Socialudvalget 2024-25
L 66 Bilag 27
Offentligt
2952520_0001.png
Næstved d. 8. december 2024
Kære Justitsminister Peter Hummelgaard,
Jeg vil gerne takke dig for dit svar (Sagsnr.: 2024-15440 Dok.: 3529113) på min henvendelse af 17. november 2024
vedrørende L 66, bilag 13 samt Social- og Boligministeriet anmodet om bidrag til Social- og Boligministeriets besvarelse
af spørgsmål nr. 10 til L 66 fra Folketingets Socialudvalg.
Dit svar giver en vigtig indsigt i de juridiske rammer, der gælder på området, og jeg sætter stor pris på, at du har taget
dig tid til at uddybe problemstillingen.
Som nævnt i dit svar, følger det bl.a. af:
-Straffelovens § 213, at den, som ved vanrøgt eller nedværdigende behandling krænker sit barn, eller som modvilligt
unddrager sig en påhvilende forsørgelses- eller bidragspligt og derved udsætter barnet for nød, kan straffes med
fængsel i op til 2 år.
- Straffelovens § 243, at psykisk vold er strafbart med bøde eller fængsel i op til 3 år, når en person udsætter en anden
– som er nært knyttet til husstanden – for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der har til
formål at styre vedkommende, herunder gennem negativ social kontrol.
- I tilfælde hvor et barn tages som gidsel i konflikter mellem dets forældre, kan dette efter omstændighederne være
strafbart som psykisk vold, jf. § 243.
Der henvises desuden til Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg A, L 139 som fremsat, side 11, hvor det
beskrives, at krænkende adfærd også omfatter manipulerende adfærd. Dette kan indebære påvirkning af forurettedes
tanker, holdninger og adfærd ved udspekulerede, vildledende, agiterende eller forførende handlinger.
Eksempler inkluderer:
- At fordreje en situation, så forurettede oplever gerningsmandens krænkende adfærd som selvforskyldt.
Bemærkning fra undertegnet: Her fremhæves hvad børn desværre ofte oplever ift. samværschikane og
forældrefremmedgørelse
- Urimelig kritik, hentydninger eller anklager med det formål at få forurettede til at underkaste sig gerningsmanden.
Bemærkning fra undertegnet: Her fremhæves hvad børn desværre ofte oplever ift. samværschikane og
forældrefremmedgørelse
- At fratage en person adgang til støtte, omtale vedkommende som værdiløs eller indføre regler, der ydmyger
personen.
Bemærkning fra undertegnet: Her fremhæves hvad børn desværre ofte oplever ift. samværschikane og
forældrefremmedgørelse
- At isolere en person fra sit barn eller dennes nærmeste.
Bemærkning fra undertegnet: Her fremhæves hvad børn desværre ofte oplever samt den forældre som ikke ser sit
barn eller børn ift. samværschikane og forældrefremmedgørelse
- At tage kontrol over en persons økonomi eller true vedkommende eller dennes børn.
Bemærkning fra undertegnet: Her fremhæves hvad børn desværre ofte oplever samt den forældre som ikke ser sit
barn eller børn ift. samværschikane og forældrefremmedgørelse
- At udsætte en persons børn eller nærmeste for krænkelse eller vold for at skade personen.
Bemærkning fra undertegnet: Her fremhæves den forældre som ikke ser sit barn eller børn
L 66 - 2024-25 - Bilag 27: Henvendelse af 8/12-24 fra Mads Møller, Næstved
2952520_0002.png
Næstved d. 8. december 2024
- At udøve anden negativ social kontrol, herunder at få forurettede til at afbryde kontakten med den anden forælder.
Bemærkning fra undertegnet: Her fremhæves hvad børn ofte oplever ift. samværschikane og
forældrefremmedgørelse
Jeg finder det yderst positivt, at lovgivningen omfatter så detaljerede beskrivelser af krænkende adfærd og
manipulation, som kan have alvorlige konsekvenser for ofre – især børn.
Jeg er dog meget bekymret over meldinger om, at politiet ofte undlader at undersøge anmeldelser relateret til § 213
og § 243. Politiet vurderer ofte, at sådanne sager er familieretlige anliggender, der bør afgøres af Familieretshuset eller
Familieretten. Denne praksis risikerer at underminere lovgivningens intention og efterlade ofre dvs. børn uden
tilstrækkelig beskyttelse.
Jeg vil derfor opfordre til, at der tages initiativer til at sikre, at politiet håndhæver disse bestemmelser konsekvent og
efter deres fulde juridiske omfang.
Endnu en gang tak for dit svar og din indsats. Jeg håber, vi kan fortsætte dialogen om, hvordan vi sikrer en mere
effektiv håndhævelse af lovgivningen på dette område.
Med venlig hilsen
Diplomingeniør M. IDA
Mads Møller
Meteorvej 22A
4700 Næstved