Socialudvalget 2024-25
L 66 Bilag 25
Offentligt
2951375_0001.png
Til lovforslag nr.
L 66
Folketinget 2024-25
Betænkning afgivet af Socialudvalget den 00. november 2024
1. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og lov om Familieretshuset
(Styrkelse af barnets ret til begge forældre, herunder barnets bedste ved samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse, samt
forældreansvar for forældre, der er dømt for gentagen vold i nære relationer)
[af social- og boligministeren (Sophie Hæstorp Andersen)]
1. Ændringsforslag
Social- og boligministeren har stillet 1 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Indstillinger
<>
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
<Parti/partier>
<>
4. Ændringsforslag med bemærkninge
Ændringsforslag
Af
social- og boligministeren,
tiltrådt af
<>:
Til § 1
1)
I det under
nr. 1
foreslåede
§ 4, stk. 2,
ændres
»konsekvenserne af samarbejdschikane, herunder forældre-
fremmedgørelse« til: »samarbejdschikane, herunder foræl-
drefremmedgørelse, som er kommet til udtryk ved barnets
adfærd«, og som
2. pkt.
indsættes: »Samarbejdschikane, her-
under forældrefremmedgørelse, tillægges konsekvenser, hvis
dette er til barnets bedste«.
[Præcisering af bestemmelsen]
Bemærkninger
Til nr. 1
Den første del af den foreslåede ændring af § 4, stk.
2, i forældreansvarsloven, der foreslås indsat i loven ved
lovforslagets § 1, nr. 1, vil betyde, at forståelsen af begrebet
forældrefremmedgørelse vil tage udgangspunkt i barnets ad-
færd og ikke i forældrenes adfærd.
Det er hensigten med denne ændring, at der ved forstå-
elsen af forældrefremmedgørelse vil skulle tages udgangs-
punkt i den definition, der anvendes i Norge. Denne defini-
tion fremgår af den af Familieverket i 2020 udarbejdede
»Samværsvering – Faglig forståelse og intervensjoner, når
et barn avviser en forelder etter samlivsbrudd« og lyder
i dansk gengivelse således: »Definitionen af forældrefrem-
medgørelse/forældrefjentlighed er, når et barn konsekvent
og over længere tid udtrykker stærke negative følelser (had,
raseri, frygt) over for én forælder, som ikke er i overens-
stemmelse med barnets faktiske erfaringer med denne foræl-
der«.
Der ligger heri, at barnets adfærd, som den kommer til
udtryk, ikke afspejler den reelle situation, som barnet befin-
der sig i, herunder at barnet eksempelvis gennem breve og
andre handlinger udtrykker følelser m.v., som ikke hænger
sammen med de faktiske erfaringer, som barnet har med
den pågældende forælder. Forældrefremmedgørelsen kom-
mer således til udtryk ved, at barnets gengivelse af virkelig-
DokumentId
Journalnummer
L 66 - 2024-25 - Bilag 25: 1. udkast til betænkning
2951375_0002.png
2
heden er blevet præget af den ene forælder. Der vil fortsat
være tale om et faktabaseret begreb.
Med forslaget vil denne definition af forældrefremmed-
gørelse træde i stedet for den definition, der er indeholdt
aftalen om et forbedret familieretligt system, og som er gen-
givet i bemærkningerne til lovforslaget.
Med den anden del af forslaget præciseres det, at sam-
arbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse, skal til-
lægges konsekvenser, hvis dette er til barnets bedste. Det
understreges således, at forældrefremmedgørelse, hvor
prægningen af barnet vil kunne have en voldsom påvirkning
af barnets samlede forhold, både på kort og længere sigt,
ikke må gå ubemærket hen. Det vil således kunne være
nærliggende f.eks. at tillægges den anden forælder forældre-
myndigheden alene, eller at flytte barnets bopæl til den an-
den forælder, dog således at hensynet til det enkelte barn
fortsat iagttages.
Til sammenligning bemærkes det, at forældreansvarslo-
ven i § 4 a indeholder en formodning for, at idømmelse af
straf for vold m.v. af grovere karakter skal have konsekven-
ser, hvis dette er bedst for barnet. Straffelovsovertrædelser
som ikke er omfattet af § 4 a, vil kunne indgå i vurderingen
af barnets bedste. Dette omfatter også dom for psykisk vold
efter § 243 i straffeloven. Der henvises til de almindelige
bemærkninger, punkt 2.2.
Vurderingen af, hvad der er bedst for barnet, foretages
af den myndighed, der skal træffe afgørelse i sagen ud fra
en belysning af barnets perspektiv. Det er således barnets
samlede situation, der skal belyses. Jo mere indgribende en
afgørelse, der kan blive tale om, jo grundigere en belysning
vil der skulle foretages.
Sager, hvor der er bekymring for, om der er sket foræl-
drefremmedgørelse, vil være komplekse sager, hvorfor be-
lysningen af barnets perspektiv som udgangspunkt vil skulle
ske ved en børnesagkyndig undersøgelse. Som led i under-
søgelsen vil der blive gennemført overvåget samvær. End-
videre vil de sociale myndigheder ofte blive inddraget i
sagsoplysningen.
Ved undersøgelsen vil det blive søgt afklaret, om barnet
har været udsat for negativ prægning fra den ene foræl-
der. Forholdet mellem barnet og denne forælder vil således
også skulle afdækkes. Undersøgelsen vil skulle anlægge et
fremadrettet perspektiv i forhold til barnets bedste ved vur-
deringen af, om barnet i et udviklings- og trivselsperspektiv
eksempelvis vil have bedst af, at barnets bopæl flyttes til
den forælder, der ikke udøver forældrefremmedgørelse, eller
at denne tillægges forældremyndigheden over barnet alene.
Barnet vil typisk blive inddraget i disse sager gennem
den børnesagkyndige undersøgelse. Dette indebærer, at bar-
nets udtalelser om den anden forælder ikke vil stå alene,
men vil indgå i den samlede vurdering af barnets situation,
herunder af om der sker negative prægning af barnet. Det
bemærkes, at en sådan vurdering også foretages, når der
gennemføres en børnesamtale med et barn.
Den psykologfaglige vurdering er således helt central for
vurderingen af, hvad der er bedst for barnet i den konkrete
situation.
Den balance, den foreslåede ændring rummer, er i over-
ensstemmelse med aftalen om et forbedret familieretligt
system fra november 2023, der bl.a. indeholder følgende:
»Barnets bedste er fortsat det bærende princip i loven, og
reaktioner i forhold til samarbejdschikane eller forældre-
fremmedgørelse må ikke anvendes uden øje for barnets sam-
lede situation. Alle afgørelser efter forældreansvarsloven
skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, ...«
Den foreslåede ændring vil i øvrigt ikke have betydning
for den foreslåede håndtering af sager, hvor der opstår
spørgsmål om samarbejdschikane, herunder forældrefrem-
medgørelse. Det skal i den forbindelse navnlig understreges,
at den foreslåede nye bestemmelse i § 4, stk. 2, i forældrean-
svarsloven efter den foreslåede ændring fortsat ikke vil have
betydning for sager, hvor der er eller kan være reelle grunde
til, at en forælder afbryder barnets kontakt med den anden
forælder for at beskytte barnet.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 24. oktober 2024 og var til
1. behandling den 8. november 2024. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og social- og boligministeren sendte den
<>
dette udkast til udvalget, jf.
<>.
Den 24. oktober 2024
sendte social- og boligministeren høringssvarene og et hø-
ringsnotat til udvalget, og den 2. december 2024 sendte
ministeren et supplerende høringsssvar og høringsnotat til
udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 24 bilag på lovfor-
slaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 19 skriftli-
ge henvendelser om lovforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 4 deputa-
tioner, der mundtligt har redegjort for deres holdning til
lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 21 spørgsmål
til socialministeren til skriftlig besvarelse, [som ministeren
har besvaret. ]
L 66 - 2024-25 - Bilag 25: 1. udkast til betænkning
2951375_0003.png
3
Trine Bramsen (S) Birgitte Vind (S) Camilla Fabricius (S) Gunvor Wibroe (S) Matilde Powers (S)
Rasmus Horn Langhoff (S) Maria Durhuus (S) Sara Emil Baaring (S) Anni Matthiesen (V) Christian Friis Bach (V)
Hans Andersen (V) Rosa Eriksen (M) Nanna W. Gotfredsen (M)
fmd.
Karin Liltorp (M) Jon Stephensen (UFG)
Marlene Harpsøe (DD) Karina Adsbøl (DD) Kim Edberg Andersen (DD) Katrine Daugaard (LA) Charlotte Nellemann (LA)
Frederik Bloch Münster (KF) Birgitte Bergman (KF) Mette Thiesen (DF) Kirsten Normann Andersen (SF)
Charlotte Broman Mølbæk (SF) Mads Olsen (SF) Victoria Velasquez (EL) Lotte Rod (RV) Torsten Gejl (ALT)
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Liberal Alliance (LA)
Moderaterne (M)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Enhedslisten (EL)
50
24
15
15
15
13
10
9
Dansk Folkeparti (DF)
Radikale Venstre (RV)
Alternativet (ALT)
Siumut (SIU)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
7
6
5
1
1
1
1
6