L 66 - 2024-25 - Bilag 25: 1. udkast til betænkning

Socialudvalget 2024-25
L 66 Bilag 25
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 66

Folketinget 2024-25

Betænkning afgivet af Socialudvalget den 00. november 2024

1. udkast

til

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og lov om Familieretshuset

(Styrkelse af barnets ret til begge forældre, herunder barnets bedste ved samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse, samt

forældreansvar for forældre, der er dømt for gentagen vold i nære relationer)

[af social- og boligministeren (Sophie Hæstorp Andersen)]

1. Ændringsforslag

Social- og boligministeren har stillet 1 ændringsforslag til

lovforslaget.

2. Indstillinger

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og

Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke

medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme

med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-

gen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

4. Ændringsforslag med bemærkninge

Ændringsforslag

social- og boligministeren,

tiltrådt af

<>:

Til § 1

I det under

nr. 1

foreslåede

§ 4, stk. 2,

ændres

»konsekvenserne af samarbejdschikane, herunder forældre-

fremmedgørelse« til: »samarbejdschikane, herunder foræl-

drefremmedgørelse, som er kommet til udtryk ved barnets

adfærd«, og som

2. pkt.

indsættes: »Samarbejdschikane, her-

under forældrefremmedgørelse, tillægges konsekvenser, hvis

dette er til barnets bedste«.

[Præcisering af bestemmelsen]

Bemærkninger

Til nr. 1

Den første del af den foreslåede ændring af § 4, stk.

2, i forældreansvarsloven, der foreslås indsat i loven ved

lovforslagets § 1, nr. 1, vil betyde, at forståelsen af begrebet

forældrefremmedgørelse vil tage udgangspunkt i barnets ad-

færd og ikke i forældrenes adfærd.

Det er hensigten med denne ændring, at der ved forstå-

elsen af forældrefremmedgørelse vil skulle tages udgangs-

punkt i den definition, der anvendes i Norge. Denne defini-

tion fremgår af den af Familieverket i 2020 udarbejdede

»Samværsvering – Faglig forståelse og intervensjoner, når

et barn avviser en forelder etter samlivsbrudd« og lyder

i dansk gengivelse således: »Definitionen af forældrefrem-

medgørelse/forældrefjentlighed er, når et barn konsekvent

og over længere tid udtrykker stærke negative følelser (had,

raseri, frygt) over for én forælder, som ikke er i overens-

stemmelse med barnets faktiske erfaringer med denne foræl-

der«.

Der ligger heri, at barnets adfærd, som den kommer til

udtryk, ikke afspejler den reelle situation, som barnet befin-

der sig i, herunder at barnet eksempelvis gennem breve og

andre handlinger udtrykker følelser m.v., som ikke hænger

sammen med de faktiske erfaringer, som barnet har med

den pågældende forælder. Forældrefremmedgørelsen kom-

mer således til udtryk ved, at barnets gengivelse af virkelig-

DokumentId

Journalnummer

L 66 - 2024-25 - Bilag 25: 1. udkast til betænkning

heden er blevet præget af den ene forælder. Der vil fortsat

være tale om et faktabaseret begreb.

Med forslaget vil denne definition af forældrefremmed-

gørelse træde i stedet for den definition, der er indeholdt

aftalen om et forbedret familieretligt system, og som er gen-

givet i bemærkningerne til lovforslaget.

Med den anden del af forslaget præciseres det, at sam-

arbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse, skal til-

lægges konsekvenser, hvis dette er til barnets bedste. Det

understreges således, at forældrefremmedgørelse, hvor

prægningen af barnet vil kunne have en voldsom påvirkning

af barnets samlede forhold, både på kort og længere sigt,

ikke må gå ubemærket hen. Det vil således kunne være

nærliggende f.eks. at tillægges den anden forælder forældre-

myndigheden alene, eller at flytte barnets bopæl til den an-

den forælder, dog således at hensynet til det enkelte barn

fortsat iagttages.

Til sammenligning bemærkes det, at forældreansvarslo-

ven i § 4 a indeholder en formodning for, at idømmelse af

straf for vold m.v. af grovere karakter skal have konsekven-

ser, hvis dette er bedst for barnet. Straffelovsovertrædelser

som ikke er omfattet af § 4 a, vil kunne indgå i vurderingen

af barnets bedste. Dette omfatter også dom for psykisk vold

efter § 243 i straffeloven. Der henvises til de almindelige

bemærkninger, punkt 2.2.

Vurderingen af, hvad der er bedst for barnet, foretages

af den myndighed, der skal træffe afgørelse i sagen ud fra

en belysning af barnets perspektiv. Det er således barnets

samlede situation, der skal belyses. Jo mere indgribende en

afgørelse, der kan blive tale om, jo grundigere en belysning

vil der skulle foretages.

Sager, hvor der er bekymring for, om der er sket foræl-

drefremmedgørelse, vil være komplekse sager, hvorfor be-

lysningen af barnets perspektiv som udgangspunkt vil skulle

ske ved en børnesagkyndig undersøgelse. Som led i under-

søgelsen vil der blive gennemført overvåget samvær. End-

videre vil de sociale myndigheder ofte blive inddraget i

sagsoplysningen.

Ved undersøgelsen vil det blive søgt afklaret, om barnet

har været udsat for negativ prægning fra den ene foræl-

der. Forholdet mellem barnet og denne forælder vil således

også skulle afdækkes. Undersøgelsen vil skulle anlægge et

fremadrettet perspektiv i forhold til barnets bedste ved vur-

deringen af, om barnet i et udviklings- og trivselsperspektiv

eksempelvis vil have bedst af, at barnets bopæl flyttes til

den forælder, der ikke udøver forældrefremmedgørelse, eller

at denne tillægges forældremyndigheden over barnet alene.

Barnet vil typisk blive inddraget i disse sager gennem

den børnesagkyndige undersøgelse. Dette indebærer, at bar-

nets udtalelser om den anden forælder ikke vil stå alene,

men vil indgå i den samlede vurdering af barnets situation,

herunder af om der sker negative prægning af barnet. Det

bemærkes, at en sådan vurdering også foretages, når der

gennemføres en børnesamtale med et barn.

Den psykologfaglige vurdering er således helt central for

vurderingen af, hvad der er bedst for barnet i den konkrete

situation.

Den balance, den foreslåede ændring rummer, er i over-

ensstemmelse med aftalen om et forbedret familieretligt

system fra november 2023, der bl.a. indeholder følgende:

»Barnets bedste er fortsat det bærende princip i loven, og

reaktioner i forhold til samarbejdschikane eller forældre-

fremmedgørelse må ikke anvendes uden øje for barnets sam-

lede situation. Alle afgørelser efter forældreansvarsloven

skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, ...«

Den foreslåede ændring vil i øvrigt ikke have betydning

for den foreslåede håndtering af sager, hvor der opstår

spørgsmål om samarbejdschikane, herunder forældrefrem-

medgørelse. Det skal i den forbindelse navnlig understreges,

at den foreslåede nye bestemmelse i § 4, stk. 2, i forældrean-

svarsloven efter den foreslåede ændring fortsat ikke vil have

betydning for sager, hvor der er eller kan være reelle grunde

til, at en forælder afbryder barnets kontakt med den anden

forælder for at beskytte barnet.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 24. oktober 2024 og var til

1. behandling den 8. november 2024. Lovforslaget blev efter

1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og social- og boligministeren sendte den

dette udkast til udvalget, jf.

<>.

Den 24. oktober 2024

sendte social- og boligministeren høringssvarene og et hø-

ringsnotat til udvalget, og den 2. december 2024 sendte

ministeren et supplerende høringsssvar og høringsnotat til

udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 24 bilag på lovfor-

slaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 19 skriftli-

ge henvendelser om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 4 deputa-

tioner, der mundtligt har redegjort for deres holdning til

lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 21 spørgsmål

til socialministeren til skriftlig besvarelse, [som ministeren

har besvaret. ]

L 66 - 2024-25 - Bilag 25: 1. udkast til betænkning

Trine Bramsen (S) Birgitte Vind (S) Camilla Fabricius (S) Gunvor Wibroe (S) Matilde Powers (S)

Rasmus Horn Langhoff (S) Maria Durhuus (S) Sara Emil Baaring (S) Anni Matthiesen (V) Christian Friis Bach (V)

Hans Andersen (V) Rosa Eriksen (M) Nanna W. Gotfredsen (M)

fmd.

Karin Liltorp (M) Jon Stephensen (UFG)

Marlene Harpsøe (DD) Karina Adsbøl (DD) Kim Edberg Andersen (DD) Katrine Daugaard (LA) Charlotte Nellemann (LA)

Frederik Bloch Münster (KF) Birgitte Bergman (KF) Mette Thiesen (DF) Kirsten Normann Andersen (SF)

Charlotte Broman Mølbæk (SF) Mads Olsen (SF) Victoria Velasquez (EL) Lotte Rod (RV) Torsten Gejl (ALT)

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Liberal Alliance (LA)

Moderaterne (M)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Enhedslisten (EL)

Dansk Folkeparti (DF)

Radikale Venstre (RV)

Alternativet (ALT)

Siumut (SIU)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)