Socialudvalget 2024-25
L 66 Bilag 24
Offentligt
2949987_0001.png
Sagsnr.
2024 - 2132
Doknr.
937652
Dato
05-12-2024
Ændringsforslag til L 66
Ændringsforslag
til
forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og lov om Familieretshuset.
(Styrkelse af barnets ret til begge forældre, herunder barnets bedste ved
samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse, samt forældreansvar for
forældre, der er dømt for gentagen vold i nære relationer).
Af
social- og boligministeren,
tiltrådt af
[…]:
Til § 1
1)
I det under
nr. 1
foreslåede
§ 4, stk. 2,
ændres »konsekvenserne af
samarbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse« til:
»samarbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse, som er kommet til
udtryk ved barnets adfærd«, og som
2. pkt.
indsættes: »Samarbejdschikane,
herunder forældrefremmedgørelse, tillægges konsekvenser, hvis dette er til
barnets bedste«.
[Præcisering af bestemmelsen]
Bemærkninger
Til nr. 1
Den første del af den foreslåede ændring af § 4, stk. 2, i forældreansvarsloven,
der foreslås indsat i loven ved lovforslagets § 1, nr. 1, vil betyde, at forståelsen
af begrebet forældrefremmedgørelse vil tage udgangspunkt i barnets adfærd
og ikke i forældrenes adfærd.
Det er hensigten med denne ændring, at der ved forståelsen af
forældrefremmedgørelse vil skulle tages udgangspunkt i den definition, der
anvendes i Norge. Denne definition fremgår af den af Familieverket i 2020
udarbejdede ”Samværsvering –
Faglig forståelse og intervensjoner, når et barn
avviser en forelder etter samlivsbrudd” og lyder i dansk gengivelse således:
”Definitionen
af forældrefremmedgørelse/forældrefjentlighed er, når et barn
konsekvent og over længere tid udtrykker stærke negative følelser (had, raseri,
frygt) over for én forælder, som ikke er i overensstemmelse med barnets
faktiske erfaringer med denne forælder”.
Der ligger heri, at barnets adfærd, som den kommer til udtryk, ikke afspejler
den reelle situation, som barnet befinder sig i, herunder at barnet eksempelvis
gennem breve og andre handlinger udtrykker følelser m.v., som ikke hænger
sammen med de faktiske erfaringer, som barnet har med den pågældende
forælder. Forældrefremmedgørelsen kommer således til udtryk ved, at barnets
gengivelse af virkeligheden er blevet præget af den ene forælder. Der vil fortsat
være tale om et faktabaseret begreb.
1
L 66 - 2024-25 - Bilag 24: Ændringsforslag fra social- og boligministeren
2949987_0002.png
Med forslaget vil denne definition af forældrefremmedgørelse træde i stedet for
den definition, der er indeholdt aftalen om et forbedret familieretligt system, og
som er gengivet i bemærkningerne til lovforslaget.
Med den anden del af forslaget præciseres det, at samarbejdschikane,
herunder forældrefremmedgørelse, skal tillægges konsekvenser, hvis dette er
til barnets bedste. Det understreges således, at forældrefremmedgørelse, hvor
prægningen af barnet vil kunne have en voldsom påvirkning af barnets
samlede forhold, både på kort og længere sigt, ikke må gå ubemærket hen.
Det vil således kunne være nærliggende f.eks. at tillægges den anden forælder
forældremyndigheden alene, eller at flytte barnets bopæl til den anden
forælder, dog således at hensynet til det enkelte barn fortsat iagttages.
Til sammenligning bemærkes det, at forældreansvarsloven i § 4 a indeholder
en formodning for, at idømmelse af straf for vold m.v. af grovere karakter skal
have konsekvenser, hvis dette er bedst for barnet. Straffelovsovertrædelser
som ikke er omfattet af § 4 a, vil kunne indgå i vurderingen af barnets bedste.
Dette omfatter også dom for psykisk vold efter § 243 i straffeloven. Der
henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2.
Vurderingen af, hvad der er bedst for barnet, foretages af den myndighed, der
skal træffe afgørelse i sagen ud fra en belysning af barnets perspektiv. Det er
således barnets samlede situation, der skal belyses. Jo mere indgribende en
afgørelse, der kan blive tale om, jo grundigere en belysning vil der skulle
foretages.
Sager, hvor der er bekymring for, om der er sket forældrefremmedgørelse, vil
være komplekse sager, hvorfor belysningen af barnets perspektiv som
udgangspunkt vil skulle ske ved en børnesagkyndig undersøgelse. Som led i
undersøgelsen vil der blive gennemført overvåget samvær. Endvidere vil de
sociale myndigheder ofte blive inddraget i sagsoplysningen.
Ved undersøgelsen vil det blive søgt afklaret, om barnet har været udsat for
negativ prægning fra den ene forælder. Forholdet mellem barnet og denne
forælder vil således også skulle afdækkes. Undersøgelsen vil skulle anlægge
et fremadrettet perspektiv i forhold til barnets bedste ved vurderingen af, om
barnet i et udviklings- og trivselsperspektiv eksempelvis vil have bedst af, at
barnets bopæl flyttes til den forælder, der ikke udøver
forældrefremmedgørelse, eller at denne tillægges forældremyndigheden over
barnet alene.
Barnet vil typisk blive inddraget i disse sager gennem den børnesagkyndige
undersøgelse. Dette indebærer, at barnets udtalelser om den anden forælder
ikke vil stå alene, men vil indgå i den samlede vurdering af barnets situation,
herunder af om der sker negative prægning af barnet. Det bemærkes, at en
sådan vurdering også foretages, når der gennemføres en børnesamtale med et
barn.
Den psykologfaglige vurdering er således helt central for vurderingen af, hvad
der er bedst for barnet i den konkrete situation.
Den balance, den foreslåede ændring rummer, er i overensstemmelse med
aftalen om et forbedret familieretligt system fra november 2023, der bl.a.
indeholder følgende:
”Barnets
bedste er fortsat det bærende princip i loven, og
reaktioner i forhold til samarbejdschikane eller forældrefremmedgørelse må
ikke anvendes uden øje for barnets samlede situation. Alle afgørelser efter
forældreansvarsloven skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, ...”
Den foreslåede ændring vil i øvrigt ikke have betydning for den foreslåede
håndtering af sager, hvor der opstår spørgsmål om samarbejdschikane,
herunder forældrefremmedgørelse. Det skal i den forbindelse navnlig
2
L 66 - 2024-25 - Bilag 24: Ændringsforslag fra social- og boligministeren
2949987_0003.png
understreges, at den foreslåede nye bestemmelse i § 4, stk. 2, i
forældreansvarsloven efter den foreslåede ændring fortsat ikke vil have
betydning for sager, hvor der er eller kan være reelle grunde til, at en forælder
afbryder barnets kontakt med den anden forælder for at beskytte barnet.
3