Socialudvalget 2024-25
L 66 Bilag 23
Offentligt
2948250_0001.png
Folketinget
Att. Socialudvalget
København d. 2. december 2024
Spørgsmål til ministeren vedrørende lovforslag L 66
I forbindelse med lovforslag L 66 fremgår det at Familieretshuset skal udarbejde faglig
guideline til håndtering af sager så der så tidligt som muligt sættes ind over for
samarbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse.
Familieretshuset tager i sit vidensnotat af 8.8.2023 primært afsæt i de norske og engelske
familieretslige myndigheders tilgang til ”forældrefremmedgørelse”. Når man indretter dansk
lovgivning og vejledninger med udgangspunkt i andre landes tilgange, er det nødvendigt at
have god indsigt i hvilket fundament disse tager udgangspunkt i.
I norske kontekst synes der ikke enighed om hvorvidt et barn kan manipuleres eller bruges
som våben mod den anden forælder i en familieretslig tvistsag.
I den norske pjece ” Samværsvegring” udgivet af Familievernet i 2020 omtales forskellige
årsager til at et barn kan afvise kontakt. Pjecen er udarbejdet af en psykolog, der udtrykker at
have fået hjælp af kollegaer.
”Definisjonen på fremmedgjøring/ foreldrefiendtlighet er at barnet konsekvent og over
tid uttrykker sterke negative følelser og oppfatninger (hat, raseri, frykt) overfor en
forelder, som ikke står i samsvar med barnets faktiske erfaringer med den forelderen.
Barnets oppfatning av den avviste forelderen utgjør et brudd med barnets tidligere
relasjon til denne forelderen, uten at dette kan forklares tilstrekkelig med at han/hun
har handlet slik at barnet har behov for å beskytte seg selv.”
Det er denne pjece, som Familieretshuset synes at ville tage udgangspunkt i med henblik på
at udarbejde guideline idet eget vidensnotat af 8.8.1024 misrepræsenterer den engelske
tilgang.
1
 L 66 - 2024-25 - Bilag 23: Yderligere henvendelse af 2/12-24 fra Delebarnets Vilkår
2948250_0002.png
Den norske pjece anvender hverken begrebet ”manipulasjon” (manipulation) eller
forholder sig til at barnet kan blive brugt som ”våpen” (våben) mod den anden forælder.
Pjecen forholder sig ikke til tidsfaktoren eller til samværets fordeling, herunder at
omfattende forældretid med begge forælder fungerer som en beskyttelsesfaktor.
Pjecens introduktion afstedkom ikke lovmæssige forandringer i Norge.
Pjecens introduktion afstedkom ikke indrapportering til FNs børnekomite i 2021 om de norske
problemer med ”samværssabotasje”, ”
foreldrefiendtlighet”
eller ”manipulasjon”,
Der har ikke været muligt at identificere materiale, der dokumenterer positive forandringer –
hverken i norsk retspraksis eller i forbindelse med sagsudredning (børnesagkyndig
undersøgelse) som følge af pjecens udarbejdelse.
Det har ikke været muligt at identificere forhold, der har medført at man i Norge har skærpet
de faglige krav til de fagpersoner, der udfører børnesagkyndige undersøgelser.
Adfærden man politisk ønsker at adressere med lovforslag L 66 har været velkendt i ca. et
halvt århundrede, hvorfor det synes meget lidt sandsynligt at en pjece skulle få faggruppen,
der frem til da ikke formåede at håndtere forholdet, til pludseligt at løfte sit faglige niveau og
anlægge en mere nuanceret tilgang.
Har man forholdt sig til om pjecen er retvisende og tidssvarende? Dette også i lyset af at
pjecens hovedforfatter har flyttet sig holdningsmæssigt. I de efterfølgende år har
hovedforfatteren været ude med en række fagartikler, der eksemplificerer dette.
Spørgsmål 1:
Kan ministeren oplyse om de norske guidelines udarbejdet af Familieverket, som
Familieretshuset i sit vidensnotat af 8.8.2023 inddrager:
a. Har fået nogen retslig virkning?
b. Hvilken dokumentation der forelægger herfor?
c. Hvilken effektdokumentation der forelægger for at (den tidligere) tilgang på lang sigt
ansås at have været til barnets bedste over tid?
2
 L 66 - 2024-25 - Bilag 23: Yderligere henvendelse af 2/12-24 fra Delebarnets Vilkår
2948250_0003.png
Spørgsmål 2:
Kan ministeren oplyse om man i Norge forbindelse med indførsel af guideline har øget
de faglige krav til de personer, der forestår udredning? Dette i form af f.eks.:
a. krav til psykologfaglig specialisering?
b. Krav til certificering og løbende re-certificering?
c. Stillingtagen til det forhold at man i USA har suspenderet brugen af
børnesagkyndige undersøgelser?
Spørgsmål 3:
Kan ministeren oplyse hvilke tidsfrister der gælder i Norge for:
a. Reetablering af kontaktbevarende samvær
a. Retableres kontaktbevarende samvær i samme omfang som før kontaktbrud
eller gennemføres en optrapningsordning (hastighed)?
b. Hvis ikke, er udgangspunktet en standardiseret norm eller en individuel
vurdering?
b. Etablering af overvåget kontaktbevarende samvær
a. Med hvilken frekvens gennemføres overvåget kontaktbevarende samvær?
Hvis der ikke er indarbejdet tidsfrister i norsk lovgivning eller på anden vis i lovgivning er
udtrykt hensigtserklæringer eller mål herfor, bedes ministeren oplyse hvad der i praksis
gælder, herunder variationer heri.
Spørgsmål 4:
Ministeren var for kort tid siden sammen med justitsministeren på studietur til Norge.
a. Deler ministeren justitsministerens interesse for at styrke de regionale børnehuses
rolle i forbindelse med udredning i sager med påstand om psykisk og fysisk vold mod
børn, samt overgreb og omsorgssvigt?
3
 L 66 - 2024-25 - Bilag 23: Yderligere henvendelse af 2/12-24 fra Delebarnets Vilkår
2948250_0004.png
b. Anvender man i Norge retsmedicinsk screening til hurtigt at kvalificere et eventuel
beskyttelsesbehov i familieretslige sager med påstand om vold, overgreb eller misbrug
af barnet
a.
b.
c.
d.
I hvilket omfang?
Hvilke visiteringskrav gælder og hvem har ansvaret herfor?
Hvilke tidsfrister gælder?
Hvis der ikke konstateres forhold at strafferetslig karakter, hvilke retningslinjer
gælder for reetablering af barnets samvær?
c. Er ministeren opmærksom på forskellene på retsmedicinsk screening og
retsmedicinsk udredning?
Delebarnets Vilkår noterer sig at forskellige aktører synes at blande retsmedicinsk
undersøgelse sammen med retsmedicinsk screening. Sidstnævnte kan gennemføres
på en uge og er velegnet til at afdække om der er foreligger en bestyrket mistanke og
dermed et behov for gennemførsel af en retsmedicinsk undersøgelse, der oftest tager
2-4 måneder.
Som Delebarnets Vilkår har påpeget i høringssvar af 22.8.2024 samt i forbindelse med
en række andre henvendelser til folketinget, vil det give mening at uden unødigt ophør
gennemføre en retsmedicinsk screening i §§ 6 og 7 sager ved påstande om forhold af
strafferetslig karakter. Derved kan barnets kontakt til en forælder, til hvem kontakten er
afbrudt, hurtigt reetableres og derved også ske en forebyggelse af fremmedgørelse.
Med venlig hilsen
Delebarnets Vilkår
Jan Bækgaard Nielsen
Bestyrelsesformand
4
 L 66 - 2024-25 - Bilag 23: Yderligere henvendelse af 2/12-24 fra Delebarnets Vilkår
2948250_0005.png
Bilag
1. Om norsk guideline udarbejdet i 2020 m.m.
Artikler af/med/om Jartrud Sofie Frafjord
(Familievernet)
(2024) Feilslått validering i samværskonflikter
https://psykologtidsskriftet.no/debatt/2024/04/feilslatt-validering-i-samvaerskonflikter
(2024) Viktig problemstilling, men unyansert fremstilling om vold i familiekonflikter
https://www.forskersonen.no/barn-og-ungdom-barnevern-debattinnlegg/viktig-
problemstilling-men-unyansert-fremstilling-om-vold-i-familiekonflikter/2356692
(2023) Et begrep som øker barnets behov for avstand
https://psykologtidsskriftet.no/debatt/2023/09/et-begrep-som-oker-barnets-behov-avstand
(2022) En god barndom i to hjem
https://www.vaganavisa.no/mening/i/BWyy5v/en-god-barndom-i-to-hjem
(2021) Stans av samvær – nødvendig beskyttelse eller alvorlig feilgrep?
https://www.tv2.no/mening_og_analyse/stans-av-samvaer-nodvendig-beskyttelse-eller-
alvorlig-feilgrep/14107882/
“En ny, norsk studie (Meland, Breidablikk og Thuen, 2021) fant at tap av kontakt
med far etter samlivsbrudd medførte økt risiko for psykiske og fysiske helseplager
og nedsatt selvvurdert helse, livstilfredshet og selvtillit. Mange av barna vi møter
som ikke vil på samvær, viser tegn på betydelig stress og belastning, for eksempel
depressive symptomer, skolevegring, selvskading og sterke følelsesutbrudd.”
(2021) Norsk praksisinspiration til projektet ’Styrket børneinddragelse’
https://ruc.dk/norsk-praksisinspiration-til-projektet
(2021) Medvirkning i familievernet
https://involvert.no/intervju-med-psykolog-og-mekler-i-familievernet-jartrud-s-frafjord/
(2020) Hva gjør du når barn velger bort en av foreldrene? Her får du råd fra psykolog
https://fontene.no/nyheter/hva-gjor-du-nar-barn-velger-bort-en-av-foreldrene-her-far-du-rad-
fra-psykolog-6.47.752814.2c92106a9b
5
 L 66 - 2024-25 - Bilag 23: Yderligere henvendelse af 2/12-24 fra Delebarnets Vilkår
2948250_0006.png
Familievernet
(2020) Samværsvegring
https://cms.bufdir.no//contentassets/ed7a489b2fbf4c808e4637c037e51450/bufetat_samvar
svegring_hefte_a4_korrektur.pdf
(2020) Samværsvegring - Film for fagpersoner
https://www.youtube.com/watch?v=paxNnUt411E
(2020) Samværsvegring - Foreldrefilm
https://www.youtube.com/watch?v=QKmcCqO_kqA
Folkehelseinstituttet
Folkehelseinstituttet fungerer som vidensproducent i sundhedssystemet, der skal
sammenstille og kommunisere viden om helserelateret tema for at bidrage til viden baseret
praksis og offentlig debat.
I det norske litteraturstudie”” udarbejdet af Folkehelseinstituttet (FHI), publiceret november
2020, angives på side 15
”Noen barn kan være påvirket av eller manipulert av den
forelderen de bor hos til å nekte samvær med den andre …”
(2020) Hvordan forstå og håndtere barn som avviser en forelder
https://www.fhi.no/globalassets/dokumenterfiler/rapporter/2021/hvordan-forsta-og-
handtere-barn-som-avviser-en-forelder-rapport-2021.pdf
2. Børnehusene
Retsmedicinsk screening vs. retsmedicinsk udredning
(2024.11.05) Henvendelse til Folketinget, Delebarnets Vilkår: ”Greb til indarbejdelse i
lovforslag L 66 aht. retsvirkning” - anført under punkt 4, 5 og 20
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/L66/bilag/5/2931149.pdf
(2024.08.22) Høringssvar, Delebarnets Vilkår (side 5)
https://delebarnetsvilkaar.dk/wp-content/uploads/2024/08/Hoeringssvar-2024.08.22.pdf
(2024.12.02) Jyllands-Posten: Hummelgaard har fuldstændig ret, når han foreslår screeninger
for vold mod børn
6
 L 66 - 2024-25 - Bilag 23: Yderligere henvendelse af 2/12-24 fra Delebarnets Vilkår
2948250_0007.png
https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE17686254/hummelgaard-har-fuldstaendig-ret-
naar-han-foreslaar-screeninger-for-vold-mod-boern/
(2024.11.09) Altinget: 122 tiltag mod vold lokkede Hummelgaard til Oslo. Nu vil han rejse ny
debat herhjemme
https://www.altinget.dk/artikel/en-handlingsplan-mod-vold-med-122-tiltag-lokkede-
hummelgaard-til-oslo-nu-vil-han-rejse-ny-debat-herhjemme
(2022) KU: Systematisk retsmedicinsk screening af børn ved mistanke om vold
https://retsmedicin.ku.dk/forskning/retspatologi-medarbejdere/systematisk-retsmedicinsk-
screening-af-boern-ved-mistanke-om-vold/
3. De faglige udfordringer med ”børnesagkyndig undersøgelse”
Dansk praksis med at oplyse familieretslige sager ved hjælp af børnesagkyndige
undersøgelser (herefter også forkortet BSU) synes at lide under række problemstillinger. Ingen
af de i den politiske aftale af 30.11.2023 nævnte undersøgelser, løfter de faglige krav til
undersøgelsernes indhold eller indholdsmæssige omfang. Samtidig er det erkendt at
anvendelsesomfanget er utilstrækkeligt. Det er kun i ca. 2% af sagerne af der anvendes
børnesagkyndige undersøgelser. I forbindelse med den politiske aftale ønskede man at
opbygge en kapacitet, således at anvendelsesomfanget kunne øges, samtidig med at man
åbnede for fagligt set endnu mere spinkle undersøgelser.
Lovforslag L 66 synes ikke at
adressere nogle af disse
problemstillinger.
”Barnets bedste” kan ikke
bestemmes ud fra 2 observationer
af �½-1 times varighed samt 2-4
børnesamtaler af 10-30 minutters
varighed uden at der samtidig
foreligger en grundig klinisk
psykologfaglig udredning af den
forælder, hvis kontakt barnet
afskæres fra.
Om suspension af anvendelse af BSU i USA:
7
 L 66 - 2024-25 - Bilag 23: Yderligere henvendelse af 2/12-24 fra Delebarnets Vilkår
2948250_0008.png
8
 L 66 - 2024-25 - Bilag 23: Yderligere henvendelse af 2/12-24 fra Delebarnets Vilkår
2948250_0009.png
4. Familieretshusets vidensnotat af 8.8.2023
Til internt brug har Familieretshusets “Børnesagkyndigt fagkontor” udarbejdet et vidensnotat
dateret 2023.08.08 med temaet “forældrefremmedgørelse, samarbejdschikane,
samværsvægring”.
Notatet, der fylder tolv sider hvoraf de to er hhv. forside og kildeliste, har karakter af et forsøg
på at danne et overblik over de tre begreber. Der er tale om en relativ forenklet sammenstilling
hvori betragtninger om tilgangen til området i Norge, England og USA indgår sammen med
beskrivelse at intentionen med “Chikanepakken” L 103 vedtaget 1. oktober 2015 samt
inddragelse af processen omkring tilblivelsen af ICD-11 i WHO-regi.
Notatet har nogle passager af særlig interesse:
1. Cafcass
(den engelske pendant til Familieretshuset)
Vidensnotat (side 6) inddrager Cafcass’ tilgang til familieretlig udredning og nævner de fire
forklaringsmodeller man anvender i England. Tilgangen “alienating behaviours” beskrives af
Familieretshuset på meget bemærkelsesværdig vis, idet man i notatet betoner følgende:
Eksempel 1
Familieretshuset skriver: Cafcass advarer imod at overidentificere årsagen til børns afvisning
af den ene forælder med “forældrefremmedgørelse” som årsag”
Kommentar: Cafcass skriver “ensure you have clearly distinguished between harmful conflict,
domestic abuse and bond breaking or alienating behaviours which lead to resistance to
contact.” – altså “sørg for, at du klart har skelnet mellem skadelig konflikt (vold/overgreb),
misrøgt/omsorgsvigt, længerevarende separation eller fremmedgørende adfærd, der fører til
modstand mod kontakt.”
Familieretshusets fremstilling er misvisende. Cafcass advarer ikke, men tydeliggør behovet for
at have blik for at der kan være flere forklaringer på, at barnet udviser en afvisende tilgang.
Eksempel 2
Familieretshuset skriver: “Cafcass bemærker, at der ikke eksisterer én klar og tydelig
definition. De ser fremmedgørelse som når et barns modstand/fjendtlighed mod den ene
forælder ikke kan forklares”.
9
 L 66 - 2024-25 - Bilag 23: Yderligere henvendelse af 2/12-24 fra Delebarnets Vilkår
2948250_0010.png
Kommentar: Cafcass skriver
“We use the term to describe behaviours where one parent or
carer expresses an ongoing pattern of negative attitudes and communication about the other
parent or carer that have the potential or intention to undermine or even destroy the child’s
relationship with their other parent or carer. These behaviours can result from a parent’s
feelings of unresolved anger and a desire, conscious or not, to punish the other parent or
carer. Alienating behaviours range in intensity and their impact on children.”
Dansk oversættelse:
“Vi bruger udtrykket til at beskrive adfærd, hvor den ene forælder eller
omsorgsperson udtrykker et vedvarende mønster af negative holdninger og kommunikation
om den anden forælder eller omsorgsperson, som har potentialet eller intentionen om at
underminere eller endda ødelægge barnets forhold til deres anden forælder eller
omsorgsperson. Disse adfærd kan være resultatet af en forælders følelser af uforløst vrede og
et ønske, bevidst eller ej, om at straffe den anden forælder eller omsorgsperson
Fremmedgørende adfærd varierer i intensitet og deres indvirkning på børn.”
Altså en ret udførlig beskrivelse af hvad begrebet i Cascass’ optik dækker og forklaringen
heraf.
Eksempel 3
Familiieretshuset skriver: “Der er ikke viden om (/data på) omfanget af problemet”
Kommentar: Dette forhold gælder også de tre andre kategorier Cafcass benytter. Disse
kategorier omfatter ikke afvisning af en forælder som følge af andet end overgreb/vold eller
misrøgt.
Cafcass’ beskrivelse af tilgangen på områder er ganske omfattende idet man i ca. et årti har
anerkendt begrebet “parental alienation” som en adfærd eller et procesudfald, men ikke
varianten “diagnose”.
2. Enkeltfaktormodel versus multifaktormodel - udelader det systemiske bidrag til
"forældrefremmedgørelse"
Fagkontorets fremstilling af de to modeller (parental alienation” vs. “resist/refuse dynamics”.)
mangler et perspektiv, hvor man inddrage det systemiske bidrag til dynamikkerne, der
udspiller sig i og omkring et forældrebrud – herunder:
a) det familieretslige systems egne bidrag til eskalering af konflikt; tid, skriftlighed, bias, “den
bedst egnede forældre”
10
 L 66 - 2024-25 - Bilag 23: Yderligere henvendelse af 2/12-24 fra Delebarnets Vilkår
2948250_0011.png
b) det politiske niveaus bidrag til konfliktskabelse; særrettigheder og privilegier knyttet til det
at være “bopælsforælder”
c) omfanget og karakteren af børneinddragelse; belastningen af barnet og det at barnets
ønske om at afbryde samvær, kan fremme en forælders motivation for at manipulere med
barnet
I beskrivelsen af multifaktormodellen indgår ikke “manipulation”. Således frases helt basal
viden om afvigende personlighedstræk og hvorledes disse udspiller sig. Hovedparten af
personlighedsforstyrrelsesvarianterne med træk fra DSM Vs cluster B har en manipulativ
karakter – uanset om det drejer sig om de mere rene varianter eller varianterne der spreder sig
bredt over adskillige af undergrupperne (dark triad). På den vis synes Familieretshusets
Børnesagkyndigt Fagkontor at synliggøre et fravær i indsigt i psykopatologiens verden – eller
en tilgang hvor man forsøger at fremelske forklaringsmodeller, der i højere grad burde være
omfattet af eget professionsdomæne.
3. Familieretshusets fagkontor synes at bedrive kønspolitik
I notatets side 3 under afsnittet WHO indgår en længere beskrivelse af hvorledes forskellige
internationale organisationer forholder sig til begrebet “forældrefremmedgørelse”.
Her har fagkontoret valgt at fremhæve to afsnit med henvisning til at Europa-Parlament skulle
have vedtaget en tekst om konsekvenserne for kvinder og børn ved anvendelse af begrebet
forældrefremmedgørelse. Det anførte er ikke korrekt.
De officielle udtalelser fra WHO, FN og Europarlamentet er beskrevet her:
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/SOU/bilag/59/2932170.pdf
Kommentarer til vidensnotat i sin helhed kan ses her:
https://delebarnetsvilkaar.dk/vidensnotat-foraeldrefremmedgoerelse/
11