Socialudvalget 2024-25
L 66 Bilag 1
Offentligt
2924985_0001.png
-- AKT 901915 -- BILAG 1 -- [ høringssvar fal august 2024 ] --
Socialudvalget 2024-25
L 66 - Bilag 1
Offentligt
Viggo Bækgaard, Vamdrupvej 10 E, 2610 Rødovre
mail:
[email protected]
– tlf. 40 83 19 20
Rødovre, den 13. august 2024
Social-, bolig- og Ældreministeriet
Att. Lars Thøgersen
sendt pr. mail
[email protected]
kopi [email protected]
Vedr. j. nr. 2024 – 2132 høring over udkast til lov om ændring af forældreansvarsloven
Sammenfatning:
Konkret forslag til præcisering i bemærkningerne fremhæves nedenfor.
Børn og Samvær er bekymret for formuleringerne. Det er særligt bekymrende, at man i aftalen
annekterer begrebet ”forældrefremmedgørelse” på trods af, at det internationalt stærkt frarå-
des.
FNs menneskerettighedsråd skrev i et konklusionsafsnit i en rapport fra april 2023 (punkt 74,
side 19) sådan i min oversættelse.
”Med udgangspunkt i disse resultater anbefaler denne rapport, at de statslige lovgivere forby-
der brugen af forældrefremmedgørelse eller relaterede pseudobegreber i familieretlige sager
og brugen af såkaldte eksperter i forældrefremmedgørelse og relaterede pseudobegreber.”
Europaparlamentet udgav i oktober 2021 en rapport, der i punkt 41 på side 22 skriver dette:
”Europa Parlamentet ”opfordrer medlemsstaterne til at overvåge og træde op imod den kultu-
relle tendens til at ringeagte kvinders ytringer; fordømmer brug, hævdelse og accept af uvi-
denskabelige teorier og begreber i forældremyndighedssager.”
Det er Børn og Samværs opfattelse, at hele ideen med det aktuelle tiltag endnu engang er at
styrke forældrenes rettigheder på børnenes bekostning iklædt et falsk postulat om at varetage
børnenes interesser.
Link til Europa Parlamentets rapport – indgulet på
www.boernogsamvaer.dk:
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0002.png
2
https://boernogsamvaer.dk/europa-parlamentet-om-vold-mv-2021-indgulet/
Link til Fn-rapporten – ligeledes indgulet på hjemmesiden Børn og Samvær.
https://boernogsamvaer.dk/fn-rapport-om-pas-2023-indstreget-og-indgulet/
Børn og Samvær er – og har altid været – grundlæggende enig i, at samværs- og samarbejds-
chikane i praksis går begge veje, og at det bør konsekvenssættes.
Udfordringen er desværre her, at hele iklædningen i praksis entydigt har til formål at styrke
forældrenes ret til ligestilling på bekostning af børnenes ret til at være børn på egne præmis-
ser. Hvis ikke det var formålet, var selve den politiske aftale aldeles unødvendigt.
Nogle politikere bliver enten fejlinformeret eller manipuleret.
Alle rimelige hensyn er allerede ind koopereret både i eksisterende lovtekst, bemærkninger og
efterhånden også i domstolenes behandling af de relevante problemstillinger.
Kynisk sagt vil fremtidens Mette Frederiksen komme til at undskylde for nutidens behandling af
skilsmissebørn på samme måde, som man i dag undskylder over for grønlandske børn, God-
havnsbørn og Sprogø-piger.
Med hensyn til den postulerede skærpelse af bestemmelsen i § 4a bør der gøres opmærksom
på, at vores retssystem bygger på den helt grundlæggende præmis, at enhver rimelig tvivl
skal komme sigtede/tiltalte til gode. Ligeledes bør det erkendes på tryk i bemærkningerne, at
forbrydelser inden for den private sfære ofte fører til, at der enten ikke rejses tiltale eller sker
frifindelse på grund af manglende bevis.
Med megen god vilje vil man kunne læse i bemærkningerne, at det ikke kun er domfældelse,
som skal være afgørende. Det læses ret tydeligt i punkt 2.2.2, første afsnit.
Lovgiver bør være opmærksom på, at hverken Familieretshusets medarbejdere eller dommer-
ne dagligt læser bemærkningerne og forholder sig til barnets reelle konkrete situation. Ligele-
des skal lovgiver være opmærksom på, at både i Familieretshuset og efterhånden også i ret-
terne, anser man det for upassende at ”procedere” disse sager, hvilket vanskeliggør det for
ganske mange advokater at stå imod og fortælle systemet, hvordan det hænger sammen. Det
bliver lettest opfattet som konfliktoptrappende.
Tydelighed i reglerne og intentionerne er derfor vigtig.
Uddybende om ”forældrefremmedgørelse”.
Det må på forhånd erkendes, at det forekommer at være i strid modvind at anfægte en nær-
mest enstemmigt vedtaget politisk aftale.
Forældreansvarsområdet er gennemsyret af flere ”fluffy” udtryk, som jeg i mange år har kaldt
”elastikudtryk”. Det gælder endda et så centralt hovedudtryk, som anvendes i forældrean-
svarslovens § 4, hvorefter afgørelser skal træffes efter, hvad der er ”bedst for barnet”.
Hvis man helt retorisk spørger, hvad det så betyder, får man svar, som vinden blæser. Handler
det om at beskytte barnet? Svaret er ”joe – selvfølgelig”. Men efterhånden har det fået karak-
ter af, at det næsten ligegyldigt hvad er ”bedst for barnet” at have kontakt med begge foræl-
dre. Flere steder helt tilbage fra de oprindelige bemærkninger til forældreansvarsloven bliver
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
3
det påpeget, at det trods alt handler om det konkrete barns konkrete situation. Det må derfor
selvfølgelig glæde, at det nævnes i første afsnit i punkt 2.2.2.
Desværre er der en tendens til, at det drukner i praksis, fordi det betragtes som konfliktop-
trappende at påpege problemer. Man skal jo ”se fremad”.
Som nævnt i indledningen er ”forældrefremmedgørelse” ikke et anerkendt psykologisk begreb.
I bemærkningerne forsøges begrebet defineret således:
”En forælders bevidste brug og manipulation af barnet i forhold til anden forælder med det
sigte, at den anden forælder mister kontakt med barnet.
Forældrene har pligt til at sikre, at barnet ikke gøres til et våben i konflikten mellem dem og
skærme barnet mod forældrenes konflikter”.
Der er grundlæggende intet nyt i den definition. Dybest set er det nøjagtig det samme, der
står i straffelovens §243 om ”psykisk vold”.
”Den, som tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand eller tidligere har haft en sådan
tilknytning til husstanden, og som gentagne gange over en periode udsætter den anden for
groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at sty-
re den anden, straffes for psykisk vold med bøde eller fængsel indtil 3 år.”
Sammenholder man de to definitioner synes det tydeligt, at forældrefremmedgørelse i realite-
ten er en undergruppe til psykisk vold.
I indledningen til bemærkningerne anføres dette:
”Dette må dog ikke betyde, at en forælder, som har reelle grunde til at afbryde barnets kon-
takt med den anden forælder, afholder sig fra at gøre det af frygt for at blive beskyldt for sa-
marbejdschikane eller forældrefremmedgørelse. Alle afgørelser efter forældreansvarsloven skal
således fortsat træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet.”
Det foreslås, at bemærkningerne efter denne sætning suppleres med dette:
”Således er det ikke afgørende for den samlede vurdering, om der er sket domfæl-
delse for overtrædelse af relevante straffelovsbestemmelser, idet det danske retssy-
stem er bygget op på nogle retssikkerhedshensyn i forhold til sigtede og tiltalte i
straffesager. På forældreansvarsområdet er der et tungtvejende retssikkerhedshen-
syn at tage til barnet, som er den svageste part.”
Denne sætning hører tilsvarende hjemme som andet afsnit i punkt 2.2.2.
I det umiddelbart efterfølgende afsnit i de indledende bemærkninger nævnes, at det i aftalen
er anført, at man skal udbygge anvendelsen af børnesagkyndige erklæringer, herunder om der
kan udvikles ”en mindre omfattende undersøgelsesform, der fortsat skal leve op til den nød-
vendige faglige kvalitet.”
Man bør i den sammenhæng være opmærksom på, at psykisk vold og det for mig stærkt for-
kætrede udtryk forældrefremmedgørelse er resultat af en ”voldsudøvers” adfærd, hvad enten
det er bopæls- eller samværsforælderen, der udviser den problematiske adfærd.
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
4
Med det perspektiv in mente kunne man med fordel som fortsættelse af den citerede sæt-
ning, der slutter med ”nødvendige faglige kvalitet” tilføjer:
”Det bør overvejes gennem en
forældreundersøgelse at fokusere på begge forældres adfærd i den relevante sam-
menhæng”.
Med venlig hilsen
Børn og Samvær
Viggo Bækgaard
advokat (H) - mediator
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0005.png
-- AKT 901915 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar fra Vestre Landsret ] --
Vestre Landsret
Præsidenten
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Sendt pr. mail til
[email protected]
og [email protected]
21. august 2024
J.nr.: 24/16339-2
Sagsbehandler: Lars B Olesen
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har ved brev af 17. juni 2024 (sagsnr. 2024-2132) anmodet om
eventuelle bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven
(Styrkelse af barnets ret til begge forældre, herunder barnets bedste ved samarbejdschikane og
forældrefremmedgørelse, samt forældreansvar for forældre, der er dømt for gentagen vold i nære
relationer).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Jens Røn
Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • [email protected]
CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0006.png
-- AKT 901915 -- BILAG 3 -- [ Høringssvar ] --
Østre Landsret
Præsidenten
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Sendt pr. mail til [email protected] og [email protected]
21. august 2024
J.nr.: 24/16033-3
Sagsbehandler: CRJ
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har ved brev af 17. juni 2024 (sagsnr. 871382) anmodet om
eventuelle bemærkninger til lovudkast om ændring af forældreansvarsloven (Styrkelse af barnets ret til
begge forældre, herunder barnets bedste ved samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse, samt
forældreansvar for forældre, der er dømt for gentagen vold i nære relationer).
Høringen har været behandlet på plenarmøde den 16. august 2024.
Jeg skal herefter meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Carsten Kristian Vollmer
Ellen Busck Porsbo
Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: [email protected] • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0007.png
-- AKT 901915 -- BILAG 4 -- [ Høringssvar vedr. ændring af forældreansvarsloven ] --
Social- Bolig og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
København, 21. august 2024
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven (Styrkelse af barnets ret
til begge forældre, herunder barnets bedste ved samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse,
samt forældreansvar for forældre, der er dømt for gentagen vold i nære relationer)
Social- Bolig og Ældreministeriet har ved høringsbrev af 17. juni 2024 anmodet om eventuelle bemærk-
ninger til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven.
Red Barnet har følgende bemærkninger til lovforslaget:
Forældrefremmedgørelse som nyt begreb i lovgivningen
Det foreslås, at der i § 4 i forældreansvarsloven som stk. 2 indsættes en bestemmelse, hvorefter Familie-
retshuset og familieretten ved vurderingen af barnets bedste, jf. stk. 1, skal inddrage hensynet til barnets
ret til begge forældre og i den forbindelse betydningen af eventuel samarbejdschikane, herunder foræl-
drefremmedgørelse.
Efter forslagets almindelige bemærkninger, punkt 1, defineres forældrefremmedgørelse således: ”En for-
ælders bevidste brug og manipulation af barnet i forhold til anden forælder med det sigte, at den anden
forælder mister kontakt med barnet. Forældrene har pligt til at sikre, at barnet ikke gøres til et våben i
konflikten mellem dem og skærme barnet mod forældrenes konflikter”.
Introduktionen af begrebet ”forældrefremmedgørelse” i forældreansvarsloven er problematisk af flere år-
sager.
For det første er selve begrebet stærkt kritiseret af en række internationale eksperter.
1
FN’s Special Rapporteur for vold mod kvinder og piger har advaret imod, at brugen af begrebet forældre-
fremmedgørelse ofte bliver en selvopfyldende profeti, og at forældre, der kategoriseres som udøvere af
fremmedgørende adfærd, bliver stemplet uden hensyn til sagens helhed.
2
1
2
Se fx
https://www.learningtoendabuse.ca/docs/WHO-September-24-2019.pdf
Report of the Special Rapporteur on violence against women and girls, its causes and consequences,
Reem Alsalem, punkt 17,
https://documents.un.org/doc/undoc/gen/g23/070/18/pdf/g2307018.pdf
Red Barnet
Rosenørns Allé 12
1634 København V
Telefon 35 36 55 55
[email protected]
www.redbarnet.dk
Red Barnet
– altid på børnenes side
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0008.png
FN’s Kvindekomité (CEDAW) har beskrevet forældrefremmedgørelse som et pseudo-koncept og har gen-
tagne gange opfordret stater til at undlade at anvende begrebet i retssystemet og i stedet sikre den rette
uddannelse vedr. bl.a. vold i familier til retssystemets aktører.
3
Begrebet forældrefremmedgørelse kan til dels siges at repræsentere en sort/hvid opfattelse af forældre-
barn relationer, idet det lægges til grund, at en forælder har absolut kontrol over barnets syn og holdnin-
ger, hvilket strider imod opfattelsen af børn som individer med egne meninger og agens.
Med introduktionen af begrebet forældrefremmedgørelse negligeres det faktum, at sager i regi af foræl-
dreansvarsloven ofte har et højt konfliktniveau og bygger på komplekse, psykologiske dynamikker, som
ikke lader sig forklare eller udrede ved brug af et forsimplet begreb. Med nærværende forslag risikerer
man således, at juridiske dommere skal tage stilling til, om der er udøvet såkaldt forældrefremmedgø-
relse, som selv psykologiske eksperter har svært ved at definere klart. I administrationen af lovgivningen,
vil det skabe forvirring og en risiko for tilsidesættelse af barnets behov, hvis man eksplicit indsætter et af
eksperter stærkt kritiseret begreb, som skal indgå i afvejningen af, hvordan barnets bedste iagttages.
Red Barnet anerkender, at forældre i visse sager kan udvise manipulerende adfærd overfor egne børn.
Det er dog Red Barnets klare opfattelse, at der også inden for den gældende lovgivning er mulighed for at
vurdere, hvorvidt usunde dynamikker eller en ensidigt manipulerende adfærd er til skade for barnet i den
samlede afvejning af barnets bedste.
4
Ud over problemerne med selve begrebet forældrefremmedgørelse, er Red Barnet bekymret for, at der
med lovforslaget i materielle enkeltbestemmelser foretages forskellige nuanceringer af "barnets bedste”.
Selvom det fremgår af loven, at alle afgørelser skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, vil det
faktum, at enkelte kriterier fremhæves eksplicit i lovteksten, risikere at forskyde den balance, som bør
være til stede i afvejningen af, hvad der i den konkrete sag er i det enkelte barns interesse. Denne afvej-
ning bør tage udgangspunkt i FN’s Børnekomités General Comment 14.
5
Det bør i enhver sag være bar-
net og barnets situation og individuelle behov, som er udgangspunktet for vurderingen af sagen, ligesom
der i alle forhold vedrørende barnet skal tages hensyn til barnets egne synspunkter efter alder og moden-
hed.
6
Red Barnet anbefaler
på denne baggrund, at forslaget til § 4, stk. 2 udgår af det samlede lovforslag.
Forslaget om ændring af forældreansvarslovens § 4 a
Den foreslåede ændring af forældreansvarslovens § 4 a, indebærer, at der i situationer, hvor en forælder
er idømt ubetinget fængselsstraf efter § 244, stk. 2, i straffeloven for gentagne gange over en periode at
have udøvet vold over for den anden forælder, vil være en klar formodning for, at det er bedst for barnet,
at den dømte forælder ikke har forældremyndighed over barnet, og at barnet ikke har bopæl hos eller
samvær eller anden kontakt med denne forælder. Efter forslaget gælder dette dog ikke, hvis det på bag-
grund af en konkret vurdering i den enkelte sag vurderes, at det er bedst for barnet at have kontakt med
den dømte forælder.
3
4
Ibid, punkt 33.
Jf. forældreansvarsloven § 4.
5
FN’s Børnekomité, General Comment 14,
https://www2.ohchr.org/english/bo-
dies/crc/docs/gc/crc_c_gc_14_eng.pdf
6
FN’s Børnekonvention, art. 12.
2/3
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0009.png
Red Barnet finder det positivt, at der med lovforslaget kommer øget fokus på vold og overgreb i nære re-
lationer og konsekvenserne for børn. Red Barnet finder det helt afgørende, at børn skærmes mod vold og
overgreb, herunder at de beskyttes effektivt mod vold, fysisk som psykisk, i nære relationer. Jf. ovenfor
har Red Barnet dog en generel bekymring af mere lovteknisk karakter for, at der i materielle enkeltbe-
stemmelser foretages nuanceringer af "barnets bedste”.
Det er desuden vigtigt at gøre opmærksom på, at en vurdering af forældremyndighed, bopæl, samvær og
kontakt er selvstændige rettigheder, der hver især skal tages højde for i en vurdering af barnets tarv. Når
barnets tarv vurderes, er der stor forskel på, om det er forælderens ret til forældremyndighed, barnets bo-
pæl eller barnets samvær med forælderen eller anden kontakt, der skal tages stilling til. Det kan sagtens
tænkes, at det vil være i barnets tarv at have samvær med en forælder, uden at det vil være godt for bar-
net at bo hos forælderen.
Red Barnet anbefaler,
at dette nuanceres i lovteksten.
Red Barnet står til rådighed ved ønske om uddybelse af ovenstående. Kontakt senior børnerettighedsjurist,
Amalie Bang,
[email protected]
Med venlig hilsen
Johanne-Schmidt Nielsen, generalsekretær
3/3
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0010.png
-- AKT 901915 -- BILAG 5 -- [ SM_høringomændringafforældreansvarsloven_DKK_0824 ] --
21. august 2024
Høringssvar til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven (Styrkelse af
barnets ret til begge forældre, herunder barnets bedste ved samarbejdschikane og
forældrefremmedgørelse, samt forældreansvar for forældre, der er dømt for
gentagen vold i nære relationer).
Dansk Kvindesamfunds Krisecentre takker for muligheden for at afgive høringssvar til
forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, og har med interesse læst
forslaget. Vi fremsender hermed vores bemærkninger.
Dansk Kvindesamfunds Krisecentre bemærker med stor beklagelse at Folketingets
partier på trods af protester fra en række internationale organer og organisationer
ønsker at indføre begrebet ’forældrefremmedgørelse’ i dansk lovgivning.
Begrebet savner faglig og videnskabelig legitimitet
Begrebet ’forældrefremmedgørelse’ henviser ifølge Aftale om et forbedret
familieretligt system til en forælders bevidste manipulation af et barn med det formål
at afbryde kontakten mellem barnet og den ’fremmedgjorte’ forælder.
Der er dog ikke noget empirisk materiale, der forklarer fænomenet
forældrefremmedgørelse, ej heller nogen påviselig effekt. Regeringens forståelse af
’forældrefremmedgørelse’ er både kontroversiel og savner videnskabelig legitimitet
blandt fagfolk og i forskningslitteraturen.
1
Det er samtidig uklart, hvordan en såkaldt
’fremmedgørelse’ af den ene forælder skal kunne vurderes objektivt. Af samme årsag
frarådes anvendelsen af 'forældrefremmedgørelse’ som begreb af en lang række
internationale organer og professionelle organisationer som:
Verdenssundhedsorganisationen WHO (ICD-11)
American Psychiatric Association (DMS-5)
FNs Kvindekomité (CEDAW)
The American Professional Society Against Child Abuse (APSAC)
The interdisciplinary Association for Family and Conciliation Courts (AFCC)
The National Council of Juvenile and Family Court Judges (NCJFCJ)
Den Europæiske Forening for Psykoterapi
Europa-Parlamentet (beslutning af 6. oktober 2021)
2
GREVIO - Group of Experts on Action against Women and Domestic Violence
3
Begrebet underminerer barnets perspektiv
Når en forælder bruger begrebet ‘forældrefremmedgørelse’ om manglende kontakt
til sit barn og barnets manglende ønske herom, bliver udgangspunktet at barnets
udsagn ikke er baseret på virkelige erfaringer. På den måde kan påstande om
1
352 akademikere og fagfolk gennemgår forskning og familieretlige sager om
forældrefremmedgørelse til WHO: WHO-September-24-2019.pdf (learningtoendabuse.ca).
2
(Europa-Parlamentet vedtog i 2021 en
mangesidig beslutning om konsekvenserne for kvinder og børn
af partnervold og forældremyndighedsre igheder.
Parlamentet “opfordrer medlemsstaterne til ikke at
anerkende forældrefremmedgørelsessyndrom i deres retspraksis og love og retspleje, og til at
afskrække fra eller endog forbyde henvisning hertil i retssager, navnlig i forbindelse med undersøgelser
af, om vold har fundet sted.”
3
h ps://rm.coe.int/prems-055022-gbr-2574-rapportmultiannuelgrevio-texte-web-
16x24/1680a6e183.
1
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0011.png
‘forældrefremmedgørelse’ potentielt underminere barnets perspektiv, hvilket ikke er i
overensstemmelse med principperne i barnets lov og den familieretlige reform.
Der kan være mange og komplekse årsager til, at et barn ikke har kontakt til den ene
af sine forældre, og som regel er det ikke kun én faktor, der gør udslaget. Afvisning af
en forælder kan bunde i forskellige ting, fx omsorgssvigt, overgreb, at relationen til
den afviste forældre er problematisk, fx fordi samværsforælderen skælder meget ud,
ofte er vred, eller at der generelt er flere sammenstød med den ene forælder. Hvis
børns modstand mod en forælder tolkes som forældrefremmedgørelse,
oversimplificeres barnets situation.
Ifølge VIVEs undersøgelse af fuldbyrdelsessager efter forældreansvarsloven (2022) er
den hyppigste begrundelse for ikke at udlevere et barn, at barnet ikke vil til samvær
eller tilbage til bopælsforælderen. I disse fuldbyrdelsessager er der oftere end i andre
familieretlige sager mistanke om vold eller oplysninger om fysisk eller psykisk vold. To
ud af tre af familierne er kendetegnet ved, at der er mindst tre risikofaktorer,
fx psykisk sygdom, omsorgssvigt, kriminalitet, forekomst af misbrug eller oplysninger
om vold i sagen.
4
Vi er bekymret for, om indførelsen af ’forældrefremmedgørelse’ vil medføre et
ensidigt fokus på, at børn manipuleres til ikke at ville have samvær, og at man dermed
vil overse risikofaktorerne.
Komiteen for FN’s Børnekonvention har yderligere peget på, at myndigheder må tage
udgangspunkt i barnets ret til at udtale sig frit, at blive hørt og få dets synspunkter
tillagt vægt efter dets alder og modenhed. Myndighederne skal derfor ikke
gennemtvinge en kontakt med argumentet om, at barnet er fremmedgjort, hvis
barnet giver udtryk for, at det ikke vil have samvær.
Der er allerede redskaber til at imødegå samarbejdschikane i lovgivningen
Forældrenes evne til at samarbejde om barnet er allerede et vigtigt element i
vurderingen af barnets bedste efter forældreansvarsloven. Samarbejdschikane kan
allerede i dag tillægges betydelig vægt ved afgørelser. Hvis konflikterne om
samarbejdet om barnet skyldes, at den ene forælder uden påviselig grund har forsøgt
at hindre den anden forælders kontakt til barnet, kan det få betydning for afgørelsen
om forældremyndighed eller om barnets bopæl.
Samarbejdschikane imødekommer de tilfælde, hvor en forælder ikke evner at
samarbejde om barnet. Der er derfor ikke brug for at tilføje et nyt begreb i loven – og
slet ikke et begreb, der savner legitimitet.
Familieretshuset faglige vurderinger vil ikke være fyldestgørende
Vi stiller os undrende over for, hvordan Familieretshuset skal undersøge, om der er
tale om ’forældrefremmedgørelse’, når ingen kender den egentlige betydning, og det
ikke er fagligt underbygget? Hvordan sikres det, at begrebet ikke misbruges som
grundløse anklager, der afholder forældre fra at fortælle om forholdene, herunder om
omsorgssvigt og vold i familien af frygt for at blive anklaget for
’forældrefremmedgørelse’?
4
O osen og Dahl, 2022.
Fuldbyrdelsessager e er forældreansvarsloven: Før og e er den familieretlige
reform
i 2019.
2
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0012.png
Når der ikke foreligger videnskabelig viden, der understøtter brugen af begrebet, vil
det for det familieretlige system skabe en uigennemsigtig praksis. Familieretshuset vil
ikke have viden, som kan bruges til at efteruddanne det faglige personale, så de kan
træffe kvalificerede beslutninger i sager, hvor et barn ikke ønsker samvær med en
forælder. Det betyder, at i tilfælde hvor en forælder identificerer sig selv som
værende blevet ’fremmedgjort’, har Familieretshuset ikke et objektivt vidensgrundlag
for at vurdere denne forælders påstand.
Vi ser med bekymring på brugen af dette begreb og de nye praksisser det måtte
afføde. Det er i forvejen vanskeligt for Familieretshuset at gennemskue, om der er tale
om vold i familien.
Familieretshusets praksis skal snart evalueres af VIVE.
5
Vi anbefaler at afvente
evalueringen af det familieretlige system, før man indfører ny lovgivning på området.
Ligestillingsmæssige konsekvenser
Regeringen beskriver at forslaget vil øge ligestillingen mellem mænd og kvinder, da
tilrettelæggelsen af sagsbehandlingen vil forbedres så udfaldet bliver at flere fædre
vil få fastsat samvær og gerne hurtigere. Vi stiller os kritiske over for denne
oversimplificering om, at begrebet ‘forældrefremmedgørelse’ bidrager til et mere
ligestillet forældreskab.
Det er stærkt bekymrende at der i lovforslaget står, at indførelsen af begrebet vil føre
til genoptagelse af afviste sager om kontaktbevarende samvær med det formål at
fastsætte flere midlertidige samværsordninger og gerne hurtigere. Voldsudsatte
mødre vil opleve at have meget lidt retssikkerhed i sager, hvor argumenter om
forældrefremmedgørelse fremføres.
6
Dansk Kvindesamfunds Krisecentre er
bekymret for, hvad det vil have af konsekvenser for voldsudsatte kvinder og børn, da
der ikke er blik for hvordan ‘forældrefremmedgørelse’ underminerer barnets ret til
selvbestemmelse og hvordan begrebet kan misbruges til at underminere anklager om
vold og omsorgssvigt.
Samtidig stiller vi os undrende overfor at forslaget fremhæves som en positiv
udvikling for mænds ligestilling. Fokus skal ikke være på mænds ligestilling og fædres
ret til barnet, men på barnets ret til en opvækst med tryghed og omsorg.
Begrebet kan misbruges til at underminere anklager om vold
Erfaringer fra lande, der har indført forældrefremmedgørelsesbegrebet (bl.a. Italien,
Irland, Spanien, Brasilien og Australien) viser, at begrebet ofte bruges af en voldelig
forælder som middel til at forhindre, at den forælder, der udsættes for vold, kan
beskytte sig selv og sine børn mod kontakt med den voldelige part.
7
Danske undersøgelser af partnervold og relationen efter parbrud viser, at der i det
familieretlige system kan være udfordringer med at identificere vold i parforhold.
Sagsbehandlere italesætter samarbejdet med den voldsudøvende partner som en
konflikt, og er ikke i stand til at identificere det ulige magtforhold, der er imellem
parterne.
5
h ps://www.vive.dk/da/undersoegelser-i-gang/vive-evaluerer-det-familieretlige-system-bl0xx2lx/.
Bjørnholt, 2021.
7
Custody, violence against women and violence against children Report of the Special Rapporteur on
violence against women and girls, its causes and consequences, Reem Alsalem. 2023.
6
3
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0013.png
Mange kvinder oplever, at deres tidligere partner chikanerer dem i forbindelse med
(hans) samvær med barnet uden at myndighederne griber ind. Flere oplever, hvordan
deres ekspartner udøver vold mod barnet under samvær – og mod dem.
8
Mange
kvinder oplever også, hvordan deres ekspartner fortsætter volden gennem systemet,
bl.a. ved at true med at iværksætte sager om forældremyndighed eller øget samvær,
hvis kvinden ikke gør, som han ønsker. Det tvinger mødrene til at fortsætte med at
tilpasse sig voldsudøverens behov, fordi de frygter at skulle igennem nye sagsforløb,
hvor de kan risikere at miste forældremyndighed eller samvær pga. beskyldninger om
falske anklager og samarbejdschikane.
9
De udnytter derfor kvindernes bekymring for
barnets trivsel og frygt for at miste barnet.
10
I en kontekst, hvor der er vold i familien, vil risikoen for at påberåbe sig at være udsat
for ’forældrefremmedgørelse’ være højere end i andre sager. Det vil få konsekvenser
for de kvinder, der er taget på krisecenter for at beskytte deres børn og dem selv mod
yderligere vold. Samtidig vil de kvinder, der ikke er på krisecenter, men som stadig er i
en voldelig relation, have endnu sværere ved at række ud efter hjælp af frygt for at
miste børnene på grund af anklager om ’forældrefremmedgørelse’.
Afsluttende bemærkninger
Dansk Kvindesamfunds Krisecentre tager kraftigt afstand fra brugen af begrebet
forældrefremmedgørelse i både lovgivning og praksis. At kvinder på krisecenter med
Barnets Lov nu kan stoppe samvær med en voldelig forælder indtil sagen kommer for
Familieretten, har aldrig før været så eksplicit skrevet ind i lovgivningen. Det er et
meget stort fremskridt for kvinder og børns ret til et trygt liv uden vold, som Dansk
Kvindesamfunds Krisecentre frygter, at ‘forældrefremmedgørelse’ perspektivet
alvorligt vil modvirke.
Direktør,
Maria Søndergaard
8
9
Lev uden vold, Veje mod et liv uden vold, 2020.
Ibid.
10
Se også Johansen, Tjørnhøj Thomsen og Helweg-Larsen 2013; Hester og Radford 1992; Bjørnholt og
Helseth 2019.
4
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0014.png
-- AKT 901915 -- BILAG 6 -- [ Høringssvar fra LOKK_ forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven ] --
Dato: 21-08-2024
Sagsnr.: 2024 - 2132
Til: Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Høringssvar fra LOKK (Landsorganisationen af kvindekrisecentre) til udkast til forslag til
lov om ændring af forældreansvarsloven (Styrkelse af barnets ret til begge forældre,
herunder barnets bedste ved samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse, samt
forældreansvar for forældre, der er dømt for gentagen vold i nære relationer).
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har d. 17. juni 2024 sendt høringen ”udkast til forslag til lov
om ændring af forældreansvarsloven (Styrkelse af barnets ret til begge forældre, herunder
barnets bedste ved samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse, samt forældreansvar for
forældre, der er dømt for gentagen vold i nære relationer)”. Landsorganisationen af
kvindekrisecentre (LOKK) takker for muligheden for at afgive høringssvar.
Generelle bemærkninger
LOKK ser positivt på skærpelsen af begrebet barnets bedste og at det skrives ind i loven samt,
at et enigt Folketing lægger vægt på barnets bedste og trivsel og ret til begge forældre ved brud
som centrale elementer i forældreansvarsloven.
LOKK hilser det ligeledes velkommen, at formodningsreglen i forældreansvarslovens § 4 a, stk.
1, nu udvides til at omfatte straf for overtrædelser af straffelovens § 244, stk. 2, inklusive
forsøg og medvirken til disse overtrædelser.
Nedenfor ses LOKKs øvrige bemærkninger til lovforslaget.
LOKK's bekymringer vedrørende begrebet 'Forældrefremmedgørelse'
I LOKK anerkender vi, at samarbejdschikane kan finde sted, men vi er bekymrede for
indførelsen af ’forældrefremmedgørelse’ som begreb i lovgivningen. Begrebet er både
kontroversielt og mangler legitimitet blandt fagfolk både i forskningsmiljøer såvel som
europæiske og internationale menneskerettighedsorganisationer
1
. Internationale
1
Custody, violence against women and violence against children Report of the Special Rapporteur on violence against
women and girls, its causes and consequences, Reem Alsalem. 2023.
https://documents.un.org/doc/undoc/gen/g23/070/18/pdf/g2307018.pdf
LOKK sekretariat・Lundtoftegade
23, 2200 Kbh. N・www.lokk.dk
Telefon: 32 95 90 19・email: [email protected]
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0015.png
menneskerettighedsorganisationer og faglige instanser, som deler denne bekymring og tager
stærkt afstand fra brugen af begrebet, idet begrebet oftest beskriver en situation, hvor en
forælder manipulerer et barn til at afvise den anden forælder. At bruge begrebet
’forældrefremmedgørelse’ giver et simplificeret billede af de pågældende omstændigheder og
overser de komplekse bagvedliggende årsager til, at et barn kan vælge at afvise en forælder -
herunder også barnets oplevelser af omsorgssvigt eller vold.
Manglende vidensgrundlag gør det desuden vanskeligt at fastlægge klare retningslinjer for,
hvordan 'fremmedgørelse' skal defineres, vurderes og behandles. Dette medfører en
udfordring for fagfolk, der skal træffe afgørelser i komplekse sager og som derfor kan føre til en
forringelse af retssikkerheden for både forældre og børn.
Manglende anerkendelse og risiko for misbrug
Det er også vigtigt at understrege, at en række internationale organisationer og faglige
instanser ikke anerkender 'forældrefremmedgørelse' som et legitimt begreb
2
. Hertil kommer,
at erfaringer fra andre lande viser, at begrebet ofte misbruges af voldelige forældre som en
strategi til at underminere beskyttelsen af den voldsudsatte forælder og barnet. Dette kan føre
til, at børn, som er ofre for eller vidner til vold, bliver tvunget til samvær med en voldelig
forælder, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for barnets trivsel.
Internationale organisationer og faglige instanser, som ikke anerkender
'forældrefremmedgørelse' som et legitimt begreb:
•
•
•
•
•
•
•
•
Verdenssundhedsorganisationen WHO (ICD-11)
3
American Psychiatric Association (DMS-5)
FNs Kvindekonvention (CEDAW)
4
The American Professional Society Against Child Abuse (APSAC)
The interdisciplinary Association for Family and Conciliation Courts (AFCC)
The National Council of Juvenile and Family Court Judges (NCJFCJ)
Europa-Parlamentet (beslutning af 6. oktober 2021)
5
GREVIO Group of Experts on Action against Women and Domestic Violence
Nielson, L. C., Meier, J. S., Sheehy, E., Jackson, M., Halperin-Kaddari, R., Boyd, S., Allard, P. A., Jaffe, P. G. &
Lapierre, S. (2019). Collective Memo of Concern to WHO About Parental Alientation.
https://www.learningtoendabuse.ca/docs/WHO-September-24-2019.pdf
3
https://www.who.int/standards/classifications/frequently-asked-questions/parental-alienation
4
https://rm.coe.int/prems-055022-gbr-2574-rapportmultiannuelgrevio-texte-web-16x24/1680a6e183.
2
5
Europa-Parlamentet vedtog i 2021 en mangesidig beslutning om konsekvenserne for kvinder og børn af
partnervold og forældremyndighedsrettigheder.
LOKK sekretariat・Lundtoftegade
23, 2200 Kbh. N・www.lokk.dk
Telefon: 32 95 90 19・email: [email protected]
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0016.png
Konsekvenser for voldsudsatte og børn
Brugen af begrebet 'forældrefremmedgørelse' kan have alvorlige konsekvenser for både børn
og forældre, der er udsat for vold. Forskning og erfaringer viser, at et barns afvisning af en
forælder ofte bunder i oplevelser af omsorgssvigt, overgreb eller frygt og altså ikke
nødvendigvis grundet manipulation fra den anden forælder. En anvendelse af begrebet
risikerer at overskygge barnets egne oplevelser og de reelle årsager til afvisningen
6
. Erfaringer
fra andre lande indikerer desuden, at begrebet ofte misbruges af voldelige forældre som en
strategi til at underminere beskyttelsen af den voldsudsatte forælder og barnet
7
.
Eksisterende redskaber
Det er vores opfattelse, at dansk lovgivning allerede indeholder tilstrækkelige redskaber til at
håndtere samarbejdschikane i sager om forældremyndighed og barnets bopæl, ligesom den
retslige skærpelse af begrebet samarbejdschikane bidrager til dette. Forældreansvarsloven
tillægger forældrenes evne til at samarbejde om barnet stor vægt. Hvis én forælder, uden
rimelig grund, hindrer den anden forælders kontakt med barnet kan dette allerede, som loven
er i dag, få afgørende indflydelse på afgørelsen i en sådan sag. Vi vurderer derfor, at det er
unødvendigt at indføre et kontroversielt og uklart begreb som 'forældrefremmedgørelse', da
begrebet kan skabe forvirring og fjerne fokus på vold i familien. Lovgivning om indførsel af
begrebet ’forældrefremmedgørelse’ kan således også blive på bekostning af barnets
beskyttelse mod den voldelige forælder.
Behov for uddannelse og tydelig definition
Hvis begrebet 'forældrefremmedgørelse' alligevel skal indføres i lovgivningen, er det
afgørende, at det defineres klart og entydigt med udgangspunkt i barnets behov og adfærd
frem for i forældrenes konflikt. Der bør være en grundig afdækning af de mulige årsager til et
barns afvisning af en forælder, og det familieretlige system bør styrkes med efteruddannelse
af sagsbehandlere, så de bedre kan identificere vold i familier. Dette vil være helt afgørende
for at sikre, at begrebet ikke misbruges til at fjerne fokus fra eller underminere anklager om
vold eller andre former for omsorgssvigt.
Boserup, B. 2023. Børnerådet: Kan vi overhovedet tale om, at børn bliver manipuleret?
https://www.boerneraadet.dk/vores-viden/2023/nyheder/debatindlaeg-boerneraadet-kan-vi-overhovedet-tale-
om-at-boern-bliver-manipuleret/
6
7
Custody, violence against women and violence against children Report of the Special Rapporteur on violence against
women and girls, its causes and consequences, Reem Alsalem. 2023.
https://documents.un.org/doc/undoc/gen/g23/070/18/pdf/g2307018.pdf
LOKK sekretariat・Lundtoftegade
23, 2200 Kbh. N・www.lokk.dk
Telefon: 32 95 90 19・email: [email protected]
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0017.png
Derfor anbefaler LOKK følgende
•
Afvent evaluering af Familieretshuset praksis: Vi anbefaler, at man afventer
resultaterne af den forestående evaluering af Familieretshusenes praksis, før der
indføres ny lovgivning på området.
Undlad brugen af 'Forældrefremmedgørelse': Begrebet bør ikke anvendes i
lovgivningen eller i praksis inden for familieretlige sammenhænge.
Hent inspiration fra Norge: Vi foreslår, at Danmark henter inspiration fra Norges
vejledning til håndtering af sager, hvor skilsmissebørn modsætter sig samvær. Den
norske praksis baseres på forskning og anerkender de mange forskellige årsager til
børns modvilje mod samvær.
Monitorering og opfølgende undersøgelser: Skulle begrebet alligevel blive indført, bør
der gennemføres nøje monitorering og opfølgende undersøgelser for at vurdere
konsekvenserne og erfaringerne med brugen af 'forældrefremmedgørelse' i dansk
lovgivning.
Inkludér psykisk vold i loven: Endelig finder vi det væsentligt, at også overtrædelse af
straffelovens § 243 om psykisk vold bliver omfattet af loven, da psykisk vold er lige så
alvorlig som fysisk vold med dybtgående og langvarige følger, som også rammer børn i
familien.
•
•
•
•
Med venlig hilsen
Laura Kirch Kirkegaard
Direktør
LOKK sekretariat・Lundtoftegade
23, 2200 Kbh. N・www.lokk.dk
Telefon: 32 95 90 19・email: [email protected]
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0018.png
-- AKT 901915 -- BILAG 7 -- [ Høringssvar forældreansvarsloven 21.08.2024 ] --
Lars Thøgersen
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Dato 21.8.2024
Høringssvar til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven styrkelse af barnets ret til begge
forældre, herunder barnets bedste ved samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse, samt
forældreansvar for forældre, der er dømt for gentagen vold i nære relationer.
Tak for muligheden for at afgive høringssvar til udkastet af ændring af forældreansvarsloven. Det
er en afgørende og kompleks lovgivning, der påvirker familier og børn i Danmark, og vi
værdsætter initiativet til at revidere og kvalitetssikre loven i lyset af de skiftende
samfundsmæssige forhold og behov.
I vores høringssvar ønsker vi at bidrage med vores synspunkter og erfaringer, der kan være med til
at sikre, at lovgivningen fortsat beskytter børns rettigheder og trivsel, samtidig med at den giver
forældre de bedste rammer for det fælles ansvar, de har for deres børn. Vi mener det er vigtigt
at sikre, at alle ændringer i lovgivningen fortsat prioriterer barnets tarv.
Bemærkninger til udvalgte dele af udkastet til lovændringen:
•
Definition af forældrefremmedgørelse:
Da der er flere indgangsvinkler til forståelse af
hvad forældrefremmedgørelse er, anser vi det som altafgørende at der udarbejdes en
fagligt funderet afklaring. Det er essentielt, at begrebet forældrefremmedgørelse bliver
klart defineret i loven, hvor myndighederne på et oplyst grundlag træffer afgørelse om
definitionen af begrebet, lige så vel som en tydelig afklaring af hvad der er
fremmedgørelsen kontra samværschikane. Det vil være væsentligt at præcisere, hvilke
dokumenter og akter der skal inddrages i denne vurdering, så beslutninger kan træffes
på et solidt og transparent grundlag. Ensartethed i vurderingerne er vigtig for at sikre
retfærdighed i hvert enkelt sag.
Vi vil fremhæve et eksempel som psykisk vold, der i mange år har været udefineret indtil
Social - og Boligministeriet udarbejdede en tydelig definition. En definition, der bakkes op
om, på tværs af sektorerne. Derfor forslår vi at der på tværs af organisationer og sektor
samles en forståelsen og en korrekt anvendelse af begreberne der præsenteres af
myndighederne. Uden en præcis definition er der risiko for misforståelser og vilkårlighed i
vurdering og vejledning af sager, hvilket kan føre til unødvendige konflikter og yderligere
belastning for barnet. En klar definition vil også muliggøre, at sektorens aktører kan give
korrekt vejledning og støtte til berørte familier.
Mandecentret Botilbud ApS
Købmagergade 9, 1150 København K
7025 9006
▪
[email protected]
Mandecentret.dk
▪
Cvr.nr. 36502746
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0019.png
•
Konsekvenser:
Det nævnes i udkastet, at forældrefremmedgørelse i alvorlige tilfælde kan
få konsekvenser for den forældre, der udviser vedvarende grundløs chikane og
forhindrer barnet i at have kontakt med den anden forældre. Vi efterlyser en mere
tydelig beskrivelse af, hvilke konsekvenser der tænkes på i sådanne situationer.
Konsekvenserne beskrives som værende for den forælder, som udøver
samarbejdschikane eller forældrefremmedgørelse. Eksempel på konsekvens beskrives i
udkastet; ved at forældremyndigheden tillægges den anden forældre alene, at barnets
bopæl flyttes til den anden forælder, eller at samværet begrænses eller ophæves. Det
må anses som værende meget indgribende konsekvenser, hvor afgørelsen beskrives til
konkret at skulle vurderes ud fra barnets bedste. Derfor vil Mandecentret igen gerne
understreges vigtigheden af en tydelig begrebsforståelse af forældrefremmedgørelse og
en tydelighed i loven på hvornår disse konsekvenser anses som det bedste for barnet og
ikke som en konsekvens/straf for forældrene.
•
Overvåget samvær:
Det er Mandecentrets erfaring, at der ofte er ventetid på overvåget
samvær, hvilket kan forlænge intervallerne mellem samvær og forværre relationen
mellem barnet og den forældre, der ikke har samvær. Det er oplevelsen at det
omhandler ressourcer og mangel på relevante udbydere til opgaven. Det er vigtigt, at
der udformes en bæredygtige løsning for overvåget samvær, som ikke blot håndterer
nutidige problemer, men også muliggør kontinuerlig og meningsfuld kontakt mellem
barnet og begge forældre. En centrale bekymring, vi ønsker at rejse, er spørgsmålet om
de ressourcer, der skal til for at implementere lovændringerne effektivt. Det er essentielt
at overveje, hvordan disse instanser skal kunne håndtere de ekstra opgaver, der følger
med lovændringerne, og om der er afsat tilstrækkelige ressourcer.
•
Barnets ret til to forældre:
Afslutningsvis vil vi fremhæve vigtigheden af, at lovgivningen
om forældreansvar afspejler barnets bedste og sikrer, at begge forældre har mulighed
for at deltage aktivt i deres barns liv. Dette er afgørende for barnets trivsel og udvikling.
Derfor opfordrer vi til at der efter en periode opsamles erfaringer og modtages feedback
fra berørte parter. Det kan være værd at understrege vigtigheden af, at der indsamles
feedback fra både forældre, børn og fagfolk, der arbejder med familieret, for at sikre, at
lovændringerne har en positiv effekt, hvor nedtrapning af konflikter er i højsæde.
På vej vegne af Mandecentret
Mange hilsner
Rikke Underbjerg
Forstander / Chef for Socialfaglig Indsats & Jura
2
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0020.png
-- AKT 901915 -- BILAG 8 -- [ VedrJURA ] --
Vedr. JURA j.nr. 2024-22132/LTH 21.08.24
Høringssvar til forslag til Lov om ændring af forældreansvarsloven.
Jeg tillader mig hermed som privatperson at indsende mine kommentarer til
høringsmaterialet, idet jeg oplever uhensigtsmæssige konsekvenser af loven, som den
foreligger og i praksis, og som forslaget kun vil forværre. Jeg vil på forhånd undskylde for min
manglende erfaring indenfor lovgivning og jura, men håber at dyrekøbte erfaringer fra den
virkelige verden også må indgå i høringen. Lovforslaget er udformet kønsneutralt, men dette
notat er udfærdiget udfra den virkelighed jeg oplever, som ikke er kønsneutral. Her er offeret
for vold typisk moren og voldsmanden er faren. Dette er billedet i langt størstedelen af
voldssager og dette bør ikke skjules via en kønsneutral beskrivelse. Mænd er typisk stærkest
og de er de typiske voldsudøvere. Der findes mange gode fædre men det er stadig kvinderne
der udgør den mest stabile og trygge forælder.
Jeg anerkender at de fleste forældre kun ønsker det bedste for deres børn og at fædres
rettigheder skal respekteres ligesom mødres, og at de fleste skilsmisser om end
problematiske kan foregå i et samarbejde mellem forældre. Denne lov vedrører de familier,
hvor der er konflikt herunder vold, også grov vold med ubetingede fængselsstraffe. Her
oplever jeg at ofre for volden typisk mødre med baggrund i denne lov behandles urimeligt og
at dette er til skade for både mor og barn trods alle begrundelser om at handle til ”Barnets
Bedste” og kun gavner voldsmanden. Hele systemet synes oplært i den tankegang/ordbrug
som dette lovforslag er gennemsyret af. Jeg oplever det, som at man behandler voldelige
mænd som om de var lovlydige borgere, og lader mødrene/ofrene betale prisen. Som om at
det ville løse problemer, hvis mødrene blot ville følge anbefalingerne om at ”samarbejde” til
gavn for børnene. Det ville svare til at man kunne løse krigen i Ukraine hvis blot Zelinsky ville
samarbejde med Putin! Hvis man har oplevet en partner, som har løget, snydt og bedraget én
på mange fronter, som desuden har mishandlet én groft med drabsforsøg tæt på barnet, så
ville man være dummere end politiet tillader, hvis man pludselig skulle stole på
vedkommende i et samarbejde omkring det vigtigste i ens liv – barnet.
At Familieretshuset, Familieretten, og politikere synes, at det ville være hensigtsmæssigt kun
at se fremad og at samarbejde for barnets skyld er en uopnåelig illusion, som tilsidesætter
ofrets velbegrundede behov for sikkerhed for sig selv og barnet.
Problemer i loven, som jeg ser det:
Barnets Tarv. – Alle de love og bemærkninger som skulle sikre barnet afsluttes altid
med bemærkningen :” medmindre det er til Barnets Tarv”. I praksis betyder det at
barnet aldrig beskyttes, fordi Barnets Tarv tilsyneladende tolkes som at barnet skal se
sin far mest muligt. For at omgå lovteksten skal der bare konstateres at ”man” skønner
at det er i barnets tarv. Hvem har retten til at beslutte barnets tarv? Og hvilke krav
stilles der for således at omgå lovtekst?
Eksempler på denne problematik er f.eks. samvær overhovedet. Kan der bevilges
samvær når barnet har overværet vold? Det bliver bevilget.
Rejser til udlandet. Her står at hvis der har været trusler om bortførelse kan der ikke
bevilges rejser til udlandet, og mor skal spørges. Her bevilges rask væk rejser til
udlandet ”til barnets bedste” og problemet med, at mor naturligvis afslår tilladelse til
at rejse med barnet, klarer man nemt ved at underkende hendes afslag.
L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
Jeg savner en klar definition af, hvad der skal til at omgå lovtekst i forhold til Barnets
tarv. I praksis undrer det mig at den kriminelle/voldelige far tilgodeses på bekostning
af den omsorgsfulde og ikke voldelige mor. Det er nok et retsprincip, at man når man
har udstået sin straf, så kan gå videre med sit liv - men skal han ligefrem belønnes på
bekostning af sit offer?
Man kan indvende at dette ikke handler om forældrene, men om hvad der er bedst for
barnet. I praksis er det dog far der igen og igen kræver flere rettigheder og mere del i
barnets liv trods sin udåd og tidligere manglende deltagelse i barnets ve og vel. Gør han
det af hensyn til barnet, eller af hensyn til sin sårede forfængelighed/ære eller for at
kontrollere sit offer?
Resultatet er i hvert fald at barnet og mor kastes ud i endeløse møder med systemet. –
Børnesamtaler, retssager osv. Udtalelser fra børnehave, skole osv. – Her skal mor igen
og igen sørge for at forberede barnet, aftale og følge til møderne og samle op bagefter
både fysisk og mentalt. Ligesom hun skal samle barnet op, når barnet igen og igen
bliver utrygt, når kastes ud i ændringer med udvidet samvær med voldsmanden, som
mor ved kan være utilregnelig, men som systemet behandler, som om han var ”en god
far”. Ingen bekymrer sig tilsyneladende om at om barnets sikkerhed, men mere om at
far får bevilget mere og mere samvær.
Her bemærkes det, at når der anlægges sager ved man aldrig, hvornår man kan blive
indkaldt, så mors og barnets liv stilles på pause. Der kan ikke planlægges f.eks. ferier,
operation mm. Datoer som Familieretshuset eller Familieretten beslutter er IKKE til
forhandling. Er det til Barnets tarv? Det giver det modsatte af en tryg og stabil hverdag.
Barnets ret til begge forældre. – Det er igen et gennemgående tema i lovforslaget.
Tilsyneladende behandles det også som om at Barnets Tarv = Barnets ret til begge
forældre. Her savner jeg igen en definition af hvornår hensynet til barnets trivsel og
sikkerhed skal betyde minimering af barnets samvær med en kriminel/voldelig/
uegnet far og hvornår man laver betingelser i samvær som overvågning. Eller er der
virkelig ingen grænser for hensynet til fars ønsker i forhold til barnets sikkerhed? Skal
evt. tvivl om fars egnethed som forælder komme far til gode eller barnet til gode?
Desuden ser jeg at den far som afslår samvær med sit barn eller udebliver fra
samværsaftaler tilsyneladende kan gøre sådan helt uden konsekvenser. Hvor er
hensynet til barnets ret til begge forældre her? Jeg ser ingen sanktioner i forhold til far,
- dagbøder eller lign. Han kan bare skalte og valte med sit barn. Hvorimod en mor der
nægter at udlevere sit barn til samvær med en ustabil far af frygt for egen eller barnets
sikkerhed trues med dagbøder mm. Hun mistænkes straks for samværschikane og
hendes begrundelse for at sende sit barn i et utrygt samvær afvises. Hun stilles derved
i et dårligt lys i FRH/retten, som en konfliktoptrapper.
Forældrefremmedgørelse
I dette lovforslag er der en bemærkning om at man skal kunne tilbageholde børn fra
samvær/ tilbagelevering ved frygt for deres sikkerhed. I praksis vil dette altid blive
brugt af modparten som udtryk for samværschikane og hvis lovforslaget vedtages som
udtryk for forældrefremmedgørelse. Vi har i forvejen betegnelser som
samværschikane som også savner klar definition. Der er ikke brug for yderligere en
betegnelse som forældrefremmedgørelse uden en klar definition. I praksis er det
beskæmmende at en mors bekymring for sit barns sikkerhed tilsyneladende altid
L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
bliver betragtet som et udtryk for, at hun bruger sit barn som et middel i en kamp mod
far. At en far konstant anlægger sager regnes mærkelig nok ikke som chikane.
En ansvarlig forælder skal beskytte sit barn i alle forhold og hvis man vedtager flere
tiltag, der fratager mor retten til beskytte sit barn fra den fare som hun om nogen, ved
fra egen erfaring at barnet kan være i hos far, så varetager man ikke barnets tarv. Hun
skal opveje risikoen for sit barn ved samvær overfor truslen om økonomiske og andre
sanktioner, som også vil være en trussel i barnets hverdag, og iøvrigt også egen
sikkerhed. Skal hun undlade at videregive vigtig information om barnet af frygt for at
det vil blive betragtet som samværchikane og forældrefremmedgørelse? Konsekvensen
vil være at mor reelt får mundkurv på, og vigtig information ikke inddrages i sagerne.
I det hele taget bliver mors mulighed for at blive hørt og for at gengive hvad barnet
fortæller i systemet i forvejen umuliggjort. Hvis mor har tlf. - optagelser af hvad far
siger, så kan de ikke bruges, fordi far ikke vidste, at det blev optaget! Hvis mor har
optaget hvad barnet siger, så udlægges det, som at mor at lært barnet, hvad det skal
sige på optagelsen. Hvis mor siger til barnet at han/hun så kan sige det til f.eks. sin
lærer eller en anden voksen – så udlægges det igen, som at mor har instrueret barnet i
at fortælle en indlært historie. Det er ødelæggende for det forhold som bør være
mellem en ansvarlig mor og hendes barn, hvor mor bør kunne agere hensigtsmæssigt
på barnets bekymringer, f.eks. når barnet fortæller at far siger at det er mors skyld at
han har været i fængsel! Er det en bemærkning som tjener til barnets bedste?
Uendelige sager. Som omsorgsfuld mor er det ødelæggende konstant at kunne
underlægges sager fra far, som konstant forstyrrer dagligdagen. Tilsyneladende kan
han blive ved og ved at anlægge sager, og denne lovtekst støtter kun denne adgang
desværre. Man kan derimod ikke ansøge om fred, selvom fred er væsentlig vigtigere
for barnets trivsel. Er der grænser for hvor mange rettigheder en voldsdømt far kan
tilbageerobre – samvær, ferie, forældremyndighed mm.? Sigter man mod fifty/fifty
løsning eller kan far fortsætte sine fremskridt indtil han helt har udslettet mor.
Foreløbig lykkes det ham i hvert fald at fastholde mor i sin kontrol, idet systemet i
praksis ikke afviser hans ansøgninger. Der står i teksten at der skal være ” væsentlige
ændringer” der skal begrunde en ny ansøgning. I praksis er det imidlertid nok, at
barnet er blevet ældre for at det kaldes en væsentlig ændring. Med de ventetider der er
i systemet, som er betydelige, fastholdes mor derved i fars kontrol i årevis, og
erfaringen er at far ved hver eneste ansøgning vinder flere rettigheder, uanset om han
følger retslige anvisninger eller ej, og typisk langt mere end barnet har givet udtryk for
i børnesamtaler.
Tilføjelse. Hvis det lykkes at reducere ventetider i FRH/Familieretten kan det betyde,
at der blot kommer flere sager, idet far ikke lader blækket tørre før han anlægger en ny
sag. Mors ansøgninger om at afvise disse evindelig sager har FRH ikke fulgt, selvom de
har muligheden i lovgivningen.
Man kalder det for højtkonflikt sager. Med den betegnelse ser man jo to forældre der
kæmper om børnene. Det kan vel ikke undre at et voldsoffer søger af alle midler at
friholde sit barn fra den trussel et samvær med en voldsmand kan være. Det er utopi at
tro at disse forældre kan lokkes/tvinges til at samarbejde omkring deres børn, og det
ville ej heller være til gavn for barnet, fordi man ikke kan stole på den ene part, som
bruger vold som argument.
L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
Barnets tarv kontra retssikkerhed. Lovforslaget arbejder med hensynet til barnet i
højkonflikt sager. Mit barn er offer for en meget grov forbrydelse, som har ødelagt
meget i hendes liv, men hun har magtet at give sit barn en tryg opvækst. Dette har hun
klaret på trods af systemets manglende respekt for hendes rettigheder endsige nogen
form for empati i forhold de traumer hun har gennemgået. Det kan ikke være rigtigt at
mit barns rettigheder skal tilsidesættes i forhold til hensynet til hendes barn/mit
barnebarn. Hun vil ikke selv sige dette, men hun er mit barn og jeg synes hun har krav
på rettigheder i forhold til, at hun er offer for grov vold, uanset jeg naturligvis også
synes at mit barnebarn har rettigheder. Derimod synes jeg, at en voldsmand, må miste
rettigheder i forhold til sin ugerning ligesom lovteksten lægger op til, men som i
praksis ikke bruges, idet ”man” ikke synes det er barnets tarv. Jeg synes det er vigtigt at
man styrker mors rettigheder, når hun så tydeligt, er den der passer godt på sit barn og
giver det den tryghed og stabilitet i dagligdagen som et barn har behov for. Altså en
forælder med god forældreevne overfor en dårlig forældre, som bruger vold/trusler
som argument, når noget går ham imod.
For hver gang far får flere rettigheder skal mor bruge tid og energi på at indarbejde
den ny situation – og for hver gang det lykkes hende kan far blot få tillagt flere
rettigheder – f.eks. mere samvær eller ferie – som mor så igen skal prøve at få
indarbejdet. – Disse ulidelige ændringer i barnets hverdag er ikke i barnets tarv og vil
nok først ophøre, når barnet bliver 18 eller mor evt. på grund af disse problemer ikke
længere kan få hverdagen til at hænge sammen for sig selv og barnet. – Er det barnets
tarv man tager hensyn til ? – Nej det er kun fars behov der tages hensyn til.
Børnesamtaler. I lovteksten lyder det som at børnesamtaler giver et retvisende
billede af barnets inderste ønsker. Min erfaring er, at barnet, der kommer igennem
rigtig mange børnesamtaler om rigtig svære emner hader disse samtaler. Barnet lærer
at visse svar – nemlig dem der siger noget godt i forhold til far – hurtigere får afsluttet
en samtale. Derimod betyder et svar som ” Jeg ønsker intet ændret” ikke fører til
afslutning af en samtale men til uddybende spørgsmål, indtil hun indrømmer ønske om
udvidelse. ( Jeg var naturligvis ikke til stede men har set referater) Jeg har ikke indtryk
af at det er neutrale men derimod ledende spørgsmål der stilles, som jeg tolker har
baggrund i den politiske korrekthed: at barnet helst skal have mest mulig tid hos far.
Min erfaring er, at far altid får mere tid/flere rettigheder end barnet har givet udtryk
for. Og hvis der er flere børn så tæller det barn der giver udtryk for mest tid hos far
mest – og far opnår endda mere. Hvordan kan det gå for sig? Desuden kender barnet jo
ikke nødvendigvis den risiko som samvær med far udgør eller hvad far har gjort mod
mor, så barnet udtaler sig jo på et ufuldstændigt grundlag. En neutral udspørger burde
have dette in mente, og det bør indgå i den samlede vurdering. Jeg tænker om 20 år må
en minister officielt stå frem og undskylde for denne manglende omsorg for børn med
forældre med voldsdømt far.
Endvidere bliver barnet efterhånden trænet i børnesamtaler: hvilke svar ønskes og
hvilke fører blot til flere svære spørgsmål? Barnet lærer jo i hele forløbet at det må
prøve at være diplomatisk for at klare det og derved giver de lidt til hver side. Og far
( og den såkaldt børnesagsfaglige) bliver ked af det og sur, hvis barnet nægter mere
samvær, mens mor kun bliver ked af det men hjælper. Der savnes igen betingelser for,
hvornår en udspørger kan siges at være børnefaglig konsulent. I teksten forventes en
forbedring af det faglige niveau med en kortere behandlingstid. En forbedring af
L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
niveauet er ønskeligt, men hvordan tænkes det opnået med en kortere behandlingstid?
– Jeg har oplevet en rapport fra en børnefaglig konsulent, der udelukkende bestod af
bekymrende meldinger om adfærd hos far mod barnet, for derefter at konkludere at
han ikke skønnede at dette var til skade for barnet. En anden der i en rapport som
baggrund beskrev den grove vold som far var idømt ubetinget fængsel for som : Nok
ikke så slem – hun døde jo ikke af det!” ( sætningen blev dog senere fjernet)
Mit barnebarn har spurgt mig flere gange: ”Hvorfor spørger de om det samme, når de
ikke gør noget ved det? Jeg har sagt flere gange at jeg ikke kan lide at far siger dumme
ting om mor, men det bliver han ved med uden at nogen gør noget. Hvorfor spørger de
så igen?” Så nu spørger jeg, hvorfor er der ingen der sørger for at far holder op med at
sige dumme ting om mor? Og hvorfor følger man ikke op på sagen, når far ikke følger
pålæg f.eks. om ikke at tale negativt om mor.
Hvad ønsker jeg:
Tag ordet forældrefremmedgørelse helt ud af lovteksten. Der er i forvejen nok
betegnelser og denne yderligere vil kun forværre situationen. Lav brugbare
definitioner på begreber.
Begræns hvor ofte en forælder kan ansøge om ændringer, f.eks. først efter 2 år efter
sidste afgørelse, så der dog skabes nogen ro omkring mor og barn.
Begynd at tage hensyn til voldsofferets rettigheder. Lad hende få ro til at skabe sig et
liv for sig og sit barn i sikkerhed for sin overfaldsmand og ved ordentlige
sikkerhedsforanstaltninger for barnet, når det skal have samvær med far.
Sørg for at respektere mors beskyttede adresse og barns beskyttede skole, og kræv at
far holder sig ude af hendes nærmiljø – gerne forstærket af fodlænke.
Gør en reel indsats for at undgå GPDR brud – undskyldinger bagefter hjælper ingen
men brud kan betyde stor risiko for mor.
Sørg for uddannelse til medarbejdere i FRH/familieretten med fokus på bl.a.
menneskerettigheder, traumer, kontroladfærd, voldelig adfærd. Læg vægt på empati
overfor ofre.
Begræns børnesamtaler
Som det er nu er bruger mor alt for meget energi og tid på sager, - tid som ville være
bedre brugt til at give dagligdagen et stabilt og trivselsbringende indhold for hende og
barnet og netop være barnets tarv.
Underskrevet Bedstemor
– for det er det jeg er, altså barnets bedste. – Jeg har været en langt mere stabil faktor i
mit barnebarns liv end barnefaderen, men jeg har ingen rettigheder og ingen taletid.
Derfor har jeg tilladt mig dette skriv – min ytringsfrihed. – Jeg ønsker at få tiltroen til
det danske retssystem tilbage, og frem for alt jeg ønsker min datter og barnebarn et liv
i stabilitet, sikkerhed og fred, som de fortjener.
Det foreliggende lovforslag bør blankt afvises.
Af hensyn til min datters og barnebarns sikkerhed må jeg være navnebeskyttet.
Bemærk min datter har på intet tidspunkt været involveret i denne skrivelse.
L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0025.png
-- AKT 901915 -- BILAG 9 -- [ Høringssvar 22. august 2024 - forældrefremmedgørelse ] --
Manderådet
Udvalg for Familieret
22. august 2024
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Att. Lars Thøgersen
Sendt pr. mail:
[email protected]
og
[email protected]
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven (Styrkelse af barnets ret til
begge forældre, herunder barnets bedste ved samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse, samt
forældreansvar for forældre, der er dømt for gentagen vold i nære relationer)
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har den 17. juni 2024 sendt udkast til forslag til lov om ændring af
forældreansvarsloven (Styrkelse af barnets ret til begge forældre, herunder barnets bedste ved
samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse, samt forældreansvar for forældre, der er dømt for
gentagen vold i nære relationer) i høring.
Manderådets Udvalg for Familieret takker ministeriet for muligheden for at afgive høringssvar.
Manderådets Udvalg for Familieret er i udgangspunktet positive overfor dele af lovændringen, og er
meget tilfredse med, at det ved lov fastslås, at forældrefremmedgørelse som fænomen eksisterer, samt
at der sættes et øget fokus på barnets ret til både sin mor og sin far.
Ad § 1, nr. 1, Forældrefremmedgørelse
Manderådets Udvalg for Familieret noterer med betydelig tilfredshed, at det er alle Folketingets partier,
der står bag aftalen om et forbedret familieretligt system, og ønsker at styrke barnets ret til begge
forældre og understrege forældrenes ansvar for at skærme barnet mod deres indbyrdes konflikter.
Forældrefremmedgørelse defineres i lovforslagets specielle bemærkninger som: ”En forælders bevidste
Manderådet er en frivillig forening der arbejder for drenge, mænd og fædres vilkår og rettigheder
www.manderaadet.dk
CVR 41719273 I
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
brug og manipulation af barnet i forhold til anden forælder med det sigte, at den anden forælder mister
kontakt med barnet. Forældrene har pligt til at sikre, at barnet ikke gøres til våben i konflikten mellem dem
og skærme barnet mod forældrenes konflikter”.
Manderådets Udvalg for Familieret mener, at forældrefremmedgørelse ved aftalen og lovændringen
defineres meget snævert og alene som et underbegreb til samarbejdschikane, jf. lovforslagets
formulering ”(…) eventuel samarbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse”.
Manderådets Udvalg for Familieret mener grundlæggende, at forældrefremmedgørelse må forstås
bredere således, at forældrefremmedgørelse
–
ikke samarbejdschikane
–
er overbegrebet eller målet for
den chikanerende forældre. Og sigtet med forældrefremmedgørelsen er ikke kun, at den anden forælder
mister kontakt med barnet, men i lige så høj grad, at barnet mister kontakt med sin anden forælder.
En forældrefremmedgørelse kan således bl.a. realiseres ved samarbejdschikane eller manipulation af
barnet, men chikane og manipulation må anses for midler til at opnå forældrefremmedgørelsen, som kan
være enten fysisk fremmedgørelse eller mental fremmedgørelse eller en kombination heraf.
Det er som udgangspunkt Manderådets Udvalg for Familierets opfattelse, at et barn der uden sin egen fri
vilje er fremmed for den ene forælder eller begge sine forældre kan anses som forældrefremmedgjort.
Beror forældrefremmedgørelsen på begge forældres gensidige frie valg og vilje, er det efter Manderådets
Udvalg for Familierets opfattelse trist for barnet, men i første omgang ikke et samfundsanliggende. Den
ensidigt af den ene forælder udøvede forældrefremmedgørelse mod barnet og den anden forælder er
derimod et væsentligt samfundsanliggende.
Forældrefremmedgørelse kan anskues som en særlig form for såkaldt psykisk vold, som dette begreb er
defineret i den gældende straffelov, og voldsformen har typisk voldsomme og langvarige konsekvenser
for både den fremmedgjorte forælder og det fremmedgjorte barn samt i mindre omfang det
fremmedgjorte barns øvrige pårørende.
Foretages en sådan fremmedgørelse af barnet fra den ene forælder af den anden forælder ved udøvelse
af f.eks. forsætlig manipulation af barnet, er det Manderådets Udvalg for Familierets opfattelse, at der
som udgangspunkt er tale om udøvelse af psykisk vold mod både barnet og den anden forælder, som bør
sanktioneres strafferetligt. Forældrefremmedgørelse bør dog efter Manderådets Udvalg for Familierets
opfattelse udskilles fra begrebet psykisk vold, og indføres som selvstændigt delikt i straffeloven.
Manderådet er en frivillig forening der arbejder for drenge, mænd og fædres vilkår og rettigheder
www.manderaadet.dk
CVR 41719273 I
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
Manderådets Udvalg for Familieret mener derfor, at hvis Familieretshusets sagsbehandlere eller andre
offentlige sagsbehandlere får begrundet mistanke om sådan form for psykisk vold, bør det være
lovpligtigt for de pågældende sagsbehandlere øjeblikkeligt at få undersøgt forholdet og den potentielt
voldudøvende forælder nærmere samt efter omstændighederne at indgive politianmeldelse om psykisk
vold.
Der bør endvidere, som det kendes for andre typer af vold gælde en indberetningspligt for advokater,
læger, psykologer, lærere, pædagoger og andre fagprofessionelle, der i forbindelse med deres erhverv
kommer i berøring med forsætlig forældrefremmedgørelse, hvis mistanken herom er opstået i forbindelse
med udførelse af et opdrag, der honoreres med økonomiske midler fra det offentlige.
Tilsvarende bør gælde frivillige der udfører arbejde på f.eks. et krisecenter eller lignende, hvis de uanset
faglig baggrund varetager opgaver af offentlig eller anden fagprofessionel karakter.
En sådan psykisk vold vil i langt de fleste tilfælde have længerevarende skadelig påvirkning og være mere
ødelæggende for barnet, herunder i værste fald forårsage uoprettelig skade på barnets mentale helbred
end langt de fleste tilfælde af navnlig simpel fysisk vold.
Manderådets Udvalg for Familieret mener samtidig, at det i bedre overensstemmelse med internationale
regler bør fremgå direkte af loven, at Familieretshuset altid bør inddrage hensynet til en forælders ret til sit
barn.
Manderådets Udvalg for Familieret er naturligvis som udgangspunkt fuldkommen enig i, at ”barnets
bedste” er det væsentligste hensyn, men det bør ikke stå alene, ligesom vurderingen af, hvad der præcist
ligger i denne retlige standard, og hvad der er ”barnets bedste” i udpræget grad,
hviler på kortsigtede og til
dels subjektive vurderinger hos den enkelte sagsbehandler.
Manderådets Udvalg for Familieret mener f.eks., at det kun helt undtagelsesvist kan tjene ”barnets
bedste” at vokse op uden nogen form for kontakt eller kendskab til sin far eller sin mor.
Manderådets Udvalg for Familieret er samtidig grundlæggende af den opfattelse, at det allerede ved
fortolkning af den gældende lovgivning burde følge, at hensynet til barnets ret til begge forældre samt
eventuel samarbejdschikane skal inddrages i forbindelse
med vurderingen af ”barnets bedste”.
Manderådet er en frivillig forening der arbejder for drenge, mænd og fædres vilkår og rettigheder
www.manderaadet.dk
CVR 41719273 I
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
Manderådets Udvalg for Familieret mener endvidere, at den ene forælder aldrig bør kunne miste sin
forældremyndighed, såfremt det er den anden forælder, som nægter at samarbejde om
forældremyndigheden eller på anden vis udøver manipulation eller chikane for at fremmedgøre barnet.
Det er efter Manderådets Udvalg for Familierts opfattelse uacceptabelt, at den ene forælder i medfør af
forældreansvarsvejledningen kan miste samvær med sit barn, selv om der isoleret set ikke er noget at
udsætte på samværsforælderen. Har den anden forælder forsætligt eller groft uagtsomt saboteret
samværet bør det efter Manderådets opfattelse medføre tvangsbøder eller strafforfølgning.
Manderådets Udvalg for Familieret mener på den baggrund, at der er politisk behov for et opgør med
oplevelsen blandt mange fædre af, at familieretssystemet er et kvindevælde, der er skabt af kvinder til
gavn for kvinder, og som hovedsageligt administreres af kvinder samt et opgør med de af mange mænd
oplevede prærogativer som mødre gradvist gennem mere end 100 år er blevet tillagt over børn i
familielovgivningen og i særdeleshed i fortolkningen af loven på bekostning af fædre og de fælles børn.
Manderådets Udvalg for Familieret håber, at nærværende lovforslag kan medvirke til større
opmærksomhed om barnets ret til både sin mor og sin far og på forældrenes ret til deres barn.
Manderådets Udvalg for Familieret mener i den forbindelse, at det er væsentligt at begge forældre
undersøges og behandles ligeligt, herunder i forbindelse med afdækningen af deres forældrekompetence.
M.a.o. forlanges den ene forælder underkastet en psykologundersøgelse el.lign., bør den anden forælder
som klart udgangspunkt underkastes en tilsvarende undersøgelse. Manderådets Udvalg for Familieret
bifalder i den forbindelse, at der skal udarbejdes en faglig guideline om håndteringen af disse sager.
Det fremgår flere steder i lovforslaget, at det er få sager, hvor børn bliver fremmedgjort som følge af
chikane eller lign. Det er ikke Manderådets Udvalg for Familierets opfattelse, og harmonerer ikke
umiddelbart med, at i titusindvis af danske børn ikke kender deres egen far.
Manderådets Udvalg for Familieret anbefaler generelt, at administrationen af det familieretlige område i
både familieretshuset og ved familieretter
–
uanset konsekvenserne for familiernes privatliv - i langt
højere grad end i dag underlægges et princip om offentlighed og gennemsigtighed, således at det sikres,
at alle relevante hensyn inddrages ved udfyldningen af begrebet ”barnets bedste”, ligesom mistanke om
fejl og kønsbias i forvaltningens administration kan belyses eller afkræftes.
Det er afgørende for Manderådets Udvalg for Familieret, at det i langt højere grad end i dag tilsikres, at der
er overensstemmelse mellem fortolkningen af begrebet ”barnets bedste” hos myndighederne og
Manderådet er en frivillig forening der arbejder for drenge, mænd og fædres vilkår og rettigheder
www.manderaadet.dk
CVR 41719273 I
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0029.png
befolkningens almindelige mening om dette begreb.
Ad § 1, nr. 2, Udvidelse af anvendelsesområdet for § 4 a
Manderådets Udvalg for Familieret er modstander af den del af lovforslaget, der indebærer en udvidelse
af forældreansvarslovens § 4 a.
Manderådets Udvalg for Familieret anbefaler tværtimod en ophævelse af forældreansvarslovens § 4 a,
som Manderådets Udvalg for Familieret vurderer, er udtryk for en uhensigtsmæssig sammenblanding af
strafansvar og forældreansvar.
I praksis forekommer der at være tale om en voldsom og traumatiserende straflignende foranstaltning,
der rammer både den voldsdømte
–
typisk faren - og i særdeleshed den voldsdømtes barn, der som følge
af bestemmelsen skal vokse op uden nogen former for kontakt med sin far.
Manderådets Udvalg for Familieret vurderer, at den gældende formodningsregel muligvis er overflødig, og
at den i den daglige forvaltningsekspedition, hvor tiden og kendskabet til international ret er begrænset,
kan føre til konkrete konventionsbrud.
Manderådets Udvalg for Familieret er heller ikke enige i, at der er en fast og nødvendig sammenhæng
mellem de oplistede strafbare handlinger og formodningen om forælderens forældreevne.
En udvidelse af formodningsreglen i forældreansvarslovens § 4 a kan tilmed i praksis komme til at
fungere som en katalysator i en forældrefremmedgørelsesproces, hvor en forsmået forælder
–
ofte en
mor
–
kan fremsætte falske beskyldninger om fysisk vold mod sig selv eller andre.
I de værste og mest tragiske tilfælde risikerer reglen ligefrem at øge risikoen for partnervold og
partnerdrab, som den angiveligt søger at mindske, og der er således tale om en bestemmelse, der højst
sandsynligt gør mere skade end gavn.
Ad § 1, nr. 3-4, Udvidelse af fristen for Familieretshusets afgørelse af kontaktbevarende samvær
Statsrevisorerne har for nylig fundet det foruroligende, at Social-, Bolig og Ældreministeriet og
domstolene trods flere ekstrabevillinger ikke har sikret en tilfredsstillende effektivitet og udvikling i
produktiviteten i sagsbehandlingen i det familieretlige system. Den lange sagsbehandlingstid er en
belastning for de berørte familier, som mangler afklaring på spørgsmål om samvær, forældremyndighed
Manderådet er en frivillig forening der arbejder for drenge, mænd og fædres vilkår og rettigheder
www.manderaadet.dk
CVR 41719273 I
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
og bopæl. Statsrevisorerne konstaterede, at Folketingets målsætning om at sikre et bedre og mere
sammenhængende forløb for børn og forældre i vanskelige samlivsbrud ikke er opnået.
Manderådets Udvalg for Familieret er enig i, at det er afgørende, at der kan sikres rimelige frister for
partshøring mv., men mener, at dette mål må kunne nås uden, at fristerne for kontaktbevarende samvær
udvides. Tværtimod bør myndighederne bestræbe sig på, at fristerne bliver kortere.
Det er samtidig væsentligt for Manderådets Udvalg for Familieret, at lovfristerne overholdes, da der er tale
om sager af meget stor betydning for parterne og deres livskvalitet. Overskrider myndighederne fristerne
bør det derfor sanktioneres, og parterne bør for, at fristerne ikke blot får en symbolsk betydning modtage
en økonomisk godtgørelse ved myndighedens lovbrud som kompensation for deres søvnløse nætter.
Manderådets Udvalg for Familieret mener endvidere, at kontaktbevarende samvær altid skal være det helt
klare udgangspunkt, som kun kan afslås, hvis der er beviser eller klare indikationer på vold, misbrug mv.
Manderådets Udvalg for Familieret mener ikke, at udokumenterede påstande fra den ene forælder bør
være tilstrækkeligt til at afslå kontaktbevarende samvær i en eller anden form.
En anmodning om ophævelse af samvær mellem barnet og den anden forælder uden nærmere
dokumentation eller ringe begrundelse fra den ene forælder bør efter Manderådets Udvalg for Familierets
opfattelse som udgangspunkt give Familieretshuset mistanke om, at der kan være tale om et indledende
forsøg på forældrefremmedgørelse, der bør undersøges nærmere og efter omstændighederne
politianmeldes.
Venlig hilsen
Thomas Bjerring Qvist
Manderådet er en frivillig forening der arbejder for drenge, mænd og fædres vilkår og rettigheder
www.manderaadet.dk
CVR 41719273 I
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0031.png
-- AKT 901915 -- BILAG 10 -- [ Voldsobservatoriets Høringssvar Forældrefremmedgørelse 22-08-24 ] --
21. august 2024
Det Nationale Voldsobservatoriums høringssvar til Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag
til ændring af Forældreansvarsloven. (J.nr. 2024-2132/LTH).
Det Nationale Voldsobservatorium under Kvinderådet fremsender hermed sit høringssvar til Social-,
Bolig- og Ældreministeriets lovforslag til ændring af Forældreansvarsloven. (J.nr. 2024-2132/LTH).
Voldsobservatoriet udgøres af 25 forskere, uafhængige eksperter og repræsentanter for
interesseorganisationer med ekspert- og faglig viden om kønsbaseret vold og voldtægt, som udpeges
på baggrund af deres særlige viden og erfaring på voldsområdet.
Generelle bemærkninger
Det Nationale Voldsobservatorium hilser velkommen, at et enigt Folketing ønsker at holde fokus på
barnets bedste og trivsel og at styrke barnets ret til begge forældre i en brudsituation som bærende
elementer i forældreansvarsloven.
Voldsobservatoriet hilser også velkommen, at formodningsreglen i forældreansvarslovens § 4 a, stk. 1,
udvides til også at omfatte straf for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 2, herunder også forsøg og
medvirken til overtrædelsen.
Nedenfor vil Voldsobservatoriet fremsætte sine bemærkninger til lovforslaget om styrkelse af barnets
ret til begge forældre, herunder barnets bedste ved samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse,
samt forældreansvar for forældre, der er dømt for gentagen vold i nære relationer.
Konkrete bemærkninger til lovforslaget
Indledningsvis vil Voldsobservatoriet henvise til ”Betænkning over forslag til forældreansvarslov” fra
2007
1
, idet vi ønsker at forslag til ændringer ikke kompromitterer de grundlæggende principper fastsat
ved forældreansvarsloven
”Udvalget ønsker at fremhæve, at det er barnets ret til begge dets forældre og ikke forældrenes ret til barnet, der er det
bærende element i lovforslaget. Forældre har et fælles ansvar for barnet, uanset om samlivet mellem dem er ophævet. Det er
udvalgets opfattelse, at man ved at skabe rammerne for et ligeværdigt samarbejde mellem forældrene, hvor begge del tager i
barnets liv og i beslutninger om barnet, tilgodeser barnets bedste.
Lovforslaget indebærer endvidere en styrkelse af barnets perspektiv, og det er hensigten, at både statsforvaltningerne og
retterne i højere grad skal gøre brug af børnesagkyndige til at belyse forældrenes og børnenes forhold. Særlig i konfliktfyld te
sager, i sager med mindre børn og i sager med vold i familien, grænseoverskridende adfærd mod barnet eller misbrug er det
vigtigt, at der tidligt i statsforvaltningens sagsbehandling sker inddragelse af børnesagkyndige. Det kan f.eks. ske ved
børnesagkyndige undersøgelser eller ved samtaler med barnet.
Med forslaget sikres det endvidere, at det tydeligt fremgår af loven, at barnet altid skal være i centrum, og at alle afgørel ser
om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær træffes efter, hvad der er bedst for barnet, og barnets perspektiv skal
belyses i alle sager. Barnet må ikke blive eller føle sig ansvarlig for myndighedens afgørelser.
Efter lovforslaget skal alle børn således inddrages uanset alder, så barnets perspektiv kommer frem i sager om
forældremyndighed, barnets bopæl og samvær. Børn vil i langt højere grad end i dag blive synliggjort. Dette vil bl.a. ske ved en
1
Betænkning over forslag til forældreansvarslov afgivet af Retsudvalget den 26. april 2007.
1
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0032.png
tidlig inddragelse af børnesagkyndige i sagerne. I sager om tvangsudlevering af børn skal der både deltage en
børnesagkyndighed og en repræsentant fra kommunen”.
I betænkningen til indførelse af forældreansvarsloven påpeges, som det fremgår, at det er
barnets ret
til begge dets forældre og
ikke forældrenes ret
til barnet som er det bærende element i loven, og såvel
forældreansvarsloven som senere reformer af den har understreget, at barnet skal være i centrum, og
at alle afgørelser skal træffes efter barnets bedste. Endvidere er der i lovgivningen sket en styrkelse af
barnets perspektiv og inddragelse i sagerne.
Med lovforslaget om at skærpe indsatsen mod forældres eventuelle ”samarbejdschikane, herunder
forældrefremmedgørelse”, gives
begge forældres ret
til barnet, trods ordlyden af forslagets § 4 stk. 2,
reelt en central rolle i forslaget.
Det Nationale Voldsobservatorium anerkender, at samarbejdschikane forekommer, og at dette skal
modvirkes under henvisning til barnets bedste. Det Nationale voldsobservatorium tager imidlertid
kraftigt afstand fra brugen af begrebet ’forældrefremmedgørelse’. Det fremgår af bemærkningerne til
lovudkastet (s. 9), at begrebet henviser til en forælders bevidste manipulation af et barn til at afvise
den anden forælder med det formål at afbryde kontakten mellem barnet og den ’fremmedgjorte’
forælder. Forstået som sådan er begrebet ’forældrefremmedgørelse’ kontroversielt og savner
legitimitet både blandt fagfolk, i forskningslitteraturen og hos relevante europæiske og internationale
menneskerettighedsorganer,
2
idet begrebet ’forældrefremmedgørelse’ bygger på en antagelse om, at
et barns afvisning af en forælder ikke har rod i virkeligheden, men alene kan skyldes bevidst
manipulation fra en voksen. Heri ligger en afvisning af barnets eget perspektiv, som hverken er i
overensstemmelse med principperne i forældreansvarsloven eller i barnets lov.
Voldsobservatoriet konstaterer med stor beklagelse, at forslaget, på trods af anbefalinger fra en række
internationale organer og organisationer om det modsatte
3
, sigter mod at indføre begrebet
’forældrefremmedgørelse’ i dansk lovgivning. Voldsobservatoriet finder, at man i stedet fortsat bør
bygge på det indarbejdede begreb samarbejdschikane såvel i lovgivningen som i Familieretshusets
sagsbehandling.
En række lande har allerede introduceret begrebet ’forældrefremmedgørelse’ i deres lovgivning, eller
gjort sig erfaringer med begrebet i familieretlige sager. Erfaringerne herfra er blandt andet:
•
At anklager om forældrefremmedgørelse, forstået som en forælders manipulation af barnet,
risikerer at underminere barnets perspektiv og fjerner fokus fra de legitime årsager der kan være til,
at et barn afviser samvær med en forælder
4
.
At anklager om forældrefremmedgørelse ofte bringes frem af forældre, der udøver partnervold,
som et middel til at forhindre, at den voldsudsatte forælder kan beskytte sig selv og sit barn
5
.
At anklager om forældrefremmedgørelse ofte følges af et krav om, at barnet mister retten til
samvær med den forælder, der anklages for at manipulere barnet, hvilket i mange tilfælde vil være
•
•
2
Custody, violence against women and violence against children Report of the Special Rapporteur on violence against
women and girls, its causes and consequences, Reem Alsalem. 2023.
https://unwomen.de/wp-content/uploads/2023/06/G2307018-Report-of-the-Special-Rapporteur-on-violence-against-
women-and-girls-its-causes-and-consequences-Reem-Alskrivessalem-
https://www.europsyche.org/quality-standards/eap-guidelines/parent-alienation-syndrome-pas-parental-alienation-pa/
3
Se eksempelvis Group of Experts on Action against Violence against Women and Domestic Violence, GREVIO.
https://rm.coe.int/prems-055022-gbr-2574-rapportmultiannuelgrevio-texte-web-16x24/1680a6e183
https://www.learningtoendabuse.ca/docs/WHO-September-24-2019.pdf
https://www.ohchr.org/en/documents/thematic-reports/ahrc5336-custody-violence-against-women-and-violence-against-
children
2
4
5
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0033.png
barnets primære omsorgsperson. Fordi anklager om forældrefremmedgørelse især bringes frem af
forældre, der udøver partnervold, vil dette få alvorlige følger for børnene.
Definition
Som nævnt tager Voldsobservatoriet skarp afstand for introduktionen af begrebet
’forældrefremmedgørelse’ i dansk lovgivning. Hvis det imidlertid fastholdes at indføre begrebet i
forældreansvarsloven, vil Det Nationale Voldsobservatorium opfordre til, at det sikres, at eventuelle
ændringer ikke underminerer barnets ret til selvbestemmelse, og at begrebet ikke kan misbruges til at
fjerne fokus fra eller underminere anklager om vold eller andre former for omsorgssvigt, jf. også
regeringspublikationen ”Handlingsplan mod partnervold og partnerdrab” (juni 2022).
En definition af ’forældrefremmedgørelse’ i dansk lovgivning bør endvidere entydigt tage udgangspunkt
i barnets behov. ’Forældrefremmedgørelse’ kan f.eks. beskrives som at et barn konsekvent og over
længere tid udtrykker stærke negative følelser (had, vrede, frygt) overfor én forælder, som ikke er i
overensstemmelse med barnets faktiske erfaringer med denne forælder
6
.
Der mindes i den forbindelse om, at der kan være forskellige årsager til, at et barn afviser kontakt eller
samvær med en forælder, f.eks. at det søger at beskytte sig selv mod vold eller anden omsorgssvigt.
Det er vigtigt, at lovgivningen tydeligt betegner, hvornår et barns adfærd kan betegnes som
’fremmedgjort’, og at den lægger op til en grundig afdækning af de mulige årsager til barnets adfærd,
så det familieretlige system bedst muligt understøttes i at træffe de afgørelser, der er bedst for barnet.
I den sammenhæng vil Det Nationale Voldsobservatorium anbefale, at sagsbehandlere i det
familieretlige system via ny efteruddannelse og vejledninger understøttes i at identificere vold i
familier. Dette vil være en væsentlig forudsætning for at forebygge, at påstande om
’forældrefremmedgørelse’ bruges til at underminere anklager om vold eller andre former for
omsorgssvigt. Voldsobservatoriet finder, at vejledninger til sagsbehandlere om behandling af sager
om ’forældrefremmedgørelse’ bør udarbejdes med inspiration fra Norges Familievernets vejledning til
håndtering af sager, hvor børn modsætter sig samvær med forældre
7
.
Afslutningsvis vil Voldsobservatoriet gentage sin anerkendelse af, at formodningsreglen i
forældreansvarslovens § 4 a, stk. 1 udvides til også at omfatte straf for overtrædelse af straffelovens §
244, stk. 2, herunder også forsøg og medvirken til overtrædelsen. Voldsobservatoriet finder det
imidlertid væsentligt, at også overtrædelse af straffelovens § 243 om psykisk vold bliver omfattet af
loven. Psykisk vold er lige så alvorlig en forbrydelse som gentagen fysisk vold, og følgerne for ofrene er
ofte dybtgående og langvarige og rammer også børn i familien.
Med venlig hilsen
Helene Forsberg på vegne af Det Nationale Voldsobservatorium
https://www.bufdir.no/contentassets/ed7a489b2fbf4c808e4637c037e51450/bufetat_samvarsvegring_hefte_a4_korrektur.p
df
7
Norges Familievernet’s vejledning til håndtering af sager om
samværsvegring.https://www.bufdir.no/contentassets/ed7a489b2fbf4c808e4637c037e51450/bufetat_samvarsvegrin
g_hefte_a4_korrektur.pdf 7ht
6
3
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
4
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0035.png
-- AKT 901915 -- BILAG 11 -- [ Scannet dokument 240822 09_01_05 ] --
Københavns Byret
Social-, Boli
-
og Ældreministeriet
Præsidenten
Domhuset. Nytorv 25
1450 København K.
Tlf 996870 15
CVR2I 659509
adm.kbhZ domstol.dk
J.nr. 24/15495
Den 22. august 2024
Ved mail af 17. juni 2024 har Social-, Bolig- Ældreministeriet anmodet om eventuelle be
mærkninger over udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven (Styrkelse af
barnets ret til begge forældre, herunder barnets bedste ved samarbejdschikane og forældre
fremmedgørelse, samt forældreansvar for forældre, der er dømt for gentagen vold i nære rela
ti one r).
Jeg kan i den anledning på vegne af byretspræsidenterne bemærke følgende:
Udvidelsen af formodningsreglen i forældreansvarslovens
§
4 a til også at omfatte overtrædel
ser af straffelovens
§
244, stk. 2, vil i praksis indebære, at der i flere tilfælde end hidtil vil skulle
indhentes oplysninger fra Det Centrale Kriminalregister. Byretterne finder herved anledning til
at bemærke, at indhentning af sådanne oplysninger i praksis kan være ganske tidskrævende
og ikke sjældent forlænger sagsbehandlingstiden med flere måneder. Den tid, der er medgået
hermed, kan herefter i sig selv medføre, at der for familieretten kan opstå behov for en forny
et/supplerende børnesagkyndig undersøgelse og/eller børnesamtale, hvilket yderligere kan
medføre en forlængelse af sagsbehandlingstiden ved familieretterne samt øgede omkost
ninger. Tilsvarende må det påregnes, at forudsætningen i bemærkningerne om, at en fravigel
se af den udvidede formodningsregel også på dette punkt i almindelighed vil kræve, at der
indhentes en dybdegående og tværfaglig undersøgelse, vil medvirke til en forlængelse af
sagsbehandlingstiderne og en forøgelse af de omkostninger, der medgår til sagernes behand
ling.
—
—
I lovudkastets side 27 (nederst) til 28 (øverst) anføres det, at der ikke vil kunne træffes afgø
relse om afslag på eller ophævelse af samvær, hvis hensynet til barnets bedste i den konkrete
situation kan varetages ved anvendelse af mindre indgribende foranstaltninger, eksempelvis
en begrænsning i omfanget af samværet eller vilkår om, at samværet skal foregå under over
vågning, og at der ved afgørelser efter forældreansvarslovens
§
4 a skal sikres, at Danmarks
internationale forpligtelser i forhold til barnets bedste og respekt for retten til familieliv efter
børnekonventionen og den Europæiske Menneskerettighedskonvention overholdes. Til det
anførte bemærkes, at der ikke ses at være hjemmel til mere permanent at fastsætte betingel
ser om overvåget (støffet) samvær.
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0036.png
Der henvises til j.nr. 2024-2132.
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0037.png
-- AKT 901915 -- BILAG 12 -- [ Børnerådets bemærkninger til høring Lov om ændring af forældreansvarsloven 2208… --
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
22.08.2024
J.nr. 3.6.15/AWT
Indførsel af forældrefremmedgørelse som begreb i lovgivning risi-
kerer at underminere barnets perspektiv
Børnerådets bemærkninger til udkast til forslag til Lov om ændring af forældreansvarsloven (styrkelse af
barnets ret til begge forældre, herunder barnets bedst ved samarbejdschikane og forældrefremmedgø-
relse samt forældreansvar for forældre, der er dømt for gentagen vold i nære relationer).
Lovforslaget skal udmønte dele af aftalen om et forbedret familieretligt system fra november 2023. En
aftale, som ifølge regeringen og aftalepartierne har fokus på børns ret til beskyttelse og tager udgangs-
punkt i at forbedre indsatserne til brudte familier i Familieretshuset. En aftale, hvor Børnerådet hilser de
beskrevne initiativer, der retter sig mod indsatserne til familierne og fagfolk, velkommen. Børnerådet ser
overordnet positivt på, at lovforslaget sætter fokus på styrkelse af barnets ret til begge sine forældre i
vurderingen af barnets bedste. Børnerådet vil dog understrege, at hensynet til barnets bedste altid skal
komme i første række.
Lovforslaget lægger op til følgende ændringer:
Indsættelse af bestemmelse, hvor Familieretshuet og familieretten ved vurdering af barnets bed-
ste skal inddrage hensynet til barnets ret til begge forældre og i den forbindelse betydningen af
eventuel samarbejdschikane herunder forældrefremmedgørelse.
Udvidelse af anvendelsesområdet for § 4 a i forældreansvarsloven til også at omfatte forældre,
der er idømt ubetinget fængselsstraf efter § 244, stk. 2
.
Forlængelse af fristen for at træffe afgørelse om kontaktbevarende samvær fra 3 til 4 uger.
Midlertidig afgørelse om kontaktbevarende samvær vil fremover betegnes som afgørelser om
kontaktbevarende samvær.
Forældrefremmedgørelse er et pseudobegreb, som risikerer at underminere barnets perspektiv
Det er stærkt bekymrende, at politikerne ikke lytter til internationale organer, eksperter og børneorgani-
sationer, når politikerne holder fast i at indføre begrebet
forældrefremmedgørelse
i forældreansvarslo-
ven.
Forældrefremmedgørelse defineres og forstås i lovforslaget som ”en
forælders bevidste brug og manipu-
lation af barnet i forhold til den anden forælder med det sigte, at den anden forælder mister kontakt med
barnet. Forældrene har pligt til at sikre, at barnet ikke gøres til et våben i konflikten mellem dem og
Børnerådet · 3378 3300 · [email protected] · www.børnerådet.dk
1
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0038.png
skærme barnet mod forældrenes konflikter.”
1
Definitionen bygger på en antagelse om, at et
barns afvisning af en forælder ikke har rod i virkeligheden, men alene skyldes bevidst manipula-
tion fra en voksen. Heri ligger en afvisning af barnets eget perspektiv, som ikke er i overensstem-
melse med principperne i barnets lov og den familieretlige reform.
Såfremt forældrefremmedgørelse bliver et begreb i lov eller vejledning, er det helt afgørende, at definiti-
onen tager udgangspunkt i barnets adfærd og behov fremfor i forældrenes konflikt. Her kan vi fx hente
inspiration fra Norge, hvor forældrefremmedgørelse i en vejledning defineres som ”når
et barn konse-
kvent og over længere tid udtrykker stærke negative følelser (had, raseri, frygt) overfor én forælder, som
ikke er i overensstemmelse med barnets faktiske erfaringer med denne forælder”.
2
Når man læser aftaleteksten og følger debatten om forældrefremmedgørelse, tegnes et billede af, at sy-
stemet ser passivt til, mens mange forældre slipper af sted med at chikanere den anden forælder ud af
barnets liv. Det er ikke virkeligheden. Regeringen skriver selv i aftaleteksten, at det er relativt få forældre,
der ikke ser deres børn på grund af, at forældrene fremstår som fremmed for barnet.
3
Børnerådet så gerne, at man i forbindelse med lovforslaget havde fremlagt data, som belyser omfanget
og karakteren af sager med forældrefremmedgørende dynamikker, som man med dette forslag ønsker at
imødegå. Vi ved fra undersøgelser, at det ikke er ualmindeligt, at forældre eksponerer deres børn for de-
res negative syn på den anden forælder i forbindelse med samlivsbrud, men at kun en lille del af disse
børn ender med at afvise kontakt og samvær med en forælder.
4
Der er ikke enighed om, hvorvidt begrebet forældrefremmedgørelse bør anerkendes som legitimt begreb,
og spørgsmålet om fremmedgørende dynamikker i relationen mellem forældre og barn er genstand for
en stærk polariseret debat – indenfor såvel forskning som praksis. Der er således ikke enighed om gyldig-
heden og anvendeligheden af begrebet i den litteratur, som findes på området
5
, og begrebet har ikke le-
gitimitet blandt fagfolk og i forskningslitteraturen
6
. Ydermere har FNs specialrapportør om vold mod kvin-
der og piger
7
og Europa-Parlamentet
8
udtalt sig kritisk over for brugen af forældrefremmedgørelse.
Hvis man vælger at anvende en terminologi i lovgivningen, som ikke har anerkendte begrebsdefinitioner
og metoder, vanskeliggør den upræcise terminologi og dertilhørende usikkerheder fagprofessionelles sik-
ring af faglig kvalitet i arbejdet. Det efterlader familier og fagfolk med dårligere muligheder for at løse
konflikten på en konstruktiv måde og med risiko for fatale fejl i afgørelser om forældremyndighed, bar-
nets bopæl eller samvær.
1
Social-, Bolig- og Ældreministeriet (2024): Udkast: Forslag til Lov om ændring af forældreansvarsloven (Styrkelse af
barnets ret til begge forældre, herunder barnets bedste ved samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse, samt
forældreansvar for forældre, der er dømt for gentagen vold i nære relationer) s. 25
2
Familievernet’s vejledning til håndtering af sager om samværsvegring.
3
Social-, Bolig- og Ældreministeriet (2023): Aftale om aftalen om et forbedret familieretligt system.
4
Johnston, J. R. (2005): Children of Divorce Who Reject a Parent and Refuse Visitation: Recent Research and Social
Policy Implications for the Alienated Child. In Family Law Quarterly, 38(4), s.757-775
5
Kognition & Pædagogik: Tidsskrift om tænkning og læring., Darling Rasmussen, Pernille, Forældrefremmedgørelse,
År: 2024, Vol: Årg. 34, nr. 132 (2024), Sider: 30-42
6
352 akademikere og fagfolk gennemgår
forskning og familieretlige sager om ’forældrefremmedgørelse’ til WHO.
7
FN’s special rapporteur (2023): A/HRC/53/36: Custody, violence against women and violence against children Re-
port of the Special Rapporteur on violence against women and girls its causes and consequences.
8
Europa-parlamentet (2021): Betænkning om konsekvenserne for kvinder og børn af partnervold og forældremyn-
dighedsrettigheder (A9-0254/2021).
Børnerådet · 3378 3300 · [email protected] · www.børnerådet.dk
2
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0039.png
Børnerådet hilsner det velkomment, at aftalen om et forbedret familieretlig system indebærer
udarbejdelse af kvalificeret vejledningsmateriale til indførelsen af begrebet. Dog må det under-
streges, at et skriftligt vejledningsmateriale skal efterfølges af en grundig implementering og mo-
nitorering, som sikrer, at alle fagprofessionelle er klædt på til at realisere og udleve de angivne vejlednin-
ger i praksis.
Der skal være øje for sagens kompleksitet og nuancer i barnets afstandstagen
Ved at indføre en pligt til at foretage en vurdering af betydningen af forældrefremmedgørelse i hvert en-
kelt tilfælde er der risiko for, at spørgsmålet om forældrefremmedgørelse kan overskygge de mange for-
skellige årsager, der kan ligge bag et barns ønske om ikke at have samvær med en forælder. Fx kan begre-
bet underminere barnets eget perspektiv og svække den faglige vurdering af barnets bedste.
Børn er ikke passive modtagere af forældrenes påvirkning. De er aktive aktører, som erfarer, fortolker og
tilpasser sig sit omsorgsmiljø. Selv i situationer, hvor barnet distancerer sig fra en forælder pga. den an-
den forælders uhensigtsmæssige udtalelser eller følelsesudbrud, er det ikke gavnligt at tale om forældre-
fremmedgørelse. Der er en stor risiko for, at barnet vil føle sig presset og distancere sig endnu mere fra
den forælder, som kommer med anklager om forældrefremmedgørelse. Det vil samtidig indebære en ri-
siko for, at konfliktniveauet stiger, og at situationen for barnet forværres.
At Børnerådet ikke anerkender begrebet forældrefremmedgørelse, betyder ikke, at vi negligerer, at der
kan finde fremmedgørende dynamikker sted i familier. Det kan der. Men der er ofte mange andre fakto-
rer på spil. Det er derfor vigtigt at overveje, hvordan vi kan adressere og tale om de dynamikker uden at
forstærke utryghed og konflikt i familierne. Det er almindeligt anerkendt, at uanset terminologien har det
alvorlige og langsigtede konsekvenser for de børn, der udsættes for denne type af konflikt. Derfor bør vi
have fokus på at skabe en fælles og nuanceret forståelse af de udfordringer, de fagprofessionelle kan stå
med, når de arbejder med konfliktfyldte brudte familier.
Kompleksiteten i disse sager løses ved at oplyse sagen nuanceret og med et overordnet mål om at sikre
barnets bedste. Der bør være fokus på at udvikle og kvalificere udredningsmodeller, der understøtter be-
hovet for at se bredt på alle de faktorer i barnets og familiens liv, der kan have betydning
9
. Samtidig bør
der fortsat arbejdes massivt med forebyggelse af konflikter, konfliktnedtrappende tilbud til familierne og
på at mindske risikofaktorer samt fremme de beskyttelsesfaktorer, der gør, at forældrene sammen kan
skabe en forandring for barnet.
I den forbindelse vil Børnerådet påpege, at anklager om forældrefremmedgørelse ofte bringes frem af
forældre, der udøver partnervold, som et middel til at forhindre, at den voldsudsatte forælder kan be-
skytte sig selv og sit barn. Når en forælder, som mistænkes for voldelig adfærd, afviser dette og omvendt
henviser til, at det er en del af den anden forælders smædekampagne, retter retssystemet ofte sit fokus
på forældrefremmedgørelse og væk fra barnet. Børn har ret til at blive beskyttet mod vold, jf. børnekon-
ventionens art. 19.
Børnerådet vil yderligere påpege, at der med den gældende lovgivning allerede sættes ind i forhold til sa-
marbejdschikane. Det sker bl.a. ved, at Familieretshuset med chikanepakken fra 2015 har fået en række
redskaber til at imødegå chikane. Fx er der indført mødepligt, kontakt med barnet kan sikres med kon-
taktbevarende samvær og en forælder kan miste forældremyndigheden, hvis der udøves grov samar-
bejdschikane. Det er Børnerådets vurdering, at disse redskaber er tilstrækkelige til at imødekomme de få
9
Garber, B. D. (2024). A structured rubric for evaluating the many systemic variables that can contribute to parent–
child contact problems (PCCP).
Family Court Review.
Advance online publication
Børnerådet · 3378 3300 · [email protected] · www.børnerådet.dk
3
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0040.png
tilfælde, hvor der er tale om chikane, og at de i højere grad implementeres i Familieretshusets
sagsbehandling.
Børnerådets anbefalinger
På baggrund af ovenstående er det Børnerådets anbefaling:
At forslaget om indførsel af begrebet forældrefremmedgørelse droppes helt.
Såfremt aftalepartierne – trods klare børnefaglige argumenter imod – fortsat ønsker at indføre begrebet
forældrefremmedgørelse i lovgivningen, er det Børnerådets anbefaling:
At indførsel af begrebet udskydes med henvisning til, at der er behov for yderligere viden og kva-
lificering, og at begrebet opnår forskningsmæssig legitimitet. Der er desuden behov for mere vi-
den om omfang og kendetegn ved sager med fremmedgørende dynamikker, blandt andet fra er-
faringerne med reglerne om samarbejdschikane.
At der i den videre lovgivningsproces tydeligt redegøres for det aktuelt manglende forsknings-
mæssige grundlag og de dertil knyttede risici.
At det tydeligt angives, hvad målet med indførsel af begrebet er, herunder hvilke forventninger
aftalepartierne har til, hvorvidt indførslen af begrebet vil få betydning for retspraksis.
At begrebet forældrefremmedgørelse – hvad end det indgår i lov eller vejledning - defineres med
udgangspunkt i barnets perspektiv og adfærd – og ikke i forældrenes konflikt.
At begrebet forældrefremmedgørelse i forældreansvarsloven indføres med en solnedgangsklau-
sul, og at konsekvenserne og erfaringerne med lovændringen monitoreres og evalueres løbende.
Børnerådet kommer til at have en helhedsbevågenhed på, hvordan der arbejdes videre med at indar-
bejde begrebet i lovgivningen, og hvilken betydning begrebet vil have for vurderingerne af barnets bedste
i sagerne om forældremyndighed, bopælspligt og samvær.
Udvidelse af forældreansvarslovens § 4 a
Med lovforslaget foreslås det, at formodningsreglen i § 4a udvides, så forældre, der er dømt efter straffe-
lovens § 244, stk. 2, som udgangspunkt ikke skal have forældremyndigheden over et barn, del i forældre-
myndigheden, eller have barnet boende eller i samvær. Reglen kan dog fraviges, hvis det vurderes at
være til barnets bedste.
Børn har ret til beskyttelse mod vold i henhold til børnekonventionens artikel 19, og vi ved, at konsekven-
serne ved at opleve vold i familien kan være lige så voldsomme for barnet, som hvis det selv er blevet ud-
sat for vold
10
. Af den grund støtter Børnerådet den foreslåede udvidelse af formodningsreglen.
Det er Børnerådets opfattelse, at en dom efter § 244, stk. 2 er et særdeles vægtigt parameter i vurderin-
gen af barnets bedste i afgørelser om forældremyndighed, bopæl og samvær, og anerkender ønsket om
at lade formodningsreglen udvide af den grund.
10
’Psykisk vold mod børn i hjemmet’, VIVE for Socialstyrelsen, 2019
Børnerådet · 3378 3300 · [email protected] · www.børnerådet.dk
4
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0041.png
Børnerådet bemærker dog, at der altid bør være en særlig opmærksomhed på, at en formod-
ningsregel ikke underminerer barnets bedste som det afgørende hensyn. Det er derfor fortsat
vigtigt, at der foretages en konkret afvejning mellem karakteren af forbrydelsen i henhold til
straffelovens § 244, stk. 2, og barnets bedste. Dette sikrer, at barnets ret til kontakt med begge forældre,
som beskyttes af Børnekonventionens artikel 9, ikke bliver tilsidesat uden grundig overvejelse og med
barnets bedste som det styrende princip.
Forlængelse af fristen for kontaktbevarende samvær
Med lovforslaget foreslås det, at fristen for afgørelse om kontaktbevarende samvær forlænges fra 3 til 4
uger med henvisning til et ønske om at øge retssikkerheden omkring afgørelsen, herunder forældrenes
partsrettigheder.
Børnerådet tager til efterretning, at det er Social-, Bolig- og Ældreministeriets vurdering, at det er nød-
vendigt at forlænge fristen fra 3 til 4 uger for at sikre forældrenes partsrettigheder, og anerkender, at en
reel oplysning af sagen, herunder forældrenes mulighed for at udnytte deres ret til partshøring, er afgø-
rende for at sikre barnets bedste.
Børnerådet vil dog bemærke, at en udvidelse af fristen alene bør ske af hensyn til sagens oplysning og al-
drig af hensyn til mangel på ressourcer til at behandle sager om kontaktbevarende samvær. Vi ved, at af-
klaring og stabilitet er vigtigt. Og når der er tale om en midlertidig afgørelse for at sikre barnets kontakt til
en forælder under sagens behandling, bør der være et vedvarende fokus på at træffe afgørelser så hurtigt
som muligt af hensyn til barnet.
Vi står naturligvis gerne til rådighed i det videre arbejde og for uddybning af ovenstående.
Med venlig hilsen
Bente Boserup
Forperson
Maja Olesen
Sekretariatschef
Børnerådet · 3378 3300 · [email protected] · www.børnerådet.dk
5
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0042.png
-- AKT 901915 -- BILAG 13 -- [ Dansk Psykolog Forenings høringssvar til høring over udkast til forslag om ændring a… --
22. august 2024
Dansk Psykolog Forenings høringssvar til høring over ændring af foræl-
dreansvarsloven (Styrkelse af barnets ret til begge forældre, herunder
barnets bedste ved samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse, samt
forældreansvar for forældre, der er dømt for gentagen vold i nære relatio-
ner).
Hovedbudskaber
•
Dansk Psykolog Forening finder anvendelsen af begrebet
”forældrefremmedgørelse”
i
lovgivningen problematisk.
•
•
Dansk Psykolog Forening anbefaler, at der i stedet for begrebet forældrefremmedgø-
relse, der forsimpler årsagsforklaringerne, anvendes begrebet ”samværsvægring”.
FN, EU og Norge fraråder
brugen af begrebet ”forældrefremmedgørelse”
med den be-
grundelse, at brugen af begrebet forældrefremmedgørelse fører til øget konfliktdyna-
mik, ansvarsfraskrivelse og fejltolkning af barnets signaler.
Dansk Psykolog Forening takker for muligheden for at afgive høringssvar Social-, Bolig og Ældremini-
steriets høring over udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven (Styrkelse af barnets
ret til begge forældre, herunder barnets bedste ved samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse,
samt forældreansvar for forældre, der er dømt for gentagen vold i nære relationer).
Dansk Psykolog Forening har modtaget bidrag fra Selskab for Børnesagkyndige, der har sikret kvalifi-
cerede psykologfaglige perspektiver til høringssvaret.
Dansk Psykolog Forening støtter grundlæggende intentionen om at styrke barnets ret til begge sine
forældre, understregningen af, at det er forældrenes ansvar at skærme barnet for deres indbyrdes
konflikter, samt behovet for at beskytte barnet mod den anden forælder i de tilfælde, hvor det er nød-
vendigt. Vi har dog også en række konkrete bemærkninger:
Begrebet ”forældrefremmedgørelse”
Vedr. forslag 1 omhandlende §4 stk. 2 bemærker Dansk Psykolog Forening, at vi finder anvendelsen
af begrebet ”forældrefremmedgørelse” i lovgivningen yderst problematisk.
Vi ønsker at fremhæve, at forældrefremmedgørelse ikke er et videnskabeligt anerkendt begreb, men
et begreb, der
primært
benyttes af interesseorganisationer og lægfolk ofte med baggrund i tragiske
personlige oplevelser. Begrebet henviser til oplevelsen af at være blevet som en ”fremmed” over for
sit barn, men forsimpler årsagerne hertil, hvorved muligheden for at løse problemerne for barnet
vanskeliggøres.
Ligesom i bemærkningerne til lovforslaget forklarer man fænomenet forældrefremmedgørelse som
resultatet af - jf. s. 9 -
at en forælder bevidst manipulerer barnet i forhold til den anden forælder med
det sigte, at den anden forælder mister kontakt med barnet.
Som børnesagkyndige psykologer må vi
imidlertid understrege, at der i alle højkonfliktssager, hvor forældrene har svært ved at samarbejde
og barnet har minimal eller slet ingen kontakt med den anden forældre, ofte er tale om
1
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0043.png
22. august 2024
dybereliggende svære relationelle problemer, hvor
begge
forældre og deres
familier bidrager til at opretholde konfliktsituationen.
Det typiske billede er således, at forældrene ser helt forskelligt på problemerne og holder den anden
forælder ansvarlig for konflikten og inddragelsen af barnet heri. Baggrunden er ofte voldsomme brud
eller traumatiske hændelser imellem forældrene, der bevirker, at de nærer stor utryghed og mistillid
til hinanden. Begge forældre reagerer negativt på kontakten med hinanden efter bruddet og påvirker
derved barnet, som de forsøger at skærme mod den anden.
Barnet mærker forældrenes modstand mod hinanden og reagerer selv herpå. Over tid sker det ofte i
de mere komplekse sager, at barnet reagerer med at knytte sig særlig tæt til den ene forælder og afvi-
ser den anden.
Der er ingen tvivl om, at et højt konfliktniveau imellem forældre påvirker børns udvikling og trivsel
negativt, samt at tabet af kontakt med en forælder kan have alvorlige konsekvenser både for barnet
og forælderens sundhed og trivsel. Dansk Psykolog Forening støtter således entydigt op om regerin-
gen og støttepartiernes ønsker om at dæmme op for dette problem.
Dansk Psykolog Forening mener dog ikke, at problemerne kan løses ved hjælp at yderligere juridiske
indgreb (flere afgørelser om at flytte forældremyndighed eller bopæl til den anden forælder). Såfremt
de underliggende komplekse dynamikker imellem forældre og børn ikke afdækkes og familierne ikke
får hjælp til at løse dem, vil det være svært at bringe barnet i trivsel og der vil i nogle tilfælde i stedet
kunne ske en forværring af problemerne.
Dansk Psykolog Forening anbefaler, at der i stedet for begrebet forældrefremmedgørelse, der forsim-
pler årsagsforklaringerne, anvendes begrebet ”samværsvægring”, der særligt er beskrevet af den
norske psykolog Jartrud Frajord. Her fokuseres på, hvordan barnets reaktioner på problemerne er
opstået, opretholdes og forstærkes (jf. Familievernet Bufetat, 2020). Det kan i forlængelse heraf næv-
nes, at man i Norge fraråder brugen af begrebet ”forældrefremmedgørelse” og i stedet anvender be-
grebet ”samværsvægring” med
den begrundelse, at brugen af begrebet forældrefremmedgørelse fø-
rer til øget konfliktdynamik, ansvarsfraskrivelse og fejltolkning af barnets signaler.
Øget risiko for at overse og negligere børn udsat for vold og overgreb
Dansk Psykolog Forening noterer sig, at det i bemærkningerne fremgår, at indførelsen af begrebet
forældrefremmedgørelse
”…ikke
[må] betyde, at en forælder, som har reelle grunde til at afbryde bar-
nets kontakt med den anden forælder, afholder sig fra at gøre det af frygt for at blive beskyldt for sa-
marbejdschikane eller forældrefremmedgørelse, men at alle afgørelser efter forældreansvarsloven såle-
des forsat skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet”
(s. 4).
Dansk Psykolog Forening bemærker hertil, at der er bred international politisk konsensus, herunder i
FN og Europa-Parlamentet
om ikke at anvende begrebet ”forældrefremmedgørelse”, da det netop er
opfattelsen, at man med dette begreb giver øget plads til forældrenes perspektiver og øger risikoen
for at negligere udsagn om vold og overgreb med potentielt alvorlige negative konsekvenser særligt
for kvinder og børn (jf. Europa-Parlamentet
(2021), FN’s special
rapporter (2023)).
Psykolog Foreningen finder det overordentlig problematisk, at forslaget om ændringen af Forældre-
ansvarsloven går imod denne internationale konsensus og udtrykker en stærk bekymring for beskyt-
telsen af danske børn udsat for vold og overgreb.
I forlængelse heraf skal det bemærkes, at forslaget om, at man vil udvikle og anvende en mindre om-
fattende undersøgelsesform som erstatning for de eksisterende børnesagkyndige undersøgelser, be-
styrker bekymringen for, at sager med vold og overgreb mod danske børn negligeres. Uden tilstræk-
keligt grundige undersøgelser af de komplekse dynamikker, der gør sig særlig gældende i disse sager,
risikerer man at overse tegn på vold og overgreb og komme til at træffe forhastede afgørelser, der
potentielt set kan forværre problemerne og skade barnet.
2
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0044.png
22. august 2024
Dansk Psykolog Forening støtter således ikke, at der udarbejdes mindre omfattende børnesagkyn-
dige undersøgelser i højkonfliktsager, hvor hverken forældre eller barnet inddrages direkte. Sidst-
nævnte vil formentlig kun betyde, at man tillige vil bidrage til at øge forældrenes konflikt og utilfreds-
hed med undersøgelserne og sagsbehandlingen betydeligt.
Vedr. forslag 2 om udvidelse af anvendelsesområdet for formodningsreglen i § 4 a, stk. 1
Dansk Psykolog Forening støtter en udvidelse af anvendelsesområdet for formodningsreglen i §4 a i
forældreansvarsloven således, at den også omfatter forældre idømt fængselsstraf efter §244 stk. 2 i
straffeloven.
Dansk Psykolog Forening foreslår, at det i § 4a samtidig med lovændringen præciseres, at det kon-
kret i disse sager, hvor en forælder er idømt ubetinget fængselsstraf, anbringelse eller forvaring,
altid
er Familieretshuset, der skal udarbejde de børnesagkyndige undersøgelser og sagkyndige erklærin-
ger, der indgår i vurderingen af, hvad der er bedst for barnet. Dette for at sikre, at undersøgelsesop-
gaverne ikke pålægges de privatpraktiserende børnesagkyndige psykologer, der fungerer som kon-
sulenter for familieretterne.
Dansk Psykolog Forening ønsker at gøre opmærksom på, at de børnesagkyndige psykologer udgør en
særlig udsat arbejdsgruppe, og at der generelt er behov for at værne bedre om deres sikkerhed. Vi
mener i Dansk Psykolog Forening, at det udgør en betydelig sikkerhedsrisiko for de børnesagkyndige
psykologer at undersøge forældre dømt for seksualforbrydelser, vold og drab, og at sikkerhedsrisi-
koen bedst håndteres og begrænses i Familieretshuset, der har alarmsystemer og vagter ansat frem-
for i private psykologklinikker, hvor der ikke er nogen former for sikkerhedsforanstaltninger.
Med venlig hilsen
Dea Seidenfaden
Formand
Dansk Psykolog Forening
3
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0045.png
22. august 2024
Kilder
Familievernet Bufetat (2020) Samværsvegring. Faglig forståelse og intervensjoner når barn avviser
en forelder etter samslivsbrudd.
https://www.bufdir.no/contentas-
sets/ed7a489b2fbf4c808e4637c037e51450/bufetat_samvarsvegring_hefte_a4_korrektur.pdf
European Parliament (2021) P9_TA(2021) 0406 The impact of intimate partner violence and custody
rights on women and children. https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-9-2021-
0406_EN.pdf
United Nation (2023) A/HRC/53/36. Custody, violence against women and violence against children.
Report of the Special Rapporteur on violence against women and girls, its causes and consequences,
Reem Alsalem
https://unwomen.de/wp-content/uploads/2023/06/G2307018-Report-of-the-Spe-
cial-Rapporteur-on-violence-against-women-and-girls-its-causes-and-consequences-Reem-Alsalem-
2023.pdf
4
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0046.png
-- AKT 901915 -- BILAG 14 -- [ Kristian Sandbergs høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om ændring af f… --
22. august 2024
Supplerende høringssvar til høring over udkast til ændring af forældrean-
svarsloven (Styrkelse af barnets ret til begge forældre, herunder barnets
bedste ved samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse samt foræl-
dreansvar for forældre, der er dømt for gentagen vold i nære relationer)
Dansk Psykolog Forening takker for muligheden for at afgive høringssvar til Social-, Bolig og Ældremi-
nisteriets høring over udkast til forældreansvarsloven.
Dansk Psykolog Forening har modtaget et høringssvar fra forsker og psykolog Kristian Sandberg, som
vi ønsker at videreformidle til ministeriet:
Barnets ret til begge forældre
Et væsentligt aspekt af udkastet til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven er et fokus på
barnets bedste. Dette omfatter barnets ret til begge forældre, herunder forebyggelse af at børn mister
kontakt til den ene forælder. Dette fokus er relevant og nødvendigt for at harmonere lov og vejled-
ning med samfundsudviklingen og nyere forskning på området.
Det er essentielt at sikre et retsgrundlag, der understøtter barnets mulighed for at have den kontakt
med hver af sine forældre, som er bedst for barnets trivsel. Der er derfor et behov for, at lov og vej-
ledning justeres, så de i videst muligt omfang understøtter retssystemets mulighed for fastsætte en
ordning for det enkelte barn i overensstemmelse med den seneste forskning og børnesagkyndige
vurderinger. Det er vigtigt at pointere, at en forælders ønske om at reducere eller fjerne den andens
forælders kontakt med barnet kan ske både med gode og mindre gode intentioner, og systemets ud-
fordring består i at sikre, at kontakten brydes/minimeres, når det er bedst for barnet, men også at
det ikke sker i tilfælde, hvor evidensen går imod eller hvor der ikke er videnskabelig konsensus. I det
følgende fremhæves en række elementer i lovforslaget og i den gældende vejledning, der med fordel
kan justeres, således at lovændringen får den ønskede effekt.
En nyligt udgivet forskningsartikel rapporterer, at danske skilsmissebørn har betydeligt ringere ad-
gang til omsorg fra begge forældre, end deres jævnaldrende har, og at der er god grund til at formode,
at dette går ud over både psykisk og fysisk helbred, hvorfor flere tusinde børn årligt sandsynligvis
placeres i ordninger, der forringer deres trivsel, og som de ikke selv ønsker
1
.
I artiklen fremgår det bl.a. på baggrund af data fra VIVE, at en stor del af danske børn ønsker mere
lige samværsordninger, både når der ingen kontakt er til den ene forælder, men også i skæve sam-
værsordninger. Tilsvarende findes i Norge (som har et system med mange ligheder med det danske),
hvor det primære misforhold mellem ønsket ordning og faktisk ordning er, at flere børn ønsker en
lige ordning
2
. Studier viser endvidere, at børns trivsel gennemsnitligt er bedst i lige ordninger (også
når der tages højde for forældres indkomst/uddannelse, deres indbyrdes konfliktniveau og deres re-
lation til barnet
3
). Forbedringen er gradvis, således at trivslen er højere med nogen frem for ingen
kontakt med samværsforælderen og med lige frem for nogen kontakt
4
. Dette betyder ikke, at alle
børn ønsker eller trives bedst i en lige ordning, men det retter fokus mod, at der bør tages højde for
hele spektret af reduceret kontakt, hvis man ønsker at fremme barnets ret til begge forældre og mod-
virke at dets relation til den ene forælder skades. Både totalt fravær af kontakt og skæve ordninger,
1
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0047.png
22. august 2024
der ikke udspringer af et konkret behov hos det enkelte barn, kan medføre et
indgreb i barnets vigtigste omsorgsrelationer
5
.
Hvis lov og vejledning ikke eksplicit inkluderer begrænsning af kontakten som noget der i udgangs-
punktet skal forhindres, kan barnets ret til begge forældre tolkes som en ret til et minimum af kon-
takt. Denne bekymring knytter sig eksempelvis konkret til formuleringen på side 25, 3. afsnit, hvor
formuleringen ”Forældreansvarsloven bygger således på en generel formodning om, at det er bedst
for barnet at have kontakt med begge sine forældre” bør følges op med en angivelse af, at graden af
kontakt bør have det omfang, der er til størst mulig gavn for det enkelte barns trivsel.
Videre er der elementer af eksisterende lov og vejledning, der ikke foreslås ændret, men som kan
have betydelig indvirkning på barnets ret til begge forældre samt mulighederne for, at den ene foræl-
der kan minimere den barnets kontakt til den anden, uden at dette kan understøttes sagligt. Disse
gennemgås kort i de følgende afsnit.
Om bopælens betydning:
Den gældende forældreansvarslov tillader ikke, at der kan træffes afgørelse om delt bopæl, som man
kan i både Norge, Sverige og Finland. I Norge er et lovforslag (”Forslag til endringer i barneloven mv.
–
Likestilt foreldreskap og felles omsorg for barn etter
samlivsbrudd”) aktuelt i høring, hvorefter be-
slutningsrettighederne knyttet til bopælen (kaldet ”bopælsmyndigheden” eller ”forældrefuldmag-
ten”) foreslås delt imellem forældrene som det juridiske udgangspunkt
- bl.a. fordi forældrenes ulige
juridiske status kan være konfliktskabende og kan resultere i, at interessekonflikter står i vejen for
barnets bedste.
I denne sammenhæng er det bekymrende, at der i Danmark alene er mulighed for give barnet bopæl
hos begge forældre på frivillig basis. Hermed afskæres retssystemet fra at fastsætte denne ordning i
de situationer, hvor det vurderes at være det mest hensigtsmæssige for barnets trivsel og forældre-
nes fremtidige samarbejde.
Det skal i denne forbindelse bemærkes, at en sådan ordning ikke blot kan være konfliktdæmpende,
men også kan skærme barnet mod den stress, der kommer af, at den ene forælder opleves som stå-
ende over den anden. Muligheden for, at retssystemet kan fastsætte en delt bopæl, vil derfor under-
støtte virkeliggørelsen af barnets ret til begge forældre.
I Norge foreslås bopæl og samvær koblet fra hinanden, hvilket blandt andet kan forventes at mindske
strategisk prioritering over hensynet til barnets tarv (fx i tilfælde hvor en forælder ikke tillader bar-
net at bo mest hos den anden forælder i en periode i frygt for at miste bopælen). Det må være i bar-
nets klare interesse, at dansk ret tilsvarende indrettes således, at forældrene motiveres til at skabe
det bedst mulige samarbejde.
Man bør i øvrigt overveje at ændre begrebet fra ”delt bopæl” til ”dobbelt bopæl”, da dette er den kor-
rekte oversættelse af forskningstermen ”dual residence”, og da ordet ”delt” har nogle negative konno-
tationer, der bl.a. ikke er forenelige med børns opfattelse af, at have to hjem, ikke to halve hjem.
2
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0048.png
22. august 2024
Om retten til at flytte indenrigs:
Flytning medfører ofte en reduktion i samvær, og der er evidens for, at det
har negative konsekvenser for barnet, hvis flytningen er længere væk, end det umiddelbare nær-
miljø
6
. Netop med vægt på dette forhold har et ekspertudvalg i forbindelse med Norges foreslåede
lovændring anbefalet, at retten til flytning indenlands lægges under forældremyndigheden (ligesom
flytning til udlandet gør i øjeblikket).
Retten til flytning kan således udgøre en risiko for varetagelsen af barnets ret til begge forældre, og
den kan være et middel i en konflikt om samvær, hvor samværsforælderen må vælge mellem at flytte
med bopælsforælderen eller miste meningsfuld kontakt med sit barn.
Om samarbejde/konflikt:
I bemærkningerne til lovforslagets § 1 nævnes det, at samarbejdschikane eller forældrefremmedgø-
relse kan få konsekvenser for forældremyndighed, bopæl og samvær. Det bemærkes, at ændringen
kan komme i konflikt med barnets tarv, medmindre der samtidig ændres i den nuværende forældre-
ansvarsvejledning. Dette har betydning bl.a. i tilfælde, hvor bopælen ønskes ændret pga. samarbejds-
chikane, men den tidligere samværsforælder (eller barnet) ønsker en lige samværsordning. Helt kon-
kret nævnes
i den nuværende vejledning, at ”en afgørende forudsætning for en deleordning [er], at
forældrene kan samarbejde med hinanden om barnets forhold”. Forbeholdet mod lige deleordninger
på baggrund af dårligt eller konfliktfyldt samarbejde er problematisk, til dels idet der ikke er konsen-
sus blandt forskere om dette forbehold
7,8
, men også fordi hovedparten af forskningen på området vi-
ser, at børn i lige ordninger i gennemsnit har bedre trivsel, også når der tages højde for graden af
konflikt i samarbejdet
3,9
. I en konsensuserklæring retter forskere og eksperter fokus mod flere stu-
dier, som indikerer, at lige ordninger kan beskytte barnet mod de negative effekter af konflikt
10
. For-
skerne pointerer også det uhensigtsmæssige i, at en (bopæls)forælder kan forhindre lige ordninger
ved at skabe eller vedligeholde konflikt
–
på den måde skaber man incitament for dårligt samar-
bejde
10
. Det foreslås derfor, at der hverken i lov eller vejledning sættes særlig begrænsning på etable-
ring af lige ordninger ud fra overvejelser om samarbejde/konflikt, men at det skal stå retssystemet
frit for at fastsætte lige ordninger, når det vurderes, at dette vil være den mest hensigtsmæssige ord-
ning for det konkrete barn.
Om betydningen af barnets alder:
Barnets alder adresseres i forhold til fastsættelse af samvær i Forældreansvarsvejledningens punkt
5.1.4 for børn under 3 år, men alder er også nævnt under punkt 5.1 som et element, der generelt skal
tages hensyn til ved fastsættelsen af omfanget af samvær. Alder anvendes derfor i nuværende praksis
som årsag til begrænset samvær for børn i mange aldre på trods af, at der er forskningsmæssig kon-
sensus om, at børn ældre end 4 år kan trives bedst i en lige deleordning (uenigheden går på, hvilke
andre forudsætninger, der skal være tilstede)
7
.
For yngre børn er der ikke forskningsmæssig konsensus, men de fleste studier rapporterer, at den
bedste trivsel generelt set findes i lige ordninger, også når man har undersøgt børn mellem 0 og 5
år
11
. Det er vigtigt at understrege, at små børn har en kortere separationstolerance, hvor fx børn mel-
lem 3 og 5 år almindeligvis tolererer op til 3-4 dages adskillelse fra en omsorgsperson
12
.
Sammenholdt med at danske børn i intakte familier typisk har gode relationer til begge forældre
13
, er
det således dobbelt bekymrende, at gældende vejledning kan give anledning til mindre samvær end
optimalt for barnets tarv, samt at børn ingen beskyttelse har i forhold til separationstolerance fra
3
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0049.png
22. august 2024
samværsforælderen. For at varetage barnets ret til begge forældre vil det
være hensigtsmæssigt, at alder kun tages i betragtning for børn over 4 år i
forhold til separationsvarighed (i forhold til begge forældre, forudsat at er en eksisterende relation)
og ikke i forhold til det samlede omfang af samværet. Tilsvarende anbefales det at indarbejde i vejled-
ningen, at børn yngre end 4 år også kan trives bedst i lige ordninger, samt at der også her tages højde
for varighed af separation fra begge forældre. Dette vil desuden beskytte barnet imod, at alder bruges
som et argument af den ene forælder til at minimere kontakt til den ene forælder uden et passende
grundlag.
Opsummering:
En række elementer i lovforslaget og i den gældende lov/vejledning kan med fordel kan justeres for
at understøtte, at lovændringen får den ønskede effekt. Disse er bl.a.:
1) Barnets ret til begge forældre kan tolkes som en ret til et minimum af kontakt, hvilket kan
virke mod hensigten. Formuleringen ”Forældreansvarsloven bygger således på en generel
formodning om, at det er bedst for barnet at have kontakt med begge sine forældre”
bør der-
for følges op med en angivelse af, at graden af kontakt bør have det omfang, der er til størst
mulig gavn for det enkelte barns trivsel.
2) Det foreslås generelt, at det lovmæssige udgangspunkt i forældres myndighed over børn og
børns kontakt med begge forældre er så lige som muligt (men at der naturligvis kan afviges
fra dette udgangspunkt).
3) Bopæl. Det foreslås, at:
a. overveje at adskille bopæl og samvær, således at bopæl ikke nødvendigvis kræver at
barnet er der mindst 50% af tiden.
b. bopæl i udgangspunktet er hos begge forældre eller som minimum, at der kan træffes
afgørelse om dette (uden enighed mellem forældrene).
c.
udskifte begrebet ”delt bopæl” med ”dobbelt bopæl”.
4) Flytning: Det foreslås, at retten til flytning indenlands lægges under forældremyndigheden.
5) Konflikt/samarbejde: Det foreslås, at der hverken i lov eller vejledning sættes særlig be-
grænsning på etablering af lige ordninger ud fra overvejelser om samarbejde/konflikt.
6) Alder. Det foreslås, at:
a. alder kun tages i betragtning for børn over 4 år i forhold til separationsvarighed og
ikke i forhold til det samlede omfang af samværet.
b. indarbejde i vejledningen, at børn yngre end 4 år også kan trives bedst i lige ordnin-
ger, samt at der også her tages højde for varighed af separation fra begge forældre.
4
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0050.png
22. august 2024
Referencer:
1.Sandberg, K. Shared parenting and father involvement after divorce in Den-
mark.
Front. Psychol.
14,
1223574 (2023).
2.Voksne for Barn.
Vanlig, Men Vanskelig - Barn Og Foreldres Opplevelse Av Samlivsbrudd.
1–64
https://vfb.no/content/uploads/2024/03/Vanlig-men-vanskelig-web.pdf (2024).
3.Nielsen, L. Joint Versus Sole Physical Custody: Children’s Outcomes Independent of Parent–Child
Relationships, Income, and Conflict in 60 Studies.
Journal of Divorce & Remarriage
59,
247–281
(2018).
4.Baude, A., Pearson, J. & Drapeau, S. Child Adjustment in Joint Physical Custody Versus Sole Custody:
A Meta-Analytic Review.
Journal of Divorce & Remarriage
57,
338–360 (2016).
5.Sandberg, K. Psykolog: Bør lige deleordninger være standardanbefalingen? https://www.dp.dk/p-
psykologernes-fagmagasin/artikler/psykolog-boer-lige-deleordninger-vaere-standardanbefalingen-
ved-brud-i-parforhold/ (2024).
6.Fabricius, W. V. & Braver, S. L. Relocation, Parent Conflict, and Domestic Violence: Independent Risk
Factors for Children of Divorce.
Journal of Child Custody
3,
7–27 (2006).
7.Berman, R. & Daneback, K. Children in dual-residence arrangements: a literature review.
Journal of
Family Studies
28,
1448–1465 (2022).
8.Steinbach, A. Children’s and Parents’ Well-Being in Joint Physical Custody: A Literature Review.
Fam. Proc.
58,
353–369 (2019).
9.Mahrer, N. E., O’Hara, K. L., Sandler, I. N. & Wolchik, S. A. Does Shared Parenting Help or Hurt Chil-
dren in High-Conflict Divorced Families?
Journal of Divorce & Remarriage
59,
324–347 (2018).
10.Warshak, R. A. Social science and parenting plans for young children: A consensus report.
Psychol-
ogy, Public Policy, and Law
20,
46–67 (2014).
11.Nielsen, L. Joint versus Sole Physical Custody: Which is best for children? in
The Routledge interna-
tional handbook of shared parenting and best interest of the child
40–50 (Routledge, 2021).
12.Kelly, J. B. & Lamb, M. E. Using child development research to make appropriate custody and ac-
cess decisions for young children.
Family Court Review
38,
297–311 (2000).
13.Ottosen, M. H.
et al. Børn og unge i Danmark: Velfærd og trivsel 2022.
(VIVE - Det Nationale Forsk-
nings- og Analysecenter for Velfærd, København, 2022).
5
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0051.png
-- AKT 901915 -- BILAG 15 -- [ Danners høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven ] --
Nansensgade 1
1366 København K
+45 30 78 58 62
[email protected]
22. august 2024
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Att.:
[email protected]; [email protected]
HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF
FORÆLDREANSVARSLOVEN (STYRKELSE AF BARNETS RET TIL BEGGE FORÆLDRE,
HERUNDER BARNETS BEDSTE VED SAMARBEJDSCHIKANE OG
FORÆLDREFREMMEDGØRELSE, SAMT FORÆLDREANSVAR FOR FORÆLDRE, DER
ER DØMT FOR GENTAGEN VOLD I NÆRE RELATIONER)
Danner vil gerne takke for muligheden for at komme med bemærkninger til Social-,
Bolig- og Ældreministeriets udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven
(Styrkelse af barnets ret til begge forældre, herunder barnets bedste ved
samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse, samt forældreansvar for forældre, der
er dømt for gentagen vold i nære relationer).
GENERELLE BEMÆRKNINGER
Danner bakker overordnet op om initiativet til et forbedret familieretligt system og
partiernes ønske om med aftalen at fastholde den familieretlige reforms fokus på
barnets bedste, barnets perspektiv og barnets trivsel, når der er brud mellem
forældrene.
Danner vil dog kraftigt advare mod, at begrebet forældrefremmedgørelse introduceres i
loven. Ligesom Danner advarer mod et unuanceret fokus på samarbejdschikane og
barnets ret til to forældre. At sikre barnets rettigheder er også at sikre barnets ret til
ikke
at have kontakt til sin ene forælder, når der er partnervold i hjemmet og anden
omsorgssvigt, og når det af kompetent og fagspecialiseret personale vurderes at være til
barnets bedste.
Selvom Danner anerkender aftalepartiernes intentioner, frygter Danner på baggrund af
internationale erfaringer, at der i fremtiden kommer flere børn, som ikke bliver
tilstrækkeligt beskyttet mod fysisk og psykisk vold eller omsorgssvigt, hvis
forældrefremmedgørelse skrives ind i loven.
DANNER ADVARER MOD AT BRUGE BEGREBET FORÆLDREFREMMEDGØRELSE
Danner advarer kraftigt mod at anvende begrebet forældrefremmedgørelse, forstået
som forældres bevidste manipulation af barnet, i både lovgivning og praksis. Begrebet
savner legitimitet både blandt fagfolk og i forskningslitteraturen og bygger på
antagelsen, at et barns afvisning af en forælder ikke har rod i virkeligheden, men alene
skyldes bevidst manipulation fra en voksen
1
. Heri ligger en afvisning af barnets eget
perspektiv, som ikke er i overensstemmelse med principperne i barnets lov, den
familieretlige reform eller internationale konventioner. Forskning peger desuden på, at
352 akademikere og fagfolk gennemgår forskning og familieretlige sager om
forældrefremmedgørelse til WHO:
https://www.learningtoendabuse.ca/docs/WHO-September-
24-2019.pdf
1
Side
1
af
4
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0052.png
Nansensgade 1
1366 København K
+45 30 78 58 62
[email protected]
22. august 2024
begrebet er betinget af en kønsbaseret skævhed, som kan risikere at begrænse kvinders
retssikkerhed i det familieretslige system
2
.
Danner mener, at begrebet underminerer barnets ret til selvbestemmelse og erfarer, at
begrebet kan misbruges til at fjerne fokus fra, eller underminere, anklager om børns
overværelse af partnervold, direkte vold mod barnet eller andre former for omsorgssvigt.
Internationale erfaringer viser, at anklager om forældrefremmedgørelse ofte følges af et
krav om, at barnet mister retten til samvær med den forælder, der anklages for at
manipulere barnet. En række lande har allerede introduceret begrebet
’forældrefremmedgørelse’ i deres lovgivning
eller gjort sig erfaringer med begrebet i
familieretlige sager. Her er erfaringerne blandt andet, at anklager om
forældrefremmedgørelse, forstået som en forælders manipulation af barnet, risikerer at
underminere barnets perspektiv og fjerner fokus fra de legitime årsager, der kan være til,
at et barn afviser samvær med en forælder. Derudover er erfaringerne, at anklager om
forældrefremmedgørelse ofte bringes frem af forældre, der udøver partnervold, som et
middel til at forhindre, at den voldsudsatte forælder kan slippe fri af volden og beskytte
sig selv og sit barn
3
. Det vil selvsagt få alvorlige konsekvenser for børnenes liv, trivsel og
ret til at blive beskyttet mod yderligere
vold, og det er i strid med FN’s børnekonvention
og verdensmål 16.2.
I tråd med international forskning erfarer Danner, at partnervold ofte fortsætter ind i
myndighedsrum efter bruddet, da det nu er her, udøveren kan ramme den udsatte. Her
udnyttes børnene og systemet som middel til yderligere vold igennem sager om samvær,
bopæl og forældremyndighed. Blandt andet ved anklager om forældrefremmedgørelse.
Det er helt afgørende, at det familieretlige system får bedre mulighed for at afdække de
årsager, der kan være til, at et barn afviser samvær eller kontakt med en forælder. I den
forbindelse er det væsentligt, at forslag til ændringer ikke kompromitterer de
grundlæggende principper fastsat ved forældreansvarsloven
4
. I betænkningen til
indførelse af forældreansvarsloven såvel som i regeringens handleplan mod partnervold
og partnerdrab påpeges, at barnets ret til begge forældre og ikke forældrenes ret til
barnet er det bærende element. Barnet skal være i centrum, og alle afgørelser skal
træffes efter barnets bedste. Med lovforslaget om at skærpe indsatsen mod forældres
eventuelle ”samarbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse”,
bliver forældrenes
ret til barnet alligevel centralt, trods ordlyden af forslagets § 4 stk. 2. Det er
problematisk.
Danner anbefaler i stedet fortsat at anvende begrebet samværschikane i lovgivningen og
i Familieretshusets sagsbehandling, da begrebet både er velafprøvet og dækkende.
BRUG FOR ENSRETTET DEFINITION
Hvis aftalepartierne trods internationale erfaringer og nationale og internationale
eksperters advarsler alligevel ønsker at indføre begrebet i lovgivningen, opfordrer
Danner til, at der indsættes en entydig og klar definition af begrebet, at det bliver
Learning network the misuse of parental alienation (2021)
FN’s Special Rapporteur: Custody, violence against women and violence against children (2023);
Europa-Parlamentet (2021), Grevio (2021)
2
3
4
Betænkning over forslag til forældreansvarslov afgivet af Retsudvalget, 26. april 2007
Side
2
af
4
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0053.png
Nansensgade 1
1366 København K
+45 30 78 58 62
[email protected]
22. august 2024
grundigt veldefineret i lovens forarbejder, og at partierne forholder sig til, hvordan
voldsudsatte kvinder og børn beskyttes.
En definition af begrebet bør entydigt tage udgangspunkt i barnets behov, adfærd,
sikkerhed og perspektiver. Det bør beskrives tydeligt, hvornår et barns adfærd kan
betegnes som ’fremmedgjort’.
Og årsagerne til den adfærd bør undersøges grundigt, så
myndighederne
–
herunder Familieretshuset
–
får de bedst mulige betingelser for at
træffe beslutninger, som er bedst for barnet, og som tager højde for barnets og den
voldsudsatte forælders ret til beskyttelse.
Det er helt afgørende, at sagsbehandlere, der behandler sager vedrørende voldsudsatte
børn og unge, har dokumenteret børne- og voldsfaglige kvalifikationer. I den forbindelse
vil Danner endnu engang opfordre til, at sagsbehandlere får tilstrækkelig uddannelse i
vold og voldens dynamikker. Ligesom vi gør opmærksom på, at selvom
der er oplyst om risikofaktorer som f.eks. vold i familien i en sag
–
og selvom
Familieretshuset, efter lov om Familieretshuset § 28, stk. 3, sidste pkt., er forpligtet til at
foretage en børnesagkyndig undersøgelse som led i oplysningen af sagen (medmindre en
sådan undersøgelse ikke er nødvendig for afgørelsen af sagen)
–
så er erfaringen
imidlertid, at Familieretshuset ikke i tilstrækkeligt omfang foretager en børnesagkyndig
undersøgelse i de komplekse sager med risikofaktorer
5
.
Danner opfordrer derfor til, at sagsbehandlere gennem klar definition, ny
efteruddannelse og vejledninger understøttes i at identificere vold i familier. Evt. med
inspiration fra Norges Folkehelseinstituts vejledning til håndtering af sager, hvor børn
afviser en forælder
6
.
ANVENDELSESOMRÅDET FOR FORMODNINGSREGLEN I § 4A I
FORÆLDREANSVARSLOVEN BØR UDVIDES YDERLIGERE
Danner mener, at det er positivt, at aftalepartierne vil udvide anvendelsesområdet for § 4
a i forældreansvarsloven til også at omfatte forældre, der er idømt ubetinget
fængselsstraf efter § 244, stk. 2, i straffeloven for gentagne gange over en periode at
have udøvet vold over for en person i eller nært knyttet til den forurettedes husstand.
Det vil styrke beskyttelsen af voldsudsatte børn i sager om forældremyndighed og
samvær.
Danner vil dog anbefale, at forældre, som er idømt fængselsstraf efter § 243 og § 242
også bliver omfattet. Under disse paragraffer hører ligeledes lovovertrædelser, som
foregår over længere perioder, som er integritetskrænkende, og som kan have alvorlige
og langvarige konsekvenser for den udsatte samt dennes børn.
Samtidig anbefaler Danner, at der i sagsbehandlingen i langt højere grad gøres brug af
børnesagkyndige undersøgelser og sagkyndige erklæringer fra fx krisecentre og
praktiserende læge. Der er i dag mange ofre for både fysisk og psykisk partnervold, som
ikke anmelder voldsudøveren. Blandt de få anmeldelser, der kommer, ender et fåtal af
sagerne med sigtelse, og endnu færre med en domfældelse.
Danner erfarer at det lave anmeldelsestal blandt andet skyldes, at de voldsudsatte
kvinder
–
med rette
–
frygter yderligere vold og i nogle tilfælde også drab. At de står alene
med at løfte bevisbyrden. At de frygter, at den uundgåelige relation til voldsudøveren, i
de tilfælde hvor de har fælles børn, vil kompliceres yderlige. Og at de frygter, at politi,
https://justitia-int.org/wp-content/uploads/2023/07/Rapport_Retssikkerhed-naar-foraeldre-
gaar-fra-hinanden.pdf
6
https://www.fhi.no/publ/2021/hvordan-forsta-og-handtere-barn-som-avviser-en-forelder/
5
Side
3
af
4
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0054.png
Nansensgade 1
1366 København K
+45 30 78 58 62
[email protected]
22. august 2024
anklagemyndighed og domstolene møder dem med skepsis, manglende forståelse og
affejende argumenter.
Kvindernes frygt er berettiget. For der er i dag stor forskel på, hvordan sager om vold i
nære relationer bliver prioriteret og behandlet på tværs af politikredse og kommuner.
Særligt psykisk partnervold er kompliceret og opleves resursetungt at efterforske. Og
sagerne bliver ofte henlagt på grund af manglende prioritering og viden om risiko
7
.
Samtidig er det Danners erfaring, at mange frontpersoner og sagsbehandlere i
retssystemet, i familieretssystemet og i kommunerne mangler afgørende viden om vold i
nære relationer og traumeinformeret praksis, hvilket er nødvendigt for at kunne
identificere partnervolden og forstå konteksten for parternes adfærd og reaktioner i
kontakten til systemet. Det er et problem for voldsudsattes retssikkerhed og ret til at
blive beskyttet mod yderligere vold.
Kontakt Cecilie Nielsen på [email protected] eller 30785862, hvis I har spørgsmål.
Med venlig hilsen
Mette Marie Yde, direktør
7
Markmann, M., Rimmen, J. & Søberg, T:
”Politiets
arbejde med psykisk vold” i: Baumbach, T.,
Minke, L. K. & Søberg, T. (red.)
Partnervold og Partnerdrab
–
samfundets blinde vinkel
(2024)
Side
4
af
4
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0055.png
-- AKT 901915 -- BILAG 16 -- [ Høringsvar fra Børns Vilkår om ændring af forældreansvarsloven af 22. august 2024 ] --
Børns Vilkår
Trekronergade 26
2500 Valby
Danmark
M +45 3555 5559
[email protected]
www.bornsvilkar.dk
22. august 2024
Side 1
Høringssvar fra Børns Vilkår om udkast til Lov om ændring af
forældreansvarsloven (Styrkelse af barnets ret til begge forældre,
herunder barnets bedste ved samarbejdschikane og
forældrefremmedgørelse, samt forældreansvar for forældre, der er
dømt for gentagen vold i nære relationer)
Børns Vilkår finder det positivt, at fristen for hvornår Familieretshuset skal
træffe afgørelse om kontaktbevarende samvær med lovforslaget
forlænges fra 3 uger til 4 uger.
På trods af at fire måneder er meget lang tid uden kontakt mellem barn og
forældre, så finder Børns Vilkår det ligeledes positivt, at Familieretshuset
med lovforslaget skal træffe afgørelse om midlertidigt samvær hurtigst
muligt og senest 4 måneder efter modtagelsen af anmodningen om
fastsættelse af samvær.
Børns Vilkår finder det ydermere positivt, at anvendelsesområdet for
forældreansvarslovens § 4 a udvides således, at det også omfatter straf for
overtrædelse af § 244, stk. 2, i straffeloven.
Særligt om forældrefremmedgørelse
Børns Vilkår er som udgangspunkt positivt indstillet over for intentionen
med lovforslaget om at styrke barnets ret til begge forældre og understrege
forældrenes ansvar for at skærme barnet mod deres indbyrdes konflikter.
Komplekse dynamikker ligger til grund for barnets afvisning af en forældre
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0056.png
Børns Vilkår ser dog med bekymring på forslaget om, at det tydeliggøres, at
Familieretshuset og familieretten ved vurderingen af barnets bedste skal
inddrage hensynet til forældrefremmedgørelse.
Når et barn eventuelt trækker sig fra den ene forælder, vil det efter Børns
Vilkårs erfaring ofte kunne skyldes en række forskellige forhold, herunder
eventuelt forældrefremmedgørelse.
En række undersøgelser viser, at børn og unge kan have forskellige grunde
til at ønske samværet med en forælder reduceret eller stoppet i konflikt- og
skilsmissesituationer (såkaldt samværgsværgring). Det kan f.eks. skyldes:
•
•
•
•
•
Foretrækker en forælder/et hjem.
Afvisning som en mestringsstrategi i en emotionelt krævende
situation (Alliance).
Varetagelse af en forældres behov.
Bærer af en forældres uforsonlighed
(Forældrefremmedgørelse).
Beskyttelse fra omsorgssvigt.
1
At et barn ønsker at stoppe samværet med en forælder kan også skyldes
mere alvorlige årsager, som fysisk eller psykisk vold samt overgreb mod
barnet selv eller en forælder.
Børns Vilkår anerkender, at der i nogle konflikt- og skilsmissesituationer er
forældre, der kan ende med at bruge og/eller manipulere barnet i forhold til
den anden forælder med det sigte at skade den anden forælder (f.eks. taler
grimt om den anden forælder, giver den anden forælder skylden for
konflikten mv.), hvilket kan forårsage samværsvægring hos barnet.
I sådanne sager står en forælders bevidste manipulation af barnet
imidlertid sjældent alene. Der er derimod snarere tale om en række
komplekse sociale og psykologiske dynamikker mellem forældre og
1
Familievernet, Samværsvegring - Faglig forståelse og intervensjoner når barn avviser en forelder etter
samlivsbrudd, 2020.
Børns Vilkår • Trekronergade 26 • 2500 Valby • Danmark • M +45 3555 5559
Side 2 af 5
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0057.png
mellem børn og forældre, der skaber den ulykkelige situation. I en
undersøgelse foretaget af VIVE af den eksisterende forskning på området
fra 2017 konkluderes det ligeledes, at fremmedgjorthed hos børn bør
anskues som et familierelationelt problem snarere end som en individuel
patologi hos en forælder eller hos barnet.
2
Ved at forældrefremmedgørelse fremhæves i lovgivningen, er der imidlertid
en væsentlig risiko for at dette kriterie i nogle sager kan komme til at få
tillagt uforholdsmæssig stor vægt ved vurderingen af, hvorfor et barn har
trukket sig.
Dette kan også risikere at medføre, at andre årsager/dynamikker, der kan
ligge til grund for barnets afvisning af en forælder, enten overses eller
negligeres. Dette kan i sidste ende føre til at sagen bliver afgjort på et
uoplyst og forkert grundlag til skade for barnet.
Det er endvidere Børns Vilkårs bekymring, at indførelsen af begrebet
forældrefremmedgørelse i loven også kan føre til, at en forælder undlader
at skærme/beskytte barnet for den anden forælder, selvom der er legitime
grunde hertil (f.eks. psykisk eller fysisk vold), af frygt for at blive anklaget
for forældrefremmedgørelse.
Det er vores erfaring i Børns Vilkår, at når der træffes afgørelser, som er
direkte i modstrid med hvad børnene har givet udtryk for til børnesamtalen,
(hvilket formentlig vil være tilfældet i de sager, hvor
forældrefremmedgørelse lægges til grund), har børnene en oplevelse af
ikke at blive troet på og ikke at blive inddraget.
Det er derfor helt afgørende, at der med afgørelserne i disse sager
medfølger en forklaring til børnene, således at de får at vide, at man har
lyttet til dem, men på trods af hvad de fortæller, har truffet en beslutning,
som lige nu går imod deres ønske, da man vurderer, at det på sigt vil være
den bedste løsning for barnet.
2
VIVE, forældrekonflikter efter samlivsbruddet, 2017
Børns Vilkår • Trekronergade 26 • 2500 Valby • Danmark • M +45 3555 5559
Side 3 af 5
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0058.png
Endelig er det Børns Vilkårs vurdering, at forældrefremmedgørelse som
kriterie i sig selv kan være problematisk i en vurdering af, hvad der er til
barnets bedste. Dette skyldes at der ved anvendelsen af kriteriet naturligt
fokuseres på om en af forældrene har handlet forkert i relationen til den
anden forældre.
Dette behøver ikke i sig selv at have betydning for, hvad der
reelt
er bedst
for barnet og kan derfor risikere at være et "uvedkommende" hensyn i
vurderingen af barnets bedste.
Børns Vilkår er opmærksom på, at det i lovforslaget fremgår, at barnets
bedste er forældreansvarslovens bærende princip, og afgørelser efter
loven vil fortsat altid skulle træffes ud fra dette princip, også selvom en
forælder udøver samarbejdschikane eller forældrefremmedgørelse.
Grundig sagsbehandling
Hvis det vedtages, at Familieretshuset og familieretten ved vurderingen af
barnets bedste skal inddrage hensynet til forældrefremmedgørelse, så er
det efter Børns Vilkår opfattelse helt afgørende, at sager med mistanke om
forældrefremmedgørelse oplyses tilstrækkeligt og behandles med stor
faglighed og grundighed med udførlig inddragelse af barnet, så alle årsager
til barnets afvisning af en forælder bliver oplyst.
Det er helt afgørende, at alle årsager til barnets afvisning af en forælder
bliver nøje afdækket, så Familieretshuset og familieretten træffer en
afgørelse til barnets bedste.
Forslag om tilbud om behandling
Sager, hvor der er mistanke om, at forældrene bevidst manipulerer barnet,
bør efter Børns Vilkårs opfattelse i stedet håndteres ved, at familiernes
forhold undersøges grundigt og at familierne får tilbudt behandling, hvor
forældrene og barnet får hjælp til at bearbejde tidligere hændelser,
etablere en positiv kontakt og opbygge en tryg relation.
Børns Vilkår • Trekronergade 26 • 2500 Valby • Danmark • M +45 3555 5559
Side 4 af 5
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0059.png
Hvis den ene forælder imidlertid modsætter sig undersøgelse og
behandling, bør det efter Børns Vilkårs opfattelse have stor betydning for
den endelige afgørelse af bopæl, forældremyndighed og samvær.
Med venlig hilsen
Rasmus Kjeldahl, direktør
Børns Vilkår • Trekronergade 26 • 2500 Valby • Danmark • M +45 3555 5559
Side 5 af 5
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0060.png
-- AKT 901915 -- BILAG 17 -- [ Kvinderådets Høringssvar vedr. forslag til indførelse af begrebet 'forældrefremmedgø… --
Kvinderådets høringssvar til Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag til ændring af
Forældreansvarsloven. (J.nr. 2024 -2132/LTH) d. 22.8.2024
Kvinderådet takker for muligheden for at afgive bemærkninger til høringen, og fremsender hermed
høringssvar til Social-, Bolig- og Ældreministeriets lovforslag til ændring af Forældreansvarsloven.
Høringssvaret tager afsæt i international forskning og erfaringer samt viden og erfaringer fra vores
medlemsorganisationer med særlig ekspertise på det voldsfaglige område. Det baserer sig desuden på et
omfattende forarbejde i Det Nationale Voldsobservatorie, der står sammen om imod forslaget om at
indføre begrebet
’forældrefremmedgørelse’ i dansk lov. Det Nationale Voldsobservatorie
udgøres af 25
forskere, uafhængige eksperter og repræsentanter for interesseorganisationer med ekspert - og faglig
viden om kønsbaseret vold og voldtægt, der er udpeget på baggrund af deres særlige viden og erfaring.
Kv inderådet tager skarp afstand fra begrebet ’foræ ldrefremmedgørelse’
Kvinderådet tager sammen med Voldsobservatoriet og vores voldsfaglige medlemsorganisationer skarp
afstand fra indførelsen af begrebet forældrefremmedgørelse i dansk lov. Det er vores bekymring, at det
fremfor at styrke barnets bedste, vil have den modsatte effekt, hvilket vi på vegne af voldsobservatoriet
også tidligere har påpeget ved rundsendelse af vores positionspapir til samtlige relevante ordførere.
Når vi er stærkt bekymrede, skyldes det netop ønsket om at tage afsæt i barnets bedste og sikre barnets
ret til begge forældre. Derfor hilser vi også velkommen, at et enigt Folketing ønsker at holde fokus på
barnets bedste og trivsel og at styrke barnets ret til begge forældre i en brudsituation, som er bærende
elementer i forældreansvarsloven.
Vi hilser også velkommen, at formodningsreglen i forældreansvarslovens § 4 a, stk. 1, udvides til også at
omfatte straf for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 2, herunder også forsøg og medvirken til
overtrædelsen.
Vi stiller os imidlertid undrende overfor Regeringens ønske om at sikre barnets bedste ved at indføre
begrebet
’forældrefremmedgørelse’,
som hverken er bakket op af forskning, internationale erfaringer eller
viden fra praksis. Det er stærkt bekymrende, at regeringen ønsker at indføre et begreb som savner
videnskabelig legitimitet blandt fagfolk og i forskningslitteraturen
1
, og som frarådes anvendt som begreb
af en lang række internationale organer og professionelle organisationer som:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
1
Verdenssundhedsorganisationen WHO (ICD-11)
American Psychiatric Association (DMS-5)
FNs Kvindekomité (CEDAW)
The American Professional Society Against Child Abuse (APSAC)
The interdisciplinary Association for Family and Conciliation Courts (AFCC)
The National Council of Juvenile and Family Court Judges (NCJFCJ)
Den Europæiske Forening for Psykoterapi
Europa-Parlamentet (beslutning af 6. oktober 2021)
2
GREVIO - Group of Experts on Action against Women and Domestic Violence
352 akademikere og fagfolk gennemgår forskning og familieretlige sager om forældrefremmedgørelse til WHO: WHO-
September-24-2019.pdf (learningtoendabuse.ca).
2
(Europa-Parlamentet vedtog i 2021 en
mangesidig beslutning om konsekvenserne for kvinder og børn af partnervold
og forældremyndighedsrettigheder.
Parlamentet “opfordrer medlemsstaterne til ikke at anerkende
forældrefremmedgørelsessyndrom i deres retspraksis og love og retspleje, og til at afskrække fra eller endog forbyde
henvisning hertil i retssager, navnlig i forbindelse med undersøgelser af, om vold har fundet sted.”
1
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0061.png
Fasthold de grundlæ ggende principper i foræ ldreansv arslov en
Kvinderådet ønsker at principperne fastsat ved
”Betænkning over forslag til forældreansvarslov” fra 2007
3
fastholdes og ikke kompromitteres. Vi ønsker særligt at fremhæve følgende:
”Udvalget ønsker at fremhæve, at det er barnets ret til begge dets
forældre og ikke forældrenes ret til
barnet, der er det bærende element i lovforslaget. Forældre har et fælles ansvar for barnet, uanset om
samlivet mellem dem er ophævet. Det er udvalgets opfattelse, at man ved at skabe rammerne for et
ligeværdigt samarbejde mellem forældrene, hvor begge deltager i barnets liv og i beslutninger om barnet,
tilgodeser barnets bedste.
Lovforslaget indebærer endvidere en styrkelse af barnets perspektiv, og det er hensigten, at både
statsforvaltningerne og retterne i højere grad skal gøre brug af børnesagkyndige til at belyse forældrenes
og børnenes forhold. Særlig i konfliktfyldte sager, i sager med mindre børn og i sager med vold i familien,
grænseoverskridende adfærd mod barnet eller misbrug er det vigtigt, at der tidligt i statsforvaltningens
sagsbehandling sker inddragelse af børnesagkyndige. Det kan f.eks. ske ved børnesagkyndige
undersøgelser eller ved samtaler med barnet.
Med forslaget sikres det endvidere, at det tydeligt fremgår af loven, at barnet altid skal være i centrum, og
at alle afgørelser om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær træffes efter, hvad der er bedst for
barnet, og barnets perspektiv skal belyses i alle sager. Barnet må ikke blive eller føle sig ansvarlig for
myndighedens afgørelser.
Efter lovforslaget skal alle børn således inddrages uanset alder, så barnets perspektiv kommer frem i
sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær. Børn vil i langt højere grad end i dag blive
synliggjort. Dette vil bl.a. ske ved en tidlig inddragelse af børnesagkyndige i sagerne. I sager om
tvangsudlevering af børn skal der både deltage en børnesagkyndighed og en repræsentant fra
kommunen”.
I betænkningen til indførelse af forældreansvarsloven påpeges, som det fremgår, at det er barnets ret til
begge dets forældre og ikke foræ ldrenes ret til barnet som er det bærende element i loven, og såvel
forældreansvarsloven som senere reformer af den har understreget, at barnet skal være i centrum, og at
alle afgørelser skal træffes efter barnets bedste. Endvidere er der i lovgivningen sket en styrke lse af
barnets perspektiv og inddragelse i sagerne.
Med lovforslaget om at skærpe indsatsen mod forældres eventuelle ”samarbejdschikane, herunder
forældrefremmedgørelse”, gives
begge foræ ldres ret til barnet, trods ordlyden af forslagets § 4 stk. 2,
reelt en central rolle i forslaget.
Kvinderådet og Det Nationale Voldsobservatorium anerkender, at samarbejdschikane forekommer, og at
dette skal modvirkes under henvisning til barnets bedste. Når vi alligevel tager kraftigt afstand fra brugen
af begrebet ’forældrefremmedgørelse’,
herunder indførelsen i dansk lov, skyldes det, at vi ikke mener, at
et begreb som i Regeringens definition både er kontroversielt, savner legitimitet blandt fagfolk, i
forskningslitteraturen og hos relevante europæiske og internationale menneskerettighedsorganisationer,
vil løse problemer i forbindelse med samarbejdschikane.
3
Betænkning over forslag til forældreansvarslov afgivet af Retsudvalget den 26. april 2007.
2
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0062.png
Det fremgår af bemærkningerne til lovudkastet (s. 9), at begrebet henviser til en forælders bevidste
manipulation af et barn til at afvise den anden forælder med det formål at afbryde kontakten mellem
barnet og den ’fremmedgjorte’ forælder. Forstået som sådan er begrebet ’forældrefremmedgørelse’
kontroversielt, idet begrebet bygger på en antagelse om, at et barns afvisning af en forælder ikke har rod i
virkeligheden, men alene kan skyldes bevidst manipulation fra en voksen. Heri ligger en afvisning af
barnets eget perspektiv, som hverken er i overensstemmelse med principperne i forældreansvarsloven
eller i barnets lov.
Samarbejdschikane er dæ kkende
Kvinderådet anbefaler, at man frem for at indføre et kontroversielt begreb stik imod anbefalinger fra
forskere, internationale organer og fagfolk, i stedet fortsat bør bygge på det indarbejdede begreb
samarbejdschikane såvel i lovgivningen som i Familieretshusets sagsbehandling. Denne anbefaling
underbygges blandt andet af erfaringer fra en række lande, der har introduceret begrebet
’forældrefremmedgørelse’ i deres lovgivning, eller gjort sig erfaringer med begrebet i familieretlige sager.
Erfaringerne herfra er blandt andet:
•
At anklager om forældrefremmedgørelse, forstået som en forælders manipulation af barnet, risikerer
at underminere barnets perspektiv og fjerner fokus fra de legitime årsager der kan være til, at et barn
afviser samvær med en forælder
4
.
•
At anklager om forældrefremmedgørelse ofte bringes frem af forældre, der udøver partnervold, som
et middel til at forhindre, at den voldsudsatte forælder kan beskytte sig selv og sit barn
5
.
•
At anklager om forældrefremmedgørelse ofte følges af et krav om, at barnet mister retten til samvær
med den forælder, der anklages for at manipulere barnet, hvilket i mange tilfælde vil være barnets
primære omsorgsperson. Fordi anklager om forældrefremmedgørelse især bringes frem af forældre,
der udøver partnervold, vil dette få alvorlige følger for børnene.
Foreby ggelse af misbrug i sager m ed anklager om v old
Kvinderådet er stærkt bekymrede for, at regeringen vælger at indføre begrebet trods alt det, der taler
imod. Hvis dette er tilfældet, og Regeringen fastholder at indføre begrebet i forældreansvarsloven,
opfordrer vi til, at det sikres, at barnets ret til selvbestemmelse ikke undermineres, og at begrebet ikke
kan misbruges til at fjerne fokus fra eller underminere anklager om vold eller andre former for
omsorgssvigt, jf. også regeringspublikationen ”Handlingsplan mod partnervold og partnerdrab” (juni
2022).
En definition af ’forældrefremmedgørelse’ i dansk lovgivning bør endvidere entydigt tage udgangspunkt i
barnets behov. ’Forældrefremmedgørelse’ kan f.eks. beskrives som at et barn konsekvent og over
længere tid udtrykker stærke negative følelser (had, vrede, frygt) overfor én forælder, som ikke er i
overensstemmelse med barnets faktiske erfaringer med denne forælder
6
.
Vi minder i den forbindelse om, at der kan være forskellige årsager til, at et barn afviser kontakt eller
samvær med en forælder, f.eks. at det søger at beskytte sig selv mod vold eller anden omsorgssvigt. Det
er vigtigt, at lovgivningen tydeligt betegner, hvornår et
barns adfærd kan betegnes som ’fremmedgjort’, og
at den lægger op til en grundig afdækning af de mulige årsager til barnets adfærd, så det familieretlige
system bedst muligt understøttes i at træffe de afgørelser, der er bedst for barnet.
4
https://www.learningtoendabuse.ca/docs/WHO-September-24-2019.pdf
https://www.ohchr.org/en/documents/thematic-reports/ahrc5336-custody-violence-against-women-and-violence-against-
children
6
https://www.bufdir.no/contentassets/ed7a489b2fbf4c808e4637c037e51450/bufetat_samvarsvegring_hefte_a4_korrektur.pdf
5
3
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0063.png
Samtidig anbefaler vi sammen med Det Nationale Voldsobservatorium, at sagsbehandlere i det
familieretlige system via ny efteruddannelse og vejledninger understøttes i at identificere vold i familier.
Dette vil være en væsentlig forudsætning for at forebygge, at påstande om ’forældrefremme dgørelse’
bruges til at underminere anklager om vold eller andre former for omsorgssvigt. Trods udarbejdelse af
vejledninger, er vi dog fortsat stærkt bekymrede for at begrebet vil blive misbrugt i sager om vold.
Afslutningsvis vil vi gerne gentage vores opbakning til anerkendelse af, at formodningsreglen i
forældreansvarslovens § 4 a, stk. 1 udvides til også at omfatte straf for overtrædelse af straffelovens §
244, stk. 2, herunder også forsøg og medvirken til overtrædelsen. Dog finder vi det væsentligt, at også
overtrædelse af straffelovens § 243 om psykisk vold bliver omfattet af loven. Psykisk vold er lige så
alvorlig en forbrydelse som gentagen fysisk vold, og følgerne for ofrene er ofte dybtgående og langvarige
og rammer også børn i familien.
Med venlig hilsen
Helene Forsberg på vegne af Kvinderådet
4
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0064.png
-- AKT 901915 -- BILAG 18 -- [ Høringssvar over ændring af forældreansvarsloven ] --
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
E-mail:
[email protected]
Kopi til
[email protected]
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
MOBIL 91325751
[email protected]
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 24/01416-2
22. AUGUST 2024
HØRINGSSVAR OVER UDKAST TIL ÆNDRING AF
FORÆLDREANSVARSLOVEN
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har ved e-mail af 17. juni 2024
anmodet om Institut for Menneskerettigheders bemærkninger til
udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven (Styrkelse
af barnets ret til begge forældre, herunder barnets bedste ved
samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse, samt forældreansvar
for forældre, der er dømt for gentagen vold i nære relationer).
Instituttet fokuserer i sit høringssvar på den del af lovudkastet, som
vedrører forældreansvar og forældre, der er dømt for gentagen vold i
nære relationer.
Med lovudkastet foreslås en udvidelse af anvendelsesområdet for
formodningsreglen i § 4 a i forældreansvarsloven. Dette vil betyde, at
når en forælder er idømt ubetinget fængselsstraf efter § 244, stk. 2, i
straffeloven, for gentagne gange at have udøvet vold i nære relationer,
vil der være en klar formodning for, at det er bedst for barnet, at den
pågældende forælder ikke har forældremyndighed over barnet, og at
barnet ikke har bopæl hos eller samvær eller anden kontakt med denne
forælder. Reglen vil dog kunne fraviges, hvis det findes at være til
barnets bedste. Der er tale om en snæver undtagelse, der alene finder
anvendelse, hvis det på grundlag af en dybdegående og tværfaglig
undersøgelse efter en konkret vurdering findes at være det bedste for
det enkelte barn.
Det er anført i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nummer 2, at der
vil skulle tages hensyn til, hvilke forhold efter forældreansvarsloven,
den enkelte sag drejer sig om, herunder om der er tale om placering af
forældremyndighed eller barnets bopæl mellem forældrene, eller om
der er tale om mere indgribende indgreb så som afbrydelse af enhver
kontakt mellem barnet og den pågældende forælder.
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0065.png
Det er videre anført, at der ikke vil kunne træffes afgørelse om afslag på
eller ophævelse af samvær, hvis hensynet til barnets bedste i den
konkrete situation kan varetages ved anvendelse af mindre indgribende
foranstaltninger, eksempelvis begrænsning i omfanget af samværet
eller vilkår om, at samværet skal foregå under overvågning.
Det er instituttets vurdering, at den foreslåede lovændring konkret kan
bidrage til at sikre barnets bedste.
Instituttet har tidligere fremhævet, at formodningsreglen i
forældreansvarslovens § 4 a efter omstændighederne kan have et
pønalt element, der kan forvride proportionalitetsafvejningen ganske
betydeligt og skabe en alvorlig risiko for, at der ikke sker en konkret
hensynsafvejning mellem karakteren af den begåede forbrydelse og
barnets bedste.
1
I den forbindelse fremhævede instituttet, at den
manglende kvalificering af, om kriminaliteten har indflydelse på
forældrenes ansvar/forpligtelser over for barnet, kunne føre til en risiko
for uproportionale indgreb.
Med den foreliggende foreslåede ændring af forældreansvarsloven
udvides formodningsreglen imidlertid netop til situationer, hvor en
forælder gentagne gange er idømt ubetinget fængselsstraf efter § 244,
stk. 2, i straffeloven, for at have udøvet vold i nære relationer.
Undersøgelser viser, at børn og unge kan tage skade både af selv at
blive udsat for vold og af at overvære, at andre familiemedlemmer
udsættes for vold.
2
Der er således en nær sammenhæng mellem lovovertrædelsen og
evnen til at drage omsorg for barnet.
1
Høringssvar af 24. oktober 2018, kan tilgås her:
https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/10_oktober_18/26
-10-
2018_2_hoeringssvar_over_udkast_til_lov_om_aendring_af_foraeldrea
nsvar._.pdf;
Høringssvar af 14. februar 2020, kan tilgås her:
https://menneskeret.dk/files/02_februar_20/hoeringssvar_vedr._udkas
t_til_forslag_til_lov_om_aendring_af_foraeldreansvarsloven_foraeldre
myndighed_barnets_bopael_og_samvaer_for_foraeldre_der_e.pdf
2
Ottosen, Mai Heide, Signe Frederiksen og Sofie Henze-Pedersen:
Psykisk vold mod børn i hjemmet. Et vidensgrundlag,
VIVE
–
Viden til
Velfærd Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, 2020.
Kan tilgås her:
https://www.vive.dk/media/pure/14674/3738979
2/3
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0066.png
Instituttet understreger dog vigtigheden af en konkret vurdering af,
hvad der er bedst for det enkelte barn.
I den forbindelse bemærker instituttet, at gennemgangen af EMRK
artikel 8 i afsnit 3.2 i udkastet til lovforslag tager udgangspunkt i, at
EMRK artikel 8 omfatter ret til at have kontakt med et barn, som man
ikke bor sammen med (forælderen som rettighedshaver). Det er
instituttets opfattelse, at gennemgangen af EMRK artikel 8 ikke er
fyldestgørende. Lovbemærkningerne bør således afspejle, at Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fastslået, at barnets
bedste tilsiger, at barnets bånd med familien som udgangspunkt bør
bevares (barnet som rettighedshaver). Der henvises til instituttets
tidligere bemærkninger til formodningsreglen i § 4 a
3
samt supplerende
til Domstolens domme i sagerne Neulinger og Shuruk mod Schweiz og
Kacper Nowakowski mod Polen.
4
Der henvises til ministeriets sagsnummer 2024-2132.
Med venlig hilsen
Liv Teilgård
JURIDISK SPECIALKONSULENT
3
Side 4, 4. afsnit
–
side 6, 1. afsnit, i høringssvar af 24. oktober 2018,
kan tilgås her:
https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/10_oktober_18/26
-10-
2018_2_hoeringssvar_over_udkast_til_lov_om_aendring_af_foraeldrea
nsvar._.pdf;
Side 3, 2. afsnit, i høringssvar af 14. februar 2020, kan tilgås
her:
https://menneskeret.dk/files/02_februar_20/hoeringssvar_vedr._udkas
t_til_forslag_til_lov_om_aendring_af_foraeldreansvarsloven_foraeldre
myndighed_barnets_bopael_og_samvaer_for_foraeldre_der_e.pdf
4
Neulinger og Shuruk mod Schweiz (41615/07), storkammerdom af 6.
juli 2010, præmis 136, og Kacper Nowakowski mod Polen (32407/13),
dom af 10. januar 2017, præmis 81
3/3
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0067.png
-- AKT 901915 -- BILAG 19 -- [ Høringssvar fra Jan Lindell til udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven ] --
Høringssvar fra Jan Lindell til udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven.
Jeg tillader mig herved at indsende høringssvar som enkeltperson. Det gør jeg på baggrund af 17 års
beskæftigelse med det familieretlige område, heraf 14 som medarbejder i Mandecentret, hvor jeg til
forskellige tider var seniorrådgiver, juridisk chefkonsulent og forstander. Jeg har således fulgt det
familieretlige område og de mange omskiftelser og forskellige forsøg på at forbedre lov og praksis fra
ikrafttrædelsen af forældreansvarsloven i 2007 gennem evaluering i 2012, chikanepakke i 2015, reform
i 2019 og nu det seneste udkast til lovændring.
Den 22. februar 2023 besvarede social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil et §20-spørgmål
stillet af Mette Thiesen, om ministeren ville ”tage initiativ til, at termen forældrefremmedgørelse
anerkendes i lovgivningen som en måde, hvorpå en forælder manipulerer et barn til at tage afstand fra
den anden forælder i en forældremyndigheds- eller samværssag, og at forældrefremmedgørelse
derved vil have konsekvenser for den udøvende part?”. Hertil lød ministerens svar bl.a. (min
fremhævelse):
”Det er jo et nyt ord, men et gammelt begreb, forstået på den måde, at det desværre altid har været
sådan, at i forbindelse med at forældre blev skilt, er der nogen, der opfører sig enormt aggressivt og
får skilt børnene fra den anden forælder. Hen over årene har man så kaldt det noget forskelligt, og jeg
synes egentlig, at begrebet forældrefremmedgørelse dækker det meget godt. Vi har lavet
chikanepakker, sidst vi var inde at kigge på det, og det drejer sig jo om det samme, nemlig det
fuldstændig uacceptable forhold, at kontakten i nogle sammenhænge afbrydes uden grund, og at
forældrene på den måde inddrager barnet i deres konflikt og måske ovenikøbet lykkes med at
distancere barnet fra den anden forælder, f.eks. ved at tale negativt om vedkommende eller ved at
forhindre processen omkring deling af børnene i at skride fremad.
Som jeg sagde,
har vi lavet en stribe ting for at imødegå lige præcis den problematik. Jeg mener ikke,
at vi er nået til vejs ende på den rejse, i forhold til at vi ved, at det stadig væk foregår,
og derfor er
jeg selvfølgelig åben over for at gå videre ad det spor, herunder også at tale om, om vi skal bruge det
begreb, forælderfremmedgørelse, direkte i lovgivningen. Så jeg vil gerne give tilsagn om, at vi, inden vi
rammer sommerferien, altså i det her semester, indkalder Folketingets partier for at kigge på, hvordan
vi kan gribe det an.”
Længere henne i samme besvarelse pegede Pernille Rosenkrantz-Theil på et andet vigtigt aspekt af
samme problematik, idet hun sagde:
1
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
”Og jeg vil sige, at noget af det, jeg vil lægge vægt på, når vi skal have drøftelserne om det her, er, at
for nogle er det at forsøge at holde sit barn væk fra den anden forælder jo også helt relevant, og det
er jo det, der gør de her sager så ufattelig svære. I nogle sammenhænge foregår det helt
uretmæssigt;
det er simpelt hen bare en forælder, der bliver skubbet ud af barnets liv, fordi den anden
forælder synes, at det er det, der skal ske. I andre tilfælde er der tale om vold eller overgreb eller
andre ting, som jo er ganske, ganske alvorlige, og hvor den distancering er helt relevant for at passe på
barnet.”
Her beskriver ministeren ganske præcist, hvori kerneproblemet i disse sager består:
Hvornår er der
tale om en saglig begrundelse for at ønske sit barn beskyttet og holdt borte fra den anden forælder,
og hvornår er der det ikke, så det tværtimod er barnets ret til to forældre, der skal beskyttes?
Det er
den gordiske knude, som det af hensyn til barnets bedste og til børns og voksnes ret til familieliv
påhviler Folketingets partier at forsøge at hugge over.
Nogen tid efter besvarelsen af Mette Thiesens spørgsmål indkaldte ministeren Folketingets daværende
partier til forhandlinger, som den 30. november resulterede i ”Aftale om et forbedret familieretligt
system”. Som en udløber af denne aftale kommer så nu udkastet til Forslag til lov om ændring af
forældreansvarsloven, som jeg herefter vil koncentrere mit høringssvar om, idet jeg hovedsageligt vil
forholde mig til forslagets § 1, nr. 1, 3 og 4.
Nr. 1 (A)
I novemberaftalen står der: ”Partierne ønsker, at samarbejdschikane, herunder
forældrefremmedgørelse, får en helt fremtrædende plads i forældreansvarsloven, og at konsekvens af
chikane gøres til et af lovens helt grundlæggende principper.”
Lovudkastets § 1, nr. 1 må formodes at være tænkt som opfyldelsen af det første af disse to ønsker fra
partierne. Indtil nu er det fremgået af lovens § 19, stk. 1: ”Barnets forbindelse med begge forældre
søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos.” Men
nu foreslås det altså at understrege denne ret ved at rykke den frem til den ene af de to paragraffer,
som slår hele tonen an for lovens brug (§§ 1 og 4).
Der vil dermed for mig at se være tale om et reelt fremskridt i indsatsen mod
forældrefremmedgørelse, om end formuleringen ”inddrage hensynet” forekommer ret blid for noget,
der skal gælde som opfyldelsen af aftalens ordlyd om at give samarbejdschikane, herunder
forældrefremmedgørelse, ”en helt fremtrædende plads i forældreansvarsloven”. Her vil det være et
endnu tydeligere signal at gentage formuleringen fra stk. 1 i § 4 og give stk. 2 følgende ordlyd:
2
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
”Familieretshuset og familieretten skal ved vurderingen af barnets bedste, jf. stk. 1, endvidere have
fokus på, at afgørelser skal medvirke til at sikre barnets trivsel ved at beskytte barnets ret til begge
forældre og i den forbindelse inddrage betydningen af eventuel samarbejdschikane, herunder
forældrefremmedgørelse.”
Først derved vil det fremgå, at det er lige så vigtigt at beskytte barnet imod uretmæssig afbrydelse af
dets forbindelse med den ene forælder som imod (andre former for) ”vold eller anden behandling, der
udsætter barnet for skade eller fare, herunder at være vidne til vold”, som er nævnt i § 4, stk. 1. Den af
ministeriet foreslåede ordlyd forekommer mig fortsat at udtrykke en opfattelse af, at det at miste en
normalt fungerende forælder i sin opvækst ikke er så skadeligt for et barn som de forhold, der er
nævnt i stk. 1.
Interessant er det, at selv om der er tale om indførelsen af et nyt begreb i lovteksten, skal man kigge
grundigt efter for at finde en definition på, hvad der menes med ordet forældrefremmedgørelse. I de
Almindelige bemærkninger til lovudkastet, pkt. 2.1.1.1, er der en beskrivelse af samværschikane: ”at
bopælsforælderen uden påviselig grund forsøger at hindre barnets kontakt med den anden forælder”,
men ordet forældrefremmedgørelse anvendes ikke i den sammenhæng.
Vi skal helt hen til Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, Til § 1, Til nr. 1, for at finde en
definition, og her som en bemærkning, der henviser til en anden bemærkning, nemlig i
novemberaftalen, hvor forældrefremmedgørelse defineres således: ”En forælders bevidste brug og
manipulation af barnet i forhold til den anden forælder med det sigte, at den anden forælder mister
kontakten med barnet.”
Jeg tror, det er godt, at den nævnte definition ikke indgår på en mere forpligtende måde i lovteksten.
For hvordan forestiller lovgiver sig, at det skal kunne dokumenteres, at der er tale om en BEVIDST brug
og manipulation af barnet med det SIGTE at fratage den anden forælder kontakten med barnet? Det
vil nærmest kræve en skriftlig programerklæring fra den manipulerende forælder, hvis man skal kunne
løfte den bevisbyrde.
Derimod kan man forholdsvis let beskrive, hvad den første forælder foretager sig, og hvad effekten af
de handlinger med rimelighed kan formodes at blive. Og det kan man bestræbe sig på at beskytte
barnet imod – eller modsat: på at fastslå, at der er reel objektiv grund til at afbryde kontakten mellem
barn og forælder. Uanset om den første forælder har været BEVIDST om at gøre det med det SIGTE at
skade forbindelsen mellem barnet og den anden forælder, eller om den første forælder har været i
god tro om, at det, jeg gør her som mor eller far, er til barnets bedste. Det er handlingen
forældrefremmedgørelse, barnet skal beskyttes imod, ikke en forælders bevidsthed eller intention.
3
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
En lignende problematik kendes fra Straffelovens § 243 om psykisk vold. Her står der i
bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser f.eks. (min fremhævelse):
For at
bestemmelsen skal kunne finde anvendelse, skal der
objektivt set
være tale om, at nogen udsættes for
”groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd”.
Det præciseres, at loven gælder en
adfærd, der er
egnet til
utilbørligt at styre den anden. … Med nedværdigende handlinger sigtes til en
adfærd, der er
egnet til
at ydmyge eller nedgøre offeret.”” Det er en
objektiv vurdering,
om adfærden
er
egnet til
at styre forurettede.
Altså på det familieretlige område:
Hvis den ene forælders adfærd objektivt set er egnet til at
forhindre barnets kontakt til den anden forælder og/eller vende barnet imod den anden forælder,
så bliver det straks det familieretlige systems opgave at finde ud af, om den anden forælder har
givet reel grund til denne adfærd, eller om der er tale om grundløs forældrefremmedgørelse. Og til
hurtigst muligt at handle for at beskytte barnet, enten imod den ene eller imod den anden
forælders adfærd.
Nr. 1 (B)
Det andet ønske fra partierne bag novemberaftalen er det sværere at se blive opfyldt i udkastet til
lovforslaget. Altså: ”konsekvens af chikane gøres til et af lovens helt grundlæggende principper”. Det
nævnes ikke med ét ord i lovforslagets tekst. Men ligger det så ikke bare implicit i lovudkastet? Lad
mig gå til de ledsagende bemærkninger til lovforslaget.
Her står der rigtignok som en del af ministeriets overvejelser, at der ikke bør være tvivl om, at
samarbejdschikane/forældrefremmedgørelse ”vil kunne få konsekvenser” for den forælder, som
udøver den. ”Vil kunne” er en meget åben formulering. Det præciseres herom, at sådanne
konsekvenser kun bør overvejes i de mest udtalte tilfælde, og når chikanen er grundløs og
vedvarende. Allerede her er vi kommet et langt stykke væk fra konsekvens som et helt grundlæggende
princip.
Men derefter bruger man dobbelt så mange linjer i bemærkningerne til lovudkastet til at definere,
hvornår det alligevel ikke skal have konsekvenser at udøve samarbejdschikane eller
forældrefremmedgørelse, altså heller ikke, selv om den har været grundløs og vedvarende. Det skal
det nemlig IKKE:
-
hvis det konkret vurderes ikke at være til bedste for barnet at lade det få konsekvens for den
chikanerende/forældrefremmedgørende forælder.
I det tilfælde er forudsætningerne for konsekvenser ikke opfyldt, ”også selv om en forælder udøver
samarbejdschikane eller forældrefremmedgørelse”, som det udtrykkeligt anføres i bemærkningerne.
4
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0071.png
Det kan hurtigt siges, hvad dette ifølge den reelle, praktiske, mangeårige historik i disse sager betyder:
Inden det familieretslige system får undersøgt og afdækket, om den ikke-samarbejdende forælder har
reelle grunde til at afbryde kontakten mellem barnet og den anden forælder, eller om chikanen virkelig
er grundløs, og inden systemet derefter får besluttet og gennemtvunget genoptagelsen af kontakten,
så er der gået så lang tid, at samme system vil vurdere, at det ikke længere er til bedste for barnet at
flytte bopælen til den anden forælder eller gennemføre en anden af de omtalte konsekvenser.
Det var præcis den konklusion, Højesteret nåede frem til i sin dom den 16. august i år. (11547-
anonymiseret-dom.pdf (domstol.dk))
Og den retstilstand vil med den nuværende ordlyd af det
fremsatte lovudkast blive yderligere cementeret. Chikane og forældrefremmedgørelse vil fortsat
kunne betale sig. For den vil kun kunne få konsekvens, hvis den er grundløs og vedvarende – men
samtidigt må den ikke være så vedvarende, at det bliver til skade for barnet at lade den få konsekvens!
Dermed indebærer det nuværende lovudkast desværre – alle oprigtige, gode intentioner til trods – at
det kan forventes, at retstilstanden forbliver den samme, og at forældrefremmedgørelse fortsat kan
gennemføres og barnet blive frataget sin ret til den ene forælder – også hvor dette er fuldstændigt
grundløst.
Det bør i forbindelse med konsekvenser af samarbejdschikane/forældrefremmedgørelse i øvrigt
huskes, at forarbejderne til Straffelovens § 243 som eksempler på strafbar psykisk vold (hvis de øvrige
forudsætninger for lovens anvendelse er til stede) nævner:
at isolere en person fra den pågældendes
familie eller netværk
…
at isolere en person fra sit barn eller dennes nærmeste.
Samarbejdschikane,
herunder forældrefremmedgørelse, kan med andre ord udgøre psykisk vold, som er strafbart med op
til 3 års fængsel.
Nr. 3
Forslaget om at udvide Familieretshusets frist til at træffe afgørelse om eventuelt kontaktbevarende
samvær fra 3 til 4 uger er en opfølgning på en enkelt af Justitias anbefalinger i deres rapport fra august
2023 om ”Retssikkerhed når forældre går fra hinanden” og giver på den baggrund god mening.
Det bør dog understreges, at tidsfaktoren er det ene helt afgørende element i sager om
forældrefremmedgørelse. (Det andet er tilstrækkeligt grundige undersøgelser af de påstande, der
fremføres af den ene forælder mod den anden, påstande som kan risikere at skade eller helt afbryde
kontakten mellem barnet og den anden forælder.) Se nærmere under min afsluttende bemærkning.
At lade ”midlertidig” udgå i omtalen af kontaktbevarende samvær er logisk korrekt. Det burde vel også
gælde det ”midlertidig”, der står i BEK nr. 299 af 20.3.2019, § 8, stk. 1, samt i overskriften over § 8.
5
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
Nr. 4
Forslaget om at indsætte et nyt stk. 2 i forældreansvarslovens § 29a er et konkret forsøg på at
begrænse den tid, det må tage for Familieretshuset at træffe beslutning om at genetablere en afbrudt
kontakt imellem et barn og dets ene forælder. Det er i den forbindelse positivt, dels at der fastsættes
en skarp frist (og ikke bare en ”så vidt muligt”-frist), og dels at fristen tæller fra modtagelsen af den
første samværsanmodning.
Det, som forslaget ikke tager højde for, er, at Familieretshuset kan træffe beslutning om IKKE at
fastsætte samvær. Så er fristen overholdt, men kontakten barn/forælder imellem er ikke genetableret.
I så fald vil den eventuelle forældrefremmedgørelse kunne fortsætte i yderligere et ukendt antal uger,
måneder eller år.
Kort om Nr. 2
Med den hidtidige lovgivning og praksis på det familieretlige område, herunder de svage og
forholdsvis sjældent anvendte sanktionsmuligheder ved en forælders nægtelse af at efterkomme en
familieretlig afgørelse, bliver der allerede nu stillet spørgsmålstegn ved, om den danske stat opfylder
sine forpligtelser i forhold til FNs Børnekonvention artikel 9 stk. 3 og Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 8. Det bliver næppe bedre af den foreslåede ændring af § 4a,
stk. 1.
Afsluttende bemærkning
Ønsker lovgiver at sikre, at lovudkastet reelt vil modvirke samarbejdschikane, herunder
forældrefremmedgørelse, bør der stilles to yderligere krav til sagsbehandlingen i Familieretshuset:
A. Er der tvivl om, hvorvidt et samvær vil være til barnets bedste, bør samværet gennemføres
overvåget. Der er intet i lovtekst eller ministeriel bekendtgørelse, der forhindrer, at et
kontaktbevarende samvær efter § 29a kan gøres overvåget. Og det er uimodsigeligt, at et
midlertidigt samvær efter § 29 kan gøres overvåget.
6
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
Et samvær bør ikke afslås, medmindre der er dokumentation – ikke bare påstande – om, at
samværet vil være til skade for barnet. Og denne dokumentation må ikke blot være en
erklæring fra et krisecenter, såfremt denne i det væsentlige bygger på den indflyttede
forælders udsagn alene. Dokumentationen bør heller ikke kunne være en anmeldelse til
politiet eller en optegnelse fra en akutmodtagelse, såfremt disse i det væsentlige bygger på
udsagn fra den person, der henvender sig.
De nævnte forbehold betyder ikke, at en person, der argumenterer for, at der ikke skal
fastsættes samvær, ikke er troværdig eller ikke skal tages alvorligt. De betyder blot, at barnets
ret til to forældre skal beskyttes.
B. I de tilfælde, hvor der fremsættes beskyldninger mod den ene eller begge forældre, som på
sigt kan føre til ophævelse af samvær eller til flytning af barnets bopæl, skal der hurtigt
gennemføres en grundig undersøgelse af begge forældre. Og imens den foregår, skal barnets
kontakt til begge forældre bevares, om nødvendigt overvåget.
At afbryde kontakten mellem barn og forælder på et udokumenteret grundlag er - sammen med den
tid, der forløber uden kontakt - de to elementer, der mest effektivt muliggør og baner vejen for
forældrefremmedgørelse og knægtelse af barnets ret til to forældre.
Det bør den familieretlige lovgivning og praksis ikke længere medvirke til.
Sammenfatning
Trods flere gode elementer, og trods alle de gode viljer og intentioner bag novemberaftalen, er det
usandsynligt, at det nye lovudkast – i sin nuværende ordlyd – kommer til at hugge den tidligere
nævnte gordiske knude over. Bliver det til lov, er det snarere sandsynligt, at den vil indtegne sig som
endnu et tiltag, om hvilket den til den tid siddende socialminister om et par år kan citere den
nuværende fra februar 2023:
”Som jeg sagde, har vi lavet en stribe ting for at imødegå lige præcis den problematik. Jeg mener
ikke, at vi er nået til vejs ende på den rejse, i forhold til at vi ved, at det stadig væk foregår.”
Må det ikke gå sådan!
7
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0074.png
-- AKT 901915 -- BILAG 20 -- [ Høringsbrev 2024-2132 Jakob ] --
Holbæk, 22. august 2024
Høringsbrev ang. udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven
2024-2132
Hermed kraftig opfordring til at lave gennemgribende revurdering af udkastet i sin nuværende form, idet
det er meget usandsynligt at de planlagte ændringer reelt vil resultere i de fine hensigter med at stoppe
brugen af børn som våben mod en ekspartner.
I udkastet nævnes begrebet ”forældrefremmedgørelse” flere gange, men det synes tydeligt at det heller
ikke her er lykkedes at komme med noget brugbart bud på hvornår det er til stede og hvornår det ikke er,
hvorfor indskrivningen af det kontroversielle begreb ingen reel forskel vil gøre.
Der er stadig ikke taget fat i alvoren i at et barn afviser kontakt med den ene forælder. Det er så alvorlig en
situation at man er nødt til at undersøge og finde årsagen til det. Det kan efter min mening kun gøres ved
brug af psykologer med den nødvendige faglige viden, så man sikrer at man stopper det overgreb der
sandsynligvis er årsagen til barnets afvisning, og sikrer at man fra myndighedernes side ikke bliver en aktiv
deltager i overgrebet. Ved at indføre en ”mere simpel undersøgelsesform” end de nuværende
børnesagkyndige undersøgelser, vil man netop øge risikoen for at man utilsigtet ender med at deltage i
overgrebet i stedet for at stoppe det.
Jeg har vedhæftet bilag fra klinisk psykolog Dr. Craig Childress der har skrevet en meget grundig beskrivelse i
form af en ”Amicus Analysis” af lovforslaget, og hvad der kræves for at identificere problemerne og
afhjælpe dem. Han har stor faglig relevant viden og praktisk erfaring i at arbejde med børn der er udsat for
alle 4 grundtyper af overgreb. Han understreger tydeligt alvoren i at et barn afviser en forælder. Han
beskriver tydeligt, at man ikke bare kan ikke fjerne en forælder fra et barn ”for en sikkerheds skyld”, fordi
man er i tvivl om hvad årsagen til afvisningen er.
Psykologer med de påkrævede faglige kvalifikationer er desværre en mangelvare, og det vil desværre nok
være urealistisk at tro man kan finde det antal nødvendige til det nuværende behov. Derfor vil det også
være påkrævet at man systemmæssigt reducerer antallet af sager der ender der. Det kan sandsynligvis gøres
ved at fjerne incitamenterne til at man ved at vinde bopælen over barnet opnår magt og privilegier som
man gør i dag, og som kan misbruges til at ”straffe” og hævne sig over en ekspartner. Noget som nogle i
deres hidtil største livskrise med de måske mest negative følelser de har oplevet kan blive fristet til at
misbruge. Hvis man er villig til at gøre op med fordomme på området, vil der sandsynligvis være store
muligheder for forbedringer, hvis man øger andelen af ligelige deleordninger og ligestiller forældrene mere.
Jeg har vedhæftet link til en meget grundig undersøgelse af deleordninger versus skæve ordninger udført af
Dr. Linda Nielsen.
70 internationale eksperter i tilknytningsteori skrev i 2021 en konsensusrapport om tilknytningsteoriens
brug i familieretterne verden over, fordi de syntes der var alt for mange graverende misforståelser, misbrug
og manglende viden om tilknytningsteori der. De understreger bl.a. at man skal udvise ekstrem forsigtighed
med at fjerne en omsorgsperson fra et barn, og de understreger også at fraværet af tilknytning til en
omsorgsperson er ekstrem sjældent. Begge dele er i skærende kontrast til praksis med bare at fjerne en
forælder fra barnet hvis der er konflikt om barnet eller hvis barnet udtrykker ønske om det. Jeg har
vedhæftet link til rapporten.
Med venlig hilsen
Jakob Bertelsen
Faurbjergvej 28
4300 Holbæk
e-mail:
[email protected]
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0075.png
Bilag/links
Amicus Analysis & Recommendations for Denmark Legislative Proposal to Amend the Parental
Responsibility Act C.A. Childress, Psy.D.:
https://drcachildress-consulting.com/wp-content/uploads/2022/03/Analysis-of-Denmark-Proposed-
Legislation-1-3.pdf?fbclid=IwY2xjawE0i1JleHRuA2FlbQIxMAABHdZMXjKJ_QpkZKwQmc_P11vqd-
J_j6lRYp1tisnE5VoXxrfiA30ZY_9Acg_aem_8lDq5_o4KnN_NseXyHlpkw
Attachment goes to court: child protection and custody issues:
https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/14616734.2020.1840762#abstract
Dr. Linda Nielsen, Joint Versus Sole Physical Custody: Children’s Outcomes Independent of Parent–Child
Relationships, Income, and Conflict in 60 Studies:
https://childrightsngo.com/newdownload/downloadsection7/Shared%20Parenting%20Research%202018%
20Linda%20Nielsen%20JDR%2060%20studies.pdf
YouTube præsentation
https://www.youtube.com/watch?v=llf_iGs8tZU
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0076.png
-- AKT 901915 -- BILAG 21 -- [ Høringssvar ændring af forældreansvarsloven ] --
Meeqqanut Inuusuttunullu Naalakkersuisoqarfik
Departementet for Børn og Unge
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Att. Lars Thøgersen
[email protected]
cc
[email protected]
21-08-2024
Sags nr. 2023 - 12912
Akt. id. 24493073
Postboks 260
3900 Nuuk
Tlf. (+299) 34 50 00
Fax (+299) 34 66 66
E-mail: [email protected]
www.naalakkersuisut.gl
Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven (Styrkelse af
barnets ret til begge forældre, herunder barnets bedste ved samarbejdschikane og
forældrefremmedgørelse, samt forældreansvar for forældre, der er dømt for gentagen vold i nære
relationer)
Generelt kan vi i Departementet for Børn og Unge samt Departementet for Sociale Anliggender, Familier,
Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender, bifalde stramningerne i forslaget, men loven vil ikke kunne anordnes
for Grønland, som den foreligger.
Vi kan orientere om, at Naalakkersuisut i 2023 udgav
Handlingsplan mod vold i nære relationer 2023-2027.
Bl.a. flere fokusområder samt initiativer heri kan og bør tages med i overvejelserne, når der skal forberedes
anordning om ændring af forældreansvarslov vedrørende de forhold, som det fremsendte forslag indeholder.
Med venlig hilsen
Kirsten Olesen-Nzulumike
for Departementet for Børn og Unge og
for Departementet for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender.
1
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0077.png
901915
22
[
[ Akt 2 uden
2024.08.22 ] --
-- AKT 901950 -- BILAG 1 --
--
Høringssvar
titel ] --
København d. 22. august 2024
Vedr.: Høring om barnets ret til begge forældre, herunder barnets bedste ved
samværschikane og forældrefremmedgørelse.
Delebarnets Vilkår tillader sig herved at indsende høringssvar.
Delebarnets Vilkår repræsenterer forældre – både mødre og fædre – og bedsteforælder, men
også børn og unge, der har oplevet og fortsat gennemlever konsekvenserne af lovgivning,
vejledning hertil, organisering og processer som det familieretslige område repræsenterer.
Delebarnets Vilkår kombinerer dette med et udgangspunkt i nyere peer reviewed forskning
samt indblik i lovgivning og praksis fra en lang række af europæiske lande såvel som USA,
Canada og Australien – hvor en stor del af disses tilgange og erfaringer ikke inddrages, når
man i Danmark forsøger at perspektivere området.
Delebarnets Vilkår er enig med Folketingets partier i at barnets ret til begge forældre og
forældrenes ansvar for at skærme barnet mod deres konflikter skal styrkes.
Det er forældrenes pligt at sikre, at barnet ikke gøres til et våben i relationen mellem dem.
Derfor skal samarbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse, i forældreansvarssager i
højere grad end i dag forebygges og om nødvendigt stoppes uden unødigt ophold. I de mest
udtalte tilfælde, hvor dette er til barnets bedste, skal det have en konsekvens for den forælder,
der med vedvarende grundløs chikane eller manipulation forhindrer eller reducerer barnets
kontakt med den anden forælder.
Det er statens pligt at sikre, at lovgivning og rammerne for familieretslige processer er
indrettet på en hvis, der ikke giver anledning til unødig konflikt eller forstærker effekterne af
den livskrise som forældrenes brud er et udtryk for.
Det er statens pligt at sikre at inddrage børn, hvis nødvendigt, på en vis der afbalancerer det at
få barnets stemme frem mod det at beskytte barnet mod at føle ansvar for et sagsudfald, hvis
konsekvenserne det ikke har forudsætninger til at gennemskue og efterfølgende føle at have
ansvar for. Det er ligeledes statens pligt at sikre at processernes tilrettelæggelse beskytter
barnet mod voksenmanipulation – både direkte og indirekte – udøvet af såvel fagaktører såvel
som forældrene.
Delebarnets Vilkårs udgangspunkt er at det er politikerne, ministeriet og myndighedernes pligt
at sikre, at lovgivning og praksis er forebyggende, at krav til retssikkerhed er indarbejdet i
lovgivning og processer samt at gældende konventioner skal overholdes. Dette er
forudsætningen for at der kan træffes korrekte afgørelser på et sagligt og oplyst grundlag, som
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
er bedst for barnet og beskytter dets ret til bevarelse af familie-miljø. Pligten omfatter også at
føre tilsyn, at sikre gennemsigtighed og forudsigelighed i alle sammenhænge
Delebarnet Vilkår kommenterer lovudkastet på et overordnet plan ud fra disse forhold.
Lovudkastet indfører begrebet ”forældrefremmedgørelse” med en meget spinkel definition
hvor udgangspunktet er, at der sker intentionel forældrefremmedgørelse ”i få tilfælde”. Det er
samme formulering Familieretshuset anlægger i ”Vidensnotat om forældrefremmedgørelse,
samarbejdschikane, samværsvægring” dateret 08.08.2023. Heller ikke i dette oplyses kilder
der lægges til grund for vurdering af omfanget ”få tilfælde”. Børns Vilkår var for ca. 10 år ude
med et estimat, der lød at omfanget var et fire-cifferet antal sager om året, mens andre tager
udgangspunkt i udfaldet – at børn og forældre er blevet gjort fremmed for hinanden og dermed
”forældrefremmedgøres” - hvorved omfanget estimeres til over 130.000 børn, forældre og
bedsteforældre er ramt som følge af mødet med det familieretslige system og omgivende
lovgivning Delebarnets Vilkår derfor efterlyser et datagrundlag og en gennemarbejdet analyse
således at man sikrer at problemstillingens karakter og omfang håndteres i
overensstemmelse hermed.
Delebarnets Vilkår skal henvise til at daværende Social- og Ældreminister i svar maj 2022
satte spørger i udsigt af Socialministeriet ville tage kontakt til den hollandske pendant, med
henblik på at opnå indblik i det omfattende forarbejde man der gjorde med henblik på at
kvalificere problemstilling ”forældrefremmedgørelse” samt implementere relevante tiltag.
Delebarnets Vilkår kan ikke se dette reflekteret i lovudkastet.
Delebarnets Vilkår er bekymret over, at man lader Familieretshuset udarbejde guidelines.
Frem til 2023 anerkendte Familieretshuset ikke begrebet. I vidensnotat af 08.08.2023
gennemgås begrebet kort og med udlægninger heraf som er svært genkendelige. Man synes i
høj grad af ligge sig op af norske BUFDIR, der inddrager begrebet samværsvægring
(estrangement) i børnekontekst, trods at dette i forskningskredse anvendes i forbindelse med
brud mellem eksempel voksne børn og disses forældre. På ikke videnskabelig vis indfører man
i familieretslig kontekst en forklaringsmodel, der retfærdiggør at børn ønsker at bryde
kontakten til deres forældre, hvilket strider imod tilknytningsteorien, der nyder bred
internationalt anerkendelse.
Begrebet ”forældrefremmedgørelse” er omstridt. I Rumænien har man derfor valgt begrebet
fra og erstattet det med ”forældres fremmedgørelse”. Den tilgang mener Delebarnets Vilkår at
man bør tage til sig, for ikke at blive yderligere suget ind i den kønspolitiske kamp, der aktuelt
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
udspiller som rundt om ”forældrefremmedgørelse”. Eksempel nævnes i Familieretshuset
tidligere omtalte vidensnotat (side 3) at Europaparlamentet i 2021 skulle have forholdt sig til
begrebet, herunder som forklaringsmodel på ”fædres fortsatte voldsudøvelse mod mødre i
familieretslig kontekst” og derfor anbefalet medlemslandene at ”forbyde henvisning hertil i
retssager”. Faktuelt er det et underudvalg – GREVIO – der har vedtaget en resolution, der
ingen retsvirkning har. I samme notat nævnes WHO, der i forbindelse med udarbejdelse af
ICD-11 konstaterede at begrebet anvendes retsligt.
Den politiske definition har en karakter, der ikke muliggør bevisførelse, idet manipulation i sin
grundnatur dækker over skjult påvirkning. Man tilfører altså yderligere kompleksitet i forhold til
at løfte bevisbyrden for denne variant af psykisk vold.
TV2 dokumentaren ”Med børnene som våben” viste med al tydelighed at den skjulte
manipulation anvendes. Fire nu voksne kvinder fortalte hvordan det i sin tid foregik og
hvorledes de blev misbrugt. Den direkte børneinddragelse – børnesamtaler – var midlet til at
få manipulatorens budskab frem. Aktuelt kan forløb i familieretslige sager indebære at børn
mere end 10 gange udsættes for direkte børnesamtaler. Deres budskab ændrer sig over tid,
fordi deres overlevelsessystem – tilknytningssystem – er sat på overarbejde. Det er sådan
indrettet, at barnet gør det, det instinktivt på kort sigt oplever er bedst for at sikre dets
overlevelse. Man sætter barnet i centrum – og risikoeksponerer det i stedet for at beskytte det
mod manipulation. Børnesamtalernes karakter og omfang, har sammen med sagens
tidsmæssige udstrækning en forældrefremmedgørende effekt – barnet tilpasser sig i forsøget
på at sikre dets kortsigtede overlevelse. På denne vis bidrager det familieretslige system til
”forældrefremmedgørelse”.
Tidsfaktoren er et andet systemmæssigt bidrag til ”forældrefremmedgørelse”. Når der tillades
langvarige processer, hvor barnets samvær enten er minimeret eller skævvredet, da sættes
barnets overlevelsessystem yderligere på overarbejde. Barnet fastholdes over tid i en situation
med ekstraordinær emotionel stressbelastning, der udgør toksisk stres.
Toksisk stres har jævnfør samme neurologisk skadepåvirkning som vold, overgreb og misrøgt.
Når man minimerer eller afskærer et barns kontakt til en forælder, opstartes hos barnet en
proces fra dag 1, der kan sidestilles med vold.
Lovforslaget adresserer ikke ingen af disse forhold. Nogle frister forlænges endda.
Den politiske tekst betoner en skærpelse, herunder at ”forældrefremmedgørelse” og
samværschikane skal have en helt fremtrædende plads og udøvelse skal have konsekvens.
Lovteksten introducerer blot ingen nye retsmidler eller skærpelse af brugen af eksisterende. I
forvejen kan ministeriet ikke oplyse i hvilket omfang nuværende retsmidler anvendes og
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
effekten heraf. Således savnes der en grundlæggende sammenhæng mellem det politiske
signal og ministeriets lovudkast. Lovudkastet introducerer heller ikke nye tilgange til hvorledes
man vil forebygge udøvelse af ”forældrefremmedgørelse” eller ”samværschikane”.
Det er derfor vanskeligt at få øje på, hvorledes lovudkastet vil forebygge sagsudfald som
illustreret af Højesteretsafgørelse BS-11547/2024-HJR af 16. august 2024, hvor grov
samværschikane ingen afgørende betydning fik. Samværet forblev hos den forælder, der ud
over at udøve grov samværschikane også blev vurderet at have ringest evne til at sikre
forældresamarbejdet. Afgørelsen er ligeledes bemærkelsesværdig idet den ikke tilsikrer
reetablering af samvær, trods flere nyere EMD afgørelser der, tilsiger det hensigtsmæssige heri
trods langvarigt afbrud i kontakten.
Lovudkastet henviser til konventioner og eksemplificerer nogle afgørelser fra hhv. 1999 og
2002. Delebarnets Vilkår savner at lovudkastet inddrager og perspektiverer en række nyere
EMD-afgørelser med relevans for det familieretslige område som eksempelvis JANOČKOVÁ
AND KVOCERA v. SLOVAKIA (2024), V.Y.R. AND A.V.R. v. BULGARIA (2022), T.A. AND OTHERS v.
THE REPUBLIC OF MOLDOVA (2022) og A.T. v. ITALY (2021). Ligeledes gælder
højesteretsafgørelserne BS-24726/2020-HJR og BS-20880/2020-HJR.
Officialmaksimen, der omfatter principper om legalitet og proportionalitet tilsiger, at jo dybere
et indgreb i borgernes, herunder forældres og børns liv, et indgreb er, des klarere skal både
lovhjemlen og rigtigheden af den faktiske virkelighedsbeskrivelse også være. Dette er ikke
foreneligt med nuværende praksis der ifølge Tænketanken Justitia rapport fra august 2023 lød
”Det blev nemlig af Børne- og Socialministeriet vurderet, at et krav om dokumentation af
volden ikke ville være hensigtsmæssigt, da Familieretshuset hverken kan eller skal efterforske
påstande om vold og af hensyn til, at enhver tvivl bør komme den potentielt voldsramte part til
gode.”
i det at adskille et barn fra en forældre med tilstrækkelig forældreevne eller skævvride
disses samvær, har
samme neurologiske skadespåvirkning på barnet som eksempelvis
fysisk vold.
Man er derfor i en situation hvor man bør nytænke det familieretslige systems indretning, hvis
det er barnets bedste i et langsigtet perspektiv man ønsker at varetage.
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
Delebarnets Vilkår mener
- at “barnets bedste” er ikke kun en afvejning af umiddelbare risiko og tryghedsfaktorer,
men en afvejning af alle forhold angivet i FNs børnekonvention, da disse ikke er
hierakisk rangordnede. Herunder skal der anlægges et langsigtet perspektiv, der ikke er
båret af et princip om at en forælder skal anlægge en retssag eller barnet skal benytte
en initiativret.
-
tidsperspektivet er afgørende – både procesmæssigt men også i vurderingen af hvad
der over tid er til barnets bedste. Dette forhold er også et gennemgående tema i
afgørelser truffet af den Europæiske Menneskerettighedsdomstol gennem mere end et
årti. Et opgør med stiltiende accept af tilgangen at tid skaber fakta – det indirekte
incitament for at trække sager i langdrag – er påkrævet.
barnets retssikkerhed skal styrkes gennem iagttagelse af Officialsmaksimen der om
legalitet og proportionalitet tilsiger, at jo dybere et indgreb i borgernes, herunder
forældres og børns liv, et indgreb er, des klarere skal både lovhjemlen og rigtigheden af
den faktiske virkelighedsbeskrivelse også være. Således skal Børne- og
Socialministeriet vurdering “at et krav om dokumentation af volden ikke vil være
hensigtsmæssigt, da Familieretshuset hverken kan eller skal efterforske påstande om
vold og af hensyn til, at enhver tvivl bør komme den potentielt voldsramte part til gode”
erstattes af en konsekvent tilgang, hvor børnehuses og politiets kompetencer på
området bringes i spil – hurtigt. I tilfælde af tiltalefrafald grundet bevisets stilling i sager
med bestyrket mistanke om strafferetlige forhold begået mod barnet, skal barnet
sikres en efterværnsordning, der over en længere periode tilsikrer at barnet følges tæt.
-
Til eksempel:
I Belgien kan man efter 1-2 tværfaglige forhandlinger træffe afgørelse på under en måned i
hovedparten af §7 sagerne – uden at gå på kompromis med at beskytte barnet i forbindelse
med mistanke eller påstande om vold. Dette ved at parallelt gennemføres en retsmedicinsk
screening af barnet.
I Danmark har Børnehus Hovedstaden gennemført et projekt (2020-2022), hvor man har
dokumenteret, at man på en uge vil kunne gennemføre en retsmedicinsk screening.
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
Delebarnets Vilkår mener at hovedmålsætninger med lovudkast skal omfatte at:
1. Sagsbehandling bør afsluttes indenfor 30 dage efter sagens anlæggelse efter tværlige forløb
(se bilag 1)
– hurtig afklaring af forhold af strafferetslig karakter, der involverer barnet
– hurtig sikring af barnets omfattende og stabile kontakt til begge forældre + minimering af
barnets direkte involvering i forældrenes sag
– grovskitse for handlingsplan, herunder operationelle målsætninger
- opprioritering af reetablering af afbrudte kontakter
2. Handlingsplan – efterværn (bilag 2)
– etablering og udvikling af tryghed og tillid hos sagens parter (under ledelse af en
forældrekoordinator)
– løbende justeringer
– retsmidler der understøtter handlingsplanens gennemførelse
– retslig forankring – ud fra tilgangen “En familie – en sag – en dommer”, der over tid sikrer
kontinuitet og fremdrift
3. Effektive og præventive retsmidler
– tydelighed i krav til anvendelse af disse samt optrapning heraf
– mulighed for grundig klinisk psykologfaglig udredning af en eller begge forældre
- en forældres kontakt til barnet skal kun kunne afbrydes efter en sådan udredning, det skal
belyses om forælderen kan støttes i at udvikle eller generhverve tilstrækkelig forældreevne og
tilbydes en sådan støtte, samt have adgang til gratis advokatbistand i forløbet.
4. Eliminering af barrierer
– politisk bestemte privilegier og særrettigheder koblet til barnets bopæls-adresse, samt
lovgivningsmæssigt indbyggede mekanismer der skævvrider forældrenes rettigheder og
pligter skal fjernes
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0083.png
– standardiseret samværsaftale der regulerer alle væsentlige forhold, skal som udgangspunkt
skal gælde ved brud
5. Revision af nationale retningslinjer
– tydeliggørelse af alle parter og fagaktørers ansvar for at sikre barnets ret til familieliv og
bevarelse af familie-miljø
6. Reetablering af brudte kontakter
– de der direkte eller indirekte mistede kontakt som følge af det familieretslige systems
tilrettelæggelse og praksis, skal gives mulighed for og støtte til reetablering af sådanne
kontakter
Ovenstående foldes yderligere ud på https://delebarnetsvilkaar.dk/loesningen/
Delebarnets Vilkår bidrager naturligvis gerne med yderligere perspektivering af ovenstående
og henviser til www.delebarnets vilkaar.dk samt bilag, der eksemplificerer delelementer.
Med venlig hilsen
Delebarnets Vilkår
Sundholmsvej 8
2300 København S
CVR-nr: 41629363
Jan Bækgaard Nielsen
Bestyrelsesformand
Bilag:
Bilag 1
Bilag 2
Bilag 3
Bilag 4
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0084.png
-- AKT 901950 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar - 2024.08.22 - bilag 1 ] --
Bilag 1:
Belgien – Dinant-modellen
Den belgiske tilgang synes at være et centralt udgangspunkt at lade sig inspirere af, hvis man i
Danmark ønsker etablering af et velfungerende familieretsligt system.
Historien – kort:
I det belgiske familieretlige system tog man for over et årti siden den tyske Cochem-model til
sig som udgangspunkt i en erkendelse af, at den daværende tilgang var uholdbar.
Forberedelsesprocessen bestod ud over at involvere/motivere sagsaktørerne, også i at
forbedre den oprindelige tyske model samt at påvirke lovgivning til at understøtte den
ønskede retspraksis.
Efterfølgende er man fortsat med at videreudvikle modellen, som er blevet udbredt til
hovedparten af retsdistrikterne i Belgien såvel som har dannet grundlag for adaptering i
Schweiz og aktuelt drøftes i Frankrig (Paris). Også i Tjekkiet og Slovakiet anvendes Cochem
tilgangen.
I modsætning til Danmark er disse lande opbygget i form af regioner med selvstændig
lovgivning og praksis, hvorfor det ikke har været en national beslutning, men et anliggende
drevet regionalt. Regionerne i respektive lande har således tilvalgt den belgiske Dinant-model
idet man har fundet den mest hensigtsmæssig.
Dinant-modellen er båret af 5 grundprincipper:
– Forældre skal have fokus på barnets trivsel
– Hurtig indgriben, så konflikten ikke bliver forankret
– Ingen brud i forholdet mellem barn og forældre
– Organiseret samarbejde mellem forældre og fagpersoner
– Tværfagligt samarbejde og synergi mellem fagpersoner
Den danske model blev til sammenligning i 2018 markedsført med stikordene:
– Familieretshuset; screeningssystem, familie-mægling og familieretslig udredning
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
– Familieretten; komplekse sager
– Børneenhed; børnene bliver inddraget tidligt og så skånsomt som muligt
– Ligeværdigt forældreskab; deling af børnecheck
I Belgien indebar tilgangen at man i de “vanskelige sager” oftest har fundet løsninger i et
tværfagligt samarbejde indenfor 30 dage. Opstart senest efter to uger fra sagens fremkomst.
I Danmark er til sammenligning kun visiteringsprocessen afsluttet og der er alene indkaldt til
første ikke-tværfaglige møde, på tidspunktet hvor hovedparten af sagerne i Belgien er
afsluttet! *
I Danmark frafaldt man i 2020 kravet om mægling og betænkningsperiode.
Derved skabtes et konfliktskabende og konflikteskalerende dansk familieretsligt system, hvori
børn blev fastholdt og gjort til omdrejningspunkt for hovedparten af sagens aktører; forældre,
psykologer og dommere. Men det stopper ikke ved dette.
Overinvolvering af barnet – er det en skånsom tilgang?
Hvis man kigger på omfanget af børneinvolvering i Danmark vil mange blive forpustet:
– Børnesamtaler med og fortolkninger heraf ved pædagoger, lærere og socialrådgivere
– Børnesamtale i Familieretshuset
– Børnegruppedeltagelse i Familieretshuset
– Samtale med psykolog og observation i forbindelsen med børnesagkyndige undersøgelser i
regi af Familieretshuset
– Samtale med psykolog og observation i forbindelsen med børnesagkyndige undersøgelser i
regi af Familieretten (måske krav om nye udtalelser fra institution/skole).
– Samtale med dommer og psykolog i Familieretten
Oven i dette kan man så tillægge den opmærksomhed, der er på barnet fra dets forældre og
andre nære i hele forløbet, der kan tage flere år
(red.: I DK tager forløb i Familieretshus +
Familieretten i gns. 1,1 år (2023)).
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
I Dinant-modellen er fokus på forældrene. Hvorledes medvirker de til at finde løsninger. De
fagprofessionelles opgave er at hjælpe forældrene til at finde gode løsninger, der sikrer
barnets fortsatte gode kontakt til begge forældre. Opgaven er således ikke at finde “den bedst
egnede forælder”.
Konfliktmodellen – den danske tilgang – polariserer forældrene og stigmatiserer, stik imod
hvad der er til delebarnets bedste hvorved skilsmissebarnet gøres til den sikre taber.
I Danmark fastholdes delebarnet i en taberposition efter at der i samværssagen er truffet en
afgørelse. Dette forhold vidner flere danske undersøgelser om.
Danmark: Skilsmissebarnet efterlades uden efterværn
I modsætning til anbringelsesområdet, er skillemissebarnet ikke sikret nogen form for
efterværn efter retlig afgørelse.
I stedet er det op til den mest stigmatiserede forælder at påvise at vedkommende enten er
tilstrækkelig god til at “fortjene” yderligere samvær eller dokumentere at barnets trivsel er
forværret. Dette kan tidligst ske tidligst efter et år. Således fastholder man den stigmatiserede
forælder i sin tilstand, barnets forhøjede emotionelle stresstilstand internaliseres,
sagsbunkerne i det familieretslige system forøges og alle parter re-traumatiseres når sagen
genoptages = alle taber.
Ved påstande om strafferetslige forhold
I belgiske sager med mistanke om forhold af strafferetlig karakter straks-involveres politi /
børnehus. Parallelt med mæglingsprocessen udreder relevant myndighed nedlagte påstande
og rapporterer løbende om sine fund til Familieretten, der kan inddrage denne viden i sin
proces, herunder regulere samvær om nødvendigt.
I Danmark venter man på afslutning af udredning, der kan tage 4-6 måneder, inden man
påbegynder mægling”. Derved skabes unødigt lange forløb. (red: I stedet for at lade et
børnehus gennemføre en retsmedicinsk screening, hvilket tager en uge).
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
Tilhold vs. krisecenter
Polititilhold mod den potentielle voldsudøver er også et retlig greb, der i Belgien kan tages i
brug. I stedet for at det er barn + voldsudsatte forælder, der skal på krisecenter, er det den
påståede voldsøver der skal holde sig fra hjemmet og barnets nærområde. Således kan barnet
opretholde en nogenlunde normal hverdag i stedet for at opholde sig i et uhensigtsmæssigt
miljø samtidig med at der ydes støtte fra krisecenter.
Hvis der efter en politimæssig vurdering tildeles et tilhold, har personen der har fået tilhold et
retsligt krav på hurtig opstart af samværssag (max. 2 uger) samt ophold på krisecenter.
Red: Op imod 2.400 børn forventes årligt at få ophold på krisecenter længere end 1 måned og
ofte op til 3 måneder. Se bilag 1B
Ved samværschikane / “fremmedgørelse”
I Belgien er man meget bevidst om i mæglingsforløbet ikke at stigmatisere den
“fremmedgørende” forælder for derigennem at tillade en gradvis genopbygning af båndene
mellem den “fremmedgjorte” forælder og barnet.
Dette indebærer ikke at den “fremmedgørende” forælder har frit lejde til at fortsætte sin
adfærd, hvis der ikke i forbindelse med udredning af politi / børnehus findes bestyrket
mistanke.
Lovgivningsmæssigt råder dommeren over en række greb af en karakter, der oftest har effekt.
En familie, en sag, en dommer
Hvis en sag kommer for retten mere end en gang, vil det være den samme dommer, der er
ansvarlig or sagens behandling. Hermed sikres tilstedeværelse af tilstrækkelig
baggrundsviden således at der enten umiddelbart kan træffe afgørelse eller sikres korte
forløb, således at tidsfaktoren ikke får unødig negativ indflydelse.
Diagnose vs. traume: “De vanskeligste sager”
Også i Belgien har man “vanskelige sager”, hvor en forælder eller begge ikke kan bringes til at
acceptere lavpraktiske løsninger. Men omfanget synes langt mindre end hvad der ses i
Danmark.
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
I forskellige sammenhænge ses ofte psykologiske/psykiatriske diagnose bragt på banen som
en del af en forklaringsmodel.
Der vil givetvis være forældre, som der kan hæftes en eller flere diagnosekode på, men det er
ikke nødvendigvis ensbetydende med af forældrerollen ikke kan løftes.
Reelt kunne det lige så vel være uforløste traumer eller krisereaktioner.
I psykiatrien ses ofte en tilgang, hvor man støtter en person i at kunne varetage forældrerollen,
enten i et familieorienteret behandlingsforløb eller med ekstra støtte i de perioder hvor
vedkommende ikke har det nødvendige overskud.
Man er i Belgien opmærksom herpå og har forskellige tilgange til at adressere
problematikkerne med et ønske om at beskytte barnets ret til familieliv, men også med en
erkendelse af at det i sjældne tilfælde kan være nødvendigt at afbryde barnets kontakt til en
forælder uden tilstrækkelig forælderevne.
Lige rettigheder og pligter – i Belgien
Som udgangspunkt er forældrene ligestillet efter et samlivsbrud.
Det er ikke det samme som 50/50 samværsordning er standard. Her inddrages lavpraktiske
forhold, eksempelvis arbejdssituation og geografisk nærhed. Det kan således være, at det
mest hensigtsmæssige vil være at starte ud i en 65/35 ordning, som kan tilpasses, hvis der
sker relevante ændringer, der understøtter 50/50.
Ingen privilegier knyttet til barnet – i Belgien
At den ene forælder har en overvejende del af samværet, indebærer ikke, at denne kan flytte
med barnet ud af nærområdet på samme vis som det gælder i Danmark for bopælsforældre til
børn, der ikke er startet i skole.
Begge forældre bidrager forholdsmæssigt til barnets forsørgelse ud fra indkomstmæssige
forhold. Der er en økonomisk ramme herfor. Indbetaling sker til en fælles konto.
Lavpraktisk samarbejde
I erkendelse af at det kan være vanskeligt løbe et samarbejde i gang efter uenigheder, der er
eller har været genstand for forløb i det familieretlige system, kan partnernes advokater eller
mediator have et ansvar for den efterfølgende kommunikation. Målet er at etablere et
lavpraktisk samarbejde forældrene imellem og samtidig deeskalere konflikten over tid.
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0089.png
Kommentarer til den belgiske Dinant-model
Når man kigger på den belgiske Dinant-model, skal man også inddrage hvorledes man har
tilrettelagt samarbejdet med primær sektor (kommunerne) og andre offentlige instanser.
Sikrer man med midlertidige afgørelser i familieretten, at der foreligger en handlingsplan, der
angiver hvilke indsatser der skal gøres for at (re)etablere forældrene i en situation, hvor de er
ligeværdige omsorgspersoner i forhold til barnet. Støttes den ene forælder til at (gen)erhverve
den nødvendige forældreevne, støttes forældrene i ordninger der deeskalerer eventuel konflikt
og fremmer et lavpraktisk samarbejde? Er der etableret en rolle, der understøttet af sagens
dommer kan træffe nødvendige beslutninger uden unødigt ophold og samtidig har ansvar for
at alle parter medvirker til at (be)handlingsplanen gennemføres?
Af andre forhold man skal kigge på er om man også i Belgien savner retsmidler til eksempelvis
at pålægge gennemførsel af en klinisk udredning af en forælder, der nægter at samarbejde og
om udfaldet heraf (eller nægtelsen) skal kunne påvirke afgørelsesudfald, om man savner
mulighed for dynamisk tilpasning af samværsomfang, om man savner lovgivning der som i
Rumænien også præciserer ansvar hos myndigheder og barnets omgivelser for ikke at
modarbejde barnets kontakt til den ene forældre (med tilhørende sanktionsmuligheder).
Værdien af at friholde børn for ophold på krisecenter ved at politiet udsteder tilhold mod en
voldsudøvende forælder mod ophold i eget hjem skal ligeledes inddrages, når man lader sig
inspirere af Belgien.
Ligeledes skal det afdækkes om primær sektors rolle er defineret som kan eller skal opgaver;
skal børn/familie der er udredt af børnehus tilbydes traumefokuseret behandling, skal der
tilbydes forløb der har til formål at (gen)erhverve forældreevne med mere.
"Forældrefremmedgørelse"
Heller ikke Belgien undgår påstande om at “forældrefremmedgørelse er mænds måde at
udøve vold mod kvinder familieretlig kontekst” kommer til udtryk. I sensommeren 2024 er det
forventeligt at den GREVIO inspirerede rapport “L’aliénation parentale. Étude du concept et
des pratiques en Belgique francophone” kommer til at florere. Rapporten er i lighed med
rapporter fra andre lande baseret på erfaringer fra egne retssystemer kombineret med
litteraturgang og interviews med fagaktører – dvs. overvejende præget af juridisk tilgang,
udfærdiget af mestedelens af kvinder, der beskæftiger sig med kvinde- og børnerettigheder.
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
Også her savnes perspektivet at det 100 procent børnene det går ud over, og efter al
sandsynlig at den skadelige manipulative adfærd fra forældreside har en kønsmæssig 50/50
balance.
Selvom rapportens forfattere synes at have gjort sig mange overvejelser, er en af disse ikke
egen bias. Undervejs i rapporten anføres at begrebet “forældrefremmedgørelse” er kønnet.
Ikke kun på grund af dette, men af alle de holdninger, tolkninger og følelser, der er knyttet til
begrebet, er der al mulig grund til ikke at introducere det i dansk lovgivning.
Rapportens kønsmæssige slagside skal også ses i lyset af dette opslag:
“Forældrefremmedgørelse – kampen om definitionsretten”
https://delebarnetsvilkaar.dk/foraeldrefremmedgoerelse-kampen-om-definitionsretten/
Rapporten rummer også en beskrivelse af Dinant-modellen og finder kun få punkter at
kritisere den på, hvilket handler om tilgangen til børneinddragelse, hvor forfatterne gerne så
børn få en mere fremtrædende rolle – helt uden blik for at at man derved risiko-eksponerer,
belaster og ansvarliggør børnene på samme vis, som aktuelt gør sig gældende i Danmark. Men
igen – det er ikke en rapport udfærdiget af psykologer men af jurister.
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0091.png
Kildemateriale:
Om Dinant-modellen
(2014): Forberedelserne til etablering ny retspraksis
https://www.vd.ch/fileadmin/user_upload/themes/vie_privee/jeunesse/Colloques/separation
_conflictuelle/De_Cochem___Dinant__une_proc_dure_dans_le_respect_de_l_enfant.pdf
(2014): Marie France Carlier, belgische Jugendrichterin zur belgischen Sorgerechtspraxis
(video)
https://www.youtube.com/watch?v=7iZVQsKqX5s
(2014): Jan Piet de Man: Shared parenting in Belgium – Strasbourg conference, Oct 2013
(artikel)
https://sharedparenting.wordpress.com/2014/04/06/41/
(2016): Marie France Carlier: Le Modèle de Consensus Parental (video)
https://youtu.be/V3W00m8LxmQ
Marie France Carlier : Le Modèle de Consensus Parental (suite) (video)
https://youtu.be/vApW7YljV60
(2016): Me Bee Marique: Le modèle de consensus parentale de Dinant (video)
https://youtu.be/r7Srpy-3qzg
(2016): Débat avec Intervention de Madame Alexandra Huberty Juge IV Chambre (video)
https://youtu.be/RY8Bm2ThK0E?list=PLdI16wOveeIj2y1O9HN5r3iQMEXOaQQb3
(2018): La paix à petits pas : Marie-France Carlier (artikel)
https://www.academia.edu/39835578/La_paix_%C3%A0_petits_pas_Marie_France_Carlier
(2020): “The Consensus Model” (artikel)
https://www.twowishes.org/dinant-family-courts/
(2021): Interview with Marie-France Carlier (Judge) and Olivier Vanhaelen (Expert) (artikel)
https://brianludmer.ca/wp-content/uploads/2021/05/PAI_Newsletter_May_2021.pdf
(2021): Marie-France Carlier FAMILY TIES 2021 BRUSSELS 9&10 September 2021 (video)
https://youtu.be/vB2ayqbJBEU
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
(2021): Belgian Justice Minister Vincent Van Quickenborne (artikel + tale)
https://www.sharedparenting.scot/guiding-principle-in-belgium-is-that-of-equal-custody-
of-the-child/
https://www.sharedparenting.scot/wp-content/uploads/2021/10/Speech-minister-Van-
Quickenborne_4th-Intl-Conference-Protecting-Family-Ties-after-Separation.pdf
(2022): Marie France Carlier: Le consensus parental au Tribunal de la famille de Dinant
(podcast)
https://www.youtube.com/watch?v=N7EjLRDmIyU%20(podcast)
(2022): Cochem model Gentse Familierechtbank
https://www.elfri.be/artikel/cochem-model-gentse-familierechtbank
Forebyggelse:
(2023): Skilsmisse: Familieadvokat forbinder jura og omsorg (artikel)
https://sociaal.net/achtergrond/echtscheiding-gezinsadvocaat-verbindt-recht-en-zorg/
Barnet – objekt for privilegier og særrettigheder (DK):
https://delebarnetsvilkaar.dk/incitament/
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
Bilag 1A
Andre beskrivelser af den belgiske tilgang
Belgien og Dinant-modellen: Et spadestik dybere
https://delebarnetsvilkaar.dk/belgien-og-dinant-modellen-et-spadestik-dybere/
Belgien og Dinant-modellen: Lovgivning
https://delebarnetsvilkaar.dk/belgien-og-dinant-modellen-lovgivning/
Belgien: Statistik, samværsafgørelser vs. Dinant-modellen
https://delebarnetsvilkaar.dk/belgien-68-afgoerelser-om-ligevaerdige-samvaersordninger/
Belgien: Bopælsforælder
https://delebarnetsvilkaar.dk/belgien-60-40-fordeling-for-bopaelsforaeldre/
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0094.png
Bilag 1B
Børn med ophold på krisecenter (DK)
Tal fra Danmarks Statistik (2021) for kvindekrisecentre:
– 2.254 børn havde ophold, 81 dog kun et døgn
– 1/3 af krisecenterophold varer mellem 31 og 119 døgn (ca. 800 børn)
– 1/4 af krisecenterophold varede mellem 6-30 døgn (knap 600 børn)
– 1/4 af krisecenterophold varede mere end 119 døgn (ca. 550 børn)
Hvis der havde eksisteret ligestillede mandekrisecentre i 2021 og kønsforholdet fsva.
voldsudøvelse kønnene imellem fsva. partnervold (55/45) og vold mod børn (48/52) anvendes,
da ville det indebære at behovet for børn på mandekrisecentre ville have set ca. således ud:
– 1.844 børn skulle have haft ophold.
– 1.070 børn skulle have haft ophold længere tid end 31 døgn.
– 461 børn skulle have haft ophold mellem 6-30 døgn.
At mere end 2.400 børn årligt med den nuværende tilgang på området fremadrettet kan
befinde sig i et krisecentermiljø mere end en måned og ofte op til tre måneder, synes
stærkt problematisk.
Kilde
https://delebarnetsvilkaar.dk/krisecentre-problemer-ifht-det-familieretlige-omraade/
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0095.png
-- AKT 901950 -- BILAG 3 -- [ Høringssvar - 2024.08.22 - bilag 2 ] --
Bilag 3
Efterværn
FNs børnekonvention
“Stater skal indføre formelle processer med strenge proceduremæssige garantier, designet til
at vurdere og afgøre barnets bedste interesser for beslutninger, der berører barnet, herunder
mekanismer til evaluering af resultaterne. Stater skal udvikle gennemsigtige og objektive
processer for alle beslutninger truffet af lovgivere, dommere eller administrative myndigheder,
især på områder, der direkte påvirker barnet eller børnene.”
Denne forpligtigelse løftet den danske stat ikke på det familieretslige område. I stedet er det
en forælder der skal sandsynliggøre barnets ønske om ændringer eller påvise at barnet har
udviklet tegn på mistrivsel. Men ikke alle børn er udadreagerende – i stedet er reaktionerne
indadvendte og dermed langt vanskelige at få øje på. Barnet kan også give udtryk for ønske om
mere tid sammen med den anden forælder, hvilket kan placere det i en loyalitetskonflikt, som
kan forstærkes af erfaringer fra tidligere familieretlige forløb og derfor fraholde barnet i at
fremsætte sit ønske.
I stedet fastholder staten forældrene i et konfliktmønster eller efterlader barnet i en situation
med mistrivsel.
Kilder
FNs Børnekomite - General comment No. 14 (2013)
https://docstore.ohchr.org/SelfServices/FilesHandler.ashx?enc=6QkG1d%2FPPRiCAqhKb7yh
sqIkirKQZLK2M58RF%2F5F0vEAXPu5AtSWvliDPBvwUDNUfn%2FyTqF7YxZy%2Bkauw11KClJiE
%2BuI1sW0TSbyFK1MxqSP2oMlMyVrOBPKcB3Yl%2FMB
(2015) Børnerådet, Børneindblik 3/16
https://www.boerneraadet.dk/vores-viden/2016/materialer/boerneindblik-316-7-ud-af-10-
unge-savner-den-foraelder-de-ikke-bor-hos/
(2024) Delebarnets Vilkår
https://delebarnetsvilkaar.dk/eftervaern/
https://delebarnetsvilkaar.dk/vive-om-boerneinddragelse-dokumenteres-overtraedelse-af-
fns-boernekonvention/
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0096.png
-- AKT 901950 -- BILAG 4 -- [ Høringssvar 2024.08.22 - bilag 3 ] --
Bilag 3
Overvåget eller støttet samvær - max. 2 ugers behandlingstid
For at beskytte barnets ret til familieliv skal det indenfor maksimalt 2 uger fra anmodning
afdækkes om der gør særlige forhold sig gældende, der medfører at der ikke som minimum
kan fastansættes overvåget samvær.
Hvis samværet aktuelt er afbrudt grundet krisecenterophold skal myndigheden af egen drift
iværksætte sag om etablering af overvåget eller støttet samvær.
Hvis der ikke identificeres forhold der strider imod at fastansætte overvåget eller støttet
samvær, skal dette fastsættes således at første overvågede samvær gennemføres efter 2 uger
efter afklaring.
Hvis der identificeres forhold, der initialt strider imod fastsættelse af varianter af overvåget
eller støttet samvær, skal revurdering heraf efterfølgende foretages med faste intervaller af 1
måned mens sagens udredning pågår.
Uddybning:
https://delebarnetsvilkaar.dk/samvaer-afbrudt-max-2-ugers-behandlingstid-for-overvaaget-
samvaer/
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0097.png
-- AKT 901950 -- BILAG 5 -- [ Høringssvar 2024.08.22 - bilag 4 ] --
Bilag 4
Samvær afbrudt: 50/50 som udgangspunkt for reetablering
Hvis samvær afbrydes skal udgangspunktet for midlertidigt kontaktbevarende samvær være
50/50.
Dette for at bevare barnets stabile og omfattende kontakt til begge forældre og derigennem
minimere risici for at påføre barnet emotionelt stress som følge af dets oplevelse af utryghed
og ustabilitet.
En (bopæls)forælder kan derved ikke spekulere i at afbryde barnet samvær (samværschikane)
som middel til at skævvride samværet i en længevarende periode og i denne tid præge barnet,
herunder manipulere barnet, i omfattende grad.
Rettens afgørelse om ansættelse af midlertidigt kontaktbevarende samvær skal ske senest 30
dage efter sagens anlæggelse.
Afvigelse fra 50/50 fra skal ske med udgangspunkt i en konkret individuel vurdering, baseret på
sandsynliggørelse af at samvær forud for ansøgning har været afbrudt eller skævvredet
langvarigt med fortsæt af den part, der nu ønsker kontaktbevarende samvær.
Uddybning:
https://delebarnetsvilkaar.dk/samvaer-afbrudt-50-50-som-udgangspunkt-for-reetablering/
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0098.png
901915
23
[
[ Akt uden titel
ændringen af Forældreansvarsloven 210824 ] --
-- AKT 901949 -- BILAG 1 --
--
Høringssvar til
] --
Frederiksberg C. og Farum, den 21. august 2024
Til Social-, Bolig- og Ældreministeriet ,
a . Lars Thøgersen
Mail:
[email protected]
cc l:
[email protected]
Journal nr: / Sagsnr. 2024 – 2132
Høringssvar på ”Høring over udkast l forslag l lov om ændring af forældreansvarsloven
(Styrkelse af barnets ret l begge forældre, herunder barnets bedste ved samarbejdschikane og
forældrefremmedgørelse, samt forældreansvar for forældre, der er dømt for gentagen vold i
nære rela oner), sagsnr. 2024 – 2132
Vi takker for muligheden for at afgive høringssvar l udkast l forslag l lov om ændring af
Forældreansvarsloven.
Vi anerkender, at ændringen af Forældreansvarsloven er en udmøntning af den poli ske a ale af
30.11.2023 imellem regeringen og Socialis sk Folkepar , Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det
Konserva ve Folkepar , Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkepar , Alterna vet og Nye Borgerlige om
et forbedret familieretligt system, hvor det bærende princip i a alen er, at fokus i Forældreansvarsloven
fortsat skal være et fokus på barnets bedste, barnets trivsel i brudsitua oner og barnets perspek v.
Endvidere at barnet (og den unge) fortsat skal have ret l begge forældre, og at denne ret skal styrkes, bl.a.
ved at understrege forældrenes ansvar for at skærme barnet mod deres konflikter i brudsitua onen og
underforstået i det e erfølgende forældresamarbejde omkring barnet og den unge.
Grundlæggende hilser vi på vegne af samlivsramte børn og unge ini a vet velkommen, særligt at der endnu
engang sæ es fokus på samarbejdschikane, og at systema sk forældrefremmedgørelse i forældre-
ansvarssager nu i højere grad end dligere skal llægges vægt og stoppes via myndighedernes hjælp, både i
brud situa onen og i det mangeårige e erfølgende forældresamarbejde l barnet bliver myndig og voksen.
I forslag l ændringen af Forældreansvarsloven og dermed implementeringen af a ale af 30.11.2023 savner
vi imidler d et fokus på to emner: 1) mistet kontakt og 2) større respekt for at dsperspek vet er afgørende
både hvad angår fastsæ else af midler digt overvåget samvær og midler digt kontaktbevarende samvær.
1: Mistet kontakt, barnets ret l begge forældre og e erværn
Vi savner, at der sæ es en effek v stopper for det familieretslige systemets flerårige praksis med at give
børn og unge ”pauser” fra enten en mor eller far, hvis forældrene er uenige om barnets eller den unges
samvær. ”Pauser” er det udtryk dligere vicedirektør Jacob Buch fra Familieretshuset anvendte på det
landsdækkende TV2 den 21. april 2022, hvor direktøren fortæller om, hvordan denne og dennes
medarbejdere giver børn og unge "pauser" fra enten en mor eller far, hvis forældrene er uenige.
Som praksis er i dag, er de samlivsramte forældre uenige bare en af forældrene ikke ønsker at samarbejde,
hvilket direktøren i Tv-programmet kalder "højkonflikt". Det kan fx være en forælder, der nægter at deltage i
transport af barnet i forbindelse med, at barnet skal være sammen med den anden forældre. Eller det kan
være en forælder, der lbageholder barnet fra at være sammen med den anden forælder ved blot sige, at
barnet ikke ønsker at se den anden forælder. Hvor denne uhensigtsmæssige adfærd - eller samværschikane
– l sidst bliver barnets eller den unges virkelighed. De senere år er der desværre gået infla on i brugen af
betegnelsen "højkonflikt-sager" i Familieretshuset og i det familieretslige system. Det er blevet for nemt at
skabe konflikt og skabe ”Konflikter” i det familieretslige system og omkring barnet eller den unge. Det bør
der gøres op med poli sk.
1
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0099.png
Når kontakt og rela ons dannelse hindres, påvirker det barnets og den unges trivsel og perspek v
Det foreliggende forslag l lovændring af Forældreansvarsloven hjælper desværre ikke de børn og unge,
som allerede har mistet kontakten l den ene forælder og eller biologiske søskende som følge af
samværschikane og forældrefremmedgørelse. Forslaget indeholder heller ikke ltag om e erværn, sådan
som det kendes fra sagerne om tvangsanbragte børn. Dermed er børn og unge fra samlivsramte familier
dårligere s llede end tvangs ernede børn og unge, se bilag 2 for yderligere uddybning af samlivsramte
børns retss lling og de psykiske konsekvenser af deres møde med det familieretslige system.
Ankestyrelsen skrev allerede for år tilbage i en tilsynsrapport med det familieretslige system, at det er
meget vanskeligt at genetablere en ødelagt relation til en mor eller far, hvis kontakten først er afbrudt,
suspenderet eller stoppet. Vicedirektøren fortæller i TV-udsendelsen på TV2, at barnet eller den unge har
resten af livet til at rette op på de ødelagte relationer. Vi er ikke enige i direktørens synspunkter og udsagn,
og vi mener, at det er en meget farlig og uhensigtsmæssig vej at gå i det familieretslige system.
Aftaler omkring barnets /den unges kontakt til begge forældre skal ikke kunne pauses
Vi mener, at aftalen af 30.11.2023 og den efterfølgende implementering af aftalen i Forældreansvarsloven
mangler at adressere såkaldt ”mistet kontakt”, hvorfor det nu fremlagte forslag til ændring af
Forældreansvarsloven ikke i tilstrækkelig grad varetager barnets bedste, trivsel og perspektiv, både i
brudsituationen og i det efterfølgende forældresamarbejde til barnet / den unge er myndig. Systemet
undlader at fortælle barnet – i nogle tilfælde børn ned til 9-10 år, som er til børnesamtaler - , at der ingen
fortrydelsesret er, hvis en fastsat kontakt eller samværsaftale først stoppes af systemet. Det er der nemlig
ikke lovhjemmel til i Forældreansvarsloven, i modsætning til tvangsfjernede børn og unge, der godt kan
komme tilbage til deres biologiske forældre, hvis forholdene har ændret sig. I udkast til ændring af
Forældreansvarsloven mangler der at blive implementeret et efterværn, så samlivsramte børn og unge ikke
behandles dårligere end tvangsanbragte og tvangsfjernede børn og unge. Se bilag 3 for overvejelser
omkring efterværn. Biologiske søskende, og deres relationer og tilknytning til barnet/den unge mangler
også at blive skrevet ind i loven. Biologiske søskende har også ret til familie, jf. FNs børnekonvention.
Aftalen af 30.11.2023 mangler desværre at adressere, at biologiske søskende også er børn og unge, som
påvirkes negativt af disse samlivsbrud og forældre, som ikke evner at samarbejde over tid.
2: Tidsperspek vet er afgørende
Tidsperspek vet er afgørende i sager om mistet kontakt, både hvad angår fastsæ else af midler digt
overvåget samvær og midler digt kontaktbevarende samvær.
Lovudkastet ændrer ikke i væsentlig grad ved den nuværende praksis i det familieretslige system. De e l
trods for, at Børnehus Hovedstaden ved et 2-årigt forsøg (2020-2022) har dokumenteret, at det i forbindelse
med påstand eller mistanke om vold mod barnet er muligt at udarbejde en fuld retsmedicinsk screening på
under en uge og dermed afdække behovet for yderligere undersøgelser eller muliggøre hur g reetablering
af barnets a rudte kontakt. Dvs. systemet kan godt, men systemet gør det ikke i praksis.
I Belgien er retspraksis at første tværfaglige møde a oldes indenfor 14 dage, e er at sagen er bragt for
re en, se bilag 1 for yderligere referencer l praksis i Belgien. På de e dspunkt er der ved påstand eller
mistanke om vold mod barnet igangsat en retsmedicinsk screening, som a ængigt af udfald vil have
indflydelse på sagens videre lre elæggelse. Tilgangen medfører, at der i hovedparten af disse sager senest
e er 30 dage er truffet afgørelse, som har reetableret barnets kontakt. Enten i form af en samværsordning,
der afspejler samværet/kontakten før sagens anlæggelse (med 50/50 som udgangspunkt), eller i form af
midler digt overvåget kontaktbevarende samvær i en form og omfang, der a alancer barnets behov for
stabil og omfa ende kontakt (tryghedsfaktor) med behovet for at blive skærmet mod eventuelle
risikofaktorer, som igangværende udredning skal afdække lstedeværelsen af.
2
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0100.png
Re en har endvidere en række retsmidler og ressourcer l rådighed, der understø er iværksæ else af
individuelle forløb i tæt samarbejde med primær sektor, hvis der vurderes behov herfor. På den vis
understø er myndighederne barnets ret l familieliv og bevarelse af familie-miljø i overensstemmelse med
FNs børnekonven on.
Vi mener, at denne lgang bør indføres i Danmark, som et opgør med nuværende praksis, hvor det
familieretslige system lader d skabe fakta, hvilket senest er synliggjort af Højesteretsdom BS-11547/2024-
HJR af 16. august 2024, hvor det danske retssystems passivitet / langsommelighed har lladt effekterne af
grov samværschikane og ”forældrefremmedgørelse” og dermed ikke sikret barnets ret l familieliv.
Bemærkninger til vores kommentarer til foreliggende forslag til ændring af
Forældreansvarsloven
Reelt er der tale om "tvangsfjernelser", når kontakten til en forælder og biologiske søskende ”pauses”
(stoppes) af det familieretslige system. Det bør ikke kunne ske, og er det sket, skal barnet/den unge og
forælder sikres via et efterværn og tilbydes hjælp og støtte fra det offentlige til at genetablere kontakten.
Det kan medføre alvorlige psykiske konsekvenser for et barn og senere ungt menneske at adskille det fra
halvdelen af dets familie – dvs. ene forælder, biologiske søskende og anden familie. Det kan også have
alvorlige konsekvenser for de tilbageblevne biologiske søskende, hvad angår naturlige relationer, tillid,
tryghed, omsorg, angst og tilknytning. Social- og ældreudvalget er tidligere blevet gjort opmærksom på
konsekvenserne af adskillelse, jf.
bilag 2,
notat fra 15. oktober 2021:
jf.
https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/SOU/bilag/15/index.htm
.
Er en formel kontakt / samværsaftale barn og forældre først suspenderet eller stoppet, kan barnet ikke selv
uanset hvor meget det ønsker det, få sin formelle barn-forældre kontakt/samværsaftale tilbage eller
genetableret. En aftale om regelmæssige kontakt kan kun fås tilbage ved, at forælderen med mistet kontakt
laver en ny sag i det familieretslige system, hvilket i sig selv er konfliktskabende, da det i sagens natur er
den anden forælder, der har anlagt sag i systemet for at få en tidligere samværsaftale reduceret,
suspenderet eller stoppet. Barnets ret til begge forældre ses ikke implementeret i disse desværre mange
sager om mistet kontakt. Dermed har Danmark ikke implementeret FNs børnekonvention fuldt ud. Hertil
kommer hensynet til de biologiske søskende, deres bedste og perspektiv, noget som det familieretslige
system helt synes at glemme og udlade i ”2.1.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser”.
Vi takker endnu engang for at kunne bidrage med konkret viden og synspunkter ifm. lovændringen af
Forældreansvarsloven, og vi møder gerne op i Socialudvalget og uddyber vores viden og synspunkter.
Venlig hilsen
Jan Bækgaard Nielsen, Gammelgårdsvej 17, 3520 Farum
Søren Brønchenburg, Sankt Nikolaj Vej 5d, 3. sal, 1953 Frederiksberg C.
3
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0101.png
-- AKT 901949 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar - bilag 1 - 2024.08.21 ] --
Bilag 1:
Belgien – Dinant-modellen
Den belgiske tilgang synes at være et centralt udgangspunkt at lade sig inspirere af, hvis man i
Danmark ønsker etablering af et velfungerende familieretsligt system.
Historien – kort:
I det belgiske familieretlige system tog man for over et årti siden den tyske Cochem-model til
sig som udgangspunkt i en erkendelse af, at den daværende tilgang var uholdbar.
Forberedelsesprocessen bestod ud over at involvere/motivere sagsaktørerne, også i at
forbedre den oprindelige tyske model samt at påvirke lovgivning til at understøtte den
ønskede retspraksis.
Efterfølgende er man fortsat med at videreudvikle modellen, som er blevet udbredt til
hovedparten af retsdistrikterne i Belgien såvel som har dannet grundlag for adaptering i
Schweiz og aktuelt drøftes i Frankrig (Paris). Også i Tjekkiet og Slovakiet anvendes Cochem
tilgangen.
I modsætning til Danmark er disse lande opbygget i form af regioner med selvstændig
lovgivning og praksis, hvorfor det ikke har været en national beslutning, men et anliggende
drevet regionalt. Regionerne i respektive lande har således tilvalgt den belgiske Dinant-model
idet man har fundet den mest hensigtsmæssig.
Dinant-modellen er båret af 5 grundprincipper:
– Forældre skal have fokus på barnets trivsel
– Hurtig indgriben, så konflikten ikke bliver forankret
– Ingen brud i forholdet mellem barn og forældre
– Organiseret samarbejde mellem forældre og fagpersoner
– Tværfagligt samarbejde og synergi mellem fagpersoner
Den danske model blev til sammenligning i 2018 markedsført med stikordene:
– Familieretshuset; screeningssystem, familie-mægling og familieretslig udredning
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
– Familieretten; komplekse sager
– Børneenhed; børnene bliver inddraget tidligt og så skånsomt som muligt
– Ligeværdigt forældreskab; deling af børnecheck
I Belgien indebar tilgangen at man i de “vanskelige sager” oftest har fundet løsninger i et
tværfagligt samarbejde indenfor 30 dage. Opstart senest efter to uger fra sagens fremkomst.
I Danmark er til sammenligning kun visiteringsprocessen afsluttet og der er alene indkaldt til
første ikke-tværfaglige møde, på tidspunktet hvor hovedparten af sagerne i Belgien er
afsluttet! *
I Danmark frafaldt man i 2020 kravet om mægling og betænkningsperiode.
Derved skabtes et konfliktskabende og konflikteskalerende dansk familieretsligt system, hvori
børn blev fastholdt og gjort til omdrejningspunkt for hovedparten af sagens aktører; forældre,
psykologer og dommere. Men det stopper ikke ved dette.
Overinvolvering af barnet – er det en skånsom tilgang?
Hvis man kigger på omfanget af børneinvolvering i Danmark vil mange blive forpustet:
– Børnesamtaler med og fortolkninger heraf ved pædagoger, lærere og socialrådgivere
– Børnesamtale i Familieretshuset
– Børnegruppedeltagelse i Familieretshuset
– Samtale med psykolog og observation i forbindelsen med børnesagkyndige undersøgelser i
regi af Familieretshuset
– Samtale med psykolog og observation i forbindelsen med børnesagkyndige undersøgelser i
regi af Familieretten (måske krav om nye udtalelser fra institution/skole).
– Samtale med dommer og psykolog i Familieretten
Oven i dette kan man så tillægge den opmærksomhed, der er på barnet fra dets forældre og
andre nære i hele forløbet, der kan tage flere år
(red.: I DK tager forløb i Familieretshus +
Familieretten i gns. 1,1 år (2023)).
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
I Dinant-modellen er fokus på forældrene. Hvorledes medvirker de til at finde løsninger. De
fagprofessionelles opgave er at hjælpe forældrene til at finde gode løsninger, der sikrer
barnets fortsatte gode kontakt til begge forældre. Opgaven er således ikke at finde “den bedst
egnede forælder”.
Konfliktmodellen – den danske tilgang – polariserer forældrene og stigmatiserer, stik imod
hvad der er til delebarnets bedste hvorved skilsmissebarnet gøres til den sikre taber.
I Danmark fastholdes delebarnet i en taberposition efter at der i samværssagen er truffet en
afgørelse. Dette forhold vidner flere danske undersøgelser om.
Danmark: Skilsmissebarnet efterlades uden efterværn
I modsætning til anbringelsesområdet, er skillemissebarnet ikke sikret nogen form for
efterværn efter retlig afgørelse.
I stedet er det op til den mest stigmatiserede forælder at påvise at vedkommende enten er
tilstrækkelig god til at “fortjene” yderligere samvær eller dokumentere at barnets trivsel er
forværret. Dette kan tidligst ske tidligst efter et år. Således fastholder man den stigmatiserede
forælder i sin tilstand, barnets forhøjede emotionelle stresstilstand internaliseres,
sagsbunkerne i det familieretslige system forøges og alle parter re-traumatiseres når sagen
genoptages = alle taber.
Ved påstande om strafferetslige forhold
I belgiske sager med mistanke om forhold af strafferetlig karakter straks-involveres politi /
børnehus. Parallelt med mæglingsprocessen udreder relevant myndighed nedlagte påstande
og rapporterer løbende om sine fund til Familieretten, der kan inddrage denne viden i sin
proces, herunder regulere samvær om nødvendigt.
I Danmark venter man på afslutning af udredning, der kan tage 4-6 måneder, inden man
påbegynder mægling”. Derved skabes unødigt lange forløb. (red: I stedet for at lade et
børnehus gennemføre en retsmedicinsk screening, hvilket tager en uge).
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
Tilhold vs. krisecenter
Polititilhold mod den potentielle voldsudøver er også et retlig greb, der i Belgien kan tages i
brug. I stedet for at det er barn + voldsudsatte forælder, der skal på krisecenter, er det den
påståede voldsøver der skal holde sig fra hjemmet og barnets nærområde. Således kan barnet
opretholde en nogenlunde normal hverdag i stedet for at opholde sig i et uhensigtsmæssigt
miljø samtidig med at der ydes støtte fra krisecenter.
Hvis der efter en politimæssig vurdering tildeles et tilhold, har personen der har fået tilhold et
retsligt krav på hurtig opstart af samværssag (max. 2 uger) samt ophold på krisecenter.
Red: Op imod 2.400 børn forventes årligt at få ophold på krisecenter længere end 1 måned og
ofte op til 3 måneder. Se bilag 1B
Ved samværschikane / “fremmedgørelse”
I Belgien er man meget bevidst om i mæglingsforløbet ikke at stigmatisere den
“fremmedgørende” forælder for derigennem at tillade en gradvis genopbygning af båndene
mellem den “fremmedgjorte” forælder og barnet.
Dette indebærer ikke at den “fremmedgørende” forælder har frit lejde til at fortsætte sin
adfærd, hvis der ikke i forbindelse med udredning af politi / børnehus findes bestyrket
mistanke.
Lovgivningsmæssigt råder dommeren over en række greb af en karakter, der oftest har effekt.
En familie, en sag, en dommer
Hvis en sag kommer for retten mere end en gang, vil det være den samme dommer, der er
ansvarlig or sagens behandling. Hermed sikres tilstedeværelse af tilstrækkelig
baggrundsviden således at der enten umiddelbart kan træffe afgørelse eller sikres korte
forløb, således at tidsfaktoren ikke får unødig negativ indflydelse.
Diagnose vs. traume: “De vanskeligste sager”
Også i Belgien har man “vanskelige sager”, hvor en forælder eller begge ikke kan bringes til at
acceptere lavpraktiske løsninger. Men omfanget synes langt mindre end hvad der ses i
Danmark.
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
I forskellige sammenhænge ses ofte psykologiske/psykiatriske diagnose bragt på banen som
en del af en forklaringsmodel.
Der vil givetvis være forældre, som der kan hæftes en eller flere diagnosekode på, men det er
ikke nødvendigvis ensbetydende med af forældrerollen ikke kan løftes.
Reelt kunne det lige så vel være uforløste traumer eller krisereaktioner.
I psykiatrien ses ofte en tilgang, hvor man støtter en person i at kunne varetage forældrerollen,
enten i et familieorienteret behandlingsforløb eller med ekstra støtte i de perioder hvor
vedkommende ikke har det nødvendige overskud.
Man er i Belgien opmærksom herpå og har forskellige tilgange til at adressere
problematikkerne med et ønske om at beskytte barnets ret til familieliv, men også med en
erkendelse af at det i sjældne tilfælde kan være nødvendigt at afbryde barnets kontakt til en
forælder uden tilstrækkelig forælderevne.
Lige rettigheder og pligter – i Belgien
Som udgangspunkt er forældrene ligestillet efter et samlivsbrud.
Det er ikke det samme som 50/50 samværsordning er standard. Her inddrages lavpraktiske
forhold, eksempelvis arbejdssituation og geografisk nærhed. Det kan således være, at det
mest hensigtsmæssige vil være at starte ud i en 65/35 ordning, som kan tilpasses, hvis der
sker relevante ændringer, der understøtter 50/50.
Ingen privilegier knyttet til barnet – i Belgien
At den ene forælder har en overvejende del af samværet, indebærer ikke, at denne kan flytte
med barnet ud af nærområdet på samme vis som det gælder i Danmark for bopælsforældre til
børn, der ikke er startet i skole.
Begge forældre bidrager forholdsmæssigt til barnets forsørgelse ud fra indkomstmæssige
forhold. Der er en økonomisk ramme herfor. Indbetaling sker til en fælles konto.
Lavpraktisk samarbejde
I erkendelse af at det kan være vanskeligt løbe et samarbejde i gang efter uenigheder, der er
eller har været genstand for forløb i det familieretlige system, kan partnernes advokater eller
mediator have et ansvar for den efterfølgende kommunikation. Målet er at etablere et
lavpraktisk samarbejde forældrene imellem og samtidig deeskalere konflikten over tid.
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0106.png
Kommentarer til den belgiske Dinant-model
Når man kigger på den belgiske Dinant-model, skal man også inddrage hvorledes man har
tilrettelagt samarbejdet med primær sektor (kommunerne) og andre offentlige instanser.
Sikrer man med midlertidige afgørelser i familieretten, at der foreligger en handlingsplan, der
angiver hvilke indsatser der skal gøres for at (re)etablere forældrene i en situation, hvor de er
ligeværdige omsorgspersoner i forhold til barnet. Støttes den ene forælder til at (gen)erhverve
den nødvendige forældreevne, støttes forældrene i ordninger der deeskalerer eventuel konflikt
og fremmer et lavpraktisk samarbejde? Er der etableret en rolle, der understøttet af sagens
dommer kan træffe nødvendige beslutninger uden unødigt ophold og samtidig har ansvar for
at alle parter medvirker til at (be)handlingsplanen gennemføres?
Af andre forhold man skal kigge på er om man også i Belgien savner retsmidler til eksempelvis
at pålægge gennemførsel af en klinisk udredning af en forælder, der nægter at samarbejde og
om udfaldet heraf (eller nægtelsen) skal kunne påvirke afgørelsesudfald, om man savner
mulighed for dynamisk tilpasning af samværsomfang, om man savner lovgivning der som i
Rumænien også præciserer ansvar hos myndigheder og barnets omgivelser for ikke at
modarbejde barnets kontakt til den ene forældre (med tilhørende sanktionsmuligheder).
Værdien af at friholde børn for ophold på krisecenter ved at politiet udsteder tilhold mod en
voldsudøvende forælder mod ophold i eget hjem skal ligeledes inddrages, når man lader sig
inspirere af Belgien.
Ligeledes skal det afdækkes om primær sektors rolle er defineret som kan eller skal opgaver;
skal børn/familie der er udredt af børnehus tilbydes traumefokuseret behandling, skal der
tilbydes forløb der har til formål at (gen)erhverve forældreevne med mere.
"Forældrefremmedgørelse"
Heller ikke Belgien undgår påstande om at “forældrefremmedgørelse er mænds måde at
udøve vold mod kvinder familieretlig kontekst” kommer til udtryk. I sensommeren 2024 er det
forventeligt at den GREVIO inspirerede rapport “L’aliénation parentale. Étude du concept et
des pratiques en Belgique francophone” kommer til at florere. Rapporten er i lighed med
rapporter fra andre lande baseret på erfaringer fra egne retssystemer kombineret med
litteraturgang og interviews med fagaktører – dvs. overvejende præget af juridisk tilgang,
udfærdiget af mestedelens af kvinder, der beskæftiger sig med kvinde- og børnerettigheder.
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
Også her savnes perspektivet at det 100 procent børnene det går ud over, og efter al
sandsynlig at den skadelige manipulative adfærd fra forældreside har en kønsmæssig 50/50
balance.
Selvom rapportens forfattere synes at have gjort sig mange overvejelser, er en af disse ikke
egen bias. Undervejs i rapporten anføres at begrebet “forældrefremmedgørelse” er kønnet.
Ikke kun på grund af dette, men af alle de holdninger, tolkninger og følelser, der er knyttet til
begrebet, er der al mulig grund til ikke at introducere det i dansk lovgivning.
Rapportens kønsmæssige slagside skal også ses i lyset af dette opslag:
“Forældrefremmedgørelse – kampen om definitionsretten”
https://delebarnetsvilkaar.dk/foraeldrefremmedgoerelse-kampen-om-definitionsretten/
Rapporten rummer også en beskrivelse af Dinant-modellen og finder kun få punkter at
kritisere den på, hvilket handler om tilgangen til børneinddragelse, hvor forfatterne gerne så
børn få en mere fremtrædende rolle – helt uden blik for at at man derved risiko-eksponerer,
belaster og ansvarliggør børnene på samme vis, som aktuelt gør sig gældende i Danmark. Men
igen – det er ikke en rapport udfærdiget af psykologer men af jurister.
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0108.png
Kildemateriale:
Om Dinant-modellen
(2014): Forberedelserne til etablering ny retspraksis
https://www.vd.ch/fileadmin/user_upload/themes/vie_privee/jeunesse/Colloques/separation
_conflictuelle/De_Cochem___Dinant__une_proc_dure_dans_le_respect_de_l_enfant.pdf
(2014): Marie France Carlier, belgische Jugendrichterin zur belgischen Sorgerechtspraxis
(video)
https://www.youtube.com/watch?v=7iZVQsKqX5s
(2014): Jan Piet de Man: Shared parenting in Belgium – Strasbourg conference, Oct 2013
(artikel)
https://sharedparenting.wordpress.com/2014/04/06/41/
(2016): Marie France Carlier: Le Modèle de Consensus Parental (video)
https://youtu.be/V3W00m8LxmQ
Marie France Carlier : Le Modèle de Consensus Parental (suite) (video)
https://youtu.be/vApW7YljV60
(2016): Me Bee Marique: Le modèle de consensus parentale de Dinant (video)
https://youtu.be/r7Srpy-3qzg
(2016): Débat avec Intervention de Madame Alexandra Huberty Juge IV Chambre (video)
https://youtu.be/RY8Bm2ThK0E?list=PLdI16wOveeIj2y1O9HN5r3iQMEXOaQQb3
(2018): La paix à petits pas : Marie-France Carlier (artikel)
https://www.academia.edu/39835578/La_paix_%C3%A0_petits_pas_Marie_France_Carlier
(2020): “The Consensus Model” (artikel)
https://www.twowishes.org/dinant-family-courts/
(2021): Interview with Marie-France Carlier (Judge) and Olivier Vanhaelen (Expert) (artikel)
https://brianludmer.ca/wp-content/uploads/2021/05/PAI_Newsletter_May_2021.pdf
(2021): Marie-France Carlier FAMILY TIES 2021 BRUSSELS 9&10 September 2021 (video)
https://youtu.be/vB2ayqbJBEU
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
(2021): Belgian Justice Minister Vincent Van Quickenborne (artikel + tale)
https://www.sharedparenting.scot/guiding-principle-in-belgium-is-that-of-equal-custody-
of-the-child/
https://www.sharedparenting.scot/wp-content/uploads/2021/10/Speech-minister-Van-
Quickenborne_4th-Intl-Conference-Protecting-Family-Ties-after-Separation.pdf
(2022): Marie France Carlier: Le consensus parental au Tribunal de la famille de Dinant
(podcast)
https://www.youtube.com/watch?v=N7EjLRDmIyU%20(podcast)
(2022): Cochem model Gentse Familierechtbank
https://www.elfri.be/artikel/cochem-model-gentse-familierechtbank
Forebyggelse:
(2023): Skilsmisse: Familieadvokat forbinder jura og omsorg (artikel)
https://sociaal.net/achtergrond/echtscheiding-gezinsadvocaat-verbindt-recht-en-zorg/
Barnet – objekt for privilegier og særrettigheder (DK):
https://delebarnetsvilkaar.dk/incitament/
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
Bilag 1A
Andre beskrivelser af den belgiske tilgang
Belgien og Dinant-modellen: Et spadestik dybere
https://delebarnetsvilkaar.dk/belgien-og-dinant-modellen-et-spadestik-dybere/
Belgien og Dinant-modellen: Lovgivning
https://delebarnetsvilkaar.dk/belgien-og-dinant-modellen-lovgivning/
Belgien: Statistik, samværsafgørelser vs. Dinant-modellen
https://delebarnetsvilkaar.dk/belgien-68-afgoerelser-om-ligevaerdige-samvaersordninger/
Belgien: Bopælsforælder
https://delebarnetsvilkaar.dk/belgien-60-40-fordeling-for-bopaelsforaeldre/
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0111.png
Bilag 1B
Børn med ophold på krisecenter (DK)
Tal fra Danmarks Statistik (2021) for kvindekrisecentre:
– 2.254 børn havde ophold, 81 dog kun et døgn
– 1/3 af krisecenterophold varer mellem 31 og 119 døgn (ca. 800 børn)
– 1/4 af krisecenterophold varede mellem 6-30 døgn (knap 600 børn)
– 1/4 af krisecenterophold varede mere end 119 døgn (ca. 550 børn)
Hvis der havde eksisteret ligestillede mandekrisecentre i 2021 og kønsforholdet fsva.
voldsudøvelse kønnene imellem fsva. partnervold (55/45) og vold mod børn (48/52) anvendes,
da ville det indebære at behovet for børn på mandekrisecentre ville have set ca. således ud:
– 1.844 børn skulle have haft ophold.
– 1.070 børn skulle have haft ophold længere tid end 31 døgn.
– 461 børn skulle have haft ophold mellem 6-30 døgn.
At mere end 2.400 børn årligt med den nuværende tilgang på området fremadrettet kan
befinde sig i et krisecentermiljø mere end en måned og ofte op til tre måneder, synes
stærkt problematisk.
Kilde
https://delebarnetsvilkaar.dk/krisecentre-problemer-ifht-det-familieretlige-omraade/
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0112.png
-- AKT 901949 -- BILAG 3 -- [ Høringssvar - bilag 2 2024.08.21 ] --
Social- og Ældreudvalget 2021-22
SOU Alm.del - Bilag 15
Offentligt
Frederiksberg C., den 14.10.21
Til
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Notat vedr. psykiske konsekvenser for børn og unges møde med det familieretslige system
Under åbent samråd i Folketingets Social- og Ældreudvalg torsdag den 19. august 2021 nævnte
Social- og ældreminister Astrid Krag (S), at hun havde fået oversendt tal fra Familieretshuset om,
hvor mange sager der har været i første halvår 2021 i Familieretshuset, hvor det har været
overvejet af suspendere eller stoppe barnets samvær med
”samværsforælderen”.
Ministeren
oplyste de tilstedeværende medlemmer af Folketinget om, at der har været 105 §6 sager, men at
kun 3 børn har fået suspenderet eller stoppet deres samvær.
Jeg undres over oplysningerne. Derfor har jeg gennemgået de oversendte tal og sendt ministeren
en række spørgsmål, som er besvaret af Social- og ældreministeriets departement. Tak for svar.
På baggrund af spørgsmål og svar mener jeg i dag at kunne konkludere, at børn og unge, som
enten får suspenderet deres samværsordning eller stoppet denne, de er dårlige stillet end børn og
unge, der bliver tvangsfjernet fra deres hjem. Det skyldes, at det familieretslige system ikke
automatisk tager børn og unges sager op igen, når først en samværsordning er suspenderet eller
stoppet. Det familieretslige system melder tilbage, at der skal startes en ny sag op, der skal
ansøges om en ny samværsordning, eller der skal anlægges en eller flere retssager i det
familieretslige system. Det kan barnet eller den unge ikke gøre selv, og for den mor eller far, som
har oplevet den ultimativ mistillid fra systemet, at få en samværsordning suspenderet eller
stoppet af det familieretslige system, der kan kræfterne, ressourcerne og tilliden være opbrugt.
De mødre eller fædre, som ikke har overskud, ressourcer eller ikke ønsker pga. mistillid til
systemet at starte nye konfliktskabende sagsforløb eller retssager op, de er ikke nødvendigvis
dårlige forældre. Det er ofte gode og velfungerende forældre, der bor sammen med biologiske
søskende til det barn/de børn eller den unge/de unge, som de er afskåret fra at se, og de er iøvrigt
velfungerende samfundsborgere og i beskæftigelse.
De afskårne forældre elsker deres børn, også det barn, også det unge menneske, også de børn,
også de unge mennesker, som det familieretslige system har afskåret dem fra at se i det daglige.
Tilbage er barnet, den unge, de børn eller de unge, som er afskåret fra deres mor eller far samt
evt. biologiske søskende. Det er hårdt psykisk at være det barn eller det unge menneske. Barnet
eller den unge ønsker ikke at tage kontakt til det familieretslige system, fordi det har opdaget, at
her adskiller man mor eller far fra barnet / den unge. Familieretshuset og samværsordninger
betragtes som noget negativt. For det udsatte barn kan det på sigt give psykiske udfordringer.
Konklusion:
børn og unge, som får deres samværsresolution suspenderet eller stoppet, de er mere
udsatte for at pådrage sig psykiske udfordringer som følge af sagsbehandlingen i det familierets-
lige system. Det familieretslige system og kommunerne svigter denne gruppe af børn og unge.
1
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0113.png
Nedenstående 3 spørgsmål er stillet til ministeren, men er endnu ikke besvaret af ministeren:
Spørgsmål A3:
Hvilket indtryk gør det på ministeren, at børn og unge under deres ministertid
udvikler behandlingskrævende psykiske sygdom som følge af det familieretslige systems
håndtering af barnets eller den unges samværssag?
Spørgsmål A4:
Hvilket indtryk gør det på ministeren, at det familieretslige system, som de bl.a. har
det politiske ansvar for, tilsyneladende træffer afgørelser og laver sagsbehandling, hvor der ikke
efterfølgende følges op på, hvordan barnet eller den unge har det psykisk/helbredsmæssigt efter
barnets eller den unges samvær er blevet reduceret meget kraftigt, suspenderet eller stoppet af
det familieretslige system?
Spørgsmål A5:
Hvilket indtryk gør det på ministeren, at nogle børn og unge tilsyneladende
kommer i klemme i det familieretslige system, og udviklet behandlingskrævende psykisk sygdom
som følge af manglende kontakt og relation til den forælder, som barnet eller den unge ikke
længere har samvær med?
Nedenfor gennemgås tidligere spørgsmål og svar,
hvor Social- og ældreministeren og ministerens
departement har haft mulighed for at rette evt. misforståelser i spørgsmål-svar-
processen. Spørgsmål tager afsæt i udsagn fra vicedirektør i Familieretshuset Jacob Buch.
Opfølgning på hvor lang en periode skal et barn/en ung og en samværsforælder ikke skal se
hinanden
Til spørgsmålet om, hvorvidt det er i barnets tarv at miste den ene forælder, skriver vicedirektør
i Familieretshuset Jacob Buch i et skriftligt svar til B.T. den 8. juni 2021:
»Hvis forældrenes konflikt er så voldsom, og de ikke selv formår at skærme barnet tilstrækkeligt mod
deres konflikter, kan nogle børn eksempelvis begynde at udvikle selvskadende adfærd, og det kan gå ud
over barnets skolegang. I disse tilfælde kan vi, for at skabe ro omkring barnet, beslutte, at den ene
forælder for en periode ikke skal se sit barn,«
lyder det fra vicedirektøren ifølge
BT,
Kilde:
https://www.bt.dk/samfund/advokater-og-organisationer-i-opraab-
familieretshuset-fejler-paa-alle-punkter
Den 31. august stilles nedenstående 4 spørgsmål til minister Astrid Krag om børns/unges
psykiske velfærd ved suspendering af samvær, den 7. september 2021 modtages delvis svar:
Spørgsmål 1: Hvor lang tid skal den periode efter ministerens opfattelse være, hvor et barn og
en samværsforælder ikke skal se hinanden, være (jf. udtalelse fra Jacob Buch)?
2
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0114.png
Hertil svarer minister Astrid Krag i svar af 07.09.21:
”Ministeriet kan oplyse, at afgørelser efter forældreansvarsloven træffes ud fra hensynet til barnets bedste.
En afgørelse om samvær skal således altid afspejle den løsning, der konkret vurderes at være bedst for det
enkelte barn ud fra en helhedsvurdering af barnets samlede situation, herunder hensynet til barnets trivsel.
Det er ikke muligt at fastlægge generelle retningslinjer for, hvad der er bedst for børn i konkrete sager,
herunder heller ikke hvor længe kontakten mellem et barn og en forælder eventuelt bør afskæres. Under en
sag om forældremyndighed, om barnets bopæl, om samvær eller om anden kontakt kan der efter
anmodning træffes afgørelse om midlertidigt samvær eller om anden kontakt. Den midlertidige afgørelse
gælder, til der er truffet endelig afgørelse om forældremyndighed, om barnets bopæl eller om samvær. I
sager hvor der er truffet endelig afgørelse i Familieretshuset eller i familieretten, kan en forælder ansøge om
samvær på et senere tidspunkt, hvis forholdene i sagen har forandret sig.
Hvis den, der anmoder om ændring af samvær, ikke kan påvise, at der foreligger væsentligt forandrede
forhold, eller at det fastsatte eller aftalte samvær ikke er til barnets bedste, kan anmodningen afvises.
Dette gælder også sager, der er afgjort i det tidligere Statsforvaltningen. ”
Spørgsmål 2: Hvilken myndighed har ansvar for at tage barnets samværssag op med jævne
mellemrum, så det sikres, at suspenderingen af et samvær ikke medføre udvikling af psykisk
sygdom hos barnet eller den unge under 18 år?
Der ses ikke noget svar fra minister Astrid Krag på dette spørgsmål i svarbrev af 07.09.21.
Spørgsmål stilles derfor på ny til Social- og ældreminister Astrid Krag den 07.09.21:
Spørgsmål A1:
Hvilken myndighed har ansvar for at tage barnets samværssag op med jævne
mellemrum, så det sikres, at suspenderingen af et samvær ikke medføre udvikling af psykisk
sygdom hos barnet eller den unge under 18 år?
Hertil svarer minister Astrid Krag i svar af 24.09.21 (15.09.21), at:
”
Du spørger i din henvendelse, hvilken myndighed der har ansvar for at tage barnets samværssag op med
jævne mellemrum. Myndighederne på det familieretlige område handler kun efter ansøgning og ikke af
egen drift, som det fx er tilfældet på det socialretlige område. Som oplyst i vores svar til dig d. 7.
september 2021 gælder det, at i sager, hvor der er truffet endelig afgørelse i Familieretshuset eller i
familieretten, kan en forælder ansøge om samvær på et senere tidspunkt, hvis forholdene i sagen har
forandret sig. Hvis den, der anmoder om ændring af samvær, ikke kan påvise, at der foreligger væsentligt
forandrede forhold, eller at det fastsatte eller aftalte samvær ikke er til barnets bedste, kan anmodningen
afvises. Dette gælder også sager, der er afgjort i det tidligere
Statsforvaltningen.”
Der ses ikke noget svar fra minister Astrid Krag på dette spørgsmål i svarbrev af 24.09.21
(15.09.21) om, hvem der tager sig af barnet, hvis suspenderingen af et samvær medføre
udvikling af psykisk sygdom hos barnet eller den unge under 18 år.
Det antages derfor, at ministeren er enig i, at det ikke er det familieretslige systems opgave at
udøvet sagsbehandling, fx suspendering eller stop af et barns samvær, der kan have den
konsekvens, at det medfører udvikling af psykisk sygdom hos barnet eller den unge under 18
år. Psykisk sygdom kan som bekendt have fatale konsekvenser for barnet eller den unge.
3
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0115.png
Spørgsmål 3: Hvem har konkret ansvaret for at gennemgå de mange sager om suspendering af
samvær, der skete de sidste to år af Statsforvaltningens levetid (1. april 2017 til 31. marts
2019)?
Der ses ikke noget svar fra minister Astrid Krag på dette spørgsmål i svarbrev af 07.09.21.
Spørgsmål stilles derfor på ny til Social- og ældreminister Astrid Krag:
Spørgsmål A2:
Hvem har konkret ansvaret for at gennemgå de mange sager om suspendering
af samvær, der skete de sidste to år af Statsforvaltningens levetid (1. april 2017 til 31. marts
2019)?
Hertil svarer minister Astrid Krag i svar af 24.09.21 (15.09.21), at:
”Du spørger desuden, hvem der har ansvaret for at genoptage sager, hvor det tidligere Statsforvaltningen
har truffet afgørelse om suspension af samvær. Som oplyst i vores svar d. 7. september 2021 gælder det, at
under en sag om forældremyndighed, om barnets bopæl, om samvær eller om anden kontakt kan der efter
anmodning træffes afgørelse om midlertidigt samvær eller om anden kontakt. Der kan også træffes
afgørelse om suspension af samvær. Den midlertidige afgørelse gælder, til der er truffet endelig afgørelse
eller indgået aftale om forældremyndighed, om barnets bopæl eller om samvær.”
Social- og ældreminister gøres bekendt med:
Som ansvarlige minister gøres du bekendt med, jf. dit eget svar, at der antagelig ikke er nogen
i Social- og ældreministeriet, som har ansvaret for eller som tager ansvar for at gennemgå de
mange sager om suspendering af samvær eller stop af samvær, dvs. §6 sager, som på
tvivlsomme grundlag skete de sidste to år af Statsforvaltningens levetid (1. april 2017 til 31.
marts 2019). Det er problematisk for de børn og unge, som her har mistet en mor, en far eller
biologiske søskende. Det gør dem mere socialt udsatte end tvangsfjernede børn og unge.
Videre oplyses det Social- og ældreminister Astrid Krag til sammenligning, at nogle
kommuner formodentlig har procedurer for, at kommunen automatisk genoptager sager
hvert halve eller hele år, hvor børn ufrivilligt er blevet tvangsfjernet fra forældre eller fra en
forælder af kommunen med henblik på hjemsendelse til deres forældre / forælder.
Det antages, at suspendering og stop af barnet samvær er et lige så stort indgreb i barnets og
den unges relation og tilknytning til dets forælder eller forældre, som ved en tvangsfjernelse.
Social- og ældreministeren oplyses også om, at Ankestyrelsen for nogle år siden i en
tilsynsrapport med
”Statsforvaltningen”
konstaterede, at det erfaringsmæssigt er meget
vanskeligt for et barn eller en ung at genoptage kontakten til en forælder, når først et fast
samvær er brudt, og der ikke har været kontakt i en periode.
Konsekvensen af det indgreb, som
vicedirektør i Familieretshuset Jacob Buch beskriver, og
som Familieretshuset selv har bekræftet fortsat praktiseres i Familieretshuset, er, at børn og
unge i en tidlig alder kan miste en forælder for altid, fordi barnets relation og tilknytning til
dets mor eller far forstyrres eller ødelægges så meget, at kontakten og relation ikke er mulig
at genskabe på et senere tidspunkt. Hertil kommer en general mistillid til systemet.
Ministerens svar på spørgsmål 1 synes derfor i denne sammenhæng af teoretisk juridisk
karakter, idet der ikke gives svar på konsekvensen for barnets eller den unges velfærd og
psykiske helbred og udvikling, såfremt en forældre relation vedbliver med at være afbrudt.
4
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0116.png
Spørgsmål 3: Hvor mange børn og unge har udviklet behandlingskrævende psykiske sygdom
som følge af det familieretslige systems suspendering af barnets samvær de sidste 4 år?
Hertil svarer minister Astrid Krag i svar af 07.09.21:
”Social-
og Ældreministeriet er ikke bekendt med, at der føres statistik over helbredmæssige
oplysninger for børn, hvis forældre har fået behandlet en uenighed i det familieretlige system. VIVE
udgav dog i 2017 rapporten Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og
risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager. I rapporten indgår en litteraturgennemgang af
forskning om ’højkonfliktsager’ og risikofaktorer for skilsmissebørns trivsel. Rapporten kan
læses på
VIVE’s hjemmeside.”
Opsummerende bemærkning på spørgsmål og svar
Fattigdom blandt børn og unge handler ikke bare om penge. Et barn og ung kan også være fattig
på sociale relationer eller manglende kontakt til en mor eller far eller biologiske søskende.
Der er i Danmark brug for en bred erkendelse af, hvad fattigdom blandt børn og unge er også på
det familieretslige område, hvor de mange negative konsekvenser for børn og unge af at miste
kontakten til en mor eller far eller biologiske søskende i dag ikke i tilstrækkelig grad håndteres.
Det som burde ske i et bredt samarbejde om at ændre de vilkår og rammer, som mange børn og
unge fra samlivsramte familier hvert år havnet, det sker ikke.
Forældre får ikke hjælpe til at håndtere konflikter, de får ikke børnesagkyndig rådgivning,
kontaktbevarende samvær nægte, klagesag sendes ikke loyalt videre, inhabilitetssager osv.
Det er ikke børn fra samlivsramte familiers skyld, at de mister kontakten til en mor eller far eller
biologiske søskende, fordi det familieretslige system fjerner deres samvær på et retsligt spinkelt
grundlag. Det er systemet og dets processer som fejler, og det kræver politiske ændringer.
Notat udarbejdet af Søren Brønchenburg, Frederiksberg C.
5
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0117.png
-- AKT 901949 -- BILAG 4 -- [ Høringssvar - bilag 3 - 2024.08.21 ] --
Bilag 3
Efterværn
FNs børnekonvention
“Stater skal indføre formelle processer med strenge proceduremæssige garantier, designet til
at vurdere og afgøre barnets bedste interesser for beslutninger, der berører barnet, herunder
mekanismer til evaluering af resultaterne. Stater skal udvikle gennemsigtige og objektive
processer for alle beslutninger truffet af lovgivere, dommere eller administrative myndigheder,
især på områder, der direkte påvirker barnet eller børnene.”
Denne forpligtigelse løftet den danske stat ikke på det familieretslige område. I stedet er det
en forælder der skal sandsynliggøre barnets ønske om ændringer eller påvise at barnet har
udviklet tegn på mistrivsel. Men ikke alle børn er udadreagerende – i stedet er reaktionerne
indadvendte og dermed langt vanskelige at få øje på. Barnet kan også give udtryk for ønske om
mere tid sammen med den anden forælder, hvilket kan placere det i en loyalitetskonflikt, som
kan forstærkes af erfaringer fra tidligere familieretlige forløb og derfor fraholde barnet i at
fremsætte sit ønske.
I stedet fastholder staten forældrene i et konfliktmønster eller efterlader barnet i en situation
med mistrivsel.
Kilder
FNs Børnekomite - General comment No. 14 (2013)
https://docstore.ohchr.org/SelfServices/FilesHandler.ashx?enc=6QkG1d%2FPPRiCAqhKb7yh
sqIkirKQZLK2M58RF%2F5F0vEAXPu5AtSWvliDPBvwUDNUfn%2FyTqF7YxZy%2Bkauw11KClJiE
%2BuI1sW0TSbyFK1MxqSP2oMlMyVrOBPKcB3Yl%2FMB
(2015) Børnerådet, Børneindblik 3/16
https://www.boerneraadet.dk/vores-viden/2016/materialer/boerneindblik-316-7-ud-af-10-
unge-savner-den-foraelder-de-ikke-bor-hos/
(2024) Delebarnets Vilkår
https://delebarnetsvilkaar.dk/eftervaern/
https://delebarnetsvilkaar.dk/vive-om-boerneinddragelse-dokumenteres-overtraedelse-af-
fns-boernekonvention/
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0118.png
-- AKT 900635 -- BILAG 1 --
--
Analysis of Denmark
Parental Responsibility
--
] --
901915
24
[
[ Amicus Analysis of
Proposed Legislation ]
Act
Amicus Analysis & Recommendations for Denmark Legislative Proposal to Amend the
Parental Responsibility Act
C.A. Childress, Psy.D.
Foundation for Comments:
I am offering my analysis of the proposed amendments to Denmark’s Parental
Responsibilities Act from the following professional background: I am a licensed clinical
psychologist and consultant to the family courts regarding post-divorce custody conflict
(drcachildress-consulting.com). My consultation surrounding post-divorce custody conflict is
based on six domains of specialized professional expertise supported by my vita (Appendix 1):
•
•
•
•
•
•
Attachment pathology
Delusional thought disorders
Family systems therapy
Child abuse & complex trauma
Factitious disorder imposed on another
Court-involved custody conflict
When providing analysis of material in court-involved custody cases, I begin my
review by conducting a line-by-line analysis of the material based on the application of the
established scientific and professional knowledge of clinical psychology. These notes then
serve as the foundation for my subsequent opinions in my overall Analysis report. My line-
by-line notes for the Denmark proposed legislative initiative are attached separately as
Appendix 2 as the foundations for my opinions contained in this Analysis report.
Based on my review of the proposed legislative initiative for the family courts in
Denmark, I'm offering the following analysis and recommendations:
Goals of Legislation:
The expressed goals of the legislative initiative are:
1.
Best Interests of the Child:
The legislation wishes to support the child’s “best interests” through the legal
system’s response to post-divorce custody conflict.
From Proposal: “The parties want to maintain the family law reform's focus on the
best interests of the child and the child's well-being in break-up situations.”
Best Interests in Clinical Psychology:
It is always in the child’s best interests to fix
the problem in the family. It is always in the child’s best interests to restore healthy
and normal-range attachment bonds of love and affection throughout the family. It is
always in the child’s best interests to receive an accurate diagnosis and effective
treatment for whatever the problem is.
1
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2.
Promote Bonding to Both Parents:
The child’s attachment bonding with both parents is valued, and the goal of the
legislation is to support the child’s healthy attachment bonds with both parents
following divorce.
From Proposal: “The agreement must thus strengthen the child's right to both parents
and emphasize the parents' responsibility to shield the child from their conflicts.”
3.
Resolve Pathological Parenting:
The legislation seeks to identify and resolve pathological parenting and child abuse
within the family (described using euphemisms for child psychological abuse of
“parental alienation” and “collaborative harassment”).
From Proposal: “Therefore collaborative harassment, including parental alienation,
in parental responsibility cases must be stopped to a greater extent than today and
in the most pronounced cases, where this is in the best interest of the child, have a
consequence for the parent who prevents the child's contact with the other parent
through persistent groundless harassment.”
While praiseworthy and commendable, the proposed approach is problematic
because of its poor professional-level foundations. The proposed approach to strengthening
child protections in the family courts is not likely to be successful because its professional-
level foundations are flawed. The Denmark proposal relies on euphemisms for child abuse
of made-up pathology labels (“parental alienation” and “collaborative harassment”) that
hide the child abuse from view, hide the child abuse from the court’s understanding, and
prevent effective intervention for the child abuse. When child abuse is a considered
diagnosis, as it is whenever a child rejects a parent, euphemisms of made-up pathology
labels should NEVER be used.
•
•
•
•
It is not “inappropriate affection” – it is child sexual abuse.
It is not “overly harsh discipline” – it is child physical abuse
It is not “lax supervision” – it is child neglect
It is not “parental alienation”; it is not “collaborative harassment” – it is child
psychological abuse
Grounding solutions in the established scientific and professional knowledge from
professional psychology will resolve the pathology in the family courts to the child’s benefit.
Approaches based on euphemisms of made-up pathology labels, however, will not.
Throughout healthcare, diagnosis guides treatment. Effective treatment of the family
pathology will require an accurate professional-level diagnosis.
The application of established scientific and professional knowledge of the
discipline as the bases for professional judgments is required by Standard 2.04 of the ethics
code for the American Psychological Association,
2
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2.04 Bases for Scientific and Professional Judgments
Psychologists' work is based upon established scientific and professional knowledge
of the discipline.
The established scientific and professional knowledge of the discipline required for
application as the bases for professional judgments is:
•
•
•
•
•
•
•
Attachment pathology - Bowlby & others
Family systems therapy - Minuchin & others
Child abuse and complex trauma – van der Kolk & others
Personality disorder pathology - Beck & others
Child Development – Tronick & others
Psychological control – Barber & others
The DSM-5 & ICD-11 diagnostic systems - American Psychiatric Association &
World Health Organization
Professional Level Practice:
The term “parental alienation” is NOT a defined professional construct in clinical
psychology and the use of that term in a professional capacity represents the spread of
medical-psychiatric-psychological misinformation to the general public and is in violation
of Standard 2.04 Bases for Scientific and Professional Judgments of the American
Psychological Association ethics code. The made-up pathology label of “parental alienation”
is a euphemism for child psychological abuse.
The only cause of severe attachment pathology (i.e., a child rejecting a parent) is
child abuse range parenting by one parent or the other.
Targeted Parent Abusive:
Either the targeted parent is abusing the child in some
way, thereby creating the child’s attachment pathology toward that parent (a 2-
person attribution of causality),
Allied Parent Abusive:
Or the allied parent is psychologically abusing the child by
creating a shared (induced) persecutory delusion and false (factious) attachment
pathology in the child for secondary gain to the allied parent (a 3-person triangle
attribution of causality).
The potential secondary gain (rewards) to the allied parent for creating false
pathology in the child include:
•
Manipulating the Court:
The allied parent seeks to manipulate the court’s
decisions regarding child custody in their favor by creating false pathology in
the child (i.e., deceiving the court regarding the parenting of the other parent
by creating factitious attachment pathology in the child),
3
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
•
Spousal Abuse:
The allied parent seeks to emotionally, psychologically, and
financially abuse the targeted parent using the child, the child's induced
pathology, and the legal system as the spousal abuse weapons,
Regulatory Object:
The pathological parent seeks to use the child as a
‘regulatory
object’
to meet the parent’s own emotional and psychological needs,
•
The term “parental alienation” is a poorly defined construct that is used by the
general public (due to professional misinformation) to refer to a type of pathology in the
family courts – i.e., the creation of a shared (induced) persecutory delusion and false
(factitious) attachment pathology in the child by the pathogenic parenting of a narcissistic-
borderline-dark personality parent. The accurate professional-level term for “parental
alienation” is child psychological abuse (DSM-5 V995.51; ICD-11 QE82). The professional
level diagnosis for the family pathology described by the general public as “parental
alienation” is the following:
Persecutory Delusion (shared/induced)
•
•
DSM-5 297.1 Delusional Disorder (shared); persecutory type
ICD-11 6A24.Z Delusional disorder, unspecified
MB26.07 Persecutory delusion
Factitious Disorder Imposed on Another (FDIA)
•
•
DSM-5 300.19 Factitious Disorder Imposed on Another
ICD-11 6D51 Factitious Disorder Imposed on Another
Child Psychological Abuse
•
•
DSM-5 V995.51 Child Psychological Abuse
ICD-11 QE82 Personal History of Psychological Child Abuse
Rule-Out (R/O) Spousal Psychological Abuse (of targeted parent)
•
•
Rule-Out: V995.82 Spouse or Partner Abuse, Psychological (of the targeted
parent by the allied parent using the child as the weapon).
Rule-Out: QE51.1 History of Spouse or Partner Violence (of the targeted
parent by the allied parent using the child as the weapon).
Factitious Disorder Imposed on Another
The ICD-11 describes the diagnostic criteria for Factitious Disorder Imposed on
Another (ICD-11 6D51; DSM-5 300.19),
From ICD-11:
“Factitious disorder imposed on another is characterised by feigning,
falsifying, or inducing medical, psychological, or behavioural signs and symptoms or
injury in another person, most commonly a child dependent, associated with
identified deception.”
4
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
The allied parent in the family court pathology induces psychological and behavioral
signs and symptoms in the dependent child for secondary gain
of manipulating the court’s
decisions regarding custody by deceiving the court regarding the parenting of the targeted
parent. The allied parent presents the child to mental health professionals and to the court
as being injured by the parenting practices of the targeted parent, and as having an
impaired relationship with the targeted parent based on the child’s induced signs,
symptoms, and supposed injuries.
From ICD-11:
“The individual seeks treatment for the other person or otherwise
presents him or her as ill, injured, or impaired based on the feigned, falsified, or
induced signs, symptoms, or injuries.”
The pathology in the family courts represents a false, artificially created, factitious.
attachment pathology imposed on the child for secondary gain to the pathological allied
parent. Pathogenic parenting that creates severe psychiatric and attachment pathology in
the child for secondary gain to the parent of meeting that parent’s own emotional and
psychological needs represents a diagnosis of child psychological abuse (DSM-5 V995.51;
ICD-11 QE82.2). The ICD-11 provides the following definition for a diagnosis of child
psychological abuse:
From ICD-11 QE82.2:
"Description. Personal history of non-accidental verbal or
symbolic act that results in significant psychological harm. This category is applied
to the victim of the maltreatment, not the perpetrator."
The distorted and pathogenic parenting of the allied parent inducing a persecutory
delusion in the child that then destroys the child's attachment bond to the other parent (i.e., a
factitious attachment pathology imposed on the child) represents a non-accidental verbal and
symbolic act by the allied parent that results in significant psychological harm to the child.
To effectively solve the child abuse pathology in the family courts will require
professional-level mental health services for the child and family based on an accurate
diagnosis. The treatment for child abuse by the targeted parent is entirely different than the
treatment for child psychological abuse by the allied parent. The court’s decisions
surrounding child custody conflict will be substantially improved with an accurate
diagnosis from professional psychology regarding the cause of the child’s severe
attachment pathology.
Persecutory Delusion
Divorce involves the rejection and perceived abandonment of the spousal
attachment figure. These are significantly triggering vulnerabilities for both narcissistic
and borderline personality pathology in a spouse/parent. The inherent rejection of the
divorce can trigger narcissistic pathology into more complete display, and the loss of the
spousal attachment figure can provoke prominent abandonment fears in borderline
personality pathology of a spouse/parent. Both narcissistic and borderline personality
pathology are known to collapse into persecutory thought disorders under stress (Millon,
2011, Barnow et al., 2019).
5
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0123.png
From Millon:
“Under conditions of unrelieved adversity and failure, narcissists may
decompensate into paranoid disorders. Owing to their excessive use of fantasy
mechanisms, they are disposed to misinterpret events and to construct delusional
beliefs. Unwilling to accept constraints on their independence and unable to accept
the viewpoints of others, narcissists may isolate themselves from the corrective
effects of shared thinking. Alone, they may ruminate and weave their beliefs into a
network of fanciful and totally invalid suspicions. Among narcissists, delusions often
take form after a serious challenge or setback has upset their image of superiority
and omnipotence. They tend to exhibit compensatory grandiosity and jealousy
delusions in which they reconstruct reality to match the image they are unable or
unwilling to give up. Delusional systems may also develop as a result of having felt
betrayed and humiliated. Here we may see the rapid unfolding of persecutory
delusions and an arrogant grandiosity characterized by verbal attacks and
bombast.” (p. 407-408).
1
From Barnow et al:
“This review reveals that psychotic symptoms in BPD patients
may not predict the development of a psychotic disorder but are often permanent
and severe and need careful consideration by clinicians. Therefore, adequate
diagnosis and treatment of psychotic symptoms in BPD patients is emphasized... In
conclusion, we therefore suggest that it is not a cognitive developmental deficit but
rather a tendency to construe interpersonal relations as malevolent that
characterizes BPD, and this may be
shared with certain psychotic disorders.” (p.
186-187)
2
The American Psychiatric Association provides the definition of a persecutory
delusion:
From the APA:
“Persecutory Type: delusions that the person (or someone to whom
the person is close) is being malevolently treated in some way.” (American
Psychiatric Association, 2000)
The American Psychiatric Association also indicates that a shared (induced)
persecutory delusion can especially occur in family situations, in which children within the
family adopt the parent’s delusional beliefs to varying degrees.
From the APA:
“Usually the primary case in Shared Psychotic Disorder is dominant
in the relationship and gradually imposes the delusional system on the more passive
and initially healthy second person… Although most commonly seen in relationships
of only two people, Shared Psychotic Disorder can occur in larger number of
individuals, especially in family situations in which the parent is the primary case
Millon. T. (2011).
Disorders of personality: introducing a DSM/ICD spectrum from normal
to abnormal. Hoboken: Wiley.
1
Barnow, S., Arens, E. A., Sieswerda, S., Dinu-Biringer, R., Spitzer, C., Lang, S., et al (2010).
Borderline personality disorder and psychosis: a review. Current Psychiatry Reports,
12,186-195
2
6
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0124.png
and the children, sometimes to varying degrees, adopt the parent’s delusional
beliefs.” (American Psychiatric Association, 2000)
Writing in the journal,
Family Court Review,
Walters & Friedlander (2016)
3
describe
the persecutory delusion that is present in the family courts.
From Walters & Friedlander:
“In some RRD families [resist-refuse dynamic], a
parent’s underlying encapsulated delusion about the other parent is at the root of
the intractability (cf. Johnston & Campbell, 1988, p. 53ff; Childress, 2013). An
encapsulated delusion is a fixed, circumscribed belief that persists over time and is
not altered by evidence of the inaccuracy of the belief.” (Walters & Friedlander, 2016,
p. 426)
From Walters & Friedlander:
“When alienation is the predominant factor in the
RRD [resist-refuse dynamic}, the theme of the favored parent’s fixed delusion often is
that the rejected parent is sexually, physically, and/or emotionally abusing the child.
The child may come to share the parent’s encapsulated delusion and to regard the
beliefs as his/her own (cf. Childress, 2013).” (Walters & Friedlander, 2016, p. 426)
The assessment for a possible delusional thought disorder is a mental status exam of
thought and perception as described by Martin (1990),
4
From Martin:
“Thought and Perception. The inability to process information
correctly is part of the definition of psychotic thinking. How the patient perceives
and responds to stimuli is therefore a critical psychiatric assessment. Does the
patient harbor realistic concerns, or are these concerns elevated to the level of
irrational fear? Is the patient responding in exaggerated fashion to actual events, or
is there no discernible basis in reality for the patient's beliefs or behavior?”
Martin also indicates that the mental status exam of thought and perception is “one
of the most difficult” and requires “considerable experience” to administer, and that the
involved professionals will often seek consultation regarding the diagnostic assessment of
delusional thought disorders.
From Martin:
“Of all portions of the mental status examination, the evaluation of a
potential thought disorder is one of the most difficult and requires considerable
experience. The primary-care physician will frequently desire formal psychiatric
consultation in patients exhibiting such disorders.”
Walters, M. G., & Friedlander, S. (2016). When a child rejects a parent: Working with the
intractable resist/refuse dynamic.
Family Court Review, 54(3),
424–445
3
Martin DC. The Mental Status Examination. In: Walker HK, Hall WD, Hurst JW, editors.
Clinical Methods: The History, Physical, and Laboratory Examinations. 3rd edition. Boston:
Butterworths; 1990. Chapter 207. Available from:
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK320/
4
7
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
Dangerous Pathology & Risk Assessment:
There are three types of dangerous pathology that activate a mental health
professional’s duty to protect obligations, 1) suicide, 2) homicide, and 3) abuse (child,
spousal, and elder abuse). Whenever a mental health professional encounters any of these
three types of dangerous pathology (suicide, homicide, or abuse), professional duty to
protect obligations are activated and a proper risk assessment needs to be conducted for
the type of danger involved, such as a suicide risk assessment when the client expresses
suicidal thoughts (i.e., an assessment of prior history, current plan, recent loss, means, etc.),
or a risk assessment for possible spousal abuse when that is the concern.
The clinical concern surrounding severe attachment pathology displayed by the
child is child abuse range parenting by one parent or the othe, and all mental health
professionals have duty to protect obligations,
From Wikipedia Duty to Protect:
“In medical law and medical ethics, the duty to
protect is the responsibility of a mental health professional to protect patients and
others from foreseeable harm.”
Failure to conduct a proper risk assessment for a dangerous pathology when a risk
assessment is warranted by the symptom features and context may represent negligent
professional practice.
Cornell Law School Definition of Negligence:
“Negligence is a failure to behave
with the level of care that someone of ordinary prudence would have exercised
under the same circumstances. The behavior usually consists of actions, but can also
consist of omissions when there is some duty to act.”
Since the only cause of severe attachment pathology (a child rejecting a parent, a
directional change in a primary motivational system) is child abuse range parenting by one
parent or the other (i.e., either a true attachment pathology caused by the abusive
parenting of the targeted parent, or a factitious attachment pathology caused by the
pathogenic parenting of the allied parent), a proper risk assessment for child abuse needs
to be conducted to the appropriate differential diagnoses for each parent in ALL court-
involved custody conflict involving severe attachment pathology displayed by the child (see
Appendix 3: Diagnostic Questions to be Answered).
Attachment Pathology:
A child rejecting a parent is an attachment pathology, a pathology (problem) in the
love and bonding system of the brain. The attachment system develops its patterns of
expectations in childhood that it uses in governing all aspects of love and bonding
throughout the lifespan, including grief and loss.
From Bowlby:
“No variables, it is held, have more far-reaching
effects on personality
development than have a child’s experiences within his family: for, starting during
the first months of his relations with his mother figure, and extending through the
years of childhood and adolescence in his relations with both parents, he builds up
8
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0126.png
working models of how attachment figures are likely to behave towards him in any of
a variety of situations; and on those models are based all his expectations, and
therefore all his plans for the rest of his life.” (Bowlby, 1973, p. 369).
5
The attachment system is a primary motivational system of the brain, and all
motivational systems (eating, pain, pleasure, sex, attachment) motivate toward a direction
(unlike regulatory systems that can go either
up-or-down). Motivational systems always
have direction.
As a primary motivational system, the
attachment system ALWAYS motivates the
child to form an attached bond to the parent,
because the other motivational direction is
death by starvation and predation. That is the
evolutionary origins of a primary
motivational system for attachment bonding to parents.
From Bretherton:
“The ultimate functions of behavioral systems controlling
attachment, parenting, mating, feeding, and exploration are survival and
procreation.” (Bretherton, 1992, p. 766)
6
The attachment system is a “goal-corrected” motivational system, meaning that
it
always seeks the goal of forming an attached
bond to the parent. In response to problematic
parenting, the attachment system changes how
it tries to bond to the parent, but it always tries
to bond because the other motivational
direction is death. The various adaptations to
problematic parenting are
called “insecure
attachments” and display
characteristic
patterns and features.
A child rejecting a parent represents a severe attachment pathology involving a
directional change
in a primary motivational system of the brain. Rejecting a parent is an
extremely aberrant child behavior and is ONLY caused by child abuse range parenting by
one parent or the other. Less severely problematic parenting creates an “insecure
attachment” that
MORE strongly motivates the child to bond to the problematic parent.
The only cause for a directional change in a primary motivational system of the
brain is child abuse range parenting. Either the targeted-rejected parent is abusively
maltreating the child in some way, creating authentic attachment pathology with that
5
6
Bowlby, J. (1973). Attachment and loss: Vol. 2. Separation: Anxiety and anger. NY: Basic.
Bretherton, I. (1992). The origins of attachment theory: John Bowlby and Mary Ainsworth.
Developmental Psychology,
1992, 28, 759-775.
9
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0127.png
parent, or the allied parent is psychologically abusing the child by creating a false
(factitious) attachment pathology in the child for secondary gain to the allied parent.
In all cases of severe attachment pathology surrounding court-involved custody
conflict, a proper risk assessment for child abuse needs to be conducted to the appropriate
differential diagnoses for each parent.
Family Systems Pathology
The domain of family systems therapy (Bowen, Minuchin, Haley, Madanes, Satir) is
one of the four primary schools of psychotherapy, and family systems therapy is the
appropriate school of psychotherapy to apply to understanding and treating families. The
family systems pathology of concern surrounding high-conflict custody litigation is the
possible
triangulation
of the child into the spousal conflict through a
cross-generational
coalition
with the allied parent against the targeted parent, resulting in an
emotional cutoff
in the child's attachment bond to the targeted parent.
This family relationship pattern is depicted in a Structural family diagram from
Minuchin and Nichols (1993).
7
This diagram depicts a cross-generational coalition of a
father and son against the mother, resulting in an
inverted hierarchy and emotional cutoff in the
child’s attachment bond to the mother.
Triangulation
The term
triangulation
refers to the child
being placed in the middle of the spousal conflict,
which then turns the two-person spousal conflict
into a three-person triangle of conflict involving
the child. The triangular pattern of family
relationships is clearly evident in the Minuchin-Nichols diagram. The Bowen Center for
Minuchin. S. & Nichols, M.P. (1993). Family healing: Strategies for hope and understanding.
New York: Touchstone.
7
10
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0128.png
Study of the Family
8
describes the construct of triangles within families.
From Bowen Center:
“A triangle is a three-person
relationship system. It is
considered the building block or “molecule” of larger emotional systems because a
triangle is the smallest stable relationship system. A two-person system is unstable
because it tolerates little tension before involving a third person. A triangle can
contain much more tension without involving another person because the tension
can shift around three relationships. If the tension is too high for one triangle to
contain, it spreads to
a series of “interlocking” triangles”. Spreading the tension can
stabilize a system, but nothing is resolved.”
(Bowen Center for Study of the Family)
Cross-Generational Coalition
A
cross-generational coalition
is when a parent creates an alliance with the child
against the other spouse/parent. This coalition between the allied parent and child against
the other parent provides additional power to the allied parent in the spousal conflict (two
against one). However, a cross-generational coalition is also extremely damaging to the child
who is being used by one parent as a weapon against the other parent in the spousal conflict.
Cloe Madanes (2018),
9
the co-founder of Strategic family systems therapy, describes the
development of cross-generational coalitions within families,
From Madanes:
“Cross-Generational
Coalition. In most organizations, families, and
relationships, there is hierarchy: one person has more power and responsibility
than another. Whenever there is hierarchy, there is the possibility of cross-
generational coalitions. The husband and wife may argue over how the wife spends
money. At a certain point, the wife might enlist the older son into a coalition against
the husband. Mother and son may talk disparagingly about the father and to the
father, and secretly plot about how to
influence or deceive him. The wife’s coalition
with the son gives her power in relation to the husband and limits the husband’s
power over how she spends money. The wife now has an ally in her battle with her
husband, and the husband now runs the risk of
alienating his son.”
From Madanes:
“Cross-generational
coalitions take different forms in different
families (Madanes, 2009). The grandparent may side the grandchild against a
parent. An aunt might side with the niece against her mother. A husband might
join his mother against the wife. These alliances are most often covert and are
rarely expressed verbally. They involve painful conflicts that can continue for
years. Sometimes cross-generational coalitions are overt. A wife might confide
her marital problems to her child and in this way antagonize the child against
the father… This child may feel conflicted as a result, suffering because his or her
loyalties are divided.”
8
9
Bowen Center Triangles:
https://www.thebowencenter.org/triangles
Madanes, C. (2018). Changing relationships: Strategies for therapists and coaches. Phoenix, AZ:
Zeig, Tucker, & Theisen, Inc.
11
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0129.png
Jay Haley (1977),
10
the co-founder of the
Strategic
school of family systems therapy,
provides the professional definition of a cross-generational coalition:
From Haley:
“The people responding to each other in the triangle are not peers, but
one of them is of a different generation from the other two… In the process of their
interaction together, the person of one generation forms a coalition with the person
of the other generation
against his peer. By ‘coalition’ is meant a process of joint
action which is
against
the third person… The coalition between the two persons is
denied. That is, there is certain behavior which indicates a coalition which, when it
is queried, will
be denied as a coalition… In essence, the perverse triangle is one in
which the separation of generations is breached in a covert way. When this occurs
as a repetitive pattern, the system will be pathological.”
(p. 37)
Emotional Cutoff
The family systems construct of an
emotional cutoff
(Bowen, 1978; Titelman, 2003)
refers to any full-scale breach in a family bond.
The child’s loyalty to a pathological parent
in a cross-generational coalition against the other parent (Haley, 1977; Madanes, 2018)
leads to an emotional cutoff in the child’s attachment bond to the targeted parent. In the
Minuchin-Nichols structural family diagram, the emotional cutoff between the child and
parent is depicted as the broken bonding line between the child and the mother, while the
broken bonding line between the father and mother represents the divorce.
Inverted Hierarchy
An
inverted hierarchy
is when the child becomes over-empowered by the coalition
with the allied parent into an elevated position in the family hierarchy, above that of the
targeted parent, from which the child is empowered by the coalition with the allied parent
to judge the adequacy of the targeted parent as if the parent was the child and the child
was the parent.
Enmeshment
The term
enmeshment
refers to a parent’s psychological boundary dissolution with
the child (i.e., a fused psychological state), and the parent’s use of psychological control to
manipulate the child to the parent’s desired ends. The construct of enmeshed relationships
within families is described by Minuchin (1974),
11
From Minuchin:
“Enmeshment and disengagement refer to a transactional style, or
preference for a type of interaction, not to a qualitative difference between
functional and dysfunctional… Operations at the extremes, however, indicate areas
of possible pathology. A highly enmeshed subsystem of mother and children, for
example, can exclude father, who becomes disengaged in the extreme.” (p. 55).
Haley, J. (1977). Toward a theory of pathological systems. In P. Watzlawick & J. Weakland
(Eds.),
The interactional view
(pp. 31-48). New York: Norton.
10
11
Minuchin, S. (1974).
Families and Family Therapy.
Cambridge, MA: Harvard University Press.
12
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0130.png
Writing in the
Journal of Emotional Abuse,
Kerig (2005)
12
identifies the enmeshed
parent-child relationship as a psychological boundary dissolution between the parent and
child, and describes the impact of an enmeshed relationship with one parent on the child’s
relationship with the other parent,
From Kerig:
“Examination of the theoretical and empirical literatures suggests that
there are four distinguishable dimensions to the phenomenon of boundary
dissolution: role reversal, intrusiveness, enmeshment, and spousification.” (p. 8)
From Kerig:
“Enmeshment in one parent-child
relationship is often counterbalanced
by disengagement between the child and the other parent (Cowan & Cowan, 1990;
Jacobvitz, Riggs, & Johnson, 1999).” (p. 10)
Kerig also describes the association between generational boundary dissolution and
the emotional/psychological abuse of the child,
From Kerig:
“The
breakdown of appropriate generational boundaries between
parents and children significantly increases the risk for emotional abuse.” (p. 6)
Stone Buehler, and Barber (2002)
13
link the family systems constructs of
triangulation, cross-generational coalitions, and enmeshment, with parental psychological
control of the child.
Stone, Buehler, and Barber:
“The concept of triangles “describes the way any three
people relate to each other and involve others in emotional issues between them”
(Bowen, 1989, p. 306). In the anxiety-filled environment of conflict, a third person is
triangulated, either temporarily or permanently, to ease the anxious feelings of the
conflicting partners. By default, that third person is exposed to an anxiety-provoking
and disturbing atmosphere. For example, a child might become the scapegoat or
focus of attention, thereby transferring the tension from the marital dyad to the
parent-child dyad. Unresolved tension in the marital relationship might spill over to
the parent-child relationship through parents’
use of psychological control
as a way
of securing and maintaining a strong emotional alliance and level of support from
the child. As a consequence, the triangulated youth might feel pressured or obliged
to listen to or agree with one parents’
complaints against the other. The resulting
enmeshment and cross-generational coalition would exemplify parents’
use of
psychological control to coerce and maintain a parent-youth emotional alliance
against the other parent (Haley, 1976; Minuchin, 1974).” (p. 86-87).
Kerig, P.K. (2005). Revisiting the construct of boundary dissolution: A multidimensional
perspective.
Journal of Emotional Abuse,
5, 5-42.
12
Stone, G., Buehler, C., & Barber, B. K.. (2002) Interparental conflict, parental psychological
control, and youth problem behaviors. In B. K. Barber (Ed.), Intrusive parenting: How
psychological control affects children and adolescents. Washington, DC: American
Psychological Association.
13
13
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0131.png
Psychological Control
The means of inducing pathology in the child is through the
psychological control
of
the child by the allied parent. The psychological control of children by a pathological parent
(Barber, 2002)
14
is an established family relationship pattern in dysfunctional family
systems. Barber and Harmon (2002),
15
identify over 30 empirically validated scientific
studies that have established the construct of parental psychological control of children.
Barber and Harmon (2002) provide the following definition for the construct of parental
psychological control of the child,
From Barber & Harmon:
“Psychological control refers to parental behaviors
that are
intrusive and manipulative of children’s
thoughts, feelings, and attachment to parents.
These behaviors appear to be associated with disturbances in the psychoemotional
boundaries between the child and parent, and hence with the development of an
independent sense of self and identity.”
(p. 15)
Stone, Bueler, and Barber (2002)
16
describe the difference between parental
behavioral and psychological control of the child:
Stone, Buehler, & Barber:
“The central elements of psychological control are
intrusion into the child’s psychological world and self-definition
and parental
attempts to manipulate the child’s
thoughts and feelings through invoking guilt,
shame, and anxiety. Psychological control is distinguished from behavioral control
in that the parent attempts to control, through the use of criticism, dominance, and
anxiety or guilt induction, the youth’s
thoughts and feelings rather than the youth’s
behavior.” (p. 57)
Soenens and Vansteenkiste (2010)
17
describe the various methods used to achieve
parental psychological control of the child:
From Soenens and Vansteenkiste:
“Psychological
control can be expressed
through a variety of parental tactics, including (a) guilt-induction, which refers to
the use of guilt inducing strategies to pressure children to comply with a parental
request; (b) contingent love or love withdrawal, where parents make their
Barber, B. K. (Ed.) (2002). Intrusive parenting: How psychological control affects children
and adolescents. Washington, DC: American Psychological Association.
14
Barber, B. K. and Harmon, E. L. (2002). Violating the self: Parenting psychological control
of children and adolescents. In B. K. Barber (Ed.), Intrusive parenting (pp. 15-52).
Washington, DC: American Psychological Association.
15
Stone, G., Buehler, C., & Barber, B. K.. (2002) Interparental conflict, parental psychological
control, and youth problem behaviors. In B. K. Barber (Ed.), Intrusive parenting: How
psychological control affects children and adolescents. Washington, DC: American
Psychological Association.
16
Soenens, B., & Vansteenkiste, M. (2010). A theoretical upgrade of the concept of parental
psychological control: Proposing new insights on the basis of self-determination theory.
Developmental Review, 30, 74–99.
17
14
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0132.png
attention, interest, care, and love contingent upon the children’s
attainment of
parental standards; (c) instilling anxiety, which refers to the induction of anxiety to
make children comply with parental requests; and (d) invalidation of the child’s
perspective, which pertains to parental constraining of the child’s spontaneous
expression of thoughts and feelings.” (p.
75)
Barber and Harmon (2002) describe the scope of damage done to the child's
development as a result of parental psychological control of the child,
From Barber & Harmon:
“Numerous elements of the child’s self-in-relation-to-
parent have been discussed as being compromised by psychologically controlling
behaviors such as individuality (Goldin, 1969; Kurdek, et al., 1995; Litovsky &
Dusek, 1985; Schaefer, 1965a, 1965b, Steinberg, Lamborn, Dornbusch, & Darling,
1992); individuation (Barber et al., 1994; Barber & Shagle, 1992; Costanzo &
Woody, 1985; Goldin, 1969, Smetana, 1995; Steinberg & Silverberg, 1986;
Wakschlag, Chase-Landsdale & Brooks-Gunn, 1996 1996); independence (Grotevant
& Cooper, 1986; Hein & Lewko, 1994; Steinberg et al., 1994); degree of
psychological distance between parents and children (Barber et al., 1994); and
threatened attachment to parents (Barber, 1996; Becker, 1964).” (p. 25).
Dark Personalities
Dark personalities are a sub-clinical, yet highly malevolent, constellation of
personality characteristics. Dark personalities are present in the general population, and
dark personality variants will be represented in high-conflict custody litigation.
Three variants of dark personalities have been identified in the research literature
(Paulhus & Williams, 2002; Miller et al., 2010; Book et al., 2016),
18
the Dark Triad
(narcissism, psychopathy, Machiavellian manipulation), the Vulnerable Dark Triad
(vulnerable narcissism, psychopathy, borderline pathology), and the Dark Tetrad (add
sadism to the Dark Triad). Giammarco and Vernon (2014)
19
describe the core traits of the
Dark Triad,
Paulhus, D. L., & Williams, K. M. (2002). The dark triad of personality: Narcissism,
Machiavellianism, and psychopathy.
Journal of Research in Personality,
36, 556–563.
18
Miller, J.D., Dir, A., Gentile, B., Wilson, L., Pryor, L.R., and Campbell, W.K. (2010). Searching for
a Vulnerable Dark Triad: Comparing Factor 2 psychopathy, vulnerable narcissism, and
borderline personality disorder.
Journal of Personality,
78, 1529-1564.
Book, A., Visser, B.A., Blais, J., Hosker-Field, A., and Methot-Jones, T. (2016). Unpacking more
“evil”: What is at the core of the dark tetrad?
Personality and Individual Differences,
90, 269-
272.
Giammarco, E.A. and Vernon, P.A. (2014). Vengeance and the Dark Triad: The role of
empathy and perspective taking in trait forgivingness.
Personality and Individual
Differences,
67, 23–29
19
15
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0133.png
From Giammarco & Vernon:
“First cited by Paulhus and Williams (2002), the Dark
Triad refers to a set of three distinct but related antisocial personality traits:
Machiavellianism, narcissism, and psychopathy. Each of the Dark Triad traits is
associated with feelings of superiority and privilege. This, coupled with a lack of
remorse and empathy, often leads individuals high in these socially malevolent
traits to exploit others
for their own personal gain.” (p.
23)
A second dark personality triad, the Vulnerable Dark Triad, was subsequently
identified in the research (Miller et al., 2010). The traits of the Vulnerable Dark Triad are
described by Bonfá-Araujo & Schermer, 2023):
20
From Bonfá-Araujo & Schermer:
“The Vulnerable Dark Triad (VDT, i.e., Factor II
psychopathy, vulnerable narcissism, and borderline personality) was proposed >10
years ago as a counterpart to the Dark Triad (i.e., narcissism, psychopathy, and
Machiavellianism; Paulhus & Williams, 2002), combining socially undesirable
behavior and emotionally vulnerable traits (Miller et al., 2010). This interplay of
vulnerable behaviors can lead to complex patterns of emotional instability, a fragile
sense of self, relationship difficulties, and manipulative tendencies.” (p. 1)
From Bonfá-Araujo & Schermer:
The first trait of the VDT is Factor II
psychopathy (Miller et al., 2010). Psychopathy is a personality disorder
characterized by inter-personal manipulation, callousness, lack of empathy, and
impulsivity.” (p. 1)
From Bonfá-Araujo & Schermer:
“The second trait of the VDT is vulnerable
narcissism (Miller et al., 2010). Vulnerable narcissism is characterized by an
underlying fragility and sensitivity, often camouflaged underneath a façade of
modesty and self-doubt”
(p. 1)
From Bonfá-Araujo & Schermer:
“Borderline personality represents the final
piece of the VDT (Miller et al., 2010). Borderline Personality Disorder (BPD) is
characterized by a pervasive instability in emotions, self-image, interpersonal
relationships, and behaviors.” (p. 2)
From Bonfá-Araujo & Schermer:
“It should be noted that just like the Dark Triad
(Paulhus & Williams, 2002), the VDT's three traits should be considered subclinical
versions of the disorders and that behaviors associated with these traits do not
reach the intensity or presence to warrant a clinical diagnosis of the disorder.” (p. 2)
Adding sadism to the Dark Triad constellation creates a Dark Tetrad personality.
The Dark Triad and Dark Tetrad personalities have been described in the research as the
core of evil.
From Book et al: “Recently,
everyday sadism has been added to the Triad (Buckels,
Jones, & Paulhus, 2013), characterized by the enjoyment of cruelty in everyday life. Its
Bonfa-Araujo, B., Schermer, J.A. (2024). Unveiling the fragile façade: A scoping review and meta-
analysis of the Vulnerable Dark Triad. Personality and Individual Differences, Volume 224.
https://doi.org/10.1016/j.paid.2024.112659
20
16
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0134.png
conceptual overlap with other dark personalities serves as an impetus for including it in
the study of evil behaviors in the form of a Dark Tetrad (Buckels et al., 2013).” (p. 270)
Judicial Manipulation & Dark Triad
Judicial manipulation by Dark Triad parents using the child has been identified in
the research (Clemente, Padilla-Racero, & Espinosa, 2020),
21
From Clemente et al:
“This research examines the relationship between dark triad
and the use that some parents make of their children in order to attack the other
parent after a couple break-up. We examined whether parents who are willing to lie
about issues concerning the other parent and their children during a couple break-
up process show higher levels of dark triad traits… Results show significant
correlations for judicial manipulation and dark triad traits and confirm the
psychometric properties of reliability and validity of a proposed scale." (Clemente,
Padilla-Racero, & Espinosa, 2020)
Virtuous Victim Signaling & Dark Triad
Dark Triad personality traits are also associated with the manipulative practice of
“virtuous victim signaling” by the parent (Ok et al., 2021).
22
Research indicates that
narcissistic personality pathology is associated with virtue signaling, and that
psychopathic personality pathology is associated with victim signaling, but only the Dark
Triad personality is associated with the combination of both virtue and victim signaling
used to manipulate others.
From Ok, et al:
“Effective
altruism requires the ability to differentiate between
false and true victims. Credulous acceptance of all virtuous victim signals as
genuine can also enable and reward fraudulent claims, particularly by those with
antisocial
personality traits…The findings of this study support our hypothesis that
virtuous victim signaling is more frequently displayed by Dark Triad personalities.”
Misdiagnosis & Participation in Child Abuse & Spousal Abuse
One of the prominent professional dangers of misdiagnosing a shared persecutory
delusion is that if the mental health professional and/or the court misdiagnoses the
pathology of a shared persecutory delusion and believes the shared delusion as if it was
true, then the mental health professional and/or the court become part of the shared
delusion, they become part of the pathology because of their misdiagnosis.
Clemente, M., Padilla-Racero, D., & Espinosa, P. (2020). The Dark Triad and the Detection
of Parental Judicial Manipulators. Development of a Judicial Manipulation Scale.
International journal of environmental research and public health, 17(8),
2843.
https://doi.org/10.3390/ijerph17082843
21
Ok, E., Qian, Y., Strejcek, B., & Aquino, K. (2021). Signaling virtuous victimhood as
indicators of Dark Triad personalities.
Journal of Personality and Social Psychology, 120(6),
1634–1661.
https://doi.org/10.1037/pspp0000329
22
17
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0135.png
When that pathology is the psychological abuse of the child by the allied parent,
then the mental health professional and/or the court become participants in the parent’s
psychological abuse of the child by validating to the child that the child’s false (delusional)
beliefs are true when they are, in fact, symptoms of an induced persecutory delusion.
Furthermore, when that pathology is also the spousal psychological abuse of the targeted
parent by the allied parent using the child as the weapon, then the mental health
professional and/or the court become participants in the spousal psychological abuse of
the targeted parent because of their misdiagnosis of the pathology in the family.
Diagnosis Guides Treatment
In clinical psychology, and throughout healthcare, diagnosis guides treatment (the
treatment for cancer is different than the treatment for diabetes). A diagnosis returned into
the legal system will likely be a disputed diagnosis due to the adversarial nature of the legal
system and the nature of the pathology involved. The appellate system for a disputed
diagnosis in healthcare is second opinion. The National Academy of Sciences (2015)
23
describes the role of second opinion consultation in improving diagnoses in healthcare.
From National Academy of Sciences Improving Diagnosis:
“Clinicians
may refer
to or consult with other clinicians (formally or informally) to seek additional
expertise about a patient’s health problem. The consult may help to
confirm or
reject the working diagnosis or may provide information on potential treatment
options. If a patient’s health problem is outside a clinician’s area of expertise, he or
she can refer the patient to a clinician who holds more suitable expertise. Clinicians
can also recommend that the patient seek a second opinion from another clinician
to verify their impressions of an uncertain diagnosis or if they believe that this
would be helpful to the patient.”
Since a disputed diagnosis is anticipated in all child custody cases, a second (or even
third) opinion consultation through telehealth
participation in the clinical diagnostic
assessment should be allowed to each litigant.
This will ensure that the concerns and rights of
each litigant are adequately and appropriately
addressed, and it will ensure that the courts
and the children receive the highest caliber of
professional services.
Improving Diagnosis in Healthcare
(2015). National Academies of Sciences, Engineering,
and Medicine; Institute of Medicine;
23
https://www.nap.edu/catalog/21794/improving-diagnosis-in-health-
care?fbclid=IwAR2ht8JZQGHLWElqlBjwqPqx6qtmgc9JYpI8mSRUJaLZFdzljAubk2MkOAI
18
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0136.png
Recommendations:
1. Apply Established Knowledge
Apply established scientific and professional knowledge as the bases for professional
judgments. Relevant professional knowledge for application to the pathology in the
family courts includes:
•
•
•
•
•
•
•
Attachment pathology - Bowlby & others
Family systems therapy - Minuchin & others
Child abuse and complex trauma – van der Kolk & others
Personality disorder pathology - Beck & others
Child Development – Tronick & others
Psychological control – Barber & others
The DSM-5 & ICD-11 diagnostic systems - American Psychiatric Association &
World Health Organization
2. Avoid Euphemisms for Child Abuse
Avoid using euphemisms of made-up pathology labels
24
for child abuse that hide the
child abuse from view, hide the child abuse from the court’s understanding, and that
prevent effective intervention for the child abuse. When child abuse is a considered
diagnosis, say child abuse.
3. Risk Assessment for Child Abuse
In all cases of severe attachment pathology surrounding court-involved custody
conflict, a proper risk assessment for child abuse needs to be conducted to the
appropriate differential diagnoses for each parent. The diagnostic questions that need
to be answered are contained in Appendix 3.
4. Disputed Diagnosis
The appellate system for a disputed diagnosis in healthcare is a second (or even third)
opinion. Since any diagnosis returned into the legal system is anticipated to be
disputed by one party or the other, the initial diagnostic risk assessment for child
abuse should include second (or even third) opinion support through telehealth
consultation.
Craig Childress, Psy.D.
Clinical Psychologist, CA PSY 18857
Made-up pathology labels include: “parental alienation” – “resist-refuse dynamic” –
“parent-child contact problems” – “collaborative harassment”. None of these exist as
defined pathology in clinical psychology or any diagnostic system.
24
19
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
Appendix 1: Dr. Childress Vita & Domains of Specialized Expertise
20
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0138.png
Craig Childress, Psy.D.
CA License #: PSY 18857
Office:
271 Winslow Way E, 10631
Bainbridge Island, WA 98110
email:
[email protected]
website:
drcachildress-consulting.com
Education:
Pepperdine University; 11/00
Psy.D. degree in Clinical Psychology, APA accredited
California State University, Northridge; 6/85
M.A. degree in Clinical/Community Psychology
University of California, Los Angeles; 3/78
B.A. in Psychology, cum laude
National Presentations Regarding Family Court Pathology:
o
American Psychological Association.
Directing a Contingent Visitation Schedule in
the Family Courts.
C.A. Childress. Presentation at the APA National Convention,
Division 41 Psychology & Law Society, Seattle, WA 8/10/24.
o
American Psychological Association.
Dangerous Decisions: A Crisis in Family and
Domestic Violence Courts.
Greenham, M. & Childress, C.A. Poster presentation at the APA
National Convention, Division 41 Psychology & Law Society, Seattle, WA 8/10/24.
o
American Psychological Association
Dark Personalities and Induced Delusional
Disorder: A Crisis in Family and Domestic Violence Courts.
Greenham, M., Childress,
C.A. & Pruter, D. Poster presentation at the APA National Convention, Division 37
Society for Child and Family Policy and Practice, Seattle, WA 8/8/24
o
American Psychological Association.
Empathy, the Family, and the Core of Social
Justice.
Childress, C.A. & Pruter, D. Paper Presentation at the APA National Convention,
Division 24 Society for Theoretical and Philosophical Psychology, Chicago, Ill. 8/8/19;
o
Association of Family and Conciliation Courts
(AFCC).
An Attachment-Based Model
of Parental Alienation: Diagnosis and Treatment.
Childress, C.A & Pruter, D.
Presentation at the AFCC National Convention, 6/1/17; Boston, MA.
o
Pennsylvania Legislature Briefing.
Pennsylvania State Legislature; House Children
and Youth Committee. Solutions to High-Conflict Divorce in the Family Court.
November 15, 2017; Harrisburg, PA
(https://www.youtube.com/watch?v=AIa1KbfsWIM)
International Presentations Regarding Family Court Pathology
o
Serbia: University of Novi Sad.
The Return of Clinical Psychology to Court-Involved
Custody Conflict.
Center for Shared Parenting Conference. April 27 & 28, 2023.
o
Netherlands: Erasmus University Medical Center.
Attachment-Based Parental
Alienation: Trauma Informed Assessment of Complex Family Conflict.
Rotterdam,
Netherlands; 2/25/19. (invited meeting with Dutch Ministry of Justice)
o
Venice, Italy:
Assessment, Diagnosis, and Treatment of Attachment Related Pathology
Surrounding Divorce: Solutions for the Family Court System.
Presentation
European
Association for Forensic Child and Adolescent Psychiatry & Psychology Congress 6/23/18
o
Canada: Law Society of Saskatchewan.
Solutions for the Family Court and
Professional Psychology;
Saskatoon 11/20/18; Regina 11/21/18.
21
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0139.png
Employment History:
6/08 – Current: Private Practice
271 Winslow Way E, 10631
Bainbridge Island, WA 98110
Consultation and expert testimony with court-involved family conflict. Psychotherapy with
adults, couples, children, and families. Specializing in attachment pathology, ADHD, child
anger and impulse control problems, childhood trauma, family psychotherapy, marital
therapy, and parent-child conflict.
10/06 - 6/08: Clinical Director
START Pediatric Neurodevelopmental Assessment and Treatment Center
California State University, San Bernardino
Institute of Child Development and Family Relations
Clinical director for an early childhood assessment and treatment center providing
comprehensive developmental assessment and psychotherapy services to children ages 0-5
years old in foster care. The primary referral source for the clinic was Child Protective
Services. Directed the clinical operations, clinical staff, and the provision of comprehensive
psychological assessment and treatment services across clinic-based, home-based, and
school-based services. The clinic was a three-university collaboration, with speech and
language faculty an services through the University of Redlands, occupational therapy
faculty and services through Loma Linda University, and psychology faculty and clinical
staff through Calif. State University, San Bernardino.
5/03 – 10/06: Clinical Director
Fineman Consulting Group
Fire F.R.I.E.N.D.S. Juvenile Firesetting Intervention Program
Executive Director: Kenneth Fineman, Ph.D.
Through grants from the Department of Justice and FiEMA, developed a comprehensive
diagnostic assessment protocol for the mental health evaluation of juvenile fire setting
behavior.
1/12 – 12/17: Faculty
University of Phoenix; Pasadena Campus; Ontario Campus
Courses taught: Child Development; Assessment and Treatment Planning; Advanced
Diagnosis; Models of Psychotherapy; Counseling Psychometrics; Research Methods;
Cultural Psychology
1/09 – 9/10: Faculty
Argosy University; San Bernardino Campus
Courses taught: Diagnosis and Psychopathology; Child and Adolescent Psychotherapy; Child
Development
22
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0140.png
4/02 – 10/06: Pediatric Psychologist
Children's Hospital Orange County – UCI Child Development Center
Early Identification and Treatment of ADHD in Preschoolers
Director: James Swanson, Ph.D.
Served as the primary clinical psychologist on a joint CHOC-UCI project for early
identification of ADHD in preschool-age children.
4/02 - 9/02: Research Associate
Children’s Hospital Los Angeles
Principle Investigator: Ernest Katz, Ph.D.
Multi-site Children’s Hospital study of remediation of attention deficits of children with
cancer.
9/00 – 4/02 Postdoctoral Fellow
Childrens Hospital Los Angeles
Two-year post-doctoral fellowship. Specialty focus: ADHD; spina bifida; early childhood
mental health
9/99 - 9/00 Predoctoral Psychology Intern – APA Accredited
Childrens Hospital Los Angeles
Rotations: spina bifida, early childhood preschool consultation
9/98 - 9/99 Research Associate
UCLA Neuropsychiatric Institute
Principle Investigator: Elisabeth Dykens, Ph.D.
Area: Cognitive functioning in Williams Syndrome. Test administration and coding of
behavioral observation data
9/85 - 9/98 Research Associate
UCLA Neuropsychiatric Institute
Principle Investigator: Keith Nuechterlein, Ph.D.
Area: Longitudinal study of initial-onset schizophrenia. Received annual training to
research and clinical reliability in the rating of psychotic symptoms using the Brief
Psychiatric Rating Scale (BPRS). Managed all aspects of data collection and data processing.
9/80 – 9/85 Psychiatric Aide
Southern California psychiatric hospitals.
3/74 – 6/78 Crisis Counselor
Los Angeles Suicide Prevention Center
Crisis telephone counselor and supervisor for Los Angeles Suicide Prevention Hotline.
23
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0141.png
Divorce Training
Certificate Program: Certification in Divorce Mediation. Conflict Resolution Training, Inc.
2/24/16 – 2/27/16. Susan Deveney, Instructor
Early Childhood Training:
Certificate Program: Parent-Infant Mental Health: Fielding Graduate University,
1/14/08; 1/15/08.
Early Childhood Diagnostic System:
DC:0-3R Diagnostic Criteria:
Orange County Early
Childhood Mental Health Collaborative.
Early Childhood Diagnostic System:
DMIC: Diagnostic Manual for Infancy and Early
Childhood.
Interdisciplinary Council on Developmental and Learning Disorders:
assessment, diagnosis, and intervention for developmental and emotional disorders,
autistic spectrum disorders, multisystem developmental disorders, regulatory disorders
involving attention, learning and behavioral problems, cognitive, language, motor, and
sensory disturbances.
Early Childhood Treatment Intervention:
Watch, Wait, and Wonder:
Nancy Cohen, Ph.D.
Hincks-Dellcrest Centre & the University of Toronto.
Early Childhood Treatment Intervention:
Circle of Security:
Glen Cooper, MFT, Center for
Clinical Intervention, Marycliff Institute, Spokane, Washington.
Recent Seminars Taken
The Advanced Master Program on the Treatment of Trauma. National Institute for the
Clinical Application of Behavioral Medicine – 12-hour online course.
Complex Trauma: Bessel van der Kolk. How the Body Keeps Score: Intensive Trauma
Treatment Course – 12-hour PESI seminar, online.
Dialectic Behavior Therapy (DBT): Dialectic Behavior Therapy Intensive Training; 12-
hour PESI seminar, online.
Emotion Focused Therapy (EFT): Sue Johnson. Intensive Course in Emotionally Focused
Therapy: Attachment-Based Interventions for Couples in Crisis; 12-hour PESI seminar,
online
The Bowen Center: Emotional Cutoff: The Bowen Center for Study of the Family: 56
th
Annual Symposium on Family Theory and Family Psychotherapy. Dr Plimer “Family
Rifts
and How to Mend Them: Findings from the Cornell Estrangement and Reconciliation
Project”
– three-day symposium, Johns Hopkins University, MD; 11-7/19 – 11-9-19.
Book Publications:
Childress, C.A. (2018).
The Petition to the American Psychological Association.
Claremont, CA: The Childress Institute.
Childress, C.A. (2017).
Assessment of Attachment-Related Pathology Surrounding Divorce.
Claremont, CA: Oaksong Press.
24
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0142.png
Childress, C.A. (2017).
Strategic Family Systems Intervention for AB-PA: Contingent
Visitation Schedule.
Claremont, CA: Oaksong Press.
Childress, C.A. (2017).
The Key to Solving High-Conflict Divorce in the Family Courts:
Proposal for a Pilot Program in the Family Law Courts.
Claremont, CA: Oaksong Press.
Childress, C.A. (2016).
The Narcissistic Parent: A Guidebook for Legal Professionals
Working with Families in High-Conflict Divorce.
Claremont, CA: Oaksong Press.
Childress, C.A. (2015).
An Attachment-Based Model of Parental Alienation: Foundations.
Claremont, CA: Oaksong Press.
Childress, C.A. (2015).
An Attachment-Based Model of Parental Alienation: Single Case
ABAB Assessment and Remedy.
Claremont, CA: Oaksong Press.
Childress, C.A. (2015).
An Attachment-Based Model of Parental Alienation: Professional
Consultation.
Claremont, CA: Oaksong Press.
Childress, C.A. (2015).
Essays in Attachment-Based Parental Alienation: The Internet
Writings of Dr. Childress.
Claremont, CA: Oaksong Press.
Journal Publications
Tamm, T., Swanson, J. Lerner, M.D.,
Childress, C.
Patterson, B, Lakes, K., Nguyen, A.S.,
Kudo, M., Altamirano, W., Miller, J., Santoyo, R., Camarero-Morse, V., Watkins, J.,
Simpson, S., Waffarn, F., Cunningham, C. (2005). Intervention for preschoolers at risk
for Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder (ADHD): Service before diagnosis.
Clinical Neuroscience Research,
5 (5–6) 247-253.
Childress C.A. (2000)
Ethical issues in providing online psychotherapeutic interventions.
Journal of Medical Internet Research, 2(1):e5.
Childress, C.A. (1999).
Interactive e-mail journals: A model for providing
psychotherapeutic interventions using the Internet,
Cyberpsychology and Behavior,
2(3), 213-221
Childress, C.A., & Asamen, J.K. (1998).
The emerging relationship of psychology and the
Internet: Proposed guidelines for conducting Internet intervention research.
Ethics
and Behavior, 8, 19-35.
In Submission: ResearchGate
Greenham & Childress, (ResearchGate): Dark Personalities and Induced Delusional
Disorder, Part I: Solving the Gordian Knot of Conflict in the Family and Domestic
Violence Courts
Greenham & Childress
(ResearchGate).
Dark Personalities and Induced Delusional
Disorder, Part II: The Research Gap Underlying a Crisis in the Family and Domestic
Violence Courts
Greenham, Childress, Pruter (ResearchGate). Dark Personalities and Induced Delusional
Disorder, Part III: Identifying the Pathogenic Parenting Underlying a Crisis in the Family
and Domestic Violence Courts
25
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0143.png
“Parental Alienation” Seminars and Presentations Given:
•
American Psychological Association.
Directing a Contingent Visitation Schedule in
the Family Courts.
C.A. Childress. Presentation at the APA National Convention,
Division 41 Psychology & Law Society, Seattle, WA 8/10/24.
American Psychological Association.
Dangerous Decisions: A Crisis in Family and
Domestic Violence Courts.
Greenham, M. & Childress, C.A. Poster presentation at the
APA National Convention, Division 41 Psychology & Law Society, Seattle, WA
8/10/24.
American Psychological Association
Dark Personalities and Induced Delusional
Disorder: A Crisis in Family and Domestic Violence Courts.
Greenham, M., Childress,
C.A. & Pruter, D. Poster presentation at the APA National Convention, Division 37
Society for Child and Family Policy and Practice, Seattle, WA 8/8/24
Serbia: University of Novi Sad.
Center for Shared Parenting Conference. The Return
of Clinical Psychology to Court-Involved Custody Conflict. April 27 & 28, 2023.
American Psychological Association.
Empathy, the Family, and the Core of Social
Justice.
Childress,
C.A. & Pruter, D. Paper Presentation at the APA National Convention,
Division 24 Society for Theoretical and Philosophical Psychology, Chicago, Ill. 8/8/19;
Association of Family and Conciliation Courts
(AFCC).
An Attachment-Based
Model of Parental Alienation: Diagnosis and Treatment.
Childress, C.A & Pruter, D.
Presentation at the AFCC National Convention, 6/1/17; Boston, MA.
Netherlands:
Erasmus University Medical Center. Attachment-Based Parental Alienation:
Trauma Informed Assessment of Complex Family Conflict. Rotterdam, Netherlands;
2/25/19.
Canada:
Law Society of Saskatchewan. Solutions for the Family Court and
Professional Psychology; Saskatoon 11/20/18; Regina 11/21/18.
Texas:
Certification Seminars for the Houston Pilot Program for the Family Courts.
Attachment-Based Parental Alienation (AB-PA) May 22-24, 2018; Houston, Texas.
California:
California Association for Licensed Professional Clinical Counselors
(CALPCC). Parental Alienation Testing, Orders, and Treatment in BPD/NPD Custody
Proceedings. April 20, 2018; San Francisco, CA.
Pennsylvania:
Legislature Briefing. Pennsylvania State Legislature; House Children
and Youth Committee. Solutions to High-Conflict Divorce in the Family Court.
November 15, 2017; Harrisburg, PA
(https://www.youtube.com/watch?v=AIa1KbfsWIM)
Massachusetts:
Legislature Briefing. Massachusetts State Legislature. Grandparent
and Family Alienation. Hosted by Representative Walsh. 5/31/17. Boston MA.
Association of Family and Conciliation Courts Annual Convention.
An
Attachment-Based Model of Parental Alienation: Diagnosis and Treatment. June 1,
2017. Boston, MA.
26
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0144.png
•
Master Lecture Series; California Southern University.
Treatment of Attachment-
Based Parental Alienation.
November 21, 2014; Irvine, CA. (available online at
https://www.youtube.com/watch?v=ezBJ3954mKw)
Master Lecture Series; California Southern University.
Theoretical Foundations of
Attachment-Based Model of “Parental Alienation.”
July 18, 2014; Irvine, CA. (available
online at
https://www.youtube.com/watch?v=brNuwQNN3q4
Virginia:
Family Law Reform Conference. Invited Panelist:
Parental Alienation and
Domestic Violence.
Hosted by DivorceCorp. November 15-16, 2014; Alexandria, VA.
•
•
Professional Association Presentations Regarding Parenting
Herrejon, E., Feeney-Kettler, K., Kettler, R.,
Childress,
C., Kamptner, L., Lakes, K. (2007).
Multi-tiered Early Childhood Model of Service Delivery.
American Psychological
Association Convention presentation.
Marche Haynes, M., Lakes, K.,
Childress,
C., Kamptner, L., Lilles, E. (2006).
Do SES,
Race/Ethnicity, and Acculturation Predict Parenting Intervention Completion?
Western Psychological Association Convention Presentation.
Grimes, L., Lakes, K.,
Childress,
C., Kamptner, K., Simmons, S. (2006) Impact of SES and
Culture on Parenting Intervention Outcomes. Western Psychological Association
Convention Presentation.
Kramer, L., Lakes, K.,
Childress,
C., Kamptner, L., Grimes, L. (2006)
Parent Behaviors and
Corresponding Child Prosocial Behaviors and Conduct Problems.
Western
Psychological Association Convention Presentation.
Lilles, E., Lakes, K.,
Childress,
C., Kamptner, L., and Kramer, L. (2006).
Does SES or
Ethnicity Predict Parent Use of Physical Punishment?
Western Psychological
Association Convention Presentation.
Early Childhood Mental Health Seminars and Trainings Given:
Early Childhood Intervention with “Behavior Problems” in the Preschool Classroom.
San Bernardino Head Start Preschool Teacher Training Series (10/27/06; 11/3/06;
11/17/06).
Early Childhood Intervention with “Behavior Problems” in the Preschool Classroom.
San Bernardino West End SELPA Preschool Teacher Training Series (10/17/06;
11/7/06; 12/5/06).
Early Childhood Intervention with “Behavior Problems” in the Preschool Classroom.
San Bernardino West End SELPA Preschool Teacher Training Series (10/31/06;
11/14/06; 12/12/06).
Early Childhood Intervention with “Behavior Problems” in the Preschool Classroom
(5/5/06). Victorville Head Start. Victorville, CA
27
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
Early Childhood Intervention with “Behavior Problems” in the Preschool Classroom.
(11/12/04). National Association for the Education of Young Children Conference,
Anaheim, CA
Functional Behavioral Analysis and Positive Child Guidance with Preschoolers.
(5/1/04). Westminster School District. Westminster, CA.
Functional Behavioral Analysis with Preschool-Age Children - Seminar Series. (2/6/04;
2/13/04; 2/20/04). Irvine Unified School District. Irvine, CA.
Functional Behavioral Analysis and Positive Behavior Management with Children.
(12/3/03). Orangewood Preschool, Irvine, CA
Early Childhood Working with “Problem Behavior” in the Preschool Classroom
(10/31/03). Orange County Head Start; Teachers & Teacher Aides. Bren Events Center,
University of California; Irvine, CA.
Functional Behavioral Analysis and Positive Child Guidance with Preschool-Age
Children. (10/17/03). Irvine Unified School District. Irvine, CA.
Functional Behavioral Analysis with Preschool-Age Children - Seminar Series. (9/26/03;
10/17/03). Orange County Head Start Center Directors and Multi-disciplinary Teams.
Orange, CA.
Internet Psychology Presentations Given
•
World Health Organization,
2nd International Symposium on Psychiatry and
Internet: Information – Support – Therapy. Invited presentation on
Ethical Issues in
Online Psychotherapeutic Interventions.
4/2002, Munich, Germany.
American Association for the Advancement of Science
and the Office of Protection
from Research Risks, Conference on the Ethical and Legal Aspects of Human Subjects
Research in Cyberspace. Invited paper presentation on
Privacy and Confidentiality
Issues in Internet Research.
6/1999, June. Washington, D.C.
American Psychological Association
Convention, Symposium on Using the Internet
for Change: Online Psychotherapy and Education. J. Grohol (Chair):
The Potential
Risks and Benefits of Online Therapeutic Interventions.
8/1/98; San Francisco, CA.
•
•
28
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0146.png
Dr. Childress Domains of Specialized Expertise
My vita supports the following six domains of specialized expertise in professional
psychology:
1. Thought disorders and delusional pathology
2. Child abuse assessment, diagnosis, and treatment
3. The attachment system and attachment pathology
4. Factitious Disorder Imposed on Another (FDIA)
5. Family systems therapy
6. Court-involved custody conflict
Thought
Disorders & Delusions
In support of my specialized expertise in the assessment and diagnosis of thought
disorders and delusions are 12 years of experience at a major UCLA clinical research
project on schizophrenia where I received annual training in the assessment and diagnosis
of delusions and thought disorders using the
Brief Psychiatric Rating Scale
(BPRS) to
diagnostic reliability of r=.90 to the co-directors of the Diagnostic Unit at the UCLA-
Brentwood VA, Dr. Lukoff and Dr. Ventura. The entry on my vita for this work experience
while I was at Dr. Nuechterlein’s project at UCLA is:
9/85 - 9/98 Research Associate
UCLA Neuropsychiatric Institute
Principle Investigator: Keith Nuechterlein, Ph.D.
Area: Longitudinal study of initial-onset schizophrenia. Received annual training to
research and clinical reliability in the rating of psychotic symptoms using the Brief
Psychiatric Rating Scale (BPRS). Managed all aspects of data collection and data
processing.
Note that I was trained annually in the rating of delusional and psychotic symptoms
using the
Brief Psychiatric Rating Scale
(BPRS). Wikipedia describes the BPRS:
From Wikipedia: "The Brief Psychiatric Rating Scale (BPRS) is a rating scale which a
clinician or researcher may use to measure psychiatric symptoms such as depression,
anxiety, hallucinations and unusual behaviour. The scale is one of the oldest, most
widely used scales to measure psychotic symptoms and was first published in 1962…
An expanded version of the test was created in 1993 by D. Lukoff, Keith H.
Nuechterlein, and Joseph Ventura."
The Expanded BPRS cited by Wikipedia links to a professional reference available
online from Drs. Nuechterlein, Ventura, and Lukoff,
25
note the date of the revision -
Ventura, Joseph & Lukoff, D. & Nuechterlein, Keith & Liberman, R.P. & Green, Megan &
Shaner, Andrew. (1993). Brief Psychiatric Rating Scale Expanded version 4.0: Scales anchor
points and administration manual. Int J Meth Psychiatr Res. 13. 221-244.
25
29
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0147.png
1993. Note where I was from 1985-to-1998, i.e., at Dr. Neuchterlein's UCLA research project
being trained annually in the assessment and diagnosis of delusional and thought disorder
pathology to an r=.90 diagnostic reliability with the co-directors of the Diagnostic Unit at
the UCLA-Brentwood VA and authors of the Expanded BPRS, Dr. Ventura and Dr. Lukoff. I
have considerable professional training, background, and experience in the diagnostic
assessment of thought disorders and delusional pathology,
Child Abuse Pathology
Regarding my background in child abuse pathology, I served as the Clinical Director
for a three-university assessment and treatment center for children ages zero-to-five in the
foster care system. Our primary referral source was Child Protective Services (CPS). As the
Clinical Director for a three-university treatment center for children in foster care, I
supervised the multi-disciplinary assessment and treatment of child abuse. I have
personally worked with all four DSM-5 child abuse diagnoses, and I have led the treatment
teams that have included CPS social worker involvement. The entry for this experience on
my vita is:
10/06 - 6/08: Clinical Director
START Pediatric Neurodevelopmental Assessment and Treatment Center
California State University, San Bernardino
Institute of Child Development and Family Relations
Clinical director for an early childhood assessment and treatment center providing
comprehensive developmental assessment and psychotherapy services to children
ages 0-5 years old in foster care. Directed the clinical operations, clinical staff, and
the provision of comprehensive psychological assessment and treatment services
across clinic-based, home-based, and school-based services. The clinic was a three-
university collaboration with speech and language services provided through the
University of Redlands, occupational therapy provided through Loma Linda
University, and psychology services through Calif. State University, San Bernardino.
Attachment System & Attachment Pathology
I have specialty background in Early Childhood Mental Health, ages zero-to-five
initially obtained from training with Dr. Marie Poulsen at Children’s Hospital Los Angeles
and subsequently extended with professional practice. Early Childhood Mental Health ages
0-to-5 is a restricted sub-specialty domain of practice because it requires extensive
knowledge of brain development in infancy through the first five years of life. Early
Childhood Mental Health specialization requires understanding the neuro-development for
each brain system individually (cognitive, language, sensory-motor, emotional, memory,
and relationship systems) as well as how they integrate with each other at each
developmental period of maturation in the first year of infancy and beyond into all the
subsequent maturational changes.
The period of early childhood is directly the developmental period of the child’s
early attachment formation to the parent. Within this specialty background, I know two
additional diagnostic systems for early childhood pathology besides the DSM-5 diagnostic
system of the American Psychiatric Association, the DC:0-3 which is more attachment
30
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0148.png
sensitive, and the DMIC which is stronger with autistic spectrum disorders. I am also
trained in two early childhood attachment therapies,
Watch, Wait, and Wonder
for infants
and
Circle of Security
for preschool-age children, and I am Certified in Infant Mental Health
from Fielding Graduate Institute. The entries for this experience on my vita are:
Early Childhood Diagnostic System:
DC:0-3R Diagnostic Criteria:
Orange County
Early Childhood Mental Health Collaborative.
Early Childhood Diagnostic System:
DMIC: Diagnostic Manual for Infancy and Early
Childhood.
Interdisciplinary Council on Developmental and Learning Disorders:
assessment, diagnosis, and intervention for developmental and emotional disorders,
autistic spectrum disorders, multisystem developmental disorders, regulatory
disorders involving attention, learning and behavioral problems, cognitive, language,
motor, and sensory disturbances.
Early Childhood Treatment Intervention:
Watch, Wait, and Wonder:
Nancy Cohen,
Ph.D. Hincks-Dellcrest Centre & the University of Toronto.
Early Childhood Treatment Intervention:
Circle of Security:
Glen Cooper, MFT, Center
for Clinical Intervention, Marycliff Institute, Spokane, Washington.
Certificate Program: Parent-Infant Mental Health: Fielding Graduate University,
1/14/08; 1/15/08.
The attachment system is the brain system that governs all aspects of love and
bonding throughout the lifespan, including grief and loss. The attachment system develops
its patterns (“internal working models”) for love-and-bonding during childhood and then
uses these internalized patterns for love-and-bonding (attachment) to guide future
expectations for all future love and bonding experiences in adulthood.
From Bowlby:
“No variables, it is held, have more far-reaching effects on personality
development than have a child’s experiences within his family: for, starting during the
first months of his relations with his mother figure, and extending through the years
of childhood and adolescence in his relations with both parents, he builds up working
models of how attachment figures are likely to behave towards him in any of a variety
of situations; and on those models are based all his expectations, and therefore all his
plans for the rest of his life.” (Bowlby, 1973, p. 369).
26
The clinical domain of attachment and attachment pathology is within the Early
Childhood Mental Health specialization, and my clinical experience is with children ages
zero-to-five in foster care, which is directly attachment pathology. A child rejecting a parent
surrounding court-involved custody conflict is a problem in attachment to that parent, i.e., a
problem in the love-and-bonding system of the brain,
26
Bowlby, J. (1973). Attachment and loss: Vol. 2. Separation: Anxiety and anger. NY: Basic.
31
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0149.png
Factitious Disorder Imposed on Another
I have specialized professional background and training in the diagnostic
assessment of Factitious Disorder Imposed on Another (FDIA: Munchausen by proxy) from
three years of training in pediatric psychology from Children’s Hospital Los Angeles
(CHLA), and my subsequent tenure on medical staff as a pediatric psychologist at Children’s
Hospital Orange County (Choc). FDIA is generally thought of as inducing a false medical
pathology in the child for secondary gain to the parent from doctor attention given to the
supposedly “nurturing” parent (with histrionic/borderline personality associations). As a
false medical (or psychiatric) pathology produced in the child by the parent, FDIA is
difficult to diagnose by community professionals because it is a false disorder, with
frequent changes in providers as part of the symptom presentation. Community
professionals are typically unable to determine a cause for the false symptoms, and when
they begin to become suspicious as to their cause, the pathological parent changes
providers to avoid detection and to obtain the diagnosis they seek (“doctor-shopping”).
As a result of the false disorder imposed on the child, the parent and child will
eventually be referred into the upper levels of the healthcare system, the local Children’s
Hospital, for a more expert diagnosis, since the community resources cannot determine the
cause of the child’s symptoms. When FDIA is suspected by the treatment team at the
Children’s Hospital, a doctor’s order is written for a consultation from the hospital’s
Psychology Department regarding a potential diagnosis of FDIA. A pediatric psychologist is
then sent from the hospital’s Psychology Department to assess and diagnose the possible
FDIA.
As a pediatric psychologist with three years of training from Children’s Hospital Los
Angeles and tenure on medical staff as a pediatric psychologist at Children’s Hospital
Orange County, I have relevant training and experience in the diagnostic assessment of
FDIA (DSM-5 300.19). The entries on my vita for this training and experience in the
diagnostic assessment of FDIA are:
4/02 – 10/06: Pediatric Psychologist
Children's Hospital Orange County – UCI Child Development Center
9/00 – 4/02 Postdoctoral Fellow
Children’s Hospital Los Angeles
9/99 - 9/00 Predoctoral Psychology Intern – APA Accredited
Children’s Hospital Los Angeles
Family Systems Therapy
Family systems therapy (Minuchin, Bowen, Haley, Madanes, Satir) is one of the four
primary schools of psychotherapy, the others being psychoanalytic, cognitive-behavioral,
and humanistic-existential therapy. My specialization training during my doctoral studies at
Pepperdine University was in family systems therapy, and I have been a practicing family
systems therapist for 20 years. I have additional training through the Bowen Center for
Study of the Family in “Family
Rifts and How to Mend Them.”
32
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0150.png
The Bowen Center: Emotional Cutoff: The Bowen Center for Study of the Family: 56
th
Annual Symposium on Family Theory and Family Psychotherapy. Dr Plimer “Family
Rifts and How to Mend Them: Findings from the Cornell Estrangement and
Reconciliation Project” – Johns Hopkins University, MD; 11/7/19 – 11/9/19.
Court-Involved Family Conflict
I have been a practicing court-involved clinical psychologist for the past decade,
writing multiple books and booklets addressing the pathology that develops surrounding
court-involved child custody conflict, its diagnosis and treatment.
27
I have multiple
professional conference presentations regarding court-involved custody conflict, both
nationally and internationally,
•
American Psychological Association.
Directing a Contingent Visitation Schedule in
the Family Courts.
C.A. Childress. Presentation at the APA National Convention,
Division 41 Psychology & Law Society, Seattle, WA 8/10/24.
American Psychological Association.
Dangerous Decisions: A Crisis in Family and
Domestic Violence Courts.
Greenham, M. & Childress, C.A. Poster presentation at the
APA National Convention, Division 41 Psychology & Law Society, Seattle, WA
8/10/24.
American Psychological Association
Dark Personalities and Induced Delusional
Disorder: A Crisis in Family and Domestic Violence Courts.
Greenham, M., Childress,
C.A. & Pruter, D. Poster presentation at the APA National Convention, Division 37
Society for Child and Family Policy and Practice, Seattle, WA 8/8/24
Serbia: University of Novi Sad.
Center for Shared Parenting Conference. The Return
of Clinical Psychology to Court-Involved Custody Conflict. April 27 & 28, 2023.
American Psychological Association.
Empathy, the Family, and the Core of Social
Justice.
Childress, C.A. & Pruter, D. Paper Presentation at the APA National Convention,
Division 24 Society for Theoretical and Philosophical Psychology, Chicago, Ill. 8/8/19;
Association of Family and Conciliation Courts
(AFCC).
An Attachment-Based
Model of Parental Alienation: Diagnosis and Treatment.
Childress, C.A & Pruter, D.
•
•
•
•
•
Childress, C.A. (2017).
Assessment of Attachment-Related Pathology Surrounding Divorce.
Claremont, CA: Oaksong Press.
27
Childress, C.A. (2017).
Strategic Family Systems Intervention for AB-PA: Contingent
Visitation Schedule.
Claremont, CA: Oaksong Press.
Childress, C.A. (2016).
The Narcissistic Parent: A Guidebook for Legal Professionals Working
with Families in High-Conflict Divorce.
Claremont, CA: Oaksong Press.
Childress, C.A. (2015).
An Attachment-Based Model of Parental Alienation: Foundations.
Claremont, CA: Oaksong Press.
Childress, C.A. (2015).
An Attachment-Based Model of Parental Alienation: Single Case ABAB
Assessment and Remedy.
Claremont, CA: Oaksong Press.
33
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0151.png
Presentation at the AFCC National Convention, 6/1/17; Boston, MA.
•
Netherlands:
Erasmus University Medical Center. Attachment-Based Parental Alienation:
Trauma Informed Assessment of Complex Family Conflict. Rotterdam, Netherlands;
2/25/19.
Canada:
Law Society of Saskatchewan. Solutions for the Family Court and
Professional Psychology; Saskatoon 11/20/18; Regina 11/21/18.
Texas:
Certification Seminars for the Houston Pilot Program for the Family Courts.
Attachment-Based Parental Alienation (AB-PA) May 22-24, 2018; Houston, Texas.
California:
California Association for Licensed Professional Clinical Counselors
(CALPCC). Parental Alienation Testing, Orders, and Treatment in BPD/NPD Custody
Proceedings. April 20, 2018; San Francisco, CA.
Pennsylvania:
Legislature Briefing. Pennsylvania State Legislature; House Children
and Youth Committee. Solutions to High-Conflict Divorce in the Family Court.
November 15, 2017; Harrisburg, PA
(https://www.youtube.com/watch?v=AIa1KbfsWIM)
•
•
•
•
I am also cited as an expert in delusional thought disorders by Walters and
Friedlander (2016)
28
in the journal
Family Court Review:
From Walters & Friedlander:
“In some RRD families [resist-refuse dynamic], a
parent’s underlying
encapsulated delusion about the other parent is at the root of
the intractability (cf. Johnston & Campbell, 1988, p. 53ff;
Childress,
2013). An
encapsulated delusion is a fixed, circumscribed belief that persists over time and is
not altered by evidence of the inaccuracy of the belief.”
From Walters & Friedlander:
“When alienation is the predominant factor in the
RRD [resist-refuse dynamic}, the theme of the favored parent’s fixed delusion often is
that the rejected parent is sexually, physically, and/or emotionally abusing the child.
The child may come to share the parent’s encapsulated delusion and to
regard the
beliefs as his/her own (cf.
Childress,
2013).” (Walters & Friedlander, 2016, p. 426)
I have professional background and specialized expertise supported by my vita in
multiple relevant domains of knowledge, 1) thought disorders and delusions, 2) child abuse
pathology, 3) the attachment system and attachment pathology, 4) Factitious Disorder
Imposed on Another (DSM-5 300.19), 5) family systems therapy, and 6) court-involved
child custody conflict.
Walters, M. G., & Friedlander, S. (2016). When a child rejects a parent: Working with the
intractable resist/refuse dynamic.
Family Court Review, 54(3),
424–445.
28
34
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
Appendix 3: Diagnostic Questions to be Answered
35
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
Diagnostic Questions to be Answered
Targeted Parent Abusive:
Is the targeted parent abusing the child in some
way, thereby creating the child’s attachment pathology toward that parent?
If yes, identify the DSM-5 Child Abuse diagnosis involved:
•
•
•
•
Child Physical Abuse (V995.54)
Child Sexual Abuse (V995.53)
Child Neglect (V995.52)
Child Psychological Abuse (V995.51)
yes
yes
yes
yes
no
no
no
no
yes
no
yes
no
Allied Parent Abusive:
Is the allied parent psychologically abusing the
child (DSM-5 V995.51 Child Psychological Abuse) by creating a shared
(induced) persecutory delusion and false (factitious) attachment pathology
in the child for the secondary gain to the allied parent?
Component Diagnoses
•
Persecutory Delusion (shared):
Does the allied have a
yes
no
persecutory delusion surrounding the other parent, and does the
child share this persecutory belief (a fixed and false belief that
the child is being malevolently treated in some way)?
Factitious Attachment Pathology:
Does the child have a false
(factitious) attachment pathology imposed on the child by the
pathogenic parenting of the allied parent (DSM-5 300.19
Factitious Disorder Imposed on Another)?
Spousal Psychological Abuse:
Is the allied parent using the
child’s induced pathology as a weapon of spousal emotional and
psychological abuse of the other parent (DSM-5 V995.82 Spouse
or Partner Abuse, Psychological)?
Triangulation:
Is the child being triangulated into the
spousal conflict surrounding the divorce?
Cross-generational Coalition:
Is there a cross-generational
coalition of the child with the allied parent against the
targeted parent in the family?
Emotional Cutoff:
Is there an emotional cutoff between the
child and the targeted parent in the family (a full breech to
the parent-child bond)?
Inverted Hierarchy:
Is there an inverted hierarchy in the
family? (Does the child judge the parent’s adequacy as if the
parent was the child and the child was the parent?)
Enmeshment:
Do the allied parent and child have an
enmeshed relationship?
36
•
yes
no
•
yes
no
Family Systems Pathology
•
•
yes
no
yes
no
•
yes
no
•
yes
no
•
yes
no
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0154.png
-- AKT 900635 -- BILAG 2 -- [ Denmark Appendix 2 Notes ] --
Appendix 2: Dr. Childress Notes
30-11-2023
Agreement between the government and the Socialist People's Party,
The Danish Democra ts, the Liberal Alliance, the Conservative People's Party,
Enhedslisten, the Radical Left, the Danish People's Party, the Alternative and New
Citizens on an
improved family law system
1
Parents in the family courts and their children warrant designation as a “special population”
requiring increased protections because of their compromised autonomy in decision
making regarding their lives and the lives of their children due to
the court’s involvement.
When possible child abuse is a considered diagnosis, the returned diagnosis must be
accurate 100% of the time. The consequences for misdiagnosing child abuse are too
devastating for the child.
The differential diagnosis for severe attachment pathology surrounding high-conflict
custody litigation is child abuse by one parent or the other. In all cases of court involved
custody conflict, a proper risk assessment for child abuse needs to be conducted to the
appropriate differential diagnoses for each parent.
1.
Differential Diagnosis
The only cause of severe attachment pathology (a child rejecting a parent) is child
abuse range parenting by one parent or the other.
•
Child Abuse by Targeted Parent:
Either the targeted parent is abusing the
child in some way, thereby creating the child’s attachment pathology toward
that parent (a two-person attribution of causality).
Child Abuse by Allied Parent:
Or the allied parent is psychologically
abusing the child (DSM-5 V995,51 Child Psychological Abuse) by creating a
shared (inducted) persecutory delusion and false (factitious) attachment
pathology in the child for secondary gain to the parent.
Secondary Gain: The potential secondary gain (rewards) to the allied parent
for creating false pathology in the child include:
o
Manipulating the court’s decisions regarding child custody in her favor,
o
Spousal emotional and psychological abuse of the targeted parent using
the child, and the child's induced pathology, as the spousal abuse
weapon,
o
To meet the
allied parent’s
own emotional and psychological needs,
DSM-5 Differential Diagnoses
Targeted Parent
•
•
DSM-5 V995.54 Child Physical
Abuse?
DSM-5 V995.53 Child Sexual
Allied Parent
•
•
DSM-5 297.Delusional Disorder
(shared); persecutory type
DSM-5 300.19 Factitious Disorder
•
1
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0155.png
Abuse?
•
•
DSM-5 V995.52 Child Neglect?
DSM-5 V995.51Child
Psychological Abuse?
•
•
Imposed on Another
DSM-5 V995.51 Child Psychological
Abuse
R/O DSM-5 V995.82 Spouse or Partner
Abuse, Psychological
2.
Professional Participation in Child Abuse & Spousal Abuse
One of the prominent professional dangers of misdiagnosing a shared persecutory
delusion is that if the mental health professional, attorney, and/or the court
misdiagnoses the pathology of a shared persecutory delusion and believes the shared
delusion as if it was true, then the mental health professional, an attorney, and/or the
court become PART of the shared delusion, they become part of the pathology.
Participating in Child Abuse:
When that pathology is the psychological abuse
of the child by an allied pathological parent, then mental health professional,
attorney, and/or the court
become a participant in the parent’s psychological
abuse of the child by validating the delusional beliefs as true when these beliefs
are, in fact, symptoms of a persecutory delusion.
Participating in Spousal Abuse:
When the pathology is also the spousal
psychological abuse of the targeted parent by the allied parent using the child as
the weapon, then the mental health professional, attorney, and/or the court
become PART of the spousal psychological abuse of the targeted parent because
of their misdiagnosis of the pathology in the family.
In all cases of severe attachment pathology (a child rejecting a parent), a proper risk
assessment for child abuse needs to be conducted to the appropriate differential
diagnoses for each parent
3
Disputed Diagnosis
Any diagnoses returned into the legal system will become a disputed diagnosis by one
parent or the other. The appellate system for a disputed diagnosis is second opinion
(and third).
In anticipation of the it being a disputed diagnosis from healthcare, each litigant should
be permitted to assign a mental health professional as their expert second opinion
through telehealth participation in the
clinical diagnostic assessment of the family
pathology. This will provide the court with
one primary report from the local-area
professional directly conducting the clinical
diagnostic assessment of the family
pathology, and one or perhaps two
additional second-opinion reports from
experts selected by each litigant
participating in the clinical diagnostic
assessment through telehealth.
Extended post-divorce family conflict is not normal and it is not healthy for the child.
2
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0156.png
The fighting surrounding the children by the parents and by the professionals must be
brought to close as quickly as possible. Since the differential diagnosis involved is
possible child abuse by one parent or the other, there is additional urgency in
acquiring an accurate diagnosis that the court can rely on for its decision-making, and
that can guide the development of an effective treatment plan to fix the diagnosed
problem
The second-opinion support acquired for the diagnosis, can also then be extended into
additional supporting consultation to the treatment provider throughout the course of
treatment, thereby improving the quality of treatment provided to the child and family.
The second (and third) opinion consultation support for the will be of immense value
both to the court’s decision-making, and to the child’s and family’s subsequent
treatment.
From Scandinavian Ethics Code: VII. PROFESSIONAL RELATIONSHIPS
B. In their treatment of clients, psychologists are aware of whether they can use
the competence, technical and administrative resources of other professional
groups for
the client’s
benefit.
With the agreement, the parties want to maintain the family law reform's focus on the
best
interests of the child
and the
child's well-being
in break-up situations, and to continue
working on improvements from the child's perspective.
4.
Child Best Interests
•
•
•
•
It is always in the child’s best interests to fix the problem in the family.
It is always in the child’s best interests to restore bonds of love and
affection within the family.
It is always in the child’s best interest to accurately diagnose (identify) the
problem and provide effective treatment that solves the diagnosed problem
It is always in the child’s best interests to bring the
family conflict
surrounding the child to an end, and to return to the child a normal-range
and healthy childhood.
3
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0157.png
•
It is always in the child’s best interests to protect the child from child abuse.
In all court-involved custody litigation involving severe attachment pathology
surrounding the child, a proper risk assessment needs to be conducted to the
appropriate differential diagnoses for each parent.
5.
Child Custody
•
•
•
In the absence of child abuse, parents have the right to parent according to
their cultural values, their personal values, and their religious values.
In the absence of child abuse, each parent should have as much time and
involvement with the child as possible.
In the absence of child abuse, to restrict either parent’s time and
involvement with the child would damage the child’s attachment bond to
that parent, thereby harming the child and harming that parent.
The prominent consideration for the court and the involved mental health
professional is whether there is child abuse by either parent.
The agreement must thus
strengthen the child's right to both parents
and emphasize the
parents' responsibility to shield the child from their conflicts.
6.
Two Families
–
Two Cultures
–
Two Heritages
All children unite within them two family heritages, two family lineages, two
family cultures, and two family histories
–
of trauma.
This history and culture from both the father’s and mother’s family heritage is the
child’s birthright. Sometimes, the family trauma moving through generations
through the damaged parenting that the unresolved trauma creats rips the child
apart in loyalty allegiances to one side of his heritage or the other.
It is always in the child’s best interests to resolve family-parental
conflict for the
integration and resolution of the child’s own self-identify
that belongs to both
families. With attachment pathology, we always repair.
From Tronick & Gold:
“Moving through messiness turns out to be the way
we grow and develop in relationships from earliest infancy through
adulthood! This might seem counterintuitive as you might think that in
healthy relationships, there is no place for discord. Shouldn't two people in a
good relationship always get along? Previous infant research has reflected the
assumption that the more synchronous and attuned the interaction, the more
optimal, or clinically “normal” the relationship. To many people's surprise, the
research revealed that messiness holds the key to strong relationships,.. In
typical healthy parent-infant pairs, on average 70% of the interactions were
out of sync!” (Tronick & Gold, 2020, p. 37)
From Tronick & Gold:
“Does it seem right to you that most relationships are
mismatched 70% of the time? We found this again and again. In the field of
developmental psychology, this 70-30 split has become famous, with some
4
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0158.png
practitioners referencing it without actually knowing its origin. It comes from
our detailed observation of the primary love relationship. In analyzing these
videotapes, we discovered that the most important part was not the mismatch
but the repair.” (Tronick & Gold, 2020, p. 37-38)
From Tronick & Gold:
“Repair is where the action is. We came to recognize
that repair is the crux of human interactions. Repair leads to a feeling of
pleasure trust and security, the implicit knowledge that
I can overcome
problems.
Furthermore, repair teaches a critical life lesson: the negative
feelings that arise from a mismatch can be changed into a positive feeling
when two people subsequently achieve a match. One does not have to get
stuck in a negative feeling state.” (Tronick & Gold, 2020, p. 38)
From Tronick & Gold:
“We came to understand mismatch and repair as a
normal and ongoing experience fundamental to our species development as
social beings. What a relief to learn that in primary love relationships, humans
are in Sync only 30% of the time! That the number is so low should relieve the
pressure many people feel to seek perfect harmony in their relationships as
adults. As long as there is an opportunity for repair, mismatch in 70% of
interactions is not only typical but conducive to positive and healthy
development in relationships. We need the normal messiness in order to trust
each other.” (Tronick & Gold, 2020, p. 39)
From Tronick & Gold:
“We prefer to capture the range of a child's
experience with a different set of terms:
the good, the bad, and the ugly. Good
stress
is what happens in typical everyday interactions, what we have seen in
our videotaped interactions as moment-to-moment mismatch and repair.
Bad
stress
is the stress represented in the still face experiment by the caregivers
sudden inexplicable absence…
Ugly stress
occurs when the infant has missed
out on the opportunity for repeated experiences of repair, as in situations of
emotional neglect, and thus cannot handle any sort of bigger stressful event.”
(Tronick & Gold, 2020, p. 134)
From Tronick & Gold:
“Children growing up with insufficient experiences of
mismatch and repair are at a disadvantage for developing coping mechanisms
to regulate their physiological behavioral and emotional reactions. We use the
term
regulatory scaffolding
to describe the developmental process by which
resilience grows out of the interactive repair of the micro-stresses that
happen during short lived, rapidly occurring mismatches, the caregiver
provides “good-enough” scaffolding to give the child the experience of
overcoming a challenge, ensuring there is neither too long a period to repair
nor too close a mismatch with no room for repair.” (Tronick & Gold, 2020, p.
135)
The WORST thing we can possibly do, the “ugly” of Tronick & Gold, is to leave a
breached attachment bond un-repaired.
It is the parents' duty to ensure that the child is not made
a weapon
in the relationship
between them.
5
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0159.png
The target parent is NOT weaponizing the child against themselves. The concern for
weaponizing the child into the spousal conflict is with the allied parent who is
triangulating the child into the spousal conflict through forming a cross-generational
coalition with the child against the other parent, resulting in an emotional cutoff in the
child’s attachment bond to the targeted parent.
7.
Family Systems Pathology
Family systems therapy (Bowen, Minuchin, Haley, Madanes, Satir) is one of the four
primary schools of psychotherapy, and family systems therapy is the appropriate
school of psychotherapy to apply to understanding and treating families. The family
systems pathology of concern for families in high-conflict custody litigation is the
potential
triangulation
of the children into the spousal conflict through the formation
of a
cross-generational coalition
with the allied parent against the targeted parent,
resulting in an
emotional cutoff
in the child's attachment bond to the targeted parent.
This family relationship pattern is depicted in a Structural family diagram from
Minuchin and Nichols (1993).
1
This diagram depicts a cross-generational coalition of
a father and son against the mother, resulting in an inverted hierarchy and emotional
cutoff in the child’s attachment bond to the
mother.
Triangulation
The term
triangulation
refers to the child
being placed in the middle of the spousal
conflict, which then turns the two-person
spousal conflict into a three-person triangle
of conflict involving the child. The triangular
pattern of family relationships is clearly
evident in the Minuchin-Nichols diagram.
The Bowen Center for Study of the Family
2
describes the construct of triangles within
families.
From Bowen Center:
“A triangle is a three-person
relationship system. It is
considered the building block or “molecule” of larger emotional systems
because a triangle is the smallest stable relationship system. A two-person
system is unstable because it tolerates little tension before involving a third
person. A triangle can contain much more tension without involving another
person because the tension can shift around three relationships. If the tension
is too high for one triangle to contain, it spreads to a series of “interlocking”
triangles”. Spreading the tension can stabilize a system, but nothing is
resolved.”
(Bowen Center for Study of the Family)
Cross-Generational Coalition
A cross-generational coalition is when a parent creates an alliance with the child
Minuchin. S. & Nichols, M.P. (1993). Family healing: Strategies for hope and understanding. New
York: Touchstone.
1
2
Bowen Center Triangles:
https://www.thebowencenter.org/triangles
6
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0160.png
against the other spouse/parent. This coalition between the allied parent and child
against the other parent provides additional power to the allied parent in the spousal
conflict (two against one). However, a cross-generational coalition is also extremely
damaging to the child who is being used by one parent as a weapon against the other
parent in the spousal conflict. Cloe Madanes (2018),
3
the co-founder of Strategic family
systems therapy, describes the development of cross-generational coalitions within
families,
From Madanes:
“Cross-Generational
Coalition. In most organizations,
families, and relationships, there is hierarchy: one person has more power
and responsibility than another. Whenever there is hierarchy, there is the
possibility of cross-generational coalitions. The husband and wife may argue
over how the wife spends money. At a certain point, the wife might enlist the
older son into a coalition against the husband. Mother and son may talk
disparagingly about the father and to the father, and secretly plot about how
to influence or deceive him. The wife’s coalition with the son gives her power
in relation to the husband and limits the husband’s power over how she
spends money. The wife now has an ally in her battle with her husband, and
the husband now runs the risk of alienating his son.”
From Madanes:
“Cross-generational
coalitions take different forms in
different families (Madanes, 2009). The grandparent may side the
grandchild against a parent. An aunt might side with the niece against her
mother. A husband might join his mother against the wife. These alliances
are most often covert and are rarely expressed verbally. They involve
painful conflicts that can continue for years. Sometimes cross-generational
coalitions are overt. A wife might confide her marital problems to her child
and in this way antagonize
the child against the father… This child may feel
conflicted as a result, suffering because his or her loyalties are divided.”
(Madanes, 2018)
Jay Haley (co-founder of the
Strategic
school of family systems therapy), provides the
professional definition of a cross-generational coalition:
From Haley:
“The people responding to each other in the triangle are not
peers, but one of them is of a different generation from the other two… In the
process of their interaction together, the person of one generation forms a
coalition with the person of the other generation against his peer. By ‘coalition’
is meant a process of joint action which is
against
the third person… The
coalition between the two persons is denied. That is, there is certain behavior
which indicates a coalition which, when it is queried, will be denied as a
coalition… In essence, the perverse triangle is one in which the separation of
generations is breached in a covert way. When this occurs as a repetitive
pattern, the system will be pathological.”
(Haley, 1977, p. 37)
4
Emotional Cutoff
Madanes, C. (2018). Changing relationships: Strategies for therapists and coaches. Phoenix, AZ:
Zeig, Tucker, & Theisen, Inc.
3
Haley, J. (1977). Toward a theory of pathological systems. In P. Watzlawick & J. Weakland
(Eds.),
The interactional view
(pp. 31-48). New York: Norton.
4
7
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0161.png
The family systems construct of an
emotional cutoff
(Bowen, 1978; Titelman, 2003)
5
refers to any full-scale breach in a family bond.
The child’s loyalty to a pathological
parent in a cross-generational coalition against the other parent (Haley, 1977;
Madanes, 2018) leads to an emotional cutoff in the child’s attachment bond to the
targeted parent. In the Minuchin-Nichols structural family diagram, the emotional
cutoff between the child and parent is depicted as the broken bonding line between
the child and the mother, while the broken bonding line between the father and
mother represents the divorce.
Inverted Hierarchy
An
inverted hierarchy
is when the child becomes over-empowered by the
coalition with the allied parent into an
elevated position in the family hierarchy,
above that of the targeted parent, from
which the child is empowered by the
coalition with the allied parent to judge
the adequacy of the targeted parent as if
the parent was the child and the child
was the parent.
Enmeshment
The term
enmeshment
refers to a
parent’s psychological boundary
dissolution with the child (i.e., a fused psychological state), and the parent’s use of
psychological control to manipulate the child to the parent’s desired ends. The
construct of enmeshed relationships within families is described by Minuchin (1974),
From Minuchin:
“Enmeshment and disengagement refer to a transactional
style, or preference for a type of interaction, not to a qualitative difference
between functional and dysfunctional… Operations at the extremes, however,
indicate areas of possible pathology. A highly enmeshed subsystem of mother
and children, for example, can exclude father, who becomes disengaged in the
extreme.” (Minuchin, 1974, p. 55).
6
Writing in the
Journal of Emotional Abuse,
Kerig (2005)
7
identifies the
enmeshed parent-child relationship as a psychological boundary dissolution between
the parent and child, and describes the impact of an enmeshed relationship with one
parent on the child’s relationship with the other parent,
From Kerig:
“Examination of the theoretical and empirical literatures
suggests that there are four distinguishable dimensions to the phenomenon of
5
Bowen, M. (1978).
Family Therapy in Clinical Practice.
New York: Jason Aronson.
Titelman, P. (2003).
Emotional Cutoff: Bowen Family Systems Theory Perspectives.
New York:
Haworth Press.
6
Minuchin, S. (1974).
Families and Family Therapy.
Cambridge, MA: Harvard University Press.
Kerig, P.K. (2005). Revisiting the construct of boundary dissolution: A multidimensional
perspective.
Journal of Emotional Abuse,
5, 5-42.
7
8
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0162.png
boundary dissolution: role reversal, intrusiveness, enmeshment, and
spousification.” (Kerig, 2005, p. 8)
From Kerig:
“Enmeshment in one parent-child
relationship is often
counterbalanced by disengagement between the child and the other parent
(Cowan & Cowan, 1990; Jacobvitz, Riggs, & Johnson, 1999).” (Kerig, 2005, p. 10)
Stone Buehler, and Barber (2002)
8
link the family systems constructs of triangulation,
cross-generational coalitions, and enmeshment, with parental psychological control
of the child.
Stone, Buehler, and Barber:
“The concept of triangles “describes the way any
three people relate to each other and involve others in emotional issues
between them” (Bowen, 1989, p. 306). In the anxiety-filled
environment of
conflict, a third person is triangulated, either temporarily or permanently, to
ease the anxious feelings of the conflicting partners. By default, that third
person is exposed to an anxiety-provoking and disturbing atmosphere. For
example, a child might become the scapegoat or focus of attention, thereby
transferring the tension from the marital dyad to the parent-child dyad.
Unresolved tension in the marital relationship might spill over to the parent-
child relationship through parents’
use of psychological control
as a way of
securing and maintaining a strong emotional alliance and level of support from
the child. As a consequence, the triangulated youth might feel pressured or
obliged to listen to or agree with one parents’
complaints against the other.
The resulting enmeshment and cross-generational coalition would exemplify
parents’
use of psychological control to coerce and maintain a parent-youth
emotional alliance against the other parent (Haley, 1976; Minuchin, 1974).”
(Stone, Buehler, & Barber, 2002, p. 86-87).
Based on the clinical concerns surrounding court-involved custody conflict, the
following diagnostic questions regarding possible family systems pathology need to
be answered by the involved mental health professionals:
Family Systems Pathology
•
•
Triangulation:
Is the child being triangulated into the spousal
conflict surrounding the divorce?
yes
no
yes
no
Cross-generational Coalition:
Is there a cross-generational
coalition of the child with the allied parent against the targeted
parent in the family?
Emotional Cutoff:
Is there an emotional cutoff between the
child and the targeted parent in the family (a full breech to the
parent-child bond)?
yes
no
•
Stone, G., Buehler, C., & Barber, B. K.. (2002) Interparental conflict, parental psychological
control, and youth problem behaviors. In B. K. Barber (Ed.), Intrusive parenting: How
psychological control affects children and adolescents. Washington, DC: American Psychological
Association.
8
9
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0163.png
•
Inverted Hierarchy:
Is there an inverted hierarchy in the
family? (Does the child judge the parent’s adequacy as if the
parent was the child and the child was the parent?)
Enmeshment:
Do the allied parent and child have an
enmeshed relationship?
yes
no
•
yes
no
Therefore collaborative harassment, including
parental alienation,
in parental responsibility
cases must be stopped to a greater extent than today and in the most pronounced cases,
where this is in the best interest of the child, have a consequence for the parent who prevents
the child's contact with the other parent through persistent groundless harassment.
8.
Professional Standards of Practice
There is no defined pathology in clinical psychology called “parental alienation”
(“alienation”) and the use of that construct in the professional capacity is
substantially beneath professional standards of practice in clinical psychology, and
represents unethical practice in violation of Standard 2.04 Bases for Scientific and
Professional Judgments of the ethics code for the American Psychological
Association:
2.04 Bases for Scientific and Professional Judgments
Psychologists' work is based upon established scientific and professional
knowledge of the discipline.
The established scientific and professional knowledge of the discipline that should
be applied
–
first
– before ‘new pathology’ proposals
- as the bases for scientific
and professional judgments is:
•
•
•
•
•
•
•
Attachment pathology - Bowlby & others
Family systems therapy - Minuchin & others
Child abuse and complex trauma
–
van der Kolk & others
Personality disorder pathology - Beck & others
Child Development
–
Tronick & others
Psychological control
–
Barber & others
The DSM-5 & ICD-11 diagnostic systems - American Psychiatric
Association & World Health Organization
In 2013, the American Psychiatric Association fully reviewed the diagnostic
construct of “parental alienation” with the publication of the DSM-5
and they
determined that there is no
new pathology called “parental alienation”.
That should be the end of discussion for all responsible professionals for a ‘new
pathology’ proposal that lacks scientifically grounded support. To continue to rely
on made-up pathology labels as the bases for mental health decision-making
substantially degrades the quality of mental health services in the family courts.
The American Psychiatric Association was correct. The pathology of concern is
already in the DSM-5 (and ICD-11) in multiple relevant diagnostic categories,
10
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0164.png
including most importantly the DSM-5 diagnosis of V995.51 Child Psychological
Abuse (ICD-11 QE82.2 Personal history of psychological abuse).
Euphemisms of made-up
pathology labels (such as “parental alienation”, “resist-
refuse dynamic”, and “Parent-Child Contact Problems”) hide the child abuse from
accurate diagnosis and effective intervention. Euphemisms for child abuse should
NEVER be used.
Euphemism to Hide Child Abuse:
The made-up
pathology of “parental alienation” represents a euphemism for child
abuse that HIDES the child abuse from view, from the court’s consideration, and
from effective intervention.
Euphemisms for child abuse should NEVER be used. When it is child abuse, say
“child abuse” as the nature of the pathology.
•
•
•
•
It is not “inappropriate affection” –
it is child sexual abuse.
It is not “overly stern discipline” –
it is child physical abuse.
It is not “lax supervision” –
it is child neglect.
It is not “parental alienation” it is child psychological abuse.
Professional Level Practice
The term “parental alienation” is NOT a defined professional construct in clinical
psychology and is used by the general public to refer to a type of pathology
–
a
shared (induced) persecutory delusion and false (factitious) attachment pathology
created in the child by the pathogenic parenting of a narcissistic-borderline-dark
personality parent.
The professional level diagnoses for the pathology of concern are:
DSM-5 297.1 Delusional Disorder (shared); persecutory type
DSM-5 300.19 Factitious Disorder Imposed on Another
DSM-5 V995.51 Child Psychological Abuse
_____________________
ICD-11 6A24.Z Delusional disorder, unspecified
MB26.07 Persecutory delusion
ICD-11 6D51 Factitious disorder imposed on another
ICD-11 QE82 Personal history of psychological child abuse
Failure to diagnose child abuse when the diagnosis of child abuse is warranted by
the symptoms and family context represents a potentially negligent professional
failure in duty to protect obl ahigations.
From Wikipedia Duty to Protect:
“In medical law and medical ethics, the
duty to protect is the responsibility of a mental health professional to
protect patients and others from foreseeable harm.”
Cornell Law School Definition of Negligence:
“Negligence is a failure to
behave with the level of care that someone of ordinary prudence would
have exercised under the same circumstances. The behavior usually
11
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0165.png
consists of actions, but can also consist of omissions when there is some
duty to act.”
With the agreement, a number of initiatives are launched, which in different ways - with
consequence, increased elucidation of the cases and prevention – must address harassment,
including deliberate undermining of the other parent's
attachment
to the child.
The “deliberate undermining of the other parent’s attachment to the child” would
represent inducing a false (factitious) attachment pathology in the child for secondary
gain (reward) to the parent.
Secondary Gain: The potential secondary gain (rewards) to the pathological allied
parent for creating false pathology in the child include:
o
Manipulating the court’s decisions regarding child custody in her favor,
o
Spousal emotional and psychological abuse of the targeted parent using the
child, and the child's induced pathology, as the spousal abuse weapon,
o
To meet the
allied parent’s
own emotional and psychological needs,
The DSM-5 and ICD-11 diagnosis for inducing a false (factitious) attachment pathology in
the child (for secondary gain to the parent) is:
•
•
DSM-5 300.19 Factitious Disorder Imposed on Another
DSM-5 V955.51 Child Psychological Abuse
ICD-11 6D51 Factitious disorder imposed on another
ICD-11 QE82 Personal history of psychological child abuse
Google factitious:
artificially developed or created
9.
Attachment Pathology
The only cause of severe attachment pathology (a child rejecting a parent) is child
abuse range parenting by one parent or the other. The attachment system is a
motivational system, and all motivational systems (eating, pain, pleasure, sex,
attachment) motivate toward a direction, unlike regulatory systems that can go
either up-or-down. Motivational systems always have direction.
The attachment system is a primary motivational system that ALWAYS motivates
the child to form an attachment bond
to the parent, because the other
motivational direction is death by
starvation and predation. That is the
evolutionary origins of a primary
motivational system for attachment
bonding to parents.
From Bretherton:
“The
ultimate functions of
12
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0166.png
behavioral systems controlling attachment, parenting, mating, feeding, and
exploration are survival and
procreation.” (p. 766)
9
The attachment system is a “goal-
corrected” motivational system,
meaning
it
always seeks the goal of
forming an attached bond to the parent.
In response to problematic parenting,
the attachment system changes HOW it
tries to bond to the parent, but it
ALWAYS tries to bond because the other motivational direction is death. The
various adaptations to problematic parenting are called “insecure
The only cause for a directional change in a primary motivational system of the
brain is child abuse range parenting. Either the targeted-rejected parent is
abusively maltreating the children in some way, creating authentic attachment
pathology with that parent
–
OR
–
the allied parent is psychologically abusing the
children by creating a false (factitious) attachment pathology in the children for
secondary gain to the allied parent.
Of note for diagnostic consideration is that when there are only two possible
causes for the
child’s symptoms and one of those
possible causes has been ruled-
out (such as ruling out authentic attachment pathology caused by the targeted
parent’s
abusive range parenting), then diagnostically there is only one possible
cause remaining for the child’s symptoms (i.e., it is a
false/factitious attachment
pathology imposed on the child by the psychologically abusive parenting of the
allied parent), which is Child Psychological Abuse (V995.51).
The child's well-being in the center
With the family law reform, it was emphasized that consideration for the child is paramount
at the same time that the system focuses on the child's well-being throughout the process.
3.
Child Best Interests
Bretherton, I. (1992). The origins of attachment theory: John Bowlby and Mary Ainsworth.
Developmental Psychology,
1992, 28, 759-775.
9
13
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0167.png
5.
Child Custody
Another important intention behind the reform was prevention in the form of help to
de-
escalate conflict
with the parents in order to also protect the child in this way. T
10.
Diagnosis Guides Treatment
Throughout all healthcare, diagnosis guides treatment. The treatment for cancer is
different than the treatment for diabetes. The treatment for authentic child abuse by
the targeted parent is different than the treatment for psychological child abuse and
a false (factitious) attachment pathology imposed on the child by the allied parent.
The court’s decision-making
will be substantially improved if it does not need to
guess which parent is abusing the child, and instead has an accurate diagnosis from
professional psychology on which it can rely.
Whenever a child displays severe attachment pathology (a child rejecting a parent; a
directional change in a primary motivational system), a proper risk assessment for
child abuse needs to be conducted to the appropriate differential diagnoses for each
parent.
The primary consideration for the court and the involved mental health professionals
when a child displays severe attachment pathology is whether there is child abuse by
either parent.
The parties want to further sharpen the focus on the child's well-being and on the
preventive
element at the same time that funds are set aside to strengthen the Family Court's conflict-
reducing offer for families.
11.
Early Intervention
Divorce cannot be prevented, yet most couples resolve custody schedules on their
own without court involvement. Only about 10% of divorces will escalate to high-
conflict custody litigation.
From Saini & Birnbaum (2007):
"Hetherington, Stanley-Hagan and
Anderson (1989) note that 90 percent of custody matters are settled before
the parents even reach the courts….
Most
estimates of high conflict families
are based on ongoing litigation rates post separation/divorce. Mnookin and
Kornhauser (1979) note that less
than 10 per cent of parents
remain in high conflict as
evidenced by on-going litigation.”
(p. 19)
Most parents decide on custody
arrangements without the court’s
involvement. This is normal and healthy
range empathy for the children.
14
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0168.png
Sometimes spousal emotions can become heated at the time of the separation, and
some couples benefit from the court’s assistance to make initial custody decisions.
But once the court has heard from the parents and decided the initial custody
schedule, normal-range parents are able to adjust to the courts decision and parents
accordingly.
However, approximately 10% of couples cannot successfully resolve their custody
arrangements on their own and cannot accept the court’s initial decision without
contention. The return of these families for additional court decision-making
surrounding child custody once the initial separation period has passed and court
decisions have been made, should alert the court and court-involved mental health
services that this family may need additional support and intervention to
successfully transition into a healthy and normal-range post-divorce separated
family structure.
As soon as a child custody conflict reenters the family courts in which child
attachment pathology is a symptom, a proper risk assessment for child abuse needs
to be conducted to the appropriate differential diagnosis for each parent. Early
diagnosis (identification) of the pathology in the family what can lead to early
intervention. Failure to diagnose the pathology on its initial reentry into the courts
will prevent early intervention, delay effective treatment, and damage the child's
normal-range development.
Therefore, for a period of time, it will be possible for the Family Court to hold children's
groups and children's talks in the child's immediate environment.
A child who is being triangulated into the spousal conflict by a parent, should not be
further triangulated by the surrounding professionals by seeking to enlighten children
about the issues of their parents. It is the responsibility of the surrounding adults and
professionals to accurately diagnose identify the problem and to develop an effective
treatment plan for the resolution of the problem. Is that if the treatment for the diagnosis
involved is to include children's groups discussing some aspect of divorce, then that
intervention can be developed and offered. However any intervention offered to the
children should be based on an accurate diagnosis of the family problems surrounding the
children.
Ignorance does not serve the child, the parents, or the court. When child abuse
considerations are present, before action is taken an accurate diagnosis is needed. Decision
making surrounding the child will be inadequate and potentially wrong without accurate
knowledge and information about the cause of the child's symptoms..
When the child displays severe attachment pathology (a child rejecting a parent; a
directional change in a primary motivation system), child abuse by one parent or the other
is it considered diagnosis. Ignorance (lack of knowledge or information) is not an
appropriate foundation for decision-making
in the child’s best interests.
•
•
It is always in the child’s best interests to accurate diagnose the cause of the child’s
pathology.
It is always in the chid’s best interest to protect the child from child abuse.
15
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0169.png
The location of the conversations must not invade the child's free space, such as the child's
school.
What diagnosis, what problem identification, Arby's recommended recommendations
intended for? Diagnosis guides treatment. Once the cause of the problem is accurately
identified, defective solutions to address that problem can be developed.
Offering recommendations for remedy (treatment) before the cause of the problem has
been identified is premature. Children's groups away from school may not be necessary
once an accurate diagnosis is returned that leads to an effective treatment plan to resolve
the problem. If the diagnosis and treatment plan decide the children's groups in some
setting would be valuable and appropriate, then the treatment plan can incorporate those
recommendations based on the child and families diagnosis.
It is the opinion of the parties that
the child's right to contact with both parents is central,
and
that interruption of contact between the child and the parent damages the child and the
parent's relationship.
The child only has one mother and only one father. To lose either from the child's life will
damage the child's development.
From Bowlby:
“No variables, it is held, have more far-reaching
effects on personality
development than have a child’s experiences within his family: for, starting during the
first months of his relations with his mother figure, and extending through the years
of childhood and adolescence in his relations with both parents, he builds up working
models of how attachment figures are likely to behave towards him in any of a variety
of situations; and on those models are based all his expectations, and therefore all his
plans
for the rest of his life.” (Bowlby, 1973, p. 369).
10
The only reason to
intentionally
damage a child's attachment system by restricting the
parent’s time and involvement with the child is a child protection concern that the parent
represents more of a danger than the damage caused by the separation.
•
In the absence of child abuse to restrict either parents time and involvement with
the child would damage the child's attachment bond to that parent, thereby harming
the child and harming that parent.
The only relevant consideration is whether there is child abuse by either parent that
requires a child protection response?
In all cases of court-involved custody conflict involving severe child attachment pathology
(a child rejecting a parent; a directional change in a primary motivation system), a proper
risk assessment for child abuse needs to be conducted to the appropriate differential
diagnoses for each parent.
1.
Differential Diagnosis
10
Bowlby, J. (1973). Attachment and loss: Vol. 2. Separation: Anxiety and anger. NY: Basic.
16
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0170.png
2.
Professional Participation in Child Abuse & Spousal Abuse
In order to counter this and better support the child, in some cases the agreement will make
it possible for the Family Court in the period 2025-2027 to carry out
supervised visits
in the
child's immediate environment.
Before the court issues a remedy, the court first decides on the verdict. Before a doctor
develops a treatment plan with treatment recommendations, the doctor first renders a
diagnosis for what that problem is. Is the doctor making recommendations for the
treatment of cancer, or recommendations for the treatment of diabetes?
Is unclear what diagnosis (what problem) these recommendations for enhanced
supervision are designed to address and resolve. These would not be appropriate
recommendations for the treatment of child psychological abuse, since direct supervision
of the psychologically abusive parent will have no impact whatsoever on the nature,
quality, or extent of the psychological child abuse.
10.
Diagnosis Guides Treatment
It is important that the child
does not lose contact with one parent during the processing of a
case,
unless there is a
pediatric justification for breaking contact.
This is correct.
5.
1.
Child Custody
Differential Diagnosis
If there is
doubt
as to whether contact-maintaining visitation can be established, the Family
Court must simultaneously initiate case processing with a view to making a temporary
decision on visitation as soon as possible, and this decision must be made as soon as
possible and no later than 4 months after receiving the application.
A clinical diagnostic risk assessment for child abuse to the appropriate differential diagnoses
for each parent can be completed within four to six weeks with second opinion consultation
through telehealth.
When child abuse is a considered diagnosis, there is urgency in acquiring an accurate
diagnosis, and the returned diagnosis must be accurate 100% of the time. The consequences
for misdiagnosing child abuse are too devastating to the child.
2.
Professional Participation in Child Abuse & Spousal Abuse
The initiative is financed via the development and investment programme.
Greater funding for developing effective resolutions for the family courts is deeply needed.
17
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0171.png
Pilot Program for the Family Courts
I recommend a two year pilot program for the family courts with university involvement for
evaluation research to develop the diagnostic assessment and treatment protocols for the
family courts to the appropriate differential diagnosis for each parent (6-month
preparation, 1-year active research intervention, 6-months data analysis and reporting).
Within a pilot program structure, multiple university partners can be involved for various
aspects of the project diagnostic protocol development, treatment protocol development
come data collection and research evaluation, development of supporting legal arguments
and procedures.
In that light, it is also apparent from the amendment to the Parental Responsibility Act's rules
on contact with a
child who stays in a crisis center with a parent,
which comes into force on
1 January 2024, that it must be carefully ensured that a
crisis center statement proves,
to
the extent necessary, that the stay is due to
violence
or
threats
to this effect from the other
parent, before the statement is used as the basis for a decision that there should be no
contact with the child.
10.
1.
2.
Diagnosis Guides Treatment
Differential Diagnosis
Professional Participation in Child Abuse & Spousal Abuse
If it is not substantiated with the declaration, it must be substantiated in another way, for
example by police report, emergency room report, information from children's homes, other
expert opinions, etc.
10.
1.
2.
Diagnosis Guides Treatment
Differential Diagnosis
Professional Participation in Child Abuse & Spousal Abuse
In order to strengthen
preventive
efforts, the parties also agree to
expand access to couples
counseling
in the period 2024-2027 by offering
early preventive
efforts to families in the form
of
couples counseling
for parents who have problems they find difficult to deal with, but still
have not led to a decision to break up with each other, and parents whose problems are not
so pronounced that, for example, the social authorities support the family with various offers,
or the family is otherwise offered, for example, family counseling or treatment. Couples
counseling must strengthen the parents' mutual relationship in order to counteract
consequential difficulties in the children.
Couple’s Therapy
Attachment-based
couple’s therapy. Solidly grounded in professional research.
•
Emotionally Focused Therapy (EFT; Johnson)
18
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0172.png
International Centre for Excellence in Emotionally Focused Therapy
(Danish translation available)
Denmark:
http://dkceft.dk/
Wiebe, S. A., & Johnson, S. M. (2016).
A Review of the Research in Emotionally
Focused Therapy for Couples.
Family Process, 55(3),
390–407.
https://doi.org/10.1111/famp.12229
From Wiebe & Johnson:
“Emotionally
Focused Therapy for Couples (EFT) is a brief
evidence-based couple therapy based in attachment theory. Since the development of
EFT, efficacy and effectiveness research has accumulated to address a range of couple
concerns. EFT meets or exceeds the guidelines for classification as an evidence-based
couple therapy outlined for couple and family research. Furthermore, EFT
researchers have examined the process of change and predictors of outcome in EFT.
Future research in EFT will continue to examine the process of change in EFT and test
the efficacy and effectiveness of EFT in new applications and for couples of diverse
backgrounds and concerns.
The parents' legal certainty must be strengthened and they must have faster help
The Family Court's case processing takes place in accordance with the guarantees that
follow from the Public Administration Act, including the right to hear the parties. In order to
strengthen the legal certainty of the parents, the deadline for a temporary decision to
maintain contact is extended from three weeks to four weeks to ensure reasonable
deadlines for hearing the parties.
10.
2.
Diagnosis Guides Treatment
Professional Participation in Child Abuse & Spousal Abuse
A parental responsibility case is initiated with an application from one of the parents. The
parents' first meeting with the Family Court can be in writing or by telephone, followed by a
physical meeting. In the application phase and before the first meeting, lack of knowledge
about the legislation and the process can cause concern and frustration for both parents and
can help escalate the conflict to the detriment of the child. The parties therefore want
guidance to be provided to both parents already at the time of application, including the
possibility to call the Family Court and get legal, child expert and procedural advice and
guidance. This can contribute to a more transparent process and, in some cases, that the
child is shielded from further involvement and conflict escalation, because the case can be
completely closed. The family court must inform the parents that this guide exists.
10.
1.
Diagnosis Guides Treatment
Differential Diagnosis
It is already possible today to
appoint a lawyer
for a parent during the processing of a
Section 7 case in the Family Court, but this access to the appointment of a lawyer is very
limited. Therefore, the parties agree that the possibilities for establishing a guardian corps
19
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0173.png
for parents must be explored in more detail before a decision is made on whether parents
should more generally have the opportunity to be supported by independent persons who
have knowledge of the process for handling family law cases cases in the Family Court.
2.
Professional Participation in Child Abuse & Spousal Abuse
A pilot program for the family courts with university involvement for evaluation research
can establish the proper legal arguments and legal support services necessary for families
following divorce.
Early identification (diagnosis) is key to providing appropriate support services for the
family and child.
•
•
We must first diagnose with the pathology is before we know how to treat it
we must first identify what the problem is before we know how to fix it
Diagnosis = identify
Problem = pathology
Treatment = fix it
The pathology of the parent, a narcissistic borderline dark personality, is known to be
highly manipulative. The manipulative of the pathological parent drives the problem into
the wrong system for solution. The legal system is to resolve crime criminal activity, the
health care system is to resolve pathology. The solution for the family conflict is not to be
found in the legal system, it is to be found in the health care system.
As soon as the pathology of concern is identified within the legal system, the focus must
shift to obtaining an accurate diagnosis and effective treatment plan for that diagnosis out
of the health care system. The conflict surrounding the child needs to end, and the family
problem needs to be fixed, this will require a treatment plan, which will require an
accurate diagnosis
The first step to resolving the family pathology in the courts is not to make
recommendations, it is to obtain an accurate diagnosis of the child and family conflict that
can then guide the development of appropriate treatment recommendations.
The financial costs surrounding these families can be substantial, and it needs to be
reduced. Adding more superfluous professionals will not solve the conflict if there is a
vague misdiagnosis of the problem.
If we treat cancer with insulin, the patient dies from the misdiagnosed cancer.
Each party will have legal representation. That is appropriate. In any diagnostic clinical
assessment of the child and family, each party should be permitted to appoint their own
second opinion consultant to that clinical diagnostic assessment to ensure that the court
receives full, appropriate, and accurate information on which to base its decision.
If additional professionals are warranted, those should be justified by the treatment plan.
One potential recommendation would be to an appoint an amicus attorney for some
jurisdictions is to appoint an amicus attorney to represent the interests of the court and
the child's effective treatment. This amicus attorney then serves as the courts interface
with the child's family therapist allowing appropriate communication to flow between the
20
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0174.png
court and the child's therapy needs through the mediating communication role of the
amicus attorney representing the interests of the court and the child's therapy.
Post divorce family conflict surrounding the child is a family pathology problem, not a
crime legal system is for criminal activity the health care system this to resolve pathology
Illumination and prevention of collaboration harassment and
refusal to visit
8.
1.
12.
Professional Standards of Practice
Differential Diagnosis
Dangerous Pathology & Risk Assessments
There are three types of dangerous pathology that activate a mental health
professional’s duty to protect obligations, 1) suicide, 2) homicide, and 3) abuse
(child, spousal, and elder abuse). Whenever a mental health professional
encounters any of these three types of dangerous pathology (suicide, homicide, or
abuse), professional duty to protect obligations are activated and a proper risk
assessment needs to be conducted for the type of danger involved, such as a
suicide risk assessment when the client expresses suicidal thoughts (i.e., an
assessment of prior history, current plan, recent loss, means, etc.), or a risk
assessment for possible spousal abuse when that is the concern.
All mental health professionals have duty to protect obligations, and the clinical
concern surrounding severe attachment pathology displayed by the child is child
abuse range parenting by one parent or the other.
From Wikipedia Duty to Protect:
“In medical law and medical ethics, the
duty to protect is the responsibility of a mental health professional to
protect patients and others from foreseeable harm.”
Failure to conduct a proper risk assessment for a dangerous pathology when a risk
assessment is warranted by the symptom features and context may represent
negligent professional practice.
Cornell Law School Definition of Negligence:
“Negligence is a failure to
behave with the level of care that someone of ordinary prudence would
have exercised under the same circumstances. The behavior usually
consists of actions, but can also consist of omissions when there is some
duty to act.”
Since the only cause of severe attachment pathology (a child rejecting a parent, a
directional change in a primary motivational system) is child abuse range
parenting by one parent or the other (i.e., either a true attachment pathology
caused by the abusive parenting of the targeted parent, or a factitious attachment
pathology caused by the pathogenic parenting of the allied parent), a proper risk
assessment for child abuse needs to be conducted to the appropriate differential
diagnoses for each parent in ALL court-involved custody conflict involving severe
attachment pathology displayed by the child.
Expert statements
about the parent(s) prerequisites for taking care of the child, including in
21
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0175.png
relation to being able to cooperate with the other parent, are only prepared to a lesser
extent today.
10.
1.
3.
Diagnosis Guides Treatment
Differential Diagnosis
Disputed Diagnosis
It is crucial for the parties that action is taken
as early as possible
against
collaboration
harassment, including
parental alienation,
which i.a. means that there is a need to focus
sharply on harassing parents. Therefore, the use of the
expert statements is increased and
expanded with the agreement.
8.
1.
3.
Professional Standards of Practice
Differential Diagnosis
Disputed Diagnosis
As a
preventive
initiative, a professional guideline is drawn up for the Family Court's handling
of these cases, which enables
employees
to uncover the problems and balance the
complexity from the perspective of the child.
13.
Competence
Children and the courts deserve the highest quality of mental health services, not
the lowest. The decisions of the courts surrounding the child people have life
changing consequences for the child potentially disastrous consequences
depending on the decisions of the court in the competence of the mental health
professionals.
When child abuse is a considered diagnosis as it is in the courts surrounding
custody conflict tachment pathology diagnosis must be accurate 100% of the time.
The consequences for misdiagnosing child abuse are too devastating for the child.
Are the “employees”
competent in the diagnostic assessment of possible delusional
thought disorders? If not, why would the Danish legal system claim that they wish
to promote the best interests of the children when they failed to provide the
children and the courts with competent mental health professionals who can
protect children from child abuse and who can provide the court with accurate
information regarding the nature of the child abuse in the family?
Writing in the journal Family Court Review, Walters and Friedlander (2016)
describe the shared persecutory delusion that can develop in families surrounding
high-conflict custody litigation,
From Walters & Friedlander:
“In some RRD families [resist-refuse
dynamic], a parent’s underlying encapsulated
delusion
about the other
parent is at the root of the intractability (cf. Johnston & Campbell, 1988, p.
22
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0176.png
53ff; Childress, 2013). An encapsulated
delusion
is a fixed, circumscribed
belief that persists over time and is not altered by evidence of the
inaccuracy of the belief.”
(Walters & Friedlander, 2016, p. 426)
From Walters & Friedlander:
“When alienation is the predominant factor
in the RRD [resist-refuse
dynamic}, the theme of the favored parent’s fixed
delusion
often is that the rejected parent is sexually, physically, and/or
emotionally abusing the child. The child may come to share the parent’s
encapsulated
delusion
and to regard the beliefs as his/her own (cf.
Childress, 2013).” (Walters & Friedlander, 2016, p. 426)
Walters, M. G., & Friedlander, S. (2016). When a child rejects a parent:
Working with the intractable resist/refuse dynamic.
Family Court Review,
54(3),
424–445.
The assessment for a possible delusional thought disorder is a Mental Status
Exam of thought and perception as described by Martin (1990),
11
From Martin:
“Thought and Perception.
The inability to process
information correctly is part of the definition of psychotic thinking. How the
patient perceives and responds to stimuli is therefore a critical psychiatric
assessment. Does the patient harbor realistic concerns, or are these
concerns elevated to the level of irrational fear? Is the patient responding in
exaggerated fashion to actual events, or is there no discernible basis in
reality for the patient's beliefs or behavior?”
From Martin:
“Of
all portions of the mental status examination, the
evaluation of a potential thought disorder is one of the most difficult and
requires considerable experience. The primary-care physician will
frequently desire formal psychiatric consultation in patients exhibiting such
disorders.”
Ethical Standards
From Scandinavian Ethics Code: Basic Principles
Psychologists keep themselves well-oriented with regard to scientific and
professional developments within their areas and work continually to
increase their competence.
Psychologists strive to be conscious of their own
professional and personal strong and weak sides, such that they realistically
can judge which tasks they can and cannot take upon themselves.
From Scandinavian Ethics Code: II. Competence
A. Psychologists work according to scientific principles and substantiated
experience and maintain their professional competence
at all times.
B. Psychologists take consideration of their own personal strengths and limitations
with respect to the types of tasks they undertake
Competence of Employees
Martin DC. The Mental Status Examination. In: Walker HK, Hall WD, Hurst JW, editors. Clinical
Methods: The History, Physical, and Laboratory Examinations. 3rd edition. Boston:
Butterworths; 1990. Chapter 207. Available from:
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK320/
11
23
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0177.png
From Agreement: “…enables
employees to
uncover the problems
and
balance the
complexity
from the perspective of the child.”
“uncover the problem” = diagnose the pathology
in the family
The children and the courts deserve the highest caliber of professional practice,
assessment, diagnosis, and treatment for the
court’s
decision-making surrounding
the child. Incompetent mental health services will not serve the best interests of
the child for the needs of the court surrounding its decision-making.
•
yes
no
Delusional Thought Disorders:
Are the employees
referred to in the Agreement competent in the diagnostic
assessment of delusional thought disorders, which is
among the differential diagnosis of concern in the family
courts (Walters & Friedlander, 2016;
Family Court Review)?
2.
Professional Participation in Child Abuse & Spousal Abuse
The guideline is drawn up by child psychologists with
the necessary
skills in relation to
understanding the child's overall situation.
13.
Competence
The aim is to
increase professionalism
and to be able to uncover more quickly why there is
resistance to contact
in order to be able to work with the family in this way, before the
situation becomes more complex and stuck and to ensure that the child does not lose
contact with one parent.
There are reasons for professional level terminology and professional diagnostic systems
of the DSM-5 (American Psychiatric Association) and ICD-11 (World Health Organization.
To increase professionalism, begin by relying on professional-level descriptions of the
pathology using the DSM-5 and ICD-11 diagnostic systems.
The only cause of a directional change in a primary motivational system for attachment is
child abuse range parenting by one parent or the other.
Early Intervention begins with an accurate professional-level diagnosis
11.
9.
8.
Early Intervention
Attachment Pathology
Professional Standards of Practice
At the same time, it must be ensured through relevant further training that the Family Court
has the
necessary professional qualifications
to be able to spot psychological violence and
parental alienation,
as well as to support the parents in a relevant way in dealing with the
challenges that psychological violence entails for the family's relationships and for the child.
24
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0178.png
Euphemism to Hide Child Abuse:
The made-up
pathology of “parental alienation” represents a euphemism for child abuse
that HIDES the child abuse from view, from the court’s consideration, and from effective
intervention.
Euphemisms for child abuse should NEVER be used. When it is child abuse, say “child
abuse” as the nature of the pathology.
•
•
•
•
It is not “inappropriate affection” –
it is child sexual abuse.
It is not “overly stern discipline” –
it is child physical abuse.
It is not “lax supervision” –
it is child neglect.
It is not “parental alienation” it is child psychological abuse.
The professional level diagnoses for the pathology of concern are:
DSM-5
297.1 Delusional Disorder (shared);
persecutory type
300.19 Factitious Disorder Imposed
on Another
V995.51 Child Psychological Abuse
13.
8.
Competence
Professional Standards of Practice
ICD-11
6A24.Z Delusional disorder
MB26.07 Persecutory delusion
6D51 Factitious disorder imposed on
another
ICD-11 QE82 Personal history of
psychological child abuse
In some cases where it is assessed that there is a need to initiate a child-related
investigation, it may be
sufficient
to carry out a
less extensive
and thus less time-consuming
investigation than a full child-related investigation.
13.
2.
Competence
Professional Participation in Child Abuse & Spousal Abuse
Therefore, the parties want it to be discovered whether, as a supplement to the child expert
investigation, a
less comprehensive form of investigation
can be developed, which must
continue to meet the
required professional quality.
And where there is a need to carry out a
full child expert investigation, this must continue to be done.
A clinical diagnostic risk assessment for child abuse to the appropriate differential
diagnosis for each parent can be returned in approximately four to six weeks for about
$5000. A second opinion consultant appointed by each party would increase the cost but
not the anticipated time frame for a diagnosis and recommended treatment plan.
25
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0179.png
Thorough investigation of the complex cases is a basic element of the family law reform.
In clinical psychology call mom a thorough investigation involves a diagnostic clinical
assessment that returns an accurate diagnosis for the problem that leads to an effective
treatment plan for its resolution.
In all cases of severe attachment pathology displayed by the child surrounding custody
conflict call mom a proper risk assessment for child abuse needs to be conducted to the
appropriate differential diagnosis for each parent.
1.
Differential Diagnosis
It is therefore not satisfactory that child expert investigations are only initiated in a small
proportion of the cases.
In ALL cases of severe attachment pathology displayed by the child surrounding custody
conflict call mom a proper risk assessment for child abuse needs to be conducted to the
appropriate differential diagnosis for each parent.
1.
Differential Diagnosis
12. Dangerous Pathology & Risk Assessments
The parties have noted that this is due to a structural challenge with
a lack of external private
psychologists,
and that this means waiting time for the families. Therefore, in the period 2024-
2027, the Family Court must take over the child expert investigations, etc. It will still be
possible for parents who agree to this to choose that an external private psychologist will
handle the task. The Family Court must inform the parents about this option.
The solution from clinical psychology to the pathology in the family courts is to develop
ineffective treatment plan based on an accurate diagnosis of the problem. The clinical
concern is child abuse by one parent or the other and a proper risk assessment for child
abuse needs to be conducted to the appropriate differential diagnosis for each parent.
Since that ain't diagnosis returned into the legal system will be a disputed diagnosis by one
party or the other, each party should be
allowed to appoint a second opinion to
participate in the clinical diagnostic
assessment through telehealth. The process
of pairing professionals in the diagnostic
assessment of family court pathology will
increase professional capacity by providing
additional supported training opportunities
and experience for the mental health
professionals.
26
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0180.png
1.
3.
Differential Diagnosis
Disputed Diagnosis
Collaborative harassment and
parental alienation
harm the child
The parties agree that the parents' care for the child's
best interests
i.a. is to shield the child
from their conflicts, while a conscious involvement of the child in the conflict is harmful to
the child.
4.
7.
9.
1.
Child Best Interests
Family Systems Pathology
Attachment Pathology
Differential Diagnosis
The parties want collaborative harassment, including
parental alienation,
to have a very
prominent place in the Parental Responsibility Act, and for the consequences of harassment
to be made one of the law's very basic principles.
Euphemism to Hide Child Abuse:
The made-up
pathology of “parental alienation” represents a euphemism for child abuse
that HIDES the child abuse from view, from the court’s consideration, and from effective
intervention.
Euphemisms for child abuse should NEVER be used. When it is child abuse, say “child
abuse” as the nature of the pathology.
•
•
•
•
It is not “inappropriate affection” –
it is child sexual abuse.
It is not “overly stern discipline” –
it is child physical abuse.
It is not “lax supervision” –
it is child neglect.
It is not “parental alienation” it is child psychological abuse.
The professional level diagnoses for the pathology of concern are:
DSM-5
297.1 Delusional Disorder (shared);
persecutory type
300.19 Factitious Disorder Imposed
on Another
V995.51 Child Psychological Abuse
ICD-11
6A24.Z Delusional disorder
MB26.07 Persecutory delusion
6D51 Factitious disorder imposed on
another
ICD-11 QE82 Personal history of
psychological child abuse
27
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0181.png
8.
Professional Standards of Practice
At the same time, it is central that this principle will not mean that a parent who has
real
reasons
to interrupt the child's contact with the other parent refrains from doing so for fear of
being accused of collaborative harassment or
parental alienation.
Euphemism to Hide Child Abuse:
The made-up
pathology of “parental alienation” represents a euphemism for child abuse
that HIDES the child abuse from view, from the court’s consideration, and from effective
intervention.
Euphemisms for child abuse should NEVER be used. When it is child abuse, say “child
abuse” as the nature of the pathology.
•
•
•
•
It is not “inappropriate affection” –
it is child sexual abuse.
It is not “overly stern discipline” –
it is child physical abuse.
It is not “lax supervision” –
it is child neglect.
It is not “parental alienation” it is child psychological abuse.
The professional level diagnoses for the pathology of concern are:
DSM-5
297.1 Delusional Disorder (shared);
persecutory type
300.19 Factitious Disorder Imposed
on Another
V995.51 Child Psychological Abuse
8.
Professional Standards of Practice
ICD-11
6A24.Z Delusional disorder
MB26.07 Persecutory delusion
6D51 Factitious disorder imposed on
another
ICD-11 QE82 Personal history of
psychological child abuse
The parties to the agreement define
parental alienation
as: one parent's deliberate use and
manipulation of the child
in relation to the other parent with the aim that the other parent loses
contact with the child.
Euphemism to Hide Child Abuse:
The made-up
pathology of “parental alienation” represents a euphemism for child abuse
that HIDES the child abuse from view, from the court’s consideration, and from effective
intervention.
Euphemisms for child abuse should NEVER be used. When it is child abuse, say “child
abuse” as the nature of the pathology.
•
•
It is not “inappropriate affection” –
it is child sexual abuse.
It is not “overly stern discipline” –
it is child physical abuse.
28
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0182.png
•
•
It is not “lax supervision” –
it is child neglect.
It is not “parental alienation” it is child psychological abuse.
The “deliberate use and manipulation of the child” to destroy the child’s attachment bond
to the other parent would represent inducing a false (factitious) attachment pathology in
the child for secondary gain (reward) to the parent.
The professional level diagnoses for the pathology of concern are:
DSM-5
297.1 Delusional Disorder (shared);
persecutory type
300.19 Factitious Disorder Imposed
on Another
V995.51 Child Psychological Abuse
ICD-11
6A24.Z Delusional disorder
MB26.07 Persecutory delusion
6D51 Factitious disorder imposed on
another
ICD-11 QE82 Personal history of
psychological child abuse
14. Factitious Disorder Imposed on Another
DSM-5 300.19
ICD-11 Diagnosis 6D51 FDIA
From ICD-11:
Factitious disorder imposed on another is characterised by
feigning, falsifying, or
inducing
medical,
psychological,
or
behavioural signs
and symptoms
or injury in another person,
most commonly a child
dependent,
associated with identified deception.
The allied parent is inducing psychological and behavioral signs and symptoms in a
dependent child for secondary gain to the pathological narcissistic-borderline-dark
personality allied parent.
Secondary Gain: The potential secondary gain (rewards) to the allied parent
for creating false pathology in the child include:
o
Manipulating the court’s decisions regarding child custody in her
favor (deceiving the court regarding the parenting of the other
parent by creating false pathology in the child).
o
Spousal emotional and psychological abuse of the targeted parent
using the child, and the child's induced pathology, as the spousal
abuse weapon,
o
The pathological narcissistic-borderline-dark personality parent is
using the
child as a “regulatory object” to meet the allied parent’s
own emotional and psychological needs,
From Kerig:
“In the throes of their own insecurity, troubled parents may
rely on the child to meet the parent’s emotional needs, turning to the child
to provide the parent with support, nurturance, or comforting (Zeanah &
Klitzke, 1991). Ultimately, preoccupation with the parents’ needs threatens
to interfere with the child’s ability to develop autonomy, initiative, self-
reliance, and a secure internal working model of the self and others
29
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0183.png
(Carlson & Sroufe, 1995; Leon & Rudy, this volume).” (p. 6)
Kerig, P.K. (2005). Revisiting the construct of boundary dissolution: A
multidimensional perspective.
Journal of Emotional Abuse,
5, 5-42.
From ICD-11:
“The individual seeks treatment for the other person or
otherwise presents him or her as ill, injured, or impaired based on the
feigned, falsified, or induced signs, symptoms, or injuries.”
The allied parent presents the child as “injured” by the parenting of the targeted
parent and as “impaired” in their relationship with the other parent baed on the
induced signs and symptoms.
The pathology in the family courts is a - false - artificially created - factitious -
attachment pathology created in the child for secondary gain to the pathological
allied narcissistic-borderline-dark personality parent.
An ICD-11 diagnosis of 6D51 Factitious Disorder Imposed on Another (DSM-5
300.19) is also an ICD-11 diagnosis of QE82.2 Personal history of psychological
abuse.
From ICD-11 QE82.2:
"Description. Personal history of non-accidental
verbal or symbolic act that results in significant psychological harm. This
category is applied to the victim of the maltreatment, not the perpetrator."
Creating a shared (induced) persecutory delusion that destroys the child's
attachment bond to the other parent (i.e., a factitious attachment pathology
imposed on the child) is a non-accidental act by the allied parent that results in
significant psychological harm to the child.
15. Persecutory Delusion
The American Psychiatric Association provides the definition of a persecutory
delusion:
From the APA:
“Persecutory Type: delusions that the person (or someone to
whom the person is close) is being
malevolently treated in some way.”
(American Psychiatric Association, 2000)
The American Psychiatric Association also indicates that a shared (induced)
persecutory delusion can especially occur in family situations, in which the children
adopt the parent’s delusional beliefs to varying degrees.
From the APA:
“Usually the primary case in Shared Psychotic Disorder is
dominant in the relationship and gradually imposes the delusional system on
the more passive and initially healthy second person… Although most
commonly seen in relationships of only two people, Shared Psychotic
Disorder can occur in larger number of individuals,
especially in family
situations
in which the parent is the primary case and the children,
sometimes to varying degrees,
adopt
the parent’s delusional beliefs.”
(American Psychiatric Association, 2000)
The persecutory delusion that is present in the family courts is described by Walters
& Friedlander (2016) in the journal
Family Court Review.
From Walters & Friedlander:
“In some RRD families [resist-refuse
30
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0184.png
dynamic], a parent’s underlying encapsulated
delusion
about the other
parent is at the root of the intractability (cf. Johnston & Campbell, 1988, p.
53ff; Childress, 2013). An encapsulated
delusion
is a fixed, circumscribed
belief that persists over time and is not altered by evidence of the inaccuracy
of the belief.”
(Walters & Friedlander, 2016, p. 426)
From Walters & Friedlander:
“When alienation is the predominant factor in
the RRD [resist-refuse
dynamic}, the theme of the favored parent’s fixed
delusion
often is that the rejected parent is sexually, physically, and/or
emotionally abusing the child. The child may come to share the parent’s
encapsulated
delusion
and to regard the beliefs as his/her own (cf. Childress,
2013).” (Walters & Friedlander, 2016, p. 426)
Walters, M. G., & Friedlander, S. (2016). When a child rejects a parent:
Working with the intractable resist/refuse dynamic.
Family Court Review,
54(3),
424–445
The assessment for a possible delusional thought disorder is a Mental Status Exam
of thought and perception as described by Martin (1990),
12
From Martin:
“Thought and Perception.
The inability to process information
correctly is part of the definition of psychotic thinking. How the patient
perceives and responds to stimuli is therefore a critical psychiatric
assessment. Does the patient harbor realistic concerns, or are these concerns
elevated to the level of irrational fear? Is the patient responding in
exaggerated fashion to actual events, or is there no discernible basis in
reality for the patient's beliefs or behavior?”
•
Do the allied parent and child harbor realistic concerns about the
targeted parent, or are their concerns elevated to the level of an
irrational fear?
Are the allied parent and child responding in an exaggerated fashion
to actual events?
Is there no discernible basis in realty for the allied parent’s and child’s
beliefs and behavior?
•
•
From Martin:
“Of
all portions of the mental status examination, the
evaluation of a potential thought disorder is one of the most difficult and
requires considerable experience. The primary-care physician will frequently
desire formal psychiatric consultation in patients exhibiting such disorders.”
The parents have a duty to ensure that the child is not made a weapon in the relationship
between them and to shield the child from the parents' conflicts.
And all mental health professionals have duty to protect obligations
Martin DC. The Mental Status Examination. In: Walker HK, Hall WD, Hurst JW, editors. Clinical
Methods: The History, Physical, and Laboratory Examinations. 3rd edition. Boston:
Butterworths; 1990. Chapter 207. Available from:
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK320/
12
31
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0185.png
From Wikipedia Duty to Protect:
“In medical law and medical ethics, the duty to
protect is the responsibility of a mental health professional to protect patients and
others from foreseeable harm.”
Cornell Law School Definition of Negligence:
“Negligence is a failure to behave
with the level of care that someone of ordinary prudence would have exercised
under the same circumstances. The behavior usually consists of actions, but can also
consist of omissions when there is some duty to act.”
8.
12.
Professional Standards of Practice
Dangerous Pathology & Risk Assessments
The
child's best interests
remain the guiding principle in the law, and reactions in relation to
collaborative harassment or parental alienation must not be used without regard to the
child's overall situation.
4.
Child Best Interests
•
•
•
•
It is always in the child’s best
interests to fix the problem in the family.
It is always in the child’s best interests to restore bonds of love and
affection within the family.
It is always in the child’s best interest to accurately diagnose (identify) the
problem and provide effective treatment that solves the diagnosed problem
It is always in the child’s best interests to bring the family conflict
surrounding the child to an end, and to return to the child a normal-range
and healthy childhood.
It is always in the child’s best interests to protect the child from child abuse.
•
In all court-involved custody litigation involving severe attachment pathology
surrounding the child,
it is always in the child’s best interests that
a proper risk
assessment for child abuse be conducted to the appropriate differential diagnoses
for each parent.
5.
Child Custody
•
•
•
In the absence of child abuse, parents have the right to parent according to
their cultural values, their personal values, and their religious values.
In the absence of child abuse, each parent should have as much time and
involvement with the child as possible.
In the absence of child abuse, to restrict either parent’s time and
involvement with the child would damage the child’s attachment bond to
that parent, thereby harming the child and harming that parent.
The consideration for the court and the involved mental health professional is
whether there is child abuse by either parent.
32
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0186.png
All decisions under the Parental Responsibility Act must be made on the basis of what is
best for the child, and the family court must focus on the fact that decisions must contribute
to ensuring the child's well-being and protect the child from violence or other treatment that
exposes the child to harm or danger , including witnessing violence.
12.
1.
4.
5.
Dangerous Pathology & Risk Assessments
Differential Diagnosis
Child Best Interests
Child Custody
Collaborative harassment
damages the child, and drawing clear consequences for
collaborative harassment
and
parental alienation
is about safeguarding the child's best
interests.
Euphemism to Hide Child Abuse:
The made-up pathology labels
of “parental alienation” and “collaborative harassment”
represent euphemisms for child abuse that HIDE the child abuse from view, hide the child
abuse
from the court’s consideration, and
prevent effective intervention for the child
abuse.
Euphemisms for child abuse should NEVER be used. When it is child abuse, say “child
abuse” as
being the nature of the pathology.
•
•
•
•
It is not “inappropriate affection” –
it is child sexual abuse.
It is not “overly stern discipline” –
it is child physical abuse.
It is not “lax supervision” –
it is child neglect.
It is not “parental alienation” it is not “collaborative harassment”
- it is child
psychological abuse.
The professional level diagnoses for the pathology of concern are:
DSM-5
297.1 Delusional Disorder (shared);
persecutory type
300.19 Factitious Disorder Imposed
on Another
V995.51 Child Psychological Abuse
ICD-11
6A24.Z Delusional disorder
MB26.07 Persecutory delusion
6D51 Factitious disorder imposed on
another
ICD-11 QE82 Personal history of
psychological child abuse
This is especially true in the few cases where the
harassment
means that one of the parents
appears as a stranger to the child,
and
contact is cut off for no reason.
33
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0187.png
14. Factitious Disorder Imposed on Another
15. Persecutory Delusion
8.
Professional Standards of Practice
The parties note that, with the current legislation, there are various tools to deal with
collaborative harassment.
Euphemism to Hide Child Abuse:
The made-up pathology labels
of “parental alienation” and “collaborative harassment”
represent euphemisms for child abuse that HIDE the child abuse from view, hide the child
abuse
from the court’s consideration, and
prevent effective intervention for the child
abuse.
Euphemisms for child abuse should NEVER be used. When it is child abuse, say “child
abuse” as
being the nature of the pathology.
•
•
•
•
It is not “inappropriate affection” –
it is child sexual abuse.
It is not “overly stern discipline” –
it is child physical abuse.
It is not “lax supervision” –
it is child neglect.
It is not “parental alienation” it is not “collaborative harassment”
- it is child
psychological abuse.
Regardless of this, there is a need for the Parental Responsibility Act to directly address the
fact that
harassment
and
parental alienation
do not pay off.
Euphemism to Hide Child Abuse:
The made-up pathology labels
of “parental alienation” and “collaborative harassment”
represent euphemisms for child abuse that HIDE the child abuse from view, hide the child
abuse
from the court’s consideration, and
prevent effective intervention for the child
abuse.
Euphemisms for child abuse should NEVER be used. When it is child abuse, say “child
abuse” as
being the nature of the pathology.
•
•
•
•
It is not “inappropriate affection” –
it is child sexual abuse.
It is not “overly stern discipline” –
it is child physical abuse.
It is not “lax supervision” –
it is child neglect.
It is not “parental alienation” it is not “collaborative harassment”
- it is child
psychological abuse.
The desire being expressed is to remove the secondary gain (rewards) to the allied parent from
inducing false (factitious) attachment pathology in the child.
34
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0188.png
Therefore,
harassment
and
parental alienation
must have an independent and clear place in
the law, i.a. by introducing the concept of
parental alienation
into legislation.
Euphemism to Hide Child Abuse:
The made-up pathology labels
of “parental alienation” and “collaborative harassment”
represent euphemisms for child abuse that HIDE the child abuse from view, hide the child
abuse
from the court’s consideration, and
prevent effective intervention for the child
abuse.
Euphemisms for child abuse should NEVER be used. When it is child abuse, say “child
abuse” as
being the nature of the pathology.
•
•
•
•
8.
It is not “inappropriate affection” –
it is child sexual abuse.
It is not “overly stern discipline” –
it is child physical abuse.
It is not “lax supervision” –
it is child neglect.
It is not “parental alienation” it is not “collaborative harassment”
- it is child
psychological abuse.
Professional Standards of Practice
14. Factitious Disorder Imposed on Another
15. Persecutory Delusion
1.
9.
7.
Differential Diagnosis
Attachment Pathology
Family Systems Pathology
The government undertakes to call the parties to the agreement to a review of the bill
regarding
parental alienation
before the bill is sent for public consultation.
Euphemism to Hide Child Abuse:
The made-up pathology labels
of “parental alienation” and “collaborative harassment”
represent euphemisms for child abuse that HIDE the child abuse from view, hide the child
abuse
from the court’s consideration, and
prevent effective intervention for the child
abuse.
Euphemisms for child abuse should NEVER be used. When it is child abuse, say “child
abuse” as
being the nature of the pathology.
•
•
•
•
It is not “inappropriate affection” –
it is child sexual abuse.
It is not “overly stern discipline” –
it is child physical abuse.
It is not “lax supervision” –
it is child neglect.
It is not “parental alienation” it is not “collaborative harassment”
- it is child
35
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0189.png
psychological abuse.
8.
Professional Standards of Practice
There is also agreement that in the further work with the area of family law, including in
connection with the evaluation of the family law reform, there should be a focus on the so-
called Section 7 cases, including whether it might be appropriate for these cases to proceed
in a more single-track system.
The parties to the agreement also agree to meet before the financing of the agreed
elements expires. In this connection, the parties must also have a follow-up status on the
initiatives implemented.
1
Translated automatically with google doc, by Kenneth.Nielsen.Coach from:
https://www.sm.dk/Media/638369321309768802/Aftale%20om%20et%20forbedret%20familieretligt%20sy
stem_UA.pdf
(and comments added by hand)
4
36
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0190.png
-- AKT 900358 -- BILAG 1 --
--
høring over udkast til
til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven fra HOME-S… --
901915
25
[
[ høring over udkast
forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven fra HOME-ST…
Lars Thøgersen ([email protected])
Center for Jura og Internationale Opgaver ([email protected])
Henrik Mathiasen ([email protected])
høring over udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven fra HOME-START Familiekontakt
Danmark
Sendt:
21-08-2024 10:56
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre,
medmindre du stoler på afsenderen.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet,
att. Lars Thøgersen
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven
Tak for fremsendelse af høring over udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven,
som vi i HOME-START Familiekontakt Danmark har læst med stor interesse.
Vi har især noteret os, at aftalen skal styrke barnets ret til begge forældre, og at det pointeres, at
begge forældre har et ansvar for at skærme barnet mod deres konflikter, således at barnet ikke
gøres til et våben i relationen mellem forældrene. Der lægges op til, at samarbejdschikane,
herunder forældrefremmedgørelse, i forældreansvarssager i højere grad end i dag kan stoppes og
i givet fald kan have konsekvenser for forældre, der chikanerer den anden part.
Alle, der som HOME-STARTS familievenner og ansatte har arbejdet med familier med forskellige
udfordringer, ved, at det kan være vanskeligt at tale mennesker i krise og konflikt til fornuft, og
derfor hilser vi i HOME-START med glæde, at partierne ønsker at skærpe fokus på det
forebyggende element blandt andet ved, at der afsættes midler til at styrke Familieretshusets
konfliktnedtrappende tilbud til familierne.
Vi tænker ligeledes i den sammenhæng, at det er en glimrende idé at udbrede adgangen til
parrådgivning i perioden 2024-2027 ved at tilbyde en tidlig forebyggende indsats til familier i form
af parrådgivning til visse forældre. Vi vil med stor interesse følge denne indsats, og vi ser frem til
en grundig evaluering i 2027.
Vi finder det meget tilfredsstillende, at partierne er enige om, at mulighederne for at etablere et
bisidderkorps for forældre skal afdækkes nærmere, så der kan tages stilling til, om forældre skal
have mulighed for at lade sig støtte af uafhængige personer, der har viden om processen for
behandlingen af familieretlige sager i Familieretshuset. Der er naturligvis behov for en grundig
drøftelse af, hvilke faglige kvalifikationer sådanne bisiddere skal have for at kunne være til nytte,
men hvis man holder sig til det rent relationelle aspekt, er der ingen tvivl om, at man kan lade sig
inspirere af Barnets Lov, hvor § 54 støttepersoner i anbringelsessager i mange tilfælde har
bidraget til at konfliktnedtrappe i ellers konfliktfyldte sager.
Med venlig hilsen
Henrik Mathiasen
Seniormedhjælper
HOME-START Familiekontakt Danmark
-
omsorg uden krav
Landssekretariatet
Wichmandsgade 11, 1.sal
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0191.png
5000 Odense C
T: +45 22929255
M:
[email protected]
W: home-start.dk
HOME-START Familiekontakt er en del af Home-Start Worldwide
HOME-START Familiekontakt passer godt på dine oplysninger. Læs vores privatlivspolitik på
www.home-start.dk
Følg med ved at følge os på
HOME-START Familiekontakt er en del af Home-Start Worldwide
HOME-START Familiekontakt passer godt på dine oplysninger. Læs vores privatlivspolitik på www.home-
start.dk
Følg med ved at følge os på Facebook og LinkedIn
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0192.png
-- AKT 881291 -- BILAG 1 --
--
SMIME.SIGNSv Høring over ændring af forældreansvarsloven (Samværschikane, (S… --
--
901915
26
[
[ SMIME.SIGNSv Høring over ændring af forældreansvarsloven (Samværschikane (RI…
Lars Thøgersen ([email protected])
Rigsombudsmanden i Grønland ([email protected])
<SMIME.SIGN>Sv: Høring over ændring af forældreansvarsloven (Samværschikane, (RIGS-GL Sagsnr.:
2017 - 374)
E-mailtitel:
<SMIME.SIGN>Sv: Høring over ændring af forældreansvarsloven (Samværschikane, (SM Id nr.: 880942)
(RIGS-GL Sagsnr.: 2017 - 374)
17-06-2024 18:56
Sendt:
Til:
Fra:
Titel:
Kære Lars
Rigsombudsmanden i Grønland har ikke selvstændige kommentarer eller bemærkninger til lovforslaget
under høringsprocessen frem mod en ændring i dansk ret.
Vi tales ved.
Dbh,
Morten
Med venlig hilsen
Inussiarnersumik Inuulluarit
Morten Nornild
Souschef
Rigsombudsmanden i Grønland
Postboks 1030
3900 Nuuk
Telefon: (+299) +299321001
Officiel e-mail: [email protected]
Officiel hjemmeside: www.rigsombudsmanden.gl
Til:
Lars Thøgersen ([email protected])
Fra:
Titel:
Høring over ændring af forældreansvarsloven (Samværschikane, (SM Id nr.: 880942)
Sendt:
17-06-2024 11:55
Høringspartene
Hermed fremsendes høring over udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven (Styrkelse af barnets ret til
begge forældre, herunder barnets bedste ved samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse, samt forældreansvar for
forældre, der er dømt for gentagen vold i nære relationer).
Hæringsfristen udløber den 22. august 2024.
Med venlig hilsen
Lars Thøgersen
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0193.png
Chefkonsulent / Legal adviser
Center for Jura og Internationale Opgaver / Center for Legal og International Affairs
Telefon: +45 41 85 12 03
Mail: [email protected]
Social- Bolig- og Ældreministeriet
Ministry of Social Affairs, Housing and Senior Citizens
Holmens Kanal 22
1060 København K
Danmark/Denmark
Telefon: 72 28 24 00
www.sim.dk
Sådan behandler vi personoplysninger
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0194.png
-- AKT 901915 -- BILAG 27 -- [ 240821 Høringssvar forældreansvarsloven fra Thorvald Netværket ] --
Thorvald Netværket
FORSLAG FRA THORVALD NETVÆRKET
I anledning af høringen om udkast til ændring af forældreansvarsloven foreslår vi følgende
forældreansvarslov:
Kapitel 1. Lovens formål
§ 1.
Lovens formål er at sikre stabil og omfattende kontakt mellem børn og begge forældre gennem
hele opvæksten.
Stk. 2. Kontakten mellem en forælder og dennes barn kan kun nedskæres væsentligt eller afbrydes
efter en grundig forudgående psykologisk forældreevne undersøgelse og gratis advokat bistand.
Stk. 3. Såfremt kontakten mellem et barn eller en forælder er bortfaldet eller væsentligt nedskåret,
skal familieretshuset hvert år på ny tage stilling til om forældreevnen er forbedret, så kontakten kan
genoptages eller øges.
Stk. 4. Ministeriet skal tilvejebringe løbende og overskuelig statistik
a) over afgørelser og sanktioner i, og i forbindelse med, det familieretlige system,
b) over omfanget af afbrudte og væsentligt nedskårne kontakter mellem børn og forældre i løbet af
året,
c) over antallet af børn, der ved årets begyndelse ikke har stabil og omfattende kontakt med en
forælder.
Stk. 5 Ministeren redegør årligt i folketinget for arbejdet med at vedligeholde, genskabe og øge
kontakter mellem børn og forældre.
Kapitel 2. Forældretid
§2.
Ophæver forældrene deres samliv skal de træffe aftale om deres forældretid med barnet.
Stk. 2. Træffer forældrene ikke aftale efter stk. 1 kan hver af forældrene anmode familieretshuset om at
træffe en midlertidig afgørelse om forældretid. Denne afgørelse skal træffes senest 14 dage efter
indgivelsen af begæringen.
Stk. 3. Træffes en sådan afgørelse ikke inden 14 dage jf. stk. 2 anses parterne indtil anden afgørelse
foreligger fra familieretshuset eller familieretten, at have truffet aftale om en deleordning, så mor
bestemmer forældretiden i ulige uger og far bestemmer forældretiden i lige uger fra mandag kl. 16.
§3.
Forældrene kan ved gensidig aftale ændre en tidligere aftale eller afgørelse om forældretid. Ingen
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
Thorvald Netværket
af forældrene kan ensidigt fravige det aftalte eller afgjorte.
Stk. 2. Ved uenighed kan hver af forældrene anmode familieretshuset om en afgørelse om midlertidigt
ændret forældretid. Denne afgørelse skal træffes senest 14 dage efter indgivelsen af begæringen.
Stk. 3. Træffes en sådan afgørelse ikke inden 14 dage jf. stk. 2, går sagen videre til familieretten, der
træffer en afgørelse inden 14 dage.
Stk. 4. Familieretten kan udpege en forældrekoordinator, der skal hjælpe forældrene med at ændre
forældretid og praktisere det aftalte eller afgjorte. Ministeren fastsætter nærmere regler om udpegelse
og aflønning af forældrekoordinatorer.
Stk. 5. Familieretten kan høre børn om deres ønsker i forbindelse med forældretid, men kan ikke
acceptere, at børn giver afkald på deres ret til familie jf. FN´s børnekonvention.
Stk. 6. Familieretshusets afgørelser kan appelleres til familieretten. Familierettens afgørelser kan
appelleres til landsretten.
Stk. 7. Har en forælder planlagt barselsorlov og/eller forældreorlov før samlivets ophør i henhold til
gældende overenskomst eller gældende regler, skal familieretshuset og familieretten sørge for, at
denne orlov kan gennemføres.
§4.
Undersøger politiet, et regionalt børnehus eller en anden myndighed påstande om at en forælder
er farlig for børn, skal myndigheden påse at den pågældende forælder har løbende og stabil kontakt til
barnet ved overvåget forældretid. Så længe det er nødvendigt, indtil den almindelige forældretid kan
genoptages, eller må ophøre på grund af fuldstændig mangel på forældreevne.
§5.
Hvis en af barnets forældre dør eller forsvinder, eller hvis der kun kan gennemføres stærkt
begrænset forældretid med en forælder, skal familieretshuset og familieretten formidle kontakt til hele
barnets familie, hvis den tilbageværende forælder ikke gør det. Familieretshuset og familieretten kan
fastsætte forældretid til bedsteforældre og andre af barnets nærmeste slægtninge samt barnets
netværk.
§6.
En forælder eller andre kan kun tilbageholde et barn fra aftalt eller afgjort forældretid, hvis barnet
er i akut fare. Den, der tilbageholder barnet, skal straks underrette politiet og kommunens sociale
vagtordning om tilbageholdelsen.
Stk. 2. Tilbageholder nogen et barn fra forældretid, uden for de i stk. 1 anførte tilfælde eller uden at der
er sket underretning efter stk. 1, straffes vedkommende for overtrædelse af straffelovens § 261, jf.
§215.
Kapitel 3. Institutioner og myndigheder
§ 7.
Barnets forældre har begge ret til at få orientering om barnets forhold fra skoler, børneinstitutioner,
social- og sundhedsvæsenet, sundhedsplejersker, samt private sygehuse, privat praktiserende læger
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
Thorvald Netværket
og tandlæger. Begge forældre har desuden ret til at få udleveret dokumenter om barnets forhold, hvis
disse findes på skoler og i børneinstitutioner. Der må ikke gives fortrolige oplysninger om nogen af
forældrene.
Stk. 2. Begge forældre har ret til at få orientering om generelle sociale aktiviteter på barnets skole og
børneinstitution fra den pågældende skole og institution og har adgang til at deltage i disse aktiviteter.
Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte institutioner m.v. kan kun i helt særlige tilfælde nægte at give oplysninger
og udlevere dokumenter om barnets forhold, og nægte orientering om og deltagelse i aktiviteter, hvis
det er til alvorlig skade for barnet.
Stk. 4. Orienteringen jf. § 4 stk. 1 skal meddeles uanset at en af forældrene eller begge har opnået
adresse beskyttelse.
§ 8.
Enhver, der i udøvelsen af sin tjeneste i det offentlige eller på et krisecenter under servicelovens §
109 bliver bekendt med, at en forælder eller andre uretmæssigt hindrer eller forsøger at hindre
gennemførelsen af en forælders aftalte eller fastsatte forældretid, er pligtig til uden forsinkelse at
foretage anmeldelse herom til politiet og de sociale myndigheder.
Straffelovens §215, stk. 1 formuleres sådan:
Den, som unddrager en person under 18 år forældres eller anden rette vedkommendes, forældretid
eller forsorg eller bidrager til, at han unddrager sig sådan forældretid eller forsorg, straffes efter
reglerne i § 261.
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0197.png
Thorvald Netværket
Begrundelser
EN SLANKET OG SUNDERE FORÆLDREANSVARSLOV
I mange år har klagerne over lovgivningen og debatten i offentligheden gået på, at der er for dårlig
kontakt mellem barnet og begge forældre på grund af lange ventetider, problematisk sagsgang og
forkerte afgørelser.
Forskning internationalt,
i
Sverige
og i
Danmark
viser, at det er bedst for barnet, hvis det har stabil og
omfattende kontakt med begge forældre under hele opvæksten. Børns trivsel, helbred og
uddannelsesforløb bliver ringere, hvis de mister kontakten til en af forældrene.
Trods ændringer i lovgivningen, er det ikke i årenes løb lykkedes at skabe de nødvendige kontakter. Og
der er ingen udsigt til at det vil lykkes med de foreslåede ændringer. Alene det, at politikerne og
myndighederne nu definerer ”forældrefremmedgørelse” som en slags ”manipulation”, det vil sige
SKJULT påvirkning, lægger op til en mere problematisk sagsgang med lange
ventetider.
Ændringen af
udtrykket ”samværschikane” til ”samarbejdschikane”, får samme virkning.
Vi foreslår nogle nye midler: Det skal skrives ligeud og langt klarere i lovgivningen, at børn skal have
løbende kontakt med begge forældre. Der skal tilvejebringes statistik, og laves en årlig
ministerredegørelse for at sikre kontakterne.
Loven skal slankes og gøres overskuelig, så elementer føres over til børneloven, adoptionsloven,
serviceloven og straffeloven. Det er nødvendigt at foretage konsekvensændringer i familieretshus-
loven, cpr-loven, barselsloven, børnetilskudsloven, børnebidragsloven og formentlig også i
retsplejeloven.
Vi foreslår en enkelt ændring i straffeloven.
Uheldig forældreoptræden i henhold til de tidligere indledende paragraffer vil kunne håndteres af
kommunen, et regionalt børnehus eller politiet i henhold til sociallovgivning eller straffeloven.
Spørgsmål om vold, der melder sig i sager om børn og forældre skal omgående henvises til politiet
og/eller et regionalt børnehus.
Vi vil godt understrege, at skilsmissebørn med vores forslag er lige så godt beskyttet mod vold og
omsorgssvigt som andre børn. Anmeldelse kan ske til politiet, kommunen og eventuelt andre
myndigheder. Er der brug for en yderligere beskyttelse, for eksempel en slags udrykningsordning, skal
den omfatte ALLE børn, herunder også de børn, der lever hos samlevende forældre og de børn, der er
anbragt uden for hjemmet. Mener vi.
Børnenes retssikkerhed skal forbedres ved at FN´s børnekonvention gøres til en del af gældende
lovgivning. Og i spørgsmål om børns ret til familie og eventuel høring af børn i den forbindelse skal de
internationale retningslinjer følges.
KONTAKT, FORÆLDRETID OG FORÆLDREKOORDINATOR
I vores forslag forsvinder begreberne forældremyndighed, bopælsforælder og samværsforælder. De var
svære at forstå, og opfattedes af mange som diskriminerende.
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
Thorvald Netværket
I stedet fokuseres på barnets behov, nemlig kontakt og forældretid. Som udgangspunkt er det noget
forældrene skal aftale, men kan de ikke blive enige skal de have hjælp af familieretshuset og eller
familieretten, der skal træffe hurtige afgørelser. Der kan udpeges forældrekoordinatorer til at hjælpe
forældrene med kontakten til barnet. Børnebortførelser skal, som på andre områder, straffes efter
straffeloven.
Ligestillingen af forældrene, og det forhold at de alt i alt begge skal være på banen som forældre,
betyder mindre tilskyndelse til strid mellem forældrene. Færre vil lade sig friste til at bruge
forældrerollen som hævn overfor den tidligere partner. Og antallet af mærkelige sager med
udokumenterede påstande må forventes at falde.
Vi har bevidst ikke spekuleret i opgavefordelingen mellem familieretshuset og familieretten. Det er
mindre vigtigt. Det primære er at sikre børnenes gode kontakt med begge forældre.
Rønne, den 21. august 2024
Claes Ludvigsen
Formand for Thorvald Netværket
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0199.png
901915
28
[
[ Akt 4 uden titel ] --
-- AKT 902099 -- BILAG 1 --
--
240822 Høringssvar UDK til LFF forældrefremmedgørelse ] --
Modtager
Til Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
E-mail: [email protected]
22. august 2024
Sagsnr. 2024-2132: Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af
forældreansvarsloven (Styrkelse af barnets ret til begge forældre, herunder barnets
bedste ved samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse, samt forældreansvar for
forældre, der er dømt for gentagen vold i nære relationer)
Som psykolog og indehaver af Litehouse Consult fremkommer jeg hermed med et høringssvar
til ovennævnte udkast til lovforslag.
I Litehouse Consult er vi specialiserede i familieretssager i den sværeste ende af skalaen;
sager med påstande om vold, overgreb og andre alvorlige risikofaktorer. Hovedparten af
vores klienter er voldsramte. De fleste er mødre, men vi har også fædre blandt vore klienter.
Vi arbejder tillige som partsrepræsentanter, og vi følger sagerne gennem alle processuelle led
og ved alle instanser. Vores fokus er at kombinere voldsfaglig viden med specialiserede
juridiske argumenter, herunder især fra de relevante konventioner.
Vi bevidner på nært hold myndighedernes tilgang til disse sager og ved derfor, hvor
vanskelige vilkår voldsramte forældre stadig har i familieretssystemet.
Det er på den baggrund, jeg sender mit høringssvar.
Mine bemærkninger vedrører alene de komplekse sager (§ 7-sagerne), og de vedrører alene
den del af udkastet, som omhandler begreberne 'forældrefremmedgørelse' og
'samarbejdschikane'.
Et pseudobegreb
Begrebet 'forældrefremmedgørelse' er et ustabilt begreb i den forstand, at det kan betyde
både 'fugl' og 'fisk' og for den sags skyld alting midt i mellem. I Europa-Parlamentet har man
derfor betegnet begrebet som en 'pseudobegreb'.
Det forhold, at man har forsøgt at definere begrebet i lovudkastet, ændrer ikke på, at
begrebet er ustabilt.
Jeg henviser venligst den interesserede læser til et debatindlæg forfattet af Niels Christian
Barkholt, direktør i Social Talks, og undertegnede, bragt i Socialt Indblik den 22. august 2024,
jf.
bilag 1.
I indlægget redegør vi for fire vidt forskellige forståelser af ordet 'forældrefremmedgørelse'.
Disse fire perspektiver anvendes allerede i praksis, og det er tilfældigt, hvilket af
1
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0200.png
perspektiverne, der bliver anvendt i sagerne. Flere af disse forståelser bygger
ikke
på
voldsfaglig viden, og familieretten kan derfor utilsigtet blive katalysator for mere vold.
Jeg henviser endvidere til min gennemgang af forskningen fremlagt i kort form, jf.
bilag 2.
Som det fremgår, findes der ingen metoder til at differentiere, hvornår et barns afstandtagen
til den ene af sine forældre er velbegrundet. Der er ingen sikker validitet eller reliabilitet bag
begrebet, der er ingen diagnostiske metoder og ingen sikre interventionsmetoder. Tværtimod
risikerer intervention at
forværre
barnets modstand.
Brugen af begrebet graver grøfter og forstærker konflikter langt mere, end det bidrager til
heling og forandring. Og det bliver en barriere for at se
bagom adfærden
og finde adfærdens
egentlige årsag. Begrebet har mere karakter af at være en
beskyldning
end af at være en
faglig term.
Begrebet medfører diskrimination mod kvinder
Amerikansk forskning har vist, at i familieretssager, hvor der er påstande om
'forældrefremmedgørelse', mister mødre forældremyndighed/samvær dobbelt så ofte som
fædre. Fund som disse ligger til grund for, at Europa-Parlamentet har betegnet brugen af
begrebet i familieretssager som diskrimination mod kvinder.
Brugen af begrebet i familieretssager risikerer derfor på dette punkt at bringe Danmark på
kant med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), art. 14.
Vurdering af forsæt
Lovudkastets definition af begrebet 'forældrefremmedgørelse' hviler på en forsætsvurdering.
Man skal have haft til hensigt at skade barnets relation til den anden forælder.
Vurdering af forsæt hører normalt under strafferetten, og det er en yderst kompliceret
disciplin, der stiller krav til udførligheden af forarbejderne for en korrekt og ensartet
fortolkning.
Lovudkastets manglende stillingtagen til forsætsvurderingen risikerer at bidrage til mangel på
forudberegnelighed og til uensartet retsanvendelse. Der synes også at mangle en stillingtagen
til, hvem tvivlen skal komme til gode.
Den voldsramte mor, der for at skærme sig selv mod retraumatisering afviser at medvirke
under overvåget samvær, bliver i dag betegnet som 'forældrefremmedgørende'. Hvordan skal
hun kunne løfte bevisbyrden for, at hun ikke handler med slette hensigter? Og at hendes valg
faktisk er det bedste for barnet, fordi det beskytter barnets primære omsorgsperson og
dermed barnets ressourcer.
Hvis det ikke er hensigten med lovforslaget, at det er en sådan voldsramt mor, der fremover
skal sanktioneres, vil det kræve en udførlig beskrivelse af forsætsvurderingen og en eksplicit
afgrænsning fra sager, hvor der er påstande om vold. Ellers risikerer vi at straffe voldsramte
forældre for at have følgevirkninger af vold.
2
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0201.png
Manglende definition af begrebet 'samarbejdschikane'
Trods ti års erfaring, har jeg endnu til gode at se den forælder, der ikke har en god forklaring
på sin egen adfærd. De komplekse sager er fyldt med gode forklaringer, og det er netop det
forhold, der gør dem komplekse.
Når en voldsramt mor med fælles forældremyndighed må udeblive fra alle møder og
arrangementer på skolen for at skærme sig selv mod retraumatisering, er det så hende, der
chikanerer samarbejdet? Når hun afviser fællesmøder hos den familiebehandler, der arbejder
uden en voldsfaglig tilgang, er hun så chikanøs? Eller er det faren, der chikanerer
samarbejdet, når han nægter at skiftes til at deltage i møder på skolen, fordi han oplever sig
engageret i barnets skoleliv?
Begge har en god forklaring på deres beslutninger. At betegne en af dem som chikanerende
hjælper derfor ikke sagen.
En almindeligt forekommende chikaneteknik er at fjerne bøger fra barnets skoletaske på
skiftedagen og samtidigt at give den anden forælder skylden. Der er tale om
samarbejdschikane, men det vil kræve en efterforskning af strafferetlig karakter at kortlægge,
hvem af forældrene, der chikanerer. Og den type efterforskning indgår ganske enkelt ikke i
familieretssager, der er civilretlige sager, hvorfor megen retsfakta aldrig afdækkes men i
stedet betegnes som 'et perspektiv'.
Såfremt begrebet indgår i det endelig udkast, ville det gavne, at der indgår eksempler på,
hvad man mener med 'samarbejdschikane', og hvordan det skal afgrænses fra sager med
påstande om vold, hvor den voldsramte part naturligt vil trække sig fra aktiv kontakt.
Terminologisk afgrænsning
Familieretssagerne bærer præg af, at vi i dagligdagstale mener én ting med ordet
'samarbejde', men i forbindelse med en retssag om forældremyndighed er ordet 'samarbejde'
reduceret til at omhandle en række formelle forhold, såsom enighed om barnets navn,
religion, medicinske indgreb, mm.
Praksis i dag er, at man som udgangspunkt ekskluderer den almindelige betydning af ordet
samarbejde i spørgsmålet om ophævelse af den fælles forældremyndighed. At parterne ikke
kan tale samme, ikke kan deltage i fælles møder, at den ene frygter den anden, etc., er
ikke
i
sig selv grundlag for at ophæve den fælles forældremyndighed.
Det foreslås i udkastet til lovforslaget, at man nu skal inkludere ordet 'samarbejdschikane', og
at dette skal kunne danne grundlag for ophævelse af den fælles forældremyndighed.
Det forekommer uklart, om der hermed menes chikane af de formelle forhold, som retten
aktuelt lægger til grund for vurdering af sager om forældremyndighed; menes der chikane af
valg af barnets navn, religion, udstedelse af pas, etc.?
Eller anvender man her den almindelige betydning af ordet samarbejde? Forslaget kan med
fordel præcisere, hvorledes retten skal kunne tage stilling til 'samarbejdschikane' i ordets
almindelige betydning, når man som udgangspunkt ekskluderer relevansen af samarbejdets
kvalitet i vurderinger af spørgsmålet om forældremyndighed. Lægges der op til en
praksisændring, således at samarbejdets generelle kvalitet fremover er et tilstrækkeligt
kriterium til at ophæve den fælles forældremyndighed?
3
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0202.png
Allerede fordi ordet 'samarbejde' aktuelt fortolkes med stor variation, må termen
'samarbejdschikane' forventes også at blive det. Begrebet synes ikke at bidrage med øget
klarhed og forudberegnelighed til et i forvejen komplekst retsområde.
Opfordring fra Europa-Parlamentet og fra FN's special rapporteur
Både Europa-Parlamentet og FN's special rapporteur har advaret medlemslandene mod
brugen af begrebet 'forældrefremmedgørelse' i familieretssager, jf. den vedtagne tekst fra
Europa-Parlamentet P9_TA(2021)0406, der fremlægges som
bilag 3.
Teksten gør rede for, hvordan begrebet 'forældrefremmedgørelse' systematisk benyttes af
den voldelige part som et værn, og som en metode til at flytte fokus væk fra sig selv.
Beskyldningen
om forældrefremmedgørelse udgør i disse sager en forlængelse af volden (den
psykiske vold). Det karakteristiske adfærdsmønster er, at den voldelige forælder afviser at
være voldelig ved at beskylde voldsofret for at være forældrefremmedgørende. "Hvem mig?
Jeg har ikke være voldelig. Det er bare den anden forælder, der manipulerer børnene til at
tage afstand fra mig." Dermed er selve
beskyldningen
om forældrefremmedgørelse en
aggressor-markør.
Min erfaring er, at den strategi virker, og at familieretssystemet ikke aktuelt har den fornødne
voldsfaglige viden til at opdage, når beskyldningen i virkeligheden er en forsvarsstrategi.
I P9_TA(2021)0406 henvises der særligt til pkt. U:
"der henviser til, at to af de mest prestigefyldte institutioner for mental sundhed,
Verdenssundhedsorganisationen og American Psychological Association, afviser
brugen af det såkaldte forældrefremmedgørelsessyndrom og lignende begreber
og udtryk, eftersom de kan anvendes som en strategi mod voldsofre ved at
sætte spørgsmålstegn ved ofrenes habilitet som forældre og affærdige deres
udtalelser og den vold, som børn udsættes for; der henviser til, at ifølge EDVAW-
platformens anbefaling bør beskyldninger om forældrefremmedgørelse fremsat
af fædre, der begår overgreb mod moderen, betragtes som en videreførelse af
statslige myndigheders og aktørers magt og kontrol, herunder dem der træffer
afgørelse om forældremyndighed
1
."
Og til pkt. 41 (mine understregninger):
"udtrykker bekymring over indvirkningen af kønsstereotyper og fordomme, der
medfører utilstrækkelige modtræk mod kønsbaseret vold mod kvinder og
manglende tillid til kvinder, navnlig hvad angår angiveligt falske beskydninger om
børnemishandling og vold i hjemmet; udtrykker også bekymring over manglen
på specifik oplæring til dommere, anklagere og jurister; understreger
betydningen af foranstaltninger til at bekæmpe kønsstereotyper og patriarkalske
fordomme gennem uddannelse og oplysningskampagner; opfordrer
medlemsstaterne til at overvåge og træde op imod den kulturelle tendens til at
ringeagte kvinders ytringer; fordømmer brug, hævdelse og accept af
uvidenskabelige teorier og begreber i forældremyndighedssager, som rammer
1
Udtalelse fra EDVAW-platformen af 31. maj 2019, "Intimate partner violence against women is an
essential factor in the determination of child custody".
4
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0203.png
mødre, der forsøger at indberette sager om børnemishandling eller kønsbaseret
vold ved at forhindre dem i at opnå forældremyndighed eller ved at begrænse
deres forældrerettigheder; understreger, at det såkaldte
forældrefremmedgørelsessyndrom og lignende begreber og termer, som
overordnet set bygger på kønsstereotype forestillinger, kan virke til ugunst for
kvindelige ofre for partnervold, idet mødre beskyldes for at forårsage
"fremmedgørelse" over for faderen, hvorved der rejses tvivl om ofrenes evner
som forældre og børnenes vidneudsagn og risikoen for vold mod dem
lades ude af betragtning, hvad der undergraver mødrenes og børnenes
rettigheder og sikkerhed; opfordrer medlemsstaterne til ikke at anerkende
forældrefremmedgørelsessyndrom i deres retspraksis og love og retspleje, og til
at afskrække fra eller endog forbyde henvisning hertil i retssager, navnlig i
forbindelse med undersøgelser af, om voldsovergreb har fundet sted;"
FN's special rapporteur fremlagde 13.04.2023 en tilsvarende anbefaling i dokumentet
A/HRC/53/36, jf.
bilag 4.
Også her betegnes begrebet som et 'pseudo-koncept', og begrebet
defineres som en forlængelse af partnervolden; selve
beskyldningen
om
forældrefremmedgørelse forstås som en psykisk voldsform, der bruges til at 'overtrumfe'
påstande om partnervold.
Endelig konkluderer begge tekster, at fokus på begrebet 'forældrefremmedgørelse' fjerner
fokus fra barnets bedste.
Voldsramte kvinder beskyldes systematisk for 'forældrefremmedgørelse'
Også i Danmark har vi sager, der forløber som beskrevet af Europa-Parlamentet og FN's
special rapporteur.
Jeg medsender kopi af min orientering af 03.06.2024 til Socialudvalget og til Social-, Bolig- og
Ældreministeriet, jf.
bilag 5.
Skrivelsen indeholder et resumé af fire meget voldsomme sager.
Disse illustrerer, hvordan begrebet 'forældrefremmedgørelse' i praksis bruges til at
sanktionere voldsramte mødre, der alene forsøger at beskytte sig selv og børnene mod
retraumatisering. Og hvordan det resulterer i, at børnene ikke får den beskyttelse, de har krav
på.
Det er gennemgående for disse sager, at der ikke udarbejdes en standardiseret
risikovurdering, og at der aldrig gennemføres en voldsfaglig udredning.
Det er aktuelt den fremherskende børnesagkyndige teori - både blandt Familieretshusets
børnesagkyndige og blandt de børnesagkyndige psykologer, som arbejder for domstolene - at
børn har behov for samvær også i sager, hvor børnene oplyser, at de har været udsat for
seksuelle overgreb. Teorien går ud på, at børnene ellers vil få en ufuldstændig
identitetsdannelse. Dette omfatter også dybt traumatiserede børn, der alene kan møde til
overvåget samvær, når de hales fysisk afsted.
Det skal i den forbindelse nævnes, at bevisbyrden sjældent løftes i en straffesag i de sager,
der kommer til os. Der vil dog altid være andre oplysninger til støtte for påstanden, f.eks.
børnenes egne ord og deres reaktioner.
Ordret udtalte Familieretshuset under et møde i en konkret sag, at et barn, der har været
udsat for seksuelle overgreb af sin far vil have
brug
for samvær for at lære, at faren også
5
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0204.png
indeholder noget positivt. Ellers kan barnet ikke få en normal identitetsudvikling, mener man i
Familieretshuset. Jeg citerer to af Familieretshusets børnesagkyndige:
"Det fremgår, at [barnet] endnu frygter sin far og frygter, at overgrebene skal ske
igen. Dvs. at han husker sin far, som noget, der kun er dårligt. Ens biologiske
ophav er så vigtigt for, hvordan man selv dannes, at det vil skade hans
identitetsdannelse, at han slet ikke kan få øje på noget positivt i sin egen far.
Derfor er det som udgangspunkt bedst for et barn, der er traumatiseret af en
forælder, at de har samvær med den forælder – selvfølgelig i form af overvåget
samvær – men det er altså det bedste for ham."
Familieretshuset overser her, at enhver heling fra en krise foregår i faser. Disse faser må man
respektere, så man ikke arbejder med fremtidsforståelsen på et tidspunkt, hvor barnet endnu
har stærkt forhøjet alarmberedskab, har forhøjede forsvarsværker, stadig er i mistrivsel og
fortsat er meget sårbart.
Teorien har længe været den fremherskende teori, men det er først i indeværende år, de
børnesagkyndige er begyndt at notere den på skrift. Det er den samme teori, som nu er
fremherskende hos mange af de børnesagkyndige psykologer, der arbejder for domstolene. I
lyset af denne teori er der
ingen
grunde, der udgør 'reelle grunde', der nævnes som
undtagelsen i lovforslaget.
Når de børnesagkyndige altså vurderer, at også børn udsat for vold og overgreb bør have
samvær, er det indføleligt, at den beskyttende forælder ikke vil være enig i det. Og det er
dem, der udgør den personkreds, som allerede nu sanktioneres for at 'forældrefremmedgøre'
faren, når de har vanskeligt ved at overbevise barnet om at indgå optimistisk i overvågede
samvær samtidigt med, at barnet barrikaderer sig i bilen, hvor det skriger og slår hovedet
mod vinduet.
Der er ikke videnskabeligt belæg for teorien, som snarere har politisk karakter. Den illustrerer
det normskred, der løbende kendetegner familieretssystemet. Med planen om at sanktionere
'forældrefremmedgørelse' risikerer man at straffe forældre, som ikke er enige i ovennævnte
vurdering, selv om vurderingen er forkert og til skade for barnet.
Opsamling
Familieretslovgivningen kendetegnes i forvejen ved meget brede skønsrammer og mangel på
håndfaste kriterier. De vage og elastiske bestemmelser delegerer til den enkelte retsanvender
at indholdsudfylde begreberne, hvilket forringer forudberegneligheden.
De vage og elastiske bestemmelser medvirker også til at overbelaste Familieretshuset og
domstolene unødvendigt, fordi sagerne ofte ender som gengangersager. (Rekorden blandt
vores sager er 11 år; vores aktuelt ældste gengangersag startede i 2015.)
At tilføje endnu et ikke-velafgrænset begreb, der kan betyde både det ene og det andet, et
begreb, som ikke har forskningsmæssigt belæg, og som beviseligt diskriminerer mødre,
risikerer at grave grøfterne dybere og at polarisere parterne yderligere. Der bliver blot mere
at være uenig om og flere begreber at kæmpe om definitionsmagten over.
Det er noteret, at den del af udkast til lovforslag, som omhandler brugen af begrebet
'forældrefremmedgørelse', ikke har været underlagt en diskriminationsanalyse og heller ikke
6
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0205.png
en analyse af den internationale ret. Det ville være ønskeligt, idet Danmark med indførelsen
af begrebet risikerer at bringe sig selv på kant med Europarådets konvention til forebyggelse
og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen), med EMRK og
med retspraksis fra EMD.
Eksempelvis gennemfører vi i Danmark fortsat aldrig de risikovurderinger, som er påkrævet,
jf.
M.S.mod Italien
(2022), §§ 114-116 og 123, jf. §§ 148-149. Og når man
undlader
den
obligatoriske risikovurdering, kan det være nærliggende i stedet at beskylde den voldsramte
part for at 'forældrefremmedgøre'. At identificere vold forudsætter voldsfaglig viden.
GREVIO, den komité, som overser implementeringen af Istanbulkonventionen, arbejder
aktuelt på en opfølgende landerapport om Danmarks overholdelse af Istanbulkonventionen.
Danmark fik under baseline-rapporten i 2017 alvorlig kritik af GREVIO for mangelfuld
implementering af konventionen. Og i Danmarks statsrapport til GREVIO af 04.07.2023
understreger staten da også sine bestræbelser på at gøre det godt. Ikke desto mindre har jeg
haft anledning til at indlevere en omfattende skyggerapport; den er tilgængelig på GREVIO's
hjemmeside og på Litehouse Consults hjemmeside.
Vedtagelse af lovforslaget i dets nuværende form vil ikke alene forstærke den klemme på
børnene, som de har så stort behov for at blive løftet ud af. Det risikerer også at bringe
Danmark på kant med konventionerne og at føre til yderligere kritik, når GREVIO offentliggør
sin evalueringsrapport forventet i november måned.
Venlig hilsen,
[Sendt pr. mail og derfor ikke underskrevet]
Iben Elene Oksfeldt
Cand.psych. og indehaver
Tel +45 212 44 444
[email protected]
7
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0206.png
Når vi ikke forstår volden,
BILAG
lov til
Bilag 1 Når
-
vi ikke forstår volden, får den lov til at fortsætte - Socialt Indblik
https://www.socialtindblik.dk/naar-vi-ikke-forstaar-volden-faar-den-lov-til-at-fortsaette/
-- AKT 902099 --
får den
2 -- [
at fortsætte Socialt Indblik
] --
ARTIKLER
PODCAST
DEBAT
JOBFORUM
1 of 7
8/26/24, 2:19 AM
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0207.png
Når vi ikke forstår volden, får den lov til at fortsætte - Socialt Indblik
https://www.socialtindblik.dk/naar-vi-ikke-forstaar-volden-faar-den-lov-til-at-fortsaette/
Når vi ikke forstår volden,
får den lov til at fortsætte
Hvis vi ikke handler, så kommer vi en dag til at skulle sige undskyld til rigtig mange
børn, nu som voksne, fordi vi svigtede dem i retssystemet og ikke havde blik for den
vold, der faktisk foregik. Sådan skriver Iben Elene Oksfeldt fra Litehouse Consult og
Niels Christian Barkholt, direktør i Social Talks. De beskriver det, de kalder ’fire
forskellige virkeligheder’, som de har erfaret, at volden typisk bliver tolket ind i, og
som de mener er vigtige at kende, fordi de hver især får afgørende konsekvenser i
praksis, når konflikten skal håndteres.
22. august 2024
Af Iben Elene Oksfeldt, psykolog,
Litehouse Consult og Niels Christian
Barkholt, direktør i Social Talks
Del indlægget
Der er behov for langt større bevidsthed om, hvordan vi opfatter beskyldninger
2 of 7
8/26/24, 2:19 AM
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
Når vi ikke forstår volden, får den lov til at fortsætte - Socialt Indblik
https://www.socialtindblik.dk/naar-vi-ikke-forstaar-volden-faar-den-lov-til-at-fortsaette/
Der er behov for langt større bevidsthed om, hvordan vi opfatter beskyldninger
om vold i de komplekse sager i Familieretshuset og i familieretten, hvor
forældrene er i høj konflikt indbyrdes. Ofte vil der være tale om vold i en eller
anden form, og vores erfaring er, at volden typisk bliver tolket ind i fire
forskellige virkeligheder, som hver især får afgørende konsekvenser i praksis,
når konflikten skal håndteres. Flere af disse virkeligheder bygger ikke på
voldsfaglig viden.
I stedet for at hjælpe med at skabe ro mellem de to parter, risikerer
myndighederne at forstærke overgreb eller at vedligeholde den dysfunktionelle
relation.
Vi beskriver her de fire forskellige forståelser og opfordrer til, at den enkelte
reflekterer over, hvor man selv står i sin forståelse.
Støtte-tilgangen er voldsblind
I støtte-tilgangen har man den opfattelse, at hvis samfundet bare kan vise den
voldsramte mor, at far er god nok, så kan den voldsramte ’falde til ro’ med deres
bekymring. Det er tanken om, at selvom den voldsramte har en voldshistorik bag
sig, så kan det ændre sig, hvis blot vi støtter mor, så hendes ’uro’ går væk.
Denne tilgang viser sig fx, når Familieretshuset forsøger at tvinge voldsramte
mødre til at medvirke under overvåget samvær, eller når kommunerne
iværksætter familiebehandling i sager med påstande om vold. Eller når
familieretten vælger at bringe mor og far sammen i samme lokale og insisterer
på, ’at de skal samarbejde’ og ’at der kun må ses fremad’ uden et blik for, at der
ligger en historik med vold bag. Voldens dynamik får så at sige lov at fortsætte i
retslokalet. Skadestuerapporter, som viser, at der har været tale om fysisk vold,
samt politirapporter, bliver ikke taget i betragtning.
Set fra et voldsfagligt perspektiv er denne position voldsblind. Man forestiller
sig, at problemets kerne skyldes manglende tillid, som forårsager ’uro’ hos den
voldsramte part. Denne uro kan barnet mærke, tænker man. Man antager, at hvis
moderens ’uro’ ikke behandles, så overfører hun den til barnet, og dette kan have
en ’forældrefremmedgørende’ effekt, så barnet tager afstand fra den krænkende
forælder.
Det er baggrunden for, at man foreslår, at der iværksættes støtte til den
3 of 7
8/26/24, 2:19 AM
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
Når vi ikke forstår volden, får den lov til at fortsætte - Socialt Indblik
https://www.socialtindblik.dk/naar-vi-ikke-forstaar-volden-faar-den-lov-til-at-fortsaette/
Det er baggrunden for, at man foreslår, at der iværksættes støtte til den
voldsramte part. Motivet er i virkeligheden, at dennes følelser ikke må ‘stå i
vejen’ for barnets ret til samvær. Men i denne tilgang undersøger man ikke og
anerkender ikke, at der faktisk har været vold. Og man tilgår heller ikke
problemet på en måde, som afhjælper problemets kerne.
Tilgangen medfører snarere, at de voldsramte mødre mister tilliden til det
offentlige system. Det vil sige, at tilgangen forværrer problemet. Det skyldes
blandt andet, at belastningsreaktioner efter vold ikke afhjælpes med tvang til
samarbejde eller tvang til samvær. Voldsofrenes altoverskyggende behov er
behovet for sikkerhed for dem selv og deres børn. Og det kræver, at volden
identificeres, anerkendes og standses. Dvs. at fokus skal drejes væk fra en indsats
til ofret og over på en indsats til krænkeren. Volden bor i voldens agent og ikke i
dens objekt, men med støttetilgange er det ofrene, der kommer til at bære
ansvaret.
Falske beskyldninger skal straffes
I denne tilgang hævder man, at der er mange falske beskyldninger om voldelige
overgreb. Når der ikke er løftet en bevisbyrde i en straffesag, anerkender man
ikke, at volden kan have fundet sted. Altså anser man, at udsagn om vold beror på
falske beskyldninger, og disse betegnes ’forældrefremmedgørelse’. Begrebet
’forældrefremmedgørelse’ dækker altså over, at der har været vold.
Som følge af det perspektiv konkluderer man i stedet om den voldsramte part, at
man ikke er en god forælder, når man ikke aktivt bakker op om et ligeværdigt
samvær og samarbejde. Er man urolig, må man gå i behandling, så man ikke
overfører de negative følelser til barnet.
Fordommen er, at kvinder ikke kan lade være med at overføre deres egne følelser
om den anden forælder til børnene. Man anerkender sjældent børnenes udsagn
om samvær som værende skabt af deres egne erfaringer. I stedet går man ud fra,
at hvis børn reagerer negativt på samvær, må det skyldes manglende støtte fra
den voldsramte forælder og evt. direkte manipulation fra den voldsramte
forælder, altså ’forældrefremmedgørelse’.
Denne tilgang medfører en meget barsk fremfærd mod voldsramte mødre og
børn. Jo mere, de vægrer sig mod samvær, jo mere samvær skal der være, fordi
4 of 7
8/26/24, 2:19 AM
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
Når vi ikke forstår volden, får den lov til at fortsætte - Socialt Indblik
https://www.socialtindblik.dk/naar-vi-ikke-forstaar-volden-faar-den-lov-til-at-fortsaette/
man anser det for at være en slags ’kur’ mod udsagn om vold og frygt og dermed
mod den forestillede overføring af egne følelser til barnet.
Tilgangen medfører, at voldsramte mødre oplever sig udsat for et dobbelt
overgreb. Først er de udsat for vold. Dernæst bliver de beskyldt for at udøve
psykisk vold i form af forældrefremmedgørelse mod den anden forælder.
Psykisk vold: Mor og barn mister kontakt
Der er en gruppe voldsramte kvinder, som har mistet barnet til barnets far. De vil
hævde, at det nu er dem, der bliver forældrefremmedgjort af den voldelige far.
Faren vil sjældent bakke op om, at barnet skal se moderen. I stedet sætter han
konstant barnet i klemme, så barnet nu hverken har tillid til den ene eller den
anden forælder. Det vil sige, at den voldsramte forælder mærker tilknytningen
gå i stykker på grund af det konstante pres, som barnet lever under. Barnet
mister tilliden til alle, trækker sig ind i sig selv og det kalder voldsofrene så for
’forældrefremmedgørelse’.
Denne position har også en anden udgave i praksis, nemlig når voldsramte
kvinder oplever, at den psykisk voldelige far udøver direkte psykisk vold mod
barnet ved fx at bruge barnet til at kontrollere den beskyttende forælder. Det kan
ske med voldsomme udsagn såsom, at ”din mor har smadret vores familie. Hun
er ligeglad med dig. Hun løber bare ude i byen med en masse andre mænd. Hun
ved ikke, hvad hun selv gør.”
Også denne position medfører, at barnet trækker sig ind i sig selv og risikerer at
miste tilliden til begge forældre. Her bruges begrebet ’forældrefremmedgørelse’
som et synonym for termen psykisk vold.
Indholdstomt begreb fjerner fokus
I denne position anser man, at selve
beskyldningen
om ’forældrefremmedgørelse’
fjerner fokus fra volden og også fra barnet. Når et barn ikke ønsker at se en
forælder, fordi barnet frygter denne, så antager myndighederne, at barnet er
blevet manipuleret til at have denne frygt. Dermed tjener beskyldningen om
forældrefremmedgørelse til at dække over volden. Det stjæler fokus. Vi har
tilsyneladende lettere ved at tro på, at den voldsramte udøver
forældrefremmedgørelse, end på at den voldelige faktisk er voldelig.
5 of 7
8/26/24, 2:19 AM
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0211.png
Når vi ikke forstår volden, får den lov til at fortsætte - Socialt Indblik
https://www.socialtindblik.dk/naar-vi-ikke-forstaar-volden-faar-den-lov-til-at-fortsaette/
forældrefremmedgørelse, end på at den voldelige faktisk er voldelig.
Det, som bliver betegnet som forældrefremmedgørelse, fortrænger et fokus på
barnets tarv, og på hvad barnet reelt har brug for, fordi fokus ene og alene
forskydes til at handle om konflikten mellem forældrene.
I denne tilgang vurderer man, at begrebet ’forældrefremmedgørelse’ i sig selv er
diskriminerende uden videnskabeligt grundlag og som en forlængelse af den
psykiske vold, man flygtede fra til at starte med.
Begrebet betragtes som et ’pseudokoncept’, der gør det nærmest umuligt for
voldsramte kvinder og deres børn at komme fri af volden, fordi enhver vægring
mod samvær vil blive opfattet som ’forældrefremmedgørelse’.
Skal gå arkæologisk til værks
Det er vigtigt, at personer, der arbejder med disse sager, får en bevidsthed om,
hvilken position de selv indtager.
Der er brug for, at vi får voldsfaglighed repræsenteret i Familieretshuset og i
familieretten. Vi må blive dygtigere til at forstå det samspil, der er et udtryk for
voldens mange former. Det stiller øgede krav til organisering og til forarbejde, til
at forstå, hvad der er på spil, til at være nysgerrige på historikken, herunder at se
nærmere på skadestuerapporter. Man må gå helt tæt på forældrene og gå
arkæologisk
til værks for at forstå, hvad der er på spil. Og det bør ske,
inden
man
sætter parterne sammen, og inden man gør sig tanker om, hvordan denne sag
’skal løses’.
I dag er myndighederne for ofte med til at tillade, at overgreb får lov til at
fortsætte, fordi disse sager kun bliver behandlet og forstået på overfladen. I
forlængelse heraf tages der beslutninger, der placerer barnet hos den forkerte
forælder, og som faktisk svigter barnet. Hvis vi ikke handler, så kommer vi en
dag til at skulle sige undskyld til rigtig mange børn, nu som voksne, fordi vi
svigtede dem i retssystemet og ikke havde blik for den vold, der faktisk foregik.
Du er måske også interesseret i
6 of 7
8/26/24, 2:19 AM
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0212.png
-- AKT 902099 -- BILAG 3 -- [ Bilag 2 Notat om forældrefremmedgørelse ] --
Modtager
Notat
2018
Vedr.: Forældrefremmedgørelsessyndrom – findes det?
Dette notat er oprindelig udarbejdet til klienter hos Litehouse Consult, som er involveret i en
social- og samværssag, hvori der hævdes at foregå ”forældrefremmedgørelse”.
I notatet redegøres der for mit kendskab til forskningen om dette fænomen.
Notatet tager udgangspunkt i en gennemgang af forskningen om ”forældrefremmedgørelse”,
som præsenteres i Saini, M., Johnston, J.R., Fidler, B.J. & Bala N. (2016). Empirical Studies of
Alienation.
Parenting Plan Evaluations: Applied Research for the Family Court,
374-430.
1. Resumé
Begrebet ”forældrefremmedgørelsessyndrom” er ikke veldefineret. Empiriske studier har vist,
at syndromet ikke optræder som en pålidelig faktor i samværs- eller socialsager.
Der er således ikke konstateret en sikker validitet eller reliabilitet bag begrebet, der er ingen
diagnostiske metoder og ingen sikre interventionsmetoder. Tværtimod kan forsøg på at
ændre relationen mellem et barn og en forælder, som barnet tager afstand fra, forværre
relationen yderligere. Og det er ikke nødvendigvis til barnets bedste at have eller få kontakt
med den forælder, det afviser.
Der er ikke belæg for at påstå, at kontakt med begge forældre gavner et barns trivsel og
udvikling i alle situationer. Påstand om ”forældrefremmedgørelse” medfører tværtimod en
risiko for, at man overser andre væsentlige og velbegrundede årsager til, at et barn ikke
ønsker kontakt med den ene forælder.
De 58 studier, der er foretaget af begrebet, og som indgår i den nævnte
forskningsgennemgang, der ligger til grund for dette notat, er overordnet præget af ikke at
leve op til gode forskningsstandarder. Der er hverken empirisk valideret evidens for ætiologi,
prognose eller behandling.
2. Findes fænomenet ”forældrefremmedgørelsessyndrom”?
Begrebet ”forældrefremmedgørelsessyndrom” (Parental Alienation Syndrome, herefter
benævnt PAS) blev introduceret af psykiateren Richard Gardner i 1985. Begrebet skulle
angiveligt dække over et adfærdsmønster, som udvises af børn, der er blevet manipuleret af
den ene forælder til at tage afstand fra den anden forælder, typisk i en skilsmisse- eller
samværssag.
Begrebet er kontroversielt, da Gardner aldrig selv har præsenteret forskningsmæssige beviser
for, at PAS eksisterer. Senere forskning har heller ikke kunnet bekræfte, at PAS findes som et
samlet syndrom. PAS er aldrig optaget i hverken det amerikanske eller det danske
diagnostiske system, og i England er man gået helt bort fra at bruge begrebet i retssager om
forældremyndighed.
1
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0213.png
De forskellige symptomer, der indgår i PAS, findes naturligvis: Et barn kan udvise angst, frygt,
disrespekt, fjendtlighed for eller afstandstagen til den ene af sine forældre. Men man kan ikke
dermed konkludere, at barnet er blevet manipuleret til at have denne adfærd; forskningen
bekræfter altså ikke, at disse symptomer i sig selv viser, at der er foregået nogen
manipulation af barnet. Tværtimod kan barnets adfærd være velbegrundet, f.eks. i forhold
hos den forælder, barnet tager afstand fra, eller i relationen mellem dem.
PAS-begrebet er baseret på en antagelse om, at børn kan manipuleres til at lyve om f.eks.
overgreb eller krænkende adfærd fra en forælder. Forskning har dog vist, at det er meget
vanskeligt at manipulere børn til at lyve om dette.
PAS-begrebet hviler også på den antagelse, at børn tager skade af at miste kontakten til den
ene forælder. Man har imidlertid ikke kunnet påvise dette forskningsmæssigt, dvs. at der ikke
er evidens for at antage, at barnet har eller får følelsesmæssige problemer som følge af den
manglende kontakt til en forælder, som barnet tager afstand fra. Det er tværtimod ikke altid
bedst for et barn at have kontakt med begge sine forældre.
PAS-begrebet er en simplificering af et meget komplekst område, som synes at have til formål
at fremstille den ene forælder som skyldig i noget mod den anden forælder. Selve
beskyldningen om PAS fungerer konfliktoptrappende, fordi den rummer hypotesen om, at
den ene forælder er ”skyldig” og den anden forælder ”uskyldig”. Det vil sige, at man
polariserer en i forvejen anspændt situation, hvis man hævder, at der er tale om
forældrefremmedgørelse under en samværskonflikt.
Clemente og Padilla-Racero (2016) går så langt som til at kalde PAS en ”ideologi” og ikke en
”videnskab” (When courts accept what science rejects: Custody issues concerning the alleged
”parental alienation syndrome”.
Journal of Child Custody, 13(2-3),
126-133.)
3. Differentiering
Der findes i dag ingen metoder til at differentiere PAS fra velbegrundet afstandstagen til den
ene forælder. En velbegrundet afstandstagen kan f.eks. være omsorgssvigt, overgreb, vold
(eller at barnet har været vidne til partnervold), grænseuklarhed eller afvigelser i relationen.
Nogle har betragtet fremmedgørelsen hos barnet som et udtryk for en forstyrrelse i barnets
udvikling, men der er ikke belæg for denne påstand.
Der findes ingen studier af forholdet mellem årsag og effekt. Vi ved altså ikke, om forælderen
selv startede med at udvise en afvigende adfærd, udviste nedsatte forældreevner eller
krænkede barnet forud for barnets afvisning af den forælder. Barnets afvisning af en forælder
kan altså pege tilbage mod forhold hos denne forælder selv.
4. Hvad kan forårsage, at børn tager afstand fra en forælder?
Gardner hævdede, at PAS opstår som følge af, at den ene forælder manipulerer barnet eller
påvirker barnet til at tage afstand fra den anden forælder, og at barnets adfærd altså ikke har
andre væsentlige årsager end manipulation.
Det følger heraf, at den anden forælder er uden andel i årsagen til barnets adfærd. Studier
viser imidlertid noget andet.
2
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0214.png
Et studie støtter f.eks., at der kan være tale om en dynamik mellem begge forældre, som
påvirker barnet til at tage afstand fra den ene af dem, og at den ”fremmedgjorte” forælder
altså selv bærer en del af ansvaret. Dette studie tyder på, at barnet i en sådan situation
knytter sig til den af forældrene, som samtidig har en varm forældrestil, og tager afstand fra
en forælder, som har en kold forældrestil, forstået som manglende empati og indlevelse i
barnet.
5. Intervention
Hvad kan og bør man gøre, hvis et barn tager afstand fra den ene forælder? Forskningen kan
desværre ikke give noget entydigt svar. I USA har man forsøgt med en lang række forskellige
måder at intervenere på, og udfaldet fremstår tilfældigt: I nogle sager forbedres relationen, i
andre sager forværres relationen.
Forskningen kan ikke svare på, hvilken prognose situationen har, eller hvordan den skal
behandles. Forsøg på at ændre relationen kan netop forværre relationen, også selv om
forsøget er af terapeutisk eller undervisningsmæssig karakter. Og man kan ikke på forhånd
fastslå, om intervention vil gavne eller skade barnet.
Der er ikke evidens for, at intervention kan føre til en god relation til begge forældre på én
gang. Tværtimod advarer forskerne om, at man skal være forsigtig med, at fokus på påstand
om PAS kan aflede opmærksomheden fra det egentlige problem.
Gardner præsenterede selv en hypotese om, at barnet om nødvendigt må fjernes fra den
forælder, der angiveligt har manipuleret det, og placeres hos den ”fremmedgjorte” forælder
for at genoprette relationen. Også selv om dette medfører, at man må afskære barnet fra
kontakt til den forælder, barnet er mest knyttet til.
Clemente og Padilla-Racero (When courts accept what science rejects: Custody issues
concerning the alleged ”parental alienation syndrome” 2016.
Journal of Child Custody, 13(2-
3), 126-133) kalder dette for ”trusselsterapi”, og det har påviseligt negative følgevirkninger
for barnet.
Venlig hilsen
Iben Elene Oksfeldt
Cand.psych., indehaver af Litehouse Consult
Tel +45 2124 4444
[email protected]
3
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0215.png
-- AKT 902099 -- BILAG 4 -- [ Bilag 3 TA-9-2021-0406_DA ] --
Europa-Parlamentet
2019-2024
VEDTAGNE TEKSTER
P9_TA(2021)0406
Konsekvenserne for kvinder og børn af partnervold og
forældremyndighedsrettigheder
Europa-Parlamentets beslutning af 6. oktober 2021 om konsekvenserne for kvinder og
børn af partnervold og forældremyndighedsrettigheder (2019/2166(INI))
Europa-Parlamentet,
–
–
der henviser til artikel 2 og 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og
artikel 6, 8 og 67 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober
2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte
og beskyttelse (direktivet om ofres rettigheder)
1
,
der henviser til artikel 21, 23, 24 og 47 i Den Europæiske Unions Charter om
Grundlæggende Rettigheder (’chartret’),
der henviser til Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold imod
kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen), der trådte i kraft den 1. august 2014,
der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder af 20. november 1989,
der henviser til generel bemærkning nr. 13 fra Komitéen for Barnets Rettigheder af
18. april 2011 om barnets ret til beskyttelse mod alle former for vold,
der henviser til Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 om internationale
barnebortførelser,
der henviser til Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om
samarbejde med hensyn til internationale adoptioner,
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/800 af 11. maj 2016
om retssikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkte eller tiltalte i straffesager
2
,
der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention,
der henviser til FN-konventionen af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former
EUT L 315 af 14.11.2012, s. 57.
EUT L 132 af 21.5.2016, s. 1.
–
–
–
–
–
–
–
–
–
1
2
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0216.png
for diskrimination imod kvinder, og generelle anbefaling nr. 35 om kønsbaseret vold
mod kvinder til ajourføring af generelle anbefaling nr. 19 om vold mod kvinder fra
Komitéen for Afskaffelse af Diskrimination mod Kvinder,
–
–
der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, navnlig princip nr. 2,
der henviser til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, som trådte i kraft den
1. januar 2016, og navnlig verdensmål nr. 5 for bæredygtig udvikling om ligestilling
mellem kønnene samt verdensmål nr. 16.2 om udryddelse af alle former for overgreb,
udnyttelse, handel med og alle former for vold mod og tortur af børn,
der henviser til Kommissionens forslag af 4. marts 2016 til Rådets afgørelse om Den
Europæiske Unions indgåelse af Europarådets konvention til forebyggelse og
bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (COM(2016)0109),
der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. marts 2020 med titlen "Et EU med
ligestilling: strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025"
(COM(2020)0152), navnlig dens første mål om at gøre kvinder og piger fri fra vold og
stereotyper,
der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. november 2020 med titlen "En Union
med lige muligheder: Strategi for ligestilling af LGBTIQ-personer 2020-2025"
(COM(2020)0698),
der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. juni 2020 med titlen "EU-strategi for
ofres rettigheder (2020‑2025)" (COM(2020)0258),
der henviser til arbejdsdokument af 6. marts 2019 fra Kommissionens tjenestegrene om
2019-rapporten om ligestilling i EU (SWD(2019)0101),
der henviser til sin beslutning af 12. september 2017 om forslag til Rådets afgørelse om
Den Europæiske Unions indgåelse af Europarådets konvention til forebyggelse og
bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet
1
,
der henviser til sin beslutning af 28. november 2019 om EU's tiltrædelse af
Istanbulkonventionen og andre foranstaltninger til bekæmpelse af kønsbaseret vold
2
,
der henviser til sin beslutning af 17. december 2020 om behovet for en særlig
rådssammensætning om ligestilling mellem kønnene
3
,
der henviser til sin beslutning af 21. januar 2021 om kønsperspektivet i covid-19-krisen
og perioden efter krisen
4
,
der henviser til sin beslutning af 21. januar 2021 om EU's strategi for ligestilling mellem
kønnene
5
,
–
–
–
–
–
–
–
–
–
–
1
2
3
4
5
EUT C 337 af 20.9.2018, s. 167.
EUT C 232 af 16.6.2021, s. 48.
Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0379.
Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0024.
Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0025.
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0217.png
–
–
–
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/99/EU af 13. december
2011 om den europæiske beskyttelsesordre
1
,
der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 606/2013 af 12. juni
2013 om gensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i civilretlige spørgsmål
2
,
der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om
kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i
sager vedrørende forældreansvar (Bruxelles IIa-forordningen)
3
,
der henviser til kønsligestillingsindekset for 2020 fra Det Europæiske Institut for
Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE),
der henviser til EIGE-undersøgelsen af 12. juni 2019 om data om partnervold i EU
("Understanding intimate partner violence in the EU: the role of data"),
der henviser til EIGE-undersøgelsen af 18. november 2019 om vejledning for politi til
risikoanalyse og -forvaltning vedrørende partnervold ("A guide to risk assessment and
risk management of intime partners violence against women for police"),
der henviser til rapporten fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende
Rettigheder (FRA) af 3. marts 2014 om EU-dækkende undersøgelse af vold mod
kvinder ("Violence against women: an EU-wide survey"),
der henviser til platformen for uafhængige ekspertmekanismer vedrørende
forskelsbehandling og vold mod kvinder (EDVAW-platformen) og dens erklæring af
31. maj 2019 "Intimate partner violence against women is an essential factor in the
determination of child custody",
der henviser til erklæringen af 24. marts 2020 fra Marceline Naudi, formand for
Europarådets ekspertgruppe for indsatsen mod vold mod kvinder og vold i hjemmet,
"For many women and children, the home is not a safe place", om behovet for at
opretholde Istanbulkonventionens standarder under en pandemi,
der henviser til forretningsordenens artikel 54,
der henviser til de fælles drøftelser mellem Retsudvalget og Udvalget om Kvinders
Rettigheder og Ligestilling, jf. forretningsordenens artikel 58,
der henviser til betænkning fra Retsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og
Ligestilling (A9-0254/2021),
der henviser til, at ligestilling mellem kønnene er en grundlæggende værdi og et centralt
mål for EU og bør indgå i alle Unionens politikker; der henviser til, at retten til
ligebehandling og ikkeforskelsbehandling er en grundlæggende rettighed, der er
–
–
–
–
–
–
–
–
–
A.
1
2
3
EUT L 338 af 21.12.2011, s. 2.
EUT L 181 af 29.6.2013, s. 4.
EUT L 338 af 23.12.2003, s. 1.
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0218.png
nedfældet i traktaterne
1
og i chartret
2
, og bør respekteres fuldt ud; der henviser til, at
kønsbaseret vold i alle dens afskygninger udgør en ekstrem form for diskrimination og
en krænkelse af menneskerettighederne, og er rodfæstet i ulighed mellem kønnene, som
den bidrager til at fastholde og forstærke; der henviser til, at denne form for vold har
oprindelse i og fastholder stereotyper forestillinger om kvinders og mænds roller og
evner med udgangspunkt i ulige magtrelationer i samfundet; der henviser til, at denne
vold fortsat er udbredt og påvirker kvinder på alle niveauer i samfundet, uanset alder,
uddannelse, indkomst, social stilling, oprindelsesland eller bopæl, og der henviser til, at
den er en af de alvorligste hindringer for at opnå ligestilling mellem kønnene; der
henviser til, at kvinder og børn i EU som følge af forskellig politik og lovgivning i de
enkelte medlemsstater ikke nyder samme grad af beskyttelse mod kønsbaseret vold;
B.
der henviser til, at kvinder, på trods af talrige tilfælde af formel anerkendelse og
fremskridt inden for ligestillingen, stadig forskelsbehandles og stilles værre end mænd,
og at der fortsat består sociale, økonomiske og kulturelle uligheder; der henviser til, at
EIGE 2020-kønsligestillingsindekset viser, at der endnu ikke er noget EU-land, der har
opnået fuld ligestilling; der henviser til, at EU's fremskridt inden for ligestilling stadig
er langsomme, og at indekspointene i gennemsnit forbedres med ét point hvert andet år;
der henviser til, at det i dette tempo vil tage nærved 70 år for EU at opnå ligestilling
mellem kønnene; der henviser til, at Europa-Parlamentet allerede har opfordret til, at der
oprettes en ny rådssammensætning af ministre og statssekretærer med portefølje om
ligestilling;
der henviser til, at de forskellige former for undertrykkelse ikke sker alene, men
overlapper hinanden og udøves samtidig, hvilket udløser intersektionelle former for
forskelsbehandling; der henviser til, at forskelsbehandling på grund af køn ofte sker i
samspil med andre former for forskelsbehandling, herunder på grund af race, farve,
etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller
andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel,
handicap, alder og seksuel orientering;
der henviser til, at der gennem det seneste årti på globalt og EU-plan har fundet et
synligt og organiseret angreb på ligestillingen og kvinders rettigheder sted;
der henviser til, at ligestilling mellem kønnene er en nødvendig betingelse for en
innovativ, konkurrencedygtig og velstående EU-økonomi, der kan skabe nye
arbejdspladser og øget produktivitet, navnlig i relation til digitaliseringen og
omstillingen til en grøn økonomi;
der henviser til, at partnervold omfatter enhver fysisk, seksuel, psykologisk eller
økonomisk vold, der finder sted mellem tidligere eller nuværende ægtefæller eller
partnere, uanset om gerningsmanden deler eller har delt bopæl med offeret; der henviser
til, at partnervold er en af de mest udbredte former for kønsbaseret vold, idet det anslås,
at 22 % af alle kvinder har været udsat for fysisk og/eller seksuel vold, og at 43 % har
været udsat for psykisk vold fra deres partners side
3
; der henviser til, at kvinder og børn
er uforholdsmæssigt hårdt ramt af denne form for vold; der henviser til, at udtrykket
Artikel 2 og 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 8, 10, 19 og 157 i
TEUF.
Artikel 21 og 23 i chartret.
FRA's rapport af 3. marts 2014 "Violence against women: an EU-wide survey".
C.
D.
E.
F.
1
2
3
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0219.png
"vold i hjemmet" forstås som "alle former for fysisk, seksuel, psykologisk eller
økonomisk vold som forekommer inden for familien eller husstanden eller mellem
tidligere eller nuværende ægtefæller eller partnere, hvad enten gerningsmanden er
offerets nuværende eller forhenværende sambo"
1
; der henviser til, at vold i hjemmet er
et alvorligt og ofte længerevarende, skjult socialt problem, som kan påføre systemiske
fysiske og psykiske traumer med alvorlige følger for ofrene og med tungtvejende
indvirkning på hele familiens følelsesmæssige, økonomiske og sociale tilstand, idet
gerningsmanden er en person, som offeret burde kunne have tillid til; der henviser til, at
mellem 70 % og 85 % af børnene kender den person, der mishandler dem, og at langt
størsteparten af dem er ofre for overgreb begået af personer, de har tillid til
2
; der
henviser til, at ofre ofte udsættes for tvang fra deres mishandlers side i form af
intimidering, kontrol, isolation og overfusning;
G.
der henviser til, at omfanget af partnervold er endnu større i landdistrikter og
afsidesliggende lokalsamfund end i byområder; der henviser til, at kvinder i
landdistrikter og afsidesliggende egne i højere grad udsættes for partnervold samt en
større hyppighed og alvorligere grad af fysisk, psykisk og økonomisk mishandling, som
forstærkes af den omstændighed, at de bor længere væk fra de tilgængelige ressourcer
og tjenester, hvor de ville kunne søge hjælp; der henviser til, at ringe indsigt i
fænomenet vold i hjemmet hos sundhedsvæsen, sociale myndigheder og juridiske
apparater i landdistrikter og afsidesliggende egne er et stort problem for overlevende
efter partnervold;
der henviser til, at størstedelen af husstande med enlige forsørgere på EU-plan omfatter
enlige mødre, som er særligt økonomisk sårbare, navnlig dem i lavtlønssektoren, og
mere tilbøjelige til at forlade arbejdsmarkedet tidligt, fordi de får børn, hvilket stiller
dem ringere, når de siden forsøger at vende tilbage til arbejdsmarkedet; der henviser til,
at 40,3 % af husstandene med enlige forsørgere i EU var truet af fattigdom eller social
udstødelse i 2019
3
;
der henviser til, at 30 % af kvinder, der har oplevet seksuelle overgreb fra nuværende
eller tidligere partneres side, også oplevede seksuel vold i barndommen, og til, at 73 %
af mødre, der har været ofre for fysisk og/eller seksuel vold udøvet af en partner,
angiver, at mindst et af deres børn er bekendt med, at denne vold har fundet sted
4
;
der henviser til, at nedlukningsforanstaltninger og social distancering under
coronapandemien i mange medlemsstater er blevet sat i forbindelse med en eksponentiel
stigning i forekomsten og intensiteten af tilfælde af vold i hjemmet, psykisk vold, tvang
og cybervold og med en stigning på 60 % i antallet af nødopkald fra ofre for vold i
hjemmet
5
; der henviser til, at pålæg om at blive hjemme og den alarmerende stigning i
"skyggepandemien" gjorde det vanskeligt for kvinder og børn at få adgang til effektiv
beskyttelse, støttetjenester og retspleje og afslørede, at støtteressourcer og -strukturer
Istanbulkonventionen.
Europarådet, "Human Rights Channel: Stop Child Sexual Abuse in Sport", tilgået 21.
juli 2021.
Eurostat, "Children in risk of poverty or social exclusion", data fra oktober 2020.
FRA-rapport af 3. marts 2014, "Violence against women: an EU-wide survey".
Pressemeddelelse af Dr. Hans Henri P. Kluge, Verdenssundhedsorganisationens
regionale direktør for Europa, af 7. maj 2020 under overskriften "During COVID-19
pandemic, violence remains preventable, not inevitable".
H.
I.
J.
1
2
3
4
5
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0220.png
var utilstrækkelige, og at ofrene havde begrænset adgang til støttetjenester, således at
mange af dem stod uden tilstrækkelig og rettidig beskyttelse; der henviser til, at bedste
praksis inden for specifikke foranstaltninger til at yde ofre rettidig og tilgængelig hjælp,
herunder oprettelse af SMS-nødlinjer eller af hjælpeskranker i apoteker og
supermarkeder bør udbredes blandt medlemsstaterne; der henviser til, at partnervold
mod kvinder, til trods for fænomenets udbredelse, stadig er underrapporteret i EU pga.
tilbageholdenhed af forskellige grunde hos ofre, pårørende, venner, bekendte og naboer,
navnlig under coronapandemien, og henviser til, at der er en fremtrædende mangel på
samlende, sammenlignelige og kønsopdelte data, hvilket gør det vanskeligt til fulde at
måle indvirkningen af krisen; der henviser til, at FRA's undersøgelse om vold mod
kvinder viser, at ofrene indberetter de mest alvorlige tilfælde af partnervold til politiet i
blot 14 % af tilfældene, og at to tredjedele af kvindelige ofre systematisk undlader af
henvende sig til myndighederne, på grund af enten frygt, manglende information om
ofres rettigheder eller som følge af en grundlæggende opfattelse af, at partnervold er et
privat anliggende, som ikke bør komme andre til kendskab
1
;
K.
der henviser til, at vold i hjemmet og kønsbaseret vold er steget som følge af de
nedlukningsforanstaltninger, der er blevet iværksat under coronapandemien, og ifølge
den seneste rapport fra Europol er seksuelt misbrug af børn online i EU steget
voldsomt
2
;
der henviser til, at der under nedlukningen er rapporteret om en betydelig stigning i vold
i hjemmet mod LGBTI-personer, især unge;
der henviser til, at der også skal tages behørigt hånd om økonomisk vold mod kvinder,
der har form af skade på ejendom eller begrænsning af adgang til økonomiske midler,
uddannelse eller arbejdsmarkedet eller misligholdelse af økonomiske forpligtelser
såsom underholdsbidrag, idet manglende økonomisk uafhængighed og penge i familien
går hånd i hånd med de andre former for vold og skaber endnu en fælde for ofrene; der
henviser til, at ofre, der ikke er økonomisk uafhængige, ofte tvinges til at blive boende
med mishandleren på samme bopæl for at undgå økonomisk usikkerhed, hjemløshed
eller fattigdom, og til, at denne tendens på det seneste er blevet forstærket af
coronapandemien; der henviser til, at rimelig løn og økonomisk uafhængighed er en
afgørende forudsætning for kvinders mulighed for at komme ud af et krænkende og
voldeligt forhold; der henviser til, at håndhævelsen af retsafgørelser om erstatning i
nogle medlemsstater kan indebære, at offeret tvinges til at opretholde kontakt med
mishandleren, hvilket bringer hende i risiko for yderligere fysisk og følelsesmæssig
overlast;
der henviser til, at børn også kan lide af "overværet vold"
3
i hjemmet og familiekredse,
idet de kan være vidner til forskellige slags mishandling i form af fysisk, verbal,
psykologisk, seksuel og økonomisk vold mod personer, som de tilskriver en særlig
status, eller på anden vis har knyttet følelsesmæssig bånd til; der henviser til, at en sådan
vold har meget alvorlige konsekvenser for barnets psykologiske og følelsesmæssige
udvikling, og at det derfor er vigtigt at være tilstrækkelig opmærksom på denne form for
FRA's rapport af 3. marts 2014 "Violence against women: an EU-wide survey".
Europol-rapport af 19. juni 2020, "Exploiting isolation: offenders and victims of online
child sexual abuse during the COVID-19 pandemic".
Europarådets redegørelse af 11. maj 2011 til Europarådets konvention til forebyggelse
og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet.
L.
M.
N.
1
2
3
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
vold i forbindelse med separationssager og forældremyndighedsafgørelser og sikre, at
hensynet til barnets tarv vejer tungest, navnlig med henblik på at fastlægge
forældremyndigheden og samværsretten i separationssager; der henviser til, at
"overværet vold" ikke altid er let genkendelig, og at kvinder, der er ofre for vold i
hjemmet, lever under konstant pres og følelsesmæssige vanskeligheder; der henviser til,
at domstolene i sager, der involverer vold i hjemmet og spørgsmål om beskyttelse af
børn, bør tage eksperter med viden og redskaber med på råd for at undgå, at der træffes
afgørelser mod moderen, uden at alle sagens forhold tages behørigt i betragtning;
O.
der henviser til, at undervisning spiller en grundlæggende rolle i opbygningen af børns
og unges evner til at danne sunde relationer, især ved at undervise dem i kønsnormer,
ligestilling, magtdynamik i parforhold, samtykke og i at respektere andres grænser, og
at dette er med til at bekæmpe kønsbaseret vold; der henviser til, at ifølge UNESCO's
internationale tekniske vejledning om seksualundervisning giver læseplansbaseret
programmer for omfattende seksualundervisning af børn og unge mulighed for at
udvikle viden, positive holdninger og færdigheder på dette område, herunder respekt for
menneskerettighederne, ligestilling, samtykke og mangfoldighed, og henviser til, at det
styrker børns og unges stilling;
der henviser til, at det for at løse problemet med kønsbaseret vold er nødvendigt at råde
over konsekvente og sammenlignelige administrative data baseret på solide og
koordinerede rammer for dataindsamling; der henviser til, at de nuværende foreliggende
data, der er indsamlet af medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder og retsvæsen,
ikke afspejler det fulde omfang af partnervold eller dens indvirkning og langsigtede
effekt på både kvinder og børn, da nogle medlemsstater f.eks. hverken indsamler
kønsopdelte, sammenlignelige data om kønsbaseret vold eller opererer med partnervold
som en specifik lovovertrædelse, hvilket medfører en gråzone, der afspejler, at det
faktiske omfang og hyppighed af partnervold i vid udstrækning hverken er kvantificeret
eller kortlagt; der henviser til, at der også mangler data om den forhøjede risiko for og
forekomst af vold i hjemmet og partnervold for specifikke grupper såsom grupper af
kvinder, der er ringere stillede eller som forskelsbehandles;
der henviser til, at man i nogle medlemsstater ofte forsømmer at tage hånd om
partnervold mod kvinder, og at man i sager om forældremyndighed, samværsret,
kontakt- og besøgsordninger og -afgørelser tilsyneladende opererer med en regel om
fælles forældremyndighed som udgangspunkt; der henviser til, at forsømmelse af denne
type vold får alvorlige konsekvenser for kvinder og børn, da overgrebene kan eskalere
til kvindedrab og/eller barnemord; der henviser til, at ofre for partnervold har brug for
særlige beskyttelsesforanstaltninger; der henviser til, at ofrenes situation forværres
markant, hvis de er økonomisk eller socialt afhængige af gerningsmanden; der henviser
til, at det derfor er vigtigt fuldt ud at tage hensyn til denne form for vold, når der træffes
afgørelse om separations- og forældremyndighedsordninger, og at afklare påstande om
vold før behandling af spørgsmålet om forældremyndighed og samværsret; der henviser
til, at medlemsstaternes domstole bør drage omsorg for, at der foretages en omfattende
vurdering i henhold til princippet om barnets tarv med henblik på at fastlægge
forældremyndighed og samværsret, herunder med høring af barnet selv og med
inddragelse af alle relevante forvaltninger, og at der ydes psykologisk støtte og tages
hensyn til alle involverede fagfolks ekspertise;
der henviser til, at de retshåndhævende myndigheders risikovurderinger i de fleste
medlemsstater ikke systematisk omfatter oplysninger fra børn om deres erfaringer med
P.
Q.
R.
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0222.png
partnervold;
S.
der henviser til, at barnets tarv altid bør være det primære hensyn i alle afgørelser
vedrørende børn, herunder familietvister, og henviser til, at ethvert barns ret til at have
kontakt med begge forældre som omhandlet i artikel 8 i den europæiske
menneskerettighedskonvention og artikel 9 i FN's konvention om barnets rettigheder
bør indskrænkes, hvis det er nødvendigt af hensyn til barnets tarv;
der henviser til, at i henhold til artikel 12 i FN-konventionen om barnets rettigheder og
artikel 4 og 16 i direktiv (EU) 2016/800 har børn ret til at udtrykke deres synspunkter i
alle forhold, der vedrører dem, herunder i retslige og administrative sagsforløb, og
henviser til, at deres synspunkter altid skal tillægges primær vægt i overensstemmelse
med deres alder og modenhed;
der henviser til, at to af de mest prestigefyldte institutioner for mental sundhed,
Verdenssundhedsorganisationen og American Psychological Association, afviser
brugen af det såkaldte forældrefremmedgørelsessyndrom og lignende begreber og
udtryk, eftersom de kan anvendes som en strategi mod voldsofre ved at sætte
spørgsmålstegn ved ofrenes habilitet som forældre og affærdige deres udtalelser og den
vold, som børn udsættes for; der henviser til, at ifølge EDVAW-platformens anbefaling
bør beskyldninger om forældrefremmedgørelse fremsat af fædre, der begår overgreb
mod moderen, betragtes som en videreførelse af statslige myndigheders og aktørers
magt og kontrol, herunder dem der træffer afgørelse om forældremyndighed
1
;
der henviser til, at anonyme klager og klager, som ofrene efterfølgende trækker tilbage,
kan hæmme myndighedernes yderligere efterforskning og udgøre en hindring for
forebyggelse af yderligere vold;
der henviser til, at straffesager, der udspringer af en klage over vold i hjemmet, ofte
behandles helt adskilt fra separationssager og sager om forældremyndighed; der
henviser til, at dette kan betyde, at der beordres fælles forældremyndighed over
børnene, og/eller at der tilkendes samværsret, som bringer offerets og børnenes
rettigheder og sikkerhed i fare; der henviser til, at dette kan få uoprettelige
konsekvenser for børns mentale og følelsesmæssige udvikling, hvilket klart strider mod
deres tarv; der henviser til, at medlemsstater derfor er nødt til at sørge for, at ofre, så
vidt som de har brug for det, har gratis adgang til fortrolige offerstøttetjenester, der
handler i ofrenes interesse før, under og i et passende tidsrum efter straffesagen,
herunder gennem et system med psykosocial støtte – navnlig under og efter afhøringer –
som tager hensyn til de følelsesmæssige spændinger, der er forbundet med
omstændighederne;
der henviser til, at i henhold til artikel 67 i TEUF bør Unionen udgøre et område med
frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor de grundlæggende rettigheder respekteres, og i
den forbindelse er ikkediskriminerende adgang til klage og domstolsprøvelse for alle af
afgørende betydning;
der henviser til, at det er nødvendigt at sikre, at ofrenes sikkerhed og beskyttelse af dem
i familieretlige sager er det primære hensyn, at der ikke anvendes alternative
Udtalelse fra EDVAW-platformen af 31. maj 2019, "Intimate partner violence against
women is an essential factor in the determination of child custody".
T.
U.
V.
W.
X.
Y.
1
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0223.png
tvistbilæggelsesmekanismer såsom mægling i sager, hvor kvinder og børn har været
udsat for vold, hverken før eller under retssagen, således at ofrene skånes for yderligere
overlast;
Z.
der henviser til, at Istanbulkonventionen kræver, at parterne vedtager
lovgivningsmæssige eller andre nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der tages
hensyn til tilfælde af vold i hjemmet, når der træffes afgørelse om forældremyndighed
og samværsret i forbindelse med børn, og at udøvelsen af enhver form for samværsret
eller forældremyndighed hverken bringer offerets eller børnenes rettigheder og
sikkerhed i fare
1
; der henviser til, at Istanbulkonventionen otte år efter dens
ikrafttrædelse endnu ikke er ratificeret af alle medlemsstater eller af EU; der henviser
til, at Istanbulkonventionen er den vigtigste eksisterende internationale ramme til
forebyggelse og bekæmpelse af kønsbaseret vold;
AA. der henviser til, at fælles forældremyndighed i situationer med partnervold udsætter
kvinder for eskalerende voldelige overgreb, der ellers kunne have været forebygget, idet
de tvinges til at bo i geografisk nærhed af deres mishandlere og udsættes for yderligere
fysisk og psykisk vold samt følelsesmæssig mishandling, hvilket kan have en direkte
eller indirekte indvirkning på børn; der henviser til, at i tilfælde af partnervold bør
kvinders og børns ret til at blive beskyttet og leve et liv uden fysisk og psykisk vold
have forrang frem for præferencen for fælles forældremyndighed; der henviser til, at
børnemishandling begået af gerningsmænd, der udøver partnervold, kan fungere som en
taktik til at udøve kontrol over og begå vold mod moderen, hvilket er en form for
indirekte kønsbaseret vold, der i nogle medlemsstater betegnes som
"stedfortrædervold";
AB. der henviser til, at telefonhjælpelinjer er en afgørende kanal til at få støtte, men at kun
13 medlemsstater har oprettet EU's 116 006-hjælpelinje for alle ofre for forbrydelser, og
kun få medlemsstater har specialiserede hjælpelinjer for partnervold;
AC. der henviser til, at partnervold hænger uløseligt sammen med vold mod børn og
børnemishandling; der henviser til, at det at udsætte børn for at overvære vold i
hjemmet skal betragtes som vold mod børn; der henviser til, at børn, der er udsætte for
vold i hjemmet, vil pådrage sig skader på deres mentale og/eller fysiske helbred, som
kan være akutte og kroniske; der henviser til, at overlast mod børn i situationer med
vold mod kvinder kan fortsætte og eskalere i forbindelse med forældretvister om
forældremyndighed og omsorg; der henviser til, at børns mentale sundhed og trivsel er
blevet forværret på grund af karantæneforanstaltningerne som følge af
coronapandemien; der henviser til, at antallet af mentale sundhedstjenester for børn
varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat, og at det i mange ikke er
tilstrækkeligt;
AD. der henviser til, at opvækst i et voldeligt hjem har meget negative konsekvenser for
barnets fysiske, følelsesmæssige og sociale udvikling og dets efterfølgende adfærd som
voksen; der henviser til, at hvis man som barn udsættes for vold, enten ved at opleve
mishandling og/eller overvære partnervold, udgør dette en risikofaktor for, om man som
voksen kan være særlig udsat for voldsovergreb eller selv vil begå vold, eller for at
opleve adfærdsmæssige, fysiske elle psykiske helbredsproblemer;
1
Artikel 31 i Istanbulkonventionen.
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
AE. der henviser til, at det til trods for fremskridt fremgår af de senest foreliggende
rapporter, at ofre for forbrydelser stadig ikke er i stand til fuldt ud at udøve deres
rettigheder i EU; der henviser til, at adgang til støttetjenester er afgørende for kvinder,
der udsættes for partnervold; der henviser til, at antallet af både alment dækkende og
specialiserede støttetjenester til ofre for partnervold fortsat er utilstrækkeligt, og at
ofrene ofte har vanskeligt ved at opnå rettens hjælp på grund af manglende information
og utilstrækkelig støtte og beskyttelse; der henviser til, at ofre ofte udsættes for
sekundær viktimisering i straffesager og i forbindelse med erstatningskrav; der henviser
til, at der er talrige tilfælde, hvor retshåndhævende myndigheder og retsvæsenet ikke er
i stand til at yde tilstrækkelig støtte til kvinder og børn, der er ofre for vold i hjemmet,
og til, at ofre for kønsbaseret vold endda har været udsat for forsømmelig adfærd eller
uhensigtsmæssige kommentarer, når de anmeldte volden; der henviser til, at
civilsamfundsorganisationer og offentlige organer, navnlig dem der arbejder med og for
børn og ofre for vold i hjemmet og kønsbaseret vold, er vigtige aktører i forebyggelsen
og håndteringen af vold i hjemmet og partnervold; der henviser til, at sådanne
organisationer også kan yde værdifulde bidrag til politikker og lovgivning som følge af
deres erfaringer med græsrodsniveauet; der henviser til, at EU-finansieringsprogrammer
såsom programmet for retlige anliggender og programmet for borgere, ligestilling,
rettigheder og værdier kan anvendes til beskyttelses- og støtteaktiviteter til ofre for vold
i hjemmet og kønsbaseret vold, herunder for at sikre adgang til domstolsprøvelse og
finansiering af civilsamfundsorganisationer, der arbejder med ofre;
AF. der henviser til, at tværnationale separations- og skilsmisseprocedurer samt sager om
forældremyndighed varer længere; der henviser til, at øget mobilitet inden for EU har
ført til et stigende antal tværnationale tvister om forældreansvar og forældremyndighed;
der henviser til, at automatisk anerkendelse af afgørelser om sager om
forældremyndighed, hvor der er tale om kønsbaseret vold, er problematisk, da
lovgivningen om kønsbaseret vold varierer mellem medlemsstaterne, og ikke alle
medlemsstater anerkender partnervold som en strafbar handling og en form for
kønsbaseret vold; der henviser til, at Kommissionen skal intensivere sine bestræbelser
på i alle medlemsstater at fremme en konsekvent og konkret gennemførelse af
principperne og målene i FN's konvention om barnets rettigheder, der er blevet
ratificeret af alle EU's medlemsstater; der henviser til, at medlemsstaterne, som parter til
FN's konvention om barnets rettigheder, skal prioritere hensynet til barnets tarv højest i
alle offentlige tiltag, herunder i forbindelse med tværnationale familietvister; der
henviser til, at artikel 83, stk. 1, i TEUF giver mulighed for at "fastsætte
minimumsregler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger, samt for straffene
herfor på områder med kriminalitet af særlig grov karakter, der har en
grænseoverskridende dimension som følge af overtrædelsernes karakter eller
konsekvenser eller af et særligt behov for at bekæmpe dem på fælles grundlag"; der
henviser til, at artikel 83, stk. 2, i TEUF giver mulighed for at fastsætte
"minimumsregler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger, samt for straffene
herfor" med det sigte at "sikre effektiv gennemførelse af en EU-politik på et område,
der er omfattet af harmoniseringsforanstaltninger";
AG. der henviser til, at artikel 82, stk. 2, i TEUF giver mulighed for at fastsætte
minimumsregler gældende i medlemsstaterne "for at lette den gensidige anerkendelse af
domme og retsafgørelser samt det politimæssige og retlige samarbejde i straffesager
med en grænseoverskridende dimension", navnlig for så vidt angår kriminalitetsofres
rettigheder;
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
Generelle bemærkninger
1.
fordømmer på det kraftigste alle former for kønsbaseret vold, vold i hjemmet og vold
mod kvinder, og finder det dybt beskæmmende, at navnlig kvinder og piger, i al deres
mangfoldighed, fortsat er udsatte for partnervold, hvilket udgør en alvorlig overtrædelse
af deres menneskerettigheder og værdighed, og som desuden indvirker på kvindernes
økonomiske stilling, et fænomen som endvidere er blevet forværret under coronakrisen;
minder om, at FN's særlige rapportør om vold mod kvinder har bemærket, at
coronakrisen har illustreret, hvor mangelfuld en gennemførelsen af centrale
konventioner til beskyttelse og forebyggelse af kønsrelateret vold reelt har været;
opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at tackle stigningen i vold i parforhold
under coronapandemien, og opfordrer dem til at udveksle sådanne nationale
innovationer, retningslinjer, bedste praksis og protokoller, som har vist sig at være
effektive med hensyn til at bekæmpe vold i parforhold og støtte ofre, navnlig i
nødsituationer; opfordrer Kommissionen til at fremme disse fremgangsmåder; opfordrer
medlemsstaterne og lokale myndigheder til at måle omfanget af kønsbaseret vold og til
at støtte ofre for kønsbaseret vold og vold i hjemmet ved at garantere ofrene tryghed og
økonomisk uafhængighed gennem adgang til kvindehjem og basale offentlige
tjenesteydelser såsom sundhed og transport samt professionel psykologhjælp; opfordrer
Kommissionen til at udarbejde en EU-protokol om vold mod kvinder i krise- og
nødsituationer for at forebygge vold mod kvinder og støtte ofre i krisesituationer såsom
coronapandemien, til at oprette et sikkert og fleksibelt varslingssystem og til at betragte
beskyttelsestjenester for ofre såsom hjælpetjenester, trygge krisecentre og kvindehjem
samt sundhedsydelser som "essentielle tjenesteydelser" i medlemsstaterne; understreger
i denne forbindelse behovet for specifikke foranstaltninger til at rette op på de
eksisterende forskelle i love, politikker og tjenesteydelser medlemsstaterne imellem
samt stigningen i vold i hjemmet og kønsbaseret vold under coronapandemien;
fremhæver, at gerningsmændene ofte gør brug af retslige skridt til at udvide deres magt
og kontrol og til fortsat at intimidere og skabe frygt hos ofrene; understreger i denne
henseende, at barnet og anmodningen om fælles forældremyndighed ofte manipuleres af
den voldelige af forældrene som middel til fortsat at komme i kontakt med moderen
efter separationen; fremhæver, at mishandleren ofte forulemper, truer med overgreb
eller tager børnene med det formål at skade sin partner eller ekspartner, hvad der i
alvorlig grad hindrer en harmonisk udvikling hos barnet; gentager, at dette også er en
form for kønsbaseret vold; bemærker, at mishandlere kan bruge tilbageholdelse af
underholdsbidrag som en trussel og en form for overgreb mod deres ofre; gør
opmærksom på, at denne praksis kan indebære et alvorligt psykologisk overgreb for
ofrene og skabe eller forværre økonomiske problemer; opfordrer medlemsstaterne til at
tage skridt til at sikre, at underholdsbidrag udbetales direkte til ofrene fra dedikerede
fonde for at undgå økonomisk udnyttelse og risikoen for at påføre offeret yderligere
overlast;
glæder sig over Kommissionens tilsagn i strategien for ligestilling mellem kønnene
2020-2025 om at bekæmpe kønsbaseret vold og understreger betydningen af en
fuldstændig og hurtig gennemførelse af dens centrale mål i denne henseende; peger på
de alarmerende tal for kønsbaseret vold, som klart peger på, at patriarkalske
adfærdsmønstre skal omformes så hurtigt som muligt; minder om, at fælles indsats er
afgørende for at skabe opadgående konvergens og for at harmonisere kvinders
rettigheder i Europa; opfordrer derfor til, at der inden for Det Europæiske Råd oprettes
2.
3.
4.
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
en rådssammensætning om ligestilling mellem kønnene, hvor medlemsstaternes
repræsentanter jævnligt kan mødes, lovgive og udveksle bedste praksis; understreger, at
foranstaltninger til bekæmpelse af kønsbaseret vold og vold i hjemmet skal omfatte en
intersektionel tilgang med det formål at være så inklusiv som mulig og at forebygge
enhver form for diskrimination;
5.
påpeger, at Istanbulkonventionen er et centralt instrument i at modarbejde kønsbaseret
vold mod kvinder og vold i hjemmet; beklager, at konventionen endnu ikke er blevet
ratificeret af Den Europæiske Union, og at kun 21 EU-medlemsstater til dato har
ratificeret den; opfordrer til øjeblikkelig ratifikation og gennemførelse heraf på nationalt
plan og EU-plan; opfordrer indtrængende Bulgarien, Tjekkiet, Ungarn, Letland, Litauen
og Slovakiet til at ratificere Istanbulkonventionen; genfremsætter sin kraftige
fordømmelse af den polske justitsministers nylige beslutning om officielt at indlede
Polens tilbagetrækning fra Istanbulkonventionen, hvilket vil være et alvorligt
tilbageslag for ligestillingens sag, kvinders rettigheder og bekæmpelse af kønsbaseret
vold; opfordrer Kommissionen til fortsat at udvikle samlende rammer for politikker,
programmer og øvrige initiativer til at træde op imod vold mod kvinder og vold i
hjemmet, og til at afsætte tilstrækkelige og hensigtsmæssig ressourcer til tiltag
vedrørende implementeringen af Istanbulkonventionen gennem dens
finansieringsprogrammer, der er sikret i bestemmelserne i den flerårige finansielle
ramme for 2021-2027 og gennem Daphne-delen; udtrykker sin ros af alle kampagner,
der støtter ratificeringen og gennemførelsen af Istanbulkonventionen; tilslutter sig
Kommissionens plan om fortsat at arbejde for ratificering i hele EU af konventionen;
fordømmer på det kraftigste alle forsøg på at miskreditere Istanbulkonventionen og
fordømmer forsøgene på at annullere de fremskridt, der er gjort i kampen mod
kønsbaseret vold, herunder vold i hjemmet, som finder sted i nogle medlemsstater;
bemærker med stor bekymring, at reel implementering af konventionen stadig er
mangelfuld over hele Europa; opfordrer de medlemsstater, der har ratificeret
konventionen, til at sikre fuldstændig, effektiv og praktisk implementering, idet der
lægges særlig vægt på artikel 31 i Istanbulkonventionen, og til at træffe alle nødvendige
foranstaltninger for at sikre, at der tages hensyn til tilfælde af vold i parforhold, når der
træffes afgørelse om forældremyndighed og samværsret for børn, og at udøvelsen af
enhver form for samværsret eller forældremyndighed ikke sker på bekostning af offerets
eller børns rettigheder;
opfordrer Kommissionen og Rådet til at tilføje kønsbaseret vold til listen over EU-
kriminalitetsområder i henhold til artikel 83, stk. 1, i TEUF under hensyntagen til det
særlige behov for at bekæmpe denne forbrydelse på et fælles grundlag; opfordrer
Kommissionen til at bruge dette som retsgrundlag til at foreslå bindende
foranstaltninger og et holistisk EU-rammedirektiv til at forebygge og bekæmpe alle
former for kønsbaseret vold, herunder konsekvenserne af partnervold for kvinder og
børn, og som skal indeholde ensartede standarder og pligt til under udvisning af rettidig
omhu at indsamle data, forebygge og undersøge voldstilfælde, beskytte ofrene og
vidnerne og retsforfølge og straffe gerningsmændene; minder om, at sådanne nye
lovgivningsmæssige foranstaltninger under alle omstændigheder bør stemme overens
med Istanbulkonventionens rettigheder og forpligtelser og bør supplere ratificeringen af
denne; anbefaler, at Istanbulkonventionen betragtes som en minimumsstandard, og at
det tilstræbes at gøre yderligere fremskridt med hensyn til at bekæmpe kønsbaseret vold
og vold i hjemmet;
opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at vedtage specifikke foranstaltninger
6.
7.
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0227.png
til udryddelse af cybervold, herunder onlinechikane, cybermobning og kvindefjendsk
hadefuld tale, som rammer børn og navnlig piger i uforholdsmæssig høj grad, og til
specifikt at tage hånd om stigningen i disse former for kønsbaseret vold under
coronapandemien; opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag om relevante
forordninger og øvrige, mulige skridt til at udrydde hadefuld tale og chikane på
internettet;
8.
beklager Kommissionens og medlemsstaternes utilstrækkelige finansielle støtte til
kampen mod vold i hjemmet i betragtning af fænomenets omfang; bemærker, at de
medlemsstater, der har øget denne støtte væsentligt, har opnået gode resultater, navnlig
med hensyn til at mindske antallet af kvindedrab; opfordrer Kommissionen og
medlemsstaterne til at øge støttemidler øremærket til kampen mod vold i hjemmet; er
bekymret over fragmenteringen af støttemidler, kortsigtet støtte og den administrative
byrde, der kan hæmme sammenslutningers adgang til midler og dermed forringe den
støtte, der ydes til ofre for vold i hjemmet og deres børn; opfordrer Kommissionen og
medlemsstaterne til at tilgodese stabil og langsigtet finansiering;
Beskyttelse, sikkerhed og støtte til ofre for kønsbaseret vold – Håndtering af partnervold i
forbindelse med forældremyndighed og samværsbeslutninger
9.
minder om, at hensynet til barnets tarv har højeste prioritet i forbindelse med enhver
foranstaltning, der vedrører et barn; minder, at staterne skal respektere retten for et barn,
der er adskilt fra en eller begge forældre, til regelmæssigt at opretholde personlige
forbindelser og direkte kontakt med forældrene, medmindre det er i modstrid med
barnets tarv; bemærker, at fælles forældremyndighed og samvær uden opsyn i
princippet er ønskelige for at sikre, at forældre har lige rettigheder og pligter,
medmindre det strider mod barnets tarv; fremhæver, at det er i strid med disse hensyn,
hvis loven automatisk giver forældreansvar til den ene eller begge forældre; minder om,
at i henhold til FN's konvention om barnets rettigheder er vurderingen af, hvad der
tjener barnets tarv, en særskilt aktivitet, der bør gennemføres i hvert enkelt sag under
hensyntagen til de specifikke forhold, der gør sig gældende for det pågældende barn;
understreger, at partnervold klart er uforenelig med barnets tarv og med fælles
forældremyndighed og forsorg som følge af de alvorlige konsekvenser for kvinder og
børn, herunder risikoen for vold efter separation og ekstreme gerninger som kvindedrab
og barnemord; fremhæver, at beskyttelsen af kvinder og børn mod vold og barnets tarv
skal være altafgørende og have forrang frem for andre kriterier, når der fastlægges
ordninger for tildeling af forældremyndighed, adgangs- og samværsret; understreger
derfor, at gerningsmænds eller formodede rettigheder eller fordringer under og efter
retssager, bl.a. med hensyn til ejendom, beskyttelse af privatlivets fred,
forældremyndighed, adgang, kontakt og samvær, bør fastlægges i lyset af kvinders og
børns menneskerettigheder og ret til liv og fysisk, seksuel og psykologisk integritet og
under hensyntagen til princippet om barnets tarv
1
; understreger derfor, at fratagelse af
den voldelige partners forældremyndighed og samværsret og tildeling af eksklusiv
forældremyndighed til moderen, hvis hun er offer for vold, kan være den eneste måde at
forhindre yderligere vold og sekundær viktimisering af ofrene; understreger, at tildeling
af hele forældreansvaret til den ene af forældrene skal ledsages af relevant en form for
1
Konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder, generel
henstilling nr. 35 om kønsbaseret vold mod kvinder, ajourføring af generel henstilling
nr. 19.
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
godtgørelsesordning, f.eks. social bistand og fortrinsret til kollektive og individuelle
omsorgsordninger;
10.
understreger, at undladelse af at tage partnervold i betragtning ved afgørelser om
forældremyndighed og samværsret er en tilsidesættelse gennem forsømmelig adfærd af
menneskers ret til liv, et liv uden vold og af kvinders og børns ret til en sund udvikling;
opfordrer indtrængende til, at enhver form for vold, herunder at være vidne til vold,
mod en forælder eller nærtstående person i lovgivning og retspraksis betragtes som en
krænkelse af menneskerettighederne og som en handling, der ikke tjener barnets tarv; er
dybt bekymret over det alarmerende antal kvindedrab i Europa, som er den mest
ekstreme form for vold mod kvinder; advarer om den utilstrækkelige foranstaltninger til
beskyttelse af kvinder, som det fremgår af sager om kvindedrab og barnemord begået,
efter at kvinden har anmeldt vold i hjemmet; understreger, at hvor den ene af forældrene
er tiltalt for kvindedrab, bør vedkommendes forældremyndighed af hensyn til barnets
tarv systematisk suspenderes, så længe sagen verserer;
fremhæver desuden, at
efterkommere bør fritages fra underholdspligter over for en forælder, som er dømt for
kvindedrab;
opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre, at alle kvinder i al
deres mangfoldighed og uanset status, og som er ofre for partnervold, har tilstrækkelig
og gratis adgang til domstolsprøvelse, og til at sikre dem tolketjenester, hvor det er
nødvendigt; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at forvaltningstilbud tager højde for
de intersektionelle former for forskelsbehandling, som kvinder og børn udsættes for;
opfordrer medlemsstaterne til at styrke omsorgen for, tilsynet med og beskyttelsen af
kvinder, som anmelder vold i hjemmet; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at
støttetjenesterne anlægger en koordineret tilgang til indkredsningen af udsatte kvinder
for at sikre, at sådanne foranstaltninger er tilgængelige og til gavn for samtlige kvinder
og piger inden for deres jurisdiktion; understreger, at når en gerningsmand pågribes på
fersk gerning, bør ofret bringes i sikkerhed og der bør obligatorisk tages skridt til at
beskytte børnene fra voldsmanden, og fremhæver endvidere, at hvis der ikke er juridisk
hjemmel for anholdelse, bør den formodede mishandler ikke desto mindre straks fjernes
fra offerets hus og holdes væk fra offerets arbejdsplads for at forebygge risikoen for
yderligere vold;
opfordrer medlemsstaterne til at udvikle systemer, der gør det muligt for tredjeparter og
sammenslutninger at tage sig af voldelige ekspartneres børn, og at mindske
eksponeringen for mødre, som er ofre for vold i hjemmet, hvis deres tidligere partner er
tilkendt ret til besøg, indkvartering eller fælles forældremyndighed; mener, at disse
mekanismer skal være tilgængelige for kvinder, så snart de anmelder vold i hjemmet;
mener, at denne opgave kræver særlige kvalifikationer, og at det personale, der står for
børneforsorgen, skal være behørigt oplært; mener, at disse mekanismer bør varetages af
specialiserede sammenslutninger og institutioner;
er bekymret over de betydelige forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til
bekæmpelse af kønsbaseret vold; er bekymret over situationen for kvinder, der er ofre
for kønsbaseret vold i hjemmet og bor i områder uden støttestrukturer og med vanskelig
adgang til domstole og offentlige og private juridiske parter til at forsvare deres
rettigheder; er bekymret over, at støttetilbud ikke forefindes i ensartet grad inden for de
enkelte medlemsstater, og opfordrer dem til at sikre en tilstrækkelig geografisk
fordeling af støttetilbud, både til nødsituationer og til kortvarig og længerevarende,
specialiseret støtte til ofre, uanset kvindernes bopælsstatus eller deres evne eller
villighed til at samarbejde i sager mod den påståede gerningsmand; opfordrer
medlemsstaterne til at sikre universel adgang til juridiske tjenesteydelser og
11.
12.
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
skræddersyede tilbud og reaktioner på specifikke situationer, hvor partnervold
forekommer i landdistrikter; understreger behovet for at opbygge netværk mellem
forskellige tjenester og programmer for at opnå succes med at bekæmpe vold i hjemmet
mod kvinder i landdistrikter og afsidesliggende egne; opfordrer Kommissionen og
medlemsstaterne til at undersøge muligheden for at afsætte EU-midler til dette
spørgsmål, navnlig af midler afsat til regional udvikling;
13.
glæder sig over EU-strategien for ofres rettigheder (2020-2025), som vil tage fat på de
specifikke behov hos ofre for kønsbaseret vold, navnlig en specifik tilgang til psykisk
vold mod kvinder og indvirkningen heraf på deres mentale sundhed på lang sigt;
opfordrer Kommissionen til i sin evaluering af direktivet om ofres rettigheder at
afhjælpe de nuværende huller i EU-lovgivningen, at undersøge, om der tages behørigt
og effektivt hensyn til kønsaspekterne ved at blive offer, navnlig med hensyn til
internationale standarder for vold mod kvinder, f.eks. som dem fastsat i
Istanbulkonventionen, og til i tilstrækkelig grad at forbedre lovgivningen om ofres
rettigheder og beskyttelse af og erstatning til ofre; opfordrer til fortsatte bestræbelser på
at fremme ofres rettigheder, herunder gennem eksisterende instrumenter såsom den
europæiske beskyttelsesordre; opfordrer indtrængende Kommissionen til at drage
omsorg for, at alle medlemsstater omsætter direktivet om ofres rettigheder i national ret
og gennemfører det helt og nøje, således at ofre for partnervold får uindskrænket
adgang til en vifte af støttetilbud, herunder både alment dækkende og specialiserede
tjenester såsom 116 006-hjælpelinjen for ofre for forbrydelser;
anbefaler, at medlemsstaterne opstiller alternative mekanismer til brug for ofre, som
ikke indgiver en klage, så de kan udøve deres anerkendte rettigheder som ofre for
partnervold, herunder sociale rettigheder og arbejdstagerrettigheder, f.eks. i kraft af
ekspertrapporter udarbejdet af specialiserede offentlige organer, som kan tildele status
som ofre for kønsbaseret vold;
14.
Beskyttelse og støtte – Adgang til retlig beskyttelse, nødindkvartering og offerunderstøttelse
15.
fremhæver den afgørende rolle, som økonomisk støtte til ofre spiller for, at de kan opnå
økonomisk uafhængighed af de voldelige partnere; understreger, at flertallet af kvinder
bliver fattigere under separations- og skilsmissesager, og at nogle kvinder giver afkald
på, hvad der retmæssigt tilkommer dem, af frygt for at miste forældremyndigheden;
opfordrer medlemsstaterne til at være særligt opmærksomme på risikoen for, at ofre for
vold i hjemmet befinder sig i en endnu mere usikker situation under separations- og
skilsmisseprocedurerne; understreger behovet for at fjerne alle økonomiske hindringer,
der kan få en kvinde til ikke at anmelde den vold, hun har været udsat for; påpeger, at
en rimelig indkomst og økonomisk uafhængighed er afgørende forudsætninger for
kvinders mulighed for at komme ud af belastende og voldelige parforhold; opfordrer
medlemsstaterne til at gennemføre specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af
økonomisk vold, til at beskytte ofre for kønsbaseret volds kapital og indkomst og til at
opstille rammer for hurtig og virkningsfuld beslutningstagning vedrørende børnebidrag
med henblik på at styrke sådanne ofres stilling, finansielle sikkerhed og økonomiske
uafhængighed, således at de får mulighed for at få hånd i hanke med tilværelsen,
herunder gennem støtte til kvindelige iværksættere og arbejdstagere; opfordrer
Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme og støtte slig uafhængighed; glæder
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0230.png
sig over forslaget til et direktiv om passende mindstelønninger
1
og forslaget om
bindende foranstaltninger vedrørende løngennemsigtighed
2
; understreger betydningen
af at gennemføre direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv
3
, der er særligt
afgørende for enlige forældre, idet det bistår dem med at klare deres specifikke
beskæftigelsessituation og deres omsorgsforpligtelser, f.eks. ved at sørge for, at der
findes tilgængelige og tilstrækkelige pasningstilbud; opfordrer medlemsstaterne til at
sikre passende økonomiske støtte- og erstatningsmekanismer for ofre og til at oprette en
mekanisme til at koordinere, føre tilsyn med og regelmæssigt vurdere gennemførelsen
og effektiviteten af foranstaltningerne til forebyggelse af økonomisk vold mod kvinder;
16.
opfordrer medlemsstaterne til at fremme og garantere uindskrænket mulighed for
fyldestgørende retsbeskyttelse, meningsfulde høringer, polititilhold, krisecentre og
rådgivning samt offerbistandsfonde og programmer til styrkelse af den økonomiske
stilling for kvinder, der er ofre for vold i parforhold; opfordrer medlemsstaterne til at
garantere støtte til mødre og deres børn, når de bliver ofre for vold i hjemmet, via
lokalsamfundsbaseret, uddannelsesmæssig og finansiel støtte såsom offerbistandsmidler
til kvindelige ofre for vold i hjemmet, således at disse mødre sikres de fornødne
ressourcer til at drage omsorg for deres børn og undgå at miste forældremyndigheden;
opfordrer medlemsstaterne til at anvende særlige procedurer baseret på fælles
minimumsstandarder og yde støtte til ofre for vold i hjemmet for at forhindre dem i at
blive ofre igen som følge af delt forældremyndighed eller fuldstændigt at miste
forældremyndigheden over deres børn; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at
sagsomkostningerne for ofre for vold i hjemmet dækkes, når offeret ikke selv råder over
tilstrækkelige midler, og til at sikre dem kyndig repræsentation af sagførere med
speciale i sager om vold i hjemmet; opfordrer Kommissionen til at vurdere
mulighederne for at indføre minimumsstandarder for beskyttelsesordrer i hele EU;
opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at ofre for partnervold har adgang til
psykologhjælp og rådgivning på alle stadier af juridiske procedurer;
beklager manglen på hensigtsmæssig nødindkvartering og midlertidige kvindehjem for
ofre for partnervold og deres børn; opfordrer medlemsstaterne til at oprette
indkvartering specielt til ofre for vold i parforhold og sørge for, at disse faciliteter til
enhver til kan afbenyttes, således at der sikres øget, bedre og hensigtsmæssige
modtagelses- og beskyttelsestilbud til kvinder, der er ofre for vold i hjemmet, og alle
berørte børn; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at afsætte tilstrækkelige
midler til relevante myndigheder, herunder gennem projekter, og opfordrer til
finansiering til etablering og udvidelse af krisecentre samt andre hensigtsmæssige
foranstaltninger, der gør det muligt for kvinder, der er ofre for vold, at opholde sig i al
fortrolighed i et sikkert, lokalt miljø;
beklager, at kvindelige ikke får den fornødne sociale, sundhedsmæssige og
Kommissionens forslag af 28. oktober 2020 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union (COM(2020)0682).
Kommissionens forslag af 4. marts 2021 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
styrkelse af anvendelsen af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme
arbejde eller arbejde af samme værdi ved hjælp af løngennemsigtighed og
håndhævelsesmekanismer (COM(2021)0093).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1158 af 20. juni 2019 om balance
mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner (EUT L 188 af
12.7.2019, s. 79).
17.
18.
1
2
3
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
psykologiske hjælp; opfordrer medlemsstaterne til at sikre effektiv, tilgængelig og
prismæssigt overkommelig lægelig og psykologisk kyndig støtte til ofre for
kønsrelateret vold, herunder seksuelle og reproduktive sundhedsydelser, navnlig i
krisetider, hvor en sådan støtte bør betragtes som essentiel, eksempelvis ved at investere
i telemedicin til at garantere fortsat udbud af sundhedsydelser;
19.
opfordrer medlemsstaterne til at sikre patientcentreret lægehjælp, der vil muliggøre
tidlig afdækning af mishandling i hjemmet, at tilrettelægge professionel terapeutisk
behandling og at etablere krisehjem-programmer og juridisk bistand til ofre, hvad der i
væsentlig grad vil kunne medvirke til at reducere konsekvenserne af og forebygge
partnervold;
opfordrer medlemsstaterne til at undersøge de virtuelle muligheder for at hjælpe
voldsofre, herunder mulighederne inden for mental sundhed og rådgivning, med fokus
rettet mod eksisterende uligheder i adgangen til IT-tjenesteydelser;
opfordrer til anvendelse af god praksis, som det allerede anvendes i nogle
medlemsstater, til at forebygge yderligere vold, f.eks. registrering af ofrenes
telefonnumre i særlige registre vedrørende overtrædelser som personforfølgelse og
partnervold for at sikre, at der gives øverste prioritet til eventuelle fremtidige nødopkald
fra disse numre, så ordensmagten kan gribe effektivt ind;
20.
21.
Beskyttelse og støtte til børn
22.
understreger betydningen af på EU-plan at fastlægge fælles juridiske definitioner og et
vist minimum af harmonisering af reglerne for bekæmpelse af kønsbaseret vold og
beskyttelse af børn til ofre for kønsbaseret vold, da partnervold, at være vidne til vold
og stedfortrædervold i mange retssystemer ikke anerkendes; påpeger, at børn, der er
vidne til vold i deres familiemiljø, ikke anerkendes som ofre for kønsbaseret vold,
hvilket har en direkte indvirkning på dataindsamlingen hos politi og retsvæsenet og på
det tværnationale samarbejde; understreger, at det er nødvendigt at tildele status som
offer for kønsbaseret vold i straffesager og efterforskninger til børn, der er vidne til vold
i parforhold eller udsat for stedfortrædervold, for at de kan være omfattet af bedre
retsbeskyttelse og komme i betragtning til hensigtsmæssig hjælp; henstiller til
medlemsstaterne, at de indfører procedurer for systematisk opsyn, herunder psykologisk
overvågning, med børn, der er ofre for og vidne til vold i hjemmet, for dermed at kunne
imødegå de deraf følgende forstyrrelser i deres opvækst og undgå, at de selv forfalder til
vold i deres voksenliv; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at indføre særlige
foranstaltninger vedrørende "overværet vold", inklusive bestemmelser om særligt
skærpende omstændigheder;
opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre en årlig kampagne til oplysning af børn og
til at øge kendskabet til børns rettigheder; opfordrer medlemsstaterne til at oprette
særlige centre til at drage omsorg for børn, som er ofre for vold, bemandet med
børnelæger og terapeuter med speciale i kønsbaseret vold; opfordrer medlemsstaterne til
at oprette børnekontaktpunkter, som er lettilgængelige via bl.a. telefon, e-mail,
onlinechat, hvor børnene kan tale om, stille spørgsmål og anmelde vold begået mod
dem selv, forældre eller søskende, og hvor de kan få information, råd eller henvisning til
anden organisation for yderligere hjælp;
fremhæver, at et barn navnlig skal have mulighed for at blive hørt, hvilket er afgørende
23.
24.
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
for at fastslå, hvad der tjener barnets tarv i forbindelse med behandlingen af sager om
forældremyndighed og anbringelse i plejefamilie, alt efter barnets alder og modenhed;
påpeger ikke desto mindre, at sådanne høringer under alle omstændigheder, men helt
afgørende i tilfælde, hvor der er mistanke om partnervold, bør gennemføres i et
børnevenligt miljø, uden pres eller indflydelse fra forældre eller slægtninge, af
uddannede fagfolk såsom læger eller psykologer, herunder personer kvalificeret i
pediatrisk neuropsykiatri, med henblik på at analysere effekten af tillid til andre på en
harmonisk udvikling af barnet, og for at undgå at forværre traumer og offerfølelse;
opfordrer til, at der på EU-plan fastsættes minimumsstandarder for, hvordan disse
høringer bør foretages; påpeger betydningen af at sikre gedigen, langsigtet, psykologisk
og psykiatrisk behandling og social rådgivning for ofre og deres børn i hele
restitutionsforløbet efter perioden med overgreb;
25.
understreger behovet for at rette særlig opmærksomhed mod sager, hvor det involverede
offer eller barn har et handicap eller tilhører en særlig sårbar gruppe, og at anvende
særlige procedurer og standarder i disse sager;
glæder sig over Kommissionens fremlæggelse af en overordnet strategi for beskyttelse
af udsatte børn og for at fremme børnevenlig retspleje; understreger behovet for at
beskytte de mest sårbare børns rettigheder, idet der rettes særlig opmærksomhed mod
børn med handicap, forebyggelse og bekæmpelse af vold og fremme af et børnevenligt
retssystem; opfordrer til, at alle medlemsstaterne hurtigt gennemfører strategien fuldt
ud; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe konkrete
foranstaltninger til bekæmpelse af seksuelt misbrug og udnyttelse af børn ved at
investere i forebyggende foranstaltninger og behandlingsprogrammer, der har til formål
at forhindre gerningsmændene i at recidivere, med mere effektiv støtte til ofre og ved at
styrke samarbejdet mellem retshåndhævende myndigheder og
civilsamfundsorganisationer; understreger, at der i tilfælde af mistanke om
børnemishandling skal træffes øjeblikkelige foranstaltninger for at sikre barnets
sikkerhed og for at standse og forebygge yderligere eller potentiel vold, samtidig med at
barnets ret til at blive hørt under hele processen sikres; mener, at sådanne
foranstaltninger bør omfatte en umiddelbar risikovurdering og beskyttelse, der omfatter
en bred vifte af effektive foranstaltninger såsom foreløbige foranstaltninger,
beskyttelsesordrer eller polititilhold, mens de faktiske omstændigheder undersøges;
minder om, at princippet om hurtighed skal anvendes i alle sager, der involverer børn,
som er ofre for vold; understreger, at de domstole, der behandler sager om
børnemishandling, også bør have speciale i kønsbaseret vold;
opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe konkrete
foranstaltninger til at sætte en stopper for seksuelt misbrug af børn ved at investere i
forebyggende foranstaltninger, indkredse specifikke programmer for potentielle
lovovertrædere og yde effektiv støtte til ofrene; opfordrer medlemsstaterne til at
intensivere de retshåndhævende myndigheders og civilsamfundsorganisationernes
samarbejde om at bekæmpe seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn;
understreger, at vold mod børn også kan kædes sammen med kønsbaseret vold, enten
fordi de er vidner til vold begået mod moderen, eller fordi de selv er ofre for
misbehandling, når denne er et indirekte middel til at udøve magt over og psykisk vold
mod moderen; bemærker, at programmer til støtte for børn, der er vidne til vold i
hjemmet, er afgørende for at begrænse skaden på lang sigt; opfordrer medlemsstaterne
til fortsat at drive innovative programmer til at imødekomme disse børns behov, f.eks.
26.
27.
28.
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
ved at uddanne det personale, der arbejder med børn, så de kan aflæse tidlige
advarselssignaler, yde den fornødne reaktion og støtte og yde virkningsfuld psykologisk
støtte til børn under straffe- og civilretlige sagsforløb, som de eventuelt indblandes i;
henstiller indtrængende til medlemsstaterne at indføre procedurer for systematisk opsyn
med børn, der er ofre for eller vidne til vold i hjemmet, herunder psykologisk hjælp, for
at tage hånd om de forstyrrelser, som dette har på børnenes opvækst og undgå, at de
selv forfalder til vold i voksenlivet;
Forebyggelse:
Oplæring af personale
29.
opfordrer til gentagen, effektiv kapacitetsopbygning og obligatorisk målrettet oplæring
af personale, der beskæftiger sig med tilfælde af kønsbaseret vold, børnemishandling og
generelt alle former for vold i hjemmet og dynamikken heri, inklusive manipulation,
psykisk vold og tvang; understreger, at denne målrettede oplæring derfor bør være
beregnet til dommerstanden, retshåndhævelsespersonale, specialiserede jurister,
retsmedicinere, sundhedspersonale, socialarbejdere, lærere og pædagoger samt
offentligt ansatte, der arbejder inden for disse områder; opfordrer til, at denne oplæring
også fremhæver, hvordan vold i parforhold indvirker på børns rettigheder, på deres
trivsel og på beskyttelsen af dem; understreger, at denne oplæring bør øge det
pågældende personales kendskab til og forståelse af nuværende
beskyttelsesforanstaltninger såvel som sikkerhedsmæssige aspekter, forbrydelsens
konsekvenser, ofrenes behov og imødekommelsen heraf samt udstyre dem med
kompetencerne til bedre at kommunikere med og støtte ofre; opfordrer til, at denne
oplæring også sætter dem i stand til at vurdere situationen ved hjælp af pålidelige
risikovurderingsværktøjer og til at opdage tegn på mishandling; understreger behovet
for at evaluere de mekanismer til at opfatte disse tegn, der benyttes af det involverede
personale; opfordrer til, at oplæringen gennemføres ved at opprioritere fokusset på
ofrenes behov og forhold og ved at anerkende, at vold mod kvinder og vold i hjemmet
skal tackles gennem en specifik, kønssensitiv og menneskerettighedsbaseret tilgang, der
opretholder nationale, regionale og internationale standarder og foranstaltninger;
opfordrer medlemsstaterne til at udvikle og finansiere sådanne oplæringskurser;
henviser til betydningen af Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og
Anklagere i denne henseende; understreger, at civilsamfundsorganisationer, der arbejder
med og for børn og ofre for vold i hjemmet og kønsbaseret vold, bør anmodes om at
udbyde eller i det mindste blive tilknyttet tilrettelæggelsen af disse kursusforløb for at
dele den viden og ekspertise, som de har i kraft af deres praktiske erfaringer; opfordrer
Kommissionen til at fremme og koordinere denne form for oplæring med særlig fokus
på grænseoverskridende sager;
opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at deres politi og retsvæsen er tilstrækkeligt
finansieret, udstyret og uddannet til at behandle klager over vold i hjemmet og reagere
herpå; beklager, at underfinansiering og budgetnedskæringer inden for disse etater kan
føre til proceduremæssige fejl og mangler, manglende oplysning til klagere om sagens
gang og uforholdsmæssigt lange forsinkelser, som ikke harmonerer med det
altovervejende hensyn til beskyttelse og restitution af ofrene; understreger den vigtige
rolle, som social- og psykologmedarbejdere placeret hos politiet kan udfylde i at lette
konkret og human støtte til ofre for vold i hjemmet; opfordrer medlemsstaterne til at
give alle foreninger de nødvendige midler til at hjælpe kvindelige ofre og deres børn;
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke deres samarbejde om at
indføre foranstaltninger til at forbedre indkredsningen af ofre for vold i hjemmet og
partnervold såvel som til at styrke ofre og vidner i at tage mod til sig til at anmelde
30.
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
forbrydelser, da partnervold i mange tilfælde ikke indberettes;
31.
opfordrer Kommissionen og Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og
Anklagere til at etablere en EU-platform for gensidig læring og udveksling af bedste
praksis blandt retsvæsenets aktører og politiske beslutningstagere i de forskellige
medlemsstater, som arbejder inden for relevante områder;
anbefaler på det kraftigste, at medlemsstaterne opretter specialiserede domstole eller
retsinstanser og tillige vedtager hensigtsmæssige love, oplæring, procedurer og
retningslinjer for alt personale, der er i kontakt med ofrene, herunder øget bevidsthed
om kønsbaseret vold og kønsstereotyper, med henblik på at undgå uoverensstemmelser
mellem retsafgørelser, forskelsbehandling eller sekundær viktimisering i forbindelse
med sagsforløb af juridisk, lægelig, politimæssig, børnebeskyttelses- eller
værgemålsrelateret art, idet det sikres, at børn og kvinder behørigt høres, og at man
prioriterer beskyttelsen af dem; understreger behovet for at styrke særdomstole eller
særlige retsinstanser og retspleje, der tager hensyn til børneofre og kvindelige ofre, at
oprette enheder til at foretage samlende vurderinger i sager om kønsbaseret vold
bestående af retsmedicinske eksperter, psykologer og socialarbejdere, som skal
samarbejde med de offentlige forvaltninger med speciale i kønsbaseret vold, der har
ansvaret for at hjælpe ofre; understreger, hvor vigtigt det er, at foranstaltninger til retslig
beskyttelse anvendes i fuld udstrækning for at beskytte kvinder og børn mod vold, og at
disse foranstaltninger ikke begrænses på grund af forældrerettigheder; opfordrer
indtrængende til, at afgørelser om fælles forældremyndighed i sager, der involverer
partnervold, udskydes, indtil sagen er blevet efterforsket og der er foretaget en
risikovurdering;
understreger behovet for at anerkende den indbyrdes sammenhæng mellem
strafferetlige, civilretlige og andre procedurer med henblik på at koordinere de retlige
og øvrige skridt at tage i forbindelse med partnervold og foreslår derfor, at
medlemsstaterne vedtager foranstaltninger, som kæder den enkelte families
strafferetlige og civile sager sammen, så uoverensstemmelser mellem retsafgørelser, der
er skadelige for børn og ofre, med held kan undgås; beklager manglen på midlertidige
foranstaltninger til beskyttelse af ofre og børn og manglen på midlertidige mekanismer
til suspendering af den voldelige forælders forældremyndighed under sagers gang ved
domstolene, som normalt varer flere år; opfordrer medlemsstaterne til at eksperimentere
med og udvikle sådanne beskyttelsesforanstaltninger; opfordrer i denne henseende
medlemsstaterne til at tilrettelægge uddannelse af alt personale og frivillige, der er
involveret i sådanne sagsforløb, og til at inddrage civilsamfundsorganisationer, som
arbejder med og for børn og ofre, i disse oplæringskurser; opfordrer de nationale
kompetente myndigheder til at forbedre koordineringen domstolene mellem ved at
fremme kontakt mellem anklagemyndighederne i den hensigt at gøre det muligt at finde
en hurtig løsning på spørgsmål vedrørende forældreansvar og sikre, at familieretlige
domstole kan behandle alle aspekter vedrørende kønsbaseret vold mod kvinder, når der
træffes afgørelser i sager om forældremyndighed og samværsret;
opfordrer medlemsstaterne til at etablere en platform for regelmæssig udveksling af
bedste praksis blandt civil- og strafferetlige domstole, jurister der behandler sager om
vold i hjemmet og kønsbaseret vold, børnemishandling og separation og
forældremyndighed såvel som med alle andre relevante parter;
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at inddrage relevante
32.
33.
34.
35.
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
civilsamfundsorganisationer, navnlig dem der arbejder med og for børn og ofre for vold
i hjemmet og kønsbaseret vold, i udformning, gennemførelse og evalueringen af
politikker og lovgivning; efterlyser, at der på EU-, nationalt og lokalt plan ydes
strukturel støtte, herunder økonomisk støtte, til disse civilsamfundsorganisationer for at
øge deres kapacitet til at reagere og repræsentere ofre og til at sikre alle mennesker
tilstrækkelig adgang til deres servicer, rådgivning og støtte;
36.
fastholder sin fulde opbakning til, at der på tværs af de involverede sektorer og organer
(retsinstanser, retshåndhævelse, sundhedsvæsen og socialforvaltninger) sker en
kapacitetsstyrkelse, så disse kan føre registre og ajourførte databaser; opfordrer
medlemsstaterne til at fastlægge nationale retningslinjer og opregne god praksis og til at
gennemføre oplysningskampagner om partnervold for personale på alle niveauer og i
alle involverede sektorer, da det er essentielt at modtage kvinder, der søger beskyttelse,
med en følsom tilgang; opfordrer medlemsstaterne til at overvåge tjenesterne i de
enkelte sektorer og fastlægge de nødvendige budgetter i overensstemmelse med
behovene;
anbefaler de nationale myndigheder at tage skridt, navnlig ved at udforme og rundsende
retningslinjer til personale, der arbejder med sager om partnervold og
forældremyndighed, idet risikofaktorer (der relaterer til børn eller familiemedlemmer,
socialt miljø eller sociale forhold eller eventuel gentagelse af voldsovergreb) skal tages i
betragtning således, at partnervold kan vurderes til støtte for børns og kvinders
rettigheder;
bemærker, at sådan vejledning og retningslinjer bør bistå personale i sundhedssektoren
med at højne bevidstheden i deres faglige miljø om den voldsomme indvirknings, som
vold mod kvinder, herunder partnervold, kan have på kvindernes mentale sundhed;
understreger betydningen i disse procedurer af den rolle, som alle relevante
retsmedicinske eksperter og fagfolk, herunder læger, retsmedicinske kliniske
psykologer og socialarbejdere, udfylder med hensyn til omsorg for både kvindelige ofre
for mishandling eller vold i hjemmet og for berørte børn, navnlig når miljøet, de vokser
op i, ikke er hensigtsmæssigt for deres helbred, værdighed, følelsesmæssige balance og
livskvalitet; minder derfor om behovet for, at de involverede retsmedicinere og fagfolk
kan drage fordel af bl.a. retningslinjer, der er udarbejdet på baggrund af datasæt,
fremgangsmåder og bedste praksis på EU-plan; bemærker, at retsmedicinerens
specifikke tekniske og medicinske viden i juridisk henseende gør denne faggruppe egnet
til at bistå specialister (såsom børnelæger, gynækologer, psykologer) i deres arbejde, da
de har de fornødne faglige kompetencer og tekniske ekspertise til at kunne genkende
tegn på vold og, i begrundede tilfælde, at efterkomme indberetningskrav og tage kontakt
til retslige myndigheder;
henviser til bestemmelserne i direktivet om ofres rettigheder; fremhæver, at kvinder, der
er ofre for kønsbaseret vold, og deres børn ofte har brug for særlig støtte og beskyttelse
på grund af den store risiko for sekundær viktimisering og gentagne overgreb, for
intimidering og for gengældelse forbundet med denne form for vold; opfordrer derfor
til, at opmærksomheden rettes mod den holdning i samfundet, herunder også blandt
aktører i det strafferetlige system, der skyder skylden på offeret; opfordrer til, at
institutionel vold anerkendes og bekæmpes, hvilket omfatter alle sådanne handlinger og
undladelser fra myndighedernes og offentligt ansattes side, der har til formål at forsinke,
spænde ben for eller forhindre adgang til relevante offentlige ydelser eller udøvelse af
37.
38.
39.
40.
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
ofres rettigheder, med passende sanktioner og foranstaltninger til at sikre, at ofrene
beskyttes og kompenseres; understreger, hvor afgørende det er at fastlægge
kursusprogrammer, procedurer og retningslinjer for alt personale, der beskæftiger sig
med ofre, for at bistå dem med at opfatte tegn på partnervold, selv når offeret ikke
udtrykkeligt anmelder noget; foreslår, at sådanne retningslinjer bør indbefatte
foranstaltninger til at fremme trygge og respektfulde patientbehandlingsprogrammer,
der ikke ansporer det kvindelige voldsoffer, herunder ofre for partnervold, til at skyde
skylden på sig selv, og til at udbrede bedste praksis inden for behandlingstilbud til
kvinderne og deres børn; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at behandle
spørgsmålet om anonyme og tilbagetrukne klager ved at garantere effektive og hurtige
procedurer til beskyttelse af ofre samt ved at sikre, at voldelige partnere drages til
ansvar; opfordrer til, at de retshåndhævende myndigheder opretter databaser, der skal
indeholde alle oplysninger opgivet af offeret eller tredjeparter i sager om partnervold,
med det formål at overvåge og forebygge yderligere voldsovergreb; efterlyser mere
læring og bevidstgørelse i lokalsamfundene og oplæring af politifolk og socialarbejdere
i bekæmpelse af partnervold i landdistrikter og afsidesliggende områder, og
understreger betydningen af læring for at kunne oplyse og støtte børn såvel som
betydningen af programmer for konfliktløsning, positive rollemodeller og
samarbejdsbaseret leg;
Forebyggelse: Indsats mod kønsstereotyper og fordomme – uddannelse og bevidstgørelse
41.
udtrykker bekymring over indvirkningen af kønsstereotyper og fordomme, der medfører
utilstrækkelige modtræk mod kønsbaseret vold mod kvinder og manglende tillid til
kvinder, navnlig hvad angår angiveligt falske beskydninger om børnemishandling og
vold i hjemmet; udtrykker også bekymring over manglen på specifik oplæring til
dommere, anklagere og jurister; understreger betydningen af foranstaltninger til at
bekæmpe kønsstereotyper og patriarkalske fordomme gennem uddannelse og
oplysningskampagner; opfordrer medlemsstaterne til at overvåge og træde op imod den
kulturelle tendens til at ringeagte kvinders ytringer; fordømmer brug, hævdelse og
accept af uvidenskabelige teorier og begreber i forældremyndighedssager, som rammer
mødre, der forsøger at indberette sager om børnemishandling eller kønsbaseret vold ved
at forhindre dem i at opnå forældremyndighed eller ved at begrænse deres
forældrerettigheder; understreger, at det såkaldte forældrefremmedgørelsessyndrom og
lignende begreber og termer, som overordnet set bygger på kønsstereotype
forestillinger, kan virke til ugunst for kvindelige ofre for partnervold, idet mødre
beskyldes for at forårsage "fremmedgørelse" over for faderen, hvorved der rejses tvivl
om ofrenes evner som forældre og børnenes vidneudsagn og risikoen for vold mod dem
lades ude af betragtning, hvad der undergraver mødrenes og børnenes rettigheder og
sikkerhed; opfordrer medlemsstaterne til ikke at anerkende
forældrefremmedgørelsessyndrom i deres retspraksis og love og retspleje, og til at
afskrække fra eller endog forbyde henvisning hertil i retssager, navnlig i forbindelse
med undersøgelser af, om voldsovergreb har fundet sted;
påpeger, at dette understreger vigtigheden af at gennemføre oplysningskampagner, der
sætter vidner (navnlig naboer og kolleger) i stand til at registrere tegn på partnervold
(især ikkefysisk vold), og giver vejledning i, hvordan man kan støtte og hjælpe ofre;
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme bevidstgørelses-,
oplysnings- og støttekampagner til at træde op imod kønsmæssige fordomme og
stereotyper såvel som vold i hjemmet og kønsrelateret vold i alle dets afskygninger,
bl.a. fysisk vold, sexchikane, onlinevold, psykisk terror og seksuel udnyttelse, navnlig i
42.
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
forbindelse med nyligt trufne forebyggelsesforanstaltninger og fleksible
nødvarslingssystemer, og til at tilskynde til rapportering i koordination og samarbejde
med anerkendte og specialiserede kvindeorganisationer; understreger betydningen af
aktivt at inddrage alle offentlige strukturer i gennemførelsen af oplysningskampagner;
43.
understreger, at visheden om, at gerningsmændene straffes, er afgørende for både at
afskrække dem fra yderligere vold og styrke tilliden til myndighederne, navnlig blandt
ofrene; påpeger dog, at fængselsstraf i sig selv ikke er nok til at forebygge fremtidig
vold, og at der er behov for særlige rehabiliterings- og uddannelsesprogrammer;
opfordrer medlemsstaterne til som fastsat i artikel 16 i Istanbulkonventionen at træffe de
fornødne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger for at oprette eller støtte
programmer, som har til formål at lære gerningsmænd bag vold i hjemmet at udvise en
ikkevoldelig adfærd over for andre mennesker med henblik på at forebygge yderligere
vold og ændre voldelige adfærdsmønstre; minder om, at medlemsstaterne i denne
forbindelse skal sikre, at ofrenes sikkerhed, støtten til dem og deres
menneskerettigheder har højeste prioritet, og at de pågældende programmer i
hensigtsmæssigt omfang bør oprettes og gennemføres i tæt samarbejde med
specialiserede støttetjenester for ofre; påpeger, at læring og oplysning er afgørende for
at udrydde kønsbaseret vold, navnlig partnervold; opfordrer medlemsstaterne til at
implementere forebyggende programmer, inklusive undervisningstiltag om emner
såsom ligestilling mellem kvinder og mænd, gensidig respekt, fredelig konfliktløsning i
personrelationer, kønsbaseret vold mod kvinder og retten til personlig integritet samt
alderstilpasset seksualundervisning afstemt efter elevernes voksende indlæringsevne, på
officielle pensa og på alle læsetrin i tråd med ligestillingsstrategien 2020-2025;
understreger, at alderstilpasset undervisning i parforhold og seksualitet er afgørende for
at beskytte børn mod vold og give dem de kompetencer, som de behøver for at skabe
trygge relationer, hvor de undgår seksuel og kønsbaseret vold og partnervold; opfordrer
Kommissionen til at støtte programmer, som har til formål at forebygge kønsbaseret
vold, bl.a. gennem indsatsområdet Daphne under programmet for borgere, lighed,
rettigheder og værdier, for at sikre effektive forebyggende foranstaltninger;
opfordrer medlemsstaterne til at fremme tiltag, der kan fjerne de indgroede fordomme,
som stadig danner grobund for kønsbestemte forskelle;
påpeger, at strategier til forebyggelse af partnervold bør omfatte foranstaltninger til at
sikre, at børn ikke udsættes for vold, idet der heri indgår undervisning i de færdigheder,
der er nødvendige for at skabe trygge og sunde relationer, og man udfordrer sociale
normer, som fremmer mænds dominans og autoritære adfærd over for kvinder og andre
former for sexistisk adfærd;
opfordrer Kommissionen til at fremme EU-dækkende offentlige oplysnings- og
læringskampagner og udveksling af bedste praksis som en nødvendig foranstaltning til
at forebygge vold i hjemmet og til at skabe en nultolerance-holdning over for vold og et
tryggere miljø for ofre; fremhæver mediernes strategiske rolle i denne henseende;
påpeger dog, at sager om kvindedrab og kønsbaseret vold i visse medlemsstater stadig
fremlægges på en måde, der frikender den voldelige partner for skyld; fremhæver, at
medier og reklamer ikke må udbrede kvindehadske og sexistiske budskaber, herunder
ved at forsøge at undskylde, legitimere eller bagatellisere vold og voldelige partneres
ansvar; mener, at vold i hjemmet også skyldes kønsstereotypiske holdninger til
forældrerollen; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at bekæmpe
kønsstereotyper og til at fremme ligestilling mellem kønnene i forbindelse med
44.
45.
46.
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0238.png
forældreansvar, hvor forældrebyrden fordeles retfærdigt, således at kvinder ikke
forvises til en underordnet status; opfordrer Kommissionen til at lette udvekslingen af
bedste praksis på EU-plan inden for forebyggelse, beskyttelse og retsforfølgelse såvel
som tiltag til bekæmpelse af vold og praktisk gennemførelse heraf; opfordrer
medlemsstaterne til at supplere denne EU-kampagne ved at udbrede information om,
hvor ofre og vidner kan anmelde denne form for vold, herunder også efter endt
kampagne, og til i betragtning af coronakrisens særlige karakter også at fokusere på
indvirkningen på børn; opfordrer Kommissionen til at støtte aktiviteter i skoler og andre
sammenhænge, der øger bevidstheden om kriminalitet og traumer, hvor man finder
hjælp, hvordan man indberetter hændelser, og hvordan man opbygger modstandskraft
blandt børn og personer, der arbejder med børn;
Samarbejde mellem medlemsstaterne, herunder i tværnationale sager
47.
understreger betydningen af udveksling af oplysninger mellem domstole,
medlemsstaternes centrale myndigheder og politiorganer, navnlig i forbindelse med
grænseoverskridende sager om forældremyndighed; håber, at de reviderede regler i
Rådets forordning (EU) 2019/1111 af 25. juni 2019 om kompetence, anerkendelse og
fuldbyrdelse af afgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om
internationale børnebortførelser
1
vil øge samarbejdet mellem retssystemerne med
henblik på effektivt at kunne fastslå barnets tarv, uanset dets forældres civilstand eller
familiens sammensætning, og de rettigheder, som ofrene for partnervold har;
understreger, at det er vigtigt, at retsmedicinere eller øvrige, involverede embedsfolk
giver den kompetente nationale myndighed oplysninger om vold i parforhold, når de
pågældende finder, at denne vold udgør en umiddelbar fare for det voksne offers eller
barnets liv, og at offeret ikke er i stand til at beskytte sig selv på grund af moralsk eller
økonomisk tvang som følge af voldsudøverens greb om offerets situation, samt at de
pågældende embedsfolk forsøger at opnå det voksne offers samtykke; opfordrer i denne
forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre håndhævelse og effektiv
anvendelse af Bruxelles IIa-forordningen; beklager i denne henseende, at forordningens
anvendelsesområde ved den seneste revision ikke blev udvidet, så det omfatter
registrerede partnerskaber og ugifte par; er af den opfattelse, at dette medfører
forskelsbehandling og potentielt farlige situationer for ofre blandt registrerede partnere
og ugifte par og disses børn; minder om, at Bruxelles IIa-forordningens
anvendelsesområde og formål er baseret på princippet om ikkeforskelsbehandling af
unionsborgerne på grundlag af nationalitet og på princippet om medlemsstaternes
gensidige tillid til hinandens retssystemer; anmoder Kommissionen om senest til august
2024 at rapportere tilbage til Europa-Parlamentet om gennemførelsen af disse
forordninger og deres effekt, bl.a. i forbindelse med partnervold og
forældremyndighedsrettigheder;
påpeger, at selv om alle familietvister har en dybtgående følelsesmæssig virkning, er
tværnationale sager særligt følsomme og juridisk komplekse; understreger behovet for
en høj grad af offentlig bevidsthed om komplekse spørgsmål såsom
grænseoverskridende forældremyndighedsordninger og underholdspligt, herunder
behovet for at sikre klarhed om forældres og børns rettigheder og forpligtelser i hvert
land; påpeger, at medlemsstaterne kan bidrage til en hurtigere løsning af sådanne
tværnationale familieretlige sager ved at indføre et system af specialiserede afdelinger
ved nationale domstole, herunder enheder med fokus på kønsbaseret vold bestående af
EUT L 178 af 2.7.2019, s. 1.
48.
1
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
retsmedicinsk personale, psykologer og andet relevant personale, og til at samarbejde
med offentlige forvaltninger specialiseret i kønsbaseret vold og med ansvar for at bistå
ofre; opfordrer til at rette særlig opmærksomhed mod enlige forsørgeres situation og
mod opkrævning af underholdsbidrag på tværs af grænser, da der vedvarende er
praktiske, håndhævelsesmæssige vanskeligheder forbundet med de nugældende
bestemmelser, navnlig Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om
kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde
vedrørende underholdspligt og FN's konvention om inddrivelse af underholdsbidrag i
udlandet, hvori der er fastsat juridiske forpligtelser vedrørende grænseoverskridende
opkrævning af underholdsbidrag; understreger, at de juridiske værktøjer til tværnational
opkrævning af underholdsbidrag absolut skal håndhæves, ligesom der skal skabes
offentligt kendskab til, at redskaberne findes og kan anvendes; opfordrer derfor
Kommissionen til at arbejde tæt sammen med medlemsstaterne for at indkredse
praktiske problemer i forbindelse med opkrævning af underholdsbidrag i tværnationale
situationer og bistå dem med at udvikle effektive redskaber til håndhævelse af
betalingsforpligtelser; understreger disse problemers vigtighed og deres konsekvenser
for eneforsørgerfamilier og risikoen for fattigdom;
49.
opfordrer indtrængende medlemsstaterne til fortsat at analysere data om og tendenser i
forekomsten af og rapporteringen om alle former for kønsrelateret vold og vold i
hjemmet samt konsekvenserne for børn under corona-nedlukningen og i perioden
umiddelbart derefter;
opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke samarbejdet for at træffe
foranstaltninger, der sætter ofre for partnervold i stand til at henvende sig til
omverdenen og indberette forbrydelserne, da partnervold i mange tilfælde fortsat ikke
indberettes; glæder sig over Kommissionens tilsagn om at gennemføre en ny EU-
undersøgelse om kønsrelateret vold, hvis resultater skal foreligge i 2023; opfordrer
Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde tæt sammen med henblik på at etablere
en permanent mekanisme til regelmæssigt at tilvejebringe harmoniserede, nøjagtige,
pålidelige, sammenlignelige og kønsopdelte, kvalitetssikrede data fra hele EU om
prævalens, årsager og konsekvenser for kvinder og børn og håndtering af partnervold og
forældremyndighedssager under fuld udnyttelse af EIGE's og Eurostats kapacitet og
ekspertise; minder om, at tilvejebringelse af nationale statistikker om kønsbaseret vold
er en foranstaltning, der er berettiget til finansiering under programmet for det indre
marked for 2021-2027; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at
dataene opdeles efter bl.a. alder, seksuel orientering, kønsidentitet, kønskarakteristika,
race, etnicitet og handicap for at sikre, at erfaringer fra kvinder i al deres mangfoldighed
afspejles; bemærker, at dette vil bidrage til en bedre forståelse af problemets omfang og
årsager, primært de socioøkonomiske kategorier, hvor kønsbaseret vold er mere
forekommende, og andre indflydelsesfaktorer samt af forskellige retlige rammer og
landenes forskellige politikker på området, som kan undersøges nøje gennem
detaljerede landesammenligninger for at indkredse de politikrammer, der måske vil
kunne indvirke på forekomsten af vold; fastholder også betydningen af, at
medlemsstaterne indsamler statistiske oplysninger om administrative og retslige
procedurer vedrørende forældremyndighedssager, der involverer vold i parforhold, og
navnlig om resultatet af dommene og de forhold, der lægges til grund for afgørelser om
forældremyndighed og samværsret;
opfordrer Kommissionen til at fremme EU-dækkende offentlige oplysningskampagner
som en nødvendig foranstaltning til forebyggelse af vold i hjemmet og skabelsen af et
50.
51.
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
klima med nultolerance over for vold;
°
°
52.
°
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0241.png
-- AKT 902099 -- BILAG 5 -- [ Bilag 4 FN rapport om PAS G2307018 ] --
United Nations
A
/HRC/53/36
Distr.: General
13 April 2023
Original: English
General Assembly
Human Rights Council
Fifty-third session
19 June–14 July 2023
Agenda item 3
Promotion and protection of all human rights, civil,
political, economic, social and cultural rights,
including the right to development
Custody, violence against women and violence against
children
Report of the Special Rapporteur on violence against women and girls,
its causes and consequences, Reem Alsalem
Summary
The present report of the Special Rapporteur on violence against women and girls, its
causes and consequences, Reem Alsalem, is submitted to the Human Rights Council pursuant
to resolution 50/7. The report addresses the link between custody cases, violence against
women and violence against children, with a focus on the abuse of the term “parental
alienation” and similar pseudo-concepts.
GE.23-06229 (E)
130423
130423
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0242.png
A/HRC/53/36
I. Introduction
1.
The present report of the Special Rapporteur on violence against women and girls, its
causes and consequences, Reem Alsalem, is submitted pursuant to Human Rights Council
resolution 50/7. The Special Rapporteur, along with the other members of the Platform of
Independent Expert Mechanisms on the Elimination of Discrimination and Violence against
Women, has voiced concern about the pattern of ignoring intimate partner violence against
women in determining child custody cases across jurisdictions.
1
Since raising specific
concerns to Brazil
2
and Spain,
3
the Special Rapporteur has received reports of cases from
countries where such violence has been ignored and where mothers making such allegations
have been penalized by law enforcement and/or the judiciary responsible for determining
custody cases. The tendency to dismiss the history of domestic violence and abuse in custody
cases extends to cases where mothers and/or children themselves have brought forward
credible allegations of physical or sexual abuse. In several countries, family courts have
tended to judge such allegations as deliberate efforts by mothers to manipulate their children
and to separate them from their fathers. This supposed effort by a parent alleging abuse is
often termed “parental alienation”.
2.
The report examines ways in which family courts in different regions refer to “parental
alienation” or similar pseudo-concepts in custody cases, ignoring histories of domestic
violence, which may lead to the double victimization of victims of such violence. The report
also offers recommendations for States and other stakeholders on how to address the
situation.
3.
In preparing the report, the Special Rapporteur sought contributions from Member
States, international and regional organizations, non-governmental organizations, academia
and victims, and held a series of online consultations with stakeholders and experts. The
Special Rapporteur has received over a thousand submissions, of which a large number were
duplicated individual submissions, particularly from fathers’ organizations. Most
submissions were received from the Western European and others group, followed by the
Latin America and the Caribbean group, and the majority addressed systemic issues and the
impact of parental alienation.
II. Activities undertaken by the Special Rapporteur
4.
The Special Rapporteur continued to collaborate closely with the Platform of
Independent Expert Mechanisms on the Elimination of Discrimination and Violence against
Women, contributing to its first thematic report on the digital dimension of violence against
women.
5.
On 4 October 2022, the Special Rapporteur presented the report on the nexus between
the climate crisis, environmental degradation and related displacement, and violence against
women and girls to the General Assembly.
4
6.
On 22 February 2023, the Special Rapporteur participated in a discussion organized
by the Committee on the Elimination of Discrimination against Women at its eighty-fourth
session on the equal and inclusive representation of women in decision-making systems.
7.
On 6 March 2023, the Special Rapporteur delivered a statement at the opening
meeting of the sixty-seventh session of the Commission on the Status of Women in New
York and participated in the interactive expert panel on the priority theme of the session.
1
2
3
4
AL BRA 10/2022 and AL ESP 3/2020. These and all subsequent communications are available from
https://spcommreports.ohchr.org/Tmsearch/TMDocuments.
See also joint statement by the Platform
of Independent Expert Mechanisms on the Elimination of Discrimination and Violence against
Women, 31 May 2019, available at
https://rm.coe.int/final-statement-vaw-and-custody/168094d880.
AL BRA 10/2022.
AL ESP 3/2020 and AL ESP 6/2021.
A/77/136.
GE.23-06229
2
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0243.png
A/HRC/53/36
8.
The Special Rapporteur conducted two country visits in 2022, one to Türkiye, from
18 to 27 July
5
and the other to Libya, from 14 to 21 December 2022.
6
In 2023, she visited
Poland from 27 February to 9 March.
III. Definition and use of the pseudo-concept of “parental
alienation”
9.
There is no commonly accepted clinical or scientific definition of “parental
alienation”. Broadly speaking, parental alienation is understood to refer to deliberate or
unintentional acts that cause unwarranted rejection by the child towards one of the parents,
usually the father.
7
10.
The pseudo-concept of parental alienation was coined by Richard Gardner, a
psychologist, who claimed that children alleging sexual abuse during high conflict divorces
suffer from “parental alienation syndrome” caused by mothers who have led their children to
believe that they have been abused by their fathers and to raise allegations of abuse against
them.
8
He recommended draconian remedies to address the syndrome, including a complete
cut-off from the mother in order to “deprogramme” the child.
9
It was argued that the more
that children rejected the relationship with their fathers, the more evidence of the alienating
syndrome was observed.
11.
Gardner’s theory has been criticized for its lack of empirical basis, for its problematic
assertions about sexual abuse and for recasting abuse claims as false tools for alienation,
which, in some cases, have dissuaded evaluators and courts from assessing whether abuse
has actually occurred.
10
It has been dismissed by medical, psychiatric and psychological
associations, and in 2020 it was removed from the International Classification of Diseases by
the World Health Organization. Nevertheless, it has gained considerable traction and has
been widely used to negate allegations of domestic and sexual abuse within family court
systems on a global scale.
11
IV. Parental alienation and its link to domestic violence
A.
Invoking parental alienation as an extension of domestic violence
12.
Domestic violence is one of the most serious and pervasive human rights violations,
in particular as it affects women and girls. While men can also fall victims to domestic
violence, women are at a much higher risk and the dynamics of abuse are different for men.
12
5
6
7
8
9
10
11
12
A/HRC/53/36/Add.1.
A/HRC/53/36/Add.2.
A. Barnett, “A genealogy of hostility: parental alienation in England and Wales”,
Journal of Social
Welfare and Family Law,
vol. 42, No. 1 (2020), pp. 18–29.
Richard A. Gardner,
The Parental Alienation Syndrome: A Guide for Mental Health and Legal
Professionals
(Creative Therapeutics, Cresskill, New Jersey, 1992) and
True and False Accusations
of Child Sex Abuse
(Creative Therapeutics, Cresskill, New Jersey, 1992).
Richard A. Gardner,
The Parental Alienation Syndrome and the Differentiation between Fabricated
and Genuine Sexual Abuse
(Creative Therapeutics, Cresskill, New Jersey, 1987), pp. 225–230 and pp.
240–242.
Joan S. Meier, “U.S. child custody outcomes in cases involving parental alienation and abuse
allegations: what do the data show?”,
Journal of Social Welfare and Family Law,
vol. 42, No. 1
(2020), pp. 92–105.
Ibid.; see also Linda C. Neilson,
Parental Alienation Empirical Analysis: Child Best Interests or
Parental Rights?
(FREDA Centre for Research on Violence Against Women and Children,
Vancouver, Canada, 2018); Jenny Birchall and Shazia Choudhry,
What About My Right Not to Be
Abused: Domestic Abuse Human Rights and the Family Courts
(Women’s Aid Federation of England,
Bristol, 2018).
Marianne Hester, “Who does what to whom? gender and domestic violence perpetrators in English
police records”,
European Journal of Criminology,
vol. 10, No. 5 (2013), pp. 623–663.
3
GE.23-06229
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0244.png
A/HRC/53/36
Given the prevalence of domestic violence in intimate relationships,
13
separation from a
perpetrator can also be a highly dangerous period for the victim.
14
Allegations of domestic
violence tend to receive insufficient scrutiny by courts
15
and to trigger problematic
assumptions, for example that it causes little harm to the mother or child and that it ceases
with separation.
16
The consequences of domestic violence and its effects on children are also
misunderstood and underestimated by judges,
17
who tend to prioritize and grant contact with
fathers. In doing so, judges fail in their duty to protect children from harm,
18
giving abusive
fathers unsupervised access to their children, including in cases where judges have found that
physical and/or sexual violence has occurred.
19
13.
Where judges acknowledge the occurrence of domestic violence, they may regard it
as historic, assuming that is in the past.
20
Research
21
and submissions received demonstrate
that perpetrators of domestic violence can also misuse family law proceedings to continue to
perpetrate violence against their victims,
22
resulting in secondary traumatization. In this
context, parental alienation may be employed as a useful tactic. An empirical analysis of
parental alienation cases in Canada conducted in 2018 found that of 357 cases, 41.5 per cent
involved assertions of domestic or child abuse, of which 76.8 per cent included alienation
claims advanced by the alleged perpetrator.
23
In another study, parental alienation was
mentioned in all 20 cases studied within the context of coercive control and child sexual
abuse, and even when it was not explicitly used, the underlying ideas were still present.
24
14.
The use of parental alienation is highly gendered
25
and frequently used against
mothers.
26
A study in Brazil found that women were accused of parental alienation in 66 per
cent of cases, as opposed to 17 per cent of cases where a man was accused, and men made
more unfounded accusations than women.
27
In Italy, the accusation was also overwhelmingly
used against mothers.
28
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
According to global estimates by the United Nations Office on Drugs and Crime, more than half of
homicides of women and girls in 2021 were committed by intimate partners or family members.
Lynne Harne,
Violent Fathering and the Risks to Children: The Need for Change,
(Bristol University
Press, Policy Press, 2011). See also submission by Patricia Fernández.
Linda C. Neilson,
Spousal abuse, children and the legal system,
final report for the Canadian Bar
Association (Law for the Futures Fund, University of New Brunswick, 2001).
Susan B. Boyd and Ruben Lindy, “Violence against women and the B.C. Family Law Act: early
jurisprudence”,
Canadian Family Law Quarterly,
vol. 35, No. 2 (2016), pp. 136–137. See also
submission by NANE Women’s Rights Association.
Donna Martinson and Margaret Jackson, “Family violence and evolving judicial roles: judges as
equality guardians in family law cases”,
Canadian Journal of Family
Law, vol. 30, No. 1 (2017), p.
11.
Adrienne Barnett, “Contact at all costs? Domestic violence and children’s welfare”,
Child and Family
Law Quarterly,
vol. 26 (2014), pp. 439–462; see also J. Birchall and S. Choudhry,
What About My
Right Not to Be Abused.
Yvonne Woodhead and others, “Family court judges’ decisions regarding post-separation care
arrangements for young children”,
Psychiatry, Psychology, and Law,
vol. 22, No. 4 (2015), p. 52.
Susan B. Boyd and Ruben Lindy, “Violence against women and the B.C. Family Law Act”.
Daniel George Saunders and Katherine H. Oglesby, “No way to turn: Traps encountered by many
battered women with negative child custody experiences”,
Journal of Child Custody,
vol. 13, No. 2–3
(2016), pp. 154–177; Lynne Harne,
Violent Fathering and the Risks to Children.
Submission by the Backbone Collective.
L.C. Neilson,
Spousal abuse, children and the legal system.
Pierre-Guillaume-Prigent and Gwénola Sueur, «À qui profite la pseudo-théorie de l’aliénation
parentale?», Délibérée, vol. 9 (2020), pp. 57–62.
E. Sheehy and S.B. Boyd, “Penalizing women’s fear: intimate partner violence and parental alienation
in Canadian child custody cases”,
Journal of Social Welfare and Family Law,
vol. 42, No.1 (2020),
pp. 80–91. See also submissions by Australia’s National Research Organization for Women’s Safety
and National Association of Women and the Law.
Submission
by
Differenza Donna
.
Paula Inez Cunha Gomide and others, “Analysis of the psychometric properties of a parental
alienation scale”,
Paidéia,
vol. 26, No. 65 (2016), pp. 291–298.
Submission by Differenza Donna.
GE.23-06229
4
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0245.png
A/HRC/53/36
15.
Common to the gendered use of parental alienation is the depiction of mothers as
vengeful and delusional by their partners, courts and expert witnesses.
29
Mothers who oppose
or seek to restrict contact or raise concerns are widely regarded by evaluators as obstructive
or malicious,
30
reflecting the pervasive pattern of blaming the mother.
31
16.
Allegations of the mother alienating the child are often used to demonstrate that
awarding custody to the mother is not in the best interest of the child as she will not facilitate
contact with the father.
32
As noted in a number of submissions,
33
domestic violence and
parental alienation are often blurred in family law systems, to the detriment of the victims of
violence. Protective mothers are placed in an invidious position, in which insisting on
presenting evidence of domestic violence or child abuse may be seen as attempts to alienate
children from the other parent, which could result in the loss of primary care or contact with
their children.
34
17.
The use of parental alienation tends to become a self-fulfilling prophecy. As soon as
parents are judged as being “alienating,” “implacable” or “failing to listen”, their actions or
inaction can be prejudiced.
35
As a result, allegations of domestic violence remain side-lined
as a one-off occurrence.
36
This reduces domestic violence to a minor conflict and stigmatizes
and pathologizes women and children.
37
18.
The consequences of biased custody decisions can be catastrophic, resulting in
specific incidents when contact has been awarded to fathers with a violent history,
38
in the
death of children and women and children being placed at gunpoint.
39
In some cases, women
have been imprisoned for violating custodial rights and protective restraining orders have
been overturned.
40
19.
Parental alienation can have a significant impact on custody outcomes. In the United
States of America, data show that rates of custody losses between mothers and fathers differ
significantly, depending on which parent alleges alienation. When a father has alleged
alienation by the mother, her custody rights have been removed 44 per cent of the time. When
the situation was reversed, mothers gained custody from fathers only 28 per cent of the time.
Thus, when alienation is accused, mothers were twice as likely to lose custody compared to
fathers. This has led to an annual estimate of 58,000 children in the United States being placed
in dangerous home environments.
41
In New Zealand, a survey demonstrated that 55 to 62 per
cent of mothers reported being accused of parental alienation, often diverting the attention
courts from legitimate allegations of abuse.
42
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
Adrienne Barnett, “Greater than the mere sum of its parts: Coercive control and the question of
proof”,
Child and Family Law Quarterly,
vol. 29, No. 4 (2017), pp. 379–400.
See J. Birchall and S. Choudhry,
What About My Right Not to Be Abused;
see also A. Barnett,
“Contact at all costs? (2014) and “Greater than the mere sum of its parts” (2017).
Patrizia Romito,
A Deafening Silence: Hidden Violence against Women and Children
(Bristol, Bristol
University Press, 2008).
Joint statement by the Platform of Independent Expert Mechanisms.
Submissions by the Victims’ Commissioner of the Greater London Authority and the SHERA
Research Group.
L.C. Neilson,
Parental Alienation Empirical Analysis.
Briony Palmer, “Have we created a monster? Intractable contact disputes and parental alienation in
context”, Family Law Week, Association for Shared Parenting (2017).
Zoe Rathus, “A history of the use of the pseudo-concept of parental alienation in the Australian
family law system: contradictions, collisions and their consequences”,
Journal of Social Welfare and
Family Law,
vol. 42, No. 1 (2020), pp. 5–17.
P-G. Prigent and G. Sueur «À qui profite la pseudo-théorie de l’aliénation parentale?».
Submissions by Mamy Mówią DOŚĆ and Women’s Aid Federation of England.
Submission by
Mor Çatı Kadın Sığınağı Vakfı.
Submission by
Líf án ofbeldis.
Joan S. Meier and Sean Dickson, “Mapping gender: Shedding empirical light on family courts’
treatment of cases involving abuse and alienation”,
Minnesota Journal of Law & Inequality,
vol. 35,
No. 2 (2017), pp. 311–334.
Submission by the Backbone Collective.
5
GE.23-06229
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0246.png
A/HRC/53/36
B.
Tactics to trump allegations of domestic violence
20.
There are numerous ways in which allegations of domestic violence are sidelined and
delegitimized through invoking parental alienation:
(a)
Ignoring the history of domestic violence against mothers and children in
decisions of custody and visitation rights, as evidenced in countries such as Denmark,
43
Italy
44
and Ukraine.
45
In Italy, the invisibility of gender-based and domestic violence in civil
courts has been identified
46
and a 2022 report found that in 96 per cent of separations
involving domestic violence, courts did not consider violence as being relevant to child
custody.
47
In some countries, the act of dismissing domestic violence is enabled by the fact
that there is no legal requirement for courts to examine the history of violence, as is the case
in Hungary;
48
(b)
Efforts to scrutinize domestic violence are not actively pursued. In 2017, a
Parliamentary Commission of Inquiry in Brazil found a correlation between parental
alienation, domestic violence and sexual abuse. However, lawyers and experts who defend
parental alienation lobbied to ensure that no measures were taken to protect victims;
(c)
Despite a history of domestic violence, courts have invoked the pseudo-
concept of parental alienation or blamed mothers for purposely isolating children from their
fathers, even where the safety of the mother or the child was at risk. This has been mentioned
in submissions received from entities in Ireland,
49
Israel,
50
Türkiye
51
and Ukraine;
52
(d)
According to a submission received from Japan, even in cases where domestic
violence has been acknowledged, mothers have been accused of being selfish for not
enduring abuse, sacrificing themselves, for the sake of their children.
53
21.
By ignoring or undermining domestic violence in a family, courts fail to acknowledge
the issue in their decisions, thereby presenting domestic violence as an exception rather than
the norm in cases of parental alienation.
V. Impact of parental alienation on the best interest of the child
22.
In the context of domestic violence, there is a duty to listen and respond to children’s
accounts of violence, with a view to validating those experiences, ensuring that decisions are
better informed and that the child’s safety and welfare are promoted.
54
However, research
demonstrates that children’s views are selectively integrated, depending on whether they
accord with the prevailing trend towards “pro-contact” for both parents,
55
such as in Croatia.
56
23.
When custody decisions are made in favour of the parent who claims to be alienated
without sufficiently considering the views of the child, the child’s resilience is undermined
and the child continues to be exposed to lasting harm. It may also sever the stable and safe
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
53
54
55
56
Submission by
Landsorganisation af Kvindekrisecentre.
Submissions by Donne in Rete contro la violenza and Pangea Foundation Onlus.
Submission by the Centre Women’s Perspectives.
Senate of Italy, Parliamentary Commission (Doc. XXII-BIS, n. 4).
Ibid. (Doc. XXII-BIS, n. 10).
Submission by NANE Women’s Rights Association.
Submission by Women’s Aid Ireland.
Submission by the Rackman Centre for the Advancement of the Status of Women.
Submission by Cemre Topal.
Submission by Centre Women’s Perspectives and the Human Rights in Democracy Centre.
Submission by Minato Sogo Law Office, Japan.
Gillian S. MacDonald, “Hearing children’s voices? Including children’s perspectives on their
experiences of domestic violence in welfare reports prepared for the English courts in private family
law proceedings”,
Child Abuse and Neglect,
vol. 65 (2017), pp. 1–13.
Louise Caffrey, “Hearing the ‘voice of the child’? The role of child contact centres in the family
justice system”,
Child and Family Law Quarterly,
vol. 25, No. 4 (2013), pp. 357–379; G.S.
Macdonald, “Hearing children’s voices?”.
Submission by Autonomous Women’s House Zagreb.
GE.23-06229
6
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0247.png
A/HRC/53/36
bond with the non-abusive primary caretaker.
57
Submissions from Australia,
58
Austria,
59
Brazil,
60
Colombia,
61
Germany
62
and the United Kingdom of Great Britain and Northern
Ireland
63
report cases where children were removed from the primary carer and compelled to
reside with the perpetrator parent, whom they resist. In addition, submissions noted how
police child protection services have enforced access and custody orders in cases where the
child clearly did not wish to comply,
64
traumatizing both the child and the mother.
65
24.
Some countries have established good practices focused on child participation and the
best interest of the child. For example, the Domestic Abuse Commissioner for England and
Wales has developed a model on how to approach a child who is reluctant or resistant to
making contact with the non-resident parent-perpetrator through a trauma-informed lens,
recognizing that the strategy of blaming the resident parent for such resistance may be part
of a pattern of coercive control.
66
In Scotland, a Domestic Abuse Children’s Rights Officer
serves children who have experienced domestic violence and feeds their views directly into
court cases of contested contact, without an order from a court.
67
25.
In Mexico, the constitutional court intervened to stop two attempts to introduce a
specific provision recognizing parental alienation, which would have resulted in the potential
loss of parental authority of the alleged alienating parent and a violation of the rights of the
child in custody proceedings. The first case, in the State of Oaxaca in 2016, was held to be
partially unconstitutional as it violated the principle of progressive autonomy of the child and
the right of minors to be heard in judicial procedures.
68
The second, in the State of Baja
California in 2017, struck down a similar case as unconstitutional on the basis that the
suspension or loss of parental authority as a consequence of parental alienation worked
against the best interests of the child. The Supreme Court noted that the loss of parental
authority did not translate into an appropriate measure to protect the rights of minors, which
would likely generate undue and unjustified effects on their rights to healthy development
and to maintain effective relationships with both parents. The court also recognized that it
was likely to generate negative experiences as a result of changes in the child’s environment,
making it feasible that the child might be revictimized by this measure.
69
VI. Relevant international and regional standards and practice
A.
Legal standards governing custody issues, including the use of parental
alienation
26.
The Committee on the Elimination of Discrimination against Women noted that the
stereotyped roles of women and men also manifest as gender stereotyping and prejudices in
judicial systems, which result in the denial of effective justice to women and other victims of
violence.
70
The Committee called on States to ensure that gender stereotyping is addressed
and dealt with adequately. In 2014, in its decision on the case of
Gonzales Carreno v. Spain,
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66
67
68
69
70
Sandra A. Graham-Bermann and others, “Factors discriminating among profiles of resilience and
psychopathology in children exposed to intimate partner violence”,
Child Abuse and Neglect,
vol. 33,
No. 9 (2009), pp. 648–660.
Submission by Women in Hiding.
Submission by Suzanne Wunderer.
Submissions by SHERA Research Group and Paola Matosi.
Submissions by Diana Rodríguez and the Ministry of Justice.
Submission by Association of Single Mothers and Fathers.
Submission by Domestic Abuse Commissioner for England and Wales.
Submissions by Diana Rodríguez, the Ministry of Justice; Now and others; Federation of Mother and
Child Homes and Shelters; and Association to Assist Women and Mothers; Diotima Centre.
Submission by Domestic Abuse Commissioner for England and Wales.
Ibid.
Submission by Martha Scott.
Government of the State of Oaxaca, Mexico (Official
Journal of the Federation).
Ibid.
See
CEDAW/C/GC/33.
7
GE.23-06229
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0248.png
A/HRC/53/36
the Committee recommended that the history of domestic violence be considered when
determining visitation schedules to ensure that women or children are not endangered.
71
27.
The failure to address intimate partner violence and violence against children in
custody rights and visitation decisions is a violation of the rights of the child and the principle
of the best interest of the child. Article 12 of the Convention on the Rights of the Child
provides that States parties shall ensure to children who are capable of forming their own
views the rights to express those views freely in all matters affecting them and for their views
to be given due weight in accordance with their age and maturity. It also states that children
shall be provided the opportunity to be heard in any judicial and administrative proceedings
affecting them, either directly, or through a representative or an appropriate body. Article 19
provides the right to be protected from all forms of physical or mental violence, injury or
abuse, neglect or negligent treatment, maltreatment, or exploitation, including sexual abuse,
while in the care of parent(s), legal guardian(s) or any other person who has care of the child.
28.
Regional human treaties have also addressed issues of parental custody and its
relationship to violence against women and children. Articles 31 and 45 of the Council of
Europe Convention on Preventing and Combating Violence against Women and Domestic
Violence require judicial authorities not to issue contact orders without considering incidents
of violence against the non-abusive carer and the child and to impose “effective,
proportionate and dissuasive” sanctions. In its monitoring activity to date, the Group of
Experts on Action against Violence against Women and Domestic Violence has highlighted
the strengths and weaknesses of States parties in the implementation of the two articles with
regard to victims of domestic violence, including the widespread use of parental alienation
as a means of minimizing evidence of domestic violence.
72
In its third general report,
73
the
Group of Experts identified 12 cross-cutting actions, including the need to “ensure that
relevant professionals are informed of the absence of scientific grounds for ‘parental
alienation syndrome’ and the use of the notion of ‘parental alienation’ in the context of
domestic violence against women”. The Group also submitted written observations to the
European Court of Human Rights in connection with the case of
Kurt v. Austria,
74
which
concerned the murder of an 8-year-old boy by his father after previous allegations by the
mother of domestic violence.
29.
The European Convention on Human Rights recognizes that domestic violence falls
within the scope of its articles 2, 3, 8 and 14
75
and that labelling mothers as “uncooperative
parents” or threatening them with liability for child abduction for refusing to allow contact
between their children and a father in cases where the father is a perpetrator of violence is a
breach of the rights to family life under article 8.
76
30.
Article 7 of the Inter-American Convention on the Prevention, Punishment and
Eradication of Violence against Women obliges States parties to “condemn all forms of
violence against women and agree to pursue, by all appropriate means and without delay,
policies to prevent, punish and eradicate such violence”, as well as to act “with due diligence
to prevent, investigate and impose penalties for violence against women”.
31.
Finally, the Protocol to the African Charter on Human and Peoples’ Rights on the
Rights of Women in Africa (the Maputo Protocol), in article 7, explicitly affirms that “in case
of separation, divorce or annulment of marriage, women and men shall have reciprocal rights
and responsibilities towards their children. In any case, the interests of the children shall be
given paramount importance”.
71
72
73
74
75
76
See
CEDAW/C/58/D/47/2012.
Council of Europe, third general report on the activities of the Group of Experts on Action against
Violence against Women and Domestic Violence (2022), available at
https://www.coe.int/en/web/istanbul-convention/-/3rd-general-report-on-grevio-s-activities#.
Ibid.
Application
No. 62903/15.
See
Opuz v. Turkey,
Application No. 33401/02, 9 June 2009;
Talpis v. Italy,
Application No.
41237/14, 2 March 2017;
Kurt v Austria,
Application No. 62903/15, 15 June 2021; and
Landi v. Italy,
Application No. 10929/19, 7 April 2022
.
See
I.M. and Others v. Italy,
Application No. 25426/20, 10 November 2022; and
Bevaquca v.
Bulgaria,
Application No. 71127/01, 12 June 2008.
GE.23-06229
8
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0249.png
A/HRC/53/36
B.
Engagement of human rights mechanisms on preventing violence
against women and children within the context of custody
32.
Several international and regional mechanisms recognize the importance of
considering the history and prevalence of domestic violence when deciding on custody cases,
as well as recognizing the use of parental alienation as an extension of domestic violence.
The Committee on the Elimination of Discrimination against Women recalled the State’s
responsibility to consider “the specific needs of women and children in determining child
custody in cases involving gender-based violence in the domestic sphere,”
77
by adopting
measures to systematically consider domestic violence in child custody decisions”.
78
Moreover, the Committee stated that “the rights or claims of perpetrators or alleged
perpetrators during and after judicial proceedings … should be determined in the light of
women’s and children’s human rights to life and physical, sexual and psychological integrity,
and guided by the principle of the best interest of the child”.
79
33.
With regard to the pseudo-concept of parental alienation, the Committee issued a
number of concluding observations in which it directed States parties to abolish the use of
parental alienation in court cases and to conduct compulsory judicial training on domestic
violence, including its impact on children.
80
The Committee expressed concern about the
negative effect of the advocacy of fathers’ rights groups and public discourse about parental
alienation syndrome in Costa Rica and recommended that the State party “take all measures
necessary to discourage the use of ‘parental alienation syndrome’ by experts and by courts in
custody cases”.
81
It adopted similar positions New Zealand”
82
and Italy.
83
34.
The Committee on the Rights of the Child has developed several general comments
84
relevant to family law cases, particularly on the right of the child to be heard, to be free from
violence and to have his or her best interests taken as a primary consideration. Among the
Committee’s decisions, one case concerns a father who alleged that Paraguay had failed to
enforce a contact and visitation regime between himself and his daughter.
85
In a mixed
decision, the Committee asserted the importance of avoiding the negative consequences of a
non-compliant parent not allowing contact between the non-resident parent and his or her
child, while also referring to the situation as one of “gradual alienation”.
86
Some experts have
commented that the use of such diagnostic labels is regrettable, pointing out that the
Committee should have avoided setting precedence that lays the ground for further abuse and
misrepresentations of the attitudes of parents in highly complex family law disputes.
87
35.
Likewise, the Committee of Experts of the Follow-up Mechanism of the Belém do
Pará Convention has underscored the obligation of the States parties to “take all appropriate
measures, including legislative measures, to amend or repeal existing laws and regulations,
or to modify legal or customary practices which sustain the persistence and tolerance of
violence against women”, particularly within the context of the use of the controversial
pseudo-concept of parental alienation against women.
88
In 2022, the Committee and the
Special Rapporteur urged States parties to explicitly prohibit the use of parental alienation
77
78
79
80
81
82
83
84
85
86
87
88
CEDAW/C/CRI/CO/7,
para. 43 (a).
CEDAW/C/FIN/CO/7,
para. 39 (c).
CEDAW/C/GC/35,
para. 31(ii).
CEDAW/C/ESP/CO/7-8,
paras. 38–39,
CEDAW/C/RUS/CO/8,
para. 46 (c),
CEDAW/C/CAN/CO/8-
9,
para. 57, and
CEDAW/C/SWE/10,
para. 46 (a).
CEDAW/C/CRI/CO/7,
para. 43 (b).
CEDAW/C/NZL/CO/8,
para. 48 (d).
CEDAW/C/ITA/CO/7,
paras. 51–51 (a).
CRC/C/GC/12, CRC/C/GC/13
and
CRC/C/GC/14.
CRC/C/83/D/30/2017.
Ibid., para. 8.7.
See, for example, opinion by N.E. Yaksic, Communication No. 30/2017
N.R. v. Paraguay,
Leiden
Children’s Rights Observatory, University of Leiden.
Joint statement of the Committee of Experts of the Follow-up Mechanism of the Belém do Pará
Convention and the Special Rapporteur published on 12 August 2022, available at
https://www.ohchr.org/sites/default/files/documents/issues/women/sr/2022-08-15/Communique-
Parental-Alienation-EN.pdf.
9
GE.23-06229
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0250.png
A/HRC/53/36
syndrome in judicial proceedings, so that children and mothers are not placed in a situation
of vulnerability,
89
adding that it could be used as a continuum of gender-based violence and
could invoke the responsibility of States for institutional violence.
90
C.
Gendered application of the Convention on the Civil Aspects of
International Child Abduction
36.
The Hague Convention on the Civil Aspects of Child Abduction (1980) covers
international parental child abduction and provides an expeditious process for the return of a
child internationally abducted from his/her habitual residence in the territory of one State
party to the Hague Convention by a parent to the territory of another State party to the
Convention so that the courts in that jurisdiction can settle a custody dispute. However, the
Convention does not mention domestic violence, neither does it include protections for
abused mothers.
91
As a result, when mothers flee with their children across international
borders, they become vulnerable to being treated as an “abducting” parent by the courts under
the Convention.
37.
Around three-quarters of all cases filed under the Hague Convention are against
mothers, most of whom are fleeing domestic violence or seeking to protect their children
from abuse.
92
Article 13 of the Convention states that an order for the return of a child can be
rejected if there is a “grave risk” of harm. However, courts have been reluctant to accept
exposure to domestic violence as a reason not to return children to another State party. In
some cases, courts have returned children to their country of habitual residence even where
they have found that violence has occurred against the children,
93
frequently compelling
women and children to return to abusive and life-threatening situations.
94
Migrant women
who seek to return to their home countries for familial support face additional barriers if they
are forced back owing to accusations of child abduction.
95
38.
Some courts do however consider family and domestic violence when interpreting
and applying the Hague Convention. The New Zealand Court of Appeal held that both the
mother’s history as a survivor of family and domestic violence and her potential future in
Australia were pertinent to the interpretation of the grave risk exception and subsequently
declined to order the child’s return.
96
39.
In an attempt to address shortcomings of the Hague Convention, the Government of
Australia implemented legislation that requires Australian courts to consider allegations of
family and domestic violence before any return orders are made for children under the
Convention.
97
VII. Link between parental alienation and child sexual abuse
40.
The link between parental alienation and child sexual abuse is apparent from its
origins as a pseudo-concept and from the high incidence of child sexual abuse in the context
of domestic violence. While Gardner acknowledged the prevalence of child sexual abuse
allegations in custody litigation, he dismissed many of these claims as false, advanced by the
89
90
91
92
93
94
95
96
97
Ibid.
Ibid.
Adriana De Ruiter, “40 years of the Hague Convention on child abduction: legal and societal changes
in the rights of a child”, European Parliament, November 2020.
Hague Conference on Private International Law, seventh meeting of the Special Commission on the
Practical Operation of the 1980 Hague Child Abduction Convention and the 1996 Hague Child
Protection Convention (October 2017).
Confidential submission from France.
Submission from University College London.
Confidential submission from France.
Court of Appeal of New Zealand,
Lrr v. Col,
CA743/2018, [2020] NZCA 209.
Government of Australia, “Ensuring family safety in Australian Hague Convention cases” (12
December 2022).
GE.23-06229
10
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0251.png
A/HRC/53/36
mother to alienate the child from the father.
98
By reframing a mother as a liar who
“emotionally abuses” her children, the parental alienation label diverts the attention of courts
away from the question as to whether a father is abusive and replaces it with a focus on a
supposedly lying or deluded mother or child.
99
41.
How parental alienation syndrome is used by men to dismantle allegations of physical,
sexual or emotional abuse through legal means is discussed in the submissions of Argentina,
Bolivia (Plurinational State of), Brazil,
100
Colombia,
101
Iceland,
102
Mexico, Puerto Rico and
Uruguay.
103
A submission from France
104
describes how mothers who report disclosures of
sexual abuse corroborated by psychological examinations are still removed and placed in the
custody of the father (the perpetrator) after he invoked parental alienation.
42.
Child sexual offenders have invoked parental alienation to limit, obstruct or
delegitimize the progress in protecting the rights of child victims.
105
In Brazil,
106
the
recognition of parental alienation in legislation
107
and the imposition of sanctions for acts of
parental alienation has also facilitated its use as a defence for sexual abuse.
VIII.
Disproportionate impact on women from minority groups
43.
Minority women face additional barriers with regard to parental alienation, including
access to justice and negative stereotypes.
108
In one study in the United Kingdom of Great
Britain and Northern Ireland, African-Caribbean women viewed judges as being
disconnected and judgmental, while South Asian and African-Caribbean women were
pressured by court-appointed welfare officers to give men a chance even when they had been
repeatedly unreliable and had been given prison sentences.
109
Most of the women reported
feeling revictimized and “very belittled, very diminished, not really listened to” by
professionals.
110
44.
According to submissions received, in Italy secondary victimization is more evident
among victims of trafficking and migrant women.
111
Migrant women are “often judged as
inadequate mothers, unable to protect and take care of their children” who are often placed
in group homes.
112
I
n Ireland, migrant women whose partner is of Irish origin also face
challenges.
113
In Portugal, while migrant women are labelled as parent alienators, educated
women are seen as not fitting into the mainstream image of victims of domestic violence.
114
In Austria
115
and Japan,
116
migrant mothers are at a particular disadvantage owing to language
barriers and vulnerable immigration status. In the United Kingdom, intersecting
vulnerabilities along lines of race, disability, immigration status and sexuality compound the
98
99
100
101
102
103
104
105
106
107
108
109
110
111
112
113
114
115
116
R.A. Gardner,
The Parental Alienation Syndrome.
Joan S. Meier, “Getting real about abuse and alienation: A critique of Drozd and Olesen’s decision
tree”,
Journal of Child Custody,
vol. 7, No. 4 (2010), pp. 228–229.
Submission by Cláudia Galiberne Ferreira.
Submissions by Diana Rodríguez and Alexandrea Correa.
Submission by Líf án ofbeldis.
Submission by Equality Now and others.
Confidential submission from France.
Submission by Carlos Rozanski.
Submission by Cláudia Galiberne Ferreira.
Law No.12.318 of 26 August 2010.
Submission by Women against Violence Europe.
Ravi K. Thiara and Aisha K. Gill,
Domestic Violence, Child Contact and Post-Separation Violence:
Issues for South Asian and African-Caribbean Women and Children
(London, National Society for
the Prevention of Cruelty to Children, 2012).
Ibid.
Submission by Donne in Rete contro la violenza.
Submission by Pangea Foundation Onlus.
Submission by SiSi.
Submission by Dignidade and others.
Submission by Suzanne Wunderer.
Submission by Minato Sogo Law Office.
11
GE.23-06229
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0252.png
A/HRC/53/36
difficulties women face when experiencing domestic violence in child custody cases.
117
Mothers in structurally disadvantaged positions are more likely to have their children
removed or their parenting capacities judged harshly.
118
In New Zealand, Maori women are
more likely to report the involvement of the child protection agency in family court
proceedings than non-Maori women.
119
In addition, survey data found that minority women
experienced discrimination and a combination of sexism, racism and ableism.
120
IX. Widespread adoption of parental alienation in justice systems
45.
The pseudo-concept of parental alienation or similar iterations are widely used in
different jurisdictions. In 2010, Brazil passed Law No.12.318, which specifically defined
parental alienation (article 2) and foresaw sanctions for acts deemed to be parental alienation
(article 6), which build up from warning the alienator, to extending the amount of contact of
alienated parents with the child, to fining the alienator parent, swapping custody
arrangements and suspending the authority of the alienating parent.
46.
Other jurisdictions use iterations of parental alienation, such as “high conflict
disputes”,
121
“parental manipulation”
122
“attachment intolerance”
123
or “parent-child
relational problem”.
124
In the United States, the use of the parental alienation in family courts
was given further support when the
Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders
introduced two new diagnoses: “child affected by parental relationship distress” and “child
psychological abuse”, which pro-parental alienation syndrome professionals use for
identifying alienation.
125
Although the terms parental alienation or parental alienation
syndrome are no longer included in the
Diagnostic and Statistical Manual,
several authors
of the manual clarified that a parental relationship distress diagnosis encompasses a range of
parental alienation behaviours and outcomes.
126
47.
In Portugal,
127
high conflict divorces are reportedly treated as a euphemism for
parental alienation and in Iceland parental alienation is now legally defined as “withholding
contact”.
128
In New Zealand, different terms are used as “a strategy of plausible deniability”
to effectively introduce the pseudo-concept of parental alienation, such as “resist-refuse”,
“enmeshment”, coaching or poisoning a child, gatekeeping or over-anxious mothering.
129
In
Italy, parental alienation has been “replaced with new expressions that reiterate the same
pseudo-concept”,
130
despite the fact that the Supreme Court has called the validity of the so-
called parental alienation concept into question and it has been repudiated by the Italian
Psychology Society and the Ministry of Health.
131
48.
To date, there is only one example where the use of parental alienation is explicitly
prohibited by legislation, namely in Spain, where the use of these theoretical pseudo-concepts
117
118
119
120
121
122
123
124
125
126
127
128
129
130
131
Submission by Women’s Aid Federation of England.
Submissions by AVA (Against Violence and Abuse) and Women’s Resource Centre.
Submission by Auckland Coalition for the Safe of Women and Children.
Submission from the Backbone Collective.
Submissions by Dignidade and others and SiSi.
Submission by the Government of Portugal.
Submission by the German Institute for Human Rights
As outlined in American Psychiatric Association,
Diagnostic and Statistical Manual of Mental
Disorders
(4th ed.); see also Morgan Shaw and Robert Geffner, “Alienation and reunification issues
in family courts: Theory, research, and programs in child custody cases”,
Journal of Family Trauma,
Child Custody and Child Development,
vol. 19, No. 3-4 (2012), pp. 203–213.
William Bernet and others, “Parental alienation, DSM-5, and ICD-11”,
American Journal of Family
Therapy,
vol. 38, No. 2 (2010), pp. 76–187.
Ibid.
Submission by Dignidade and others.
Submission by Líf án ofbeldis.
Submission by the Backbone Collective.
Submission by Fondazione Pangea Onlus.
CEDAW/C/ITA/7,
paras. 51 and 52.
GE.23-06229
12
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0253.png
A/HRC/53/36
is prohibited as being without a scientific basis
132
and explicitly called out as
“pseudoscience”.
133
Despite this prohibition, and contrary to the advice provided in
legislation and by the General Council of the Judiciary in Spain,
134
parental alienation has
been used to justify decisions in custody cases.
135
49.
A similar situation exists in Colombia, where, despite advice provided by the General
Council of the Judiciary against using parental alienation in cases involving gender-based
violence,
136
the Supreme Court of Justice has generated a jurisprudential line in support of
this theory, particularly in cases where mothers have filed complaints concerning the sexual
abuse of children, in order to label them as suffering from mental problems and/or submitting
false accusations. Parental alienation has also been used to establish that one parent, usually
the mother, is violating the right of the other parent to communicate with the child, as
witnessed in cases in Greece,
137
Italy
138
and Spain.
139
50.
Some systems impose an additional obligation on primary caregivers to facilitate
contact. Germany has incorporated a legal presumption that contact between both parents is
generally in the best interest of the child, but has added a good conduct clause, by which each
parent must refrain from any act that impairs the child’s relationship with the other parent
and must also promote a positive attitude towards contact.
140
However, this presumption
works against victims of domestic violence in that any lack of perceived attachment tolerance
arising from violence may impact custody allocation. In Greece, one parent is obligated to
facilitate and support the child’s regular communication with the other parent, which
prioritizes communication over safety, with mothers facing heavy fines and imprisonment
for failing to do so.
141
Similar sentencing has been reportedly imposed in Croatia,
142
Iceland,
143
Ireland,
144
and Spain.
145
In England and Wales, a statutory presumption was
introduced that requires courts to consider the involvement of both parents post-separation
as being in the children’s best interests.
146
There is evidence that lower courts are applying
the approach in cases of domestic violence, which pressures mothers to agree to contact.
147
51.
Some legal systems have incorporated parental alienation into State-funded evaluator
practices. For example, in England and Wales, the Children and Court Family Advisory
Service, which provides independent reports regarding the best interest of the child to the
family court, uses the term “alienating behaviours”
148
to describe “circumstances where there
is an ongoing pattern of negative attitudes, beliefs and behaviours of one parent (or carer)
that have the potential or expressed intent to undermine or obstruct the child’s relationship
132
133
134
135
136
137
138
139
140
141
142
143
144
145
146
147
148
Draft organic law for the protection of children and adolescents against violence (proyecto de ley
orgánica de protección integral a la infancia y la adolescencia frente a la violencia).
Submission by Equality Now and others. The majority of the submissions for the report agreed with
this assessment, however, a small minority did not, see submissions by: the Parental Alienation Study
Group, the Global Action for Research Integrity in Parental Alienation, Stan Korosi (Dialogue-in-
Growth), the International Council on Shared Parenting, We are Fathers, We are Parents Forum and
Recover our Kids.
Submissions by Cristina Fernández, Patricia Fernández and Bárbara San Pedro.
AL ESP 3/2020.
Submissions by Diana Rodríguez and the Minister of Justice of Colombia.
Submission by Diotima Centre.
Ann Lubrano Lavadera and others, “Parental alienation syndrome in Italian legal judgments: An
exploratory study”,
International Journal of Law and Psychiatry,
vol. 35, No. 4 (2012), pp. 334–342.
Glòria C. Vila, “Parental alienation syndrome in Spain: opposed by the Government but accepted in
the Courts”,
Journal of Social Welfare and Family Law,
vol. 42, No. 1 (2019), pp. 45–55.
Submission by the German Institute of Human Rights.
Submission by Diotima Centre.
Submission by Autonomous Women’s House Zagreb.
Submission by Líf án ofbeldis.
Submission by SiSi.
Confidential submission from Spain.
See Children Act 1989, sect. 1 (2A).
Felicity Kaganas, “Parental involvement: a discretionary presumption”,
Legal Studies,
vol. 38, No. 4
(2018), pp. 549–570.
The
first step in assessing the child’s resistance or rejection of a parent is to consider whether
domestic abuse or other forms of harmful parenting are factors.
13
GE.23-06229
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0254.png
A/HRC/53/36
with the other parent. It is one of a number of reasons why a child may reject or resist
spending time with one parent post-separation.”
149
52.
Other jurisdictions have reacted more cautiously to attempts to formally incorporate
the pseudo-concept of parental alienation into legal systems by either undertaking additional
research on the issue or by applying human rights law to its adoption. After intensive
investigation, the Canadian Department of Justice concluded that the use of labels and
terminology such as parental alienation syndrome raises the stakes in the confrontation
between parents and usually fails to take account of the child’s needs and wishes. The
Department also noted that all those involved in such cases tended to explain anything that
transpires in high-conflict separations by using these labels.
150
The Government of Ireland
commissioned research on how other jurisdictions approach parental alienation in 2021 and
announced an open consultation on whether any legislative and/or policy changes were
required.
151
53.
In terms of good practices in tackling the negative consequences of such approaches,
Australia has announced that it will remove the presumption of equal shared parental
responsibility as it may lead to unjust outcomes and compromise the safety of children. The
proposed bill replaces previous tests with a test consisting of six factors to determine the best
interest of the child: promoting the safety of the child and the carer; the views of the child;
the needs of the child; the benefit of maintaining relationships with each parent and other
significant people, where it is safe to do so; the capacity of each proposed carer to provide
for the child’s needs; and any other relevant factors.
152
54.
Furthermore, the Supreme Court of Italy stated that the exclusive custody of a minor
cannot be based only on the diagnosis of a parental alienation syndrome or a “malicious
mother” syndrome, and that judges must verify the foundation, at the scientific level, of any
advice that deviates from official medical science.
153
X. Systemic issues
A.
Gender inequality in laws and legal systems
55.
Some legal systems have not yet eradicated gender inequality and discrimination in
legislation and policy. In Iraq, for example, there is no legal protection for persons subjected
to domestic violence, despite the discussion of an Anti-Domestic Violence Bill since 2020.
In custody cases, if a mother prevents her child from seeing his/her father, the father can file
a complaint against the mother and a warrant may be issued against her, which does not apply
to the father’s non-compliance.
56.
A lack of clear legal definition of domestic violence in some jurisdictions, such as in
the Russian Federation, poses a challenge.
154
The Government has stopped addressing the
lack of clarity in family law by citing concerns such as parental privacy and the freedom to
raise children in accordance with parental beliefs, a concern supported by the Russian
Orthodox Church. In 2017, domestic violence was partially decriminalized and is only
considered a criminal offence if the victim is hospitalized.
57.
States that incorporate a pluralistic family law system can systemically disadvantage
women. Under religious laws in some countries, the father is automatically given custody of
149
150
151
152
153
154
Children and Family Court Advisory and Support Service, “Alienating behaviours: What are
alienating behaviours?”, available at
https://www.cafcass.gov.uk/grown-ups/parents-and-
carers/divorce-and-separation/what-to-expect-from-cafcass/alienating-behaviours/.
Government of Canada, “Managing Contact Difficulties: A Child-Centred Approach”, modified on
22 December 2022, available at:
https://www.justice.gc.ca/eng/rp-pr/fl-lf/famil/2003_5/p2.html.
Government of Ireland, “Open consultation on parental alienation”, published on 27 May 2022,
available at
https://www.gov.ie/en/consultation/c7235-open-consultation-on-parental-
alienation/?referrer=http://www.justice.ie/en/JELR/Pages/Parental_Alienation_Consultation.
Australian Government, “Consultation on Exposure Draft – Family Law Amendment Bill 2023”.
Supreme Court of Italy, 24 March 2022, Case No. 9691.
Submission by Stichting Justice Initiative.
GE.23-06229
14
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0255.png
A/HRC/53/36
the children, no matter the circumstances.
155
Where women have custody of their children,
they may lose it by simply remarrying, behaving against social norms or initiating separation.
In such cases, religious courts and leaders have the ultimate decision-making power over
custody. While they may listen to the child’s statement, they do not necessarily consider the
child’s views and can sometimes even contradict them. Despite the challenges in reforming
family law based, at least in part, on religious dogma, important steps have been taken in
some countries, such as Egypt, Jordan and the State of Palestine, where the minimum age of
marriage has been raised to age 18 and both parents have equal rights to custody.
B.
Role of the evaluator in family courts
58.
Parental alienation and related pseudo-concepts are embedded in the legal system,
including amongst evaluators tasked with reporting to the family courts on the best interest
of the child (psychiatrists, psychoanalysts, psychologists and social workers). Parental
alienation has been endorsed through formal training and promulgated by professional
networks and, more recently, academic journals. The application of parental alienation has
also been exacerbated by the lack of formal training for justice system professionals and the
relationship between allegations of parental alienation and the dynamics of domestic
violence.
59.
When faced with a dispute between parents, family courts often look to independent
advice from child experts to decide on an appropriate outcome. While the ultimate decision
is made by the presiding judge, the recommendation of the evaluator is powerful and one
that, in practice, most judges follow. According to submissions received, in Finland, most
allegations of parental alienation arise from reports of social workers,
156
while, in Italy, the
court generally adopts the suggestions of the court-appointed technical expert or
psychologists in its rulings without a critical evaluation of their reports, which often results
in shared parenting, regardless of the existence of abuse.
157
60.
Public officials and institutions involved in the evaluation of children’s best interests
may be trained or lobbied by promoters of parental alienation.
158
For example, the Committee
for the Protection of Children’s Rights in Poland organized a two-day practitioner training,
entitled “Recognizing and responding to alienated children and their families”.
159
In Ireland,
psychologists and psychotherapists have been trained in how to interact with alienated
children and their families. In Brazil, the National Council of Justice offers courses on the
use of parental alienation for members of the judiciary and others, which women and mothers
are sometimes forced to attend following court orders.
160
61.
Some evaluators openly advertise themselves as experts in parental alienation and are
appointed to assess relevant cases, despite the lack of formal recognition of the pseudo-
concept in many jurisdictions.
161
Concerns have also been raised about evidence provided by
unqualified and unregulated experts, some of whom appear to “abuse their position for profits
or political agenda”.
162
For example, Israel’s civil and Rabbinical courts reportedly tend to
appoint the same experts to fulfil both diagnostic and therapeutic roles, despite the conflict
of interest, in which experts may be financially motivated to acknowledge parental alienation
to recommend continued therapy.
163
Such experts subject both adults and children to
intrusive, inappropriate and retraumatizing psychological assessments and employ
judgmental and dismissive attitudes towards victims of domestic violence.
164
Experts also
155
156
157
158
159
160
161
162
163
164
Submission by Action by Churches Together (ACT Alliance).
Submission by Federation of Mother and Child Homes and Shelters.
Submission by Donna in Rete Contra La Violenza.
Submissions by Association PEND Slovenia and Mamy Mówią DOŚĆ.
See:
https://www.familyseparationclinic.com/about-1/news-and-media/.
AL BRA 10/2022.
Submissions by Monash Gender and Family Violence Prevention Centre and Differenza Donna.
Submissions by the Victims’ Commissioner of the Greater London Authority, the SHERA Research
Group, Protect Children Now and Women’s Aid, Ireland.
Submission by Rackman Centre for the Advancement of the Status of Women.
Submissions by Women’s Aid Federation England; Differenza Donna; NRPF Network; Líf án
ofbeldis; Women’s Resource Centre; Protect Children Now and Minato Sogo Law Office.
15
GE.23-06229
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0256.png
A/HRC/53/36
recommended solutions to alienation, which may not be compatible with the welfare and
rights of the child, including the transfer of custody,
165
and the use of “reunification camps
and therapies”,
166
where children are held against their will and pressured to reject the
influence of the parent with whom they are most bonded.
167
62.
Parental alienation is undoubtedly a lucrative endeavour that allow experts to provide
their services in family proceedings for a fee. Training programmes and conferences, which
have proliferated on a global scale over the last two decades, provide yet another stream of
income.
168
This may partially explain the pushback in academic literature against criticizing
parental alienation by undermining the credibility of research that evidences the links
between parental alienation and domestic violence,
169
including how a context of domestic
violence increases the risk of invoking parental alienation.
170
Academic experts have noted
the concerning development whereby reputable academic journals in the field of psychology
are publishing articles that promote the notion of “alienating behaviours” without applying
the usual standards of scientific rigour in peer review or not allowing a right of response to
authors whose studies are the subject of such criticism.
171
63.
In response to such issues, the Family Justice Council of England and Wales issued
joint guidance with the British Psychological Society on providing expert reports in family
courts, which set out that all such experts should be regulated by two specified professional
bodies.
172
Further, the President of the Family Division issued a memorandum,
173
reminding
judges that experts should only be instructed to assist the court in resolving issues when
necessary. The Council also established the working group on responding to allegations of
alienating behaviours, which issued interim guidance on expert witnesses where there are
allegations of alienating behaviours and conflicts of interest in 2022. It cautions the courts to
be prudent in considering the assessment and treatment packages offered by the same or
linked providers. However, the President of the Family Court fell short of prohibiting the use
of experts that are not regulated by specified professional bodies, stating that there should be
a timely judgment instead justifying the instruction of an unregulated psychologist.
174
165
166
167
168
169
170
171
172
173
174
Stephanie Dallam and Joyanna Silberg, “Recommended treatments for ‘parental alienation syndrome’
may cause children foreseeable and lasting psychological harm”,
Journal of Child Custody,
vol. 13,
No. 2-3 (2016), pp. 134–143.
Suzanne Chester, “Reunification, alienation, or re-traumatization? Let’s start listening to the child”,
Journal of Family Trauma, Child Custody & Child Development,
vol. 19, No. 3-4 (2022), pp. 359–
382.
Jean Mercer, “Are intensive parental alienation treatments effective and safe for children and
adolescents?”,
Journal of Child Custody: Research, Issues and Practices,
vol. 16, No. 1 (2019), pp.
67–113; S. Dallam and J.L. Silberg, “Recommended treatments for ‘parental alienation syndrome’”.
As examples of paid online training, see, inter alia:
https://parentalalienation.eu/training-for-
professionals/; https://paawareness.co.uk/parental-alienation-online-training-courses/;
and
https://datalawonline.co.uk/cpd-courses/children-law-courses/parental-alienation-and-hostility-case.
See Jennifer Harman and Demosthenes Lorandos, “Allegations of family violence in court: How
parental alienation affects judicial outcomes”,
Psychology, Public Policy and Law,
vol. 27, No. 2
(2021), pp. 187–208, and the response: Joan S. Meier and others, “The trouble with Harman and
Lorandos’ parental alienation allegations in family court study”,
Journal of Family Trauma, Child
Custody & Child Development,
vol. 19, No. 3-4 (2022), pp. 295–317.
Simon Lapierre and others, “The legitimization and institutionalization of ‘parental alienation’ in the
Province of Quebec”,
Journal of Social Welfare and Family law,
vol. 42, No. 1 (2020), pp. 30–44.
Expert consultations conducted by the Special Rapporteur.
Family Justice Council and the British Psychological Society, “Psychologists as expert witnesses in
the family courts in England and Wales: Standards, competencies and expectations”, reissued in May
2022.
United Kingdom, Courts and Tribunals Judiciary, “President of the Family Division’s memorandum:
Experts in the Family Court”, published on 11 October 2021.
England and Wales High Court, Re C (“Parental Alienation”; Instruction of Expert) [2023] EWHC
345 (Fam).
GE.23-06229
16
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0257.png
A/HRC/53/36
C.
Conduct of the judiciary and legal professionals
64.
Victims of violence have reported feeling belittled by judges and legal professionals
and of being revictimized by professionals who lack an understanding of the impact and
dynamics of domestic violence.
175
Research reveals women’s frustration with the sympathy
expressed by judges towards violent fathers and at witnessing professionals being
manipulated by perpetrators of abuse, who behave in a charming manner and are on their best
behaviour.
176
Victims of domestic violence have also perceived differential treatment of
parents by courts and professionals, with mothers expected to be calm and accommodating
while aggressive behaviour by fathers was tolerated in court.
177
65.
Women have reported being advised by their legal representatives not to raise
allegations of domestic violence, as it would work against them.
178
Research and
submissions, including from Germany and the United Kingdom,
179
demonstrate that women
experience considerable pressure from courts and their lawyers to agree to contact
arrangements or to attend mediation, in some cases without any assessment of child welfare
concerns or obtaining the views of the children.
180
In Hungary, women who are judged as
being uncooperative in mediation sessions are required to pay fees.
181
66.
In 2020, the Supreme Court of Israel issued a temporary protocol expediting working
procedures for the courts to handle proceedings to ensure a relationship between a parent and
the child, including those where a child’s safety may be at risk. In practice, however, the
protocol is almost always used in cases where allegations of parental alienation are raised.
182
67.
There is clearly a need for specialist training and expertise for members of the
judiciary and legal professionals
183
as evidenced by submissions from Germany,
184
Ireland
185
and Italy.
186
In Australia, after the family court was merged with a generalist federal court
into the Federal Circuit Court in 2021, there is no longer a specialist family law court, and
family law matters are heard by judges who may not have specialist knowledge on family
violence.
187
68.
In terms of good practice, the Council of Europe has developed several free courses,
provided in a variety of languages, to aid legal professionals involved in family law and cases
of domestic violence, including on child-friendly justice, human rights and family law.
188
69.
The Government of Germany requires family court judges and guardians ad litem of
minors to have expert knowledge of the effects of violence on children and the pseudo-
concept of parental alienation.
189
In England and Wales, the Domestic Abuse Commissioner
175
176
177
178
179
180
181
182
183
184
185
186
187
188
189
See J. Birchall and S. Choudhry,
What About My Right Not to Be Abused;
see also submissions by
Rackman Centre for the Advancement of the Status of Women and Australia’s National Research
Organization for Women’s Safety.
M. Coy et al. (2015), ‘“It’s like going through the abuse again’: domestic violence and women and
children’s (un)safety in private law contact proceedings”,
Journal of Social Welfare and Family Law,
vol. 37, No. 1, pp. 53–69.
See J. Birchall and S. Choudhry,
What About My Right Not to Be Abused.
Ibid., p. 24. See also submission by the Monash Gender and Family Violence Centre.
Submissions by University College London Institute for Risk and Disaster Reduction Policy Brief
Group 1; Dignidade and others; Women at the Centre; and the German Institute of Human Rights.
L. Harne,
Violent Fathering and the Risks to Children.
Submission by NANE Women’s Rights Association.
Submission by Rackman Centre for the Advancement of the Status of Women the Faculty of Law,
Bar Ilan University.
Submission by National Collective of Independent Women’s Refuges.
Submission by the German Institute of Human Rights.
Submission by Protect Children Now.
Submissions by Donne in Rete contro la violenza and Pangea Foundation Onlus.
Submission by Monash Gender and Family Violence Centre.
Council of Europe HELP Course, available at
https://help.elearning.ext.coe.int/.
Submission by the Government of Germany.
17
GE.23-06229
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0258.png
A/HRC/53/36
is starting a monitoring pilot for the family courts to provide oversight and regularly report
on the performance of family courts in private law proceedings on child custody.
190
D.
Lack of legal aid and the costs of family law proceedings
70.
Participating in custody and access proceedings is costly and a lack of legal
representation is a structural disadvantage, particularly for victims of domestic violence.
Women who are socioeconomically disadvantaged have limited or no guaranteed access to
justice and legal support.
191
Navigating the family law system can be particularly challenging,
especially when parts of the system are not harmonized or work in contradictory ways.
192
In
several countries, departments within the same system have adopted different approaches and
do not always share information, which has led to conflicting and contradictory decisions.
193
71.
Limited access to legal aid can lead to the secondary traumatization of victims. In
England and Wales, legislation has removed legal aid for the majority of private family law
matters.
194
Accompanying regulations have set out criteria whereby assistance is available
for survivors of domestic violence if they can provide prescribed evidence.
195
However,
research has found that about 40 per cent of women have been denied access to legal advice
and representation in family law proceedings.
196
72.
The inability to afford legal representation also leads victims to settle or mediate their
cases. In New Zealand, women are at a disadvantage in family court proceedings.
197
There
are, however, documented efforts to address these shortcomings. In Scotland, the Edinburgh
Women’s Aid has undertaken a one-year pilot project to provide free legal advice and support
in civil matters to survivors of domestic violence.
XI. Conclusion and recommendations
73.
The report demonstrates how the discredited and unscientific pseudo-concept of
parental alienation is used in family law proceedings by abusers as a tool to continue
their abuse and coercion and to undermine and discredit allegations of domestic
violence made by mothers who are trying to keep their children safe. It also shows how
the standard of the best interest of the child is violated by imposing contact between a
child and one or both parents and by prioritizing it, even where there is evidence of
domestic violence. Predominantly as a result of the lack of training and gender bias and
of access to legal support, the custody of children may be awarded to perpetrators of
violence, despite evidence of a history of domestic and/or sexual abuse. The risks of such
consequences are compounded for women from marginalized groups in society. The
report elaborates on systemic issues that lead to additional barriers to justice. Judges
and evaluators need to move away from focusing on the identification of behaviours
that are contested within the discipline of psychology and towards a focus on the specific
facts and contexts of each case.
190
191
192
193
194
195
196
197
Submission by the Domestic Abuse Commissioner for England and Wales.
Submission by Women against Violence Europe.
Marianne Hester, “The three planet model: Towards an understanding of contradictions in approaches
to women and children’s safety in contexts of domestic violence”,
British Journal of Social Work,
vol. 41, No. 5 (2011), pp. 837–853. See also submission by the Monash Gender and Family Violence
Centre.
Submission by Women against Violence Europe.
Legal Aid Sentencing and Punishment of Offenders Act, 2012.
Civil Legal Aid (Procedure) Regulations, 2014.
Rights of Women, “Evidencing domestic violence: nearly 3 years on”, Working Paper (2014),
available at
https://rightsofwomen.org.uk/wp-content/uploads/2014/09/Evidencing-domestic-
violence-V.pdf.
Submissions by the National Collective of Independent Women’s Refuges and SiSi.
GE.23-06229
18
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0259.png
A/HRC/53/36
74.
Building on these findings, the Special Rapporteur recommends that:
(a)
States legislate to prohibit the use of parental alienation or related pseudo-
concepts in family law cases and the use of so-called experts in parental alienation and
related pseudo-concepts;
(b)
States comply with their responsibilities and positive obligations under
international human rights law by establishing regular monitoring mechanisms to
oversee the effectiveness of family justice systems for victims of domestic abuse;
(c)
States ensure mandatory training of the judiciary and other justice system
professionals on gender bias, the dynamics of domestic violence and the relationship
between allegations of domestic abuse and of parental alienation and related pseudo-
concepts;
(d)
States issue and implement specific guidance to the judiciary on the need
to examine each case on the basis of facts and to judge fairly, according to the range of
evidence before them, what outcome best supports the welfare of the child;
(e)
States institute publicly funded systems of experts to provide information
to courts on the best interest of the child and such experts be regularly trained on the
dynamics of domestic violence and its effect on victims, including children;
(f)
States ensure and maintain a list of approved experts for the family law
system and introduce a formal complaint mechanism and an enforceable code of
practice that addresses conflicts of interest and the recognition of expertise to practise
in this area;
(g)
No evaluations be made in family law proceedings without consideration
of relevant criminal law and/or child protection proceedings;
(h)
Any allegations or evidence of domestic and sexual abuse by both adult
and child victims be clearly referred to in evaluations and, if access or custody is
recommended, a full explanation be provided as to why such allegations or evidence be
included;
(i)
States issue guidance to the judiciary on when experts should be used
outside of publicly funded systems in family law cases and ensure that experts employed
are qualified and professionally regulated;
(j)
Training be provided on a mandatory basis for all family justice
professionals on the relationship between allegations of parental alienation and
domestic violence and sexual abuse; such training should also be provided to combat
gender stereotyping and ensure understanding of the legal standards on violence
against women and children in this regard;
(k)
The Hague Convention on the Civil Aspects of Child Abduction be revised
to better protect abused women and their children by allowing a stronger defence
against return if there is family and domestic violence, incorporating an understanding
that a child’s return order may compel an abuse survivor to return to violence and
harm, and that courts with jurisdiction under the Convention be required to consider
family and domestic violence when interpreting and applying its provisions;
(l)
The use of “reunification camps” for children as part of any outcome in
legal proceedings be prohibited;
(m)
States ensure that children are legally represented separately in all
contested family law proceedings;
(n)
States ensure that independent inquiries are established on the use of the
pseudo-concept of parental alienation and its iterations, where appropriate;
(o)
States ensure that that the views of the child are sufficiently and
independently represented in family law procedures and, where possible, children be
able to participate in such proceedings, according to their age, maturity and
GE.23-06229
19
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0260.png
A/HRC/53/36
understanding and all safeguards and obligations contained in the Convention on the
Rights of the Child should be used;
198
(p)
All agencies and elements of the justice system, statutory services and the
domestic abuse sector work together rather than in silos and adequate coordination
between the criminal, child protection and family law systems be ensured either by
mandatory institutional cooperation mechanisms or the use of integrated court
structures;
(q)
Wider availability of legal aid in family law proceedings for all parties be
made available to ensure equality of arms;
(r)
Disaggregated data be collected, including on the prevalence of domestic
abuse in family law cases and characteristics of applicants and respondents in such
cases, including gender, race, sex, religion, disability and sexual orientation;
(s)
States introduce monitoring mechanisms to assess the specific impact of
policies and procedures relating to family justice on marginalized groups of women.
198
See D. Martinson and R. Raven (2021), “Implementing Children’s Participation Rights in All Family
Court Proceedings”,
Family Violence and Family Law Brief,
No. 9, Vancouver, Canada, FREDA
Centre for Research on Violence against Women and Children.
GE.23-06229
20
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0261.png
-- AKT 902099 -- BILAG 6 -- [ Bilag 5 240603 Til SocMin og SocUdv ] --
Modtager
Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil,
[email protected]
Socialudvalget via Folketingets hjemmeside
C.c. Familieretshusets ledelse til orientering
3. juni 2024
Forældreansvarsloven: Det går den forkerte vej for voldsramte familier
Som psykolog og indehaver af Litehouse Consult og i min egenskab af partsrepræsentant
retter jeg hermed henvendelse for at oplyse om udviklingen af praksis i de komplekse
familieretssager. Det går den forkerte vej for de voldsramte familier.
I Litehouse Consult er vi specialiserede i de komplekse familieretssager; vi dækker hele landet
og følger udviklingen i retskredse, Familieretshuset og i kommuner landet over. Vore klienter
er alle ”beskyttende forældre”, dvs. en forælder, som er eller har været udsat for vold, eller
hvor samvær medfører svær mistrivsel for børnene. Ofte er der påstande om vold eller
overgreb mod barnet.
Oplevelsen af at være umyndiggjort i forhold til at beskytte sit eget barn traumatiserer
beskyttende forældre. Og sagsgangene tærer på deres ressourcer, så børnene er efterladt
med en langt mindre tilgængelig primær omsorgsperson. Deres belastningsreaktioner skyldes
karakteren af de sagsforløb, de oplever i familieretssystemet og i kommunerne, hvor der
stadig mangler den nødvendige voldsfaglige forståelse.
Det er på baggrund af disse erfaringer, jeg retter henvendelse til jer med en kort
præsentation af fire sager, der illustrerer de nævnte problemer.
Sag nr. 1
Sag nr. 1 vedrører en lille pige, som jeg beskrev for jer i SOU, bilag 131 af 2. februar 2022. Jeg
skrev dengang, at hvis ingen greb ind i det familieretlige forløb, ville den lille pige blive
traumatiseret og risikere at blive påført varige skader af det familieretlige forløb.
Få måneder efter min skrivelse til jer blev hun så konstateret traumatiseret. Dette skete i
forlængelse af den række af samvær, som den lille pige decideret skreg sig igennem.
Hun udviste ingen spor af traumer forud for sit forløb i familieretssystemet, som forbliver den
eneste forklaring på, at hun i dag er svært skadet på sin udvikling.
Selv om sagen i november 2022 endte med et samværsstop, kom beskyttelsen af barnet så
sent, at skaden allerede var sket under forløbet i Familieretshuset. Min klient tabte også flere
tvangsfuldbyrdelsessager undervejs, stadfæstet i landsretten, dvs. at den instans, der i særlig
grad skal beskytte børn og prioritere deres ret til at udvikle sig, svigtede.
Den lille pige, der i dag er tre år gammel, er endnu langt fra færdigbehandlet for sine traumer.
Trods stor indsats, også fra kommunen, er hun fortsat så påvirket, at hun tæller for tre i sin
dagpleje, hvor hun fortsat har forkortede dage og skal mandsopdækkes.
Sagen illustrerer, at selv om lovgiver i 2019 skærpede ordlyden i forældreansvarslovens §§ 1
og 4, således at hensynet til barnets ret til trivsel skal komme i første række, så vægtes
1
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0262.png
hensynet til samvær fortsat langt højere. Det gælder også familieretten, der burde stå som
garant for barnets ret til trivsel.
Det børnesagkyndige argument synes at være, at et barn per definition ikke kan trives og
udvikle sig godt, medmindre der er samvær, så §§ 1 og 4 omfortolkes sådan, at det handler
om børns ret til samvær. Og det er altså det argument, der fører til sager som denne.
Sag nr. 2
Sag nr. 2 kalder vi ”hårvikaren”. Moren havde oplevet æresvold, dødstrusler, social kontrol og
farens stofmisbrug. Da han skulle have foretaget en hårstråtest, oplyste han først, at han var
skaldet. To dage senere dukkede der dog en person op til testen, som havde 4 cm langt hår.
Det var der ingen, der satte spørgsmålstegn ved.
Omvendt fremlagde moren en rapport fra RED Center for æresrelaterede konflikter. På trods
af at Danmark har afgivet rapport til GREVIO (komitéen under Europa-Parlamentet, der
overvåger implementeringen af Istanbulkonventionen) om, at sådanne rapporter skal
inddrages, blev den ikke tillagt nogen vægt.
I retten opfordrede dommeren moren til at forlige sagen, da hun ellers ville dømme til fordel
for faren. Under det pres indgik hun forlig om overvågede samvær i Familieretshuset i tillid til,
at de børnesagkyndige ville passe på børnene. Børnene frygtede imidlertid deres far så
meget, at hun knapt kunne få dem afsted.
Da moren også selv frygtede faren, bad hun mormoren om at overlevere børnene. Mormoren
blev sat under stort pres i Familieretshuset: De krævede, at hun ikke blot skulle overlevere
børnene, men at hun også skulle medvirke under samværene, hvilket hun nægtede.
Børnene nægtede konsekvent at træde ind i samværslokalet. Senere nægtede de helt at gå
ind i bygningen. For hvert forsøg blev deres modstand større. Og for hvert forsøg satte de
børnesagkyndige børnene under tiltagende pres for at overbevise dem om at medvirke.
I alt skulle børnene afsted til overvåget samvær ni gange. Til slut nægtede de at træde ud af
bilen.
Hårdt presset af advokaten endte Familieretshusets ledelse med at erkende, at der
ikke
er
lovhjemmel til at kræve, at bopælsforælderen (eller dennes stedfortræder) medvirker under
overvåget samvær. Mormoren fik en mundtlig undskyldning, men denne blev ikke skrevet ind
i samværsrapporten.
Til slut suspenderede Familieretshuset de overvågede samvær. Sagen startede i 2020, da
børnene blev født. Sagen blev siden genstartet i 2022, og den er netop oversendt til
familieretten, hvor den igen afventer afgørelse.
I rapporten fra de overvågede samvær understreger Familieretshuset farens evne til at
samarbejde. Med det mener de, at han var god til at følge deres anvisninger. Derimod
beskriver de, at mormoren ikke ”samarbejdede”. Hermed menes der, at hun ikke ville
medvirke under de overvågede samvær. Det kan lægges moren til last.
2
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0263.png
Så selv om der ikke er hjemmel til at kræve, at en forælder medvirker under overvågede
samvær, blev det ud fra en børnesagkyndig fortolkning alligevel lagt moren til last, at hun
frygter faren og beskytter sig selv mod at blive retraumatiseret af fælles møder.
Rapporten konkluderer ikke noget om børnene, da de nægtede at udtale sig. Derfor er
Familieretshusets vurdering af parternes ”samarbejdsevne” det eneste nye grundlag, der nu
er oversendt til retten. Og det arbejder altså klart til farens fordel og til morens ulempe.
Sagen viser bl.a., hvordan børnesagkyndige omfortolker en voldsramts mors adfærd. Det, der
er en naturlig følgevirkning af vold – at man retraumatiseres af at være i lokale med sin
voldsmand – fortolkes som chikanøs adfærd og som manglende evne til at støtte børnenes
behov for samvær. Den fortolkning kan gøre, at en voldsramt mor mister sine børn – alene
fordi hun er voldsramt. Sagen understreger behovet for voldsfaglig viden i familieretten.
Det skal tilføjes, at også i sag nr. 1 blev moren forsøgt tvunget ind i overvågningslokalet. Da
hun nægtede, fordi det ville retraumatisere hende, opfattede Familieretshuset det som
”samværschikane” og opfordrede faren til at starte en tvangsfuldbyrdelsessag, selv om barnet
var overleveret. Familieretshuset betegnede hendes adfærd som ”forældrefremmedgørelse”.
Det var netop den idé, at den voldsramte mor var den chikanøse part, som førte til sagens
alvorlige udfald for barnet. Fokus var det forkerte sted, og man forstod ikke hendes behov for
at beskytte sig selv mod retraumatisering.
Sag nr. 3
I sag nr. 3 må en gravid mor flygte med sin lille datter til et krisecenter pga. svær grad af
psykisk vold og tegn på, at faren indimellem mister sin virkelighedssans. Hun føder deres
anden datter på krisecentret, men har trods situationen overskud til at sikre, at den store pige
har videosamvær med sin far fra krisecentret. Senere indgår hun i en privat aftale om samvær
i en optrapningsordning.
Pigerne går gradvist i mistrivsel, men først efter lang tid begynder de at tale om farens vold
mod dem. De fortæller samlet set og over en periode om
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
at få slag, herunder i ansigtet, i numsen og på kroppen
at blive skubbet, så de falder hen ad gulvet
at få lussinger
at blive rusket
voldsom fastholdelse liggende ned med hænderne på ryggen, mens de græder
at blive fastholdt i sofa med skub ud over kanten, så de falder på gulvet og slår sig
at blive holdt ud i strakt arm (den yngste pige) og sluppet, så hun falder på gulvet og
slår sig
at blive hevet voldsomt i øret, at blive trukket op af et badekar i øret (den yngste
pige), at blive hevet med i øret, hvis de ikke går hurtigt nok, dette sker også i
offentligheden
at blive nevet hårdt i armene, i armhulen og andre steder på kroppen
at få ”smølfespark” i ansigtet
at opleve voldsom vrede og uforudsigelighed i farens adfærd
at møde høje krav til deres færdigheder og få voldsom kritik
at mad bliver tilbageholdt, hvis de ikke har ”opført sig ordentligt”
3
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0264.png
•
•
•
•
•
•
•
•
ofte at blive kaldt ”dumme” eller ”babyer”, og at de er fejltagelser og aldrig skulle
være født
at blive taget udenfor (den ældste pige), når hun ikke kunne sove, hvor faren
pressede på hendes krop, så det gjorde ondt og hun græd,
at få nedsættende bemærkninger om deres evner (tegne, spille klaver,
matematikopgaver, etc.)
at blive afkrævet handlinger, som går langt ud over deres evner, og at blive kritiseret,
når de ikke kan
at han tilbageholder trøst, hvis en af dem slår sig
at han beder børnene om at stå i ”skammekrogen”
at han giver ordrer og så siger det modsatte lige bagefter, dette gøres gentagne
gange, hvilket forvirrer børnene og gør dem kede af det, bange og utrygge
at få trusler om, at far kommer i fængsel eller dør, hvis børnene er ”stikkere” og
fortæller om, hvad der foregår i hjemmet hos ham.
Børnene fortæller også om:
•
Svær overinvolvering af børnene i:
o
erfaringer fra den efterretningstjeneste, faren tidligere har arbejdet i
o
sin egen soldatertid i sit oprindelsesland og detaljer om patruljeringer
o
fortællinger om krig og hjernevask, hvilket skræmmer børnene
o
at børnene kan ”blive taget”
Videofremvisning til nytår, hvor man detaljeret ser personer få sprængt øjne ud og
fingre af, så de skal blive bange for nytårskrudt og holde afstand – dette sker forud
for, at de går tur nytårsnat for at se på fyrværkeri, børnene er skrækslagne og har
mareridt om det
Videofremvisning af detaljerede videoer af krigen i Ukraine m.m.
•
•
Børnene fortæller om volden både til kommunen, til familiebehandleren og under afhøring
hos politiet. Faren erkender at have det, han kalder voldsomme opdragelsesmetoder, sådan
gør man i det land, han kommer fra. Og hver episode bortforklarer han med forskellige
former for uheld eller mangel på forsigtighed.
Kommunen sætter siden ind med 1,5 års familiebehandling. Mens behandlingen står på, er
der kun få voldsepisoder. Så snart behandlingen afsluttes, og sagen lukkes, starter volden op
igen. Denne gang suspenderes samværet, mens sagen undersøges.
Bevisbyrden løftes ikke i straffesagen; der skete en teknisk fejl, så kommunen havde afholdt
børnesamtaler forud for afhøringen, hvilket formentlig havde påvirket politiets afhøring.
Pigerne undersøges i Børnehuset. Her når man på baggrund af tests frem til, at i hvert fald
den ene pige er traumatiseret af de hændelser, hun fortæller om. Men testen viser også, at
der er spor af mere diffuse følgevirkninger. Testen kan naturligvis ikke sige, hvad der har
forårsaget disse diffuse belastningsreaktioner, men man tolker, at det må skyldes
”forældrenes konfliktniveau”. Man overser altså, at børnene også har været vidner til farens
psykiske vold mod moren.
Da sagen om samvær kommer for retten, anmoder moren om fuld forældremyndighed. I
forhold til samvær anmoder hun om, at samværet fremover først skal være overvåget i et
4
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0265.png
halvt år og siden dagsamvær hver anden uge med overleveringer på et neutralt sted i det
offentlige rum.
Familieretten afsiger dom. Der dømmes til fortsat fælles forældremyndighed. Samværet
fastsættes som tre overvågede samvær. Herefter skal der være uovervåget samvær i en
optrapningsordning fra dagsamvær til en 10/4-ordning. Retten fastsætter konkret, at
overleveringer skal ske på bopælen. Der fastsættes også deling af alle ferier.
Retten finder ikke, at der er konkrete holdepunkter for at antage, at forældrene ikke
fremover vil kunne samarbejde. Retten lægger også vægt på, at pigerne i kommunen har
udtalt, at de savner deres far og gerne vil se ham. Pigerne mente imidlertid, at samværet
skulle være overvåget; det fremgår af journalen fra deres traumeterapeut, men denne
inddrages ikke i sagen. Endelig lægger retten vægt på, at kommunen på baggrund af
Børnehusets tests har konkluderet, at børnenes udsagn til dels må bero på ”konfliktfeltet”
mellem forældrene. Farens psykiske vold mod moren omtales altså nu som et konfliktfelt,
som parterne må lære at håndtere.
Sagen illustrerer, at domstolene sjældent tager højde for vold mod børn, medmindre
bevisbyrden er løftet i en straffesag. Det gælder også i sager, hvor børnene udtaler sig om
volden til uvildige myndigheder på en måde, der er detaljeret, konkret og konsistent over tid.
De tager endnu mindre højde for vold mod mødre og slet ikke for den psykiske vold.
Såfremt moren alene havde anlagt sag om samvær og ikke også om forældremyndigheden,
ville L115, der forventes vedtaget 04.06.24, medføre, at en sag som denne ikke kan ankes
uden appeltilladelse, selv om resultatet synes åbenlyst forkert. Det fremstår tydeligt, at det er
et spørgsmål om tid, før faren slår pigerne igen. Og hvad skal der så ske?
Lovens klare udgangspunkt om, at der skal være samvær, er til hinder for, at børn som disse
beskyttes mod vold. Systemet er dermed designet til at skabe gengangersager for de familier,
hvor det står allerværst til.
En sag som denne ville være hjulpet af, at man vender udgangspunktet om i de komplekse
sager (de såkaldte § 7-sager, dvs. sager med alvorlige risikofaktorer), således at
udgangspunktet da er, at den fælles forældremyndighed ophæves. Udgangspunktet bør også
være, at der enten ikke fastsættes samvær, eller at der alene fastsættes overvåget samvær
eller kendesamvær (uden overnatning) ud fra en konkret vurdering.
Sag nr. 4
I sag nr. 4 er der påstande om seksuelle overgreb af voldelig karakter mod et mindre barn og
også påstande om fysisk vold mod barnet. Dette startede, da barnet var ret lille.
Grundet barnets alder er det sjældent, at bevisbyrden for overgreb kan løftes i en straffesag.
Forudsætningen for at kunne beskytte mindre børn er derfor, at der anlægges et udpræget
forsigtighedsprincip i familieretssagerne.
I denne sag havde man barnets egne oplysninger, der fremkom i fragmenteret form, men dog
i klar tale om en del af oplevelserne. Han nægtede dog at tale om alle oplevelser. Derimod
reagerede barnet med så svær mistrivsel, at kommunen bl.a. iværksatte legeterapi for barnet.
5
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0266.png
Situationen er kendetegnende for sager med påstande om vold eller overgreb mod mindre
børn. I denne sag var der dog en dygtig psykolog på, og jeg vælger derfor at citere en lang
passage fra hendes vurdering af den legeterapi, hun gennemførte, idet den indsigt er
nødvendig for at forstå, at min klient er rystet over sagens aktuelle forløb. Psykologen skrev:
Det er indtrykket ud fra legeterapien, at [barnet] både arbejdede med noget, som er
åbent/kendt, og samtidigt også med noget, som skulle holdes skjult. Det, som
fremstod åbent, var angsten for sin far, som [barnet] selv specifikt nævnte i en
legeterapisession. Dette skete i forbindelse med, at der fra Familieretshuset blev
truffet beslutning om, at [barnet] skulle genoptage samværet med sin far. I
legeterapien bragte [barnet] dette tema op ved gentagne gange at sige ’jeg vil ikke
se [faren]’. [Barnet] fremstod her tydeligt trykket og angst, og [barnet] gav som
forklaring, at [faren] havde slået, skubbet og truet med at tage ham væk fra sin mor.
[Barnet] sagde, at han var bange for, at det skulle ske igen, når han var sammen
med far. Parallelt med dette lader der dog til at være noget, som stadig er
hemmeligt eller usynligt, og som skal gemmes væk. Hvor angsten for far kan
italesættes af [barnet] er der en del legetemaer med at skulle skjule,
hemmeligholde eller få noget til at forsvinde.
... [barnet] har gennem det meste af forløbet arbejdet med nogle gennemgående
temaer i symbolsk form, der indikerer, at [barnet] har oplevet og muligvis fortsat
oplever en form for grænseoverskridende adfærd. [Barnet] har en meget høj grad af
forsvar, som aktiveres når han kommer i kontakt med dette psykiske materiale, og
der er noget, som stadig fremstår som farligt, skadeligt og angstprovokerende.
Som det fremgår, forsøgte Familieretshuset/familieretten i 2022 at fastsætte samvær, der
indledningsvis skulle være overvåget. Det førte til, at barnet uge efter uge skreg og nægtede
at forlade bilen, hvor han barrikaderede sig, mens han slog hovedet mod bilvinduet.
I de forgangne to år har barnet haft ro fra familieretssager. Han har også andre
sårbarhedsfaktorer, og det har derfor været en langvarig opgave at hjælpe ham mod bedre
trivsel. I den periode har han gået i traumeterapi, og det tog det næsten 1,5 år at gøre ham
tryg nok til, at han for alvor kunne åbne sig for terapeuten. Endelig kom det førnævnte skjulte
tema frem i lyset. Barnet fortæller detaljeret om voldelige, seksuelle overgreb foretaget af
faren under samvær. Det er disse detaljer, den første terapeut beskrev, at han holdt
”indkapslet” i sig, hun skrev, at hans forsvarsværker var uigennemtrængelige på daværende
tidspunkt. Og der er forsvarsværker af en årsag; psyken er så viseligt indrettet, at den
beskytter os mod at huske ting, vi endnu ikke kan tåle at huske. Derfor er respekten for
barnets psykologiske forsvarsmekanismer altafgørende.
Netop da barnet begynder at være i stand til at bearbejde disse temaer i terapien, starter
faren en ny samværssag op. Barnet er til børnesamtale i Familieretshuset og grundet den
terapi, han har gået i, er han nu i stand til at sætte langt flere ord på, hvad det er, han har
oplevet, som han før holdt hemmeligt.
Under det opfølgende møde i Familieretshuset, hvor min klient skal have forelagt
børnesamtalen og høre Familieretshusets vurdering, udtaler
to børnesagkyndige
følgende:
6
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0267.png
Det fremgår, at [barnet] endnu frygter sin far og frygter, at overgrebene skal ske
igen. Dvs. at han husker sin far, som noget, der kun er dårligt. Ens biologiske ophav
er så vigtigt for, hvordan man selv dannes, at det vil skade hans identitetsdannelse,
at han slet ikke kan få øje på noget positivt i sin egen far. Derfor er det som
udgangspunkt bedst for et barn, der er traumatiseret af en forælder, at de har
samvær med den forælder – selvfølgelig i form af overvåget samvær – men det er
altså det bedste for ham.
Det ligger dem på sinde at overbevise min klient om, at hun – hvis hun vil være en god
forælder – bør bakke op om denne forståelse af barnets behov, og deres vurdering
fremlægges på en stærkt appellerende måde.
I mødenotatet skriver de:
[Moren] har under mødet modtaget børnesagkyndig og juridisk rådgivning om
•
•
•
Hvis [barnet] ikke får mulighed for at få andre oplevelser med sig om [faren] vil
han gå gennem sin barndom i frygt for sin far.
Børn har brug for at vokse op i vished om, at de er elsket og passet på af begge
forældre, også den barnet ikke har kontakt med.
Det kan være svært for børn at vælge den ene forælder fra. [Barnet] har brug
for voksenstøtte til at genetablere kontakten med sin far.
Det er det syn på traumatiserede børns behov, der hele tiden har præget det familieretlige
system, men det er sjældent, man ser det i så klar tekst, som det er noteret her.
Sag nr. 4 viser, hvordan Familieretshuset har en selvopfattelse af at have fået ”voldsfaglig
viden”, som de belærer voldsramte mødre om.
Der er
ikke
belæg for deres påstand om, at et traumatiseret barn
bør
have samvær.
Der er heller ikke belæg for deres udsagn om, at et barn, der har været udsat for overgreb,
faktisk har det nævnte behov for at forstå, at krænkeren også er et godt menneske.
Familieretshuset overser her, at enhver heling fra en krise foregår i faser. Disse faser er man
nødt til at respektere, så man ikke arbejder med fremtidsforståelsen på et tidspunkt, hvor
barnet endnu har stærkt forhøjet alarmberedskab, har forhøjede forsvarsværker, stadig er i
mistrivsel og fortsat er meget sårbart.
Familieretshusets vurdering synes snarere at bygge på en overbevisning om, at børns indre
skal tilgås med en dåseåbner. Tvungen overvåget samvær må for barnet antages at opleves
sådan, at han i ly bag både forsvarsmekanismer og sit tydelige ”nej tak” til kontakt med sin far
alligevel skal tvinges ind i det, han frygter mest og ønsker mindst, på et tidspunkt i sit liv, hvor
han fortsat er yderst sårbar.
Såfremt dette barn nogensinde bliver klar til at udvikle en forståelse af sin far som et
menneske, der også rummer noget godt, er det min vurdering, at denne fase tidligst vil
indtræde, når barnet bliver voksent. Det er formentlig ikke svært at forestille sig, at uanset
hvor meget familieretten måtte presse dette barn, så vil barnet kun blive efterladt mere
traumatiseret af ethvert forsøg på at gennemtvinge samvær.
7
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0268.png
Det, som Familieretshuset her betegner som ”voldsfaglig viden”, er ikke den samme
voldsfaglige viden, som civilsamfundet kalder på. Det er snarere det modsatte.
Familieretssystemet har altså endnu engang omfortolket et begreb, så man kan få alle slags
faktuelle forhold til at pege på, at samvær er bedst for barnet. Men hvis ikke dette barn skal
beskyttes mod samvær, herunder også overvåget samvær, så ved jeg ikke, hvem der skal.
Familieretshuset har nu sendt en underretning til kommunen, hvori man indirekte
mistænkeliggør, om moren i tilstrækkelig grad formår at støtte sit barns behov.
Man har dernæst iværksat et nyt fænomen, nemlig en ”børnesagkyndig vurdering”. Det er en
undersøgelsesform, hvor Familieretshuset udvælger nogle af sagens akter, der forelægges for
en psykolog, som på den baggrund foretager en vurdering af barnets behov. Forældrene
inddrages ikke, alle sagens akter inddrages ikke, og psykologen møder heller ikke barnet, men
udarbejder dog en indstilling til retten.
Baggrunden for at gøre dette er, at man undrer sig over, at barnet i dag fortæller om flere
overgreb, end det har gjort tidligere. Man opfatter det sådan, at barnets fortælling vokser i
styrke med tiden, fordi man overser de førnævnte forsvarsværker, som en kommunal
psykolog allerede tidligt beskrev.
Det er almindeligt kendt, at mennesker, der har været udsat for overgreb, kan være lang tid
om at blive klar til at tale om det i sin fulde udstrækning. Alligevel fører denne normale
psykologiske proces hos barnet til, at moren nu mistænkeliggøres. Ikke nok med, at hun selv
var udsat for vold af faren. Hun skal nu retraumatiseres af en spekulativ børnesagkyndighed.
Med den form for børnesagkyndighed og med en processuel fremgangsmåde, hvor man
sagsbehandler hen over hovedet på forældrene, hvordan skal en sag som denne så
nogensinde kunne fremme børns ret til trivsel og til beskyttelse? Målet synes snarere at
hellige midlet, forstået sådan, at den ideelle standard om at skabe helstøbte børn gennem
samvær godt må koste børnene deres trivsel undervejs, når blot idealet om samvær opnås.
oo00oo
Det er et generelt problem, at følgevirkningerne af vold og det naturlige behov for at beskytte
et barn fortolkes som ”modstandsadfærd”, som ”manglende mentalisering”, som ”chikane”,
som ”manglende forståelse for børns behov” og en lang række andre prædikater, der i min
erfaring systematisk diskriminerer voldsramte kvinder i familieretssystemet. Det perspektiv er
en klar indikator på den manglende voldsfaglige viden.
Retsnormen ”barnets bedste” udgør en ideel standard for behandlingen af
familieretssagerne. Samtidig er der politisk nærmest intet fokus på skadesvirkningerne af den
standard, når den i praksis udfolder sig, som det her er beskrevet. Det svarer til at gøre
årsregnskabet op uden at inkludere de røde tal: Det sminkede regnskab dækker over en
virkelighed, som de færreste forestiller sig, vi har i Danmark.
For voldsramte og beskyttende forældre er tilliden til familieretslovgivningen og til aktørerne i
systemet på frysepunktet. Som det fremgår af min skyggerapport til GREVIO (tilgængelig på
vores hjemmeside), skyldes det efter min opfattelse, at der er trængt ”forvrængede normer”
8
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0269.png
ind i familieretssystemet: normer, som retssystemet ikke forholder sig til, og som kun lovgiver
derfor kan standse.
Der er behov for materielle ændringer i familieretslovgivningen. Eksempelvis ville en mere
håndfast normering af skønnet og det omvendte udgangspunkt i § 7-sagerne gøre en stor
forskel for voldsramte kvinder og børn. Ligeledes bør det eksplicit fremgå af lovteksten, at
domstolene ikke må afvise at lade samvær ophøre alene med henvisning til, at der
ikke
er
faldet dom for vold i en straffesag. De bør i højere grad inddrage børnenes udsagn om vold.
I de 10 år, jeg har beskæftiget mig med disse sager, har jeg aldrig set situationen være så slem
for voldsramte kvinder og børn, som den er nu. Jeg håber derfor, at I vil opfatte min
henvendelse som en opfordring og en inspiration til at forbedre familieretssystemet.
Venlig hilsen
[Sendt pr. mail og derfor ikke underskrevet]
Iben Elene Oksfeldt
Chefpsykolog, Litehouse Consult
– her i egenskab af partsrepræsentant
Tel +45 2124 4444
[email protected]
9
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0270.png
901915
29
[
[ Akt 3 uden titel ] --
-- AKT 901951 -- BILAG 1 --
--
2024.08.21 Høringssvar til ny forældreansvarslov ] --
Høringssvar til ny forældreansvarslov
Ganløse d. 2024.08.21
Det er tid igen til endnu en ændring af forældreansvarsloven, folketinget har sendt et forslag
til en lovgivningsændring i høring. Lovforslaget har 4 hovedpunkter:
a)
b)
c)
d)
Barnets trivsel i centrum
Forældrenes retssikkerhed skal styrkes og de skal have hurtigere hjælp
Belysning og forebyggelse af samarbejdschikane og samværsvægring
Samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse skader barnet
Vi har i mere end 40 år, oplevet kontinuerlige problemer på dette område, der har være
mange lovændringer af varierende kvalitet, effektivitet og med store skjulte omkostninger.
Både økonomiske for staten, men ikke mindst for vores børns trivsel og mentale sundhed og
for forældre i forbindelse med de mange forhindringer der skabt der besværliggør børnenes
kontakt med familien. Vi skaber jo først vores egen familie, i det øjeblik vi får børn.
Jeg vil i det følgende, i dette høringssvar, præsentere forslag til ændringer, der har barnets
trivsel, mentale sundhed og udvikling som primære fokus, og dermed samtidigt tilgodese
alle de andre punkter også. I korte træk drejer det sig om beskyttelse af barnet og at skabe
en samværsordning, hvor forældre motiveres til at nedtrappe konflikter. Fjerne
motivationen til at lave samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse og derved løse en
stor del af de resterende problemer i familieretshusets komplekse højkonflikte sager. Det er
der stor modstand mod, af forskellige grunde, hvilket jeg også vil komme ind på.
Jeg håber med dette høringssvar at ændre politikeres opfattelse af problemet som værende
et juridisk, det er grundlæggende et sundhedsproblem for børn og de udsatte forældre. Vi
prøver at løse et familieproblem, med jura uden at bruge den videnskabelige viden, der er
opnået de sidste 50 år. Hvis vi havde samme adfærd i trafikken, og der var debat om
hastigheden, var i km/t, m/s eller mph. Ville det helt sikkert øge antallet af trafikdrab og kø i
retssalene, hvor advokater kunne argumentere frem og tilbage, og behandlingstiden og
retssikkerheden være lige så problematisk, som i familieretshuset i dag.
Og for at gøre det tydeligt at vi med vores lovgivning pt. skaber et sundhedsproblem for
børn og unge og deres udsatte forældre. Et problem, der kan løses det øjeblik det ønskes,
ved de ændringer jeg præsentere her. Der er kommet en anden videnskabelig forklaring på
begrebet ”fremmedgørelse”, der understøttes af videnskab, og derfor kan løse op for de
værste familieretslige problemer, - til børnenes bedste, retssikkerheden og familier.
Inden da vil jeg gerne fortælle lidt om hvem jeg er, hvordan og hvorfor jeg kommentere
denne høring. Jeg er selvfølgelig en far, hedder Kenneth. Jeg er uddannet civilingeniør (cand.
Polyt. – dvs. kandidat i mange videnskaber). Jeg har dertil ca. 25 års professionel erfaring i at
udvikle løsninger til komplekse problemer, altid solidt funderet en eller flere videnskaber.
Heraf ca. 10 år indenfor medikoteknik, hvor jeg har være med til at udvikle løsninger til
vurdering, diagnose og behandlinger af somatiske og psykiske sygdomme. Jeg er desuden
Kenneth Nielsen Coach- & Consulting ApS.
Copyright © 2024. All Rights Reserved
Side 1 af 12
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0271.png
uddannet familiecoach i USA, af Dorcy Pruter der har gennemført mere end 300, 2-5 dages
”High-road” workshops i forbindelse med bopælsskifte, med børn der ofte i årevis har afvist
alt kontakten til den forælder. Workshoppen er gennemført med en 100% succesrater og
efter kort tid har børn oftest kunne genoptage kontakten til den tidligere bopælsforælder og
dermed genskabe en hel familie løsning.
Jeg har desuden læst og fulgt Dr. Childress’ og modtaget undervisning i den psykologiske
videnskabelige forklaring af begrebet ”fremmedgørelse”. Samt præsenteret forskning for
danske forældre. I august deltog jeg på APA
1
’s årlige konference i Seattle, hvor der blev
undervist i hvordan man afholder en konfliktdæmpende, reguleret samværsaftale. Der
sikrer at barnet kan bevare kontakt med begge forældre, uden at tage skade. Den vil danne
godt udgangspunkt for at undgå de af konflikter det nuværendes system skaber problemer
og belønner.
Da vi flyttede fra hinanden, begyndte en lang problematisk rejse gennem systemet, der har
ført til at jeg pt. ikke har kontakt med vores børn. Jeg genkendte den smerte, fra ca. 15
tidligere, da jeg var ude for en alvorlig sportsulykke og var ved at miste mig selv. Lægerne
snakkede om at jeg måske skulle udskrives til et plejehjem. Jeg overvejede selvmord, fordi
det så helt sort ud. Følte mig skyldig overfor mine forældre, for at påføre dem den sorg, at
jeg skulle være en grønsag, bare fordi jeg skulle dyrke en ny farlig surf sport. At forsøge
selvmord på et hospital er dumt, og ville jo ikke mindske mine forældres sorg. Jeg var 32 år,
og fik af hospitalet alt den hjælp man kunne drømme om. Det gik fremad dag for dag, så jeg
gav livet en chance. Da jeg genoplevede den traumatiserende sorg, var det heldigvis ikke
mig selv, jeg igen var ved at miste, men det var mine børn. Samtidigt vidste jeg også at den
sorg, smerte og tab, kunne løses af sundhedsvæsnet, ikke i retsvæsnet.
Jeg stolede på at de professionelle kunne løse vores familie problemer, vi var jo ikke de
første der bad om hjælp. Der havde jo næsten ’lige’ været lovændringer for at adressere det
problem. Psykologerne havde jo før hjulpet mig med at løse uoverskuelige ting,
sammenlignet, var det her jo ”piece of cake”. Vores børnesagkyndige undersøgelse nævnte
begrebet ”fremmedgørelse” og at børnene nok ville have skåret alt kontakt om nogle år.
Jeg tog min ingeniør hat på og gik på løsningsjagt. Jeg blev opmærksom på at der havde
været problemer i mange år i familieretterne. Men når der er et problem, er der også en
løsning, så var det jo bare at finde den. At finde og forstå det grundlæggende problem er
først skridt. De dygtige sundhedsprofessionelle, der havde hjulpet mig, turde ikke deltage i
familieretten, det var de børnesagkyndiges område, det gjorde noget andet. I kommunen
var de trygge, den var også inde over, for at hjælpe med at bevare kontakten mellem børn
og forælder.
1
American Psychological Association
Side 2 af 12
Kenneth Nielsen Coach- & Consulting ApS.
Copyright © 2024. All Rights Reserved
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0272.png
Jeg ønsker selvfølgeligt ikke at skade mine børn, så det første spørgsmål var om jeg skadelig
for mine børn? – de overvågede samvær sagde nej. Var det kun fædre der oplevede det? –
nej det er også mødre, ergo ligger det ikke i køn. Er det kun i Danmark? – nej det sker i
næsten overalt i den vestlige verden, i alle de lande hvor økonomien tillader det. Ergo kan
det ikke være et lovgivningsproblem – da de forskellige lande har forskellig lovgivning.
Da den underliggende videnskab er psykologi, må og kan problemet kun ligge der. Jeg er
ikke psykolog, men uddannet til og erfaren i at tilegne mig ny viden og finde nye løsninger.
Jeg kiggede i psykologernes etiske regler, der fortæller at hvis man har problemer, så søg
vejledning hos en der kender problemet. Derfor kiggede jeg kiggede til USA, hvor de førende
universiteter, med de førende forskere befinder sig, også indenfor psykologi. Måske netop
psykologi, fordi de er jo lidt skøre der ovre . Se blot deres præsidentvalg pt. Og meget ny
kultur og viden kommer derfra, f.eks. demokrati og internet.
Der fandt jeg en psykologisk forklaring, der var funderet i videnskab og en praktisk løsning.
Den konfliktnedtrappende samværsaftale og hvis børnene afviste kontakt med forælder en
2-4 dages workshop til hjælp ved bopælsskifte, når kontakten brudt pga. manipulation.
Den regulerede samværsaftale, vil nedtrappe konflikten og vil sikre at børn kan bevare
kontakt med begge forældre. Det en simpel, adfærdsregulerende og strategisk familie
terapeutisk løsning. Ved en 50/50 deling af til måles dagligt på børnenes adfærd, og
samværet justeres efter det. Der måles på 3 parameter, attitude, samarbejde, social
deltagelse. De 3 parameter måles hos den forælder (POC
2
målinger).
Værdierne 1-7 er en Likert skala fra 1-7, 1&2 dårligt, 3-5 normalt og 6&7 godt. En succesfuld
dag er 3 eller derover, en succesfuld uge er 5 succesfulde dage af 7. Hvis en uge ikke er
succesfuld, så forlænges den indtil der er 3 succesfulde dag i træk. Disse daglige målinger
sendes så til en familieterapeut, der mødes med familien ugentligt, der gennemgår
resultaterne og situationerne.
Disse værdier kan samle i et Excel ark, så udvikling kan ses over tid og vises til dommeren.
Ligeledes vil de tilsvarende målinger ske ved overvåget samvær, hvor en fjerde vurdering af
forælderens adfærd vil være naturlig at give også. Det er ret let at anonymisere og
sammenligne på tværs af landet også. Der er nogle forældre der ikke ønsker 50/50 deling,
det skal selvfølgelig stå dem frit for afgive tid hos sig selv, for at barnet ikke flytter så ofte.
Vi beskytter vores børn, så de kan udvikle sig bedst muligt. Det er vores primære opgave
som forælder. Vi elsker alle vores børn og når vi er børn, elsker vi vores forælder, normalt
fortsætter den kærlighed gennem hele livet. Det system i vores hjerner, der er har til opgave
2
POC, er en forkortelse der bruges i sundhedsvæsnet til at beskrive målinger der foretagers af patienten på
stedet. ”Point of Care”, f.eks. blodsukker for sukkersygepatienter, pulsmålere til motionister og speedometer i
biler, de bruges til at styre behandling efter.
Kenneth Nielsen Coach- & Consulting ApS.
Copyright © 2024. All Rights Reserved
Side 3 af 12
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0273.png
at håndtere relationer, kærlighed og sorg, er tilknytningssystemet. Det er et motiverende
hjernesystem, der altid har et mål at skabe og bevare relationen mellem barn og forælder.
Vi har udviklet vores hjerne gennem hundrede tusinder af år, hvor det at afvise en forælder,
var ensbetydende med at død. Rovdyr jager flokkens svageste, børn og ældre, at skaffe og
lave mad, skabe beskyttelse så der kan hviles og give pleje skader er alle er typisk voksne
opgaver, som børn ikke kan eller skal løfte. I belastede familier, ser vi ind imellem ældre
børn påtage sig voksne opgaver for deres mindre søskende.
Fordi tilknytningssystemet er et motiverende system, der får os til at ændre adfærd, fordi
det altid har det mål at skabe og bevare en relation. Når et barns motivation skal ændre
total retning og afvise en forælder. Det bliver det et sundhedsproblem for barnet.
Den engelske psykiater John Bowlby, udviklede og beskrev tilknytningsteorien, i tre bøger
med titlerne: ”Tilknytning”, ”Separation, vrede og angst” og ”Tab og Depression”. Alene
titlerne beskriver de følelse som børn (og voksne) gennemgår, i forbindelse med et
partnerbrud mellem forældre.
De børnesagkyndige siger at det er bedst for børnene at adskille børn fra forældre. Når
samværet ikke er 50/50, så skades barnets tilknytning til den ene forælder og den forælders
tilknytning til barnet ligeså. Læger og psykologer har etiske regler og må ikke skade klienter.
Bowlby skriver:
“Det er paradoksalt at konstatere, at jo mere straf en
ung får
stærkere, bliver
dens tilknytning til det straffende individ”-
bog 1, s.227
”Jo mere usikkert et barns tilknytning til sin primære omsorgsperson er, jo
mere hæmmet er barnet sandsynligvis i at udvikle tilknytninger til andre.”-
bog 1, s.308
”ingen andre variabler, der har mere vidtrækkende effekter på
personlighedens udvikling end et barns oplevelser i sin familie”
- bog 2, s.369
”Undertrykkelse af tilknytningsadfærd er et centralt
træk i visse almindelige varianter af patologisk sorg."
- bog 3, s.70.
Vi adskiller normalt aldrig børn fra forældre, fordi det skader både forældre og børn. Børn
har ligesom voksne menneskerettigheder, og har behov for beskyttelse. Den eneste grund til
at vi afbryder kontakten mellem børn og forældre, er når forældre misbruger børn. Ofte
bruges serviceloven der bruges til at beskytte børn fra forælder der misbruger dem. I
februar 2023 dømte højesteret at samværet mellem børn og forældre ikke måtte afbrydes,
selvom de børn var tvangsanbragt og adopteret, for at beskytte dem og overholde
menneskerettighederne. De børnesagkyndige anbefaler at afbryde kontakten.
De børnesagkyndige undersøgelser ikke identificere hvilken forældre der misbruger barnet,
så skal der gennemføres en egentlig klinisk diagnostisk vurdering for at kunne identificere
det. Det har jo ødelæggende konsekvenser for børnene, hvis dommeren ikke oplyses om
Kenneth Nielsen Coach- & Consulting ApS.
Copyright © 2024. All Rights Reserved
Side 4 af 12
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0274.png
hvilken forælder der misbruger barnet. Og dommeren derved medvirker til misbruget. Når
informationen skjuler bag begreber som ”forældrefremmedgørelse”, eller samværschikane,
der kan argumenteres for og imod i retten, men der ikke med 100% sikkerhed kan
identificeres er derved ikke er til børnenes bedste.
Det værst problem vi ser i forbindelse med skilsmisser, er når børn afviser en forælder. Når
børn gør det, er det fordi de bliver misbrugt. Det er jo ikke naturlig adfærd hos et barn. Der
er 2 muligheder, enten misbruger den afviste forælder barnet, eller også misbruger den
anden forælder barnet. Vi skal selvfølgelig beskytte vores børn mod alle former for misbrug.
Dvs. Spørgsmålet der skal besvares bliver:
1) misbruger den afviste forælder barnet? – og hvordan?
eller
2) misbruger den allierede forældre barnet? – psykologisk?
Ad. 1) Der er 4 hovedtyper af misbrug børn kan udsættes for. De forskellige typer af misbrug
møder vi igen i forskellige systemerne. Misbrug medfører komplekse traumer, der overføres
gennem generationer. I Danmark måske mere almindelig kendt som social arv.
a) Seksuelt misbrug – Traumer efter det, overføres i 4-6 generationer. For 4-6
generationer siden vidste vi ikke hvordan man behandlede traumer. Vi møder dem
ofte igen i familieretten, en eller to generationer senere.
b) Psykologisk misbrug – børn med disse komplekse traumer, møder vi igen når deres
adfærdsproblemer bliver så stores at de behandles i psykiatrien.
c) Fysisk misbrug – de børn møder vi ofte igen i slagsmål (det er ’normalt’ at slå dem
man har kær), i bander, ungdomskriminaliteten og fængslerne.
d) Vanrøgt – de børn møder vi hos kommunerne, i anbringelses situationer og som
voksne som alkoholikere og hjemløse.
Dvs. vi møder dem igen mange andre steder end familieretten. Og vi skal selvfølgelig
skærme og beskytte børn mod den typer af misbrug. Overvåget samvær vil beskytte børn
mod 3 af disse og det er svært at forestille sig hvordan en forælder kan motiveres til
psykologisk at misbruge sit barn, i en grad så det afbryder sin kontakt til ham/hende.
Normalt beskytter vi barnet, når der er tanke om at det blive misbrugt og derefter forsøges
oftest at vejlede forælderen så misbruget stopper, og kontakten så kan genetableres.
(måske lige med undtagelse af seksuelt misbrug.) Den regulerede samværsaftale, vil
selvfølgelig ikke kunne bruges i denne slags situationer.
Ad. 2) I Danmark har vi bruger vi FN/WHO’s ICD
3
system til at beskrive sygdomme. Vi er pt.
ved at skifte til version 11. I det øjeblik børn afviser kontakten til en forælder, på et falsk
3
FN/WHO ICD, er det internationale klassifikation af sygdomme og andre helbredsrelaterede tilstande. Vi er
ved at skifte til version 11 i øjeblikket.
Kenneth Nielsen Coach- & Consulting ApS.
Copyright © 2024. All Rights Reserved
Side 5 af 12
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0275.png
grundlag. Så bliver børnene misbrugt for at tilfredsstille en skrøbelig forælders ønsker og
behov. Når børn afviser en normal fungerende forælder, så opfyldes kravene til:
a) ICD-11 6A24 – Vrangforestillingslidelse.
b) ICD-11 6D51 – FDIA (Facticious Disorder Imposed on Another) – eller:
Faktisk lidelse påført en anden er karakteriseret ved at foregive, forfalske eller
fremkalde
medicinske,
psykologiske
eller
adfærdsmæssige tegn
og
symptomer
eller
skade hos en anden person,
oftest et afhængigt barn,
forbundet med identificeret
bedrag. På dansk bedre kendt som ”Münchhausen by Proxy”.
c) IDC-11 QE82.2 Personlig historie med ikke-tilfældige verbale eller symbolske
handlinger, der resulterer i betydelig psykisk skade.
d) Straffeloven §221 om Psykisk vold i nære relationer og §244, der tidligere er brugt
dømme for ”Münchhausen by Proxy”, vil nok ligeledes være opfyldt.
De børnesagkyndige undersøgelser, indeholder så vidt jeg har kunne læse ingen klinisk
psykologisk vurdering af disse sundhedsmæssige problemer hos barnet. Ligesom det slår
mig at der ved de overvågede samvær ikke er noget kriterie for hvor godt det går. De kan
lige som de børnesagkyndige undersøgelser ikke sammenlignes med hinanden, eller
genskabes (to forskellige undersøger samme familie, kan nå vidt forskellige resultater.) og er
derfor meget påvirket af personlige holdninger og meninger.
De børnesagkyndige siger at vi skal give barnet ro, vi skal lytte til hvad børnene siger. – også
selvom det ikke er rigtigt. Helt i tråd med barnets lovs anbefalinger, men helt forkert når det
er vrangforestillinger (Det indebærer også et retssikkerhedsproblem, hvis man dømmer
efter en der lyver og når børn opdrages til at det er ok at lyve i retten.)
I DSM-IV
4
udgaven fra år 2000, beskrives denne vrangforestilling, der optræder her, mere i
detaljer som:
En indkapslet forfølgende vrangforestilling som barnet deler med det primære tilfælde.
-
-
-
-
Indkapslet, fordi den kun handler om en person / ting.
Forfølgende, fordi den primært handler om smerte eller skade.
En vrangforestilling, er en falsk tro, der fastholdes i længere tid,
på trods af beviser og argumentation om dens fejl.
Delt, fordi det er en vrangforestilling der ’smitter’, den overses let.
Vrangforestillinger er en forstyrrelse af børnenes tanker, der styrer adfærden, en vurdering
af tankeforstyrrelser, er en af de sværeste at foretage. På side 305-306 står der:
”Personer, der kommer til at dele vrangforestillinger, er ofte i familie eller
gift og har boet sammen i lang tid, undertiden i relativ social isolation.”
4
DSM-IV, er den amerikanske ”Diagnostiske og Statistiske manual for Mentale sygdomme”. Den blev udgivet i
1994 af den Amerikanske Psykiatrisk Forening, APA. Den er nu afløst af version 5.
Kenneth Nielsen Coach- & Consulting ApS.
Copyright © 2024. All Rights Reserved
Side 6 af 12
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0276.png
”Hvis forholdet til det primære tilfælde afbrydes, forsvinder de
delte vrangforestillinger normalt eller mindskes.”
”Delt Psykotisk Forstyrrelse kan forekomme blandt et større antal personer,
især i familiesituationer, hvor en forælder er det primære tilfælde, og børnene,
undertiden i varierende grad, antager denne forælders vrangforestillinger.”
Det nævnes også at disse adfærdsproblemer ofte overses og derfor ikke behandles. Det
specielle ved dette adfærdsproblem, er at hvis man tror på løgnen eller handler som om
løgnen er rigtig, så bliver man en del af adfærds problemet. Og da at påføre børn en psykisk
sygdom må kendetegnes som psykisk misbrug af børn. Så bliver man en del af misbruget af
børn. – også uanset om man er bevidst, eller ubevidst deltagende.
Den differentielle diagnose der hører til både ICD-11 6A24 og 6D51, er diagnoser der
udelukker alle andre muligheder. Det kræver at de rigtige spørgsmål stilles i den rigtige
rækkefølge og struktur. Strengt logisk opbygget, den kliniske vurdering ligeså. Den minder
meget om den måde man i software opbygger kompleks logisk. If (a=b) then x=1 else if…
En vrangforestilling kan skyldes få ting, bl.a. hjerneskader, traumer, alkohol/stof misbrug,
alderdom, alvorlige psykiske sygdomme. De optræder ovre i skizofrenispektret, mens en
”Münchhausen” optræder på børnehospitaler, ingen af de steder benyttes børnesagkyndige
undersøgelser eller vurderinger. Den amerikanske kliniske psykolog Dr. Craig Childress, har
uddannelse og erfaring fra begge steder, og også 15 år i familieretten.
Vi kender den godt, f.eks. vi så dette adfærdsproblem i forbindelse med Corona krisen, vi
stort set lige har været igennem. Der var mange der protesterede mod sikkerheds-
foranstaltningerne og udvikling af vacciner. Men det holdt os ikke tilbage fra at gøre det
rigtige og løse problemet.
I den kliniske psykologi er der 4 hovedområder, de tre er individuelle, det eneste der
omhandler flere mennesker, er familiesystemterapien. I det område kan de godt forklare de
adfærdsmønster vi ser i familieretten. I familieretten bruger man der børnesagkyndig
psykologi, og ser kun på barnet.
En familie skabes når vi får
det første barn.
Et sundt partnerbrud
mellem forældre skaber en
delt familie.
Et sygt partnerbrud er når
barnet afskæres fra en
forælder.
Kenneth Nielsen Coach- & Consulting ApS.
Copyright © 2024. All Rights Reserved
Side 7 af 12
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0277.png
I bogen ”Family Healing” (1993) viser Minuchin den syge familiestruktur. Der tydelig viser at
når barnets kontakt til en forælder brydes ses 5 ting:
Triangulering – dramatrekanten skabes.
Der skabes et ’samarbejde’ på tværs af generationer.
En forælder afskæres følelsesmæssigt.
Familien naturlige hierarki er vendt på hovedet.
En forælder overskrider barnets grænser
Bowen forskede i skizofreni, og fandt beskriver følelsesmæssig afskæring,
som et af de første tegn på udvikling af skizofreni. Det opstår i familier over
generationer, hvor barnet bliver sygt i anden eller tredje generation. Og at
det sket når der var en forælder overinvolveret i barnets liv, og den anden
var næsten væk. Påvirket af både distance og mængden af tid. Det vil kunne
forklare en del af den store stigning i trivselsproblemer, vi ser blandt børn
og unge i dag. Hvor ca. 50% af vores børn har en skæv adgang til mor og far.
Når børn grænsers overskrides og de manipuleres for at tilfredsstille en forælders behov,
benægtes det selvfølgeligt. Børnene udvikler sig ikke frit og naturligt. Når de afskærer sig fra
en familie, skabes en familiestruktur der er identisk med strukturen i en familie hvor en
forælder er død. Hos barnet er sorgen, savnet og smerten den samme. Men barnet er ikke i
stand til at udtrykke det, for ikke at forråde alliancen med den ene forælder. Dvs. barnet er
psykisk kontrolleret til at psykologisk dræbe sin anden forælder. Vi ved også at traumer
hæmmer hjernes udvikling og kapacitet for indlæring.
I vores barndom, lære vi hvordan man løser familie problemer og holder dem nede ved at
indgå kompromiser. Disse børn lærer hvordan man kan kassere mennesker, og lyve i retten.
Og at det er normalt at bruge børn som våben i skilsmisser. Vi skaber alle vores skabelon for
hvordan vores familie skal være når vi selv bliver voksne. Vi har alle leget far mor og børn.
Jeg er ikke psykolog, eller børnesagkyndig, men har meget svært ved at se hvordan det kan
være til barnets bedste. De traumer de børn påføres, kaldes komplekse traumer. Når et barn
påføres et traume, stopper udviklingen af barnets hjerne sig på det område.
Den eneste måde at få det misbrugte barnet ud af den sorg, er at genetablere kontakten
med den forælder det er følelsesmæssigt afskåret fra. Hvis vi genkalder titlerne på Bowlby’s
tre bøger. ”Tab, depression, vrede og frygt/angst” kan vi også genkende børn og unges
problemer og mange forædleres reaktioner.
Hvilket Dorcy Pruter, der selv afviste sin far efter skilsmisse, har gennemført mere end 300
gange med sin 2-4 dages ”High Road” workshop, med en succesrate på 100%. Da de børn er
påført et kunstigt skabt tilknytningsproblem.
Kenneth Nielsen Coach- & Consulting ApS.
Copyright © 2024. All Rights Reserved
Side 8 af 12
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0278.png
Begrebet ”forældrefremmedgørelse/fremmedgørelse” (PAS/PA) blev opfundet i 1980’erne
af Richard Gardner. Det er siden blevet brugt i familieretssager af forældre til at få kontrol
over barnet og misbruge det. I 2013 blev den forklaringsmodel afvist, da der blev ansøgt om
at optage i APA
5
’s DSM
6
. En manual der identificerer psykiske sygdomme, og beskriver
hvordan de behandles. Den blev afvist fordi det ikke bygger på et videnskabeligt grundlag,
men skjuler misbruget og kan bruges til at argumenter for og imod af advokater i retssager.
Læger og psykologer har etiske regler der skal overholdes, der skal sikre at de ikke skader
klienter, pga. manglende evner, viden, tid eller lyst. Da begrebet ”forældrefremmed-
gørelse” ikke er videnskabeligt, må det ikke bruges af sundheds professionelle i deres
arbejde, ligesom læger ikke længere dræner blod med igler for at kurere sygdomme.
De børnesagkyndige psykologer argumenter ofte med at de ikke vil udstede diagnoser, fordi
de sygeliggør klienter. Diagnoser er en forudsætning for behandlinger, dvs. for at løse
problemer. Der er nogen der vil vende det om og påpege at det betyder at de ikke engang
laver fejldiagnoser, de arbejder på et niveau under. Det er jeg selvfølgelig ikke i stand til
have en objektiv holdning til. Jeg så i dag, at BUPL, gjorde opmærksom på at børnesag-
kyndige undersøgelser i 2010 udgjorde ca. 80% af samtlige de sager der var i
psykolognævnet, et nævn til at beskytte forbrugere / klienter / patienter.
Det er heller ikke normalt at patients eller politikeres opgave at forklare en sygdom der skal
behandles. Klager over brud på de etiske retningslinjer, håndteres i ankestyrelsen, hvor de
håndteres af børnesagkyndige psykologer, der har en interessekonflikt ved at finde mangler.
Mangler ved det arbejde de selv udfører. Jeg fik lavet en ”second” opinion på tre
børnesamtaler, der var så fejlfyldte at det burde medføre anmærkninger fra ankenævnet og
ombudsmanden. Samtalerne var bla. gennemført af en af lederne i det børnesagkyndigt
selskab, der stoppede samvær. Fordi det var for svært at vurdere om børnene var påvirket.
Under vores tur i familieretshuset, har jeg oplevede at blive ignoreret, samtidigt med at
statsforvaltningen i Aalborg (Sendte underretninger til kommunen. & mellem kommunale
underretninger) Der opstartede familiebehandlingsforløb der blev afbrudt. Og netværks-
møder der blive aflyst på samme dag, som vi var i retten omkring forældremyndighed. Ca.
�½-1 år senere flyttede halvdelen af min familie udenlands uden af informere om hvor eller
hvornår. (med hemmelig adresse) – vores børns mor er jurist, og var blev selv afvist af sine
forælder, efter vores andet barn.
Efter min sidste ansøgning om behandling af børnenes tilknytningsproblemer (der blev
afvist), blev der søgt om ændring af børnenes efternavne. Jeg rejste bekymring om psykisk
kontrol af børnene og om bekymringen for de to psykiatriske diagnoser, om beskyttelse af
5
6
American Psychiatric Association
Diagnostic And Statistical manual of Mental disorders
Side 9 af 12
Kenneth Nielsen Coach- & Consulting ApS.
Copyright © 2024. All Rights Reserved
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0279.png
dem i den samtale der ville afholde. Imidlertid blev det også ignoreret, og de troede på de
vrangforestillinger børnenes udtrykte i retten.
I Staten New York, er de i 2022, stoppet med at bruge børnesagkyndige undersøgelser i
familier retssager
7
. Fordi de er farlige for børn og ikke bidrager med noget af videnskabelig,
eller juridisk værdi til løsning af sagerne. – dvs. de vil hellere have sager uden børne-
sagkyndige. De fandt at systemet var umuligt at rette op, forhåbentligt er det anderledes i
Danmark, da vi ikke har den samme splittelse i landet. Begrebet splittelse stammer fra
psykologien, fra behandlingen af personlighedsforstyrrelser. Der optræder også ”staff
splitting”, som er når selv behandlingen stopper og fordi de professionelle diskuterer om det
er forkert, eller rigtig med den behandling. Vi ved at ca. 10% af danskere har problemer med
personligheden
8
, vi ved at de har svært ved at håndtere partnerbrud. Kunne det tænkes at
det var derfor at familieretshuset igen og igen kommer op og kræver justeringer i
lovgivningen, frem for ’bare’ at løse det.
Der vil selvfølgelig være stor modstand mod en sådan ændring, med mange forskellige
argumenter. Blandt andet vil der helt sikkert komme fra de misbrugende forældre, fra
advokater der har deltaget, fra børnesagkyndige og måske fra dommere, der vil påstå at det
ikke er bevist. ”Münchhausen”, har ikke længere bevidsthed som krav. Den menneskelige
hjerne er skruet således sammen at vi ikke kan lyve ubevist.
Diagnoser stilles i Danmark af psykiatere, eller af specialuddannede psykologer. Man kunne
prøve at kigge efter, der er sikkert mange forældre uden kontakt til deres børn, der vil
melde sig frivilligt. Og med de checklister til vurdering som Dr. Craig Childress Psy.D. har
udviklet vil hurtigt kunne bruges i danske familieretshuse. De har 20 tjekpunkter stiller ikke,
men påpeger ’blot’ en adfærd der ikke kan forklares med andre diagnoser. (Det er den måde
man i psykiatrien vurderer adfærd, tjeklister.) Forskning viser at de er rigtige, og kan bruges
direkte i familieretshuset ved overvågede samvær.
At misbruge sit barn er ikke normalt og familieretten har allerede i sine ansøgninger at man
skal tjekke af om der er diagnoser med problematiske personligheder eller om der er
historie med traumer hos forældre. Jeg ved ikke om og hvordan de bruger den viden. Hvis vi
kigger på ”narcissistiske” fædre, der har svært ved at blive afvist/fravalgt og de ”borderline”
mødre, der er bange for at blive forladt/alene, ved psykologer at de har svært ved at være i
forhold i lang tid og ved at håndtere et partnerbrud. Dertil kommer så den gruppe af
danskere, der har mørke personligheder. Der ofte indtager rollen som dydige ofre.
7
https://opdv.ny.gov/blue-ribbon-commission-forensic-custody-evaluations
https://empirejustice.org/training_post/a-discussion-of-the-governors-blue-ribbon-commission-report-on-
forensic-custody-evaluations/
8
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/psyke/sygdomme/oevrige-
sygdomme/personlighedsforstyrrelser/
Kenneth Nielsen Coach- & Consulting ApS.
Copyright © 2024. All Rights Reserved
Side 10 af 12
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0280.png
Disse mørke personligheder er meget manipulerende, men opfylder ikke de diagnostiske
kriterier, dvs. de har ikke nogen diagnoser. Dertil kommer selvfølgelig dem der ikke har fået
stillet diagnoser, men ville leve op til kriterierne. Amerikansk forskning viser det samme.
9
Ca. 10% af familieretssagerne er højkonflikte og slutter ofte ikke før barnet har afskåret sig
fra kontakt med en normalt fungerende forælder. Vi kan ret simpelt lave tests af de 3
tjeklister se hvilke resultater de giver og det vil ikke være svært at finde forælder der har
mistet kontakten, som ønsker den genetableret. Og derved finde børn der er blevet
fejlbehandlet og påført et adfærdsproblem, der kan behandles på blot 2-4 dage.
Vi har alle ansvar at beskytte vores børn, forældre, professionelle, advokater, dommere og
lovgivere. En dommer kan ikke stille diagnoser, det er læger der kan det. Men han bør
kunne tvangsgennemføre en udredning af et barn uden forældremyndighedsindehaverens
samtykke. Bl.a. fordi en børnesagkyndige undersøgelse kan ikke påvise ”forældre-
fremmedgørelse”, fordi det ikke videnskab, og derfor ikke må bruges. Ligesom kommunerne
kan bruge serviceloven til at tvangsudrede og tvangsfjerne børn for at beskytte dem mod
forældres adfærd.
Det forventes at 80-100% af sagerne vil kunne løses på 3-6 mdr. når man startede på en
reguleret samværsaftale. Efter at man har identificeret at den udsatte forælder ikke
misbruger sine børn. I de sager hvor der er bekymringer for misbrug af børnene, foretage en
klinisk diagnostisk vurdering som kan gennemføres på 4-6 uger. Og de børn som allerede er i
systemet/har været igennem systemet, kan kommuner eller politiet gennemføre de 2
tjeklister.
(de 3 diagnostiske og 12 associerede kliniske tegn, og vurdering af forælder adfærd.)
Det er oplagt at det vil kræve noget uddannelse af børnesagkyndige /psykologer /
socialrådgivere for at skabe kapacitet til at gennemføre disse tiltag. Her er Dr. Childress
tilgængelig med den undervisning og Dorcy Pruter kan ligeledes undervise i hvordan man
gennemføre den workshop. F.eks. kunne hun undervise nogle danskere, og så gennemføre
10 workshops efter en diagnose af børnenes adfærdsproblemer og de kunne gennemføre
10 og så sammenligne resultaterne. Dr. Childress er i nærheden af 70 år, i slutningen af sin
karrierer og vil nok ikke være lige så tilgængelig om 2-3 år. (haster lidt for at beskytte børn.)
Da diagnosen vil blive konfronteret i retssystemet og da appelsystemet for diagnoser, er en
”second opinion”, kan man lige så godt have to sundhedsprofessionelle fra starten, en
tredje via internettet og ”telehealth”. Disse to vil så kunne vejlede den der efterfølgende
udfører behandlingen af børnenes adfærdsproblemer.
Jeg har vedhæftet 3 bilag fra APA-konferencen i Seattle. De er på engelsk og forklarer nok
bedre end jeg gør, hvilke løsningsmuligheder klinisk psykologi bringer i spil på bordet.
9
https://www.researchgate.net/profile/Melanie-Johnson-Hope-Greenham
Side 11 af 12
Kenneth Nielsen Coach- & Consulting ApS.
Copyright © 2024. All Rights Reserved
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0281.png
a) “Description of the Pathology in the Family Courts” – en videnskabeig forklaring
b) “Diagostic Questions to be Answered by Mental Health – centrale spørgsmål
Assessment Surrounding Child Custody Conflict”
i familieretten
c) ”Symptom
Documentation Instruments” – værktøjer til dokumentation af symptomer.
Og sidst men ikke mindst også slides fra præsentationen, der også er til gængelig på
Youtube:
https://www.youtube.com/watch?v=nGm08JqCueE
Hvis I skulle have behov for yderligere information, så er jeg selvfølgelig tilgængelig. Den
mindste lovændringer der kunne gennemføres, ville være at åbne op for muligheden for en
direkte diagnostisk vurdering i §7 sagerne, hvor spørgsmålet ville ca. være:
”En vurdering af hvilken forælders adfærd der forårsagede barnets tilknytningsproblem og
samtidigt bede om en behandlings plan for det.”
Mht. flytninger, så øges kompleksiteten for børnene, når afstande øges. Vi ved fra
”tøndersagen”, at flytninger bruges til at skjule misbrug. Og afskære børnene fra
nærmiljøet. Specielt, når et er til udlandet, rejser det problemer og er ikke til barnets,
medmindre det skal beskyttes.
Men konkret forskning, med universiteter vil nok være den rigtige måde at løse det sidste og
største problem der optræder i familieretshuset. (Klinisk Psykologi, Jura mm.) Så vi var sikre
på de værktøjer og på at beskytte børnene og få retssikkerheden tilbage. Det skader jo ikke
børnene at kigge efter, når bekymringen er der.
En klinisk diagnostisk risikovurdering vil ligeledes også skabe store forbedringer og lette
sagsbehandlingen i familieretshuset. Og sikre børnene og forældrene. Jeg er overbevist om
at vi kan løse dette problem, for vores børn, og skabe mange bedre liv. Samt være en
rollemodel for andre lande. Solidt funderet i videnskab og forskning, fakta. Sandhed, bedre
sundhed og retfærdighed er svære at argumentere imod. Misbrug af børn er svært at støtte.
Vi kan lave de sidste rettelser til det familieretslige system, der beskytter og sikre børn og
forældre. Konflikt dæmpende samværsaftaler, og bopælsskifte når børn misbruges.
Venlig hilsen
Kenneth Nielsen
ps. Jeg har også bedt om et høringssvar, fra Dr. Craig Childress Psy.D. verdens pt. største
faglige kapacitet på dette højkonflikte og farlige område. Hans forklaringer er meget bedre,
dybere og funderet i anerkendt psykologi og med værktøjer til at hjælpe i familieretshuset.
Kenneth Nielsen Coach- & Consulting ApS.
Copyright © 2024. All Rights Reserved
Side 12 af 12
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0282.png
-- AKT 901951 -- BILAG 2 -- [ Handout1_2773_0805080357 ] --
Description of the Pathology in the Family Courts
C. A, Childress, Psy.D.
The clinical pathology of concern in the family courts is the child's rejection of a
parent. A child rejecting a parent is an attachment pathology, a problem in the love and
bonding system of the brain. The attachment system is the brain system that governs all
aspects of love and bonding throughout the lifespan, including grief and loss.
From Bowlby:
“No variables, it is held, have more far-reaching
effects on personality
development than have a child’s experiences within his family: for, starting during
the first months of his relations with his mother figure, and extending through the
years of childhood and adolescence in his relations with both parents, he builds up
working models of how attachment figures are likely to behave towards him in any of
a variety of situations; and on those models are based all his expectations, and
therefore
all his plans for the rest of his life.” (Bowlby, 1973, p. 369).
1
From a family systems perspective, the clinical pathology of concern in the family
courts is the child's
triangulation
(Bowen, 1978)
2
into the spousal conflict through the
formation of a
cross generational coalition
(Haley, 1977; Madanes, 2018)
3
with an allied
parent against the targeted parent, resulting in an
emotional cutoff
(Bowen, 1978; Titelman,
2003)
4
in the child's attachment bond to the targeted parent.
The clinical pathology of concern in the family courts is the psychological collapse of
a narcissistic-borderline-dark personality parent into a persecutory thought disorder
following the rejection and
‘abandonment fears’
surrounding divorce, resulting in the
pathological parent using the child as a regulatory object by creating a shared (induced)
persecutory delusion and false (factitious) attachment pathology in the child for secondary
gain to the allied narcissistic-borderline-dark personality parent.
From Kerig:
“In the throes of their own insecurity, troubled parents may rely on the
child to meet the parent’s emotional needs, turning to the child to provide the
parent with support, nurturance, or comforting (Zeanah & Klitzke, 1991).
Ultimately, preoccupation with
the parents’ needs threatens to interfere with the
child’s ability to develop autonomy, initiative, self-reliance,
and a secure internal
working model of the self and others.” (Kerig,
2005, p. 6)
5
1
2
3
Bowlby, J. (1973). Attachment and loss: Vol. 2. Separation: Anxiety and anger. NY: Basic.
Bowen, M. (1978).
Family Therapy in Clinical Practice.
New York: Jason Aronson.
Haley, J. (1977). Toward a theory of pathological systems. In P. Watzlawick & J. Weakland
(Eds.), The interactional view (pp. 31-48). New York: Norton.
Madanes, C. (2018). Changing relationships: Strategies for therapists and coaches. Phoenix,
AZ: Zeig, Tucker, & Theisen, Inc.
Titelman, P. (2003).
Emotional Cutoff: Bowen Family Systems Theory Perspectives.
New
York: Haworth Press.
4
5
Kerig, P.K. (2005). Revisiting the construct of boundary dissolution: A multidimensional
1
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0283.png
Attachment Pathology
The only cause of severe attachment pathology (a child rejecting a parent) is child
abuse range parenting by one parent or the other. The attachment system is a motivational
system, and all motivational systems (eating,
pain, pleasure, sex, attachment) motivate
toward a direction, unlike regulatory systems
that can go either up-or-down. Motivational
systems always have direction. The
attachment system is a primary motivational
system that ALWAYS motivates the child to
form an attachment bond to the parent,
because the other motivational direction is
death by starvation and predation. That is the evolutionary origins of a primary
motivational system for attachment bonding to parents.
From Bretherton:
“The ultimate functions of behavioral systems controlling
attachment, parenting, mating, feeding, and exploration are survival and
procreation.” (Bretherton,
1992, p. 766)
6
The attachment system is a “goal-corrected” motivational system, meaning
that it
always seeks the goal of forming an attached
bond to the parent. In response to
problematic parenting, the attachment
system changes how it tries to bond to the
parent, but it always tries to bond because
the other motivational direction is death. The
various adaptations to problematic parenting
are called “insecure attachments” and display
characteristic patterns and features.
A child rejecting a parent represents a severe attachment pathology involving a
directional change
in a primary motivational system of the brain. Rejecting a parent is an
extremely aberrant child behavior and is ONLY caused by child abuse range parenting by
one parent or the other. Less severely problematic parenting creates an “insecure
attachment” that
MORE strongly motivates the child to bond to the problematic parent.
The only cause for a directional change in a primary motivational system of the
brain is child abuse range parenting. Either the targeted-rejected parent is abusively
maltreating the child in some way, creating authentic attachment pathology with that
parent, or the allied parent is psychologically abusing the child by creating a false
(factitious) attachment pathology in the child for secondary gain to the allied parent.
perspective.
Journal of Emotional Abuse,
5, 5-42.
Bretherton, I. (1992). The origins of attachment theory: John Bowlby and Mary Ainsworth.
Developmental Psychology,
1992, 28, 759-775.
6
2
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0284.png
In all cases of severe attachment pathology surrounding court-involved custody
conflict, a proper risk assessment for child abuse needs to be conducted to the appropriate
differential diagnoses for each parent.
Targeted Parent Abusive:
Is the targeted parent abusing the child in some way,
thereby creating the child’s attachment pathology toward that parent?
Allied Parent Abusive:
Is the allied parent psychologically abusing the child (DSM-
5 V995.51 Child Psychological Abuse) by creating a shared (induced) persecutory
delusion and false (factitious) attachment pathology in the child for the secondary
gain to the allied parent?
Family Systems Pathology
The domain of family systems therapy (Bowen, Minuchin, Haley, Madanes, Satir) is
one of the four primary schools of psychotherapy, and family systems therapy is the
appropriate school of psychotherapy to apply to understanding and treating families. The
family systems pathology of concern surrounding high-conflict custody litigation is the
possible
triangulation
of the child into the spousal conflict through a
cross-generational
coalition
with the allied parent against the targeted parent, resulting in an
emotional cutoff
in the child's attachment bond to the targeted parent.
This family relationship pattern is depicted in a Structural family diagram from
Minuchin and Nichols (1993).
7
This diagram depicts a cross-generational coalition of a
father and son against the mother, resulting in an
inverted hierarchy and emotional cutoff in the
child’s attachment bond to the mother.
Triangulation
The term
triangulation
refers to the child
being placed in the middle of the spousal conflict,
which then turns the two-person spousal conflict
into a three-person triangle of conflict involving
the child. The triangular pattern of family
relationships is clearly evident in the Minuchin-Nichols diagram. The Bowen Center for
Minuchin. S. & Nichols, M.P. (1993). Family healing: Strategies for hope and understanding.
New York: Touchstone.
7
3
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0285.png
Study of the Family
8
describes the construct of triangles within families.
From Bowen Center:
“A triangle is a three-person
relationship system. It is
considered the building block or “molecule” of larger emotional systems because a
triangle is the smallest stable relationship system. A two-person system is unstable
because it tolerates little tension before involving a third person. A triangle can
contain much more tension without involving another person because the tension
can shift around three relationships. If the tension is too high for one triangle to
contain, it spreads to a series of “interlocking” triangles”. Spreading the tension can
stabilize a system, but nothing is resolved.” (Bowen Center for Study of the Family)
Cross-Generational Coalition
A
cross-generational coalition
is when a parent creates an alliance with the child
against the other spouse/parent. This coalition between the allied parent and child against
the other parent provides additional power to the allied parent in the spousal conflict (two
against one). However, a cross-generational coalition is also extremely damaging to the child
who is being used by one parent as a weapon against the other parent in the spousal conflict.
Cloe Madanes (2018),
9
the co-founder of Strategic family systems therapy, describes the
development of cross-generational coalitions within families,
From Madanes:
“Cross-Generational
Coalition. In most organizations, families, and
relationships, there is hierarchy: one person has more power and responsibility
than another. Whenever there is hierarchy, there is the possibility of cross-
generational coalitions. The husband and wife may argue over how the wife spends
money. At a certain point, the wife might enlist the older son into a coalition against
the husband. Mother and son may talk disparagingly about the father and to the
father, and secretly plot
about how to influence or deceive him. The wife’s coalition
with the son gives her power in relation to the husband and limits the husband’s
power over how she spends money. The wife now has an ally in her battle with her
husband, and the husband now runs
the risk of alienating his son.”
From Madanes:
“Cross-generational
coalitions take different forms in different
families (Madanes, 2009). The grandparent may side the grandchild against a
parent. An aunt might side with the niece against her mother. A husband might
join his mother against the wife. These alliances are most often covert and are
rarely expressed verbally. They involve painful conflicts that can continue for
years. Sometimes cross-generational coalitions are overt. A wife might confide
her marital problems to her child and in this way antagonize the child against
the father… This child may feel conflicted as a result, suffering because his or her
loyalties are divided.”
8
9
Bowen Center Triangles:
https://www.thebowencenter.org/triangles
Madanes, C. (2018). Changing relationships: Strategies for therapists and coaches.
Phoenix, AZ: Zeig, Tucker, & Theisen, Inc.
4
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0286.png
Jay Haley (1977),
10
the co-founder of the
Strategic
school of family systems therapy,
provides the professional definition of a cross-generational coalition:
From Haley:
“The people responding to each other in the triangle are not peers, but
one of them is of a different generation from the other two… In the process of their
interaction together, the person of one generation forms a coalition with the person
of the other generation
against his peer. By ‘coalition’ is meant a process of joint
action which is
against
the third person… The coalition between the two persons is
denied. That is, there is certain behavior which indicates a coalition which, when it
is queried,
will be denied as a coalition… In essence, the perverse triangle is one in
which the separation of generations is breached in a covert way. When this occurs
as a repetitive pattern, the system will be pathological.” (p. 37)
Emotional Cutoff
The family systems construct of an
emotional cutoff
(Bowen, 1978; Titelman, 2003)
refers to any full-scale breach in a family bond.
The child’s loyalty to a pathological parent
in a cross-generational coalition against the other parent (Haley, 1977; Madanes, 2018)
leads to an emotional cutoff in the
child’s attachment bond to the targeted parent. In the
Minuchin-Nichols structural family diagram, the emotional cutoff between the child and
parent is depicted as the broken bonding line between the child and the mother, while the
broken bonding line between the father and mother represents the divorce.
Inverted Hierarchy
An
inverted hierarchy
is when the child becomes over-empowered by the coalition
with the allied parent into an elevated position in the family hierarchy, above that of the
targeted parent, from which the child is empowered by the coalition with the allied parent
to judge the adequacy of the targeted parent as if the parent was the child and the child
was the parent.
Enmeshment
The term
enmeshment
refers to a parent’s psychological boundary dissolution with
the child (i.e., a fused psychological state), and the parent’s use of psychological control to
manipulate the child to the parent’s desired ends. The construct of enmeshed relationships
within families is described by Minuchin (1974),
11
From Minuchin:
“Enmeshment and disengagement refer to a transactional style, or
preference for a type of interaction, not to a qualitative difference between
functional and dysfunctional… Operations at the extremes, however, indicate areas
of possible pathology. A highly enmeshed subsystem of mother and children, for
example, can exclude father, who becomes disengaged in the extreme.” (p.
55).
Haley, J. (1977). Toward a theory of pathological systems. In P. Watzlawick & J. Weakland
(Eds.),
The interactional view
(pp. 31-48). New York: Norton.
10
11
Minuchin, S. (1974).
Families and Family Therapy.
Cambridge, MA: Harvard University Press.
5
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0287.png
Writing in the
Journal of Emotional Abuse,
Kerig (2005)
12
identifies the enmeshed
parent-child relationship as a psychological boundary dissolution between the parent and
child, and describes the impact of an enmeshed relationship with one parent on the child’s
relationship with the other parent,
From Kerig:
“Examination of the theoretical and empirical literatures suggests that
there are four distinguishable dimensions to the phenomenon of boundary
dissolution: role reversal, intrusiveness, enmeshment, and spousification.” (p.
8)
From Kerig:
“Enmeshment in one parent-child
relationship is often counterbalanced
by disengagement between the child and the other parent (Cowan & Cowan, 1990;
Jacobvitz, Riggs, & Johnson, 1999).” (p.
10)
Kerig also describes the association between generational boundary dissolution and
the emotional/psychological abuse of the child,
From Kerig:
“The
breakdown of appropriate generational boundaries between
parents and children significantly increases the risk for emotional abuse.” (p. 6)
Stone Buehler, and Barber (2002)
13
link the family systems constructs of
triangulation, cross-generational coalitions, and enmeshment, with parental psychological
control of the child.
Stone, Buehler, and Barber:
“The concept of triangles “describes the way any three
people relate to each other and involve others in emotional issues between them”
(Bowen, 1989, p. 306). In the anxiety-filled environment of conflict, a third person is
triangulated, either temporarily or permanently, to ease the anxious feelings of the
conflicting partners. By default, that third person is exposed to an anxiety-provoking
and disturbing atmosphere. For example, a child might become the scapegoat or
focus of attention, thereby transferring the tension from the marital dyad to the
parent-child dyad. Unresolved tension in the marital relationship might spill over to
the parent-child relationship through parents’
use of psychological control
as a way
of securing and maintaining a strong emotional alliance and level of support from
the child. As a consequence, the triangulated youth might feel pressured or obliged
to listen to or agree with one parents’
complaints against the other. The resulting
enmeshment and cross-generational coalition would exemplify parents’
use of
psychological control to coerce and maintain a parent-youth emotional alliance
against the other parent (Haley, 1976; Minuchin, 1974).” (p.
86-87).
Kerig, P.K. (2005). Revisiting the construct of boundary dissolution: A multidimensional
perspective.
Journal of Emotional Abuse,
5, 5-42.
12
Stone, G., Buehler, C., & Barber, B. K.. (2002) Interparental conflict, parental psychological
control, and youth problem behaviors. In B. K. Barber (Ed.), Intrusive parenting: How
psychological control affects children and adolescents. Washington, DC: American
Psychological Association.
13
6
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0288.png
Psychological Control
The means of inducing pathology in the child is through the
psychological control
of
the child by the allied and psychologically abusive parent. The manipulative psychological
control of children by a pathological parent is an established family relationship pattern in
dysfunctional family systems (Barber, 2002).
14
Barber and Harmon (2002),
15
identify over
30 empirically validated scientific studies that have established the construct of parental
psychological control of children, and they provide the definition for the construct of
parental psychological control of the child,
From Barber & Harmon:
“Psychological control refers to parental behaviors
that are
intrusive and manipulative of children’s
thoughts, feelings, and attachment to parents.
These behaviors appear to be associated with disturbances in the psychoemotional
boundaries between the child and parent, and hence with the development of an
independent sense of self and identity.”
(p.
15)
Stone, Bueler, and Barber (2002)
16
describe the difference between parental
behavioral and psychological control of the child:
Stone, Buehler, & Barber:
“The central elements of psychological control are
intrusion into the child’s psychological world and self-definition
and parental
attempts to manipulate the child’s
thoughts and feelings through invoking guilt,
shame, and anxiety. Psychological control is distinguished from behavioral control
in that the parent attempts to control, through the use of criticism, dominance, and
anxiety or guilt induction, the youth’s
thoughts and feelings rather than the youth’s
behavior.” (p.
57)
Soenens and Vansteenkiste (2010) describe the various methods used to achieve
parental psychological control of the child:
From Soenens and Vansteenkiste:
“Psychological
control can be expressed through
a variety of parental tactics, including (a) guilt-induction, which refers to the use of
guilt inducing strategies to pressure children to comply with a parental request; (b)
contingent love or love withdrawal, where parents make their attention, interest,
care, and love contingent upon the children’s
attainment of parental standards; (c)
instilling anxiety, which refers to the induction of anxiety to make children comply
with parental requests; and (d) invalidation of the child’s
perspective, which pertains
Barber, B. K. (Ed.) (2002). Intrusive parenting: How psychological control affects
children and adolescents. Washington, DC: American Psychological Association.
14
Barber, B. K. and Harmon, E. L. (2002). Violating the self: Parenting psychological control
of children and adolescents. In B. K. Barber (Ed.), Intrusive parenting (pp. 15-52).
Washington, DC: American Psychological Association.
15
Stone, G., Buehler, C., & Barber, B. K.. (2002) Interparental conflict, parental psychological
control, and youth problem behaviors. In B. K. Barber (Ed.), Intrusive parenting: How
psychological control affects children and adolescents. Washington, DC: American
Psychological Association.
16
7
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0289.png
to parental constraining of the child’s spontaneous expression of thoughts and
feelings.” (p.
75)
17
Barber and Harmon (2002) describe the scope of damage done to the child's
development as a result of parental psychological control of the child,
From Barber & Harmon:
“Numerous elements of the child’s self-in-relation-to-
parent have been discussed as being compromised by psychologically controlling
behaviors such as individuality (Goldin, 1969; Kurdek, et al., 1995; Litovsky &
Dusek, 1985; Schaefer, 1965a, 1965b, Steinberg, Lamborn, Dornbusch, & Darling,
1992); individuation (Barber et al., 1994; Barber & Shagle, 1992; Costanzo &
Woody, 1985; Goldin, 1969, Smetana, 1995; Steinberg & Silverberg, 1986;
Wakschlag, Chase-Landsdale & Brooks-Gunn, 1996 1996); independence (Grotevant
& Cooper, 1986; Hein & Lewko, 1994; Steinberg et al., 1994); degree of
psychological distance between parents and children (Barber et al., 1994); and
threatened attachment to parents (Barber, 1996; Becker, 1964).” (p.
25).
Persecutory Delusion
Divorce involves the rejection and potential perceived abandonment of the spousal
attachment figure, which represents a significant vulnerability for triggering both
narcissistic and borderline personality pathology in a spouse/parent. The inherent
rejection of the divorce can trigger narcissistic pathology into display, and the separation
within the spousal attachment bond can also provoke prominent abandonment fears in
borderline personality pathology of a spouse/parent. Both narcissistic and borderline
personality pathology are known to collapse into persecutory thought disorders under
stress (Millon, 2011, Barnow et al., 2019)
18
From Millon:
“Under conditions of unrelieved adversity and failure, narcissists may
decompensate into paranoid disorders. Owing to their excessive use of fantasy
mechanisms, they are disposed to misinterpret events and to construct delusional
beliefs. Unwilling to accept constraints on their independence and unable to accept
the viewpoints of others, narcissists may isolate themselves from the corrective
effects of shared thinking. Alone, they may ruminate and weave their beliefs into a
network of fanciful and totally invalid suspicions. Among narcissists, delusions often
take form after a serious challenge or setback has upset their image of superiority
and omnipotence. They tend to exhibit compensatory grandiosity and jealousy
Soenens, B., & Vansteenkiste, M. (2010). A theoretical upgrade of the concept of parental
psychological control: Proposing new insights on the basis of self-determination theory.
Developmental Review, 30, 74–99.
17
Millon. T. (2011).
Disorders of personality: introducing a DSM/ICD spectrum from
normal to abnormal. Hoboken: Wiley.
18
Barnow, S., Arens, E. A., Sieswerda, S., Dinu-Biringer, R., Spitzer, C., Lang, S., et al (2010).
Borderline personality disorder and psychosis: a review. Current Psychiatry Reports,
12,186-195
8
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0290.png
delusions in which they reconstruct reality to match the image they are unable or
unwilling to give up. Delusional systems may also develop as a result of having felt
betrayed and humiliated. Here we may see the rapid unfolding of persecutory
delusions and an arrogant grandiosity characterized by verbal attacks and
bombast.” (p.
407-408).
From Barnow et al:
“This
review reveals that psychotic symptoms in BPD patients
may not predict the development of a psychotic disorder but are often permanent
and severe and need careful consideration by clinicians. Therefore, adequate
diagnosis and treatment of psychotic symptoms in BPD patients is emphasized... In
conclusion, we therefore suggest that it is not a cognitive developmental deficit but
rather a tendency to construe interpersonal relations as malevolent that
characterizes BPD, and this may be
shared with certain psychotic disorders.” (p.
186-187)
The American Psychiatric Association provides the definition of a persecutory
delusion:
From the APA:
“Persecutory Type: delusions that the person (or someone to whom
the person is close) is being malevolently treated in some way.” (American
Psychiatric Association, 2000)
The American Psychiatric Association also indicates that a shared (induced)
persecutory delusion occurs
“especially
in family situations” in which the children adopt
the parent’s delusional
beliefs to varying degrees.
From the APA:
“Usually the primary case in Shared Psychotic Disorder is dominant
in the relationship and gradually imposes the delusional system on the more passive
and initially healthy second person… Although most commonly seen in relationships
of only two people, Shared Psychotic Disorder can occur in larger number of
individuals, especially in family situations in which the parent is the primary case
and the children, sometimes to varying degrees, adopt
the parent’s delusional
beliefs.”
(American Psychiatric
Association, 2000)
The persecutory delusion that is present in the family courts is described by Walters
& Friedlander (2016)
19
in the journal
Family Court Review.
From Walters & Friedlander:
“In some RRD families [resist-refuse
dynamic], a
parent’s underlying encapsulated delusion about the other parent is at the root of
the intractability (cf. Johnston & Campbell, 1988, p. 53ff; Childress, 2013). An
encapsulated delusion is a fixed, circumscribed belief that persists over time and is
not altered by evidence of the inaccuracy of the belief.”
(p. 426)
From Walters & Friedlander:
“When alienation is the predominant factor in the
RRD [resist-refuse dynamic},
the theme of the favored parent’s fixed delusion often is
Walters, M. G., & Friedlander, S. (2016). When a child rejects a parent: Working with the
intractable resist/refuse dynamic.
Family Court Review, 54(3),
424–445
19
9
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0291.png
that the rejected parent is sexually, physically, and/or emotionally abusing the child.
The child may come to share the parent’s encapsulated delusion and to regard the
beliefs as his/her own (cf. Childress, 2013).” (p.
426)
The assessment for a possible delusional thought disorder is a mental status exam of
thought and perception as described by Martin (1990).
20
An MSE of thought and perception
is also considered one of the more difficult mental status exams to administer and second-
opinion consultation is frequently sought.
From Martin:
“Thought and Perception.
The inability to process information
correctly is part of the definition of psychotic thinking. How the patient perceives
and responds to stimuli is therefore a critical psychiatric assessment. Does the
patient harbor realistic concerns, or are these concerns elevated to the level of
irrational fear? Is the patient responding in exaggerated fashion to actual events, or
is there no discernible basis in reality for the patient's beliefs or behavior?”
From Martin:
“Of
all portions of the mental status examination, the evaluation of a
potential thought disorder is one of the most difficult and requires considerable
experience. The primary-care physician will frequently desire formal psychiatric
consultation in patients exhibiting such disorders,”
Factitious Attachment Pathology
The narcissistic-borderline-dark personality parent is creating a false (factitious)
attachment pathology in the child for secondary gain to the parent. The potential secondary
gain (rewards) to the allied parent for creating false pathology in the child include:
•
Manipulating the Court:
The allied parent seeks to manipulate
the court’s
decisions regarding child custody in favor of the allied parent by creating false
pathology in the child (i.e., deceiving the court regarding the parenting of the
other parent by creating factitious attachment pathology in the child),
Spousal Abuse:
The allied parent seeks to emotionally, psychologically, and
financially abuse of the targeted parent using the child, and the child's induced
pathology, as the spousal abuse weapon,
Regulatory Object:
The pathological parent seeks to use the child as a
“regulatory object” to meet the parent’s own emotional and psychological needs,
•
•
The ICD-11 describes the diagnostic criteria for Factitious Disorder Imposed on
Another (ICD-11 6D51; DSM-5 300.19),
Martin DC. The Mental Status Examination. In: Walker HK, Hall WD, Hurst JW, editors.
Clinical Methods: The History, Physical, and Laboratory Examinations. 3rd edition. Boston:
Butterworths; 1990. Chapter 207. Available from:
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK320/
20
10
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0292.png
From ICD-11:
“Factitious
disorder imposed on another is characterised by feigning,
falsifying, or inducing medical, psychological, or behavioural signs and symptoms or
injury in another person, most commonly a child dependent, associated with
identified deception.”
The allied narcissistic-borderline-dark personality parent is inducing psychological
and behavioral signs and symptoms in the dependent child for secondary gain to the
pathological narcissistic-borderline-dark personality allied parent. The allied parent then
“presents” the child to the court and to mental health providers as being “injured” by the
parenting practices of the targeted parent, and as having an “impaired” parent-child
relationship with the targeted parent based on the child’s
“induced signs,
symptoms, or
injuries.”
From ICD-11:
“The individual seeks treatment for the other person or otherwise
presents him or her as ill, injured, or impaired based on the feigned, falsified, or
induced signs, symptoms, or injuries.”
The pathology in the family courts represents a false, artificially created, factitious.
attachment pathology imposed on the child for secondary gain to the pathological allied
narcissistic-borderline-dark personality parent.
Pathogenic parenting that creates severe psychiatric and attachment pathology in
the child for secondary gain to the parent of meeting that
parent’s own
emotional and
psychological needs represents a diagnosis of child psychological abuse
–
DSM-5 V995.51
Child Psychological Abuse; ICD-11 QE82.2 Personal history of psychological abuse. The
ICD-11 provides a description of the psychological child abuse diagnosis.
From ICD-11 QE82.2:
"Description. Personal history of non-accidental verbal or
symbolic act that results in significant psychological harm. This category is applied
to the victim of the maltreatment, not the perpetrator."
The pathogenic (pathology-inducing) parenting of the allied parent that creates a
shared (induced) persecutory delusion that then destroys the child's attachment bond to the
other parent (i.e., a factitious attachment pathology imposed on the child) represents a non-
accidental act by the allied parent that results in significant psychological harm to the child.
Dark Personalities
Dark personalities are a sub-clinical, yet highly malevolent, constellation of
personality characteristics. Three variants of dark personalities have been identified in the
research literature (Paulhus & Williams, 2002; Miller et al., 2010; Book et al., 2016),
21
the
Paulhus, D. L., & Williams, K. M. (2002). The dark triad of personality: Narcissism,
Machiavellianism, and psychopathy.
Journal of Research in Personality,
36, 556–563.
21
Miller, J.D., Dir, A., Gentile, B., Wilson, L., Pryor, L.R., and Campbell, W.K. (2010). Searching
for a Vulnerable Dark Triad: Comparing Factor 2 psychopathy, vulnerable narcissism, and
borderline personality disorder.
Journal of Personality,
78, 1529-1564.
11
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0293.png
Dark Triad (narcissism, psychopathy, Machiavellian manipulation), the Vulnerable Dark
Triad (vulnerable narcissism, psychopathy, borderline), and the Dark Tetrad (add sadism
to the Dark Triad).
The Dark Triad
The Dark Triad traits are described by Giammarco and Vernon, 2014):
22
From Giammarco & Vernon:
“First cited by Paulhus and Williams (2002), the Dark
Triad refers to a set of three distinct but related antisocial personality traits:
Machiavellianism, narcissism, and psychopathy. Each of the Dark Triad traits is
associated with feelings of superiority and privilege. This, coupled with a lack of
remorse and empathy, often leads individuals high in these socially malevolent
traits to exploit others
for their own personal gain.”
(p. 23)
The Vulnerable Dark Triad
The Vulnerable Dark Triad traits are described by Bonfá-Araujo & Schermer, 2023):
23
From Bonfá-Araujo & Schermer:
“The Vulnerable Dark Triad (VDT, i.e., Factor II
psychopathy, vulnerable narcissism, and borderline personality) was proposed >10
years ago as a counterpart to the Dark Triad (i.e., narcissism, psychopathy, and
Machiavellianism; Paulhus & Williams, 2002), combining socially undesirable
behavior and emotionally vulnerable traits (Miller et al., 2010). This interplay of
vulnerable behaviors can lead to complex patterns of emotional instability, a fragile
sense of self, relationship difficulties, and manipulative tendencies.”
(p. 1)
From Bonfá-Araujo & Schermer:
The first trait of the VDT is Factor II
psychopathy (Miller et al., 2010). Psychopathy is a personality disorder
characterized by inter-personal manipulation, callousness, lack of empathy, and
impulsivity.” (p. 1)
From Bonfá-Araujo & Schermer:
“The second trait of the VDT is vulnerable
narcissism (Miller et al., 2010). Vulnerable narcissism is characterized by an
underlying fragility and sensitivity, often camouflaged underneath a façade of
modesty and self-doubt”
(p. 1)
Book, A., Visser, B.A., Blais, J., Hosker-Field, A., and Methot-Jones, T. (2016). Unpacking
more “evil”: What is at the core of the dark tetrad?
Personality and Individual Differences,
90, 269-272.
Giammarco, E.A. and Vernon, P.A. (2014). Vengeance and the Dark Triad: The role of
empathy and perspective taking in trait forgivingness.
Personality and Individual
Differences,
67, 23–29
22
Bonfá-Araujo, B., Schermer, J.A. (2024). Unveiling the fragile façade: A scoping review
and meta-analysis of the Vulnerable Dark Triad. Personality and Individual Differences,
Volume 224.
https://doi.org/10.1016/j.paid.2024.112659
23
12
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0294.png
From Bonfá-Araujo & Schermer:
“Borderline personality represents the final
piece of the VDT (Miller et al., 2010). Borderline Personality Disorder (BPD) is
characterized by a pervasive instability in emotions, self-image, interpersonal
relationships, and behaviors.” (p. 2)
From Bonfá-Araujo & Schermer:
“It should be noted that just like the Dark Triad
(Paulhus & Williams, 2002), the VDT's three traits should be considered subclinical
versions of the disorders and that behaviors associated with these traits do not
reach the intensity or presence to warrant a clinical diagnosis of the disorder.” (p. 2)
Dark Tetrad
Book et al. (2016)
24
describe the addition of sadism to create the Dark Tetrad:
From Book et al:
“Recently,
everyday sadism has been added to the Triad (Buckels,
Jones, & Paulhus, 2013), characterized by the enjoyment of cruelty in everyday life. Its
conceptual overlap with other dark personalities serves as an impetus for including it in
the study of evil behaviors in the form of a Dark Tetrad (Buckels et al., 2013).” (p. 270)
Judicial Manipulation
The association of the Dark Triad personality and efforts at judicial manipulation by
parents using the child has been established in the research (Clemente, Padilla-Racero, &
Espinosa, 2020),
25
From Clemente et al:
“This research examines the relationship between dark triad
and the use that some parents make of their children in order to attack the other
parent after a couple break-up. We examined whether parents who are willing to lie
about issues concerning the other parent and their children during a couple break-
up process show higher levels of dark triad traits… Results show significant
correlations for judicial manipulation and dark triad traits and confirm the
psychometric properties of reliability and validity of a proposed scale."
Virtuous Victim Signaling
Dark Triad personality traits are also associated with the manipulative practice of
“virtuous victim signaling”
by the parent (Ok et al., 2021).
26
Narcissistic personality
Book, A., Visser, B.A., Blais, J., Hosker-Field, A., and Methot-Jones, T. (2016). Unpacking
more “evil”: What is at the core of the dark tetrad?
Personality and Individual Differences,
90, 269-272.
24
Clemente, M., Padilla-Racero, D., & Espinosa, P. (2020). The Dark Triad and the Detection
of Parental Judicial Manipulators. Development of a Judicial Manipulation Scale.
International journal of environmental research and public health, 17(8),
2843.
https://doi.org/10.3390/ijerph17082843
25
Ok, E., Qian, Y., Strejcek, B., & Aquino, K. (2021). Signaling virtuous victimhood as
indicators of Dark Triad personalities.
Journal of Personality and Social Psychology, 120(6),
26
13
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0295.png
pathology is associated with virtue signaling, psychopathic personality pathology is
associated with victim signaling. The Dark Triad personality is associated with the
combination of both virtue and victim signaling to manipulate others.
From Ok, et al:
“Effective
altruism requires the ability to differentiate between
false and true victims. Credulous acceptance of all virtuous victim signals as
genuine can also enable and reward fraudulent claims, particularly by those with
antisocial
personality traits…The findings of this study support our hypothesis that
virtuous victim signaling is more frequently displayed by Dark Triad personalities.”
Dangerous Pathology & Risk Assessment
There are three types of dangerous pathology that activate a mental health
professional’s duty to protect obligations, 1) suicide, 2) homicide, and 3) abuse (child,
spousal, and elder abuse). Whenever a mental health professional encounters any of these
three types of dangerous pathology (suicide, homicide, or abuse), professional duty to
protect obligations are activated and a proper risk assessment needs to be conducted for
the type of danger involved, such as a suicide risk assessment when the client expresses
suicidal thoughts (i.e., an assessment of prior history, current plan, recent loss, means, etc.),
or a risk assessment for possible spousal abuse when that is the concern.
Since the only cause of severe attachment pathology (i.e., a child rejecting a parent
–
a directional change in a primary motivational system) is child abuse range parenting by
one parent or the other, a proper risk assessment for child abuse needs to be conducted to
the appropriate differential diagnoses for each parent in ALL cases of high-conflict custody
litigation involving attachment pathology displayed by a child.
All mental health professionals have duty to protect obligations, and failure to
conduct a proper risk assessment for the dangerous pathology, and failing to diagnose a
dangerous pathology when present, may represent negligent professional practice and
failure of duty to protect obligations
From Wikipedia Duty to Protect:
“In medical law and medical ethics, the duty to
protect is the responsibility of a mental health professional to protect patients and
others from foreseeable harm.”
Cornell Law School Definition of Negligence:
“Negligence is a failure to behave
with the level of care that someone of ordinary prudence would have exercised
under the same circumstances. The behavior usually consists of actions, but can also
consist of omissions when there is some duty to act.”
The differential diagnosis surrounding court involved custody conflict and severe
attachment pathology displayed by the child involves multiple possible dangerous
pathologies that warrant proper assessment and require accurate diagnosis and effective
treatment.
1634–1661.
https://doi.org/10.1037/pspp0000329
14
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
Targeted Parent Abuse Concerns:
The child’s symptoms of rejecting the targeted
parent make an allegation in themselves of abusive-range parenting by the targeted
parent. The symptom-related allegations of abusive maltreatment may also include
expressed allegations made by the child and allied parent that the child is being
malevolently treated in some way by the other parent. The possible dangerous
pathologies involved includes:
•
•
•
•
Child Physical Abuse (DSM-5 V995.54)
Child Sexual Abuse (DSM-5 V995.53)
Child Neglect (DSM-5 V995.52)
Child Psychological Abuse (DSM-5 V995.51)
Allied Parent Abuse Concerns:
The targeted parent is making allegations that the
child’s symptoms are the result of
child psychological abuse by the allied parent
(creating a shared persecutory delusion and FDIA), for the purpose of spousal
psychological abuse of the targeted parent by the allied parent using the child as the
weapon. The possible dangerous pathologies involved are:
•
•
Child Psychological Abuse (DSM-5 V995.51)
Spouse or Partner Abuse, Psychological (DSM-5 V995.82)
In all cases of court involved custody conflict surrounding severe attachment
pathology (a child rejecting a parent; a directional change in the child's attachment bonding
motivations), a proper risk assessment for child abuse needs to be conducted to the
appropriate differential diagnoses for each parent.
Euphemisms for Child Abuse
Using euphemisms of made-up pathology labels for child abuse instead of accurately
identifying and labeling the child abuse (such as using the made-up pathology labels of
“parental
alienation”,
“resist-refuse
dynamic,” and
“parent-child
contact problems”) hides
the child abuse from view, hides the child abuse from the court’s understanding, and
prevents effective intervention for the child abuse.
Using euphemisms of made-up pathology labels instead of applying the established
scientific and professional knowledge of the discipline as the bases for professional
judgments degrades the quality of mental health services provided to children and the
courts. Euphemisms for child abuse should NEVER be used. When there is child abuse,
mental health professionals should
say “child abuse” as
being the pathology.
•
•
•
•
It is not “inappropriate affection” –
it is child sexual abuse.
It is not “overly stern discipline” –
it is child physical abuse.
It is not “lax supervision” –
it is child neglect.
It is not
– “parental alienation”
-
“resist-refuse dynamic” – “parent-child
contact
problems”
- it is child psychological abuse.
15
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
When child abuse is the considered diagnosis, all professionals should use the term
child abuse as the considered diagnosis, and a proper risk assessment should be conducted
to the concerns involved that will return an accurate diagnosis. When possible child abuse
is a considered diagnosis, the returned diagnosis needs to be accurate 100% of the time.
The consequences of misdiagnosing child abuse are too devastating for the child.
Ethical Standards of Practice
Standard 2.04 of the ethics code for the American Psychological Association
requires the application of the established scientific and professional knowledge of the
discipline as the bases for professional judgments.
2.04 Bases for Scientific and Professional Judgments
Psychologists' work is based upon established scientific and professional knowledge
of the discipline.
The established scientific and professional knowledge of the discipline required for
application with court-involved custody conflict is:
•
•
•
•
•
•
•
Attachment pathology - Bowlby & others
Family systems therapy - Minuchin & others
Child abuse and complex trauma
–
van der Kolk & others
Personality disorder pathology
–
Millon & others
Child development
–
Tronick & others
Psychological control
–
Barber & others
DSM-5 & ICD-11 diagnostic systems - American Psychiatric Association, World
Health Organization
Professional Participation in Child Abuse & Spousal Abuse
One of the prominent professional dangers of misdiagnosing a shared persecutory
delusion is that if the mental health professional and/or the court misdiagnoses the
pathology of a shared persecutory delusion and believes the shared delusion as if it was
true, then the mental health professional and/or the court become part of the shared
delusion, they become part of the pathology.
When that pathology is the psychological abuse of the child by the allied parent,
then the mental health professional and/or the court become participants in the parent’s
psychological abuse of the child by validating to the child that the child’s false (delusional)
beliefs are true when they are, in fact, symptoms of an induced persecutory delusion.
Furthermore, when the pathology is also the spousal psychological abuse of the targeted
parent by the allied parent using the child as the weapon, then the mental health
professional and/or the court become participants in the spousal psychological abuse of
the targeted parent because of their misdiagnosis of the pathology in the family.
16
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0298.png
Forensic Custody Evaluations
Forensic custody evaluations are a failed experiment in service delivery to a
vulnerable population. An independent review of forensic custody evaluations by the New
York Blue-Ribbon Commission on Forensic Custody Evaluations (2021)
27
found the
practice to be highly problematic, leading them to vote 11-to-9 in favor of entirely
eliminating the practice of forensic custody evaluations in the New York family courts.
From NY Blue Ribbon Commission:
“Ultimately, the Commission members agree
that some New York judges order forensic evaluations too frequently and often place
undue reliance upon them. Judges order forensic evaluations to provide relevant
information regarding the “best interest of the child(ren),” and some go far beyond
an assessment of whether either party has a mental health condition that has
affected their parental behavior. In their analysis, evaluators may rely on principles
and methodologies of dubious validity. In some custody cases, because of lack of
evidence or the inability of parties to pay for expensive challenges of an evaluation,
defective reports can thus escape meaningful scrutiny and are often accepted by the
court, with potentially disastrous
consequences for the parents and children… As it
currently exists, the process is fraught with bias, inequity, and a statewide lack of
standards, and allows for discrimination and violations of due process.”
From NY Blue Ribbon Commission:
“By an 11-9
margin, a majority of Commission
members favor elimination of forensic custody evaluations entirely, arguing that
these reports are biased and harmful to children and lack scientific or legal value. At
worst, evaluations can be dangerous, particularly in situations of domestic violence
or child abuse
–
there have been several cases of children in New York who were
murdered by a parent who received custody following an evaluation. These members
reached the conclusion that the practice is beyond reform and that no amount of
training for courts, forensic evaluators and/or other court personnel will successfully
fix the bias, inequity and conflict of interest issues that exist within the system.”
A Discussion of the NY Blue-Ribbon Commission Report on Forensic Custody
Evaluations is provided by two of the Commissioners on YouTube:
•
https://empirejustice.org/training_post/a-discussion-of-the-governors-blue-
ribbon-commission-report-on-forensic-cuhstody-evaluations/
The practice of forensic custody evaluations was an experimental approach to
service delivery without any history or foundation in any aspect of healthcare service
delivery, and their experimental assessment approach failed completely. Forensic custody
evaluations “lack scientific or legal value,” they produce “defective reports” with
27
The Report of the New York Blue Ribbon Commission on Forensic Custody Evaluations:
https://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=&cad=rja&uact=8
&ved=2ahUKEwjqoIfZ8ZmBAxUnAjQIHf-
TDlUQFnoECBoQAQ&url=https%3A%2F%2Fopdv.ny.gov%2Fblue-ribbon-commission-
forensic-custody-evaluations&usg=AOvVaw1Y_JEEyH4zlHjdm9i-xw9t&opi=89978449
17
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0299.png
“potentially disastrous consequences for parents and children,”
and forensic custody
evaluations
can be “harmful to children” and even “dangerous” in cases of child abuse or
spousal abuse (NY Blue-Ribbon Commission, 2021).
Based on the recommendations of the NY Blue Ribbon Commission on Forensic
Custody Evaluations, the practice should be eliminated entirely and clinical psychology
(diagnosis and treatment) needs to return to court-involved custody conflict. In clinical
psychology, and throughout healthcare, diagnosis guides treatment (the treatment for
cancer is different than the treatment for diabetes). Any diagnosis returned into the legal
system will be a disputed diagnosis due to the adversarial nature of the legal system and
the nature of the pathology involved. The appellate system for a disputed diagnosis in
healthcare is second opinion. The National Academy of Sciences (2015)
28
describes the role
of second opinion consultation in improving diagnoses in healthcare.
From National Academy of Sciences Improving Diagnosis:
“Clinicians
may refer
to or consult with other clinicians (formally or informally) to seek additional
expertise about a patient’s health problem. The consult may help to confirm or
reject the working diagnosis or may provide information on potential treatment
options. If a patient’s health problem is outside a clinician’s area of expertise, he or
she can refer the patient to a clinician who holds more suitable expertise. Clinicians
can also recommend that the patient seek a second opinion from another clinician
to verify their impressions of an uncertain diagnosis or if they believe that this
would be helpful to the patient.”
Since a disputed diagnosis is anticipated for all child custody cases, second opinion
(and even third opinion) through telehealth participation in the clinical diagnostic
assessment should be allowed to each litigant to ensure that the concerns and rights of
each litigant are adequately addressed, and to ensure that the courts and children receive
the highest caliber of professional services.
Improving Diagnosis in Healthcare
(2015). National Academies of Sciences, Engineering,
and Medicine; Institute of Medicine;
28
https://www.nap.edu/catalog/21794/improving-diagnosis-in-health-
care?fbclid=IwAR2ht8JZQGHLWElqlBjwqPqx6qtmgc9JYpI8mSRUJaLZFdzljAubk2MkOAI
18
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0300.png
-- AKT 901951 -- BILAG 3 -- [ Handout2_2773_0805081445 ] --
Diagostic Questions to be Answered by Mental Health Assessment
Surrounding Child Custody Conflict
C.A. Childress, Psy.D.
A child rejecting a parent is an attachment pathology, i.e., a problem in the love and
bonding system of the brain. The only cause of severe attachment pathology (i.e., a child
rejecting a parent) is child abuse range parenting by one parent or the other, either it is an
authentic child attachment pathology caused by the abusive maltreatment of the targeted
parent, or it is a false (factitious) attachment pathology imposed on the child by the allied
parent for secondary gain to that parent.
The diagnostic question to be answered is which parent is abusing the child
–
which
parent is causing the child’s severe attachment
pathology? In all cases of court-involved
custody conflict involving severe attachment pathology displayed by the child (i.e., a child
rejecting a parent; a directional change in a primary motivational system), professional
duty to protect obligations are active and a proper risk assessment for child abuse needs to
be conducted to the appropriate differential diagnoses for each parent.
•
•
Child Abuse by Targeted Parent:
Either the targeted parent is abusing the child in
some way, thereby creating the child’s attachment pathology toward that parent,
Child Abuse by Allied Parent:
Or the allied parent is psychologically abusing the
child (DSM-5 V995,51 Child Psychological Abuse) by creating a shared (induced)
persecutory delusion and false (factitious) attachment pathology in the child for
secondary gain to the allied parent of manipulating the court’s decisions regarding
child custody, and to meet the parent’s own emotional and psychological needs.
Risk Assessment
There are three dangerous pathologies, suicide, homicide, or abuse (child, spousal,
or elder abuse). All mental health professionals have duty to protect obligations which
become active whenever there is a concern for any dangerous pathology (suicide,
homicide, abuse) and they must either conduct a proper risk assessment for the danger
involved, or ensure that a proper risk assessment is conducted for the danger of concern.
The type of risk assessment depends on the type of danger involved, such as a suicide risk
assessment when the client expresses suicidal thoughts (i.e., an assessment of prior history,
current plan, recent loss, means, etc.), or a risk assessment for possible spousal abuse when
that is the concern.
Clinical Differential 1: Child Abuse by the Targeted Parent
The first Rule-Out (R/O)
1
diagnosis for a child rejecting the targeted parent (i.e., a
child seeking to flee a parent) is possible child abuse by the that parent. A proper risk
assessment for the possible child abuse concerns involved should be conducted, and if
A Rule-Out (R/O) diagnosis means a considered diagnostic possibility needing further
assessment for ruling-in or ruling-out the diagnosis.
1
1
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
abusive range parenting is identified for the targeted parent then the type of abuse should
be diagnosed.
Targeted Parent Abusive:
Is the targeted parent in the family
abusing the child in some way, thereby creating the child’s
attachment pathology toward that parent?
If yes, identify the DSM-5 Child Abuse diagnosis involved:
•
•
•
•
Child Physical Abuse (V995.54)
Child Sexual Abuse (V995.53)
Child Neglect (V995.52)
Child Psychological Abuse (V995.51)
yes
yes
yes
yes
no
no
no
no
yes
no
Clinical Differential 2: Child Psychological Abuse by the Allied Parent
If the abuse allegations toward the targeted parent are either 1) not credible by
assessment, or 2) are contradicted by the outcome findings from a Child Protective Services
investigation which does not find the abuse allegations against the targeted parent to be
supported (i.e., child abuse by the targeted parent is ruled-out), then the differential
diagnosis for the child’s
displayed attachment pathology becomes the distorted and
psychologically abusive range parenting of the allied parent, who is creating a shared
(induced) persecutory delusion and false (factitious) attachment pathology in the child for
secondary gain to the parent.
If child abuse by the targeted parent is ruled out from a proper risk assessment,
then the following DSM-5 diagnoses relative to the allied parent are of concern and should
receive a proper risk assessment from the involved mental health professionals:
Allied Parent Abusive:
Is the allied parent in the family
psychologically abusing the child (DSM-5 V995.51 Child
Psychological Abuse) by creating a shared (induced) persecutory
delusion and false (factitious) attachment pathology in the child
for the secondary gain to the allied parent?
•
Persecutory Delusion (shared):
Does the allied have a
persecutory delusion surrounding the other parent, and does
the child share this persecutory belief (a fixed and false belief
that the child is being malevolently treated in some way)?
yes
no
yes
no
•
Factitious Attachment Pathology:
Does the child have a false
yes
(factitious) attachment pathology imposed on the child by the
pathogenic parenting of the allied parent (DSM-5 300.19
Factitious Disorder Imposed on Another)?
yes
Spousal Psychological Abuse:
Is the allied parent in the
family using the child’s induced pathology as a weapon of
spousal emotional and psychological abuse of the other parent
(DSM-5 V995.82 Spouse or Partner Abuse, Psychological)?
2
no
•
no
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
The American Psychiatric Association provides the definition of a persecutory
delusion and indicates that a shared (induced) delusion can occur especially in family
situations in which the parent is the primary case and the children adopt the parent’s
delusional beliefs to varying degrees.
From the APA:
“Persecutory
Type: delusions that the person (or someone to whom
the person is close) is being malevolently treated in some way.” (American
Psychiatric Association, 2000)
From the APA:
“Shared
Psychotic Disorder can occur in larger number of
individuals, especially in family situations in which the parent is the primary case
and the children, sometimes to varying degrees, adopt
the parent’s delusional
beliefs.”
(American Psychiatric Association, 2000)
Family Systems Pathology
The family systems pathology of concern surrounding high-conflict custody litigation
is the possible
triangulation
of the child into the spousal conflict through a
cross-
generational coalition
with the allied parent against the targeted parent, resulting in an
emotional cutoff
in the child's attachment bond to the targeted parent. Based on the clinical
concerns surrounding court-involved custody conflict, the following diagnostic questions
regarding possible family systems pathology need to be answered by the involved mental
health professionals:
Family Systems Pathology of Concern:
•
•
Triangulation:
Is the child being triangulated into the
spousal conflict surrounding the divorce?
Cross-generational Coalition:
Is there a cross-
generational coalition of the child with the allied parent
against the targeted parent in the family?
Emotional Cutoff:
Is there an emotional cutoff between
the child and the targeted parent in the family (a full
breech to the parent-child bond)?
Inverted Hierarchy:
Is there an inverted hierarchy in the
family? (Does the child judge the parent’s adequacy as if
the parent was the child and the child was the parent?)
Enmeshment:
Do the allied parent and child have an
enmeshed relationship?
yes
no
yes
no
•
yes
no
•
yes
no
•
yes
no
3
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0303.png
-- AKT 901951 -- BILAG 4 -- [ Handout3_2773_0805082222 ] --
Symptom Documentation Instruments
•
Diagnostic Checklist for Pathogenic Parenting
Used to document the child's symptoms in three domains,
1) Attachment pathology toward a normal-range parent
2) Child protest behavior as being either high-anger (2A) or high-anxiety
(2B) displays; operationally defined as the presence of five narcissistic
personality traits displayed by the child, and/or severe anxiety symptoms
that meet DSM 5 criteria for a specific phobia, but of the unrealistic type a
mother phobia or a father phobia,
3) A persecutory delusion displayed by the child.
12 Associated Clinical Signs
Greenham, Childress, & Pruter
(2023/ResearchGate).
Dark Personalities and
Delusions III: Identifying Pathogenic Parenting.
American Psychological Association
Dark Personalities and Induced
Delusional Disorder: A Crisis in Family and Domestic Violence Courts.
Greenham, M., Childress, C.A. & Pruter, D. Poster presentation at the APA
National Convention, Division 37 Society for Child and Family Policy and
Practice, Seattle, WA 8/9/24
•
Parenting Practices Rating Scale
Used to document the
clinician’s judgment of
parenting practices of the targeted
parent as normal range (Levels 3 & 4) or abusive range (Levels 1 & 2) for clarity and
for symptom 1 of the Diagnostic Checklist for Pathogenic Parenting (i.e., a “normal-
range parent”).
•
Parent-Child Relationship Rating Scale
The recommended outcome measure for attachment pathology in the family courts
of daily ratings by the targeted parent on three parent-child relationship qualities,
1) Affection (attachment networks), 2) Cooperation (emotional regulation
networks), and 3) Social Involvement (mood and arousal).
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
Diagnostic Checklist for Pathogenic Parenting: Extended Version
C.A. Childress, Psy.D. (2015)
All three of the diagnostic indicators must be present (either 2a OR 2b) for a clinical diagnosis of
pathogenic parenting and Child Psychological Abuse (DSM-5 V995.51. Sub-threshold clinical presentations
can be further evaluated using a
“Response to Intervention”
trial.
1. Attachment System Suppression
Present
☐
Sub-
threshold
☐
Absent
☐
The
child’s
symptoms evidence a selective and targeted suppression of the
normal-range
functioning of the child’s attachment bonding
motivations
toward one parent, the targeted-rejected parent, in which the child seeks
to terminate a relationship with this parent (i.e., a child-initiated cutoff in
the child’s relationship with a normal-
range and affectionally available
parent).
Secondary Criterion:
Normal-Range Parenting:
yes no
The parenting practices of the targeted-rejected parent are assessed to be broadly
☐ ☐
normal-range, with due consideration given to the wide spectrum of acceptable
parenting that is typically displayed in normal-range families.
Normal-range parenting includes the legitimate exercise of parental prerogatives in
establishing desired family values through parental expectations for desired child
behavior and normal-range discipline practices
.
2(a). Personality Disorder Traits
Present
☐
Sub-
threshold
☐
Absent
The
child’s
symptoms evidence all five of the following narcissistic
☐
personality disorder features displayed toward the targeted-rejected parent.
Sub-Criterion Met
yes no
☐
☐
Grandiosity:
The child displays a grandiose perception of occupying an
inappropriately elevated status in the family hierarchy that is above the targeted-
rejected parent from which the child feels empowered to sit in judgment of the
targeted-rejected parent as both a parent and as a person.
emotional pain being inflicted on the targeted-rejected parent by the
child’s
hostilityand
rejection of this parent.
child expects that his or her desires will be met by the targeted-rejected parent tothe
child’s satisfaction, and if the rejected parent fails to meet the child’s entitled
expectations
to the child’s satisfaction then the child feels entitled to enact a
retaliatory punishment on
the rejected parent for
the child’s
judgment of parental failures
and contemptuous disdain for the targeted-rejected parent.
☐
☐
Absence of Empathy:
The child displays a complete absence of empathy for the
☐
☐
Entitlement:
The child displays an over-empowered sense of entitlement in which the
☐
☐
☐
Haughty and Arrogant Attitude:
The child displays an attitude of haughty arrogance
☐
Splitting:
The child evidences polarized extremes of attitude toward the parents, in which
the supposedly “favored” parent is idealized as the all-good
and nurturing parent while the
rejected parent is entirely devalued as the all-bad and entirely inadequate parent.
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0305.png
2(b). Phobic Anxiety Toward a Parent
Present
☐
Sub-
Absent
The child’s symptoms evidence an extreme and excessive anxiety
toward
threshold
the targeted-rejected parent that meets the following DSM-5diagnostic
criteria for a specific phobia:
☐
☐
Criterion Met
yes no
☐ ☐
Persistent Unwarranted Fear:
The child displays a persistent and unwarranted fearof
the targeted-rejected parent that is cued either by the presence of the targeted parent or
in anticipation of being in the presence of the targeted parent
Severe Anxiety Response:
The presence of the targeted-rejected parent almost
invariably provokes an anxiety response which can reach the levels of a situationally
provoked panic attack.
Avoidance of Parent:
The child seeks to avoid exposure to the targeted parent due to
the situationally provoked anxiety or else endures the presence of the targeted parent
with great distress.
☐
☐
☐
☐
3. Fixed False Belief
The child’s symptoms display an
intransigently held, fixed and false belief
Sub-
Present threshold Absent
maintained despite contrary evidence (a delusion) regarding the
child’s
supposed “victimization” by the normal-range
parenting of the targeted-
☐
☐
☐
rejected parent (an encapsulated persecutory delusion). The
child’s beliefs
carry the implication that the normal-range parenting ofthe targeted-rejected
parent are somehow “abusive” toward the child.
The parenting practices of
the targeted-rejected parent are assessed to be broadly normal-range.
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0306.png
Checklist of Associated Clinical Signs (ACS)
not
evident
evident
ACS 1: Use of the Word
“Forced”
☐
☐
☐
☐
ACS 2: Enhancing Child Empowerment to Reject the Other Parent
evident
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
not
evident
☐
☐
☐
“Child
should decide on
visitation”
“Listen
to the
child”
Advocating for child testimony
ACS 3: The Exclusion Demand
ACS 4: Parental Replacement
ACS 5: The Unforgivable Event
ACS 6: Liar
– “Fake”
ACS 7: Themes for Rejection
evident
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
not
evident
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
Too Controlling
Anger management
Targeted parent
doesn’t
apologize or take
responsibility
New romantic relationship neglects the child
Prior neglect of the child by the parent
Vague personhood of the targeted parent
Non-forgivable grudge
Not feeding the child
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
☐
ACS 8: Unwarranted Use of the Word
“Abuse”
ACS 9: Excessive Texting, Phone Calls, and Emails
ACS 10: Role-Reversal Use of the Child
(“It’s not
me,
it’s
the child
who…”)
ACS 11: Targeted Parent
“Deserves”
to be Rejected
ACS 12: Allied Parent Disregards Court Orders and Court Authority
not
evident
evident
Child disregard of court orders for custody
☐
☐
Child runaway behavior from the targeted parent
☐
☐
4
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0307.png
Parenting Practices Rating Scale
C.A Childress, Psy.D. (2016)
Name of Parent:
Date:
Indicate all that apply. Do not indicate child abuse is present unless allegations have been
confirmed. In cases of abuse allegations that have neither been confirmed nor disconfirmed, or
that are unfounded, use Allegation subheading rating not Category rating.
Level 1: Child Abuse
1. Sexual Abuse
As defined by legal statute.
Allegation: Neither confirmed nor disconfirmed
Allegation: Unfounded
2. Physical Abuse
Hitting the child with a closed fist; striking the child with an open hand or a closed fist
around the head or shoulders; striking the child with sufficient force to leave bruises;
striking the child with any instrument (weapon) such as kitchen utensils, paddles, straps,
belts, or cords.
Allegation: Neither confirmed nor disconfirmed
Allegation: Unfounded
3. Emotional Abuse
Frequent verbal degradation of the child as a person in a hostile and demeaning tone;
frequent humiliation of the child.
Allegation: Neither confirmed nor disconfirmed
Allegation: Unfounded
4. Psychological Abuse
Pathogenic parenting that creates significant psychological or developmental pathology in
the child in order to meet the emotional and psychological needs of the parent, including a
role-reversal
use of the child as a regulatory object for the parent’s emotional and
psychological needs.
Allegation: Neither confirmed nor disconfirmed
Allegation: Unfounded
5. Neglect
Failure to provide for the child’s basic needs for food, shelter, safety, and general care.
Allegation: Neither confirmed nor disconfirmed
Allegation: Unfounded
6. Domestic Violence Exposure
Repeated traumatic exposure of the child to one parent’s violent physical assaults toward
the other parent or to the repeated emotional degradation (emotional abuse) of the other
parent.
Allegation: Neither confirmed nor disconfirmed
Allegation: Unfounded
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
Level 2: Severely Problematic Parenting
7.
Overly Strict Discipline
Parental discipline practices that are excessively harsh and over-controlling, such as inflicting severe physical
discomfort on the child through the use of stress postures, using shaming techniques, or confining the child in
an enclosed area for excessively long periods (room time-outs are not overly strict discipline).
8.
Overly Hostile Parenting
Frequent displays (more days than not) of excessive parental anger (6 or above on a 10-point scale).
Repeated failure to provide parental supervision and/or age-appropriate
limits on the child’s behavior and
activities; parental major depression or substance abuse problems.
9.
Overly Disengaged Parenting
10.
Overly Involved-Intrusive Parenting
Enmeshed, over-intrusive, and/or over-anxious parenting that violates the psychological self-integrity of the
child; role-reversal
use of the child as a regulatory object for the parent’s anxiety or narcissistic needs.
11.
Family Context of High Inter-Spousal Conflict
Repeated exposure of the child to high inter-spousal conflict that includes excessive displays of inter-spousal
anger.
Level 3: Problematic Parenting
12.
Harsh Discipline
Excessive use of strict discipline practices in the context of limited displays of parental affection; limited use of
parental praise, encouragement, and expressions of appreciation.
13.
High-Anger Parenting
Chronic parental irritability and anger and minimal expressions of parental affection.
14.
Uninvolved Parenting
Disinterested lack of involvement with the child; emotionally disengaged parenting; parental depression.
15.
Anxious or Over-Involved Parenting
Intrusive parenting that does not respect interpersonal boundaries.
16.
Overwhelmed Parenting
The parent is overwhelmed by the degree of child emotional-behavioral problems and cannot develop an
effective response to the child’s emotional-behavioral
issues.
17.
Family Context of Elevated Inter-Spousal Conflict
Chronic child exposure to moderate-level inter-spousal conflict and anger or intermittent explosive episodes of
highly angry inter-spousal conflict (intermittent spousal conflicts involving moderate anger that are
successfully resolved are normal-range and are not elevated inter-spousal conflict).
Level 4: Positive Parenting
18.
Affectionate Involvement
–
Structured Spectrum
Parenting includes frequent displays of parental affection and
clearly structured
rules and expectations for the
child’s behavior. Appropriate discipline follows from clearly defined and appropriate rules.
19.
Affectionate Involvement
–
Dialogue Spectrum
Parenting includes frequent displays of parental affection and
flexibly negotiated
rules and expectations for
the child’s behavior. Parenting emphasizes dialogue, negotiation, and flexibility.
20.
Affectionate Involvement
–
Balanced
Parenting includes frequent displays of parental affection and parenting effectively balances structured
discipline with flexible parent-child dialogue.
6
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0309.png
Permissive to Authoritarian Dimension Rating:
0
10
20
Permissive Parenting
Abusive Neglect:
Extremely disengaged
and neglectful parenting
30
40
50
60
70
Flexible Dialogue
Structured Discipline
Spectrum
Spectrum
Balanced Parenting
Normal Range Parenting
→
80
90
100
Authoritarian
Parenting
Hostile Abuse:
Extremely hostile
abusive parenting
Capacity for Authentic Empathy Rating:
1
Rigidly self-
absorbed
perspective;
unable to de-
center;
absence of
empathy
2
Tends to be
rigidly self-
absorbed;
difficulty in de-
centering and
taking the
perspective of
others
3
Self-reflective; able
to de-center from
personal
perspective to take
the perspectives of
others
Narcissistic Spectrum
Developmentally Healthy
Range Empathy
4
Tends to be
over-involved;
diffusion of
psychological
boundaries
between self-
experience and
child’s
experience
5
Enmeshed loss of
psychological
boundaries;
projective
identification of
self-experience
onto the child
Borderline Spectrum
Parental Issues of Clinical Concern (CC)
CC 1: Parental schizophrenia spectrum issues
Stabilized on medication?
Yes
No
Variable
CC 2: Parental bipolar spectrum issues
Stabilized on medication?
Yes
No
Variable
CC 3: Parental major depression spectrum issues (including suicidality)
Stabilized by treatment?
Yes
No
Variable
CC 4: Parental substance abuse issues
Treated and in remission (1 yr)?
Yes
No
Variable
CC 5: Parental narcissistic or borderline personality disorder traits
In treatment?
Yes
No
Variable
CC 6: Parental history of trauma
Treated or in treatment?
Yes
No
Variable
7
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0310.png
Parent-Child Relationship Rating Scale
Childress, C.A. (2015)
Date:
Child’s Name:
Parent’s Name:
1.
Child Attitude: Hostile to Pleasant
1
Openly hostile,
mean, rude,
disrespectful
comments
2
3
4
5
Attitude is generally
respectful. No openly hostile,
mean, rude, or disrespectful
comments. Child accepts
displays of affection
6
7
Positive, warm,
affectionate attitude.
Child volunteers
displays of affection.
2.
Child Cooperation: Behavioral Defiance to Cooperation
1
2
Openly defiant of
parental directives.
3
4
5
May complain and argue
but is behaviorally
compliant with parental
directives within 2-3
additional prompts
6
7
Cooperative. Minimal
to no argument.
3.
Child Sociability: Withdrawn to Social
1
2
Withdrawn, sullen,
non-communicative.
Offers only one-
word responses to
questions
3
4
5
Is generally responsive to
questions, offering
elaborated responses. May
become withdrawn when
upset or angry.
6
7
Smiles easily and fairly
often. Volunteers self-
disclosures of personal
experiences.
4.
Parenting Style: Permissive to Structured
1
2
Very lax and
permissive. Little to
no structure or
discipline provided
3
4
5
Blend of behavioral
expectations and discipline
with negotiation and
compromise
6
7
Highly structured, rule
oriented, expectations
for compliance and
firm discipline.
8
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0311.png
-- AKT 901951 -- BILAG 5 -- [ PresentationPDF_2773_0802042953 ] --
APA Convention Seattle
8/10/24
C.A. Childress, Psy.D.
Consulting Practice in the Family Courts
A Contingent Visitation Schedule
for Child Custody Conflict
How to Use and Administer a
Contingent Visitation Schedule in
the Family Courts
Craig Childress, Psy.D.
Clinical Psychologist, CA PSY 18857
www.drcachildress–consulting.com
[email protected]
1
2
Contingent Visitation Schedule
3
4
The Contingent Visitation Schedule is a standard
behavior program – using principles from
Strategic family systems therapy.
Behavior Program
Target Behaviors
•
Affection – Cooperation – Social Involvement
•
Daily ratings on a 7-point Likert Scale
Definitions
•
Successful Day: 4 (3) or higher on all three ratings
•
Successful Week: 5 Successful Days in a 7-day period
The Contingent Visitation Schedule is a
Strategic family systems intervention
altering how the symptom confers power.
Secondary Gain for Creating Child Pathology:
•
Manipulating the court’s decisions regarding custody.
•
Spousal psychological abuse of the targeted parent
using the child’s induced pathology as the weapon.
•
To meet the pathological allied parent’s own
emotional and psychological needs.
5
6
1
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0312.png
APA Convention Seattle
8/10/24
C.A. Childress, Psy.D.
The booklet describes the structure.
The booklet is not necessary if you understand
standard behavior programs.
The booklet allows parent-litigants to
reference a particular structured
intervention in their Requests for Orders.
The courts establish the custody schedule.
Today’s seminar will provide all the information you need
to set up and administer a Contingent Visitation Schedule.
The schedule will then flex based on child symptoms.
The court must authorize the flexing of the custody
schedule contingent on the child’s symptoms.
The court must understand what it is authorizing.
7
8
When the court authorizes a Contingent
Visitation Schedule, an organizing family
therapist will be needed to run it.
•
Receive daily ratings from the parent and record the
numbers in an Excel file.
•
Monitor the fidelity of ratings during weekly parent-
child family therapy sessions.
•
Implement program contingencies based on defined
criteria when child symptoms rise.
Diagnosis Guides Treatment
9
10
In the absence of child abuse, parents have the right to
parent according to their cultural values, their personal
values, and their religious values.
In the absence of child abuse, each parent should have
as much time and involvement with the child as possible.
In the absence of child abuse, to restrict either parents
time and involvement with the child would damage the
child's attachment bond to that parent, thereby harming
the child and harming that parent.
Is there child abuse?
11
12
2
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0313.png
APA Convention Seattle
8/10/24
C.A. Childress, Psy.D.
DSM-5 Differential Diagnosis:
Targeted Parent Abusive:
•
Child Physical Abuse?
DSM-5 V995.54
•
Child Sexual Abuse?
DSM-5 V995.53
•
Child Neglect?
DSM-5 V995.52
•
Child Psychological Abuse?
DSM-5 V995.51
Allied Parent Abusive:
•
297.1 Delusional Disorder
(shared); persecutory type
•
300.19 FDIA (factitious
attachment pathology)
•
V995.51 Child Psychological
Abuse
•
R/O V995.82 Spouse or
Partner Abuse, Psychological
The patient should NEVER have to explain the
pathology to the doctor.
Parents in the family courts are explaining the
pathology to the doctors.
13
14
If you need to be educated about what the pathology is,
you are not currently competent with that pathology by
demonstrated need to be educated about the pathology.
(Standards 2.01, 2.04, 1.04, 1.05)
The purpose of today’s talk is not to educate you about
the pathology – you should already know.
The purpose of today’s talk it to educate you about a
treatment solution to the pathology in the family courts.
15
16
DSM-5 Differential Diagnosis:
Targeted Parent Abusive:
•
Child Physical Abuse?
DSM-5 V995.54
Allied Parent Abusive:
•
297.1 Delusional Disorder
(shared); persecutory type
•
300.19 FDIA (factitious
attachment pathology)
•
V995.51 Child Psychological
Abuse
•
R/O V995.82 Spouse or
Partner Abuse, Psychological
Diagnosis guides treatment.
•
Child Sexual Abuse?
DSM-5 V995.53
•
Child Neglect?
DSM-5 V995.52
•
Child Psychological Abuse?
DSM-5 V995.51
17
18
3
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0314.png
APA Convention Seattle
8/10/24
C.A. Childress, Psy.D.
DSM-5 Differential Diagnosis:
Targeted Parent Abusive:
•
Child Physical Abuse?
DSM-5 V995.54
•
Child Sexual Abuse?
DSM-5 V995.53
•
Child Neglect?
DSM-5 V995.52
•
Child Psychological Abuse?
DSM-5 V995.51
Allied Parent Abusive:
•
297.1 Delusional Disorder
(shared); persecutory type
•
300.19 FDIA (factitious
attachment pathology)
•
V995.51 Child Psychological
Abuse
•
R/O V995.82 Spouse or
Partner Abuse, Psychological
Diagnosis Guides Treatment
FDIA:
A Contingent Visitation Schedule is the treatment
for a Factitious Disorder Imposed on Another – a false
attachment pathology imposed on the child for
secondary gain to the pathological parent.
Not FDIA:
A Contingent Visitation Schedule is
NOT
the
treatment for authentic attachment pathology caused
by abusive-range parenting by the targeted parent.
19
20
ICD-11 Diagnosis 6D51 FDIA
Factitious disorder imposed on another is characterised by
feigning, falsifying, or
inducing
medical,
psychological,
or
behavioural signs and symptoms
or injury in another
person,
most commonly a child dependent,
associated with
identified deception.
ICD-11 Diagnosis 6D51 FDIA
The individual
seeks treatment
for the other person or
otherwise
presents him or her as
ill,
injured,
or impaired
based on the feigned, falsified, or
induced signs,
symptoms,
or injuries.
21
22
Diagnosis Guides Treatment
Allied Parent Abusive:
•
297.1 Delusional Disorder
(shared); persecutory type
•
300.19 FDIA (factitious
attachment pathology)
•
V995.51 Child Psychological
Abuse
•
R/O V995.82 Spouse or
Partner Abuse, Psychological
Diagnosis Guides Treatment
Targeted Parent Abusive:
•
Child Physical Abuse
DSM-5 V995.54
•
Child Sexual Abuse
DSM-5 V995.53
•
Child Neglect
DSM-5 V995.52
•
Child Psychological Abuse
DSM-5 V995.51
23
24
4
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0315.png
APA Convention Seattle
8/10/24
C.A. Childress, Psy.D.
Two Integrated Models
Behavior Therapy
•
Functional Behavioral Analysis (FBA)
•
Identify the function served by the behavior
•
Make the behavior ineffective, irrelevant, or
inefficient in serving the function
Strategic Family Therapy
•
Cloe Madanes & Jay Haley
•
Symptom confers power
•
Develop a
prescriptive intervention
that alters how
the symptom confers power
What is your diagnosis?
25
26
A Contingent Visitation Schedule is a behavioral and
Strategic family systems intervention (a
prescriptive
intervention) that alters how the symptom confers power
within the family.
Functional Behavioral Analysis
Contingent Visitation Schedule
27
28
Applied Behavioral Analysis
Behavior Program
The Contingent Visitation Schedule establishes clear
structure for initiating its various phases based on the
child’s symptoms – ratings on the outcome measure.
Daily ratings of the child on three items (7-point Likert)
•
Affection – attachment networks
•
Cooperation – emotional regulation networks
•
Social Involvement – mood and arousal
Antecedent
Behavior
Consequence
Function
Antecedent
Behavior
Consequence
Functional Behavioral Analysis
Make the behavior ineffective, inefficient, or irrelevant in
meeting the function of the behavior – i.e., the function of
meeting the allied parent’s own psychological needs.
29
30
5
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0316.png
APA Convention Seattle
8/10/24
C.A. Childress, Psy.D.
Function: Functional Behavioral Analysis
The child’s symptom (rejecting a parent) serves the
function
of providing rewards (secondary gain) to the allied parent of
manipulating the court’s decisions regarding custody and
satisfying the revenge motivations of the allied parent.
Power: Strategic Family Therapy
The child’s symptom (rejecting a parent) confers
power
to
the allied parent regarding custody and gratifying spousal
revenge motivations.
Strategic Family Systems
Contingent Visitation Schedule
31
32
Family Systems
The child is being “triangulated” into the spousal conflict
through a “cross-generational
coalition”
with the allied
parent against the targeted parent, resulting in an “emotional
cutoff”
in the child’s attachment bond to the targeted parent.
33
34
Strategic Family Systems
The Contingent Visitation Schedule alters how the child’s
symptom (rejecting a parent)
confers power
in the family.
•
When the child’s symptoms increase (based on the
outcome measure), the time with the allied-
pathological parent goes DOWN and the time with the
normal-range targeted parent goes UP.
•
When the child is non-symptomatic (normal-range
based on the outcome measure) then the court-
ordered custody schedule is in place (assumed 50-50)
The narcissistic-borderline-dark personality allied parent
creates a false (factitious) attachment pathology in the
child for secondary gain to the parent.
P
P
c
35
36
6
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0317.png
APA Convention Seattle
8/10/24
C.A. Childress, Psy.D.
Unless the motivation of the pathological parent to create
pathology in the child is effectively removed, we will
always be fighting to protect the child against the
manipulative negative influence of a pathological parent.
Once we remove the pathological parent’s motivation to
create false pathology in the child (the secondary gain),
then the child is out of the middle and no longer needs
active protection.
P
P
c
P
c
P
37
38
A Contingent Visitation Schedule (based on the presence
or absence of symptoms) is designed to remove the
pathological parent’s motivation to create pathology in
the child – their secondary gain.
P
P
c
Program Structure
Contingent Visitation Schedule
39
40
Definitions – Successful Day & Week
Successful Day:
obtaining ratings of 4 or higher on all
three scales, Affection (Aff), Cooperation (Co), and Social
Involvement (SI).
Successful Week:
5 or more Successful Days in a 7-day
period.
Unsuccessful Week:
less than 5 Successful Days in a 7-
day period triggering the Short-Term Contingent
Response
Short-Term Contingent Response
An
Unsuccessful Week
results in a short-term adjustment
to the custody timeshare schedule based on ratings of daily
symptoms:
•
The child remains in the custody care of the normal-
range targeted parent until three consecutive Successful
Days are achieved - at which point the court-ordered
custody schedule resumes (with no make-up days).
41
42
7
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0318.png
APA Convention Seattle
8/10/24
C.A. Childress, Psy.D.
Successful Week
S
U
S
S
U
S
S
Serious Breach Contingent Response
Serious Breach:
the child evidences a serious breach
such as runaway or violent behavior.
Unsuccessful Week
S
U
U
S
S
S
U
S
U
S
S
Long-Term Contingent Response:
the child remains in
the custody care of the normal-range targeted parent
for two weeks, with three consecutive Successful Days
needed to resume court-ordered custody schedule.
short-term contingent response
43
44
Eliminating Secondary Gain:
•
Manipulate court decisions regarding custody
o
No longer rewarded with more custody time and
instead punished with less custody time.
Diagnosis guides treatment.
What is your diagnosis?
•
Spousal psychological abuse of targeted parent
o
Targeted parent gets more time with the child, to the
benefit (not harm) of the targeted parent.
•
Meet allied parent’s psychological needs
o
The “all-wonderful” parent presentation is instead
now labeled an abusive parent, and creating pathology
in the child now leads to ‘abandonment’ instead of
preventing abandonment.
45
46
Outcome Measure
The outcome measure is daily ratings made by the
targeted parent on a 7-point Likert scale for three
relationship features:
Outcome Measure
Contingent Visitation Schedule
•
Affection – (attachment networks)
•
Cooperation – (emotional regulation networks)
•
Social Involvement – (mood & arousal)
47
48
8
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0319.png
APA Convention Seattle
8/10/24
C.A. Childress, Psy.D.
Forensic Custody Evaluations
or
Clinical Diagnostic Assessments
Forensic custody evaluations are a failed experiment in
service delivery to a vulnerable population.
Clinical psychology (treatment not custody) needs to
return to court-involved custody conflict.
49
50
NY Blue-Ribbon Commission
on Forensic Custody Evaluations
From Blue Ribbon Commission:
“By an 11-9 margin, a
majority of Commission members favor elimination of
forensic custody evaluations entirely, arguing that these
reports are biased and
harmful to children
and
lack scientific
or legal value.
At worst, evaluations can be
dangerous,
particularly in situations of domestic violence or child abuse.”
NY Blue-Ribbon Commission
on Forensic Custody Evaluations
From NY Blue Ribbon Commission:
“These members
reached the conclusion that
the practice is beyond reform
and that no amount of training for courts, forensic
evaluators and/or other court personnel will successfully fix
the bias, inequity and
conflict of interest issues
that exist
within the system.”
51
52
Discussion of NY Blue-Ribbon Commission Findings
Diagnostic Assessment with Consultation
Treatment Plan
Court Decisions
telehealth
2
nd
opinion
Litigant 1:
Child abuse by
targeted parent
Litigant 2:
Child abuse by
targeted parent
Clinical Diagnostic Assessment
telehealth
2
nd
opinion
Search:
Discussion of New York Blue-Ribbon Commission Report
on Forensic Custody Evaluations
53
54
9
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0320.png
APA Convention Seattle
8/10/24
C.A. Childress, Psy.D.
Consultation Support for Diagnosis & Treatment:
telehealth
Litigant 1
2
nd
opinion
Court
Diagnostic
Assessment
Treatment
Craig Childress, Psy.D.
Clinical Psychologist, CA PSY 18857
www.drcachildress–consulting.com
[email protected]
Litigant 2
2
nd
opinion
telehealth
55
56
10
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0321.png
-- AKT 902834 -- BILAG 1 --
--
Høringssvar ] --
901915
30
[
[ Høringssvar 871382_ ] --
2024
Høring over udkast til forslag om ændring af forældreansvarsloven
(Styrkelse af barnets ret til begge forældre, herunder barnets bedste ved
samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse, samt forældreansvar for
forældre, der er dømt for gentagen vold i nære relationer)
Foreningen Far
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
www.foreningenfar.dk
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0322.png
2024
Til Social-, Bolig, og Ældreministeriet
København, den 22. august 2024
Vedr.: Høring om barnets ret til begge forældre, herunder barnets bedste ved samværschikane og
forældrefremmedgørelse.
Foreningen Far er enig med Folketingets partier i at barnets ret til begge forældre og forældrenes ansvar for
at skærme barnet mod deres konflikter skal styrkes.
Det er forældrenes pligt at sikre, at barnet ikke gøres til et våben i relationen mellem dem. Derfor skal
samarbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse, i forældreansvarssager i højere grad end i dag
stoppes og i de mest udtalte tilfælde, hvor dette er til barnets bedste, have en konsekvens for den
forælder, der med vedvarende grundløs chikane forhindrer barnets kontakt med den anden forælder.
Foreningen Far konstatere samtidig at det er politikerne, ministeriet og myndighedernes pligt at sikre, at
lovgivning og praksis er forebyggende, ligeværdig og at retssikkerheden er til stede foruden at gældende
konventioner skal overholdes. Der kan kun herved træffes korrekte afgørelser på et sagligt og oplyst
grundlag, som er bedst for barnet og hele familien. Forældreansvarslovens kapitel 3 og 4 skal derfor
nødvendigvis ændres, så fælles forældreskab er udgangspunktet i alle familieformer dvs. delt bopæl og lige
tid skal være lovens udgangspunkt i dagens samfund, når barnets forældre ikke lever sammen.
Familieretshuset skal ændre praksis, så fælles forældreskab med lige tid og saglig dokumentation er
udgangspunktet for alle afgørelser for børn og forældre. Man vil ellers stå med fortsatte problemer og
lovforslaget vil ikke lykkedes. Det kan Foreningen Far med viden og erfaring fra den helt store kontaktflade
til ligeværdige fædre og fædre der har oplevet samarbejdschikane og mistet kontakt konstatere udenfor
enhver tvivl. Moderne lovgivning og praksis, hvor alle er lige for loven og har samme retssikkerhed
forebygger familiekonflikter med børn i midten. Det er her man finder det helt store potentiale for
menneskelige og offentlige besparelser.
Det er nødvendigt politisk og ledelsesmæssigt at erkende at der er sket og sker forskelsbehandling i det
familieretslige system og forældreansvarsloven i forhold til bopæl og samværsforældre. Der er tale om
indirekte forskelsbehandling af børn og fædre jfr. bemærkningernes pkt. 5 som præciserer at flest mødre er
bopælsforældre. Et tal som forholdsvis stort set ikke har ændret sig siden 1980 i takt med at flere fædre er
kommet på banen, hvorfor det ikke handler om forældrenes frie valg, men strukturel forskelsbehandling.
Det er kun ved erkendelse af forskelsbehandlingen som er sket og sker i lovgivningen og praksis muligt at
skabe tillid og respekt samt en succes i det familieretslige system. Det burde være sket for længst.
Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre
Side 1
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0323.png
2024
Samværschikane og forældrefremmedgørelse handler derudover grundlæggende om at et barn kan
begynde på eller afviser en forælder af ikke legitime, reelle eller retmæssige årsager, som følge af
manglende samarbejde, overdrivelser, opfundne hændelser eller ukorrekte påstande.
Man kan tale om mild, mellem og alvorlig grad af samværschikane og forældrefremmedgørelse, som
skyldes manglende empati, vrede, sårede følelser, grænseløshed, samlivsophør eller forældres
barndomsoplevelser og diagnoser.
Forskning
Børneforskere kalder i de mest alvorlige situationer adfærden for tvangsmæssig kontrol eller
forældrefremmedgørelse. Klinisk, retslig og videnskabelig forskning på området er akkumuleret over de
sidste 35 år og der er i dag publiceret over 1000 videnskabelige artikler om emnet og antallet af
empiriske undersøgelser er steget over de seneste år.
Det kan diskuteres hvornår samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse er en sygdom og hvornår der er
tale om adfærd, som skyldes andre forhold hos forældrene. WHO har klassificeret den alvorligere
samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse som "caregiver-child relationship problem" i ICD-11
(QE52.0)
1
. I det amerikanske diagnose- og klassifikationssystem for psykiske forstyrrelser DSM-5 er
forældrefremmedgørelse i dag betegnet under "Parent-biological child conflict (Z62.820)”.
Der er forskningsmæssigt
2
opstillet følgende opmærksomhedspunkter.
1.
2.
3.
4.
5.
Barnet begynder på eller afviser og undgår kontakt med en forælder.
Der har tidligere været en positiv relation mellem barn og forælder.
Der er ikke tale om misbrug, omsorgssvigt eller manglende forældreevne hos forælderen.
Der opleves flere af 17 adfærdstegn hos udøverne.
Der opleves 8 tegn på manifestation af samarbejdschikanen og forældrefremmedgørelsen.
Personer som udøver samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse vil i henhold til forskningen
opleves at bruge flere af disse adfærdstegn.
1
Udøveren taler dårligt om den anden forælder.
Udøveren begrænser barnets kontakt med den anden forælder.
Udøveren forstyrrer barnets kommunikation med den anden forælder.
Udøveren begrænser omtalen af den anden forælder.
Udøveren tilbageholder accept, når barnet viser interesse for den anden forælder.
Udøveren fortæller at den anden forælder ikke elsker barnet.
Udøveren giver barnet det indtryk at barnet må vælge mellem sine forældre.
Udøveren giver barnet det indtryk, at den anden forælder er farlig.
ICD-11 for Mortality and Morbidity Statistics (who.int)
https://www.researchgate.net/publication/357121169_The_Five-
Factor_Model_for_the_Diagnosis_of_Parental_Alienation
2
Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre
Side 2
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0324.png
2024
Udøveren tvinger barnet til at afvise den anden forælder.
Udøveren taler med barnet om voksenemner.
Udøveren beder barnet om at udspionere den anden forælder.
Udøveren beder om at holde på hemmeligheder overfor den anden forælder.
Udøveren henviser til den anden forælder ved deres fornavn.
Udøveren omtaler stedforælder som barnets "mor" eller "far".
Udøveren prøver at få barnets navn ændret for at fjerne tilknytning til den anden forælder.
Udøveren underminerer den anden forælders autoritet.
Udøveren tilbageholder medicinske, sociale eller andre oplysninger fra den anden forælder og
myndighederne.
Foreningen Far understreger at der skal være tale om en tidligere positiv og almindelig relation mellem
barn og forælder. Der er ikke tale om misbrug, omsorgssvigt eller manglende forældreevne hos den udsatte
forælder.
De 8 adfærdstegn hos barnet på manifestation af samarbejdschikane og forældrefremmedgørelsen er
følgende.
Barnet nedværdiger og gentager en kritik af forælderen til rådgivere, børnesagkyndige, advokater
og domstolen.
Barnet bruger svage, useriøse og til tider absurde rationaliseringer for barnets afvisning af
forælderen.
Barnet har manglende ambivalens vedrørende både den begunstigede forælder og den anden
forælder dvs. barnet betragter den ene forælder som god og den anden forælder som dårlig.
Barnet hævder kraftigt, at beslutningen om at afskære den ene forældre er deres alene.
Barnet har fravær af skyldfølelse over den uhøflige, sårende behandling af forælderen.
Barnet støtter den udøvende forælder i forældrenes uenigheder.
Barnet gengiver udøverens fortællinger i form af "lånte scenarier" dvs. fremsætter identiske
beskyldninger mod den afviste forælder.
Barnet afviser forælderen og dennes familie.
Børn der udsættes for samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse er i alvorlig risiko for social udsathed
og ensomhed senere i livet. Barnets oplevelse kan resultere i samme type reaktioner, som ses hos børn
udsat for andre overgreb: stress, tilpasningens problemer, PTSD, angst, psykosociale problemer,
indlæringsvanskeligheder, tilknytningsforstyrrelser samt udadreagerende/ afspændt adfærd. Hertil
kommer senere misbrug af rusmidler, selvskade samt selvmordstanker, som bringes videre ind
i voksenlivet.
De fleste forældre har svært ved at komme overens med samarbejdschikane og fremmedgørelsen. De har
en uforløst sorg som kan have stor betydning i livet. De lider under at være udsat for psykisk vold fra
udøveren. Den alvorligt fremmedgjorte forældre vil ofte opleve depression, angst, PTSD-symptomer, og kan
få selvmordstanker.
Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre
Side 3
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0325.png
2024
Det er bemærkelsesværdigt at politiet i henhold til straffelovens §243 om psykisk vold ikke behandler disse
sager, men bruger megen tid på urigtige påstande. Der er brug for en ordentlig indsats.
Foreningen Far har i en årrække samarbejdet med internationale organisationer og forskere fra ICSP og
PASG-netværket for at sætte fokus på samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse. Vi hilser derfor det
nye lovforslag og nye tiltag velkommen.
Foreningen Far vurderer at over 100.000 børn og forældre har mistet hel eller delvis kontakt til deres børn
uden saglig grund. Mange vil have oplevet mild, mellem eller en alvorlig grad af samarbejdschikane og
forældrefremmedgørelse, men ikke alle. Der er tale om mange og ikke få sager, hvor forældre oplever
samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse såvel som forskelsbehandling
jfr. bemærkninger til
lovforslaget side 9, 26 m.v.
Mistet kontakt mellem barn og forælder kan ligeledes handle om manglende ansvarlighed og vilje til
kontakt af en forælder uden at det er chikane og fremmedgørelse, men derimod en berettiget afvisning af
anden forælder pga. misbrug, vold m.v. Samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse skal ikke forveksles
med sådanne sager. Både rigtige og forkerte sager om samarbejdschikane, forældrefremmedgørelse og
psykisk vold samt forskelsbehandling mod børn og forældre er alvorligt og fortjener anerkendelse.
Foreningen Far har følgende konkrete ting til lovforslaget.
Barnets trivsel i centrum
Samtaler i barnets nærmiljø:
Det er positivt at der gives mulighed for at Familieretshuset kan afholde
børnegrupper og børnesamtaler i barnets nærmiljø samt at placeringen af samtalerne ikke invadere
barnets frirum. Det at det i nogle sager bliver muligt for Familieretshuset at gennemføre overvåget samvær
i barnets nærmiljø er positivt.
Kontaktbevarende samvær:
I forhold til kontaktbevarende samvær er kerneproblemet ledelseskulturen og
standard procedure i Familieretshuset hvorpå man behandler sagerne. Ledelsespraksis er i direkte modstrid
med den politiske intention.
Foreningen Far finder ikke at Familieretshuset praksis omkring kontaktbevarende samvær overholder
gældende konventioner. Der bør i stedet indføres ligeværdigt samvær indtil sagen er belyst, medmindre
meget tungtvejende og dokumenterede forhold i samråd med politiet og øvrige myndigheder taler imod
dette. Foreningen Far anser det for positivt at der at oprettes automatiske ansøgninger om fastsættelse af
kontaktbevarende samvær og anbefaler det samme sker med midlertidige ansøgninger.
I forhold til lovforslagets bemærkninger om en faglig guideline og brugen af børnesagkyndige erklæringer
præciserer Foreningen Far at de retningslinjer og procedure som Familieretshuset har anvendt til dato, ikke
har været i overensstemmelse med almen forskning i børns sundhed og gældende konventioner. Der er
behov for opmærksomhed på fagligheden, kulturen, lovligheden og gennemsigtigheden.
Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre
Side 4
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0326.png
2024
Det som sker i over 50% af de familieretslige sager jfr. Familieretshuset statistik sammenlignet med politiets
statistikker er, at en løs påstand om psykisk vold fra mor sammen med mors advokat, som de ved virker,
fører til månedlang sagsbehandling, hvor far og barn per automatik taber bopæl og ligeværdigt
forældreskab. Det sker selvom far kan være bedst forælder og bedst egnet til at sikre forældresamarbejdet
og kontakt for barnet til begge forældre.
De mange ligeværdige fædre som bliver skilt pga. ønske om ligeværdighed og de børn som har allermest
behov for far tilhører ofte gruppen, hvor urigtige påstande fremsættes for at skjule virkeligheden. Det kan
ofte være mor der ikke ønsker ligeværdighed eller mor kan have diagnoser, en svær barndom eller har
været voldelig mod far og barn – sager som markant er fejlbehandlet af Familieretshuset i direkte modstrid
med det bedste for barnet. Der er ingen kvalitetskontrol.
Ingen har undersøgt og vurderet om der faktuelt er flere voldssager i Familieretshuset i dag, som handler
om mors vold mod far og barn, end fars vold mod mor og barn. I givet fald er der sket alvorlig
fejlbehandling.
Tidsgrænse på 4 måneder:
Det er fint med en tidsgrænse på 4 måneder, men det løser ikke problemet med
kontaktbevarende samvær, som handler om manglende kvalitetssikring, forskelsbehandling, retssikkerhed
og ledelseskulturen i Familieretshuset. Derudover er 4 måneder fortsat for længe at vente for børn og
forældre, da skaden vil være sket før 4 måneder.
Der bør automatisk ske behandling af midlertidigt samvær, hvis kontaktbevarende samvær afvises af
sagsbehandlingsmæssige årsager. Dette skal ske med besked til forældrene, som ofte ikke er klar over de
kan søge om midlertidigt samvær.
Familieretshuset kan og skal som udgangspunkt i dagens samfund og i forhold til forskningen i det bedste
for barnet træffe afgørelser om ligeværdig tid for barnet (3/3, 5/5, 7/7 dage ad gangen) med begge
forældre, medmindre der er saglig grund og dokumentation for andet eller begge forældre er enige om at
det ikke er bedst for barnet. Det skal være lovens udgangspunkt, da det ellers ikke sker og sagerne er
herved afgjort på forhånd. Far og barn taber og spørgsmålet er kun hvor meget og hvor forkert sagen er
behandlet samt hvor omfangsrig forskelsbehandlingen har været. Det er ikke tilladt.
Grundlaget for at benytte ligeværdighed som udgangspunkt er at virkeligheden, forskningen i børns
sundhed og forældreundersøgelser markant dokumenterer, at det er bedst for barnet som helhed i
samfundet. Det er derfor også i dag den hurtigst voksende og mest anvendte familieform for børn og
forældre. Loven er ikke fulgt med tiden.
Lige tid og rettigheder skal være lovens udgangspunkt og ledelsespraksis i det familieretslige system med
individuel og konkret vurdering ved saglige bekymringer og andre ønsker, hvis man skal stoppe
samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse – eller ændre den nuværende forældre adfærd. Det
handler om at belønne god forældreadfærd baseret på at alle er lige for loven.
Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre
Side 5
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0327.png
2024
Familieretshuset har fuldstændig fejlet siden stiftelsen 1. april 2019, hvor man ikke ledelsesmæssigt har
lyttet til utallige advarsler, kritik og undersøgelser, senest med 1200 fædre vist nedenfor. Samtidig med at
statistik og standard procedurer er blevet skjult for offentligheden og aktindsigt af Familieretshuset.
Mest bemærkelsesværdigt er det at en løs og simpel påstand om psykisk vold fra mor, mors advokat eller et
krisecenter, som politiet aldrig vil efterforske, gør at en jurist i Familieretshuset træffer en forkert afgørelse
baseret på køn, da det samme ikke sker for børn og fædre. Det er virkeligheden og en virkelighed der kan
dokumenteres og bekræftes af utallige fædre, som har oplevet praksis i Familieretshuset. De gengiver alle
den samme oplevelse i Familieretshuset uafhængig af hinanden og Foreningen Far lytter til de samme
fortællinger igen og igen. Det er markante mønstre der opleves.
Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre
Side 6
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0328.png
2024
Krisecentre:
Foreningen Far mener det er vigtigt at mennesker som er udsat for vold beskyttes og beskyttes
uafhængigt af køn og ligeværdigt. Skal det ske er man nødt til at kigge på krisecentrenes udøvende og
dømmende magt for at forhindre chikane og misbrug af det familieretslige system. Det selvom
krisecentersagerne er et mindre problem end urigtige psykisk vold påstande.
Det at krisecentrene på egen vis vurderer om der er tale om psykisk vold eller andre former for vold og
udarbejder standard erklæringer, hvor fædre per automatik – vi gentager, per automatik – udstilles som
voldspersoner er bemærkelsesværdigt. Herved opnår krisecentret direkte kommunale midler uden kontrol.
Vi ønsker alle at passe på mødre (og fædre) som har det svært, men krisecentrenes praksis og lovgivningen
gør at mødre (det samme sker ikke for fædre) på et ukorrekt grundlag kan få et sted at bo og opnå støtte,
fordele, bistand og vinde familieretslige sager. Selv i situationer som ikke skyldes far, men helt andre
omsorgsforhold relateret til mor, mors egen barndom, diagnoser, jalousi eller etik og moral.
Foreningen Far finder at det er rigtigt, men ikke tilstrækkeligt, når man omtaler ændring af
forældreansvarslovens regler om samvær med et barn, som opholder sig på krisecenter med en forælder.
Reglerne der trådte i kraft den 1. januar 2024, hvor det nøje skal påses, at en krisecentererklæring i
nødvendigt omfang godtgør, at opholdet skyldes vold eller trusler herom fra den anden forælder, før
erklæringen lægges til grund for en afgørelse om, at der ikke skal være kontakt med barnet. Er det ikke
godtgjort med erklæringen, skal det godtgøres på anden vis ved f.eks. politianmeldelse, skadestuerapport,
oplysninger fra børnehuse, andre sagkyndige udtalelser m.v. Dette sker ikke i virkeligheden og
krisecentrene må ikke have en sådan udøvende og dømmende magt på egen vis. Det skader barnets
udvikling og relation til begge forældre, familier, omsorgspersoner og koster samfundet dyrt.
Foreningen Far oplever at der i nogle tilfælde kan være tale om forældre som kan have været voldelige i
deres ungdom en eller flere aftener på et diskotek eller som har haft de forkerte venner i ungdommen,
men som når børn fødes ligger sådan adfærd og venskaber bag sig og heldigvis finder en bedre og positiv
vej. De bør have mulighed for at have forældremyndighed m.v. i forhold til barnet. Det er oplevelsen at
lovforslaget dækker denne situation på fornuftig vis, men det bør dobbelttjekkes, samtidig med at der
naturligvis skal ske beskyttelse af barnet ved grov og gentagne vold samt personfarlig kriminalitet jf.
lovforslaget. Foreningen Far støtter dette.
Parrådgivning:
For at styrke den forebyggende indsats er partierne også enige om at udbrede adgangen til
parrådgivning ved at tilbyde en tidlig forebyggende indsats til familier i form af parrådgivning til forældre,
der har problemer, de har svært ved at håndtere, men endnu ikke har ført til en beslutning om at bryde
med hinanden, og de forældre hvis problemer ikke er så udtalte, at eksempelvis de sociale myndigheder
støtter familien med forskellige tilbud, eller familien på anden måde får tilbud om fx familierådgivning eller
behandling. Parrådgivningen skal styrke forældrenes indbyrdes relation for at modvirke følge
vanskeligheder hos børnene i deres opvækst og udvikling som mennesker.
Foreningen Far anbefaler at familieretten overtager alle sager med uenigheder og at Familieretshuset i
fremtiden på området bruges til frivillig mægling og samarbejdskurser, herunder ved domstolsafgørelse.
Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre
Side 7
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0329.png
2024
Ligeværdigheden forebygger
Den vigtigste og bedst forebyggende indsats for forældresamarbejdet i den helt store gruppe af forældre,
for at undgå samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse, vil være at sikre ligeværdig lovgivning og
praksis med belønning af god forældreadfærd.
Forskere over det meste af den vestlige verden fremkommer i disse år med stort set de samme resultater,
at far og mors følelsesmæssige stabilitet og tryghed er bedst ved ligeværdighed. Det skaber mere ro og
tryghed, bedre samarbejde og mindre vold i familielivet. Det er markant bedst for barnet som helhed i
samfundet påvist bl.a. af børnepsykologen William Fabricius, hvis forskning har dannet grundlag for lige tid
som udgangspunkt i en række amerikanske stater, der er foran dansk lovgivning
3
.
Foreningen Far henviser til sit høringssvar i 2018 som er vedhæftet i bilag. Det er stort set de samme
udfordringer der fortsat er i det familieretslige system, fordi lovgivningen og ledelseskulturen ikke er
ændret og forskelsbehandlingen af fædre og børn ikke er erkendt. Det burde være sket for længst.
Det er med forebyggelse, ligeværdighed og kvalitetssikring, at der kan skabes et velfungerende
familieretsligt system med succes. Det er KUN med forebyggelse, ligeværdighed og kvalitetssikring der kan
skabes et velfungerende familieretsligt system med succes.
Det er åbenlyst for Foreningen Far med den helt store kontaktflade til ligeværdige fædre og fædre der
mister hel eller delvis kontakt til deres børn ved samlivsophør, at systemet ikke virker.
3
(PDF) Equal Parenting Time: The Case for a Legal Presumption (researchgate.net)
Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre
Side 8
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0330.png
2024
I Sverige har Karolinska Instituttet som bekendt analyseret sundheden for alle 200.000 børn i aldersgrupper
12-15 år
4
. Undersøgelserne viser, at børns stressniveau i kernefamilier og ligeværdige ordninger (växelvis)
er markant lavere end ved ophold med hos en forælder eller hos enlige forældre. Det skyldes mere
kærlighed, kvalitetstid, mindre stress hos børn og forældre, en større familie med flere sociale og
økonomiske ressourcer samt en bedre identitet. Børnene elsker og ønsker begge forældre som
udgangspunkt. Det skal derfor være lovens udgangspunkt.
Foreningen Far kommer på dette grundlag med sine anbefalinger til danske politikere, ministerier og
myndigheder. Forskningen stemmer overens med den virkelighed vi møder hos børn, fædre og familier i
dagens Danmark – og de mange forældreundersøgelser som i dag er lavet senest af 4.000 danske og
nordiske fædre om deres oplevelse af familielovgivningen og hverdagen
5
.
Anbefalinger
1. Der bør ledelsesmæssigt ske erkendelse af den forskelsbehandling som er foregået af bopæl og
samværsforældre samt indirekte fædre og børn i lovgivningen og praksis.
2. Der bør forebyggende sikres ligeværdig lovgivning for korrekte behandling af børnesager med afskaffelse
af bopæl og samværsbegrebet som udgangspunkt ved samlivsophør. Kun herved kan familieretslige sager
for børn behandles ordentligt og bedst for børnene.
3. Der bør ledelsesmæssig ske anerkendelse af samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse, som
psykisk vold i lighed med andre overgreb mod børn hos relevante myndigheder.
4
5
Växelvist boende bäst för skilsmässobarnen - forskning.se
https://www.canva.com/design/DAE0B40X6zA/rX5avNSoWV4XSve_cx5qWg/view
Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre
Side 9
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0331.png
2024
4. Der bør sikres en ordentlig lovgivning og indsats i det familieretslige system, som i dagens samfund ofte
skaber forældrekonflikter i stedet for at forebygge dem. Således at børn og forældre som har et reelt behov
for hjælp, får den nødvendige hjælp. Samværschikane og forældrefremmedgørelse samt
forskelsbehandlingen skader børn og forældre følelsesmæssigt og koster samfundet dyrt i sociale udgifter.
5. Der bør akut ske uddannelse af fagpersoner i fordelene ved fælles forældreskab og forebyggelse af
samværschikane og forældrefremmedgørelse. Herunder socialrådgivere, lærere og pædagoger,
børnepsykologer og terapeuter samt advokater, jurister, politiet og domstolene.
6. Der bør sikres midler til ligeværdig rådgivning og støtte af børn og forældre, der er udsat for
samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse.
7. Der bør sikres midler til forskning i vurderings, forebyggelses og interventions programmer.
Belønner vi i lovgivningen og praksis forkert adfærd, når det handler om børn, skaber vi forkert adfærd og
familiekonflikter. Hvis vi ikke vil tillade børn at lyve, hvorfor tillader vi så at forældrene gør det. Er det bedst
for barnet?
Det er derfor afgørende, som lovforslaget ligger op til, at sikre bedre sanktionsmuligheder og konsekvenser,
som belønner god forældreadfærd og aldrig chikane eller manglende ansvarlighed om det handler om
fædre eller mødre.
Det kan ske ved:
At fælles forældreskab er udgangspunktet i familielovgivningen
At fælles forældremyndighed er udgangspunktet om forældrene bor sammen eller ikke.
At delt bopæl og lige tid er udgangspunktet, medmindre begge forældre ønsker andet.
At der ved tungtvejende, saglige og dokumenterede grunde kan træffes anden afgørelse.
At give mere tid med barnet f.eks. 1 dag eller 1 time mere ved chikane.
At sikre økonomiske sanktioner f.eks. mistet velfærdsydelser og børnebidrag.
At stille krav om ligeværdigt forældreansvar.
At stille krav om deltagelse i samarbejdskursus.
At stille krav om deltagelse i børnesagkyndige samtaler.
At overføre bopæl til anden forælder.
At overføre forældremyndighed til anden forælder.
At undersøge omfanget af forskelsbehandlingen som er foregået.
At undersøge omfanget af samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse.
At straffe samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse, herunder ukorrekte påstande og
beskyldninger af forældre, advokater, psykologer m.fl. samt dokumentfalsk.
Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre
Side 10
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0332.png
2024
Foreningen Far ønsker at gøre det fuldstændig klart, at der med den nye bølge af fædre på orlov de
kommende år kan forventes flere forældre som samarbejder bedre, men også flere forældre der har en
forventning om at blive behandlet ligeværdigt og uden forskelsbehandling.
Der kan derfor forventes en stigning i antallet af familieretslige sager, hvis ikke der sikre lovgivning og
praksis som behandler forældre i alle familieformer ligeværdigt. Alle skal være lige for loven som
udgangspunkt, men er det ikke i dag.
Det handler om god ledelse baseret på ligeværdig lovgivning og praksis, som udgangspunkt for
familieretslige afgørelser, i stedet for køn og kultur for en succes.
Moderne familielovgivning
Foreningen Far har opstillet 3 grundprincipper og 10 konkrete anbefalinger, som forældreansvarsloven og
øvrige love bør sikre.
Grundprincippet:
Trin A - Barnets ligeværdighed med far og mor er udgangspunktet i alle familieformer.
Trin B - Forældrene har frit valg til at lave egne aftaler.
Trin C - En børnesagkyndig familieret kan træffe afgørelse ved saglige bekymringer af forældre eller
myndigheder.
De 10 væsentligste lovparagraffer er:
§1
Barnets forældre er far og mor med respekt for andre omsorgspersoner, der giver barnet kærlighed i
livet. Børn har en menneskeret til at kende og blive passet af sine forældre.
§2
Barnets forældre skal have samme informering med digital post om barnet.
§3
Barnet har ret til min. 3 måneders forældreorlov med hver forælder.
§4
Alle forældre har fælles forældremyndighed ved lov, medmindre tungtvejende forhold tæller imod
§5
Bor forældrene ikke sammen har barnet delt bopæl og lige tid med forældrene som udgangspunkt.
§6
Barnets indtægter og udgifter fordeles ligeværdigt mellem forældrene ved ligeværdig eller stort set
ligeværdig tid med barnet. Ved weekendordninger sikre den ene forælder barnets økonomi mod et normalt
børnebidrag.
§7
Flytter en forælder længere væk end 80 km fra barnets bopæl får anden forælder alene bopæl for
barnet foruden at fraflyttende forælder varetager transport af barnet som udgangspunkt.
Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre
Side 11
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0333.png
2024
§8
Forældrene kan lave anden aftale om samvær og økonomi om ønsket.
§9
Er der bekymring for barnet af en forælder eller myndighed behandles sagen af en børnesagkyndig
familieret og der kan inddrages en certificeret bisidder for barnet
§10
En børnesagkyndig familieret kan ved tungtvejende grunde træffe anden afgørelse med fokus på
ligeværdighed, dokumentation og det bedste for barnet. Alle påstande om strafbare forhold behandles af
politiet.
Foreningen Far står til rådighed for positivt samarbejde.
Med venlig hilsen
Jesper Lohse, Landsformand
Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre
E-mail:
[email protected]
Bilag A – Foreningen Fars høringssvar 2018
Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre
Side 12
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0334.png
-- AKT 902834 -- BILAG 2 -- [ Bilag A ] --
2018
Høringssvar:
Høring over udkast til lovforslag om Familieretshuset og
tilhørende følgelovsforslag
Foreningen Far
Fruebjergvej 3
2100 København Ø
www.foreningenfar.dk
01-01-2012
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0335.png
2018
Høringssvar
Indledning
Foreningen Far har fremsendt høringssvar til lovforslag om Familieretshuset og tilhørende
følgelovsforslag. Foreningen Far finder det positivt, at der foretages en forandring på
familieområdet, og oplever at forslaget med den rette implementering kan være et vigtigt skridt i
den rigtige retning. Det understreges samtidig, at lovforslagene ikke kan stå alene for succes.
Familielovgivningen er historisk opbygget omkring den ene forælder i stedet for barnet og hele
familien i et samfund, som lever åbent og ligeværdigt. Det er dokumenterbart, at børn og forældre
ikke behandles ens i samme situation i familielovgivningen og praksis. Et forhold som hver dag
rammer helt almindelige børn og familier.
Starter vi med diskrimination i familielovgivningen, som det sker af familieformer, forældrenes
offentlige status og køn, får vi aldrig skabt en succes på familieområdet. Foruden at det hverken
må eller kan tillades.
Foreningen Far præciserer i sit høringssvar de positive ting ved det nye lovforslag og præciserer
en række væsentlige forhold og grundprincipper for børns trivsel og sundhed i det moderne
familieliv. Vi præciserer derudover generelle problemstillinger i lovforslagene samt kommenterer på
konkrete paragraffer.
Virkeligheden og
forskningen i børns sundhed
dokumenterer i dag, at det bedste for barnet er
fælles forældreskab foruden at alle børn har en menneskeret til at kende og blive passet af sine
forældre. Ligeværdigheden skal danne udgangspunktet for den moderne familielovgivning og
ministeriel praksis for at skabe børn i god trivsel og en succes.
Foreningen Far henviser i høringssvaret til det udarbejdede
Ligestillingskatalog 2017 for børn og
fædre
med 348 konkrete punkter fordelt på 12 temaer samt
Europarådets resolution for børn og
fædre.
Foreningen Far må nødvendigvis præcisere at vi betragter det som brud på
menneskeretten med risiko for et offentligt erstatningskrav og retsligt ansvar, såfremt
familielovgivningen ikke ligestilles for børn og forældre i det moderne familieliv.
Med hensyn til Folkeskolereformen bygger den på et ønske om at alle børn oplever, at
betydningen af social baggrund mindskes i forhold til faglige resultater. Børn der trives, lærer
bedre. Det er derfor vigtigt for børnene, at vi i familielovgivningen sikrer en god og stabil trivsel,
udvikling og skolegang. Det er vigtigt, at Folketinget følger samme spor i Familielovgivningen,
så alle børn får mulighed for at blive glade og så dygtige de kan.
Hvor er ligeværdigheden for børn og fædre i Danmark år 2018 for børns trivsel og sundhed.
Foreningen Far slutter sit høringssvar med at kommenterer på lov om tillæg til strandingsloven af
10. april 1895 vedrørende strandfogeder.
Jesper Lohse, Formand
E-mail:
[email protected]
Foreningen Far
Side 1
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0336.png
2018
Høringssvar
Indhold
Det positive
...................................................................................................................................................... 4
Simpel struktur
............................................................................................................................................ 4
Bedre visitering............................................................................................................................................
4
Helhedsorienterede løsninger
................................................................................................................... 4
Bedre koordination......................................................................................................................................
4
Signal om ny kultur
..................................................................................................................................... 4
Delt bopæl, men hov kun for nogle!
......................................................................................................... 4
Det bedste for barnet
.......................................................................................................................................5
Forskning
......................................................................................................................................................5
Menneskeretten
.......................................................................................................................................... 6
Grundprincipper
.......................................................................................................................................... 8
Et lærende familiesystem
.......................................................................................................................... 9
Succesfaktorer
............................................................................................................................................ 9
Generelle problemstillinger
............................................................................................................................ 11
Definitioner
................................................................................................................................................... 11
Ligeværdig informering
.............................................................................................................................. 11
Ligeværdig bopæl
....................................................................................................................................... 11
Ligeværdig børnecheck
............................................................................................................................ 12
Ligeværdig barsel
...................................................................................................................................... 12
Barnets navn...............................................................................................................................................
13
Livsvarig anerkendelse af biologisk forældreskab
................................................................................ 13
Fri proces for begge forældre
.................................................................................................................. 13
Bisidning til børn.........................................................................................................................................
13
Forældrefremmedgørelse
......................................................................................................................... 15
Misbrug af §5, §6 og §7
............................................................................................................................ 16
Konfliktnedtrappende sagsbehandling der fremmer barnets bedste og trivsel
................................ 16
Konfliktnedtrappende tiltag der fremmer barnets bedste og trivsel
................................................... 16
Belønning af god adfærd og sanktionsmuligheder
............................................................................... 17
Kommunal koordination
............................................................................................................................ 18
Handicap
..................................................................................................................................................... 19
Voldtægt af mænd
..................................................................................................................................... 19
Foreningen Far
Side 2
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0337.png
2018
Høringssvar
Specifikke paragrafer
.................................................................................................................................... 21
Forslag til Lov om Familieretshuset
........................................................................................................ 21
Bemærkninger til lovforslaget
.................................................................................................................. 23
Forældreansvarsloven
..............................................................................................................................24
Lov om ægteskabs indgåelse og opløsning
.......................................................................................... 25
Lov om børns forsørgelse
......................................................................................................................... 25
Adoptionsloven
........................................................................................................................................... 25
Børneloven
.................................................................................................................................................. 25
Navneloven
................................................................................................................................................ 26
Lovene om ægtefællers økonomiske forhold
....................................................................................... 26
Lovene om Haagerkonventionen og international forhold
.................................................................. 26
Lovene om social service
........................................................................................................................ 26
Lov om rettens pleje
.................................................................................................................................. 27
Lov om retsafgifter
..................................................................................................................................... 27
Arveloven
.................................................................................................................................................... 27
Lov om tillæg til strandingsloven af 10. april 1895
................................................................................ 27
Bilag ................................................................................................................................................................. 28
Bilag A – Svar til Foreningen Far i forbindelse med høringen
........................................................... 28
Bilag B – FN Rapport 2015 af Foreningen Far
..................................................................................... 28
Bilag C – Europarådets resolution 2015
............................................................................................... 28
Bilag D – Ligestillingskatalog 2017 for børn og fædre
........................................................................ 28
Bilag E – International konference om børns sundhed hos Europarådet
........................................ 28
Foreningen Far
Side 3
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0338.png
2018
Høringssvar
Det positive
Simpel struktur
Det er positivt at der med lovforslaget laves en mere simpel struktur i et enstrenget familiesystem,
hvor familiesagerne ikke først skal behandles i Statsforvaltningen og derefter nogle elementer i
retssystemet uden helhedsvurderinger.
Det medfører i dag tab af viden, længere sagsbehandlingstid og menneskelige fejl foruden
mulighed for nemt at ”snyde” og lyve i systemet pga. mange skift af hænder i de menneskelige
processer. Et velkendt ledelsesproblem og et forhold der med fokus på rette implementering kan
formindskes i et enstrenget system.
Den mere simple struktur i et enstrenget familiesystem er grundlaget for en hurtigere, bedre og
billigere sagsbehandling per familie, hvor sparede ressourcer kan frigøres til at hjælpe de familier
som har et reelt behov for ekstra hjælp.
Bedre visitering
Det er positivt at der i lovforslaget er fokus på en bedre visitering med kategoriseringen af grønne,
gule og røde familiesager. Det kan med den rette implementering skabe bedre brug af de knappe
ressourcer i det offentlige familiesystem, mindre spild og færre gentagelser, hvorved der opnås en
samlet gevinst på sigt, så børn og forældre modtager den rigtige hjælp på det rigtige tidspunkt.
Helhedsorienterede løsninger
Det er positivt at der med lovforslaget skabes helhedsorienterede løsninger i form af
forældremyndighed og samvær for børnene, således at der med den rette implementering og
opfølgning kan laves mere kvalificerede samt hurtigere familiemæssige løsninger.
Bedre koordination
Der ligges samtidig i lovforslaget op til en langt bedre – og i dag ofte manglende – ordentlig
koordination mellem kommune, familieretten og politiet, hvilket kan være en besparelse af
ressourcer som kan bruges på vigtigere formål samt skabe bedre og hurtigere løsninger for
familierne.
Signal om ny kultur
Der sendes samtidig et klart og markant signal om en ny kultur i systemet med en – vil vi mene i
dag – nødvendig lukningen af Statsforvaltningen og dannelse af en Familieret, som er det eneste
sted en sådan kan etableres pga. de menneskeretlige konventioner, der sikre alle borger ret til
prøvelse af borgerlige rettigheder i retssystemet.
Delt bopæl, men hov kun for nogle!
Der er med nye tiltag mulighed for delt bopæl ved enighed og de første 3 måneder ved
samlivsophør, men det er desværre ikke godt nok med henvisning til Foreningen Fars henvendelse
og spørgsmål herom til ministeriet i forbindelse med høringen jf. bilag
Foreningen Far
Side 4
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0339.png
2018
Høringssvar
Det bedste for barnet
Forskning
Der er aktuelt tale om et paradigmeskifte i forskningen om børns sundhed og fælles forældreskab,
som forskningen i dag dokumenterer er bedst for barnet som udgangspunkt.
Det vil være afgørende fremadrettet at sikre en ordentlig indsats for at oplyse og distribuere den
nyeste forskning om børns sundhed, fælles forældreskab samt børn og fædre.
Foreningen Far kan i første omgang henvise til den 4. internationale konference om fælles
forældreskab og børns sundhed, som støttes og afholdes i regi af Europarådet den 22-23
november 2018 i Strasbourg jfr. bilag.
Af forskningsmæssige resultater kan nævnes Karolinska Institutet i Sverige, som har analyseret
sundheden for alle 200.000 børn i aldersgrupper 12-15 år i Sverige. Undersøgelserne viser, at
børns stressniveau i kernefamilier og 7/7 ordninger (växelvis) er markant lavere end ved ophold
med hos en forælder eller hos enlige forældre.
Se videopræsentation og forskningspublikationer her:
http://www.foreningenfar.dk/karolinska-instituttet
Foreningen Far
Side 5
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0340.png
2018
Høringssvar
Foreningen Far oplever at forholdet skyldes de sociale ressourcer i form af en mere klar identitet,
mere kærlighed, mere kvalitetstid, større forældreoverskud, flere søskende og større familier samt
bedre økonomi, der alle er faktorer der virker positivt på børns sundhed og mindsker børns
stressniveau i livet i de fleste tilfælde.
Et forhold som virkeligheden og forskningen i dag dokumenterer er gældende om der er tale om
familiekonflikter eller ikke, er at det er muligt ved fælles forældreskab og belønning af god
forældreadfærd at mindske og til tider helt undgå eskalering af mange familiekonflikter. Det ligger i
fokus på det fælles forældreskab og en konstant belønning af god forældreadfærd med opfølgning
og konsekvens. Her ses formentlig et af de største potentialer for børns sundhed.
A Review of Shared Residential Parenting Research:
http://www.acfc.org/acfc/assets/documents/research_pdf's/Nielsen_SP_Nov_2011.pdf
Given the growing popularity of shared residential parenting, policymakers and professionals who
work in family court, as well as parents, should find the research compelling. As demonstrated in
this review, overall these studies have reached four general conclusions. First and foremost, most
of these children fare as well or better than those in maternal residence— especially in terms of the
quality and endurance of their relationships with their fathers. Second, parents do not have to be
exceptionally cooperative, without conflict, wealthy, and well educated, or mutually enthusiastic
about sharing the residential parenting for the children to benefit. Third, young adults who have
lived in these families say this arrangement was in their best interest—in contrast to those who
lived with their mothers after their parents’ divorce. And fourth, our country, like most other
industrialized countries, is undergoing a shift in custody laws, public opinion, and parents’
decisions— a shift toward more shared residential parenting. With the research serving to inform
us, we can work together more effectively and more knowledgeably to enhance the well-being of
children whose parents are no longer living together.
Fælles forældreskab skal betragtes som positivt for børns sundhed og folkesundheden samt danne
grundlag for lovgivningen og praksis med mulighed for at træffe individuelle og konkrete afgørelser
i specielle tilfælde i familieretshuset og en kommende familieret.
Det bedste for barnet er som udgangspunkt fælles forældreskab, hvorfor det skal danne
udgangspunkt for familielovgivningen. 7/7 ordninger, to bopæle og ligeværdig fordeling af barnets
økonomi skal være grundlaget i familielovgivningen.
Menneskeretten
I forhold til menneskeretten skal FN børnekonventionen med specielt fokus på artikel 2 og 7
overholdes, da de beskytter børn og deres forældre mod forskelsbehandling og sikrer, at børn har
ret til at kende og blive passet af sine forældre. Man kan ikke som det er sket tillade sig at bruge
FN børnekonventionen artikel 3 om det bedste for barnet, når øvrige artikler ikke overholdes.
Foreningen Far
Side 6
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0341.png
2018
Høringssvar
UN Children Convention:
Article 2: States Parties shall respect and ensure the rights set forth in the present Convention to
each child within their jurisdiction without discrimination of any kind, irrespective of the child's or his
or her parent's or legal guardian's race, colour, sex, language, religion, political or other opinion,
national, ethnic or social origin, property, disability, birth or other status.
2. States Parties shall take all appropriate measures to ensure that the child is protected against all
forms of discrimination or punishment on the basis of the status, activities, expressed opinions, or
beliefs of the child's parents, legal guardians, or family members.
Article 7:
The child shall be registered immediately after birth and shall have the right from birth to a name,
the right to acquire a nationality and. as far as possible, the right to know and be cared for by his or
her parents.
Hertil kommer den Europæiske menneskerettighedskonvention med specielt fokus på, at artikel 6,
8, 14 og 17 skal overholdes i forhold til retlig prøvelse af borgerlige rettigheder inden for rimelig tid,
respekt for familielivet, beskyttelse mod forskelsbehandling samt national overholdelse af den
fundamentale menneskeret i lovgivning og praksis.
Der er siden 1900-tallet og specielt efter 1960’erne pga. en stærk dansk kvindekultur og lobbyisme
sket en sådan grad af knopskydning i familieretten, at menneskeretten i dag ikke kan anses at
blive overholdt. Der har været interesser som har ønsket kvinders ligestilling i samfundet på andre
områder end i familielivet, og der er tale om både bevidst og ubevidst manglende fokus på børn og
fædre i den kontekst.
Foreningen Far henviser til det udarbejdede ligestillingskatalog 2017 for børn og fædre for 348
eksempler fordelt på 12 temaer jfr. bilag. Der er tale om et ministerielt ansvar og risiko for
erstatningskrav, såfremt menneskeretten ikke overholdes. Det er en afgørende forudsætning for
børns trivsel og ministeriel succes med lovforslagene at menneskeretten overholdes.
European Human Rights Convention
Article 8 Right to respect for private and family life:
1. Everyone has the right to respect for his private and family life, his home and his
correspondence.
2. There shall be no interference by a public authority with the exercise of this right except such as
is in accordance with the law and is necessary in a democratic society in the interests of national
security, public safety or the economic well-being of the country, for the prevention of disorder or
crime, for the protection of health or morals, or for the protection of the rights and freedoms of
others.
Article 14 Prohibition of discrimination:
The enjoyment of the rights and freedoms set forth in this Convention shall be secured without
discrimination on any ground such as sex, race, colour, language, religion, political or other
opinion, national or social origin, association with a national minority, property, birth or other status.
Foreningen Far
Side 7
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0342.png
2018
Høringssvar
Article 17 Prohibition of abuse of rights:
Nothing in this Convention may be interpreted as implying for any State, group or person any right
to engage in any activity or perform any act aimed at the destruction of any of the rights and
freedoms set forth herein or at their limitation to a greater extent than is provided for in the
convention.
Grundprincipper
Foreningen Far anbefaler alle at stille sig selv spørgsmålet: hvordan familielovgivningen egentlig
ville se ud, hvis vi lavede den i dagens samfund med fokus på børns sundhed og trivsel.
Foreningen Far har opstillet 10 væsentlige grundprincipper med fokus på at alle 1.1. mio. børn får
samme behandling og belønning af god forældreadfærd.
§1 Barnets forældre er den biologiske far og mor – med respekt for omsorgsforældre.
§2 Barnets forældre skal have samme informering om barnet med hensyn til tid og metode.
§3 Barnet har ret til 3 måneders forældreorlov med hver af forældrene, og forældrene har 6
måneders forældreorlov de kan fordele som de finder det bedst for barnet og familien.
§4 Alle forældre har fælles forældremyndighed.
§5 Barnet registreres med bopæl hos begge forældre og samvær 50%/50%, hvis forældrene ikke
bor sammen.
§6 Barnets indtægter og udgifter til/fra det offentlige fordeles 50%/50% mellem forældrene.
§7 Flytter en forælder længere væk end 80 km fra barnet, registreres barnet med bopæl hos den
anden forælder alene foruden at fraflyttende forælder varetager transport af barnet.
§8 Forældrene kan selv lave anden aftale.
§9 Er der bekymring for barnet af en forælder eller myndighed, behandles sagen af en
børnesagkyndig domstol, og der kan inddrages en advokat og/eller certificeret bisidder for barnet.
§10 En domstol kan ved tungtvejende grunde træffe anden afgørelse.
I de fremsatte lovforslag er der kommet fokus på barnets trivsel, men der kan eksempelvis
henledes en opmærksomhed på, at et barn eller ungt menneske både kan mistrives hos en
bopælsforælder og en samværsforælder. I lovforslaget er fokus fortsat på samvær og trivsel hos
samværsforælderen. Men i det nye system er der behov for at anlægge en helhedsbetragtning på,
at barnet skal trives hos begge forældre.
Ministeriet kommer ikke til at skabe en succes uden ligeværdighed og et opgør med fortidens
familielovgivning. Det som mange nok med rette vil betegne mors monopol på børnene i lighed
med fars tidligere monopol på bestyrelseslokalerne. Det handler ikke om hvor mange forældre der
Foreningen Far
Side 8
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0343.png
2018
Høringssvar
ønsker det ene frem for det andet, men om at alle skal være lige for loven og et behov for at
beskytte rollemodellerne baseret på adfærd og kompetencer i stedet for kun køn.
I en verden med åben information er lige muligheder, fælles forældreskab og ansvarlighed
fundamentet for et samfund med børn i god trivsel. Det er en international udfordring, men også en
udfordring, hvor Danmark og Norden med den rette vilje kan og bør gå forrest.
Et lærende familiesystem
Der skal skabes et lærende familiesystem og et lærende familieretshus og familieret, hvor ledere
og medarbejdere finder, erkender og retter fejl, når de sker for det gør de. Det er en
grundlæggende forudsætning for succes, og for borgernes tillid og respekt for lovgivningen og
systemet.
Er alle borgere ikke lige for loven, håndhæves lovgivningen ikke eller er der tale om diskrimination i
lovgivningen eller praksis, som udgangspunkt mistes borgernes tillid og respekt.
Der bør overalt hvor det er muligt sikres statsanerkendt certificering af børnesagkyndige samt
efteruddannelse i fælles forældreskab og kvalitetssikring. Sagsbehandlere og ledere som får
mange klager skal have supervision og problemerne skal håndteres i stedet for at blive ignoreret.
Der bør efter alle møder og afgørelser udsendes online evalueringer med mulighed for at forældre
og børn kan fortælle om deres oplevelser, hvorved der kan dannes mønstre for en åben og
moderne lovgivning og praksis med fokus på børnenes trivsel – og gode samt velfunderede
politiske justeringer.
Foreningen Far foreslår, at et lærende familiesystem bl.a. kan skabes ved et Familieretssystem,
som er forankret i en forskningsbaseret faglighed og ledelse. Alle beslutninger i Familieretshuset
skal have afsæt i en faktuel, moderne og anerkendt forskningsmæssig begrundelse for at
understøtte, hvad som er bedst for et barn.
Der skal fra ledelse til medarbejder være en synlig forskningsmæssig forståelse i hver afgørelse og
handling for barnet og dets forældre. Dermed kan den lærende organisation, som er forankret i
moderne forskningsbaseret viden og ledelse tilpasses overtid og de behov som efterspørges i det
moderne samfund. Oplysning og viden kan ske på samme måder som det stilles til rådighed
indenfor sundhedsvæsnet.
Succesfaktorer
Det vil være helt afgørende at følge fremdriften i implementeringen. Det har siden seneste
lovændring i 2012 ikke været muligt for Foreningen Far at modtage relevant statistik for at følge
børns trivsel i det fælles forældreskab. Mange undersøgelser herunder trivselsmålinger sendes til
stadighed kun til den ene forælder pga. digital post problemet, og der mangler ensretning baseret
på saglig forskning i børns sundhed i forhold til individuel sagsbehandling.
Foreningen Far
Side 9
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0344.png
2018
Høringssvar
Det må ligeledes anses som afgørende for succes i den nye familieret og henholdsvis grøn, gul og
rød visitering, at der skabes en fornuftig og rimelig kønsfordeling af mænd og kvinder i forhold til
ledere og medarbejdere.
Statsforvaltningen har ligget på oplyste tal mellem 87% og 93% kvindelige medarbejdere siden
2012 og det har betydning for den interne kultur. Det har betydning for børn og forældres
oplevelser, mønstre og erfaringerne.
I forhold til administrationen af Forældreansvarsloven i Familieretshuset, Familieretten og
Kommunerne er det i det nye system vigtig, at love og regler administreres på den rigtige måde.
Det betyder, at konkrete afgørelser skal have det indhold, som lovgiverne har tænkt sig, og at
sagerne behandles ens, så også de delte familier oplever, at der er lighed for loven og
retssikkerhed.
Vigtig er det også, at der i Familieretshusets og Familierettens afgørelser har en høj grad af
forudsigelighed; forældrene skal kunne gennemskue og kende den administrative praksis eller
nemt kunne søge viden om denne, så administrative afgørelser ikke kommer eller burde komme
bag på den delte familie.
Endvidere er det vigtigt, at afgørelser ledsages af en god begrundelse, som er forståelig for den
delte familie, og såvel Familieretshuset, Familieretten og kommunerne skal som myndigheder på
eget initiativ, og samtidig med at en afgørelse kommer til den delte families kendskab, oplyse om
den delte families klagemuligheder. Med Inspiration i kronik fra den 16. december 2013 om
Departementschefens rolle i skattesagen af Jørgen Rosted, tidligere departementschef i
Centraladministrationen.
Konceptet for børnesamtaler skal igennem en offentlig og reelt uvildig evaluering, hvor lægmand
skal inviteres til at komme med evalueringsinput fra den virkelige verden. Børn der bliver syge af at
deltage i børnesamtaler, udvikler angst eller får senfølger, som følge af oplevelserne med
børnesamtaler, skal tilbydes konkret hjælp og ikke bare ignoreres.
De færreste børn er stærke nok til at sige fra over for mor, mors kvindelige bisidder, den kvindelige
sagsbehandler, den kvindelige advokat samtidig med at barnet ofte opholder sig hos mor før
samtalerne, og der er tale om en historisk mor baseret lovgivning. Det er stærkt problematisk uden
at lovforslaget eller mor og barn organisationer som f.eks. børns vilkår omtaler og håndtere denne
alvorlige problemstilling for børns trivsel og sundhed gennem hele livet. Der rejses alvorlig kritik.
I lovteksten skrives der ”tilbud om professionelle bisiddere”. Men ingen kan definere, hvad en
professionel bisidder er og ofte er der tale om en ensidig kønsfordeling. Stil hellere nogle konkrete
retningslinjer og krav op for, hvad det kræver af en voksen person at være bisidder i det nye
system.
Foreningen Far
Side 10
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0345.png
2018
Høringssvar
Generelle problemstillinger
Definitioner
Det er bemærkelsesværdigt at der i lovforslaget mangler definitioner, hvilket er bekymrende i
forhold til kvaliteten af sagsbehandlingen for børn og forældre.
Der mangler i lovforslaget så vidt vi kan vurdere definitioner og konkretisering af hvilke oplysninger
der skal indhentes (kommunalbestyrelsen, social historik, strafferetligt, økonomisk fra nuværende
eller flere kommuner). Der mangler definitioner i forhold til vold mod mænd og kvinder samt
forskelle og ligheder samt hvad der eksempelvis er en kompleks sag og hvilke krav der er til
kompetencerne hos medarbejdere.
Det kan være et markant advarselstegn i forhold til knopskydning og forældet lovgivning samt
diskrimination og manglende kvalitet, såfremt der ikke defineres væsentlige
undersøgelsesspørgsmål som grundlag for fremtidig kvalitetssikring.
Ligeværdig informering
Det er over for Foreningen Far bekræftet af cpr. at data mangler for digital post om børn til begge
forældre. Der kan ikke i Danmark laves en samlet liste over forældremyndighed og
orienteringsretten for børn under 18 år på grund af dette problem. Der må bruges manuelle og
omkostningstunge arbejdsprocesser, hvor der sker menneskelige fejl.
Det fremgår i svar til Foreningen Far fra ministeriet jf. bilag at der ikke gøres yderligere for at bringe
dette forhold i orden selvom der i lovforslaget ligges op til udvidet brug af digitale ydelser herunder
forældres brug af digitale kurser, online registrering og frivillige tilvalg med eller uden
ægteskabelige registreringer.
Brugen af digitale ydelser kombineret med bevidsthed om manglende data og valide data for alle
forældre med børn under 18 år vil være direkte og/eller indirekte diskrimination, da tilbuddet ikke
sendes til begge forældre på samme tid, med samme metode og måske aldrig når frem til begge
forældre. Det vil være specielt 1.1 mio. børns fædre som bliver kan blive ramt.
Ministeriet må få styr på den digitale post om børn til begge forældre. Det kan ikke bortforklares
længere. Det er Foreningen Far klare opfattelse at det væsentligste problem er at ingen ønsker at
erkende det reelle problem med datamangel og kønsdiskrimination samt at påtage sig ansvaret.
Det er ikke acceptabelt for danske børn og forældre.
Ligeværdig bopæl
Det er positivt at der indføres ”delt” ligeværdig bopæl for børn hos begge forældre, da det er et af
de helt store konfliktområder ved fælles forældreskab. Det fremgår dog af ministeriets afklarende
spørgsmål til Foreningen Far jfr. bilag, at delt bopæl alene indføres ved enighed mellem
forældrene og de første 3 måneder efter samlivets ophør. Domstolene kan ikke træffe afgørelse
om delt bopæl.
Da både forskningen og virkeligheden i dag viser at det bedste for barnet i mange tilfælde er fælles
forældreskab dvs. delt bopæl om der er enighed eller uenighed er det essentielt for at forebygge
familiekonflikter og sikre børnenes trivsel at en domstol ligeledes kan træffe afgørelse om delt
bopæl.
Foreningen Far
Side 11
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0346.png
2018
Høringssvar
Foreningen Far anbefaler at lovforslaget sikre at domstolene ligeledes har mulighed for at
bestemme delt bopæl, hvis det er bedste for barnet. Det vil som vi ser det ikke være tilladt ikke at
kunne give forældre delt bopæl ved en domstol baseret på forskningen i børns sundhed og
menneskeretten.
Ligeværdig børnecheck
Der er ikke på nuværende tidspunkt medtaget deling af børnechecken, hvorfor der bestemt er
risiko for at det ikke indføres. Der er lige nu tale om at udenlandske arbejdere fra Polen og andre
lande med børn der bor i hjemlandet modtager børnecheck, mens danske fædre i f.eks. 7/7
ordninger som forsørger deres børn og mere til ingenting modtager selv ved markant behov.
Børnechecken bør tildeles børn der har ophold i Danmark og ligeværdigt til forældrene som
udgangspunkt med mulighed for at der i specielle tilfælde kan træffes anden afgørelse. Der har
historisk været ensidigt fokus på den enlige mor som har brug for velfærdsydelser, men det er lige
så vigtigt for børnene at have fokus på at begge forældre kan have behovet og at den forælder der
modtager velfærdsydelserne til børnene ikke altid bruger dem på børnene eller herved undlader at
arbejde og komme i arbejde.
Der må og skal som være fokus på de mange børn som oplever bedre sundhed ved at forældrene
på fornuftig vis har et arbejde og
Hertil kommer fokus på de mange danske fædre som betaler meget mere end de skal, fordi barnet
reelt ikke ser de velfærdsydelser som går ensidigt til bopælsforælderen.
Ligeværdig barsel
Barsel til begge forældre er indført i resten af Norden og EU vil fastlægge 2-4 måneders
øremærket barsel til begge forældre. Foreningen Far anser barsel for barnet med begge forældre
som en af de bedste investeringer vi kan lave i børns trivsel og sundhed i livet. Børnene oplever
mere kærlighed og bedre tilknytning til begge forældre fra livets start. Forældreansvarsloven
nævner imidlertid intet om barsel til begge forældre såfremt forældrene ikke bor sammen eller
oplever samlivsophør før barnet fylder 9 år, hvilket i dag er normalt.
Det kan i dag tage op imod 2�½ år at få Statsforvaltningen til at anerkende en fars ønske om at få
mulighed for at afholde forældreorlov. I det nye familieretssystem skal der laves fast track til
orlovssager, så der hurtigt kan fastsættes konkret og midlertidigt samvær til afholdelse af
forældreorlov f.eks. i dagtimerne, hvor barnet alligevel afleveres i institution, og hvor mor går på
arbejde. Fædre der ikke lever sammen med moderen skal på lige fod med andre familieformer
kunne tage 3 måneders forældreorlov i sammenhæng eller opdelt i 2 eller 3 blokke inden barnet
fylder 9 år, og uden familieretssystemet kræver, at dette skal ske uge for uge, og ikke i
sammenhængende uger.
Foreningen Far
Side 12
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0347.png
2018
Høringssvar
Barnets navn
I forbindelse med det konkrete lovforslag bør det sikres at barnet får far og mors efternavne,
såfremt der ikke er enighed. Det er i dag muligt for mor at trække en familiesag ud, således at
barnet kun får mors efternavn jfr.
navnelovens
§ 1, stk. 2
------
Bekendtgørelse af navneloven------
§ 1. De eller den, der har forældremyndigheden over et barn, skal senest 6 måneder efter barnets
fødsel vælge et efternavn, som barnet er berettiget til efter §§ 2-4 eller 6-8.
Stk. 2.
Sker navngivning ikke inden den i stk. 1 nævnte frist, får barnet moderens efternavn.
Dette gælder dog ikke, hvis moderens efternavn er taget i medfør af § 7, stk. 1, nr. 1 eller 2. I dette
tilfælde får barnet afhængigt af sit køn moderens fornavn med tilføjelsen -søn eller -datter, jf. § 7,
stk. 1, nr. 1.
Livsvarig anerkendelse af biologisk forældreskab
Alle børn har en menneskeret i henhold til FN børnekonventionen artikel 7 til at kende og blive
passet af sine forældre, hvorfor Foreningen Far vurderer at anonym sæddonation er en ulovlig
dansk praksis og et brud på barnets menneskeret. Børn der er født med anonym sæddonation,
som ønsker at kende deres biologiske ophav kan vinde sådanne sager ved en
menneskeretsdomstol i fremtiden.
Fri proces for begge forældre
Det vil være afgørende i forhold til misbrug, at begge forældre modtager fri proces i børnesager,
såfremt den ene forælder modtager dette. Det er velkendt, at forældre og advokater bevidst
misbruger reglerne om fri proces og undlader at oplyse økonomiske ressourcer, planlægger ikke at
arbejde eller misbruger reglerne til at trække familiesager ud, skalerer sagerne eller forsøge at
opnå bedre vilkår med børn i midten.
Det er samtidig i dag kun bopælsforælderen som kan opnå forhøjelse i henhold til reglerne om fri
proces selvom forældrene har 7/7 ordninger eller samværsforælderen har størst behov for fri
proces. Det er ganske enkelt ikke lovligt, men klokkeklar diskrimination af børn og forældre, som
hverken kan eller skal undskyldes længere.
Bisidning til børn
Foreningen Far har bestemt respekt for flere af de aktiviteter børns vilkår udfører, men det er
bemærkelsesværdigt, ensidigt og særdeles kritisabelt at børns vilkår, som den eneste NGO
organisation, nævnes i lovforslaget og det sker ikke mindre end 7 gange. Børns vilkår er en privat
interesseorganisation, som historisk har erfaring og viden om børn og mødre. Det er ofte den
erfaring, viden og kultur, som opleves at præge organisationen og dens udtalte holdninger og
perspektiver i modstrid med mange børns trivsel og sunde opvækst gennem hele livet.
Alvoren ved bisidningerne til børn som børns vilkår har kommerciel interesse i at udføre og indføre
er, at børn eksempelvis ikke ved hvilken betydning deres udtalelser har 10, 20, 30 år længere
fremme i livet. Det er i dag kun bopælsforældre, der kan beslutte en børnebisidder og
Foreningen Far
Side 13
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0348.png
2018
Høringssvar
forældrefremmedgørelse er udbredt på børneområdet uden at børns vilkår har håndteret disse
væsentlige perspektiver.
De færreste børn er stærke nok til at sige fra over for det som i praksis er mor, mors kvindelige
bisidder, den kvindelige sagsbehandler, den kvindelige advokat samtidig med at barnet opholder
sig hos mor, og der er tale om en historisk mor baseret lovgivning. Det er stærkt problematisk.
Statsforvaltningen alene oplyser de afholder ca. 2200 børnesamtaler om året og det fremgår ved
aktindsigt, at man har juridisk forpligtet sig, som offentlig myndighed for børn, til at markedsføre
børns vilkår i projekter med betalte konsulenter, der har egne firmaer samtidig med ansættelse
eller tidligere ansættelse i Statsforvaltningen.
Foreningen Far modtager mange meldinger om børnebisidning, og det er ganske sikkert specielt
fædrene, der skal være opmærksomme på, hvad der foregår, og hvordan det foregår - for der er et
klart mønstre som dokumenterer at gode fædre nemt kan ryge mere eller mindre ude af børnenes
liv - og de kommer sjældent tilbage. Foreningen Far har anbefalet ombudsmanden at kigge
nærmere på området.
Ved ”Udvalgets betænkning ”Barnets Perspektiv” udsendt den 30. maj 2006 besluttede tre
personer af det 15 medlemmers store udvalg at fremføre deres egen mindretalsudtalelse i
medierne, henholdsvis fra Mødrehjælpen, Børns Vilkår og SFI som var og stadig må anses for at
være tæt forbundet. De tre erklærer sig som modstandere af fælles forældremyndighed ved
domstolene og imod afgørelser om deleordninger (såkaldte 7/7 ordninger).
Foreningen Far indgav høringssvar i januar 2007 med anbefaling om fælles forældremyndighed og
muligheden for deleordninger ved domstolene for kærlighed, omsorg og tryghed for barnet hos
begge forældre. Det har siden vist sig i virkeligheden og forskningen at børn i deleordninger og 7/7
ordninger er de børn samlet set som har markant mindst stress i forhold til børn som bor mest hos
en forælder eller hos enlige forældre. Det dokumenteres af forskningen i en række lande, herunder
bl.a. sundhedsforskningen fra 200.000 børn i Sverige mellem 12-15 år.
I § 450 c. kan Børns Vilkår og andre private interesseorganisationer få adgang til en hel sag –
uden at der stilles krav til personen om fx tavshedspligt efter Forvaltningsloven eller
Persondataforordningen. Det kan være meget problematisk. Via adgang til sagerne i forhold til
bisidderordninger og systematisk dokumentering fra samtaler hos børnetelefonen levere Børns
vilkår parts information til VIVE – tidligere SFI. Det kommer der såkaldt ”forskning” ud af, som er
tilvejebragt på grundlag af tvivlsomt materiale.
Børns vilkår er tidligere citeret for, hvordan de dokumenterer alle sagsforløb, hvor de leverer
bisiddere i Statsforvaltningen. Samtidig orienteres forældrene ikke om, at dette sker.
§ 450 c.
Familieretten kan i særlige tilfælde udpege en person til at bistå barnet under behandlingen af en
sag om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær. Den, der udpeges, har adgang til sagens akter og
mulighed for at være til stede under retsmøder og under samtaler efter §§ 450 og 450 b.
Kilde: ”Forslag til Lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og
forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af
barnet i sager efter forældreansvars loven)”, side 19.
Foreningen Far
Side 14
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0349.png
2018
Høringssvar
I forhold til børnesamtaler og bisidning for børn tåler ikke alle børn at deltage i børnesamtaler i
forbindelse med forældrenes uenighed om barnets samvær. Nogle børn bliver syge i flere dag efter
deltagelse i disse samtaler, andre børn udvikler angst, angst som barnet efterfølgende går rundt
med ubehandlet. Det er helt urimeligt at behandle børn sådan.
Børn på 10-11 år tages ikke ind til politiforhør, med mindre der er sket en meget alvorlig hændelse,
og mor og fars uenighed er ikke altid en alvorlig hændelse. Børn på 10-11 år skal skånes for disse
forhør i børnesamtalerne, hvor de uden at kende konsekvenserne i værste fald citeres for ting, der
aldrig er sket, eller barnet oplever, at det tvinges til at lyve om ting, der aldrig har fundet sted for at
slippe ud af det konfliktfelt, som børnesamtalen grundlæggende er udtryk for.
Forældrefremmedgørelse
WHO vil i den nye internationale klassifikation over sygdomme (ICD-11) indeksere
forældrefremmedgørelse "Parental Alienation" som en sygdom. Den nye klassifikation vil blive
præsenteret ved WHO generalforsamlingen i maj 2019 og vil formelt have effekt fra 1. januar 2022.
WHO har allerede nu præsenteret ICD-11, således at der kan ske planlægning, anvendelse,
oversættelser og uddannelse af professionelle over hele verden.
Forældrefremmedgørelse betegnes internationalt som "Parental Alienation"
og indekseres under "QE52.0 Caregiver-child relationship problem" med beskrivelsen "Substantial
and sustained dissatisfaction within a caregiver-child relationship associated with significant
disturbance in functioning".
Foreningen Far anbefaler i forbindelse med den kommende lovreform, at politikere, ministerier,
styrelser og uddannelsesinstitutioner sikre at forældrefremmedgørelse betragtes som en sygdom
og/eller som vold mod børn og forældre, når det foregår med beskyttelse af børnene mod sådanne
udøvende forældre. Belønner vi forkert adfærd opnår vi forkert adfærd. Det ved alle gode ledere og
forældre. Forældrefremmedgørelse må ikke længere tillades at blive udøvet mod børn og forældre.
Det har historisk med henvisning til vejledning om samvær paragraf 14.1.1.2 været praksis af
ministeriet at man belønnede en sådan adfærd med ind skrivelse af at skyldsspørgsmålet ikke var
afgørende ved højt konfliktniveau. En direkte skadelig praksis for børn såvel som samfundet.
Sammen med anerkendelsen af årtiers kønsdiskriminationen mod børn og fædre forventes det, at
balancen og statistikken i forhold til fædre og mødre, hvad angår sundhed, sygdomme, vold og
opfattelsen af social arv for børn vil blive radikalt forandret. Det er helt afgørende at den nye
lovgivning tager højde for sådan social negativ arv og beskytter børnene ligeværdigt hos fædre og
mødre.
WHO pressemeddelelse
http://www.who.int/news-room/detail/18-06-2018-who-releases-new-international-classification-of-
diseases-(icd-11)
ICD-11 International Classification of diseases
https://icd.who.int/browse11/l-m/en#/http://id.who.int/icd/entity/547677013
Foreningen Far
Side 15
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0350.png
2018
Høringssvar
Misbrug af §5, §6 og §7
Det helt afgørende for succes vil være at belønne god forældreadfærd i stedet for det modsatte.
Belønner man forket adfærd opnår man forkert adfærd og en negativ spiral som det er set
historisk. Det er derfor helt afgørende at kortlægge og sikre at forventede misbrug af §5, §6 og § 7
samt at forhindre den diskrimination som ofte er udgangspunktet i lovgivningen og dermed
behandlingen af familiesagerne.
Hvis udgangspunktet er diskrimination vil det i henhold til almen risikoledelse ikke være muligt
senere at rette fejlene, som ofte forplantes. Det bør tydeliggøres hvilket misbrug og hvilke
sanktionsmuligheder, der er i forhold til §5, §6 og § 7, da både forældre og advokaterne hurtigt vil
misbruge bl.a. diskriminationen som det sker i dag, hvorved familiekonflikterne eskalerer.
Konfliktnedtrappende sagsbehandling der fremmer barnets bedste og trivsel
I en revideret vejledning til behandling af samværssager efter Forældreansvarsloven ønskes
udviklet et katalog i konfliktnedtrappende sagsbehandling, som Familieretshuset løbende opdatere
en gang om året i dialog med dets interessent kreds. Fokus skal være på konfliktnedtrappende
sagsbehandling der fremmer barnets bedste og trivsel, jf. §1 i Forældreansvarsloven. Eksempler
på tiltag kan være:
Skabe forståelse for barnets situation hos begge forældre
Gennemføre børnesamtaler, som ikke er forældrefremmedgørende i sig selv
Tilbyd altid mediation og konfliktmægling, når der er uenighed om samvær.
Hav fokus på det, som der er uenighed om, og ikke det som der er enighed om
Inddrag ikke barnet i forældrenes uenighed, det skaber forældre fremmedgørelse
Tilbyd børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling før afholdelse af tværfaglige møder.
Støt forældrene i at løse uenigheder selv, og hold barnet ude af forældreuenigheder
Lad være med at udformer samværsaftaler, der ikke lader sig gøre i praksis, fx fordi barnet
skal overdrages fra en bopælsforælder, der modsætter sig samværet
Ansvarliggør ikke børn ned til 10-12 årsalderen for dets samværsordning
Lær uenige forældre ”positiv tænkning”
Konfliktnedtrappende tiltag der fremmer barnets bedste og trivsel
Nedenstående tiltag skal skrives ind i Forældreansvarsloven, så barnets bedste og trivsel fremmes
i praksis i lovgivningen. Tiltag der fremmer barnets bedste og trivsel:
Ligeværdig ferie som udgangspunkt for forældrene medmindre andet er aftalt mellem
forældrene eller der er tungtvejende grund som taler imod
Praksis skal således være at julen/nytåret, efterårs- og vinterferien, påsken og pinse og
sommerferie skal være, at disse efter anmodning deles lige
Varsling af hovedferie og regulering af bopælsforælders afholdelse af hovedferie
Varsling af hovedferie skal ske inden 1. april så Ferieloven kan overholdes
Familieretshuset skal kunne regulere, hvor meget ferie begge forældre kan afholde med
barnet dels alder taget i betragtning
Hele samværet skal ikke kunne aflyses som følge af bopælsforælderens delvise
ferieafholdelse
Samvær med mindre børn skal øges så der skabes tilknytning
Foreningen Far
Side 16
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0351.png
2018
Høringssvar
Begge forældre skal deltage i barnets transport i forbindelse med samvær, og kan
forældrene ikke blive enig hurtigt herom, så skal Familieretshuset kunne skrive ind i
samværsaftale, hvordan transport skal finde sted.
I afgørelser om samvær skal der tages hensyn til transport i myldretider og reel
transportafstand
Små børn skal kunne afholde barsel og forældreorlov med begge sine forælder, også selv
om forældrene ikke længere bor sammen
Medarbejdere i Familieretshuset skal efteruddannes i at spotte efterfødselsreaktioner
Barnets sygesikringsbevis (blå og gule) skal altid følge barnet, skrives ind i loven ved
bestemmelse om barnets pas
Belønning af god adfærd og sanktionsmuligheder
Belønner man forkert adfærd, opnår man forkert adfærd og en negativ spiral. Det ved alle gode
ledere og forældre. Der bør indføres skærperede sanktionsmuligheder og støtte i høj konfliktsager
for at sende et klart og markant signal om børns trivsel og sundhed samt god forældreadfærd.
Udgangspunktet er samarbejde mellem forældrene omkring barnet for at finde en mindelig løsning
til barnets bedste og der er bestemt potentiale for at løse mange både grønne, gule og røde
familiekonflikter med simple belønningsstrukturer, ligeværdighed og sanktionsmuligheder, som
sender et klart signal til forældre og familieadvokaterne om at forkert adfærd, misbrug af offentlige
ressourcer og usandheder ikke vil blive accepteret i forhold til børns trivsel og sundhed i livet.
I familieretten skal der være konsekvens ved åbenlyst misbrug af familiesystemet og kunne stilles
tvangsmodeller ind over for adgang til barnet (bopæl, samvær, forældremyndighed mv.) for den
manglende samarbejdende part af forældrene. Dermed sikres samarbejdet og forældre vil kunne
selverkende den skadelig opførelse ved det manglende samarbejde på barnet.
Eksempler på manglende samarbejder:
Chikaneopførelser i form af usande påstande om den modsatte forælder,
Chikaneopførelse i form af usaglige begrundelser om den modsatte forælder,
Chikaneopførsel ved negativ voksenpåvirkning af barnet om den modsatte forælder,
Manglende støtte af barnet i relationer til den modsatte forælder,
Manglende interesse for at medvirke til at løse barnets problematikker,
Manglende interesse for selv at indgå i dialog og behandling om egne problematikker for at
hjælpe barnet,
Manglende accept af at tage mod tilbud stillet af Familieretshuset,
Manglende interesse for at høre barnets behov fremfor egne behov,
Man kan forestille sig forskellige typer af sanktionsmuligheder for at opnå en positiv spiral:
Mild / streng indskrænkning af kontakt med barnet,
Økonomiske sanktioner
Krav om deltagelse i forældrekursus
Krav om deltagelse i samtaler med børnesagkyndig
Total afskæring af samvær med barnet
Overførsel af forældremyndighed
Foreningen Far
Side 17
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0352.png
2018
Høringssvar
Strafferetslig indgriben ved falske påstande og beskyldninger om barnet eller modparten af
forælder og advokater
Der bør tilbydes støtte og tilbud om psykolog til familie og barn, hvis strenge sanktionsmuligheder
træder i karakter, og der kan være tale om pålagt deltagelse i kursus ved mildere sanktioner.
Kommunal koordination
Der skal indhentes informationer mellem de respektive interessenter/aktører for at hjælpe barnet,
men det er ikke tilstrækkelig med henstillinger om, at der kan samordnes informationer mellem
aktører eks. Familieretshuset og en kommune. Det skal være et krav for at kunne hjælpe barnet
optimalt og for at undgå fejl ved en støtte og hjælp.
Kommunerne skal ikke kunne fri stå sig fra pligten til at hjælpe et barn og andre ved en
henvendelse til Familieretshuset ud fra en procesmæssig begrundelse om, at der ikke er modtaget
en henstilling om en henvendelse vedr. en sag om et barn og dets relationer.
Det skal ske for at forankre tilbud, støtte og hjælp fra Familieretshuset som værende fremadrettet
og blivende for barnet og dets forældre. Tilbud skal være bedre end de nuværende som er for
forskellige og ikke standardiserede kommunerne imellem og ej heller institutionaliseret. Der skal
ikke kun være en hensigtserklæring om en mulighed for møde mhp. at koordinere og have
orienterings- og handlepligt om samarbejdet mellem kommune og Familieretshuset. Det skal være
en pligt for at opfylde kravet om hvad er bedst for barnet.
Situationen er ellers at informationer og handlinger til gavn for barnet, som skal støttes og hjælpes,
ikke vil have effekt. Den helhedsorienterede løsning vil ikke kunne opnås optimalt.
For at forebygge misbrug af kommunernes initiativret bør det vurderes på hvilke præmisser
opstilles initiativretten for en anmeldelse fra Kommunalbestyrelsen og af hvem i
kommunalbestyrelsen. Er der tale om, at initiativretten kan overgå til andre end
kommunalbestyrelsen. Der bør ske sikring af misbrug af indberetninger fra medborgere, hvis de er
falske.
Der skal være veluddannede kommunale kontaktpersoner i kommunerne, således at falske
anmeldelser og påstande ikke videreføres helt eller delvist. Det modsatte er der mange eksempler
på under det nuværende system i Statsforvaltningen.
Fejl i en anmeldelse kræver, at der gives undskyldning og rettelse til den uberettigede, idet
vedkommende skal og kan blive udsat for indgreb af personlige frihedsrettigheder, samvær med
barnet, nærmiljøet og andre nært liggende forhold omkring sager. Forældelsesfristen skal
ophæves ved falske anklager og misinformation i børnesager og de falske sager skal forfølges så
det standses. Der findes ingen undskyldning for at lyve om børn eller at se igennem fingre med
klare usandheder.
I arbejdsdelingen mellem kommune(r) og Familieretshuset, hvem har den afgørende stemme?
Hvorledes sikres samarbejdet mellem alle instanser, som skal understøtte barnet og forældrene,
der har behov for hjælp og støtte.
Foreningen Far
Side 18
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0353.png
2018
Høringssvar
Handicap
Foreningen Far har i årevis gjort opmærksom på, at der er et klart mønster som viser at
handicappede og eksempelvis ordblinde får mindre samvær med børnene, og at det ofte skyldes
det skriftlig tunge system og en manglende mulighed for specielt fædrene til at komme til orde og
gøre opmærksom på forhold som ikke er bedst for barnet pga. kønsdiskrimination i lovgivningen og
praksis.
Der bør i det nye Familieretshuset og Familieret være en speciel strategi og opfølgning på forældre
som har svært ved at klare det tunge skriftlige proces bl.a. ved ordblindhed og ydes ekstraordinær
støtte samt efteruddannelse af ledere og medarbejdere.
Voldtægt af mænd
Det at blive udsat for en voldtægt er en meget voldsom oplevelse, hvor alle ofre skal beskyttes om
det er mænd eller kvinder. Foreningen Far oplever mennesker der i høj grad føler sig voldtaget -
med fornuftig og saglig grund, når det sker planlagt, bevidst og bevist. Foreningen Far vil på dette
meget følsomme område anbefale at det overvejes at opfattelsen af ordet voldtægt udvides, så
ordet ikke i sig selv er direkte eller indirekte kønsdiskriminerende.
Den slags sker desværre for forældre, men vi mener ikke en juridisk abort er vejen frem, da det er
barnets menneskeret at kende og blive passet af sine forældre og juridisk abort vil åbne op for
mange andre tilfælde, herunder manglende ansvarlighed, pression og fortrydelse problemstillinger.
Foruden at det biologiske forældreskab er følelsesmæssigt livsvarigt.
Det kan have meget store konsekvenser, hvis en kvinde planlagt og bevidst laver barn på en mand
uden samtykke.
De situationer vi oplever er eksempelvis:
Kvinden der ønsker sig et barn, men ikke kan li´ at fortælle familie, venner og kollegaer, at
det er sket på en klinik og barnet ikke har en far
Kvinden der selv vil vælge udseende og personlighed for barnet
Kvinden der kommer fra udlandet, som skal have et hurtigt barn for at blive i landet
Kvinden der ønsker at beholde manden f.eks. de unge fædre
Kvinden eller to kvinder som er lesbisk(e) og som vil have et barn
Kvinden der i ægteskabet har aftalt med manden at de ikke skal have flere børn, men som
bryder aftalen
Vi hører om disse eksempler af mange veje f.eks.
Kvinden der fortæller direkte eller indirekte det er sket i forbindelse med en børne sag.
Kvindens veninder der har fået det ad vide, som er meget vrede over det er sket og spørger
hvad de skal gøre.
Kvinden der er optaget på video og lyd, som fortæller det - De mange der kender nogen der
har gjort det!
De mange der kender nogen der har gjort det!
Foreningen Far
Side 19
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0354.png
2018
Høringssvar
Voldtægtsbegrebet stammer fra før 1900-tallet i sin grundessen og bør omfatte kvinder, som i
grove, bevidste og beviste tilfælde ved en domstol, planlagt laver barn på en mand uden samtykke.
Der er ikke her tale om et angreb mod kvinder eller en tilsidesættelse af ofrene for voldtægt i dag,
som kritikken kan lyde, men en gengivelse af de oplevelser, som en overset gruppe af mænd reelt
har med meget stor betydning for børn og fædrene i livet. Et forhold som skal og bør forebygges
og tages alvorligt, når det sker planlagt, bevidst og bevist ved en domstol under normal retslig
bevisbyrde, som vil sikre de mest klare tilfælde.
Foreningen Far
Side 20
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0355.png
2018
Høringssvar
Specifikke paragrafer
Der henvises for alle lovforslag og ændringer til Foreningen Fars ligestillingskatalog 2017 for børn
og fædre. Der findes videopræsentation og katalog:
http://foreningenfar.dk/ligestillingskatalog-2017
Forslag til Lov om Familieretshuset
§1 Det bør præciseres at børn og børns forældre ikke må udsættes for forskelsbehandling, som
grundlag for en vurdering af det bedste for barnet i henhold til FN børnekonventionen artikel 2.
§1, Stk. 3. Familieretshuset skal ikke kunne træffe afgørelse, der afbryder kontakt til den ene
forældre helt eller i væsentlig grad. Sådanne sager skal altid for Familieretten til retslig prøvelse.
§2. Ligestillingsloven skal medtages da beskyttelse mod forskelsbehandling og retten til at kende
og blive passet af forældrene er en menneskeret for børn. Derudover skal barselslovgivningen
medtages, således at barnet sikres mulighed for at afholde forældreorlov med begge dets
biologiske forældre inden det fylder 9 år.
§3. Det bør præciseres ”… men skal behandle alle børn og forældre ens
§8. Der mangler præcisering af hvilke sager der behandles som §6 og § 7 sager henholdsvis gul
og rød
§10. Væsentlige reduktioner af barnets samvær med den ene forælder eller suspension af samvær
skal ikke kunne ske på et skriftlig grundlag. Der henvises til rapporten ”Ankestyrelsens
gennemgang af Hjemviste samværssager december 2014”, side 2, hvor styrelsen skriver:
”Statsforvaltningen bør være særlig opmærksom på at få sager om afslag på samvær eller
ophævelse af samvær grundigt belyst. Sagerne er ofte komplekse og afgørelserne er meget
indgribende for familien. Er et samvær først ophævet, kan det være svært at få det genetableret”.
De mangler definitioner på vold, herunder psykisk vold mod henholdsvis mænd og kvinder, så
begge er i fokus.
§11. Hvad er definitionen på ”oplysninger om vedkommendes egne forhold”?
§13, stk. 2. Det kan være ødelæggende for en skolehjemrelation, hvis en lærer på en skole
begynder at udtale sig om et barns personlige og familiemæssige forhold, særligt hvis kontakten til
forældrene er asymmetrisk. Dermed kan disse udtalelser skade barnet mere end de gavner. Der
skal derfor være klare regler for, hvad en kommune og andre kan udtale sig om, også i forhold til
Persondataforordningen.
§15 stk. 2. Der bør være delt bopæl for barnet automatisk medmindre der er tungtvejende grunde
som taler imod med beslutning om delt eller ikke delt bopæl ved familieretten. Dette for at undgå
familiekonflikter og fordi det er den hverdag barnet har i praksis og som kan have fordele.
Foreningen Far
Side 21
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0356.png
2018
Høringssvar
§15,9. Hvad er årsagen til at der er tale om en 4 ugers frist ved midlertidig forældremyndighed,
men 3 ugers frist for kontaktbevarende samvær.
§16-21. Kønsfordelingen i ansættelserne vil være afgørende og bør følges for børneenheden for at
sikre børnenes trivsel og ligeværdighed. Specielt fokus bør være på, hvorvidt børn har mulighed
for at vurdere, hvad der er bedst på kort og langt sigt samt i hvilket omfang
forældrefremmedgørelse ligger til grund for barnets oplysninger.
§19, stk. 4. En bisidder for et barn, skal kunne fremvise en ren straffeattest og børneattest. Private
bisidder organisationer skal være certificeret og have en ligeværdig kønsfordeling, da det ellers
kan skade barnet, og det skal vurderes, hvordan der sikres notatpligt, statistik og aktindsigt hos
private og eksterne parter.
§22-23. Digital post til begge forældre er ikke altid tilfældet for alle børn under 18 år og det må
sikres ved brug af digital adgang og tilbud i forbindelse med børnene.
§28. Inden en §6-sag indbringes for Familieretten skal parterne have deltaget i professional
konfliktmægling medmindre der er tale om absolut hastesager og en evt. delt bopæl skal fortsætte
med 7/7 som udgangspunkt medmindre der er tungt vejene grund til andet Når parterne ikke en
løsning, skal det noteres på sagen, hvad parterne blev enig om, hvad de ikke blev enige om, og
om en eller begge parter viste modvilje mod at finde en løsning.
§29, stk. 3. En børnesagkyndig undersøgelse foretaget af en statsautoriseret børnepsykolog skal
altid laves i en §7-sag, og begge forældres forhold og familier skal undersøges ligeværdigt.
Overskrift ”Behandling af en § 7-sag, herunder indbringelse af sagen for Familieretten”.
Opmærksomheden henledes på, at proces kan virke konflikt optrappende, og dermed ikke sætte
barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse i første række, jf. §1.
§34. Det er helt afgørende for forebyggelse af chikane, ligeværdigheden og barnets trivsel at
begge forældre modtager fri proces hvis den ene forælder er berettiget hertil. Fri proces bruges
markant til at skalere og trække sager i langdrag af advokater og forældre. Ved forhøjelse skal
begge forældre have samme rettigheder og det må ikke som i dag være således at kun den ene
forælder modtager en forhøjelse baseret på barnets bopæl.
§35. Det må antages, at et barn og samværsforælder mister kontakten, hvis der ikke gives
samværsforælder fri proces. Igen opmærksomhed på ”Ankestyrelsens gennemgang af Hjemviste
samværssager december 2014”, side 2. ”Er et samvær først ophævet, kan det være svært at få det
genetableret”.
§49. Der må stilles krav om konkret statisk i denne rapport. Fx i forhold til køn, sagstyper og
afgørelser. Herunder hvor mange børn får hvert år suspenderet sit samvær med en forælder, hvor
mange børn får hvert år reduceret sit samvær med en forælder, hvor mange børn deltager i
børnesamtale om året, hvor mange børn deltager i mere end en børnesamtale på 7 måneder, hvor
mange børn blev tilbageholdt fra samvær mere end 3 gange på et år, osv.
Foreningen Far
Side 22
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0357.png
2018
Høringssvar
Bemærkninger til lovforslaget
Side 19
Forældrene skal fortsat henvende sig flere steder. Hvis en forælder vil lave samværschikane og
tilbageholde et barn fra samvær med henvisning til, at barnet enten ikke ønsker samvær eller
barnet har angst på grund af forældrefremmedgørelse, så skal man stadig henvende sig i
kommunen for at få hjælp til håndtering af barnets angst. Kommune kan så fortsat henvise tilbage
til Familieretshuset, og dermed bliver barnet kastebold i mellem to systemer.
3. sidste afsnit. Det er helt centralt, at begrebet ”Forældrefremmedgørelse” her nævnes, da barnet
ikke beskyttes ved ophold hos en forælder, der udsætter barnet for vedvarende og kontinuerlig
fremmedgørelse af barnet over for den anden forælder. Det ses ikke af lovbemærkningerne, at
dette sker i det nye system. Dermed er en væsentlig kilde til samværschikane ikke lukket.
Side 24
3. afsnit under 3.2.1.2, Dette er IKKE korrekt. Statsforvaltningen tilbyder ikke altid parterne
børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling, ej heller selvom en af parterne udtrykkeligt og
vedvarende anmoder om dette. I et nyt system skal der ikke kunne spekuleres i at undlade at
deltage i børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling.
Side 26
2. afsnit: ”Systemet skal tilpasse sig familiens behov, herunder også børnenes – og ikke omvendt,
og vejen igennem systemet skal være gennemskuelig og forudsigelig for familien”. Det er positivt,
savnet og nødvendigt. Lad os i fællesskab sikre det sker.
Side 36
3. afsnit: ”Det følger videre, at barnet skal tilbydes rådgivning i forbindelse med samtalen, og at
forældrene skal orienteres om samtalens karakter og betydning forud for samtalen, medmindre det
vurderes at være unødvendigt. ”. Det er ikke korrekt, at forældrene i dag informeres om, samtalens
karakter og betydning forud for samtalen. Der informeres heller ikke om, at barnet ansvarliggøres
for den efterfølgende afgørelse, som følge af barnets udtalelser under børnesamtalen.
Side 37
2. afsnit: Der findes ikke dokumentation for, at bisiddere fra Børns Vilkår er mere professionelle
end bisiddere fra andre organisationer eller privatpersoner. Der udbydes i dag uddannelser til
bisiddere, som alle med interesse herfor kan tage. En bisidder med baggrund som socialrådgiver,
er ikke en bedre bisidder end en bisidder med en anden uddannelsesmæssig baggrund som fx
socialpædagog, skolelærer, psykolog med erfaring fra arbejde med børn og unge. Eller for den
sags skyld en forælder med egne børn og erfaring fra at arbejde med børn og unge.
Foreningen Far
Side 23
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0358.png
2018
Høringssvar
Side 40
1. afsnit: Det er i dag kun bopælsforælderen, der kan give tilladelse til, at barnet får en bisidder.
Hvordan kan barnets bisidder alene fungere som en tryghedsperson, der kan være en støtte
for barnet under samtalen, når kun bopælsforælderen kan rekvirere og give tilladelse?
I dag er det ikke bisidderens opgave at fungere som partsrepræsentant, og Statsforvaltningen skal
derfor heller ikke drøfte sagen med bisidderen. Det er i den forbindelse også vigtigt at holde sig for
øje, at sager efter forældreansvarsloven er partstvister, hvorfor bisidderens neutralitet i forhold til
forældrene er af afgørende betydning. Men hvordan kan bisidder være neutral, når det alene er
bopælsforælderen, der kan rekvirere og give tilladelse til brug af denne?
Side 102-112
Man går meget langt for at få kommunalbestyrelsen til at levere personfølsomme oplysninger om
familien. Indhentningen af oplysninger kan nemt blive asymmetrisk, som følge af fordelingen af
barnets samvær, hvorfor der skal udarbejdes klare retningslinjer for, hvad kommunerne må
udlevere af oplysninger, og hvad de ikke må udlevere. Der mangler definitioner for kvalitetssikring.
Forældreansvarsloven
§ 4. bør indeholde en beskyttelse af barnet i forhold til FN børnekonventionen artikel 2 og 3, så det
præciseres at børn og børns forældre ikke må forskelsbehandles ved vurdering af hvad der er
bedst for barnet, som det sker markant i dag.
Det bedste for barnet misbruges systematisk, som en blankocheck til at træffe manglende
forskningsbaserede, ukvalificerede afgørelser og til at bortforklare fejl og mangler i
sagsbehandlingen. Det har afgørende betydning for børns sundhed og trivsel i livet.
§17-21. Begrebet bopæl og samværsforældre bør straks afskaffes i familielovgivningen. Det er
indført i Danmark stort set ensidigt og må betragtes som ulovlig offentlig forvaltning. Begrebet er i
direkte modstrid med den fundmentale menneskeret og beskyttelse af børn og forældre, som skal
behandles ens i samme situation i forhold til familieformer, forældre og køn.
§19. Der bør indføres straks samvær ved barsel med henvisning til afsnittet i høringssvaret om
ligeværdig barsel for barnet med sine forældre.
§23. Det bør præciseres, at der skal ske informering om barnet til begge forældre på samme tid og
med samme metode. Det er ikke tilstrækkeligt, at en forælder skal videregive offentlige digitale
skrivelser til anden forælder f.eks. hvis forælderen der modtager skrivelserne er bortrejst på ferie
eller arbejde, eller ikke ønsker dette, eller kan det teknisk. Den digital post skal sikres med data i
cpr.
§26-29. Der bør indføres 7/7 ordninger for forældre der ikke lever sammen som udgangspunkt, da
det er bedst for barnets trivsel og sundhed i henhold til børneforskningen. Dette medmindre
forældre i fællesskab beslutter andet eller der er meget tungtvejende grund som taler imod.
Foreningen Far
Side 24
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0359.png
2018
Høringssvar
Lov om ægteskabs indgåelse og opløsning
§30. Skal perioden på 6 måneder ændres?
§66. Det bør pointeres at ”ordre public” er gældende for danske statsborgere i udlandet ved
åbenlys urimelighed i familielovgivning og praksis i modstrid med ligeværdigheden og børns trivsel
og sundhed.
§67. Det bør pointeres at ”ordre public” er gældende for danske statsborgere i udlandet ved
åbenlys urimelighed i familielovgivning og praksis i modstrid med ligeværdigheden og børns trivsel
og sundhed.
Lov om børns forsørgelse
§1. Vi er enige i at ordet ”ham” skal udskiftes med forælder i denne og al anden
familielovgivning
§. Det skal sikres at der gælde samme lovgivning og regler for begge forældre, herunder
familieretshuset og familiedomstolenes mulighed for at stille samme krav til begge forældre.
Adoptionsloven
§. Det skal sikres at samme forhold er gældende for mænd og kvinder, herunder medmødre og
medfædre hvis Danmark ønsker at anerkende dette.
Lov om opkrævning af underholdsbidrag
§. Loven bør formentlig bortfalde og familieretten alene ved meget tungt vejende grunde kan
fastlægge et underholdsbidrag.
§. Det bør præciseres at ”ordre public” er gældende for danske statsborgere i udlandet ved
åbenlys urimelighed i familielovgivning og praksis i modstrid med ligeværdigheden og børns trivsel
og sundhed.
Børneloven
§. Der bør indføres livsvarig anerkendelse af biologisk forældre, da alle børn har ret til at kende og
blive passet af sine forældre i henhold til menneskeretten.
§. Det skal sikres at samme forhold er gældende for mænd og kvinder, herunder medmødre og
medfædre hvis Danmark ønsker at anerkende dette.
§. Anonym donation bør afskaffes, da alle børn har ret til at kende og blive passet af sine forældre i
henhold til menneskeretten.
Foreningen Far
Side 25
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0360.png
2018
Høringssvar
§. Der bør indføres forskel mellem biologiske forældre og ikke biologiske forældre i forhold til
barnet, da alle børn har ret til at kende og blive passet af sine forældre i henhold til
menneskeretten.
Navneloven
I forbindelse med det konkrete lovforslag bør det sikres at barnet får far og mors efternavne,
såfremt der ikke er enighed. Det er i dag muligt for mor at trække en familiesag ud, således at
barnet kun får mors efternavn jfr.
navnelovens
§ 1, stk. 2
------
Bekendtgørelse af navneloven------
§ 1. De eller den, der har forældremyndigheden over et barn, skal senest 6 måneder efter barnets
fødsel vælge et efternavn, som barnet er berettiget til efter §§ 2-4 eller 6-8.
Stk. 2.
Sker navngivning ikke inden den i stk. 1 nævnte frist, får barnet moderens efternavn.
Dette gælder dog ikke, hvis moderens efternavn er taget i medfør af § 7, stk. 1, nr. 1 eller 2. I dette
tilfælde får barnet afhængigt af sit køn moderens fornavn med tilføjelsen -søn eller -datter, jf. § 7,
stk. 1, nr. 1.
Lovene om ægtefællers økonomiske forhold
§. Det bør sikres at der gælder samme lovgivning og regler for begge forældre.
§. Det bør præciseres at ”ordre public” er gældende for danske statsborgere.
Lovene om Haagerkonventionen og international forhold
§. Det bør præciseres at ”ordre public” er gældende for danske statsborgere, herunder at
forældremyndighedssager vedrørende to danske statsborgere skal behandles i Danmark efter
danske lov, hvis børn og forældre har haft fast ophold i Danmark ved fødslen eller gennem
længere tid.
§. Det bør præciseres at ”ordre public” er gældende for danske statsborgere, herunder at
forældremyndighedssager vedrørende to danske statsborgere skal behandles i Danmark efter
danske lov, hvis børn og forældre har haft fast ophold i Danmark ved fødslen eller gennem
længere tid.
Lovene om social service
§. Det bør sikres at alle børn og børns forældre beskyttes mod forskelsbehandling i henhold til
FN børnekonventionen artikel 2 og 3 samt at der gælder samme lovgivning og regler for alle
børn og begge forældre.
§. Det bør præciseres at børn har ret til at kende og blive passet af sine forældre.
Foreningen Far
Side 26
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0361.png
2018
Høringssvar
Lov om rettens pleje
I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 22. september 2017, som ændret ved lov
nr. 1679 af 26. december 2017, § 2 i lov nr. 1680 af 26. december 2017 og lov nr. 130 af 27.
februar 2018, skrives under § 450 c., side 19, at Familieretten i særlige tilfælde kan udpege en
person til at bistå barnet under behandlingen af en sag om forældremyndighed, barnets bopæl og
samvær. Og at den, der udpeges, har adgang til sagens akter og mulighed for at være til stede
under retsmøder og under samtaler efter §§ 450 og 450 b.
Hvordan er denne person underlagt Forvaltningslovens og Persondatalovgivningens regler om
tavshedspligt?
Kan omformes til "Bemærkning, denne person skal være underlagt Forvaltningslovens og
Persondatalovgivningens regler om tavshedspligt, og må ikke videregive viden fra sagsakter på
noget tidspunkt efterfølgende".
I henhold til § 450 c. kan Børns Vilkår og andre private interesseorganisationer få adgang til en hel
sag – uden at der stilles krav til personen om fx tavshedspligt efter forvaltningsloven eller
Persondatalovgiven. Det kan være meget problematisk. Via adgang til sagerne i forhold til
bisidderordninger og systematisk dokumentering fra samtaler hos børnetelefonen levere Børns
vilkår parts information til VIVE – tidligere SFI. Det kommer der såkaldt ”forskning” ud af, som er
tilvejebragt på grundlag af tvivlsomt materiale.
Børns Vilkår er tidligere citeret for, hvordan de dokumenterer alle sagsforløb, hvor de leverer
bisiddere i Statsforvaltningen. Samtidig orienteres forældrene ikke om, at dette sker.
Lov om retsafgifter
§. Det bør sikres at gebyrer holdes på et minimum, da der er tale om børn og at begge forældre
har lige vilkår ved manglende mulighed for at betale gebyrer. Det bør derudover sikres at forældre
der taber klare sager som udgangspunkt betaler et eventuelt gebyr.
Arveloven
§. Der bør sikres livsvarig anerkendelse af biologisk forældreskab ved familiedomstolen med
betydning for arv.
Lov om tillæg til strandingsloven af 10. april 1895
Lovgivningen bør moderniseres og henvisningen formentlig udgå. Det er udtryk for
knopskydning og en kompleksitet, som forhindrer en enkelt, forståelig og ligeværdig
lovgivning for borgerne. Et forhold der har indflydelse på borgernes tillid, respekt samt
overholdelse til gavn for børns gode trivsel og sundhed.
Foreningen Far
Side 27
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0362.png
2018
Høringssvar
Bilag
Bilag A – Svar til Foreningen Far i forbindelse med høringen
Bilag B – FN Rapport 2015 af Foreningen Far
Bilag C – Europarådets resolution 2015
Bilag D – Ligestillingskatalog 2017 for børn og fædre
Bilag E – International konference om børns sundhed hos Europarådet
Der henvises for alle lovforslag og ændringer til Foreningen Fars ligestillingskatalog 2017 for børn
og fædre. Videopræsentation:
http://foreningenfar.dk/ligestillingskatalog-2017
Foreningen Far
Side 28
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0363.png
-- AKT 900216 -- BILAG 1 --
--
Høringssvar -
- sagsnr. 2024-2132
--
--
901915
31
[
[ Høringssvar
sagsnr. 2024-2132 ]
]
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Lars Thøgersen ([email protected])
Center for Jura og Internationale Opgaver ([email protected]), Mikael Sjöberg ([email protected])
Anders Raagaard - Contact ([email protected])
Høringssvar - sagsnr. 2024-2132
21-08-2024 08:40
Til Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Ved mail af 17. juni 2024 har Social-, Bolig- og Ældreministeriet hørt Dommerforeningen over et udkast til forslag til lov
om ændring af forældreansvarsloven (Styrkelse af barnets ret til begge forældre, herunder barnets bedste ved
samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse, samt forældreansvar for forældre, der er dømt for gentagen vold i
nære relationer).
Udkastet har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse og giver ikke foreningen anledning til bemærkninger.
Der henvises til ministeriets sagsnr. 2024-2132.
På vegne af
Mikael Sjöberg
Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening
Med venlig hilsen
Anders Raagaard
Landsdommer
Vestre Landsret
Asmildklostervej 21
8800 Viborg.
Tlf.: + 45 99 68 80 00
www.VestreLandsret.dk
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0364.png
-- AKT 915536 -- BILAG 1 --
--
Høring over udkast til
til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven
--
--
901915
32
[
[ Høring over udkast
forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven ]
]
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Lars Thøgersen ([email protected])
Center for Jura og Internationale Opgaver ([email protected])
Mads Møller ([email protected])
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven
24-09-2024 22:27
Ændringer til Forældreansvarsloven 062024.pdf;
---
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre, medmindre du
stoler på afsenderen.
---
Til Lars Thøgersen
Det ser ud som om I ikke har medtaget ændringer til Forældreansvarsloven
som blev sendt ind i junimåned.
Med venlig hilsen
Mads Møller
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0365.png
-- AKT 915536 -- BILAG 2 -- [ Ændringer til Forældreansvarsloven 062024 ] --
Bekendtgørelse af forældreansvarsloven
Kapitel 1
Indledende bestemmelser
§ 4. Afgørelser efter loven skal træffes ud fra, hvad der er
bedst for barnet. Familieretshuset og familieretten skal have
fokus på, at afgørelser skal medvirke til at sikre barnets
trivsel og beskytte barnet mod vold eller anden behandling,
der udsætter barnet for skade eller fare, herunder at være
vidne til vold
og udsat for forældrefremmedgørelse.
§ 4 a. Er en part idømt ubetinget fængselsstraf eller en anden
retsfølge efter §§ 68-70 i straffeloven for incest, jf. § 210 i
straffeloven, en seksualforbrydelse, jf. 24. kapitel i
straffeloven, dog undtaget overtrædelser omfattet af § 228 i
straffeloven, manddrab, jf. § 237 i straffeloven, grov vold, jf.
§§ 245 og 246 i straffeloven,
forældrefremmedgørelse jf.
§243 i straffeloven,
omskæring af kvinder, jf. § 245 a i
straffeloven, eller menneskehandel, jf. § 262 a i straffeloven,
kan der ikke, medmindre det er bedst for barnet, træffes
afgørelse om følgende:
§ 4 b. Har en part udsat et barn eller børn for
forældrefremmedgørelse dvs.
At få den fremmedgjorte forældre til at virke farlig eller
syg i barnets sind
Deling af forældremyndighedssagen eller spørgsmål om
børnebidrag med barnet
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0366.png
Beskylder den fremmedgjorte forældre for ikke at elske
sit barn eller børn
Bagvaskelse eller brug af indicier af den fremmedgjorte
forældre foran myndighederne
Begrænsning af besøg eller tilbageholdelse af
kontaktoplysninger overfor den fremmedgjorte forældre
Involvere af forældrekonflikter og ægteskabsproblemer
med barnet
Fremsættelse af negative bemærkninger om den
målrettede forælders udvidede eller nye familie
Aflytning af opkald og beskeder fra den
forældrefremmedgjorte forælder sendt til barnet eller
børnene.
§ 5. I alle forhold vedrørende barnet skal der tages hensyn til
barnets egne synspunkter alt efter alder og modenhed.
Dog skal myndighederne undersøge barnet om det er
blevet udsat for forældrefremmedgørelse
Kapitel 2
Forældremyndighed
Indehavere af forældremyndighed
§ 11. Er forældre, der har fælles forældremyndighed, og som
ikke lever sammen, ikke enige om
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0367.png
forældremyndigheden, træffes der afgørelse om, hvorvidt
den fælles forældremyndighed skal fortsætte,
eller om en af dem skal have forældremyndigheden alene.
Den fælles forældremyndighed kan kun
ophæves, hvis der er holdepunkter for at antage, at
forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til
barnets bedste. Dette gælder dog ikke i sager omfattet af § 4
a.
I forhold til § 4 b. skal myndighederne vurdere om
forældremyndigheden skal tilgå den
forældrefremmedgjorte forældre med det samme.
Kapitel 3
Barnets bopæl og varsling
§ 17. Har forældre fælles forældremyndighed, og er de ikke
enige om, hos hvem af dem barnet skal
have bopæl, kan der træffes afgørelse herom. Der kan
herunder træffes afgørelse om, at barnet kan have
bopæl hos en forælder, der har eller ønsker at få bopæl i
udlandet, i Grønland eller på Færøerne.
Stk. 2. En aftale eller afgørelse om barnets bopæl efter stk. 1
kan ændres
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0368.png
Kapitel 4
Samvær m.v.
Samvær med forældre
§ 19. Barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret
ved, at barnet har ret til samvær med den forælder, som det
ikke har bopæl hos.
Stk. 2. Forældrene har et fælles ansvar for, at barnet har
samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos, og
for transporten af barnet i forbindelse med samvær.
Stk. 3. Den forælder, som barnet ikke har bopæl hos, kan
anmode om samvær.
Stk. 4. Er der ikke eller kun i yderst begrænset omfang
samvær, kan den forælder, som barnet har bopæl
hos, anmode Familieretshuset om at indkalde den anden
forælder til et møde om samværet.
Kapitel 5
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0369.png
Midlertidige afgørelser
Forældremyndighed og barnets bopæl
§ 26. Under en sag om forældremyndighed kan den
myndighed, der behandler sagen, efter anmodning
bestemme, hvem forældremyndigheden midlertidigt skal
tilkomme, eller hos hvem af forældrene barnet midlertidigt
skal have bopæl. Under en sag om barnets bopæl kan det
efter anmodning bestemmes, hos hvem af forældrene barnet
midlertidigt skal have bopæl.
Stk. 2. En afgørelse efter stk. 1 gælder, indtil der foreligger en
endelig aftale eller afgørelse, som kan fuldbyrdes.
Stk. 3. En afgørelse efter stk. 1 bortfalder, hvis anmodningen
om, at der træffes afgørelse om forældremyndighed eller
barnets bopæl, tilbagekaldes eller afvises, eller hvis
forældrene genoptager samlivet.
§ 27. Har forældre fælles forældremyndighed, og er der
risiko for, at den ene af dem vil bringe barnet ud af landet og
derved foregribe en afgørelse om forældremyndigheden, kan
social- og indenrigsministeren eller den, ministeren
bemyndiger hertil, midlertidigt tillægge den anden af
forældrene forældremyndigheden alene.
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0370.png
Stk. 2. En afgørelse efter stk. 1, hvorved en forælder får
forældremyndigheden alene, gælder, indtil der foreligger en
endelig aftale eller afgørelse om forældremyndigheden, som
kan fuldbyrdes, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. En afgørelse efter stk. 1, hvorved en forælder får
forældremyndigheden alene, bortfalder
1) 4 uger efter afgørelsen, medmindre anmodning om
afgørelse om forældremyndigheden inden da er indgivet til
Familieretshuset, jf. § 31,
2) hvis en sag omfattet af nr. 1 efter indgivelsen tilbagekaldes
eller afvises, eller
3) hvis forældrene genoptager samlivet.
§ 28. Er indehaveren eller begge indehavere af
forældremyndigheden forhindret i at træffe bestemmelse om
barnets personlige forhold, afgør Familieretshuset, hvem
forældremyndigheden skal tilkomme, så længe
forhindringen varer.
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0371.png
Samvær m.v.
§ 29. Under en sag om forældremyndighed, om barnets
bopæl, om samvær eller om anden kontakt kan der efter
anmodning træffes afgørelse om midlertidigt samvær eller
om anden kontakt.
Stk. 2. En afgørelse efter stk. 1 under en sag om samvær
gælder, indtil der foreligger en endelig afgørelse om samvær,
der kan fuldbyrdes, en aftale om samværet eller en afgørelse
eller aftale om anden kontakt.
Stk. 3. En afgørelse efter stk. 1 under en sag om
forældremyndighed eller barnets bopæl bliver endelig, når
der foreligger en endelig afgørelse om forældremyndigheden
eller barnets bopæl, der kan fuldbyrdes, eller en aftale om
forældremyndigheden eller barnets bopæl.
§ 29 a. Har barnet ikke samvær med den forælder, der
anmoder om samvær, skal Familieretshuset hurtigst muligt
og inden 3 uger efter modtagelsen af en anmodning om
fastsættelse af samvær træffe en midlertidig afgørelse om
kontaktbevarende samvær. § 29, stk. 2 og 3, finder
tilsvarende anvendelse.
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0372.png
Ændring
§ 30. En midlertidig afgørelse efter §§ 26-29 kan ændres.
Kapitel 6
Sagens behandling
§ 30 a. Ved Familieretshusets behandling af sager efter denne
lov finder bestemmelserne i lov om Familieretshuset
anvendelse.
Stk. 2. Afgørelse vedrørende aftaler om forældremyndighed
og afgørelse i sager om forældremyndighed, bopæl, samvær,
anden kontakt, orientering om barnet og udlandsrejse
træffes efter bestemmelserne i kapitel 2 og 8-10 i lov om
Familieretshuset af Familieretshuset eller familieretten.
Dette gælder dog ikke afgørelser efter § 27.
Sagens begyndelse
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0373.png
§ 31. Henvendelse om anmeldelse vedrørende en aftale, om
anmodning om en afgørelse, om anmodning om indbringelse
af en afgørelse for familieretten og om klage efter § 41, stk. 2,
skal indgives til Familieretshuset ved anvendelse af den
digitale løsning, som Familieretshuset stiller til rådighed
(digital selvbetjening). Dette gælder dog ikke anmodninger,
der indgives af en offentlig myndighed, og anmodning om en
midlertidig afgørelse efter §§ 26, 27, 29 og 29 a.
Henvendelser, der ikke indgives ved digital selvbetjening,
afvises af Familieretshuset, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hvis Familieretshuset finder, at der foreligger særlige
forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne
anvende digital selvbetjening, skal Familieretshuset tilbyde,
at henvendelsen kan indgives på anden måde end ved digital
selvbetjening efter stk. 1. Familieretshuset bestemmer,
hvordan en henvendelse omfattet af 1. pkt. skal indgives,
herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3. Familieretshuset kan ud over i de i stk. 2 nævnte
tilfælde undlade at afvise en henvendelse, der ikke er
indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet
økonomisk vurdering er klare fordele for Familieretshuset
ved at modtage henvendelsen på anden måde end digitalt,
eller hvis det må antages at være bedst for barnet, at
henvendelsen ikke afvises.
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0374.png
Stk. 4. En digital henvendelse anses for at være kommet frem,
når den er tilgængelig for Familieretshuset.
§ 31 a. Ved anmodning om en afgørelse om
forældremyndighed efter §§ 11, 14, 15 og 15 a, om barnets
bopæl efter § 17 og om samvær m.v. efter §§ 19-21 og 25
indkalder Familieretshuset parterne til et møde.
Familieretshuset kan undlade at indkalde parterne til et
møde, hvis det er unødvendigt eller uhensigtsmæssigt at
afholde et møde.
Stk. 2. Parterne har pligt til at deltage i mødet, medmindre
helt særlige omstændigheder gør sig gældende.
Stk. 3. En part har ikke pligt til at deltage i mødet sammen
med den anden part, hvis den anden part har udsat parten
eller partens barn for voldelig adfærd, eller der er mistanke
herom.
Børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0375.png
§ 32. Familieretshuset skal tilbyde forældre og børn
børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling ved
uenighed om forældremyndighed, barnets bopæl eller
samvær.
32.a Parterne har pligt til at deltage fysisk, medmindre
helt særlige omstændigheder gør sig gældende.
Dette gælder KUN ved dokumenteret strafferetslige
forhold, hvor man dermed kan deltage online.
Konfliktmægling kan ikke ske skriftligt.
Stk. 2. Familieretshuset kan i andre tilfælde tilbyde
børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling, hvis der er
et særligt behov herfor.
Stk. 3. Familieretshuset kan undlade at tilbyde rådgivning
eller konfliktmægling efter stk. 1, hvis det er unødvendigt
eller uhensigtsmæssigt.
§ 32 a
ændres § 32 b.
Familieretshuset tilbyder forældrene
børnesagkyndig rådgivning, når familieretten efter § 456 r,
stk. 4, i retsplejeloven har udsat fuldbyrdelse af
forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær. Rådgivning
efter 1. pkt. skal være gennemført inden det tidspunkt,
familieretten har udsat sagen til.
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0376.png
Børnesagkyndige undersøgelser
§ 33. Familieretshuset kan iværksætte børnesagkyndige
undersøgelser og indhente sagkyndige erklæringer om
forældre i sager om forældremyndighed, barnets bopæl og
samvær.
33.a Den børnesagkyndige skal have kompetencer til at
håndtere et barn indenfor et specifikt område dvs. at
hvis der forekommer forældrefremmedgørelse, skal den
børnesagkyndige have haft teoretisk undervisning,
deltaget i konferencer indenfor dette område, og have
praktiskerfaring med børn som har været udsat for
dette for at gennemføre undersøgelserne.
Stk. 2. Har Familieretshuset iværksat en børnesagkyndig
undersøgelse eller anmodet om en sagkyndig erklæring om
en forælder, færdiggøres undersøgelsen eller erklæringen
uanset sagens indbringelse for familieretten.
Inddragelse af barnet
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0377.png
§ 34. Barnet skal inddrages under en sag om
forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær, så dets
perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk.
Dette kan ske ved samtaler med barnet, børnesagkyndige
undersøgelser eller på anden måde, der belyser barnets
perspektiv,
der tages dog højde for i barnets udtalelser
om barnet udtrykker sin egen mening eller om barnet er
udsat for manipulation dvs. at der forekommer
forældrefremmedgørelse.
Stk. 2. Forpligtelsen til at inddrage barnet direkte i sagen
gælder ikke, hvis det må antages at være til skade for barnet,
eller hvis det må anses for unødvendigt efter sagens
omstændigheder.
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0378.png
-- AKT 891780 -- BILAG 1 --
--
J.nr.
]
2024-2132LTH Høring over udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvar… --
901915
915732
33
[
[ ny --
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Center for Jura og Internationale Opgaver ([email protected])
[email protected] ([email protected])
J.nr. 2024-2132/LTH Høring over udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven
22-07-2024 20:02
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre,
medmindre du stoler på afsenderen.
Hej,
Vi mener ikke de tiltag der fremlægges i dette udkast er nok. Der skal meget mere til for at systemet virker
retfærdigt og ordenligt for både børn og forældre.
Det er super vigtigt vi får begrebet "forældrefremmedgørelse" defineret og indskrevet som psykisk vold under
paragraf 243.
Det ligeledes super vigtigt barnets ret til kontakt med begge forældre overholdes. Dette kan gøres med
obligatorisk overvåget samvær med dette samme. Der er ingen grund til der skal gå op til 4 måneder som
deres skrives i forslaget.
Det skal igangsættes så snart familieretshuset er kontaktet og den ene forældre ikke ser barnet.
Er barnet taget med på krisecenter, skal det væres krisecentret ansvar at samarbejde med familieretshuset at få
opstartet overvåget samvær med det samme.
Krisecentre skal ikke bruges som et skjulested hvor det kan udnyttes og sagerne kan trækkes i langdrag til
egen vinding.
Vi vil bede udvalget drøfte de 15 punkter vores foreningen dags dato har på vores hjemmeside i form af
løsningsforslag til et forbedret familieret system.
https://www.ffmb.dk/loesninger
Vores foreningen er udelukkende dannet for at have fokus på og stoppe forældrefremmedgørelse, og ændre
vores nuværende love til gavn for både børn og forældre.
Vi møder også hjertens gerne op og afholder et møde med udvalget.
M.v.h.
Mikkel Ancher
Foreningen Far Mor & Børn
www.ffmb.dk
+45 53 81 80 07
[email protected]
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0379.png
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0380.png
-- AKT 915732 -- BILAG 2 -- [ Løsninger Foreningen Far Mor & Børn ] --
Løsninger
Fra Foreningen Far Mor & Børn
● 1. Obligatorisk konfliktmægling.
Der skal være obligatorisk konfliktmægling ved første henvendelse i
familieretshuset. Det skal ikke være muligt, ikke at udlevere børnene, og
ikke møde op til konfliktmægling. Som det er i dag , er det først til mølle,
med at stikke af med børnene, og på den måde afskære den anden
forældre fra at se børnene. Systemets reaktion er så, at når samværet har
været afbrudt i længere tid, så er det ikke godt for børnene at se den anden
forældre igen. Når det sker, eskalere konflikten endnu mere. Og systemets
svar er så helt at afbryde samværet. Igen eskalere situationen, og bliver
blot værre og værre. Systemet er til for at hjælpe, men systemet gør
tingene værre, som loven er i dag.
Kræver konfliktmægling vagter, eller politi må systemet levere dette.
Alternativt kan der opsættes et online møde med videolink.
Teams/Zoom/skype etc.
I det lange løb er det billigere at slå konflikten ned tidligt, og meget bedre
for barnet.
Ønsker man ikke konfliktmægling, skal det have negativ påvirkning på
samværsretten, bopælsretten og forældremyndigheden. Man kunne også
sanktionere økonomisk. Dem der vil samarbejde, og konfliktmægle for
barnets bedste, skal også belønnes. Der skal være ligestilling.
● 2. Obligatorisk overvåget samvær.
Der skal ved første henvendelse i familieretshuset, som minimum opsættes
overvåget samvær, hvis den ene forældre ikke ser barnet/børnene. Og det
skal foregå meget hurtigere end det gør i dag. Det skal være det absolut
vigtigste. Afbrudt kontakt er den værste form for forældrefremmedgørelse.
Det skal heller ikke være med 1 måned mellem hvert besøg, men max 14
dage. At afbryde kontakten med den ene forældre er meget skadeligt for
barnet på den lange bane, og øger konflikten mellem forældrene.
Konflikten skal nedtrappes, ikke optrappes. Systemet skal hjælpe med at
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
den nedtrappes. Familieretshuset skal have fjernet retten til at afbryde
samværet, med mindre overvåget samvær viser det er skadeligt med
samvær.
Overvåget samvær er sikkert for barnet, da det netop er overvåget. Er det
overvågede samvær ikke skadeligt, skal det fortsætte, til der opsættes en
ny form for samvær. Samværet må IKKE afbrydes. Som det er i dag bliver
sagen sendt til familieretten efter end overvåget samvær. I denne ekstrem
lange ventetid på dette, er der ikke samvær. Dette er systemforvoldt
afbrydelse af samværet og derfor
systemforvoldt forældrefremmedgørelse.
Det skal stoppes.
Afbrydelse af samvær leder i værste tilfælde psykisk sygdom hos barnet.
Forældrefremmedgørelse giver hos den fremmedgjorte forældre
voldsomme
psykiske mén
i form af typisk PTSD, stress, depression, angst,
flashback, skizofreni, selvmordstanker, mavesår, mareridt og traumer m.m.
Det er ikke i barnets tarv at blive ødelagt psykisk, og barnets ene forældre
ligeså.
Der skal være ligestilling.
● 3. Obligatorisk video og lyd ved overvåget samvær.
Det skal ligeledes lovliggøres at bruge diktafon og video af den overvågede
forældre, ved et overvåget samvær, for at dokumentere samværet, og evt.
fejl af personalet.
Man bør også overveje at installere officielle videokameraer i lokalerne, der
altid vil filme samværet, og senere kan bruges i retten hvis nødvendigt.
Dette overvågede samvær er ekstremt vigtigt i barnets liv derfor skal det
gøres ordenligt, men også afvikles over en kortere periode end det gør i
dag, og IKKE afbrydes hvis det fungere.
●
4.Obligatorisk optagelse i familieretshuset, familieretten og
landsretten
Medarbejdere ved familieretshuset skal med lov identificere sig selv ved
samtaler pr tlf med fulde navn.
Det skal være slut med medarbejdere der knalder røret på og ikke oplyse
sit navn, og på den måde undgå konsekvenser af deres egne handlinger.
Alle tlf samtaler skal optages og lægges i sagen.
Alle personlige møder skal optages og lægges i sagen.
Alle zoom/online møder skal optages og lægges i sagen.
Alle sager i familieretten skal optages og lægges i sagen.
Alle sager i landsretten skal optages og lægges i sagen.
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
Alle sager i højesteret skal optages og lægges i sagen.
Det skal ligeledes være lovligt forældrene selv at optage.
Dette er vigtigt der optages da mange forældre lyver og manipulere for
egen vindingen,
uden det har nogen konsekvenser og kan bevises efterfølgende. Det skal
stoppes!
Det er medvirken til forældrefremmedgørelse.
● 5. Indskriv Forældrefremmedgørelse i paragraf 243 psykisk vold
i straffeloven.
Det er vigtigt forældrefremmedgørelse bliver defineret præcist og
indskrevet i straffeloven.
Det bør indskrives under psykisk vold paragraf 243 som et underpunkt,
eller have sin helt egen nye paragraf.
Forældrefremmedgørelse er voldsomt skadeligt, og kan opleves som ren
tortur, ved manglende kontakt i mange år.
Der skal derfor straffes derefter. Som loven er i dag afviser politiet stort alle
former for anmeldelser om psykisk vold i form af forældrefremmedgørelse
og tilbageholdelse af børn. Politiet kaster blot ansvaret på familieretshuset
og nægter at tage imod anmeldelser. Dette er medvirken til systemforvoldt
forældrefremmedgørelse. Det er derfor ekstremt vigtigt
forældrefremmedgørelse kommer i straffeloven, så også politiet har
beføjelser til at gribe ind, og straffe om nødvendigt.
● 6. Indskriv Forældrefremmedgørelse i Forældreansvarsloven
under flere nye punkter.
Det er vigtigt forældrefremmedgørelse bliver defineret præcist og
indskrevet omhyggeligt, så personalet ikke selv laver vurdering og sagerne
sendes til familieretten, og derved trækkes i langdrag. Se komplet udkast
til ændringer i forældreansvarsloven
her
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
● 7. Obligatorisk krisecenter samarbejde
1: Et krisecenter der modtager børn der holdes væk fra den anden
forældre. Skal straks melde dette til Familieretshuset og hjælpe med at få
opsat obligatorisk overvåget samvær hurtigst muligt. Krisecentre må ikke
fungere som en fæstning for den ene forældre, hvor de kan beholde
børnene i skjul i månedsvis og nægte at udlevere dem til samvær. Hvilket
typisk udnyttes under nuværende lovgivning for at vinde
forældremyndigheden, bopæl og samvær. Det skal dog stadig være muligt
for krisecentret at have den ene forældre hemmeligt boende. Men det må
IKKE medvirke til at samværet med den anden forældre afbrydes.
Krisecentret må i samarbejde med familieretten sørge for sikker transport
af barnet til overvåget samvær
2: Det skal være et krav til krisecentret at hvis der er beskyldninger om
psykisk vold og vold generelt, at det anmeldes til politiet med det samme.
Der skal ikke være økonomisk støtte hvis ikke det kan dokumenteres. En
krisecenter erklæring skal ikke ligge til grunde som dokumentation. I det
hele taget er krisecentrene som de er i dag, en stor part i at eskalere
konflikterne mellem forældre. Det er de da krisecentre er privatejede og
lever af at have fyldt op og få tilskud af staten. Derfor skal der ikke meget til
før et krisecenter siger ja til en ny beboer, da det de derved tjener penge.
De er ligeledes med til pr. tlf og gennem andre netværk at skaffe kunder til
deres forretning. Der skal derfor stilles større krav til krisecentre når de
modtager nye beboere der har børn med. Krisecentre bliver i alt for stor
grad udnyttet til at afskære den anden forældre kontakt med fælles
barn/børn. Det er systemforvoldt forældrefremmedgørelse.
● 8. Obligatorisk Advokat
Der skal laves et familieret system der gør advokater overflødige. At 2
forældre kæmper mod hinanden, i en advokat kamp om barnet/børnene,
kan aldrig være i barnets tarv. Den ressourcestærke forældre, vil vinde over
den fattige forældre, og ødelægge denne endnu mere. Det kan og vil aldrig
være i barnets tarv at forældrene ødelægger hinanden. Civilstyrelsens
afgørelser om fri proces, er ligeledes vurderet ud fra om sagerne kan
vindes, og ikke økonomisk. Sager vindes af dygtige og dyre advokater.
Så hele kampen om børnene, bliver en led økonomisk krig. Det skal
stoppes. Det avler kun mere konflikt, og dette er ikke i barnets tarv.
Hvis ikke man kan lave en fornuftig lovgivning uden brug af advokater, må
man gøre advokater gratis for begge parter, så der ikke kan drages
økonomisk fordel. Der skal være ligestilling.
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
● 9. Obligatorisk forældrekompetenceundersøgelse
Familieretshuset afbryder i dag ofte samværet,
uden der på noget tidspunkt er lavet en forældrekompetenceundersøgelse.
Det bør være obligatorisk, og opstartes med det samme under obligatorisk
overvåget samvær.
Som det er i dag, kan en forældre, familiemedlemmer m.m. nemt ophæve
samvær med den ene forældre. Ved blot at give udtryk for denne ikke kan
passe børnene.
Familieretshuset afbryder samværet, og skal bruge oceaner af tid på at
undersøge beskyldningerne, og ofte skal det sendes videre til familieretten.
Det er typisk falske anklager, som har fatale konsekvenser.
Falske anklager der meget sjældent har nogle konsekvenser.
Forældrekompetenceundersøgelser bør laves ved BEGGE forældre, ikke
blot den beskyldte part. Der skal være ligestilling.
● 10. Obligatorisk psykiatrisk udredning i højkonflikt.
Begge forældre bør gennemgå en udredning ved en psykiater, hvis der er
tale om en højkonflikt. Det er for nemt for den ene part i dag, blot af
beskylde den anden part for at være psykisk ustabil/syg, og ikke have
forældrekompetencer. Det skal stoppes ved at begge forældre undersøges,
så det ikke blot er den beskyldte part der skal bruge måneder/år på at
gennemgå udredning for at kunne dokumentere falske påstande. Alt i mens
samvær afbrydes, fælles forældremyndighed ophører osv.
Det vil virke præventivt, og give færre falske beskyldninger.
Man skal ligeledes huske på hvad afbrydelse af samværet med den ene
forældre gør ved psyken. Forældrefremmedgørelse er psykisk vold og
leder bl.a. til ptsd, angst, stress, depression, paranoia, mavesår, skizofreni,
selvmordstanker, marridt, ensomhed, mistet socialt netværk.
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
11. Der skal være ligestilling mellem forældres ret til samvær med
barnet, hvis begge forældre er egnet til at se det. 50/50.
Et barn har brug for begge forældre ligeligt, barnet skal have ret og
mulighed for at se begge forældre ligeligt. Systemet som det er i dag,
trækker sagerne i langdrag og folk sidder fast i langsommelig
sagsbehandling hvor der skal kæmpes om samvær, bopæl og
forældremyndighed. Det er systemforvoldt forældrefremmedgørelse. Det
skal vi som samfund have stoppet. Det er i strid med FN's
menneskerettigheder. Systemforvoldt psykisk vold udført af en stat, er
ifølge Amnesty international ligestillet med psykisk tortur.
● 12. Obligatorisk delt forældremyndighed.
Er man egnet til samvær med ens barn er man også egnet til at være
forælder. Det er nedværdigende for en forælder at må se sit barn men
ingen rettigheder ellers have. En kamp om forældremyndighed kan udvikle
sig til grov forældrefremmedgørelse fordi den ene forælder tilbageholder
barnet for at vinde forældremyndigheden og samvær med barnet. Det skal
stoppes med delt forældremyndighed. Der skal være ligestilling, hvis man
er egnet til at se sit barn. Er man f.eks. godkendt efter overvåget samvær til
at se sit barn. Bør man i samme ombæring blive godkendt til at have
fællesforældremyndighed.
●
13. Adresse på barnet ved konfliktmægling.
Der skal findes den bedste løsning og bopæl for barnet ved obligatorisk
konfliktmægling.
●
14. Flytning
Det skal ikke være muligt at kunne flytte langt væk med barnet fra den
kommune som konflikten er opstået i uden man har været til obligatorisk
konfliktmægling og indgået en aftale. At flytte barnet væk fra den ene
forældre, andre personer og områder det kender er skadeligt. Det er en
taktik der tit ses af den ene forældre for at lave samværschikane og
forhindre den anden forældre i samvær. Det er forældrefremmedgørelse og
skal stoppes.
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0386.png
● 15. Obligatorisk rådgivning og støtte ved barn i udlandet.
Vi skal være bedre til at hjælpe de forældre der har et barn i andre lande.
Der bør opsættes rådgivning der har specifikt med dette område at gøre,
så de ikke står fortabt alene. Systemet bør ligeledes hjælpe økonomisk for
at opretholde samvær, da afbrudt kontakt leder til forældrefremmedgørelse.
Man bør overveje i samarbejde med andre lande og EU at lave nogle
fælles retningslinjer og systemer der snakker bedre sammen. En EU familie
domstol bør i den grad overvejes.
Foreningen Far Mor & Børn
Med lov skal man land bygge - Med
omhu
skal man lov lave
M.v.h.
Mikkel Ancher
Foreningen Far Mor & Børn
www.ffmb.dk
+45 53 81 80 07
[email protected]
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0387.png
-- AKT 901915 -- BILAG 34 -- [ Mødrehjælpens bemærkninger til lovforslag om ændringer til forældreansvarsloven ] --
19. august 2024
Bemærkninger til lovforslag om ændring af foræl-
dreansvarsloven
Mødrehjælpen vil gerne takke for muligheden for at komme med bemærkninger til lov-
forslag om ændring af forældreansvarsloven (styrkelse af barnets ret til begge forældre,
herunder barnets bedste ved samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse, samt for-
ældreansvar for forældre, der er dømt for gentagen vold i nære relationer).
Generelle kommentarer
Mødrehjælpen mener generelt, at den nye aftale om et forbedret familieretsligt system
indeholder mange gode elementer, som kan være med til at styrke sagsbehandlingen på
det familieretslige område til fordel for familierne og børnenes trivsel. Mødrehjælpen er
bl.a. glade for, at det med aftalen prioriteres, at begge forældre allerede ved ansøgnings-
tidspunktet får mulighed for at få vejledning samt børnesagkyndig og processuel rådgiv-
ning. Det vil komme familierne til gode, og forbedre forældrenes oplevelse af sagsbe-
handlingen. Mødrehjælpen er også glade for, at der afsættes midler til konfliktnedtrap-
pende tilbud til familierne, og at der prioriteres midler til at gennemføre flere børnesag-
kyndige undersøgelser samt at efteruddannelse i at spotte psykisk vold prioriteres.
Mødrehjælpen er dog bekymrede for at begrebet samarbejdschikane, herunder forældre-
fremmedgørelse, står så centralt i den nye aftale. I Mødrehjælpen har vi stor forståelse
for, at det opleves som traumatisk, hvis man som forælder oplever, at ens barn fravælger
eller værger sig ved samvær/kontakt med én
–
og ligeledes, hvis man oplever, at ens barn
bliver gidsel i forældrenes konflikt. Det er en enorm sorg for forældre at miste samvær
eller kontakt med et barn. Samtidig mener Mødrehjælpen, at det store fokus på samar-
bejdschikane også skyldes, at man ikke i det familieretslige system er kommet langt nok
med implementeringen af initiativer og vejledninger til at afdække og belyse sager om
samværsvægring endnu. Derfor mener Mødrehjælpen ikke, at indskrivningen af samar-
bejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse i forældreansvarsloven, er den rigtige
vej at gå.
Forskere, internationale organisationer og eksperter i kønsbaseret vold har i mange år
advaret imod brugen af begrebet ”forældrefremmedgørelse”, fordi det
indebærer en stor
risiko for at virke til ugunst for kvindelige ofre for partnervold og deres børn
1
. Samtidig
1
https://vawnet.org/material/parental-alienation-syndrome-and-parental-alienation-research-review
Side 1 af 4
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0388.png
bygger begrebet også på en antagelse om, at et barns afvisning af en forælder ikke har
rod i virkeligheden, og er dermed en afvisning af barnets eget perspektiv, hvilket ikke er i
overensstemmelse med principperne i Barnets Lov og den familieretslige reform. Netop
på grund af risikoen for at stigmatisere børn, der
–
af mange mulige og komplekse årsa-
ger
–
fravælger kontakt med én forælder
2
har WHO (Verdenssundhedsorganisationen)
også fjernet begrebet forældrefremmedgørelse fra deres internationale kategorisering af
anerkendte sygdomme (ICD-11)
3
, efter at 352 akademikere og fagfolk har gennemgået
forskningen og familieretslige sager og kritiseret begrebet for at være uvidenskabeligt
4
.
Hollandske forskere, som arbejder med behandlingsindsatser til familier i højkonflikts-
skilsmisser
(”No Kids in the Middle”
5
), peger også på, at det kan være et sundt valg for et
barn at fravælge kontakten til én forælder, hvis forældrene f.eks. har været i en mange-
årig dyb konflikt, da det kan opleves som ekstremt stressende for barnet
6
. På samme
måde står det også centralt i det norske familieretslige system, at samværsvægring kan
ske af mange forskellige årsager, og at der ikke må drages forhastede konklusioner om
årsager og dynamikker bag dette
7
.
Mødrehjælpen mener derfor, at det er afgørende, at det familieretslige system har en hel-
hedsorienteret tilgang til belysning af sager, hvor et barn værger sig fra samvær med én
forælder. Vi er bekendt med, at Familieretshuset allerede arbejder med en række værktø-
jer, der skal sikre større fokus på årsagerne til, at et barn ikke ønsker samvær med en for-
ælder, efter inspiration fra norske retningslinjer
8
, og vi mener, at dette arbejde skal fort-
sætte, så fokus i afdækningen af sagerne bliver belysning af de dynamikker, der er på spil,
og på årsagerne til, at et barn evt. fravælger kontakt med en forælder, gennem en grun-
dig og helhedsorienteret oplysning af sagerne.
I kraft af ovenstående bekymring for nærværende lovforslag, har Mødrehjælpen også en
række konkrete anbefalinger til initiativer, som skal følge implementeringen af lovforsla-
get, hvis det vedtages i Folketinget (se mere nedenfor).
Sidst men ikke mindst vil Mødrehjælpen gerne understrege, at barnets ret til begge foræl-
dre allerede står centralt i forældreansvarsloven, ligesom muligheden for at fratage bo-
pæl og ophæve fælles forældremyndighed, som konsekvens af grov samarbejdschikane,
allerede er stadfæstet med Højesterets dom fra september 2020
9
.
https://www.researchgate.net/publication/273477415_No_Kids_in_the_Middle_Dialogical_and_Crea-
tive_Work_with_Parents_and_Children_in_the_Context_of_High_Conflict_Divorces
3
https://www.who.int/standards/classifications/frequently-asked-questions/parental-alienation
4
https://www.learningtoendabuse.ca/docs/WHO-September-24-2019.pdf
5
https://www.researchgate.net/publication/273477415_No_Kids_in_the_Middle_Dialogical_and_Crea-
tive_Work_with_Parents_and_Children_in_the_Context_of_High_Conflict_Divorces
6
https://www.researchgate.net/publication/273477415_No_Kids_in_the_Middle_Dialogical_and_Crea-
tive_Work_with_Parents_and_Children_in_the_Context_of_High_Conflict_Divorces
7
https://www.bufdir.no/contentassets/ed7a489b2fbf4c808e4637c037e51450/bufetat_samvarsveg-
ring_hefte_a4_korrektur.pdf
8
https://www.bufdir.no/contentassets/ed7a489b2fbf4c808e4637c037e51450/bufetat_samvarsveg-
ring_hefte_a4_korrektur.pdf
9
https://domstol.dk/hoejesteret/aktuelt/2020/9/om-foraeldremyndighed/.
2
Side 2 af 4
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0389.png
Specifikke kommentarer:
Barnets styrkede ret til begge forældre og samarbejdschikane
I forældreansvarslovens §4 indskrives en ny stk. 2, som styrker barnets ret til begge foræl-
dre og indskriver samarbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse i loven. Som
beskrevet ovenfor er Mødrehjælpen bekymrede for indskrivningen af denne stk. 2 i foræl-
dreansvarsloven. I kraft af dette, mener Mødrehjælpen også, at hvis forældrefremmedgø-
relse skrives ind i loven, så skal der som minimum tages højde for:
-
Begrebet samarbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse, skal defineres
med udgangspunkt i barnets perspektiv og adfærd
–
fremfor forældres konflikt
–
og det skal implementeres på en måde, der understøtter det familieretslige sy-
stem i at afdække de årsager, der kan være til at et barn afviser kontakt med en
forælder, med inspiration fra den helhedsorienterede tilgang som det norske fa-
milieretslige system har.
At der indføres en definition af forældrefremmedgørelse, der centrerer barnets
autonomi og ret til selvbestemmelse i overensstemmelse med de øvrige princip-
per på det familieretslige område og Barnets lov.
At Familieretshuset fortsætter arbejdet med vejledninger til håndtering af sager
med norsk inspiration
10
At det familieretslige system styrker sin voldsfaglighed
–
med særligt fokus på
psykisk vold
–
for at forebygge, at anklager om forældrefremmedgørelse bruges
til at underminere anklager om vold eller andre former for omsorgssvigt.
At der laves tæt monitorering og vidensopsamling ved indførslen af begrebet sa-
marbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse, i forældreansvarsloven
At der iværksættes en evaluering af den nye forældreansvarslov efter 2 år med
fokus på at få mere dybdegående viden om, hvordan forældrefremmedgørelse
bruges i dansk lov samt implikationer for både forældre og børn, særligt i sager,
hvor der også er mistanke om vold i nære relationer.
At der udarbejdes vejledning for, hvilke konsekvenser afgørelser om samarbejds-
chikane, herunder forældrefremmedgørelse, skal have for parterne. Mødrehjæl-
pen mener, at der skal tilbydes specialiseret behandling til familier, hvor der truf-
fet afgørelser om samarbejdschikane
–
med inspiration fra det hollandske be-
handlingsforløb til familier i højkonfliktsskilsmisse
”No Kids in the Middle”
11
.
-
-
-
-
-
-
Ændring af frist for afgørelser om kontaktbevarende samvær og midlertidigt samvær
Mødrehjælpen anerkender behovet for at forlænge fristen for afgørelser om kontaktbe-
varende samvær fra 3 til 4 uger. Den juridiske tænketank Justitia har blandt andet doku-
menteret, at den nuværende frist på 3 uger kan betyde, at nogle forældre ikke har til-
strækkelig tid til at svare på en partshøring eller søge rådgivning eller professionel repræ-
sentation, da partshøringer ex er sendt ud og har frist hen over en weekend
12
.
https://www.bufdir.no/contentassets/ed7a489b2fbf4c808e4637c037e51450/bufetat_samvarsveg-
ring_hefte_a4_korrektur.pdf
11
https://www.researchgate.net/publication/273477415_No_Kids_in_the_Middle_Dialogical_and_Crea-
tive_Work_with_Parents_and_Children_in_the_Context_of_High_Conflict_Divorces
12
https://justitia-int.org/retssikkerhed-naar-foraeldre-gaar-fra-hinanden/
10
Side 3 af 4
 L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924985_0390.png
Mødrehjælpen understreger dog også, at den forlængede frist skal bruges til at give
bedre svarfrister på partshøringer
–
og at partshøringer over weekender eller helligdage
ikke må være praksis.
Samtidig bakker Mødrehjælpen op om at indføre en frist for fastsættelse af midlertidigt
samvær på 4 måneder i sager, hvor Familieretshuset afslår at træffe afgørelser om kon-
taktbevarende samvær.
Udvidelse af formodningsreglen
Med lovforslaget udvides anvendelsesområdet for § 4a i forældreansvarsloven til også at
omfatte forældre, der er idømt ubetinget fængselsstraf efter § 244, stk. 2, i straffeloven
for gentagne gange over en periode at have udøvet vold over for en person i eller nært
knyttet til den forurettedes husstand. Mødrehjælpen anerkender vigtigheden af formod-
ningsreglen og er enige i formodningen om, at en forælder, der er idømt ubetinget fæng-
selsstraf for personfarlig kriminalitet af grovere karakter, ikke
–
mod den anden forælders
ønske
–
skal have forældremyndigheder over barnet, bopæl eller samvær med barnet.
Mødrehjælpen vil dog også understrege vigtigheden i, at det altid er barnets bedste, der
lægges til grund for afgørelser efter forældreansvarsloven
–
og at det er afgørende med
grundig sagsoplysning og tværfaglig undersøgelse af, hvad der er bedst for det enkelte
barn. Derudover mener Mødrehjælpen også, at formodningsreglen skal omfatte foræl-
der, der er idømt fængselsstraf for psykisk vold efter straffelovens §243.
Spørgsmål til høringssvaret kan stilles til politisk konsulent Sofie Enstrøm på
sle@moedre-
hjælpen.dk
De bedste hilsener
Ninna Thomsen
Direktør
Mødrehjælpen
Side 4 af 4