L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Socialudvalget 2024-25
L 66 Bilag 1
Offentligt

Enhed

Center for Jura og

Internationale

Opgaver

Sagsbehandler

Lars Thøgersen

Sagsnr.

2024 - 2132

Doknr.

916112

Dato

24-10-2024

Høringsnotat

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven

(Styrkelse af barnets ret til begge forældre, herunder barnets bedste ved

samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse, samt forældreansvar for

forældre, der er dømt for gentagen vold i nære relationer)

1. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 17. juni 2024 til den 22.

august.2024 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer

m.v.:

Advokatsamfundet, Amnesty International, byretterne, Børnerådet,

Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Danner, Dansk Kvindesamfund, Dansk

Psykolog Foreningen, Danske Advokater, Danske Familieadvokater, Den

Danske Dommerforening, Departement for Sociale Anliggender, Familier,

Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender (Grønland),

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsforening,

Domstolsstyrelsen, Familieretshuset, Foreningen af Advokater og

Advokatfuldmægtige, Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre, HK

Landsklubben Danmarks Domstole, HOME-START, Institut for

Menneskerettigheder, Justitsministeriet (Færøerne), Kvinderådet, Københavns

Universitet (Det Juridiske Fakultet), Landsforeningen Børn og Samvær, Lev

uden Vold, LOKK, Mandecenteret, Manderådets Udvalg for Familieret,

Mødrehjælpen, Rigsombudsmanden i Grønland, Retspolitisk forening,

Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Vestre Landsret, Østre Landsret,

Aalborg Universitet (Juridisk Institut) og Aarhus Universitet (Juridisk Institut).

Herudover har udkastet været tilgængeligt på Høringsportalen.

2. Modtagne høringssvar

Der er modtaget høringssvar fra følgende høringsparter:

Byretterne, Børnerådet, Børns Vilkår, Danner, Dansk Psykolog Foreningen,

Den Danske Dommerforening, Departement for Sociale Anliggender, Familier,

Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender (Grønland), Foreningen Far til Støtte

for Børn og Forældre, HOME-START, Institut for Menneskerettigheder,

Kvinderådet, LOKK, Mandecenteret, Manderådets Udvalg for Familieret,

Mødrehjælpen, Rigsombudsmanden i Grønland, Vestre Landsret og Østre

Landsret.

Herudover er der modtaget høringssvar fra følgende:

Kenneth Nielsen, Foreningen Far Mor & Børn, Børn og Samvær, Thorvald

Netværket, Red Barnet, Dansk Kvindesamfunds Krisecentre,

Craig Childress, Jan Bækgaard Nielsen/Søren Brønchenburg, Anonym person

kaldet ”Bedstemor”, Det Nationale Voldsobservatorium, Litehouse Consult,

Delebarnets Vilkår, Kristian Sandberg, Mads Møller, Jakob Bertelsen og Jan

Lindell.

L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

3. Bemærkninger til lovudkastet

3.1. Generelle bemærkninger

Følgende høringsparter har enten ikke bemærkninger til lovudkastet eller

ønsker ikke at afgive høringssvar:

Den Danske Dommerforening,

Rigsombudsmanden i Grønland, Vestre Landsret og Østre Landsret.

Høringssvarene fra navnlig

Foreningen Far, Mandecenteret, Thorvald

Netværket, Delebørns Vilkår, Foreningen Far Mor & Børn, Børns Vilkår,

Anonym person kaldet ”Bedstemor”, Jan Lindell, Jan Bækgaard

Nielsen/Søren Brønchenburg, Kenneth Nielsen, Craig Childress, Mads

Møller og Kristian Sandberg

indeholder en række forslag til ændring af

lovgivningen om forældreansvar, herunder yderligere sikring af barnets kontakt

med begge forældre.

Departementet for Børn og Unge og Departementet for Sociale

Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender

bifalder

stramningerne i forslaget, men loven vil ikke kunne sættes i kraft for Grønland,

som den foreligger. Der henvises til Naalakkersuisuts Handlingsplan mod vold i

nære relationer 2023-2027.

Social- og Boligministeriets bemærkninger

Forslagene til ændring af lovgivningen om forældreansvar, herunder yderligere

sikring af barnets kontakt med begge forældre, vil kræve indgribende

ændringer af lovforslaget. Disse forslag falder således uden for rammerne for

nærværende lovforslag, og forslagene kommenteres derfor ikke i dette

høringsnotat, men de vil indgå i de løbende overvejelser om forbedring af

varetagelsen af barnets bedste i relation til forældreansvar.

Ikraftsættelse for Grønland af lovforslaget vil blive drøftet med Grønlands

Selvstyre.

3.2. Styrkelse af barnets ret til begge forældre

LOKK

ser positivt på skærpelsen af begrebet barnets bedste, og at det skrives

ind i loven samt, at et enigt Folketing lægger vægt på barnets bedste og trivsel

og ret til begge forældre ved brud som centrale elementer i

forældreansvarsloven.

Dansk Psykolog Forening

støtter grundlæggende

intentionen om at styrke barnets ret til begge forældre, understregningen af at

det er forældrenes ansvar at skærme barnet mod deres indbyrdes konflikter,

samt behovet for at beskytte barnet mod den anden forælder i de tilfælde, hvor

det er nødvendigt.

Danner

bakker overordnet op om initiativet til et forbedret

familieretligt system, herunder fastholdelse af den familieretlige reforms fokus

på barnets bedste, barnets perspektiv og barnets trivsel.

HOME-START

har

noteret sig, at aftalen skal styrke barnets ret til begge forældre, og at begge

forældre har et ansvar for at skærme barnet mod deres konflikter, således at

barnet ikke gøres til et våben i relationen mellem forældrene.

Børns Vilkår

som udgangspunkt positivt indstillet over for intentionen med lovforslaget om at

styrke barnets ret til begge forældre og understregningen af forældrenes

ansvar for at skærme barnet mod deres indbyrdes konflikter.

Delebarnets

Vilkår

tilslutter sig dette.

Kristian Sandberg

anfører, at det er essentielt at sikre et retsgrundlag, der

understøtter barnets mulighed for at have den kontakt med hver af sine

forældre, som er bedst for barnets trivsel.

Jan Bækgaard Nielsen/Søren Brønchenburg

hilser det velkomment, at der

sættes fokus på samarbejdschikane, og at systematisk

forældrefremmedgørelse i forældreansvarssager nu i højere grad end tidligere

skal tillægges vægt og stoppes.

L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Mødrehjælpen

mener generelt, at den nye aftale om et forbedret familieretligt

system indeholder mange gode elementer, som kan være med til at styrke

sagsbehandlingen på det familieretlige område til fordel for familierne og

børnenes trivsel. Mødrehjælpen er bl.a. glade for, at det med aftalen

prioriteres, at begge forældre allerede på ansøgningstidspunktet får mulighed

for at få vejledning samt børnesagkyndig og processuel rådgivning. Det vil

komme familierne til gode og forbedre forældrenes oplevelse af sagsbe-

handlingen. Mødrehjælpen er også glade for, at der afsættes midler til

konfliktnedtrappende tilbud til familierne, og at der prioriteres midler til at

gennemføre flere børnesagkyndige undersøgelser samt at efteruddannelse i at

spotte psykisk vold prioriteres.

Social- og Boligministeriets bemærkninger

Social- og Boligministeriet noterer sig, at en række høringsparterne støtter

lovforslagets intention om at styrke barnets ret til begge forældre.

3.2.1. Barnets bedste og betydningen af samarbejdschikane og

forældrefremmedgørelse (Det foreslåede § 4, stk. 2, i

forældreansvarsloven)

Red Barnet

anbefaler, at forslaget til § 4, stk. 2, i forældreansvarsloven udgår

af lovforslaget. Red Barnet henviser til, at introduktionen af begrebet

”forældrefremmedgørelse” i forældreansvarsloven

er problematisk af flere

årsager. Red Barnet henviser til, at begrebet er stærkt kritiseret af en række

internationale eksperter. Eksempelvis har FN’s Special Rapporteur for vold

mod kvinder og piger advaret imod, at brugen af begrebet

forældrefremmedgørelse ofte bliver en selvopfyldende profeti, og at forældre,

der kategoriseres som udøvere af fremmedgørende adfærd, bliver stemplet

uden hensyn til sagens helhed. Tilsvarende har FN’s Kvindekomité (CEDAW)

beskrevet forældrefremmedgørelse som et pseudo-koncept og har opfordret

stater til at undlade at anvende begrebet og i stedet sikre den rette uddannelse

vedrørende bl.a. vold i familier til retssystemets aktører. Red Barnet har anført,

at begrebet forældrefremmedgørelse repræsenterer en sort/hvid opfattelse af

forældre-barn relationer, idet det lægges til grund, at en forælder har absolut

kontrol over barnets syn og holdninger, hvilket strider imod opfattelsen af børn

som individer med egne meninger. Med introduktionen af begrebet

forældrefremmedgørelse negligeres det faktum, at sager om forældreansvar

ofte har et højt konfliktniveau og bygger på komplekse, psykologiske

dynamikker, som ikke lader sig forklare eller udrede ved brug af et forsimplet

begreb. Med nærværende forslag risikerer man således, at juridiske dommere

skal tage stilling til, om der er udøvet såkaldt forældrefremmedgørelse, som

selv psykologiske eksperter har svært ved at definere klart. I administrationen

af lovgivningen vil det skabe forvirring og en risiko for tilsidesættelse af barnets

behov, hvis man eksplicit indsætter et af eksperter stærkt kritiseret begreb,

som skal indgå i afvejningen af, hvordan barnets bedste iagttages. Red Barnet

anerkender, at forældre i visse sager kan udvise manipulerende adfærd over

for egne børn. Det er dog Red Barnets klare opfattelse, at der også inden for

den gældende lovgivning er mulighed for at vurdere, hvorvidt usunde

dynamikker eller en ensidigt manipulerende adfærd er til skade for barnet i den

samlede afvejning af barnets bedste efter § 4 i forældreansvarsloven. Ud over

problemerne med selve begrebet forældrefremmedgørelse, er Red Barnet

bekymret for, at der med lovforslaget i materielle enkeltbestemmelser foretages

forskellige nuanceringer af "barnets bedste”. Selvom det fremgår af loven,

alle afgørelser skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, vil det faktum,

at enkelte kriterier fremhæves eksplicit i lovteksten, risikere at forskyde den

balance, som bør være til stede i afvejningen af, hvad der i den konkrete sag er

i det enkelte barns interesse. Det bør i enhver sag være barnet og barnets

situation og individuelle behov, som er udgangspunktet for vurderingen af

L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

sagen, ligesom der i alle forhold vedrørende barnet skal tages hensyn til

barnets egne synspunkter efter alder og modenhed.

Kvinderådet, Dansk Kvindesamfunds Krisecentre, Børns Vilkår, Danner,

LOKK, Det Nationale Voldsobservatorium, Børnerådet, Anonym person

kaldet ”Bedstemor”, Børn og Samvær, Litehouse Consult,

Mødrehjælpen

og Dansk Psykolog Forening

udtaler sig tilsvarende.

Kvinderådet, Dansk Kvindesamfunds Krisecentre og LOKK

udtaler

supplerende, at de anerkender, at samværschikane finder sted, og at dette skal

modvirkes under henvisning til barnets bedste.

Børnerådet

anfører supplerende, at såfremt forældrefremmedgørelse bliver et

begreb i lov eller vejledning, er det helt afgørende, at definitionen tager

udgangspunkt i barnets adfærd og behov frem for i forældrenes konflikt. Her

kan hentes inspiration fra Norge, hvor forældrefremmedgørelse i en vejledning

defineres som ”når et barn konsekvent og over længere tid udtrykker stærke

negative følelser (had, raseri, frygt) overfor én forælder, som ikke er i

overensstemmelse med barnets faktiske erfaringer med denne forælder”.

Børnerådet hilsner det velkomment, at aftalen om et forbedret familieretligt

system indebærer udarbejdelse af vejledningsmateriale om

forældrefremmedgørelse, men understreger, at vejledningsmaterialet skal

efterfølges af en grundig implementering og monitorering. Ved at indføre pligt til

at foretage en vurdering af betydningen af forældrefremmedgørelse i hvert

enkelt tilfælde er der risiko for, at spørgsmålet om forældrefremmedgørelse kan

overskygge de mange forskellige årsager, der kan ligge bag et barns ønske om

ikke at have samvær med en forælder. At Børnerådet ikke anerkender

begrebet forældrefremmedgørelse, betyder ikke, at rådet negligerer, at der kan

finde fremmedgørende dynamikker sted, men der er ofte mange andre faktorer

på spil. Det er derfor vigtigt at overveje, hvordan man kan adressere og tale om

de dynamikker uden at forstærke utryghed og konflikt i familierne.

Kompleksiteten i disse sager løses ved at oplyse sagen nuanceret og med et

overordnet mål om at sikre barnets bedste. Samtidig bør der fortsat arbejdes

massivt med forebyggelse og nedtrapning af konflikter.

Dansk Psykolog Forening

anfører supplerende, at i de omhandlede

situationer mærker barnet forældrenes modstand mod hinanden og reagerer

herpå ved at knytte sig særlig tæt til den ene forælder og afvise den anden.

Foreningen anbefaler, at der i stedet for begrebet forældrefremmedgørelse, der

forsimpler årsagsforklaringerne, anvendes begrebet ”samværsvægring”.

Danner

anfører supplerende, at det er helt afgørende, at det familieretlige

system får bedre mulighed for at afdække årsagerne til, at et barn afviser

samvær eller kontakt med en forælder. Videre anfører Danner, at det er

væsentligt, at det ved lovforslaget opretholdes, at barnets ret til begge forældre

og ikke forældrenes ret til barnet er det bærende element, at barnet skal være i

centrum, og at alle afgørelser skal træffes efter barnets bedste. Imidlertid følger

det af forslaget om samarbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse, at

forældrenes ret til barnet bliver centralt.

Børne Vilkår

anfører supplerende, at børn kan have forskellige grunde til at

ønske samværet med en forælder reduceret eller stoppet i konfliktsituationer.

Børns Vilkår anerkender, at der i nogle konfliktsituationer er forældre, der

manipulerer barnet i forhold til den anden forælder med det sigte at skade den

anden forælder, hvilket kan forårsage samværsvægring hos barnet. Det er

Børns Vilkårs erfaring, at når der træffes afgørelser, som er direkte i modstrid

med, hvad et barn har givet udtryk for, har barnet en oplevelse af ikke at blive

troet på og ikke at blive inddraget.

Dansk Kvindesamfunds Krisecentre

henviser supplerende til udtalelser fra

andre internationale organisationer og sammenslutninger. Dansk

Kvindesamfunds Krisecentre har anført, at begrebet forældrefremmedgørelse

L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

underminerer barnets perspektiv, fordi når en forælder bruger begrebet

‘forældrefremmedgørelse’ om manglende kontakt til sit barn og barnets

manglende ønske herom, bliver udgangspunktet, at barnets udsagn ikke er

baseret på virkelige erfaringer. Endvidere er der bekymring om, hvad forslaget

vil betyde for voldsudsatte kvinder og børn. Der henvises til, at forslaget kan

misbruges til at underminere anklager om vold. Erfaringer fra lande, der har

indført forældrefremmedgørelsesbegrebet, viser, at begrebet ofte bruges af en

voldelig forælder som middel til at forhindre, at den forælder, der udsættes for

vold, kan beskytte sig selv og sine børn mod kontakt med den voldelige part.

Med hensyn til de ligestillingsmæssige konsekvenser af forslaget anføres, at

fokus ikke skal være på mænds ligestilling og fædres ret til barnet, men på

barnets ret til en opvækst med tryghed og omsorg.

Mødrehjælpen

anfører supplerende at have stor forståelse for, at det opleves

som traumatisk, hvis man som forælder oplever, at ens barn fravælger eller

værger sig ved samvær/kontakt med én

–

og ligeledes hvis man oplever, at

ens barn bliver gidsel i forældrenes konflikt. Det er en enorm sorg for forældre

at miste samvær eller kontakt med et barn. Samtidig mener Mødrehjælpen, at

det store fokus på samarbejdschikane også skyldes, at man ikke i det

familieretlige system er kommet langt nok med implementeringen af initiativer

og vejledninger til at afdække og belyse sager om samværsvægring endnu.

Derfor mener Mødrehjælpen ikke, at indskrivningen af samarbejdschikane,

herunder forældrefremmedgørelse, i forældreansvarsloven, er den rigtige vej at

gå. Det er afgørende, at det familieretlige system har en helhedsorienteret

tilgang til belysning af sager, hvor et barn værger sig fra samvær med én

forælder. Mødrehjælpen understreger, at barnets ret til begge forældre allerede

står centralt i forældreansvarsloven, ligesom muligheden for at fratage bopæl

og ophæve fælles forældremyndighed som konsekvens af grov

samarbejdschikane blev fastslået ved en Højesteretsdom fra september 2020.

Endelig foreslår Mødrehjælpen, at der iværksættes en evaluering af den nye

forældreansvarslov efter 2 år med fokus på at få mere dybdegående viden om,

hvordan forældrefremmedgørelse anvendes.

Litehouse Consult

fremhæver, at der ikke findes metoder til at differentiere,

hvornår et barns afstandtagen til den ene af sine forældre er velbegrundet. Der

er ingen sikker validitet bag begrebet forældrefremmedgørelse. Brugen af

begrebet graver grøfter og forstærker konflikter langt mere, end det bidrager til

heling og forandring. Lovudkastets definition af begrebet

forældrefremmedgørelse hviler på en forsætvurdering, der normalt hører under

strafferetten, og det er en yderst kompliceret disciplin. Der er ikke taget stilling

til, hvem tvivlen skal komme til gode. Den voldsramte mor, der for at skærme

sig selv mod retraumatisering afviser at medvirke til overvåget samvær, bliver

betegnet som forældrefremmedgørende, og det fremgår ikke af forslaget,

hvordan hun skal kunne løfte bevisbyrden for, at hun ikke handler med slette

hensigter. Med hensyn til samarbejdschikane anføres det, at de komplekse

sager er fyldt med gode forklaringer på forældrenes adfærd. Når en voldsramt

mor afviser fællesmøder med sagsbehandleren, er det ikke ensbetydende

med, at det er hende, der chikanerer samarbejdet. Med forslaget er der risiko

for, at Danmark bringer sig selv på kant med Europarådets konvention til

forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet

(Istanbulkonventionen), med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

og med retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Børn og Samvær

anfører, at forslaget vil styrke forældrenes ret til ligestilling

på bekostning af børnenes ret til at være børn på egne præmisser, og at

forældrefremmedgørelse ikke er et anerkendt psykologisk begreb. Det foreslås,

at det i lovbemærkningerne understreges, at en forælder kan have reelle

grunde til at afbryde barnets kontakt med den anden forælder, selvom den

anden forælder frifindes for straf for de handlinger, der dannede grundlag for

afbrydelsen.

L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Manderådets Udvalg for Familieret

mener, at forældrefremmedgørelse

defineres meget snævert og alene som et underbegreb til samarbejdschikane.

Forældrefremmedgørelse må forstås bredere således, at

forældrefremmedgørelse er overbegrebet. Forældrefremmedgørelse kan

således bl.a. realiseres ved samarbejdschikane eller manipulation af barnet,

men chikane og manipulation må anses for midler til at opnå

forældrefremmedgørelsen. Udvalget mener, at det kun helt undtagelsesvist kan

tjene barnets bedste at vokse op uden nogen form for kontakt eller kendskab til

sin far eller sin mor. Videre mener udvalget, at en forælder aldrig bør kunne

miste sin forældremyndighed, såfremt det er den anden forælder, som nægter

at samarbejde eller på anden vis udøver manipulation eller chikane for at

fremmedgøre barnet. Det er uacceptabelt, at en forælder kan miste samvær

med sit barn, selv om der isoleret set ikke er noget at udsætte på forælderen.

Mandecentret

efterlyser en mere tydelig beskrivelse af, hvilke konsekvenser

forældrefremmedgørelse vil kunne have, og en afklaring af hvornår disse

konsekvenser anses som det bedste for barnet og ikke som en

konsekvens/straf for forældrene.

Foreningen Far

anfører, at det kan diskuteres, hvornår samarbejdschikane og

forældrefremmedgørelse er en sygdom, og hvornår der er tale om adfærd, som

skyldes andre forhold hos forældrene. WHO har klassificeret den alvorligere

samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse som "caregiver-child

relationship problem", og i det amerikanske diagnose- og klassifikationssystem

for psykiske forstyrrelser betegnes forældrefremmedgørelse som ”parent-

biological child

conflict”. Foreningen erkender, at mistet kontakt mellem barn og

forælder kan handle om manglende ansvarlighed og vilje til kontakt af en

forælder uden, at det er chikane og fremmedgørelse, men derimod en

berettiget afvisning af den anden forælder pga. misbrug, vold m.v. I så fald er

der hverken tale om samarbejdschikane eller forældrefremmedgørelse.

Delebarnets Vilkår

anfører, at definitionen af forældrefremmedgørelse er

spinkel og begrebet omstridt. Man kunne i stedet anvendes begrebet

”forældres fremmedgørelse”. Foreningen påpeger, at lange

sagsbehandlingstider kan bidrage til ”forældrefremmedgørelse”, og det tager

lovforslaget ikke højde for. Foreningen henviser til Højesterets dom af 16.

august 2024, hvor forældremyndigheden forblev hos en forælder, der havde

udøvet ”forældrefremmedgørelse”.

Jan Lindell

tilslutter sig dette.

Jakob Bertelsen

mener, at det er meget usandsynligt, at forslaget vil stoppe

brugen af børn som våben mod en den anden forælder. Han henviser til, at

lovforslaget ikke klart fastlægger, hvornår der foreligger

forældrefremmedgørelse.

Jan Lindell

anfører supplerende, at der med forslaget umiddelbart er tale om

et reelt fremskridt i indsatsen mod forældrefremmedgørelse, om end

formuleringen ”inddrage hensynet” forekommer ret blidt for noget, der skal

gælde som opfyldelsen af aftalens ordlyd om at give samarbejdschikane,

herunder forældrefremmedgørelse,

”en helt fremtrædende plads i

forældreansvarsloven”. Det bør fremgå af loven, at det er lige så vigtigt at

beskytte barnet imod uretmæssig afbrydelse af dets forbindelse med den ene

forælder som at beskytte barnet mod vold m.v. Videre anføres det, at det synes

vanskeligt at dokumentere, at der er tale om bevidst manipulation af barnet

med det sigte at fratage den anden forælder kontakten med barnet. Endelig

anføres det, at aftaletekstens ord om, at ”konsekvens af chikane gøres til et af

lovens helt grundlæggende

principper”, ikke nævnes lovteksten, og at det kan

betyde, at det kan forventes, at retstilstanden forbliver den samme.

Social- og Boligministeriets bemærkninger

Social- og Boligministeriet bemærker indledningsvist, at aftalen om et forbedret

familieretligt system og udmøntningen heraf i lovforslaget i relation til styrkelse

L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

af barnets ret til begge forældre er udtryk for en balance mellem på den ene

side hensynet til effektivt at sikre barnets ret til begge forældre og på den

anden side at sikre, at alle afgørelser efter forældreansvarsloven fortsat træffes

ud fra en konkret vurdering af barnets bedste således, at reaktioner og

konsekvenser i forhold til forældrefremmedgørelse ikke anvendes uden øje for

barnets samlede situation. Disse hensyn, der ved behandlingen af konkrete

sager kan være modsatrettede, er afspejlet i høringssvarene, der deler sig i to

grupper.

Den ene gruppe mener, at forslaget ikke i tilstrækkeligt omfang sikrer barnets

kontakt med begge forældre. Flere af disse høringssvar indeholder forslag til

indgribende ændring af lovgivningen om forældreansvar, der falder uden for

rammerne for nærværende lovforslag, jf. punkt 3.1.

Den anden gruppe ønsker forslaget trukket tilbage, da høringsparterne mener,

at der er risiko for, at der vil blive truffet afgørelser, der ikke er til barnets

bedste, og at der ligeledes er risiko for, at forslaget vil skade voldsramte

forældre, der søger at beskytte barnet mod en voldelig forælder.

Høringsparterne henviser videre til, at ”forældrefremmedgørelse” ikke er et

anerkendt psykologisk begreb, og at anvendelsen af begrebet i andre lande har

ført til negative resultater for de omhandlede børn og voldsramte forældre.

Der er dog i flere af disse høringssvar en erkendelse af, at der opstår

situationer, hvor en forælder uberettiget holder er barn væk fra den anden

forælder, men disse høringsparter mener, at sådanne situationer kan

håndteres inden for rammerne af den gældende lovgivning.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt forslaget i tilstrækkeligt omfang vil

sikre barnets kontakt med begge forældre bemærkes, at den politiske aftale om

et forbedret familieretligt system indeholder en afbalanceret løsning mellem på

den ene side sikring af, at barnet kan bevare kontakten til begge forældre,

selvom den ene forælder aktivt modarbejder kontakten, og på den anden side

sikring af, at alle afgørelserne træffes ud fra en grundig vurdering af, hvad der

er bedst for det konkrete barn. Aftalen understreget således på den ene side

vigtigheden af at kunne beskytte barnet mod at miste en forælder og på den

anden side at kunne beskytte barnet mod fx en voldelig forælder. Inden for

disse rammer vil ministeriet overveje, om intentionen med aftalen fuldt ud er

afspejlet i lovforslaget.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt forslaget er for vidtgående og

medfører risiko for, at der vil blive truffet afgørelser, der ikke er til barnets

bedste, og for at skade voldsramte forældre, bemærkes, at det både fremgår af

den politiske aftale og lovforslaget, at alle afgørelser om forældreansvar fortsat

skal træffes ud fra en konkret vurdering af, hvad der er bedst for barnet.

Samtidigt er det understreget, at forslaget ikke må betyde, at en forælder, som

har reelle grunde til at afbryde barnets kontakt med den anden forælder, f.eks.

på grund af vold, afholder sig fra at gøre det af frygt for at blive beskyldt for

samarbejdschikane eller forældrefremmedgørelse.

Aftalen indeholder følgende definition på forældrefremmedgørelse: ”En

forælders bevidste brug og manipulation af barnet i forhold til anden forælder

med det sigte, at den anden forælder mister kontakt med barnet. Forældrene

har pligt til at sikre, at barnet ikke gøres til et våben i relationen mellem dem og

skærme barnet mod forældrenes konflikter”. Denne definition er indarbejdet

lovforslaget. Som det fremgår af definitionen, er der tale om et faktabaseret

begreb, der drejer sig om, hvorvidt en forælder bevidst og ubegrundet har søgt

at afskære barnet fra at have kontakt med den anden forælder. Det er således

ikke tale om et psykologisk begreb.

Det fremgår af § 10, stk. 2, i Familieretshusloven, at Familieretshuset kan

indkalde parterne til at deltage i et møde sammen. Dette gælder dog ikke, hvis

en part eller dennes barn har været udsat for voldelig adfærd fra den anden

L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

part, eller der er mistanke herom, medmindre parten er indforstået med, at

parterne deltager i mødet sammen. Den omstændighed, at en forælder i

sådanne situationer ikke ønsker at deltage i fællesmøder med den anden

forælder, vil således ikke betyde, at dr foreligger samarbejdschikane.

Højesteret fastslog i dom af 16. august 2024, at børnenes manglende samvær

med den ene forælder i det væsentligste måtte henføres til den anden

forælders handlinger og egen negative indstilling til den første forælder. Uanset

dette bestemte Højesteret, at den første forælder ikke skulle have

eneforældremyndigheden over børnene, og at børnene ikke skulle have bopæl

hos denne. Højesteret henviste til, at den anden forælder i 4 år havde været

børnenes primære omsorgsperson, samt til børnenes negative reaktioner i

forbindelse med forsørg på at gennemføre de fastsatte overvågede samvær.

Dommen skal ses i sammenhæng med, at Højesteret i dom af 8. september

2020 fandt, at den ene forælder gennem en længere periode havde udøvet

grov samværschikane, og at den dermed forbundne manglende indbyrdes tillid

og kommunikation mellem forældrene om barnets forhold gav holdepunkter for

at antage, at forældrene også på længere sigt ville være ude af stand til at

samarbejde om barnets forhold. Højesteret fandt derfor, at det var bedst for

barnet, at den fælles forældremyndighed blev ophævet. Højesteret fandt

endvidere, at det var bedst for barnet, at forældremyndigheden blev tillagt den

anden forælder, sådan at barnet fik bopæl hos denne. Højesteret lagde herved

også vægt på, at den anden forælder måtte antages at være den af

forældrene, som havde den klart bedste evne til at få fremtidige

samværsordninger til at fungere således, at barnet ville kunne have en god

kontakt med begge sine forældre. Dommene, der var begrundet i

omstændighederne i de konkrete sager, viser, at der altid skal foretages en

konkret vurdering af barnets bedste.

Afslutningsvist finder ministeriet, at høringssvarene giver anledning til at ændre

forslaget til ny § 4, stk. 2, i forældreansvarsloven sådan, at Familieretshuset og

familieretten ved vurderingen af barnets bedste 1, skal inddrage hensynet til

barnets ret til begge forældre og i den forbindelse konsekvenserne af

samarbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse. Dette beskrives

nærmere i lovbemærkningerne. Samtidig præciseres det, at

forældrefremmedgørelse er et selvstændigt begreb på linje med

samarbejdschikane.

Videre præciseres og justeres lovbemærkningerne for at imødegå tvivl om

bestemmelsens anvendelsesområde, herunder præcisere hvornår der må

antages at være reelle grunde til at beskytte barnet mod den anden forælder,

navnlig f.eks. hvis der er vold, herunder psykisk vold, i relationen mellem

forældrene, eller der er vold mod barnet.

Endelig understreges i lovbemærkningerne vigtigheden af at undgå, at et barn

på grund af samværschikane eller forældrefremmedgørelse mister kontakten

med den ene forælder sådan, at det bliver svært at genetablere kontakten.

Derfor skal sager, hvori der indgår samarbejdschikane eller

forældrefremmedgørelse, identificeres hurtigst muligt sådan, at der kan sættes

ind over for det. For at understøtte dette fremgår det af aftalen om et forbedret

familieretligt system, at der skal udarbejdes en faglig guideline, der skal sætte

Familieretshusets medarbejdere i stand til at afdække problematikkerne

omkring samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse. Samtidig skal det

gennem efteruddannelse sikres, at Familieretshuset har de nødvendige faglige

forudsætninger for at kunne identificere psykisk vold og

forældrefremmedgørelse samt for at støtte forældrene i at håndtere de

udfordringer, psykisk vold medfører for familiens relationer og for barnet.

Endelig skal der ske en forøgelse og udbygning af anvendelsen af sagkyndig

erklæring for ved mistanke om forældrefremmedgørelse at få afdækket en

forælders eller forældrenes forudsætninger for at tage vare på barnet, herunder

i forhold til at kunne samarbejde om barnet med den anden forælder.

L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

3.2.2. Kontaktbevarende samvær og midlertidigt samvær (De foreslåede

ændringer af § 29 a i forældreansvarsloven)

Børnerådet

tager til efterretning, at det er Social- og Boligministeriets

vurdering, at det er nødvendigt at forlænge fristen for at træffe afgørelse om

kontaktbevarende samvær fra 3 til 4 uger for at sikre forældrenes

partsrettigheder, og anerkender, at en reel oplysning af sagen, herunder

forældrenes mulighed for at udnytte deres ret til partshøring, er afgørende for

at sikre barnets bedste. Forlængelse af fristen bør ikke ske af hensyn til

mangel på ressourcer, og uanset fristforlængelsen er det vigtigt, at sager om

kontaktbevarende samvær afgøres hurtigt.

Børns Vilkår

finder fristforlængelsen i relation til kontaktbevarende samvær

positiv. Børns Vilkår finder det ligeledes positivt, at Familieretshuset skal træffe

afgørelse om midlertidigt samvær senest 4 måneder efter modtagelsen af

anmodningen om fastsættelse af samvær.

Foreningen Far

støtter tidsfristen på 4 måneder, men understreger, at det ikke

løser ikke problemet med kontaktbevarende samvær. Derudover er 4 måneder

fortsat for længe for børn og forældre at vente på en afgørelse. Endvidere bør

der automatisk iværksættes behandling af midlertidigt samvær, hvis

kontaktbevarende samvær afslås, da forældrene ofte ikke er klar over, at de

kan søge om midlertidigt samvær.

Jan Lindell

finder ligeledes tidsfristen på 4

måneder positiv, men påpeger, at forslaget ikke tager højde for situationer,

hvor Familieretshuset afslår at fastsætte samvær, og hvor barnets kontakt med

den anden forælder derfor ikke genetableret.

Manderådets Udvalg for Familieret

mener, at der altid skal fastsættes

kontaktbevarende samvær, medmindre der er beviser eller klare indikationer

på vold, misbrug m.v. Foreningen er enig i, at det er afgørende, at der sikres

rimelige frister for partshøring m.v., men dette mål må kunne nås uden

forlængelse af fristen for kontaktbevarende samvær. Tværtimod bør

myndighederne bestræbe sig på, at fristerne bliver kortere, og overskridelse af

fristerne bør sanktioneres, eventuelt ved at parterne modtager en økonomisk

godtgørelse.

Mødrehjælpen anerkender behovet for at forlænge fristen for afgørelser om

kontaktbevarende samvær fra 3 til 4 uger. Mødrehjælpen understreger dog, at

den forlængede frist skal bruges til at give bedre svarfrister på partshøringer,

og at partshøringer over weekender eller helligdage ikke må være praksis.

Samtidig bakker Mødrehjælpen op om at indføre en frist for fastsættelse af

midlertidigt samvær på 4 måneder i sager, hvor Familieretshuset afslår at

træffe afgørelser om kontaktbevarende samvær.

Social- og Boligministeriets bemærkninger

Social- og Boligministeriet er enig i, at afgørelser om både kontaktbevarende

samvær og om midlertidigt samvær efter afslag på kontaktbevarende samvær

altid skal træffes hurtigst muligt. Dette er nu præciseret i lovbemærkningerne.

De foreslåede frist angiver således alene, hvornår Familieretshuset senest skal

tage stilling til samværet.

Det fremgår af bemærkningerne til det foreslåede nye § 29 a, stk. 2, i

forældreansvarsloven, at bestemmelsen bl.a. vil betyde, at i sager, hvor

Familieretshuset har afslået at fastsætte kontaktbevarende samvær, vil

Familieretshuset automatisk, dvs. uden anmodning fra samværsforælderen,

skulle træffe afgørelse om, hvorvidt der kan fastsættes midlertidigt samvær.

Det fremgår videre af bemærkningerne, at det fortsat er en betingelse for at

fastsætte midlertidigt samvær efter den foreslåede bestemmelse, at samværet i

den konkrete situation er bedst for barnet.

L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Det følger af § 29 a i forældreansvarsloven, at når den, der søger om

fastsættelse af samvær ikke har kontakt med barnet på ansøgningstidspunktet,

og hvor samlivet mellem forældrene enten lige er ophævet, eller der indtil for

nylig har været samvær mellem barnet og samværsforælderen efter en aftale,

som ikke kan fuldbyrdes, så skal Familieretshuset træffe afgørelse om

kontaktbevarende samvær, medmindre den, der anmoder om samvær,

meddeler Familieretshuset, at midlertidigt kontaktbevarende samvær ikke

ønskes fastsat, eller der er begrundet tvivl om, at samvær er bedst for barnet.

Dette ændres ikke med lovforslaget, og det falder uden for rammerne af

lovforslaget at ændre betingelserne for at fastsætte kontaktbevarende samvær.

3.3. Forældreansvar og forældre, der er dømt for gentagen vold i nære

relationer (Den foreslåede ændring af § 4 a i forældreansvarsloven)

Red Barnet

finder det positivt, at der med lovforslaget kommer øget fokus på

vold og overgreb i nære relationer og konsekvenserne for børn. Red Barnet

finder det helt afgørende, at børn skærmes mod vold og overgreb, herunder at

de beskyttes effektivt mod vold, fysisk som psykisk, i nære relationer. Red

Barnet dog en generel bekymring af mere lovteknisk karakter for, at der i

materielle enkeltbestemmelser foretages nuanceringer af

"barnets bedste”. Det

er desuden vigtigt at gøre opmærksom på, at en vurdering af

forældremyndighed, bopæl, samvær og kontakt er selvstændige rettigheder,

der hver især skal tages højde for i en vurdering af barnets bedste. Når barnets

bedste vurderes, er der stor forskel på, om der skal tages stilling til

forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær. Det kan sagtens tænkes, at

det vil være bedst for barnet at have samvær med en forælder, uden at det vil

være godt for barnet at bo hos forælderen. Red Barnet anbefaler, at dette

nuanceres i lovteksten.

Institut for Menneskerettigheder, Kvinderådet, Det Nationale

Voldsobservatorium, Børne Vilkår, Danner, LOKK, Dansk Psykolog

Forening, Mødrehjælpen og Børnerådet

støtter ligeledes den foreslåede

udvidelse af anvendelsesområdet for § 4 a i forældreansvarsloven.

Mødrehjælpen understreger supplerende vigtigheden af, at det altid er barnets

bedste, der lægges til grund for afgørelser efter forældreansvarsloven

–

og at

det er afgørende med grundig sagsoplysning og tværfaglig undersøgelse af,

hvad der er bedst for det enkelte barn.

Byretterne

bemærker, at den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet for

§ 4 a i forældreansvarsloven i nogle sager vil kunne forlænge

sagsbehandlingstiden væsentligt.

Jan Lindell

anfører, at med udvidelsen af anvendelsesområdet for § 4 a i

forældreansvarsloven øges risikoen for, at Danmark ikke opfylder sine

forpligtelser efter FN’s Børnekonvention og Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention.

Manderådets Udvalg for Familieret

er enig

heri.

Børn og Samvær

støtter ligeledes ikke udvidelsen

Børnerådet

bemærker, at der skal sikres, at formodningsreglen i § 4 a i

forældreansvarsloven ikke underminerer barnets bedste som det afgørende

hensyn. Det er derfor fortsat vigtigt, at der i disse sager foretages en konkret

vurdering af barnets bedste sådan, at barnets ret til kontakt med begge

forældre beskyttes.

LOKK, Kvinderådet, Det Nationale Voldsobservatorium, Mødrehjælpen og

Danner

foreslår at udvide anvendelsesområdet for § 4 a i

forældreansvarsloven til også at omfatte § 243 i straffeloven om psykisk vold.

Samtidig foreslår

Danner

at udvide anvendelsesområdet for § 4 a i

forældreansvarsloven til også at omfatte § 242 i straffeloven om stalking.

L 66 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Institut for Menneskerettigheder

foreslår, at beskrivelsen i lovforslagets

punkt 3.2. af Danmarks internationale forpligtelser i relation til artikel 8 i Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention tager udgangspunkt i barnets ret til

kontakt med sine forældre.

Social- og Boligministeriets bemærkninger

Social- og Boligministeriet kan oplyse, at det fremgår af bemærkningerne til

ændringen af § 4 a i forældreansvarsloven, at i sager omfattet af § 4 a skal der

altid foretages en konkret vurdering af barnets bedste. Videre fremgår det af

bemærkningerne, at i sager omfattet af bestemmelsen skal der også tages

hensyn til, hvilke forhold efter forældreansvarsloven den enkelte sag drejer sig

om. Der kan således efter en konkret vurdering være situationer, hvor der ikke

er noget til hinder for at bestemme, at et barn har samvær med en forælder,

der er dømt for overtrædelse af straffelovsbestemmelser, der er omfattet af § 4

a i forældreansvarsloven, men at den pågældende forælder ikke bør have del i

forældremyndigheden over barnet. Det er dog en forudsætning herfor, at denne

løsning i den konkrete situation anses for bedst for barnet.

Det er i lovforslagets punkt 3.2 vurderet, at forslaget er i overensstemmelse

med Danmarks internationale forpligtelser. Det er endvidere understreget, at

ved afgørelser efter § 4 a i forældreansvarsloven skal det sikres, at Danmarks

forpligtelser i forhold til barnets bedste og respekt for retten til familieliv efter

Børnekonventionen og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

overholdes. Det bemærkes dog, at beskrivelsen af Danmarks internationale

forpligtelser af lovtekniske grunde er sådan, der er henvises til den vurdering,

der blev foretaget i det lovforslag, hvorved § 4 a blev indsat i

forældreansvarsloven.

Endelig bemærkes, at forslagene om at udvide anvendelsesområdet for § 4 a i

forældreansvarsloven til også at omfatte §§ 242 og 243 i straffeloven om

stalking og psykisk vold ligger uden for rammerne af nærværende lovforslag.

Forslaget kommenteres derfor ikke i dette høringsnotat, men det vil indgå i de

løbende overvejelser om forbedring af varetagelsen af barnets bedste i relation

til forældreansvar.