Socialudvalget 2024-25
L 65
Offentligt
2940090_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 539
Doknr.
936062
Dato
20-11-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 7. november 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 9 (L 65) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 9:
"Vil ministeren redegøre for lovforslagets § 15, stk. 1-2: »Stk. 1. § 15 c i
adoptionsloven, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 7, finder ikke anvendelse
for ansøgninger, som Familieretshuset har modtaget før lovens ikrafttræden.
For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse. Stk. 2. §
2, nr. 12 og 13, finder ikke anvendelse for handlinger, der er foretaget før
lovens ikrafttræden. For sådanne handlinger finder de hidtil gældende regler
anvendelse.«? Såfremt man søger om adoption nu, kan man så skrive, at man
søger efter de nye regler fra 2025, så sagsbehandlingstiden kan gå hurtigere?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at det fremgår af lovbemærkningerne, at de nye mere
lempelige regler om voksenadoption også vil finde anvendelse for ansøgninger,
som Familieretshuset har modtaget inden lovens ikrafttræden den 1. januar
2025, og som Familieretshuset ved lovens ikrafttræden har under behandling.
I relation til ansøgninger om voksen adoption, der er indgivet inden lovens
ikrafttræden, hvor de gældende betingelser for voksenadoption ikke er opfyldt,
har jeg en forventning om, at Familieretshuset vejleder borgeren bedst muligt
og venter med at tage stilling til ansøgningen til efter lovens ikrafttrædelsen,
hvis borgeren ønsker det.
I spørgsmålet henvises der til de foreslåede overgangsbestemmelser i § 15,
stk. 1 og 2, der vedrører nogle af de foreslåede ændringer af adoptionsloven.
Jeg kan i den anledning oplyse, at bestemmelsens stk. 1 vedrører den
foreslåede nye gebyrbestemmelse i § 15 c i adoptionsloven. Denne
overgangsbestemmelse betyder, at der kun skal betales gebyr for en
ansøgning om voksenadoption, hvis ansøgningen indgives til Familieretshuset
efter lovens ikrafttræden.
Videre kan jeg oplyse, at overgangsbestemmelsen i § 15, stk. 2, vedrører
ophævelse af adoptionslovens § 33 om forbud mod formidling af
surrogataftaler. Dette har ikke betydning behandlingen af sager om
voksenadoption.
1
L 65 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm., om man ved adoptionsansøgning kan skrive, at man søger efter de nye regler fra 2025, så sagsbehandlingstiden kan gå hurtigere
2940090_0002.png
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
2