Socialudvalget 2024-25
L 65
Offentligt
2946992_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 539
Doknr.
938076
Dato
02-12-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 7. november 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 4 (L 65) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Mikkel Bjørn (DF).
Spørgsmål nr. 4:
”Vil ministeren redegøre for, om et barn efter fødslen kan erhverve dansk
indfødsret fra en dansk medmoder eller medfader, der opholder sig i et område
omfattet af straffelovens § 114 j, stk. 3, og om indfødsretslovens § 1, stk. 2, i
tilstrækkelig grad tager højde for, at medmoderskab og medfaderskab kan
etableres efter barnets fødsel?”
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg modtaget følgende udtalelse fra
udlændinge- og integrationsministeren:
”Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at det følger
af indfødsretslovens nugældende § 1, stk. 1, at et barn erhverver
dansk indfødsret ved fødslen, hvis faderen, moderen eller
medmoderen er dansk.
Det følger dog af § 1, stk. 2, at § 1, stk. 1, ikke finder anvendelse,
hvis barnet er født i et område omfattet af straffelovens § 114 j,
stk. 3, og faderen, moderen, eller medmoderen er dansk og er
indrejst eller opholder sig i området uden de fornødne tilladelser
eller formål.
Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 65
(afsnit 2.2.3.3), at det med lovforslaget foreslås, at
”anvendelsesområdet for indfødsretslovens § 1, stk. 1, udvides til
også at omfatte medfaderskab.” Følgende fremgår endvidere af
de specielle bemærkninger til bestemmelsen (til § 13, til nr. 1):
”Forslaget vil betyde, at når medfaderskab er
fastslået efter børneloven på grundlag af en
surrogataftale ved registrering, anerkendelse eller
afgørelse efter de foreslåede bestemmelser i
kapitel 1 b, 5 b og 5 c i børneloven, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 1 og 10, og medfaderen er dansk
statsborger på tidspunktet for barnets fødsel, vil
barnet erhverve dansk indfødsret ved fødslen.”
1
 L 65 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 4: MFU spm., om et barn efter fødslen kan erhverve dansk indfødsret fra en dansk medmoder eller medfader, der opholder sig i et område omfattet af straffelovens § 114 j, stk. 3
2946992_0002.png
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan i forlængelse heraf
henvise til social- og boligministerens besvarelse af spørgsmål nr.
5 til L 65, hvoraf det fremgår blandt andet, at Familieretshuset
træffer afgørelse om blandt andet medfaderskab på grund af en
udenlandsk surrogataftale, som skal være indgået inden
graviditeten etableres.
Tidspunktet for hvornår Familieretshuset træffer afgørelse om
medmoderskab eller medfaderskab har ingen betydning for, om
indfødsretslovens § 1, stk. 2, finder anvendelse.
Med den foreslåede ordning er der således ikke nogen forskel på,
om der er tale om en biologisk forælder eller en medfar eller
medmor. Det gælder også i forhold til, hvornår et barn, der er født
i et område omfattet af straffelovens § 114 j, stk. 3, kan erhverve
dansk statsborgerskab i medfør af indfødsretslovens § 1, stk. 1.
Det afgørende for barnets erhvervelse af dansk indfødsret vil
således være, om barnet fødes i et område omfattet af indrejse-
og opholdsforbuddet efter straffelovens § 114 j, stk. 1, og om
den danske forælder er indrejst eller opholder sig i området
uden de fornødne tilladelser eller formål. Hvis det er tilfældet, vil
barnet ikke kunne erhverve dansk indfødsret.”
Jeg kan oplyse, at det fremgår af § 1 a i børneloven, at når en kvinde, der er
gift med en kvinde, føder et barn, registreres hendes kvindelige ægtefælle som
medmor til barnet. Fødes et barn af en ugift kvinde, anses en kvinde som
medmor til barnet, hvis hun og moderen skriftligt erklærer, at de sammen vil
varetage omsorgen og ansvaret for barnet. I begge situationer foretages
registreringen af personregisterføreren. Disse regler gælder kun, når barnet er
født i Danmark. Registreres medmoderskabet ikke i forbindelse med fødslen,
kan det senere anerkendes, eller der kan træffes afgørelse herom.
Om etablering af medfaderskab ved en udenlandsk surrogataftale kan jeg
henvise til min samtidige besvarelse af SOU L 65, spørgsmål nr. 5. Jeg kan
tilføje, at der på samme måde vil kunne etableres medmoderskab, når den
udenlandske surrogataftale er indgået mellem en surrogatmor og et par
bestående af 2 kvinder. I så fald anses den kvinde, der er genetisk mor til
barnet, som barnets mor, og den anden kvinde som barnets medmor.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
Bilag:
Besvarelse af SOU L 65, spørgsmål nr. 5.
2