L 65 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 3: MFU spm. om krav i forhold til et barn, der erhverver dansk indfødsret efter en medmoder eller medfader

Socialudvalget 2024-25
L 65
Offentligt

Ministeren

Socialudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Socialudvalget har den 7. november 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 1 til L 65

efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som

hermed besvares.

Spørgsmål nr. 1 til L 65:

Vil ministeren i relation til det foreslåede i afsnit 2.2.3.3., om, at det efter omstæn-

dighederne vil kunne betyde, at et barn skal anses for ikke på noget tidspunkt at

have erhvervet dansk indfødsret, hvis det konstateres, at det forhold (det retlige

forældreskab), der lå til grund for barnets erhvervelse af dansk indfødsret efter stk.

1, ikke længere foreligger, medmindre barnet derved bliver statsløst, eller konsta-

teringen sker efter vedkommende er fyldt 18 år, redegøre for, om "konstateringen

sker efter vedkommende er fyldt 18 år” i overensstemmelse med Danmarks inter-

nationale forpligtelser kan ændres til at, det blot skal konstateres, at det retlige

forældreskab ikke forelå inden barnet fyldte 18 år, uanset at konstateringen sker

dagen efter barnets 18 års fødselsdag?

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan henvise til de almindelige bemærk-

ninger til lovforslag nr. L 65 fremsat den 24. oktober 2024, hvoraf blandt andet føl-

gende fremgår af afsnit 2.2.3.3.:

”Det foreslås, at anvendelsesområdet for § 1, stk. 1, i indfødsretslo-

ven udvides til også at omfatte medfaderskab.

Forslaget vil betyde, at et barn fra fødslen vil erhverve dansk indføds-

ret, når det ved registrering, anerkendelse eller afgørelse på grund-

lag af en surrogataftale efter de foreslåede bestemmelser i kapitel 1

b, 5 b og 5 c i børneloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og 10, fastslås, at

en mand, der er dansk statsborger, er medfar til barnet. Barnet vil

dog kun erhverve dansk indfødsret, hvis medfaren er dansk statsbor-

ger på tidspunktet for barnets fødsel.

Det bemærkes, den foreslåede ændring af børnelovens § 30, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 9, hvorefter en surrogatmor efter dansk ret ikke

Side

1/3

28. november 2024

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Indfødsret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2024 - 17586

2879332

L 65 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 3: MFU spm. om krav i forhold til et barn, der erhverver dansk indfødsret efter en medmoder eller medfader

længere vil blive anset for mor til barnet, når moderskab, faderskab,

medmoderskab eller medfaderskab er fastslået efter de foreslåede

bestemmelser om forældreskab ved surrogataftaler i kapitel 1 b, 5 b

og 5 c i børneloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og 10, også generelt vil

have betydning i forhold til et barns erhvervelse af dansk indfødsret

efter indfødsretslovens § 1, stk. 1. Et barn vil således erhverve dansk

indfødsret efter indfødsretslovens § 1, stk. 1, ved fødslen, når det

ved registrering, anerkendelse eller afgørelse på grundlag af en sur-

rogataftale efter de foreslåede bestemmelser i kapitel 1 b, 5 b og 5 c

i børneloven fastslås, at en kvinde eller mand, der er dansk statsbor-

ger ved barnets fødsel, er mor, far, medmor eller medfar til barnet.

Den foreslåede ændring af børnelovens § 30 vil ligeledes kunne have

betydning i forhold til indfødsretslovens § 1, stk. 4, hvis det retlige

forældreskab efter den foreslående ændring af børnelovens § 30, jf.

lovforslagets § 1, nr. 9, efterfølgende bortfalder. Det vil efter om-

stændighederne kunne betyde, at et barn skal anses for på ikke no-

get tidspunkt at have erhvervet dansk indfødsret, hvis det konstate-

res, at det forhold (det retlige forældreskab), der lå til grund for bar-

nets erhvervelse af dansk indfødsret efter stk. 1, ikke længere fore-

ligger, medmindre barnet derved bliver statsløst, eller konstaterin-

gen sker efter

vedkommende er fyldt 18 år.”

Udlændinge- og integrationsministeriet kan i forlængelse heraf oplyse, at ind-

fødsretslovens § 1, stk. 4, blev indsat ved lov nr. 487 af 13. maj 2023 om ændring

af lov om dansk indfødsret, som havde til formål blandt andet at implementere

statsborgerretskonventionens artikel 7 fuldt ud i dansk ret. Det fremgår af de al-

mindelige bemærkninger til lovforslaget blandt andet:

”Det er udtømmende fastsat i statsborgerretskonventionens artikel

7, i hvilke situationer den nationale lovgivning må indeholde regler

om automatisk fortabelse af statsborgerskab eller fortabelse heraf

på foranledning af en kontraherende stat. Det følger af statsborger-

retskonventionens artikel 7, stk. 1, litra f, at et barn kan fortabe sit

statsborgerskab, når det fastslås i løbet af et barns mindreårighed,

at betingelserne for barnets automatiske erhvervelse af det pågæl-

dende statsborgerskab ikke længere er opfyldt. Det følger endvidere

af statsborgerretskonventionens artikel 7, stk. 3, at statsborgerska-

bet ikke kan fortabes, hvis den pågældende person derved ville blive

statsløs.

Europarådets forklarende rapport til statsborgerretskonventionen

indeholder bidrag til den nærmere forståelse af statsborgerretskon-

ventionens artikel 7. Det følger bl.a. af pkt. 58 i den forklarende rap-

port til statsborgerretskonventionen, at statsborgerretskonventio-

nens artikel 7 ikke omfatter situationer med administrative fejl, hvor

Side

2/3

L 65 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 3: MFU spm. om krav i forhold til et barn, der erhverver dansk indfødsret efter en medmoder eller medfader

situationen efter den nationale lovgivning ikke anses som fortabelse

af statsborgerskab.

Det følger af pkt. 73 i den forklarende rapport, at statsborgerrets-

konventionens artikel 7, stk. 1, litra f, omfatter situationer, hvor en

ændring af et barns civile status medfører, at forholdet, som lå til

grund for den pågældendes besiddelse af statsborgerskab, ikke fore-

ligger, herunder i den situation, hvor det konstateres, at barnets far

eller mor ikke er barnets retlige far eller mor. Det følger videre af pkt.

73, at den pågældende person ikke må fortabe statsborgerskabet,

hvis den pågældende person derved ville blive statsløs. Det følger

desuden, at det er overladt til den nationale lovgivning at fastslå, om

fortabelsen sker med virkning fra det tidspunkt, hvor det pågæl-

dende forhold konstateres, eller om barnet skal stilles som, at er-

hvervelsen ikke på noget

tidspunkt har fundet sted.”

Udlændinge- og integrationsministeriet kan på denne baggrund oplyse, at det ikke

vil være i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser at ændre

indfødsretslovens § 1, stk. 4, på den måde, som der spørges til.

Kaare Dybvad Bek

Christine V. Johansen

Lovforslag nr. L 72 fremsat den 23. marts 2023 om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven,

straffeloven og forskellige andre love og ophævelse af lov om videreførelse af visse rettigheder i for-

bindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union uden en aftale (Ændring

af visse regler om hjælp til hjemrejse, adgang til hjemrejsestøtte og administrativ frihedsberøvelse,

implementering af bestemmelse i statsborgerretskonventionen, gennemførelse af rådsafgørelse om

Kroatiens fulde optag i Schengensamarbejdet, ophævelse af revisionsbestemmelser, ophævelse af

Brexit-borgerloven m.v.)

Side

3/3