L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Socialudvalget 2024-25
L 65 Bilag 1
Offentligt

-- AKT 904088 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar fra DA ] --

Socialudvalget 2024-25

L 65 - Bilag 1

Offentligt

Høringssvar om forslag til lov om ændring

af børneloven, adoptionsloven, forældrean-

svarsloven og forskellige andre love (Fami-

liedannelse ved surrogataftaler, medfar

som retlig forælder, forenkling af familie-

dannelse ved voksenadoption m.v.)

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har modtaget høring om udkast til for-

slag til lov om ændring af børneloven, adoptionsloven, forældreansvars-

loven, og forskellige andre love (Familiedannelse ved surrogataftaler,

medfar som retlig forælder, forenkling af familiedannelse ved voksen-

adoption m.v.) Med lovforslaget sker der også ændringer i barselsloven.

Det fremgår af lovforslaget, at formålet med lovforslaget bl.a. er at intro-

ducere ret til fravær og barselsdagpenge for flere grupper, herunder til-

tænkte forældre, som får fastslået forældreskab på grundlag af en surro-

gataftale.

DA støtter behovet for at tilpasse lovgivningen til nye familiekonstellati-

oner, herunder ved surrogataftaler og medfaderskab. Lovgivning herom

bør imidlertid skabe klare og forudsigelige rammer for forældre og børn

og ikke mindst for arbejdsgivere, der skal håndtere flere grupper i forbin-

delse med forældreskab.

DA forudsætter, at lovforslaget ikke ændrer på gældende forståelse af

rammerne for varsling og afholdelse af orlov for andre grupper, end dem

der nu omfattes af barselsloven, herunder hvornår afholdelse af usam-

menhængende uger kræver aftale med arbejdsgiveren.

4. september 2024

SMOT

Dok ID: 427318

Vester Voldgade 113

DA har følgende bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser:

1552 København V

Tlf.: 33 38 90 00

CVR 16834017

[email protected]

da.dk

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Til § 10, nr. 1 – Fleksibel afholdelse af orloven

Følgende fremgår på s. 180:

”Forslaget

betyder bl.a., at adoptanter vil få mu-

lighed for at kunne afholde alle 6 ugers fravær samtidig, således at de kan være

sammen om at passe barnet i den første periode efter modtagelsen af barnet, lige-

som adoptanter vil kunne vælge, om ugerne skal holdes i en sammenhængende

eller ikke sammenhængende periode i 10-ugers perioden efter barnets modta-

gelse.”.

Forslaget er efter DA’s opfattelse udtryk for vidtgående fleksibilitet i for-

hold til nogle allerede meget vidtgående og gunstige orlovsregler. De dan-

ske orlovsregler er allerede meget fleksible og skal også hænge sammen i

forhold til arbejdsgivers mulighed for at tilrettelægge arbejdet. Det kan

være administrativt byrdefuldt for arbejdsgiveren at håndtere fravær i en-

kelte uger, hvorfor det bør være en forudsætning, at ikke-sammenhæn-

gende fravær kræver en aftale.

Til § 10, nr. 10 – Afholdelse af orlov udover 52 uger

Følgende fremgår på s. 196:

”

Forslaget betyder, at en forælder, der er solofor-

ælder, jf. § 21 c eller eneforælder, jf. § 21 b, der har forældremyndigheden alene,

og som får flerlinger, og dermed får ret til barselsdagpenge i mere end 52 uger, vil

kunne holde de overskydende uger med barselsdagpenge i en forlænget periode på

4 måneder efter børnenes første år eller modtagelse.”.

DA finder, at dette forslag i lighed med ovenstående er udtryk for vidtgå-

ende fleksibilitet i forhold til de gældende orlovsregler. Desuden kan det

være administrativt byrdefuldt for arbejdsgiveren og skabe forvirring, at

der opereres med forskellige frister for afholdelse.

Til § 10, nr. 10 – Varsling af orlov

Følgende fremgår på s. 197:

”Ugerne ud over de 52 uger vil kunne varsles til

afholdelse på et hvilket som helst tidspunkt indenfor 16 måneders perioden efter

§ 15, stk. 4.”.

DA er ikke enig i den fleksibilitet, der gives udtryk for på dette punkt i

lovbemærkningerne, og finder at det bør udgå af lovforslaget, at orloven

kan varsles til afholdelse på et hvilket som helst tidspunkt, da det giver

indtrykket af, at medarbejderen frit kan placere orloven i den udvidede

periode.

Økonomiske og administrative konsekvenser

DA hæfter sig ved, at lovforslaget konstaterer, at der ikke vil være økono-

miske konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget konstaterer også, at der ikke vil være administrative konse-

kvenser for erhvervslivet. Det er DA ikke enig i, da der med lovforslaget

Side 2/3

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

bliver givet flere fraværsrettigheder til flere typer af forældre og mere flek-

sibilitet til afholdelsen, hvorfor arbejdsgivere vil skulle administrere dette

i deres systemer. DA foreslår derfor, at det anføres, at lovforslaget vurde-

res at medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet og at disse

konkretiseres.

DA bemærker desuden, at der qua de mange ændringslove til barselslo-

ven er behov for en lovbekendtgørelse for at gøre loven mere læsbar og

overskuelig.

DA har ikke yderligere bemærkninger til lovforslaget.

Side 3/3

Med venlig hilsen

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Sara Margarite Otmishi

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 904088 -- BILAG 2 -- [ Ankestyrelsens svar til høring over lovforslag om familiedannelse ved surrogataftaler, … --

Social-, Bolig- og

Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Ankestyrelsens svar på høring om udkast til forslag til lov om

ændring af børneloven, adoptionsloven, forældreansvarsloven og

forskellige andre love (Familiedannelse ved surrogataftaler,

medfar som retlig forælder, forenkling af familiedannelse ved

voksenadoption m.v.)

–

jeres j.nr. 2023

–

539.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har ved mail af 27. juni 2024 bedt

Ankestyrelsen om bidrag til besvarelse af høring om udkast til forslag til lov

om ændring af børneloven, adoptionsloven, forældreansvarsloven og

forskellige andre love (Familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som

retlig forælder, forenkling af familiedannelse ved voksenadoption m.v.)

Registrering af forældreskab i forbindelse med surrogataftaler

Ankestyrelsen bemærker, at det kan være hensigtsmæssigt i de

administrative forskrifter at have opmærksomhed på barnets mulighed

for at søge oplysninger om sin egen identitet samt myndighedernes

sikring af alle oplysninger omkring barnet og dets genetiske ophav.

Adoption

Ankestyrelsens bemærkninger til ændring af adoptionslovens regler:

Principmeddelelse 6-21

– ”samlivskravet”

Ankestyrelsen kan oplyse, at det i forhold til beskrivelsen af gældende

ret er besluttet at ophæve principmeddelelse nr. 6-21. Ophævelsen af

principmeddelelsen er en afledt følge af den ændrede praksis i sager om

stedbarnsadoption ved kommercielle surrogataftaler, som EMD-dommen

fra december 2022 har medført (K.K. og andre mod DK).

Den 27. august 2024

J.nr. 24-64049

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

[email protected]

EAN-nr.:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Barselsloven

Ankestyrelsens generelle bemærkninger til ændringer af barselsloven

Ankestyrelsen bemærker, at ændringerne af forældrebegrebet og retten

til barselsdagpenge ved brug af surrogataftaler afhænger af, at

Familieretshuset forholdsvis hurtigt kan afklare og anerkende

forældreskabet efter børnelovens bestemmelser. Barselsdagpenge til de

to retlige forældre (tidligere tiltænkte forældre) kan først udbetales, når

forældreskabet er fastslået.

Det overvejende udgangspunkt i barselslovens almindelige bestemmelser

i §§ 21

–

21 b er, at orloven fordeles ud fra oplysningerne på

fødselstidspunktet. Det betyder ved danske surrogataftaler, hvor

surrogatmor og dennes eventuelle ægtefælle i en periode står registreret

som forældre til barnet/børnene, at der teknisk set kan fordeles orlov til

dem efter barselslovens § 21, hvis de bor sammen på fødselstidspunktet

eller efter barselslovens § 21 b, hvis de ikke bor sammen på

fødselstidspunktet.

Ved udenlandske surrogataftaler kan de tiltænkte forældre, hvor

anerkendelse af forældreskabet efter børneloven trækker ud, vælge, at

den biologiske far anerkendes som far efter børnelovens almindelige

bestemmelser. Denne far kan tilkendes orlov som soloforælder efter

barselslovens § 7, stk. 1, § 7, stk. 3, § 21, stk. 1, og § 21 c, stk. 1, med

mulighed for at overdrage orlov til en social forælder efter § 23 b, jf. §

23 a. Retsstillingen i tilfælde, hvor der efterfølgende sker anerkendelse

af forældreskabet efter børnelovens kapitel 5 c, fremgår ikke af

bemærkningerne til barselslovens bestemmelser.

Til afsnit 2.2.2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser til

forlængelse af fraværsretten ved barnets hospitalsindlæggelse

Det fremgår af de almindelige bemærkninger, at:

”…

I tilfælde, hvor barnet er indlagt i hele 10-ugers perioden efter

fødslen eller modtagelsen af barnet, og hvis faren eller medmoren ikke

genoptager arbejdet i perioden, vil retten til de to ugers fravær med

barselsdagpenge være tabt, hvilket ikke er tilfældet for morens ret til

fravær efter § 7, stk. 1, i 10 ugers perioden, som forlænges fuldt ud med

indlæggelsesperioden. Denne retstilstand harmonerer dårligt med

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

intentionen bag ændringen af barselsloven i 2022 om ligestilling af

forældrenes barselsrettigheder.

…

Det betyder imidlertid, at forælderen mister retten til op til 2 ugers

fravær med barselsdagpenge, hvis barnet er indlagt i mere end 8 uger

efter barnets fødsel, hvor farens/medmorens ret til op til 2 ugers fravær

med barselsdagpenge efter § 7, stk. 3, fortabes, da disse 2 uger skal

holdes inden for de første 10 uger.”

Ankestyrelsen forstår bemærkningerne således, at det er ønsket, at en

far også kan holde orlov efter de første 10 uger, hvis barnet er indlagt i

mere end 8 uger.

Vi henleder opmærksomheden på de tilfælde, hvor begge forældre

holder orlov efter barselslovens bestemmelser. Det følger af

barselslovens § 14, stk. 2, 2. pkt., at forældrenes ret til at få forlænget

orloven sammenlagt er 3 måneder, dvs. 13 uger. Det betyder, at

forældrenes orlov, hvis fx barnet er indlagt lige efter fødslen, alene kan

forlænges med 6�½ uge for hver af forældrene.

Det ses i praksis, at forældrene er opmærksomme på dette ved barnets

indlæggelse, hvor en mor holder orlov efter § 7, stk. 1, som forlænges

med barnets indlæggelse, mens far modtager dagpenge ved pasning af

alvorligt sygt barn efter barselslovens § 26.

Som lovforslaget er formuleret, er det Ankestyrelsen opfattelse, at en

far, som benytter sig af retten til at modtage dagpenge ved pasning af

alvorligt sygt barn efter barselslovens § 26, fortsat skal holde fædreorlov

inden for de første 10 uger efter fødslen.

Økonomiske bemærkninger

Ankestyrelsen har ikke bemærkninger hertil.

Venlig hilsen

Carina Fogt-Nielsen

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 904088 -- BILAG 3 -- [ Dares høringssvar af 22. august 2024 ] --

Dare Danmark

www.daredanmark.dk

[email protected]

CVR: 42674295

22. august 2024

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Att.: Lars Thøgersen

Sendt pr. mail til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

Høringssvar vedrørende lov om ændring af børneloven, adoptionsloven, forældreansvarslo-

ven og forskellige andre love (Familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig foræl-

der, forenkling af familiedannelse ved voksenadoption m.v.) (Social-, Bolig og Ældreministeri-

ets sagsnr. 2023 – 539)

Dare Danmark (Dare) er en familiepolitisk forening, der arbejder for ligestilling af alle familiefor-

mer herunder forskellige måder at stifte familie på.

Dare takker for høringen og bifalder, at der nu tages skridt til at sikre, at børn, der fødes på grundlag

af udenlandske og nationale surrogataftaler fra fødslen får ret til deres forældre i Danmark. Vi hæf-

ter os ved, at intentionen bag lovforslaget er, at alle danske børn skal sikres retten til deres forældre,

og at der lægges vægt på at denne registrering skal ske hurtigt. Vi er desuden yderst tilfredse med, at

medfaderskab i fremtiden forventes at blive en ny juridisk forældrekategori.

Det er Dares grundlæggende holdning, at alle børn og familier i Danmark skal have de samme ret-

tigheder, uagtet hvordan børnene er kommet til verden.

Det er Dares opfattelse, at udkastet til lovforslaget overvejende indeholder fornuftige elementer,

idet vi dog mener, at lovforslaget bør revideres på nogle punkter, så hovedformålet om at sikre bør-

nene ret til deres forældre opfyldes.

Forbud mod formidling af surrogataftaler (mellemmandsvirksomhed)

Med lovforslaget ønskes det nuværende forbud mod formidling af surrogataftaler i adoptionslovens

§ 33 med den tilhørende strafbestemmelse i § 34 videreført i børnelovens §§ 30 j og 35. Ændringen

udvider ikke det strafbare område.

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Konsekvensen af videreførelsen er, at det forbliver strafbart for tiltænkte forældre at få hjælp fra en

mellemmand (uanset om dette er en ven eller en et professionelt bureau) til at komme i kontakt med

en graviditetsvært. Dette rammer navnlig de tiltænkte forældre, som gør brug af surrogati i udlan-

det, men også nationale forløb besværliggøres unødvendigt.

Desuden gør forbuddet det umuligt for professionelle aktører at etablere sig som mellemmand og

annoncere i Danmark.

Dare og dets medlemmer mener imidlertid der er en række problemstillinger knyttet til mellem-

mandsforbuddet i børnelovens foreslåede § 30 j:

Da det i praksis er yderst vanskeligt at gennemføre en udenlandsk surrogataftale uden at overtræde

mellemmandsforbuddet, er Dare for det første bekymret for, at de tiltænkte forældre kommer til at

inkriminere sig selv

blot ved at ansøge Familieretshuset om anerkendelse af forældreskabet på

baggrund af en udenlandsk surrogataftale.

Dette er uagtet, at det i bemærkningerne til børnelovens § 30 i fremgår, at en overtrædelse af mel-

lemmandsforbuddet ikke skal være til hinder for at træffe afgøre om forældreskabet (udkastets s.

130).

I praksis er det vanskeligt for de tiltænkte forældre at gøre brug af udenlandsk surrogati uden at få

hjælp fra et såkaldt surrogatiagentur. Det skyldes, at de færreste er så heldige at kende en kvinde

personligt, der tilbyder at bære graviditeten. Derfor benytter langt de fleste et professionelt surro-

gatiagentur til at finde en graviditetsvært i udlandet. Når de tiltænkte forældre modtager hjælpen i

Danmark, kan de straffes for deres handlinger.

Vi bemærker i den forbindelse, at der gælder et forbud mod selvinkriminering, hvilket følger af Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis om artikel 6 i Den Europæiske Menneskeret-

tighedsdomstol.

Selvinkrimineringsprincippet indebærer en ret til ikke at meddele oplysninger, som vil kunne ud-

sætte personen for straf, ligesom det indebærer, at man ikke kan tvinges til at medvirke til at opklare

en påstået forbrydelse. De tiltænkte forældre kan føle sig forpligtede til at svare på Familieretshu-

sets spørgsmål med henblik på at få anerkendt forældreskabet, uanset at de derved meget let risike-

rer at inkriminere sig selv.

Dare skal i den forbindelse bemærke, at både Ankestyrelsen og Familieretshuset i sin nuværende

praksis har en særlig opmærksomhed på overtrædelse af mellemmandsforbuddet i adoptionslovens

§ 33, ved deres behandling af sager om stedbarnsadoption i tilfælde, hvor barnet er kommet til ver-

den på baggrund af en udenlandsk surrogataftale. I myndighedernes nuværende praksis afkræves

forældrene oplysninger om, bl.a. hvordan kontakten til graviditetsværten er opstået. Det er Dares

klare opfattelse, at dette sker med henblik på en vurdering af, om der skal indgives en

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

politianmeldelse, da disse forhold ikke er afgørende for, om stedbarnsadoptionen kan finde sted el-

ler ej, men udelukkende vedrører andre forhold.

Den nuværende praksis viser en nær tilknytning mellem afgørelser om forældreskabet og et evt.

strafansvar. Selv om Familieretshuset ikke har til opgave at vurdere, om der er begået strafbare for-

hold, er det problematisk, at strafferetten på den måde bliver indblandet i barnets mulighed for at få

anerkendt sine forældre som retlige forældre. Det bør derfor som minimum sikres, at Familieretshu-

set ikke har hjemmel til at spørge ind til eventuel kompensation til graviditetsværten, og heller ikke

hvorledes kontakten mellem graviditetsværten og de tiltænkte forældre er opstået.

De administrative myndigheders fokus på mellemmandsforbuddet er problematisk for forældrene,

som i værste fald kommer til at stå med valget om at inkriminere sig selv eller at afholde sig fra at

søge om forældreregistrering, med den følge at børnene alligevel ikke får juridisk ret til sine foræl-

dre.

Dare vurderer for det andet, at mange forældre vil være

afskrækket

fra at søge Familieretshuset om

anerkendelse af forældreskabet, hvis de ved indgivelse af ansøgningen risikerer at blive politian-

meldt af Familieretshuset for overtrædelse af mellemmandsforbuddet. Dare forventer, at truslen om

straf vil føre til, at nogle forældre venter med at søge om anerkendelse af forældreskabet, til det

strafbare forhold er forældet efter 2 år.

Konsekvensen heraf er, at barnet enten slet ikke får ret til de forældre, barnet anser for at være sine,

eller at anerkendelsen af forældreskabet forsinkes, indtil det strafbare forhold er forældet. Dette er

ikke i overensstemmelse med formålet om en hurtig og smidig afgørelse om forældreskab. Desuden

mener vi, at dette er direkte i strid med barnets bedste.

For det tredje mener Dare, at

kriminaliseringen er stigmatiserende, unødvendig

yderst ind-

gribende

for familien, og dermed især også for barnet.

Straf bruges bl.a. som middel til at vise samfundets fordømmelse af den pågældende handling. Som

en konsekvens mødes forældrene i samfundet en fordømmelse af deres familieform. Det forekom-

mer dog at være ulogisk, at familierne i fremtiden med den nye anerkendelsesordning modtager

samfundets accept, men samtidig skal fordømmes gennem en trussel om straf.

Barnet risikerer i værste fald, at dets forældre idømmes ubetinget fængselsstraf på indtil 4 måneder,

hvilket på ingen måder er i barnets tarv. Dare finder det grundlæggende problematisk, at børnenes

tilvejebringelse og forældreskabet skal indledes med et lovbrud på samvittigheden.

En idømt straf kan desuden have betydning for de tiltænkte forældres ansættelsesforhold, hvilket

også vil kunne påvirke forældrenes mulighed for at forsøge barnet. I Dare har vi konkret viden om

personer, der ikke tør ansøge om registrering af forældreskabet af frygt for at miste job eller op-

holdstilladelse, da de skal have en ren straffeattest.

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Opmærksomheden bør også henledes på det såkaldte

ultima ratio-princip,

som foreskriver, at straf-

ansvar skal være det sidste middel til at regulere uønskede handling.

Det er Dares holdning, at der

ikke foreligger tilstrækkelige beskyttelsesværdige hensyn til at pålægge strafansvar.

For det fjerde gør mellemmandsforbuddet det umuligt for professionelle aktører at etablere sig i

Danmark og yde de tiltænkte forældre vejledning og bistand igennem den komplicerede proces med

at blive forældre gennem en udenlandsk surrogataftale.

Selv om Dare erkender, at der på nuværende tidspunkt ikke er et politisk ønske om at gøre det mu-

ligt for surrogatiagenturer at etablere sig i Danmark, er det vores klare opfattelse, at danske surro-

gatiagenturer vil gøre det mere sikkert og gennemsigtigt for de tiltænkte forældre, samt for de kvin-

der, der vælger at bære en andens barn. I dag findes der ingen instanser, der kan tilgodese nogen af

parterne.

Dare mener, at det vigtigste på nuværende tidspunkt er at afkriminalisere

modtagelsen

af hjælp, så

hovedformålet med lovforslaget om at tage ansvar for de børn, der kommer til verden gennem sur-

rogataftaler, kan blive indfriet.

Krav om genetisk forbindelse

Det følger af udkastet til lovforslaget, at forældreskab ikke vil kunne anerkendes, hvis der ikke er en

genetisk forbindelse mellem barnet og mindst en tiltænkt forælder. Dette gælder både for nationale

altruistiske surrogataftaler og udenlandske surrogataftaler.

Dare bemærker, at betingelsen om mindst én genetisk tilknytning vil være opfyldt i langt de fleste

tilfælde, men mener det er problematisk, at nogle tiltænkte forældre ikke vil kunne få fastslået for-

ældreskab, hvis der ikke er tilknytning til mindst én af forældrene.

Par der hverken har fertile æg- eller sædceller, vil dermed være afskåret fra at få anerkendt foræl-

dreskabet hvis barnet er kommet til verden på baggrund af en surrogataftale. Det samme gælder for

enlige mænd med dårlig sædkvalitet, eller enlige kvinder uden frugtbare æg, der indgår en surrogat-

aftale.

Dare har kendskab til familier, hvor ingen af forældrene har genetisk tilknytning til børnene, som er

født ved en surrogataftale. Disse børns retsstilling tages der ikke højde for, idet disse børn falder

helt uden for den nye ordning. Dette mener Dare, er uacceptabelt for disse børn.

Dare mener, at intentionen bag surrogataftalen – og ikke genetikken – bør være det afgørende for,

om barnet kan få anerkendt sine forældre retligt.

Trine Baumbach og Thomas Elholm (2020).

Strafferettens almindelige del,

Djøf Forlag, 1. udg., 1. oplag, s. 60.

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Særligt vedrørende danske altruistiske surrogataftaler

Dare er overordnet enig i den forslåede ordning vedrørende altruistiske nationale surrogataftaler,

idet vi mener det er positivt, at det forud for graviditeten bliver muligt at få godkendt en altruistisk

surrogataftale, som efterfølgende kan danne grundlag for anerkendelse af forældreskabet.

Dare ønsker dog at henlede opmærksomheden på den foreslåede bestemmelse i § 30 b, stk. 1, nr. 2.

Vi bemærker, at Dare grundlæggende finder det uproblematisk at tillade, at en dansk graviditetsvært

ydes et vederlag i forbindelse med graviditeten.

Vi mener, at betingelsen i § 30 b, stk. 1, nr. 2, 1. pkt. rammer børn født på baggrund af en national

surrogataftale urimelig hårdt, hvis det faktum, at barnets forældre har ydet (eller vil yde) den danske

graviditetsvært vederlag, skal føre til et afslag på anerkendelse af forældreskabet – alternativt om-

stødelse af forældreskabet, hvis det opdages senere.

Et sådant afslag på anerkendelse af forældreskabet efter børneloven vil resultere i, at den ikke-bio-

logiske forælder efterfølgende vil skulle søge om stedbarnsadoption. Henset til at lovforslaget fore-

slår en ændring af adoptionslovens § 15, hvorefter adoption uanset ydet vederlag vil kunne bevilli-

ges (idet det må formodes, at dette vil være til barnets bedste), vil resultatet blive, at den ikke-biolo-

giske forælder alligevel vil kunne blive retlig forælder gennem en stedbarnsadoption. Konsekvensen

er dog, at familien skal gennemgå en kompliceret bureaukratisk og langsommelig proces, hvilket

ikke sikrer barnets ret til sine forældre hurtigt.

Vi finder det desuden uhensigtsmæssigt, at der i § 30 b, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., er indsat en formodning

for, at der er tale om betalt surrogati, hvis der ikke består en ”nær relation” mellem den fødende og

de tiltænkte forældre. Dare ønsker i den forbindelse at fremhæve, at det ikke nødvendigvis forud-

sætter en ”nær relation” til en kvinde, at hun af altruistiske årsager ønsker at hjælpe nogle, der ikke

selv kan få børn med at bære graviditeten. Hvis en person i den bredere omgangskreds ønsker at

hjælpe barnløse par med at bære graviditeten, er det ikke rimelig, at den fødendes intention mistæn-

keliggøres.

I forlængelse af dette ønsker Dare at påpege, at det ikke nødvendigvis er hensigtsmæssigt, at der be-

står en nær relation mellem graviditetsværten og de tiltænkte forældre, f.eks. hvis en søster eller nær

veninde tilbyder at bære graviditeten. I denne situation kan kvinden føle sig emotionelt presset til at

hjælpe sin søskende eller tætte ven med graviditeten, uanset at kvinden ellers aldrig ville have over-

vejet at agere graviditetsvært. Samtidig har graviditetsværten i denne situation ingen mulighed for at

søge råd og vejledning fra en offentlig myndighed eller et surrogatiagentur, hvilket forringer hendes

muligheder for at involvere sig på et oplyst grundlag.

Dare mener derfor, at den foreslåede regel i børnelovens § 30 b, stk. 1, nr. 2, er for vidtgående og

dermed bør fjernes helt fra loven og lovforarbejderne.

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

I forlængelse af dette mener Dare, at betingelsen i den foreslåede § 30 b, stk. 1, nr. 3, om at aftalen

skal indeholde oplysninger om relationen mellem den fødende og de tiltænkte forældre er overflø-

dig. Der bør lægges vægt på den fødendes ønske om at hjælpe de tiltænkte forældre.

For så vidt angår nationale altruistiske surrogataftaler finder Dare det uhensigtsmæssigt, at der ikke

er taget højde for en overgangsordning for surrogataftaler, som er indgået før lovens ikrafttrædelse.

I bemærkningerne til § 14 (udkastets s. 203) fremgår det, at der ikke er behov for en nærmere af-

grænsning af bestemmelsernes tidsmæssige anvendelse. Det er imidlertid vores opfattelse, at en

overgangsordning for nationale altruistiske surrogataftaler er nødvendig for at sikre disse børn for at

undgå en stedbarnsadoption.

Dare henstiller til, at der tages højde for altruistiske surrogataftaler indgået i løbet af 2024 med hen-

blik på, at der bliver mulighed for at træffe afgørelse om forældreskab, selv om en forudgående af-

tale ikke har kunne godkendes af Familieretshuset, forudsat at de øvrige betingelser er opfyldt.

Dare er i øvrigt ærgerlig over, at lovforslaget ikke indeholder en afskaffelse af lov om assisteret re-

produktion § 13, sådan at danske graviditetsværter får mulighed for at modtage fertilitetsbehandling

i Danmark.

Særligt vedrørende udenlandske surrogataftaler

Dare bifalder, at børn født ved udenlandske surrogataftaler i fremtiden kan få anerkendt deres foræl-

dre retligt, uanset at graviditetsværten har modtaget vederlag for at bære graviditeten, og at ordnin-

gen også kommer til at gælde for børn født før ikrafttrædelsestidspunktet.

I Dare mener vi, at betingelserne for anerkendelse på baggrund af en udenlandsk surrogataftale

overordnet er fornuftige for at sikre alle parterne (se dog om genetisk forbindelse ovenfor). Desuden

er vi enige i, at der bør være en formodning for, at det er til barnets bedste at få anerkendt de foræl-

dre, som har initieret surrogataftalen, således at dette er det altovervejende udgangspunkt.

Dare er imidlertid bekymret for, at Familieretshuset i nogle tilfælde vil afvise at anerkende foræl-

drene, f.eks. hvis man ikke længere har kontakt til graviditetsværten, og derfor ikke kan indhente en

notarerklæring el. lign., jf. børnelovens foreslåede § 30 i, stk. 1, nr. 2. Denne problemstilling bliver

særlig relevant for de børn, der allerede er født på baggrund af en udenlandsk surrogataftale, og

hvor forældrene ikke længere har kontakt til den fødende i udlandet eller i de tilfælde hvor hun

måtte være afgået ved døden.

Det foreslås, at der indføres et ekstra stk. i § 30 i, hvorefter Familieretshuset ved afgørelsen om for-

ældreskab i særlige situationer vil kunne fravige betingelserne i § 30 i, stk. 1, f.eks. hvis den nød-

vendige notarerklæring el.lign. ikke vil kunne indhentes.

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Sagsbehandlingstid for anerkendelse af forældreskab

Det er afgørende for børnene, at de hurtigt sikres et retligt bånd til deres forældre. Med henblik på at

opfylde formålet om en ordning, der sikrer hurtig etablering af forældreskab til børnene, mener

Dare, at der med fordel kunne opstilles retningslinjer og mål for Familieretshusets sagsbehandling.

Barselsrettigheder

For Dares medlemmer er barselsrettigheder afgørende, så barnets start i livet bliver så gnidningsfri

som muligt. Dare kan derfor støtte lovforslagets indsættelse af barselsorlov til forældrene uanset om

surrogataftalen er indgået i Danmark eller udlandet.

Dare er positiv over, at der nu sker ligestilling af forældres ret til fravær fra arbejdspladsen i forbin-

delse med barnets fødsel i samme omfang som andre retlige forældre.

Det er desuden positivt, at en graviditetsvært som gennemfører en altruistisk surrogataftale i Dan-

mark i overensstemmelse med reglerne, har ret til selvstændigt fravær med barselsdagpenge i 4 uger

forud for fødslen samt 10 uger efter fødslen, hvoraf de to første uger er pligtorlov (uden at dette fra-

tager de tiltænkte forældre barsel).

Dare havde imidlertid gerne set, at tiltænkte forældre som gennemfører en udenlandsk surrogataf-

tale blev ligestillet med adoptanter, der adopterer fra udlandet, sådan at de tiltænkte forældre fik en

særskilt ret til fravær i op til 4 uger i forbindelse med fødslen i udlandet. Der henvises til den nu-

gældende barselslov § 8.

Stedbarnsadoption

Som noget særskilt åbner lovforslaget op for større fleksibilitet i stedbarnsadoptionssager. Det fore-

slås, at der kan meddeles tilladelse til stedbarnsadoption, selv om barnet, barnets forælder og sted-

forælderen/adoptanten har levet sammen i kortere tid end krævet i dag, og i de tilfælde hvor barnets

forældre ikke har boet på samme bopælsadresse.

Lovforslaget åbner desuden for stedbarnsadoption i situationer, hvor adoptanten og barnets forælder

er blevet skilt eller har ophævet samlivet efter at have opdraget barnet sammen, men hvor de ønsker

at fortsætte det fælles ansvar for barnet, idet der dog fortsat skal foretages en vurdering af barnets

bedste.

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Den påtænkte ændring får blandt andet betydning for lesbiske par, der ikke opfylder betingelserne

for medmoderskab, f.eks. fordi barnet er kommet til på baggrund af en hjemmeinsemination

, og

andre forældre der ikke lever op til børnelovens regler.

Dare mener, at ministeriets betragtninger om øget fleksibilitet i stedbarnsadoptionssager er positivt,

og er enig i, at forældres samlivsophævelse – efter en konkret barnets bedste vurdering – ikke skal

gøre en stedbarnsadoption umulig.

På vegne af Dare Danmark

Mikkel Langvad Raahede

Forperson

Mathias Bagger Jensen

Bestyrelsesmedlem

Vi bemærker, at L 65 Forslag til lov om ændring af børneloven, navneloven og forskellige andre love, som skal smi-

diggøre medmoderkskabsreglerne, ifølge vores oplysninger endnu ikke er trådt i kraft.

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 904088 -- BILAG 4 -- [ KL svar på høring over udkast til forslag til lov om ændring af børneloven, adoptionslo… --

Svar på høringsskrivelse

KL har ved mail af 27. juni 2024 modtaget høring over udkast til forslag til

lov om ændring af børneloven, adoptionsloven, forældreansvarsloven og

forskellige andre love (Familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som

retlig forælder, forenkling af familiedannelse ved voksenadoption m.v.)

med frist for eventuelle bemærkninger den 22. august 2024.

KL skal bemærke, at bestemmelserne i barselsloven giver anledning til,

at KL ofte kontaktes af kommunale arbejdsgivere, som finder det vanske-

ligt at navigere i det komplekse regelsæt. KL skal derfor opfordre til, at

Beskæftigelsesministeriet udarbejder supplerende materiale, som under-

støtter formidling af barsesloven.

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser, som skal forhand-

les.

KL skal ligeledes bemærke, at det ikke har været muligt at foretage en

politisk behandling af lovforslaget indenfor høringsfristen, hvorfor hø-

ringssvaret afgives med forbehold for efterfølgende politisk godkendelse.

Dato: 21. august 2024

Sags ID: SAG-2024-03171

Dok. ID: 3485961

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3098

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 1

Med venlig hilsen

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 904088 -- BILAG 5 -- [ Høringssvar Det Juridiske Fakultet Frank Høgholm Pedersen ] --

KØBENHAVNS UNIVERSITET

DET JURIDISKE FAKULTET

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af

børneloven, adoptionsloven, forældreansvarsloven og forskellige andre

love (Familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig forælder,

forenkling af familiedannelse ved voksenadoption m.v.).

Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet har den 27. juni 2024

modtaget ovennævnte udkast til lovforslag med frist for høringssvar d. 22.

august 2024.

De to nye retlige instrumenter for ophævelse og etablering af forældreskab

er både i en dansk og international sammenhæng vidtgående og bryder på

forskellig vis med eksisterende tilgange og almindelige principper. På grund

af den korte høringsperiode (hen over sommerferien) og de mange

komplekse juridiske spørgsmål – bl.a. beskyttelse af de berørte børns

menneskerettigheder, samspil til forskellige landes retspraksis for surrogati

og beskyttelse af graviditetsværters retsstilling, forældreskab ved indgivelse

af ansøgning, samt mulig reproduktion og etablering af forældreskab efter

død – er det ikke muligt at bidrage med et fyldestgørende høringssvar.

Nedenfor i afsnit 1 og 2 følger en række bemærkninger med henblik på at

bidrage til at præcisere, hvad det er for en retstilstand, som Danmark vil få,

hvis lovgiver vedtager lovforslaget som præsenteret.

Særligt vigtigt er at fremhæve, at ved en retstilstand som præsenteret i

lovudkastet, vil der fortsat i Danmark kunne være børn født via surrogati i

udlandet, for hvem dansk lovgivning ikke åbner for, at de vil kunne få

etableret et retligt forældre/barn-forhold til deres de-facto eneste forælder.

Endvidere synes retstilstanden at blive, at et barn ikke er sikret, at der for en

tiltænkt forælder faktisk bliver etableret et dansk anerkendt forældreskab til

barnet. Ud fra et børneperspektiv er en sådan retstilstand klart

utilfredsstillende, og synes heller ikke at være i overensstemmelse med de

tilkendegivede politiske intentioner bag lovudkastet.

22. AUGUST 2024

KAREN BLIXENS PLADS 16

KØBENHAVN S

Frank Høgholm Pedersen

Fagleder for Familie- og arveret

samt Specialiseret familieret

[email protected]

DIR

MOB

35337247

40811777

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

1. Indenlandsk altruistisk surrogati

i) Forslaget synes at bygge på en forståelse af, at beskyttelseshensynene til

graviditetsværten er mindre, blot den fødende kvinde ikke modtager

økonomisk kompensation for hendes tid, gener og risiko relateret til at

gennemføre surrogatiforløbet. På baggrund af den internationale

erfaringsopbygning er der ikke belæg for en sådan forståelse. Den

væsentligste beskyttelse for graviditetsværter er ikke i relation til

modtagelse af kompensation eller ej, men hvorvidt der blandt de kvinder,

som overvejer at blive graviditetsvært, sker en professionel screening ud fra

en flerhed af kriterier og metoder.

ii) De nye regler efter lovudkastet vil gælde både, hvor den fødende kvinde i

et surrogati-arrangement er genetisk relateret til barnet (traditionel

surrogati), og hvor hun ikke er (gestationel surrogati). Internationalt er det

sjældent forekommende, at den fødende kvinde i et surrogati-arrangement er

genetisk relateret til barnet, som hun føder. Men fordi det i Danmark, også

efter det præsenterede forslag til lovændringer, ikke vil være muligt ved

surrogati, at sundhedspersoner kan bidrage med assisteret reproduktion, vil

traditionel surrogati muligvis i lidt større omfang forekomme ved

indenlandsk surrogati.

En retstilstand, hvor en kvinde kan føde et barn, som hun er genetisk

relateret til, ved at udfylde en genbekræftelseserklæring, og hvor dette kan

ske umiddelbart efter fødslen, vil miste den retlige forældrerelation til

barnet, er internationalt set vidtgående. Særligt hvis der ikke er krav om

gennemførelse af professionel screening, vil Danmark ved traditionel

surrogati placere sig på et internationalt lavt niveau af beskyttelse af den

fødende kvinde.

2. Udenlandsk surrogati

Børnene

i) Det nye retlige instrument for ophævelse og etablering af juridisk

forældreskab ved udenlandsk surrogati er ikke tilstrækkeligt til at sikre, at

alle børn, der kommer til Danmark sammen med to eller én person, som

efter den udenlandske ret er barnets juridiske forældre/forælder, er sikret det

pågældende retlige forældre/barn-forhold i Danmark.

Etablering og ophævelse af forældreskab kræver efter det påtænkte nye

retlige instrument indlevering af ansøgning. Det synes at have den

betydning, at hvis de juridiske forældre ikke indleverer en ansøgning, vil

kun den efter dansk international privatret anerkendte juridiske fader være

retlige forælder. Dette skaber risiko for, at barnet kan blive fravalgt – at

forældrene i mod de oprindelige intentioner og den udenlandske ret vælger

SIDE 2 AF 5

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

at den anden forælder ikke skal være forælder til barnet efter dansk ret.

Særligt ved forældrenes samlivsbrud vil der være risiko for, at dette kan ske.

Efter lovforslaget videreføres formidlingsforbuddet, altså det forhold at de

danske initierende forældre vil være i konflikt med formidlingsforbuddet,

hvis de har fået hjælp til at blive matched med en graviditetsvært. En

overtrædelse forældes efter 2 år. Det er derfor muligt, at nogle forældre via

surrogati af den grund vil afvente udløbet af forældelsesfristen. Fordi

etablering af forældreskab efter det nye retlige instrument beror på

ansøgning, kan straffebestemmelsen således komme til at modvirke ønsket

om, at der af hensyn til barnet hurtigt etableres et retligt forældre/barn-

forhold til barnets anden forælder.

I øvrigt fremgår det ikke af det fremlagte udkast til lovforslag, hvorvidt der

vil blive en tidsfrist i forhold til tidspunktet for barnets fødsel, inden for

hvilket en ansøgning skal være indleveret. Da forældreskabet efter det nye

retlige instrument vil blive etableret med virkning fra fødselstidspunktet

med deraf følgende mulige komplikationer for andre retsspørgsmål, er

spørgsmålet om en tidsfrist af særlig betydning.

Den udenlandske graviditetsværts forhold og relationen til hende kan også

føre til, at det nye retlige instrument ikke kan anvendes. Efter lovforslaget

forudsætter en positiv afgørelse efter det nye retlige instrument, at den

fødende kvinde efter barnets fødsel har bekræftet, at hun ønsker at

overdrage forældreskabet. De udenlandske graviditetsværter vil normalt

efter deres egne jurisdiktioner ikke have mulighed for at blive juridisk

forælder til et barn, de føder. Fra udlandet er der eksempel på, at

graviditetsværten ikke ønsker at være forældre til barnet, men alligevel ikke

vil underskrive bekræftelse herom. Nægtelsen af at underskrive bekræftelse

kan skyldes frustration eller ønske om at genforhandle andre forhold end

spørgsmålet om det juridiske forældreskab. Afhængig af de processuelle

forhold i de enkelte jurisdiktioner, herunder hvorvidt der eksisterer andre

dokumenter fra efter fødslen, der kan fungere som bekræftelse, er der risiko

for, at nægtelse eller blot manglende udfyldelse af notarerklæring kan føre

til, at det nye retlige instrument ikke kan benyttes.

Med den retstilstand, som lovforslaget lægger op til, vil børn født via

surrogati, som ikke har nogen far men én eller to kvinder som forældre,

være særlige sårbare, pga. manglende alternative muligheder for dem for

etablering af et dansk anerkendt forældreskab.

Beskyttelsen af den udenlandske graviditetsværts retsstilling

ii) Opretholdelsen af de gældende regler i sammenhæng med det nye retlige

instrument vil på flere punkter negativt påvirke den udenlandske

graviditetsværts retsstilling.

SIDE 3 AF 5

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Efter lovforslaget vil retstilstanden være, at den udenlandske graviditetsvært

fortsat efter dansk ret vil blive anset som retlige moder til barnet, også

selvom hun efter sin egen jurisdiktion ikke er moder til barnet. Der er et

såkaldt haltende retsforhold. Hvis de danske forælder ansøger efter det nye

retlige instrument, og en ansøgning imødekommes, vil det haltende

retsforhold blive ophævet. Den udenlandske graviditetsvært har efter dansk

ret ikke selv retsevne til kunne få det haltende retsforhold bragt til ophør,

eller indflydelse på, hvornår det måtte ske. Skulle en ansøgning ikke blive

indgivet, eller først år senere, er en usikkerhed, som den udenlandske

graviditetsvært må leve med.

Spørgsmålet om ophævelse af den udenlandske graviditetsværts

forældreskab har andre vinkler, hvor en dansk afgørelse herom, faktisk kan

svække den udenlandske graviditetsværts retsstilling. Som lovforslaget er

præsenteret synes det at blive muligt efter det nye retlige instrument, at der

kan træffes en dansk afgørelse om ophævelse og etablering af forældreskab

også, hvor den udenlandske graviditetsvært er retlige moder efter sin egen

jurisdiktion. En dansk afgørelse vil i den situation skabe et haltende

retsforhold, hvor graviditetsværten efter dansk ret ikke er retlige moder til

barnet, men hvor hun efter egen jurisdiktion er retlige moder. Situationen vil

være meget sjældent forekommende, men synes at kunne ske, fordi en

udfyldt notarerklæring ikke har betydning i graviditetsværtens egen

jurisdiktion, men vil blive lagt til grund i forhold til en dansk afgørelse.

Af større praktisk betydning er, om en dansk afgørelse efter det nye retlige

instrument kan træffes før en afgørelse fra graviditetsværtens egen

jurisdiktion om, at hun ikke er retlige moder, er blevet endelig. Endvidere,

hvis en jurisdiktion har en tidsfrist inden for hvilken graviditetsværten kan

anlægge sag om etablering af et retligt forældre/barn forhold mellem hende

og barnet, hvorvidt en dansk afgørelse så må afvente udløbet af tidsfristen.

Hvis dansk ret vil tillade, at der ikke afventes, vil der være tale om en

svækkelse af den udenlandske graviditetsværts retsstilling. På den anden

side vil en afventning reducere den forbedring af retsstillingen, der er ønsket

med det nye retsinstrument, for de rigtige mange børn, hvor disse forhold

aldrig vil blive aktuelle.

3. Perspektivering

Nogle af ovennævnte problemstillinger vil kunne afklares i en videre

lovforberede proces. Andre af problemerne, i forhold til børn født i udlandet

via surrogati, er grundlæggende svagheder forbundet med en

ansøgningsmodel: en model, som bygger på, at de danske forældre skal

indlevere en ansøgning, og at en dansk myndighed efterfølgende skal træffe

afgørelse. En model, som også har klare negative ligestillingsmæssige

SIDE 4 AF 5

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

konsekvenser. Retsstillingen for børnene, de udenlandske graviditetsværter

og de danske forældre kunne ved valg af en anden model forbedres uden at

de anførte problemer ville opstå. En model, der bygger på anerkendelse af

de udenlandske etablerede forældreskaber indebærer ikke de beskrevne

svækkelser af graviditetsværternes retsstilling, og rummer ikke de negative

ligestillingsmæssige konsekvenser over for de kvindelige forældre, som det

præsenterede lovforslag. I sammenhæng med en ordning for de ganske få

børn, som ikke via anerkendelse vil få etableret det retlige forældre/barn

forhold, kunne en ny lovgivning faktisk indfri det politiske ønske om, at alle

børnene, der fødes i udlandet på grundlag af surrogati, i Danmark får ret til

deres forældre.

Med venlig hilsen

SIDE 5 AF 5

Frank Høgholm Pedersen

Lektor, cand. jur., ph.d.

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 904088 -- BILAG 6 -- [ Submission for Danish Law Reform Commission - Child Identity Protection ] --

STRENGTHENING CHILD RIGHTS PROTECTIONS IN PROPOSED LEGISLATION

RELATING TO SURROGACY AND ADOPTION IN DENMARK

Legal Memorandum

INTRODUCTION

This memorandum proposes changes to the draft legislation on surrogacy, which itself is a

response to the

K.K. and others v. Denmark

decision from the European Court of Human Rights

(ECtHR). The published Agreement between the government and various political parties

regarding the draft legislation, asserts that the proposed law will improve the legal position of

children born from foreign surrogacies.

This memorandum follows up advice provided by Child

Identity Protection’s (CHIP) President Maud de Boer-Buquicchio (former UN Special Rapporteur

on Sale and Sexual Exploitation) to the Danish Committee on Surrogacy in May 2023.

This memorandum builds on a short analysis of the legal flaws of the

K.K. and others

decision

provided by CHIP. We regret that this 4-3 judgment was not appealed to the Grand Chamber,

who might have issued a different decision in alignment with overarching international

standards.

Nonetheless, we herein propose ways for Denmark, in its new legislation, to balance treaty and

human rights obligations to the UN Convention on the Rights of the Child (UNCRC), the Optional

Protocol on Sale and Sexual Exploitation (OPSC), and the 1993 Hague Intercountry Adoption

Convention, with the various decisions of the ECtHR on Article 8 of the European Convention

on Human Rights, including the

K.K. and others decision

. These human rights obligations have

This memorandum was prepared by David Smolin with assistance by Mia Dambach and Katarina Trimmings: <https://www.child-identity.org/who-

we-are/>.

It should be noted that this memorandum relies on an automated translation of the draft Danish laws which likely has imperfections;

however, the concepts and intent of the draft legislation are clear, both from its language and from the related materials that have been released.

K.K. and Others v. Denmark,

no. 25212/21, 06 December 2022.

Agreement Between the Government and Socialist People’s Party, Liberal Alliance, the Danish Democrats, the Conservative People’s Party, Radical

Left and the Alternatives on Children’s Right to Their Parents in Surrogacy Agreements, 05 February 2024 [hereinafter ‘Agreement Between the

Government and Parties’].

See Child Identity Protection, ‘Maud de Boer-Buquicchio, CHIP president, invited to speak to Committee on Surrogacy’, 23 May 2023,

<https://www.child-identity.org/maud-de-boer-buquicchio-chip-president-invited-to-speak-to-committee-on-surrogacy/>.

The text of the Legal Memorandum is available at: Child Identity Protection, ‘Children’s Rights in Surrogacy’, 29 April 2023, <https://www.child-

identity.org/childrens-rights-in-surrogacy/>.

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

been clarified by various recommendations by the UN CRC Committee,

the UN Special

Rapporteur on the sale and sexual exploitation,

the Verona Principles

and UNICEF/CHIP.

EQUALITY CONCERNS

We recognize the expressed concerns that surrogate-born children be treated equally with other

children, and that the rights of the child be protected, including the rights of children to private

life under the ECHR as outlined by the ECtHR decisions.

At the same time, the protection of some rights should not be accomplished at the expense of

others. In that regard, we are concerned that the draft legislation, while having some useful

provisions as noted below, would actually undermine the rights of the child to identity, to a best

interests of the child determination, and to the right not to be sold or trafficked, in violation of

Denmark’s international human rights obligations under the UNCRC and the OPSC.

The expressed concern with temporary legal uncertainty in the status of the child in relationship

to a genetically unrelated intended parent, described as a legal vacuum or legal void,

is given

disproportionate attention. After all, typically the child is being raised by both intended parents

in a household and is far too young to comprehend their formal legal status. Such a nebulous

harm certainly does not justify sacrificing the child’s rights to identity, right to a best interests

of the child determination, and right not to be sold. The loss of these rights indeed constitutes

a much more unequal treatment of the surrogate-born child, as compared to other Danish

children, than these temporary uncertainties which are common in many legal contexts, such

as children living with a parent and a step-parent or children living with extended families such

as grandparents. Thus, we view the proposed law, contrary to its intention, as making

significantly worse the legal and child rights situation of children born through surrogacy in

foreign jurisdictions, and brought to Denmark. The proposed changes below are intended to

alleviate the legal harms to children that arise from the draft legislation.

See e.g., U.N. Committee on the Rights of the Child, ‘Concluding Observations on the Report Submitted by India Under Article 12, Paragraph 1, of

the Optional Protocol to the Convention on the Rights of the Child on the Sale of Children, Child Prostitution and Child Pornography’, U.N. Doc.

CRC/C/OPSC/IND/CO/1 (June 13, 2004); U.N. Committee on the Rights of the Child, ‘Concluding Observations on the Second Periodic Report of

the United States of America Submitted Under Article 12 of the Optional Protocol to the Convention on the Rights of the Child on the Sale of

Children, Child Prostitution, and Child Pornography’, U.N. Doc. CRC/C/OPSC/USA/Co/2 (July 2, 2013); U.N. Committee on the Rights of the Child,

‘Concluding Observations on the Combined 5th and 6th Periodic Reports of Georgia’, U.N. Doc. CRC/C/GEO/CO/5-6 (June 25, 2004); U.N.

Committee on the Rights of the Child, ‘Concluding Observations on the Report Submitted by the Russian Federation Under Article 12 (1) of the

Optional Protocol to the Convention on the Rights of the Child on the Sale of Children, Child Prostitution and Child Pornography’, U.N.Doc.

CRC/C/OPSC/RUS/CO/1 (July 3, 2018); U.N. Committee on the Rights of the Child, ‘Concluding Observations on the Combined 3rd and 4th Reports

Submitted by the United States of America Under Article 12 (1) of the Optional Protocol to the Convention on the Rights of the Child on the Sale of

Children, Child Prostitution and Child Pornography’, U.N.Doc. CRC/C/OPSC/USA/CO/3-4 (July 12, 2017); and U.N. Committee on the Rights of the

Child, ‘Concluding Observations on the Report Submitted by India Under Article 12, Paragraph 1, of the Optional Protocol to the Convention on the

Rights of the Child on the Sale of Children, Child Prostitution and Child Pornography’, U.N.Doc. CRC/C/OPSC/IND/CO/1 (July 7, 2014).

Special Rapporteur on the Sale and Sexual Exploitation of Children, ‘Thematic Report A/HRC/37/60, 15 January 2018’, presented at the 37th

session of the Human Rights Council [hereinafter ‘2018 SR Report’], <https://www.ohchr.org/en/documents/thematic-reports/ahrc3760-report-

special-rapporteur-sale-and-sexual-exploitation-children>.

International Social Service, ‘Principles for the Protection of the Rights of the Child Born Through Surrogacy’, February 2021,

<https://bettercarenetwork.org/sites/default/files/2021-03/VeronaPrinciples_25February2021.pdf>.

Child Identity Protection and UNICEF, ‘Key Considerations: Children’s Rights & Surrogacy, Briefing Note’, February 2022,

<https://www.unicef.org/media/115331/file>.

Agreement Between the Government and Parties (supra note 3).

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

PATERNITY AND MATERNITY MAY BE AWARDED TO INTENDED PARENTS WITHOUT

LEGITIMIZING, ENFORCING, OR RELYING ON FOREIGN COMMERCIAL AGREEMENTS WHICH

ARE IN SUBSTANCE CONTRARY TO DANISH LAW AND PUBLIC POLICY

We do not believe that the pathway of legitimizing foreign commercial surrogacies in violation

of Danish domestic law is appropriate or necessary, even in view of the decisions of the ECtHR.

The ECtHR decisions do not require Denmark to recognize or enforce foreign surrogacy

agreements, nor foreign judgments or orders based on such agreements. Denmark has some

flexibility under the ECtHR decisions as to how, under Danish law, the right to private life of the

child is protected.

The draft law should thus not refer to the Danish courts as entering parentage orders based on

or in accordance with foreign surrogacy agreements. Foreign surrogacy agreements commonly

arise in jurisdictions where children lack the benefit of any best interests of the child

determination at any stage, lack significant protections of the right to identity, and are

commercial contractual surrogacies which commodify children and surrogate mothers.

would be contrary to both international human rights and Danish public policy to directly

enforce such agreements. Rather, Danish courts should determine parentage according to

genetic relationship, the relationship between a genetic intended parent and unrelated intended

parent, the living situation of the child, the post-birth and post-payment wishes of the surrogate

mother, and all factors relevant to the best interests of the child.

THE PROPOSED LAWS WOULD BE IN EFFECT PRIOR TO THE CREATION OF NEW SURROGACY

ARRANGEMENTS, AND THUS MAY PROTECT THE RIGHTS OF THE CHILD THROUGH

REQUIRING INTENDED PARENTS TO PROTECT SUCH RIGHTS (A PRIORI APPROACH)

Furthermore, Danish legislation governing future surrogacy agreements should not regard

foreign surrogacy arrangements as a

fait accompli

over which Danish law has no control. While

Denmark cannot change the laws of foreign commercial surrogacy hubs, Denmark can

incentivize actions by Danish intended parents that protect the rights of the child. In that way,

Denmark may ameliorate the harms to children of foreign commercial surrogacy laws, by

requiring Danish intended parents to fill some of the legal gaps in such foreign laws. Hence, the

proposed changes below would require the intended parents from Denmark to use their

privilege and power as the paying customers in commercial surrogacy arrangements, to in

specific ways protect the rights of the children intended to be born from these arrangements.

This is not too much to ask of Danish citizens, who after all are not permitted within Denmark

to enter into commercial surrogacies at all. Indeed, the Agreement between the government

and the various political parties itself asserts that the intended parents have a responsibility to

ensure proper conditions as to the surrogacy agreements.

See SR 2018 Report (supra note 7); David M. Smolin & Maud de Boer-Buquicchio, ‘Surrogacy, Intermediaries and the Sale of Children’, in K

Trimmings, S Shakargy & C Achmad (eds.)

Research Handbook on Surrogacy and the Law

(Edward Elgar Publishing, 2024), p. 54; and California

Family Code, §§ 7960-62.

Agreement Between the Government and Parties (supra note 3), p. 1.

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

PROPOSED CHANGES TO DRAFT PROVISIONS IN CHAPTER 5c, ON PARENTAGE IN FOREIGH

SURROGACY AGREEMENTS

30i: COMMENT:

The current draft legislation refers to the Danish Family Court as deciding on

parentage “on the basis of a foreign surrogacy agreement” under certain circumstances. This

creates the erroneous impression that Danish Family Courts should enforce foreign

commercial surrogacy agreements, which would be completely contrary to both Danish law and

the rights of the child under the UNCRC and OPSC. Enforcing the provisions of such commercial

surrogacy agreements would subject children born through foreign surrogacies to an extreme

inequality by removing from this class of Danish surrogate-born children many of the

protections of Danish law enjoyed by other children, including the right to identity, best interests

of the child determinations on the occasions of a transfer of parentage, and the right not to be

sold or commodified as an object of contract law.

Proposed Language for Section 30i

“Foreign surrogacy agreements, as well as foreign judicial or administrative judgements or

decrees or orders based on such, shall not be recognized or enforced in Danish courts.

Nonetheless Danish intended parents may apply to Danish Courts for recognition of maternity,

paternity, co-maternity or co-paternity where they are the intended parents of children born from

foreign surrogacy agreements. In making such determinations, the Danish Family Court shall

consider the following:

(1) Documentation that there is a genetic connection between the child and at least one

intended parent [same as current text]

(2) Notary declaration issued in the child’s country of birth, whereby the surrogate mother, after

the child’s birth, and after receiving any and all remuneration and expenses due under the

surrogacy arrangement, has confirmed that she wishes to transfer parentage and the child to

the intended parent couple or the intended single parent. The declaration should accurately

indicate that the surrogate mother’s wish to transfer parentage is free of any coercion and is

not made merely in fulfilment of contractual obligations, but rather represents the present free

will wishes of the surrogate mother.

(3) Documentation pertaining to the identity of the child, including whether or not the surrogacy

arrangement includes gamete donation, if so the identity of such donors, and the identity of the

surrogate mother. Such information shall be preserved for the surrogate born child.

Paragraph 2: The Family Court should make an assessment of the child’s best interests in the

form of a best interests determination, requiring submission of relevant information about the

intended parents, such as disclosure of any criminal convictions and offenses against children.

The Family Court’s decision must be guided by the best interests of the child rather than the

wishes of adults. Due to the genetic connection between at least one intended parent and the

child, the relationship between the intended parent(s), and the current living situation of the

child, the Family Court may apply a rebuttable presumption in favor of the intended parent(s).”

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Chapter 5 d, Prohibition against mediation of surrogacy agreements

Comment:

This is a helpful section. The following should be added to the existing text:

Proposed addition to Chapter 5 d:

“The intended parent(s) should submit to the Family Court either:

a. a declaration that there was no mediation of the surrogacy agreement, and that they located

and created a connection with the surrogate mother without the benefit of an agency or

intermediary, and an explanation of how the surrogate mother and intended parents met; or

b. a declaration identifying with contact information all mediators involved, describing their

roles and amounts paid to them, and submitting any agreements made with mediators,

intermediaries, or agencies.”

OTHER PROPOSED CHANGES

SECTION 31 ON AGREEMENTS TO TRANSFER A CHILD

COMMENT:

Section 31 invalidates an agreement requiring that a woman who gives birth, must transfer the

child after birth. This existing provision of Danish law thus enforces the OPSC by prohibiting

contracts for the transfer of a child. The proposed legislation would create an exception based

on the new provisions for foreign commercial surrogacies, under which agreements that a

woman who gives birth, must transfer the child after birth, would be valid in foreign commercial

surrogacies. This proposed provision thus would validate contracts for the transfer of children,

which is precisely what the OPSC prohibits.

The existing invalidation of agreements for transfer of a child should NOT be subject to an

exception. If properly drafted, as proposed herein, the new provisions for determining paternity

and maternity in foreign surrogacies do not involve in any way enforcement of the foreign

surrogacy agreement. To the contrary, the ultimate judgment is based on a determination by

the Family Court in Denmark of multiple factors, including genetic relationship of at least one

intended parent, the relationship of the intended parents, and overall a best interests of the child

determination. The Family Court should not and cannot be asked to make such determinations

as an enforcement of the contract, as that would, in the context of commercial surrogacy,

constitute a violation of the child’s right not to be sold (as the contract for transfer of the child

would be based on payment, constituting a direct violation of the OPSC). In addition,

enforcement of the contract would be contrary to the best interests of the child, for enforcing a

contract in principle is incompatible with a court making a proper best interests of the child

determination.

Proposing such an exception illustrates the profound inequality to which this class of surrogate-

born children would be subjected, for every other child in Denmark is protected against being

made the objects of contracts in this fashion. Why should a class of surrogate-born children

suffer such inequality and loss of rights?

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Denmark can sufficiently comply with the ECtHR, at least to the degree such can be done

without violating its other human rights treaty obligations, without validating contracts for the

transfer of a child.

SECTION 15 OF THE ADOPTION CODE FORBIDDING PAYMENTS FOR CONSENT

COMMENT:

Section 15 of the Adoption Code prohibits payments for consent to adoption, and

does not permit adoptions under such circumstances to be legally recognized, which is in line

with international conventions, in particular the OPSC, the UNCRC, and the 1993 Hague

Adoption Convention.

The draft legislation proposes to amend Section 15 of the Adoption Code, creating an exception

when the adoption can be assumed to be best for the child, an apparent reference to the

concept (addressed above) that best interests of the child is presumed for foreign surrogacies.

This section should NOT be amended, and the prohibition of such adoptions should remain

without the proposed exception.

It would still be improper, despite the

K.K. and others

decision, to complete an adoption for

which remuneration was paid for consent. Such would constitute a violation of Denmark’s

obligations under Arts. 21 & 35 of the UNCRC, Arts. 1, 2(a), & 3(1)(a)(ii) of the OPSC, and Art.

4(c)(4) of the 1993 Hague Adoption Convention. In combination, these provisions make clear

that consents to adoption may NOT be obtained by “payment or compensation of any kind,” as

a rule obligatory for all forms of adoption, whether domestic or international, and whether or

not denominated as Hague Adoptions. Significant efforts by the international community

including the Danish Central Adoption Authority have been moving towards preventing illicit

practices in adoptions,

including the Working Group on this topic, which has produced

factsheets adopted at the last Special Commission in 2022.

The 2023 factsheet number 1 on Abduction, Sale of, and Traffic in Children has its first

recommendation addressing States so that they:

Establish and properly implement a comprehensive legal framework that prohibits,

prevents, addresses and prosecutes the abduction, sale of, and traffic in children for the

purpose of intercountry adoption and illegal adoptions.

It would also be a grave injustice to any class of children to assume that being sold is in the

child’s best interests, and such an assumption would be completely contrary to the concept of

best interests of the child under the UNCRC.

Proposing such an exception illustrates the profound inequality to which this class of surrogate-

born children would be subjected, for every other child in Denmark is protected against being

Hague Conference on Private International Law, ‘Intercountry Adoption: Working Groups’,

<https://www.hcch.net/en/instruments/conventions/publications1/?dtid=62&cid=69>.

Hague Conference on Private International Law, ‘Intercountry Adoption: Special Commission Meetings – Special

Commission of July 2022’, <https://www.hcch.net/en/publications-and-studies/details4/?pid=6668&dtid=57>.

Hague Conference on Private International Law, ‘Toolkit for Preventing and Addressing Illicit Practices in Intercountry

Adoption’, <Toolkit

for Preventing and Addressing Illicit Practices in Intercountry Adoption (hcch.net)>.

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

sold for adoption. Why should a class of surrogate-born children suffer such inequality and loss

of rights?

Further, there are other ways for the Danish Family Court to determine paternity and maternity

in favor of intended parents, without completing an adoption where consent was induced by

payment. Indeed, the proposed legislation, if subject to the appropriate changes as indicated

herein, would do so, without a need to use the Danish adoption system.

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 904088 -- BILAG 7 -- [ Høringssvar fra Børns Vilkår om udkast til forslag til Lov om ændring af børneloven, ad… --

Børns Vilkår

Trekronergade 26

2500 Valby

Danmark

M +45 3555 5559

[email protected]

Høringssvar fra Børns Vilkår om udkast til forslag til Lov om ændring af

børneloven, adoptionsloven, forældreansvarsloven og forskellige

andre love (Familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig

forælder, forenkling af familiedannelse ved voksenadoption m.v.)

Børns Vilkår finder det positivt, at det med lovforslaget bliver muligt at

fastlægge forældreskabet for børn født ved altruistiske surrogataftaler i

Danmark allerede fra fødslen, således, at der ikke skal gennemføres en

stedbarnsadoption af barnet.

Der er endvidere positivt, at tiltænkte retlige forældre ved surrogataftaler

med lovforslaget sikres en selvstændig ret til fravær og barselsdagpenge.

Det er derudover også positivt, at der med lovforslaget kommer et forbud

mod handel med børn med henblik på opfostring, således at dansk ret

bringes

i overensstemmelse med artikel 35 i FN’s børnekonvention om

forebyggelse af salg eller handel med børn.

Særligt om forældreskab ved kommercielle surrogataftaler i udlandet

Med lovforslaget vil Familieretshuset hurtigt kunne træffe en dansk

afgørelse om forældreskab med virkning fra fødslen i forbindelse med, at

barnet ankommer til Danmark på grundlag af en udenlandsk surrogataftale,

så den tid med usikkerhed, som familierne i dag oplever ved

stedbarnsadoption, bliver fjernet.

Det er positivt både for de tiltænkte forældre og barnet.

Børns Vilkår er imidlertid bekymret for, at den valgte model ikke i

tilstrækkelig grad sikrer barnets bedste.

www.bornsvilkar.dk

22. august 2024

Side 1

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Som medlem af Ekspertgruppen om anerkendelse af forældreskab ved

kommercielle surrogataftaler tilsluttede Børns Vilkårs sig alene

arbejdsgruppens forslag til den såkaldte

”godkendelsesmodel”,

hvor der

enten skal foreligge en konkret aftalegodkendelse eller generel

landegodkendelse som grundlag for anerkendelse af forældreskab fastlagt

i fastlagt i udlandet (model 3).

Med lovforslaget lægges der imidlertid op til at vælge den såkaldte

”børnelovsmodel”, hvorefter

etablering af retligt bånd træffes ved

afgørelse om forældreskab i Danmark uden, at der stilles nærmere krav til

udformningen af surrogataftalen.

Der bør stilles krav til graviditetsdonorens interesser

Med lovforslaget stilles der således ikke krav til udformningen af

surrogataftalen, hvilket vil betyde, at der ikke kan stilles krav om

graviditetsdonorens autonomi, sundhed og sikkerhed i forbindelse med

graviditeten og fødslen eller adgang til sundhedshjælp, støttende samtaler

og rådgivning.

I Børns Vilkår mener vi, at der er helt afgørende, at børn og unge, der

kommer til verden ved kommercielt surrogasi i udlandet, kan have vished

for, at graviditetsdonoren (den fødende) ikke har været under tvang, haft

rimelige sociale og økonomiske forhold samt har haft adgang til

sundhedshjælp og rådgivning under graviditeten og ved fødslen.

Med henblik på at sikre barnets bedste er det således efter Børns Vilkårs

opfattelse helt afgørende, at der i lovforslaget stilles nærmere krav til,

hvordan surrogataftalen skal udformes, herunder krav til graviditetsmoren

autonomi, sundhed og sikkerhed i forbindelse med graviditeten og fødslen

samt hendes adgang til sundhedshjælp, støttende samtaler og rådgivning.

Det forhold, at der ikke stilles krav til surrogataftalen, vil desuden kunne

medføre en øget risiko for etablering og understøttelse af et marked for

kommercielle surrogataftaler i udlandet samt en øget risiko for udnyttelse

Børns Vilkår • Trekronergade 26 • 2500 Valby • Danmark • M +45 3555 5559

Side 2 af 3

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

af udsatte kvinder og krænkelse af deres grundlæggende

menneskerettigheder.

For en nærmere gennemgang af relevante krav til surrogataftale, der er

egnet til at varetage de involveredes interesser, henvises til Rapport fra

ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle

surrogataftaler afsnit 6.5.1.

Det bør sikres, at krav til graviditetsdonorens interesser overholdes

Det fremgår af

forarbejderne til lovforslaget, at ”Da

surrogataftalen vil være

indgået og surrogatforløbet foregået i udlandet, vil det ikke fra dansk side

være muligt effektivt at opstille krav til en udenlandsk surrogataftale eller

til varetagelsen af et surrogatforløb i udlandet. Det skyldes, at danske

myndigheder på grund af manglende kompetence i udlandet ikke vil have

mulighed for at påse overholdelse af eventuelle krav.”

Dette vil imidlertid efter Børns Vilkår kunne imødegås ved, at

der alene

godkendes surrogataftaler fra

lande/delstater, som ud fra en vurdering af

den gældende regulering i landet/delstaten lever op til de krav og

kompetencer for overholdelse, der skal varetage alle de involveredes

interesser, herunder graviditetsdonorens, i forbindelse med graviditet og

fødsel.

Med venlig hilsen

Rasmus Kjeldahl, direktør

Børns Vilkår • Trekronergade 26 • 2500 Valby • Danmark • M +45 3555 5559

Side 3 af 3

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 904088 -- BILAG 8 -- [ #77 SBÆM Anerkendelse af forældreskab ifm surrogataftaler indgået i udlandet amc 2… --

Social-, Bolig og Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

22.08.2024

J.nr. 3.6.17/amc

Børn skal beskyttes mod kommercielle surrogataftaler, der ikke

overholder børns rettigheder

Børnerådets bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af børneloven, adoptionsloven,

forældreansvarsloven og forskellige andre love (Familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig

forælder, forenkling af familiedannelse ved voksenadoption m.v.)

Børnerådet kommenterer udelukkende på ændringerne, der vedrører familiedannelse ved

surrogataftaler.

Børnerådet mener, at lovforslaget ikke beskytter tilstrækkeligt mod handel med børn eller mod

udnyttelse af kvinder, fordi der ikke indføres tilstrækkelig kontrol med de udenlandske surrogataftaler.

Lovforslaget burde indeholde flere forebyggende tiltag mod handel med børn.

Det er vigtigt at huske, at beskyttelsen af barnet er toleddet og både indeholder beskyttelse i form af

anerkendelse af forældreskab, når barnet kommer til Danmark, men også at barnet beskyttes mod at

blive handlet eller få krænket sine rettigheder på andre måder i forbindelse med surrogataftalen.

Lovforslaget forholder sig ikke til flere af de indlysende risici, der er for barnet, surrogatmoderen og de

tiltænkte forældre. Det er dybt bekymrende, for anerkendelse af barnets ret til forældre ved ankomst til

Danmark må ikke ske på bekostning af barnets ret til beskyttelse mod at blive handlet eller kvindens ret

til at blive beskyttet mod udnyttelse.

De nordiske lande, Etisk Råd og Børnerådet er imod anerkendelse af udenlandske kommercielle

surrogataftaler. Det havde vi ønsket, at lovgiver havde haft for øje, når lovgivningen skulle udmøntes. Når

aftalerne indgås i udlandet med mellemmænd, som driver virksomhed ved at etablere disse aftaler, er

der risiko for, at mellemmanden fokuserer på at tjene flest mulige penge uden hensyn til barnet,

surrogatmoderen eller de tiltænkte forældre. Der er dermed risiko for handel med børn. Danmark har

forpligtet sig på at bekæmpe handel med børn jf. Børnekonventionens artikel 35. Men i forslaget lægges

der op til, at de eneste krav for at anerkende forældreskabet er, at der fremvises 1) dokumentation for en

genetisk relation mellem barnet og mindst én tiltænkt forælder, 2) en notarerklæring eller lignende fra

barnets fødeland om, at surrogatmoderen efter fødslen bekræfter, at hun ønsker at overdrage

forældreskabet, 3) en surrogataftale som er indgået inden graviditetens etablering og 4) en fødselsattest

eller lignende for barnet (lovforslagets § 1, nr. 10 (børnelovens §§ 30 h og 30 i)). Disse krav modsvarer

ikke behovene for beskyttelse af barnet og surrogatmoderen.

Danmark kan forebygge handel ved at indføre krav til samt kontrol og godkendelse af aftalens indhold, så

aftalen overholder de rettigheder. Særligt de, som har krav på særlig beskyttelse som særligt sårbare,

nemlig barnet og kvinden, der bærer barnet (surrogatmoderen).

Børnerådet · 3378 3300 · [email protected] · www.børnerådet.dk

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Børnerådet anerkender og forstår ønsket om at blive forælder og mener, at det at blive forælder

skal kunne ske på en måde, hvor barnets rettigheder og surrogatmoderens rettigheder vurderes

overholdt af en dansk instans på et grundlag, der overholder danske standarder.

Der er ingen tvivl om, at vi skal sikre den retlige tilknytning for de børn, som er blevet til ved

kommercielle surrogataftaler i udlandet, når de er kommet til Danmark. Det ville kunne lade sig gøre med

en ændring og smidiggørelse af adoptionsloven, ikke ved i realiteten at anerkende udenlandske

kommercielle surrogataftaler, når vi samtidig ikke anerkender kommercielle surrogataftaler indgået i

Danmark. At Danmark anerkender udenlandske surrogataftaler er både inkonsistent og risikabelt, fordi

reguleringen og kontrollen af aftalerne i andre lande er utilstrækkelig.

Børnerådet havde hellere set, at der blev indført en kontrolmulighed, hvad angår aftalernes indhold, ikke

kun at der skal foreligge en aftale. For det sikrer hverken barnet eller surrogatmoderen tilstrækkeligt.

Vi er bekymrede for, om vi om 15-20 år vil se scenarier, som lige nu opleves på adoptionsområdet. At vi til

den tid ser børn og myndigheder blive opmærksomme på skruppelløse mellemmænd, som har talt

usandt og snydt surrogatmødre og tiltænkte forældre, både økonomisk og ophavsmæssigt med store

konsekvenser for børnene. Ved at Danmark åbner op for næsten betingelsesløs godkendelse af

kommercielle surrogataftaler, er denne risiko i høj grad til stede.

For uddybende begrundelse henviser vi til ekspertgruppens rapport

, hvor flertallet inkl. Børnerådet var

imod den model, som er gengivet i lovforslaget (model 2, også kaldet børnelovsmodellen). I stedet

anbefalede vi sammen med flere aktører model 3, som ville forebygge handel mod børn ved hjælp af

objektive krav og en national kontrolinstans og dermed beskytte alle involverede parter i videst muligt

omfang.

Med venlig hilsen

Bente Boserup

Forperson

Maja Olesen

Sekretariatschef

https://www.sm.dk/Media/638295140254347580/Rapport_ekspertgruppe_kommercielle_surrogataftaler_tilg%C3

%A6ngeliggjort.pdf

Børnerådet · 3378 3300 · [email protected] · www.børnerådet.dk

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 904088 -- BILAG 9 -- [ Høringssvar fra Barseldk_endelig ] --

Til Social-, Bolig- og Ældreministeriet

22. august 2024

Oplys venligst ved

henvendelse

Barsel.dk’s

bemærkninger til Høring over lovforslag om

familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig forælder,

voksenadoption m.v.

(SM Id nr.: 881834)

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har med høringsbrev af 27. juni 2024 sendt forslag

til Lov om ændring af børneloven, adoptionsloven, forældreansvarsloven og forskellige

andre love (Familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig forælder, forenkling

af familiedannelse ved voksenadoption m.v.) i høring.

Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) administrerer Barsel.dk, der i henhold til Lov

om barselsudligning på det private arbejdsarked udbetaler lønrefusion til arbejdsgivere,

der betaler løn under orlov med ret til barselsdagpenge, og kompensation til

selvstændigt erhvervsdrivende, der afholder orlov efter barselsloven med

barselsdagpenge.

Efter dialog med Beskæftigelsesministeriet er det Barsel.dk’s

forståelse, at retten til

refusion og kompensation fra Barsel.dk vil gælde de tiltænkte retlige forældre til børn,

der fødes efter surrogataftaler, på samme vilkår som forældre og adoptionsforældre

efter den gældende Bekendtgørelse om barselsudligning på det private arbejdsmarkeds

kapitel 7-10. Det er samtidig vores forståelse, at surrogatmors orlov før fødslen med

barselsdagepenge efter barselslovens § 6 vil kunne medføre udbetaling af refusion eller

kompensation fra Barsel.dk. Derimod vil surrogatmors orlov efter fødslen med

barselsdagpenge efter lovforslagets § 10, nr. 2 om indførelse af en ny § 8 a, stk. 3, ikke

vil kunne medføre udbetaling af refusion eller kompensation.

Lovforslaget vil dermed have afgørende betydning for, hvilke data Barsel.dk har behov

for at modtage fra Udbetaling Danmark (UDK), jf. § 35, stk. 1 og § 29 i Bekendtgørelse

om barselsudligning på det private arbejdsmarked, og lovforslaget vil medføre behov

for at foretage ændringer til denne dataleverence.

Barsel.dk skal henvise til det særskilte høringssvar fra UDK og bemærkningerne bl.a.

herom.

Som det fremgår deraf, er UDKs administration af de nye regler - og dermed mulighed

for at stille de korrekte data til rådighed for Barsel.dk - afhængig af, at de tiltænkte retlige

Barsel.dk

Kongens Vænge 8

3400 Hillerød

Tlf.: 70 10 16 11

www.virk.dk

CVR-nr.: 43405810

Telefontid:

Mandag-Onsdag: 8.00-16.00

Fredag: 8.00-15.30

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

forældre fremgår af familierelationen i CPR-registeret, og dermed også afhængig af

Familieretshusets sagsbehandlingstid ift. at få registreret de tiltænkte retlige forældre.

En forsinkelse i registreringen af de tiltænkte retlige forældre til barnet, vil kunne

medføre en forsinkelse i udbetaling til de retlige forældre, og kan medføre uberettiget

udbetaling af refusion og kompensation til surrogatmoren for en periode efter fødslen,

hvor der efter vores forståelse ikke vil være ret til refusion eller kompensation.

Barsel.dk’s hjemmel i barselsudligningslovens § 10,

stk. 1 og 2, til at kræve

tilbagebetaling af en uberettiget udbetaling forudsætter, at arbejdsgiveren eller

udøveren af selvstændig erhvervsvirksomhed har givet urigtige oplysninger eller

undladt at meddele oplysninger af betydning for udbetaling af refusion eller

kompensation, eller har modtaget refusion eller kompensation for en længere periode,

end den pågældende var berettiget til efter lovens § 3 c. Hjemlen til at kræve

tilbagebetaling omfatter dermed ikke udbetaling i denne situation, og Barsel.dk forventer

ikke at kunne kræve tilbagebetaling efter dansk rets almindelige tilbagesøgningsregel

(condictio indebiti) af det uberettiget udbetalte. Det vil derfor have afgørende betydning

for Barsel.dk, at registreringen af de tiltænkte retlige forældre sker hurtigst muligt.

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 904088 -- BILAG 10 -- [ Akademikernes høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af børneloven, … --

Til Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Att.:

[email protected]

Akademikernes høringssvar vedr. udkast til forslag til lov

om ændring af børneloven, adoptionsloven, forældrean-

svarsloven, barselsloven mv.

Akademikerne skal indledningsvist bemærke, at vi afgiver høringssvar

som hovedorganisation på det danske arbejdsmarked og som repræsen-

tant for de akademiske lønmodtagere, og at vi derfor alene har forholdt

os til lovforslagets forhold af betydning for arbejdsmarkedet.

Akademikerne finder det i forhold til lovforslagets indhold positivt, at

lovforslaget udfylder det retlige tomrum som forældre til børn som fødes

af surrogatmødre har stået i, ved at forældreskabet fremover anerken-

des med virkning fra fødslen, og at medfædre i den forbindelse også

anerkendes som retlige forældre med ret til bl.a. fravær og barselsdag-

penge.

Akademikerne finder det endvidere positivt, at lovforslaget fjerner en

række begrænsninger i de nuværende barselsregler, som Akademikerne

har fundet unødvendige eller uhensigtsmæssige. Akademikerne er såle-

des glade for fx at adoptanter fremover får større frihed til at placere

deres orlov i de første 10 uger, at fædreorloven fremover vil kunne for-

længes ved barnets hospitalsindlæggelse, samt at solo- og eneforældre

til flerlinge gives mulighed for at holde mere end 52 ugers fravær med

barselsdagpenge.

Akademikerne skal afslutningsvist henlede opmærksomheden på, at

lovforslaget er meget omfangsrigt og juridisk komplekst, og at hørings-

fristen løb hen over sommerferien, hvilket kan gøre det svært at ind-

samle bidrag fra medlemmer. Vi skal dog kvittere for, at ministeriet

havde fastsat en længere frist end de anbefalede 4 uger, samt at mini-

steriet havde udarbejdet et dokument med paralleltekster.

Med venlig hilsen

Martin Herss

D: 20603396

E: [email protected]

Den 22. august 2024

Sagsnr. S-2024-721

Dok.nr. D-2024-29150

maher/

AKADEMIKERNE

THE DANISH CONFEDERATION

OF PROFESSIONAL ASSOCIATIONS

Nørre Voldgade 106, 1. sal

–

1358

København K.

[email protected]

www.ac.dk

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 904088 -- BILAG 11 -- [ UDKs høringssvar af 22.08.2024 på lov om ændring af børneloven, adoptionsloven, f… --

Til Social-, Bolig- og Ældreministeriet

22. august 2024

Udbetaling Danmarks bemærkninger til forslag til lov om ændring af

børneloven, adoptionsloven, forældreansvarsloven og forskellige

andre love (Familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig

forælder, forenkling af familiedannelse ved voksenadoption m.v.)

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har med høringsbrev af 27. juni 2024 sendt forslag til lov om

ændring af børneloven, adoptionsloven, forældreansvarsloven og forskellige andre love

(Familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig forælder, forenkling af familiedannelse

ved voksenadoption m.v.) i høring.

Udbetaling Danmark (UDK) administrerer udbetalingen af barselsdagpenge og lovforslaget vil

have væsentlige konsekvenser for UDK’s administration.

Sagsbehandling hos Familieretshuset

Udbetaling Danmark (UDK) bemærker vedrørende lovforslagets § 10, nr. 2 om indførelse af en

ny § 8 a i barselsloven, at UDK er afhængige af Familieretshusets sagsbehandlingstid ift. at få

registreret de tiltænkte forældre (surrogatforældre) som retlige forældre til barnet, så dette

kommer til at fremgår af familierelationen i CPR-registeret.

Det er afgørende for UDKs administration af de nye regler, idet der ikke kan udbetales ydelser i

form af fx barselsdagpenge eller refusion af barselsdagpenge mv. efter barselsloven, før de

tiltænkte forældre (surrogatforældre) fremgår af familierelationen i CPR-registeret, og det derfor

er muligt for UDK at fastslå rettigheden til fraværet med barselsdagpenge mv. fra dette tidspunkt.

Registrering af surrogatmor

UDK bemærker vedrørende lovforslagets § 10, nr. 2 om indførelse af en ny § 8 a, stk. 3 i

barselsloven, at det ikke fremstår klart for UDK, hvorvidt en dansk surrogatmor vil blive registreret

som mor til barnet i forbindelse med fødslen, og indtil Familieretshuset har behandlet sagen om

surrogasi, og de tiltænkte forældre (surrogatforældre) er registreret som retlige forældre til barnet.

I tilfælde af, at en surrogatmor vil blive registret som mor til barnet i forbindelse med fødslen, og

denne er i ægteskab, skal det bemærkes, at det er afgørende for UDK, at sådan ægtefælle ikke

automatisk bliver registret som anden forælder til barnet i forbindelse med fødslen.

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Medfar som retlig forælder

UDK bemærker vedrørende lovforslagets § 9, nr. 1 om ændring af lov om Det Centrale

Personregister, at der foretages ændring i bilag 1, nr. 7 om Dataindholdet i Det Centrale

Personregister (CPR) med indførelse af begrebet ”medfar”.

Samtidig fremgår det af lovforslagets bemærkninger på side 43, at retsvirkningerne af

forældreskab i lovgivningen typisk er knyttet til ”forældre” uden angivelse af, om den pågældende

er barnets mor, far eller medmor, og at der derfor i relation til sådanne bestemmelser ikke vil være

behov for ændringer, idet forældrebegrebet også vil omfatte medfaderskab.

Desuden fremgår det af lovbemærkninger på side 47-48, at de tiltænkte forældre, der bliver retlige

forældre på grundlag af en surrogataftale efter børneloven, får ret til fravær og barselsdagpenge

i samme omfang som andre forældre. Retten til fravær og barselsdagpenge til forældrene tildeles

på grundlag af fastslåelsen af forældreskabet efter børnelovens kapitel 1 b, 5 b eller 5 c, men

børnelovens begreber for forælderen som mor, far, medmor eller medfar, jf. Lovforslagets § 1, nr.

10, i forslaget til § 30 c i børneloven, anvendes ikke i barselsloven, da orlovsretten er den samme

for hver af de tiltænkte forældre, uanset om der er tale om en mor, far, medmor eller medfar.

En sådan dataændring med indførelse af begrebet medfar giver på baggrund af ovenstående ikke

anledning til, at UDK foretager en tilsvarende ændring i dataindhold i vores interne

sagsbehandlingssystem med indførelse af et medfar-begreb heri.

Lønrefusionsret hos barselsudligningsordningen Barsel.dk og DA Barsel

UDK bemærker desuden vedrørende lovforslagets § 10, nr. 2 om indførelse af en ny § 8 a, stk. 3

i barselsloven, at det er uafklaret, hvorvidt en arbejdsgiver til en surrogatmor eller en selvstændig

erhvervsdrivende, skal have en lønrefusionsrettighed hos barselsudligningsordningen Barsel.dk

og DA barsel.

Det har afgørende betydning ift. hvilke data UDK skal levere til Barsel.dk og DA barsel i vores

dataleveringer i henhold til barselsudligningslovgivningen, og om UDK skal ændre i disse.

UDK skal henvise til det særskilte høringssvar fra Barselsudligningsordningen Barsel.dk og

bemærkningerne heri.

Afsluttende skal UDK bemærke, at der på lovforslagets side 98 beskrives

etableringsomkostninger i UDK på op til 9,3 mio. kr. Det afspejler ikke de aktuelle estimater for

implementeringen. Mere retvisende præsenteres i tabel 1 på side 99 et estimat på 14,4 mio. kr.,

der synes at udmønte UDK’s estimat-spænd på 12,5-15,6 mio. kr. for implementering af det

samlede lovforslag.

Venlig hilsen

Udbetaling Danmark

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 904088 -- BILAG 12 -- [ Kvinderådets Høringssvar Forældreansvarsloven, Adoptionsloven og Børneloven ] --

Til Social, Bolig og Ældreministeriet d. 22.8.2024

Kvinderådets høringssvar vedrørende Høring over udkast til forslag til lov om ændring af

børneloven, adoptionsloven, forældreansvarsloven og forskellige andre love (Familiedannelse

ved surrogataftaler, med far som retlig forælder, forenkling af familiedannelse ved

voksenadoption m.v.)

Kvinderådet takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslag på baggrund af den politiske

aftale indgået d. 5.2.2023 mellem Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance,

Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet vedrørende børns

ret til deres forældre ved surrogataftaler.

Som en organisation, der arbejder for kvinders rettigheder og ligestilling, ser vi det som vores ansvar at

anlægge et perspektiv, der primært tager hensyn til kvinders rettigheder i forbindelse med surrogataftaler.

Der er i dette tilfælde ofte både et hensyn at vægte ift. til den kvinde, der er barnets surrogatmoder, samt

den kvinde som ønsker sig et barn, men ikke har mulighed for selv at bære det. Dertil kommer hensynet til

de børn, der indtil nu har befundet sig i et juridisk tomrum.

Vi anerkender fuldt ud, som det fremgår af den politiske aftale, at dette er et komplekst felt både juridisk

og etisk. Det er forbundet med stor kompleksitet at sikre rettighederne for såvel den fødende kvinde, de

kvinder som mænd som ønsker et barn, og de børn, der kommer til verden ved surrogat. Vi vægter i dette

tilfælde hensynet til barnet og den kvinde, der bærer i surrogat, hvilket uddybes i dette høringssvar. Vi er

imidlertid også opmærksomme på de store følelsesmæssige og personlige omkostninger, der også er for

de involverede, som ønsker at blive forældre.

Kvinderådet bakker op om ønsket om at sikre børn som fremkommer ved surrogat, at de ikke ender i et

juridisk tomrum. Samtidig ønsker vi at smidiggøre mulighederne for at lette den juridiske overgang i

forbindelse med nationale altruistiske surrogataftaler. Derfor er det positivt, at der med dette lovforslag

og det forudgående arbejde i ekspertgruppen er taget initiativ til at sikre en model for moderne former for

forældreskab, der ikke på nuværende tidspunkt har grundlag i lovgivningen.

Besky ttelse af grundlæ ggende rettigheder

Kvinderådet sad med i den af regeringen nedsatte ekspertgruppen, hvis arbejde og anbefalinger dannede

grundlag for den politiske aftale, repræsenteret af Lis Munk fra Jordemoderforeningen. I forbindelse med

rapporten på baggrund af Ekspertgruppens aftale, kom Kvinderådet med følgende udtalelse, som vi

ønsker at fastholde i forbindelse med denne høring.

”Internationale kommercielle surrogataftaler risikerer at krænke grundlæggende menneskerettigheder for

børn og fødende. Derfor bør en lovgivning på området have til formål at beskytte rettigheder for de

involverede parter, snarere end at lette adgangen til denne form for familiedannelse.

(….)

Kvinderådet

anbefaler desuden at al handel med børn kriminaliseres i dansk lov jf. børnekonventionens definition som

en enhver handling eller transaktion, hvormed et barn overdrages af en person eller persongruppe til en

anden mod betaling eller anden vederlag.”

(Rapport fra Ekspertgruppe om anerkendelse af

kommercielle surrogataftaler, september 2023)

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Kvinderådet anerkender fuldt ud ønsket om at blive forældre og ønsket om at sikre en større smidighed i

det lovgrundlag, som fastsætter det juridiske grundlag for forældreskab. Kvinderådet har også forståelse

for ønsket om at blive den juridiske mor i tilfælde, hvor en kvinde har afgivet et æg, som en anden kvinde

har båret i surrogat jf. eksempel i aftaleteksten.

Der er dog her også hensynet at tage til den kvinde, som bærer barnet, og som i dette tilfælde

gennemfører en graviditet med alle de omkostninger, fysiske såvel som psykiske, der kan være forbundet

med dette. Det er derfor afgørende for Kvinderådet, at kvinden som bærer barnet i surrogat, bevarer

retten til egen krop under hele forløbet, herunder også retten til at afbryde en graviditet.

Kvinderådet ønsker også at fremhæve vigtigheden af, at en kvinde som bærer i surrogat også til enhver

tid, kan vælge at træde tilbage fra aftalen. Dette er forbundet med stor etisk kompleksitet og kan have

store følelsesmæssige omkostninger for de involverede, og særligt for de kvinder som mænd, der ønsker

at blive forældre.

I tilfælde, hvor en kvinde bærer et barn, som er fremkommet ved insemination af en anden kvindes æg

insemineret med sæd fra samme kvindes partner, er det udover de følelsesmæssige omkostninger for de

involverede, også etisk komplekst, idet kvinden som bærer i surrogat, ikke er genetisk forbundet til

barnet. I et sådan tilfælde er det vores holdning, at den fødende kvindes ret til barnet må veje tungest.

Kv inderådet er im od alle former for kommerciel surrogasi

Vores store bekymring ift. dette lovforslag angår hensynet til de fødende kvinder og børn, som indgår i

internationale surrogataftaler. Det fremgår af aftaleteksten at:

”Danmark

ikke har indflydelse på

muligheden for at indgå surrogataftaler i andre lande og heller ikke på, hvordan landene regulerer

området og forløbene.”

Kombineret med en smidiggørelse af dansk lovgivning, åbner det for betydelige

problemer.

Når Danmark vælger at smidiggøre lovgivningen med henblik på at skabe bedre muligheder for at opnå

juridisk forældreskab i forbindelse med surrogataftaler, men ikke samtidig tager ansvar for at sikre, at der

ikke sker handel med børn i forbindelse med internationale surrogataftaler, mener vi ikke at Danmark har

taget ansvar for at sikre de grundlæggende rettigheder for hverken børnenes eller de fødende kvinder.

Tværtimod åbnes der op for, at danske par som ønsker at blive forældre ved hjælp af en surrogatmor i

udlandet, frit kan indgå kommercielle aftaler, hvor det bliver svært at sikre rettighederne for både den

fødende kvinde og barnet. I mange tilfælde vil danske par i praksis indgå aftaler med kvinder i lande, der

socialt har andre vilkår end i Danmark, og som på ingen måde beskytter surrogatmoren.

Samtidig åbner det op for et marked for handel med børn, som desværre allerede findes, men som

sandsynligvis kun vil vokse, hvis den danske lovgivning smidiggøres. Dette er som bekendt stik imod

børnekonventionen, og noget vi på det skarpeste tager afstand fra i Kvinderådet. Derfor kan vi ikke bakke

op om en smidiggørelse, hvis ikke vi samtidig ulovliggør handel med børn.

Der er også betydelige forhold at tage højde for i beskyttelsen af de fødende kvinders rettigheder i

forbindelse med kommercielle surrogataftaler. Ligesom Jordemoderforeningen, er vi i Kvinderådet

bekymrede for beskyttelsen af surrogatmorens ret til egen krop samt mulighed for at træde tilbage fra en

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

surrogataftale. Særligt ved kommercielle surrogataftaler indgået i lande med markant ringere sociale og

økonomiske forudsætninger end Danmark

Alt i alt bakker vi op om at skabe et klart rammeværk, der smidiggør mulighederne for at opnå juridisk

forældreskab i forbindelse med altruistisk surrogasi. Samtidig ønsker vi, at der tager højde for

beskyttelsen af grundlæggende rettigheder for såvel de fødende kvinder og børnene.

Med venlig hilsen

Direktør Helene Forsberg

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 904088 -- BILAG 13 -- [ Høringssvar fra F&P Arbejdsgiver - Social-, Bolig- og Ældreministeriets sag 2023-539… --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Lars Thøgersen ([email protected]), Center for Jura og Internationale Opgaver ([email protected])

Claus Ryde ([email protected])

Høringssvar fra F&P Arbejdsgiver - Social-, Bolig- og Ældreministeriets sag 2023-539, doknr. 873324

22-08-2024 10:32

F&P Arbejdsgivers høringssvar - Udkast til forslag til lov om ændring af børneloven, adoptionsloven,

forældreansvarsloven, og forskellige andre love (Familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig

forælder, forenkling af familiedannelse ved voksenadoption m.v.)

F&P Arbejdsgiver er opmærksom på Social-, Bolig-, og Ældreministeriets høring af 27. juni 2024. Høringen

er ifølge høringslisten sendt til Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Finanssektorens

Arbejdsgiverforening overdrog

pr. 1. januar 2024 alle

arbejdsgiverrelaterede aktiviteter til F&P Arbejdsgiver

og Finans Danmark/Arbejdsgiver. Finanssektorens Arbejdsgiverforening er således ophørt. Ændringen er

meddelt til Beskæftigelsesministeriet. Hverken F&P Arbejdsgiver eller Finans Danmark/Arbejdsgiver er på

høringsbrevets oversigt over høringsparter eller har fået høringen tilsendt fra ministeriet. Derimod står

Finanssektorens Arbejdsgiverforening på listen.

Jeg skal for en god ordens skyld venligst bede om at høringslisten tilrettes, så Finanssektorens

Arbejdsgiverforening erstattes af de to nye arbejdsgiverorganisationer F&P Arbejdsgiver og Finans

Danmark/Arbejdsgiver.

Da vi ikke har fået tilsendt høringen ved udsendelse 27. juni 2024, er vi først blevet bekendt med

lovforslaget den 21. august 2024. F&P Arbejdsgiver er derfor på nuværende tidspunkt kun i stand til at give

et helt overordnet høringssvar. Vi tager forbehold for at vende tilbage med supplerende høringssvar.

F&P Arbejdsgiver kan af bemærkningerne til lovforslaget, side 100, pkt. 7, se at det vurderes, at

lovforslagets ændringer af barselsloven ikke har økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Vi vil lægge

denne konstatering til grund, når det skal vurderes, om ændringerne i barselsloven har afsmittende

konsekvenser for de kollektive overenskomsters aftaler om ret til barsel og orlov.

F&P Arbejdsgiver har ikke på nuværende tidspunkt yderligere bemærkninger til lovforslaget.

F&P Arbejdsgiver vil afslutningsvis igen opfordre til at ministeriet retter listen over hørte myndigheder,

organisationer m.v., så Finanssektorens Arbejdsgiverforening erstattes af de to nye

arbejdsgiverorganisationer F&P Arbejdsgiver og Finans Danmark/Arbejdsgiver, og sikre at høringer tilgår

de rette høringsparter.

Bedste hilsner

Claus Ryde

Chefforhandler

[email protected]

| +45 41 91 91 37

Philip Heymans Allé 1 | 2900 Hellerup | +45 41 91 91 91

www.fogp.dk

| Twitter |

OBS! Vores juridiske hotline har fået nyt nummer og e-mail

T: + 45 41 91 91 11

[email protected]

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 904088 -- BILAG 14 -- [ DSOG_Høringsbrev til Social Bolig og Ældreministriet ] --

Kære Social-, Bolig- og Ældreministeriet,

Denne henvendelse indeholder bemærkninger til lovforslaget udsendt til høring den 27. juni 2024

angående familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig forælder, forenkling af

familiedannelse ved voksenadoption m.v. fra Social-, Bolig- og Ældreministeriet.

Lovforslaget er udsendt til 144 høringsparter. Vi i Dansk Fertilitets Selskab (DFS) bakker op om de

bemærkninger, som Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) har indgivet til lovforslaget,

selvom vores lægefaglige forening heller ikke er blevet orienteret om høringen direkte.

Vi anser lovforslaget som et godt udgangspunkt og en klar forbedring af forældrenes, surrogatens og

barnets retsstilling. At de intenderede forældre fra fødslen bliver de juridiske forældre, vil i en dansk

kontekst sikre mod de usikkerheder om forældrenes bestemmelse over det nyfødte barn, der ellers

ville kunne opstå ved akutte situationer med barnet efter fødslen. At bibeholde surrogatens fulde

selvbestemmelse over graviditeten og eventuelle afbrydelse af denne anses også for vigtigt.

Vi kommenterer ikke på forholdene omhandlende udenlandsk surrogati, men retter i stedet vores

bemærkninger mod lovgivningen omhandlende indenlandsk surrogati, som vi anser for værende

mangelfuld. Som lovforslaget er nu, bibeholdes forbuddet mod sundhedsfaglig assistance ved

etablering af graviditeten (§13). Forslaget går imod Det Etiske Råd, hvor 15 ud af 16 rådsmedlemmer

anbefaler, at sundhedsfaglige skal kunne assistere til befrugtningen. Lovforslaget indebærer, at

traditionel altruistisk surrogati fortsat er den eneste mulighed i Danmark, hvor surrogaten vil være

genetisk ophav til barnet, og kun den intenderede far vil kunne være genetisk knyttet til barnet.

Dette har en række konsekvenser:

De, der ønsker at benytte æggene fra den intenderede mor, skal fortsat enten bruge en

udenlandsk fertilitetsklinik til opsætning af et befrugtet æg fra de intenderede forældre i en

dansk surrogat eller benytte sig af udenlandsk surrogati.

2. Hvis surrogaten ikke ønsker at bære et barn, hun er genetisk knyttet til, skal hun til udlandet

for at bruge ægdonor eller opgive at være surrogat.

3. Ved at parrene enten tager deres danske surrogat til udlandet eller bruger udenlandsk

surrogati, øges den medicinske risiko ved surrogati, da de lande, der tillader

fertilitetsbehandling ved surrogati, oftest har en høj rate af tvillinge- og trillingegraviditeter

(20-50 %), da de sætter mere end ét befrugtet æg op. Dette øger massivt risikoen for

graviditets- og fødselsrelaterede sygdomme for surrogaten, og endvidere er børnene i langt

større risiko for for tidlig fødsel, lav fødselsvægt, handicaps og i værste fald dødsfald. Til

sammenligning lå flerfoldsraten i de danske offentlige og private fertilitetsklinikker i 2022 på

2,0 %.

4. Risikoen for overstimulering af den intenderede mor eller ægdonor, når der skal udhentes æg

ved fertilitetsbehandling, er også langt højere i mange udenlandske klinikker.

5. Fysisk og psykologisk screening af surrogaten og de intenderede forældre er fortsat ikke

mulig. Der er ingen sundhedsfaglige, der kan vejlede surrogaten i, hvorvidt det for hende vil

være risikabelt at bære en graviditet eller gennemgå endnu en fødsel. Særligt den mangelfulde

psykologiske screening er iøjefaldende, da surrogaten risikerer ikke at have set sine egne

begrænsninger i at bære en graviditet for andre. Den altruistiske motivation i at ville hjælpe et

nært familiemedlem kan overskygge surrogatens egen risiko for psykologiske eller fysiske

lidelser. De intenderede forældre skal også screenes, så indikationen for at bruge surrogati er

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

korrekt, at de er forældreegnede, og forberedte på at blive forældre gennem denne alternative

metode, hvor deres dyrebareste er lagt i hænderne på en anden kvinde.

6. I England, Canada, Australien, USA og Holland er screening og vejledning af surrogaten og de

intenderede forældre essentiel for et succesfuldt forløb. Endvidere psykologisk støtte

undervejs i graviditeten og efter fødslen for at øge sandsynligheden for et godt og

ukompliceret forløb.

Det er gunstigt, at den altruistiske surrogataftale kan godkendes og registreres i Familieretshuset,

inden graviditeten etableres. Men kravene til surrogaten og forløbet i Kap 5, §30 har vi bemærkninger

til:

Kap 5 b, §30b, 1) Surrogaten skal være fyldt 25 år, bosat i Danmark og have født mindst et barn.

Den nedre aldersgrænse på 25 er vanskelig at finde ud af, hvad den er baseret på. At personen skal

være myndig er rimeligt, men dette sikres allerede ved 18 år. Ift. kvindens medicinske risici ved at

gennemgå en graviditet og fødsel ville en øvre aldersgrænse være at anbefale, fx en øvre grænse på 45

år. At hun skal have født, er vigtigt, da man da kan kende hendes estimerede risici ved endnu en

graviditet, og hun har en vished om, hvad en graviditet og fødsel indebærer. Men i kommentarerne på

side 112 i ”Udkast til lovforslag om familiedannelse” står der: ”Betingelsen om, at surrogatmoren skal

have født et barn, vil være opfyldt, selvom hun ikke har barnet boende, herunder hvis barnet er

adopteret, anbragt uden for hjemmet eller dødt.” Hvis kvinden, der ønsker at være surrogat, har

mistet et barn, ville hun i andre lande ikke være kandidat til at være surrogat. Ej heller hvis hun har et

barn anbragt uden for hjemmet, da hun vil være sårbar overfor at skulle give endnu et barn væk, og at

årsagen til, at man har fået anbragt et barn, kunne tyde på, at man ikke var egnet til at skulle tage vare

på endnu en graviditet. Det øger også risikoen for konflikter ved overdragelse af barnet til de

intenderede forældre. Et krav skulle i stedet være at have gennemgået en ukompliceret graviditet og

fødsel og fortsat have et levende velskabt barn hos sig i sin familie.

Kap 5 b, §30b, 4) De tiltænkte forældre eller den tiltænkte eneforælder erklærer, at der vil være en

genetisk forbindelse mellem barnet og mindst en tiltænkt forælder.

Det ultimative krav om genetisk tilknytning mellem barn og en af de intenderede forældre for at

mindske risikoen for menneskehandel kan overvejes at komme med den undtagelse, at hvis ingen af

de intenderede forældre har anvendelige gameter, da kan de alligevel på individuel basis godkendes til

surrogati.

Kap 5 b, §30b, 2) Surrogatmoren hverken har modtaget eller vil modtage vederlag, herunder

erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, som led i aftalen. Der er en formodning for, at surrogatmoren

har modtaget eller vil modtage vederlag i strid med 1. pkt., hvis der ikke er en nær relation mellem

surrogatmoren og de tiltænkte forældre eller den tiltænkte eneforælder.

Fra de engelske og hollandske erfaringer er det omtrent halvdelen, der har en nær relation til deres

surrogat inden graviditeten, og den øvrige del finder hinanden via non-profit organisationer og

etablerer et solidt forhold i løbet af graviditeten. I begge lande er det kun tilladt at dække udgifter,

som det også ses er hensigten i det danske forslag i kommentarerne s. 114. Om surrogaten har været

kendt på forhånd eller ej, har ikke givet statistisk forskel i relationen mellem barn, intenderede

forældre og surrogaten. Ej heller i konfliktniveau eller økonomisk udveksling. I formuleringen af

lovforslaget er der en stærk mistænkeliggørelse af kvinder, der ønsker at hjælpe andre par med at få et

barn.

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Udover de konkrete bemærkninger til lovforslaget vil vi appellere til, at man grundigt overvejer, om

der kan ske ændring af forbuddet mod, at sundhedspersonale medvirker ved surrogati. Dette ville

være med til at sikre grundig screening af surrogaten og de intenderede forældre, et velfunderet

informeret samtykke, en sikker fertilitetsbehandling og svangreomsorg, psykologisk bistand undervejs

i forløbet og at barnet senere lettere vil kunne opretholde kontakt til en dansk surrogat, hvis dette

ønskes af alle parter.

Som lovforslaget er nu, vil antallet, der tager til udlandet, formentlig forblive det samme eller stige,

mens det fortsat vil være et fåtal af par, der vil benytte en dansk surrogat, da der ikke er nogen form

for professionel hjælp og vejledning at finde, og de ikke kan opnå, at begge af de intenderede forældre

er genetisk knyttet til barnet.

Vi håber, at vores bemærkninger vil blive taget i betragtning ved den videre behandling af lovforslaget.

Det er vores overbevisning, at en ændring af forbuddet mod sundhedsfaglig assistance ved surrogati

vil bidrage til en mere sikker og etisk forsvarlig proces for alle involverede parter. Vi står til rådighed

for yderligere dialog og samarbejde for at sikre, at lovgivningen bedst muligt afspejler både de

medicinske og etiske hensyn, der er nødvendige for at beskytte både surrogaten, de intenderede

forældre og barnet.

Med venlig hilsen,

Dansk Fertilitets Selskab (DFS)

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 904088 -- BILAG 15 -- [ Svar til høringAPF ] --

København den 21-08-2024

Svar til

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af børneloven,

adoptionsloven, forældreansvarsloven og forskellige andre love

Familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig forælder, forenkling af

familiedannelse ved voksenadoption m.v.)

Adoptionspolitisk Forum finder det positivt, at man i den sidste tid har haft fokus på, at der

findes andre familiekonstellationer end den heteronormative - herunder anerkendelse af

homoseksuelle og enlige forældre. Vi håber dette åbner for en videre dialog om udvidede

familieformer f.eks. at der kunne være 4 eller flere omsorgspersoner, som kunne

anerkendes som forældre for et barn.

Vi har dog en række kommentarer på følgende områder:

Kapitel 1b

Adoptionspolitisk Forum er bekymrede for en vage/manglende sikring af surrogatmoderens

rettigheder og beskyttelse. Herunder håndteringen af udenlandske kvinder bosiddende i Danmark,

der evt. indgår i en dansk surrogataftale.

Hvordan sikrer man sig at en erklæring fra en surrogatmoder samt partner ikke er skabt i en form

for afpresning/bestikkelse - især hvis denne alene er skriftlig?

Erfaringerne fra adoptionsområdet er, at skriftlige erklæringer kan fremkomme ved indirekte pres

og tvang og/eller manglende forståelse for aftalens indhold og konsekvens.

Kapitel 5b

Aftalen om dansk surrogataftale sikrer ikke:

- at udenlandske kvinder bosiddende midlertidigt i Danmark f.eks. under en au pair-ordning

og dermed arbejdsgiver afhængig, ikke kan indgå i en sådan aftale.

- at surrogatmødre danske som udenlandske sikres ved evt. langvarige skader eller andre

problematikker ifm fødsler (såsom depressioner eller andre psykiske og fysiske

eftervirkninger)

- at surrogatmødre ikke betales på anden måde end blot penge - herunder lovning om

længere ophold i Danmark etc..

- at surrogatmoderen er stillet retmæssigt korrekt, hvis denne både er ægdonor og

surrogatmoder

- at der ikke kan foretages forfalskning i skriftlig form både ved indgåelse af aftalen og ved

genforhandling af aftalen.

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Kapitel 5c

Hele afsnittet om udenlandsk surrogataftaler er præget af en endog meget svag sikring mod

udnyttelse, forfalskning og manglende sikring af surrogatmoderens rettigheder. Denne manglende

sikring åbner for en direkte gentagelse af de problematikker, der er sket gennem tiden på det

transnationale adoptionsområde.

Disse er groft set:

- Udbredt forfalskning af udenlandske papirer

- Bestikkelse og betaling af de regulerende mellemled

- Finansiel og fysisk udnyttelse/tvang af surrogatmødre

- Manglende sundhedsmæssig sikring af surrogatmødre

- Ingen beskyttelse af surrogatmødre, der efterlades med børn, der alligevel ikke ønskes

Kapitel 5e

Denne paragraf angiver ingen metode til at sikre at barnet ikke er solgt eller købt, ligesom

paragraffen ikke angiver, hvordan dette håndhæves. Den står desuden i skærende kontrast til

forslaget om ændring af Adoptionsloven §15 stk 2.

Kapitel 1, §15 stk 2

Adoptionspolitisk Forum finder at denne ændring i Adoptionsloven er en direkte tilladelse af handel

med børn. Adoptionslovgivningen har aldrig været specifik i forståelsen af “hvad barnets bedste”

er, men alligevel brugt dette begreb til at negligere at børn gennem adoption er kommet ulovligt til

veje.

Definitionen af “barnets bedste” må ikke bruges til at overtræde barnets grundlæggende

rettigheder eller tilvejebringe børn uden at overholde disse.

De facto handel med børn i nyere tid (jvf. køb af barn i Polen) har vist, at lovgivningen ikke kan

håndhæve sin egen ratificerede konvention jf. Haagerkonventionen. At tillade vederlag ifm.

adoption under en vag definition af “barnets bedste” er at åbne direkte for pengetransaktioner.

Dermed styrkes en af de stærkeste incitamenter til at fastholde og vækste en systematisk

surrogatproduktion og herunder et forstærket incitament til at udnytte kvinder i svage positioner.

Den transnationale adoptions svagheder vil fortsætte i surrogatindustrien.

Generelt

Adoptionspolitisk Forum konkluderer igen at behovet for at skaffe børn til privilegerede og

ressourcestærke ufrivilligt barnløse driver lovgivningen, frem for at sikre at svagere parter er

beskyttede og at børns grundlæggende rettigheder er overholdt.

Vi anbefaler ikke at denne lovgivning godkendes i sin nuværende form.

Med venlig hilsen

Yong Sun Gullach

Forperson

Adoptionspolitisk Forum

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 904088 -- BILAG 16 -- [ LGBT+ Danmark høringssvar, medfaderskab august 2024 ] --

LGBT+ Danmarks høringssvar til

udkast til

forslag

til

lov om

ændring af

børneloven,

adoptionsloven,

forældreansvarsloven

forskellige andre love

(Familiedannelse ved surrogataftaler, medfar

som

retlig

forælder,

forenkling

familiedannelse ved voksenadoption m.v.),

sagsnummer 2023 - 539

AUGUST 2024

BØRNELOVEN

Nationale altruistiske surrogataftaler

Ad manglende dispensationsadgang i den foreslåede bestemmelse § 30b

LGBT+ Danmark anbefaler,

at der indføres en dispensationsmulighed i loven fra betingelserne i de

foreslåede bestemmelser i børnelovens § 30 b, stk. 1, nr. 6 om at benytte Familieretshusets blanket og §

30 b, stk. 2 om at aftalen skal godkendes inden graviditeten etableres, for at sikre retsstillingen for børn i

de omhandlede familier.

Vi bemærker, at der i forbindelse med de hidtil gældende medmoderskabsregler har været mange

utilsigtede virkninger af de formelle krav om til, hvordan og hvornår blanketten om samtykke til

behandling og medmoderskab skal udfyldes, hvor både en eventuel kendt donor, medmor og mor har

været uenige i forældreregistreringen af donor som far. Den utilsigtede forældreregistrering eller mangel

på samme har været til ugunst for både forældre, børn og stat. Vi antager, at det er i alles interesse, nu

hvor medfaderskab bliver muligt, at minimere antallet af børn der bliver registreret med andre forældre

end de tiltænkte forældre på baggrund af formalistiske mangler. Dette fratager ikke kun forældrene, men

også børnene fra de juridiske rettigheder og identitetsbærende bånd, som et juridisk forælder-barn bånd

giver til barnet.

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

På denne baggrund foreslår vi at skrive en dispensationsadgang ind i lovene for kravene i § 30 b, stk. 1,

nr. 6 om at benytte Familieretshusets blanket og § 30 b, stk. 2 om at aftalen skal godkendes inden

graviditeten etableres.

Vi forstår hensynene bag begge bestemmelser og har intet imod, at de udgør udgangspunktet. Det er dog

vigtigt, at loven ikke udformes på en måde, så familier ligesom med de hidtidige medmoderskabsregler

bliver fanget i situationer, hvor forældre og børn ikke har juridiske rettigheder alene på baggrund af

formelle og juridiske spidsfindigheder. Det er ikke proportionelt hvis en familie, der iøvrigt lever op til

kravene, skal straffes for ikke at have forstået den rette procedure omkring blanketter og frister ved, at 1

voksen er forælder til et barn, de ikke ønsker, 1-2 voksne ikke har nogle juridiske rettigheder i forhold til

deres børn

–

og vigtigst

–

at et barn ikke har en juridisk forælder-barn relation til sine reelle forældre og

mister de rettigheder, der kommer heraf. En forkert forældreregistrering vil, uden en

dispensationsadgang fra de ovennævnte krav, kun kunne løses igennem en tidskrævende

adoptionsproces, der kan have betydning for de tiltænkte forældres rettigheder til barsel med mere og

som vil udgøre et helt unødvendigt ressourceforbrug for myndighederne, der skal gennemføre

adoptionen.

Det er vores erfaring fra medmoderskabsreglerne og fra flerforælderfamilier, at mange i god tro indgår

aftaler, de selv har udformet, uden at have læst op på alle reglerne, eller går igang med at etablere

graviditet, før de har sat sig ind i reglerne ud fra en formodning om, at de kan få styr på det juridiske

senere. Det må bemærkes, at vores erfaring fra den LGBT+ familieretlige juridiske rådgivning i LGBT+

Danmark er, at formelle krav som disse har en social slagside. Således er det forældre med længere

videregående uddannelser, der formår at navigere i systemerne og lever op til alle krav om blanketter

mv., mens forældre uden lige så meget erfaring med at navigere i regulering som oftest er dem, der ikke

lykkes med at navigere i regellandskabet. En dispensationsmulighed vil derfor have to positive effekter:

at børn ikke fratages deres juridiske bånd til deres reelle forældre på grund af helt formalistiske fejl i

papirarbejdet, og at tiltænkte forældre og surrogatmødre med færre ressourcer eller uden længere

videregående uddannelser ikke stilles dårligere end andre familier.

Ad opretholdelsen af forbuddet imod assisteret reproduktion ved surrogataftaler

LGBT+ Danmark anbefaler,

at forbuddet imod assisteret reproduktion ved nationale, altruistiske

surrogataftaler ophæves, da dette vil være en naturlig forlængelse af overvejelserne i lovforslaget iøvrigt.

Der er allerede i loven taget højde for, at man skal underskrive dokumentation for, at der tale om en

altruistisk aftale og få denne godkendt hos Familieretshuset inden graviditeten etableres. Dette kan

sikre, at der kun vil være tale om altruistisk surrogasi.

Iøvrigt

LGBT+ Danmark bifalder,

at der ikke i loven er krav om, at et tiltænkt forældrepar er gift, bor sammen

eller har indgået registreret partnerskab, samt at det er muligt at blive forælder som eneforælder.

Forældreskab ved udenlandske surrogataftaler

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Ad vurderingen af barnets bedste i den foreslåede bestemmelse i børneloven § 30 i, stk. 2

LGBT+ Danmark anbefaler,

at den foreslåede bestemmelse § 30 i, stk. 2 i børneloven om en barnets

bedste-vurdering ved tages ud af lovforslaget.

Vi bifalder, at der vil være en klar formodning for, at det retlige forældreskab i forbindelse med

udenlandske surrogataftaler vil skulle fastslås i overensstemmelse med aftalen og at der kun helt

undtagelsesvist vil være grundlag for at betvivle en forælders egnethed. Vi gør dog opmærksom på, at

selve egnethedsvurderingen eller barnets bedste-vurderingen har en stor symbolsk betydning og mental

effekt på de tiltænkte forældre. Flere af de brugere, vi har rådgivet i vores juridiske rådgivning har udtrykt

bekymring og frustration omkring at skulle vurderes på forældreevner som en adoptant frem for at blive

anerkendt som forælder. Ligeledes er det vores erfaring, at blot truslen om

forældreegnethedsvurderinger i forbindelse med fertilitetsbehandling ofte opleves som ydmygende og

stigmatiserede og afholder nogle fra overhovedet at opsøge fertilitetsbehandling. Det opleves af flere af

de berørte LGBT+ personer som et udtryk for forskelsbehandling at andre kan få børn eller få anerkendt

deres forældreskab uden at skulle igennem en egnethedsvurdering, når de er i risiko for at blive afvist på

baggrund af en egnethedsvurdering. Ligesom alle andre forældre kan man som forælder til et barn, der

er kommet til verden igennem en surrogataftale have forskellige ressourcer og baggrunde. Vi ser ingen

grund til, at forældre til børn der er kommet til verden på denne måde bør forskelsbehandles ved at blive

undersøgt på andre måder end de nuværende værktøjer som myndighederne har til at sikre børns trivsel

hos deres forældre.

Dette gælder, selvom bestemmelsen iøvrigt er udformet meget fornuftigt og vi forstår, at den ikke vil

have en reel effekt udover helt undtagelsesvist.

Dertil kommer, at bestemmelsen virker overflødig, idet der allerede er taget højde for bl.a. en indgået

surrogataftale og moderens samtykke efter fødslen i forbindelse med aftalen.

Stedbarnsadoption

LGBT+ Danmark bifalder

forslaget om, at § 5 a, stk. 2, 2. pkt i adoptionsloven ophæves, således at også

forældre, der er gået fra hinanden, kan stedbarnsadoptere. Dette vil skabe større sikkerhed for børn i

LGBT+ familier, der ikke formår at få fastlagt forældreskabet for medforælderen fra fødslen.

LGBT+ Danmark bifalder

forslaget om, at tilføje en mulighed for at give lov til stedbarnsadoption, når

der foreligger særlige omstændigheder, jf. den foreslåede bestemmelse i adoptionsloven § 5 a, stk. 3.

Dette vil ligeledes skabe større sikkerhed samt en bedre retsstilling for børn i LGBT+ familier, der ikke

formår at få fastlagt forældreskabet for medforælderen fra fødslen. Det er en kærkommen ændring, der

gør loven mere fleksibel og mere tilpasset til den rolle, bestemmelsen reelt spiller i LGBT+

familiedannelse.

FAMILIERETSHUSLOVEN

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

LGBT+ Danmark bifalder

at der i kommentarerne til den foreslåede bestemmelse § 45, stk. 2 i

Familieretshusloven angående Familieretshusets rådgivende udvalg anføres, at der i udvalgets

sammensætning i fremtiden vil blive lagt vægt på, at der i udvalget skal være viden om LGBT+

problematikker i relation til den familieretlige lovgivning. Det er vores opfattelse, at dette vil være en

vigtig styrkelse af kvaliteten og sagsbehandlingen i Familieretshuset.

BARSELSLOVEN

LGBT+ Danmark bifalder,

at begge tiltænkte forældre ved udenlandske surrogataftaler får selvstændig

barselsret tilsvarende andre forældres.

LGBT+ Danmark bifalder,

at der indsættes bestemmelser i loven, der kodificerer adgangen til barsel ved

stedbarnsadoption, når barnet er under 1 år.

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 904088 -- BILAG 17 -- [ 2024, 08.22, Børnelov m.m., sagsnr. 2023-539 ] --

ZESLAW

OZON

OMERSK

KATOLSK BISKOP AF KØBENHAVN

. K

ONGEVEJ

DK-1610 K

ØBENHAVN

Social-, Bolig

–

og Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K.

21. august 2024

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af børneloven, adoptionsloven,

forældreansvarsloven og forskellige andre love (Familiedannelse ved surrogataftaler,

medfar som retlig forælder, forenkling af familiedannelse ved voksenadoption m.v.),

sagsnr. 2023-539.

På Den katolske Kirkes vegne takker jeg for muligheden for at blive inddraget i

ovennævnte høring. Vi har ingen kommentarer til lovforslaget.

Med de venligste hilsner

+ Czeslaw Kozon

Romersk-katolsk biskop af København

TLF

(+45) 33 55 60 80 ·

FAX

(+45) 33 55 60 86 ·

MAIL

[email protected] ·

GIRO

500-1471

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 904088 -- BILAG 18 -- [ Høringssvar fra Donorbørns Vilkår_21.08.2024 ] --

Donorbørns Vilkår

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Aarhus, 21. august 2024

Høringssvar vedr. udkast til forslag til Lov om ændring af børneloven, adoptionsloven,

forældreansvarsloven og forskellige andre love (Familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som

retlig forælder, forenkling af familiedannelse ved voksenadoption m.v.)

Som repræsentant for en stor del af den målgruppe, som lovforslaget drejer sig om, havde Foreningen

Donorbørns Vilkår gerne set, at regeringen havde inviteret foreningen til at afgive høringssvar. Donorbørns

vilkår sender hermed høringssvar på eget initiativ. Donorbørns Vilkår forholder sig udelukkende til lovforslaget,

der omhandler familiedannelse ved surrogataftaler.

Donorbørns Vilkår har følgende bemærkninger til lovforslaget:

Selvstændigt fokus på barnets perspektiv og rettigheder

I lovforslaget fremgår et tydeligt hensyn til de forældre, der ønsker at benytte sig af en surrogataftale.

Lovforslaget rummer imidlertid ingen bemærkninger, der har et selvstændigt fokus på barnets bedste, dets ret

til identitet eller dets trivsel.

Donorbørns Vilkår finder det dybt kritisabelt, at lovforslaget ikke rummer et selvstændigt fokus på barnets

perspektiv og barnet som selvstændigt individ i egen ret, herunder barnets ret til identitet.

Donorbørns Vilkår mener, at barnets perspektiv og rettigheder bør have et selvstændigt fokus og afsnit i

lovgivningen.

Barnets ret til identitet

Donorbørns Vilkår mener ikke, at den valgte model i tilstrækkelig grad sikrer barnets bedste eller dets ret til

identitet. Alle individer, uafhængigt af hvordan de er kommet til verden, har et grundlæggende behov for at

kende deres tilblivelseshistorie. At have direkte adgang til oplysninger om ens egen tilblivelseshistorie,

herunder identiteten af en sæd-/ægdonor eller surrogatmor, er af fundamental betydning for et individs

identitetsdannelse. Det er ikke blot et ønske om at tilfredsstille nysgerrighed, men er i mange tilfælde helt

afgørende for at kunne udvikle en sund identitetsfølelse og selvopfattelse. Retten til at kende sin identitet er

en fundamental menneskerettighed, som er anerkendt i flere internationale konventioner, herunder FN's

Børnekonvention. Barnets ret til identitet er også beskrevet i Institut for Menneskerettigheders rapport

”Donorbørns ret til identitet” (2021).

Børns ret og tarv bør endvidere aldrig sidestilles eller underlægges individuelle behov for familiestiftelse,

private- eller statslige interesser. Ethvert barn har sine egne individuelle rettigheder, der skal vurderes

Donorbørns Vilkår

Aarhus

Telefon 24453822

[email protected]

Donorbørns Vilkår – ALLE BØRN HAR RET TIL IDENTITET

Side

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Donorbørns Vilkår

selvstændigt og indarbejdes bevidst i al lovgivning. Barnets rettigheder kan ikke automatisk indordnes under

forældrenes rettigheder, når det har så indgribende konsekvenser for barnet resten af livet. I en

familiestiftelsesproces er der mange svære valg, men det at stifte familie bør aldrig ske på bekostning af

børns menneskerettigheder og med overtrædelse heraf.

Statens bruger enorme ressourcer på at understøtte forældres ønske om familiestiftelse og bør ligeledes

forpligte sig til at sikre rettighederne for de børn, som kommer til verden via den vej. Statens primære

ambition bør være at sikre nye borgere grundlæggende menneskerettigheder - herunder

barnets ret til

identitet.

Både når de bringes til Danmark, og når de fødes ved hjælp af insemination, kønscelledonation

eller surrogasi.

Donorbørns Vilkår anbefaler:

At staten opretter et nationalt register, hvor alle relevante oplysninger om barnets

tilblivelseshistorie, herunder surrogatmoderens identitet samt sundhedsoplysninger, der kan være

relevante for barnets sundhed.

At barnet sikres viden om dets tilblivelseshistorie, samt ret til og mulighed for selv at tilgå

information om surrogatmoderen.

At barnet tilbydes professionel støtte og rådgivning, når det får adgang til oplysninger om dets

tilblivelseshistorie.

Yderligere krav til og kontrol af surrogataftalen

Donorbørns Vilkår mener endvidere ikke, at den valgte model tilgodeser barnets bedste idet, at den

understøtter en industri hvis formål er at tjene flest mulige penge uden hensyn til barnet eller

surrogatmoderen. Surrogataftalen, som den er beskrevet i lovforslaget sikrer hverken barn eller

surrogatmoderen. Når der ikke er yderligere krav til surrogataftalen eller kontrol hermed, vil det understøtte

et kommercielt styret marked, der hverken tager hensyn til barnet eller surrogatmoderen, men omvendt

udnytter kvinder i yderst udsatte positioner. Derved beskytter lovforslaget ikke i tilstrækkelig grad børn mod

menneskehandel.

Som beskrevet ovenfor har menneskers tilblivelseshistorie endvidere essentiel betydning for dets

identitetsfølelse og derfor er det også helt afgørende, at børn der kommer til verden via kommerciel

surrogasi i udlandet, kan have vished for, at de er undfanget på etisk forsvarlig vis, og at surrogatmoderen

ikke har været underlagt tvang eller på anden vis været presset fx pga svære sociale og økonomiske

forhold.

Staten har et ansvar for at sikre, at lovgivningen beskytter alle børn. Staten har et ansvar for at sikre, at

lovgivningen beskytter børn mod kommercielle surrogataftaler, der ikke overholder børns rettigheder.

Staten har et ansvar for at beskytte børn mod menneskehandel og mod at blive et produkt af en uetisk og

Donorbørns Vilkår

Aarhus

Telefon 24453822

[email protected]

Donorbørns Vilkår – ALLE BØRN HAR RET TIL IDENTITET

Side

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Donorbørns Vilkår

profitorienteret industri. Staten har et ansvar for at sikre barnets ret til identitet og til at komme til verden via

etisk forsvarlige forhold.

Derfor anbefaler Donorbørns Vilkår, at der i lovforslaget stilles yderligere krav til, hvordan surrogataftalen

skal udformes samt kontrol heraf. Yderligere krav til surrogataftalens indhold bør være krav til

surrogatmoderens autonomi og sikkerhed, herunder hendes sociale, økonomiske og sundhedsmæssige

situation.

Donorbørns Vilkår står til rådighed ved ønske om uddybelse af ovenstående.

Med venlig hilsen

Bodil Skov, Forperson

Ditte Brix Andersson, Næstforperson

Donorbørns Vilkår

Aarhus

Telefon 24453822

[email protected]

Donorbørns Vilkår – ALLE BØRN HAR RET TIL IDENTITET

Side

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 904088 -- BILAG 19 -- [ Høringssvar fra Jordemoderforeningen ] --

Til Social, Bolig og Ældreministeriet

København den 24-06-2015

Vedrørende: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af børneloven,

adoptionsloven, forældreansvarsloven og forskellige andre love (Familiedannelse ved

surrogataftaler, medfar som retlig forælder, forenkling af familiedannelse ved

voksenadoption m.v.)

Jordemoderforeningen takker for muligheden for at tilkendegive overordnede perspektiver i

forbindelse med lovgivningen frembragt på baggrund af den politiske aftale mellem

Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Det

Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet vedrørende børns ret til deres

forældre ved surrogataftaler.

Området er, som det også fremgår af aftalen, et komplekst område både etisk og juridisk. Det

er derfor for Jordemoderforeningen vigtigt at have opmærksomhed på, om lovteksten reelt

sikrer de svageste parter i dette komplekse felt.

Det betyder, at vores opmærksomhed primært er på surrogatmoderen og barnet. At vi anser

surrogatmoderen som en svag part, skyldes at det er hende –hvis krop der udsættes for en

udfordrende fysiologisk proces, og for nogle en tillige psykisk belastning. Derudover er en

sikring af surrogatmoderen er implicit en sikring af barnet, i det barnets livsforudsætninger

sker i graviditeten.

Det er af afgørende betydning, at surrogatmoderen til enhver tid kan træde tilbage fra en

surrogataftale, og dermed beholde barnet.

Lige som det er vigtigt, at barnet aldrig havner i en situation, hvor der ikke vil være forældre,

(hvis surrogatmoderen fastholder aftalen, men de tiltænkte forældre ønsker at træde tilbage

fra aftalen). Dette synes at være sikret i § 30 d.

Jordemoderforeningen er grundlæggende betrygget i, at dette vil være muligt, når der er tale

om en dansk altruistisk aftale.

I forhold til udenlandske surrogataftale er Jordemoderforeningen knapt så betrygget. Vi

anerkender fuldt ud, at børn, der er i Danmark, skal have de bedste og tryggeste vilkår, der

kan gives, hvilket vil være en fuld anerkendelse af forældreskab til både medmor eller med-

far.

Jordemoderforeningen – Svend Aukens Plads 11 – 2300 København S

Telefon 46 95 34 00 –

www.jordemoderforeningen.dk

- [email protected]

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Lovudkastet er blevet til på baggrund af et ønske om at tilgodese de børn, der kommer til

Danmark som følge af en udenlandsk surrogataftale, men det er implicit også med til at bane

vejen for en legalisering af kommercielt surrogataftaler som oftest fra lavindkomstlande. Vi

ser, at der i materialet er anvendt et eksempel fra Californien, men mange aftaler er fra

lavindkomstlande som Georgien, Ukraine eller Colombia. Dette er billigere at få en

surrogataftale gennem disse lande, hvilket i sig selv kan være et incitament for at vælge

disse lande frem for Californien, som er fremhævet i eksemplet. Uanset land vil der være

parter, der tjener penge på disse arrangementer, hvilket ikke nødvendigvis vil være

surrogatmoderen. Begrebet handel med børn er virkelig udfordret i denne sammenhæng.

Jordemoderforeningen ser, at der i lovteksten er tilstræbt en juridisk sikkerhed i form af den

omtalte Notarerklæring. Med tanke på erfaringerne fra adoptionsområdet, hvilket det er vores

opfattelse af, at Danmark har tilstræbt, at der skulle være ordnede forhold på, så frygter vi, at

der er stor risiko for, at man fremover vil se tilsvarende sager blot på surrogaci-området.

Vi er derfor på ingen måde betryggede i, at intentionerne i denne lovgivning reelt sikrer

surrogatmoderen i forbindelse med udenlandske surrogataftaler. OG med dette udsættes

også de potentielle børn for risici.

Det var ønskværdigt hvis Danmark – regeringen og aftale partierne - havde taget et globalt

ansvar og bidraget til en international sikring af kvinder i lavindkomstlande og at børn reelt

ikke bliver udsat for handel.

Derfor fastholder vi vores standpunkt som fremgik i ’Rapport fra ekspertgruppe om

anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler’ fra september 2023:

Lis Munk, bestyrelsesmedlem i Kvinderådet og formand for Jordemoderforeningen, indstillet

af Kvinderådet:

”Internationale kommercielle surrogataftaler risikerer at krænke grundlæggende rettigheder

for børn og fødende. Derfor bør en regulering af området have til formål at beskytte

rettigheder for de involverede parter, snarere end at lette adgangen til denne form for

familiedannelse. Derfor anbefaler Kvinderådet model 3, der som den eneste model

bestræber sig på at sikre, at grundlæggende rettigheder for børn og voksne overholdes.

Kvinderådet anbefaler desuden, at handel med børn kriminaliseres i dansk lov, jf.

børnekonventionens definition som enhver handling eller transaktion, hvormed et barn

overdrages af en person eller persongruppe til en anden mod betaling eller andet vederlag.”

Vi anerkender de store dilemmaer, der er knyttet til dette område og formoder, at

lovgivningen kommet til at træde i kræft uanset vores synspunkt, og uanset, at lovgivningen

risikerer at åbne døren for en yderst uønsket lempelse af surrogaciområdet generelt. Derfor

vil vi tilføje et ønske om, at der med lovgivningen udarbejdes en vejledning, der kan

understøtte de kvinder, der ønsker at tilbyde sig som surrogatmødre i Danmark på altruistisk

baggrund, samt en vejledning til at understøtte de potentielle forældre, der ønsker at afsøge

muligheden for at blive forældre via en surrogataftale både i Danmark og fra andre lande.

Jordemoderforeningen – Svend Aukens Plads 11 – 2300 København S

Telefon 46 95 34 00 –

www.jordemoderforeningen.dk

- [email protected]

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Sidstnævnte for at potentielle forældre får de bedste forudsætninger for at træffe et ansvarligt

og lovligt valgt.

Med venlig hilsen

Lis Munk

Forkvinde for Jordemoderforeningen

Jordemoderforeningen – Svend Aukens Plads 11 – 2300 København S

Telefon 46 95 34 00 –

www.jordemoderforeningen.dk

- [email protected]

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 904088 -- BILAG 20 -- [ høringssvar fa HOME-START Familiekontakt Danmark.eml ] --

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Lars Thøgersen ([email protected])

Center for Jura og Internationale Opgaver ([email protected])

Henrik Mathiasen ([email protected])

høringssvar fa HOME-START Familiekontakt Danmark

21-08-2024 10:45

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre,

medmindre du stoler på afsenderen.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet,

att. Lars Thøgersen

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af børneloven, adoptionsloven,

forældreansvarsloven og forskellige andre love.

Tak for fremsendelse af høring over ovennævnte udkast, som vi I HOME-START Familiekontakt

Danmark har læst med stor interesse.

Vi har med stor tilfredshed især noteret os følgende:

Lovforslaget tager overordnet udgangspunkt i børns ret til deres forældre ved surrogataftaler,

uanset om disse er altruistiske eller tilvejebragt ved at yde vederlag.

At børn, der kommer til verden på grundlag af surrogataftaler, fra fødslen får ret til deres

forældre i Danmark, uden at det kræver spædbarnsadoption.

At de retlige forældre ved surrogataftaler sikres en selvstændig ret til barselsorlov.

At der indføres medfaderskab som retligt forældrebegreb.

At adgangen til voksenadoption skal udvides.

At adoption fremover vil kunne gennemføres, selvom der er ydet vederlag, forudsat at

adoption anses for bedst for barnet.

At forslaget vil gøre handel med børn med henblik på opfostring strafbart.

At familiedannelse ved stedbarnsadoption smidiggøres.

At sammensætningen i Familieretshusets rådgivende udvalg ændres, således at

medlemmerne udpeges som repræsentanter for en organisation. Vi anbefaler og

forudsætter, at der her tales om såvel faglige- som frivillige organisationer.

HOME-START Familiekontakt Danmark

tilbyder støtte, venskab og praktisk hjælp til

småbørnsfamilier.

Når småbørnsforældre er pressede med knaphed på overskud i hverdagslivet,

kan det mindske deres og deres børns muligheder i livet og samfundet, og vi hilser derfor med

tilfredshed alle initiativer, der kan skabe trygge vilkår for børn og forældre i alle familier. HOME-

START favner bredt og forstår, at alle uanset baggrund har ret til hjælp og støtte.

Med venlig hilsen

Henrik Mathiasen

Seniormedhjælper

HOME-START Familiekontakt Danmark

omsorg uden krav

Landssekretariatet

Wichmandsgade 11, 1.sal

5000 Odense C

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

T: +45 22929255

[email protected]

W: home-start.dk

HOME-START Familiekontakt er en del af Home-Start Worldwide

HOME-START Familiekontakt passer godt på dine oplysninger. Læs vores privatlivspolitik på

www.home-start.dk

Følg med ved at følge os på

HOME-START Familiekontakt er en del af Home-Start Worldwide

HOME-START Familiekontakt passer godt på dine oplysninger. Læs vores privatlivspolitik på www.home-

start.dk

Følg med ved at følge os på Facebook og LinkedIn

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 904088 -- BILAG 21 -- [ Høringssvar ] --

2024

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af børneloven,

adoptionsloven, forældreansvarsloven og forskellige andre love

(Familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig forælder,

forenkling af familiedannelse ved voksenadoption m.v.)

Foreningen Far

Fruebjergvej 3

2100 København Ø

www.foreningenfar.dk

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

2024

Til Social-, Bolig, og Ældreministeriet

København, den 22. august 2024

Vedr.: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af børneloven, adoptionsloven,

forældreansvarsloven og forskellige andre love (Familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig

forælder, forenkling af familiedannelse ved voksenadoption m.v.)

Foreningen Far præciserer at det er en menneskeret for børn at kende og blive passet af sine forældre. Det

handler om barnets biologiske forældre, som udgangspunkt, selvom alle børn har ret til kærlighed, omsorg

og tryghed samt en god opvækst. Det er derfor positivt at andre gode forældre kan træde til og

lovgivningen må sikre det kan ske, da det kan være bedst for barnet.

Hvis vi i Danmark anerkender enlige forældre og medforældre skal det ske for begge køn. Lovgivningen kan

og skal på simpel vis sikre, at alle er lige for loven og har samme rettigheder i alle familieformer. Det er et

politisk og ministerielt ansvar.

Foreningen Far hilser derudover lovændringer for medfædre velkommen. Samtidig med at det

understreges at barnet altid har en menneskeret til at kende og blive passet af sine forældre, hvorfor

anonym donation og surrogat moderskab ikke bør tillades.

Det er grundlæggende barnets ret, behov og liv, der vægter tungest, selvom der skal være respekt om hele

familien og hele familiens rettigheder skal vurderes individuelt og konkret. Kærligheden, forældreskabet og

ønsket om at få et barn er bestemt til stede hos enlige og medforældre af begge køn. De kan både være

bedre og værre forældre for barnet med hensyn til kærlighed, omsorg og tryghed.

Det skal naturligvis respekteres og anerkendes at der er biologiske forskelle dvs. at kvinden føder, bærer og

ammer barnet – samt at manden leverer sæd og derfor også har følelser involveret i forhold til barnet. Det

er kun her der kan ske en differentiering.

Simplificering og omskrivning

Det er ved gennemlæsning af lovforslaget tydeligt at børneloven m.v. har været knopskudt, vel siden

starten af 1900-tallet og er blevet for kompleks og uoverskuelig for almindelige borgerne. Der bør ske en

ministeriel omskrivning og simplificering af lovgivningen, så almindelige mennesker, herunder for så vidt

børn, har mulighed for at læse og forstå børneloven. Det er ikke tilfældet i dag, ikke engang for

fagpersoner og er kritisabelt.

Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre

Side 1

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

2024

Børneloven, forældreansvarsloven m.v. bør på simpel vis tage udgangspunkt i at børn har en biologisk far

og mor samt at andre forældre af begge køn kan være tilfældet ligeværdigt, hvis det er bedst for barnet.

Kun herved respekteres barnet og hele familiens rettigheder og gældende konventioner overholdes.

Familiedannelsen

Med markant flere udenlandske surrogataftaler (100) end altruistiske surrogataftaler (5) er der grundlag for

en ændring af lovgivningen som gjort, så det sikres at mænd kan benytte en surrogatmor i Danmark under

hjemlige, trygge og gode forhold.

Foreningen Far er enig i, at surrogatmoren bevarer retten til at træffe beslutninger om egen krop, herunder

om graviditeten skal afbrydes, selvom det kan overvejes hvornår der bør ske fortrydelse og ikke. Derudover

skal de juridiske forældre om det er 2, 3 eller 4 have mulighed for forældreorlov, hvis man tillader enlige

forældre og medforældre i Danmark.

Familieretshuset rådgivende udvalg

Foreningen Far har i sin tid anbefalet et rådgivende udvalg i Socialministeriet samt at repræsentationen

sker af organisationer for at sikre sagligheden, kontaktflader og kontinuiteten, dermed bedre viden om

mønstre og større erfarings- og informeringsgrundlag til befolkningen.

Vi hilser således forslaget velkommen i forhold til organisatorisk repræsentation, men anbefaler at det

rådgivende udvalg flyttes til Socialministeriet, fordi lovgivning og ledelseskulturen i hele det familieretslige

system er en væsentlig problemstilling som skal håndteres og ikke er blevet det.

Foreningen Far er kommet med konstante advarsler og gentagne anbefalinger i forhold til forkerte standard

procedure, afgørelser og manglende afgørelsesstatistik, dokumentationskrav som på ingen måde er

overholdt, lange sagsbehandlingstider som Familieretshuset selv er årsag til og markant forskelsbehandling

af samværsforældre / fædre. Virkeligheden er på intet tidspunkt erkendt i Familieretshuset og det bør føre

til ledelsesmæssige og alvorlige konsekvenser. Der er grundlag for en kommission.

Foreningen Far kan fortsat ikke udtrykke nok, hvor alvorlig situationen er og at der er tale om et regulært

svigt af børn og borgere, som er blevet alvorligt skadet siden starten 1. april 2019. Forholdet bør straks

bringes i orden og det er muligt.

Børnebortførelser

Foreningen Far hilser det velkommen at der på børnebortførelsesområdet sker lovfæstelse af, at den

danske centralmyndighed, også behandler sager om tilbagegives af børn, der er bortført til lande, som

Danmark ikke har et konventionssamarbejde med.

Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre

Side 2

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

2024

Desuden er det positivt at der indføres mulighed for under familierettens behandling af en

tilbagegivelsessag at der kan indgives anmodning om samvær direkte til familieretten.

Det er vigtigt at sikre at der med retslig behandling af forældremyndighed og barnets bopæl i Danmark eller

udlandet sikres mulighed for kontaktbevarende og/eller midlertidigt samvær under sagsbehandlingen. Det

er i mange lande ikke muligt at anmode om kontaktbevarende og/eller midlertidigt samvær selvom en sag

om forældremyndighed og barnets bopæl skal behandles ved landsretten, højesteret eller

menneskerettighedsdomstolen og der herved er tale om urimelig tid for barn og borgeren, hvilket er et

brud for menneskeretten. Forælder og barn mister ellers kontakt med store menneskelige og

samfundsmæssige konsekvenser. Skaden er i dette tilfælde sket.

Derudover må det at skjule og fjerne børn i Danmark uden saglig grund fra anden forælder, som er et langt

større, mere udbredt og almindeligt problem for børn og specielt fædre, ligeledes lovbestemmes som

børnebortførelse. Dette for at sikre forebyggelse og besparelser i det familieretslige system, som misbruges

i betydelig grad pga. forskelsbehandling og manglende retssikkerhed.

Gebyrer

Foreningen Far hilser enhver forenkling af gebyrer velkommen, men det må i børnesager sikres at gebyrer

er lave eller ikke tilfældet samt at de fordeles ligeværdigt mellem forældrene eller den ”tabene” part skal

betale gebyret for at forebygge chikane og sikre retssikkerheden.

Foreningen Far anbefaler derudover at barnet altid har begge forældres efternavn evt. som mellemnavn

som udgangspunkt ved lov for at sikre færre sager samt forebygge chikane og forældrefremmedgørelse,

hvis det er begge forældres ønske at barnet bærer deres navn og der ikke er domstolsafgørelse om at andet

er bedst for barnet på saglig vis.

Foreningen Far må endnu engang som det vigtigste påpege at begge forældre i børnesager skal have fri

proces, hvis en af børnenes forældre modtager dette. Børnesager må ikke behandles med en forælder der

får betalt advokat, mens den anden forælder, som ofte er fædrene sidder med flere hundrede tusinde i

omkostninger. Det skaber i sig selv et misbrug af systemet med lang sagsbehandlingstid og flere sager, hvor

børn i midten og sagerne ikke behandles ordentligt og korrekt.

Foreningen far står til rådighed for positivt samarbejde med erfaringer, viden og mønstre.

Med venlig hilsen

Jesper Lohse, Landsformand

Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre

E-mail:

[email protected]

Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre

Side 3

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 904088 -- BILAG 22 -- [ Høringssvar over udkast til lovforslag om familiedannelse ved surrogataftaler, medfar… --

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

DIREKTE 9132 5685

[email protected]

MENNESKERET.DK

DOK. NR. 24/01531-2

20. AUGUST 2024

HØRINGSSVAR OVER UDKAST TIL LOVFORSLAG OM

FAMILIEDANNELSE VED SURROGATAFTALER,

FORBUD MOD HANDEL MED BØRN, MEDFAR SOM

RETLIG FORÆLDER, VOKSENADOPTION MV.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har ved e-mail af 27. juni 2024

anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle

bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af børneloven,

adoptionsloven, forældreansvarsloven og forskellige andre love

(Familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig forælder,

forenkling af familiedannelse ved voksenadoption mv.).

Instituttet anser det for positivt, at lovforslaget sætter fokus på

retsstillingen for børn født i surrogatforhold og på forbuddet mod

handel med børn. Den nuværende lovgivning medfører en uklar og

uhensigtsmæssig retstilstand, som stiller de berørte børn og familier i

en vanskelig situation. Det rammer blandt andet LGBT+ familier, som

stifter familie via surrogataftaler. Det er derfor vigtigt at få afklaret

retstilstanden for disse børn og deres familier.

Det er imidlertid instituttets vurdering, at lovforslagets regulering af

udenlandske kommercielle surrogataftaler vil være utilstrækkelig i

forhold til at forebygge handel med børn og udnyttelse af kvinder, og

at dets forbud mod handel med børn yder en for snæver beskyttelse i

forhold til FN’s Børnekonvention. Dette uddybes i det følgende.

REGULERING AF SURROGATAFTALER BØR FOREBYGGE

HANDEL MED BØRN OG UDNYTTELSE AF KVINDER

Brugen af kommercielle surrogataftaler indebærer en risiko for handel

med børn, som Danmark har forpligtet sig til at bekæmpe i medfør af

FN’s Børnekonventions artikel 35. Reguleringen af sådanne aftaler skal

således forebygge handel med børn og bør desuden forebygge

udnyttelse af sårbare kvinder og sikre respekt for de berørte personers

menneskerettigheder. Samtidig skal reguleringen sikre, at børn, der

1/6

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

kommer til Danmark på grundlag af en surrogataftale, har mulighed for

at få anerkendt deres forældreskab.

Ministeriet foreslår i lovforslaget at indføre mulighed for at anerkende

forældreskab på grundlag af udenlandske kommercielle surrogataftaler.

De eneste krav for at anerkende forældreskabet vil være, at der

foreligger 1) dokumentation for en genetisk relation mellem barnet og

mindst én tiltænkt forælder, 2) en notarerklæring eller lignende fra

barnets fødeland om, at surrogatmoderen efter fødslen bekræfter, at

hun ønsker at overdrage forældreskabet, 3) en surrogataftale indgået

inden graviditetens etablering og 4) en fødselsattest eller lignende for

barnet (lovforslagets § 1, nr. 10 (børnelovens §§ 30 h og 30 i)).

Instituttet anerkender, at surrogataftaler bør reguleres for at sikre

barnets bedste og forebygge handel med børn og udnyttelse af sårbare

kvinder.

Danmark er desuden forpligtet til at anerkende barnets

relation til de tiltænkte forældre under visse betingelser. Dette er

fastslået i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis.

Det er imidlertid instituttets vurdering, at lovforslagets regulering af

udenlandske kommercielle surrogataftaler vil være utilstrækkelig i

forhold til at forebygge handel med børn og udnyttelse af kvinder.

Hensynet til barnets bedste i relation til kommercielle surrogataftaler

indebærer ikke alene, at barnet skal have ret til at få anerkendt sin

relation til sine tiltænkte forældre, men også at barnet skal beskyttes

imod at blive genstand for handel og andre menneskeretskrænkelser.

Familiedannelse via kommercielle surrogataftaler rummer således en

række risici for både barnet, surrogatmoderen og de tiltænkte forældre,

som lovforslaget stort set ikke forholder sig til.

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved

kommercielle surrogataftaler, september 2023, side 60-66,

https://www.sm.dk/Media/638295140254347580/Rapport_ekspertgru

ppe_kommercielle_surrogataftaler_tilgængeliggjort.pdf.

Rapport fra FN’s specialrapportør om salg og seksuel udnyttelse af

børn, 15. juli 2019, afsnit 91,

https://undocs.org/en/A/74/162.

Se blandt andet Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af

6. december 2022 i K.K. m.fl. mod Danmark. Domstolens retspraksis er

nærmere beskrevet i rapporten fra ekspertgruppe om anerkendelse af

forældreskab ved kommercielle surrogataftaler, 2023, side 60-65.

Disse risici og misbrugspraksisser er beskrevet og dokumenteret i

rapport fra FN’s specialrapportør om salg og seksuel udnyttelse af børn,

15. januar 2018, afsnit 29-33,

https://undocs.org/en/A/HRC/37/60.

2/6

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Set fra barnets perspektiv kan et utal af scenarier opstå: For eksempel

kan de tiltænkte forældre vælge at træde tilbage fra aftalen eller blive

forhindrede i at modtage barnet, hvorefter barnet kan blive efterladt

forældreløst, hvis surrogatmoderen ikke kan eller vil tage sig af det.

Barnet risikerer også at blive efterladt, hvis det fødes med et handicap,

eller hvis der opstår alvorlige komplikationer i forbindelse med fødslen.

Brugen af mellemmandsvirksomheder øger risikoen for, at børn vil blive

gjort til genstand for handel og solgt for profit.

Desuden risikerer surrogatmoderen at blive udnyttet på forskellig vis.

Hun kan for eksempel blive snydt til at afgive barnet, gjort til genstand

for menneskehandel for at omgå nationale forbud mod surrogatforhold

og blive snydt for kompensation, herunder dækning for komplikationer

i forbindelse med graviditeten eller fødslen. Hun er heller ikke sikret

imod, at de tiltænkte forældre trækker sig fra surrogataftalen og

efterlader hende med barnet.

Endelig befinder de tiltænkte forældre sig i en udsat position. De

risikerer at blive nægtet at få barnet med sig eller ikke at blive

anerkendt som dets forældre, at blive vidne til og skulle håndtere

ovennævnte misbrugsscenarier eller at blive snydt på forskellig vis.

Derfor peger flere internationale menneskeretsbaserede anbefalinger

på, at kommercielle surrogataftaler bør reguleres med stor omhu og

behørigt hensyn til at beskytte alle involverede parter, især barnet.

Dette skal både sikre barnets ret til at få anerkendt sit forældreskab og

forebygge handel med børn og udnyttelse af kvinder.

Lovforslaget rummer imidlertid kun en yderst begrænset beskyttelse

mod disse praksisser i form af de formelle krav om indgåelse af en

surrogataftale, udfærdigelse af notarerklæring efter fødslen og krav om

en genetisk forbindelse. Disse krav er efter instituttets vurdering

utilstrækkelige til at forhindre ovennævnte praksisser. Danske

myndigheder vil for eksempel ikke kunne kontrollere, om

surrogatmoderen har underskrevet notaterklæringen under tvang.

Instituttet finder det problematisk, at muligheden for at indgå

kommercielle surrogataftaler i udlandet indføres “uanset de etiske og

juridiske problemstillinger”, der knytter sig til disse aftaler (de

almindelige bemærkninger afsnit 2.1.3.2). Instituttet noterer sig, at der

ikke vil blive indført adgang til at indgå kommercielle surrogataftaler i

Danmark henset til “de komplekse etiske problemstillinger i relation til

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved

kommercielle surrogataftaler, september 2023, side 70-93.

3/6

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

risikoen for, at børn bliver gjort til genstand for handel, og risikoen for

udnyttelse af sårbare kvinder” (afsnit 2.1.3.1).

Sammenfattende anerkender instituttet, at det er afgørende at have

fokus på retsstillingen for børn i Danmark, der er kommet til verden på

grundlag af en surrogataftale, og deres tiltænkte forældre.

Det bør dog ikke ske på bekostning af barnets og surrogatmoderens

rettigheder eller Danmarks internationale forpligtelse til at forebygge

handel med børn. I sin nuværende form er lovforslaget således efter

instituttets opfattelse utilstrækkeligt i forhold til at forebygge handel

med børn og udnyttelse af kvinder.

Ministeriets lovforslag bygger på model nr. 2, Børnelovsmodellen, fra

ekspertgruppen om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle

surrogataftaler. Instituttet deltog også i ekspertgruppen og anbefalede

model nr. 3, Godkendelsesmodellen, sammen med Kvinderådet,

Børnerådet og Børns Vilkår. Godkendelsesmodellen indebærer, at der

opstilles objektive krav til surrogatforholdet, som danske myndigheder

skal godkende. Denne model er efter instituttets vurdering bedst egnet

til at forebygge menneskehandel og udnyttelse af kvinder i videst

muligt omfang.

Instituttet bemærker desuden, at der pågår et internationalt arbejde

med at etablere internationale juridiske instrumenter om forældreskab

i overensstemmelse med menneskerettighederne. Arbejdet foregår

blandt andet i regi af Haagerkonferencen for International Privatret.

Instituttet anbefaler derfor:

•

At ministeriet ændrer lovforslagets bestemmelser om anerkendelse

af kommercielle surrogataftaler, så det sikrer en stærk og effektiv

beskyttelse mod handel med børn og udnyttelse af sårbare kvinder

samt sikrer og betrygger barnets ret til forældreskab og identitet.

At Danmark bidrager til det igangværende internationale arbejde

med at etablere internationale juridiske instrumenter om

forældreskab i overensstemmelse med menneskerettighederne.

•

FORBUDDET MOD HANDEL MED BØRN ER FOR SNÆVERT

Instituttet finder det positivt, at ministeriet foreslår et selvstændigt

forbud mod handel med børn med henblik på opfostring (udkastet til

Processen og de foreløbige rapporter er beskrevet i rapporten fra

ekspertgruppen om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle

surrogataftaler, september 2023, side 70-78.

4/6

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

lovforslagets § 1, nr. 10 (børnelovens § 30 k)), som vil supplere det

gældende forbud mod menneskehandel i straffelovens § 262 a.

Instituttet vurderer imidlertid, at det forbud mod handel med børn,

ministeriet foreslår, vil være mere snævert end det forbud mod handel

med børn, som er formuleret i FN’s Børnekonventions artikel 35.

Ministeriets forslag vil således ikke forbyde handel med børn, hvis

køberen er genetisk forælder til barnet, eller hvis der er indgået en

aftale inden etableringen af graviditeten, hvorved en kvinde (en

surrogatmor) mod betaling føder et barn med henblik på, at et par

sammen skal være forældre til barnet i stedet for surrogatmoderen (de

specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 10 (til § 30 k)).

Det er et grundlæggende menneskeretligt princip, at børn ikke er en

handelsvare og ikke må gøres til genstand for handel.

FN’s Børnekonventions artikel 35 bestemmer, at deltagerstaterne skal

træffe alle passende nationale, bilaterale og multilaterale

forholdsregler med henblik på at forebygge bortførelse, salg eller

handel med børn til noget formål og i nogen form.

Børnekonventionen definerer handel med børn som enhver handling

eller transaktion, hvormed et barn overdrages af en person eller

persongruppe til en anden mod betaling eller andet vederlag. Det

fremgår af artikel 2, litra a, i den valgfri tillægsprotokol af 25. maj 2000

til Børnekonventionen vedrørende handel med børn, børneprostitution

og børnepornografi, som Danmark har tiltrådt, og som har samme

gyldighed som konventionen.

Der er en voksende anerkendelse af, at kommercielle surrogataftaler

kan være forenelige med forbuddet mod handel med børn, men det er

fortsat omtvistet under hvilke betingelser.

Det er dog hævet over enhver tvivl, at det ikke alene er afgørende, om

den ene eller begge de tiltænkte forældre er genetisk relateret til

barnet, eller om der er indgået en surrogataftale inden graviditeten.

Selv i de situationer, hvor der foreligger en genetisk relation og/eller en

surrogataftale indgået inden graviditeten, er der risiko for, at barnet

bliver gjort til genstand for handel.

Rapport fra FN’s specialrapportør om salg og seksuel udnyttelse af

børn, 15. juli 2019, afsnit 73-79,

https://undocs.org/en/A/74/162.

5/6

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Instituttet er uenig i ministeriets opfattelse af, at Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstols dom af 6. december 2022 i K.K. m.fl. mod

Danmark skulle indebære, at “der ved kommercielle surrogataftaler,

hvor den ene i part i det tiltænkte forældrepar er genetisk forælder til

barnet, ikke er tale om handel med børn i relation til artikel 35 i

børnekonventionen” (de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.2.2).

Menneskerettighedsdomstolen tog alene stilling til, om de negative

konsekvenser, der i den konkrete sag udsprang af den manglende

retlige anerkendelse af forældreskabet mellem to børn født i et

surrogatforhold og den tiltænkte mor, udgjorde en krænkelse af

børnenes ret til privatliv og identitet (dommens præmis 72). Flertallet

af dommerne forholdt sig slet ikke til forbuddet mod handel med børn,

hvilket også var et forhold, som blev problematiseret udtrykkeligt af

mindretallet (præmis 89-92).

Lovforslagets model for et forbud mod handel med børn er derfor for

snævert, idet det ikke vil omfatte alle de situationer, hvor børn vil

kunne gøres til genstand for handel. Der er således behov for en

grundigere vurdering af, hvad forbuddet mod handel med børn

indebærer, og hvornår kommercielle surrogataftaler er forenelige med

forbuddet. Denne vurdering kan tage udgangspunkt i de overvejelser,

der allerede foreligger.

Instituttet anbefaler derfor:

•

At ministeriet foretager en grundigere vurdering af, hvornår

surrogataftaler er forenelige med forbuddet mod handel med børn,

og sikrer sig, at forbuddet mod handel med børn i børneloven bliver

udformet i overensstemmelse med FN’s Børnekonvention.

Der henvises til ministeriets sagsnummer 2023-539.

Med venlig hilsen

Pernille Boye Koch

FG. NATIONAL CHEF

Såsom rapporten fra FN’s specialrapportør om salg og seksuel

udnyttelse af børn, 15. juli 2019, afsnit 73-79, og de såkaldte Verona-

principper fra 2021, som er beskrevet i rapporten fra ekspertgruppen

om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler,

september 2023, side 86-92.

6/6

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 904088 -- BILAG 23 -- [ Forskningsgruppe_Høringsbrev til Social Bolig og Ældreministriet ] --

AARHUS

UNIVERSITET

INSTITUT FOR KLINISK MEDICIN

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Lars Thøgersen

Lovforslaget om Familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig

forælder, forenkling af familiedannelse ved voksenadoption m.v.

Denne henvendelse indeholder bemærkninger til lovforslaget udsendt til høring den

27. juni 2024 angående familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig foræl-

der, forenkling af familiedannelse ved voksenadoption m.v. fra Social-, Bolig- og Æl-

dreministeriet.

Lovforslaget er udsendt til 144 høringsparter. Vi, som forskningsgruppe med hovedfo-

kus at forske i surrogati i Danmark, tillader os at indgive bemærkninger til lovforsla-

get, selvom vores sundhedsvidenskabelige fakultet ikke er blevet orienteret om hørin-

gen direkte.

Vi anser lovforslaget som et godt udgangspunkt og en klar forbedring af forældrenes,

surrogatens og barnets retsstilling. I vores forskningsprojekt har det manglende juridi-

ske forældreskab af den intenderede mor/medfar været hovedudfordringen og bekym-

ringen for parret. Denne ændring af lovforslaget vil kunne sikre deres retsstilling og

give ro til familieetablering fra starten af barnets liv.

Vi kommenterer primært på lovgivningen omhandlende indenlandsk surrogati, som vi

anser for værende mangelfuld. Endvidere er der få bemærkninger om surrogati i ud-

landet.

Som lovforslaget er nu, bibeholdes forbuddet mod sundhedsfaglig assistance ved etab-

lering af graviditeten (§13).

”Med

aftalen ændres ikke på muligheden for at indgå altruistiske surrogataftaler i

Danmark, dvs. aftaler hvor der ikke sker betaling til surrogatmoren. Sådanne aftaler

kan indgås uden sundhedsvæsenets mellemkomst.”

Forslaget går imod Det Etiske Råds anbefaling, hvor 15 ud af 16 rådsmedlemmer anbe-

faler, at sundhedsfaglige personer skal kunne assistere til befrugtningen med følgende

hovedargumenter: befrugtningen foregår i professionelle rammer, uvildig rådgivning

af alle parter med sikring af informeret samtykke og mulighed for at opdage underlig-

gende konflikter og manglende forventningsafstemning og mindre etisk problematisk

end valg af udenlandsk kommercielt surrogati.

Lovforslaget indebærer, at traditionel altruistisk surrogati fortsat er den eneste mulig-

hed i Danmark, hvor surrogaten vil være genetisk ophav til barnet, og kun den inten-

derede far vil kunne være genetisk knyttet til barnet. For mange heteroseksuelle par,

Institut for Klinisk Medicin

Malene Tanderup Sørensen

ph.d. studerende, MD

Dato: 20. august 2024

Direkte tlf.: +4560137330

E-mail: [email protected]

Side 1/5

Institut for Klinisk Medicin

Aarhus Universitet

Palle Juul-Jensens Boulevard 11

8200 Aarhus N

Tlf.: +45 7845 9001

Afs. CVR-nr.:

31119103E-mail:

[email protected]

Web: clin.au.dk

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

AARHUS

UNIVERSITET

INSTITUT FOR KLINISK MEDICIN

vil det ikke opfylde deres søgen mod et fuldt genetisk barn, som er en af hovedårsa-

gerne til at søge surrogati. For homoseksuelle mandlige par kan traditionel surrogati

være en mulighed, da disse par da ikke også skal finde en ægdonor. Dog er det i de

lande, som tillader surrogati som en del af fertilitetsbehandling, kun omkring 5%, som

vælger den traditionelle løsning, da en del af kvinderne, der skal bære barnet ikke øn-

sker at være genetisk knyttet til barnet, og i andre situationer at de intenderede foræl-

dre er bekymrede for at surrogaten knytter sig for meget til barnet, hvis hun er gene-

tisk knyttet hertil. Det amerikanske fertilitetsselskab og det internationale forbund for

gynækologi og obstetrik anbefaler begge, at hvis surrogati udføres, da skal surrogaten

ikke være genetisk knyttet til barnet, for at minimere risikoen for tilknytning. Dog er

denne anbefaling ej underbygget af tung evidens, da forskningen er sparsom omkring

betydningen af traditionel i forhold til gestationel surrogati. Det vigtigste for et ukom-

pliceret forløb er, udover en lovmæssig klar ramme, grundig screening og rådgivning

af alle parter før, under og efter graviditeten.

At sundhedspersonale ej må medvirke har en række konsekvenser:

1. De, der ønsker at benytte æg fra den intenderede mor, skal fortsat enten bruge

en udenlandsk fertilitetsklinik til opsætning af et befrugtet æg fra de intende-

rede forældre i en dansk surrogat eller benytte sig af udenlandsk surrogati.

2. Det samme gælder for surrogaten som ikke ønsker at bære et barn, hun er ge-

netisk knyttet til. I dette tilfælde skal hun til udlandet for at bruge ægdonor el-

ler opgive at være surrogat.

3. Ved at parrene enten tager deres danske surrogat til udlandet eller bruger

udenlandsk surrogati, øges den medicinske risiko ved surrogati, da de lande,

der tillader fertilitetsbehandling ved surrogati, oftest har en høj rate af tvil-

linge- og trillingegraviditeter (20-50 %), på grund af transferering af mere end

et befrugtet æg. Dette øger massivt risikoen for graviditets- og fødselsrelate-

rede sygdomme for surrogaten, og endvidere er børnene i langt større risiko

for for tidlig fødsel, lav fødselsvægt, handicaps og i værste fald dødsfald. Til

sammenligning lå flerfoldsraten i de danske offentlige og private fertilitetskli-

nikker i 2022 på 2,0 %.

4. Risikoen for overstimulering af den intenderede mor eller ægdonor, når der

skal udhentes æg ved fertilitetsbehandling, er også langt højere i mange uden-

landske klinikker.

Fysisk og psykologisk screening af surrogaten og de intenderede forældre er

fortsat ikke mulig. Der er ingen sundhedsfaglige, der kan vejlede surrogaten i,

hvorvidt det for hende vil være risikabelt at bære en graviditet eller gennemgå

endnu en fødsel. Særligt den mangelfulde psykologiske screening er iøjefal-

dende, da surrogaten risikerer ikke at have set sine egne begrænsninger i at

bære en graviditet for andre. Den altruiske motivation i at ville hjælpe et nært

familiemedlem kan overskygge surrogatens egen risiko for psykologiske eller

Side 2/5

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

AARHUS

UNIVERSITET

INSTITUT FOR KLINISK MEDICIN

fysiske lidelser. De intenderede forældre skal også screenes, så indikationen

for at bruge surrogati er korrekt, at de er forældreegnede, og forberedte på at

blive forældre gennem denne alternative metode, hvor deres dyrebareste er

lagt i hænderne på en anden kvinde.

6. I England, Canada, Australien, USA og Holland er screening og vejledning af

surrogaten og de intenderede forældre essentiel for et succesfuldt forløb. End-

videre ydes psykologisk støtte under graviditeten og efter fødslen for at øge

sandsynligheden for et godt og ukompliceret forløb.

Det er gunstigt, at den altruistiske surrogataftale kan godkendes og registreres i Fami-

lieretshuset, inden graviditeten etableres. Men kravene til surrogaten og forløbet i Kap

5, §30 har vi bemærkninger til:

Kap 5 b, §30b, 1) Surrogaten skal være fyldt 25 år, bosat i Danmark og have født

mindst et barn.

Vi har svært ved at vurdere, hvad den nedre aldersgrænse på 25 år er baseret på. At

personen skal være myndig er rimeligt, men dette sikres allerede ved 18 år. Ift. kvin-

dens medicinske risici ved at gennemgå en graviditet og fødsel ville en øvre alders-

grænse være at anbefale, fx en øvre grænse på 45 år. At kvinden skal have født, er vig-

tigt, da man da kan kende hendes estimerede risici ved endnu en graviditet, og hun har

en vished om, hvad en graviditet og fødsel indebærer. Men i kommentarerne på side

112 i ”Udkast til lovforslag om familiedannelse” står der: ”Betingelsen

om, at surrogat-

moren skal have født et barn, vil være opfyldt, selvom hun ikke har barnet boende,

herunder hvis barnet er adopteret, anbragt uden for hjemmet eller dødt”.

Hvis kvin-

den, der ønsker at være surrogat, har mistet et barn, ville hun i andre lande

ikke

være

kandidat til at være surrogat. Ej heller hvis hun har et barn anbragt uden for hjemmet,

da hun vil være sårbar overfor at skulle give endnu et barn væk, og at årsagen til, at

man har fået anbragt et barn, kunne tyde på, at man ikke var egnet til at skulle tage

vare på endnu en graviditet. Det øger også risikoen for konflikter ved overdragelse af

barnet til de intenderede forældre. Et krav skulle i stedet være: at have gennemgået en

ukompliceret graviditet og fødsel og fortsat have et levende, velskabt barn hos sig i sin

familie.

Kap 5 b, §30b, 2) Surrogatmoren hverken har modtaget eller vil modtage vederlag,

herunder erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, som led i aftalen. Der er en formod-

ning for, at surrogatmoren har modtaget eller vil modtage vederlag i strid med 1.

pkt., hvis der ikke er en nær relation mellem surrogatmoren og de tiltænkte forældre

eller den tiltænkte eneforælder.

Fra de engelske og hollandske erfaringer er det omtrent halvdelen, der har en nær re-

lation til deres surrogat inden graviditeten, hvorimod de øvrige finder hinanden via

non-profit organisationer og etablerer et solidt forhold i løbet af graviditeten. I begge

lande er det kun tilladt at dække udgifter, som det også ses er hensigten i det danske

forslag i kommentarerne s. 114. Om surrogaten har været kendt på forhånd eller ej, har

ikke givet statistisk forskel i relationen mellem barn, intenderede forældre og surroga-

Side 3/5

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

AARHUS

UNIVERSITET

INSTITUT FOR KLINISK MEDICIN

ten. Ej heller i konfliktniveau eller økonomisk udveksling. I formuleringen af lovforsla-

get er der en stærk mistænkeliggørelse af kvinder, der ønsker at hjælpe andre par med

at få et barn.

Kap 5 b, §30b, 4) De tiltænkte forældre eller den tiltænkte eneforælder erklærer, at

der vil være en genetisk forbindelse mellem barnet og mindst en tiltænkt forælder.

Det ultimative krav om genetisk tilknytning mellem barn og en af de intenderede for-

ældre for at mindske risikoen for menneskehandel kan overvejes. Man bør dog åbne

for tilladelse til surrogati i det tilfælde, at ingen af de intenderede forældre har anven-

delige gameter.

Kap 5 b, §30j) forbud mod formidling af surrogataftaler

Det fortsatte forbud mod formidling af surrogataftaler kan blive en mulig begræn-

sende faktor for, at de danske barnløse og potentielle surrogater, der ikke er nær rela-

tion til de intenderede forældre, vil have svært ved finde hinanden. Dermed vil inden-

lands surrogati med al sandsynlighed fortsat være en meget lille andel af den totale

surrogati anvendelse.

Den organisation, som formidler kontakten, behøver ikke være som nogle af de uden-

landske kommercielt drevne bureauer, men kan være inspireret af den engelske non-

profit organisation, der hjælper med screening og rådgivning. En sådan organisation

kan endvidere matche den potentielle surrogat og de intenderede forældre, og således

om muligt reducere risikoen for skæve forventningsafstemninger eller uoverensstem-

melser omkring væsentlige parametre som abort eller fødsel.

I ”Aftale mellem regeringen og Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksde-

mokraterne, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet om børns

ret til deres forældre ved surrogataftaler” skrives der: ”vi

kan hverken fremme eller

forhindre brugen af surrogataftaler i andre lande”.

Som lovforslaget er nu, vil antallet, der tager til udlandet, formentlig forblive det

samme eller stige, mens det fortsat vil være et fåtal af par, der vil benytte en dansk sur-

rogat, da der ikke er nogen form for professionel hjælp og vejledning at finde, og par-

rene ikke kan opnå, at begge intenderede forældre er genetisk knyttet til barnet.

Som man fra ministeriets side også formulerer det, er det ikke muligt at påvirke, hvor-

dan surrogati foregår i andre lande, da DK ikke har jurisdiktion der. Derimod er der

fortsat mulighed for at påvirke, hvad de intenderede forældre vælger, førend de træffer

et valg om, hvordan de vil have et barn.

I Holland er lovgivningen på surrogatiområdet under behandling. Her er bl.a. et af

lovforslagene, at der indføres rådgivning, inden en graviditet etableres, ligegyldigt om

det er med henblik på at benytte en udenlandsk klinik, national klinik eller hjemmein-

seminering. Ved rådgivningen vil fokus være på de etiske aspekter af surrogati, mulige

konsekvenser ved at vælge bestemte løsninger, at informere om den hollandske lovgiv-

ning henunder kravet om brug af non-anonym donation. Rådgivningen vil ikke være

obligatorisk, men hvis den følges, gøres processen med overdragelse af det juridiske

forældreskab væsentlige lettere. Her vil man, som i det danske forslag, opnå juridisk

forældreskab både som genetisk og ikke-genetisk knyttet forældre straks efter barnets

fødsel. Hvis rådgivningen ikke følges, skal man igennem den nuværende proces med

stedbarnsadoption. Et lignende forslag er også nyligt indført i Irland.

Side 4/5

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

AARHUS

UNIVERSITET

INSTITUT FOR KLINISK MEDICIN

Udover de konkrete bemærkninger til lovforslaget vil vi appellere til, at man grundigt

overvejer, om der kan ske ændring af forbuddet mod, at sundhedspersonale medvirker

ved surrogati. Dette ville være med til at sikre grundig screening af surrogaten og de

intenderede forældre, et velfunderet informeret samtykke, en sikker fertilitetsbehand-

ling og svangreomsorg, psykologisk bistand undervejs i forløbet og at barnet senere

lettere vil kunne opretholde kontakt til en dansk surrogat, hvis dette ønskes af alle par-

ter.

Vi håber, at vores bemærkninger vil blive taget i betragtning ved den videre behand-

ling af lovforslaget. Det er vores overbevisning, at en ophævelse af forbuddet mod

sundhedsfaglig assistance ved surrogati vil bidrage til en mere sikker og etisk forsvar-

lig proces for alle involverede parter. Vi står i øvrigt til rådighed for yderligere dialog

og samarbejde til sikring af en lovgivning som bedst muligt afspejler både de medicin-

ske og etiske hensyn, som er nødvendige til beskyttelse af både surrogaten, de intende-

rede forældre og barnet.

På vegne af forskningsgruppen

Side 5/5

Venlig hilsen

Malene Tanderup Sørensen

Ph.d.-studerende, MD

Skive fertilitetsklinik, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet

Prof. Peter Humaidan

DMSci, PhD, MD

Skive fertilitetsklinik, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet

Prof. Charlotte Kroløkke

PhD, Cand.negot.

Institut for Kultur og Sprog, Syddansk Universitet

Prof. MSO Lone Schmidt

DMSci, PhD, MD

Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

Obstetrisk overlæge Birgitte Bruun Nielsen

PhD, MD

Esbjerg sygehus og Rigshospitalet

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 904088 -- BILAG 24 -- [ Høringssvar til SM sagsnr. 2023-539 Høring over udkast til forslag til lov om ændring … --

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Att.: Lars Thøgersen

København, den 19. august 2024

Svar til Social-, Bolig- og Ældreministeriet vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af

børneloven, adoptionsloven, forældreansvarsloven og forskellige andre love (Familiedannelse

ved surrogataftaler,

medfar

som

retlig forælder,

forenkling af

familiedannelse

ved

voksenadoption m.v.), jf. sagsnr. 2023-539.

Danes Worldwide takker for muligheden for at kunne afgive høringssvar vedr. ovenstående udkast til

forslag om lovændringer. Vi giver gerne høringssvar på fremtidige høringer på dette område, da det

er af stor betydning for vores medlemmer.

Ad. Forældreskab ved udenlandske surrogataftaler

Indledningsvist vil Danes Worldwide gerne udtrykke enighed med aftalepartierne om det fremsatte

lovforslag. Vi ser positivt på ønsket om at fjerne det retlige tomrum og sikre stabilitet for børn født ved

surrogataftaler både i Danmark og i udlandet.

Det fremsatte lovforslag om forældreskab ved udenlandske surrogataftaler, er dog ikke kun noget som

berører danske familier bosiddende i Danmark, men også danske statsborgere bosat i udlandet. Derfor

ønsker vi, at det fremsatte lovforslag om forældreskab ved udenlandske surrogataftaler også tager

hensyn til de 250.000 danskere, som bor udenfor Danmarks grænser.

Bestemmelserne i Kapitel 5c er udformet med det udgangspunkt, at familien bor i Danmark og, at de

bringer barnet med til Danmark efter dets fødsel i udlandet. Det bør imidlertid også være muligt for

danske statsborgere at etablere et retligt forældreskab til deres børn i Danmark, som er kommet til

Danes Worldwide

· Nørre Voldgade 21, 4. sal · 1358 København K

[email protected] · +45 3332 0913 · www.danes.dk · Find os på Facebook, LinkedIn & YouTube

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

verden gennem en udenlandsk surrogataftale, selvom forældrene ikke har fast bopæl i Danmark, eller

har planer om at bringe barnet med til Danmark umiddelbart efter dets fødsel.

Ansøgningen om at etablere et retligt forældreskab ved udenlandske surrogataftaler skal derfor også

kunne indgives til Familieretshuset, selvom familien har fast bopæl i udlandet. En sådan afgørelse kan

nemlig være afgørende for barnets tilknytning til sin danske familie, sit danske statsborgerskab og

muligheden for senere at etablere sig i Danmark.

Eksempel: Et par bestående af en spansk mand og en dansk kvinde, som bor i Spanien, kan på grund af

sygdom ikke opnå graviditet naturligt. Derfor vælger parret at benytte den spanske mands sæd til at

befrugte den danske kvindes æg, som derefter bliver indsat i en surrogatmor i Canada.

Når barnet bliver født, vil det biologisk set være barn af den spanske mand og den danske kvinde. Men

for at etablere det retlige forældreskab i Spanien, skal forældrene gennemføre en adoption i Spanien. I

henhold til den nuværende danske retsstilling og omtalte lovforslag, står det ikke klart, om forældrene

kan søge retligt forældreskab i Danmark ved udenlandske surrogataftaler, på samme vilkår som familier

bosiddende i Danmark vil kunne. I dette tilfælde bør familien ikke stilles ringere, end en familie

bosiddende i Danmark, blot fordi de har fast bopæl i Spanien.

Ad. Konsekvenserne for det danske statsborgerskab

I Danmark anvender vi princippet om jus sanguinis som grundlag for erhvervelse af dansk

statsborgerskab. Det vil sige, at børn født af danske forældre (eller en dansk forælder) som

udgangspunkt får dansk statsborgerskab ved fødsel, uanset hvor de er født.

Vi mener ydermere, at lovforslaget skal tage hensyn til det danske statsborgerskab for børn som er

kommet til verden gennem surrogataftaler.

Eksempelvis: Et par bestående af en dansk mand og en svensk kvinde, som bor i Sverige, får deres første

barn gennem en naturlig graviditet. Nogle år senere får de endnu et barn via en surrogatmor i Ukraine,

hvor den svenske mors æg befrugtes med sæd fra en donor. Parret har nu to børn, som biologisk er

beslægtede med hinanden. Den danske far bliver retligt anerkendt som far til surrogatbarnet i Sverige.

Men i henhold til den nuværende lovgivning og det foreslåede lovforslag er der en forskel på børnene

i forhold til deres danske statsborgerskab. Det første barn får automatisk dansk statsborgerskab ved

fødslen, fordi Danmark anerkender den danske far og den svenske mor som de retlige forældre.

Danes Worldwide

· Nørre Voldgade 21, 4. sal · 1358 København K

[email protected] · +45 3332 0913 · www.danes.dk · Find os på Facebook, LinkedIn & YouTube

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

Surrogatbarnet får derimod ikke automatisk dansk statsborgerskab ved fødslen. Hvis surrogatbarnet

skal have dansk statsborgerskab, på lige fod med sin søskende, skal Danmark først tage stilling til, om

de vil anerkende det retlige forældreskab. Herefter skal de relevante danske myndigheder vurdere, om

barnet i givet fald også kan få dansk statsborgerskab.

Der er tale om én familie, hvor begge børn har de samme forældre, og er biologisk søskende. Den

eneste forskel er, at det naturligt fødte barn stilles bedre i forhold til sine forældre og sit danske ophav

og danske statsborgerskab. Surrogatbarnet derimod stilles ringere i forhold til sin søskende, retten til

sine forældre og vice versa, samt muligheden for at opnå dansk statsborgerskab på samme vilkår som

sin søskende. Alt dette blot fordi familien bor i Sverige.

Danes Worldwide mener, at det fremsatte lovforslag skal genovervejes til at inkludere konsekvenserne,

det kan have i forhold til de globale danskere bosiddende i udlandet. Hvis et surrogatbarn fødes, mens

den danske familie har boet eller været udstationeret i udlandet, bør familien behandles på lige vilkår

som familier bosiddende i Danmark. Retstillingen bør være den samme, og familien bør behandles som

en samlet enhed, hvor alle har de samme rettigheder. Derfor bør denne problematik imødekommes i

lovforslaget, så danske familier bosiddende i udlandet, også er beskyttet og tilgodeset i den danske

lovgivning.

Med venlig hilsen

Michael Bach Petersen

Generalsekretær i Danes Worldwide

Danes Worldwide

· Nørre Voldgade 21, 4. sal · 1358 København K

[email protected] · +45 3332 0913 · www.danes.dk · Find os på Facebook, LinkedIn & YouTube

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 904088 -- BILAG 25 -- [ 24-0209 ] --

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

-- AKT 904088 -- BILAG 26 -- [ Høringsbrev til Social, Bolig og Ældreministriet ] --

Odense, 16. august 2024

Høringssvar fra Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetrik (DSOG) på høring af

lovforslaget

angående familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig forælder, forenkling

af familiedannelse ved voksenadoption m.v. fra Social-, Bolig- og Ældreministeriet.

DSOG takker for muligheden for at kommentere på ovenstående.

Lovforslaget er udsendt til 144 høringsparter. Vi i Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG)

tillader os at indgive bemærkninger til lovforslaget, selvom vores lægefaglige forening ikke er blevet

orienteret om høringen direkte.