Socialudvalget 2024-25
L 65 Bilag 1
Offentligt
2924891_0001.png
Enhed
Center for Jura og
Internationale
Opgaver
Sagsbehandler
Lars Thøgersen
Sagsnr.
2023 - 539
Doknr.
900964
Dato
24-10-2024
Høringsnotat
Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af børneloven,
adoptionsloven, forældreansvarsloven og forskellige andre love
(Familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig forælder, forenkling af
familiedannelse ved voksenadoption m.v.)
1. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 27. juni 2024 til den 22.
august.2024 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.:
3F, Adoptionsnævnet, Adoption & Samfund, Adoptionspolitisk Forum,
Adoptionstrekanten, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne,
Amnesty International, Ankenævnet for ATP, Ankestyrelsen,
Arbejdsløshedskassen ASE, ATP, Borgerservice Danmark, Business Danmark,
byretterne, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnenes Bureau, Børnerådet,
Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Cabi, Centralorganisationernes
Fællesudvalg, Danes Worldwide, Danish International Adoption
–
DIA,
Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk
Artist Forbund, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk
Kordegneforening, Dansk Kvindesamfund, Dansk Musikerforbund, Dansk
Psykolog Foreningen, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Skuespillerforbund,
Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Teater, Danske Akasser, Danske
Advokater, Danske Arveretsadvokater, Danske Familieadvokater, Danske
Handicaporganisationer, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske
Revisorer, Dare Danmark, Datatilsynet, Delebarn.dk ApS, Den Danske
Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den
Katolske Kirke i Danmark, Departementet for Sociale Anliggender, Familier,
Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender (Grønland), Departementet for
Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke i Grønland, Det Centrale Handicapråd, Det
Faglige Hus - A-kasse, Det Nationale Integrationsråd, Digitaliseringsstyrelsen,
Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsforening,
Domstolsstyrelsen, Familieretshuset, Foreningen Far til Støtte for Børn og
Forældre, HK Landsklubben Danmarks Domstole, DUKH - Den Uvildige
Konsulentordning på Handicapområdet, Fagbevægelsens Hovedorganisation,
Fagligt Selskab For Sundhedsplejersker, Fair Statsborgerskab!,
Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen Mistet
Barn, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer
i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af
Udlændingeretsadvokater, Forhandlingsfællesskabet, Forældre og Fødsel,
Forældre og Sorg, Frie Funktionærer, Færøernes Landsstyre, Gartneri- Land
og Skovbrugets Arbejdsgivere, HK/Danmark, HOME-START, IDA
Ingeniørforeningen i Danmark, Indvandrermedicinsk klinik (Odense
Universitetshospital), Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder,
Jordemoderforeningen, Justitsministeriet (Færøerne), Kirkernes
Integrationstjeneste, KL, Kommunale Velfærdschefer, Kompetencecenter for
Amning, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse KRIFA,
Kvinderådet, KVINFO, Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet),
1
 L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924891_0002.png
Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere, Landsforeningen
Børn og Samvær, Landsforeningen For Ufrivilligt Barnløse, Lederne, LGBT+
Danmark, LGBT-komiteen, Mandecenteret, Manderådets Udvalg for Familieret,
Mellemfolkeligt Samvirke, Mødrehjælpen, Mødrehjælpens Støtteforening,
Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), PRO-Vest, Producentforeningen,
Provsteforeningen, Præsteforeningen, Red Barnet, Regnbuerådet, Retspolitisk
Forening, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden på Færøerne,
Rigsombudsmanden i Grønland, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Røde Kors,
Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte,
SAND
–
De hjemløses landsorganisation, SIND– Landsforeningen for psykisk
sundhed, SMV Danmark, SOS Racisme, Støtteforeningen for Familiepolitisk
Netværk, Sundhedskartellet, Syddansk Universitet (Juridisk Institut),
Udbetaling Danmark, Vestre Landsret, VISO, Ægteskab uden grænser,
Ældresagen, Østre Landsret, Aalborg Universitet (Juridisk Institut) og Aarhus
Universitet (Juridisk Institut).
Herudover har udkastet været tilgængeligt på Høringsportalen.
2. Modtagne høringssvar
Der er modtaget høringssvar fra følgende høringsparter:
Adoptionspolitisk Forum, Akademikerne, Ankestyrelsen, Borgerservice
Danmark, byretterne, Børnerådet, Børns Vilkår, Danes Worldwide, Dansk
Arbejdsgiverforening (DA), Dare Danmark, Den Katolske Kirke i Danmark,
Familieretshuset, Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre,
Forhandlingsfællesskabet, HOME-START, Institut for Menneskerettigheder,
Jordemoderforeningen, KL, Kvinderådet, Københavns Universitet (Det
Juridiske Fakultet), LGBT+ Danmark, Rådet for Psykisk Sårbare på
Arbejdsmarkedet, Udbetaling Danmark, Faglig selskab for sundhedsplejersker,
Rigsrevisionen, Rigsombudsmanden i Grønland, Ankenævnet for ATP, Børne-
og Kulturchefforeningen, Centralorganisationernes Fællesudvalg,
Provsteforeningen, Vestre Landsret og Østre Landsret.
Herudover er der modtaget høringssvar fra følgende:
Barsel.dk, F&P, Child Identity Protection, Dansk Fertilitets Selskab,
Donorbørns Vilkår, Aarhus Universitet (Klinisk Medicin) og Dansk Selskab for
Obstetrik og Gynækologi.
3. Bemærkninger til lovudkastet
Indholdsfortegnelse
3.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
3.2. Forældreskab ved surrogataftaler
3.2.1. Generelle bemærkninger til forældreskab ved surrogataftaler
3.2.2. Forældreskab ved danske altruistiske surrogataftaler
3.2.3. Forældreskab ved udenlandske surrogataftaler
3.2.4. Forbud mod formidling af surrogataftaler
3.3. Ret til barsel og orlov
3.4. Voksenadoption
3.5. Adoption mod vederlag
3.6. Stedbarnsadoption
3.7. Forbud mod handel med børn
3.8. Det rådgivende udvalg i Familieretshuset
3.9. Internationale børnebortførelser
3.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
Følgende høringsparter har enten ikke bemærkninger til lovudkastet eller
ønsker ikke at afgive høringssvar:
Familieretshuset, Fagligt selskab for sundhedsplejersker, Rigsrevisionen,
Rigsombudsmanden i Grønland, Ankenævnet for ATP, Børne- og
2
 L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924891_0003.png
Kulturchefforeningen, Centralorganisationernes Fællesudvalg og
Provsteforeningen.
3.2. Forældreskab ved surrogataftaler
3.2.1. Generelle bemærkninger til forældreskab ved surrogataftaler
Aarhus Universitet (Institut for Klinisk Medicin)
anser lovforslaget som et
godt udgangspunkt og en klar forbedring af forældrenes, surrogatmorens og
barnets retsstilling. Det manglende juridiske forældreskab for den tiltænkte
mor/medfar har været hovedudfordringen og bekymringen, og lovforslaget vil
kunne sikre parternes retsstilling og give ro til familieetablering fra starten af
barnets liv.
Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet)
anfører, at de to nye
regelsæt om ophævelse og etablering af forældreskab på grundlag af
surrogataftaler både i dansk og international sammenhæng er vidtgående og
på forskellig vis bryder med eksisterende tilgange og almindelige principper.
Forslagene indeholder komplekse juridiske spørgsmål, bl.a. beskyttelse af de
berørte børns menneskerettigheder, samspil til forskellige landes retspraksis
for surrogataftale og beskyttelse af surrogatmødres retsstilling, forældreskab
ved indgivelse af ansøgning, samt mulig reproduktion og etablering af
forældreskab efter død.
Det er
Dare Danmarks
grundlæggende holdning, at alle børn og familier i
Danmark skal have de samme rettigheder, uagtet hvordan børnene er kommet
til verden. Dare finder det problematisk, at nogle tiltænkte forældre ikke vil
kunne få fastslået forældreskab, hvis der ikke er genetisk tilknytning til mindst
én af forældrene. Par, der hverken har fertile æg- eller sædceller, vil dermed
være afskåret fra at få anerkendt forældreskabet, hvis barnet er kommet til
verden på baggrund af en surrogataftale. Det samme gælder for enlige mænd
med dårlig sædkvalitet og enlige kvinder uden frugtbare æg, der indgår en
surrogataftale. Dette er efter Dares opfattelse uacceptabelt for disse børn.
Dare
er i øvrigt ærgerlig over, at lovforslaget ikke indeholder en afskaffelse af §
13 i lov om assisteret reproduktion sådan, at surrogatmødre får mulighed for at
modtage fertilitetsbehandling i Danmark.
Aarhus Universitet (Institut for
Klinisk Medicin), LGBT+ Danmark, Dansk Selskab for Gynækologi og
Obsterik og Dansk Fertilitets Selskab
er enig med Dare i relation til
fertilitetsbehandling.
Dansk Selskab for Gynækologi og Obsterik og Dansk
Fertilitets Selskab
henviser til, at mulighed for fertilitetsbehandling i Danmark
vil være med til at sikre grundig screening af surrogatmoren og de tiltænkte
forældre, et velfunderet informeret samtykke, en sikker fertilitetsbehandling og
svangreomsorg, psykologisk bistand undervejs i forløbet, og at barnet senere
lettere vil kunne opretholde kontakt til en dansk surrogatmor.
Adoptionspolitisk Forum
er bekymrede for manglende sikring af
surrogatmorens rettigheder og beskyttelse, herunder håndteringen af
udenlandske kvinder bosiddende i Danmark, der indgår i en dansk
surrogataftale. Foreningen spørger, hvordan det sikres, at en erklæring fra en
surrogatmor samt partner ikke er skabt i en form for afpresning/bestikkelse -
især hvis denne alene er skriftlig. Erfaringerne fra adoptionsområdet er, at
skriftlige erklæringer kan fremkomme ved indirekte pres og tvang og/eller
manglende forståelse for aftalens indhold og konsekvens. Adoptionspolitisk
Forum konkluderer, at behovet for at skaffe børn til privilegerede og
ressourcestærke ufrivilligt barnløse driver lovgivningen, frem for at sikre at
svagere parter er beskyttede, og at børns grundlæggende rettigheder er
overholdt. Foreningen anbefaler derfor, at lovforslaget ikke godkendes i sin
nuværende form.
Donorbørns Vilkår
finder det dybt kritisabelt, at lovforslaget ikke rummer et
selvstændigt fokus på barnets perspektiv og barnet som selvstændigt individ i
egen ret, herunder barnets ret til identitet og til at kende sin tilblivelseshistorie.
3
 L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924891_0004.png
At have direkte adgang til oplysninger om ens egen tilblivelseshistorie,
herunder identiteten af en sæd-/ægdonor eller surrogatmor er af fundamental
betydning for et individs identitetsdannelse. Retten til at kende sin identitet er
en fundamental menneskerettighed, som er anerkendt i flere internationale
konventioner, herunder FN's Børnekonvention. Børns ret og tarv bør endvidere
aldrig sidestilles eller underlægges individuelle behov for familiestiftelse.
Barnets rettigheder kan ikke automatisk indordnes under forældrenes
rettigheder, når det har så indgribende konsekvenser for barnet resten af livet. I
en familiestiftelsesproces er der mange svære valg, men det at stifte familie
bør aldrig ske på bekostning af børns menneskerettigheder og med
overtrædelse heraf. Donorbørns Vilkår anbefaler, at staten opretter et nationalt
register med alle relevante oplysninger om barnets tilblivelseshistorie, herunder
surrogatmoderens identitet samt sundhedsoplysninger, der kan være relevante
for barnets sundhed, at barnet sikres viden om dets tilblivelseshistorie, samt ret
til og mulighed for selv at tilgå information om surrogatmoren, og at barnet
tilbydes professionel støtte og rådgivning, når det får adgang til oplysninger om
dets tilblivelseshistorie.
HOME-START
har med stor tilfredshed noteret sig, at lovforslaget overordnet
tager udgangspunkt i børns ret til deres forældre ved surrogataftaler, at børn,
der kommer til verden på grundlag af surrogataftaler, fra fødslen får ret til deres
forældre i Danmark, uden at det kræver spædbarnsadoption, og at der indføres
medfaderskab som retligt forældrebegreb.
Foreningen Far
hilser lovændringen for medfædre velkommen. Samtidig
understreger foreningen, at barnet altid har en menneskeret til at kende og
blive passet af sine forældre, hvorfor anonym donation og surrogatmoderskab
ikke bør tillades.
Institut for Menneskerettigheder
anser det for positivt, at lovforslaget sætter
fokus på retsstillingen for børn født i surrogatforhold. Den nuværende
lovgivning medfører en uklar og uhensigtsmæssig retstilstand, som stiller de
berørte børn og familier i en vanskelig situation. Det rammer blandt andet
LGBT+ familier, som stifter familie via surrogataftaler. Det er derfor vigtigt at få
afklaret retstilstanden for disse børn og deres familier.
Kvinderådet
udtaler, at som en organisation, der arbejder for kvinders
rettigheder og ligestilling, ser rådet det som sit ansvar at anlægge et
perspektiv, der primært tager hensyn til kvinders rettigheder i forbindelse med
surrogataftaler. Dette gælder både en surrogatmor og en kvinde, som ønsker
sig et barn, men ikke har mulighed for selv at bære det. Dertil kommer
hensynet til de børn, der indtil nu har befundet sig i et juridisk tomrum. Rådet
anerkender fuldt ud, at dette er et komplekst felt både juridisk og etisk. Det er
forbundet med stor kompleksitet at sikre rettighederne for den fødende kvinde,
for de kvinder og mænd, som ønsker et barn, og for de børn, der kommer til
verden ved en surrogataftale. Rådet vægter i dette tilfælde hensynet til barnet
og surrogatmoren. Rådet er imidlertid også opmærksomme på de store
følelsesmæssige og personlige omkostninger, der også er for de involverede,
som ønsker at blive forældre. Rådet bakker op om ønsket om at sikre, at børn,
som fremkommer ved surrogataftaler, ikke ender i et juridisk tomrum. Samtidig
ønsker Kvinderådet at smidiggøre mulighederne for at lette den juridiske
overgang i forbindelse med nationale altruistiske surrogataftaler. Derfor er det
positivt, at der med lovforslaget er taget initiativ til at sikre en model for
moderne former for forældreskab, der ikke på nuværende tidspunkt har
grundlag i lovgivningen. Kvinderådet anerkender fuldt ud ønsket om at blive
forældre og ønsket om at sikre en større smidighed i det lovgrundlag, som
fastsætter det juridiske grundlag for forældreskab. Kvinderådet har også
forståelse for ønsket om at blive den juridiske mor i tilfælde, hvor en kvinde har
afgivet et æg, som en anden kvinde har båret. Der er dog her også hensynet at
tage til den kvinde, som bærer barnet, og som i dette tilfælde gennemfører en
graviditet med alle de omkostninger, fysiske såvel som psykiske, der kan være
forbundet med dette. Det er derfor afgørende, at kvinden som bærer barnet,
bevarer retten til egen krop under hele forløbet, herunder også retten til at
afbryde en graviditet, og at hun til enhver tid kan vælge at træde tilbage fra
4
 L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924891_0005.png
aftalen. Dette er forbundet med stor etisk kompleksitet og kan have store
følelsesmæssige omkostninger for de involverede, særligt for de kvinder og
mænd der ønsker at blive forældre. I tilfælde, hvor en kvinde bærer et barn,
som er fremkommet ved insemination af en anden kvindes æg insemineret
med sæd fra samme kvindes partner, er det ud over de følelsesmæssige
omkostninger for de involverede også etisk komplekst, idet kvinden som bærer
barnet, ikke er genetisk forbundet til barnet. I et sådan tilfælde er det
Kvinderådets holdning, at den fødende kvindes ret til barnet må veje tungest.
Jordmoderforeningen
foreslår, at der udarbejdes en vejledning til at
understøtte de potentielle forældre, der ønsker at afsøge muligheden for at
blive forældre via en surrogataftale i Danmark eller udlandet.
Borgerservice Danmark
er overordnet meget positive i forhold til sikring af
børnenes rettigheder.
Social- og Boligministeriets bemærkninger
Social- og Boligministeriet understreger indledningsvist, at det overordnede
formål med de foreslåede regler om forældreskab ved surrogataftaler er, at
sikre, at børn, der fødes på grundlag af udenlandske surrogataftaler, og børn,
der kommer til verden inden for rammerne af danske regler for altruistiske
surrogataftaler, får ret til deres forældre i Danmark, uden at det kræver
stedbarnsadoption, også selvom surrogataftaler rummer komplekse etiske og
juridiske problemstillinger.
Ministeriet er opmærksom på, at der ved surrogataftaler er risiko for udnyttelse
af kvinder, der indgår i surrogatarrangementer, men henviser til, at forslaget er i
overensstemmelse med både børnekonventionens bestemmelser om barnets
bedste og retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
(herefter EMD). Det drejer sig navnlig om dommen K.K. m.fl. mod Danmark,
hvorefter barnets ret til privatliv indebærer, at den genetiske fars partner skal
kunne stedbarnsadoptere barnet, når det er blevet til ved en udenlandsk
kommerciel surrogataftale, og forældre/barn-forholdet er blevet en praktisk
realitet, medmindre det undtagelsesvist må antages ikke at være bedst for
barnet. Ved dommen var EMD opmærksom på forhold, der ikke nødvendigvis
taler for anerkendelse af et retligt forældre/barn-forhold, f.eks. beskyttelse mod
den risiko for udnyttelse som surrogataftaler indeholder. Dette er nærmere
beskrevet i de almindelige bemærkninger, punkt 2.3.2.1. Med forslaget
forenkles proceduren for etablering af forældreskab for tiltænkte forældre til
børn, der er født i udlandet ved en surrogataftale, sådan, at forældreskabet af
hensyn til barnet bedste kan fastslås umiddelbart efter fødslen, uden at der
skal gennemføres en stedbarnsadoption.
Efter lovforslaget forudsætter etablering af forældreskab ved både udenlandske
surrogataftaler og danske altruistiske surrogataftaler, at der er en genetisk
forbindelse mellem barnet og mindst en tiltænkt forælder. Dette skyldes, at der
uden denne genetiske forbindelse reelt vil være tale om adoption.
Ministeriet bemærker, at retten til sin historie for et barn, der er født på
grundlag af en surrogataftale, med lovforslaget sikres ved, at sager om
forældreskab ved både udenlandske surrogataftaler og danske altruistiske
surrogataftaler behandles af Familieretshuset, der i sit arkiv opbevarer
oplysningerne om sagerne, herunder surrogataftalerne der indeholder
oplysninger om parternes identiteter.
Spørgsmål om adgang for surrogatmødre til at modtage behandling med
assisteret reproduktion i Danmark falder uden for rammerne for aftalen om
surrogataftaler og dermed for lovforslaget. Der henvises til, at aftalen og
dermed lovforslaget som nævnt ovenfor har til formål at sikre forældreskab til
de omhandlede børn, ikke at forbedre mulighederne for at blive forælder
gennem en surrogataftale.
5
 L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924891_0006.png
Endelig bemærkes, at der vil blive udarbejdet materiale med information til
kommende forældre om opmærksomhedspunkter i forhold til at indgå
surrogataftaler i udlandet.
3.2.2. Forældreskab ved danske altruistiske surrogataftaler
Børns Vilkår
finder det positivt, at det med lovforslaget bliver muligt at
fastlægge forældreskabet for børn født ved altruistiske surrogataftaler i
Danmark allerede fra fødslen således, at der ikke skal gennemføres en
stedbarnsadoption af barnet.
Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet)
anfører, at forslaget synes
at bygge på en forståelse af, at beskyttelseshensynene til surrogatmoren er
mindre, blot den fødende kvinde ikke modtager økonomisk kompensation for
hendes tid, gener og risiko relateret til at gennemføre surrogatiforløbet. På
baggrund af den internationale erfaringsopbygning er der ikke belæg for en
sådan forståelse. Den væsentligste beskyttelse for graviditetsværter er ifølge
Københavns Universitet ikke i relation til modtagelse af kompensation eller ej,
men hvorvidt der blandt de kvinder, som overvejer at blive surrogatmødre, sker
en professionel screening ud fra en flerhed af kriterier og metoder. Lovforslaget
gælder både, hvor den fødende kvinde i er genetisk relateret til barnet
(traditionel surrogati), og hvor hun ikke er det (gestationel surrogati).
Internationalt er det sjældent forekommende, at den fødende kvinde i et
surrogati-arrangement er genetisk relateret til barnet, som hun føder. Men fordi
det i Danmark fortsat ikke vil være muligt at blive behandlet med med
assisteret reproduktion ved surrogataftaler, vil traditionel surrogati muligvis
forekomme i lidt større omfang. En retstilstand, hvor en kvinde vil miste den
retlige forældrerelation til et barn, som hun føder, og som hun er genetisk
relateret til, ved at udfylde en genbekræftelseserklæring umiddelbart efter
fødslen, er internationalt set vidtgående. Særligt hvis der ikke er krav om
gennemførelse af professionel screening, vil Danmark ved traditionel surrogati
placere sig på et internationalt lavt niveau af beskyttelse af den fødende
kvinde. Videre fremhæves det, at retstilstanden synes at blive, at et barn ikke
er sikret, at der bliver etableret et dansk anerkendt forældreskab til barnet. Ud
fra et børneperspektiv er en sådan retstilstand ifølge Københavns Universitet
klart utilfredsstillende.
Dare Danmark
er overordnet enig i den foreslåede ordning vedrørende
altruistiske nationale surrogataftaler. Dare finder det dog uproblematisk at
tillade, at en dansk surrogatmor modtager vederlag i forbindelse med
graviditeten. Forbuddet mod vederlag rammer børn født på baggrund af en
national surrogataftale urimelig hårdt, hvis det faktum, at barnets forældre har
ydet vederlag, fører til afslag på anerkendelse af forældreskabet eller
omstødelse af forældreskabet. Et sådant afslag på anerkendelse af
forældreskabet efter børneloven vil resultere i, at den ikke-biologiske forælder
efterfølgende vil skulle søge om stedbarnsadoption. Henset til at lovforslaget
foreslår en ændring af adoptionslovens § 15, hvorefter adoption uanset ydet
vederlag vil kunne bevilliges, idet det må formodes, at dette vil være til barnets
bedste, vil resultatet blive, at den ikke-biologiske forælder alligevel vil kunne
blive retlig forælder gennem en stedbarnsadoption efter en kompliceret
bureaukratisk og langsommelig proces, hvilket ikke sikrer barnets ret til sine
forældre hurtigt. Tilsvarende finder Dare det uhensigtsmæssigt, at der er indsat
en formodning for, at der er tale om betalt surrogati, hvis der ikke består en
”nær relation” mellem den
fødende og de tiltænkte forældre. Dare fremhæver i
den forbindelse, at det ikke nødvendigvis forudsætter
en ”nær relation” til en
kvinde, at hun af altruistiske årsager ønsker at hjælpe nogle, der ikke selv kan
få børn ved at bære graviditeten. Dare påpeger, at det ikke nødvendigvis er
hensigtsmæssigt, at der består en nær relation mellem surrogatmoren og de
tiltænkte forældre, f.eks. hvis en søster eller nær veninde tilbyder at bære
graviditeten. I denne situation kan kvinden føle sig emotionelt presset til at
6
 L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924891_0007.png
hjælpe sin søskende eller tætte ven med graviditeten, uanset at hun ellers
aldrig ville have overvejet at være surrogatmor. Samtidig har hun ingen
mulighed for at søge råd og vejledning fra en offentlig myndighed eller et
surrogatiagentur, hvilket forringer hendes muligheder for at involvere sig på et
oplyst grundlag. Dare finder det uhensigtsmæssigt, at der ikke er taget højde
for en overgangsordning for surrogataftaler, som er indgået før lovens
ikrafttrædelse.
Dansk Selskab for Gynækologi og Obsterik
anser lovforslaget som et godt
udgangspunkt og en klar forbedring af forældrenes, surrogatmorens og barnets
retsstilling. At de tiltænkte forældre fra fødslen bliver de juridiske forældre vil
sikre mod de usikkerheder om forældrenes bestemmelse over det nyfødte
barn, der ellers ville kunne opstå ved akutte situationer med barnet efter
fødslen. At bibeholde surrogatmorens fulde selvbestemmelse over graviditeten
og eventuelle afbrydelse af denne anses også for vigtigt. Selskabet finder det
gunstigt, at en altruistisk surrogataftale kan godkendes og registreres i
Familieretshuset, inden graviditeten etableres. Med hensyn til betingelserne for
godkendelsen anbefaler selskabet en øvre aldersgrænse for surrogatmoren,
f.eks. 45 år. Videre bemærker selskabet i forhold til kravet om, at
surrogatmoren tidligere skal have født et barn, at en kvinde, der har mistet et
barn, herunder fået anbragt et barn uden for hjemmet, i andre lande ikke ville
være kandidat til at være surrogatmor, da hun i disse situationer vil være
sårbar overfor at skulle give endnu et barn væk. Endvidere peges på, at den
omstændighed, at hun har fået anbragt et barn, kunne tyde på, at hun ikke var
egnet til at skulle tage vare på endnu en graviditet. Dette vil ifølge selskabet
også kunne øge risikoen for konflikter ved overdragelse af barnet til de
tiltænkte forældre. Et krav skulle i stedet være, at kvinden skal have
gennemgået en ukompliceret graviditet og fødsel og fortsat have et levende
velskabt barn hos sig. Med hensyn til den foreslåede formodning for, at
surrogatmoren har modtaget eller vil modtage vederlag, hvis der ikke er en nær
relation mellem hende og de tiltænkte forældre eller den tiltænkte eneforælder,
bemærker selskabet, at dette indeholder en stærk mistænkeliggørelse af
kvinder, der ønsker at hjælpe andre med at få et barn, og at udenlandske
erfaringer ikke tyder på, at der er behov herfor.
Dansk Fertilitets Selskab og
Aarhus Universitet (Institut for Klinisk Medicin)
tilslutter sig
bemærkningerne fra Dansk Selskab for Gynækologi og Obsterik.
Adoptionspolitisk Forum
fremhæver, at reglerne om om danske
surrogataftaler ikke sikrer mod, at udenlandske kvinder bosiddende midlertidigt
i Danmark, f.eks. under en au pair-ordning, indgår surrogataftaler. Reglerne
sikre heller ikke surrogatmødre i relation til langvarige skader eller andre
problematikker i forbindelsen med fødslen, herunder depressioner eller andre
psykiske og fysiske eftervirkninger. Videre sikrer reglerne ikke mod, at en
surrogatmor modtager betaling på anden måde end blot penge, f.eks. lovning
om længere ophold i Danmark. Endelig sikrer reglerne ikke, at surrogatmoren
er stillet retmæssigt korrekt, hvis denne både er ægdonor og surrogatmor, og
de sikrer ikke mod, at underskrifter forfalskes.
LGBT+ Danmark
anbefaler, at der indføres mulighed for at dispensere fra
kravene om Familieretshusets aftaleblanket og fra kravet om, at aftalen skal
godkendes, inden graviditeten etableres. Foreningen henviser til, at der er
behov for at sikre retsstillingen for børn og parter i situationer, hvor disse
formelle krav ikke er blevet overholdt, men hvor betingelserne for at godkende
aftalen i øvrigt er overholdt. Der er ikke grund til i disse situationer at henvise
parterne til at sikre barn/forældrerelationen gennem adoption. Foreningen
bifalder, at der ikke stilles krav om, at et tiltænkt forældrepar er gift, bor
sammen eller har indgået registreret partnerskab, samt at det er muligt at blive
eneforælder.
Foreningen Far
er enig i, at surrogatmoren bevarer retten til at træffe
beslutninger om egen krop, herunder om graviditeten skal afbrydes, selvom det
kan overvejes, hvornår der bør kunne ske fortrydelse. Foreningen finder, at der
er grundlag for en ændring af lovgivningen som foreslået, så det sikres, at
7
 L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924891_0008.png
mænd kan benytte en surrogatmor i Danmark under hjemlige, trygge og gode
forhold.
Jordmoderforeningen
fremhæver, at det er af afgørende betydning, at en
surrogatmor til enhver tid kan træde tilbage fra en surrogataftale og dermed
beholde barnet. Det er også vigtigt, at barnet aldrig havner i en situation, hvor
der ikke vil være forældre, f.eks. hvis surrogatmoderen fastholder aftalen, men
de tiltænkte forældre ønsker at træde tilbage fra aftalen. Jordemoderforeningen
er grundlæggende betrygget i, at dette vil være muligt, når der er tale om en
dansk altruistisk aftale.
Med hensyn til udformningen af bestemmelserne om danske altruistiske
surrogataftaler bemærker
Østre Landsret, støttet af Vester Landsret og
byretterne,
at begrebet ”forældrepar” bør præciseres, og at der bør tages
stilling til, om en tiltænkt forælder kan være under 18 år. Det bør afklares, om
tiltænkte forældre skal være bosat i Danmark. Ligeledes bør der tages stilling
til, om forbuddet mod vederlag omfatter situationer, hvor tiltænkte forældre
betaler vederlag til f.eks. surrogatmorens andre børn, hvor familiemedlemmer
til tiltænkte forældre betaler vederlaget, eller hvor vederlaget betales ved en
begunstigelse af surrogatmoren eller hendes andre børn i et (uigenkaldeligt)
testamente. Med hensyn til det foreslåede § 30 d, nr. 3, i børneloven
bemærkes, at bestemmelsen synes at føre til, at et tiltænkt forældrepar (eller
en af dem), der fortryder surrogataftalen før barnets fødsel, blot kan undlade at
anmode om registrering eller forlængelse af aftalen. Med den foreslåede § 30 g
i børneloven får en forvaltningsmyndighed (Familieretshuset) kompetence til at
omstøde forældreskab med retsvirkninger tilbage i tid (ex tunc). Af
retssikkerhedsmæssige grunde er en sådan kompetence
–
på de ganske få
områder, hvor en sådan indgribende retsvirkning findes
–
hidtil blevet tillagt
domstolene, hvor det afgøres i en partsproces ved domstolene, om omstødelse
skal ske. Som alternativ til en sådan omstødelsesregel kan det overvejes, om
det vil være tilstrækkeligt med en bestemmelse, der giver adgang til at træffe
afgørelse om ophævelse med fremadrettede retsvirkninger (ex nunc). Det kan
også overvejes, om en genoptagelsesregel vil være tilstrækkelig. Samtidig bør
det i lovteksten afklares, hvem der kan anmode om omstødelse, hvem der er
parter i en omstødelsessag, og inden for hvilke frister en omstødelsessag skal
indledes. Endelig bør det afklares, hvad der skal ske, hvis barnet eller en part
dør under behandlingen af en omstødelsessag.
Forhandlingsfællesskabet
finder det særdeles positivt, at det retlige tomrum,
som forældre til børn, der fødes på grundlag af surrogataftaler, udfyldes, og at
forældreskabet fremover anerkendes med virkning fra fødslen, herunder at
medfar også anerkendes som en retlig forælder.
Rådet for Psykisk
Sårbare på Arbejdsmarkedet anfører, at det umiddelbart er
godt, nødvendigt og rimeligt, at ingen børn (eller voksne) generelt stilles i et
"retsligt tomrum". Rådet efterlyser en nærmere beskrivelse af en surrogatmors
mulighed for at fortryde aftalen.
Social- og Boligministeriets bemærkninger
Social- og Boligministeriet understreger igen indledningsvist, at det
overordnede formål med de foreslåede regler om forældreskab ved danske
altruistiske surrogataftaler er, at sikre, at børnene hurtigt får ret til deres
forældre i Danmark. Det er således ikke hensigten at understøtte indgåelse af
surrogataftale, herunder ikke gennem etablering af særskilte
sundhedsmæssige tiltag eller etablering af mulighed for at gennemføre
kommercielle surrogataftaler i Danmark.
Er betingelserne for at etablere forældreskab på grundlag af en dansk
altruistisk surrogataftale ikke opfyldt, vil forældreskab navnlig kunne søges
etableret ved stedbarnsadoption, hvilket i udgangspunktet vil forudsætte, at
adoptanten på ansøgningstidspunktet har et stabilt familieliv med sin ægtefælle
eller samlever, og at de sammen planlagt at blive forældre til barnet. Endvidere
8
 L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924891_0009.png
skal adoptionen være bedst for barnet, hvilket normalt vil være tilfældet, da
barnet allerede bor samme med adoptanten. Dette vil også gælde for
surrogataftaler, der er indgået før lovens ikrafttræden.
Ministeriet bemærker, at forslaget ikke gælder i situationer, hvor ingen af de
tiltænkte forældre er genetisk knyttet til barnet, da der i så fald reelt er tale om
adoption.
Ved etablering af moderskab efter den gældende bestemmelse i § 30 i
børneloven sondres der ikke mellem, om barnet er blevet til ved kvindens egne
æg eller ved donoræg. Efter lovforslaget videreføres denne ordning i relation til
surrogataftaler, hvor der ved en surrogatmors overdragelse af forældreskabet
heller ikke sondres mellem egne æg og donoræg. Dette skal også ses i lyset
af, at det ikke ses at ville have betydning for vurdering af barnets bedste ved
overdragelse af forældreskab til tiltænkte forældre, om barnet er blevet til
surrogatmorens egne æg eller ved donoræg.
Der er risiko for både mor og barn ved alle graviditeter. Ved planlagte
graviditeter kan sundhedssystemet rådgive om de forskellige risikofaktorer,
hvoraf alder kun er en. Dette gælder også ved surrogataftaler. Der er derfor
ikke grundlag for at indføre en højeste aldersgrænse for at være surrogatmor.
Hensynet til surrogatmorens erfaringer med graviditet og forældreskab søges
varetaget ved betingelsen om, at hun skal have født mindst ét barn kombineret
med hendes ufravigelige mulighed for efter fødslen at fortryde aftalen og
beholde barnet.
Efter forslaget er godkendelse af en dansk altruistisk surrogataftale bl.a.
betinget af. at surrogatmoren ikke modtager vederlag. Der er en formodning
for, at surrogatmoren har modtaget eller vil modtage vederlag i strid med dette
krav, hvis der ikke er en nær relation mellem surrogatmoren og de tiltænkte
forældre eller den tiltænkte eneforælder. Er der ikke en nær relation, vil det
efter lovbemærkningerne påhvile de tiltænkte forældre og surrogatmoren at
sandsynliggøre, at surrogatmoren vil føde barnet til de tiltænkte forældre uden
at modtage vederlag, f.eks. fordi hun har et ægte ønske om at hjælpe de
tiltænkte forældre med at få et barn. Det bemærkes, at den omstændighed, at
surrogatmoren har arbejdet for de tiltænkte forældre, f.eks. i forbindelse med
en au pair-ordning, ikke i sig selv vil etablere den nævnte nære relation.
Det er præciseret i lovbemærkningerne, at forbuddet om betaling af vederlag
også omfatter situationer, hvor vederlaget betales til andre end surrogatmoren,
og situationer, hvor vederlaget først erlægges på et senere tidspunkt, herunder
i form af andet end penge.
Ministeriet er enig med domstolene i, at en afgørelse om ophævelse af
forældreskab ved surrogataftaler alene bør have virkning for fremtiden. I lyset
heraf anvendes ophævelse af forældreskab i stedet for omstødelse af
forældreskab. En ophævelsessag vil derfor ikke skulle afsluttes, hvis barnet dør
under behandlingen af sagen. Dør en part under behandlingen af en
ophævelsessag, bør det besluttes konkret, om sagen skal afsluttes eller
fortsættes. Der vil herved bl.a. kunne lægges vægt på, om ophævelse af
forældreskabet vil bane vejen for fastslåelse af, at en anden er forælder til
barnet, og om dette vil være til barnets bedste. Det bemærkes, at ministeriet
finder, at Familieretshuset besidder de fornødne kompetencer til at træffe
afgørelse om ophævelse af forældreskab, der bygger på en surrogataftale.
Ministeriet er også enig med domstolene i, at tiltænkte forældre skal var fyldt
18 år ved indgåelsen af en surrogataftale. Videre er ministeriet enig i, at
tiltænkte forældre ikke bør have mulighed for at fortryde en surrogataftale, hvor
barnet fødes mere end 2 år efter godkendelsen, ved at undlade at søge om
forlængelse af aftalen; det er i disse situationer alene surrogatmoren, der tager
stilling til, om aftalen skal søges forlænget. Der henvises til ændringerne af §§
30 b, 30 d og 30 g i børneloven og bemærkningerne til dem, herunder
præcisering af
”forældrebegrebet” og af
hvem der er parter i sagerne. Derimod
er der ikke behov for at stille krav om, at tiltænkte forældre har bopæl i
9
 L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924891_0010.png
Danmark ved indgåelsen af aftalen. Der henvises til, at efter den foreslåede §
456 a, stk. 3, i retsplejeloven vil forældreskab kun kunne fastslås i Danmark,
hvis mindst en af parterne har bopæl her.
3.2.3. Forældreskab ved udenlandske surrogataftaler
Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet)
anfører, at forslaget ikke er
tilstrækkeligt til at sikre, at alle børn, der kommer til Danmark sammen med to
eller én person, som efter den udenlandske ret er barnets juridiske
forældre/forælder, er sikret det pågældende retlige forældre/barn-forhold i
Danmark. Etablering og ophævelse af forældreskab kræver efter forslaget en
ansøgning. Der peges på, at det synes at have den betydning, at hvis de
juridiske forældre ikke indleverer en ansøgning, vil kun den efter dansk
international privatret anerkendte juridiske far være retlige forælder. Dette
skaber risiko for, at barnet kan blive fravalgt
–
at forældrene imod de
oprindelige intentioner og den udenlandske ret vælger, at den anden forælder
ikke skal være forælder til barnet efter dansk ret. Særligt ved forældrenes
samlivsbrud vil der være risiko for, at dette kan ske. I øvrigt fremgår det ikke af
forslaget, hvorvidt der vil være en tidsfrist for at ansøge om fastsættelse af
forældreskabet. Da forældreskabet vil blive etableret med virkning fra fødslen
med deraf følgende mulige komplikationer for andre retsspørgsmål, er
spørgsmålet om en tidsfrist af særlig betydning. Den udenlandske
graviditetsværts forhold og relationen til hende kan også føre til, at det nye
retlige instrument ikke kan anvendes. Efter forslaget forudsætter en afgørelse
om forældreskab, at surrogatmoren efter barnets fødsel har bekræftet, at hun
ønsker at overdrage forældreskabet. De udenlandske surrogatmødre vil
normalt efter deres egne jurisdiktioner ikke have mulighed for at blive juridisk
forælder til barnet. Fra udlandet er der eksempel på, at surrogatmoren ikke
ønsker at være forældre til barnet, men alligevel ikke vil underskrive
bekræftelse herom, f.eks. pga. frustration eller ønske om at genforhandle
aftalen. Der er således risiko for, at forslaget ikke vil finde anvendelse. Dette er
ifølge Københavns Universitet særligt problematisk i situationer, hvor der er
tale om en tiltænkt alenemor eller et tiltænkt forældrepar bestående af to
kvinder. Endvidere vil forslaget på flere punkter negativt påvirke den
udenlandske surrogatmors retsstilling, navnlig da den udenlandske
surrogatmor fortsat efter dansk ret anses som retlig mor til barnet, også selvom
hun efter sin egen jurisdiktion ikke er mor til barnet. Der er et såkaldt haltende
retsforhold, som hun ikke selv kan få bragt til ophør. Haltende retsforhold kan
også opstå i de sjældent forekommende situationer, hvor surrogatmoren i
udlandet fortsat anses for barnets retlige mor, og der træffes en dansk
afgørelse om forældreskabet. Der vil også kunne være tale om situationer, hvor
surrogatmoren i udlandet inden for en vis frist har mulighed for at anlægge sag
om forældreskabet; her vil en dansk afgørelse om forældreskabet kunne
svække hendes retsstilling. Disse problemstillinger vil ifølge høringssvaret
kunne løses ved en model, der bygger på anerkendelse af
de udenlandske forældreskaber, kombineret med en ordning for de ganske få
børn, som ikke via anerkendelse vil få etableret et retligt forældre/barn
forhold.
Dare Danmark
bifalder, at børn født ved udenlandske surrogataftaler i
fremtiden kan få anerkendt deres forældre retligt, uanset at surrogatmoren har
modtaget vederlag, og at ordningen også gælder for børn født før
ikrafttrædelsestidspunktet. Dare er imidlertid bekymret for, at Familieretshuset i
nogle tilfælde vil afvise at anerkende forældrene, f.eks. hvis man ikke længere
har kontakt med surrogatmoren, eller hun er afgået ved døden, og man derfor
ikke kan indhente en notarerklæring el.lign. Det foreslås, at der indføres
mulighed for at fravige kravet om notarerklæring, hvis den ikke vil kunne
indhentes.
Børnerådet
mener ikke, at lovforslaget beskytter tilstrækkeligt mod handel
med børn eller mod udnyttelse af kvinder, fordi der ikke indføres tilstrækkelig
kontrol med de udenlandske surrogataftaler. Lovforslaget burde indeholde flere
forebyggende tiltag mod handel med børn. Rådet henviser til, at beskyttelsen
10
 L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924891_0011.png
af barnet er toleddet og både indeholder beskyttelse i form af anerkendelse af
forældreskab, men også at barnet beskyttes mod at blive handlet eller få
krænket sine rettigheder på andre måder i forbindelse med surrogataftalen.
Lovforslaget forholder sig ikke til flere af de indlysende risici, der er for barnet,
surrogatmoderen og de tiltænkte forældre. Det er ifølge Børnerådet dybt
bekymrende, da anerkendelse af barnets ret til forældre ved ankomst til
Danmark ikke må ske på bekostning af barnets ret til beskyttelse mod at blive
handlet eller kvindens ret til at blive beskyttet mod udnyttelse. De nordiske
lande og Etisk Råd er også imod anerkendelse af udenlandske kommercielle
surrogataftaler. Når aftalerne indgås i udlandet med mellemmænd, som driver
virksomhed ved at etablere disse aftaler, er der risiko for, at mellemmanden
fokuserer på at tjene flest mulige penge uden hensyn til barnet,
surrogatmoderen eller de tiltænkte forældre. Der er dermed risiko for handel
med børn, hvilket Danmark har forpligtet sig på at bekæmpe, jf.
børnekonventionens artikel 35. Børnerådet anerkender og forstår ønsket om at
blive forælder og mener, at dette skal kunne ske på en måde, hvor barnets og
surrogatmorens rettigheder vurderes overholdt af en dansk myndighed på et
grundlag, der overholder danske standarder. Der er ifølge rådet ingen tvivl om,
at den retlige tilknytning for de børn, som er blevet til ved kommercielle
surrogataftaler i udlandet, skal sikres, når de er kommet til Danmark, men det
vil kunne lade sig gøre med en ændring og smidiggørelse af adoptionsloven.
Børnerådet er bekymret for, om der om 15-20 år vil være scenarier, som lige
nu opleves på adoptionsområdet.
Donorbørns Vilkår
mener ikke, at forslaget tilgodeser barnets bedste, men at
det understøtter en industri, hvis formål er at tjene flest mulige penge uden
hensyn til barnet eller surrogatmoderen. Når der ikke er yderligere krav til
surrogataftalen eller kontrol hermed, vil det understøtte et kommercielt styret
marked, der hverken tager hensyn til barnet eller surrogatmoderen, men
omvendt udnytter kvinder i yderst udsatte positioner. Derved beskytter
lovforslaget ikke i tilstrækkelig grad børn mod menneskehandel, hvilket staten
har et ansvar for at sikre. Staten har også et ansvar for at sikre barnets ret til
identitet og til at komme til verden via etisk forsvarlige forhold. Derfor anbefaler
Donorbørns Vilkår, at der stilles yderligere krav til, hvordan surrogataftalen skal
udformes samt kontrol heraf, herunder krav til surrogatmorens autonomi og
sikkerhed, herunder hendes sociale, økonomiske og sundhedsmæssige
situation.
Børns Vilkår
anfører, at der med lovforslaget ikke stilles krav til udformningen
af surrogataftalen, hvilket vil betyde, at der ikke kan stilles krav om
surrogatmorens autonomi, sundhed og sikkerhed i forbindelse med graviditeten
og fødslen eller adgang til sundhedshjælp, støttende samtaler og rådgivning.
Børns Vilkår mener, at der er helt afgørende, at børn og unge, der kommer til
verden ved udenlandske kommercielle surrogataftaler, kan have vished for, at
surrogatmoren ikke har været under tvang, haft rimelige sociale og økonomiske
forhold samt har haft adgang til sundhedshjælp og rådgivning under
graviditeten og ved fødslen. Der bør derfor ifølge Børns Vilkår stilles krav
herom. Når disse krav ikke stilles, vil det medføre øget risiko for etablering og
understøttelse af et marked for kommercielle surrogataftaler i udlandet samt en
øget risiko for udnyttelse af udsatte kvinder og krænkelse af deres
grundlæggende menneskerettigheder. En løsning kunne ifølge høringssvaret
være, at der alene godkendes surrogataftaler fra lande/delstater, som
overholder alle de involveredes interesser i forbindelse med graviditet og
fødsel.
Jordmoderforeningen
anerkender fuldt ud, at børn i Danmark skal have de
bedste og tryggeste vilkår, der kan gives, hvilket vil være en fuld anerkendelse
af forældreskab til både medmor eller medfar. Ligesom Børnerådet og Børns
Vilkår påpeger foreningen, at forslaget ikke varetager surrogatmorens
interesser, at det understøtter et marked for kommercielle surrogataftaler i
udlandet og medfører risiko handel med børn. Foreningen anfører, at
internationale kommercielle surrogataftaler risikerer at krænke grundlæggende
rettigheder for børn og fødende. Derfor bør en regulering af området have til
formål at beskytte rettigheder for de involverede parter, snarere end at lette
11
 L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924891_0012.png
adgangen til denne form for familiedannelse. Derfor anbefaler foreningen en
model, der bestræber sig på at sikre, at grundlæggende rettigheder for børn og
voksne overholdes.
Adoptionspolitisk Forum
anfører, at reglerne om udenlandske surrogataftaler
er præget af en endog meget svag sikring mod udnyttelse, forfalskning og
manglende sikring af surrogatmorens rettigheder. Denne manglende sikring
åbner for en direkte gentagelse af de problematikker, der er sket gennem tiden
på det internationale adoptionsområde. Det drejer sig navnlig om udbredt
forfalskning af udenlandske papirer, bestikkelse og betaling af de regulerende
mellemled, finansiel og fysisk udnyttelse/tvang af surrogatmødre, manglende
sundhedsmæssig sikring af surrogatmødre og ingen beskyttelse af
surrogatmødre, der efterlades med børn, som de tiltænkte forældre alligevel
ikke vil have.
LGBT+ Danmark
anbefaler, at den foreslåede § 30 i, stk. 2, i børneloven om
vurdering af barnets bedste udgår. Foreningen bifalder, at der vil være en klar
formodning for, at det retlige forældreskab i forbindelse med udenlandske
surrogataftaler vil skulle fastslås i overensstemmelse med aftalen, og at der
kun helt undtagelsesvist vil være grundlag for at betvivle en forælders
egnethed. Foreningen gør dog opmærksom på, at selve egnethedsvurderingen
eller barnets bedste-vurderingen har en stor symbolsk betydning og mental
effekt på de tiltænkte forældre. Det er foreningen erfaring, at mulige tiltænkte
forældre er bekymrede for at skulle vurderes på forældreevner som en
adoptant frem for at blive anerkendt som forælder, og at blot truslen om
forældreegnethedsvurderinger i forbindelse med fertilitetsbehandling ofte
opleves som ydmygende og stigmatiserede og afholder nogle fra overhovedet
at opsøge fertilitetsbehandling. Det opleves af flere af de berørte LGBT+
personer som et udtryk for forskelsbehandling, at andre kan få børn eller få
anerkendt deres forældreskab uden at skulle igennem en egnethedsvurdering.
Dertil kommer, at bestemmelsen virker overflødig, idet der allerede er taget
højde for bl.a. en indgået surrogataftale og moderens samtykke efter fødslen i
forbindelse med aftalen.
Ligesom andre høringsparter anfører
Institut for Menneskerettigheder,
at
lovforslagets regulering af udenlandske kommercielle surrogataftaler vil være
utilstrækkelig i forhold til at forebygge handel med børn og udnyttelse af
kvinder. Ligesom Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet) fremhæver
instituttet risikoen for, at der ikke bliver fastslået et forældreskab til barnet.
Videre finder instituttet det problematisk, at muligheden for at indgå
kommercielle surrogataftaler i udlandet indføres “uanset de etiske og juridiske
problemstillinger”, der knytter sig til disse aftaler. Sammenfattende anerkender
instituttet, at det er afgørende at have fokus på retsstillingen for børn i
Danmark, der er kommet til verden på grundlag af en surrogataftale, og deres
tiltænkte forældre, men at dette ikke bør ske på bekostning af barnets og
surrogatmorens rettigheder eller Danmarks internationale forpligtelse til at
forebygge handel med børn.
Danes Worldwide
ser positivt på ønsket om at fjerne det retlige tomrum og
sikre stabilitet for børn født ved surrogataftaler både i Danmark og i udlandet.
Forslaget om forældreskab ved udenlandske surrogataftaler er dog ikke kun
noget, som berører danske familier bosiddende i Danmark, men også danske
statsborgere bosat i udlandet. Derfor er ønsket, at forslaget også tager hensyn
til de 250.000 danskere, som bor uden for Danmark. Forslaget er udformet
med det udgangspunkt, at familien bor i Danmark, og at de bringer barnet med
til Danmark efter dets fødsel i udlandet. Det bør imidlertid også være muligt for
danske statsborgere at etablere et retligt forældreskab til deres børn i
Danmark, hvis børnene er kommet til verden gennem en udenlandsk
surrogataftale, selvom forældrene ikke har fast bopæl i Danmark eller ikke har
planer om at bringe barnet med til Danmark umiddelbart efter dets fødsel.
Child Identity Protection
anerkender, at børn født ved surrogataftaler bør
behandles på lige fod med andre børn, og at børnenes ret til privatliv efter Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention bør beskyttes. Beskyttelsen af
12
 L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924891_0013.png
nogle rettigheder bør dog ikke ske på bekostning af andre rettigheder,
herunder barnets ret til identitet og til ikke at blive solgt eller handlet i strid med
Danmarks internationale menneskerettighedsforpligtelser efter
børnekonventionen. Barnets status i forhold til en genetisk ubeslægtet påtænkt
forælder får således uforholdsmæssig opmærksomhed, navnlig da barnet
typisk er alt for ungt til at forstå dets formelle juridiske status. Lovforslaget vil
derfor medføre en væsentlig forværring af den juridiske og
børnerettighedsmæssige situation for børn, der er født ved surrogataftaler.
Videre anfører Child Identity Protection, at § 31 i børneloven ikke bør ændres.
Efter bestemmelsen er en aftale om, at en mor efter fødslen skal udlevere
barnet til en anden, er ugyldig, og dette er ifølge Child Identity Protection i
overensstemmelse med forbuddet mod handel med børn i børnekonventionen
med tilhørende protokol om salg af børn.
Med hensyn til § 30 i, stk. 2, i børneloven bemærker
Østre Landsret, støttet
af Vester Landsret og byretterne,
at med bestemmelsen bindes
bevisvurderingen
–
også for domstolene
–
hvilket strider imod det almindelige
princip om bevisbedømmelsens frihed, jf. retsplejelovens § 344, stk. 1. En
fravigelse heraf forudsætter nøje overvejelser om behovet herfor, hvilket ikke
ses afspejlet i lovudkastets bemærkninger. Endvidere kan særregulering af
begrebet barnets bedste rejse tvivl om, hvad der gælder i andre
sammenhænge, hvor hensynet til barnets bedste skal inddrages. Det må
påregnes, at dette vil øge retsusikkerheden og afføde et øget antal retstvister
og dermed også en øget økonomisk belastning af parter og retsvæsen.
Social- og Boligministeriets bemærkninger
Som anført i punkt 3.2.1. følger det af retspraksis fra EMD, at i ved
udenlandske surrogataftaler skal forældreskabet for den genetiske fars partner
–
den tiltænkte forælder
–
kunne fastslås, eksempelvis ved anerkendelse af
forældreskab fastslået i udlandet eller ved stedbarnsadoption. Lovforslaget er i
overensstemmelse hermed, idet det etablerer mulighed for, at der i stedet for
stedbarnsadoption træffes afgørelse om forældreskabet til barnet. Dermed
sikres barnets ret til privatliv. Dette gælder uanset de nærmere
omstændigheder omkring barnets tilblivelse, men kun når der er en genetisk
forbindelse mellem barnet og de tiltænkte forældre. I den aftale, som
lovforslaget bygger på, er dette udtrykt således: ”Danmark
har ikke indflydelse
på muligheden for at indgå surrogataftaler i andre lande og heller ikke på,
hvordan landene regulerer området og forløbene. Derfor kan vi hverken
fremme eller forhindre brugen af surrogataftaler i andre lande. Aftalerne hører
således ikke under dansk jurisdiktion, og Danmark vil eksempelvis ikke kunne
kontrollere, om der sker udnyttelse af kvinder. Forældrene har dermed et eget
ansvar for at sikre ordentlige forhold med den aftale, de indgår.”
Med hensyn til spørgsmålet om handel med de omfattede børn henvises til
punkt 3.7.
Er betingelserne for at etablere forældreskab på grundlag af en udenlandsk
surrogataftale ikke opfyldt, vil forældreskab kunne søges etableret ved
adoption, jf. punkt 3.2.2. Dette vil bl.a. kunne være tilfældet, hvis
surrogatmoren afgår ved døden, inden hun har afgivet notarerklæring om
overdragelse af forældreskabet til de tiltænkte forældre. Ved behandlingen af
sådanne
adoptionssager skal EMD’s retspraksis om barnets ret til privatliv
iagttages, jf. punkt 3.2.1.
Det er korrekt, at et tiltænkt forældrepar kan undlade at søge den genetiske
fars partners forældreskab til barnet fastslået efter §§ 30 h og 30 i i børneloven,
men det vil betyde, at faren og surrogatmoren efter dansk ret vil være retlige
forældre til barnet. Er aftalen indgået mellem en surrogatmor og et tiltænkt
forældrepar, vil forældreskabet skulle fastslås for dem begge, og der er således
ikke mulighed for at vælge kun at søge forældreskabet fastslået for den ene af
dem.
13
 L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924891_0014.png
Der er ikke en tidsfrist for at søge forældreskabet fastslået. Der henvises
herved til, at efter § 21 i børneloven kan en sag om faderskab og
medmoderskab uden tidsfrist genoptages, når hverken faderskab eller
medmoderskab til barnet tidligere er blevet fastslået.
Søger surrogatmoren sit forældreskab til barnet fastslået i udlandet, og afgiver
hun derfor ikke en erklæring om afgivelse af forældreskabet, vil forældreskabet
ikke kunne fastslås efter lovforslaget.
Der eksisterer ikke et internationalt samarbejde, der sikrer, at forældreskab
fastslået i et land anerkendes i alle andre lande. Der vil derfor altid kunne opstå
såkaldte ”haltende retsforhold”, hvor forældreskab fastslået i et land ikke
anerkendes i et andet land. Dette kan man fra dansk side ikke ændre, og det vil
også være tilfældet i relation til forældreskab, der efter lovforslaget fastslås på
grundlag af en surrogataftale. Det bemærkes i den forbindelse, at danske
afgørelser om forældreskab kun vil blive anerkendt i andre lande, hvis dette er i
overensstemmelse med det pågældende lands international privatretlige regler.
Hvis de tiltænkte forældre fortryder surrogataftalen og ikke ønsker barnet, vil
surrogatmoren efter §§ 30 h og 30 i i børneloven kunne rejse sag om de
tiltænkte forældres forældreskab til barnet således, at hun efter dansk ret ikke
længere anses som retlig mor til barnet. Er betingelserne for at etablere
forældreskabet opfyldt, vil de tiltænkte forældre efter dansk ret have
forsørgelsespligt over for barnet, og de vil derfor kunne pålægges at betale
børnebidrag til barnets forsørgelse. Endvidere vil barnet have arveret efter
dem.
Det er et grundlæggende princip i børneloven, at sager om forældreskab kun
behandles i Danmark, hvis en af parterne bor her. Ministeriet finder ikke
grundlag for at udvide Danmarks internationale kompetence til at behandle
sager om forældreskab til også at omfatte danske statsborgere med bopæl i
udlandet.
Endelig bemærkes, at formodningen i § 30 i, stk. 2, i børneloven for, at
fastlæggelse af forældreskab i overensstemmelse med den udenlandske
surrogataftale vil være bedst for barnet, er i overensstemmelse med dommen i
K.K. m.fl. mod Danmark, der indebærer, at stedbarnsadoption af et barn, der er
blevet til ved en udenlandsk kommerciel surrogataftale, kan gennemføres, hvis
forældre/barn-forholdet er blevet en praktisk realitet, medmindre det
undtagelsesvist må antages ikke at være bedst for barnet. Der henvises til de
almindelige bemærkninger, punkt 2.3.2.1. Sager herom vil kun blive indbragt
for domstolene, hvis Familieretshuset undtagelsesvist finder, at forældreskabet
ikke vil være bedst for barnet. Da bestemmelsen er målrettet de omhandlede
sager, ses der ikke at være risiko for, at den vil påvirke forståelsen af barnets
bedste i andre situationer. Bestemmelsen vil således efter ministeriets
vurdering ikke øge retsusikkerheden.
3.2.4. Forbud mod formidling af surrogataftaler
Dare Danmark
anfører, at konsekvensen af videreførelsen af det nuværende
forbud mod formidling af surrogataftaler med den tilhørende strafbestemmelse
er, at det forbliver strafbart for tiltænkte forældre at få hjælp fra en
mellemmand, uanset om dette er en ven eller en et professionelt bureau, til at
komme i kontakt med en surrogatmor. Dette rammer navnlig de tiltænkte
forældre, som gør brug af udenlandske surrogataftaler, men også nationale
forløb besværliggøres unødvendigt. Desuden gør forbuddet det umuligt for
professionelle aktører at etablere sig som mellemmand og annoncere i
Danmark. Dare anfører videre, at det i praksis er yderst vanskeligt at
gennemføre en udenlandsk surrogataftale uden at overtræde
formidlingsforbuddet. Der er derfor risiko for, at tiltænkte forældre kommer til at
inkriminere sig selv blot ved at ansøge Familieretshuset om anerkendelse af
14
 L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924891_0015.png
forældreskabet på baggrund af en udenlandsk surrogataftale. Der henvises
herved til forbuddet mod selvinkriminering i artikel 6 i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention. Dette stiller tiltænkte forældre over for valget
mellem at inkriminere sig selv eller at afholde sig fra at søge om fastslåelse af
forældreskab. Løsningen kan for nogle være at vente med at søge om
anerkendelse af forældreskabet, til det strafbare forhold er forældet efter 2 år,
hvilket vil betyde, at anerkendelsen af forældreskabet forsinkes. Dette er ikke i
overensstemmelse med formålet om en hurtig og smidig afgørelse om
forældreskab og i strid med barnets bedste. Videre mener Dare, at
kriminaliseringen er stigmatiserende, unødvendig og yderst indgribende for
familien og dermed især også for barnet. Straf bruges bl.a. som middel til at
vise samfundets fordømmelse af den pågældende handling, og som
konsekvens heraf mødes tiltænkte forældre med en fordømmelse af deres
familieform. Det er Dares holdning, at der ikke foreligger tilstrækkelige
beskyttelsesværdige hensyn til at pålægge strafansvar. Desuden gør forbuddet
det umuligt for professionelle aktører at etablere sig som mellemmand og
annoncere i Danmark.
Child Identity Protection
støtter forbuddet mod formidling af surrogataftaler,
og foreslår, at tiltænkte forælder skal afgive erklæring over for Familieretshuset
om etableringen af kontakten med surrogatmoren
Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet)
anfører, at efter
lovforslaget videreføres formidlingsforbuddet. En overtrædelse forældes efter 2
år. Det er derfor muligt, at nogle forældre vil afvente udløbet af
forældelsesfristen. Fordi etablering af forældreskab efter forslaget beror på en
ansøgning, kan straffebestemmelsen komme til at modvirke ønsket om, at der
af hensyn til barnet hurtigt etableres et retligt forældre/barn-forhold til barnets
anden forælder.
Aarhus Universitet (Institut for Klinisk Medicin)
anfører, at det fortsatte
forbud mod formidling af surrogataftaler kan blive en mulig begrænsende faktor
for, at de danske barnløse og potentielle surrogatmødre, der ikke er i nær
relation, kan finde hinanden. Instituttet foreslår, at kontaktformidlingen
varetages af nonprofit organisation, der hjælper med screening og rådgivning.
Social- og Boligministeriets bemærkninger
Lovforslaget har til formål at sikre de juridiske rammer for etablering af
forældreskab til børn, der fødes på grundlag af en surrogataftale, og ikke at
forbedre mulighederne for at blive forælder gennem en surrogataftale. Derfor
opretholdes formidlingsforbuddet, herunder forbuddet mod at drive
formidlingsvirksomhed i Danmark, uanset om der er tale om kommerciel eller
nonprofit-virksomhed.
Med hensyn til spørgsmålet om selvinkriminering bemærkes, at det i
lovbemærkningerne er præciseret, at Familieretshuset ikke har grundlag for at
anmode tiltænkte forældre om at oplyse, hvordan kontakten med
surrogatmoren er blevet formidlet. Der bør således ikke kunne opstå spørgsmål
om selvinkriminering.
3.3. Ret til barsel og orlov
3.3.1. Generelle bemærkninger til ændringerne af barselsloven
Akademikerne
støtter de foreslåede ændringer til barselsloven om, at
medfædre også anerkendes som retlige forældre med ret til bl.a. fravær og
barselsdagpenge, at adoptanter får større frihed til at placere deres orlov i de
første 10 uger, at fædreorloven fremover vil kunne forlænges ved barnets
hospitalsindlæggelse, samt at solo- og eneforældre til flerlinger gives mulighed
for at holde mere end 52 ugers fravær med barselsdagpenge.
15
 L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924891_0016.png
DA
bemærker, at der med de mange ændringslove til barselsloven er behov for
en lovbekendtgørelse for at gøre loven mere læsbar og overskuelig.
KL
opfordrer til, at Beskæftigelsesministeriet udarbejder supplerende materiale,
som understøtter formidling af barselslovgivningen.
LGBT+ Danmark
bifalder, at begge tiltænkte forældre ved udenlandske
surrogataftaler får selvstændig barselsret, svarende til andre forældre, og at
der indsættes bestemmelser i loven, der kodificerer adgangen til barsel ved
stedbarnsadoption, når barnet er under 1 år.
Børns Vilkår og HOME-START
bifalder ligeledes, at retlige forældre ved surrogataftaler sikres en selvstændig
ret til barselsorlov.
Dare Danmark
havde gerne set, at tiltænkte forældre som gennemfører en
udenlandsk surrogataftale blev ligestillet med adoptanter, der adopterer fra
udlandet, sådan, at de tiltænkte forældre fik en særskilt ret til fravær i op til 4
uger i forbindelse med fødslen i udlandet. Der henvises til § 8 i barselsloven.
Forhandlingsfællesskabet
kvitterer for, at en række unødvendige og
uhensigtsmæssige begrænsninger i de nuværende barselsregler fjernes,
herunder at adoptanter får større frihed til at placere deres orlov, og at
fædreorlov vil kunne forlænges ved barnets hospitalsindlæggelse.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet tager høringssvarene til efterretning.
Til DA’s bemærkning om behov for en lovbekendtgørelse bemærkes, at der er
udstedt en ny lovbekendtgørelse den 1. oktober 2024, og
Beskæftigelsesministeriet vil tage initiativ til, at der snarest efter ikrafttræden af
lovforslagets bestemmelser vedr. barselsloven vil blive udarbejdet en ny
lovbekendtgørelse.
Til KL’s bemærkning oplyser
Beskæftigelsesministeriet, at Udbetaling Danmark
løbende opdaterer deres vejledningsmateriale om orlovsreglerne på borger.dk
Beskæftigelsesministeriet bemærker til Dare Danmarks høringssvar, at de
tiltænkte forældre, der rejser til udlandet for at hente et barn født via en
udenlandsk surrogataftale, ikke efter dansk ret er juridiske forældre til barnet på
udrejsetidspunktet. Det bliver de først ved en afgørelse herom fra
Familieretshuset. Adoptanter er derimod godkendt af de adoptionsbevilgende
myndigheder i Danmark forud for adoptionen i udlandet.
3.3.2. Lovforslagets § 10, nr. 1 (barselslovens § 8, stk. 6)
DA
finder, at den foreslåede fleksibilitet for adoptanters afholdelse af orlov i de
første 10 uger efter modtagelsen af barnet, herunder at adoptanter vil kunne
vælge, om ugerne skal holdes i en sammenhængende eller ikke-
sammenhængende periode i 10-ugers perioden efter barnets modtagelse,
indebærer en for vidtgående fleksibilitet i forhold til nogle allerede meget
vidtgående og gunstige orlovsregler.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at efter gældende regler kan adoptanter
holde fravær samtidig i 2 sammenhængende uger. De øvrige 4 uger kan
adoptanterne holde som ikke-sammenhængende uger, og dette kræver ikke en
aftale med arbejdsgiveren. Det kan endvidere oplyses, at gengivelsen af
gældende ret for § 8, stk. 6, er blevet præciseret i lovbemærkningerne. Der
henvises til lovbemærkningerne til § 8, stk. 6, i lov nr. 288 af 29. marts 2017.
Det bemærkes, at hensigten med forslaget er at imødekomme adoptanters
ønske om at kunne være sammen om at passe barnet i den første tid efter
modtagelsen af barnet. Beskæftigelsesministeriet er ikke bekendt med, at
16
 L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924891_0017.png
adoptanter i praksis afholder deres fravær som ikke-sammenhængende
perioder.
3.3.3. Lovforslagets § 10, nr. 2 (barselslovens § 8 a)
Udbetaling Danmark (UDK) og Ankestyrelsen (AST)
gør opmærksom på, at
der ikke kan udbetales barselsdagpenge efter barselsloven til de tiltænkte
forældre, før forældreskabet er fastslået. UDK spørger videre om, hvorvidt en
dansk surrogatmor og dennes eventuelle ægtefælle bliver registreret som
forældre til barnet i forbindelse med fødslen. AST udtaler, at hvis
anerkendelsen af forældreskabet trækker ud ved de udenlandske
surrogataftaler, kan den genetiske far vælge at blive anerkendt som far efter
børnelovens almindelige bestemmelser, og kan tilkendes orlov efter
barselsloven som soloforælder. AST bemærker, at det ikke fremgår af
bemærkningerne til barselsloven, hvad retsstillingen er i tilfælde, hvor der
efterfølgende sker anerkendelse af forældreskabet efter børnelovens kapitel 5
c.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det er en betingelse for ret til fravær og
barselsdagpenge for forældre, der bliver forældre på grundlag af en
surrogataftale, jf. lovforslagets § 10, nr. 2, at forældreskab er fastslået efter
børnelovens kapitel 1 b, 5 b eller 5 c.
På baggrund af høringssvarene er det præciseret i et nyt stk. 3, i den
foreslåede § 8 a i barselsloven, at retten til fravær gælder fra barnets fødsel,
uanset om forældreskab først fastslås på et senere tidspunkt. Det fremgår af
bemærkningerne til bestemmelsen, at forslaget sikrer, at de tiltænkte forældre
kan holde fravær med barselsdagpenge fra barnets fødsel, selvom
forældreskab ikke er fastslået på dette tidspunkt. Det bemærkes i den
forbindelse, at efter børneloven etableres faderskab og medmoderskab som
udgangspunkt i forbindelse med registreringen af barnets fødsel og ellers ved
anerkendelse eller afgørelse. Faderskab og medmoderskab har retsvirkning fra
barnets fødsel, selvom det først fastslås på et senere tidspunkt.
Dette vil også gælde forældreskab fastslået på grundlag af en surrogataftale.
Det fremgår videre af bemærkningerne til lovforslagets § 10, nr. 2, at
udbetaling af barselsdagpenge dog ikke kan ske, før forældreskabet er
fastslået efter de foreslåede nye kapitler 1 b, 5 b eller 5 c i børneloven.
Med hensyn til UDK’s spørgsmål om surrogatmors og dennes
ægtefælles
registrering som forældre, henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
1, hvoraf det bl.a. fremgår, at surrogatmoren i forbindelse med registreringen af
barnets fødsel i overensstemmelse med § 30 i børneloven registreres som
barnets mor. Videre fremgår det, at surrogatmorens eventuelle ægtefælle eller
registrerede partner efter §§ 1 og 3 a i børneloven i forbindelse med
registreringen af fødslen ligeledes registreres som far eller medmor til barnet.
Mht. AST’s udtalelse om en
genetisk forælders mulighed for at vælge, at
forældreskab skal anerkendes efter de almindelige regler i børneloven, har
Social- og Boligministeriet oplyst, at denne mulighed eksisterer. Skal den
genetiske forælder være eneforælder, skal han derimod søge om faderskab
efter surrogatreglerne, hvorved surrogatmorens moderskab efter dansk ret
frakobles.
I forhold til retten til fravær og barselsdagpenge efter barselsloven for de
tiltænkte forældre er det på baggrund af høringssvarene præciseret i
bemærkningerne til lovforslagets § 10, nr. 2, at når forældreskab fastslås på
grundlag af en surrogataftale, opnår de tiltænkte forældre barselsrettigheder
efter de foreslåede regler, der vil gælde for tiltænkte forældre, jf. den
17
 L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924891_0018.png
foreslåede § 8 a og de foreslåede ændringer til § 20 og § 21, stk. 1. Hvis det er
et tiltænkt forældrepar, der ønsker at fastslå forældreskab efter børneloven på
grundlag af en surrogataftale, vil den ene forælder, som oprindelig er retlig
forælder på grund af et genetisk link til barnet derfor ikke være omfattet af § 7,
men skal have fraværsret med barselsdagpenge efter den foreslåede § 8 a, jf.
§ 20, og herefter barselsdagpenge efter den foreslåede ændring til § 21, stk. 1,
2. pkt.
3.3.4. Lovforslagets § 10, nr. 5 (barselslovens § 14, stk. 2)
AST
bemærker vedrørende forslaget om ophævelse af § 14, stk. 2, 3. pkt. om
forlængelse af fraværsretten ved barnets hospitalsindlæggelse (som nu er
lovforslagets § 10, nr. 5), at forældrenes ret til at få forlænget orloven
sammenlagt er 3 måneder (13 uger), hvilket betyder, at forældrenes orlov, hvis
barnet fx er indlagt lige efter fødslen, alene kan forlænges med 6 �½ uge for
hver af forældrene.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det nu er præciseret i bemærkningerne
til lovforslagets § 10, nr. 5, at forældrenes samlede fravær højst kan forlænges
i op til 3 måneder.
3.3.5. Lovforslagets § 10, nr. 10 (barselslovens § 21 d)
DA
finder, at forslaget om, at en eneforælder, der har
eneforældremyndigheden over flerlinger, og en soloforælder til flerlinger, vil
kunne holde de overskydende uger med barselsdagpenge i en forlænget
periode på 4 måneder efter børnenes første år eller modtagelse, er udtryk for
vidtgående fleksibilitet i forhold til de gældende orlovsregler
DA
finder desuden, at lovbemærkningen om, at orloven for solo- eller
eneforældre til flerlinger kan afholdes på et hvilket som helst tidspunkt indenfor
16 måneders perioden, er en vidtgående fleksibilitet, som giver indtrykket af, at
medarbejderen frit kan placere orloven i den udvidede periode.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at forslaget skyldes, at en eneforælder,
der har eneforældremyndigheden over flerlinger, og en soloforælder til
flerlinger med indførelsen af ekstra orlov til flerlingeforældre vil få ret til i alt 59
ugers orlov med barselsdagpenge (46 + 13 uger). Disse uger kan naturligvis
ikke afholdes inden for 52 uger, og det er en utilsigtet konsekvens, som
Beskæftigelsesministeriet med lovforslaget retter op på. Formålet med
indførelsen af ekstra orlov til flerlingeforældre til børn født den 1. maj 2024 eller
senere var netop at forbedre vilkårene, og med lovforslaget sikres det nu, at
også eneforældre og soloforældre til flerlinger kan udnytte deres rettigheder, og
at dette gøres på et tidspunkt, så ingen når at fortabe deres rettigheder.
Beskæftigelsesministeriet bemærker endvidere, at den almindelige
varslingsregel gælder for lønmodtagerens afholdelse af ugerne ud over 52
uger, som skal holdes inden for 16 måneder. Fraværet skal således varsles
over for arbejdsgiveren senest 6 uger efter børnenes fødsel. Der henvises til
lovbemærkningerne til den foreslåede § 21 d, hvoraf det fremgår, at ugerne ud
over 52 uger vil kunne varsles til afholdelse på et hvilket som helst tidspunkt
indenfor 16 måneders perioden efter § 15, stk. 4.
3.3.6. Bemærkninger vedrørende sammenhæng med barselsudligning på
det private arbejdsmarked (Barsel.dk)
UDK
bemærker vedrørende lovforslagets § 10, nr. 2, om indførelse af en ny §
8 a, stk. 3, i barselsloven, at det er uafklaret, hvorvidt en arbejdsgiver til en
18
 L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924891_0019.png
surrogatmor, eller en selvstændig erhvervsdrivende, skal have en
lønrefusionsrettighed hos barselsudligningsordningen Barsel.dk og DA barsel.
Barsel.dk
bemærker, at det efter dialog med Beskæftigelsesministeriet er
Barsel.dk’s forståelse, at retten til refusion og kompensation fra Barsel.dk vil
gælde de tiltænkte retlige forældre til børn, der fødes efter surrogataftaler, på
samme vilkår som forældre og adoptionsforældre. En forsinkelse i
registreringen af de tiltænkte retlige forældre vil dels kunne medføre en
forsinkelse i udbetaling til de retlige forældre, dels medføre uberettiget
udbetaling til surrogatmoren for en periode efter fødslen, som der efter
Barsel.dk’s vurdering
ikke er hjemmel til at kræve tilbagebetalt. Det vil derfor
have afgørende betydning for Barsel.dk, at registreringen af de tiltænkte retlige
forældre sker hurtigst muligt.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet tager høringssvarene til efterretning. Ministeriet deler
vurderingen af, at det er de tiltænkte forældre (og deres arbejdsgivere), der er
omfattet af retten til kompensation og refusion fra Barsel.dk. Det er desuden
Beskæftigelsesministeriets
og Barsel.dk’s
vurdering, at udgifter til evt.
uberettiget udbetaling til en surrogatmor eller dennes arbejdsgiver vil skulle
afholdes inden for Barsel.dk’s udgifter til administration,
og at dette ikke vil
påvirke de tiltænkte forældres ret til refusion/kompensation.
3.3.7. Økonomiske og administrative bemærkninger m.v.
UDK
bemærker, at der synes at være er en fejl i lovforslagets økonomiske
bemærkninger vedr. etableringsomkostninger hos UDK.
F&P
bemærker, at man ikke har modtaget lovforslaget i høring tids nok til at
kunne give indholdsmæssige bemærkninger, og bemærker desuden, at man vil
lægge lovforslagets vurdering af, at der ikke er økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet, til grund, når det skal vurderes, om ændringerne i barselsloven
har afsmittende konsekvenser for de kollektive overenskomsters aftaler om ret
til barsel og orlov.
DA
bemærker, at man ikke er enig i, at lovforslaget ikke medfører økonomiske
eller administrative konsekvenser for erhvervslivet, da der med lovforslaget
bliver givet flere fraværsrettigheder til flere typer af forældre og mere fleksibilitet
til afholdelsen, hvorfor arbejdsgivere vil skulle administrere dette i deres
systemer.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet bemærker for så vidt angår
DA’s høringssvar,
at
lovforslagets økonomiske bemærkninger vedrørende etableringsomkostninger
hos Udbetaling Danmark er blevet konsekvensrettet.
Beskæftigelsesministeriet bemærker desuden, at det er ministeriets vurdering,
at lovforslaget ikke indebærer nye administrative byrder for arbejdsgivere, da
der alene er tale om en yderst begrænset udvidelse af barselslovens
personkreds, som arbejdsgiverne skal håndtere, og at dette kan ske på samme
måde, som det allerede gør i dag for andre medarbejdere, der bliver forældre.
Det bemærkes i den forbindelse, at der skønnes årligt at være 150 børn via
udenlandske surrogataftaler og 25 børn ved danske altruistiske surrogataftaler.
Beskæftigelsesministeriet har samme vurdering i relation til ændringen af
adoptanters ret til fravær inden for de første 10 uger efter modtagelsen og den
nødvendige ændring af reglerne for eneforældre, der får to eller flere børn ved
samme fødsel. Endelig bemærkes, at lovforslaget efter vanlig praksis har været
sendt til Erhvervsstyrelsen, som er enig i vurderingen af, at lovforslaget ikke
medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet.
19
 L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924891_0020.png
3.4. Voksenadoption
HOME-START
har med stor tilfredshed noteret sig, at adgangen til
voksenadoption udvides.
3.5. Adoption mod vederlag
Adoptionspolitisk Forum
anser ændringen af adoptionslovens § 15 som en
direkte tilladelse af handel med børn. At tillade vederlag ifm. adoption under en
vag definition af “barnets bedste” er at åbne direkte for pengetransaktioner.
Dermed styrkes et af de stærkeste incitamenter til at fastholde og vækste en
systematisk surrogatproduktion og herunder et forstærket incitament til at
udnytte kvinder i svage positioner. Den transnationale adoptions svagheder vil
fortsætte i surrogatindustrien.
Tilsvarende foreslår
Child Identity Protection,
at adoptionslovens § 15 ikke
ændres, da ændringen strider mod børnekonventionen, herunder
tillægsprotokollen om salg af børn, og Haageradoptionskonventionen.
HOME-START
har med stor tilfredshed noteret sig, at adoption fremover vil
kunne gennemføres, selvom der er ydet vederlag, forudsat at adoption anses
for bedst for barnet.
Social- og Boligministeriets bemærkninger
Lovforslaget bringer § 15 i adoptionsloven i overensstemmelse med retspraksis
fra EMD. Det drejer sig navnlig om dommen K.K. m.fl. mod Danmark, der er
beskrevet under punkt 3.2.1.
3.6. Stedbarnsadoption
HOME-START
har med stor tilfredshed noteret sig, at familiedannelse ved
stedbarnsadoption smidiggøres.
Dare Danmark
fremhæver, at de ændrede regler om stedbarnsadoption bl.a.
får betydning for lesbiske par, der ikke opfylder betingelserne
for medmoderskab, f.eks. fordi barnet er kommet til på baggrund af en
hjemmeinsemination, og for andre forældre, der ikke lever op til børnelovens
regler. Dare er enig i, at samlivsophævelse
–
efter en konkret barnets bedste
vurdering
–
ikke skal være til hinder for stedbarnsadoption.
LGBT+ Danmark
bifalder forslaget om, at forældre, der er gået fra hinanden,
kan stedbarnsadoptere, og forslaget om at give lov til stedbarnsadoption, når
der foreligger særlige omstændigheder. Forslagene vil skabe større sikkerhed
samt en bedre retsstilling for børn i LGBT+ familier.
3.7. Forbud mod handel med børn
Kvinderådet
anbefaler, at al handel med børn kriminaliseres i dansk ret, jf.
børnekonventionens definition som en enhver handling eller transaktion,
hvormed et barn overdrages af en person eller persongruppe til en anden mod
betaling eller anden vederlag.
HOME-START og Børns Vilkår
anser det for positivt, at lovforslaget sætter
fokus på forbuddet mod handel med børn.
Også
Institut for Menneskerettigheder
anser det for positivt, at lovforslaget
sætter fokus på forbuddet mod handel med børn. Instituttet vurderer imidlertid,
at det foreslåede forbud mod handel med børn vil være mere snævert end det
forbud mod handel med børn, som er formuleret i Børnekonventionens artikel
35. Forslag vil således ikke forbyde handel med børn, hvis køberen er genetisk
forælder til barnet, eller hvis der inden fødslen er indgået en surrogataftale, der
20
 L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924891_0021.png
indebærer betaling af vederlag. Det er et grundlæggende menneskeretligt
princip, at børn ikke er en handelsvare og ikke må gøres til genstand for
handel, jf. børnekonventions artikel 35 med tilhørende protokol. Det er hævet
over enhver tvivl, at det ikke alene er afgørende, om den ene eller begge de
tiltænkte forældre er genetisk relateret til barnet, eller om der er indgået en
surrogataftale inden graviditeten. Selv i de situationer, hvor der foreligger en
genetisk relation og/eller en surrogataftale indgået inden graviditeten, er der
risiko for, at barnet bliver gjort til genstand for handel. Instituttet er uenig i
ministeriets opfattelse af, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols
dom af 6. december 2022 i sagen K.K. og andre mod Danmark skulle
indebære, at “der ved kommercielle surrogataftaler, hvor den ene i part i det
tiltænkte forældrepar er genetisk forælder til barnet, ikke er tale om handel med
børn i relation til artikel 35 i børnekonventionen”.
Afslutningsvist anbefales det,
at ministeriet foretager en grundigere vurdering af, hvornår surrogataftaler er
forenelige med forbuddet mod handel med børn, og sikrer sig, at forbuddet
mod handel med børn i børneloven bliver udformet i overensstemmelse med
børnekonventionen.
Adoptionspolitisk Forum
anfører, at bestemmelsen ikke angiver nogen
metode til at sikre, at barnet ikke er solgt eller købt.
Med hensyn til udformningen af bestemmelsen om forbuddet mod handel med
børn bemærker
Østre Landsret, støttet af Vester Landsret og byretterne,
at
bestemmelsens ordlyd ikke er til hinder for, at et barn straffrit overdrages med
henblik på, at andre opfostrer barnet som deres eget, ligesom bestemmelsen
efter sin ordlyd ikke er til hinder for, at der indgås en aftale forud for etablering
af graviditeten.
Social- og Boligministeriets bemærkninger
Indledningsvist bemærker Social- og Boligministeriet, at bestemmelsen om
forbud mod handel med børn er ændret sådan, at den finder anvendelse i
situationer, hvor overdragelsen sker ”med
henblik på, at andre end barnets
forældre opfostrer barnet.” Straffrihed for aftaler, der er indgået inden
graviditeten, er begrundet i, at det ikke er hensigten at kriminalisere indgåelse
af surrogataftaler.
Videre
bemærkes, at EMD’s praksis
- navnlig dom af 6. december 2022 i
sagen K.K. m.fl. mod Danmark - efter ministeriets opfattelse må antages at
indebære, at der ved kommercielle surrogataftaler, hvor den ene i part i det
tiltænkte forældrepar er genetisk forælder til barnet, ikke er tale om handel med
børn i relation til artikel 35 i børnekonventionen. Der henvises til beskrivelsen af
dommen i punkt 3.2.1.
3.8. Det rådgivende udvalg i Familieretshuset
LGBT+ Danmark
bifalder, at der i sammensætningen af det rådgivende udvalg
i Familieretshuset i fremtiden vil blive lagt vægt på, at der i udvalget skal være
viden om LGBT+ problematikker i relation til den familieretlige lovgivning.
HOME-START
har med stor tilfredshed noteret sig, at sammensætningen i
udvalget ændres sådan, at medlemmerne udpeges som repræsentanter for en
organisation. Foreningen anbefaler og forudsætter, at der tales om såvel
faglige som frivillige organisationer.
Foreningen Far
hilser forslaget vedrørende udvalget velkommen i forhold til
organisatorisk repræsentation, men anbefaler at udvalg flyttes til
Socialministeriet, fordi lovgivning og ledelseskulturen i hele det familieretlige
system er en væsentlig problemstilling, som skal håndteres og ikke er blevet
det. Foreningen oplyser at være kommet med konstante advarsler og gentagne
anbefalinger i forhold til forkerte standardprocedurer, afgørelser og manglende
afgørelsesstatistik, dokumentationskrav som på ingen måde er overholdt, lange
sagsbehandlingstider og markant forskelsbehandling af
samværsforældre/fædre.
21
 L 65 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924891_0022.png
Social- og Boligministeriets bemærkninger
Social- og Boligministeriet har ikke taget stilling til, hvilke organisationer der
skal kunne indstille medlemmer til udvalget. HOME-START’s anbefaling om
valg af organisationer vil indgå i overvejelserne herom.
3.9. Internationale børnebortførelser
Foreningen Far
hilser det velkomment, at der på børnebortførelsesområdet
sker lovfæstelse af, at den danske centralmyndighed også behandler sager om
tilbagegives af børn, der er bortført til lande, som Danmark ikke har et
konventionssamarbejde med.
22