Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 65:

Forslag til lov om ændring af børneloven, adoptionsloven, forældreansvarsloven og forskellige andre love. (Familiedannelse ved surrogataftaler, medfar som retlig forælder, forenkling af familiedannelse ved voksenadoption m.v.).

Af social- og boligministeren (Sophie Hæstorp Andersen).

(Fremsættelse 24.10.2024).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er fru Trine Bramsen fra Socialdemokratiet.

For et år siden blev min barndomsven og hans mand forældre til en lille dreng. Jeg har altid tænkt, at min barndomsven ville blive verdens bedste far, og derfor var det også en kæmpe glæde, da de fortalte, at de skulle være forældre. Jeg kan faktisk ikke forestille mig noget bedre sted at vokse op som barn end hos dem. Både min ven og hans mand går op i ordentlige forhold, og derfor var det også meget grundige overvejelser, der lå bag, da de udvalgte den kvinde, der skulle bære deres kommende barn. Det var en kvinde i Colombia, der i forvejen var mor til flere børn, men som rigtig gerne ville hjælpe et par som min ven og hans mand.

Fødslen gik godt, og det samme gjorde de første uger med den lille ny for alle parter. Nogle uger efter var min barndomsven og hans mand så kommet tilbage til Danmark, og herfra gik det ikke så godt. For i Danmark har vi ikke før nu anerkendt de familier, hvor barnet kommer til verden gennem surrogataftaler i udlandet. Besværligheder med at blive godkendt som forældre fyldte derfor også det første stykke tid for min barndomsvens familie. Blot sådan en lille ting, som at deres søn kunne få et cpr-nummer, tog tid, og cpr-nummeret er jo afgørende for, at man eksempelvis kan få sundhedspleje.

Så kære alle, sådan skal det ikke være. Intet barn, der vokser op i Danmark, skal opleve, at forældrene ikke bliver anerkendt som forældre, og det er et faktum, at det er sådan for en lille gruppe af børn, og sådan har det været indtil nu, og der er store principper på spil her. For vi siger, at vi anerkender alle familietyper i Danmark, men der er jo børn i Danmark, der står op om morgenen med en far og en far, som spiser havregrød med deres forældre, og som lever et helt normalt familieliv, men som ikke oplever, at begge deres forældre fra starten har været anerkendt som forældre. Det er det, vi laver om på med dette lovforslag, og derfor er det i sandhed en god dag i dag.

Lad mig lige spole tiden et par år tilbage til 2022. For da nedsatte vi en ekspertgruppe, der skulle komme med deres anbefalinger til, hvordan man kunne lave en anerkendelse af forældre til børn, der er født gennem udenlandske surrogataftaler, og børn, der er blevet til gennem altruistisk surrogati her i Danmark, altså der, hvor man frivilligt indgår en aftale uden betaling med en kvinde i Danmark, der så bærer barnet. Det giver sig selv, at den slags løsninger ikke er noget, man bare lige finder på. Der er mange dilemmaer, og der er valg, der skal træffes, altså politiske, etiske og juridiske, og jeg synes, at vi står med et godt resultat her i dag. Er det uden overvejelser? Det er det bestemt ikke. Er det uden ting, der kan blive komplicerede? Det er det bestemt ikke. Men med dette lovforslag kommer vi det et skridt nærmere at sikre, at alle børn i Danmark har ret til deres forældre, og at forældrene har ret til deres børn. Det er særlig vigtigt for de børn, som det hele handler om, og derfor er der grund til at glæde sig over forslaget, som vi behandler her i dag.

Jeg vil gerne takke alle jer, der har været medvirkende til, at vi kan stå her i dag og vedtage dette forslag. Tak til jer forældre, der pressede på; tak til ekspertgruppen; tak til det meget brede udsnit af partier, der bakkede op om ekspertgruppen; og tak til jer partier, der i dag støtter forslaget. I gør en forskel for børn, I gør en forskel for familier. For tiden er der så mange flotte ord om, at alle familier skal anerkendes, og at vi skal passe bedre på de børn, der oplever at have det svært. Men med det her lovforslag går vi fra ord til handling i det virkelige liv, i de virkelige familier, der lever derude, og jeg glæder mig over at kunne meddele, at vi fra Socialdemokratiets side støtter forslaget her, og jeg er også blevet bedt om at hilse fra Radikale Venstre og sige, at de også støtter forslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så den næste ordfører i talerrækken er hr. Christian Friis Bach fra Venstre.

Tak for det. Alle danske børn skal have ret til deres forældre fra starten, uanset hvordan familien og familiekonstellationen ser ud, og uanset hvor barnet fødes og af hvem, og det er kernen i det her lovforslag.

Hvert år kommer der ca. 100 børn til Danmark, som er født gennem en surrogataftale. I dag har disse børn ikke ret til deres tiltænkte forældre fra fødslen, og det betyder, at barnet står i et juridisk ingenmandsland i den første tid, og den usikkerhed er hverken det nyfødte barn eller forældrene tjent med. Venstre har den klare holdning, at der er og skal være mange måder at være familie på. Vi skal anerkende mange forskellige familieformer, herunder familier med to fædre og enlige forældre. Derfor vil vi understøtte retten til at skabe den familie, man ønsker. For børn skal ikke føle, at deres familie er mindre rigtig end deres venners.

Lovforslaget er også i tråd med regeringens ønske om at sætte barnets tarv i fokus, og det er i tråd med børnekonventionens bestemmelser om barnets bedste og med menneskerettighedskonventionen. Efter begge konventioner skal vi sætte barnets bedste først. Derfor sikrer vi nu med lovforslaget, at børn, der fødes på grundlag af en surrogataftale, får juridisk ret til deres forældre fra fødslen, for det er til barnets bedste. Det vil give barnet en bedre start, og det vil give forældrene langt mere lige muligheder og rettigheder. Vi støtter lovforslaget, fordi det viser, at vi er et samfund båret af rettigheder, af rummelighed og af ligestilling. Vi bakker op om lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for Venstre. Næste ordfører er Danmarksdemokraternes fru Karina Adsbøl.

Tak for det, formand. Det her lovforslag udmønter først og fremmest en bred aftale, som er indgået af Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet. Det er en aftale, vi indgik den 5. februar 2024, og ifølge aftalen er partierne også opmærksomme på, at surrogataftaler rummer komplekse etiske og juridiske problemstillinger. Men vi har så lagt vægt på at tage ansvar for de børn, der kommer til verden på den her måde.

Hvert år kommer der op imod 100 børn til Danmark, som følge af kommercielle surrogataftaler i udlandet; et tal, der vurderes at være stigende. I dag kan børn født af surrogatmødre alt for længe være i et juridisk tomrum, da det alene er barnets biologiske far, der automatisk får tildelt forældreskabet. Fars partner kan kun blive forælder gennem stedbarnsadoption, og det kan efterlade barnet i usikkerhed og i et juridisk tomrum i de 4 til 6 måneder, hvor myndighederne behandler adoptionssagen.

Vi står i derfor i dag med et lovforslag, hvor det overordnede formål med de foreslåede regler om forældreskab ved surrogataftaler er at sikre, at børn, der fødes på grundlag af udenlandske surrogataftaler, og børn, der kommer til verden inden for rammerne af danske regler for altruistiske surrogataftaler, får ret til deres forældre i Danmark, uden at det kræver stedbarnsadoption, også selv om surrogataftaler rummer komplekse etiske og juridiske problemstillinger.

Forslaget angår så også væsentlige ændringer i børneloven, adoptionsloven og forældreansvarsloven, herunder en forenkling af familiedannelse ved voksenadoption, som jeg også ønsker at fremhæve. For jeg har haft et fokus på, at man også skulle have øget adgang til voksenadoption, og forslaget her vil også gøre det betydelig lettere for voksne at adoptere hinanden, hvilket kan styrke familiebånd og skabe tryghed for de involverede.

Det er noget, jeg tidligere har fremsat beslutningsforslag om her i Folketingssalen for netop at ændre reglerne, og det gjorde jeg netop på grund af, at jeg har fået en række henvendelser om, at det ikke var muligt at blive adopteret af en anden voksen, hvis man ikke har haft 3 års samliv forud for det 18. år. I sidstnævnte tilfælde kan der, som reglerne er i dag, jo aldrig komme til at ske adoption, fordi kravet om foudgående samliv ikke altid er opfyldt. Det ændrer vi så på i dag med det her lov forslag, og det er jeg rigtig godt glad for.

Det her handler også om sikring af børns rettigheder. Lovforslaget sikrer, at børn, der kommer til verden via surrogataftaler, har ret til at kende deres retlige forældre fra fødslen. Det skaber også en større grad af tryghed og stabilitet for disse børn og fjerner unødvendige juridiske barrierer, som kan have negative konsekvenser for både børn og forældre.

Forslag involverer også medfaderskab, og det retter op på, at man tidligere kun havde lovgivet om en medmor. Det sikrer, at alle familier uanset deres sammensætning får muligheden for juridisk anerkendelse. Vi smiddiggør og forenkler procedurerne for adoption af forældreskab og gør det lettere for mennesker, der ønsker at danne familie, at navigere i juridiske system; en proces, der ofte kan være lang og kompliceret.

I forhold til implementeringen af det her lovforslag er det jo i hvert fald også vigtigt at sige, at indførelse af de nye regler kommer til at kræve ressourcer og tid til implementering. Der skal være tilstrækkelig uddannet og nok personale i Familieretshuset til at håndtere de øgede opgaver og sikre, at kvaliteten af sagsbehandlingen ikke lider. Jeg kan jo godt rejse et lille bekymringsflag i forhold til de lange sagsbehandlingsfrister, der ofte kan være i Familieretshuset. Afslutningsvis vil jeg sige, at da vi er en del af den her aftale, så støtter vi også lovforslaget.

Tak til ordføreren for Danmarksdemokraterne. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Næste ordfører er fru Charlotte Broman Mølbæk fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet. Lovforslaget, vi behandler i dag, indeholder flere forskellige elementer. Først og fremmest er lovforslaget en udmøntning af den aftale, som vi i SF indgik med regeringen og en række andre partier om at sikre børns ret til deres forældre ved surrogataftaler.

Aftalen kom på baggrund af en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som forpligter Danmark til at etablere et retligt bånd mellem surrogatbarnet og de tiltænkte forældre ved udenlandske surrogataftaler. I SF valgte vi at gå med i aftalen, særlig af hensyn til barnets rettigheder. Vi er enig med regeringen i, at den nuværende lovgivning bør ændres, da vi i dag efterlader børn, som er kommet til Danmark gennem surrogati, i et retligt tomrum i de første måneder af livet.

Den praksis, som vi har i dag, og som følger dommen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, er nemlig skruet sådan sammen, at stedbarnsadoption i udgangspunktet tidligst kan foretages 3 måneder efter barnets fødsel. Det betyder, at barnets arveret og forældrenes barselsrettigheder tidligst kan etableres 3 måneder efter barnets fødsel. Dertil kommer at barnet ikke har ret til sine forældre, hvis de er gået fra hinanden, eller hvis en af de tiltænkte forældre er afgået ved døden, inden de har nået at søge om forældreskab gennem stedbarnsadoption.

Lovforslaget her lukker dette retlige tomrum ved at sikre, at forældreskabet bliver etableret med virkning fra barnets fødsel. I den forbindelse stilles der også kun krav om, at surrogatmoren skal afgive en notarerklæring, som skal bekræfte, at hun ønsker at overdrage forældreskabet og barnet. Det giver barnet mulighed for at kende sit ophav, da barnet senere i livet altid kan få oplysninger om surrogatmoren.

For SF er det vigtigt at pointere, at vi ikke lovliggør kommerciel surrogati i Danmark med dette lovforslag, man blot sikrer ordnede forhold for de børn, der kommer hertil fra udlandet, og derfor kan vi godt støtte den del.

Det næste element i lovforslaget er, at det nu bliver muligt at registrere fællesskabet for en eventuel medfar til barnet med en altruistisk surrogataftale. Det er helt på sin plads, at medfædre selvfølgelig skal ligestilles med medmødre i sager om forældreskab, og derfor så støtter vi også den del.

Til sidst vil jeg nævne, at lovforslag vedrører en række ændringer, der også har til formål at smidiggøre og forenkle familiedannelsen. Det drejer sig bl.a. om at ophæve det samlivskrav, som i praksis betyder, at man ikke kan få lov til at blive adopteret af den person, man anser som sin mor eller far, fordi man ikke har boet sammen i 3 år, inden man fyldte det 18. år. Og det er godt, at vi nu får ændret denne helt ulogiske regel.

Alt i alt støtter SF lovforslaget, og vi ser frem til den kommende udvalgsbehandling.

Tak til ordføreren for SF. Den næste ordfører på talerstolen er fru Katrine Daugaard fra Liberal Alliance.

Tak, formand. Ofte ser vi, at jo flere partier, der er om en aftale, jo dårligere og mere uforståelig bliver den, fordi man ofte skal skrive sig ud af uenigheder, man har på tværs af partier. Et eksempel på sådan noget kunne være gymnasiereformen, der siden 2005 er blevet forsøgt forbedret og gjort mere forståelig et hav af gange.

Selv om det lovforslag, vi behandler her i dag, udmønter en aftale, som alle Folketingets partier er med i, så er det ikke tilfældet, at vi denne gang samlet set står med et stykke makværk, hvor alle har fået lidt igennem. For vi har været forbløffende enige i forhold til, hvor vi kunne mødes, på trods af forskellige politiske holdninger og svære etiske dilemmaer. Sådan ville jeg ønske at det skete lidt oftere.

Ca. 100 børn kommer årligt til Danmark gennem altruistiske surrogataftaler, og børnene kommer i dag juridisk i klemme, fordi den fødende kvinde i dag er juridisk mor til barnet. Dette ændres nu, således at den retlige forælder fra fødslen bliver den tiltænkte forælder, og det forudsætter dog, at den ene rent faktisk er den biologiske forælder. Ved stedbarnsadoption, som bruges i dag, har man ikke fået den fulde retslige pakke, som man nu i stedet får med medforældreskabet, og det er godt for alle involverede parter, at vi nu får styr på den del.

Retssikkerheden og juraen forbedres nu markant på en lang række områder inden for altruistiske surrogataftaler, medforældreskab samt voksen- og stedbarnsadoption. Familieretshuset får mulighed for langt hurtigere end i dag at kunne træffe afgørelserne, hvilket gør, at børnene ikke længere står i et juridisk ingenmandsland i starten af deres liv. Også surrogatmoren får nu ret til at kunne fortryde aftalen eller afbryde graviditeten.

Det er skønt, når et samlet Folketing kan lave en aftale, der gør noget helt konkret ved nogle helt konkrete og reelle problemer, og det gør vi med det her lovforslag. Derfor glæder det mig at kunne sige, at Liberal Alliance naturligvis stemmer for det.

Tak til ordføreren for Liberal Alliance. Den næste ordfører i talerrækken er fru Rosa Eriksen fra Moderaterne.

Tak for ordet. Jeg har glædet mig enormt meget til i dag og til, at vi skulle førstebehandle det her lovforslag. Både jeg og Moderaterne er faktisk stolte af det her lovforslag, for med det her lovforslag giver vi børnene hurtig ret til deres tiltænkte juridiske forældre, altså de forældre, der skal passe på børnene. Og vi gør det lettere for de nye forældre at sikre deres juridiske rettigheder. Familierne kan nu have fokus på det, der er vigtigt, når man er en nybagt familie, netop at være familie.

Vi giver Familieretshuset mulighed for, at de hurtigt kan træffe afgørelse om forældreskab. Det kan være for udenlandske surrogataftaler, når barnet kommer til Danmark, og for danske altruistiske aftaler allerede fra barnets fødsel. Derudover letter vi muligheden for voksenadoption, og vi bringer vores lovgivning i overensstemmelse med FN's børnekonvention og praksis i den europæiske menneskerettighedsdomstol. Jeg er ligeledes glad for, at vi med lovforslaget vil ændre barselsloven, så forældrene sikres en selvstændig ret til orlov og barselsdagpenge ved surrogataftaler. Oveni det vil vi nu indsætte medfaderskab som et retligt begreb i lovgivningen. Det er så vigtigt. Det er for Moderaterne og mig vigtige, reelle lovændringer, der kommer til at virke ude i virkeligheden.

Så jeg er glad for, at næsten alle Folketingets partier er med, og at det ikke bliver en øretævernes holdeplads. Vi har samarbejdet hen over midten om noget vigtigt, og det er jeg stolt af. Med lovforslaget giver vi de mange fantastiske forældre bedre rammer til at etablere sig som familie, og vi gør det med øjnene rettet mod, hvad der er bedst for det enkelte barn.

I Moderaterne stemmer vi i den grad for lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for Moderaterne. Det Konservative Folkepartis ordfører, fru Birgitte Bergman, er næste taler.

Tak for det, formand. I Det Konservative Folkeparti er barnets tarv altid det vigtigste. For os er det vigtigt, at børn kan vokse op i trygge, sikre rammer med kærlighed og varme. For os er familien det vigtigste fællesskab. Der findes flere familieformer end tidligere, og det er positivt, at familielivet kan blomstre, uanset hvilken form det har.

Vi står i dag med et komplekst og vigtigt lovforslag om surrogataftaler. Det er et emne, der både berører de nyeste familiemønstre og dybe etiske principper. I Det Konservative Folkeparti går vi ikke ind for kommercielt rugemoderskab, som vi mener er etisk uforsvarligt. Vi kan dog ikke lukke øjnene for, at ca. 100 børn hvert år bringes til Danmark fra udlandet som resultat af dette. Disse børn står i dag i et juridisk ingenmandsland, når de kommer hertil.

Med denne aftale og dette lovforslag sikrer vi børnenes rettigheder. Det er således for deres skyld, at denne aftale er lavet. Men lad mig understrege, at vi i Det Konservative Folkeparti er imod kommercielt rugemoderskab, for vi mener ikke, at det kan forsvares ud fra et etisk perspektiv og på baggrund af de potentielle menneskelige konsekvenser, det kan have for kvinderne. Det rejser bl.a. en række bekymringer, der omhandler udnyttelse af kvinder i svage positioner og handel med børn.

Det er derfor vigtigt at understrege, at aftalen kræver, at mindst en af de tiltænkte forældre har en genetisk forbindelse til barnet. Derudover skal surrogatmoren have bekræftet, at hun frivilligt ønsker at overdrage barnet gennem en notaterklæring i fødelandet. Vi sætter således en juridisk ramme op, der modvirker misbrug og sikrer en klar og tydelig proces for alle parter. Det er vigtigt, at vi sikrer rettigheder for de børn, der ankommer til Danmark via udenlandske surrogataftaler, men uden at gå på kompromis med de principper, vi mener er ufravigelige. Vi anerkender og respekterer de moderne familiers behov, herunder regnbuefamiliers ret til juridisk sikkerhed, og derfor støtter vi denne aftale. Vores fokus er, at de børn skal have rettigheder og tryghed fra dag et, og det er netop det, vi sikrer med denne aftale.

Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren for Det Konservative Folkeparti. Den næste ordfører er fru Trine Pertou Mach fra Enhedslisten.

Tak for det. Jeg er her i stedet for Enhedslistens ordfører, fru Victoria Velasquez, som desværre ikke kan være her i dag.

Først og fremmest vil vi fra Enhedslistens side gerne anerkende lovfofslagets intention om at sikre børns ret til deres forældre. Det er en intention, vi deler i Enhedlsistens, for selv om ingen har ret til et barn, så har børn ret til deres forældre. Derudover er det også en mærkesag for Enhedslisten at sikre bedre forhold for regnbuefamilier, og vi har netop fremsat et beslutningsforslag om at give børn ret til mere end to forældre, hvilket vil gøre det muligt for flere lgbt+-personer at danne familie sammen.

Vi har også kæmpet for partnerægsdonation og bedre mulighed for altruistisk surrogati, og derfor vil vi også gerne bakke op om de forbedringer af adgang til altruistisk surrogati, som den her aftale indeholder. Så hvis det er muligt at dele lovforslaget op, stemmer vi gerne for de ændringer.

Det var også derfor, at Enhedslisten var med i de indledende forhandlinger om surrogataftaler, fordi vi gerne ville afsøge muligheden for at gøre dette, samtidig med at vi beskyttede børnenes og surrogatmødrenes rettigheder.

Det var der faktisk en mulighed for, da ekspertgruppen om kommercielle surrogataftaler fremlagde tre mulige modeller, hvor den tredje opstillede en række krav med henblik på netop det. Det var en model, som blev anbefalet af et flertal af medlemmerne i ekspertgruppen, herunder Institut for Menneskerettigheder, Kvinderådet, Børns Vilkår og Børnerådet. Alligevel har aftalepartierne valgt en anden model, som er den, lovforslaget her udmønter.

Vedtagelsen af lovforslaget vil altså medføre en anerkendelse af alle udenlandske surrogataftaler uden hensyn til surrogatmorens rettigheder. Det er i vores øjne en kæmpe ansvarsfralæggelse af, hvad der foregår på et ekstremt ulige og fuldstændig ureguleret internationalt marked, som kommercielle surrogataftaler bliver indgået på. Hverken surrogatmødre, surrogatbørn eller de tiltænkte forældre har nogen lovfæstede rettigheder, på trods af at der bliver tale om både fysisk farlige og juridisk komplicerede forløb.

Eksempelvis betyder det, at surrogatmoren i udgangspunktet ikke har nogen erstatningsrettigheder, hvis hun får en fødselsskade eller en psykisk reaktion på forløbet. Graviditeter og fødsler er altid risikable og endnu mere i lande med mindre veludviklede sunhedsvæsner end det danske. Der er heller ikke regler om fortrydelsesret for nogen af parterne. Hvad vil der ske, hvis surrogatmoren fortryder undervejs? Hvad hvis de tiltænkte forældre gør?

Alt dette afhænger jo af de enkelte aftaler, der indgås. Det er typisk profitdrevne mellemmandsvirksomheder, der indgår aftalerne, og som derfor har en økonomisk interesse i at presse deres udgifter så langt ned som overhovedet muligt og derfor næppe er de bedste til at sikre især surrogatmødrenes rettigheder. Et eksempel på en sådan virksomhed er Tammuz International fra Israel, som har taget omkring ½ mio. kr. for at indgå en aftale for et dansk par og en columbiansk surrogatmor, som fik sølle 48.000 kr.

Det er i øvrigt afslutningsvis værd at bemærk, at lovforslaget ikke lovliggør kommercielle surrogataftaler i Danmark, så man må forstå, at aftalepartierne ikke mener, at danske kvinder skal kunne bære og føde børn mod betaling med alle de risici, det indebærer. Det skal til gengæld udenlandske kvinder.

Som nævnt vil Enhedslisten gerne bakke op om at forbedre adgangen til altruistisk surrogati, og vi ønsker derfor en opdeling af lovforslaget. Som lovforslaget ser ud i sin helhed, kan vi ikke bakke op om det.

Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Trine Bramsen, Socialdemokratiet.

Jeg er faktisk lidt skuffet over Enhedslisten, når det kommer til Enhedslistens modstand mod det her forslag. Derfor kunne jeg god tænke mig at høre, hvad Enhedslisten vil sige til de børn, der jo kommer til Danmark, hvor der i dag er et problem med at få anerkende forældreskabet.

Jeg er med på, at der er en lang diskussion om forhold for kvinder i udlandet. Men det her forslag handler jo om børn, der kommer til Danmark, som er i Danmark, som hver dag står op i Danmark, og som Enhedslisten vælger at lukke øjnene for. Hvad vil Enhedslisten sige til de børn? For det, I siger lige nu, er, at vi ikke vil anerkende jeres forældre.

Ordføreren.

Som fru Trine Bramsen er bekendt med har jeg ikke siddet i et forhandlingsforløb, så jeg går ud fra, at fru Trine Bramsen kan tage det op med min kollega fru Victoria Velasquez for detaljerne i det.

Det her handler grundlæggende om, at vi mener, at man skal sikre surrogatmødrenes rettigheder, og det mener vi ikke aftalen gør. Der var en anden model for, hvordan man kunne skrue det her sammen. Vi vil gøre alt muligt for, at folk i alle mulige forskellige familieformer kan få børn, og at børn altid skal have ret til deres forældre. Men detaljerne i det spørgsmål og det, der ligger bag, må ordføreren tage med min kollega, som har siddet med sagen.

Fru Trine Bramsen for sin anden korte bemærkning.

Jeg synes faktisk, det er relevant at få belyst det her. Det handler jo om nogle børn og deres rettigheder, og derfor synes jeg, det er vigtigt at få nogle svar fra Enhedslisten i forhold til det her.

Det, der er kernen i lovforslaget, er at sikre de børn, der kommer til Danmark. Og de stopper jo ikke med at komme til Danmark, selv om Enhedslisten vælger at stemme nej til det her forslag. De kommer til Danmark, og hvis alle stemte ligesom Enhedslisten, ville det betyde, at de børn fortsat ikke ville have ret til deres forædre og dermed ville børnene fortsætte med at blive ofrene. Det vil jeg gerne have svar på fra Enhedslisten, for det synes jeg faktisk ikke Enhedslisten kan være bekendt over for de her børn.

Ordføreren.

Det er lidt særpræget, at fru Trine Bramsen ikke anerkender, at den ordfører, der sidder med sagen, ikke er til stede i salen i dag. Jeg kan desværre ikke svare på alle detaljerne i en aftale, som jeg ikke har siddet og forhandlet.

Når det er sagt, vil jeg sige, at hvis alle stemte som Enhedsisten, havde den her aftale jo set anderledes ud, for så var man gået med en anden model for, hvordan aftalesystemet skulle skrues sammen, og det ved Trine Bramsen også udmærket godt.

Det her handler ikke om, at Enhedslisten ikke vil sikre børns rettigheder og ret til forældre og ordentlige vilkår. Det her handler grundlæggende om, at vi ikke mener, at aftalen, som den ser ud, lever op til også at sikre surrogatmødrenes rettigheder.

Tak til ordføreren for Enhedslisten. Næste ordfører i talerrækken er fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti.

Jeg vil gøre det ganske kort. Det her er et lovforslag, som udløb af en aftale, som Dansk Folkeparti ikke er en del af, og derfor stemmer vi nej til lovforslaget.

Det var kort. Tak til ordføreren for Dansk Folkeparti. Næste ordfører i talerrækken er Alternativets Helene Brydensholt.

Tak for det. I dag er en rigtig god og glædelig dag for ligestillingen i Danmark. Familier kan se ud på mange forskellige måder, og derfor er det også på tide, at vores lovgivning følger med tiden og afspejler mangfoldigheden af familier i Danmark. Nogle familier består af to mødre eller to fædre, der har fået børn sammen, mens andre familier er sammensat af tre eller flere forældre, der deler ansvaret for et barn. Og uanset hvad findes der ikke èn rigtig måde at være familie på, og det skal vores lovgivning naturligvis afspejle, så alle danske familier sikres lige rettigheder.

Med dette lovforslag sørger vi først og fremmest for, at børn, der fødes gennem udenlandske eller altruistiske surrogataftaler, får ret til deres forældre i Danmark uden behov for spædbørnsadoption. Det er et afgørende skridt, der forhindrer, at forældre til børn af surrogataftaler efterlades i et juridisk tomrum efter fødslsen, som det er tilfældet i dag.

Alle børn skal have ret til deres forældre, uanset hvordan de er kommet til verden, og derfor er vi i Alternativet meget stolte af, at forældreskabet nu kan fastlægges allerede ved barnets fødsel, så familier ikke længere behøver at leve med den usikerhed, som spædbørnsadoption medfører.

Derudover sikrer lovforslaget, at mandlige lgbt+-personer og -par får ret til at dele forældreskabet til et barn på lige fod med heteroseksuelle og lesbiske par. Derfor er vi i Alternativet glade for, at medfædre endelige bliver ligestillet med andre forældre, og at medfædreskab bliver anerkendt juridisk forældrekategori.

I Alternativet støtter vi lovfoslaget fuldt ud, og vi ser det som en væsentlig forbedring af rettighederne for forældresurrogater og børn. Vi anerkender dog, at det er et komplekst område, hvor mange forskellige interesser og etiske overvejelser må tages i betragtning. Vi mener derfor, at lovforslaget med tiden bør revideres på enkelte punkter for at sikre, at målet om ligestilling mellem familieformer og børns ret til deres forældre bliver fuldt ud realiseret.

Vi ønsker bl.a., at forbuddet mod assisteret reproduktion ved nationale altruistiske surrogataftaler ophæves, så sundhedspersonale lovligt kan assistere ved altruistisk surrogati. I dag tvinges familier, der ønsker at benytte sig af altruistisk surrogati, til at tage til udlandet for at få hjælp til befrugtning. I Alternativet mener vi, at altruistiske surrogater ligesom heteroseksuelle og lesbiske par bør have ret til fertilitetsbehandling og hjælp på danske hospitaler, så der sikres støtte, tryghed og lige rettigheder for alle involverede parter.

Desuden ønsker vi at revidere adoptionslovens § 33 og nærhedsprincippet, som forbyder tiltænkte forældre at få hjælp fra en mellemmand, f.eks. en ven eller et professionelt bureau, til at komme i kontakt med en surrogat. Denne begrænsning gør det svært for mange familier at finde en egnet surrogat, da det er de færreste, der kender nogen i deres personlige liv, der ønsker at være frivllig graviditetsvært.

I Alternativet mener vi, at det bør være muligt at finde en surrogat uden krav om, at det nødvendigvis skal være en person, parret allerede kender. Vi ser det som et afgørende skridt for at støtte familier, der ønsker at få barn gennem altruistisk surrogati.

Generelt bakker vi selvfølgelig op om lovforslaget, og vi er jo også med i aftalen. Jeg skal desuden hilse fra IA og sige, at de bakker op om lovforslaget og minder om, at regeringen også bør arbejde for at tilpasse den grønlandske forældreansvarslov, så der også kan være samme muligheder for medfædre i Grønland. Mange tak for ordet.

Tak til ordføreren for Alternativet. Nu er det social- og boligministeren.

Tak for ordet. Jeg vil gerne takke for modtagelsen af lovforslaget og for den meget konstruktive debat, vi har haft i dag. Med forslaget sikrer vi jo forældreskabet til børn, der fødes med surrogataftaler, og det gør vi ikke for at fremme brugen af surrogataftaler, men i erkendelse af, at de her børn rent faktisk kommer til Danmark og har brug for deres forældre, ikke bare fysisk, men også juridisk.

Uanset hvordan børnene er kommet til Danmark, skylder vi dem den bedste retlige beskyttelse i form af muligheden for at have to forældre fra fødslen, ligesom alle andre børn. Omdrejningspunktet for både danske og udenlandske surrogataftaler er, at mindst én tiltænkt forældre skal være genetisk forælder til barnet. I lyset heraf mener jeg ikke, at man kan tale om, at fastlæggelse af forældreskabet for den tiltænkte forælder er handel med børn, som nogle har anført.

Til sidst vil jeg sige, at det glæder mig, at man med de nye regler for voksenadoption, også får mulighed for familiedannelse, hvor et forældre-barn-forhold er opstået efter barndommen eller meget sent i ungdommen. Jeg står naturligvis til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, som udvalget måtte ønske at få nærmere belyst under udvalgsbehandlingen, og ser frem til drøftelsen af dem under de kommende behandlinger lovforslaget.

Tak til ministeren. Der er et par enkelte, der har indtegnet sig med korte bemærkninger. Den første, der får ordet, er fru Katrine Daugaard fra Liberal Alliance.

Jeg vil bare have uddybet, hvis ikke der er en form for handel med børn i det her, hvorfor ville ministeren eller i hvert fald hendes forgænger så ikke være med til at se på at få udvidet det i Danmark også? For vi kan jo i langt større grad sikre, at tingene foregår på en ordentlig måde i Danmark, end vi kan i alle mulige mærkelige lande.

Ministeren.

Som jeg sagde indledningsvis, handler forslaget om at sikre forældreskabet til de børn, vi allerede i dag ved kommer til Danmark. I Socialdemokratiet og i regeringen har vi ikke noget ønske om at fremme surrogataftaler bredt set, men vi har et ønske om, at børnene bliver stillet retmæssigt i forhold til deres forældre. Det er derfor, at forslaget sigter på det her, ikke ved at fremme surrogati eller på anden vis fremme, at der skal være betaling i forhold til surrogati.

Ordføreren.

Så hvis vi ser de her tal gå op de næste mange år – nu er adoption jo også lukket ned, på sin vis i hvert fald, indtil videre – så vil det være et negativt outcome, hvad hedder det på dansk, af den her lov?

Ministeren.

Det er jo meget muligt, at vi vil se, at der er flere, der benytter sig af den her mulighed. Jeg tror da helt klart, der er folk, som har været bekymret for, hvilken retsstilling de egentlig havde, både som genetisk far til et barn f.eks. eller som medfar. Det er da klart, at det her gør det mere interessant for folk. Men jeg vil sige, at der er stadig rigtig store barrierer for mange mennesker, og det er i mange tilfælde jo også dyrt at blive surrogatforældre til et barn i udlandet.

Så jeg tror ikke, det er sådan, at det nu bare vælter ind over os med børn. Og det er jeg heller ikke bekymret for, vil jeg sige. Jeg synes grundlæggende, at vi også må anerkende, at der er flere og flere mennesker, der lever med barnløshed inde på livet, og at det her er noget, vi nu også giver retlig mulighed for at udleve.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er fru Karina Adsbøl fra Danmarksdemokraterne.

Tak, og tak til ministeren for talen. Jeg har et spørgsmål i forhold til voksenadoption, for jeg ved, der i øjeblikket er mange – der er i hvert fald nogle stykker – der gerne vil voksenadoptere og gerne her og nu og så hurtigt som muligt, og som har ventet på det i mange år. Jeg har selv en, der har skrevet til mig, at han har kæmpet for det i 5 år, så jeg er jo glad for, at det nu endelig lykkes.

Men mit spørgsmål er i forhold til det med ansøgning, og hvornår voksenadoption så kan træde i kraft. Jeg er godt bekendt med, at det her lovforslag træder i kraft den 1. januar. Men kan man allerede nu sende ansøgningen, og så kan det forhåndsgodkendes, og så kan man adoptere allerede fra den 1. januar? Der er et stort ønske fra dennes vedkommende om, at han gerne vil adoptere inden hans fødselsdag i januar, men jeg kan godt se, at det nok kommer til at knibe. Men jeg vil gerne lige høre ministeren i forhold til, hvad status er, også i forhold til sagsbehandlingstiden på det her.

Ministeren.

Jeg vil nok foreslå, at jeg vender tilbage med et skriftligt svar på det, for det kan jeg ikke sige på stående fod. Jeg tænker, at hvis man indsender en ansøgning nu, bliver den jo vurderet ud fra de gældende regler. Men jeg tror, at det bedste er, at jeg undersøger det nærmere og vender tilbage med et skriftligt svar, så vi er helt sikre.

Spørgeren.

Mit ønske er jo sådan set, at man allerede nu kan sende en ansøgning, og så kan det faktisk være klar fra den 1. januar, hvor man siger, at så kan adoptionen gå igennem. Så spørgsmålet er, om man på den måde allerede kan være klar på det, for det vil da i hvert fald hjælpe alle dem, der har stået i flere år og har haft et ønske om det her, også dem, som bliver ældre og gerne vil nå det, inden man måske også afgår ved døden. Men jeg vil stille et skriftligt spørgsmål og følge op på, om man på den måde kan foregribe processen lidt, så det er fuldstændig klar til en adoption den 1. januar.

Ministeren.

Jeg forstår udmærket godt spørgsmålet fra ordførerens side, for jeg har også kendskab til familier, hvor det har været rigtig, rigtig svært, og hvor der egentlig længe har været et ønske om, at man kunne lave en voksenadoption, bl.a. af et plejebarn, som man af forskellige årsager ikke har kunnet komme igennem med, men hvor det måske nu i dag med de nye regler vil være muligt. Og jeg kan godt forstå den utålmodighed, så jeg vil meget gerne undersøge det. Men det er klart, at der jo stadig væk skal være en sagsbehandling af, om parterne ønsker det, og hvilke relationer der er osv. osv. Men det er klart, at hvis man kunne starte den forundersøgelse op tidligt, så kunne man måske gøre det hurtigere. Det vil jeg gerne vende tilbage med et svar på skriftligt, så vi er helt sikre på, om det kan lade sig gøre.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.