For et år siden blev min barndomsven og hans mand forældre til en lille dreng. Jeg har altid tænkt, at min barndomsven ville blive verdens bedste far, og derfor var det også en kæmpe glæde, da de fortalte, at de skulle være forældre. Jeg kan faktisk ikke forestille mig noget bedre sted at vokse op som barn end hos dem. Både min ven og hans mand går op i ordentlige forhold, og derfor var det også meget grundige overvejelser, der lå bag, da de udvalgte den kvinde, der skulle bære deres kommende barn. Det var en kvinde i Colombia, der i forvejen var mor til flere børn, men som rigtig gerne ville hjælpe et par som min ven og hans mand.
Fødslen gik godt, og det samme gjorde de første uger med den lille ny for alle parter. Nogle uger efter var min barndomsven og hans mand så kommet tilbage til Danmark, og herfra gik det ikke så godt. For i Danmark har vi ikke før nu anerkendt de familier, hvor barnet kommer til verden gennem surrogataftaler i udlandet. Besværligheder med at blive godkendt som forældre fyldte derfor også det første stykke tid for min barndomsvens familie. Blot sådan en lille ting, som at deres søn kunne få et cpr-nummer, tog tid, og cpr-nummeret er jo afgørende for, at man eksempelvis kan få sundhedspleje.
Så kære alle, sådan skal det ikke være. Intet barn, der vokser op i Danmark, skal opleve, at forældrene ikke bliver anerkendt som forældre, og det er et faktum, at det er sådan for en lille gruppe af børn, og sådan har det været indtil nu, og der er store principper på spil her. For vi siger, at vi anerkender alle familietyper i Danmark, men der er jo børn i Danmark, der står op om morgenen med en far og en far, som spiser havregrød med deres forældre, og som lever et helt normalt familieliv, men som ikke oplever, at begge deres forældre fra starten har været anerkendt som forældre. Det er det, vi laver om på med dette lovforslag, og derfor er det i sandhed en god dag i dag.
Lad mig lige spole tiden et par år tilbage til 2022. For da nedsatte vi en ekspertgruppe, der skulle komme med deres anbefalinger til, hvordan man kunne lave en anerkendelse af forældre til børn, der er født gennem udenlandske surrogataftaler, og børn, der er blevet til gennem altruistisk surrogati her i Danmark, altså der, hvor man frivilligt indgår en aftale uden betaling med en kvinde i Danmark, der så bærer barnet. Det giver sig selv, at den slags løsninger ikke er noget, man bare lige finder på. Der er mange dilemmaer, og der er valg, der skal træffes, altså politiske, etiske og juridiske, og jeg synes, at vi står med et godt resultat her i dag. Er det uden overvejelser? Det er det bestemt ikke. Er det uden ting, der kan blive komplicerede? Det er det bestemt ikke. Men med dette lovforslag kommer vi det et skridt nærmere at sikre, at alle børn i Danmark har ret til deres forældre, og at forældrene har ret til deres børn. Det er særlig vigtigt for de børn, som det hele handler om, og derfor er der grund til at glæde sig over forslaget, som vi behandler her i dag.
Jeg vil gerne takke alle jer, der har været medvirkende til, at vi kan stå her i dag og vedtage dette forslag. Tak til jer forældre, der pressede på; tak til ekspertgruppen; tak til det meget brede udsnit af partier, der bakkede op om ekspertgruppen; og tak til jer partier, der i dag støtter forslaget. I gør en forskel for børn, I gør en forskel for familier. For tiden er der så mange flotte ord om, at alle familier skal anerkendes, og at vi skal passe bedre på de børn, der oplever at have det svært. Men med det her lovforslag går vi fra ord til handling i det virkelige liv, i de virkelige familier, der lever derude, og jeg glæder mig over at kunne meddele, at vi fra Socialdemokratiets side støtter forslaget her, og jeg er også blevet bedt om at hilse fra Radikale Venstre og sige, at de også støtter forslaget. Tak for ordet.