Socialudvalget 2024-25
L 64 Bilag 1
Offentligt
2924873_0001.png
Enhed
Center for Jura og
Internationale
Opgaver
Sagsbehandler
Maria Schultz
Koordineret med
Sagsnr.
2022 - 1209
Doknr.
763829
Dato
24-10-2023
Høringsnotat
Høringsnotat til forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område (Tilbagerulning af skærpede krav til
kommunalbestyrelsens behandling af danmarkskortet m.v.)
1. Hørte myndigheder og organisationer
Lovforslaget har i perioden fra den 27. juni 2024 til den 16. august 2024 været i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, Børne-
og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår,
Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske
Handicaporganisationer (DH), Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske
Ældreråd, De Anbragtes Vilkår, Demens-Koordinatorer i Danmark, Den
Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd,
FBU
–
Forældrelandsforeningen, Foreningen af Kommunale Social-,
Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Institut for
Menneskerettigheder, Justitia, KL, Kommunaldirektørforeningen,
Landsforeningen Bedre Psykiatri, Landsforeningen for Socialpædagoger,
Nationalt Videnscenter for Demens, Red Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for
etniske minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Sand, Sjældne Diagnoser,
Socialpædagogernes Landsforbund, ULF Udviklingshæmmedes Landsforbund
og Ældresagen.
Herudover har lovforslaget været tilgængeligt på Høringsportalen.
2. Modtagne høringssvar
Der er indkommet høringssvar inden for fristen fra følgende høringsparter:
Ankestyrelsen, Børnerådet, Danske Handicaporganisationer, Danske
Regioner, Demenskoordinatorer i Danmark, Justitia, KL, Nationalt Videnscenter
for Demens, Red Barnet, Rigsrevisionen, SAND, Selveje Danmark og
Ældresagen.
Der er endvidere inden for fristen indkommet høringssvar fra virksomheden
Dataproces.
Danske Regioner, Demenskoordinatorer i Danmark, KL, Nationalt Videnscenter
for Demens og Rigsrevisionen har afgivet høringssvar om, at de ikke har
bemærkninger til lovforslaget.
Alle høringssvar offentliggøres på Høringsportalen.
I notatet er alene medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene.
1
 L 64 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924873_0002.png
3. Hovedpunkter i høringssvarene
3.1. Afskaffelse af de skærpede krav til kommunernes behandling af
Ankestyrelsens danmarkskort over omgørelsesprocenter
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)
støtter forslaget.
Børnerådet, Danske Handicaporganisationer (DH), Red Barnet, SAND
–
de
hjemløses landsorganisation
og
Ældre Sagen
er imod forslaget.
Børnerådet
udtrykker endvidere bekymring over, hvorvidt Ankestyrelsen fortsat
kan opgøre danmarkskortet fyldestgørende efter ikrafttrædelsen af barnets lov,
hvor form og krav til den kommunale sagsbehandling er gjort mindre konkrete.
DH
finder, at danmarkskortet og Ankestyrelsens handicapbarometer viser, at
der er brug for, at Ankestyrelsen fortsat har beføjelserne, der foreslås afskaffet
med lovforslaget.
Justitia
finder, at man bør være forsigtig med at lempe kravene til, i hvilket
omfang og hvordan kommunalbestyrelserne skal behandle danmarkskortet,
som Justitia finder er et vigtigt retssikkerhedsværktøj. Efter Justitias opfattelse
bør det samtidigt overvejes, om der skal iværksættes andre tiltag for at styrke
den borgernære retssikkerhed i kommunerne.
Red Barnet
er bekymret over, at Ankestyrelsen fratages kompetencen til at
pålægge en kommune at udarbejde en handleplan, da det svækker borgerens
retssikkerhed.
SAND
–
de hjemløses landsorganisation
påpeger, at de ser en stigende
kynisme i kommunernes afgørelser på det sociale område, hvor faglige og
menneskelige hensyn til hjemløse ignoreres, for at kommunerne kan spare
penge. Organisationen finder derfor ikke, at der er brug for en tilbagerulning af
retssikkerheden, men derimod en styrkelse. SAND finder det meget
usandsynligt, at kommunerne uden kraftigt pres fra ministerier eller
Ankestyrelsen vil øge retssikkerheden på området. SAND finder endvidere, at
regeringen er i gang med et systematisk opgør mod grundlæggende
retssikkerhedsmæssige principper under dække af at ville afbureaukratisere
det sociale område.
Selveje Danmark
opfordrer til en evaluering af de skærpede krav, inden de
afskaffes.
Ældre Sagen
stiller sig uforstående over for forslaget og finder, at det
indebærer en risiko for forringelse af retssikkerheden i kommunerne.
Ældre
Sagen
finder det ikke på nogen måde realistisk, at retssikkerheden kan styrkes,
hvis der ikke er et faktuelt billede af kvaliteten af afgørelserne.
Social- og Boligministeriets bemærkninger
Ministeriet kan til Børnerådets bekymring vedrørende muligheden for at opgøre
danmarkskortet efter ikrafttrædelsen af barnets lov oplyse, at danmarkskortet
viser en opgørelse over Ankestyrelsens omgørelsesprocenter.
Omgørelsesprocenten er et udtryk for i hvor stor en andel af de påklagede
sager, at Ankestyrelsen har truffet afgørelse om at ændre kommunens
afgørelse eller hjemvise sagen til fornyet behandling. Dette ændres eller
påvirkes ikke af ikrafttrædelsen af barnets lov.
Ministeriet skal til Ældre Sagens bemærkninger understrege, at lovforslaget
ikke indeholder et forslag om afskaffelse af Danmarkskortet, men alene af de
skærpede krav til kommunalbestyrelsens behandling af Danmarkskortet,
herunder særligt at kommunalbestyrelsen pålægges eksplicit at tage stilling til,
om der er behov for udarbejdelse af en handleplan til styrkelse af den juridiske
kvalitet. Såfremt lovforslaget vedtages, vil Ankestyrelsen således fortsat skulle
2
 L 64 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924873_0003.png
udarbejde et danmarkskort over omgørelsesprocenter, og dette vil fortsat skulle
drøftes af kommunalbestyrelsen.
3.2. Afskaffelse af Ankestyrelsens mulighed for at pålægge kommunerne
at behandle andre typer af undersøgelser end praksisundersøgelser
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)
støtter forslaget, men opfordrer til en
tydeliggørelse i lovforslagets bemærkninger af, hvad der adskiller en
praksisundersøgelse fra andre typer af undersøgelser, som Ankestyrelsen
udarbejder. BKF ønsker samtidigt Ankestyrelsens børnesagsbarometer
afskaffet, da organisationen ikke finder, at det siger noget om kvaliteten af
kommunernes sagsbehandling.
Børnerådet
og
Danske Handicaporganisationer (DH)
er imod forslaget.
DH
finder ikke, at de regler, der foreslås ophævet, er unødig detailstyring.
Social- og Boligministeriets bemærkninger
På baggrund af bemærkningerne fra Børne- og Kulturchefforeningen er det i
lovforslagets bemærkninger tydeliggjort, hvad en praksisundersøgelse er. Det
fremgår heraf bl.a., at det afgørende er, hvorvidt undersøgelsen indeholder en
juridisk sagsgennemgang.
3.3. Indførelse af mulighed for at kommunalbestyrelsen kan delegere
behandlingen af Ankestyrelsens praksisundersøgelser til et udvalg
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)
støtter forslaget.
Selveje Danmark
opfordrer til, at der opstilles krav til, hvornår
kommunalbestyrelsen kan delegere behandlingen til et fagudvalg.
Social- og Boligministeriets bemærkninger
Ministeriet skal bemærke, at det efter ministeriets vurdering ikke er muligt at
opstille klare og utvetydige krav som efterlyst af Selveje Danmark. Der vil
således som eksempel være praksisundersøgelser, som har stor betydning for
den ene kommune og mindre for den anden kommune. Ministeriet finder derfor
særligt henset til behovet for regelforenkling, at skønnet over, hvorvidt
behandlingen skal delegeres til et fagudvalg, bør overlades til den enkelte
kommunalbestyrelse.
3.4. Indførelse af mulighed for at aftale fravigelse af reglerne om
beregning af krav på mellemkommunal refusion for udgifter til
hjælpemidler
Ankestyrelsen
opfordrer til, at det fremgår eksplicit af bemærkningerne til den
foreslåede bestemmelse, at aftalen ikke vil kunne indbringes for Ankestyrelsen.
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)
støtter forslaget, men er usikker på,
hvorvidt der reelt er tale om en forenkling, da kommunerne skal indgå aftale om
at fravige reglerne.
Danske Handicaporganisationer (DH)
er bekymrede for, at forhandlinger om
indgåelse af en aftale kan få sagen til at trække ud. DH ønsker, at det fremgår
af loven, at indgåelse af en aftale ikke må medføre en forsinkelse.
Virksomheden
Dataproces
støtter forslaget. Virksomheden opfordrer til, at
muligheden for det første udvides til tilfælde, hvor der er ret til
mellemkommunal refusion efter § 9 c, stk. 2 og 3, i retssikkerhedsloven, og for
det andet tilfælde hvor kravet om mellemkommunal refusion hviler på en aftale
efter § 9 c, stk. 12, i retssikkerhedsloven.
Selveje Danmark
bemærker, at der generelt bør være opmærksomhed på at
sikre tydelige regler om mellemkommunal refusion.
3
 L 64 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren
2924873_0004.png
Social- og Boligministeriets bemærkninger
Lovforslaget er tilrettet i overensstemmelse med Ankestyrelsens ønsker.
Ministeriet kan til Danske Handicaporganisationers (DH) bemærkning oplyse,
at spørgsmålet om mellemkommunal refusion og beregningen heraf er en
særskilt sag, som ikke involverer hjælpen til borgeren. Spørgsmålet om
hvordan kravet på mellemkommunal refusion skal beregnes, og om
kommunerne eventuelt ønsker at indgå en aftale efter den foreslåede
bestemmelse, må ikke påvirke sagsbehandlingstiden i den særskilte sag om
hjælp til borgeren. Ministeriet finder derfor ikke, at der er behov for ændringer i
loven for at sikre dette.
Ministeriet skal til virksomheden Dataproces’ forslag om at udvide muligheden
til at omfatte tilfælde, hvor der er ret til mellemkommunal refusion efter § 9 c,
stk. 2 og 3, i retssikkerhedsloven bemærke, at der ikke efter § 9 c, stk. 2 og 3, i
retssikkerhedsloven er ret til mellemkommunal refusion for udgifter efter
serviceloven og barnets lov. En udvidelse af den foreslåede mulighed for
alternativ beregning af udgifter til hjælpemidler efter serviceloven og barnets
lov til disse situationer er således ikke relevant.
Ministeriet skal til virksomheden Dataproces’ forslag om at udvide muligheden
til at omfatte tilfælde, hvor retten til mellemkommunal refusion hviler på en
aftale efter § 9 c, stk. 12, i retssikkerhedsloven bemærke, at reguleringen i § 9
c, stk. 10, af, hvordan et krav på mellemkommunal refusion skal beregnes, ikke
finder anvendelse for aftaler efter § 9 c, stk. 12. Dette følger direkte af ordlyden
af § 9 c, stk. 10, 1. pkt.
4