Vil ministeren kommentere artiklen »Pizzeria lavede flere fejl: - Pludselig fik vi en sur smiley og en bøde, og det er kæmpeærgerligt«, bragt på fyens.dk den 8. marts 2024, herunder sætningerne: »Crispy House har siden 1. oktober 2016 været ejet af Erfan Tanhaie« og »Misforståelser er årsagen til, at pizzeriaet i Bolbro har fået en sur smiley og bøder for i alt 7.000 kroner«, og vil ministeren på baggrund heraf redegøre for, om indehaveren af enkeltmandsvirksomheden med CVR-nummer 38019767, er identisk med den fysiske person, der er oplistet under lovforslagets § 8, nr. 1345, og i givet fald om vedkommende som fysisk person i enkeltmandsvirksomheden er straffet med en karensgivende bøde på 7.000 kroner efter bilag 2 i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation? Vil ministeren i givet fald redegøre for, om det er endnu en fejl i ministeriets håndtering af kriminalitetstjek, at ministeriet ikke har kontrolleret straf af fysiske personers enkeltmandsvirksomheder, hvor de handler og hæfter personligt?
Dato: 12-11-2024
Status: Endeligt besvaret
Emne:
indfødsrets og naturalisering