Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 25. oktober 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 25 til L
63 efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 25:
Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag med tilhørende bemærk-
ninger, der forpligter ansøgerne på lovforslaget til at tage afstand fra Hamas og
Hizbollah som en forudsætning for at kunne få indfødsret?
Svar:
1.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at ministeriet behandler an-
søgninger om dansk statsborgerskab ved naturalisation efter indfødsretsaftalen af
20. april 2021, der er udmøntet i den gældende cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17.
juni 2021 om naturalisation.
Cirkulæreskrivelsen beskriver de krav, der skal være opfyldt for, at Udlændinge- og
Integrationsministeriet uden forelæggelse for Folketingets indfødsretsudvalg opta-
ger en ansøger på et lovforslag om indfødsrets meddelelse. Personer, der er opta-
get på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, vil derfor enten opfylde kravene i
cirkulæreskrivelsen eller være optaget på lovforslaget efter forelæggelse for Folke-
tingets Indfødsretsudvalg.
2.
Den i spørgsmålet omtalte betingelse for at opnå dansk statsborgerskab ved na-
turalisation vil således skulle indsættes i cirkulæreskrivelsen om naturalisation og
påses forud for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.
Jeg kan på den baggrund ikke imødekomme spørgerens ønske om at yde teknisk
bistand til det foreslåede ændringsforslag.
11. november 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
70 80 24 50
www.uim.dk
36977191
2024 - 16482
2861194
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen
Side
1/1