Det næste punkt på dagsordenen er:

19) 2. behandling af lovforslag nr. L 63:

Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.

Af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek).

(Fremsættelse 24.10.2024. 1. behandling 07.11.2024. Betænkning 11.12.2024).

Der er stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig? Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Det er nærmest blevet rituelt, at Dansk Folkeparti går på talerstolen, når der behandles forslag om tildeling af danske statsborgerskaber. Men vi bliver ved indtil den dag, hvor fornuften indfinder sig her i Folketinget. Vi stemmer som det eneste parti imod denne massetildeling af danske statsborgerskaber til tusindvis af mennesker uden den fjerneste afart af indsigt i selv samme menneskers værdier, sympatier eller oprigtige tilknytning til Danmark, uden viden om antallet af bandekriminelle, voldtægtsforbrydere, terrorsympatisører eller noget helt tredje.

Dansk Folkeparti har stillet samlet 33 ændringsforslag i et forsøg på at lappe bare en smule på den syndflod af uansvarlighed, som det her lovforslag er udtryk for. Det handler om mennesker dømt for forskellige former for kriminalitet, og det handler om mennesker, der på alle måder repræsenterer antitesen til danske og demokratiske værdier. For at give et indblik i det vil jeg citere en af ansøgerne, der efter vores overbevisning vil fjernes for lovforslaget, men som jeg kan forstå at regeringen ikke vil stemme for at fjerne fra lovforslaget. Jeg citerer:

Jeg knepper din mor og din søster, mens du kigger. Fuck politiet. Jeg knepper deres mor.

Og i forbindelse med burka- og niqabforbuddet har han skrevet:

De sindssyge folk i Folketinget skal gøre noget mod deres homoseksualitet i stedet for. Citat slut.

Det er en person, der offentligt har været ude at glæde sig over, at en dansk satiriker og to politibetjente sidste år blev dræbt trafikken. Det er sådan en person, som Folketinget og regeringen nu vil give dansk statsborgerskab, og det er, til trods for at regeringspartier udadtil giver indtryk af, at de fører en helt anden politik på det her område.

Socialdemokratiets ordfører, hr. Anders Kronborg, har om samme person sagt:

Det hører ingen steder hjemme, at man med sådan nogle ytringer gør sig den ulejlighed at søge om et dansk statsborgerskab.

Socialdemokratiets medlem af udvalget hr. Thomas Skriver Jensen har udadtil skrevet:

Nogle partier vil ødsle med arveretten til vores land og tildele statsborgerskaber til dybt kriminelle mennesker og til mennesker, som ikke accepterer kvinders rettigheder, ligestilling og homoseksualitet. Der sætter vi grænsen. Citat slut.

Nu vil man så give selv samme islamist dansk statsborgerskab. Man siger en ting, og så gør man noget helt andet. Socialdemokratiet sælger en politik til befolkningen, men fører en helt anden herinde på Christiansborg. Selveste statsministeren var for nylig ude i et interview at slå fast, at hun ikke vil gå på kompromis med danske værdier i udlændingepolitikken, at antidemokratiske kræfter er en trussel mod selve sammenhængskraften i samfundet, og at vi er nødt til at kræve værdimæssig assimilation. Og nu giver selv samme statsminister og selv samme Socialdemokrati så statsborgerskab til islamister, der hylder terrororganisationer, vil forbyde homoseksualitet, glæder sig over politibetjentes død og tilkendegiver at ville kneppe politiets familier, imens de kigger på det.

Jeg vil lige sige til ordføreren, at man kan citere, hvad der er sagt, men man bruger ikke det ord i sin tale – bare for en god ordens skyld.

Har man ingen skam i livet i Socialdemokratiet? Hvordan skal befolkningen kunne stole på noget som helst, som partiet eller regeringen i det hele taget siger, når man rejser rundt med budskaber og politik, der stikker i hver sin retning? Man kan ikke både sige, at danske muslimers accept af vestlige og demokratiske værdier er afgørende, og samtidig give statsborgerskaber til islamister, der hader Danmark og alt, hvad Danmark står for. Hvis den tredje erkendelse skal betyde noget som helst andet end en indholdsløs frase, må betydningen af kultur og værdier da i særlig grad gælde, når vi tildeler danske statsborgerskaber.

Moderaterne har omvendt været mere ærlige om deres naivitet. Moderaternes ordfører på området, hr. Mohammad Rona, har for nylig afvist, at partiet vil støtte Dansk Folkepartis ændringsforslag, og det med begrundelsen, at det ifølge partiet vil svare til at fjerne personer, der har fået 12 i eksamen. Men kan det blive mere absurd? Hvis man glæder sig over andre menneskers død, vil forbyde homoseksualitet og, jeg citerer, »kneppe folks familie, mens de kigger på det«, så har man ikke fået 12 i den eksamen, der giver adgang til dansk statsborgerskab. Så har man fået -3. Man bør aldrig nogen sinde belønnes med et statsborgerskab på den baggrund. Statsborgerskab er den ultimative gave, vi kan give udenlandske borgere. Det er en helhjertet invitation ind i den danske familie med alle de privilegier, der følger med, samt ikke mindst den evige arveret til Danmark og det danske demokrati. Regeringen bliver dermed en farce, og dens inkompetence og uansvarlighed med afskaffelsen af store bededag og indførelsen af koranloven overskygges kun af dens lemfældige og ukritiske massetildeling af danske statsborgerskaber.

Regeringen har også selv stillet ændringsforslag. Man har som så ofte før opdaget, at der har sneget sig personer ind på lovforslaget, som ikke lever op til de aftalte krav, og som burde være udelukket, men som alligevel ville have fået dansk statsborgerskab, hvis ikke Dansk Folkeparti havde været opmærksomme. Det er nemlig endnu en gang os, der har stillet spørgsmål til ministeren, som har medført, at personen nu pilles af lovforslaget. Hvor mange flere der får dansk statsborgerskab på grund af procedure- og administrationsfejl, står hen i det uvisse. Det er kun takket være Dansk Folkepartis indsats i udvalget, at der føres bare en lille smule kontrol med det her område.

Man har stadig ikke fået styr på dem af de mange administrationsfejl på området, der betyder, at hårdkogte kriminelle kan få dansk statsborgerskab, uden at vi overhovedet ved det. Vi risikerer altså, at dømte bandemedlemmer, voldtægtsforbrydere og hjemmerøvere får dansk statsborgerskab.

Lad mig for en god ordens skyld gentage: Der er selvsagt også mennesker på det her lovforslag, der er både sympatiske, lovlydige og gode samfundsborgere. Det retfærdiggør bare ikke den afgrundsdybe uansvarlighed, som den her ukritiske tilgang til området er udtryk for. Vi er nødt til at suspendere behandlingen, indtil der er styr på området. Men det mindste, regeringen kunne gøre, var da at stemme for de ændringsforslag, hvor man har en viden og har dokumentation om kriminalitet og antidemokratiske ytringer, der burde udelukke mennesker fra at få et dansk statsborgerskab.

14 pct. af ansøgerne på det her lovforslag opfylder ikke beskæftigelseskravet. Også sprogkravet er der betydelige dele af ansøgerne der ikke lever op til, og det er endda undtaget de ansøgere, der som førtidspensionister anses for at leve op til beskæftigelseskravet. Med mere end 29.000 nye udenlandske førtidspensionister siden 2004 ødsler vi altså statsborgerskaber væk til udlændinge, der end ikke er i arbejde. Flere og flere lovforslag indeholder også store antal midlertidige flygtninge fra Syrien, som den socialdemokratiske minister ellers for nylig opfordrede til at rejse tilbage til Syrien, når der var fred. Dermed bryder man det løfte, som danskerne har fået om, at de syriske flygtninge skulle være her midlertidigt. Nu giver man dem i stedet dansk statsborgerskab og dermed evigt ret til ophold. Skandalerne hober sig op, og alligevel fortsætter man ufortrødent her i Folketinget uden eftertænksomhed og uden respekt for den regning, man efterlader danskerne til at betale.

Udlændinge dømt for skyderi, overfald, knivstikkeri og voldtægt kan på grund af statsløsekonventionen optages på disse lovforslag uden karens, uden forelæggelse for Indfødsretsudvalget og uden at skulle dokumentere hverken selvforsørgelse, danskkundskaber eller en bestået indfødsretsprøve. Svenske statsborgere dømt for bandedrab, voldtægt, ja sågar terrorisme, kan få dansk statsborgerskab ved erklæring, 7 år efter, at de har forladt fængslet. Hvordan kan ministeren, hvordan kan regeringen, fortsætte denne trykpresse, før de her problemer er løst? Hvorfor vil man fortsætte med at uddele danske statsborgerskaber til mennesker, der hader alt, hvad vi står for? Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig to indtegnet for korte bemærkninger. Hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet, værsgo.

Tak for det. Jeg er jo ikke indfødsretsordfører, men jeg tager ordet, for den svada af en tale, der blev holdt om Socialdemokratiets udlændingepolitik, synes jeg ikke skulle stå uimodsagt. Jeg vil gerne spørge hr. Mikkel Bjørn, om han er enig med sin formand, hr Morten Messerschmidt, som her i Folketingssalen før sommerferien bekræftede, at den socialdemokratiske ledelse, der har gjort sig gældende i Danmark siden 2019, har leveret de bedste nøgletal på udlændingeområdet siden udlændingeloven af 1983?

Ordføreren.

Det bliver godt nok meget rituelt, hr. Frederik Vad, men det er jo sådan indrettet, at siden man åbnede sluserne i 1983 – Socialdemokratiet åbnede sluserne i 1983 – har skiftende regeringer hver gang forsøgt at lappe hullet en anelse mere end den regering, der kom før. Der er ikke nogen, der over for befolkningen har kunnet forsvare at lempe på udlændingepolitikken, fordi kampen mod den ladeport, man åbnede i 1983, er kæmpet. Og derfor er det jo en logisk konsekvens, at man nu forsøger at rette op på de huller efter Dansk Folkepartis entydige insisteren på modstand mod den uansvarlighed, som dette område har været præget af, siden partiet blev stiftet i 1995. Det er jo takket være Dansk Folkeparti, at vi i dag er et andet sted, end vi var i 1983. Tak for ordet.

Hr. Frederik Vad.

Tak for det. Det tager jeg som et ja.

Ordføreren.

Jeg kender hr. Frederik Vad godt nok til at vide, at det er jeg sikker på han gør.

Fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg kan forstå, at de to ændringsforslag, som vi behandler i dag, baserer sig på en gennemgang af de pågældende ansøgeres udtalelser på de sociale medier. Derfor vil jeg gerne bede om, at ordføreren redegør for, hvordan den gennemgang er foregået, og hvem der har foretaget den.

Hr. Mikkel Bjørn.

Dansk Folkeparti har i de her to specifikke tilfælde – det skifter lidt fra gang til gang, hvordan det præcis foranstaltes – fået en henvendelse fra en borger, som har gjort os opmærksom på, at ansøgere på lovforslaget om tildeling af statsborgerskab har givet udtryk for synspunkter, der mildest talt er fuldstændig uforenelige med det at få et dansk statsborgerskab. Det har givet anledning til, at vi nu har stillet et ændringsforslag, og det håber vi selvfølgelig at Folketinget kan bakke op om, men vi har ikke nogen forventning om det.

Fru Zenia Stampe.

Så skal jeg bare høre, om ordføreren og ordførerens eget parti selv har gennemgået de her ansøgninger, eller om man kun har baseret sig på den her konkrete borgers henvendelse. Og i forlængelse af det vil jeg spørge, hvordan man så ved, om denne borger har foretaget en gennemgang med udgangspunkt i helt fundamentale principper om ligebehandling, gennemsigtighed, forudsigelighed osv. Hvordan kan man være sikker på det?

Hr. Mikkel Bjørn.

Nu er fru Zenia Stampe jo relativt ny i Indfødsretsudvalget, men jeg kan forsikre hende om – og det tror jeg at alle i udvalget kan bekræfte – at Dansk Folkeparti er meget grundige i vores gennemgang af de ansøgere, der får dansk statsborgerskab. Men det er klart, at når man som regering tildeler statsborgerskab på det her lovforslag til samlet næsten 3.000 personer, har Dansk Folkeparti ikke det embedsværk i ryggen, som ministeren har, der giver mulighed for, at vi for alvor kan komme i dybden med de her ansøgere. Det er jo derfor, vi synes, at det her område er præget af så stor en uansvarlighed, for man har ikke forsikring om og formodning om, at de mennesker, der her får et dansk statsborgerskab, er mennesker, der for alvor fortjener det.

Hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg står her med lovforslaget, og det er rigtigt, som ordføreren siger, at der er omkring 2.000 navne på lovforslaget. Vi har jo grundigt behandlet det her lovforslag i Folketingets Indfødsretsudvalg, hvor vi startede en helt ny praksis, der også har skabt en del opmærksomhed. Vi kaldte tre ansøgere til samtale i Indfødsretsudvalget. Det gjorde vi bl.a. på baggrund af nogle ytringer, der var blevet fremsat på de sociale medier. Nu har ordføreren jo selv fra Folketingets talerstol bekræftet, at Dansk Folkeparti er yderst grundige, når vi behandler det her. Vil ordføreren bekræfte, at vi kun fandt tre ansøgere, der skulle til samtale, ud af de her 2.000 personer, og at ordføreren havde mulighed for på et udvalgsmøde at komme med flere navne, der skulle til samtale, men at der kun blev fundet tre navne?

Hr. Mikkel Bjørn.

Nu må jeg jo ikke referere fra forhandlinger internt i udvalget, men det var ikke mit indtryk, at der i udvalget var stor opbakning til, at vi skulle behandle mange flere ansøgere ved individuelle samtaler. Det har Dansk Folkeparti bakket op om, lige siden jeg overtog formandskabet i udvalget. Og hvis der er en idé om det fra andre partier end Dansk Folkeparti, imødeser jeg meget den nye praksis i udvalget. Men mit indtryk er, at det var en undtagelse, en helt særlig undtagelse, at man her bakkede op om samtaler. Det var jeg utrolig glad for. Jeg synes, det var ansvarligt af Socialdemokratiet at bakke op om samtalemodellen, men det ærgrer mig, at man ikke følger det til dørs, når vi her har nogle ansøgere, der har givet udtryk for synspunkter, der burde udelukke dem fra at få et dansk statsborgerskab.

Hr. Anders Kronborg.

Sandheden er, hr. Mikkel Bjørn, uanset om man så kan sige, at man refererer fra interne møder – det gør man på ingen måde, for det er offentligt kendt – at vi ud af de her 2.000 navne fandt tre borgere, som vi fandt kvalificeret til at komme til samtale i Folketingets Indfødsretsudvalg. Der var en bred opbakning til det, lige fra Socialdemokratiet til SF og Moderaterne og mange partier til højre for Socialdemokratiet. Det gjorde vi grundigt.

Så jeg kunne godt tænke mig helt specifikt at få bekræftet, hr. Mikkel Bjørn, at det er rigtigt, at ud af de her 2.000 navne fandt vi i den konkrete behandling, vi havde, kun tre navne, som vi fandt kvalificeret til at komme til det nybrud, som vi skabte i Indfødsretsudvalget, nemlig samtaler om statsborgerskab.

Hr. Mikkel Bjørn.

Jeg kan bekræfte, at der i udvalget fandtes flertal for at indkalde tre ansøgere til samtale. Det er jo offentligt kendt. Dansk Folkeparti ville gerne have indkaldt alle ansøgerne til samtale. Vi har også stillet samlet 33 ændringsforslag, og ikke bare tre. Så jeg forstår ikke indvendingen fra hr. Anders Kronborg.

Fru Rosa Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg skal bare bede hr. Mikkel Bjørn om at bekræfte, at hvis man overhovedet er kommet på det her lovforslag, er det, fordi man har levet op til de meget, meget skrappe krav, der er til at blive dansk statsborger.

Ordføreren.

Meget, meget skrappe krav er vist en definition med modifikationer. Det er ifølge Dansk Folkeparti ikke meget, meget skrappe krav, når dømte voldsforbrydere og kriminelle bandemedlemmer og terrorsympatisører kan få dansk statsborgerskab. Jeg ved godt, at Enhedslisten har en helt anden tilgang til det her område, og at man fra Enhedslistens side så sent som for nogle måneder siden indstillede en person, der havde overfaldet en af Dansk Folkepartis medarbejdere, til at få et dansk statsborgerskab her i Folketinget. Det er jo et godt eksempel på, at vi har helt forskellige indgangsvinkler til det her område.

Dansk Folkeparti mener ikke, at folk, der har overfaldet andre mennesker og er dømt for kriminalitet, har afgivet en falsk erklæring på tro og love til ministeriet om, at de ikke er dømt for noget, selv om de er det, skal tildeles et dansk statsborgerskab. Der har Enhedslisten en anden holdning, og det ved jeg godt.

Fru Rosa Lund.

Jeg kan godt høre, at hr. Mikkel Bjørn meget hellere vil snakke om noget andet end det, jeg spørger om. Er det ikke korrekt, at det er Indfødsretskontoret, som vurderer, om man lever op til de krav, vi stiller for at blive dansk statsborger og – i forlængelse af fru Zenia Stampes spørgsmål – ikke alle mulige borgere, som sender alt muligt til hr. Mikkel Bjørn? Vi har opstillet nogle meget klare, meget skrappe regler for at blive dansk statsborger, som man vurderer i Indfødsretsudvalget, og som Indfødsretskontoret indstiller til om lever op til reglerne eller ej. Er det ikke korrekt, hr. Mikkel Bjørn?

Hr. Mikkel Bjørn.

Nej, det er juridisk og faktuelt forkert, hvad fru Rosa Lund siger. Der er ikke nogen objektive krav til at få dansk statsborgerskab. Der er objektive krav til at komme på regeringens forslag til, hvem der skal have dansk statsborgerskab. Men der er igennem historien eksempler på folk, der har fået dansk statsborgerskab uden at leve op til kravene, ligesom der er eksempler på folk, der er blevet pillet af, selv om de levede op til kravene. Så det eneste krav, der er til at få dansk statsborgerskab, er, at der er et flertal her i Folketinget som folkets repræsentanter, der vurderer det ansvarligt at give de mennesker dansk statsborgerskab, og det synes vi i det her tilfælde ikke er tilfældet.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti.

Ønsker flere at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Da anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 1 som vedtaget. Det er stillet af udlændinge- og integrationsministeren og tiltrådt af udvalget.

Det er vedtaget.

Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 2 som forkastet. Det er stillet af et mindretal (DF).

Det er forkastet.

Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 3 som forkastet. Det er stillet af et mindretal (DF).

Det er forkastet.

Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 4 som forkastet. Det er stillet af et mindretal (DF).

Det er forkastet.

Jeg betragter herefter ændringsforslag nr. 5-10 som forkastet. De er stillet af det samme mindretal.

De er forkastet.

Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 11 som forkastet. Det er stillet af et mindretal (DF).

Det er forkastet.

Da anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 12 som forkastet. Det er stillet af et mindretal (DF).

Det er forkastet.

Jeg betragter herefter ændringsforslag nr. 13-17 og 19-21 og 23-25 som forkastet. De er stillet af det samme mindretal.

De er forkastet.

Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har ønsket afstemning om om ændringsforslag nr. 18. Da de udgør mindst 17 medlemmer, stemmer vi om ændringsforslaget. Det er stillet af et mindretal (DF) tiltrådt af et andet mindretal (DD og KF). Afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 31 (), imod stemte 81, hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Hvordan Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har ønsket afstemning om ændringsforslag nr. 22. Da de udgør mindst 17 medlemmer, stemmer vi om ændringsforslaget. Det er stillet af et mindretal (DF) tiltrådt af et andet mindretal (DD og KF). Afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

Vi udsætter mødet til kl. 13.45.

(Formanden udsatte mødet på grund af tekniske problemer med afstemningssystemet).

Mødet er udsat. (Kl. 13:36).

Mødet er genoptaget.

Vi starter, hvor vi slap. Vi er kommet til ændringsforslag nr. 22. Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har ønsket afstemning om ændringsforslag nr. 22. Da de udgør mindst 17 medlemmer, stemmer vi om ændringsforslaget. Det er stillet af et mindretal (DF) tiltrådt af et andet mindretal (DD og KF). Afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 30, imod stemte 79, hverken for eller imod stemte nul.

Ændringsforslaget er forkastet.

Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 26 som forkastet. Det er stillet af et mindretal (EL) tiltrådt af et andet mindretal (SF og RV).

Det er forkastet.

Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 27 som vedtaget. Det er stillet af udlændinge- og integrationsministeren tiltrådt af et flertal (S, V, DD, SF, LA, M, KF og DF).

Det er vedtaget.

Da jeg anser udfaldet for givet, betragter jeg ændringsforslag nr. 28 som forkastet. Det er stillet af et mindretal (DF).

Det er forkastet.

Jeg betragter herefter ændringsforslag 29-37 som forkastet. De er stillet at det samme mindretal.

De er forkastet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.