Erhvervsudvalget 2024-25
L 61
Offentligt
2944818_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
27. november 2024
Besvarelse af spørgsmål 8 ad L 61 stillet af udvalget den 21. november
2024 efter ønske fra Helle Bonnesen (KF).
Spørgsmål:
Mener ministeren, at forslaget om ikke at udnytte direktivets undtagelses-
mulighed isoleret set vil fremme eller svække danske virksomheders inci-
tament til blive børsnoterede og dermed deres muligheder for at tiltrække
kapital til investeringer, bl.a. i nye digitale teknologier, den grønne omstil-
ling osv.?
Svar:
Med forslaget forpligtes de største børsnoterede selskaber til at arbejde for
en ligelig kønsfordeling i toppen af selskabet, såfremt de ikke allerede har
en sådan.
Børsnoterede selskaber med færre end 250 medarbejdere, og som i et regn-
skabsår ikke overskrider en årlig omsætning på 50 mio. euro eller en årlig
samlet balance på 43 mio. euro vil ikke være omfattet af reglerne.
Det er således alene de største selskaber, der vil blive omfattet af reglerne,
og ikke f.eks. små selskaber, der er på vej ind på børsen.
Beslutningen om at børsnotere et større selskab er ofte kompleks, og der
kan ligge mange årsager til grund for selskabets beslutning, herunder ad-
gangen til kapital, synlighed, transparens, rekruttering af de dygtigste med-
arbejdere osv.
Jeg vil blive overrasket, hvis spørgsmål om kønsbalance i toppen af selska-
bet eller manglen på samme vil være blandt de centrale overvejelser i for-
bindelse med en børsnotering.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk