Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
27. november 2024
Besvarelse af spørgsmål 3 ad L 61 stillet af udvalget den 21. november
2024 efter ønske fra Helle Bonnesen (KF)
Spørgsmål:
Kan ministeren udelukke, at det foreslåede krav om et måltal for direktio-
nen og underliggende ledelse, der skal være opfyldt senest i juni 2026, kan
føre til tilfælde, hvor berørte virksomheder bliver nødsaget til at sænke am-
bitionsniveauet for deres nuværende måltal, fordi de nuværende måltal er
baseret på en længere og mere realistisk tidshorisont, og hvor det er en
præmis, at hensynet til kønsbalance i ledelsen ikke må skade virksomhe-
dens interesse? Hvis ministeren ikke kan udelukke dette, er ministeren så
enig i, at forslaget herom kan ende med at få en konsekvens, der strider
imod formålet om, at virksomhederne skal fastsætte ambitiøse og realisti-
ske måltal for det underrepræsenterede køn i direktionen og underliggende
ledelseslag?
Svar:
Et måltal består af to dele, dels fastsættelse af en andel for det underrepræ-
senterede køn og dels angivelse af den tidsperiode inden for hvilken, sel-
skabet forventer at opfylde måltallet. Måltallet skal være ambitiøst og rea-
listisk.
Hvis et selskab, der er omfattet af lovforslaget, har et måltal om at opnå en
bestemt kønsbalance for øvrige ledelsesniveauer på et senere tidspunkt end
den 30. juni 2026, kræver lovforslaget, at selskabet sætter et nyt måltal, der
har en tidshorisont, der ikke er senere end 30. juni 2026.
At et selskab, der oprindeligt har arbejdet med en lang tidshorisont, nu kan
blive nødt til at fremskynde sit arbejde, er ikke i sig selv en sænkelse af
ambitionsniveauet. Det er klart, at selskabet kan være nødt til at fastsætte
måltallet som en lavere andel af det underrepræsenterede køn, for at nå i
mål til 30. juni 2026, men det forhindrer ikke selskabet i at arbejde videre
mod de samme langsigtede mål for kønsbalancen, som de tidligere havde
fastsat for selskabet.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk