Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 61:

Forslag til lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i visse store børsnoterede selskaber (kønsbalanceloven).

Af erhvervsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 23.10.2024).

Forhandlingen er åbnet. Første ordfører er fru Birgitte Vind fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. I dag skal vi behandle et ambitiøst lovforslag, der har til formål at sikre en mere ligelig kønsbalance i de største danske børsnoterede selskaber, fordi vi i Danmark selvfølgelig ikke kan være tilfredse med at ligge på en 23.-plads i Europa, når det kommer til ligelig repræsentation af begge køn i de største selskaber. De væsentligste elementer i lovforslaget er derfor, at de største børsnoterede virksomheder skal have mål og politikker for at opfylde det med en ligelig kønsfordeling blandt medlemmerne i det øverste ledelsesorgan, og at de aktieselskaber, der ikke har mindst en 40-60-procentskønsfordeling i det øverste ledelseslag senest den 30. juni 2026, skal fastsætte en proces for, hvordan det kommer til at ske.

Vi ved alle sammen godt, at en ligelig repræsentation jo ikke bare er et plus for ligestilling mellem kønnene. Forskning viser også, at der er en stor sammenhæng mellem bestyrelsernes sammensætning og virksomhedernes positive resultater, ikke mindst når det underrepræsenterede køn, der i de store børsnoterede virksomheder er kvinder, kommer i ledelsen.

En af de nyeste undersøgelser, der bekræfter dette, kunne man læse om i Børsen den 28. februar i år, hvor professor Marie Louise Mors og Margarethe F. Wiersema redegjorde for deres nye forskning, der viser, at kvinder i bestyrelsen påvirker bestyrelsesarbejdet og leder til bedre beslutninger, ganske enkelt fordi begge køn er repræsenteret i bestyrelsen; så kommer der flere perspektiver ind og nye måder at se tingene på. Det, at kønnene bidrager med noget forskelligt, har en positiv indvirkning på beslutningstagning og dermed selvfølgelig også på virksomhedens resultater og bundlinje.

Ud over at vi sikrer ligestilling mellem kønnene, skal vi selvfølgelig også være optaget af, at vi i Danmark kan tiltrække både ansatte, kunder og stærke samarbejdspartnere, og derfor skal vi selvfølgelig ikke ligge og skrabe bunden i EU, når det kommer til kønsbalance. Når man læser høringssvarene fra organisationer, myndigheder m.fl., står det heldigvis også meget klart, at vi i Danmark deler ambitionen om ligelig repræsentation af køn i ledelserne. Det er måske mere vejen dertil, der kan være uenighed om, for med det her lovforslag, der jo har til formål at implementere Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af den 23. november 2022 om mere ligelig kønsfordeling blandt bestyrelsesmedlemmerne i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger, kan vi vælge at gå to veje, enten ved fuld implementering af direktivet eller ved anvendelse af direktivets undtagelsesbestemmelser.

Det sidste kunne jo godt være tillokkende, og så alligevel ikke, for ved anvendelse af direktivets undtagelsesbestemmelse vil de store børsnoterede aktieselskaber jo fortsat skulle være omfattet af de gældende regler om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn, og det kunne jo godt betyde, at der enten vil blive gjort mindre eller ikke yderligere for at forbedre kønsbalancen i de store børsnoterede aktieselskaber. Og selvfølgelig skal vi være ambitiøse, og da det fortsat ikke er alle store børsnoterede selskaber, der har opnået en cirka ligelig kønsfordeling, skal vi selvfølgelig alle sammen stå på tæer for at få alle med og gå efter den fulde implementering af direktivet.

Jeg tror også godt, vi alle sammen ved, at de store børsnoterede selskaber sætter normen for økonomien i almindelighed, og at deres praksis kan forventes at blive fulgt af andre selskaber; børsnoterede selskaber har en særlig økonomisk position, synlighed og betydning for markedet generelt. I Socialdemokratiet har vi faktisk ret stor tillid til, at netop store danske børsnoterede selskaber kan klare opgaven med den fulde implementering. Derfor bakker vi også op om forslaget, og vi ser frem til at drøfte lovforslaget i udvalget. Tak for ordet.

Der er på nuværende tidspunkt tre, der har indtegnet sig til korte bemærkninger. Den første er hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Det her forslag er jo komplet nonsens. Det stiller nærmest begrebet nonsens i et for positivt skær, fordi det er så skørt. Jeg synes, ordførerens tale understreger, at det både er skørt og er nonsens. Når man siger, at man har tillid til, at danske virksomheder kan implementere det her, vil jeg sige: Hvad med bare at have tillid til, at danske virksomheder kan drive deres virksomheder? Jeg fristes til at spørge: Hvor mange virksomheder har fru Birgitte Vind egentlig drevet, siden hun har så stor indsigt i, hvordan man skal sammensætte bestyrelser, at hun er i stand til at anbefale de store selskaber i Danmark, hvordan de skal sammensætte deres bestyrelser? Det er total nonsens, at Folketinget begynder at blande sig i den slags ting.

Vi har en regering, som ikke engang kan leve op til det her på kønssiden. Jeg forstår, der skal være 40 pct. kvinder i bestyrelserne, men der er 9 ud af 25 ministre her, der er kvinder, og betyder det så, at fru Birgitte Vind agter at stemme imod den her regering, fordi den ikke lever op til det her nonsens fra EU?

Ordføreren.

Nu er det statsministeren, der udpeger medlemmer af regeringen. Men i forhold til hvor mange virksomheder jeg har drevet, kan jeg sige, at jeg kun har drevet en meget lille enkeltmandsvirksomhed, så det kan vist ikke helt sammenlignes. Jeg tror, vi skal være lidt mere ambitiøse, end ordføreren giver udtryk for, for nonsens vil jeg absolut ikke kalde kønsbalanceloven. Al viden siger jo netop, at jo større diversitet, der er i en bestyrelse på en arbejdsplads, jo bedre performer man simpelt hen, og jo mere udbytte er der til virksomheden. Så det giver da rigtig, rigtig god mening, når det nu er en kønsbalancelov, at vi så selvfølgelig tager den fulde implementering. Det er da i vores alle sammens interesse.

Spørgeren.

Det lyder fuldstændig latterligt i mine ører. Hvordan i alverden kan fru Birgitte Vind udtale sig om noget som helst, som hun ikke har haft prøvet noget som helst af igennem livet? Hvordan kan fru Birgitte Vind afgøre, hvordan Mærsk, Novo, GN Store Nord, alle dem, som skaber de værdier, som fru Birgitte Vind og hendes socialistiske venner er så gode til at omfordele værdierne fra, skal sammensætte deres bestyrelser, hvis hun aldrig nogen sinde har prøvet noget, der bare var i nærheden af det?

Hun svarede ikke på, om hun agter at stemme den her regering ned. Det her er jo ikke bare latterligt og nonsens, det er jo også hykleri i en højere potens, fordi vi har en regering, der ikke selv lever op til de betingelser, som fru Birgitte Vind og hendes venner nu siger bestyrelserne skal efterleve. Så hvad er svaret på det spørgsmål?

Ordføreren.

Med al respekt, hr. Morten Messerschmidt, vil jeg sige, at jeg har 30 års erfaring på arbejdsmarkedet, og der er meget af det, vi behandler herinde i Folketinget, som jeg ikke har prøvet kræfter med, og jeg tænker, at det samme gælder hr. Morten Messerschmidt. Vi har jo ikke alle sammen arbejdet i en børsnoteret virksomhed. Vi behandler rigtig mange sager, som vi ikke selv har prøvet kræfter med, men jeg formoder, at hr. Morten Messerschmidt ligesom jeg selv laver grundig research, når vi skal behandle lovforslag, læser op på sagerne, læser, hvad der ligger af viden, og hvad der ligger af evidens for, at netop det her lovforslag kunne give mening.

Vi skal passe på med at bruge engelske udtryk, så jeg antager, at »research« betyder «analyse«. Den næste i spørgerrækken er hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg vil bare spørge, hvornår Socialdemokratiet selv skal til at overholde de her regler. Nu gik jeg lige ind på Socialdemokratiet.dk og kiggede på hovedbestyrelsesmedlemmerne, og det viser sig beklageligvis ved fintælling – ifølge min hovedregning – at 29 pct. af medlemmerne er kvinder. Det er i hvert fald det, de identificerer sig som på Socialdemokratiets hjemmeside. Hvorfor er det, at Socialdemokratiet står i vejen for diversitet? Hvorfor er det, at Socialdemokratiet ikke har været de første til at fange det her? Det må give så meget vækst, hvis man havde flere kvinder med. Hvorfor har man ikke gjort det til en intern målsætning, før man kaster sådan noget ned i Folketingssalen og siger, at børsnoterede virksomheder bare skal efterkomme det? Hvorfor halter Socialdemokratiet efter, når det kommer til et spørgsmål, der ifølge ordføreren er så vigtigt og så afgørende?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om jeg som socialdemokrat skal være beæret over at blive sammenlignet med en børsnoteret virksomhed. Men med al ære og respekt er Socialdemokratiet en forening, og at sammenligne det med en børsnoteret virksomhed har jeg lidt svært ved at begive mig ind på.

Anden korte bemærkning til spørgeren.

Tak. Så det vil sige, at ordføreren altså ikke mener, at Socialdemokratiet skal overholde de samme krav til ledelsesforhold, som man kræver af børsnoterede virksomheder? Ordføreren synes ikke, at hvis man hos andre kræver, at der skal være 40 pct. kvinder, så gælder det også for Socialdemokratiet selv? Altså, dér hvor jeg kommer fra, dér hvor jeg er valgt, dér hvor jeg har min hverdag uden for de her tykke mure, ville man kalde den slags for hykleri. Jeg ved ikke, hvad man kalder det i Socialdemokratiet, men sådan er det altså, hvor jeg er født og opvokset.

Ordføreren.

Men altså, igen vil jeg bare sige, at jeg synes, at det er fantastisk, at ordføreren sammenligner børsnoteret virksomhed med en forening, hvor medlemmer bliver valgt af forsamlinger – men lad det nu være. Jeg synes bestemt ikke, det er hykleri. Det her handler om store børsnoterede selskaber, der sætter standarden for andre firmaer og for hele vores omdømme ude i Europa og i verden. Vi skal kunne tiltrække de allerbedste ansatte, så jeg synes, det er meget ambitiøst.

Den næste, der har ønsket ordet, er hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Der kommer lige en opfølgning, for det er en meget interessant debat. Ordføreren står på talerstolen og siger, at hvis der kommer kvinder i bestyrelser, bliver der truffet bedre beslutninger; ergo kan mænd ikke træffe gode beslutninger. Jeg skal lige høre, om det er Socialdemokratiets holdning, at mænd simpelt hen er for dumme til at træffe beslutninger.

For det er jo det, der bliver sagt, og bagefter vikler man sig ind i noget med evidens osv., men ordføreren siger på talerstolen, at hvis der kommer kvinder i bestyrelser og nok af dem, bliver der truffet bedre beslutninger. Ergo må mænd træffe dårlige beslutninger. Det forklarer jo rigtig godt, at når Socialdemokraterne ikke selv overholder det her, hvorfor det er, de træffer så mange tåbelige beslutninger. Så det kan jo godt være, at ordføreren har evidens for det.

Så vil ordføreren ikke lige forklare mig, 1) om Socialdemokraterne mener, at mænd træffer dårligere beslutninger end kvinder, og 2) om det så forklarer, at Socialdemokratiet træffer så ualmindelig mange dumme beslutninger?

Ordføreren.

Nu er hverken mænd eller kvinder nævnt i det her lovforslag. Der står »det underrepræsenterede køn«. Når jeg nævner kvinderne, er det jo, fordi det i de børsnoterede selskaber er kvinderne, der er underrepræsenterede, og det er dem, der er mangel på. Og det er jo en generel udfordring, vi har.

Spørgeren.

Jeg tror, at ordføreren, når ordføreren er færdig her, så lige skal gå tilbage og spole tilbage til det, som ordføreren siger fra talerstolen, for der siger ordføreren jo faktisk, at når der kommer flere kvinder i bestyrelserne, bliver der truffet bedre beslutninger. Ergo træffer mænd dårlige beslutninger. Så tak for det. Så kan vi slå fast, at Socialdemokraterne mener, mænd ikke er egnede til at træffe gode beslutninger, og det forklarer jo så endnu mere, hvorfor man burde høre på hr. Peter Kofod og så få flere kvinder ind i bestyrelsen for Socialdemokraterne.

Men vil ordføreren så ikke bare lige bekræfte mig i én ting, som er, at bare fordi der er en tåbelig lov, som hedder kønsbalanceloven, så kunne det måske klæde det danske Folketing at holde op med bare at løbe efter vinden? For hvad med alle de andre køn, som jeg har hørt venstrefløjen fortælle mig om at der er? Hvordan skal de være repræsenteret, og hvornår skal de repræsenteres, når de identificerer sig den ene vej eller den anden vej? Det vil jeg også gerne høre Socialdemokraternes forklaring på.

Ordføreren.

Det ved jeg ikke. Jeg ved, der er to biologiske køn, og så er der nogle, der identificerer sig som andre slags køn, men det synes jeg måske ligger uden for rammen af det her lovforslag. For det her handler sådan set om, at vi ved, at jo højere diversitet der er i en bestyrelse i de store virksomheder, jo bedre performer den. Og jeg har ikke på noget tidspunkt udtalt, at mænd ikke duer til deres arbejde. Tværtimod handler det jo netop om, at mænd og kvinder kan supplere hinanden rigtig godt alle steder i samfundet.

Hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

I mine øjne giver det jo god mening at kritisere Socialdemokratiet for ikke at ville sluge sin egen medicin. Altså, i nogle aktieselskaber vælger aktionærerne jo bestyrelsen selv. I Socialdemokratiet vælger medlemmerne så hovedbestyrelsen, så vidt jeg har forstået. Derfor kunne man jo godt i Socialdemokratiet have indført en kvoteregel på 40 pct. Det har man ikke gjort. Hvorfor ikke?

Ordføreren.

Det er jo sådan, at det er medlemmerne i foreningen og hovedbestyrelsen, der bestemmer reglerne. Jeg er altså virkelig oprigtigt glad for den interesse, Socialdemokratiet får her. Jeg kan da oplyse, at vi faktisk netop på det seneste store årsmøde, vi har holdt, har indført fletteregler på nogle niveauer i vores parti. Så vi er faktisk meget optaget af det.

Spørgeren.

Ja, de gælder på nogle niveauer, men åbenbart på regeringsniveau eller på hovedbestyrelsesniveau. Jeg forstår simpelt hen ikke, at hvis man synes, det her er så god en idé for store virksomheder, hvorfor synes man så ikke, det er en god idé for store partier?

Ordføreren.

Jeg kommer til at gentage mig selv: Et parti er jo en forening af medlemmer, der vælger at betale et kontingent for at få indflydelse. Store børsnoterede virksomheder og aktieselskaber tjener rigtig mange penge. De sætter rammen for dansk økonomi. De går forrest for Danmark i rigtig mange henseender. Altså, med al ære og respekt gentager jeg mig selv: Jeg synes simpelt hen ikke, det er den rigtige sammenligning.

Fru Pernille Vermund, Liberal Alliance.

Tak for det, og tak for ordførertalen. Der er jo ikke nogen tvivl om, at det her er skørt, og det ville Socialdemokratiet også have sagt for et par år siden. Det sagde Socialdemokratiet faktisk mere eller mindre for et par år siden. Det sagde Venstre, som jo også sidder i regering og nu gerne vil have os til at stemme det her igennem, i øvrigt også.

Jeg bliver nødt til at spørge: Hvis der er børsnoterede virksomheder, som har en overrepræsentation af kvinder eller mænd i bestyrelserne, og som ikke opfylder de her måltal, som man nu vil trække ned over dem, mener ordføreren og Socialdemokratiet så, at virksomhederne har valgt deres bestyrelsesmedlemmer på baggrund af deres køn, eller kunne det tænkes, at man har valgt bestyrelsesmedlemmer på baggrund af kompetencer ud fra dem, der nu har ansøgt om de ledelsesposter, der var i spil?

Ordføreren.

Tak for det spørgsmål. Det er faktisk godt lige at komme ind på det, for det er sådan, at det her lovforslag jo sådan set kun handler om, at man skal vælge det underrepræsenterede køn, hvis det er to, der er lige kvalificerede. Det er jo ikke sådan, at man altid skal vælge det underrepræsenterede køn. Det handler om, at hvis begge køn er lige kvalificerede, skal man vælge det underrepræsenterede køn.

Spørgeren.

Men det betyder jo også, at man deri lægger, at der er en forskel på os, i forhold til hvordan vi præsterer, afhængigt af om vi er udstyret med et sæt bryster, eller om vi er udstyret med andet, som jeg ikke ved om man må sige her i Folketingssalen, for jeg tænker, at de nedre kønsdele ikke er en del af vores vokabularium her i Folketingssalen. Det er jo absurd. Det handler om kæmpestore virksomheder, og hvis man er så stor, som de her virksomheder er, så er det jo nok, fordi man er god til ledelse, og at man også er god til at vælge dem, der skal lede virksomheden. Har Socialdemokratiet fuldstændig forladt sådan rationel tænkning omkring køn og kompetencer?

Ordføreren.

Kønsbalanceloven er her jo. Det handler sådan set om, hvordan vi implementerer den. Vi kan tage den fulde implementering, eller vi kan tage den lettere implementering. Den lettere implementering har jo vist sig ikke at gå særlig hurtigt. Når vi nu har mulighed for at lave en fuld implementering, hvor vi lige spørger de største danske børsnoterede virksomheder, som går forrest på så mange områder, om vi ikke lige skal gå den her vej sammen og så lige tage det sidste nøk, så synes jeg da, det er ambitiøst, så hvorfor ikke gøre det?

Den sidste indtegnede i rækken af korte bemærkninger er hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Jeg må bare sige, at jeg bryder mig ikke om, at vi skal stå og lovgive om, at en virksomhed skal ansætte det ene eller det andet køn, for det er ligegyldigt for mig, hvilket køn der er ansat. Det skal da være den, der har de bedste kvalifikationer til den post, der nu skal bestrides, som ansættes. Anerkender ordføreren slet ikke, at der er risiko for, at folk med de rette kvalifikationer bliver frasorteret, fordi virksomhederne måske står derude og tænker: Vi er nok nødt til at ansætte den person her, fordi det er det underrepræsenterede køn, ellers kommer de bare efter os med en eller anden straf, bøde eller hvad pokker ved jeg. Jeg er ligeglad med, om det er en mand eller en kvinde, der er den underrepræsenterede. Vi risikerer, at folk, der har kvalifikationerne på plads, bliver frasorteret, fordi vi mener, at vi skal bestemme, hvordan en virksomhed, som vi for øvrigt ikke har del i, skal drives.

Ordføreren.

Det kan være, at vi læser lovforslaget forskelligt, for som jeg læser det, er det jo netop kun, hvis der er to lige kvalificerede af begge køn, at man så aktivt skal vælge det underrepræsenterede køn til, netop for at hjælpe til med at få skubbet på den her kønsbalance. Så det er jo ikke rigtigt, hvad ordføreren siger.

Spørgeren.

Det kommer det til at være, for der vil være nogle, der sidder og frygter, hvad konsekvenserne er. Men igen vil jeg sige: Hvorfor er det, vi skal ind og diktere det her? Hvis nu vi bare kigger en lille smule tilbage og rent faktisk kigger på udviklingen i det danske samfund, så har det historisk set været mændene, der har været på arbejdsmarkedet, og som har haft alle de ledende poster. Heldigvis har vi fået andre tider. Kvinderne er kommet med, de får en rigtig god uddannelse, de kommer ud på arbejdsmarkedet. Men det tager også tid mange gange at opbygge den erfaring, der skal til for at sidde på en bestyrelsespost. Tror ordføreren ikke, at det ville komme helt automatisk, hvis bare vi ventede lige lidt længere og lod udviklingen gå sin gang?

Ordføreren.

Lige når det kommer til antallet af kvinder skråstreg mænd i bestyrelser, har det jo vist sig ikke at være tilfældet, at det går så hurtigt, som vi kunne ønske os. Altså, det har jo vist sig, at der har skullet træffes nogle aktive valg, og det er jo lige præcis derfor, at vi i Socialdemokratiet meget gerne vil støtte det her lovforslag; for vi siger, at der altså skal være en 40-60-fordeling.

Tak til ordføreren fra Socialdemokratiet. Den næste i talerrækken af ordførere er fru Louise Elholm fra Venstre.

Mange tak for ordet. For mig er det jo vigtigt, at alle mennesker har lige rettigheder uanset deres køn, og jeg er også rigtig glad for, at ligestillingen i Danmark er kommet rigtig langt. Det synes jeg vi kan være stolte af. Vi har en mulighed for at tage lige præcis den uddannelse, vi vil, uanset køn, og vi har i høj grad mange af de samme muligheder i vores samfund. Vi er mere ligestillet end i mange andre lande, så det synes jeg er rigtig positivt. Det er en position, som vi kan være taknemlige for og stolte over, og den er ikke opnået uden indsats. Det er resultatet af generationers kamp og hårdt arbejde for lighed.

Men selv om vi kommet langt, er der stadig væk visse udfordringer. Det er givetvis i kulturen, der ligger en udfordring. Vi kan se, at vi halter bagefter i forhold til sammenlignelige lande, så derfor kan vi ikke ignorere, at der findes områder, hvor vi ikke har opnået den fulde ligestilling, som vi ønsker.

Som liberal står jeg med en kompleks udfordring, for på den ene side ønsker jeg at skabe et bedre Danmark, som vi med stolthed kan give videre til de kommende generationer, så man kan se, at det er de samme muligheder, man har i livet uanset køn, og på den anden side ønsker jeg ikke at diktere, hvordan danske virksomheder skal agere i detaljer. Derfor synes jeg faktisk også, at man med det her lovforslag finder en balanceret tilgang. For mig er det vigtigt, at vi ikke indfører kvoter, og det gør vi ikke med det her lovforslag – vi indfører måltal. Det er et værktøj, som kan skubbe udviklingen i en positiv retning uden at gribe alt for dybt ind i virksomhedernes beslutningsprocesser.

Med det her lovforslag ønsker vi at skabe bedre rammer og muligheder for ligestilling, men samtidig respekterer vi virksomhedernes autonomi og deres ansvar for at skabe en inkluderende kultur. På den baggrund vil jeg sige, at Venstre støtter lovforslaget.

Der er en række, der har indtegnet sig for korte bemærkninger, og den første er hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Jeg må indrømme, at jeg begynder at få medlidenhed med fru Louise Elholm. Altså, først sætter regeringen hende til at gennemføre indgrebet imod store bededag. Da det selvfølgelig af åbenlyse årsager går fuldstændig i kage for regeringen, fyrer man hende, og så gør man hende til ordfører på det her nonsensforslag. Jeg havde godt nok undt fru Louise Elholm en mildere skæbne.

Hun siger, at det her skaber lige muligheder. Det må hun simpelt hen forklare. Altså, hvis man sidder der og har skabt en virksomhed, der måske sprøjter milliarder over i statskassen, og har en bestyrelse, som så lige kromosomalt er sammensat på en anden måde, end fru Louise Elholm og hendes venner i regeringen, eller hvad de er, mener den skal være, hvordan er det så at skabe lige muligheder for den her succesfulde virksomhed at sige til dem, at nu skal de skille sig af med nogle bestyrelsesmedlemmer, og så skal de finde nogle med nogle andre kromosomsammensætninger? Hvordan er det at skabe lige muligheder? Det forstår jeg simpelt hen ikke.

Ordføreren.

Lad mig først sige, at jeg ikke er blevet væltet, som følge af at jeg gjorde noget forkert som minister, som ordføreren prøver på at komme med indicier på. Så det er jeg lidt ked af at ordføreren prøver at påstå, for jeg klarede mig faktisk igennem alle mine sager. Jeg har ikke lavet nogen fejl, dengang jeg var minister.

Så vil jeg sige, at her er der jo ikke tale om, at vi bestemmer, hvem man skal vælge; der er tale om, at man skal indstille folk ud fra kvalifikationer, og man skal prøve på at lade være med at risikere at lave en bias, fordi nogen har et bestemt køn. Man kan jo bare se, at uddannelsesniveauet blandt kønnene ikke afspejles i, hvordan man har fået fordelt kønnene i de ledende organer. Så der er jo en udfordring i Danmark, og vi halter bagefter vores nabolande.

Trods sin begejstring skal spørgeren lige huske, at man ikke bruger direkte tiltale i Folketinget.

Spørgeren har ordet nu.

Jeg brugte ikke direkte tiltale. Jeg overholder altid forretningsordenen.

Det kan godt være, at fru Louise Elholm ikke anser det som en fejltagelse at afvikle store bededag, men så synes jeg bare, hun skulle bevæge sig lidt uden for Christiansborg. Jeg tror ikke, og kan finde nogen derude, som synes, det var en god idé – måske lige en enkelt radikal eller et eller andet, men det skulle da også være de eneste venner, regeringen har i den sammenhæng.

Hvis der er så fantastisk, at staten skal til at regulere i forhold til at sikre en lige kønsbalance, og hvad det ellers er, hvordan kan det så være, at de partier, der sidder i regering, har så svært ved selv at efterleve det? Altså, vi hørte tidligere, hvordan Socialdemokratiet sejler rundt i det, og Venstre har jo samme problem. Når man sidder og kigger på hjemmesiden og ser på dem, der sidder i forretningsudvalget, skal man godt nok spejde længe for at se den ligestilling og de lige muligheder, som fru Louise Elholm nu kræver at andre virksomheder skal give.

Ordføreren.

Jeg kunne jo også kigge ned på dem, jeg tænker der skal stille mig en masse spørgsmål: Stort set alle er mænd, der kommer fra ordførerens parti. Der er heller ikke en lige kønsfordeling, må man sige. Vi ved jo ikke, hvem vælgerne stemmer ind, og der skal jo heller ikke nødvendigvis være en kønsbalance, i forhold til hvem folk stemmer ind; de skal jo stemme på den, de synes er den rigtige. I min storkreds var, tror jeg, 40 pct. af kandidaterne kvinder, men jeg var den eneste kvinde, der blev valgt. Og det er sådan, demokratiet er.

Den næste med en kort bemærkning er fru Pernille Vermund, Liberal Alliance.

Men det er jo absurd. Det er jo absurd at forsvare, at det skal gælde for politiske partier, men ikke store børsnoterede virksomheder, al den stund at man trods alt som liberal må medgive, at de store børsnoterede virksomheder har bevist, at de kan noget med ledelse. Det er langtfra alle politiske partier, der har det. Så helt ærligt, hvis ikke man vil tage sin egen medicin, hvorfor så proppe det ned i halsen på børsnoterede virksomheder?

Ordføreren.

Der lægges jo op til, at man skal indstille mulige kandidater og se på dem uanset køn, og hvis det så er sådan, at de har samme kvalifikationer, så skal man vælge det underrepræsenterede køn. Det er jo ikke at stoppe noget ned i halsen på virksomhederne.

Jeg tror sådan set, at der er masser af højt kvalificerede kvinder, der er i stand til med deres kvalifikationer at nå frem. Men vi må bare sige, at vi ikke lever op til ligestilling på de øverste niveauer i vores virksomheder i Danmark.

Spørgeren.

Det giver jo simpelt hen ikke mening. Altså, det giver jo ikke mening at påstå, at børsnoterede store, veldrevne virksomheder skulle fravælge kvalificerede eller måske til og med overkvalificerede kvinder eller mænd på baggrund af deres køn. Det er jo det, man påstår. Hvis der er kvinder eller mænd – afhængigt af hvem der er underrepræsenteret i en virksomheds ledelse – som er så kvalificerede, at de vil være gode for virksomheden, så må man jo med det her lovforslag forstå, at de virksomheder i dag fravælger dem på baggrund af deres køn, og derfor er vi nødt til at indføre en lovgivning som den her. Det giver jo ikke mening.

Ordføreren.

Med den her lovgivning tvinger vi ikke nogen virksomheder til at ansætte nogen specielle. Vi prøver på at sikre, at man bliver vurderet ud fra sine kvalifikationer og ikke bliver valgt fra på baggrund af en eller anden kultur, der ligger. Det synes jeg egentlig er en rimelig måde at gøre det på, for på den måde prøver vi at rykke kulturen. I den opgørelse, vi kunne se fra World Economic Forum, ligger vi nr. 23, i forhold til hvor gode vi er til at få kvinderne til at nå de øverste niveauer. Så på den her måde kan vi prøve på at rykke ved den kultur, men samtidig respektere, at virksomhederne skal finde de kandidater, de finder mest kvalificerede.

Hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Tak. Fru Louise Elholm er ordfører for Venstre, Danmarks Liberale Parti. Ordet liberal er afledt af »liber«, som betyder fri. Det er også beslægtet med »libertas«, som betyder frihed. Hvor meget frihed er der fra regeringens og dermed også Venstres side i at pålægge et frit næringsliv en bestemt kvote af et bestemt køn i deres bestyrelser?

Ordføreren.

Det lægges der heller ikke op til med det her forslag. Der gennemføres nemlig ingen kvoter, men der gennemføres måltal: at man skal forsøge i højere grad at se, om man kan prøve at gå væk fra den kultur, hvor vi i høj grad har fået fravalgt kvinder på ledende poster.

Spørgeren.

Nu blev der jo ikke svaret på spørgsmålet. Hvordan hænger det sammen med frihed og det frie næringsliv? Det må ordføreren gerne svare på. Og så må ordføreren i samme ombæring også svare på, hvordan det er lykkedes Novo Nordisk og Mærsk og LEGO og andre store virksomheder at blive nogle af de mest succesrige virksomheder på verdensplan, uden at man har haft måltal, kvoter og andet for bestemte køn?

Ordføreren.

Vi vil gerne svare på spørgsmålet om frihed. Jeg er utrolig stolt af at være fra Danmarks Liberale Parti, som jeg jo netop synes baserer sig på frihed for det enkelte menneske. Derfor er det jo også vigtigt, at virksomhederne har frihed til selv at vælge, hvem de vil ansætte.

Men samtidig med det skal vi også sikre, at det sker på de rent faktuelle baggrunde og ikke på en eller anden kulturel baggrund. Derfor er det vigtigt, at man har vurderet både mænd og kvinder, ud fra hvad de kan.

Hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Hvis alt det her med diversitet er så vigtigt, hvorfor har Venstre så ikke gennemført det selv? Hvis det er noget, der i den grad skubber til produktivitet og kreativitet og større overskud og hele den der pakke, hvorfor har Venstre så ikke gennemført det? Jeg var lige inde på Venstres hjemmeside og spejdede forgæves efter det, Venstre jo måtte mene om sig selv. Hvad er det for nogle måltal, Venstre har, for antallet af medlemmer i sit forretningsudvalg, der skal være kvinder – eller i folketingsgruppen eller andre steder, f.eks. blandt borgmestrene?

Hvis det her er så godt, som man prøver at sige fra Venstre, Danmarks Liberale Partis, side, så kan jeg ikke forstå, at man ikke er gået vejen selv og har vist alle os skeptikere det; alle os, der synes, det her er en dårlig idé, og at det presser virksomhederne til noget, der ikke er sundt for dem eller godt for dem, eller som de efterspørger, eller som i øvrigt er ret og rimeligt. Jeg kan ikke forstå, at man ikke selv går vejen. Hvorfor har Venstre ikke selv gennemført de her måltal?

Ordføreren.

Hvis ordføreren, hr. Peter Kofod, rent faktisk læser lovforslaget, står der, at for medarbejdervalgte ændrer man ikke det helt store. Så for det, der hedder »valgte« i det her lovforslag, er der præcis samme tilgang, som der er i forhold til folkevalgte.

Spørgeren.

Man kan da ikke gennemføre lovgivning, der rammer de store børsnoterede virksomheder – de selskaber, der tjener penge til Danmark, de store ikke bare danske succeser, men globale succeser. Det er dem, der ved det; det er dem, der trækker milliarder hjem til Danmark. Man kan da ikke bare kaste ny lovgivning i hovedet på dem og så sige: I øvrigt gælder det ikke for os selv. Det gælder ikke for os. Det er ikke noget, vi som parti skal stå inde for. Det er ikke noget, vi selv skal gennemføre.

Det er da pinligt.

Ordføreren.

Nu har vi ikke 250 medarbejdere i Venstre, og derfor er vi jo ikke rigtig omfattet af de her regler, som ordføreren ønsker at lægge ned over os. Derudover er det, der hedder medarbejdervalgte i lovforslaget, heller ikke omfattet af de regler. Så det er ikke, fordi vi ikke overholder de regler, der ligger i lovforslaget.

Men jeg forstår godt den polemik, som ordføreren prøver på at stille op, som om vi ikke vil leve op til det, vi selv foreslår. Det, der lægges op til her, er, at du finder den bedst kvalificerede, men du skal prøve på at rykke ved en kultur, og det gør vi uden at fjerne virksomhedens mulighed for at vælge den bedst kvalificerede medarbejder.

Hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Jeg blev lidt overrasket, da ordføreren stod og sagde, at man kun får spørgsmål fra mænd, for jeg har da kendt Pernille Vermund længe, og mand tror jeg da ikke hun er. Så der er også kvinder. Så til den der med at lave den her problemstilling med, at nu sidder der mænd og stiller spørgsmål, vil jeg sige, at jeg også tror, at der er flest kvinder i salen lige nu. Grunden til, at vi er her, er, at det er et tåbeligt lovforslag. Det er jo tåbeligt at begynde at diskriminere et køn over for det andet, og uanset hvad man gør med det her, kommer du på et eller andet tidspunkt til at snakke om noget helt andet, og det er kønsdiskrimination at blive fravalgt, når du er nøjagtig lige så kvalificeret som den anden person. Det er diskrimination. Så kan man pakke det ind i alt muligt andet og gode intentioner og kultur, men for det fravalgte mennesker, der står og er fuldstændig lige så dygtig til jobbet som den anden, er det diskriminatin kun at blive valgt fra på grund af kønnet. Er ordføreren uenig i, at det, hvis man vælger nogen til og fra udelukkende baseret på kønnet, er diskrimination?

Ordføreren.

Det er jo derfor, vi foreslår, at man skal lægge op til, at hvis de er fuldstændig lige kvalificeret, skal man sørge for, at det underrepræsenterede køn får pladsen, og det er, uanset om det er det ene eller det andet køn. Det er netop for at undgå en diskrimination, hvor man bliver fravalgt på grund af det køn, man har. Så det er en måde at sikre, at der ikke er diskrimination, og det håber jeg hr. Kim Edberg trods alt vil give mig ret i.

Spørgeren.

Så man vælger at sige, at vi bekæmper diskrimination ved at lave diskrimination. Hold da op, det er vist det, man kalder en stråmand. For det er diskrimination, og jeg er da glad for, at Venstre også kan se det, for det er jo diskrimination. Uanset hvordan man vender og drejer det her, er det i sidste ende diskrimination, lige så snart vi begynder at lave love, der enten skal tilvælge eller frasortere folk på grund af køn. Er ordføreren bange for, at vi laver en lov her, som vi eventuelt ville kunne risikere at tabe en sag på, hvis der er en af dem her, der er fuldstændig lige så kvalificeret til et job, men som bliver fravalgt på grund af sit køn, som vælger at anlægge en sådan?

Ordføreren.

Jeg tror, ordføreren har misforstået, hvad jeg sagde. Jeg gentog, hvad der står i lovforslaget, nemlig at såfremt der er to lige kvalificerede, skal man vælge det underrepræsenterede køn, fordi vi skal undgå diskrimination, og fordi vi skal sikre bedst mulig repræsentation af begge køn i bestyrelser og ledelsesposter. Og nej, jeg mener ikke, at det er en slags diskrimination, at man gør det. Det er jeg ikke enig med ordføreren i, og jeg mener heller ikke, at det kan føre til nogen sager, der kan vindes.

Tak til ordføreren fra Venstre. Den næste i talerækken er den nu rutinerede hr. Michael Rosenmark fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Danmarksdemokraterne mener, at lovforslaget og det bagvedliggende direktiv er et brud på nærhedsprincippet. Vi ser ingen grund til, at EU skal blande sig i kønsbalancen i ledelsen på danske virksomheder. Dertil kommer, at lovforslaget ikke bibringer noget som helst merværdi, eftersom der allerede i dag findes nationale måltal og politikker på det underrepræsenterede køn i dansk lovgivning. Derfor vil lovforslaget kun medføre yderligere administrative byrder for danske virksomheder. Endelig går regeringen også efter en maksimumimplementering af direktivet i stedet for at benytte sig af de undtagelsesmuligheder, der er i direktivet. Derfor stemmer Danmarksdemokraterne imod forslaget.

Tak til ordføreren fra Danmarksdemokraterne. Den næste i talerrækken er fru Lisbeth Bech-Nielsen fra SF.

Tak for ordet. Jeg kan egentlig godt forstå det, hvis man gør sig nogle overvejelser om, hvorvidt det er en god idé at have måltal eller kvoter, eller hvad man vil kalde det. Jeg har også selv (kommenterer, at der er en samtale i salen) – og minister, det larmer for meget – virkelig tænkt over det igennem mange år, og mit eget parti, SF, har også både haft kvoter og ikke haft kvoter osv. Så jeg synes, det er en diskussion, der er reel at tage, og jeg vil gerne lige komme med en lille historie.

For et par måneder siden skulle jeg holde et oplæg for et kvindenetværk, der udelukkende bestod af erhvervskvinder fra toppen af dansk erhvervsliv – nogle ville måske sige, at det var den øverste, øverste hylde – altså 25 kvinder fra de største virksomheder i Danmark og på de højeste poster, og vi talte om forskellige ting, f.eks. arbejdsliv-familie-balance, ting, de ønskede sig, skattespørgsmål, og om alt muligt andet. Så stillede jeg dem på et tidspunkt et spørgsmål, og jeg var egentlig relativt sikker på, hvad svaret ville være, nemlig om de egentlig gik ind for kvoter. Så blev der helt stille, og jeg sagde: I skal jo kun svare, hvis I har lyst. Hende, der var ordstyrer, bad så folk om at række hånden i vejret, hvis de svarede ja til det, og alle – alle – rakte hånden i vejret.

Jeg havde forventet det stik modsatte resultat, for det her var kvinder, der så at sige havde nået toppen, som havde gjort det på deres meritter, og hvor der ikke kunne sættes spørgsmålstegn ved deres erfaring, deres dygtighed, deres flid eller noget som helst andet, og de sagde så også: Det står fuldstændig stille med ligestillingen i det her land, ja, det går faktisk tilbage. Hvis jeg havde spurgt dem for 5, 6 eller 7 år siden, ville de have sagt: Nej tak, selvfølgelig kan vi klare det alene; vi er da lige så dygtige som de andre, og der er da ikke nogen moderne virksomheder, der fravælger kvinder i toppen; det er da totalt oldnordisk. Det synspunkt havde de ikke længere, og der var fuldstændig enighed hele vejen rundt. Jeg var så overrasket, og jeg syntes, det var enormt tankevækkende. Derfor synes jeg også kun, at man skal tage den her type redskaber i brug, når der ikke er andre veje at gå, altså når man har prøvet det i årtier, men det står fuldstændig stille, og i det her land, i Danmark, går vi baglæns i forhold til mange af vores nabolande.

Derfor siger jeg bare her i dag, ligesom de kvinder gjorde det, at vi har brug for en midlertidig ordning for at få brudt det glasloft. Så vil jeg gerne, i modsætning til DF's folketingsgruppe, hvor der er to kvinder og fem mænd, som en serviceoplysning for ligesom at tage nogle spørgsmål i opløbet, sige, at der i SF's folketingsgruppe er 40 pct. mænd og 60 pct. kvinder, og at der i SF's landsledelse er 13 mænd og 14 kvinder, og at det er uden måltal eller kvoter. Vi har engang haft dem i SF, fordi vi også havde et kulturelt problem, vi skulle have håndteret, og derfor giver det ikke mening at have dem i al evighed.

Men når tingene står stille eller de direkte går baglæns og man har toppen – toppen – af dansk erhvervsliv, altså dem, som selv har nået toppen, og som så at sige ikke har behov for det, der siger, at de ikke kan se deres teenagedøtre i øjnene, hvis de ikke begynder at anbefale at tage nogle andre skridt, fordi det simpelt hen ikke kan passe, at det i et land som Danmark på nogen måder står stille eller går tilbage, så giver det mening at tage det op. Og det kan ikke passe, at der er en større chance for at blive administrerende direktør i en virksomhed i Danmark, hvis du hedder Lars, end hvis du er kvinde. Tak for ordet.

Der er foreløbig to, der har ønsket en kort bemærkning. Først er det hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Jeg begriber det slet ikke. Hvis man går tilbage til europaparlamentsvalget i forsommeren, var SF det parti, der procentvis havde flest mænd stillet op på listen. 70 pct. af SF's kandidater var mænd.

Hvorfor, fru Lisbeth Bech-Nielsen, står det, for at bruge ordførerens egne ord, fuldstændig stille? Hvorfor, fru Lisbeth Bech-Nielsen, fravælger SF kategorisk kvinder, når det kommer til valg til Europa-Parlamentet? For det jo det, man må tro, når man ser SF's egne elendige tal på det her område. Hvorfor står det så ringe til med ligestillingen i et parti, der kræver, at alle mulige andre skal leve op til det?

Ordføreren.

I årtier har SF haft det mest indflydelsesrige og kendte europaparlamentsmedlem, fru Margrete Auken. Målinger viste, at 94 pct. af den danske befolkning kendte fru Margrete Auken. Sådan er det ikke med nogen som helst andre. Hun sad der sammen med fru Kira Marie Peter-Hansen i en årrække. Så to ud af to medlemmer var kvinder.

Nu har vi så én kvinde, vores spidskandidat, fru Kira Marie Peter-Hansen, som fik det største antal personlige stemmer i det her land overhovedet ved det valg, der lige har fundet sted, og hun har to kolleger. Så når man når op på et ulige antal, altså tre medlemmer, er det svært at få det til at blive fifty-fifty. Jeg er meget godt tilfreds med de medlemmer, vi har i Europa-Parlamentet, specielt også fordi fru Kira Marie Peter-Hansen er blevet udnævnt til at være det mest indflydelsesrige danske medlem af Europa-Parlamentet.

Spørgeren.

Det var så ikke et svar på mit spørgsmål. Nu fik jeg en sniksnak fra de varme lande om, at hvis man havde tre medlemmer, kunne der ikke være halvt af hver, men lad det nu ligge.

Noget helt andet er, at det er første gang, jeg har hørt fru Margrete Auken blive nævnt som det gode eksempel. Det er første gang, jeg har hørt fru Margrete Auken blive beskrevet som den, der virkelig sætter nye standarder på den måde. Der må jeg sige, at noget af det skønne ved fru Margrete Auken – hvis man må tillade sig at rose fru Margrete Auken – var, at hun ikke havde brug for kvoter, at hun ikke havde brug for hjælp, at hun ikke havde brug for socialismens skub. Hun kunne selv. Det kunne fru Margrete Auken, det kunne fru Birthe Rønn Hornbech, og det kan fru Pia Kjærsgaard. Det er stærke kvinder, og dem respekterer jeg. Men dem, der skal have hjælp af kvoter, af målsætninger og af politikernes skub, ser jeg ned på.

Ordføreren.

Altså, jeg synes bare, at man i partier som Dansk Folkeparti, hvor man ikke er i nærheden af at have en rimelig repræsentation af kvinder, måske skulle kigge på sin egen kultur og måske endda også sit eget kvindesyn.

Jeg er meget stolt af, hvad Margrete Auken har gjort i årtier i Europa-Parlamentet. Specielt i forbindelse med en række sager på det grønne område har hun været ekstremt indflydelsesrig. Vi savner hende rigtig meget, men som sagt har vi nu en ny kvinde i Parlamentet, som fik det allerhøjeste stemmetal af nogen som helst kandidater til europaparlamentsvalget i Danmark her før sommeren.

Hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Hvad er der egentlig galt med, at en succesfuld virksomhedsejer ønsker at favorisere mænd? Hvornår er det sådan rent mentalt blevet til en forbrydelse? Nu er f.eks. min kæreste fjerde generation i en virksomhed, hun er direktør i den pågældende virksomhed på Dyrehavsbakken. Der kan det være meget praktisk, når man skal styre radiobiler, rodeobiler osv., at det er folk, der kan tage et par knubs og sådan nogle ting. Jeg forstår, at hvis hun kun ansætter drenge, er hun sådan en kriminel. Altså, hvornår er den syge tanke indtruffet i socialismen, at dem, der sidder herinde og aldrig nogen sinde har været ude at få olie under neglene, skulle være bedre til at vurdere de mennesker, der skal være med til at drive virksomhederne, som finansierer den fest, som socialisterne så typisk har. Hvornår det er blevet en normal tankegang?

Ordføreren.

Med al respekt for de mange dygtige mennesker, der sidder rundtomkring i landets bestyrelseslokaler, er det nok ikke mappernes tyngde, der gør, at man bliver nødt til at være en meget veltrænet mand for at kunne slæbe rundt på sine mødepapirer. Sådanne fysiske forskelle tror jeg er relativt ligegyldigt. Jeg taler ikke om en forbrydelse; jeg taler om, at når man er i politik, ønsker man også at fremme en bestemt udvikling. Det går ikke bare i stå i Danmark på ligestillingsfronten, det går tilbage. Og jeg lytter mig til, at når de kvinder, der så at sige har klaret den og har deres på det tørre, og som jo kan være ligeglade med, om der engang kommer måltal eller kvoter, siger: Vi bliver nødt til det, det står fuldstændig stille. Vi har et kulturelt problem i Danmark, når vi ikke bevæger os i retning af mere ligestilling. Det er ikke kriminelt, det er bare en virkelig dårlig idé, og det er også dårligt for bundlinjen. Vi er i politik for at fremme en bestemt samfundsudvikling, og det er det, jeg står på mål for her.

Spørgeren.

Det her er jo ikke udvikling, det er afvikling. Altså, det her kompromitterer jo fuldstændig idéen om at lade de virksomheder, som er gode til at skabe værdi og gode til at skabe arbejdspladser, rent faktisk få mest mulig ro til at gøre det. Jeg er helt med på, at vi skal skabe lige muligheder. Jeg synes, det er fantastisk, at vi har ligestilling med hensyn til dronning og konge f.eks. – det er fremragende. Jeg synes, det er fremragende, at der er mulighed for at man kan blive statsminister i Danmark, uanset hvilken kromosomsammensætning man er født med osv. Lige muligheder, ja, men da ikke sådan en klæg socialisme, der skal til at fortælle dem, der ejer virksomhederne, hvordan de skal drive dem. Det er der, vi siger fra, når fru Lisbeth Bech-Nielsen påstår, at hun er bedre til at afgøre, hvem der skal sidde i ledelsen af virksomheder end dem, der måske igennem generationer har skabt værdierne. Det er nemlig ikke udvikling, det er sådan set heller ikke afvikling – det er bare tude åndssvagt.

Ordføreren.

Jamen vi er bare uenige.

Hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Tak. Jeg kan forstå på ordføreren, at socialisterne er begyndt at mødes med erhvervslivets absolutte top, og tillykke med det. Derfor vil jeg så fremhæve et eksempel fra erhvervslivets absolutte top, nemlig Novo Nordisk, som er et af verdens mest værdifulde selskaber i dag. Den placering har de nået uden måltal. Firmaet er ekstremt populært blandt de ansatte, og de kan vælge og vrage, også fordi der er en temmelig divers kultur. Det er noget, virksomheden selv har opdyrket, fordi de har ment, at det var det rigtige.

Hvorfor skal Folketinget og ordføreren blande sig i en virksomhed og andre virksomheder, når de sagtens selv kan finde ud af det?

Ordføreren.

Jamen ifølge Dansk Folkeparti skal vi jo blande os i, hvad man spiser i en bestemt børnehave et eller andet sted i landet, eller om man holder juletræsfest eller noget andet i et badeland. Altså, vi kan jo have nogle meget forskellige synspunkter på, hvad man skal have holdninger til.

Jeg må bare igen understrege, at udviklingen er gået fuldstændig i stå i Danmark. Vi stiller en række krav til de største virksomheder, både i forhold til regnskabspraksis, ESG-krav og alt muligt andet, og det her handler om, om man er for eller imod et synspunkt om, at mænd og kvinder i princippet kan det samme. Har man taget den samme uddannelse, og har man den samme flid osv., burde det jo også resultere i, at der var flere kvinder, der var administrerende direktør i Danmark. Man kan have det modsatte synspunkt, nemlig at der ikke er særlig mange kvinder dér, fordi de ikke er særlig dygtige, og fordi de heller ikke vil det, fordi de hellere vil stå hjemme ved kødgryderne. Det er DF's synspunkt. Det deler jeg ikke.

Spørgeren.

Novo Nordisk har opnået sin position igennem strategiske valg, og man har tiltrukket virkelig mange dygtige medarbejdere og gør det stadig væk, herunder mange kvinder, som elsker at arbejde i Novo Nordisk. Skal jeg forstå på ordføreren, at tiden er gået i stå hos Novo Nordisk?

Ordføreren.

Den er jo gået i stå i alle de store virksomheder, som åbenbart ikke synes, at man kan finde kvinder derude, der kan finde ud af at sidde i en bestyrelse i en stor børsnoteret virksomhed. Jeg synes, at det mest hårdtslående argument er, at de kvinder, der sidder i toppen af dansk erhvervsliv, og som jo i virkeligheden bare kunne sige, at når de kunne klare det, er det jo bare et spørgsmål om tid og dygtighed, siger, at det ikke kan passe, at det skal være så uforholdsmæssigt hårdt, og at man skal kæmpe meget mere end mænd. Så det er et kulturelt problem, vi bliver nødt til at gøre noget ved via det her værktøj.

Fru Pernille Vermund, Liberal Alliance.

Tak for det. Vi har hvert år, når der er pride, en stor diskussion om, hvor mange køn der er, hvor mange køn der findes. Det er, som om der for hvert år, der går, bliver lagt flere køn eller kønsidentiteter til. Nu sidder vi med et forslag, som i sig selv er skørt, men det bliver jo ekstra skørt med den debat, som så kommer ovenpå, nemlig at der er et eller andet tocifret antal køn, for i det her forslag, vi behandler nu, er det jo kun to køn, der tages højde for.

Så jeg bliver nødt til at spørge SF: Hvor mange køn mener SF der findes? Og hvis der findes mere end to køn, hvordan skal det her forslag så gå op?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, hvor mange køn der findes; det er jeg simpelt hen ikke dygtig nok til. Det her lovforslag behandler to biologiske køn. Jeg er også gammeldags feminist, så lige nu går jeg på det her område op i, at det handler om, at specielt kvinder er underrepræsenterede rundtom i landets bestyrelseslokaler.

I virkeligheden har vi måske talt for meget om kvinderne her, for det handler jo om, at de er det underrepræsenterede køn, og vi kan jo se på landets videregående uddannelser, at de fleste af uddannelsesretningerne efterhånden er domineret af kvinder. Så det kan være, at vi får det modsatte problem inden for en årrække. Jeg kan hvert fald høre på ordførerens kolleger i Dansk Folkeparti, at der sådan lidt er en kønnenes kamp over det her, og at der er sådan en Andrew Tate-tilgang, som jeg synes spreder sig i den her diskussion, i forhold til kvindesynet. For man kan simpelt hen ikke mene, at kvinder er lige så dygtige som mænd, hvis man synes, det er helt naturligt, at kønsfordelingen er så skæv, at der er større chance for at være administrerende direktør, hvis du hedder Lars, end hvis du er kvinde.

Spørgeren.

Men nu svarede ordføreren jo ikke på mit spørgsmål. Altså, hvor mange køn er der? Vi behandler et lovforslag, som ikke taler om mænd og kvinder, men taler om det underrepræsenterede køn og også sætter nogle procenter på. Så man kan jo ikke både påstå, at man kun har to køn, som er forudsætningen for at få det her regnestykke til at gå op, og så samtidig under priden holde fast i, at der er et utal af køn, altså at vi kan identificere os som hvad som helst.

For hvis vi kan identificere os som hvad som helst, kan vi jo i princippet også sige: Hvis der lige i den her sammenhæng er en skæv kønsbalance, identificerer jeg mig som det modsatte køn, for så har jeg bedre adgang til en ledelsespost. Kan ordføreren ikke se, at ud over det grundliggende skøre i det her, så er der en helt anden debat, som lægges ovenpå, og som jo altså gør det til noget helt nonsens.

Ordføreren.

Det, jeg synes er skørt, er højrefløjens korstog i den her sag. Og fru Pernille Vermund har simpelt hen ikke ret, for der står en målsætning om mindst 40 pct.s repræsentation af både mænd og kvinder, så det er simpelt hen ikke rigtigt, at det ikke bliver nævnt et sted. Den der kønsdiskussion – det ved jeg godt – er sådan en splittelsesdagsorden, som vi nu lige har set i USA, og jeg gider simpelt hen ikke at køre med på den.

Det her handler om, at i forbindelse med de to biologiske køn, som vi taler om, er udviklingen gået totalt i stå i Danmark.

Hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Inden det med kødgryderne bliver skudt mig i skoen, vil jeg bare lige sige, at det er mig, der laver maden derhjemme. Så jeg har ikke den der mærkelige præmis med, at vi alle sammen bare vil have kvinderne tilbage til kødgryderne, men lad os nu snakke om noget fakta i stedet for det her.

Der er ingen tvivl om, at SF mener, at kønstal er rigtig godt, men virkeligheden er jo, at langt de fleste af de børsnoterede selskaber enten er inden for STEM-fagene, hvor kun 34 pct. af dem, der starter på en uddannelse, er kvinder, så de bliver overrepræsenteret med 40 pct., eller også er det inden for transport. f.eks. DSV eller Mærsk, som er transportvirksomheder. Der tror jeg også godt, at vi kan finde fakta, der viser, at langt de fleste beskæftigede i de fag er mænd. Når vi faktuelt ved, at der er to steder, hvor der på en god dag er en tredjedel kvinder, hvorfor er det så, at der skal være 40 pct. i forhold til en kønsbalancelov? Hvorfor er det ikke bare, at man siger, at det skal være den bedste mand/kvinde til jobbet? Hvorfor har SF så meget imod det, når vi nu ved, at fakta siger, at STEM-fagene primært er mandebelagt?

Ordføreren.

Når man er en stor børsnoteret virksomhed i Danmark, har man både nogle særlige forpligtelser; man har også nogle særlige privilegier. Hvis man kigger isoleret på den finansielle sektor, har vi jo et helt særlig regelsæt for de største virksomheder dér. Der er nogle særlige forpligtelser, men man giver også en helt særlig service og hjælp til de største virksomheder i Danmark. De har også god brug af FoU-fradrag og alt muligt andet, så man har et blik for det.

Lige nu sidder vi og forhandler life science. Skal vi rulle den røde løber ud for de største virksomheder? Det er jo et af spørgsmålene. Derfor får man nogle særlige privilegier, også forpligtelser, når man er en stor virksomhed, og derfor har vi også holdninger til, hvordan ledelsen af den virksomhed, som kan have kæmpe påvirkning på dansk økonomi og hele samfundsudviklingen, også skal afspejle nogle samfundsværdier og normer.

Spørgeren.

Det er, bare fordi diskussionen her inden har været, at det går for langsomt. Det går simpelt hen for langsomt, så nu laver vi en lovgivning, der siger, at nu går det hurtigere ved at diskriminere det ene køn, og det er jo det, den her lov kommer til at betyde.

Men ville det ikke være at gribe det rigtigt an, hvis man nu havde sagt, at vi skal have langt flere kvinder ind på STEM-fagene? Vi laver en ordning, sådan at det bliver meget mere interessant for kvinder at læse fysik og matematik og også life science. Vi ved jo også fra Region Nordjylland, at det bliver primært folk inden for STEM-fagene, som kommer til at arbejde i forhold til de her life science-ting. Så er virkeligheden ikke bare, at en tredjedel eller halvdelen af de mænd, der går på STEM-fagene, skal vide, at såfremt de på et tidspunkt bliver dygtige nok til at sidde i en bestyrelse, bliver de fravalgt til fordel for en kvinde?

Ordføreren.

Det her handler om, at hvis man har et underrepræsenterede køn i en bestyrelse og man har to lige dygtige, lige velkvalificerede kandidater, skal man vælge den, der er det underrepræsenterede køn. Det kan også være en mand. Det er jo kun noget, der tager udgangspunkt i, at man sidder med nogle kandidater, der er lige kvalificerede. Det siger sig selv.

Der er ikke flere, der har indtegnet sig. Tak til ordføreren for SF. Den næste i talerrækken er fru Pernille Vermund, Liberal Alliance.

Kvoter er for fisk, ikke for kvinder, som Venstre så længe har sagt. Det var så, indtil de gik i regering med Socialdemokratiet. Nu står regeringen og dermed Venstre, der før tordnede mod kønskvoter, bag dette lovforslag, der skal tvinge større virksomheder til at vælge ledelsesmedlemmer på baggrund af medlemmernes køn. Man fristes til at konkludere, at Venstre er blevet woke.

I Liberal Alliance deler vi ambitionen om et bredt repræsenteret erhvervsliv. Det skal vi politisk skabe gode rammer for, men beslutninger om ansættelser og bestyrelsessammensætninger bør baseres på individuelle kompetencer og kvalifikationer, ikke på køn. Ansættelse og valg af ledelsesmedlemmer på baggrund af køn vil før eller siden føre til diskrimination. Det vil undergrave princippet om meritokrati.

Lovforslaget L 61, som vi behandler nu, skal implementere EU's direktiv om kønsbalance i ledelsen af større virksomheder. Kønsbalanceloven er, som den er fremsat, ikke alene overflødig, da der i Danmark allerede eksisterer gældende lovgivning på området, den griber også for langt ind i virksomhedernes selvbestemmelse og skaber unødvendige byrder, idet lovforslaget dikterer specifikke processer og måltal og dermed begrænser virksomhedernes frihed til selv at bestemme, hvordan de bedst opnår kønsbalance i deres ledelse. Lovforslaget går med andre ord længere end det mindst nødvendige for at opfylde EU's direktiv og pålægger virksomhederne unødvendige administrative byrder.

Endeligt synes de foreslåede sanktioner uforholdsmæssigt hårde. At indføre endnu et lag af reguleringer og sanktioner vil blot føre til overdreven byrdefuld administration for virksomhederne uden at gavne kønsbalancen mærkbart. Alt i alt er det en dårlig investering af samfundets ressourcer.

Vi foreslår at udnytte EU-direktivets undtagelsesbestemmelse og i stedet evaluere de eksisterende danske reglers effektivitet. Dette lovforslag er ikke den rette vej at gå. Det er indgribende og overregulerende, og det risikerer at føre til diskrimination på baggrund af køn.

Liberal Alliance kan derfor ikke støtte forslaget. Tak for ordet.

Jeg ser ingen ønsker om korte bemærkninger. Tak til fru Pernille Vermund, Liberal Alliance. Næste ordfører er fru Charlotte Bagge Hansen, Moderaterne. Velkommen.

Tak for ordet, formand. Nogle gange har man skrevet en tale, og nogle gange kan man bruge den, og andre gange bliver man nødt til at lave det lidt om inde i sit hoved. Jeg har i rigtig mange år tænkt over, hvordan vores ledelse ser ud, både i Danmark og i virksomhederne. Og selvfølgelig har jeg som erhvervskvinde tænkt lidt over, at det da var pokkers, at der ikke er så mange kvinder i de her bestyrelser. Men så kom jeg også til at tænke på et kursus, jeg var på i min spæde ungdom, da jeg var ansat i det, der hedder Salling Group, hvor jeg var på et kursus, der hed interview og ansættelse. Og jeg kan huske, at da jeg var på det kursus, tænkte jeg: Hold da op, hvor har jeg ansat mange igennem min tid, der ligner mig selv. For det, der tit sker, er jo, at man bliver forelsket, når man kigger i spejlet og ser sig selv, hvorimod jeg måske skulle have ansat lidt bredere og lidt mere diverst. Men hvorom alting er, har jeg ikke rigtig fyret nogen, så helt skidt har det nok ikke været.

Det, jeg så vil sige med det her, er, at vi jo skal holde os for øje, at det her handler om, at vi selvfølgelig stadig væk skal vælge de bedste til vores bestyrelser, også i vores børsnoterede virksomheder. Der, hvor vi skal gå ind at give vægt til det underrepræsenterede køn, er der, hvor man har enslydende faglige færdigheder. Og dem, der kender mig, ved jo godt, at bureaukrati og regler ikke er det skønneste, jeg ved. Men jeg tænker, at det da ville have været værre, hvis det havde handlet om, at det var kvoter i stedet for måltal.

Og jeg ved ikke med jer andre, men der er ikke et eneste af de børsnoterede selskaber, jeg kender nogen i, der har sagt til mig, at de ikke vil de her kvinder. De har derimod sagt: Hvor er det fedt med noget diversitet. Så der er ikke nogen, der har sagt til mig: Charlotte, det her går simpelt hen ikke; du er nødt til at stå over for erhvervsministeren og sige, at det går bare ikke; vi gør ikke det her. De er faktisk rimelig afklaret med, at de stadig væk har en valgmulighed for at vælge den, der er bedst. Og så tror jeg et eller andet sted, ligesom SF siger, at det jo lidt er noget kulturelt, vi måske skal ind at kigge på her. Jeg er sikker på, at vi har de bedste medlemmer i vores bestyrelser, også i vores børsnoterede selskaber. Så Moderaterne stemmer for.

Tak. Den første korte bemærkning er til hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg var rigtig glad for, at fru Charlotte Bagge Hansen nævnte Salling Group, som jo er et pragteksempel på en stor virksomhed, der skaber vækst, udvider og gør rigtig, rigtig meget godt, bl.a. i Aarhusområdet, og som jo er ledet af en kvinde, fru Karin Salling, som, synes jeg, på fornemste vis har vist sig at være et vaskeægte mandfolk. Der vil jeg bare spørge, når nu fru Charlotte Bagge Hansen kender til Salling Group, hvordan hun egentlig tror fru Karin Salling vil se på det her forslag. Det er jo, går jeg ud fra, på mange måder en forkvinde og et forbillede, i hvert fald for mig og for, tror jeg, rigtig mange andre, med det, som fru Karin Salling har skabt ud af sin virksomhed. Så hvordan tror fru Charlotte Bagge Hansen egentlig, nu hun nævner netop Salling Group, at fru Karin Salling vil se på det her forslag?

Ordføreren.

Nu kender jeg ikke Karin Salling personligt. Det var Mærsk og Karin Sallings mand, der var direktører dengang og stod for hele skibet. Men alt andet lige vil jeg da tro, at det ikke er noget, der sådan vil påvirke hende synderligt. Jeg ved ikke, om hun har været ude at udtale sig om det her, men jeg tænker det ikke, for det hindrer hende jo ikke i, at hun kan sammensætte sin bestyrelse på den måde, som virksomheden ønsker. I dag har man jo en anden måde at rekruttere også bestyrelsesmedlemmer på, end man alt andet lige havde, dengang jeg var der. I dag er der jo mange professionelle virksomheder, der er inde over at sørge for det her, når man onboarder til bestyrelser. Så hvad hun vil sige, ved jeg ikke, men hvis jeg møder hende, vil jeg da spørge hende.

Spørgeren.

Det kan jeg gøre på ordførerens foranledning. Det, der måske er min mere tilgrundlæggende pointe her, er det, som fru Charlotte Bagge Hansen siger, med, at hun ikke ved det. Altså, hvor meget ved fru Charlotte Bagge Hansen egentlig om at lede en virksomhed?

Vi kan se, at der er nogle ganske få virksomheder her i landet, som driver den helt store vækstmotor og gør, at vi overhovedet har den økonomi, som vi har. Nu vil fru Charlotte Bagge Hansen, socialisterne, og hvad der ellers er i regeringen, sætte sig ind og sige, at de er klogere til at bestemme, hvordan bestyrelsen skal sammensættes i de her virksomheder. Hvad med egentlig bare at blande sig udenom, passe sit eget og så sige, at de virksomheder, der i øvrigt er veldrevne, bare skal blive ved med at være det, uanset hvordan kromosomerne så ser ud i bestyrelseslokalet?

Ordføreren.

Først vil jeg sige, at jeg endnu aldrig har haft en børsnoteret virksomhed, men det kunne jeg da godt tænke mig på et tidspunkt. Men jeg har da haft flere butikker og restauranter og drevet hotel, så et eller andet ved jeg jo om sammensætninger. Og så har jeg jo derfør også været ansat som leder i Salling Group. Men jeg ser jo heller ikke, at det her er nogen hindring for, at man kan sammensætte sin bestyrelse, som man egentlig gerne vil. Det eneste, man skal, er jo, i tilfælde af at man står med to kandidater af forskellige køn, tage den med det underrepræsenterede køn og ansætte i bestyrelsen.

Den næste korte bemærkning er til fru Pernille Vermund, Liberal Alliance.

Tak for det. I debatten i dag har vi diskuteret kønskvoter i forhold til måltal, og vi har flere gange hørt, at det her forslag ikke handler om kønskvoter, men at det handler om måltal. Kan ordføreren ikke bare lige prøve at forklare, hvad forskellen er på kvoter og måltal?

Ordføreren.

Jeg tror, det kommer an på, hvordan man som den enkelte analyserer det. I mit hoved er det kvoter, take it or leave it, og så skal det virke nu. Hvis det er måltal, kan man jo lave en glidende udskiftning i sin bestyrelse og ansætte dem, man vil have. Så derfor er der for mig en kæmpestor forskel på måltal og kvoter.

Spørgeren.

Det er så, hvad det er for ordføreren. Det her er jo altså lovgivning, vi ved at vedtage, og vi er ved at vedtage lovgivning, hvor i hvert fald to ud af de tre regeringspartier har slået korsets tegn, når vi har talt om kønskvoter før. Nu præsenterer man et forslag, som nærmest en til en ligner det, om hvilket man sagde, dengang det blev vedtaget i EU: Det der kommer vi ikke til at indføre i Danmark. Så der er jo et eller andet i retorikken her, man har haft behov for sådan at tage afstand fra og så sige: Nej nej, det er alligevel ikke det samme, som det var, dengang vi mente noget andet.

Kan ordføreren forstå, at danskerne derude er forvirrede, i forhold til hvad regeringen egentlig mener om kønskvoter i bestyrelser?

Ordføreren.

Det, der jo er vigtigt at få italesat, hvis folk er i tvivl om det, er, at der er en kæmpe forskel på kvoter og måltal. Kvoter er noget, man skal. Det er en »skal«-opgave. Måltal er, at man rækker hen imod gerne at skulle kunne nå noget. Man kan lave en stille og rolig glidende udskiftning i sin bestyrelse, ud fra at de rigtige personer med den enkeltes kompetencer kommer. Og det synes jeg er vigtigt, altså friheden til selv at vælge. Og det mener jeg altså også stadig væk man har ved at implementere det her.

Tak. Den næste korte bemærkning er til hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Den argumentation må jeg sige ikke giver nogen mening. Regeringen siger, at 40 pct. af bestyrelsesmedlemmerne i store børsnoterede selskaber skal være kvinder. Så siger højrefløjen, fru Pernille Vermund, jeg selv og andre, at vi ikke vil have kønskvoter. Så siger ordføreren, at det her slet ikke har noget med kvoter at gøre, at det her er målsætninger. Men det er da det, det er. Det er da kvoter, som regeringen er i gang med at indføre. Så kalder man det bare noget andet, fordi der var nogle, der kom til at mene noget for nogle år siden om kvoter, altså at det ville man ikke have. Det er da for skørt, at man som regeringsparti ikke står ved, at det, man har gang i, er at gennemføre kønskvoter. I kalder det bare noget andet. Vær venlig at definere den præcise forskel mellem det, ordføreren siger er målsætninger, og det, der er kvoter, for det, I foreslår, er nøjagtig det samme.

Ordføreren.

Hr. Peter Kofod, min yndlings-DF-ordfører, jeg har lige svaret fru Pernille Vermund på nøjagtig det, ordføreren spørger om nu. For mig er der kæmpestor forskel på kvoter og måltal.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Eller er det mig, der ser forkert? Ja, der er et spørgsmål mere fra hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Vil ordføreren så ikke gøre sig den ulejlighed lige at definere den forskel en gang mere, for jeg kan da ikke være den eneste, der ikke har forstået, hvad forskellen er?

Ordføreren.

En kvote er for mig noget, man siger er ultimativt; det er her og nu. Et måltal er, at man skal tilstræbe en fordeling, der hedder 40-60. Det er et spørgsmål, hvornår man opnår den fordeling. I dag ligger man i de børsnoterede selskaber i snit på 31 pct. Her har man muligheden for at vælge lige nøjagtig den, man gerne vil have, til sin bestyrelse, uagtet om det er en mand eller en kvinde. I tilfælde af at man står med to personer, altså en mand og en kvinde, der er lige kvalificerede, så skal man vælge det underrepræsenterede køn.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Charlotte Bagge Hansen, Moderaterne. Næste ordfører er fru Helle Bonnesen, Det Konservative Folkeparti.

Det kan nok ikke komme som nogen overraskelse, at Det Konservative Folkeparti generelt ikke er fortalere for tvangsstyring af hverken familier eller virksomheder for den sags skyld. Men når vi tager den politiske holdning og sætter den til side, kan jeg stadig væk blive lidt forundret over det her forslag. For gennem 10 år har vi i Danmark arbejdet for undtagelsesbestemmelsen i kønsdirektivet, en undtagelsesbestemmelse, som vores nabolande Tyskland, Finland og Sverige også har været fortalere for, og som de fortsat har tænkt sig at arbejde ud fra. Hvorfor blande sig mere end højst nødvendigt, og hvorfor gennemtvinge noget, der ikke er brug for?

Hvor de tre nævnte naboer til Danmark fortsat vil arbejde rundt om undtagelsesbestemmelsen, skal Danmark nu skifte bane, og regeringen ser hellere, at vi nu gennemfører en fuld implementering og gennemfører kønsbalancedirektivet, altså en overimplementering. Det er oven i købet en overimplementering, hvor man også er nødt til at åbne for selskabsloven. Vi har en regering, som bryster sig af at ville arbejde imod bøvl og byrder, og vi har ovenikøbet i Erhvervsudvalget nedsat en underudvalgsgruppe under ledelse af Venstres hr. Hans Andersen, hvor opgaven er den fornemme at fjerne love, som kun kan betegnes som netop bøvl og byrder, og her har vi altså det første eksempel til runde to.

Fokus i forslaget er på børsnoterede virksomheder med mere end 250 medarbejdere og en årlig omsætning på over 50 mio. euro eller en årlig samlet balance på over 43 mio. euro. I den gruppe har vi i Danmark forventeligt 45 virksomheder. Det er virksomheder, som faktisk har gjort det godt. De har arbejdet med diversitet, fordi man ønsker det bedste talent og man ønsker at tiltrække det bedste talent; man ønsker at være en arbejdsplads, hvor folk gerne vil være.

Lad os så lige kigge på de bestyrelser. For 6 år siden udgjorde antallet af kvindelige bestyrelsesmedlemmer 22,6 pct. I dag er det 36,3 pct. Der er altså sket en stigning på 14 procentpoint på 6 år. Det vidner om virksomheder, der handler. Tallet er steget støt år for år og er altså meget tæt på de 40 pct., som er den udvikling, man gerne vil have i det her forslag. Så vi er der jo allerede baseret på godt arbejde fra virksomhederne selv. L 61 kommer til at gribe ind i interne normeringsprocesser for at nå et procenttal, som måske allerede vil være opfyldt, den dag loven træder i kraft.

Oven i det har vi de regler, som omhandler flere kvinder i de øverste ledelseslag. Der blev der skærpet her fra Folketingets side for halvandet år siden, i forhold til at det skulle man kigge mere på. Det var af et snævert flertal her i Folketinget. Det omhandlede måltal på de to underliggende ledelsesniveauer under bestyrelsen og trådte i kraft i 2023. Jeg kan ikke forstå, at regeringen ikke selv gerne vil se effekten af den skærpelse, inden man blander endnu flere greb ind i det, altså før man overhovedet har set effekten af det, man har sat i gang.

Hvorfor alt det bøvl? Konservative kommer ikke til at støtte forslaget.

Tak. Der er ikke ønsker om korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Helle Bonnesen, Det Konservative Folkeparti. Den næste ordfører – som jeg i hvert fald kan se i salen – er hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Mænd og kvinder er forskellige, og gudskelov for det. Mænd og kvinder har også forskellige interesser, og det afspejler sig, hvis man ser på en lang række jobs i det danske samfund. F.eks. er omkring 95 pct. af vores sygeplejersker kvinder. Er det et problem? Næh. Omkring 99 pct. af alle bygningsarbejdere er mænd. Er det et problem? Næh. 80 pct. af folkeskolelærerne er kvinder. Er det et problem? Næh. Og det siger jeg som en af de 20 pct. mænd, der har taget den uddannelse. 98 pct. af alle elektrikere er mænd, og 85 pct. af alle socialrådgiverne er kvinder. Det er alt sammen rigtig udmærket. Er det et problem, at der er kønsubalance i f.eks. store børsnoterede virksomheders ledelse? Næh. Det må de fuldstændig selv håndtere. Mænd og kvinder har forskellige interesser.

Men det er jo ikke kun blandt skolelærere, sygeplejersker eller bygningsarbejdere eller i store børsnoterede virksomheder, at der er en stor ubalance mellem mænd og kvinder. Det er der også i Folketingets partiers ledelser, forretningsudvalg, folketingsgrupper osv. Det er ikke et problem. Det er ikke noget, vi skal kaste os ud i at løse. Vi skal ikke dyrke resultatlighed; vi skal dyrke mulighederne for, at man kan forfølge sin egen lykke.

Selv hvis jeg købte alt det sludder, som bliver fremført af regeringen og venstrefløjen her, ville jeg sige, at det går deres vej, for sagen er jo, at store virksomheder i høj grad er i gang med at tilpasse sig og er i gang med at skabe en eller anden form for bedre kønsbalance. Så selv hvis jeg anså det som et problem, er det da et problem, som man allerede er i gang med at løse.

Men det bliver endnu værre, for med det her forslag indretter regeringen sig fuldstændig efter EU's ønsker og behov. Jeg savner, at man i højere grad havde en regering herhjemme, der ligesom den tidligere britiske premierminister Margaret Thatcher havde modet til at sige »No. No. No.«, altså »Nej. Nej. Nej.«, hver gang der kom sådan nogle – vil jeg tillade mig at sige – åndssvage forslag som det, vi ser her.

Dansk Folkeparti stemmer klart nej til det her forslag. Tak for ordet.

Tak. Der er ikke ønsker om korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Næste ordfører er fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre. Velkommen.

Tak for det. Jeg er i modsætning til i hvert fald en flok andre i det her lokale i dag rigtig glad for, at vi står med det her lovforslag. Jeg synes nemlig, at det er helt på sin plads, at vi fra Christiansborgs side blander os i, hvilken retning vores erhvervsliv tager, og at vi synes, det er vigtigt, at vi rent faktisk sikrer ligestilling. Og jeg kunne ikke være mere enig med ordføreren fra SF i, at der er noget enormt absurd i mængden af Lars'er og mængden af kvinder i vores allerøverste ledelseslag. Derfor synes jeg også, at det er en rigtig god idé, at vi får måltal, hvor vi rent faktisk siger, at når to kandidater er lige kvalificerede, vælger man det underrepræsenterede køn.

Jeg er ikke indstillet på at vente i mere end 100 år på, at vi rent faktisk opnår ligestilling i de øverste ledelseslag. Jeg synes, det er vigtigt, at vi er med til at sætte retningen for den kultur, vi ønsker i vores samfund, hvor mænd og kvinder står lige, og hvor vi rent faktisk også ser de muligheder i de kandidater, der ikke lige minder allermest om dem, vi selv er. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi med det her lovforslag tager et skridt i den rigtige retning, og Radikale Venstre støtter lovforslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning til hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Og tak for talen. Jeg vil bare spørge om noget. Ordføreren siger, at det her forslag sikrer ligestilling. Altså, det sikrer vel en 40-60-fordeling. Er det ligestilling efter Radikale Venstres mening, at mænd skal besætte 60 pct. af posterne, og at kvindernes så skal nøjes med 40 pct.? Hvorfor er det ikke fifty-fifty? Havde det ikke været rigtig ligestilling?

Ordføreren.

Det er rigtig svært, hvis man har et ulige antal i en bestyrelse at opnå en fifty-fifty-fordeling. Derfor synes jeg også, at der er en rigtig fin balance i 60-40-fordelingen herindefra, og så har man mulighed for at vurdere det inden for den ramme.

Spørgeren.

Tak for det. Men min pointe er, at det her jo lige præcis ikke er ligestilling. Selv hvis jeg købte ind på idéen – det gør jeg ikke – så ville jeg da, hvis jeg havde været radikal, have været utilfreds med, at mit parti havde så lave forventninger på kvinders vegne. Det her underpræsterer jo, i forhold til hvad der er reel ligestilling. Er ordføreren ikke enig i det?

Ordføreren.

Nu er jeg jo radikal kvinde, så jeg kan fortælle dig, at jeg er rigtig glad for, at vi rent faktisk ønsker at sætte ambitionerne højt, hvor vi sørger for, at vi arbejder i retningen af, at vi får mere ligestilling, og at det underrepræsenterede køn, uanset om det så er mænd eller kvinder, rent faktisk også får en fair chance for at blive vurderet ud fra de kvalifikationer, man har, og ikke bare ud fra, hvad der mest ligner dem, der var der i forvejen.

Jeg vil sige, at der lige var et enkelt lille udfald fra ordføreren i forhold til direkte tiltale, men det er jeg helt sikker på at ordføreren er opmærksom på. Den næste korte bemærkning er til hr. Michael Rosenmark, Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Nu er jeg ikke noget børsnoteret selskab, men jeg har jo prøvet at ansætte en del mennesker. Jeg har aldrig oplevet, at nogen var lige kvalificerede. Så hvad lægger man i ordene lige kvalificerede? Jeg tror faktisk ikke, det findes i virkeligheden. Og hvis man har en definition, hvordan skal man så gøre det? Det er jo ikke noget, man matematisk kan beregne. Ens kvalifikationer består af et utal af forhold, som har været gennem ens liv: kurser, arbejde og personlighed. Så hvordan skal man håndhæve det og slå ned på det og bevise, at de to her var lige kvalificerede? Jeg tror ikke, det findes. Jeg tror, det er en akademisk betegnelse, som ikke findes i virkeligheden.

Ordføreren.

Det er jo ud fra en vurdering af de krav til kvalifikationer, man stiller op fra bestyrelsens og ledelsens side i forhold til de ledelsesmedlemmer, man ønsker skal deltage i det arbejde, man har i den bestyrelse. Derfor er det jo rigtigt, som spørgeren er inde på her, at der er ufattelig mange faktorer, der spiller ind i det, men vi ønsker med det her lovforslag at være med til at sørge for, at det bliver mere objektivt, og at man, såfremt man ikke opnår en mere ligelig fordeling inden for 60-40-rammen, så rent faktisk går ind og justerer på det, i forhold til om der er noget der, som gør, at man forfordeler det ene køn frem for det andet.

Ønsker spørgeren den anden korte bemærkning? Ja. Så vil jeg bede spørgeren om at trykke sig ind. Michael Rosenmark fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Jeg tænker, at hvis jeg nu var leder af en børsnoteret virksomhed og jeg kun ønskede mænd, ville jeg – det er jeg overbevist om – kunne kigge på papirerne, kvalifikationerne, kurserne og de personlige egenskaber, og så ville jeg kunne opstille et regnskab, hvor den, jeg ønskede, var den mest kvalificerede. Så er det ikke bare en papirtiger, som ikke har bund i virkeligheden?

Ordføreren.

Nej, det mener jeg bestemt ikke det bare er, og jeg mener faktisk også, at man kan sige, at heldigvis er det ikke spørgeren, der er leder af de største børsnoterede virksomheder i Danmark, for så ville jeg synes, det så slemt ud, i forhold til at få de mest kvalificerede til rent faktisk at være dem, der tog del i bestyrelsesarbejdet. For hvis spørgeren rent faktisk bare ville have som kvalifikation, at man var mand, synes jeg det er spørgeren, der har en udfordring, og ikke det her lovforslag.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Jeg ser ikke flere ordførere i salen, så den næste, der får ordet, er erhvervsministeren.

Tak for det, formand, og tak for debatten, som jeg egentlig er meget glad for. Jeg tror, at det i de her spørgsmål er vigtigt med for det første grundig debat, og for det andet at synspunkterne kommer frem. Jeg håber dog alligevel, at vi vil være i stand til at finde hinanden. For hvis store dele af dansk erhvervsliv og de selskaber, vi taler om her, havde siddet og hørt på den her debat, tror jeg at nogle af dem måske ville foranlediges til at ryste lidt på hovedet, fordi den politik, som de rent faktisk bruger tid på at gennemføre og arbejder for i det daglige, på lange stræk trækker i den her retning. Det er jo kun godt, og derfor er det for mig at se også et bevis på, at forslaget på ingen måde rammer ved siden af skiven.

Det gør det ikke, fordi det, vi taler om, altså den skæve kønsbalance i toppen af dansk erhvervsliv, på ingen måde er til at tage fejl af. Jeg tror, vi alle sammen kender overskrifterne og overskriften fra medierne om, at der er flere topchefer, der hedder Lars, end der er kvinder i toppen overhovedet i dansk erhvervsliv. Faktum er, at der er for få kvinder på ledelsesgangene og i bestyrelseslokalerne. Blandt de største børsnoterede selskaber i Danmark er det kun omkring 31 pct. af alle ledelsesmedlemmer, som er kvinder.

Det kan vi ikke være tilfredse med, og det matcher efter regeringens opfattelse ikke de værdier, der skal være bærende for os og det danske samfund. For diversitet er, som det også har været fremført her under debatten, noget, der kan berige både beslutninger og også bundlinjen. Men vi må også erkende, at forandringen jo altså ikke kommer af sig selv, i hvert fald ikke i et tempo, som vi kan være tilfredse med.

Det er en af grundene til, at vi fremsætter det her lovforslag, og lovforslaget er jo en implementering af kønsbalancedirektivet. For vi skal skubbe på de normer og sikre at fjerne de benspænd, der ligger i vores kultur og, som det jo også har været sagt heroppe, struktur i vores samfund; de benspænd, som netop skaber skævhederne i vores erhvervsliv. Lovforslaget gennemfører som sagt kønsbalancedirektivet om en mere ligelig kønsfordeling i ledelsen i større børsnoterede aktieselskaber, og vi foreslår, som det også har været omtalt, fuld implementering af direktivet, for vi ønsker at skabe mere balance. Vi ønsker at fremme ligestilling mellem kønnene.

Det betyder, at selskaberne fremover skal have et mål – et mål – om, at den øverste ledelse skal bestå af 40 pct. af det underrepræsenterede køn efter den 30. juni 2026. Det gælder altså, uanset om det er mænd eller kvinder, der er underrepræsenteret i det enkelte selskab. Forslaget gælder kun for visse større børsnoterede aktieselskaber. Det er selskaber, som man må, tror jeg, erkende både her og i andre sammenhænge har et helt særligt ansvar for at sætte retningen for vores samfund – nogle af dem gør det i forvejen – og for ikke mindst at præge kulturen i vores samfund. Det ved jeg også at de her selskaber faktisk meget gerne vil, og mange af dem gør det som sagt allerede. Men vi kan og skal gøre endnu mere, og det er så det, vi gør nu.

Hvis selskaberne ikke når måltallet på 40 pct. inden sommeren 2026, bliver de forpligtet til at ændre processen for udvælgelse af kandidater til bestyrelsen. Det indebærer bl.a. at opstille klare, men neutrale kriterier, der skal anvendes ved udvælgelsen af kandidater, og at der gives fortrin til en kandidat af det underrepræsenterede køn, hvis to kandidater er helt lige på baggrund af de her opstillede neutrale kriterier.

Vi ved godt, at det her på ingen måde løser alle de udfordringer, vi står over for, og heller ikke udfordringen, når det handler om ligestilling i toppen af erhvervslivet. Men jeg tror, det er vigtigt, at vi bliver nødt til at skubbe på for at skabe det, som regeringen og andre partier her i Folketinget betragter som en positiv forandring af vilkårene for at drive virksomhed i Danmark og de strukturer og den kultur, som præger vores samfund i øvrigt.

Med de ord ser jeg frem til behandlingen af forslaget i Folketingets Erhvervsudvalg. Tak for ordet, formand.

Tak. Første korte bemærkning er til hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Ministeren siger, at forandring ikke kommer af sig selv. Så vil jeg gerne høre, hvilke initiativer ministeren påtænker at tage for at sikre, at den forandring også kommer til Socialdemokratiet. For når man går ind på Socialdemokratiets hjemmeside, kan man jo se, at det halter gevaldigt med diversiteten. Efter alle de forkromede ord fra både ministeren og regeringens ordførere ser jeg frem til, at der også sker noget handling for dem, der pålægger erhvervslivet de her byrder, og det er jo i høj grad Socialdemokratiet. Så hvad påtænker ministeren at gøre ved det, og hvornår kan vi se frem til at lovgive for at løse Socialdemokratiets store interne problemer med diversiteten?

Ministeren.

Jeg er utrolig glad for spørgerens interesse for Socialdemokratiet. Hvis man gerne vil påvirke Socialdemokratiets politik, kan man melde sig ind i Socialdemokratiet og møde op på Socialdemokratiets kongres og stemme for det synspunkt, man nu engang vil. Mig bekendt er Socialdemokratiet ikke nævnt i det forslag, vi drøfter fra talerstolen i dag.

Spørgeren.

Men er det ikke også sådan i store børsnoterede virksomheder, at hvis man vil blande sig i det, så køber man en aktiepost, så møder man op på generalforsamlingen, så får man indflydelse ad den vej, og så tager man altså et ansvar? Så det er fuldstændig ligesom i Socialdemokratiet. Forskellen er bare, at Socialdemokratiet mener, at man skal lægge de her ting ned over hovedet på virksomhederne – det synes vi ikke man skal – men at det ikke skal gælde for Socialdemokratiet selv. Er det ikke lidt dobbeltmoralsk, minister?

Ministeren.

Det er det overhovedet ikke. Hvis hr. Peter Kofod, kan man sige, vil have indflydelse på den kønsmæssige fordeling af bestyrelsesposterne i de selskaber, det her handler om, så har han netop en mulighed for at købe en aktie, møde op på generalforsamlingen og gøre sin indflydelse gældende, lige såvel som man, hvis man vil have indflydelse på et partis politik, så kan melde sig ind i partiet og møde op i sin partiforening og forsøge at tage kampen derfra. Det er det, vi andre har gjort. Nu har jeg faktisk i de her dage været 25 år som folketingskandidat for Socialdemokratiet, og det er for mit eget vedkommende i Rødovrekredsen.

Den næste korte bemærkning er til fru Pernille Vermund, Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg vil gerne følge op på hr. Peter Kofods spørgsmål. For anerkender ministeren ikke, at man nu lægger nogle kriterier for udvælgelsen af ledelsesmedlemmer i store børsnoterede aktieselskaber ned, som man ikke er villig til at lægge ned over sig selv? Altså, ministeren og flere af ordførerne fra regeringspartierne har i dag brugt som argument, at de her store børsnoterede aktieselskaber har indflydelse på Danmark. Men det har regeringen ...

Ministeren. (Pernille Vermund (LA): Var der gået 1 minut?). Det var der heller ikke. Jeg tror, at både dem, der styrer lyden, og jeg selv opfattede pausen, som om spørgsmålet var slut. Men vi prøver igen, og fru Pernille Vermund kan gøre det færdigt.

Tak. Spørgsmålet er jo, om det er rimeligt at sige, at der er børsnoterede virksomheder, der har større indflydelse på samfundet, end regeringen har, når regeringen nu har magten til at tvinge det her ned over virksomhederne, men virksomhederne ingen chance har for at undsige sig de regler eller pålægge de samme regler over for regeringen.

Ministeren.

Socialdemokratiet og regeringens ligestillingspolitik er jo afspejlet i det her forslag. At Socialdemokratiet som parti arbejder for ligestilling, er der ikke nogen, der på nogen måder kan stille spørgsmålstegn ved. Inden så længe er der, ja, det er faktisk lige nu her i dag, en afsløring af en stort portræt her i Folketinget af de 30 mest betydningsfulde kvinder i danmarkshistorien indtil nu. På det billede er der også indtil flere socialdemokrater, og det er jeg utrolig stolt over, og det vidner jo om, hvilken betydning ligestillingen har haft for Socialdemokratiet og for Socialdemokratiets arbejde.

At vi, kan man sige, nu bruger vores politiske synspunkter til at præge samfundet i øvrigt med det, er jo helt naturligt, i forlængelse af, hvordan vi som politikere arbejder. Og det gør vi også ved at sætte rammerne for, hvordan store selskaber, som har en stor betydning for det danske samfund, skal agere i fremtiden. Det gode er, at mange af de her selskaber jo allerede er godt på vej, og når de lytter til den her debat, så tror jeg også, at de er noget forbavsede over, at det skal gøres til et problem for deres arbejde.

Ønsker fru Pernille Vermund ordet? Ja.

Men det ændrer jo ikke ved, at regeringen eller Socialdemokratiet ikke er klar til selv at tage den medicin, man nu vil proppe ned i halsen på virksomhederne. Og det her er jo ikke kun et problem for virksomhederne, fordi der er virksomheder, som tænker, at de gerne vil gøre noget andet i forhold kønsbalancen. Ministeren har jo fuldstændig ret i, at virksomhederne er godt på vej, og derfor er de byrder, man nu lægger ned over virksomhederne, og de sanktioner, der følger efter, jo bare ekstra byrder på virksomheder, som ministeren måske i virkeligheden selv har været ude at sige i forvejen er overbebyrdede.

Så det er jo det, der er problemet. Man vil ikke tage sin egen medicin, og man lægger byrder ned over virksomheder, som i forvejen er overbebyrdede.

Tak. Så er det ministeren.

Det er hverken regeringen, jeg som minister eller jeg som person enig i. Det må jeg sige. Tværtimod synes jeg for det første, at dansk erhvervsliv generelt fortjener ros for at være langt fremme i indfrielsen af politikker, som kan være med til at skabe både mere kønsbalance, men jo også generelt mere diversitet i vores samfund. Det betyder enormt meget i mange af de her virksomheder. Går man ind på deres hjemmesider og ser på, hvad de allerede i dag arbejder efter, så er det rigtigt, at de er langt fremme. Jeg tror også på, at der, som fru Lisbeth Bech-Nielsen også sagde det, er flere, der gerne vil have et ekstra skub, fordi de ved, at der er problemer. Og det må vi indrømme at de får det med det her.

Den næste korte bemærkning er til fru Helle Bonnesen, Det Konservative Folkeparti.

Tak. For halvandet år siden vedtog et snævert flertal her i Folketinget at skærpe de regler, der omhandler, at man skal have flere kvinder i de øverste ledelseslag. Er det nogle regler, man nu har tænkt sig at skrinlægge, samtidig med at man nu indfører nogle nye regler?

Ministeren.

Jeg kan ikke lige på stående fod huske – og det er sikkert, fordi jeg ikke har haft nok med det at gøre; det indrømmer jeg gerne – hvad det var, man vedtog for halvandet år siden. Men vi hjælper selvfølgelig gerne med at afklare det. Det her handler grundlæggende om, at vi skal sørge for, at virksomheder ikke bare i Danmark, men jo også i resten af Europa er med til at præge udviklingen af vores samfund i det, som flertallet, fornemmer jeg, her i Folketingssalen betragter som en positiv retning. Derfor støtter vi det her forslag. Det har ikke noget med at gøre, at vi vil slette andre lignende forsøg på fremskridt. Det handler simpelt hen grundlæggende om, at vi skal sikre, at vi som samfund også er et samfund, som har et erhvervsliv, som i højere grad fremmer diversiteten, når det handler om bestyrelsesposter.

Spørgeren.

De skærpede regler trådte i kraft i 2023. Kan ministeren ikke godt forstå, at det må være svært for erhvervslivet at skulle operere efter lovgivning, der hele tiden opdateres, hvis vi ikke engang selv her i lokalet har styr på, hvad vi lovgiver om?

Ministeren.

Jeg har godt hørt, at der er et par af erhvervsorganisationerne, som vandrer rundt på Christiansborg gange, og de har også skrevet høringssvar – og det er jo helt fair, det er en del af den demokratiske proces. Jeg synes, det er værd at lytte til virksomhederne her og se, hvor progressive virksomhederne rent faktisk er, hvor meget de arbejder med det selv, hvor langt fremme de i grunden er, og hvor, kan man sige, opmærksomme de er på vigtigheden af diversitet. Jeg føler mig helt overbevist om, at der, når vi ser på, hvad det her handler om – altså at vi skal sørge for, at der, inden valget til bestyrelsesposterne foretages, er diversitet at vælge imellem – faktisk er diversitet. Det er jo grundlæggende det, det handler om. Jeg føler mig helt overbevist om, at det kan dansk erhvervsliv sagtens finde ud af.

Tak. Næste korte bemærkning er til hr. Michael Rosenmark, Danmarksdemokraterne.

Jeg kan jo godt lide, at det, når man indfører nogle regler og retningslinjer, også er muligt at holde lidt øje med dem og at håndhæve dem. Og er – som jeg også nævnte før – hvad kan man sige, »lige kvalificerede« ikke en akademisk, teoretisk uvirkelighed? Nu valgte den radikale ordfører at gøre mig til mandschauvinist. Jeg sagde ikke, at jeg havde tænkt mig kun at ansætte mænd, men jeg spurgte: Ville det ikke være muligt for en virksomhed, der kun ønskede at ansætte mænd, at opstille nogle kvalifikationer eller lægge vægt på de kvalifikationer, som mændene havde, når de nu så ansøgerne, så det i virkeligheden er umuligt at håndhæve og en papirtiger, vi er ved at skabe?

Ministeren.

Jeg forstår simpelt hen ikke spørgsmålet, beklager. Men altså, hvis spørgsmålet var, om det er en papirtiger, vi er ved at vedtage at skabe, er jeg for det første ikke enig i det. Og for det andet er det jo værd lige at bemærke, hvad det er for selskaber, vi taler om her: Det er de allerstørste selskaber, som fru Pernille Vermund – og nu er hun gået – har helt ret i allerede i dag har diversitetspolitikker og er langt fremme, som vi beder om at tage et ekstra ansvar. Det føler jeg mig helt overbevist om at de er i stand til. Jeg tror faktisk, at mange af dem allerede i dag har det i deres politikker og i hvert fald vil betragte det som noget, der ikke står i vejen for deres konkurrenceevne.

Spørgeren.

Ja, men så lyder det også for mig, som om det er unødvendigt at vedtage det her, men jeg har åbenbart ikke spurgt klart nok. Mit spørgsmål var sådan set ... (Tredje næstformand (Karsten Hønge): Undskyld, jeg vil bede ordføreren om måske lige at tale en anelse højere, for det kan være en del af forklaringen, at der altså ikke altid er en alt for god akustik herinde). En anelse højere? Ja. Hvis det i forvejen findes og gøres, tænker jeg, at det gør det helt unødvendigt at lave det her. Men mit spørgsmål var åbenbart uklart tidligere. Det, jeg i virkeligheden spurgte om, var: Findes lige kvalificerede i den virkelige verden? Er en kvalifikation ikke så mangfoldig og består af så mange elementer, at to lige kvalificerede simpelt hen ikke findes i virkeligheden?

Ministeren.

Det er jo det, der skal afgøres på baggrund af de neutrale kriterier, som det er et krav skal være ståstedet, afsættet for diversiteten i den enkelte sag. Det er jeg helt overbevist om at man vil være i stand til at håndtere i de her selskaber. Mange af de her selskaber er jo selskaber, som – alle sammen, faktisk – arbejder uden for landets grænser og er vant til at tage de her hensyn i måske lidt mere direkte og konkrete relationer med kunder. Så jeg fornemmer ikke, at der på nogen måde vil være noget overraskende i det her for de her store selskaber. Det er selskaber, som tager et stort ansvar, og som på mange måder har bevæget sig i den her retning allerede i dag.

Næste korte bemærkning er til hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Men er det så ikke et fuldstændig ligegyldigt lovforslag at komme med? For hele ministerens forsvarstale er, at erhvervslivet gør det her selv, og at de også ville blive meget overraskede over, at vi i det hele taget diskuterer det. Så var de jo ude i erhvervslivet sluppet for den her debat, altså hvis de gjorde det selv. Så er det jo et ligegyldigt forslag, og så er der jo ingen grund til at lave flere love. Jeg synes også, at regeringen selv har været ude at sige, at vi skal lave færre love. Så det er den ene ting.

Den anden ting er, at jeg gerne vil tilbage til det, som ordføreren fra ministerens eget parti siger, med, at hvis der kommer flere kvinder i bestyrelserne, så bliver der truffet bedre beslutninger. Er det korrekt?

Ministeren.

Det tror jeg helt sikkert på. Der kommer flere afbalancerede beslutninger, og der kommer flere synspunkter ind på bordet. Og det gør da ikke noget, når vi ser på toppen af dansk erhvervsliv, at der kommer lidt færre, der hedder Lars, og lidt flere, der hedder Katrine, Charlotte, Karina, eller hvad de kvinder, der er til stede her i salen, hedder. Der er sikkert også en hel del, der hedder Peter – nu kan jeg se, Dansk Folkepartis ordfører sidder og rykker lidt på stolen – men det tror jeg ikke er problemet.

Det er jo det kvindelige køn, som mangler repræsentation i toppen af dansk erhvervsliv, og hvis vi kan gøre noget i forhold til det, skal vi gøre det, og det er det, det her forslag handler om.

Spørgeren.

Tak for det. Så det, Socialdemokraternes minister står og siger, er, at ja, hvis der kommer kvinder i bestyrelser, så bliver der taget bedre beslutninger. Tak for det, så ved danskerne jo, at Socialdemokraterne mener, at mænd tager dårligere beslutninger end kvinder. Det er faktuelt det, ministeren står og siger. Det er noget overraskende, vil jeg nok sige, for oppositionen at høre, men det forklarer jo meget, i forhold til at Socialdemokraterne selv er overrepræsenteret af mænd i både ministerstolene og i hele deres konstruktion.

Et andet spørgsmål er: Hvis nu en ledelse bliver sat sammen ved demokratisk valg, sådan som det jo også sker for størstedelen af mange bestyrelser, hvordan vil man så styre kønsfordelingen, altså ved demokratiske valg?

Ministeren.

Det her forslag er jo klart. Det er på valglisten, at diversiteten skal fremgå, og er der to, der står lige, og den ene er repræsentant for det underrepræsenterede køn, så skal den pågældende fremmes på valglisten. Men det er generalforsamlingen, som sammensætter bestyrelsen, så derfor er det relativt klart, som også fru Charlotte Bagge Hansen sagde fra talerstolen for ikke så længe siden. Det er et meget enkelt forslag, og jeg tror ikke, at man behøver at komplicere det så meget, men jeg kan forstå, at man er politisk uenig i det, og det synes jeg sådan set er meget dejligt.

Altså, vi er nogle, som synes, at det helt sikkert beriger beslutningerne og diskussionerne i ledelsen af dansk erhvervsliv, hvis det her forslag følges. Det ligger helt i forlængelse af, hvad dansk erhvervsliv i øvrigt allerede i dag arbejder efter. Og jeg tror på, at vi får et bedre erhvervsliv og får bedre beslutninger ud af det her.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til erhvervsministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.