Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 60:

Forslag til lov om bistand til Europa-Kommissionen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked.

Af erhvervsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 23.10.2024).

Forhandlingen er åbnet, og første ordfører er fru Birgitte Vind fra Socialdemokratiet.

Tak for det. Den europæiske unions indre marked sikrer os fri bevægelighed for varer, kapital, tjenesteydelser og arbejdskraft. Det er en stor fordel for Danmark og et forenet Europa. Ud over den fri bevægelighed indebærer det indre marked også en række regler og principper om, at konkurrencen inden for det indre marked ikke må fordrejes, ligesom medlemslandene er forpligtet til at lave ens regler, så det indre marked kan fungere.

Men vi ved også alle sammen, at Europa er under et enormt pres i disse år. Lande som USA og Kina poster milliarder i statsstøtte. Det truer det indre marked, og det truer f.eks. danske grønne arbejdspladser og den danske grønne styrkeposition. Derfor er forordningen om subsidier, der fordrejer det indre marked, afgørende for Danmark og de øvrige medlemslande. Formålet med forordningen er at sikre lige konkurrence og lige vilkår i det indre marked. Europa-Kommissionen har enekompetence til at håndhæve forordningen, og Kommissionen kan om nødvendigt gribe ind over for subsidier fra tredjelande for at forhindre, at det indre marked fordrejes.

Selv om det udelukkende er Kommissionen, der kan håndhæve forordningen, stiller forordningen samtidig krav om, at nationale myndigheder skal kunne hjælpe Kommissionen, og med dette lovforslag får Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen derfor hjemmel til at yde denne hjælp, så Kommissionen kan håndhæve forordningen om udenlandske subsidier så effektivt som muligt, altså gribe ind, hvis udenlandsk støtte fordrejer konkurrencen i EU's indre marked, så vi sikrer en fair og lige konkurrence.

Så lovforslaget sikrer altså i al sin enkelhed, at vi fra dansk side kan hjælpe Kommissionen med denne vigtige opgave. Det kan være hjælp til kontrolundersøgelser, indsamling af informationer her i landet eller hjælp til at undersøge finansielle bidrag fra myndigheder i lande uden for EU, der er ydet til virksomheder, der opererer i Danmark.

Så med dette lovforslag sikrer vi, at Danmark understøtter, at Kommissionen effektivt kan håndhæve forordningen, og at Danmark lever op til sine forpligtelser, og derfor støtter Socialdemokratiet lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren fra Socialdemokratiet. Fru Louise Elholm fra Venstre er den næste i talerrækken.

Tak for ordet. Jeg synes, den tidligere ordfører gennemgik det meget godt og grundigt. Selve lovforslaget er et meget teknisk lovforslag. Altså, vi har aftalt nogle regler i Europa om, at vi ikke vil have, at subsidier fra tredjeverdenslande fordrejer og forvrider konkurrencen i EU, men Europa-Kommissionen har ikke mulighed for selv at håndhæve det, når de skal lave undersøgelser i medlemslandene. Så for at vi sikrer, at vi kan bistå Europa-Kommissionen med undersøgelser af eventuelle tredjeverdenslandes subsidier, der kan fordreje og forvride konkurrencen i Europa, skal Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen have en hjemmel, og det giver vi dem i det her lovforslag. Det synes vi i Venstre lyder fornuftigt, og det bakker vi op om.

Tak til ordføreren fra Venstre. Den næste i talerrækken – at jeg fornemmer, at det er – er hr. Michael Rosenmark Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Ja, jeg er her i dag i stedet for vores ordfører på området, og som sagt er det min debut her i salen.

For Danmarksdemokraterne er det afgørende, at konkurrencen på det indre marked er fri og fair. Det er på den ene side vigtigt at give Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gode muligheder og beføjelser til at bistå Kommissionen med at tilvejebringe oplysninger til brug for deres retshåndhævelse. Danmarksdemokraterne er enige i, at det er uacceptabelt, at udenlandske subsidier fra tredjelande i dag ikke er underlagt statsstøttekontrol og derfor potentielt kan fordreje konkurrencen på det indre marked. Et godt eksempel på den problemstilling er den massive statsstøtte til kinesiske biler, som risikerer at underminere den europæiske bilindustri.

På den anden side er vi i Danmarksdemokraterne også opmærksomme på, at Dansk Industri og Danske Advokater i deres høringssvar argumenterer for, at det nuværende lovforslag er en overimplementering af EU-forordningen, som vil give flere beføjelser til danske myndigheder, end hvad forordningen kræver.

Danmarksdemokraterne kan derfor hverken stemme for eller imod forslaget, før det har været udvalgsbehandlet og den eventuelle overimplementering er klarlagt juridisk.

Tak for ordet.

Tak for det. Den næste ordfører i talerrækken er fru Lisbeth Bech-Nielsen fra SF.

Ligesom med så mange andre ting, der handler om EU, lyder det jo tit utrolig kedeligt på papiret, men dykker man ned i substansen, er det tit rigtig vigtigt. Og det her lovforslag handler jo om en af de største diskussioner, vi overhovedet har i den her tid, hvilket også blev illustreret i Draghirapporten, nemlig hvordan Europas fremtid ser ud: Hvordan kan vi sikre arbejdspladser og bæredygtig vækst? Hvordan kan vi blive mere selvforsynende, hvilket også er et sikkerhedspolitisk spørgsmål? Hvad gør vi, når vi ud af 40 kritiske teknologier ikke er førende i en eneste af dem, men hvor Kina er det i cirka halvdelen af dem og USA i den anden halvdel? Kineserne pumper statslige penge ind i såkaldt private virksomheder, amerikanerne laver gigantiske statsstøttepakker, og imens falder Europa bagud.

Derfor mener jeg ikke – og det tror jeg også at erhvervsministeren er meget enig i – at det her kan stå alene. Vi kan ikke alene have en defensiv tilgang til det og komme efter kineserne, når vi synes, at de f.eks. har givet ulovlig statsstøtte, for vi står også over for en kæmpe skov af lovlig statsstøtte fra resten af verden, som vi bliver nødt til at forholde os til.

Derfor er den vigtigste diskussion jo: Hvordan vil vi sikre i Europa, at vi kan sikre vores uafhængighed i fremtiden – både i forhold til energi over for Rusland og andre pariastater og nye teknologier som kvantechipproduktion, kunstig intelligens og andet? Europa skal ikke ende med at være et frilandsmuseum, som det er hyggeligt at tage på ferie i. Vi bliver virkelig nødt til at steppe op og få sat gang i vores konkurrenceevne, og det er den proaktive dagsorden. Så det her er rigtig fint og vigtigt, men det kan jo på ingen måde stå alene. Så jeg ser frem til, at vi også i Danmark i højere grad kan komme ind i kampen i forhold til at leve op til nogle af de problemstillinger, som Draghirapporten illustrerer. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for SF. Næste ordfører i talerækken er fru Pernille Vermund fra Liberal Alliance.

Tak for ordet. L 60, som vi behandler her, har til formål at bistå Europa-Kommissionen i dens håndhævelse af forordningen om udenlandske subsidier. I Liberal Alliance anerkender vi behovet for at sikre fair konkurrence på det indre marked og bekæmpe uretmæssig konkurrenceforvridning fra udenlandske subsidier. Men lovforslaget er en unødvendig overimplementering af EU-forordningen om udenlandske subsidier, og vi kan ikke umiddelbart støtte lovforslaget i dets nuværende form.

Vores bekymringer er flere. For det første medfører lovforslaget stor indgriben i erhvervslivet. Lovforslaget giver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vidtrækkende beføjelser til at indhente oplysninger og foretage undersøgelser. Ikke alene får styrelsen hjemmel til at kunne foretage kontrolundersøgelser på Kommissionens anmodning, men den får også ret til at kunne foretage andre undersøgelsesforanstaltninger. Det vil kunne medføre en uforholdsmæssig stor administrativ byrde for virksomhederne og – i vores optik – et alt for stort indgreb i virksomhedernes arbejde og operationelle frihed. For det andet indeholder lovforslaget ikke tilstrækkelige garantier for, at fortrolige forretningshemmeligheder beskyttes. Risikoen for ulovlig videregivelse af følsomme data og brud på databeskyttelsesforordningen er for stor. For det tredje mangler lovforslaget proportionalitet. De foreslåede straffe for overtrædelser er i vores optik uforholdsmæssigt store i forhold til de mulige overtrædelser, og det virker unødvendigt, at danske myndigheder skal opkræve tvangsbøder for samme forhold, som Europa-Kommissionen fastsætter tvangsbøder og bøder for.

Som nævnt indledningsvis anerkender vi i Liberal Alliance behovet for at sikre fair konkurrence på det indre marked og at bekæmpe uretmæssige konkurrenceforvridning fra udenlandske subsidier, men det er samlet set vores vurdering, at lovforslagets stærke fokus på kontrol og straf fører til en ubalance mellem behovet for effektiv markedsovervågning på den ene side og behovet for at beskytte virksomhederne mod unødvendig regulering og risiko for misbrug af magt på den anden. Der må findes en bedre balance mellem at beskytte det indre marked og at bevare et velfungerende erhvervsklima i Danmark.

Dette lovforslag går for langt og risikerer at skabe endnu flere unødvendige byrder for virksomhederne og dermed en begrænsning af den økonomiske aktivitet, vækst og velstand. Vi vil opfordre regeringen til at revidere lovforslaget med en række ændringsforslag, før det kan opnå Liberal Alliances støtte. Tak for ordet.

Tak til ordføreren fra Liberal Alliance. Den næste i talerrækken er fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne.

Tak for ordet, hr. formand. Jeg vil starte med at sige, at hvis vi ikke får gjort noget ved det her, ender det med, at der ikke er ret mange virksomheder, der kan blive kontrolleret. For det her handler jo om en væsentlig faktor såsom USA, som giver statsstøtte. Hvis vi kigger på IRA'en derovre nu, er det sådan, at der er rigtig mange danske virksomheder, der søger til USA netop på grund af det. Vi kan kigge til Kina og se på de fabrikker og de virksomheder, vi har derude, hvor lignende fabrikker, som er fra Kina, får statsstøtte.

Det her er alvorligt. Det er ikke bare lidt alvorligt, det er meget alvorligt. Vi risikerer at tabe kampen. Men det, vi gør med det her lovforslag, er jo, at vi giver lov til, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan indhente de nødvendige oplysninger, der skal til for at støtte EU i det her arbejde. Det kan vi godt være med til i Moderaterne. Det her er jo ikke et carte blanche til, at myndighederne skal går ud og undersøge alt muligt andet, som ikke har relevans for det. Jeg kan på en måde godt tappe lidt ind i de bekymringer, der er fra Liberal Alliances side, men det kommer vi da til at holde øje med.

Men vi risikerer at tabe det her på gulvet. Så er der bare ikke noget at kontrollere ude i virksomhederne, for så er de der bare ikke længere. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for Moderaterne. Fru Helle Bonnesen, Det Konservative Folkeparti, er den næste på talerstolen.

Tak. Forslaget her tager udgangspunkt i den eksisterende forordning i Europa-Kommissionen, en forordning, der har til formål at sikre lige konkurrencevilkår i det indre marked ved at regulere subsidier til tredjelandes virksomheder simpelt hen for at undgå konkurrenceforvridende elementer. En sådan forordning skal nemlig modsvares af en hjemmel her i landet til at hente informationer. Hvis vi gennemfører det her, vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gennemføre kontrolundersøgelser efter indhentet retskendelse.

Når man ser på høringssvarene, er der i flere påpeget, at det her er et forslag, der går længere end nødvendigt, altså en overimplementering, og giver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen langt mere vidtgående beføjelser end nødvendigt. Der er listet en række forhold op, hvoraf ministeren har imødekommet kritikken omkring bøder og tvangsbøder. Men der er dog stadig væk mange forhold, der gør sig gældende. Omvendt kan vi forstå, at der faktisk har været behov for de her undersøgelser i Europa, bl.a. med henblik på Kina. Så formålet kan jo være reelt nok.

Men for Det Konservative Folkeparti er det også væsentligt at få kortlagt, hvor relevant forslaget er for Danmark, og hvordan det vil udspillet sig. Derfor har vi også rettet spørgsmål til ministeren om, om regeringen er bekendt med tilfælde af udenlandske subsidier til virksomheder i Danmark, og herunder hvad der er gjort, og hvordan man har fulgt op på det. Dette spørgsmål er netop oversendt, så jeg forventer ikke svaret nu. Vi vil som en del af det fremtidige arbejde under andenbehandlingen lade svaret indgå i vores endelig vurdering, og derfor kan jeg ikke på nuværende tidspunkt sige endeligt ja eller nej.

Tak til ordføreren fra Det Konservative Folkeparti. Jeg kigger lige ud i salen for at se, om der er en repræsentant for Enhedslisten, for jeg må lige minde om, at vi tager det her efter partistørrelse, og jeg har fru Rosa Lund fra Enhedslisten som den første på min liste. Hun er ikke til stede. Derfor byder jeg hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti velkommen.

Tak for det, formand. Europa sakker bagud, Europa fungerer dårligt, og EU er en decideret katastrofe. Imens vælter de af sted ude i verden – USA, Indien og Kina drøner af sted. Imens er EU blevet en administrativ byrde, en bombe under vores vækst, en bombe under vores virksomheder og en enorm byrde for Europa. Det går selvfølgelig ikke. Man kan ikke engang lave en handelsaftale med USA, uden at det kører fuldstændig af sporet.

Nu kommer EU gennem regeringen så med det her forslag, som alle ordførere eller de fleste ordførere før mig har været enige om er et udtryk for overimplementering, og det har man så tænkt sig at vedtage. For os i Dansk Folkeparti giver det ingen mening, og det er en enormt stor ære, når det her forslag kommer til tredje behandling, at stemme nej, nej, nej til endnu mere af det, vi ikke gider have. Tak for ordet, formand.

Jeg tror kun, man behøver at stemme en enkelt gang, men jeg tror, budskabet er modtaget. Tak til ordføreren for Dansk Folkeparti. Fru Katrine Robsøe for Radikale Venstre er den næste på talerstolen.

Tak for det. Vi anser det som helt naturligt og nødvendigt, at vi også fra dansk side rent faktisk understøtter, at vi kan undersøge det, såfremt der er mistanke om ulovlige subsidier, der konkurrenceforvrider og skader de muligheder, vores virksomheder har i Europa og i Danmark, og derfor støtter vi også lovforslaget.

Jeg synes, det er helt afgørende, at man med en retskendelse kan give tilladelse til, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen rent faktisk kan gå ind og understøtte Kommissionens undersøgelser af det her, og derfor stemmer Radikale altså for det.

Den næste i talerrækken er vores erhvervsminister.

Tak for det, formand, og tusind tak for debatten og den – det kan man vel godt tillade sig at sige – overvejende positive modtagelse af forslaget. Danske og europæiske virksomheder er jo, som flere også har været inde på, under et massivt pres lige i øjeblikket. Kina og USA poster milliarder i statsstøtte, og det truer danske arbejdspladser, og det truer især vores grønne arbejdspladser, og hvad der er vigtigst af alt – eller værst af alt, kan man sige – truer det også vores danske styrkepositioner inden for dansk industri. En fair og lige konkurrence er kun i Danmarks interesse. Vores virksomheder er dygtige, og de er effektive, og det er de faktisk også uden vores hånd i ryggen.

Forordningen om udenlandske subsidier giver så som sagt Kommissionen mulighed for at undersøge og om nødvendigt gribe ind over for subsidier, altså støtte, fra tredjelande for at forhindre, at det indre marked fordrejes. Derfor er den her forordning vigtig, og det er den ikke mindst lige nu, og den er et skridt på vejen mod et mere retfærdigt indre marked i EU. Vores virksomheder skal ikke udkonkurreres af unfair konkurrence på grund af unfair støtte fra tredjelande. Det er udelukkende Kommissionen, der kan håndhæve forordningen. Men forordningen stiller krav om, at nationale myndigheder skal kunne hjælpe Kommissionen i det arbejde.

Med lovforslaget får Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen derfor hjemmel til, som det hedder, altså mulighed for, at yde denne hjælp, så Kommissionen kan håndhæve forordningen om udenlandske subsidier så effektivt som overhovedet muligt, altså gribe ind, hvis udenlandsk støtte fordrejer konkurrencen i EU's indre marked, så vi sikrer en fair og lige konkurrence. Lovforslaget sikrer, at vi fra dansk side kan hjælpe Kommissionen med den her vigtige opgave. Det kan være ved kontrolundersøgelser eller også indsamling af informationer her i landet. Det kan understøtte Kommissionens effektivitet og dermed muligheder for at håndhæve forordningen.

Jeg er glad for opbakningen her fra Folketinget til forslaget. Det er vigtigt, ikke mindst lige nu, når man ser på, hvad der bliver rullet ind på bordene rundtomkring af statsstøtte til virksomheder, at vi sørger for, at det ikke, for at sige det, som det er, forpester det indre marked, udkonkurrerer danske virksomheder og svækker mulighederne for vækst og beskæftigelse i Danmark. For vi skal huske på, at det her grundlæggende handler om både danske og europæiske arbejdspladser – det er dem, der er på spil – og det er dem, som det her forslag skal hjælpe med til ikke bliver udkonkurreret.

Så tak for ordet, og tak for modtagelsen af forslaget, og vi ser frem til behandlingen af forslaget i vores Erhvervsudvalg. Tak, formand.

Der er en kort bemærkning fra hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti.

Virkeligheden er jo, at det europæiske erhvervsmarked allerede er ved at blive voldsomt udkonkurreret; tag f.eks. Volkswagen. Det hænger jo dårligt sammen længere, og det er jo ikke en tilfældighed. Det er jo, fordi EU med den danske regering og især udenrigsministeren i spidsen har valgt at lægge sig fladt ned for Kina, som jo i den grad subsidierer al produktion. Kina er ved at oversvømme det europæiske marked, jo ikke bare med billigt bras på Temu, men jo med solceller og elbiler og alt muligt. Og hvorfor er de det? Fordi man bare statsstøtter massivt. Og linjen fra udenrigsministeren og fra EU osv. har bare været, at man lægger sig ned. Det er kun amerikanerne, sådan set, der har stillet sig op over for Kina, som er ved at overtage hovedparten vores produktionsarbejdspladser, job osv. osv. Det, man så kommer med her, er, at hvis Kina støtter noget inden for EU, skal det være ulovligt. Fint nok, men Kina giver jo massiv statsstøtte til sin produktion i Kina. Så hvorfor gør man ikke noget ved det?

Erhvervsministeren.

Det, der er det centrale vedrørende Kina, er jo, at man på det seneste har taget skridtet, f.eks. i forhold til elbilerne. Og det tror jeg man må karakterisere som et nyt skridt. Det indrømmer jeg gerne, men det er jo ikke sådan, at EU ikke har haft sager med Kina i handelspolitikken, tværtimod. Elbilsagen har fået en relativt stor omtale, og det har den jo også den årsag, at vi har set det ulykkelige, at Volkswagen har måttet lukke bilfabrikker i Tyskland. Der kan være mange årsager til det, men jeg tror, man må sige, at når man ser på det europæiske bilmarked, kan det meget vel være et bidrag til det. Det vil jeg da gerne medgive spørgeren. Men at tegne et billede af, at landets udenrigsminister og regeringen ikke står bag det skridt, som EU nu tager, er simpelt hen forkert. Der er behov for at sige fra og sige tydeligt til kineserne: Vi vil gerne handle med jer, men det skal foregå på lige vilkår.

Spørgeren.

Nu er det nok ikke nogen nyhed, at landets udenrigsminister er i lommen på alle mulige, og skal vi ikke også bare sige, at han også er i lommen på det kinesiske regime. Udenrigsministeren er i den grad eksponent for, at vi skal importere mere fra Kina og har fremlagt en hel strategi for, hvordan Kina, som bare har en drøm om at overtage verdensdominansen, skal eksportere mere og mere til os. Man jubler over solceller og elbiler og alt muligt andet, som kineserne kan bruge til at overvåge os, og de ting bliver fuldstændig rullet ud på det europæiske marked. Volkswagen lider, og store dele af den europæiske industri lider. Så jeg kan slet ikke genkende det billede, at den her regering stiller sig op mod Kina. Tværtimod kan jeg overhovedet ikke se nogen regering, som har valgt at rulle rundt på skjoldet mere end justitsministeren og hans villige vasaller i regeringen.

Hr. Morten Messerschmidt skal lige passe på med at fortælle Tinget, hvem der er i lommen på hvem. Men ellers er ordet ministerens.

Jeg ved ikke, hvad det er, hr. Morten Messerschmidt har med udenrigsministeren. Det må man jo ligesom klare på tomandshånd, synes jeg efterhånden – det vil jeg lade dem om. Men ligefrem at beskylde landets udenrigsminister for at være i lommen på kineserne er ikke bare måske over grænsen, men helt klart over grænsen. Altså, undskyld mig.

Dem, der er med til at svække dansk industri, er eksempelvis de partier, som mener, vi skal træde tilbage på klimainitiativer og skal træde tilbage på klimaloven. Det er eksempelvis hr. Morten Messerschmidt, som har udtalt det. Hvad vil det betyde? Det vil betyde, at de målsætninger, som har gjort, at Danmark har internationale globale styrkepositioner på grøn energi og grøn industriproduktion, vil tabe momentum. Til hvem? Til kineserne, og derfor er det jo forkert, hvad hr. Morten Messerschmidt siger. Og jeg synes, at man efterhånden snart bør få afklaret forholdet til udenrigsministeren. Jeg synes, at det, man siger her, er så langt over grænsen, at jeg slet ikke synes, jeg vil kommentere på det – overhovedet.

Hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti, har en kort bemærkning.

Hr. Morten Messerschmidt har jo fat i den lange ende. Jeg er EU-ordfører og sidder hver fredag i Europaudvalget, og der drøfter vi jo også alle de forordninger og direktiver, som bliver lagt ned over det danske samfund. Og det, jeg oplever, er en regering, som siger ja til alle de bureaukratiske forviklinger, som kommer fra EU, og ikke nok med det også de afgifter, der kommer fra EU. Det bliver hver fredag dyrere og mere besværligt at være erhvervsdrivende i Danmark, og regeringen bakker det stort set op hver eneste gang. Så mit spørgsmål til ministeren i dag er: Hvad vil regeringen gøre for at imødegå det, så vi får en afbureaukratisering og ikke det modsatte, sådan som det er tilfældet i dag?

Ministeren.

Det er rigtigt, at vi møder hinanden i Folketingets Europaudvalg, og så kan hr. Alex Ahrendtsen jo også bekræfte, at er der noget, den her regering har sat på dagsordnen på erhvervsområdet, så er det afbureaukratisering. Jeg synes faktisk, at Kommissionen og formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, fortjener ros. Hun er kommet med nogle meget, meget klare pejlemærker for afbureaukratiseringer og sat procenter på, hvad der skal reduceres. Og læser man de såkaldte mission letters til de kommende kommissærer, må man sige, at så står det meget, meget klart. Og læser man det, der kom ud af mødet i Budapest her i slutningen af sidste uge, tales der jo med meget store ord om vigtigheden af at få reduceret omfanget af byrder. For den danske regerings vedkommende er det fuldstændig vores dagsorden, og vi har brugt lang tid på at skabe opmærksomhed om behovet for det og samle alliancer af andre lande for at få bragt omfanget af EU-regulering og byrder ned. For det er også en del af det her; det er jeg helt enig i.

Spørgeren.

Det er lidt underligt, at når jeg spørger ind til, hvad regeringen vil gøre for at lette erhvervslivets byrder i EU og dermed også i Danmark, så henviser ministeren til fru Ursula von der Leyen. Nu prøver jeg at spørge igen: Hvad vil regeringen aktivt gøre for at lette erhvervslivets byrder i Danmark på grund af den linde strøm af afgifter og forordninger og direktiver, som presser det danske erhvervsliv?

Ministeren.

Det, spørgeren spørger til, er jo EU-regulering, og derfor skal det foregå via EU. Det er EU-regulering, som skal ændres, og det ændrer man jo ved at ændre det via EU. Og det, som vi gør, er meget, meget enkelt. Det er at forfølge Ursula von der Leyens ambition om at reducere indrapporteringsforpligtelsen med 25 pct. Det er et ønske, som den danske regering har presset på for; hun har sat tal på, altså kommissionsformanden. Det, vi også har bragt i spil, som et andet eksempel, er behovet for, at når vi laver EU-regulering og der er afrapporteringskrav forbundet med det, skal det foregå digitalt, automatisk. Det er noget af det, vi har stor succes med i Danmark i vores egen regulering. Det kunne man starte med også at indføre som en præmis og et krav ved EU-regulering. Det ville bringe byrderne væsentligt ned og sætte tempoet op i den afrapportering, som jeg er enig i at der på nuværende tidspunkt findes for mange eksempler på der er for meget af.

Hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Hvis der er noget, der er en byrde, så er det EU, og hvis der er noget, der er en belastning, så er det kommissionsformand Ursula von der Leyen. Og jeg kan ikke forstå, at den her regering insisterer på at overimplementere EU-regler. For det er jo det, det her forslag er et udtryk for, og i høringssvarene bliver der advaret om overimplementering. Hvorfor vil den her regering fortsætte med det?

Ministeren.

Fordi det i forhold til det her lovforslag handler om at forsvare danske arbejdspladser; det handler om at forsvare danske virksomheder. Og de værktøjer, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen får mulighed for at anvende, når man skal hjælpe Kommissionen, er værktøjer, som man i forvejen kender herhjemmefra, og det er altså ikke nye værktøjer. Det er værktøjer, som man så vil kunne hjælpe Kommissionen med at anvende i forhold til at sikre – apropos det, som hr. Morten Messerschmidt hentydede til – at det indre markeds konkurrence selvfølgelig ligesom den globale verdenshandel foregår på lige vilkår, som det skal.

Spørgeren.

Skal jeg forstå ministerens svar i første runde således, at regeringen synes, det er fint, at vi overimplementerer EU-regler? For det var sådan, jeg forstod det. Jeg vil bare høre, om ministeren kan bekræfte det.

Ministeren.

Kommissionen kan anmode om, at vi hjælper med de værktøjer, vi har, og her er der et værktøj, som vi har, og som vi bruger i dag på andre områder, men som vi så også stiller til rådighed, når det handler om at sikre, at det indre marked fungerer så effektivt som overhovedet muligt. Det gør vi med åbne øjne, og det gør vi, fordi vi har en interesse i at sikre, at danske virksomheder og danske arbejdspladser kan forsvares.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.