L 59 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2024-25
L 59 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 00

Folketinget 2024-25

Fremsat den 23. oktober 2024 af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for

sundhedsvæsenet og sundhedsloven

(Indførsel af forsikringspligt for privatpraktiserende tandlæger, ophævelse af oplysningspligt ved erstatningsudbetalinger i

patienterstatningssager og ændring af regler om samtykke til ukomplicerede behandlinger ved den kommunale tandpleje)

§1

I lov om klage- og erstatningsadgang inden for

sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 962 af 16. august

2024, foretages følgende ændringer:

§ 24, stk. 5, 2. pkt.,

ændres »nr. 9 og 10« til: »nr. 10 og

11«.

§ 29, stk. 1, nr. 5, 1. pkt.,

indsættes efter »jf. dog«: »nr. 8

og«.

§ 29, stk. 1,

indsættes efter nr. 7 som nyt nummer:

»8) Tandlægeklinikker herunder selvstændige privatprakti-

serende tandlæger. For den del af erstatningen, der

overstiger 1 mio. kr., afholdes udgifterne dog af den

region, hvori behandlingen er foregået.«

Nr. 8-15 bliver herefter nr. 9-16.

§ 29, stk. 4-6,

ophæves.

§ 30, stk. 2, 2. pkt.,

udgår: »og Patienterstatningen«.

§2

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1015 af 5.

september 2024, foretages følgende ændring:

§ 17, stk. 5,

ændres »form og indhold« til: »form, ind-

hold, varighed og rækkevidde«.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Stk. 2.

§ 1 finder anvendelse for skader, der er anmeldt til

Patienterstatningen efter lovens ikrafttræden.

§4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan

ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for

Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsi-

ger. Lovens bestemmelser kan endvidere sættes i kraft på

forskellige tidspunkter.

DI001264

Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2024-4006

L 59 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.1.1.

2.1.1.1.

2.1.1.2.

2.1.1.3.

2.1.2.

2.2.

2.2.1.

2.2.2.

2.3.

2.3.1.

2.3.1.1.

2.3.1.2.

2.3.2.

3.1.

3.2.

10.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Forsikringspligt for privatpraktiserende tandlæger

Gældende ret

Patienterstatningen og Ankenævnet for Patienterstatningen

Finansiering

Forsikringspligt efter klage- og erstatningsloven

Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ophævelse af oplysningspligt ved erstatningsudbetalinger i patienterstatningssager

Gældende ret

Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Forældremyndighedens indehavers samtykke til behandling af mindreårige patienter ved den kommunale tand-

pleje og sundhedsplejerske

Gældende ret

Informeret samtykke til behandling

Informeret samtykke til behandling af mindreårige patienter ved den kommunale tandpleje og sundhedsplejerske

Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske konsekvenser

Implementeringsmæssige konsekvenser

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

de tandlæger til at tegne forsikring for krav om erstatning

og godtgørelse for skader sket under behandling i deres

klinik, samt for finansiering af behandlingen af skadesager-

ne i Patienterstatningen og ankenævnet for Patienterstatnin-

gen. Regionerne friholdes dermed for tandskadeerstatninger

til og med 1 mio. kr. Besparelsen som følge af, at regionerne

ikke skal afholde administrationsudgifter til behandlingen af

tandskadeerstatninger under 1 mio. kr. indgår som en del af

samarbejdsprogrammet.

Anden del af lovforslaget drejer sig om afskaffelse af op-

lysningspligten ved erstatningsudbetalinger i patienterstat-

ningssager.

Forslaget indebærer afskaffelse af oplysningspligten ved er-

statningsudbetalinger i patienterstatningssager, når der fore-

ligger erstatningspligt over det gennemsnitlige, også be-

nævnt kritisk skadefrekvens. Det er vurderingen, at denne

oplysningspligt ikke som tiltænkt bidrager til oplysnings-

grundlaget for Styrelsen for Patientsikkerheds vurdering af

risici for patientsikkerheden, og der således anvendes unødi-

ge ressourcer på opgaven.

Den tredje del af lovforslaget drejer sig om forenkling af

1. Indledning

Regeringen har som led i økonomiforhandlingerne 2024

etableret et samarbejdsprogram med kommunerne og regio-

nerne med henblik på at identificere og behandle regelfo-

renklinger, som skal lette den administrative byrde i kom-

munerne og regionerne. Som led heri er parterne blevet

enige om at gennemføre en række regelforenklinger.

Lovforslaget har til formål at gennemføre nogle af disse

regelforenklinger. Lovforslaget består af tre dele, hvoraf den

første og anden del skal gennemføre regelforenklinger på

det regionale område, og den tredje del skal gennemføre en

regelforenkling på det kommunale område.

Første del af lovforslaget vedrører tandlægers erstatningsud-

betalinger, som er en udgift, der i dag ligger i regionerne. Da

tandlæger er en del af sundhedsvæsenet, og er organiseret

som liberalt erhverv, er det regeringens opfattelse, at patie-

ntskadeerstatninger på området ikke skal finansieres af det

offentlige.

Forslaget har derfor til formål at forpligte privatpraktiseren-

L 59 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

forældremyndighedsindehavers samtykke til ukomplicerede

behandlinger ved den kommunale tandpleje. Forslaget in-

debærer, at det ved bekendtgørelse bliver muligt at ændre

rækkevidden af forældremyndighedsindehaverens generelle,

udtrykkelige samtykke, så det kan udvides til at omfatte fle-

re ukomplicerede behandlinger ved den kommunale tandple-

je. Desuden præciseres det, som hidtil har været gældende,

at der kan fastsættes regler om varigheden af samtykket.

Forslaget vil efter KL’s vurdering betyde, at børn, som kom-

mer alene til undersøgelse ved den kommunale skoletand-

pleje, i højere grad vil kunne blive færdigbehandlet ved

samme besøg.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forsikringspligt for privatpraktiserende tandlæger

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Patienterstatningen og Ankenævnet for Patienter-

statningen

Patienter, der kommer til skade i forbindelse med behand-

ling eller brug af et lægemiddel i det danske sundhedsvæsen,

kan søge erstatning og godtgørelse for skaden efter reglerne

i lovbekendtgørelse nr. 962 af 16. august 2024 om klage-

og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og

erstatningsloven). Det er Patienterstatningen og Ankenævnet

for Patienterstatningen, der behandler hhv. erstatningssager

og ankesager.

Der ydes erstatning og godtgørelse efter reglerne i klage-

og erstatningslovens kapitel 3 til patienter eller efterladte til

patienter, som her i landet påføres skade i forbindelse med

undersøgelse, behandling el.lign., jf. klage- og erstatningslo-

vens § 19, stk. 1 og 2.

Det er en betingelse, at skaden er sket inden for lovens

dækningsområde, jf. § 19, stk. 1 og 2, hvilket på tandområ-

det omfatter behandling af autoriserede sundhedspersoner

ansat i regionstandplejen, ved en odontologisk landsdels-

og videnscenterfunktion eller i forbindelse med levering af

de kommunale sundhedsydelser efter sundhedslovens kapi-

tel 36-41 eller på vegne af disse. Endvidere dækker klage-

og erstatningsloven tandbehandling foretaget på universite-

ternes tandlægeskoler og af privatpraktiserende autoriserede

sundhedspersoner, samt skader på værnepligtige af autorise-

rede sundhedspersoner, der udfører sundhedsfaglig behand-

ling i det militære forsvar eller redningsberedskabet og på

indsatte i kriminalforsorgens fængsler og arresthuse.

Ved sundhedspersoner forstås sundhedslovens almindelige

definition herpå, dvs. personer, der er autoriserede i henhold

til særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige opgaver,

og personer, der handler på disses ansvar, jf. sundhedslovens

§ 6.

Reglerne i klage- og erstatningsloven er på flere måder mere

fordelagtige for patienterne, da ansvarsgrundlaget og bevis-

reglerne er mere lempelige end i de almindelige gældende

erstatningsregler. Et ansvarsgrundlag foreligger således bl.a.

allerede, hvis blot en erfaren specialist ville have handlet

anderledes og dermed undgået skaden. I bevismæssig sam-

menhæng er det tilstrækkeligt, at der foreligger en overve-

jende sandsynlighed for, at en skade er forvoldt ved behand-

ling eller mangel på samme.

Erstatning og godtgørelse udmåles efter reglerne i lovbe-

kendtgørelse nr. 1070 af 24. august 2018 om erstatningsan-

svar (erstatningsansvarsloven) samt klage- og erstatningslo-

vens § 24 og § 24 a-c. Det bemærkes dog, at erstatning

og godtgørelse for behandlingsskader, som udgangspunkt,

alene ydes, såfremt den samlet overstiger et egetbidrag på

8.596 kr. (2024-niveau). Den udbetalte erstatning er således

beløbet, efter at egetbidraget er fratrukket erstatningen eller

godtgørelsens hovedstol.

Tandskadeerstatninger er dog, helt særegent, underlagt nogle

særlige undergrænser. Det følger af klage- og erstatningslo-

vens § 24, stk. 8, nr. 1, at undergrænsen for privatpraktise-

rende tandlægers skader er på 1.000 kr. Det samme gør sig

gældende for skader forvoldt af tandlæger eller på vegne

af disse påført værnepligtige eller kontraktansatte som følge

af sundhedsfaglig behandling i det militære forsvar eller

redningsberedskabet, jf. klage- og erstatningslovens § 24,

stk. 8, nr. 2.

Derimod er skader forvoldt af tandlæger, der er ansat i re-

gionstandplejen, i børne- og ungdomstandplejen, i omsorgs-

tandplejen, i specialtandplejen, i socialtandplejen og ved de

odontologiske landsdels- og videncentre eller på vegne af

disse samt på universiteternes tandlægeskoler omfattet af en

undergrænse på 10.000 kr., jf. klage- og erstatningslovens §

24, stk. 9.

Skader påført indsatte, som følge af sundhedsfaglig behand-

ling, som den indsatte har ret til, i kriminalforsorgens fængs-

ler og arresthuse, og skader forvoldt af privatpraktiserende

kliniske tandteknikere og tandplejere er underlagt det almin-

delige egetbidrag på 8.596 kr. Endelig er tandskader forvoldt

på private sygehuse efter behandling, undersøgelse, el.lign.,

som er foretaget efter sundhedslovens § 87 (udvidet frit

sygehusvalg), eller betalt direkte uden om det offentlige

sundhedsvæsen underlagt egetbidraget på 8.596 kr.

Af klage- og erstatningslovens § 29 fremgår, hvilke myndig-

heder, institutioner m.v., der er erstatningspligtige for skader

efter lovens kapitel 3. Der henvises til pkt. 2.1.1.2 om i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det følger af lovens § 30, stk. 1, at krav om erstatning for

behandlingsskader, omfattet af klage- og erstatningslovens

kapitel 3, skal være dækket af en forsikring i et forsikrings-

selskab. Dog er staten, regionsråd og kommunalbestyrelser

undtaget fra forsikringspligten, jf. § 31, stk. 1.

Patienter eller efterladte til patienter kan, såfremt de ikke

er tilfredse med afgørelsen fra Patienterstatningen, indbringe

denne for Ankenævnet for Patienterstatningen. Afgørelsen

L 59 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

kan også påklages af staten, regioner, kommuner og forsik-

ringsselskaber.

2.1.1.2. Finansiering

Patienterstatningen, som nævnt i pkt. 2.1.1.1, er en forening,

som forsikringsselskaber, der har tegnet forsikringer omfat-

tet af klage- og erstatningslovens kapitel 3, og selvforsikren-

de regionsråd og kommunalbestyrelser har oprettet i fælles-

skab, jf. klage- og erstatningslovens § 32, stk. 1.

Udgifterne til driften af Patienterstatningen, samt udgifter,

der i øvrigt pålægges foreningen efter lovens kapitel 3, af-

holdes af forsikringsselskaberne og selvforsikrende myndig-

heder efter en fordeling som fastsættes i vedtægterne, jf.

lovens § 32, stk. 2, 2. pkt.

Vedtægterne for Patienterstatningen er fastsat ved bekendt-

gørelse nr. 613 af 23. maj 2018 om vedtægter for Patienter-

statningen, og udgifterne forbundet med behandlingen af en

sag i Patienterstatningen udgjorde 13.472 kr. i 2023.

Sager fra Patienterstatningen kan indbringes for Ankenæv-

net for Patienterstatningen, og bestemmelser vedr. drift af

ankenævnet findes i klage- og erstatningslovens § 18, jf. §

58 a, stk. 11.

Hertil er der i bekendtgørelse nr. 1335 af 20. november

2023 om finansiering af Styrelsen for Patientklager, Sund-

hedsvæsenets Disciplinærnævn, Ankenævnet for Patienter-

statningen, Tvangsbehandlingsnævnet og Det Psykiatriske

Ankenævn fastsat nærmere regler om afholdelse af udgifter-

ne til driften heraf.

Det følger af bekendtgørelsens § 4, at staten, regionsråd,

kommunalbestyrelser og forsikringsselskaber, der tegner

forsikring efter klage- og erstatningslovens § 30, stk. 1, af-

holder udgifterne til driften af Ankenævnet for Patienterstat-

ningen, herunder Styrelsen for Patientklagers sekretariatsbe-

tjening heraf. Det følger endvidere af bekendtgørelsens § 10,

stk. 3, at en fælles standardtakst pr. ankesag ved Ankenæv-

net for Patienterstatningen udgør 21.453 kr. (2024-niveau).

Regionerne finansierer i dag alle erstatningsudbetalinger

over 1.000 kr. for skader sket ved privatpraktiserende tand-

læger, jf. klage- og erstatningslovens § 24, stk. 8, nr. 1, jf. §

29, stk. 1, nr. 5, 1. pkt.

Før den 1. juli 2024 var det Tandlægeforeningens udvidede

kollektive ordning der finansierede erstatninger for skader

mellem 1.000 kr. og 10.000 kr., og regionerne finansierede

erstatningsudbetalinger over 10.000 kr.

De gennemsnitlige årlige udgifter til erstatninger og godtgø-

relse på tandskadeområdet har været stigende i perioden

fra 2010-2022. I perioden 2008-2010 udgjorde regionernes

erstatningsudbetalinger ca. 12 mio. kr. årligt, mens de i pe-

rioden 2019-2022 steg til i gennemsnit at ligge på ca. 33,7

mio. kr. årligt. I 2022 var regionernes udgifter til erstatning

og godtgørelse for skader sket i privat tandlægepraksis på

ca. 45,6 mio. kr.

I dag behandles tandskadeerstatningssager ved Patienter-

statningen, men før den 1. juli 2024 blev de behandlet

ved Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning. I perioden

2019-2022 havde regionerne i gennemsnit udgifter til admi-

nistration af tandskadeerstatningssagerne på 26,7 mio. kr.

årligt.

2.1.1.3. Forsikringspligt efter klage- og erstatningsloven

Erstatninger efter klage- og erstatningsloven skal være dæk-

ket af en forsikring, jf. lovens § 30, stk. 1. Staten, regionsråd

og kommunalbestyrelser er dog undtaget fra denne regel

jf. § 31, stk. 1, og det er dermed frivilligt for offentlige

myndigheder, om de vil tegne forsikring eller være selvfor-

sikrende. Endvidere kan indenrigs- og sundhedsministeren

godkende, at regionsråd og kommunalbestyrelse overtager

forsikringspligten for private driftsansvarlige, jf. § 31, stk. 2.

Forsikringsselskaber, som indtegner en forsikringstager efter

loven, skal meddele dette til Patienterstatningen, jf. § 30,

stk. 2.

Indenrigs- og Sundhedsministeren fastsætter bestemmelser

om forsikringspligtens gennemførelse, jf. lovens § 30, stk.

5. Dette er sket med bekendtgørelse nr. 488 af 3. maj 2018

om forsikringspligtens gennemførelse.

Private sygehuse, klinikker og speciallægepraksisser har

selvstændig pligt til at yde erstatning efter reglerne i kla-

ge- og erstatningslovens kapitel 3. De skal yde erstatning

for skader efter behandling, undersøgelse el.lign., som er

foretaget efter sundhedslovens § 87 (det udvidede frie syge-

husvalg), eller som er betalt direkte udenom det offentlige

sundhedsvæsen (f.eks. behandlinger betalt af en sundheds-

forsikring eller af patienten selv). Dette følger af klage- og

erstatningslovens § 29, stk. 1, nr. 7.

Ved private sygehuse, klinikker og speciallægepraksisser

forstås alle behandlingssteder, hvor der foregår lægelig pa-

tientbehandling, og som ikke fuldt ud ejes eller drives af

offentlige myndigheder. Lovens § 19, stk. 1 og 2, indeholder

en stedlig afgrænsning af patientskadeerstatningsordningens

dækningsområde.

Dette betyder, at hvis f.eks. en fysioterapeut udfører behand-

ling på et privat sygehus, og dette medfører en skade, vil

denne skade skulle erstattes af det private sygehus’ forsik-

ring, hvis patienten selv har betalt, da behandlingen er

udført på »et behandlingssted, hvor der foregår lægelig pa-

tientbehandling, og som ikke fuldt ud ejes eller drives af

offentlig myndighed«.

2.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Siden de privatpraktiserende tandlæger og andre private ak-

L 59 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

tører i 2004 blev omfattet af klage- og erstatningsloven, har

regionerne finansieret erstatninger og godtgørelser på tand-

skadeområdet. Udgifterne hertil har været stigende siden

indførslen.

I dag finansierer regionerne erstatninger og godtgørelser

for skader forårsaget af privatpraktiserende tandlæger samt

sagsbehandlingen heraf, hvilket årligt løber op i udgifter

på over 50 mio. kr. Generelt har udgifterne til erstatninger

været stigende på hele det private sundhedsområde, hvilket

også var en af grundene til, at de private sygehuse i 2013

blev pålagt selv at finansiere deres erstatninger.

Da tandlæger også opererer som et liberalt erhverv indenfor

sundhedsvæsenet, foreslås det, at erstatningsbeløb op til og

med 1 mio. kr. for skader sket ved praktiserende tandlæger

fremover ikke finansieres af det offentlige, men i stedet skal

finansieres af de privatpraktiserende tandlæger selv. Over-

stiger erstatningsbeløbet 1 mio. kr., finansieres den del af

erstatningen, der er over 1 mio. kr., af den region, hvori den

praktiserende tandlæge har sin praksis

For at sikre en mere retfærdig fordeling af ressourcerne og

udgifterne på sundhedsområdet foreslås det derfor at indføre

en forsikringsmodel, således at regionerne ikke skal være

fuld erstatningspligtige for skader sket i privat regi, ligesom

de ikke skal finansiere administrationsomkostningerne for-

bundet med sagsbehandlingen af sager under 1 mio. kr.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at ved

at give de privatpraktiserende tandlæger et økonomisk med-

ansvar for patientskadeerstatningsordningen, vil det være

med til fortsat at sikre patienterne sundhedsydelser af høj

kvalitet.

De privatpraktiserende tandlæger pålægges samtidig at del-

tage i finansieringen af Patienterstatningen, ligesom de også

vil være forpligtede til at deltage i finansieringen af Anke-

nævnet for Patienterstatning, jf. klage- og erstatningslovens

§ 32, stk. 2, 2. pkt., og § 58 a, stk. 11.

Det foreslås på den baggrund, at klage- og erstatningslo-

vens § 29, stk. 1, ændres, så tandlægeklinikker, herunder

selvstændigt privatpraktiserende tandlæger, fremover selv er

erstatningspligtige for erstatningsbeløb op til og med 1 mio.

kr. over for de patienter, som måtte få en skade i forbindelse

med undersøgelse, behandling el.lign. i klinikken eller ved

den praktiserende tandlæge.

Dette vil gælde for alle klinikker og privatpraktiserende

tandlæger, uanset om der ydes tandlægehjælp, hvortil der

ydes tilskud af regionsrådet, jf. bekendtgørelse om tilskud

til behandling hos praktiserende tandlæge, eller ej, og uan-

set om behandlingen finansieres af en privat sundhedsforsik-

ring, særlige tilskudsordninger eller anden særlovgivning.

Forsikringspligten vil gælde for alle privatpraktiserende

tandlæger. Ved privatpraktiserende tandlæger forstås såvel

tandlæger samt specialtandlæger i hhv. ortodonti og tand-,

mund- og kæbekirurg og dem, der arbejder på disses veg-

ne. Det er endvidere et krav, at tandlægen har en gyldig

autorisation.

Ved tandlægeklinik forstås alle behandlingssteder, hvor der

foregår tandlægefaglig behandling, uanset selskabsform.

Privatpraktiserende tandplejere med eget ydernummer er

undtaget fra erstatningspligten i den foreslåede § 29, stk.

1, nr. 8.

Det foreslås som følge heraf, at tandlægeklinikkerne, herun-

der de privatpraktiserende tandlæger, vil blive forpligtet til

at tegne forsikring, jf. klage- og erstatningslovens § 30, stk.

1. Forsikringen skal både dække administrationsomkostnin-

ger til behandlingen af sagerne ved Patienterstatningen og

Ankenævnet for Patienterstatningen, samt erstatningsudbe-

talinger fra 1.000 kr. og op til og med 1 mio. kr., jf. klage-

og erstatningslovens § 24, stk. 8, § 32, stk. 2, 2. pkt., og § 58

a, stk. 10.

Hvis en eller flere tandlæger arbejder under et CVR-num-

mer, skal forsikringen være tilknyttet dette. Er det ikke

tilfældet, tilfalder forsikringspligten tandlægen som privat-

person. Forsikringspligten gælder for alle tandlægeklinikker

uanset selskabsform.

Samtidig pålægges regionerne at finansiere de dele af erstat-

ningerne, som overstiger 1 mio. kr., samt de administrations-

omkostninger, der er forbundet hermed. Baggrunden herfor

er bekymring for øget pres på de regionale kæbekirurgiske

afdelinger, hvis privatpraktiserende tandlæger fravælger risi-

kofyldte behandlinger af frygt for en betydelig forhøjelse

af deres forsikringspræmie. Administrationsomkostningerne

skyldes, at der vil skulle oprettes en ny sag i Patienterstat-

ningen med regionen som part med dertilhørende partsret-

tigheder.

Afgørelser truffet af Patienterstatningen i tandlægesager kan

indbringes for Ankenævnet for Patienterstatningen. Dette

følger af lovens § 58 b, stk. 1.

Det skal bemærkes, at det ikke vurderes nødvendigt at ud-

vide sammensætningen af Ankenævnet for Patienterstatnin-

gen.

Efter lovforslagets vedtagelse vil indenrigs- og sundheds-

ministeren fastsætte nærmere regler om forsikringspligtens

gennemførelse for de privatpraktiserende tandlæger med

hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i klage- og erstat-

nings lovens § 30, stk. 5. Dette vil ske med udstedelse af en

ny bekendtgørelse om forsikringspligtens gennemførelse på

tandskadeerstatningsområdet.

Overtrædelse af lovens § 30, stk. 1, kan efter lovens § 62

straffes med bøde.

2.2. Ophævelse af oplysningspligt ved erstatningsudbeta-

linger i patienterstatningssager

2.2.1. Gældende ret

L 59 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Efter klage- og erstatningslovens § 29, stk. 1, nr. 1, er re-

gionerne bl.a. erstatningsansvarlige for offentlige sygehuse

og den præhospitale indsats. Regionerne er desuden efter

bestemmelsens stk. 1, nr. 5, erstatningsansvarlige for privat-

praktiserende autoriserede sundhedspersoner. Regionernes

erstatningspligt gælder også efter stk. 1, nr. 6, private syge-

huse, klinikker eller speciallægepraksisser, hvis behandling

sker som en del af regionernes planlagte behandlingskapaci-

tet.

Efter klage- og erstatningslovens § 29, stk. 1, nr. 7, er priva-

te sygehuse, klinikker og speciallægepraksisser erstatnings-

ansvarlige for skader efter behandling, undersøgelse el.lign.,

som er foretaget efter sundhedslovens § 87, det vil sige som

led i det udvidet frie sygehusvalg eller betalt direkte uden

om det offentlige sundhedsvæsen.

Efter klage- og erstatningslovens § 29, stk. 2, 1. pkt., er

speciallægepraksisser med speciale i almen medicin, som

ikke virker efter overenskomst, jf. sundhedslovens § 227,

stk. 1, jf. § 60, stk. 1, erstatningsansvarlige for skader efter

behandling, undersøgelse el.lign., som er betalt direkte uden

om det offentlige sundhedsvæsen.

De erstatningsansvarliges krav skal efter lovens § 30 være

dækket af en forsikring i et forsikringsselskab, bortset fra

staten, regionsråd og kommunalbestyrelser, der efter § 31 er

undtaget fra forsikringspligten.

Efter klage- og erstatningslovens § 29, stk. 4, skal et regi-

onsråd, såfremt regionsrådet har været erstatningspligtigt

efter § 29, stk. 1, nr. 1, 5 og 6, i et omfang ud over det

gennemsnitlige, oplyse Styrelsen for Patientsikkerhed herom

til brug for styrelsens tilsyn efter sundhedsloven.

Efter klage- og erstatningslovens § 29, stk. 5, skal forsik-

ringsselskaber for et privat sygehus, en klinik eller en spe-

ciallægepraksis, såfremt behandlingsstedet har været erstat-

ningspligtigt efter § 29, stk. 1, nr. 7, eller stk. 2, 1. pkt.,

i et omfang ud over det gennemsnitlige, ligeledes oplyse

Styrelsen for Patientsikkerhed herom til brug for styrelsens

tilsyn efter sundhedsloven.

Indenrigs- og sundhedsministeren har efter lovens § 29, stk.

6, bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om oplys-

ningspligten efter stk. 4 og 5, herunder for optælling af

erstatningsudbetalinger og forældelse af sager.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1084 af

11. september 2015 om oplysningspligt i patienterstatnings-

sager. Bekendtgørelsen fastsætter regler om oplysningspligt

i tilfælde af en såkaldt kritisk skadesfrekvens, det vil sige,

hvis der har været erstatningspligt ud over det gennemsnit-

lige. Pligten til at indberette kritisk skadesfrekvens gælder

for så vidt angår regionerne de skader, som de efter klage-

og erstatningslovens § 29, stk. 1, nr. 1, 5 og 6, er erstatnings-

pligtige for. For så vidt angår de private forsikringsselskaber

skal der indberettes kritisk skadesfrekvens for skader, som

forsikringsselskaberne er ansvarlige for efter klage- og er-

statningslovens § 29, stk. 1, nr. 7, eller stk. 2, 1. pkt.

2.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Det er efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse

afgørende, at Styrelsen for Patientsikkerhed til brug for sit

tilsyn med behandlingssteder efter sundhedsloven kan kom-

me i besiddelse af de oplysninger, der er nødvendige for, at

styrelsen kan vurdere, om forhold på behandlingssteder ud-

gør eller kan udgøre en risiko for patientsikkerheden. Inden-

rigs- og Sundhedsministeriet er i den forbindelse opmærk-

som på, at styrelsen efter sundhedslovens § 213 a har mulig-

hed for at afkræve sundhedspersoner og behandlingssteder

de oplysninger, der er nødvendige som led i styrelsens til-

syn.

Oplysningspligten i klage- og erstatningsloven blev oprinde-

ligt indført i 2003 med lov nr. 430 af 10.juni 2003 i den da-

værende patientforsikringslov og har løbende været justeret

i takt med ændringerne af sundhedsvæsenets organisering

m.v. Indenrigs- og Sundhedsministeriet er opmærksom på,

at reglerne afspejler et generelt ønske om at sikre, at centra-

le myndigheder bliver informeret, hvis der forekommer en

usædvanlig systematik i skadesfrekvens ved erstatningsud-

betalinger og derved sikre, at oplysningerne kan indgå i den

samlede vurdering af, om der skal iværksættes tilsynsmæs-

sige foranstaltninger ved et konkret behandlingssted. De

modtagne oplysninger må ikke anvendes til tilsynsmæssig

opfølgning over for enkelte sundhedspersoner.

Ministeriet er imidlertid også opmærksom på, at Styrelsen

for Patientsikkerhed vurderer, at erstatningsudbetalinger af

flere forskellige grunde som absolut udgangspunkt ikke er

egnet til at påvise en aktuel fremtidig fare for patientsikker-

heden. Ydermere har styrelsen oplyst, at den nuværende

indberetningsordning ikke i praksis har givet anledning til

tilsynsmæssig opfølgning. Det skyldes, at oplysningerne ik-

ke i nogen tilfælde har givet anledning til at påvise en kon-

kret aktuel fremadrettet fare for patientsikkerheden, ligesom

indberetningerne i øvrigt har haft et meget lille omfang.

Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer derfor også, at en

ophævelse af oplysningspligten ikke vil have negativ betyd-

ning for patientsikkerheden.

Patienterstatningen vurderer, at den nugældende ordning ik-

ke imødekommer bestemmelsens formål.

Det er på den baggrund ministeriets opfattelse, at oplys-

ningspligten og de ressourcer, der anvendes hos både regio-

nerne og Styrelsen for Patientsikkerhed i forbindelse her-

med, ikke står mål med det oprindeligt tiltænkte formål og

udbytte.

For at realisere regeringens ambitioner i økonomiforhandlin-

gerne 2024 med kommunerne og regionerne om at lette den

administrative byrde i kommunerne og regionerne, foreslås

det derfor, at oplysningspligten efter klage- og erstatningslo-

vens § 29, stk. 4-6, ophæves. Det forudsættes, at bekendtgø-

L 59 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

relse nr. 1084 af 11. september 2015 om oplysningspligt i

patienterstatningssager ophæves.

Forslaget vil medføre, at de erstatningspligtige for patienter-

statningssager ikke længere vil skulle indberette til Styrelsen

for Patientsikkerhed, når der foreligger erstatningspligt over

det gennemsnitlige, også benævnt kritisk skadefrekvens.

Det skal understreges, at Styrelsen for Patientsikkerhed uan-

set ophævelsen fortsat vil kunne oplyse tilsynssager, herun-

der indhente relevante oplysninger efter sundhedslovens §

213 a til brug for sit tilsyn.

Det skal også understreges, at de erstatningsansvarlige uan-

set ophævelse af selve indberetningspligten til Styrelsen for

Patientsikkerhed fortsat vil have en uændret online-adgang

til de samme data hos Patienterstatningen.

Endelig skal det understreges, at regionerne og øvrige drifts-

herrer som følge af det almindelige driftsherreansvar gene-

relt har en pligt til løbende at følge med i kvaliteten af

de ydelser, der leveres, herunder sikre at forhold på behand-

lingsstedet ikke er til fare for patientsikkerheden. Det inde-

bærer bl.a. også en pligt til løbende at følge op og reagere

på forhold og tendenser, f.eks. erstatningsudbetalinger ud

over det sædvanlige, som kan være udtryk for eller indikere,

at forhold kan udgøre en fare for patientsikkerheden. Heri

ligger også et ansvar for at involvere tilsynsmyndighederne i

relevant omfang.

2.3. Ændring af forældremyndighedens indehavers sam-

tykke til behandling af børn ved den kommunale tand-

pleje

2.3.1. Gældende ret

2.3.1.1. Informeret samtykke til behandling

Efter sundhedslovens § 15, stk. 1, må ingen behandling ind-

ledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke,

medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat

i henhold til lov eller af lovens §§ 17-19. Det fremgår af

sundhedslovens § 15, stk. 3, at der i sundhedsloven ved

informeret samtykke forstås et samtykke, der er givet på

grundlag af fyldestgørende information fra sundhedsperso-

nens side, jf. sundhedslovens § 16.

Det følger af sundhedslovens § 16, stk. 1, at en patient

har ret til at få information om sin helbredstilstand og om

behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplika-

tioner og bivirkninger. Patienten har også ret til at frabede

sig information, jf. sundhedslovens § 16, stk. 2. Det følger

endvidere af sundhedslovens § 16, stk. 3, at informationen

skal gives løbende og give en forståelig fremstilling af syg-

dommen, undersøgelsen og den påtænkte behandling. Infor-

mationen skal gives på en hensynsfuld måde og være tilpas-

set modtagerens individuelle forudsætninger med hensyn til

alder, modenhed, erfaring m.v.

Det følger af sundhedslovens § 17, stk. 1, at en patient, der

er fyldt 15 år, selv kan give informereret samtykke til be-

handling. Forældremyndighedens indehaver skal tillige have

information, jf. sundhedslovens § 16, og inddrages i den

mindreåriges stillingtagen. Det fremgår af sundhedslovens

§ 17, stk. 2, at såfremt en sundhedsperson har vurderet, at

den mindreårige ikke selv er i stand til at give informeret

samtykke, så er det forældremyndighedens indehaver, som

kan give informeret samtykke.

2.3.1.2. Informeret samtykke til behandling af mindreårige

patienter ved den kommunale tandpleje og sundhedsplejer-

ske

Sundhedslovens § 17, stk. 4-7, indeholder en række bemyn-

digelsesbestemmelser vedrørende behandling af børn og un-

ge ved den kommunale tandpleje og sundhedsplejerske.

Det følger af lovens § 17, stk. 4, at indenrigs- og sundheds-

ministeren kan fastsætte nærmere regler om forældremyn-

dighedens indehavers informerede samtykke i forbindelse

med behandling af børn og unge i den undervisningspligtige

alder ved sundhedsplejerske, herunder form og indhold af

samtykket. Det følger af lovens § 17, stk. 5, at indenrigs-

og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om for-

ældremyndighedens indehavers informerede samtykke i for-

bindelse med behandling af børn og unge ved den kommu-

nale tandpleje, herunder form og indhold af samtykket. Det

følger af lovens § 17, stk. 6, at indenrigs- og sundhedsmini-

steren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af kravet

om informeret samtykke i forbindelse med behandling af

børn og unge ved den kommunale tandpleje. Endelig følger

det af lovens § 17, stk. 7, at indenrigs- og sundhedsministe-

ren kan fastsætte regler om forudgående og efterfølgende

information til forældremyndighedens indehaver.

Sundhedslovens § 17, stk. 4-7, blev indført med lov nr.

430 af 3. marts 2017 med det formål at udmønte positive

erfaringer fra Frikommuneforsøg I, hvor der blev lempet på

gældende regler om informeret samtykke til visse former

for behandlinger af mindreårige ved den kommunale tand-

pleje og sundhedsplejerske, og den måde samtykket gives

på. Kommunerne kunne derved arbejde med en model, hvor

barnets forældre eksempelvis gav et generelt samtykke, som

dækkede behandlinger som eksempelvis undersøgelser, tan-

drensning og afpudsning. Den forsøgsvise lempelse af kra-

vene førte bl.a. til smidigere behandling af patienten og spa-

rede både børns, forældres og personalets tid. Der henvises

til lovens almindelige bemærkninger, jf. Folketingstidende

2016-17, tillæg A, L 132 som fremsat, s. 22.

Det følger af lovbemærkningerne til § 17, stk. 5, at bestem-

melsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at den

kommunale tandpleje på baggrund af et generelt, udtrykke-

ligt samtykke, som hviler på fyldestgørende information af

forældrene, kan foretage fluorbehandlinger og undersøgelser

med brug af røntgen i diagnostisk øjemed. Et generelt, ud-

trykkeligt samtykke indebærer, at forældremyndighedsinde-

haver på baggrund af fyldestgørende information fra den

L 59 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

kommunale tandpleje giver samtykke til, at barnet i frem-

tidige situationer kan undergives visse behandlinger uden

forudgående indhentelse af forældremyndighedsindehavers

konkrete samtykke til den aktuelle behandling. Der henvises

bemærkningerne til § 1, nr. 1, i Folketingstidende 2016-17,

tillæg A, L 132 som fremsat, s. 26.

Der er med bemyndigelse i sundhedslovens § 17, stk. 5,

fastsat regler i bekendtgørelse nr. 562 af 30. maj 2017 om

samtykke til behandling af børn og unge ved den kommuna-

le tandpleje og sundhedsplejerske. Det følger af bekendtgø-

relsens § 2, at den kommunale tandpleje på baggrund af et

generelt, udtrykkeligt samtykke fra forældremyndighedens

indehaver kan gennemføre fluorbehandlinger og røntgenun-

dersøgelser.

2.3.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at det

vil indebære bedre brug af administrative ressourcer, og un-

derstøtte en bedre og mere effektiv hjælp til borgerne, hvis

det bliver muligt for den kommunale tandpleje at gennemfø-

re flere ukomplicerede behandlinger af børn på baggrund

af et generelt, udtrykkeligt samtykke fra forældremyndighe-

dens indehaver.

På den måde kan den kommunale tandpleje undgå at skulle

kontakte forældremyndighedsindehavere med henblik på at

indhente et konkret samtykke, hver gang der skal gennemfø-

res en behandling, der ikke er at betragte som mere indgri-

bende end fluorbehandling eller røntgenundersøgelse.

Det skal f.eks. være muligt at gennemføre fissurforsegling,

der, lige som fluorbehandlinger og røntgenundersøgelser,

kan betragtes som mindre indgribende.

Det foreslås at ændre bemyndigelsesbestemmelsen i sund-

hedslovens § 17, stk. 5, så rammerne for bemyndigelsen

udvides med henblik på at kunne fastsætte regler, hvor ræk-

kevidden af forældremyndighedens indehavers samtykke er

bredere end i dag, og om varigheden af samtykket.

Forslaget vil indebære, at der kan fastsættes regler om, at

flere ukomplicerede behandlinger ved den kommunale tand-

pleje kan gennemføres på baggrund af et generelt, udtrykke-

ligt samtykke fra forældremyndighedens indehaver. Det vil

betyde, at det ved bekendtgørelse kan fastsættes, hvornår

det ikke er nødvendigt at indhente konkret informeret sam-

tykke fra forældremyndighedens indehaver til iværksættelse

af mindre indgribende behandlinger, når behovet opdages

i forbindelse med et planlagt besøg. Det kan f.eks. være

fissurforsegling, der anvendes forebyggende og terapeutisk

til behandling af caries og er hensigtsmæssigt at behandle så

tidligt som muligt.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser

Lovforslagets element vedrørende forsikringspligt for pri-

vatpraktiserende tandlæger forventes at have positive øko-

nomiske konsekvenser for regionerne, som ikke fremover

vil være pligtige til at betale administrationsomkostninger

i forbindelse med behandling af tandskadeerstatningssager

under 1 mio. kr.

Ligeledes vil regionerne fremover kun være erstatningsplig-

tige for den del af en tandskadeerstatning, som overstiger 1

mio. kr. Der har de seneste år været mellem 0 og 5 sager

årligt med et erstatningsbeløb på mere end 1 mio. kr.

Lovforslagets del vedrørende ophævelsen af oplysningsplig-

ten ved erstatningsudbetalinger i patienterstatningssager for-

ventes at medføre positive økonomiske konsekvenser for

regionerne som følge af de administrative lettelser.

Lovforslagets element vedrørende samtykke til ukomplice-

rede behandlinger ved den kommunale tandpleje forventes

ikke at have positive eller negative økonomiske konsekven-

ser for staten eller regionerne. For kommunerne vil lov-

ændringen have positive økonomiske konsekvenser i et be-

grænset omfang. Lovændringen vil betyde, at børn, som

kommer alene til tandlæge, i højere grad vil kunne blive

behandlet færdig samme dag, og dermed maksimeres den

kliniske ”stole-tid” ved tandplejen. Det vurderes derfor, at

lovændringen kan bidrage med en bedre og mere effektiv

hjælp til borgerne.

3.2. Implementeringsmæssige konsekvenser

Lovforslagets del vedrørende forsikringspligt for privatprak-

tiserende tandlæger forventes at indebære en mindre posi-

tiv konsekvens for regionerne, som fremover kun i begræn-

set omfang skal administrere udbetalingen af erstatninger

som følge af afgørelser fra Patienterstatningen på tandska-

deområdet. Der må forventes mindre implementeringsmæs-

sige konsekvenser for Styrelsen for Patientsikkerhed i for-

bindelse med, at der udstedes en ny bekendtgørelse om

forsikringspligtens gennemførelse på tandskadeerstatnings-

området, jf. klage- og erstatningslovens § 30, stk. 5. Med

hjemmel heri forventes det, at Styrelsen for Patientsikkerhed

fremover vil skulle føre tilsyn med forsikringspligtens gen-

nemførelse på området for privatpraktiserende tandlæger.

Lovforslagets del vedrørende ophævelsen af oplysnings-

pligten ved erstatningsudbetalinger i patienterstatningssager

medfører ingen negative implementeringskonsekvenser for

det offentlige. Det medfører til gengæld positive konsekven-

ser for regionsrådene, som ikke længere skal føre kontrol

med, at behandlingssteder overstiger det gennemsnitlige er-

statningsniveau.

Lovforslagets del vedrørende samtykke til ukomplicerede

behandlinger ved den kommunale tandpleje forventes at ha-

ve positive implementeringsmæssige konsekvenser for det

offentlige. Det skyldes for det første, at den kommunale

L 59 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

tandpleje efter lovændringen ikke længere vil skulle indhen-

te konkret, informeret samtykke til hver eneste ukomplice-

rede behandling, herunder fissurforsegling, hvilket vil lette

den kommunale tandpleje for en administrativ byrde. Det

skyldes for det andet, at den kommunale tandpleje kan mak-

simere den kliniske ”stole-tid”, idet flere behandlinger kan

gennemføres samme dag.

Lovforslaget er i relevant omfang udformet i overens-

stemmelse med principperne for digitaliseringsklar lovgiv-

ning. Som udgangspunkt skal informeret samtykke til ukom-

plicerede behandlinger kunne understøttes digitalt, jf. prin-

cip nr. 2 om digital kommunikation. Dog vil der, i de tilfæl-

de, hvor det er mere hensigtsmæssigt at indhente samtykke

på anden vis, eksempelvis mundtligt, hvorefter det journal-

føres i den elektroniske patientjournal, være mulighed for, at

den kommunale tandpleje kan fravige princippet om digital

kommunikation.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Lovforslagets del om forsikringspligt for privatpraktiserende

tandlæger forventes at medføre negative økonomiske og ad-

ministrative konsekvenser for de privatpraktiserende tandlæ-

ger til forsikringsdækning, dels da de vil skulle betale præ-

mie for forsikringen, der dækker erstatnings- og administra-

tionsudgifter forbundet med tandskadeerstatninger opstået i

regi af behandlingen, dels fordi det vil kræve administration

at tegne forsikring. Den samlede udgift til udbetaling af er-

statninger som følge af skader sket ved privatpraktiserende

tandlæger har de seneste år ligget på ca. 33 mio. kr. årligt.

Forsikringsselskaberne skal endvidere dække en mindre del

af administrationsomkostningerne i Patienterstatningen og

Ankenævnet for Patienterstatningen og indbetale til den pul-

je, der etableres til at håndtere erstatning i de situationer,

hvor det ikke er afklaret, hvem der er erstatningsansvarlig.

Lovforslagets del vedrørende ophævelsen af oplysnings-

pligten ved erstatningsudbetalinger i patienterstatningssager

medfører ingen negative konsekvenser for erhvervslivet. Det

medfører til gengæld positive konsekvenser for de priva-

te sundhedsaktørers forsikringsselskaber, som ikke længere

skal føre kontrol med, at behandlingssteder overstiger det

gennemsnitlige erstatningsniveau.

Lovforslagets del om ukomplicerede behandlinger ved den

kommunale tandpleje medfører ikke økonomiske og admini-

strative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslagets dele om forsikringspligt for privatpraktiseren-

de tandlæger og om ophævelse af oplysningspligten ved

erstatningsudbetalinger i patienterstatningssager medfører

hverken negative eller positive administrative konsekvenser

for borgerne. Forslaget om forsikringspligt kan have mindre

økonomiske konsekvenser for borgerne, hvis tandlægerne

overvælter forsikringsudgiften på deres takster.

Lovforslagets del om ændring af regler om samtykke til

ukomplicerede behandlinger ved den kommunale tandpleje

skønnes at have lettere, positive administrative konsekven-

ser for borgerne. Det skyldes for det første, at forældre-

myndighedsindehavere vil blive kontaktet sjældnere af den

kommunale tandpleje med henblik på indhentning af sam-

tykke til behandling af deres barn. Det skyldes for det an-

det, at nogle forældremyndighedsindehavere og børn i færre

tilfælde vil skulle forberede sig på, at barnet skal besøge

den kommunale tandpleje, idet flere behandlinger efter lov-

forslaget forventes at kunne blive gennemført på samme

dag. Det bemærkes, at de almindelige regler for informeret

samtykke fortsat gælder ved mere indgribende behandlinger

end dem der fastsættes i bekendtgørelsen.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-

ser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 4. juli til

den 22. august (45 dage) været sendt i høring hos følgende

myndigheder og organisationer m.v.:

Aarhus Universitet, Advokatrådet, Ansatte Tandlægers Or-

ganisation, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vil-

kår, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Selskab for Al-

men Medicin, Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssekto-

ren, Dansk Selskab for Oral og Maxillofacial Kirurgi, Dansk

Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Socialrådgiverforening,

Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandsundhed, Dansk Ældreråd,

Danske Dental Laboratorier, Danske Patienter, Danske Re-

gioner, Danske Seniorer, Danske Tandplejere, Datatilsynet,

Det grønlandske sundhedsdepartement, Diabetesforeningen,

FH, FOA, Forbrugerrådet, Foreningen af Døgn- og Dag-

tilbud for udsatte børn og unge (FADD), Forsikring og

Pension, Færøernes Landsstyre, Gigtforeningen, Heilsumá-

laráðið (det færøske sundhedsministerium), Heilsust�½rið

(den færøske sundhedsstyrelse), KL, Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen, Københavns Universitet, Landsforeningen

Børn og Forældre, Landsforeningen af Kliniske Tandtekni-

kere, Lægeforeningen, Naalakkersuisut (Grønlands landssty-

re), Osteoporoseforeningen - landsforeningen mod knogle-

skørhed, Patienterstatningen, Patientforeningen, Praktiseren-

L 59 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

de Lægers Organisation, Praktiserende Tandlægers Organi-

sation, Sundhed Danmark, Tandlægeforeningen, Tandlæge-

foreningens Tandskadeerstatning og Yngre Læger.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis

ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske kon- For regionerne vil lovforslagets del om for-

sekvenser for stat, sikringspligt medføre erstatningsbesparelser

kommuner og re- på ca. 31 mio. kr. årligt, mens der vil være

gioner

en administrationsbesparelse på et sted mel-

lem 24-30 mio. kr. årligt, som regionerne

beholder som led i samarbejdsprogrammet.

For regionerne forventes lovforslagets del

om ophævelse af oplysningspligt ved erstat-

ningsudbetalinger i patienterstatningssager

at medføre positive økonomiske konsekven-

ser som følge af de administrative lettelser.

Fsva. den tredje del af lovforslaget vil

for kommunerne have positive økonomiske

konsekvenser i et begrænset omfang, da

lovændringen vurderes at kunne bidrage

med en bedre og mere effektiv hjælp til

borgerne.

Implementerings- Lovforslagets første del indebærer en min-

konsekvenser for

dre positiv konsekvens, da regionerne kun

stat, kommuner og i begrænset omfang fremover skal admini-

regioner

strere udbetalingen af erstatninger.

Lovforslagets anden del medfører positive

implementeringskonsekvenser for regioner-

ne, når de ikke længere skal anvende res-

sourcer på at administrere ordningen med

oplysningspligt i patienterstatningssager.

Den tredje del af lovforslaget vil medføre

positive implementeringskonsekvenser for

kommuner, når de ikke skal indhente kon-

kret, informeret samtykke for forældremyn-

dighedens indehaver til hver eneste ukom-

plicerede behandling, der ikke er fluorbe-

handling eller røntgenundersøgelse. Den

ændrede bemyndigelsesbestemmelse skal

udmøntes i en bekendtgørelse.

Økonomiske kon- Lovforslagets del om forsikringspligt og de-

sekvenser for er-

len om oplysningspligt forventes at have en

hvervslivet m.v.

positiv økonomisk effekt for forsikringssel-

skaberne.

Lovforslagets tredje del forventes ikke at

have positive økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet.

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis

ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)

Ingen.

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Krav om forsikringspligt vil medføre ud-

gifter hertil for privatpraktiserende tandlæ-

ger. De skal samlet forsikres mod erstat-

ningsudgifter på ca. 31 mio. kr. årligt og

administrationsomkostninger på mellem

24 og 30 mio. kr. årligt.

Fsva. lovforslagets anden og tredje del for-

ventes der ikke negative økonomiske kon-

sekvenser for erhvervslivet.

Lovforslagets første og tredje del forventes Fsva. lovforslagets første del skal tandlæ-

ikke at medføre administrative konsekven- gerne tegne forsikringer mod erstatning

ser for erhvervslivet.

og godtgørelse, som de ikke tidligere har

Lovforslagets anden del vil medføre positi- skulle.

ve implementeringskonsekvenser for de pri- Lovforslagets anden og tredje del forven-

L 59 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Administrative

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

Ingen.

konsekvenser

Miljø- og natur-

Ingen.

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

retten

Er i strid med de

fem principper for

implementering af

erhvervsrettet EU-

regulering (der i

relevant omfang

også gælder ved

implementering af

ikke-erhvervsrettet

EU-regulering)

(sæt X)

vate behandlingssteders forsikringsselska-

ber, når de ikke længere skal anvende res-

sourcer på at administrere ordningen med

oplysningspligt i patienterstatningssager.

Lovforslagets første to dele forventes ikke

at medføre administrative konsekvenser for

borgerne. Forslaget om forsikringspligt kan

have mindre økonomiske konsekvenser for

borgerne, hvis tandlægerne overvælter for-

sikringsudgiften på deres takster.

Der forventes positive administrative kon-

sekvenser for borgerne for lovforslagets del

om samtykke til ukomplicerede behandlin-

ger ved den kommunale tandpleje.

Ingen.

tes ikke at have negative administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

Ingen.

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Staten yder erstatning og godtgørelse for indsatte og værne-

pligtige som nævnt i lov om klage- og erstatningsadgang

inden for sundhedsvæsenets § 29, stk. 1, nr. 9 og 10, såfremt

beløbet samlet overstiger 1.000 kr., jf. klage- og erstatnings-

lovens § 24, stk. 5, 2. pkt.

Det foreslås i

§ 24, stk. 5, 2. pkt.,

at ændre »nr. 9 og 10« til:

»nr. 10 og 11«.

Det foreslåede er en konsekvensændring i lyset af at der

med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås indsat et nyt nummer 8

i § 29, stk. 1.

Til nr. 2

Det fremgår af klage- og erstatningslovens § 29, stk. 1, nr.

5, 1. pkt., at den region, hvor en privatpraktiserende autori-

seret sundhedsperson har sin praksis, eller hvor en læge, der

uden at være privatpraktiserende virker som vagtlæge, eller

hvor en læge, der uden at være privatpraktiserende foretager

vaccination i henhold til sundhedslovens § 18, jf. dog stk.

3, har pligt til at yde erstatning efter kapitel 3 i klage- og

erstatningsloven.

Der henvises til lovforslagets pkt. 2.1.1 for en beskrivelse af

gældende ret.

Det foreslås, at der i

§ 29, stk. 1, nr. 5, 1. pkt.,

efter »jf. dog«

indsættes »nr. 8 og «.

Med den i lovforslagets § 1, nr. 3, foreslåede § 29, stk.

1, nr. 8, fastsættes, at de privatpraktiserende autoriserede

tandlæger har pligt til at yde erstatning efter kapitel 3 i

klage- og erstatningsloven. Denne ændring vil medføre, at

det som udgangspunkt ikke længere er den region, hvor den

privatpraktiserende tandlæge har sin praksis, som er erstat-

ningspligtig på vegne af tandlægen, men derimod den enkel-

te tandlægeklinik samt selvstændigt praktiserende tandlæger.

Tandlægeklinikken dækker således, gennem sin forsikring,

erstatningsbeløb op til og med en mio. kr. Overstiger erstat-

L 59 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

ningen for en skade 1 mio. kr., er den region, hvori tandlæ-

gen har sin praksis, erstatningsansvarlig for den resterende

del af beløbet. Der henvises til bemærkningerne til lovfor-

slagets § 1, nr. 3.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 3, hvor-

efter det foreslås at indsætte et nyt nummer 8 i lovens § 29,

stk. 1.

Til nr. 3

Klage- og erstatningslovens § 29 oplister de erstatningsplig-

tige i henhold til loven. Det fremgår af § 29, stk. 1, nr. 5,

at den region, hvor en privatpraktiserende autoriseret sund-

hedsperson har sin praksis, eller hvor en læge, der uden

at være privatpraktiserende virker som vagtlæge, eller hvor

en læge, der uden at være privatpraktiserende foretager vac-

cination i henhold til sundhedslovens § 18, jf. dog stk. 3,

har pligt til at yde erstatning efter kapitel 3 i klage- og

erstatningsloven.

I dag bliver sager på tandskadeerstatningsområdet behandlet

af Patienterstatningen, og finansieringen heraf er omfattet

af klage- og erstatningslovens § 29, stk. 1, nr. 5, hvorefter

regionen, hvori tandlægen har sin praksis, er erstatningsplig-

tig.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.1.1 i lovforsla-

gets almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse

af gældende ret.

Det foreslås, at der i

§ 29, stk. 1,

indsættes efter nr. 7 som

nyt nummer: »8) Tandlægeklinikker herunder selvstændige

privatpraktiserende tandlæger. For den del af erstatningen,

der overstiger 1 mio. kr., afholdes udgifterne dog af den

region, hvori behandlingen er foregået.«

Med den foreslåede § 29, stk. 1, nr. 8, foreslås det, at la-

de tandlægeklinikker, herunder selvstændigt praktiserende

tandlæger, være erstatningspligtige for erstatningsbeløb op

til og med 1 mio. kr. for skader omfattet af klage- og er-

statningslovens kapitel 3, som anmeldes efter den 1. januar

2025, jf. lovforslagets § 3, stk. 2.

Erstatningspligten gælder over for de patienter, som måtte

få en skade i forbindelse med undersøgelse, behandling

el.lign. i klinikken eller ved den selvstændigt privatpraktise-

rende tandlæge.

Den foreslåede erstatningspligt efter loven vil endvidere be-

tyde, at tandlægeklinikkerne, herunder selvstændigt privat-

praktiserende tandlæger, pålægges forsikringspligt for ska-

der op til og med 1 mio. kr. i overensstemmelse med § 30

i klage- og erstatningsloven, hvor det fremgår af stk. 1, at

krav om erstatning efter lovens kapitel 3 skal være dækket

af en forsikring i et forsikringsselskab.

Hvis en eller flere tandlæger arbejder under et CVR-num-

mer, skal forsikringen være tilknyttet dette. Er det ikke

tilfældet, tilfalder forsikringspligten tandlægen som privat-

person. Forsikringspligten gælder for alle tandlægeklinikker

uanset selskabsform.

Ved privatpraktiserende tandlæger forstås såvel tandlæger

samt specialtandlæger i hhv. ortodonti og tand-, mund- og

kæbekirurgi, samt de personer der arbejder på disses veg-

ne. Det er endvidere et krav, at tandlægen har en gyldig

autorisation.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter bestemmelser

om forsikringspligtens gennemførelse jf. lovens § 30, stk. 5,

og er på området for private hospitaler, klinikker og special-

lægepraksisser i dag fastsat ved bekendtgørelse nr. 488 af 3.

maj 2018 om forsikringspligtens gennemførelse. Det forud-

sættes, at der vil blive udstedt en tilsvarende bekendtgørelse

for privatpraktiserende tandlæger som følge af nærværende

lovændring.

For så vidt angår erstatninger, der overstiger 1 mio. kr. vil

den øvrige del af erstatningen skulle afholdes af den region,

hvori behandlingen har fundet sted.

Tilkendes en patient en erstatning, som følge af en skade

sket ved behandling ved en tandlægeklinik, på f.eks. 1,5

mio. kr., vil klinikken og dermed klinikkens forsikring såle-

des være ansvarlig for den første mio. kr., mens den relevan-

te region vil være erstatningspligtig for de sidste 0,5 mio. kr.

Regionerne vil samtidig skulle afholde administrationsud-

gifterne forbundet med oprettelsen en ny sag i Patienterstat-

ningen med regionen som part.

Til nr. 4

Efter klage- og erstatningslovens § 29, stk. 4, skal et regi-

onsråd, såfremt regionsrådet har været erstatningspligtigt

efter § 29, stk. 1, nr. 1, 5 og 6, i et omfang ud over det

gennemsnitlige, oplyse Styrelsen for Patientsikkerhed herom

til brug for styrelsens tilsyn efter sundhedsloven.

Efter klage- og erstatningslovens § 29, stk. 5, skal forsik-

ringsselskaber for et privat sygehus, en klinik eller en spe-

ciallægepraksis, såfremt behandlingsstedet har været erstat-

ningspligtigt efter lovens § 29, stk. 1, nr. 7, eller stk. 2, 1.

pkt., i et omfang ud over det gennemsnitlige, oplyse Styrel-

sen for Patientsikkerhed herom til brug for styrelsens tilsyn

efter sundhedsloven.

Indenrigs- og sundhedsministeren har efter lovens § 29, stk.

6, bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om oplys-

ningspligten efter stk. 4 og 5, herunder for optælling af

erstatningsudbetalinger og forældelse af sager.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1084 af

11. september 2015 om oplysningspligt i patienterstatnings-

sager. Bekendtgørelsen fastsætter regler om oplysningspligt

i tilfælde af en såkaldt kritisk skadesfrekvens, det vil sige

hvis der har været erstatningspligt ud over det gennemsnitli-

ge. Pligten til at indberette kritisk skadesfrekvens gælder for

så vidt angår regionerne de skader, som de efter lovens § 29,

L 59 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

stk. 1, nr. 1, 5 og 6, er erstatningspligtige for. For så vidt

angår de private forsikringsselskaber skal der indberettes

kritisk skadesfrekvens for skader, som forsikringsselskaber-

ne efter lovens § 29, stk. 1, nr. 7, eller stk. 2, 1. pkt. er

erstatningspligtige for.

Det foreslås, at lovens

§ 29, stk. 4-6

ophæves.

Ophævelsen af lovens § 29, stk. 4, vil betyde, at et regi-

onsråd, såfremt regionsrådet har været erstatningspligtigt

efter § 29, stk. 1, nr. 1, 5 og 6, i et omfang ud over det

gennemsnitlige, ikke længere vil skulle informere Styrelsen

for Patientsikkerhed herom til brug for styrelsens tilsyn efter

sundhedslovens § 213, mens ophævelsen af lovens § 29, stk.

5, vil betyde, at forsikringsselskaber for et privat sygehus,

en klinik eller en speciallægepraksis, såfremt behandlings-

stedet har været erstatningspligtigt efter § 29, stk. 1, nr. 7,

eller stk. 2, 1. pkt., i et omfang ud over det gennemsnitlige,

ligeledes ikke længere vil skulle informere Styrelsen for

Patientsikkerhed herom til brug for styrelsens tilsyn efter

sundhedsloven.

Ophævelsen af lovens § 29, stk. 6, vil betyde, at bemyndi-

gelsen til at fastsætte regler for oplysningspligten efter stk.

4 og 5, herunder for optælling af erstatningsudbetalinger

og forældelse af sager, ophæves, ligesom bekendtgørelse nr.

1084 af 11. september 2015 om oplysningspligt i patienter-

statningssager ophæves.

De foreslåede ophævelser vil medføre, at regionerne, de

private behandlingssteders forsikringsselskaber og Styrelsen

for Patientsikkerhed ikke længere vil skulle anvende res-

sourcer på at administrere en ordning, som ikke vurderes

egnet til at påvise en aktuel fremtidig fare for patientsikker-

heden, og som i praksis ikke har givet anledning til tilsyns-

mæssig opfølgning.

Der henvises til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger for en beskrivelse af gældende ret, Indenrigs-

og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning.

Til nr. 5.

Det følger af klage- og erstatningslovens § 30, stk. 2, nr.

2, at forsikringsselskaber, der, jf. § 30, stk. 2, 1. pkt., har

indtegnet forsikringer omfattet af kapitel 3, skal underrette

Styrelsen for Patientsikkerhed og Patienterstatningen, hvis

forsikringsdækningen bortfalder.

Det foreslås i

§ 30, stk. 2, 2. pkt.,

at »og Patienterstatningen«

udgår.

Det foreslåede vil indebære, at Patienterstatningen ikke

fremover vil skulle orienteres af et forsikringsselskab, når

en forsikringsdækning bortfalder.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af sundhedslovens § 17, stk. 5, at indenrigs-

og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om

forældremyndighedens indehavers informerede samtykke i

forbindelse med behandling af børn og unge ved den kom-

munale tandpleje, herunder form og indhold af samtykket.

Der henvises til pkt. 2.3.1 i de almindelige bemærkninger

for en beskrivelse af gældende ret.

Det foreslås i

§ 17, stk. 5,

at ændre »form og indhold« til

»form, indhold, varighed og rækkevidde«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der vil kunne fast-

sættes regler om rækkevidden af forældremyndighedsinde-

haverens samtykke, der er bredere end i dag. Det betyder, at

indholdet af forældremyndighedens indehavers informerede

samtykke vil kunne udvides. Det forudsættes, at indenrigs-

og sundhedsministeren vil fastsætte nærmere regler om,

hvilke former for behandlinger der vil kunne blive foretaget

på baggrund af et generelt, udtrykkeligt samtykke.

Den foreslåede ændring vil indebære, at der vil kunne fast-

sættes regler om, at den kommunale tandpleje på baggrund

af forældremyndighedens indehavers generelle, udtrykkeli-

ge samtykke kan foretage flere ukomplicerede behandlin-

ger. Som eksempel kan nævnes fissurforsegling, der, lige-

som fluorbehandlinger og røntgenundersøgelser, kan betrag-

tes som mindre indgribende.

Det forudsættes endvidere, at ministeren vil fastsætte regler

om varigheden af forældremyndighedsindehavers generelle,

udtrykkelige samtykke. Der er ved sidstnævnte tale om en

præcisering af gældende ret, idet det hidtil har kunnet fortol-

kes ind i den gældende bemyndigelse.

Det forudsættes, at bekendtgørelse nr. 562 af 30. maj 2017

om samtykke til behandling af børn og unge ved den kom-

munale tandpleje og sundhedsplejerske ophæves, samtidig

med at en ny bekendtgørelse om samtykke til behandling af

børn og unge ved den kommunale tandpleje og sundhedsple-

jerske træder i kraft samtidig med lovens ikrafttræden.

Ved udformningen af bekendtgørelsen og fastsættelsen af,

hvilke tandbehandlinger der skal være inden for rækkevid-

den af det generelt informerede samtykke fra forældremyn-

dighedens indehaver, skal der lægges vægt på indgrebets

karakter.

Der kan bl.a. lægges vægt på, om der er tale om operativ

eller nonoperativ cariesbehandling. En operativ behandling

vil være behandling, hvor der er behov for at bore i tandens

overflade for at fjerne carieret tandvæv med henblik på

fyldningsterapi. Nonoperativ cariesbehandling vil som regel

være af mindre indgribende karakter, hvilket taler for ikke

at kræve konkret, informeret samtykke fra forældremyndig-

hedens indehaver. Fissurforsegling er et eksempel på en no-

noperativ behandling af caries i emalje, hvor der med fordel

L 59 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

vil kunne fastsættes regler om, at forældremyndighedens

indehaver kan give generelt, udtrykkeligt samtykke.

Der kan desuden lægges vægt på, om der er tale om et

invasivt indgreb, dvs. om indgrebet indebærer penetration

eller kontakt til underliggende væv i f.eks. blodbanen. En

sådan behandling vil være indgribende og kræve konkret,

informeret samtykke fra forældremyndighedens indehaver.

Til § 3

Det foreslås i

§ 3, stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. januar

2025.

Det foreslås endvidere i

§ 3, stk. 2,

at § 1 ikke finder an-

vendelse for skader, der er anmeldt til Patienterstatningen

før lovens ikrafttræden. For sådanne skader finder de hidtil

gældende regler anvendelse.

Det foreslåede vil indebære, at privatpraktiserende tandlæ-

ger vil være erstatningspligtige for skader anmeldt efter

lovens ikrafttræden, lige som at de privatpraktiserende tand-

læger vil være forpligtede til at skaffe forsikringsdækning

for skaderne på deres område.

Skader, som er anmeldt før dette tidspunkt, vil fortsat være

dækket fuldt ud af regionerne.

Til § 4

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.

Det følger af § 64 i klage- og erstatningsloven, at loven ikke

gælder for Færøerne og Grønland, men for Færøerne kan

sættes i kraft ved kongelig anordning med de afvigelser, som

de særlige færøske forhold tilsiger.

Det følger af sundhedslovens § 278, stk. 1, at sundhedsloven

ikke gælder for Færøerne og Grønland. Det følger endvidere

af § 279, stk. 2, at bl.a. kapitel 4-9 ved kongelig anordning

kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de

afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Det foreslås i

§ 4,

at loven ikke skal gælde for Færøerne og

Grønland, men at loven ved kongelig anordning kan sættes

i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske

forhold tilsiger. Lovens bestemmelser kan endvidere sættes i

kraft på forskellige tidspunkter.

L 59 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om klage- og erstatningsadgang inden

for sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse

nr. 962 af 16. august 2024, foretages føl-

gende ændringer:

§ 24.

...

Stk. 2-4.

---

Stk. 5.

Erstatning og godtgørelse efter stk.

1, der er tilkendt af andre private instituti-

oner end Patienterstatningen, og som sund-

hedsministeren har indgået aftale med efter

§ 19, stk. 6, eller efter skader påført i so-

cialtandplejen, jf. sundhedslovens § 134 a,

ydes på tandskadeområdet, såfremt beløbet

samlet overstiger 10.000 kr. For indsatte og

værnepligtige som nævnt i § 29, stk. 1, nr.

9 og 10, ydes erstatning og godtgørelse,

såfremt beløbet samlet overstiger 1.000 kr.

Stk. 6-9.

---

§ 29.

Pligt til at yde erstatning efter dette

kapitel har:

(1-4) ---

5) Den region, hvor en privatpraktiserende

autoriseret sundhedsperson har sin praksis,

eller hvor en læge, der uden at være pri-

vatpraktiserende virker som vagtlæge, eller

hvor en læge, der uden at være privatprakti-

serende foretager vaccination i henhold til

sundhedslovens § 158, jf. dog stk. 3. 1.

pkt. finder dog ikke anvendelse for prakti-

serende speciallæger, som ikke har specia-

le i almen medicin, medmindre der er tale

om en speciallægeundersøgelse, der udfø-

res til brug for sagsbehandling hos offentli-

ge myndigheder, forsikringsselskaber m.v.,

§ 29, stk. 1, nr. 5, 1. pkt.,

indsættes efter

»jf. dog«: »nr. 8 og«.

§ 24, stk. 5, 2. pkt.,

ændres »nr. 9 og

10« til: »nr. 10 og 11«.

L 59 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

hvor der ikke er tale om en tjenesteydelse

til patienten.

§ 29.

Pligt til at yde erstatning efter dette

kapitel har:

(1-7) ---

§ 29, stk. 1,

indsættes efter nr. 7 som

nyt nummer:

»8). Tandlægeklinikker herunder selvstæn-

dige privatpraktiserende tandlæger. For den

del af erstatningen, der overstiger 1 mio.

kr., afholdes udgifterne dog af den region,

hvori behandlingen er foregået.«

Nr. 8-15 bliver herefter nr. 9-16.

§ 29.

Pligt til at yde erstatning efter dette

kapitel har:

(1-15) ---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

---

Stk. 4.

Såfremt et regionsråd efter stk. 1, nr.

1, 5 og 6, i et omfang ud over det gennem-

snitlige har været erstatningspligtigt efter

disse bestemmelser, skal regionsrådet oply-

se Styrelsen for Patientsikkerhed herom til

brug for styrelsens tilsyn efter sundhedslo-

ven.

Stk. 5.

Såfremt et privat sygehus, en kli-

nik eller en speciallægepraksis efter stk. 1,

nr. 7, eller stk. 2, 1. pkt., i et omfang ud

over det gennemsnitlige har været erstat-

ningspligtig efter disse bestemmelser, skal

pågældendes forsikringsselskab oplyse Sty-

relsen for Patientsikkerhed herom til brug

for styrelsens tilsyn efter sundhedsloven.

Stk. 6.

Sundhedsministeren kan fastsætte

nærmere regler for oplysningspligten efter

stk. 4 og 5, herunder for optælling af erstat-

ningsudbetalinger og forældelse af sager.

§ 30.

...

Stk. 2.

Forsikringsselskaber, der har teg-

net forsikringer omfattet af dette kapi-

§ 29, stk. 4-6,

ophæves.

§ 30, stk. 2, 2. pkt.,

udgår: »og Patie-

nterstatningen«.

L 59 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

tel, skal underrette Patienterstatningen her-

om. Forsikringsselskaber omfattet af 1. pkt.

skal underrette Styrelsen for Patientsik-

kerhed og Patienterstatningen, hvis forsik-

ringsdækningen bortfalder.

Stk. 3-7.

---

§2

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

1015 af 5. september 2024, foretages føl-

gende ændringer:

§ 17.

En patient, der er fyldt 15 år, kan

selv give informeret samtykke til behand-

ling. Forældremyndighedens indehaver skal

tillige have information, jf. § 16, og inddra-

ges i den mindreåriges stillingtagen.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

---

Stk. 4.

---

Stk. 5.

Indenrigs- og sundhedsministeren

kan fastsætte nærmere regler om foræl-

dremyndighedens indehavers informerede

samtykke i forbindelse med behandling af

børn og unge ved den kommunale tandple-

je, herunder form og indhold af samtykket.

Stk. 6.

---

Stk. 7.

---

§ 17, stk.

5, ændres »form og indhold«

til: »form, indhold og rækkevidde«