Sundhedsudvalget 2024-25
L 59 Bilag 1
Offentligt
ATO’s bemærkninger til Høring over udkast til lov om ændring af lov om klage-
og erstatningsadgang
inden for sundhedsvæsenet og sundhedsloven (indførsel af forsikringspligt for privatpraktiserende
tandlæger, ophævelse af oplysningspligt ved erstatningsudbetalinger i patienterstatningssager og
ændring i regler om samtykke til ukomplicerede behandlinger ved den kommunale tandpleje)
ATO noterer sig, at der ved lovforslaget af 4. juli 2024 er lagt op til ændringer på tre områder.
Ad 1) Den første del af lovforslaget omhandler indførslen af en forsikringspligt for privatpraktiserende
tandlæger, således at udgiften til erstatningsudbetalinger, der skyldes privatpraktiserende tandlæger flyttes
over på tandlægerne selv og ikke længere finansieres af regionerne. Forslaget forpligter tandlægerne til at
tegne forsikring for erstatning, udbetalt godtgørelse og for finansiering af behandlingerne i
Patienterstatningen.
ATO har hele tiden været af den opfattelse, at alle tandskadeerstatningssager bør behandles af
Patienterstatningen. Vi finder det derfor positivt, at tandskadeerstatningen behandles af en uvildig
myndighed som permanent ordning. ATO har ingen bemærkninger til forsikringspligten, der nu påføres de
privatpraktiserende tandlæger.
Ad 2) Den anden del af lovforslaget drejer sig om ophævelse af oplysningspligten ved
erstatningsudbetalinger i patienterstatningssager. Konkret lægges der op til at afskaffe oplysningspligten
ved ’kritisk skadefrekvens’.
ATO finder i lighed med Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke at den gældende indberetningsordning har
virket efter hensigten og finder ikke, at ordningen har patientsikkerhedsmæssige konsekvenser
–
navnlig
ikke set i lyset af, at indberetningerne indtil nu ikke har givet anledning til tilsynsmæssig opfølgning og at
Styrelsen for Patientsikkerhed fortsat vil kunne udøve tilsyn ex officio.
Ad 3) Den sidste af lovforslaget omhandler forældremyndighedens indehaves samtykke til ukomplicerede
behandlinger ved den kommunale tandpleje. Der er tale om gennemførslen af et forslag fra KL, hvorefter
det skal være muligt for den kommunale tandpleje at udføre mindre indgribende behandlinger, f.eks.
fissurforsegling på baggrund af et generelt udtrykkeligt samtykke fra forældremyndighedens indehaver,
sådan som i forvejen kendes fra fluorbehandlinger og røntgenundersøgelser.
ATO finder, at den foreslåede lovændring er egnet til at smidiggøre sagsgangen i forhold til mindre
indgribende behandlinger, hvorved flere børn og unge kan behandles straks behovet opstår. Ved en sådan
forebyggende og hurtig indsat opnås en højere generel tandsundhed. ATO er derfor positivt indstillede.
 L 59 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Indenrigs- og sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Att.: Enhed: Patientsikkerhed og Lovkvalitet
Kontakt: Christian Jakobsen
[email protected]
21. august 2024
Side 1/2
Høringssvar fra Dansk Selskab for Oral og Maxillofacial Kirurgi
Høringssvar vedrørende udkast til lov om ændring af lov om klage-
og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (indførsel af for-
sikringspligt for privatpraktiserende tandlæger, ophævelse af oplys-
ningspligt ved erstatningsudbetalinger i patienterstatningssager og
ændring af regler om samtykke til ukomplicerede behandlinger ved
den kommunale tandpleje)
Dansk Selskab for Oral og Maxillofacial Kirurgi (DSOMK) kan konstatere, at man med lovforslaget ønsker at
indføre fuld forsikringspligt for tandlægers skader i henhold til Klage og Erstatningsloven inden for Sundheds-
væsnet. DSOMK må på baggrund af lovforslag og høringsbrev konstatere, at Indenrigs- og Sundhedsministe-
riet ikke opfatter tandlægers ydelser som sundhedsydelser som bidrager til almen sundhed og dermed en
del af sundhedsvæsnet i Danmark. Baggrunden herfor er, at man omtaler tandlæger som private aktører
uden at definere hvad der menes med det. Effekten heraf er, at man tilkendegiver i høringsbrevet, at det
offentlige ikke skal betale for private aktørers eventuelle skader.
Såfremt ovenstående fastholdes kan DSOMK oplyse, at det forventeligt vil betyde at patienter med behov
for kompliceret tand og kæbekirurgi, som i dag udføres i privat praksis hos specialtandlæger må imødese
store vanskeligheder med at få disse behandlinger udført. Det kunne eksempelvis dreje sig om patienter med
behov for tandsanering i primærsektoren forud for organtransplantation eller anden medicinsk behandling.
En række af disse patienter vil blive afvist grundet risikoen for mulige skader som specialtandlæger vil være
erstatningspligtige over for, da det vil påvirke deres forsikringspræmie i negativ retning. Det vil betyde for-
længet behandlingstid, hvis det overhovedet vil være muligt at finde behandlere som vil påtage sig behand-
lingerne. Det må forventes, at der vil komme et øget pres på de regionale kæbekirurgiske afdelinger hvis den
situation måtte opstå, og medføre øget ventetid for andre hospitalsopgaver til ulempe for andre patien-
ter. Lovforslaget risikerer således at stille de sygeste patienter i en endnu dårligere situation.
Hvis lovforslaget gennemføres, må det forventes, at alment praktiserende tandlæger fremadrettet vil fore-
tage færre indgreb, der indbefatter en risiko for patientskade. Det kunne dreje sig om nervenært beliggende
visdomstænder med infektion, hvor der er en tydelig indikation for kirurgisk behandling, men samtidig en
J. B. Winsløws Vej 4
5000 Odense C
Tlf. 6611 3333
www.ouh.dk
 L 59 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
21. august 2024
Side 2/2
betydelig risiko for nerveskade. Disse patienter vil med større sandsynlighed i stedet, med rette, blive henvist
til behandling hos specialtandlæger, hvilket i sig selv være en positiv udvikling for patientsikkerheden.
Specialtandlæger varetager de mest komplicerede og risikofyldte behandlinger og vil, grundet uddannelse
og kirurgisk erfaring, med stor sandsynlighed generelt have en lav skadesfrekvens. Dog kan den akkumule-
rede behandling af risikopatienter i specialtandlægeregi resultere i en samlet forøget risiko for patientskader,
og derfor vil DSOMK foreslå, at man differentierer forsikringspligten mellem tandlæger og specialtandlæger.
DSOMK skal på baggrund af ovenstående anmode om, at SUM genovervejer indførelsen af forsikringspligt
for alle skader, og indgår meget gerne i nærmere dialog med SUM herom.
Med venlig hilsen
Christian Jakobsen, cheftandlæge
formand for Dansk Selskab for Oral og Maxillofacial Kirurgi
J. B. Winsløws Vej 4
5000 Odense C
Tlf. 6611 3333
www.ouh.dk
 L 59 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2925220_0004.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Holbergsgade 6
1057 København
Den 22. august 2024
Dansk Tandsundheds svar til høring om udkast til lov om ændring af lov om
klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og sundhedsloven
(Indførsel af forsikringspligt for privatpraktiserende tandlæger, ophævelse af
oplysningspligt ved erstatningsudbetalinger i patienterstatningssager og
ændring af regler om samtykke til ukomplicerede behandlinger ved den
kommunale tandpleje)
Dansk Tandsundhed er brancheforening for tandlægevirksomheder, der leverer
tandlægeydelser i Danmark jf. bekendtgørelse om tandlægers virksomhedsområde.
Foreningen blev stiftet i oktober 2021 og medlemsvirksomhederne rummer i alt 129
klinikker og over 2000 medarbejdere.
Generelle bemærkninger
Dansk Tandsundhed takker for at medvirke i høringen om ændring af lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og sundhedsloven. Fra Dansk
Tandsundheds side har vi bakket op om, at der udarbejdes en ny model for
tandskadeerstatning under Patienterstatningen, hvor der vil være frit valg af
forsikringsselskab.
Vi mener dog generelt, at udkastet til lovforslaget ligger meget langt fra de høringssvar,
som foreningen tidligere har givet, og det er vores vurdering, at lovforslaget på ingen måde
vil skabe ro eller tilfredshed i den tandplejefaglige branche. Derfor håber vi, at ministeriet
vil prioritere en tæt dialog med en samlet branche med henblik på at sikre en ordning, som
har opbakning fra en samlet branche.
Det er vigtigt for Dansk Tandsundhed at understrege, at foreningen på intet tidspunkt har
ytret ønske om, at klinikejerne skal stå for finansieringen af tandskadeerstatningen og
administrationen af denne. Udgangspunktet må således være, at balancen i den
økonomiske fordeling opretholdes som før 1. juli 2024, dvs. at erstatningsbeløb for over
10.000 kr. betales af regionerne.
Vi har desuden ikke noteret os, at andre aktører i branchen skulle have interesse for den af
ministeriet foreslåede ordning. Dansk Tandsundhed undrer sig derfor over, at forslaget
befinder sig milevidt fra de oprindelige drøftelser
Dansk Tandsundhed
Slotsholmsgade 1
1216 København K
 L 59 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2925220_0005.png
Specifikke bemærkninger
2.1. Forsikringspligt for privatpraktiserende tandlæger.
Finansiering af forsikringspligt er ikke retfærdig
Dansk Tandsundhed mener, at den foreslåede finansieringsmodel er særdeles
problematisk. Dette skyldes særligt i forhold til fordelingen af ressourcer, hvor der nu
lægges op til, at klinikejerne fremover skal afholde både de administrative omkostninger
samt udgifter til erstatningsudbetaling for alle skader også skader over 10.000 kr. Udgifter
som førhen blev afholdt af Danske Regioner.
Dansk Tandsundhed har fra begyndelsen haft et ønske om, at de økonomiske
omkostninger til udbetaling af erstatning i tandskadeerstatningssager, i højere grad
dækkes af skadevolder. Men foreningen har ingenlunde ytret ønske om, at regningen for
regionernes andel af udgifterne.
Forslaget vil desuden medføre en voldsom administrativ belastning af privatpraktiserende
tandlæger, uden at de på nogen måde har indflydelse på omkostningerne og størrelsen af
disse. Den øgede administrative byrde vil desuden kræve, at klinikkerne allokerer
ressourcer til administrativt arbejde, som kunne være anvendt til tandplejefaglige opgaver.
Konsekvensen af forslaget vil derfor være i direkte modstrid med intentionen om at skabe
en tandpleje i høj kvalitet.
Desuden fremgår det ikke klart af forslaget, hvorvidt privatpraktiserende tandlæger også
skal finansiere skades udbetalinger forvoldt af offentlige tandlæger. Det bør derfor
præciseres, at privatpraktiserende tandlæger ikke skal afholde omkostninger til hverken
skadesudbetaling eller administration af skadessager forvoldt af tandlæger i kommuner,
regioner, fængsler mv.
Endeligt er det Dansk Tandsundheds opfattelse af, at finansieringsmodellen risikerer at
skabe dårlige konkurrencevilkår for udbud af forsikringer for tandskadeerstatning, hvilket
selvsagt kan være med til at drive omkostningerne op. Dansk Tandsundhed finder det
derfor afgørende, at finansieringsspørgsmålet løses.
Problematisk med forskellige undergrænser
Dansk Tandsundhed undrer sig desuden over, at der i lovforslaget arbejdes med tre
forskellige undergrænser på henholdsvis 1000 kr. for skader forvoldt af
privatpraktiserende tandlæger, 10.000 kr. for tandlæger, der er ansat i regionstandplejen, i
børne- og ungdomstandplejen, i omsorgstandplejen, i specialtandplejen, i socialtandplejen
og ved de odontologiske landsdels- og videncentre eller på vegne af disse samt på
universiteternes tandlægeskoler og endeligt 8596 kr. for skader påført indsatte, som følge
af sundhedsfaglig behandling, som den indsatte har ret til, i Kriminalforsorgens fængsler
og arresthuse, og skader forvoldt af privatpraktiserende kliniske tandteknikere og
tandplejere.
Dansk Tandsundhed
Slotsholmsgade 1
1216 København K
 L 59 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2925220_0006.png
Det er for os uforståeligt, at der arbejdes med en markant mindre undergrænse for
privatpraktiserende tandlæger end det er tilfældet for offentlige tandlæger. Vi mener på
ingen måde, at dette lever op til lovforslagets erklærede intention om at skabe et mere
retfærdigt system eller at sikre sundhedsydelser i høj kvalitet. Tværtimod må det for
patienterne fremstå uigennemskueligt med forskellige undergrænser alt efter, hvor
behandlingen foretages.
Forslag til alternativ finansieringsmodel
Dansk Tandsundhed har et ønske om, at de økonomiske omkostninger til udbetaling af
erstatning i tandskadeerstatningssager dækkes af den driftsansvarlige. Dette ønske er
baggrunden for forslag om indførelse af forsikringspligt og som vi er glade for indgår i det
fremsatte lovforslag.
Dansk Tandsundhed anbefaler en finansieringsmodel, hvor de administrative udgifter
samt skadesudbetalinger fra 10.000 kr. og opefter finansieres indenfor den samlede
ramme for voksentandplejen på 1,5 mia. kr. mens skadesudbetaling for skader under
10.000 kr. finansieres af skadevolders forsikringsselskab.
En sådan finansieringsmodel vil netop øge incitamentet til forebygge skader og sikre en
tandpleje i høj kvalitet, som ministeriet selv sigter efter i sit udspil til lovforslag. Der er i
modellen et incitament til at effektivere skadessagsbehandlingen og til at sikre kvaliteten i
tandbehandlingen, uden at den ændrer balancen i den økonomiske belastning hos
privatpraktiserende tandlæger i væsentlig grad.
Vi står i Dansk Tandsundhed naturligvis til rådighed med uddybende bemærkninger.
Med venlig hilsen
Mads Ravndrup Thomsen
Sekretariatschef, Dansk Tandsundhed
Dansk Tandsundhed
Slotsholmsgade 1
1216 København K
 L 59 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2925220_0007.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
E-mail:
[email protected],
cc:
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
Høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og sundhedsloven
(indførsel af forsikringspligt for privatpraktiserende tandlæger,
ophævelse af oplysningspligt ved erstatningsudbetalinger i
patienterstatningssager og ændring af regler om samtykke om
ukomplicerede behandlinger ved den kommunale tandpleje)
Dato:
22. august 2024
Danske Patienter
Kompagnistræde 22, 1. sal
1208 København K
Tlf.: 33 41 47 60
Danske Patienter takker for muligheden for at afgive høringssvar til
lovforslaget. Vi har kommentarer til den del af forslaget, der handler om
ophævelse af oplysningspligt ved erstatningsudbetalinger i
patienterstatningssager.
Der lægges op til en ophævelse af oplysningspligten efter klage- og
erstatningslovens § 29, stk. 4-6, hvorefter de erstatningspligtige for
patienterstatningssager skal indberette til Styrelsen for
Patientsikkerhed, når der foreligger en erstatningspligt ud over
det sædvanlige. Formålet med oplysningspligten er begrundet i
hensynet til patientsikkerheden, idet reglerne skal sikre, at Styrelsen for
Patientsikkerhed bliver informeret af erstatningsansvarlige ved
kritiske skadefrekvenser, så oplysningerne kan indgå i styrelsens
vurdering af, om der skal iværksættes tilsynsmæssige foranstaltninger
efter sundhedsloven. Reglerne sikrer desuden, at de
erstatningsansvarlige systematisk afsætter nødvendige ressourcer til
overvågning (og analyser).
Hvis oplysningspligten til Styrelsen for Patientsikkerhed ophæves,
mener Danske Patienter, at det på anden måde bør sikres, at styrelsen
anvender alle relevante oplysninger og analyser/viden til brug for tilsyn
og læring. Tilsvarende bør det sikres, at der på regionsniveau og øvrigt
driftsherreniveau fortsat anvendes nødvendige ressourcer til løbende
opfølgning på forhold og tendenser, der kan udgøre en fare for
patientsikkerheden.
I høringsmaterialet er det understreget, at Styrelsen for
Patientsikkerhed – uanset ophævelse af indberetningspligten – fortsat
vil kunne oplyse tilsynssager og fortsat vil have uændret onlineadgang
til de samme data hos Patienterstatningen, og at regionerne og øvrige
driftsherrer fortsat kan involvere tilsynsmyndighederne i relevant
omfang. Men der er alene tale om
muligheder
og ikke længere om klare
forpligtelser eller en systematisk overvågning.
www.danskepatienter.dk
E-mail:
[email protected]
Cvr-nr: 31812976
Side 1/2
Danske Patienter er paraply for patient- og pårørendeforeninger i Danmark. Danske Patienter har 25 medlemsforeninger, der repræsenterer 106
patientforeninger og 900.000 medlemmer: Alzheimerforeningen, Amputationsforeningen, Astma-Allergi Danmark, Bedre Psykiatri, Colitis-Crohn
Foreningen, Depressionsforeningen, Diabetesforeningen, Epilepsiforeningen, Fibromyalgi- & Smerteforeningen, Foreningen Spiseforstyrrelser og
Selvskade, Gigtforeningen, Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Lungeforeningen, Muskelsvindfonden, Nyreforeningen,
Osteoporoseforeningen, Parkinsonforeningen, Patientforeningen Fertilitet og Tab, PolioForeningen, Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser,
UlykkesPatientForeningen og Øjenforeningen.
 L 59 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2925220_0008.png
Med venlig hilsen
Side 2/2
Morten Freil
Direktør
 L 59 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2925220_0009.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Email: [email protected]
Cc: [email protected], [email protected] og [email protected]
15. august 2024
Danske Tandplejere
Rosenborggade 1a
1130 København K
T: 8230 3540
E: [email protected]
www.dansketandplejere.dk
Danske Tandplejeres bemærkninger
til ”Høring
over udkast til lov om ændring af lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og sundhedsloven (Indførsel af forsikringspligt for
privatpraktiserende tandlæger, ophævelse af oplysningspligt ved erstatningsudbetalinger i
patienterstatningssager og ændring af regler om samtykke til ukomplicerede behandlinger ved den
kommunale tandpleje)
Danske Tandplejere takker for muligheden for at komme med bemærkninger til ovenstående høring.
Vedr. høringsdelen om ”Indførsel af forsikringspligt for privatpraktiserende tandlæger”:
Danske Tandplejere har ikke bemærkninger til denne del af høringen.
Vedr. høringsdelen om ”Ophævelse af oplysningspligt ved erstatningsudbetalinger i patienterstatningssager”
Danske Tandplejere kan støtte høringsdelens formål med at fjerne unødvendig administration, eftersom det
vurderes, at de ressourcer, der anvendes hos både regionerne og Styrelsen for Patientsikkerhed i forbindelse
hermed, ikke står mål med det oprindeligt tiltænkte formål og udbytte.
Danske Tandplejere kan ikke støtte ændringen, hvis patientsikkerheden er i risiko for at blive svækket.
Vedr. høringsdelen om ”Ændring af regler om samtykke til ukomplicerede behandlinger ved den kommunale
tandpleje”
Danske Tandplejere kan støtte denne del af høringen og bakker op om, at ændringen vil indebære bedre
brug af administrative ressourcer, og understøtte en bedre og mere effektiv hjælp til borgerne, hvis det
bliver muligt for den kommunale tandpleje at gennemføre flere ukomplicerede behandlinger af børn på
baggrund af et generelt, udtrykkeligt samtykke fra forældremyndighedens indehaver.
Generelt ser Danske Tandplejere positivt på forslag som går på, at den kommunale tandpleje uden
unødvendige administrative sagsgange kan bistå alle borgergrupper tilknyttet den kommunale tandpleje på
nemmere vis.
Venlig hilsen,
Elisabeth Gregersen
Forperson, Danske Tandplejere
 L 59 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2925220_0010.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
[email protected]
Att.:
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
F&P’s høringssvar - forsikringspligt for tandlæger - lov
om klage- og erstatningsadgang
F&P har modtaget ”Udkast til forslag til lov om ændring af lov om klage-
og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og sundhedsloven” i høring.
Vi takker for muligheden for at komme med bemærkninger, som hovedsage-
ligt vedrører indførelsen af forsikringspligt for privatpraktiserende tandlæ-
ger.
Forsikringspligt
Med lovforslaget indføres erstatningspligt for privatpraktiserende autorise-
rede tandlæger for skader sket efter behandling, undersøgelse eller lignende
i lovens § 29, stk. 1.
Krav om erstatning efter reglerne i loven skal være dækket af en forsikring.
De privatpraktiserende autoriserede tandlæger får dermed pligt til at tegne
en ny forsikring.
Den nye forsikrings grundelementer kendes fra forsikringspligten for private
sygehuse m.fl., som blev indført for mere end ti år siden. Alligevel er der tale
om en ny forsikring, som hvert enkelt forsikringsselskab skal beslutte, om
det vil udbyde.
For at træffe denne beslutning skal selskabet vurdere, om det er villigt til at
overtage risikoen for at skulle betale erstatning for skader efter undersøgelse,
behandling eller lignende hos de privatpraktiserende tandlæger mod en præ-
miebetaling fra tandlægerne.
Vurderingen kræver en række data om skader og erstatninger hos de privat-
praktiserende tandlæger. Data skal bruges til at beregne den risiko, som sel-
skabet overtager ved at tegne forsikringen. Jo bedre og mere præcise data,
desto bedre risikovurdering kan selskaberne foretage, og desto mere oplyst
22.08.2024
F&P
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf.:
41 91 91 91
[email protected]
www.fogp.dk
CVR
11 62 81 84
Astrid Breuning Sluth
Chefkonsulent
Dir.
41 91 90 71
[email protected]
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
abs
GES-2024-00036
493457
Brancheorganisation
for forsikringsselskaber
og pensionskasser
 L 59 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
beslutning kan selskabet træffe. Tilsvarende gælder det, at præmien på for-
sikringen bliver mere retvisende, jo bedre data er. Det har dog kun i et vist
omfang været muligt at tilvejebringe de nødvendige data.
Som det ser ud i skrivende stund, er der derfor kun ét selskab, der er interes-
seret i at udbyde forsikringen, når forsikringspligten træder i kraft 1. januar
2025.
Administrationsgebyrer
Det fremgår af bemærkningerne, at ”de privatpraktiserende tandlæger på-
lægges at deltage i takstfinansieringen af Patienterstatningen, ligesom de
også vil være forpligtede til at deltage i finansieringen af Ankenævnet for Pa-
tienterstatningen”, og at tandlægerne
skal tegne en forsikring, der skal dække
administrationsomkostninger til behandlingen af sager i Patienterstatningen
og Ankenævnet for Patienterstatningen.
Erfaringen fra indførelsen af forsikringspligt på private sygehuse m.fl. viste,
at det forsikringsteknisk kan gøres på flere måder, som på forskellig vis kan
have indvirkning på den forsikringspligtiges incitament til at orientere pati-
enten om muligheden for at anmelde en skade til Patienterstatningen. Ek-
sempelvis kan en selvrisiko pr. anmeldt skade, der størrelsesmæssigt svarer
nogenlunde til gebyret for sagsbehandling i Patienterstatningen, have indfly-
delse på den forsikringspligtiges incitament.
Vi uddyber gerne denne betragtning og hører selvsagt gerne, hvis ministeriet
har en holdning til, hvordan tandlægerne forventes at deltage i finansierin-
gen af sagsbehandlingen.
Ikrafttrædelse
Der lægges i udkastet op til, at forsikringspligten skal træde i kraft 1. januar
2025. Det kan blive vanskeligt at nå at indtegne alle de forsikringspligtige
inden årsskiftet.
Vanskelighederne hænger ikke kun sammen med det nødvendige produkt-
udviklingsarbejde i selskaberne, men også i høj grad den naturlige usikker-
hed, der følger, indtil lovforslaget er vedtaget i Folketinget. Hertil kommer,
at de forsikringspligtige skal gøres opmærksom på den nye lovpligtige forsik-
ring i god tid, så de kan nå at kontakte et forsikringsselskab og indgå købe
forsikringen.
Hvis ministeriet har gjort sig nogle tanker om, hvordan man vil sikre oplys-
ning til de forsikringspligtige, hører vi gerne nærmere herom.
Oplysningspligt
Med lovforslaget fjernes den oplysningspligt, som regioner og forsikringssel-
skaber i dag er pålagt, hvis et privat sygehus m.fl. har været erstatningspligtig
i et omfang ud over det sædvanlige, jf. lovens § 29, stk. 4-6.
F&P
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
abs
GES-2024-00036
493457
Side 2
 L 59 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
F&P
Formålet med oplysningspligten var oprindeligt at bidrage til Styrelsen for
Patientsikkerheds vurdering af patientsikkerheden på behandlingsstederne
og styrelsens tilsyn efter sundhedsloven.
Ifølge bemærkningerne til lovforslaget har oplysningspligten kun været an-
vendt i et meget lille omfang, og ressourcerne anvendt i forbindelse med op-
lysningspligten står ikke mål med det oprindelige formål.
Set i det lys giver den foreslåede ophævelse af oplysningspligten mening.
Omvendt står der i bemærkningerne, at ”de erstatningsansvarlige uanset op-
hævelse af selve indberetningspligten fortsat vil have en uændret adgang til
de samme data hos Patienterstatningen”.
Som vi læser det, bliver beregningen af, om et behandlingssted har været er-
statningsansvarlig ud over det gennemsnitlige, altså fortsat lavet af Patient-
erstatningen, selvom Patienterstatningen vurderer, at den nuværende ord-
ning ikke imødekommer bestemmelsens formål, og selvom Styrelsen for Pa-
tientsikkerhed vurderer, at erstatningsudbetalinger som absolut udgangs-
punkt ikke er egnet til at påvise en aktuel fremtidige fare for patientsikker-
heden.
Set i det lys kan man undre sig over, at beregningen fortsat skal laves og stil-
les til rådighed for de erstatningsansvarlige.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Det fremgår af bemærkninger til lovforslaget, at indførelsen af forsikrings-
pligten vil have negative, økonomiske konsekvenser for de privatpraktise-
rende tandlæger, fordi de skal betale for den lovpligtige forsikring, herunder
også betaling for administration og sagsbehandling i Patienterstatningen og
Ankenævnet for Patienterstatningen.
Det er korrekt, at den enkelte forsikringspligtige skal betale for forsikringen,
men det gjorde vedkommende også tidligere. Betalingen bliver bare mere
transparent nu, fordi den forsikringspligtige nu skal have penge op af lom-
men, hvorimod vedkommende tidligere betalte ved, at regionen tilbageholdt
op mod to procent af den økonomiske ramme på tandlægeområdet.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at lovforslaget ikke har hverken
positive eller negative konsekvenser for borgerne.
Det er korrekt,
medmindre
prisen på den lovpligtige forsikring lægges oven i
de ydelsespriser, som borgerne betaler, sådan som det var tilfældet, da for-
sikringspligten for private sygehuse m.fl. blev indført.
***
Vores ref.
Sagsnr.
DokID
abs
GES-2024-00036
493457
Side 3
 L 59 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
F&P
Vi står som altid til rådighed for en uddybning af vores høringssvar.
Vores ref.
Sagsnr.
abs
GES-2024-00036
493457
Med venlig hilsen
Astrid Breuning Sluth
DokID
Side 4
 L 59 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2925220_0014.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Att. Nikoline Marie Werner Isaksen
Sendt til:
[email protected]
[email protected]
[email protected]
[email protected]
21. august 2024
Dokumentnummer: 24PEBL-116343
Høringssvar over udkast til lovforslag om ændring af klage- og erstatningsloven
(indførelse af forsikringspligt for privatpraktiserende tandlæger, ophævelse af
oplysningspligt ved erstatningsudbetalinger og ændring af samtykkeregler).
Ministeriets sagsnummer 2024-2931
Ved mail af 4. juli 2024 har Indenrigs-og Sundhedsministeriet bedt om bemærkninger til
ovennævnte udkast til lovforslag.
Ad forsikringspligt for tandlæger
Med virkning fra 1. juli 2024 overtog Patienterstatningen behandlingen af erstatningssager
i forbindelse med skader forvoldt af privatpraktiserende tandlæger. Sagsbehandlingen blev
tidligere varetaget af Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning, men blev ved lov nr. 652
af 11. juni 2024 overført til Patienterstatningen. Samtidig blev finansieringen af erstat-
ningsudbetalinger for skader mellem 1.000 kr. og 10.000 kr. pålagt regionerne, der i for-
vejen finansierede skader over 10.000 kr.
Det fremsendte lovforslag har til hensigt at friholde regionerne for finansieringen af erstat-
ningsudbetalinger og i stedet pålægge forsikringspligt for privatpraktiserende tandlæger.
Sagsbehandlingen skal fortsat varetages af Patienterstatningen.
Patienterstatningen lægger vægt på, at forsikringsordningen i videst mulig omgang bliver
nem og enkel at administrere, så sagsbehandlingstiden ikke forlænges, og der ikke anven-
des unødvendige ressourcer på opgaven. Vores nedenstående bemærkninger skal ses i
dette lys.
KALVEBOD
BRYGGE 45 • 1560 KØBENHAVN V • TEL +45 33
12 43
43 •
FAX +45 33 12 43 41
[email protected]
•
www.patienterstatningen.dk
 L 59 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Skæringstidspunktet
Ved overgang af erstatningspligten fra regionerne til tandlægerne er det vigtigt både for
administration af loven og forsikringstegningen, at der indføres en præcis overgangsregel.
Vi mener, at lovforslagets § 3, stk. 2, fuldt ud lever op til dette krav. Vi støtter derfor
forslaget om, at der indføres forsikringspligt for skader, der anmeldes til Patienterstatningen
1. januar 2025 og fremover. Anmeldelsestidspunktet er et klart og entydigt skæringstids-
punkt, som er nemt at administrere for os, og som giver tandlægerne sikkerhed for, at der
kun er forsikringspligt for nyanmeldte sager. Det er samme model som i lovændringen (lov
nr. 652 af 11. juni 2024) om overførelse af tandskadesager til Patienterstatningen. Her er
anmeldelsestidspunktet indsat som det relevante skæringstidspunkt.
Nærmere om forsikringsdækningen og Patienterstatningens adgang til oplysninger om
tandlægens (virksomhedens) forsikringsselskab
Efter lovforslaget pålægges privatpraktiserende tandlæger at tegne en forsikring, der dæk-
ker patienterstatninger over 1.000 kr. og administrationsomkostninger. Ministeriet påtæn-
ker at fastsætte nærmere regler om forsikringspligtens gennemførelse ved en ændring af
forsikringsbekendtgørelsen (bekendtgørelsen nr. 488 af 3. maj 2018).
Vi foreslår, at det præciseres i bekendtgørelsen, hvem der konkret har forsikringspligten set
i forhold til, at tandlægevirksomhed kan drives i mange forskellige virksomhedsformer med
forskellige ejerforhold. Vores forslag er, at forsikringspligten alene knyttes til et CVR-num-
mer.
Vi foreslår desuden, at det medtages i bekendtgørelsen, at erstatningspligten ligger hos
kommunen/regionen i de tilfælde, hvor kommunal og regional tandpleje udføres af privat-
praktiserende tandlæger på vegne af det offentlige. Det offentliges ansvar følger af klage-
og erstatningslovens § 29, stk. 1, nr. 3, om erstatningspligt for den driftsansvarlige myn-
dighed. Denne fortolkning er lagt til grund af Sundheds- og Ældreministeriet i en udtalelse
af 10. januar 2018 til Tandlægeforeningen og er den fortolkning, som vi vil følge. Men da
spørgsmålet må forventes at opstå i praksis, vil det være nyttigt med en afklaring i selve
bekendtgørelsen.
Det vides endnu ikke, hvilke forsikringsselskaber der vil udbyde forsikringen. Når Patienter-
statningen skal behandle de enkelte erstatningssager, får vi behov for at få at vide, hvor
tandlægen har tegnet sin forsikring, da forsikringsselskabet også bliver part i sagen, og vi i
afgørelsen skal skrive, hvem der udbetaler erstatningen.
Det vil være en administrativ byrde, hvis vi i hver enkelt erstatningssag skal indhente op-
lysninger fra den pågældende tandlæge om, hvor vedkommende har tegnet forsikring. Det
vil også forlænge sagsbehandlingstiden. Der skal derfor efter vores opfattelse findes en
løsning, så vi uden videre digitalt kan hente information herom.
Vi foreslår derfor generelt, at lovpligtige forsikringer skal registreres af sundhedspersoner
og sundhedsinstitutioner (herunder tandklinikker) med forsikringspligt i et fælles register,
hvilket oplagt kunne være Styrelsen for Patientsikkerheds behandlingsstedsregister, jf.
2
 L 59 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2925220_0016.png
sundhedslovens § 213 c, hvorefter sygehusenheder, klinikker, praksisser, plejecentre, ple-
jehjem, bosteder, sundheds- eller genoptræningssteder og andre behandlingssteder, hvor
sundhedspersoner udøver behandling, skal lade sig registrere hos de centrale sundheds-
myndigheder.
Det er en velkendt opgave for styrelsen at registrere forsikringsdækning, hvilket i dag alle-
rede sker i forhold til private sygehuse og klinikker, jf. § 10, stk. 1, i forsikringsbekendtgø-
relsen (bkg. nr. 488 af 3. maj 2018) hvoraf fremgår, at forsikringspligtige efter loven skal
registrere sin forsikringsdækning efter lovens § 30, stk. 1, hos Styrelsen for Patientsikker-
hed. Vi foreslår derfor, at bekendtgørelsen om forsikringspligtens gennemførelse ændres,
således at § 10, stk. 1, tillige henviser til lovens kommende § 29, stk. 1, nr. 8. Derved vil
også tandlæger få pligt til at registrere forsikringsdækningen hos styrelsen
Det giver også Styrelsen mulighed for at påse, at sundhedspersonerne rent faktisk har teg-
net den lovpligtige forsikring, som autorisationen forudsætter.
Styrelsen for Patientsikkerhed bør derfor udvide data i behandlingsstedsregistret med op-
lysning om forsikringsselskab. Se
Dataudtræk om behandlingssteder | Styrelsen for Pati-
entsikkerhed (stps.dk).
Dermed er opdaterede oplysninger altid tilgængelige for Patienter-
statningen. Vi henviser i den forbindelse til princippet om digitaliseringsklar lovgivning, der
nævnes i lovforslaget s. 17.
Samtidigt foreslår vi, at bestemmelsen i KEL § 30, stk. 2, 2. pkt., hvorefter forsikringssel-
skaber skal underrette også Patienterstatningen, hvis forsikringsdækningen bortfalder, æn-
dres,
således at ”og Patienterstatningen” udgår.
Vi modtager i dag underretning om forsik-
ringsophør, men har intet at bruge denne oplysning til, og der er derfor tale om unødvendig
administration.
Tekniske bemærkninger til lovforslaget
Side 5, nederst: Her anføres, at patienterstatningsordningen varetages af Patienterstatnin-
gen, Styrelsen for Patientklager og Ankenævnet for Patienterstatningen. Vi mener, at
denne sammenkædning af Patienterstatningen og Styrelsen for Patientklager er misvi-
sende. I vores offentlige kommunikation gør vi meget ud at fremhæve den grundlæggende
forskel mellem at søge erstatning og klage over en sundhedsperson. I Patienterstatningen
tager vi udelukkende stilling til erstatning, og vi udtaler os ikke om sanktioner over for
sundhedspersoner.
Vi er opmærksomme på, at Styrelsen for Patientklager pr. 1. juli 2024 har fået kompetence
til at træffe afgørelse på vegne af Ankenævnet for Patienterstatningen i visse ukomplice-
rede erstatningssager. Men opgaven ligger hos styrelsen i egenskab af sekretariat for an-
kenævnet. Vi foreslår derfor, at teksten omskrives, så det fremgår, at Patienterstatningen
og Ankenævnet for Patienterstatningen behandler sager efter loven, og at visse ukompli-
cerede ankesager kan afgøres af ankenævnets sekretariat, der betjenes af Styrelsen for
Patientklager.
Side 10: Patienterstatningen er ikke takstfinansieret.
3
 L 59 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2925220_0017.png
Side 11, øverst: Behandlingen af tandsager
er
henlagt til Patienterstatningen.
Ad ophævelse af oplysningspligt ved erstatningsudbetalinger og ændring af samtykkeregler
Patienterstatningen har ingen bemærkninger til denne del af lovforslaget.
Med venlig hilsen
Karen-Inger Bast
direktør
Peter Jakobsen
chefkonsulent
4
 L 59 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2925220_0018.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
København
Alene sendt på mail: [email protected] , [email protected], [email protected] [email protected]
Dato: 22. august 2024
Høring over udkast til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet og sundhedsloven (Indførsel af forsikringspligt for privatpraktiserende tandlæger,
ophævelse af oplysningspligt ved erstatningsudbetalinger i patienterstatningssager og ændring af
regler om samtykke til ukomplicerede behandlinger ved den kommunale tandpleje).
Patientforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar til ovennævnte lovforslag.
Det fremsendte lovforslag har flere forskellige delelementer, som Patientforeningen kommenterer således:
A. Forsikringspligt for privatpraktiserende tandlæger
Patientforeningen finder det rigtigt at indføre en forsikringspligt. Det skyldes, at Tandlægeforeningen
opsagde henlæggelsesaftalen om behandling af tandskadeerstatningssager pr. 1. juli 2024, og at patientklager
fremover skal behandles efter de almindelige regler i klage- og erstatningsloven.
Patientforeningen tvivler på, at den forslåede model
-
vil give de retfærdige fordeling af ressourcerne,
-
vil give en forenkling, og
-
vil give det økonomiske medansvar, som vil være med til at sikre en højere kvalitet af
tandlægeydelserne til patienterne.
Det vil være klogt at sandsynliggøre i langt højere udstrækning i den endelige udgave af lovforslaget.
Tandlægerne skal naturligvis fortsat have et klart og utvetydigt ansvaret for de skader, som fra tid til anden
forekommer efter undersøgelse og tandbehandling. Den gode og mangeårige tradition herfor skal bestemt
fortsætte, selv om det sker på en anden måde.
Undergrænsen for erstatningsudbetaling skal væk
For patientforeningen er det urimeligt, at patienterne selv skal betale for de skader som tandlægerne påfører
patienterne gennem manglende udbetalinger til de mindre skader. Det skal gælde for alle typer skader uanset
hvilken tandlæge, der forvolder dem.
Forsikringspligten
Med den foreslåede model er Patientforeningen meget bekymret for, at der ikke kommer nok konkurrence på
forsikringsmarkedet. Uden konkurrence bliver det for dyrt, og udgifterne hertil væltes over på patienterne.
Der synes i øjeblikket at være ringe interesse hos forsikringsselskaberne. Inden denne del af lovforslaget
fremsættes, bør der sonderes hos forsikringsselskaberne om de vil byde ind med forsikringer.
B. Ophævelse af oplysningspligt ved erstatningsudbetalinger i patienterstatningssager
1
 L 59 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2925220_0019.png
Patientforeningen ser i lovforslaget, at der lægges op til en
lovændring som afskaffer oplysningspligten ved en række erstatningsudbetalinger. Patientforeningen er imod
denne del af lovforslaget. Patienterne bør bedst muligt kunne orientere sig om de klinikker, som forvolder
mange skader, og hvilke skader der er tale om.
C. Ændring af regler om samtykke til ukomplicerede behandlinger ved den kommunale tandpleje
Patientforeningen støtter, at der sker en forenkling af reglerne for samtykke til helt ukomplicerede
tandbehandlinger på børn og unge. For at sikre mod misforståelser, og for at sikre forældrenes indsigt, så er
det væsentligt at det meget klart defineres, hvilke behandlinger der er tale om, så forældrene har en mulighed
for at sige fra.
Patientforeningen står til rådighed for drøftelser om de påtænkte lovændringer
Med venlig hilsen
Mag.art. Niels Jørgen Langkilde, fhv. MF
Landsformand
Patientforeningen
2
 L 59 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2925220_0020.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
På mail:
[email protected]
,
- med kopi til
[email protected]
[email protected] [email protected]
Dato: 21. august 2024
Høring over udkast til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet og sundhedsloven (Indførsel af forsikringspligt for
privatpraktiserende tandlæger, ophævelse af oplysningspligt ved
erstatningsudbetalinger i patienterstatningssager og ændring af regler om samtykke til
ukomplicerede behandlinger ved den kommunale tandpleje)
Praktiserende Tandlægers Organisation (PTO) er en interesseorganisation for klinikejere i
privat tandlægepraksis. Vi varetager klinikejernes interesser og har gjort det siden 1968.
Vi organiserer og repræsenterer mere end 800 klinikejere fordelt på mere end halvdelen af
landets private tandklinikker, som undersøger og behandler over 2.7 mio. danskers tænder og
tandsundhed årligt.
PTO takker for muligheden for at afgive høringssvar til ovennævnte vigtige lovændringer.
Grundlæggende mener vi, det er positivt:
•
at skadevolder skal betale for sine skader og en forsikringsordning er velegnet.
•
at der sker en forenkling af regler for samtykke til ukomplicerede tandbehandlinger på
børn og unge.
Grundlæggende mener vi, det er negativt:
•
at skadesudbetalingerne og administrationens udgiften ikke er adskilt i den forslåede
forsikringspligt. En adskillelse ville sikre gennemsigtighed, konkurrence og fair vilkår.
Ultimativt er det patienterne, der kommer til at betale for udgiften til en
forsikringsordning, og derfor skal omkostningerne minimeres fx ved at tage
administrationsomkostningerne af rammen.
•
at der lægges op til tre forskellige skadesudbetalings-grænser for samme fagområde
og branche, der skal være den samme for alle skader og sektorer.
•
at der lægges op til at afskaffe indberetninger af kritisk skadefrekvens.
1
 L 59 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2925220_0021.png
Det fremsatte lovforslag indeholder tre forskellige delelementer, som vil blive kommenteret i
detaljer nedenfor.
I.
Indførsel af forsikringspligt for privatpraktiserende tandlæger
PTO finder det som sagt overordnet formålstjenligt at indføre en forsikringspligt, som følge af
at Tandlægeforeningen opsagde henlæggelsesaftalen om behandling af
tandskadeerstatningssager pr. 1. juli 2024, og at disse sager fremover skal behandles efter de
almindelige regler i klage- og erstatningsloven.
Vi finder derimod ikke, at den forslåede model sikrer den nødvendige, retfærdige fordeling af
ressourcerne, forenkling og at det økonomiske medansvar vil være med til at sikre
patienterne sundhedsydelser (tandbehandlinger) af høj kvalitet – som ministeriet lægger til
grund i deres bemærkninger til lovforslaget.
For privat praksis, PTO’s medlemmer, påtager sig gerne ansvaret for de skader, som der
uundgåeligt bliver forvoldt ved undersøgelse og tandbehandling i privat tandlægepraksis. Det
har vi nemlig gjort siden 1990, 14 år før resten af sundhedssystemet fik et erstatningssystem.
Vi har indtil 2018 betalt direkte eller via en lavere økonomisk ramme for tandlægeydelser i
vores overenskomst med Danske Regioner.
Det er ikke korrekt, som det fremgår af ministeriets bemærkninger, at privat praksis ikke før
har finansieret skadesudbetalingerne.
Vi ser ingen sammenhæng mellem økonomisk ansvar og kvalitet. Privat tandlægepraksis har
to tydelige parameter for kvalitet; og det er vores patienters tilfredshed og Styrelsen for
Patientsikkerheds sanktioner, så enkelt kan det siges.
I forhold til forenkling, er det vores forslag, at vi ser på en ensartet undergrænse og forenkling
af skadesudbetalingerne.
Ensartet undergrænse for erstatningsudbetaling
Vi er forundret over forsikringspligtens omfang og den manglende ensretning af
skadesudbetalingernes undergrænse, når nu lovgivningen skal ændres.
Som det fremgår af udkastet, er der lagt op til at bibeholde tre forskellige undergrænser.
Henholdsvis
1.000 kr.
for skader forvoldt af privatpraktiserende tandlæger og tandlæger eller
på vegne af disse påførte skader på værnepligtige eller kontraktansatte som følge af
sundhedsfaglig behandling i det militære forsvar eller redningsberedskabet.
10.000 kr.
for
skader forvoldt af tandlæger, der er ansat i regionstandplejen, i børne- og
ungdomstandplejen, i omsorgstandplejen, i specialtandplejen, i socialtandplejen og ved de
odontologiske landsdels- og videncentre eller på vegne af disse samt på universiteternes
tandlægeskoler. Sidst men ikke mindst,
ingen undergrænse
for skader forvoldt af
Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse, private sygehuse og privatpraktiserende kliniske
tandteknikere og tandplejere, men med et
egetbidrag på 8.596 kr.
2
 L 59 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2925220_0022.png
Det giver ingen mening at bibeholde tre forskellige undergrænser. Erstatningsudbetalinger fra
1.000 kr. er baseret på Tandlægeforeningens udvidede kollektive medlemsordning, som ikke
har haft hjemmel siden opsigelsen af tandlægeoverenskomsten i 2018.
PTO mener derfor, at alle erstatningssager bør have den samme undergrænse, og den skal
være på 10.000 kr. Det er vores bekymring, at man ved en undergrænse på kun 1.000 kr.
kommer til at få sagsbehandlingsomkostninger, der overstiger selve erstatningen i et stort
omfang. Vi ved, at sager (ca. 650 stk.) under denne grænse kun andrager ca. 3.2 mio. kr. årligt,
og de vil langt overvejende afklares i praksis ved omlavninger uden udgifter for patienten.
Efter vores opfattelse er et ”egetbidrag” ikke en retfærdig vej at gå. Patienter skal ikke selv
betale for deres skader.
Rimelig og gennemsigtig forsikringspligt
Med den foreslåede model er PTO meget bekymret for, at der ikke kommer nok konkurrence
på forsikringsmarkedet. Vi er blevet oplyst, at der for nuværende kun reelt er én eller ingen
forsikringsselskaber, som finder området værd at gå ind i.
Hvis vi, som privat praktiserende tandlæger pålægges en forsikringspligt, skal det sikres, at det
sker under rimelige økonomiske forhold og med gennemsigtighed og mulighed for
konkurrence. Hvis betingelserne for ordningen hæmmer dette, skal det tilgodeses at
forholdene tilpasses. PTO ønsker, at der sker en forenkling, således at specielt
administrationsomkostningerne adskilles for skadesudbetalingerne i en forsikringspligt.
Erfaringen fra indførelsen af forsikringspligt for private sygehuse, speciallægepraksisser m.v.
tilbage i 2010 var, at netop administrationsomkostningerne havde indflydelse på incitament til
at hjælpe patienten med at anmelde en skade. PTO forventer ikke, at det forholder sig
anderledes for tandlægernes vedkommende – særligt ikke den lave undergrænse på
nuværende 1.000 kr. taget i betragtning.
Forsikringsmæssigt har administrationsomkostningernes størrelse stor indflydelse på
forsikringspræmierne. Vores forslag er, at administrationsomkostningerne betales kollektivt
af rammen for tilskuddet til tandbehandling jf. bekendtgørelse nr. 544 af 29. maj 2024.
Ligeledes finder vi det ikke rimeligt, at de ydelser der tilbydes via denne bekendtgørelse, og
som er delvis offentligt betalt gennem tilskuddet, og derfor ikke underlagt Sundhedslovens §
87, ikke alene pålægges privat praksis.
Ved at undtage administrationsomkostningerne fra forsikringspligten og finansiere de ca. 26
mio. kr. det koster at behandle sagerne gennem rammen for voksentandplejen på 1.5 mia. kr.
(2024), mener PTO, at vi sikrer en forenklet ordning og et større udbud af
forsikringsmuligheder med en reel konkurrence.
3
 L 59 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2925220_0023.png
II.
Ophævelse af oplysningspligt ved erstatningsudbetalinger i
patienterstatningssager
PTO skal på det kraftigste opponere mod, at der lægges op til en lovændring, som ophæver
oplysningspligten for erstatningsudbetalinger udover et gennemsnitligt omfang, også
benævnt kritisk skadefrekvens.
Oplysninger om en kritisk skadefrekvens er altid et udtryk for en mulig fare og potentielt brud
på patientsikkerheden. På den baggrund må disse oplysninger være afgørende for optimal
overvågning af tandlægesektoren, privat som offentlig. Det faktum, at de hidtidige
indberetninger ikke i praksis har givet anledning til tilsynsmæssig opfølgning, kan efter vores
vurdering ikke bruges som validt argument.
Efter vores opfattelses er det i bedste fald positivt, at der ikke var noget at komme efter. I
værste fald et udtryk for, at indberetningerne måske ikke bruges korrekt af den pågældende
tilsynsmyndighed.
Hvis det eneste og reelle argument for at ophæve indberetningspligten er økonomi, bør det
efter PTO’s opfattelse kraftigt revurderes.
For alene at realisere regeringens ambitioner i økonomiforhandlingerne 2024 med
kommunerne og regionerne om at lette den administrative byrde i kommunerne og
regionerne bl.a. ved at fjerne netop indberetningerne for kritisk skadefrekvens, er efter PTO’s
mening ikke godt for patientsikkerheden.
En bibeholdelse eller endnu bedre, en gentænkning af indberetningerne for kritiske
skadefrekvenser, kan nok ikke have den store betydning for den administrative byrde i
regionerne, eftersom det lægges over til Patienterstatningen og private forsikringsselskaber.
Vi anbefaler, at man går i dialog med Styrelsens for Patientsikkerhed for at finde en mere
effektiv og rationel måde at anvende disse indberetninger på fx via de sundhedsfaglige tilsyn,
og PTO er klar til at tage del i dette arbejde.
III.
Ændring af regler om samtykke til ukomplicerede behandlinger ved den
kommunale tandpleje
PTO har ingen bemærkninger til denne ændring i lovforslaget, og ønsker at tilkendegive
foreningens tilfredshed med, at der sker en forenkling af regler for samtykke til
ukomplicerede tandbehandlinger på børn og unge. De nuværende regler har faktisk forværret
muligheden for at tilbyde en optimal tandpleje og tandsundhed til gene for patienten. Vi
ønsker at lignende forenklinger forsættes, og ligeledes finder anvendelse i voksentandplejen.
4
 L 59 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2925220_0024.png
PTO skal som afslutning tilkendegive, at vi fortsat er til rådighed for drøftelser vedrørende
ovennævnte tre lovændringer og håber at dialogen ikke er afsluttet med denne høring, for vi
mener, det kan gøres bedre og billigere.
Med venlig hilsen
Ole Thomas Marker, Tandlæge, MPA
Adm. Direktør
5
 L 59 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2925220_0025.png
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Kontor for Sundhedsjura
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Sendt pr mail til [email protected] og [email protected]
Tandlægeforeningen
Amaliegade 17
1256 København K
Tel.: 70 25 77 11
[email protected]
www.tandlaegeforeningen.dk
CVR nr. 21318418
Dato: 19. august 2024
Sagsbeh: NOJ
E-mail: [email protected]
Sagsnr.: 2024 - 2931
Høringssvar vedrørende udkast til lov om ændring af lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og sundhedsloven
(Indførsel af forsikringspligt for privatpraktiserende tandlæger, op-
hævelse af oplysningspligt ved erstatningsudbetalinger i patienter-
statningssager og ændring af regler om samtykke til ukomplicerede
behandlinger ved den kommunale tandpleje)
Til rette vedkommende
Tandlægeforeningen takker Indenrigs- og Sundhedsministeriet for hørings-
brev af d. 4. juli 2024 vedrørende udkast til lov om ændring af lov om klage-
og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og sundhedsloven, som in-
deholder en række forhold, der er væsentlige for tandlægerne og tandplejen.
Ophævelse af oplysningspligt ved erstatningsudbetalinger i patienterstat-
ningssager
Henset til at Styrelsen for Patientsikkerhed efter sundhedslovens § 213 a al-
lerede på nuværende tidspunkt har mulighed for at afkræve sundhedsperso-
ner og behandlingssteder de oplysninger, der er nødvendige som led i styrel-
sens tilsyn, mener Tandlægeforeningen, at lovforslagets er hensigtsmæssigt
og vil bidrage til regelforenkling og mindre bureaukrati.
Tandlægeforeningen kan derfor bakke op om en ophævelse af oplysningspligt
ved erstatningsudbetalinger i patienterstatningssager. Tandlægeforeningen
bemærker, at ophævelsen også vil have virkning for de sager, der modtages,
oplyses og afgøres af Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning.
Ændring af regler om samtykke til ukomplicerede behandlinger ved den kom-
munale tandpleje
Side 1/3
 L 59 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Tandlægeforeningen er enig i behovet for at give børne- og ungdomstandple-
jen mulighed for at gennemføre ukomplicerede behandlinger af børn på bag-
grund af et generelt, udtrykkeligt samtykke fra forældremyndighedens inde-
haver.
Foreningen mener på baggrund heraf, at det er hensigtsmæssigt at ændre
bemyndigelsesbestemmelsen i sundhedslovens § 17, stk. 5, som ministeriet
lægger op i lovforslaget.
Indførsel af forsikringspligt for privatpraktiserende tandlæger
Tandlægeforeningen må med foreliggende lovforslag konstatere at ministeriet
er af den opfattelse, at privatpraktiserende tandlæger opererer som privat-
praktiserende aktører og dermed ikke er en del af det nære og sammenhæn-
gende sundhedsvæsen. Den antagelse finder Tandlægeforeningen uforståelig.
Af lovforslaget fremgår det, at tandlæger selv må afholde udgifterne for alle,
patientskadesagerne, som måtte opstå i forbindelse med undersøgelse og be-
handling. Det vil efter ministeriet opfattelse give anledning til en bedre udnyt-
telse af ressourcerne.
Sammenhængen mellem oral sygdom og sygdomme i kroppen er veldoku-
menteret for blandt andet diabetes og hjertepatienter.
På trods af at patienter, som følge af årtiers politiske prioriteringer, har en høj
egenbetaling for tandbehandling i privat tandlægepraksis, er behandlingerne
både alment sygdomsforebyggende samt målrettet oral sygdom. Der således
tale om en meget vigtig samfundsmæssig sundhedsopgave, der hver dag løf-
tes i privat praksis. Tandlægeforeningen mener derfor, at det grundlæggende
ikke er hensigtsmæssigt at pålægge privatpraktiserende tandlæger fuld for-
sikringspligt, da det forventeligt vil føre til uhensigtsmæssig patientvareta-
gelse. Dette begrundes med, at der kan opstå en situation, hvor behandlinger
som er komplicerede og hvor der er stor risiko for, at der kan opstå en skade,
ikke vil blive udført, da behandlere sandsynligvis vil fravælge at disse, fordi
den individuelt fastsatte forsikringspræmie forventes at afspejle de enkelte
privatpraktiserende tandlæges risikoprofil, skadeshistorik mv. Tilsvarende må
det forventes at patienter som sendes ud til egen tandlæge for tandsanering
inden anden medicinsk behandling eksempelvis kemoterapi eller organ trans-
plantation ikke kan være sikker på at få kompliceret behandling udført grun-
det ovenstående. Effekten af det forventes at udløse en større patientpres
mod de regionale Kæbekirurgiske afdelinger, som i forvejen er hårdt pres-
sede. Det vil givetvis udløse længere behandlingstider for andre hospitalspa-
tienter. Det forekommer ikke hensigtsmæssigt, når opgaven løses på bedste
vis i dag i privatpraksis.
Afslutningsvis noterer Tandlægeforeningen sig, at erstatningspligten med lov-
forslaget vil gælde uanset, om der er tale om tandbehandling uden tilskud
Side 2/3
 L 59 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2925220_0027.png
eller med tilskud. Dette finder foreningen uhensigtsmæssigt. Det kan bl.a.
også ramme patienter, der får tilskud igennem særlige ordninger som fx sund-
hedslovens § 166 og aktivlovens § 82 og 82 a. Den forsikringspligt, der er
gældende for private sygehuse, klinikker og speciallægepraksisser, som mi-
nisteriet henviser til i lovforslagets bemærkninger, omfatter ikke ydelser,
hvortil der ydes offentligt tilskud.
Side 3/3