L 58 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Retsudvalget 2024-25
L 58 Bilag 1
Offentligt

Indholdsfortegnelse

Advokatrådet ......................................................................................................................................................2

Byretterne ..........................................................................................................................................................9

Center for Cybersikkerhed… .............................................................................................................................10

Center mod Menneskehandel… ........................................................................................................................11

Danmarks Veteraner.........................................................................................................................................12

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder....................................................................................32

Den Uafhængige Politiklagemyndighed ............................................................................................................33

Det Uafhængige Tilsyn med Bevismidler ..........................................................................................................34

Domstolsstyrelsen ............................................................................................................................................35

European Center for Constitutional and Human Rights……………………………………………………………………………………36

Flygtningenævnet .............................................................................................................................................39

FN-Forbundet ...................................................................................................................................................40

Folketingets Ombudsmand ...............................................................................................................................42

Forsvarsakademiet… ........................................................................................................................................43

Hjælp Voldsofre ................................................................................................................................................44

KL ......................................................................................................................................................................48

Københavns Universitet (Juridisk Fakultet) .......................................................................................................49

Politiforbundet .................................................................................................................................................52

Røde Kors..........................................................................................................................................................53

UNHCR Regional Representation for the Nordic and Baltic Countries ..............................................................55

Vestre Landsret ................................................................................................................................................56

Østre Landsret ..................................................................................................................................................57

L 58 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Advokatrådet

Justitsministeriet

Strafferetskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

KRONPRINSESSEGADE 28

1306 KØBENHAVN K

TLF.: 33 96 97 98

DATO: 20. august 2024

SAGSNR.: 2024 - 2048

ID NR.: 1021607

Høring over betænkning nr. 1583/2024 om visse internationale forbrydelser

- J.nr. 2024-07608

Ved brev af 28. juni 2024 har Justitsministeriet anmodet Advokatrådet om at

modtage Advokatrådets eventuelle bemærkninger til ovennævnte betænkning

indeholdende bl.a. et lovudkast om selvstændig kriminalisering i straffeloven af

krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og tortur.

Advokatrådet skal i den anledning bemærke følgende:

Dansk ret indeholder ikke materielle straffebestemmelser, som selvstændigt

kriminaliserer tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.

Sådanne forbrydelser kan dog straffes efter gældende dansk lovgivning, herunder

straffelovens

almindelige

bestemmelser

drab,

vold,

voldtægt

frihedsberøvelse, som også finder anvendelse på handlinger begået i udlandet.

Efter de gældende regler om dansk straffemyndighed kan personer, der begår de

nævnte forbrydelser, holdes strafferetligt ansvarlige i Danmark.

Krigsforbrydelsesudvalget har haft til opgave at udarbejde forslag til, hvordan

særskilte straffebestemmelser om de nævnte forbrydelser kan indføres i dansk

straffelovgivning,

nabolande,

hvor

herunder

hvilken

gennemførelsesmetode

allerede

der

mest

hensigtsmæssig. Udvalget har gennemgået lovgivning og praksis i en række

internationale

forbrydelser

selvstændigt

kriminaliseret. Udvalget anser det med rette for afgørende, at internationale

forbrydelser bliver undersøgt, efterforsket og straffet som sådanne.

Advokatrådet er i den forbindelse overordnet set enigt med udvalget i, at Danmark

skal støtte op om den internationale retsorden og medvirke til at styrke det

www.advokatsamfundet.dk · [email protected]

Side 2 af 57

L 58 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Advokatrådet

internationale samfunds fælles bestræbelser på at bekæmpe straffrihed og

fremme beskyttelsen af grundlæggende menneskerettigheder.

Udvalget foreslår, at der indsættes et nyt kapitel i straffeloven, som samler de

forbrydelser,

der

omfattet

Den

Internationale

Straffedomstols

(Straffedomstolen) statut. De foreslåede straffebestemmelser skal sikre, at

Danmark selv vil kunne retsforfølge forbrydelserne, så der ikke kan opstå en

situation, hvor Danmark er forpligtet til at udlevere en dansk statsborger eller en

person med bopæl eller fast ophold i Danmark til retsforfølgning ved

Straffedomstolen. Advokatrådet kan principielt tilslutte sig denne tilgang.

De foreslåede bestemmelser rækker videre end statutten på visse områder,

herunder i tilfælde hvor det må antages, at den folkeretlige sædvaneret har

udviklet sig i en retning, der rækker videre end forbrydelserne i statutten, eller

hvor

hensigtsmæssighedsbetragtninger

eller

hensynet

til

Danmarks

internationale forpligtelser taler for en udvidelse. Udvalget foreslår således i visse

tilfælde at inkludere flere forbrydelser eller at udbrede forbrydelsernes

anvendelsesområde. Visse krigsforbrydelser skal således gælde i alle typer af

væbnet konflikt og ikke kun i international væbnet konflikt. Tvangsægteskab

medtages som en særskilt forbrydelse mod menneskeheden. Udsultning af civile

som kampmetode skal udgøre en krigsforbrydelse i både international og ikke-

international væbnet konflikt. Advokatrådet finder begrundelsen for en udvidet

kriminalisering velovervejet, og har ikke særskilte bemærkninger hertil, da

gennemførelsen af denne del af udvalgets forslag beror på en politisk beslutning.

Advokatrådet finder dog anledning til at anbefale, at der ved gennemførelse af

forslaget tilvejebringes størst mulige klarhed over rækkevidden af de enkelte

bestemmelser. Lovudkastet tager afsæt i Romstatuttens forbrydelseskatalog, som

ikke på alle punkter er præget af klarhed, hvilket heller ikke er tilfældet for

retspraksis på grundlag af Statutten.

De foreslåede straffebestemmelser er som udgangspunkt tilstræbt udformet i

tråd med gældende regler i straffelovens almindelige del og almindelige

strafferetlige

principper.

Efter

Advokatrådets

opfattelse

dette

hensigtsmæssig lovgivningsteknik, som er egnet til at sikre, at der ikke skabes et

parallelt regelsæt i forhold til almindelig dansk strafferet. En afvigelse fra

www.advokatsamfundet.dk · [email protected]

Side 3 af 57

L 58 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Advokatrådet

udgangspunktet er imidlertid udvalgets forslag om indførelse af en bestemmelse

om såkaldt kommandoansvar.

Udvalget foreslår særskilt, at der i overensstemmelse med den folkeretlige

udvikling indføres en bestemmelse om kommandoansvar for militære og civile

ledere. Udvalget bemærker herom, at det i visse tilfælde af indirekte

ledelsesansvar, f.eks. hvor lederen ikke har været til stede, mens forbrydelsen blev

begået, er vanskeligt at gøre et overordnet ledelsesmæssigt strafansvar gældende.

Udvalget anfører, at overordnede bør kunne ifalde strafansvar i kraft af deres pligt

til at have effektiv kontrol med underordnede i kommandolinjen. Desuden gør

udvalget gældende, at praktiske hensyn taler for indførelse af en bestemmelse om

kommandoansvar i sager, hvor det i praksis kan være svært at indsamle beviser

for, at overordnede direkte har været involveret i en forbrydelse.

I lyset af de nævnte betragtninger foreslår udvalget at udvide det almindelige

medvirkensansvar, så en militær eller civil leder eller en person, der faktisk

handler som sådan, under nærmere angivne betingelser straffes for folkedrab,

forbrydelser mod menneskeheden eller krigsforbrydelser, hvis personer under

vedkommendes myndighed og kontrol begår sådanne forbrydelser.

Der lægges op til, at bestemmelsen om kommandoansvar alene skal finde

anvendelse, hvis der ikke kan pålægges et ”almindeligt strafansvar” efter

straffelovens § 23 om medvirken. Anvendelsesområdet for kommandoansvaret i

objektiv henseende vil således være situationer, hvor en overordnedes passive

adfærd

over

for

underordnedes

overtrædelser

foreslåede

straffebestemmelser ikke kan antages at være omfattet af straffelovens § 23, eller

hvor den overordnedes passivitet befinder sig i periferien af medvirkensansvaret.

Advokatrådet

skal

relation

til

dette

forslag

udvidelse

kommandoansvaret bemærke, at angivelsen af anvendelsesområdet for den

foreslåede udvidede medvirkensbestemmelse fremstår uklart. Advokatrådet har

grundlæggende en forståelse for de betragtninger, som udvalget anfører til støtte

for forslaget om indførelse af en bestemmelse om kommandoansvar for visse

internationale forbrydelser. Principielt set er det selvsagt uacceptabelt, hvis en

ansvarlig leder kan ”gemme sig bag underordnede i magthierarkiet, som udfører

de faktiske handlinger”. Det er imidlertid efter Advokatrådets opfattelse

www.advokatsamfundet.dk · [email protected]

Side 4 af 57

L 58 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Advokatrådet

afgørende, hvad der materielt skal til for at statuere ansvar for medvirken ved

passivitet og forekommer overraskende, at udvalget har lagt op til at indføre regler

om et særligt, udvidet medvirkensansvar på dette ellers efter Advokatrådets

opfattelse meget velbehandlede område.

Advokatrådet finder i den forbindelse anledning til at bemærke, at de af udvalget

anførte hensyn også kan gøre sig gældende i forbindelse med andre typer af

alvorlige forbrydelser, som udføres af underordnede aktører i komplekse

hierakiske organisationer, f.eks. i erhvervsforhold, i forbindelse med den

internationale terrorisme og i bandemiljøer. Det har hidtil været fast antaget i

forbindelse med overvejelser om tilpasning af dansk strafferet til internationale

forpligtelser, at straffelovens medvirkensregler har et så vidt anvendelsesområde,

at der ikke tidligere er fundet behov for indførelse af særlige bestemmelser om et

udvidet medvirkensansvar, herunder heller ikke for ledere.

Udvalgets

forslag

til

bestemmelse

kommandoansvar

anvender

tilregnelseskravet ”burde vide” i relation til de underordnedes handlinger og

omfatter dermed også uagtsomhed fra lederens side, sådan som det er tilfældet

efter Romstatutten. Motivet for denne del af forslaget er et ønske om at sikre, at

der ikke kan opstå en situation, hvor Danmark er forpligtet til at udlevere en dansk

statsborger

eller

person

skal

med

fast

ophold

til

retsforfølgning

ved

Straffedomstolen.

Hertil

Advokatrådet

bemærke,

sådant

ansvarsgrundlag vil være en nyskabelse i dansk strafferet. Hertil kommer, at det

synes meget vanskeligt at forestille sig et tilfælde, hvor mistankegrundlaget for en

udleveringssag alene er uagtsomhed i forhold til den/de underordnedes

overtrædelser.

I gennemgangen af fremmed ret peger udvalget på, at der er indført bestemmelser

om kommandoansvar i bl.a. norsk, svensk og tysk ret. Det skal i den forbindelse

bemærkes, at de almindelige regler om medvirken i de pågældende lande har en

mere begrænset rækkevidde end de danske regler, og derfor også et mere udtalt

behov for udbygning af medvirkensreglerne på visse områder.

Som juridisk problemstilling har kommandoansvar givet anledning til skiftende

fortolkninger og været genstand for indgående principiel kritik i den omfattende

litteratur om internationale forbrydelser. I praksis ved Krigsforbryderdomstolen

www.advokatsamfundet.dk · [email protected]

Side 5 af 57

L 58 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Advokatrådet

og de internationale tribunaler er der kun afsagt ganske få domme, som

udelukkende baserer sig på reglerne om kommandoansvar.

Advokatrådet finder det tvivlsomt, om indførelse af den foreslåede bestemmelse i

praksis vil indebære reelle bevislettelser i forhold til den sagsførelse, som vil

kunne ske på grundlag af de gældende medvirkensregler. Det bemærkes i den

forbindelse, at de forholdsvis få tilfælde af kommandoansvar, som kendes fra

praksis ved Krigsforbryderdomstolen og de internationale tribunaler, formentlig

også efter Advokatrådets opfattelse kunne have ført til domfældelse, hvis de var

blevet pådømt efter regler svarende til straffelovens almindelige regler om

medvirkensansvar.

Generelt har udvalget fundet det mest hensigtsmæssigt, at de udarbejdede forslag

”i videst muligt omfang læner sig op ad de gældende regler i straffelovens

almindelige del og almindelige strafferetlige principper”. Udvalget har således

tilstræbt, at de nye straffebestemmelser i videst muligt omfang er ”funderet i

velkendte strafferetlige grund- og ansvarsprincipper frem for retlige nyskabelser”.

Derved har udvalget villet sikre bl.a., at bestemmelserne ikke skaber et parallelt

regelsæt i forhold til den almindelige danske strafferet, og at praktikerne derfor i

højere grad umiddelbart vil være mere fortrolige hermed. Advokatrådet skal i den

kontekst anbefale, at det nøje overvejes, om denne tilgang ikke også tilsiger, at det

vil være betænkeligt og uhensigtsmæssigt at indføre en særlig bestemmelse om

kommandoansvar.

Udvalget har tillige udarbejdet et forslag til en straffebestemmelse om

aggressionsforbrydelsen, så aggressionsforbrydelser også kan retsforfølges i

Danmark, hvis det fra dansk side besluttes at ratificere ændringen af

Straffedomstolens

statut

aggressionsforbrydelsen.

Den

foreslåede

bestemmelse svarer indholdsmæssigt til artikel 8 i Straffedomstolens statut, som

pålægger personer, der er i stand til at udøve faktisk kontrol over - eller styre - en

stats politiske eller militære handlinger, et individuelt strafferetligt ansvar for en

stats ulovlige militære magtanvendelse mod en anden stat, når magtanvendelsen

udgør en ”åbenbar” krænkelse af FN-pagten.

www.advokatsamfundet.dk · [email protected]

Side 6 af 57

L 58 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Advokatrådet

Advokatrådet finder begrundelsen for at kriminalisere aggressionsforbrydelsen

velovervejet, og har herudover ikke særskilte bemærkninger til denne del af

udvalgets forslag, der beror på en politisk beslutning.

Efter udvalgets forslag skal der fortsat være universel dansk straffemyndighed i

forhold til folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og

tortur begået i udlandet. I relation til aggressionsforbrydelsen skal der som

udgangspunkt alene skal være dansk straffemyndighed for handlinger begået i

Danmark, handlinger begået mod Danmark og handlinger begået i udlandet af en

person,

der

som

udgangspunkt

både

på

gerningstidspunktet

sigtelsestidspunktet har dansk indfødsret, bopæl eller lignende fast ophold i

Danmark. Advokatrådet finder tilsvarende denne begrænsning velbegrundet.

Udvalget foreslår, at de nye særskilte straffebestemmelser om forbrydelser mod

menneskeheden og krigsforbrydelser også skal finde anvendelse i forhold til en

forbrydelse begået før lovændringen, hvis handlingen kan straffes efter øvrige

regler, som var gældende på gerningstidspunktet, og handlingen efter folkeretten

udgjorde en forbrydelse på gerningstidspunktet. Straffen for handlinger begået

inden lovens ikrafttræden vil dog ikke kunne overskride den straf, som ville være

blevet idømt efter de på gerningstidspunktet gældende bestemmelser.

Advokatrådet finder den foreslåede ordning i god overensstemmelse med hidtil

gældende principper om straffebestemmelsers tidsmæssige gyldighed.

Udvalget foreslår at udvide retsplejelovens regler om bistandsadvokater, så den

forurettede får ret til bistandsadvokat i sager om folkedrab, forbrydelser mod

menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur. Advokatrådet finder ligeledes, at

dette forslag er velbegrundet.

Udvalget foreslår at udvide reglerne om videoafhøring, så den forurettede vil

kunne videoafhøres med henblik på anvendelse af optagelsen som bevis under

hovedforhandlingen i tilfælde, hvor forurettede er under 15 år, og i tilfælde, hvor

forurettede er over 15 år, og forbrydelsen indebærer voldtægt eller voldtægt ved

andet seksuelt forhold end samleje. Advokatrådet kan tilslutte sig dette forslag.

10.

Udvalget lægger endelig op til at give mulighed for hemmelig ransagning,

kendelse

på

person

blokering

hjemmesider

sager

www.advokatsamfundet.dk · [email protected]

Side 7 af 57

L 58 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Advokatrådet

aggressionsforbrydelse,

folkedrab,

forbrydelser

mod

menneskeheden,

krigsforbrydelser og tortur. Advokatrådet har ingen særskilte bemærkninger til

denne del af udvalgets forslag.

Med venlig hilsen

Andrew Hjuler Crichton

generalsekretær

www.advokatsamfundet.dk · [email protected]

Side 8 af 57

L 58 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Københavns Byret

Justitsministeriet

Præsidenten

Domhuset,

Nytorv 25

1450 København

Tlf.

99 68

CVR 21

95 09

adm.kbh(i_dl omstol.dk

J.nr.

24/18728

Den 20. august 2024

Ved mail af 28. juni 2024 har Justitsministeriet anmodet om eventuelle bemærkninger over

betænkning nr. 1583/2024 om visse internationale forbrydelser.

Jeg skal i den anledning på byretspræsidenternes vegne oplyse, at byretterne ikke har

mærkninger til betænkningen.

Der henvises til J.nr. 2024-07608.

Side 9 af 57

L 58 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Jenny Ingelin Nordgard

Justitsministeriet

Jeppe Hagenbæk Sørensen; CFCS Policy

VS: Høring over betænkning nr. 1583/2024 om visse internationale forbrydelser - J.nr. 2024-07608

1. juli 2024 14:57:16

Høringsbrev.pdf

Betænkning nr. 1583 om visse internationale forbrydelser.pdf

Høringsliste.pdf

Kære JM

CFCS har ingen bemærkninger hertil.

Med venlig hilsen,

Ingelin

Ingelin Nordgard

Specialkonsulent

CENTER FOR CYBERSIKKERHED

FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE

Direkte: 79598008

Mobil: +45 40 24 50 19

E-mail:

[email protected]

www.cfcs.dk

Fra:

Justitsministeriet <[email protected]>

Sendt:

28. juni 2024 08:46

Emne:

Høring over betænkning nr. 1583/2024 om visse internationale forbrydelser - J.nr. 2024-

07608

Se venligst vedhæftede filer

Med venlig hilsen

Strafferetskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

Side 10 af 57

L 58 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Matilde Skov Danstrøm

Justitsministeriet

Mostafa Mohammadi; Trine Ingemansen; Direktionssekretariatet

Svar vedr. sagsnummer 2024-07608: Høring over betænkning nr. 1583/2024 om visse internationale

forbrydelser

20. august 2024 08:49:47

image001.png

image002.png

Kære

Mostafa Mohammadi

Center mod Menneskehandel takker for muligheden for at komme med bemærkninger til

betænkning indeholdende lovforslag om visse internationale forbrydelser. Center mod

Menneskehandel har læst betænkningen og kan tilslutte sig baggrunden for lovforslaget.

Centeret har ikke yderligere bemærkninger.

Med venlig hilsen

Matilde Skov Danstrøm

Specialkonsulent

Center mod Menneskehandel

Mobil +45 41 73 08 35

[email protected]

Telefon +45 72 42 37 00

www.sbst.dk

www.cmm.dk

Sådan behandler vi dine personoplysninger

Side 11 af 57

L 58 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Danmarks Veteraner

Protektor H.K.H. Prins Joachim

19 AUG 2024

bkh/-

Til

Justitsministeriet

Emne:

Høring over betænkning nr. 1583/2024 om visse internationale forbrydelser.

Ref.:

Justitsministeriets skr. af 28 JUN 2024, Strafferetskontoret, sagsnr. 2024-07608.

C.C.:

Forsvarsministeren.

På vegne Danmarks Veteraner (DV) kvitteres hermed for den iværksatte høring.

Henset til betænkningens omfang og komplekse juridiske indhold har DV – der som interesseor-

ganisation for veteransagen i alle aspekter udelukkende er drevet af frivillige kræfter – ikke kun-

net nå at gennemgå alle betænkningens facetter, ligesom dybden i det gennemgåede langtfra har

været tilbundsgående.

Med nævnte reservation bemærker DV alligevel, at foreningen grundlæggende ikke har bemærk-

ninger til den beskrevne selvstændige kriminalisering af tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser

mod menneskeheden samt ratifikation af ændringen til Rom-statutten om aggressionsforbrydel-

sen.

DV noterer sig herved, at personer, der udfører tortur eller begår krigsforbrydelser mod menne-

skeheden i al væsentlighed allerede efter de gældende regler kan holdes strafferetligt ansvarlige i

Danmark.

Danmarks Veteraner kvitterer herved for udvalgets udsagn om hensynet til, at ”…

det er af afgø-

rende betydning, at dansk lovgivning giver mulighed for at strafforfølge dansk militært personel

ved danske domstole, så det ikke på grund af utilstrækkelig dansk lovgivning bliver nødvendigt at

lade militært personel strafforfølge ved Straffedomstolen

…” (betænkningen s. 46)

DV noterer sig endvidere den af udvalget oplyste tilgang til, at de foreslåede nye straffebestem-

melser er tilstræbt i videst muligt omfang at læne sig op ad de gældende regler i straffelovens al-

mindelige del og almindelige strafferetlige principper, om efter udvalgets opfattelse

”… sikrer

bl.a., at bestemmelserne ikke skaber et parallelt regelsæt i forhold til den almindelige danske

strafferet, og at retsanvenderne derfor i højere grad umiddelbart vil være fortrolige hermed.”

(be-

tænkningen s. 17 og bl.a. gentaget s. 56).

Side 12 af 57

L 58 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

DV lægger til grund, at den af udvalget principielle tilgang også lægges til grund ved forståelsen

af den foreslåede nye bestemmelse om ”kommandoansvar”, jf. herved betænkningen kapitel 7 og

jf. lidt mere herom nedenfor.

M.h.t. den tidsmæssige gyldighed af de foreslåede straffebestemmelser om forbrydelser mod

menneskeheden og krigsforbrydelser således, at reglerne også finder anvendelse for gerninger før

bestemmelsernes indførelse – såfremt en handling kan straffes efter øvrige regler, som var gæl-

dende på gerningstidspunktet, og handlingen efter folkeretten udgjorde en forbrydelse mod

menneskeheden eller en krigsforbrydelse på gerningstidspunktet - noterer DV sig, at ”Straffen

for

handlinger begået inden lovens ikrafttræden vil dog ikke vil kunne overskride den straf, som ville

være blevet idømt efter de på gerningstidspunktet gældende bestemmelser, som handlingen kan

straffes for.”

(betænkningen s. 23 samt kap. 9).

Observationen bemærkes i lyset af, at DV finder grundlæggende at måtte pege på det retspolitisk

betænkelige i at operere med konturer af lovgivning med tilbagevirkende kraft, jf. herved be-

tænkningens beskrivelse af de retspolitiske aspekter i f. m. retsopgøret efter 2. verdenskrig.

Under henvisning til vejledning nr. 9964 af 23 NOV 2023 om lovkvalitet peger udvalget da også

selv på, at ”Det

kan ud fra almindelige retssikkerhedsmæssige betragtninger give anledning til

væsentlige principielle betænkeligheder at indføre bebyrdende love med tilbagevirkende kraft –

de, der – med en regerings aktive beslutning eller medvirken forpligter sig til militær og civil tje-

neste internationalt bør grundlæggende kende den retstilstand, som den pågældendes engage-

ment var omfattet af på aktivitetstidspunktet. En sådan fremgangsmåde bør derfor ifølge vejled-

ning om lovkvalitet kun benyttes, når afgørende hensyn gør det påkrævet, og således at det tids-

rum, hvori loven har tilbagevirkende kraft, bliver så kort som muligt.”

(betænkningen s. 214).

Som DV læser det, synes udvalget overvejelse om alligevel at lade de foreslåede bestemmelser

om forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser finde anvendelse på handlinger begået

før lovens ikrafttræden imidlertid alene at være bygget på betragtninger a la ”…

vil det have en

betydelig værdi i forhold til både ofre om omverdenen, at tidligere begåede forbrydelser mod

menneskeheden og krigsforbrydelser kan straffes som sådanne og ikke alene som overtrædelser

af eksempelvis de almindelige regler i straffeloven

…” (betænkningen s. 215).

DV bemærker herved, at vejledningens påpegning af (retlige) ”afgørende

hensyn”

herved næppe

er konkret påvist (idet en sådan begrundelse vel også vil kunne benyttes i f. m. også andre delik-

ter i en national kontekst), ligesom udvalget synes at nedtone betydningen af det i vejledningen

beskrevne om afgrænsning af tidsrum.

…

DV bemærker, at det i betænkningen under kapitel 5 om ”Krigsforbrydelser” s. 139 om retsprak-

sis er valgt at beskrive Østre Landsrets dom af 6. juli 2006, hvor det fremstår uklart, hvad det i

forhold til betænkningen retlige formål med at nævne dommen er, hvorfor gengivelsen af delikt-

temaet efter foreningens opfattelse ikke kan udelukkes at kunne opfattes som værende “tenden-

tiøs”.

Samme betragtning gøres gældende m.h.t., at dommen også er fremhævet under retspraksisbe-

skrivelsen i betænkningens kap. 10 om ”Tortur”, hvor dog dommens resultat også er nævnt -

men atter uden angivelse af, hvilken retlig læring der kan uddrages af episoden foranstaltet af

den danske stat over for et antal underordnede medlemmer af de danske væbnede styrker.

Når dét er sagt, gav sagen selvsagt anledning til en del interne overvejelser i Forsvarets rækker.

DV henviser herved til

vedlagte

materiale - (et udvalgt og i forhold til mængden af materiale fra

dengang relativt begrænset) uddrag af avisartikler og pressemeddelelser fra Forsvaret samt artik-

ler i fagbladene for henholdsvis officererne af reserven, henholdsvis linjeofficererne. Som en slags

Side 13 af 57

L 58 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

“afslutning” på temaet fra dengang fremhæves i nærværende sammenhæng artiklen fra HOD (lin-

jeofficerernes faglige organisation) fra DEC 2025, hvor artiklens forfatter nævner, at “Hommel-

sagen har i høj grad sat projektørlyset på chefvirket på alle niveauer. For alle officerer bør det

give anledning til at reflektere over den rolle, man skal indgå i som aktiv og kritisk med- og mod-

spiller i ledelses- og chefhierarkiet.”.

DV har ikke bemærkninger til den foreslåede bestemmelse om kommandoansvar for så vidt, at

overordnede bør kunne ifalde strafansvar i kraft af deres pligt til at have effektiv kontrol med un-

derordnede i kommandolinjen (betænkningen s. 194); dog finder DV at pege på at udtrykke be-

tænkelighed ved, at også “uagtsomhed” fra en leders side inkluderes (som dermed er en lavere

tærskel end konventionsudkastets formulering om “grund til at vide”), jf. herved betænkningen s.

195.

Udvalgets/Justitsministeriets opmærksomhed henledes i den forbindelse på, at de operative for-

hold kan være af en sådan karakter, hvor det ganske enkelt ikke forekommer retssikkerheds-

mæssigt rimeligt at anlægge en sådan udvidet form for udvidet medvirkenansvar i relation til en

underordnets handling.

…

Der er en række steder i betænkningen der refereret til retstilstanden forholdsmæssigt i rækken

af deltagerstater, dels EU-lande, ligesom der på flere punkter er komparativt beskrevet, hvorle-

des retstilstanden nærmere er i en række lande i Danmarks geografiske nærområde.

DV peger imidlertid på, at en perspektivering i forhold til NATO-lande kunne være nyttig – herun-

der i relation til f.eks. UK og USA, som det danske forsvar i mangt og meget samarbejder med -

lande, som i øvrigt også benytter sig af interne redskaber i form af en “militærmanual”, jf. omta-

len heraf i betænkningen kommenteret nedenfor i anden forbindelse.

Der henvises i den forbindelse herved til betænkningens (igen: i anden forbindelse) anvisning af

bestemmelsen i den militære straffelov om andre landes militære styrker, der samvirker med

danske militære styrker.

Endelig peger DV på, at der efter foreningen opfattelse kan være usikkert, hvad den retlige be-

tydning af henvisningen til ”…

den danske militærmanual

…” nærmere måtte være (betænkningen

s. 29, note 5 og s. 165 nederst).

…

Som en overordnet kommentar til betænkningen gælder, at udtrykket/begrebet “veteran” ikke

optræder, hvilket måske næppe heller er relevant i sammenhæng med betænkningens formål.

Veteranbegrebet i Danmark/Rigsfællesskabet omfatter p.t. grundlæggende kun militært personel,

der har været udsendt i international tjeneste på vegne Forsvaret, men giver adgang til enkelte,

særlige tjenesteydelser fra de danske myndigheder - oprindelig Forsvaret, senere også manife-

steret på udvalgte steder i bl.a. sociallovgivningen.

I tilfælde af, at personel, der har været udsendt i international tjeneste imidlertid måtte blive ek-

sponeret for tiltale om overtrædelser af bestemmelser, der allerede gælder, eller kommer til at

gælde, bør nævnes den klare processuelle belastning, noget sådant uvægerlig vil have over for

de pågældende tiltalte - jf. herved bl.a. det personel, der var tiltalt, jf. Østre Landsrets dom af 6.

juli 2006, og hvor de tiltalte og andre involverede i episoden Danmarks Veteraner bekendt med

baggrund i personlige udsagn i oplevede sig særdeles eksponeret, isoleret og ubeskyttet i forhold

til den stat, de ellers havde virket for i en vanskelig operativ opgave.

Side 14 af 57

L 58 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Omend de påtænkte bestemmelser om chefansvar måske kan formodes at kunne mindske den

belastning, der ellers pålægges underordnet personel, finder foreningen at pege på behovet for,

at der fra statens side i givet fald tilbydes ydes en særlig processuel støttemulighed til alle vete-

raner uanset det enkelte individs position og ansvarsområde i forbindelse med en given internati-

onal mission som udsendt af Danmark.

Dette retssikkerhedsmæssige spørgsmål ser DV således gerne adresseret.

…

DV stiller sig gerne til rådighed for Justitsministeriet i forbindelse med det yderligere af betænk-

ningen afledte.

Det fremgår s. 169 i betænkningen, at ”Forsvarsministeriet

har oplyst, at der i forlængelse af ud-

valgsarbejdet er igangsat et analysearbejde for at afdække behovet for eventuelle ændringer af

militær straffelov.”,

hvilken undersøgelse udvalget anbefaler. DV vil på den baggrund særskilt an-

mode oplyst, hvad der nærmere pågår i så henseende samt herunder samarbejdet mellem

Justitsministeriet og Forsvarsministeriet herom.

m.v.h.

Birger Kjer Hansen

Medlem af hovedbestyrelsen for Landsforeningen Danmarks Veteraner

Sagsbehandler retlige forskrifter m.v.

Side 15 af 57

L 58 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Birger Kjer Hansen

Justitsministeriet

Mostafa Mohammadi

SV: Justitsministeriets høring af 28 JUN 2024 over betænkning nr. 1583/2024 om visse internationale

forbrydelser eftersendelse af bilag samt supplerende høringssvar.

29. august 2024 18:29:41

Vedlagt følger bilagsoversigt med bilag, jf. herved henvisningen til bilagsmateriale i

Danmarks Veteraners skr. af 19 AUG 2024.

Danmarks Veteraner finder endvidere anledning til at supplere sit høringssvar med

følgende uddybende kommentar vedr. udvalgets reference til/anvendelse af ØL

frifindelsesdom af 6. juli 2006:

I relation til ”tortur” anføres, at dommen 6/7 2006 er den eneste trykte praksis … som

efter DV opfattelse ikke er en retlig relevant henvisning.

Det fremgår, at den pågældende kaptajn blev frifundet dels 1) af bevismæssige grunde,

og dels 2) fordi det, der kunne bevises, ikke var omfattet af de bestemmelser, den

pågældende kaptajn var tiltalt efter. Det sidste antyder – hvilket er årsagen til, at DV

allerede i svaret af 19 AUG 2024 har benyttet ordet ”tendentiøs” - at tiltale skete efter

”de forkerte bestemmelser” … .

Imidlertid er der intet belæg for en sådan antydning fra udvalgets side; landsretten

konstaterer alene om de forhold, der kan dokumenteres, at de i den konkrete kontekst

ikke udgjorde en overtrædelse/et strafbart forhold. Der står således intet om, at de

pågældende temaer ikke var omfattet af de bestemmelser, kaptajnen var tiltalt efter.

DV finder det således under alle omstændigheder ikke-proportionelt at referere til den

pågældende sag – ”klimaet” dengang, jf. bl.a. de vedlagte bilag, kan næppe indikere

andet end , at såfremt den pågældende kaptajn kunne være blevet straffet ”blot” for

pligtforsømmelse, da var det formentlig sket. Referencen til dommen i både

betænkningens torturafsnit og afsnittet om krigsforbrydelser er dermed som allerede

nævnt ikke-proportionel i en betænkning af sin art.

m.v.h.

Birger Kjer Hansen

Medlem Hovedbestyrelsen Danmarks Veteraner

Fra:

Birger Kjer Hansen

Sendt:

19. august 2024 17:53

Til:

[email protected]

Cc:

[email protected]

Emne:

Justitsministeriets høring af 28 JUN 2024 over betænkning nr. 1583/2024 om visse

internationale forbrydelser.

Hermed høringssvar fra landsforeningen

Danmarks Veteraner.

Der er i svaret henvist til ”vedlagte” materiale, som imidlertid – på grund af teksniske

Side 16 af 57

L 58 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

udfordringer m.h.t. scanningskapacitet – forventes eftersendt senere på ugen inkl.

bilagsfortegnelse.

m.v.h.

Birger Kjer Hansen

Medlem Hovedbestyrelsen Danmarks Veteraner

Side 17 af 57

L 58 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Side 18 af 57

L 58 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Side 19 af 57

L 58 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Side 20 af 57

L 58 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Side 21 af 57

L 58 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Side 22 af 57

L 58 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Side 23 af 57

L 58 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Side 24 af 57

L 58 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Side 25 af 57

L 58 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Side 26 af 57

L 58 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Side 27 af 57

L 58 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Side 28 af 57

L 58 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Side 29 af 57

L 58 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Side 30 af 57

L 58 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Side 31 af 57

L 58 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Sagsnummer: 202407608

København, 20. august, 2024

Til Strafferetskontoret, Justitsministeriet

Høringssvar vedr. Betænkning nr. 1583 om visse internationale forbrydelser

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder anser den foreliggende betænkning for

et vigtigt skridt i retning af at skabe større overblik og systematik i forbindelse med brugen af

international ret vedr. folkedrabsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og

krigsforbrydelser i dansk ret, og hilser det velkomment, at man erstatter særloven af 1955 om

straf for folkedrab med en indarbejdelse sådanne grove overtrædelser af folkeretten i den

danske straffelov.

Komiteen forholder sig især til siderne 318-324, som i høj grad illustrerer vanskelighederne ved

en nærmere bestemmelse af, hvornår der er tale om folkedrab. Her nævnes ”drabene i

Srebrenica i Bosnien-Hercegovina i 1995, der blev bedømt som et folkedrab ved Det

Internationale Krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien” som et eksempel på en

”delvis” ødelæggelse af en gruppe: drab på alle drenge og mænd i en gruppe i en afgrænset

region, der udgør omkring 7000.

Vi finder, at som eksemplet står i betænkningen, kan det lede til misforståelser. Er det antallet,

som er afgørende, er det selektionskriteriet, er det den geografiske afgrænsning? Eller er det

afgørende, at krigstribunalet efter en lang proces er nået frem til at bedømme de ansvarlige (i

første række

Karadžić

Mladić)

som skyldige i folkedrab?

Hvor kompliceret dette spørgsmål er, fremgår af, at det først var den 23. maj 2024, at der i FN’s

generalforsamling kunne samles 84 stemmer for en FN-resolution om indførelse af en

International Day of Reflection and Commemoration of the 1995 Genocide in Srebrenica

(med

19 stemmer imod, 68 der undlod at stemme for eller imod, og 22 som slet ikke deltog). I 2014

blev et lignende resolutionsforslag fremsat i FN’s sikkerhedsråd, men faldt på veto fra bl.a.

Rusland. Så hvor grænserne for folkedrab går, vil i en række tilfælde være baseret på et skøn –

som det også illustreres af overvejelserne på side 320. Og det kan forventes at blive påvirket af

fremtidige retsafgørelser.

Vi vil derfor anbefale en yderligere uddybning, gerne med inddragelse af flere konkrete

eksempler, som vejledning for danske domstole.

På Helsinki komiteens vegne

med venlig hilsen

Asbjørn Storgaard, forperson

Side 32 af 57

L 58 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Politiklagemyndigheden

11. juli 2024 08:34

Justitsministeriet; Mostafa Mohammadi

SV: Høring over betænkning nr. 1583/2024 om visse internationale forbrydelser - J.nr.

2024-07608

Til Justitsministeriet

Den Uafhængige Politiklagemyndighed har ikke bemærkninger til ovennævnte høring.

Med venlig hilsen

Anne

Anne Skov Anhøj

Specialkonsulent

Frederiks Plads 42, 8. og 9. sal

8000 Aarhus C

Tlf. 41 78 35 00

Direkte tlf. 41 78 35 01

www.politiklagemyndigheden.dk

www.bevismiddeltilsynet.dk

Side 33 af 57

L 58 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Anne Skov Anhøj

15. august 2024 08:42

Justitsministeriet; Mostafa Mohammadi

SV: Høring over betænkning nr. 1583/2024 om visse internationale forbrydelser - J.nr.

2024-07608

Kære Mostafa

For en god ordens skyld har Det Uafhængige Tilsyn med Bevismidler heller ikke bemærkninger til ovennævnte

høring.

Med venlig hilsen

Anne

Anne Skov Anhøj

Specialkonsulent

Frederiks Plads 42, 8. og 9. sal

8000 Aarhus C

Tlf. 41 78 35 00

Direkte tlf. 41 78 35 01

www.politiklagemyndigheden.dk

www.bevismiddeltilsynet.dk

Side 34 af 57

L 58 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Asbjørn Hæstrup Hansen <[email protected]>

20. august 2024 15:40

Justitsministeriet; Mostafa Mohammadi

Emil Chemnitz

SV: Høring over betænkning nr. 1583/2024 om visse internationale forbrydelser - J.nr.

2024-07608

Til Justitsministeriet

Att: Strafferetskontoret

Justitsministeriet har ved mail af 28. juni 2024 anmodet Domstolsstyrelsen om eventuelle bemærkninger til

betænkning nr. 1583/2024 om visse internationale forbrydelser, herunder Forslag til Lov om ændring af straffeloven,

retsplejeloven og om ophævelse af lov om straf for folkedrab og lov om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af

væbnet konflikt (Justitsministeriets j.nr. 2024-07608).

Domstolsstyrelsen har i den anledning følgende bemærkninger:

For så vidt angår lovforslagets økonomiske konsekvenser for domstolene har Justitsministeriets økonomikontor

oplyst, at Rigsadvokaten vurderer, at det nye kapitel i straffeloven ikke forventes at medføre nye sager ved

domstolene. Domstolsstyrelsen vurderer således, at lovforslaget kun vil medføre ingen eller særdeles begrænsede

merudgifter ved domstolene.

Såfremt forudsætningerne for dette skøn ændres, kan der være behov for at revurdere de estimerede merudgifter for

domstolene.

Med venlig hilsen

Asbjørn Hæstrup

Fuldmægtig

[email protected]

Direkte tlf.: +45 6136 8076

Domstolsstyrelsen

Center for Udvikling og Forretning, Jura og Forretning

Amagerfælledvej 56

2300 København S

Tlf.: 7010 3322

www.domstol.dk

Side 35 af 57

L 58 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

The Ministry of Justice

Slotsholmsgade 10

1216 Copenhagen

Denmark

Submitted by e-mail

EUROPEAN CENTER FOR

CONSTITUTIONAL AND

HUMAN RIGHTS e.V.

ZOSSENER STR. 55-58

AUFGANG D

10961 BERLIN, GERMANY

PHONE

FAX

MAIL

WEB

+49.(030).40 04 85 90

+49.(030).40 04 85 92

[email protected]

WWW.ECCHR.EU

Dear Minister Hummelgaard,

Dear Madam and Sir,

We sincerely appreciate the opportunity to submit our comments to the

important draft legislation on international crimes presented in the ‘Report

on certain international crimes’ submitted by the

Committee on the

autonomous criminalisation of torture, war crimes and crimes against

humanity and ratification of the amendment to the Rome Statute on the

crime of aggression

(the Committee).

ECCHR

has extensive experience in building cases and filing criminal

complaints, representing and supporting victims and survivors of serious

international crimes during investigations as well as in court and

collaborating with prosecutors, police, war crimes units, the EU Genocide

Network as well as NGOs and lawyers in international crimes cases across

Europe. We also provided expert input for the recently concluded

reform

Germany’s international crimes law.

In this light, we firstly want to express our appreciation for the endeavour

of adopting an international crimes legislation as is currently under your

review. The draft as it was proposed by the Committee is already a

testament to the Committee members’ expertise in international criminal

law, and we fully support its adoption. Drawing from our above outlined

experience however, we would like to offer four suggestions that would

further improve the legislative proposal from our point of view.

1. War crimes – environment

Section 118(7) draft law on the war crime of causing “widespread,

long-

term and severe

damage to the natural environment that

clearly

exceeds

the concrete and direct military advantage anticipated” (emphasis added)

strictly follows the equivalent provision in the Rome Statute from 1998.

However, the wording “widespread, long-term and severe” and “clearly”

risks being interpreted in a restrictive manner. It is possible that this

provision would end up excluding serious, intentionally inflicted damage

to the environment.

AMTSGERICHT

BERLIN-CHARLOTTENBURG

VR 26608

Council:

DIETER HUMMEL

LOTTE LEICHT

TOBIAS SINGELNSTEIN

General Secretary:

WOLFGANG KALECK

Side 36 af 57

L 58 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

There has thus been a trend of establishing more protective provisions on the environment. See for

instance the broadened provisions in Germany, Norway and Sweden:



Germany: does not presuppose that the harm

clearly

exceeds the advantage

Section 11(3)

CCAIL



Norway: has excluded the criterion widespread, long-term and serious. Instead, the provision

requires “damage to the natural environment that would be excessive relative to the specific

and immediate overall military benefit that is anticipated”, see

Section 106(c) Penal Code.



Sweden: only requires “serious damage being caused to the natural environment on a scale

that is disproportionate to the concrete and direct overall military advantage anticipated”

Section 9(4) Act on criminal responsibility for genocide, crimes against humanity and war

crimes

We urge Denmark to support this progressive trend by adopting a provision that is less at risk of being

interpreted too narrowly for practical use. To this end, we include the following drafting suggestions

for your consideration:



making the criteria of “widespread, long-term and severe” alternative instead of cumulative, or

alternatively, replacing the criteria of “widespread, long-term and severe” by the criterion

“serious”, as done in Sweden; as well as,



removing the overly restrictive criterion “clearly”.

Even if amended accordingly, the Danish provision would still only apply to damage that is

disproportionate to the expected concrete and immediate military advantage.

2. Command responsibility – causation

The proposed provision Section 118j on command responsibility establishes liability where an offence

is “a

consequence

of the leader not having exercised due control” (emphasis added). Similarly, the

Rome Statute speaks of an offence being “a

result of

his or her failure to exercise control properly”

(Rome

Statute, art. 28(1),

emphasis added). The interpretation of this aspect in practice, and whether

or not it amounts to a requirement of causation, is contested, see for instance the

Separate Opinion of

Judge Van den Wyngaert and Judge Morrison

in the ICC’s

Bemba case

(para 51

et seq).

The wording

of “consequence” or “result of” is also not found in

Article 86(2)

of Additional Protocol I to the

Geneva Conventions nor in the ICRC’s study on customary international humanitarian law (see

Rule

152).

There is thus limited and even contradictory guidance on the international level on how to

interpret causation in the context of command responsibility.

In the interest of legal certainty, it is therefore advisable to slightly amend the draft provision and

remove the wording “consequence of” and thereby removing the causation requirement. See examples

of how this could be avoided as adopted in Sweden and Germany:

Sweden:

A military or civilian superior who fails to take measures that he or she

could possibly have taken and that were necessary and reasonable to

prevent a subordinate answerable to the superior and under the

superior’s effective control from committing genocide, a crime against

humanity or a war crime shall be regarded as a perpetrator of the crime.

Section 13,

Act on criminal responsibility for genocide, crimes against

humanity and war crimes

Germany:

A military commander or civilian superior who fails to prevent a subordinate

from committing an offence under this Act incurs the same penalty as they

would if they had perpetrated the offence committed by that subordinate…

Section 4(1)

Code of Crimes against International Law

Side 37 af 57

L 58 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

3. Functional Immunity

Lastly, we also noticed that the Committee has declined to clarify the non-applicability of functional

immunity to the commission of international crimes. Given our experience in litigating cases of

international crimes in a broad variety of jurisdictions, we strongly recommend adopting an explicit

clarification spelling out that functional immunity is excluded for international crimes.

In Germany, such a clarification was

recently added

to the Courts Constitution Act, improving legal

certainty. In English, it reads, “Functional immunity does not prevent the extension of German

jurisdiction to the prosecution of crimes under the Code of Crimes against International Law” (our

translation).

As you are surely aware, the matter of functional immunity for international crimes is currently under

consideration of the International Law Commissions. In this context, we welcomed that Denmark,

alongside other Nordic states,

expressed strong support

for the exclusion of functional immunity for

core international crimes. It is important to take this opportunity to credibly underline this expression

of support by also clarifying the inapplicability of functional immunity to international crimes in

Danish law.

4. Jurisdiction

We understand that jurisdictional questions were not part of the Committee’s work and this reform

process. We would like to emphasize the importance, that Danish law enforcement authorities are

permitted under the current legislation to secure evidence of international crimes accessible in

Denmark. Our understanding is that this is indeed the case. It is of utmost importance to secure

evidence in order to fulfil an important role at the European level. Evidence secured in EU member

states can be shared via databases of

Eurojust

and

Europol

in order to support the war crimes units or

law enforcement authorities in other member states in investigating and prosecuting international

crimes cases. Danish authorities would benefit

vice versa

from evidence sharing through these

databases in investigating and prosecuting their own cases, once there is jurisdiction.

We thank you for your consideration of our above remarks and remain at your disposal for any further

questions.

Sincerely,

Andreas Schüller

Program Director International Crimes and Accountability

E-mail:

[email protected]

Side 38 af 57

L 58 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

FLYGTNINGENÆVNET

Strafferetskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Dato

J.nr.

Sagsbehandler:

16. august 2024

24/203840

tmlo

Ved e-mail af 28. juni 2024 har Justitsministeriet anmodet Flygtningenævnet om eventuelle

be-

mærkninger vedrørende betænkning nr. 1583/2024 om visse internationale forbrydelser.

I den anledning skal det meddeles, at nævnet ikke har bemærkninger til udkastet, da lovforslaget

ikke vedrører Flygtningenævnets virksomhed.

Der henvises til ministeriets

sagsnr.:

2024-07608.

Adelgade 11-13

1304 København K

Telefon: +45 6198 3700

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.fln.dk

Side 39 af 57

L 58 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Justitsministeriet

Strafferetskontoret

[email protected]

Ref. sagsnummer 2024-07608.

Vedr. høring over betænkning nr. 1583/2024

om visse internationale forbrydelser

20. august 2024

FN-forbundet takker for muligheden for at kommentere betænkning 1583 ”Betænkning om

visse internationale forbrydelser” og for udvalgets meget grundige arbejde. Det er

overordentligt vigtigt for den internationale retsorden, at stater lovgivningsmæssigt er

ajour med gældende globale standarder, ikke mindst hvad angår forbrydelse og straf.

FN-forbundet noterer sig, at regeringens ønske om en betænkning på dette område var

begrundet i Ruslands invasion i Ukraine, og muligheder for at straffe forbrydelser begået i

denne sammenhæng. Med andre konflikter, som også har udviklet sig voldsomt siden

arbejdets igangsættelse, er behovet for at opdatere dansk lovgivning om forbrydelse og

straf til de aktuelle internationale standarder blevet yderligere aktualiseret.

FN-forbundet finder det positivt, at forbrydelser, som er defineret internationalt, samles i

bestemmelser i den danske straffelov, og at særlove på dette felt udgår.

Hvad angår indarbejdelse af torturkonventionens definition er FN-forbundet tilfredse med,

at der nu tages initiativ til dette – FN-forbundet har længe advokeret for inkorporering af

denne og andre menneskerettighedskonventioner. Dette er blandt andet sket i regi af

fælles NGO-rapporter i forbindelse med UPR-processen.

Med hensyn til Rom-statutten og den aktuelle liste over forbrydelser nævnt heri, er FN-

forbundet tilfreds med at betænkningen lægger op til dels en ratifikation af alle tilføjelser,

dels at den fulde liste vil blive indeholdt i forslag til nye bestemmelser i Straffeloven,

herunder aggressionsforbrydelsen.

Det noteres også positivt, at præcedens fra afsagte domme, som i nogle tilfælde betyder en

udvidende fortolkning af strafbare handlinger, vil blive lagt til grund for forslaget om

ændringer i Straffeloven.

Det skal understreges, at regeringen fremadrettet bør være opmærksom på, at der jævnligt

kan opstå behov for nye lovændringer for at være i overensstemmelse med det gældende

retsgrundlag i Romstatutten. FN-forbundet anbefaler regeringen at få etableret en fast

procedure for at håndtere tilføjelser/ændringer i den internationale kontekst.

FN-forbundet

▪

Tordenskjoldsgade 25 st.th.

▪

1055 København K

Tlf. 33 46 46 90

▪

Hjemmeside:

www.fnforbundet.dk

▪

E-mail: [email protected]

Side 40 af 57

L 58 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

FN-forbundet har også bemærket at Danmark, sammenlignet med f.eks. de øvrige nordiske

lande og Tyskland, har været meget tøvende med at tage lovgivningsmæssige initiativer,

som bringer de internationale definitioner af forbrydelser ind i straffelovgivningen. FN-

forbundet ser frem til, at regeringen med afsæt i betænkningen nu får rettet op på dette

”efterslæb”.

FN-forbundet anbefaler derfor regeringen at følge anbefalingerne i betænkningen samt,

som indikeret i høringsbrevet, tage snarlige initiativer til ratifikation af manglende

elementer samt fremsættelse af lovforslag.

FN-forbundet finder generelt betænkningen meget udtømmende, men har følgende

konkrete bemærkninger til udkastet til betænkning:

1. På side 74 (om tvangsforsvindinger), 3. afsnit, sidste linje, hedder det:

"Gerningspersonen skal i alle tilfælde yderligere have haft til hensigt at fjerne denne

eller disse personer fra lovens beskyttelse i et længere tidsrum". Det foreslås at der

tilføjes: "eller permanent.", idet forbrydelsen bestemt også omfatter forsvindinger

”for altid”. Denne formulering fremgår ligeledes af Tvangsforsvindings-

konventionens art. 2 og udtrykker den ultimative form for tvungne forsvindinger.

2. På side 152 nederste afsnit er formuleringen, at ”Der er ikke en bestemmelse i

statutten om slaveri”. FN-forbundet vil finde det mere korrekte at skrive, at der ikke

findes en

eksplicit artikel

om slaveri, da slaveri er nævnt under flere forbrydelser,

hvilket også er anført i betænkningen.

3. Vedrørende afsnittet om folkedrabsforbrydelser side 171ff finder FN-forbundet, at

det med fordel kunne nævnes, at det med sådanne forbrydelser primært skal være

hensigten

at nægte gruppen retten til at eksistere som gruppe

(i et område), og så

anvende de nævnte virkemidler. Formuleringerne i Akayesu-dommen fra Rwanda-

domstolen anbefales inddraget i den endelige betænkning.

4. FN-forbundet finder, at der med fordel kunne redegøres mere samlet for, hvad der

er strafbar behandling af krigsfanger, herunder hvordan krigsfanger defineres, når

der eksempelvis er tale om ikke-statslige aktører som militser, paramilitære grupper

og lignende.

FN-forbundet ser frem til at følge den påtænkte proces hen imod at Danmark får bragt sin

straffelov på linje med de gældende internationale standarder.

Med venlig hilsen

FN-forbundet

v. Torleif Jonasson, generalsekretær

FN-forbundet

▪

Tordenskjoldsgade 25 st.th.

▪

1055 København K

Tlf. 33 46 46 90

▪

Hjemmeside:

www.fnforbundet.dk

▪

E-mail: [email protected]

Side 41 af 57

L 58 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Justitsministeriet

Mostafa Mohammadi

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Høring over betænkning nr. 1583/2024 om

visse internationale forbrydelser –

ministeriets j.nr. 2024-07608

20. august 2024

Jeg har modtaget ministeriets mail af 28. juni 20024 med bilag vedrørende

høring over betænkning nr. 1583/2024 om visse internationale forbrydelser.

Af principielle grunde kommenterer ombudsmanden ikke forslag til lovgivning

mv., som måtte blive sendt i høring til ombudsmandsinstitutionen, medmindre

der er tale om forslag, som berører institutionens egne forhold.

Den aktuelle høring giver mig ikke grundlag for at fravige denne praksis. Jeg

foretager mig derfor ikke noget i anledning af ministeriets henvendelse.

Dok.nr. 24/03797-3/MVE

Bedes oplyst ved

henvendelse

Med venlig hilsen

for ombudsmanden

Folketingets

Ombudsmand

Gammeltorv 22

1457 København K

33 13 25 12

www.ombudsmanden.dk

[email protected]

Oplysning om telefontid

og mulighed for personlig

henvendelse findes på

ombudsmanden.dk/kontakt

Side 42 af 57

L 58 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

FAK-PL-KOR07 Sütcü, Aynur Aya

på vegne af

FAK-MYN-Forsvarsakademiet

Justitsministeriet

Mostafa Mohammadi

SV: Høring over betænkning nr. 1583/2024 om visse internationale forbrydelser - J.nr. 2024-07608

[RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION]

10. juli 2024 15:00:48

Til Justitsministeriet

Forsvarsakademiet har den 28. juni 2024 modtaget Justitsministeriets betænkning nr.

1583/2024 om visse internationale forbrydelser, jeres j.nr. 2024-07608. Vi kan forstå,

at I beder om vores bemærkninger til betænkningen og lovforslaget heri.

Vi har noteret os, at Forsvarskommandoen tidligere har været inde over udarbejdelsen,

og bidraget til teksten i betænkningens afsnit 4.2 (side 20).

Forsvarsakademiet har, bl.a. på grund af ressourcemangel i forbindelse med

sommerferieperioden, ikke mulighed for at afgive yderligere bemærkninger inden for

høringsfristen.

Fremadrettet bedes I generelt sende lovforslag, mv. direkte til Forsvarskommandoen.

Forsvarsakademiets sagsnr. 2024/045854.

Med venlig hilsen

A. Aya Sütcü

Jurist, Specialkonsulent

FORSVARSAKADEMIET

Planlægningsafdelingen

Koordinationssektionen

Svanemøllens Kaserne, Ryvangs Allé 1, 2100 København Ø

Telefon +45 72 81 71 67/ Mobil +45 40 48 52 09

E-mail: [email protected] / [email protected]

www.fak.dk

Side 43 af 57

L 58 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

20. august 2024

Sagsnr. 2024-07608

Høringssvar om ”Betænkning om visse internationale forbrydelser, 1583/2024”

Hjælp Voldsofre har med tak modtaget invitation til at fremkomme med bemærkninger til

ovennævnte betænkning. Vi er klar over, at internationale forbrydelser og strafforfølgning af

samme desværre er et aktuelt emne. Vi har ikke selv været i direkte berøring med ofre for

sådanne forbrydelser

–

endnu.

Vi er fuldstændig enige med udvalget, der har afgivet betænkningen i, at det er afgørende, at de

meget alvorlige internationale forbrydelser såsom folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden,

krigsforbrydelser og tortur bliver undersøgt, efterforsket og straffet.

Vi er som sådan en apolitisk forening, hvis overordnede formål er at forbedre retsstillingen for ofre

for personforbrydelser og deres pårørende. Vi er fuldt ud opmærksomme på, at visse vil mene, at

de foreslåede ændringer af straffeloven har karakter af signalpolitik. Vi mener, at det i givet fald er

et meget vigtigt signal: ethvert offer for en alvorlig forbrydelse skal være betrygget i, at alle

muligheder for at efterforske og straffe en forbrydelse, de har været udsat for, er til stede.

Vi er således meget tilfredse med, at et af hensynene bag nu særskilt at kriminalisere tortur,

krigsforbrydelser mv. netop er at vise ofrene, at Danmark ikke tolerer den slags meget alvorlige

forbrydelser.

Det vil være dybt krænkende for ofre, hvis der ikke straffes på grund af problemer med

jurisdiktion, udlevering af formodede krigsforbrydere eller andre internationalt betingede

begrænsninger. Af hensyn til ofrene finder vi således, at det retssikkerhedsmæssigst er et positivt

tiltag med udvidet mulighed for retsforfølgning i Danmark.

Vores fokus er i sagens natur ikke de muligt tiltalte. I visse sager vil det muligvis være en fordel for

de potentielt tiltalte, at en sag undersøges, efterforskes og straffes i Danmark. Den muligt

lempeligere proces vil ofrene utvivlsomt ikke tage anstød af. Det er vores erfaring, at ofre for

forbrydelser har mest fokus på, at en sag tages alvorligt, at der sker noget

–

og at det går hurtigt.

For ofrene kan det i høj grad ligeledes være en væsentlig fordel, at en sag føres ved en dansk

domstol fremfor den Internationale Straffedomstol

–

både hvis de indkaldes til at afgive

vidneforklaring, og hvis de vil følge med i sagens gang.

HJÆLP VOLDSOFRE

Brødregade 15, 1.th.

8900 Randers C

Tlf 8641 5900

[email protected]

Facebook

–

Hjælp Voldsofre

Instagram - hjaelpvoldsofre

www.voldsofre.dk

Side 44 af 57

L 58 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Vores mere konkrete bemærkninger er som følgende.

Placeringen i den danske straffelov:

Vi har i dag dels ingen regler om flere af de forbrydelser, der foreslås kriminaliseret

–

dels placeres

reglerne i 2 andre regelsæt; loven om folkedrab og loven om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde

af væbnet konflikt.

Mange ofre for forbrydelser interesserer sig for strafbarheden af givne handlinger. Da de ofte er

helt uvidende om de komplekse regler, søger mange indsigt og informationer, når de udsættes for

forbrydelser. For ofrene vil det være en stor fordel, at reglerne er samlet ét sted

–

og tillige at det

er i

straffeloven.

Det i sig selv sender et vigtigt signal.

Vi finder det positivt, at der er i lovforslaget, er taget ret præcist udgangspunkt i Rom-statutten, så

lovteksten er genkendelig. Der er en naturlig og fornuftig omskrivning, så det tilpasses dansk

lovgivning. Endelig finder vi det positivt, at der i et vist omfang er sket udvidelse af sprogbrug og

kriminalisering for at tilpasse udviklingen i Folkeretten.

Konkrete positive elementer.

Vi er i sagens natur overordentlig tilfredse med, at der helt specifikt foreslås hjemmel til

beskikkelse af bistandsadvokat.

Det er vores erfaring, at ofre for forbrydelser har/får en langt

bedre forståelse af den komplicerede proces, det notorisk er at være offer for en (kompleks)

forbrydelse. Det kan sikre den fornødne forståelse, støtte, vejledning og visitering til den rigtige

hjælp af ikke-juridisk karakter.

Vi hæfter os ved, at der lægges op til, at ofre for disse særlige alvorlige forbrydelser får samme

rettigheder, som ofre for voldtægt, incest mv. derved at de:

Får mulighed for en samtale forud for en eventuel anmeldes

Får tilbudt en bistandsadvokat straks en anmeldelse er indgivet

Får tilbud om afhøring til video under efterforskningen, så elementer af forklaring sikres og afhøring

i retten under en eventuel straffesag kan tage udgangspunkt heri og måske elimineres til

supplerende spørgsmål

Får mulighed for at afgive forklaring for lukkede døre

Får mulighed for en opfølgende samtale efter dom.

HJÆLP VOLDSOFRE

Brødregade 15, 1.th.

8900 Randers C

Tlf 8641 5900

[email protected]

Facebook

–

Hjælp Voldsofre

Instagram - hjaelpvoldsofre

www.voldsofre.dk

Side 45 af 57

L 58 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Det er på alle måder positivt, at der allerede i lovforslaget er tænkt ind, at der skal beskikkes en

bistandsadvokat. At der så oveni lægges op til samme rettigheder, som til ofre for andre grove

forbrydelser er vigtigt.

Efter vores opfattelse kan den indledende samtale være afgørende for, om noget overhovedet

anmeldes. Barrieren vil næppe være om noget er strafbart og/eller om det således overhovedet

skal anmeldes. Barrieren som kan overvindes ved den indledende samtale med en advokat, er

snarere frygt for processen på grund af uvidenhed om samme, frygten for at blive udsat for

repressalier og frygten for at stå alene. Vi kunne ønske os, at der ved lov åbnes op for, at der kan

være flere samtaler

–

og/eller at der i hvert fald honoreres for mere end én time til dette.

Trygheden for ofrene vil kunne sikres ved, at der drages omsorg for beskikkelse af bistandsadvokat

på et meget tidligt tidspunkt, nemlig allerede når den første forklaring til politiet skal afgives.

Et andet positivt element er, at det præciseres, at

der ikke sker forældelse

af de

straffelovsovertrædelser, som nu samles i straffelovens kapital 13 a. Denne form for klarhed og

simplificering er en fordel for ofrene.

Aggressionsforbrydelsen:

Denne del af lovforslaget er den, der umiddelbart ligger mest fjern for vores målgruppe, som er

ofre for personforbrydelser og deres pårørende. Ikke desto mindre finder vi også denne del af

lovforslaget positivt og endnu et skridt i retning af at sende klart signal til det internationale

samfund om, at Danmark vægter den internationale retsordning.

Vi føler os overbeviste om, at alle ofre for forbrydelser vil hilse det velkomment, at Danmark i

større grad forpligter sig til at samarbejde med Straffedomstolen.

Det skal igen tillige nævnes, at ofre i bred forstand vil føle større retssikkerhed, hvis en dansk

statsborger, der gør sig skyld i en aggressionsforbrydelse, strafforfølges ved en dansk domstol.

Heller ikke på dette punkt har vi nogle bemærkninger til den konkrete udformning af

straffelovsbestemmelsen.

Vi har hæftet os ved, at der ikke lægges op til, at ofre for aggressionsforbrydelse har samme ret til

en bistandsadvokat som ved de andre kriminaliseringer. Dette skal formentlig ses i lyset af, at

ofrene skal være en uspecifik ikke afgrænset persongruppe. Der kan imidlertid være tale om

konkrete ofre i disse sager også. Man bør derfor overveje at nævne den foreslåede bestemmelse

(straffelovens § 118 b) i retsplejelovens § 741 a stk. 1

–

uden at tildele samme rettigheder som

andre ofre (altså ikke citere § 118 b i retsplejelovens § 741 a stk. 2).

HJÆLP VOLDSOFRE

Facebook

–

Hjælp Voldsofre

Brødregade 15, 1.th.

Instagram - hjaelpvoldsofre

8900 Randers C

www.voldsofre.dk

Tlf 8641 5900

[email protected]

Side 46 af 57

L 58 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Det bemærkes dog, at der ellers i konkrete sager med konkret behov for advokatbistand vil være

hjemmel til at beskikke bistandsadvokat efter retsplejelovens § 741 a stk. 5. Om praksis på dette

område skal henvises til utrykt kendelse af 14. september 2022 (Fields-sagen) samt TfK2023.492

Mangler?

Som nævnt ovenfor kan ikke det ikke udelukkes, at der er konkrete ofre som følge af en

aggressionsforbrydelse. Disse bør kunne få en bistandsadvokat.

Der er ikke nævnt noget specifikt om samspillet mellem den Internationale Straffedomstols

Offerfond og det danske Erstatningsnævn (Nævnet vedrørende erstatning til ofre for forbrydelser).

Det må oplagt være således, at et offer for en forbrydelse omfattet af de nye bestemmelser i

straffelovens §§ 118 c ff kan søge erstatning for personskade hos Erstatningsnævnet, der således

på statens vegne udbetaler erstatning til ofre for forbrydelser omfattet af straffeloven. Det må

antages at være en klar forbedring i sammenligning med at skulle søge erstatning via Trust Fund

for Victims under den Internationale Straffedomstol.

Det kunne være ønskværdigt, at alle danske statsborgere, der bliver ofre for den type forbrydelser,

der fremadrettet kan strafforfølges i Danmark (overtrædelser af straffelovens §§ 118 c ff) kan søge

erstatning via Erstatningsnævnet

–

også selvom sagen føres ved den Internationale

Straffedomstol.

Med venlig hilsen

HJÆLP VOLDSOFRE

Helle Hald

talsperson i HJÆLP VOLDSOFRE og advokat (H), partner i Siriusadvokater

HJÆLP VOLDSOFRE

Brødregade 15, 1.th.

8900 Randers C

Tlf 8641 5900

[email protected]

Facebook

–

Hjælp Voldsofre

Instagram - hjaelpvoldsofre

www.voldsofre.dk

Side 47 af 57

L 58 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Mostafa Mohammadi

11. august 2024 11:47

Mostafa Mohammadi

SV: Høring over betænkning nr. 1583/2024 om visse internationale forbrydelser - J.nr.

2024-07608

Fra:

Mia Petersen <[email protected]>

Sendt:

4. juli 2024 10:12

Til:

Justitsministeriet <[email protected]>

Emne:

SV: Høring over betænkning nr. 1583/2024 om visse internationale forbrydelser

J.nr. 2024-07608

Tak for jeres mail, KL har ingen bemærkninger vedr. høring over betænkning nr. 1583/2024 om visse internationale

forbrydelser.

Med venlig hilsen

Mia Petersen

Sekretær

Jura & EU

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København

+45 3370 3364

[email protected]

+45 3370 3370

kl.dk

Side 48 af 57

L 58 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

KØBENHAVNS UNIVERSITET

DET JURIDISKE FAKULTET

Justitsministeriet

Høringssvar vedrørende betænkning nr. 1583/2024 om visse internatio-

nale forbrydelser

Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet har den 28. juni 2024 mod-

taget

betænkning nr. 1583/2024 om visse internationale forbrydelser

med

frist for høringssvar den 20. august 2024.

I betragtning af den korte høringsperiode (hen over sommerferien) og de om-

fattende og komplekse juridiske, herunder folkeretlige, spørgsmål, betænk-

ningen behandler, er det ikke muligt for os at bidrage med et fyldestgørende

høringssvar. Vi noterer os, at Krigsforbrydelsesudvalget tilsvarende har haft

usædvanligt kort tid til sit arbejde, og at det i det lys er ganske imponerende,

at udvalget har leveret en omfangsrig betænkning, der indeholder en række

gode forslag. Ikke desto mindre bærer betænkningen desværre tydeligt præg

af den forhastede proces.

For at sikre tilstrækkelig lovkvalitet, er det vores klare anbefaling, at der af-

sættes mere tid og flere ressourcer til dette vigtige lovforberedende arbejde. I

sin nuværende form udgør betænkningen efter vores opfattelse ikke et til-

fredsstillende grundlag for fremsættelse af et lovforslag.

Vi vil i det følgende kort pege på eksempler på fejl og mangler i betænknin-

gen:

Kapitel 5. Krigsforbrydelser

Den centrale bestemmelse i dansk ret om overtrædelser af den huma-

nitære folkeret findes i dag i militær straffelovs § 36, stk. 2. Denne

bestemmelse indeholder en række uklarheder og anvender forældet

terminologi, hvilket gør det oplagt at revidere bestemmelsen i sam-

menhæng med det aktuelle lovforberedende arbejde. En sådan opda-

tering indgår imidlertid ikke i betænkningens lovudkast. I stedet frem-

går det (s. 169), at ”Forsvarsministeriet har oplyst, at der i forlængelse

8. AUGUST 2024

ICOURTS - CENTRE OF EXCELLENCE

FOR INTERNATIONAL COURTS

KAREN BLIXENS PLADS 16

2300 KØBENHAVN S

TLF

DIR

MOB

35 32 26 26

35 33 38 79

22 43 43 66

[email protected]

https://jura.ku.dk/icourts/dansk/ansatte/pr

ofil/?pure=da/persons/182315

side 49 af 57

L 58 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

af udvalgsarbejdet er igangsat et analysearbejde for at afdække beho-

vet for eventuelle ændringer af militær straffelov.” Denne prioritering

synes at underbygge, at betænkningen er udarbejdet under for stort

tidspres.

Kapitel 11. Magtanvendelsesforbuddet og aggression

Kapitel 11 gennemgår undtagelser til magtanvendelsesforbuddet og

peger løbende på eksempler på situationer, hvor der ikke er fuld

klarhed over de folkeretlige regler. For en overordnet betragtning

nedtoner kapitlet imidlertid adskillige væsentlige retlige problemstil-

linger. Det fremgår ikke klart, hvornår Danmarks tilgang er udtryk

for et absolut minoritetssynspunkt, der er vanskeligt foreneligt med

traditionel folkeretlig fortolkning (f.eks. humanitær intervention), og

hvornår den danske holdning er udtryk for et mere velfunderet retligt

synspunkt (f.eks. selvforsvar mod ikke-statslige aktører). Dermed gi-

ver betænkningens analyser vedrørende en eventuel ratifikation af

aggressionsforbrydelsen et forvrænget billede af retstilstanden. Det

gælder ikke mindst udvalgets antagelse om, at humanitær interven-

tion må anses for at være undtaget fra aggressionsforbrydelsen. På

det foreliggende grundlag synes det ikke rimeligt at tage for givet, at

ICC vil nå frem til et sådant resultat. Det springer i den sammen-

hæng i øjnene, at betænkningen helt forbigår den litteratur, der når

frem til den modsatte konklusion.

Kapitel 12. Folkeretlig immunitet og retsforfølgning af internati-

onale forbrydelser

Kapitel 12 gennemgår ganske overfladisk en række grundlæggende

temaer vedrørende immunitet. Der rejses adskillige væsentlige

spørgsmål, som ikke analyseres tilbundsgående. Man kunne med

fordel have fokuseret snævert på de spørgsmål vedrørende immuni-

tet, der har direkte relevans for det påtænkte lovforslag, og behandlet

dem fyldestgørende. Kapitlet indeholder i øvrigt meningsforstyr-

rende sproglige fejl, og der mangler oplagte henvisninger til relevant

internationale retspraksis, som har afgørende betydning for betænk-

ningens analyser. F.eks. forholder betænkningen sig ikke til en væ-

sentlig ICC-dom fra 2019 vedrørende statsoverhoveders immunitet

(CR2019_02856.PDF

(icc-cpi.int)).

Kapitel 14. Lovudkast med bemærkninger

Kapitel 14 indeholder et lovudkast, som foreslår, at der indsættes et

nyt

kapitel 13 a om visse internationale forbrydelser

i straffeloven.

En række oplagte spørgsmål efterlades imidlertid ubesvarede.

SIDE 2 AF 3

side 50 af 57

L 58 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Det foreslåede kapitel 13 a deler en række centrale karakteristika

med straffelovens kapitel 12 og 13, og i lyset heraf er det bemærkel-

sesværdigt, at udvalget øjensynligt ikke har overvejet, om nogle af

de særlige ordninger, der gælder for disse to kapitler, bør finde an-

vendelse (helt eller delvist) for kapitel 13 a. Således sker påtale un-

der de to øvrige kapitler generelt efter justitsministerens påbud, lige-

som offentlig billigelse af en af de i kapitel 12 eller 13 omhandlede

forbrydelser generelt er særligt kriminaliseret gennem straffelovens

§ 136, stk. 2. Betænkningen overvejer ikke, om noget lignende skal

være tilfældet for det foreslåede kapitel 13 a. For så vidt angår påta-

lekompetencen bemærkes, at udvalget ikke har taget stilling hertil.

Billigelsesspørgsmålet berøres ikke i betænkningen, som således

blot lægger op til en retstilstand, hvor offentlig billigelse af f.eks.

folkedrab eller forbrydelser mod menneskeheden

ikke

er strafbart,

mens billigelse af f.eks. terrorhandlinger

strafbare. Grundlaget for

denne forskel fremgår ikke.

Herudover fremgår det af betænkningens lovudkast, at den foreslå-

ede regulering i høj grad læner sig op ad ICC-statuttens forbrydel-

seskatalog. Mens det umiddelbart kan virke som en logisk frem-

gangsmåde, indebærer denne tilgang uhensigtsmæssig reproduktion

af velkendte uklarheder og mangler i ICC-statutten. F.eks. kriminali-

serer den foreslåede § 118 h, nr. 1, målrettede angreb mod civile el-

ler civilbefolkningen – i umiddelbar forlængelse af tilsvarende regu-

lering i ICC-statutten – uden at præcisere, om bestemmelsen omfat-

ter ikke-diskriminerende angreb.

Som et sidste eksempel kan nævnes, at lovforslagets sprogbrug visse

steder kan give anledning til forvirring. Det er f.eks. tilfældet for den

foreslåede § 118 e, stk. 3, der definerer begrebet ”beskyttet person”

som ”en person, der ikke eller ikke længere tager direkte del i fjendt-

lighederne.” Der er her tale om begreber og vendinger, som har en

specifik betydning – eller anvendes i en specifik kontekst – under

den humanitære folkeret, der ikke synes at flugte med lovudkastets

sprogbrug. En sådan sammenblanding af begreber bør undgås.

Med venlig hilsen

Marc Schack (lektor i folkeret og national sikkerhed) og

Astrid Kjeldgaard-Pedersen (professor i folkeret)

SIDE 3 AF 3

side 51 af 57

L 58 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Jan Hempel <[email protected]>

1. juli 2024 14:37

Justitsministeriet

Mostafa Mohammadi

VS: Høring over betænkning nr. 1583/2024 om visse internationale forbrydelser - J.nr.

2024-07608

Til Justitsministeriet.

Politiforbundet har ingen bemærkninger til høringen.

Politiforbundets jr.nr.

2024-00725.

Med venlig hilsen

Jan Hempel

Forbundssekretær

Gammel Kongevej 60, 11. sal

DK-1850 Frederiksberg

Tlf.

E-mail

+45 3345 5965

[email protected]

Politiforbundet passer på dine data. Læs mere om vores behandling af dine oplysninger her

https://www.politiforbundet.dk/om‐politiforbundet/politiforbundets‐

databeskyttelsespolitik

Denne

e‐mail

fra Politiforbundet kan indeholde fortroligt materiale.

E‐mailen

er kun beregnet for ovennævnte modtager(e). Hvis du har modtaget

e‐mailen

ved

en fejl, beder vi dig venligst kontakte afsenderen og i øvrigt slette

e‐mailen,

inkl. eventuelle kopier og vedhæftede dokumenter.

På forhånd tak

Henvendelser kan rettes skriftligt til Politiforbundet. Der kan sendes sikkert til

[email protected].

Det forudsætter dog, at du selv har adgang til at sende

fra sikkermail.

Side 52 af 57

L 58 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

NOTAT

23. august 2024

Til:

Justitsministeriet

[email protected]

Fra:

Røde Kors

Blegdamsvej 27

2100 København Ø

Tlf. 3525 9200

[email protected]

Sags ID:

LK-2020-001783

Høring over betænkning nr. 1583/2024 om visse internationale forbrydelser

Røde Kors har med stor interesse læst betænkning nr. 1583/2024 om visse internationale forbrydel-

ser.

Vi vil først og fremmest takke udvalget for at inddrage os løbende i deres arbejde, både skriftligt og

ved mundtlige briefinger. I denne høring vil vi besvare de dele af lovforslaget, der vedrører de sær-

skilte straffebestemmelser om krigsforbrydelser. Vi bemærker, at det grundet tidsnød ikke har været

muligt for os at foretage en fuldstændig analyse af lovudkastet og det tilhørende materiale, og at vi

således fokuserer vores høringsbesvarelse på få, væsentlige elementer.

Røde Kors bifalder, at regeringen tager initiativ til en selvstændig kriminalisering af bl.a. krigsforbry-

delser i straffeloven. Det er et vigtigt skridt i arbejdet mod at implementere Danmarks forpligtigelser

under den internationale humanitære folkeret (IHL) og Rom-statutten. Derudover er det en mange-

årig anbefaling fra Røde Kors.

Vi bifalder særligt udvalgets ønske om så vidt muligt at ligestille forbrydelser i internationale og ikke-

internationale væbnede konflikter.

Vi bemærker, at nogle sædvaneretlige forbrydelser ikke fremgår af lovudkastet idet vi i Røde Kors

kan forstå, at det ikke har været muligt for udvalget med sikkerhed at fastslå deres status som væ-

rende sædvaneretlige forbrydelser.

Derudover har vi har følgende konkrete bemærkninger:

Definition af krigsforbrydelser:

Vi foreslår, at man i de indledende bestemmelser til lovudkastet

gør det klart, at loven ikke nødvendigvis omfatter alle krigsforbrydelser, og således tilføjer en sætning

såsom: ‘I

relation til straffeloven refererer "krigsforbrydelser" til dem, der er indeholdt i 118 (e)-(i).’

Dette kan ledsages af en tilføjelse til Betænkningen (afsnit 1) i retning af:

’Krigsforbrydelser er ikke

begrænset til dem, der er anført i artikel 8 i Rom-statutten. Yderligere eller bredere definitioner af

krigsforbrydelser opstår og kan opstå.’

Beskyttede personer:

Selvom beskyttede personer er defineret under 118(e) stk. 3, bemærker vi,

at denne definition ikke bør forveksles med det mere snævre begreb 'beskyttet person' i henhold til

Genève-konventionerne. For at undgå forvirring foreslår vi, at betegnelsen 'beskyttet person' ændres

til 'personer beskyttet af den humanitære folkeret'. Alternativt foreslår vi, at Betænkningen eller be-

mærkningerne tydeliggør, at definitionen i straffeloven adskiller sig fra den, der fremgår af Genève-

konventionerne.

Altid til stede

Side 53 af 57

rødekors.dk

L 58 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Angreb på beskyttede objekter:

Vi bemærker, at §118(h)(3) forbyder angreb mod 'civile ejen-

domme eller genstande'. Vi antager, at dette er fordi man har sammenlagt Rom-statuttens bestem-

melser 8(2)(b)(iii) med 8(2)(b)(ix). Vi foreslår, at rækkefølgen ændres, så bestemmelsen begynder

med det mest generelle, før den bevæger sig mod de mere specifikke forbud. Det vil dermed lyde

'angriber civile ejendomme eller genstande, inklusive bygninger, der anvendes til religion, uddan-

nelse…'.

Voldshandlinger eller trusler om vold, hvis primære formål er at sprede terror blandt civil-

befolkningen:

Selvom dette ikke er en selvstændig forbrydelse i Rom-statutten, er det en integreret

del af forbuddet mod at angribe civile (tillægsprotokol I, art. 51). Vi foreslår derfor følgende tilføjelse

(med kursiv) til §118(h)(1): ’Målretter angreb mod civilbefolkningen som sådan eller mod civile, der

ikke tager direkte del i fjendtlighederne,

herunder ved at foretage voldshandlinger eller trusler om

vold, hvis primære formål er at sprede terror blandt civilbefolkningen’.

Nødvendighed af anvendelse af beskyttede kendemærker eller emblemer:

I forhold til

§118(g)(2), der omhandler forbuddet mod angreb på personer eller objekter, der anvender beskyt-

tede kendemærker eller emblemer, foreslår vi, at det fremgår, at forbrydelsen ikke afhænger af an-

vendelsen af kendemærket eller emblemet. Med andre ord er sådanne personer og objekter beskyttet

som sådan, og det er en forbrydelse at rette angreb mod dem med viden om beskyttelsen, uanset om

der er anvendt beskyttende kendetegn eller emblemer eller ej. Vi noterer os, at der af Bemærknin-

gerne (afsnit 4.4.3 at s. 159) fremgår følgende: ‘Udvalget

er imidlertid ikke bekendt med retspraksis,

der kan understøtte, at denne justering er et udtryk for gældende folkeretlige sædvaneret’.

Vi ønsker

imidlertid at gøre opmærksom på, at der findes sådan dokumentation, bl.a. i præambelparagraf 4 i

tillægsprotokol III til Genève-konventionerne. Her fremgår, at de kontraherende parter ’…

erindrer, at

forpligtelsen til at respektere personer og genstande, der nyder beskyttelse i henhold til Genève-kon-

ventionerne og de dertil hørende tillægsprotokoller, udspringer af disses folkeretlige beskyttelsessta-

tus og ikke afhænger af brugen af kendemærkerne, -tegnene eller -signalerne.’

Yderligere henvisnin-

ger til statspraksis kan findes i ICRC's kommentar til Genève-konvention I fra 2016 artikel 42 ved

fodnote 42.

Røde Kors står naturligvis til rådighed for uddybning af ovenstående.

Venlig hilsen

Anders Ladekarl

Generalsekretær

Røde Kors

23. august 2024 /

Side 54 af 57

Altid til stede

rødekors.dk

L 58 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

_______________________________________________________________________________

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

UNHCR Stockholm Sweden <[email protected]>

25. juli 2024 12:27

Justitsministeriet; Mostafa Mohammadi

RE: Høring over betænkning nr. 1583/2024 om visse internationale forbrydelser - J.nr.

2024-07608

Dear Sir/Madam,

UNHCR’s Representation for the Nordic and Baltic Countries (RNB) wishes to thank the Ministry of Justice for

sharing this report with our Office for comments. UNHCR remains grateful for the good partnership and

cooperation with the Ministry.

We have reviewed the draft and will not be commenting on this report.

Yours sincerely,

Side 55 af 57

L 58 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Vestre Landsret

Præsidenten

Justitsministeriet

Strafferetskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt pr. mail til

[email protected]

21. august 2024

J.nr.: 24/18222-2

Sagsbehandler: Lars B Olesen

Justitsministeriet har ved brev af 28. juni 2024 (sagsnr. 2024-07608) anmodet om eventuelle

bemærkninger til høring over betænkning nr. 1583/2024 om visse internationale forbrydelser.

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.

Med venlig hilsen

Jens Røn

Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • [email protected]

Side 56

CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221

L 58 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Østre Landsret

Præsidenten

Justitsministeriet

Sendt til: [email protected] og [email protected]

16. august 2024

J.nr.: 24/18290-2

Sagsbehandler: Dorte Hansen

Justitsministeriet har ved brev af 28. juni 2024 (sagsnr. 2024-07608) anmodet om eventuelle

bemærkninger til betænkning nr. 1583/2024 om visse internationale forbrydelser.

Høringen har været behandlet på plenarmøde den 16. august 2024.

Jeg skal meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om betænkningen.

Med venlig hilsen

Carsten Kristian Vollmer

Ellen Busck Porsbo

Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: [email protected] • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk

Side 57 af 57

cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214