Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
L 56 , L 56 A , L 56 B , L 56 C
Offentligt
2940531_0001.png
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 553
Offentligt
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 9. september 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 553 (alm. del), folketingsåret 2023-24, efter ønske fra Søren Sønder-
gaard (EL) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 553:
Er ministeren enig med asylchef Eva Singer fra Dansk Flygtningehjælp i, at en af-
skaffelse af muligheden for opholdstilladelse til udsendelseshindrede vil fjerne et
incitament for visse afviste asylansøgere til at samarbejde med myndighederne om
deres egen udrejse af Danmark, og finder ministeren i bekræftende fald ændringen
hensigtsmæssig henset til behovet for, at afviste asylansøgere forlader Danmark,
hvis dette er muligt? Der henvises til artiklen ”Det er virkelig problematisk«: Rege-
ringen vil fjerne særlig opholdstilladelse til samarbejdsvillige, afviste asylansøgere”
fra Politiken den 6. september 2024
Svar:
1.
Jeg vil først og fremmest gerne understrege, at det er et bærende princip i et-
hvert retssamfund, at myndighedernes afgørelser efterkommes. Derfor er det efter
min mening også kun rimeligt at forvente, at udlændinge, som har fået afslag på en
opholdstilladelse i Danmark, alene af den grund samarbejder med myndighederne
om deres hjemrejse. Man skal derfor ikke medvirke til sin hjemsendelse, fordi man
måske kan få en opholdstilladelse. Man skal medvirke, fordi man har pligt til at ud-
rejse.
2.
De værktøjer i hjemrejseloven, som kan motivere bl.a. afviste asylansøgere til at
samarbejde om hjemrejsen fokuserer således på, at udlændingen skal udrejse til
hjemlandet.
En udlænding, der medvirker til sin hjemrejse vil f.eks. have adgang til hjemrejse-
forberedende undervisning og aktivering, mulighed for forlængelse af udrejsefri-
sten, herunder i tilfælde, hvor et familiemedlem rejser i forvejen og forbereder fa-
miliens hjemkomst (go prepare-ordningen), samt muligheden for, at vedkom-
mende ikke meddeles et indrejseforbud for manglende overholdelse af udrejsefri-
sten. Hertil kommer mulighederne for at modtage hjemrejsestøtte på op til 20.000
kr. pr. person ved medvirken til hjemrejsen.
Side
1/2
1. oktober 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 13769
2815814
L 56a - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om ministerens kommentar til materiale fra Dansk Flygtningehjælp om justering af reglerne for opholdstilladelse som udsendelseshindret
Omvendt vil afviste asylansøgere, som ikke medvirker til deres hjemrejse, som ud-
gangspunkt blive pålagt opholds- og meldepligt.
3.
Som det bl.a. fremgår af ministeriets pressemeddelelse af 6. september 2024, er
der således i perioden fra 2016 til og med 2. kvartal af 2024 alene blevet meddelt
18 opholdstilladelser som udsendelseshindret. Der meddeles således et meget lavt
antal opholdstilladelser til udsendelseshindrede efter bestemmelsen. Der skal imid-
lertid foretages realitetsbehandling og træffes afgørelse i alle sager vedrørende ud-
lændinge, der har fået afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, og
som har været i udsendelsesposition i 18 måneder. Muligheden for at få en op-
holdstilladelse som udsendelseshindret er altså forbundet med en uforholdsmæs-
sig sagsbehandlingsbyrde, som ikke modsvares af det antal opholdstilladelser, der i
praksis meddeles.
Der er desuden tale om udlændinge, for hvem det allerede er vurderet, at de ikke
har ret til at opholde sig i landet. Regeringen ønsker at føre en stram, ansvarlig og
konsekvent udlændingepolitik samt en proaktiv og fokuseret hjemrejseindsats. Re-
geringen finder derfor, at der ikke bør gives opholdstilladelse til personer, som har
pligt til at udrejse, som har været i udsendelsesposition i minimum 18 måneder,
som medvirker ved udsendelsesbestræbelserne, og hvor udsendelse for tiden må
anses for udsigtsløs, alene af den årsag, at eksempelvis modtagerlandet nægter at
tage imod de pågældende. Der er ikke noget krav i international ret om, at man skal
meddeles en opholdstilladelse alene af den årsag, at udsendelse, på trods af den
pågældendes medvirken, ikke hidtil har kunnet lade sig gøre og heller ikke vurderes
mulig inden for den nærmeste fremtid.
Hvis det i en konkret sag vurderes, at det vil være i strid med Danmarks internatio-
nale forpligtelser ikke at meddele en udlænding opholdstilladelse, så vil den pågæl-
dende f.eks. kunne få en humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9
b eller efter § 9 c stk. 1, hvis ganske særlige grunde gør sig gældende.
Kaare Dybvad Bek
/
Christina Fløystrup
Side
2/2