Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
L 56 , L 56 A , L 56 B , L 56 C
Offentligt
2940237_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 1. november 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 4 (alm. del) efter ønske fra Helene Brydensholt (ALT) til udlændinge-
og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 4:
Vil ministeren redegøre for, hvad det i gennemsnit koster at behandle en ansøgning
om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9c, stk. 1 (ganske særlige grunde)
inklusiv eventuel klagebehandling?
Svar:
Til brug for besvarelsen har Udlændinge- og Integrationsministeriet indhentet bi-
drag fra Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet.
Udlændingestyrelsen har redegjort for de gennemsnitlige omkostninger ved be-
handling af en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1,
(ganske særlige grunde) inklusiv eventuel klagesagsbehandling, idet Udlændinge-
styrelsen som led i en klagesag leverer udtalelser til Udlændingenævnet.
Udlændingestyrelsen har oplyst følgende:
”Med forbehold for den usikkerhed dette medfører, skønner Udlændin-
gestyrelsen, at det i gennemsnit vil tage ca. 12 timer at behandle en sag
efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, inklusiv eventuel klagesagsbehand-
ling, svarende til en gennemsnitlig enhedspris på 6.900 kr. Enhedsprisen
omfatter løn og driftsoverhead samt udgift til opholdskort. Der er tale om
en gennemsnitlig opgørelse, og der skal tages forbehold for, at tidforbru-
get pr. sag i praksis kan variere afhængigt af ansøgerens profil og sagens
kompleksitet.”
20. november 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 16809
2865851
Side
1/2
L 56a - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvad det i gennemsnit koster at behandle en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9c, stk. 1
Udlændingenævnet har oplyst følgende om de gennemsnitlige omkostninger ved
behandling af en klage over afslag på opholdstilladelse i Danmark efter udlændin-
gelovens § 9 c, stk. 1:
”Udlændingenævnet
kan oplyse, at de estimerede gennemsnitlige om-
kostninger for Udlændingenævnets behandling af en klage over afslag på
opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, på nu-
værende tidspunkt udgør ca. 5.000 kr.
Ved vurderingen er der taget højde for det skønnede antal arbejdstimer,
som Udlændingenævnet på nuværende tidspunkt i gennemsnit bruger på
at behandle en klage over afslag på opholdstilladelse i Danmark efter ud-
lændingelovens § 9 c, stk. 1, den gennemsnitlige årsværkspris og det antal
arbejdstimer, som et effektivt årsværk sædvanligvis svarer til.
Udlændingenævnet bemærker, at de estimerede gennemsnitlige omkost-
ninger er behæftet med en ikke uvæsentlig usikkerhed, da der er tale om
et skøn over antal arbejdstimer, som Udlændingenævnet i gennemsnit
bruger på at behandle en klage over afslag på opholdstilladelse efter ud-
lændingelovens § 9 c, stk. 1, der omfatter en række forskellige sagstyper
af varierende kompleksitet.”
Kaare Dybvad Bek
/
Søren Larsen
Side
2/2