Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
L 56 , L 56 A , L 56 B , L 56 C
Offentligt
2950360_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 16. september 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 566 (alm. del), folketingsåret 2023-24, efter ønske fra Søren Sønder-
gaard (EL) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 566:
Vil ministeren i lyset af, at den ønskede ændring i ministeriets pressemeddelelse af
6. september 2024 med titlen ”Regeringen vil afskaffe opholdstilladelse som ud-
sendelseshindret” begrundes med, at ”Det her handler om en ordning, som er dyr
at administrere set i forhold til de meget få opholdstilladelser, der i sidste ende
gives” redegøre for, om ministeriet har regnet på, hvilke administrative og andre
udgifter det vil medføre, at afviste asylansøgere, der hidtil har været i målgruppen
for bestemmelsen om opholdstilladelse som udsendelseshindret, fremover vil
skulle indkvarteres på udrejsecentre på ubestemt tid?
Svar:
Der er selvfølgelig en væsentlig årlig udgift forbundet med indkvartering på et ud-
rejsecenter. Men som det fremgår af Udlændinge- og Integrationsministeriets be-
svarelse af spørgsmål 554 (alm. del), folketingsåret 2023-24, stillet af Udlændinge-
og Integrationsudvalget den 9. september 2024, har ministeriet ikke mulighed for
at vurdere, i hvilket omfang en udlænding, som ville have kunne få en opholdstilla-
delse som udsendelseshindret, ville kunne bidrage positivt eller negativt til sam-
fundsøkonomien. Udlændinge- og Integrationsministeriet kan således ikke regne
på, i hvilket omfang det vil medføre nettopositive eller -negative økonomiske kon-
sekvenser, at de pågældende udlændinge forbliver indkvarteret.
Jeg synes, det er væsentligt at være opmærksom på, at det jo allerede er vurderet,
at de pågældende udlændinge ikke har noget beskyttelsesbehov og ikke har ret til
at opholde sig i Danmark. De bliver således indkvarteret på lige fod med alle andre
i deres situation.
Derudover vil jeg gerne igen understrege, at vi med afskaffelsen af opholdstilladel-
sen som udsendelseshindret undgår unødig og tung sagsbehandling, som i praksis
alene fører til, at der meddeles et meget lavt antal opholdstilladelser. Det er derfor
vurderingen, at muligheden for at få en opholdstilladelse som udsendelseshindret
Side
1/2
8. oktober 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 14155
2822291
L 56a - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om ministerens kommentar til supplerende notat fra Dansk Flygtningehjælp om justering af reglerne for opholdstilladelse som udsendelseshindret
er forbundet med en uforholdsmæssig sagsbehandlingsbyrde, som ikke modsvares
af det antal opholdstilladelser, der meddeles.
Kaare Dybvad Bek
/
Christina Fløystrup
Side
2/2