Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
L 56 Bilag 9, L 56 A Bilag 9, L 56 B Bilag 9, L 56 C Bilag 9
Offentligt
2946435_0001.png
Supplerende bemærkninger
Om lovforslag nr. L 56 om ændring af regler som følge af EU-samarbejdet om Schengen og
Dublinforordningen, afskaffelse af opholdstilladelse som udsendelseshindret og ændring af
nabokompensationsordningen (Udrejsecenter Kærshovedgård).
Med henblik på at tilvejebringe det bedst mulige grundlag for en kvalificeret stillingtagen til
lovforslaget vedrørende afskaffelse af opholdstilladelse som udsendelseshindret, vil vi gerne
fremkomme med et par yderligere bemærkninger hertil.
Ministeriets økonomiske vurderinger
Ministeriet har alene kigget på, hvad der anvendes af ressourcer på administration i dag. Dette
vurderes at udgøre 1,8 årsværk. Ministeriet har derimod afvist at regne på (ellers påregnelige) afledte
udgifter som følge af, at de pågældende udlændinge forbliver indkvarteret. Eller på afledte
konsekvenser og udgifter, hvis forslaget fører til, at der fremover vil være færre afviste asylansøgere,
der medvirker til udrejsen.
Besparelsen på 1,8 årsværk svarer til 1,4 mio. kr. årligt. Sidste år blev der meddelt opholdstilladelse
som udsendelseshindret til 7 personer. Hvis disse 7 personer i stedet skulle indkvarteres på et
udrejsecenter, vil dette i sig selv medføre en fremtidig årlig udgift på 2,8 mio. kr. Det vil sige, at de
forøgede udgifter ved afskaffelsen af ordningen (alene på den konto) vil blive dobbelt så store som
besparelsen på administration.
Forslaget om at afskaffe udlændingelovens § 9 c, stk. 2, medfører på den baggrund med stor
sandsynlighed ingen besparelse i det offentlige. Der består derimod en risiko for, at de samlede
udgifter for det offentlige bliver højere fremover, såfremt forslaget vedtages. Dette skal særligt ses i
forhold til, at det i lovforslaget som begrundelse for afskaffelse af ordningen alene er angivet, at
afskaffelsen vil medføre besparelser for det offentlige. Grundpræmissen er således forkert, og det
vurderes derfor heller ikke, at en vedtagelse af denne del af lovforslaget implementerer en delmængde
af aftale om Finansloven for 2025.
 L 56 - 2024-25 - Bilag 9: Henvendelse af 29/11-24 fra DRC Dansk Flygtningehjælp om udsendelseshindrede
Ministerens besvarelser af oppositionens spørgsmål
Under 1. behandlingen af lovforslaget blev der stillet flere spørgsmål til, om afskaffelsen af ordningen
risikerer at få konsekvenser for udsendelsesarbejdet. Der blev også stillet spørgsmål til, hvor mange
der medvirker til udsendelsen. Ministeren svarede ikke direkte på de stillede spørgsmål.
Derudover stillede Danmarksdemokraterne under udvalgsbehandlingen spørgsmål om, hvorvidt
fjernelsen af opholdstilladelsen som udsendelseshindret i praksis gør det sværere eller nemmere at
udsende en udvist udlænding.
På trods af, at det må have stået ministeriet klart, at spørgeren mente afviste asylansøgere (som er de
eneste, der er omfattet af ordningen), valgte ministeriet at anholde det faktum, at spørgeren havde
spurgt til ’udviste’. Ministeriet svarede derfor alene, at udviste ikke er omfattet af ordningen. Det svar
er i bedste fald ikke fyldestgørende.
Under henvisning til spørgsmålet og det faktum, at forslaget til afskaffelse af ordningen alene hviler
på en ressourcebetragtning, kan vi for en god ordens skyld bemærke, at afskaffelsen af ordningen kan
medføre, at færre medvirker til udsendelsen. Det bemærkes herudover, at det er langt mere
omkostningstungt og tidskrævende at iværksætte tvangsmæssige udsendelser end frivillige
udsendelser, hvor de pågældende medvirker.
Ministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 9 til lovforslaget
I svaret på spørgsmål nr. 9 til L 56 forholder ministeriet sig til det alternative forslag vedrørende
ordningen om opholdstilladelse som udsendelseshindret, som Dansk Flygtningehjælp præsenterede
for udvalget den 12. november.
I svaret lægger ministeriet flere gange vægt på, at det er en betingelse for at blive meddelt
opholdstilladelse som udsendelseshindret, at udsendelsen er udsigtsløs.
Følgende fremgår således af besvarelsen:
”Forslaget
[…], ville således indebære, at et af de primære formål bag opholdstilladelsen
som udsendelseshindret ville blive fjernet. Hvis ikke udsendelsen er udsigtsløs, er det
således vurderingen, at man ikke er udsendelseshindret.”
”Efter den nuværende ordning […] vurderes [det] løbende, om udsendelse fortsat er
udsigtsløs.”
Her ser det ud som, at det eksisterende kriterium er, at udsendelse er helt udsigtsløs, altså at det aldrig
vil kunne ske. Dette er ikke en korrekt gengivelse af gældende ret. Kriteriet fremgår udtrykkeligt af
 L 56 - 2024-25 - Bilag 9: Henvendelse af 29/11-24 fra DRC Dansk Flygtningehjælp om udsendelseshindrede
2946435_0003.png
udlændingelovens § 9 c, stk. 2, nr. 3, hvorefter ”udsendelse
efter de foreliggende oplysninger for tiden
må anses for udsigtsløs”
(vores understregning). Det vil sige, at udsendelsen ikke skal være udsigtsløs
i al fremtid, men derimod alene i en afgrænset periode. Dette understreges af, at det efter gældende
lovgivning er muligt at inddrage eller at nægte at forlænge opholdstilladelse, hvis der senere hen
skulle opstå mulighed for at effektuere udsendelsen. Forslaget fra Dansk Flygtningehjælp ændrer ikke
herpå.
I selve lovforslaget har ministeriet da også i stedet omtalt betingelsen således, at der ikke skal være
udsigt til at kunne udsende for tiden eller inden for den nærmeste fremtid.
Ministeriet vurderer det alternative forslag på forkerte præmisser
Den af ministeriet benyttede (forkerte) udlægning af gældende ret bliver herefter i svaret til udvalget
anvendt til at konkludere, at gennemførelse af det alternative forslag er udtryk for en markant
lempelse. Men det er ikke tilfældet.
Det alternative forslag indebærer tværtimod, at det skal have været umuligt for myndighederne at
udsende den pågældende i 30 måneder, forinden der kan meddeles en opholdstilladelse som
udsendelseshindret. I dag vil den proces skulle iværksættes allerede efter 18 måneder.
Personer uden lovligt ophold i Danmark skal udrejse, og det er Hjemrejsestyrelsens helt centrale
opgave at understøtte dette. Som reglerne er i dag, vil en udlænding uden lovligt ophold kunne
meddeles opholdstilladelse som udsendelseshindret, hvis Hjemrejsestyrelsen i 18 måneder
kontinuerligt og målrettet har forsøgt at effektuere udsendelsen af den pågældende, men dette ikke
har været muligt trods den pågældendes medvirken hertil, og hvis det herefter af Hjemrejsestyrelsen
vurderes udsigtsløst
for tiden
at udsende den pågældende.
Ved vurderingen af, om det
for tiden
er udsigtsløst at udsende den pågældende, skal
Hjemrejsestyrelsen efter gældende ret foretage en vurdering af, om det inden for en nærmere periode
bliver muligt at gennemføre udsendelsen. Den tidsmæssige afgrænsning af denne periode er ikke
præcist defineret i lovgivningen, men det følger af forarbejderne til bestemmelsen, at udgangspunktet
er, at det vil være udsigtsløst for tiden at udsende, hvis det ikke har været muligt at udsende
udlændingen, når de første 18 måneder er overstået.
Det alternative forslag erstatter betingelsen om, at udsendelsen for tiden skal være udsigtsløs med en
betingelse om, at den periode, som udlændingen skal have været i udsendelsesposition, forlænges
med yderligere 12 måneder (det vil sige fra 18 måneder til 30 måneder). Det alternative forslag er på
den baggrund ikke udtryk for en lempelse af gældende ret. Det bemærkes, at der også efter det
 L 56 - 2024-25 - Bilag 9: Henvendelse af 29/11-24 fra DRC Dansk Flygtningehjælp om udsendelseshindrede
alternative forslag kan ske inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen som
udsendelseshindret, hvis der senere hen skulle opstå mulighed for at effektuere udsendelsen.
Ministeriet påpeger også i svaret, at det ikke er ministeriets vurdering, at sagsbehandlingen efter den
alternative ordning vil kunne baseres på automatiserede, systemiske opslag i Hjemrejsestyrelsens
sagsbehandlingssystem, da bl.a. vurderingen af medvirkensperioden forudsætter en manuel
gennemgang af sagen.
Vi skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på, at Hjemrejsestyrelsen både aktuelt og
fremadrettet er forpligtet efter hjemrejselovens § 3, stk. 2, til løbende at træffe afgørelser om, hvorvidt
en udlænding medvirker eller ej. Dette ændrer hverken den foreslåede afskaffelse af ordningen eller
det alternative forslag ved. Disse afgørelser er fundamentet for det videre udsendelsesarbejde. Af
samme grund er det også fastslået i loven, at afgørelserne har karakter af forvaltningsretlige
afgørelser. Afgørelserne registreres herudover i Hjemrejsestyrelsens sagsbehandlingssystem.
Man vil således ved opslag i Hjemrejsestyrelsens sagsbehandlingssystem kunne se, om en udlænding
har medvirket til sin udsendelse, og hvornår hhv. første og seneste afgørelse herom er truffet. På den
måde kan man således let og hurtigt kunne konstatere, om en udlænding har medvirket til udsendelsen
i minimum 18 måneder. Det bemærkes, at ministeren den 26. november 2024 har sendt besvarelse af
spørgsmål nr. 39, UUI (Alm. del). Dette svar understøtter tillige, at oplysningerne kan trækkes
automatisk fra Hjemrejsestyrelsens sagsbehandlingssystem. Dette vil dog antageligvis forudsætte en
stringent registreringspraksis hos Hjemrejsestyrelsen.
Derudover anfører ministeriet flere steder i svaret, at det ikke står helt klart for ministeriet, hvad den
alternative ordning og forslaget indebærer. Vi bemærker i den forbindelse, at der hele tiden har været
og er et stående tilbud til både ministeriet og til Folketinget om at få en uddybning heraf, hvis der
måtte være ønske herom.
Ministeriet anfører således blandt andet, at det ikke står klart for dem, i hvilket omfang regler, der
ikke er omtalt i forslaget, foreslås ændret. Ministeriet peger f.eks. på reglerne om inddragelse. Det
bemærkes i den forbindelse, at i det omfang det alternative forslag ikke beskriver ændringer af
gældende ret, er der heller ikke lagt op til ændringer af gældende ret. Præcis ligesom ved alt anden
lovgivning.
Afslutningsvist om processen
Lovforslaget puljer en række forskellige forslag til lovændringer. Ændringerne kan inddeles i tre
grupper:
 L 56 - 2024-25 - Bilag 9: Henvendelse af 29/11-24 fra DRC Dansk Flygtningehjælp om udsendelseshindrede
-
-
-
Ændringer, som Danmark er forpligtet til at gennemføre for fortsat at tage del i EU- og
Schengensamarbejdet.
Afskaffelse af udlændingelovens § 9 c, stk. 2, om opholdstilladelse som udsendelseshindret.
Ændring af nabokompensationsordningen vedrørende Udrejsecenter Kærshovedgård.
Danmark kan ikke undlade at gennemføre de foreslåede ændringer vedrørende EU- og
Schengensamarbejdet uden at det vil medføre omfattende og komplekse udfordringer for os som
medlemsstat. Derimod har forslagene fra regeringen vedrørende udlændingelovens § 9 c, stk. 2, og
nabokompensationsordningen alene ophæng i rene indenrigspolitiske anliggender og kan
karakteriseres som forslag, der skal understøtte regeringens politiske målsætninger.
Ved at pulje forslagene på den måde afskæres Folketinget i realiteten fra at få mulighed for at have
en reel politisk debat om de spørgsmål, der bør debatteres. Desuden vil Folketinget reelt set være nødt
til at stemme for det samlede lovforslag, såfremt Danmark skal undgå, at EU-kommissionen rejser en
sag mod Danmark. Der ses ikke i lovforslaget angivet, hvorfor regeringen måtte være af den
overbevisning, at de tre forslag bør behandles samlet i ét lovforslag, selvom dette også var et tema
under 1. behandlingen af forslaget.