Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
L 56 Bilag 4, L 56 A Bilag 4, L 56 B Bilag 4, L 56 C Bilag 4
Offentligt
Guldforhoved d.25/10, 2024
Kære Kaare Dybvad.
Det er nu næsten halvandet år siden Folketinget vedtog loven om økonomisk
kompensation til naboerne omkring Udrejsecenter Kærshovedgård, herunder
muligheden for statslig overtagelse af de tre nærmest liggende ejendomme,
og det er som ejere af disse tre ejendomme vi henvender os til dig.
Vi er klar over, at det har været en ny og ukendt proces for
Udlændingestyrelsen at skulle varetage udmøntningen af loven i praksis,
hvilket også undervejs er blevet brugt som forklaring på den - efter vores
mening - noget langstrakte sagsbehandling. Men da vi så langt om længe i
forrige måned fik den endelige aftale om forudsætningerne for frivillig
ekspropriation tilsendt til underskrivelse og accept, blev vi noget chokerede
over særlig een forudsætning, som styrelsens jurister mener er nødvendig for
ikke at komme i karambolage med EU’s regler om ulovlig statsstøtte. Vi er
blevet præsenteret for et krav om, at vi som ejere af ejendomme indenfor 500
m fra UCK, kan indgå aftale om frivillig ekspropriation alene under
forudsætning om, at vi ophører med vores nuværende virksomhed
og
afstår
fra enhver form for virksomhedsdrift i al fremtid. Hvis vi ikke følger dette forbud
trues vi med sanktion i form af tilbagebetaling af hele det beløb en
ekspropriation vil give os - med tillæg af rente og rentes rente selvfølgelig!
Vi har selvfølgelig, gennem vores rådgivningssystem, forsøgt at undersøge
om et sådant krav tidligere er blevet stillet i lignende situationer, men
umiddelbart er dette ikke tilfældet. Vi har i hele forløbet sammenlignet vores
situation med forholdene omkring Flyvestation Skrydstrup, men heller ikke her
har man fra myndighedernes side fundet anledning til at tage et så
indgribende tiltag i brug.
Vi oplever derfor vi bliver udsat for en alvorlig forskelsbehandling, som
fratager os muligheden frit at disponere over det eventuelle provenue vi kan
opnå gennem en statslig overtagelse af vores ejendomme. Vi mener at et
sådant krav, uanset dets juridiske berettigelse skaber en voldsom usikkerhed
omkring ikke bare vores nuværende situation, men også om tidligere og
eventuelt kommende statslige overtagelser af privat ejendom. Vi mener det
essentielt for grundlaget for tillid til respekten for den private ejendomsret at
der ikke på nogen måde kan stilles spørgsmålstegn ved myndighedernes