L 56 - 2024-25 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt (del 2), fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
L 56 Bilag 1
Offentligt

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT DEL 2

vedrørende

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven, integrationslo-

ven og lov om kompensation til naboer omkring Udrejsecenter Kærshovedgård

(Ændring af regler som følge af EU-samarbejdet om Schengen og Dublinforord-

ningen, afskaffelse af opholdstilladelse som udsendelseshindret og ændring af

nabokompensationsordningen)

16. oktober 2024

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Udsendelse

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2024 - 5642

2777835

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslagets pkt. 2.1-2.5 har været sendt i høring i perioden fra den 15. juli 2024

til den 23. august 2024. De modtagne høringssvar er indarbejdet i den kommente-

rede høringsoversigt del 1, som blev oversendt til Udlændinge- og Integrationsud-

valget den 16. september 2024.

Lovforslagets pkt. 2.6 om afskaffelse af opholdstilladelse som udsendelseshindret

samt pkt. 2.7 om ændring af reglerne om kompensation til naboer omkring Udrej-

secenter Kærshovedgård har i perioden fra den 16. september 2024 til den 14. ok-

tober 2024 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Aalborg Lufthavn, Aarhus Erhverv/International Community, Aarhus Lufthavn, Ad-

vokatrådet (Advokatsamfundet), Amnesty Nu, Amnesty International, Asylret, BA-

RID

–

Board of Airline Representatives in Denmark, Billund Lufthavn, Bedsteforæl-

dre for Asyl, Brancheforeningen Dansk Luftfart (BDL) (under DI), By og Havn (Kø-

benhavns Havn), Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes

Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk

Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Danske Havne, Dansk Flygtningehjælp, Dan-

ske Rederier, Danske Shipping- og Havnevirksomheder (tidligere Danmarks Skibs-

mæglerforening), DFUNK

–

Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dansk Socialrådgiver-

forening, Danske Advokater, Datatilsynet, Den Danske Europabevægelse, Den Dan-

ske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Det

Nationale Integrationsråd, DI (Dansk Industri), DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur,

Erhvervsflyvningens Sammenslutning

–

Danish Aviation Association (ES-DAA), Es-

bjerg Lufthavn, Finans Danmark, Flygtningenævnet, Folkehøjskolernes Forening i

Side

1/11

Sags nr.

Akt-id

L 56 - 2024-25 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt (del 2), fra udlændinge- og integrationsministeren

Danmark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes landsstyre, GLS-A,

Naalakkersuisut (Grønlands landsstyre), HK/Danmark, Indvandrermedicinsk klinik,

Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskeret-

tigheder, Kirkernes Integrationstjeneste, KL

–

Kommunernes Landsforening, Knud

Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed

(Kvindefredsligaen), Københavns Byret, København Malmö Havn, Københavns Luft-

havn (CPH), Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsad-

vokater, Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK), Mellemfolkeligt Samvirke,

Odense Lufthavn, Parliamentary Assembly of the Organization for Security and Co-

operation in Europe, Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed (Tidl. Freds-

fonden), Politiforbundet i Danmark, PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret,

Præsidenten for Østre Landsret, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Røde

Kors, SOS Racisme, Sønderborg Lufthavn, Transportministeriet, Udlændingenæv-

net, UNHCR (Regional Representation for Northern Europe), Ældresagen, Ægteskab

uden grænser, 3 F og 3F Privat Service, Hotel og Restauration (3F PSHR).

Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar med bemærk-

ninger vedr. lovforslagets pkt. 2.6 og 2.7 fra:

Bedsteforælde for Asyl, Dansk Flygtningehjælp DRC, Foreningen af Udlændinge-

retsadvokater (FAU), Forsete

–

Rets- og kriminalpolitisk tænketank, Institut for

Menneskerettigheder, Mellemfolkeligt Samvirke, Refugees Welcome, Røde Kors og

SOS Racisme.

Følgende har afgivet høringssvar, men har ikke haft bemærkninger til lovudkastet

eller har ikke ønsket at udtale sig herom:

Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Dansk Arbejdsgi-

verforening DA, Flygtningenævnet, Færøernes landsstyre, KL

–

Kommunernes

Landsforening, Københavns Byret på vegne af samtlige byretter, Præsidenten for

Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret og Udlændingenævnet.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter af indholdsmæssig karakter i de

modtagne høringssvar så vidt muligt opdelt efter den struktur, der er i lovforslagets

bemærkninger. Under hvert emneområde angives de enkelte myndigheders eller

organisationers hovedsynspunkter samt Udlændinge- og Integrationsministeriets

kommentarer hertil. Udlændinge- og Integrationsministeriets kommentarer til hø-

ringssvarene er anført i

kursiv.

Bemærkninger af teknisk og generel politisk karakter samt bemærkninger, der ikke

vedrører lovudkastet, indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge- og Integrations-

ministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvise til

høringssvarene, som er sendt til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.

Side

2/11

L 56 - 2024-25 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt (del 2), fra udlændinge- og integrationsministeren

2. Høringssvarene

2.2. Afskaffelse af opholdstilladelse som udsendelseshindret

2.2.1. Generelle bemærkninger

Dansk Flygtningehjælp DRC

har bemærket, at organisationen finder det skuffende,

at lovforslaget er blevet fremsat i Folketinget allerede inden udløbet af høringsfri-

sten, samt at det er sket med en forklaring om, at det ”ikke [er] forventningen, at

høringen vil give anledning til materielle ændringer”. At konkludere, at ”den almin-

delige høringsperiode på 4 uger er således ikke fraveget” synes næsten arrogant,

og at naboernes hurtige adgang til kompensation er vigtigere end en grundig og

demokratisk behandling af regler, der forringer rettigheder for mennesker i en svær

og fastlåst situation, er beklageligt.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningen fra Dansk

Flygtningehjælp DRC og kan hertil bemærke, at eventuelle forslag til ændringer af

lovforslaget, herunder på baggrund af høringssvarene, vil kunne fremsættes i for-

bindelse med 1. behandling af lovforslaget, som finder sted efter udløbet af hørings-

perioden på fire uger.

Forsete

–

Rets- og kriminalpolitisk tænketank

har anført, at organisationen er enig

i, at udlændinge, der har fået afslag på asyl, skal rejse hjem, hvis det er muligt, og

at der kontinuerligt og vedblivende bør arbejdes for at få udsendt alle udlændinge,

der ikke har ret til at opholde sig her i landet. Forsete finder dog, at for gruppen,

der ønsker at rejse hjem, bør et sådant arbejde ske gennem forhandlinger mellem

landene og ikke ved at afskaffe muligheden for midlertidig opholdstilladelse med

den konsekvens, at de pågældende kommer til at være i udsendelsesposition.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan hertil bemærke, at ministeriet kontinu-

erligt arbejder på

–

bl.a. i dialog med relevante modtagerlande

–

at sikre, at udlæn-

dinge uden lovligt ophold rejser hjem. Indsatsen med at bistå med hjemrejsen fort-

sætter uafhængigt af, at muligheden for at få opholdstilladelse efter udlændingelo-

vens § 9 c, stk. 2, afskaffes.

Dansk Flygtningehjælp DRC

har bemærket, at en ophævelse af udlændingelovens

§ 9 c, stk. 2, vil få betydelige negative konsekvenser, både menneskeligt, økonomisk

og administrativt, hvilket er yderst uhensigtsmæssigt. Dansk Flygtningehjælp DRC

opfordrer derfor til, at forslaget om ophævelse af udlændingelovens § 9 c, stk. 2,

trækkes tilbage. Som et alternativ til at bevare bestemmelsen i udlændingelovens

§ 9 c, stk. 2, i dens nuværende form, bemærker Dansk Flygtningehjælp DCR, at en

administrativt lettere mulighed vil være at øge længden på den periode, hvor ud-

sendelsen ikke har været mulig trods medvirken til f.eks. 2 eller 3 år. Organisationen

bemærkninger, at man til gengæld kunne gøre den tredje og vanskeligste betin-

gelse simplere, f.eks. ved at ændre reglerne til, at der meddeles opholdstilladelse

’medmindre en udsendelse er nært forestående’,

hvis udsendelsen trods medvir-

ken ikke har været muligt i 2 eller 3 år.

Side

3/11

L 56 - 2024-25 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt (del 2), fra udlændinge- og integrationsministeren

Forsete

–

Rets- og kriminalpolitisk tænketank

anbefaler, at der fastholdes en hjem-

mel i udlændingeloven, som gør det muligt

–

som hidtil

–

undtagelsesvist at med-

dele midlertidig opholdstilladelse til udlændinge, som fuldt ud samarbejder med

myndighederne om udsendelsen, men som pt. ikke kan udsendes pga. forhold i

modtagerlandet f.eks. fordi landet ikke vil acceptere, at de pågældende udlændinge

er statsborgere i landet eller af andre grunde ikke vil tage imod dem.

Institut for Menneskerettigheder

har bemærket, at situationen for udlændinge

med udsendelseshindringer, der er underlagt opholdspligt mv. på et udrejsecenter,

kan sammenlignes med situationen for udlændinge på tålt ophold med opholds-

pligt mv. på et udrejsecenter. Ingen af de to grupper udlændinge kan for tiden ud-

sendes. Det fremhæves i den forbindelse at Folketingets Ombudsmand i 2024 har

anført, at forholdene for udlændinge på tålt ophold på Kærshovedgård må anses

for meget belastende og begrænsende for grundlæggende livsførelse. Institut for

Menneskerettigheder anbefaler på den baggrund, at denne del af lovudkastet ikke

fremsættes for eller vedtages af Folketinget.

Mellemfolkeligt Samvirke

har bemærket, at man ser med bekymring på en afskaf-

felse af udlændingelovens § 9 c, stk. 2. Det er efter Mellemfolkeligt Samvirkes op-

fattelse bekymrende, hvis man med lovforslaget anerkender, at rettigheder kan

indskrænkes på basis af, at loven bevidst administreres så stramt, at den kan hæv-

des afskaffet af en tilmed ubegrundet argumentation om ressourcer.

Røde Kors

har bemærket, at det er en forkert vej at gå at afskaffe muligheden for

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2. Det har i en årrække været

organisationens holdning, at anvendelsen af bestemmelsen burde udvides. Den op-

fattelse bygges på, at organisationen efter at have været operatør på asylcentre

ved, at lang opholdstid i asylcentersystemet har en alvorlig negativ indvirkning på

asylansøgeres mentale sundhed og trivsel. Røde Kors bemærker videre, at det er

dokumenteret, at lang opholdstid på asylcentre, uden mulighed for en afklaring om

fremtiden, kan føre til alvorlige psykiske problemer, såsom depression, angst og

posttraumatisk stress.

Røde Kors

har i forlængelse heraf bemærket, at den foreslåede retstilstand, der

bevidst lader mennesker opholde sig under vilkår, der er bevist skadelige, bør er-

stattes af en model, hvor muligheden for at få opholdstilladelse som udsendelses-

hindret opretholdes. Derudover bør indsatsen for at identificere de afviste asylan-

søgere, der medvirker og dermed er i målgruppen styrkes. Dette kan med fordel

suppleres med en forenkling af den nuværende procedure for at træffe afgørelser

i sagerne, hvorved det administrative ressourceforbrug kan lettes, som regeringen

ønsker det. Alternativt mener Røde kors, at den praktiske anvendelse af udlændin-

gelovens § 9 c, stk. 1, om ganske særlige grunde eller udlændingelovens § 9 b om

humanitært ophold bør udvides til også at kunne rumme de mennesker, som ellers

er i risiko for at få et årelangt eller måske endda et liv i udsendelsesposition.

SOS Racisme

foreslår, at § 9 c, stk. 2, nr. 1, forbliver, men at 2. og 3. nr. udgår,

således at § 9 c, stk. 2, får følgende ordlyd:

”Der

kan efter afgørelse fra Hjemrejse-

Side

4/11

L 56 - 2024-25 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt (del 2), fra udlændinge- og integrationsministeren

styrelsen om, at en udlænding er udsendelseshindret, som lægges til grund ved Ud-

lændingestyrelsens afgørelse af sagen, gives opholdstilladelse til en udlænding, der

er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, hvis 1) udsendelse

af udlændingen, jf. hjemrejselovens § 1, ikke har været mulig straks efter et afslag

på asyl og i de næste 18 måneder.”

Som et alternativ hertil foreslår SOS Racisme

følgende affattelse:

”Hvis

en asylansøger ikke kan udsendes til hjemlandet umid-

delbart efter endeligt afslag på asyl, bør vedkommende have en midlertidig, subsi-

diær opholdstilladelse, under hvilken han/hun har ret til at arbejde og til at bo uden

for asylcentrene og have fuld adgang til sundhedsvæsenet. SOS Racisme foretræk-

ker at midlertidig opholdstilladelse gives straks.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Dansk

flygtningehjælp DCR, Forsete, Institut for Menneskerettigheder, Mellemfolkeligt

Samvirke, Røde kors og SOS Racisme. Bemærkningerne har ikke givet anledning til

ændringer. Ministeriet bemærker hertil, at regeringen ønsker at føre en stram, an-

svarlig og konsekvent udlændingepolitik samt en proaktiv og fokuseret hjemrejse-

indsats. Det bemærkes i forlængelse heraf, at der er tale om personer, for hvem det

allerede er vurderet, at de ikke har et beskyttelsesbehov og ikke har ret til at opholde

sig i Danmark.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker endvidere, at hvis det i en kon-

kret sag vurderes, at det

–

f.eks. efter længere tids ophold i Danmark, på grund af

familiemæssige relationer, sygdom eller lignende

–

konkret vil være i strid med Dan-

marks internationale forpligtelser ikke at meddele en udlænding opholdstilladelse,

vil den pågældende kunne meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c,

stk. 1, om ganske særlige grunde.

2.2.2. Myndighedernes sagsbehandling efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2.

Dansk Flygtningehjælp DRC

har bemærket, at de personer, der ender med at kunne

få en opholdstilladelse som udsendelseshindret, har samarbejdet om udsendelsen

gennem flere år

–

ofte ganske mange år. Samtidig er det Dansk flygtningehjælp

DRCs erfaring, at hvis der er tvivl om, hvorvidt en person faktisk gør hvad han eller

hun kan for at udrejse, så vil der blive truffet en afgørelse om ej-medvirken, og der

vil allerede af den grund ikke kunne meddeles opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 2,

som udsendelseshindret. Dansk Flygtningehjælp DRC har endvidere bemærket, at

selvom kravet alene er

at udsendelse ’for tiden’ skal vurderes udsigtsløs,

er det or-

ganisationens erfaring, at der i praksis først meddeles opholdstilladelse, når udsen-

delsen vurderes permanent udsigtsløst.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater (FAU)

har bemærket, at udlændingelo-

vens § 9 c, stk. 2, er en meget vigtig bestemmelse, og at årsagen til, at der er så få

som får meddelt opholdstilladelse efter bestemmelsen, er, at Hjemrejsestyrelsen

kontinuerligt forsøger at finde nye muligheder at udsende den pågældende på,

også selvom der er gået 18 måneder, hvor udlændinge har opfyldt alle kriterier.

FAU bemærker hertil, at foreningen er bekendt med sager, der har varet over 5-6

år som følge af, at Hjemrejsestyrelsen har trukket sagsbehandlingen ud.

Side

5/11

L 56 - 2024-25 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt (del 2), fra udlændinge- og integrationsministeren

Refugees Welcome

har bemærket, at det er de danske myndigheders forvaltning

af udlændingelovens § 9 c, stk. 2, som er forkert, når bestemmelsen kun har udløst

opholdstilladelse 18 gange de seneste 8 år. Organisationen bemærker hertil, at der

mellem 2012 og 2017 ikke var en eneste tilladelse. Refugees Welcome mener, at

det i de fleste sager vurderes, at udlændingene ikke medvirker, selvom de pågæl-

dende skriver under og deltager i diverse møder, samt at myndighederne selv efter

10 års manglende eller afvisende svar fra hjemlandets myndigheder, opretholder

en meget optimistisk tilgang på området, og stadig ikke mener, at det er udsigtsløst.

SOS Racisme

har bemærket, at muligheden for at blive meddelt opholdstilladelse

efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, er blevet administreret meget snævert, og det

er kun yderst sjældent blevet vurderet, at ”udsendelse efter de foreliggende oplys-

ninger for tiden må anses for udsigtsløs”.

I mange tilfælde er muligheden først ble-

vet brugt så sent, at de afviste og deres børn er nået at blive syge af uvished, ven-

tetid, meningsløshed og de hårde vilkår i centrene.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Dansk

flygtningehjælp DCR, Foreningen af Udlændingeretsadvokater (FAU), Refugees

Welcome og SOS Racisme. Ministeriet kan hertil bemærke, at Hjemrejsestyrelsen

som myndighed er forpligtet til løbende at arbejde på at tilvejebringe udsendelses-

muligheder for udlændinge, der ikke har lovligt ophold i Danmark. Ministeriet be-

mærker endvidere, at sagerne vedr. udsendelseshindringer behandles i overens-

stemmelse med den til hver tid gældende cirkulæreskrivelse om behandling af sager

om opholdstilladelse på grund af udsendelseshindringer. Endelig bemærkes det, at

der alene træffes afgørelse om ej medvirken til udlændinge, hvor Hjemrejsestyrel-

sen vurderer, at der er tilstrækkelige argumenter for herfor, ligesom styrelsens af-

gørelser herom overholder de forvaltningsretlige forpligtelser og træffes på bag-

grund af konkrete og individuelle vurderinger.

2.2.3. Bemærkninger til lovforslagets forhold til Danmarks internationale forplig-

telser

Forsete

–

Rets- og kriminalpolitisk tænketank

har bemærket, at organisationen

fraråder en afskaffelse af muligheden for at få opholdstilladelse som udsendelses-

hindret, da ordningen efter organisationens vurdering vil resultere i sager, der er i

strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 3.

Institut for Menneskerettigheder

har bemærket, at det efter instituttets opfattelse

vil være i strid med EMRK, herunder retten til privatliv i artikel 8, hvis en udlænding

med udsendelseshindringer

–

dvs. en udlændig hvor udsendelse for tiden er udsigt-

sløs trods samarbejde med Hjemrejsestyrelsen om udsendelsen

–

pålægges op-

holds-, underretnings-

og meldepligt på et udrejsecenter ”resten af deres liv.”

Mellemfolkeligt Samvirke

har bemærket, at lovforslaget vil ramme nogle af de

mest sårbare i samfundet, og at det bør tages i betragtning, at deres ophold med

lovforslaget kan risikere at være livsvarigt, og derved kan udvikle sig til at være i

strid med forbuddet om umenneskelig og nedværdigheden behandling i artikel 3 i

Side

6/11

L 56 - 2024-25 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt (del 2), fra udlændinge- og integrationsministeren

EMRK. Derudover bemærker Mellemfolkeligt Samvirke, at lovforslaget kan for-

stærke kompleksiteten for lovgivningen, hvilket kan have konsekvenser for, om de-

res retssikkerhed overholdes.

Refugges Welcome

har anført, at økonomiske hensyn aldrig kan retfærdiggøre, at

mennesker fratages deres basale rettigheder, såsom retten til privatliv og familieliv

(EMRK artikel 8) eller beskyttelsen mod umenneskelig eller nedværdigende be-

handling (EMRK artikel 3). Ved at anvende besparelser som hovedargument for at

afskaffe opholdstilladelse som udsendelseshindret sender regeringen et signal om,

at fiskale hensyn vejer tungere end individers menneskerettigheder.

Røde Kors

har bemærket, at Udlændinge- og Integrationsministeriet i forslagets

generelle bemærkninger nævner, at man er klar over, at den foreslåede ophævelse

af § 9 c, stk. 2, potentielt kan få den betydning, at nogle afviste asylansøgere kom-

mer til at være i udsendelsesposition resten af deres liv. Det finder Røde Kors ud

fra et humanitært perspektiv særdeles problematisk, særligt henset til, at der er

tale om en mindre gruppe af mennesker, der dokumenteret har gjort alt, hvad de

er blevet bedt om for at få deres udrejse muliggjort.

SOS Racisme

har bemærket, at lovforslaget efter organisationens opfattelse bryder

med artikel 8 i EMRK. Efter SOS Racismes overbevisning er tvungen opholdspligt på

et udrejsecenter f.eks. uforenelig med artikel 8, for der er intet privatliv og intet

familieliv.

Dansk Flygtningehjælp DRC

har bemærket, at det havde været ønskeligt, om for-

holdet til EMRK artikel 8 var nærmere belyst i lovforslagets bemærkninger.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker hertil, at der ikke er noget krav i

international ret om, at der skal meddeles en opholdstilladelse alene af den årsag,

at udsendelse, på trods af den pågældendes medvirken, ikke hidtil har kunnet lade

sig gøre og heller ikke vurderes mulig inden for den nærmeste fremtid. Det bemær-

kes i den forbindelse, at der er tale om personer, for hvem det allerede er vurderet,

at de ikke har et beskyttelsesbehov og ikke har ret til at opholde sig her i landet.

Ministeriet bemærker endvidere, at en udlænding

–

hvis det vil være i strid med

Danmarks internationale forpligtelser ikke at meddele en opholdstilladelse

–

f.eks.

vil kunne få en humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b eller op-

holdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, hvis ganske særlige grunde gør sig gældende. Det

ændrer dette lovforslag ikke på.

For så vidt angår kontrolforpligtelser bemærker Udlændinge- og Integrationsmini-

steriet, at afviste asylansøgere, der medvirker til hjemrejsen, ikke vil være pålagt

opholds- og meldepligt efter hjemrejseloven.

2.2.4. Bemærkninger til lovforslagets økonomiske konsekvenser

Dansk Flygtningehjælp DRC

har bemærket, at måden hvorpå ressourceforbruget

er opgjort på i lovforslaget indeholder flere alvorlige fejl. Dansk Flygtningehjælp

Side

7/11

L 56 - 2024-25 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt (del 2), fra udlændinge- og integrationsministeren

DRC finder, at det er en fejl alene at holde ressourceforbruget op mod antallet af

opholdstilladelser, ligesom de er uforstående over for, at ressourceforbruget til

sagsbehandlingen skulle være meget stort, idet sagsbehandlingen generelt ikke

burde være meget tidskrævende opgave, da den ligger i direkte forlængelse af det

udsendelsesarbejde, der må antages at være i gang kontinuerligt i Hjemrejsestyrel-

sen.

Mellemfolkeligt Samvirke

har bemærket, at det i lovforslaget oplyses, at der i alt

var 18 udsendelseshindrede, der fik opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9

c, stk. 2, i perioden fra 2016 til og med 2. kvartal i 2024. Med fokus på økonomi kan

det efter organisationens opfattelse omvendt hævdes, at man netop burde bevare

§ 9 c, stk. 2, i udlændingeloven, da så få ressourcer potentielt kan føre til flere op-

holdstilladelser, så flere kan forsørge sig selv og dermed mindske den økonomiske

byrde til udrejsecentre.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker hertil, at Hjemrejsestyrelsen

–

selvom der meddeles et meget lavt antal opholdstilladelser til udsendelseshindrede

efter bestemmelsen

–

af egen drift skal foretage realitetsbehandling og træffe af-

gørelse i alle sager vedrørende udlændinge, der har fået afslag på opholdstilladelse

efter udlændingelovens § 7, og som har været i udsendelsesposition i 18 måneder.

Ministeriet bemærker endvidere, at der er tale om udlændinge, for hvem det alle-

rede er vurderet, at de ikke har ret til at opholde sig i landet. Regeringen ønsker at

føre en stram, ansvarlig og konsekvent udlændingepolitik samt en proaktiv og foku-

seret hjemrejseindsats. Regeringen mener derfor, at der ikke bør gives opholdstilla-

delse til udlændinge uden lovligt ophold, fordi de har været i udsendelsesposition i

minimum 18 måneder, medvirker ved udsendelsesbestræbelserne, og hvor udsen-

delse for tiden må anses for udsigtsløs, alene af den årsag, at eksempelvis modta-

gerlandet nægter at tage imod de pågældende.

Bedsteforældre for Asyl

har bemærket, at det at være i udsendelsesposition er ens-

betydende med at være henvist til ophold i et udrejsecenter, hvilket er en perma-

nent udgift. Bedsteforældre for Asyl mener desuden, at muligheden for at blive

meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, bør opretholdes,

idet det vil mindske udgifterne til at importere arbejdskraft fra fjerne lande, hvis i

stedet udnyttede den arbejdskraft og de kompetencer der allerede findes i de dan-

ske asyl- og udrejsecentre.

Dansk Flygtningehjælp DRC

har bemærket, at en ophævelse af udlændingelovens

§ 9 c, stk. 2, vil få betydelige negative konsekvenser, både menneskeligt, økonomisk

og administrativt. I den forbindelse bemærkes det, at der synes at mangle en vur-

dering af

–

eller som minimum nogle overvejelser om

–

hvilke administrative og

økonomiske konsekvenser det vil have, hvis afviste asylansøgere, som ellers kunne

have fået en opholdstilladelse og dermed en mulighed for at forsørge sig selv og

bidrage til det danske samfund, i stedet skal bo på et asylcenter og forsørges af

Udlændingestyrelsen på ubestemt tid. En situation de i øvrigt risikerer at blive syge

af, hvilket så har yderligere både økonomiske og administrative, samt menneskelige

Side

8/11

L 56 - 2024-25 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt (del 2), fra udlændinge- og integrationsministeren

konsekvenser og som på et tidspunkt må formodes at kunne udgøre en krænkelse

af den enkeltes ret til privat- og familieliv som beskyttet af den EMRK artikel 8.

Institut for Menneskerettigheder

har bemærket, at der efter instituttets opfattelse

bør sættes spørgsmålstegn ved, om den opnåede besparelse på 1,8 årsværk står

mål med de betydelige negative konsekvenser for de berørte udlændinge. De vil

med vedtagelsen af denne del af lovudkastet efter instituttets opfattelse som ud-

gangspunkt fortsat være pålagt opholds-, underretnings- og meldepligt på et udrej-

secenter under svære og restriktive forhold uden mulighed for at arbejde eller un-

dervisning. Det sker på trods af at udsendelsen, efter Hjemrejsestyrelsens opfat-

telse, for tiden er udsigtsløs, og de pågældende udlændinge fuldt ud samarbejder

med Hjemrejsestyrelsen om udsendelsen.

Mellemfolkeligt Samvirke

har bemærket, at argumentationen om besparelsen på

1,8 i årsværk falder til jorden over for de omkostninger til udrejsecentre på cirka

350.000 kr. om året pr. ophold, hvor Mellemfolkeligt Samvirke forventer, at berørte

personer skal opholde sig livsvarigt som konsekvens af fremsendte lovforslag. Det

bemærkes endvidere, at det er misvisende ikke at medregne de samfundsmæssige

og økonomiske fordele, der følger med opholdstilladelse, der både indebærer at

kunne forsørge sig selv og bidrage til samfundet.

Refugges Welcome

har bemærket, at det er problematisk og misvisende at kalde

lovforslaget for en besparelse, når man ser på de langsigtede omkostninger. Perso-

ner på udrejsecentre har ikke mulighed for at arbejde og forsørge sig selv, hvilket

betyder, at staten fortsat skal dække deres basale behov, herunder bolig, mad og

sundhedsydelser. Langvarige ophold fører ofte til sociale og psykiske problemer,

hvilket øger sundhedsudgifterne for disse personer. Lovforslaget vil derfor snarere

skabe større økonomiske byrder for staten, samtidig med at det vil påføre de be-

rørte personer og deres familier yderligere lidelser.

SOS Racisme

har bemærket, at det ville være billigere og bedre for Danmark og for

den pågældende

–

hvis Danmark gav ham/hende ophold, herunder: ret til uddan-

nelse, til arbejde, til at gifte sig, bo sammen med sin familie, til egen bolig. For hver

ufaglært der kommer i arbejde, tjener Danmark mindst cirka 150.000 kr. om året,

og for hver, der ikke skal bevogtes på et udrejsecenter og presses af Hjemrejsesty-

relsen sparer Danmark 350.000 kr. om året. For hver i et udrejsecenter, der arre-

steres og fængsles

–

fx for ikke at gennemføre en pligt, koster det Danmark cirka 1

million kr. om året, ligesom de straffede tillægges en bøde på 30.000 kr. i sagsom-

kostninger for hver gang, de straffes for at have overtrådt en pligt.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker indledningsvis hertil, at det for

så vidt angår afviste asylansøgere alene er udlændinge, som ikke medvirker til deres

hjemrejse, der som udgangspunkt pålægges opholds- og meldepligt. Afviste asylan-

søgere, der medvirker til hjemrejsen, og som dermed efter 18 måneder vil kunne

være målgruppen for en opholdstilladelse som udsendelseshindret, vil således ikke

være pålagt kontrolforpligtelser efter hjemrejseloven.

Side

9/11

L 56 - 2024-25 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt (del 2), fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker i forlængelse heraf, at der selv-

følgelig er en væsentlig årlig udgift forbundet med indkvartering på et udrejsecen-

ter. Ministeriet har imidlertid ikke mulighed for at vurdere, i hvilket omfang en ud-

lænding, som kunne have fået en opholdstilladelse som udsendelseshindret, ville

kunne bidrage positivt eller negativt til samfundsøkonomien. For de ganske få ud-

lændinge

–

der

som følge af afskaffelsen af ordningen

–

fortsat vil skulle været ind-

kvarteret kan Udlændinge- og Integrationsministeriet således ikke regne på, i hvil-

ket omfang det vil medføre nettopositive eller -negative økonomiske konsekvenser,

at de pågældende udlændinge forbliver indkvarteret frem for at have lovligt ophold

i Danmark.

Dansk Flygtningehjælp DRC

har derudover bemærket, at der mangler en vurdering

af, om den foreslåede ændring risikerer at føre til, at færre afviste asylansøgere

samarbejder, hvilket måske vil medføre færre frivillige udsendelser og flere afviste

asylansøgere på de meget dyre udrejsecentre. Opholdet på et udrejsecenter er i sig

selv ganske omkostningstungt

–

også i sammenligning med et almindeligt asylcen-

ter. Erfaringen i Dansk Flygtningehjælp DRC er, at udsigten til at man måske en dag

kan få en opholdstilladelse, hvis udsendelse viser sig helt umuligt, kan være en med-

virkende årsag til, at nogle afviste asylansøgere vælger at samarbejde om udsen-

delsen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker hertil, en udlænding, der med-

virker til sin hjemrejse, fortsat vil f.eks. have adgang til hjemrejseforberedende un-

dervisning og aktivering, mulighed for forlængelse af udrejsefristen, herunder i til-

fælde, hvor et familiemedlem rejser i forvejen og forbereder familiens hjemkomst

(go prepare-ordningen), samt muligheden for, at vedkommende ikke meddeles et

indrejseforbud for manglende overholdelse af udrejsefristen. Hertil kommer mulig-

hederne for at modtage hjemrejsestøtte på op til 20.000 kr. pr. person ved medvir-

ken til hjemrejsen. Omvendt vil afviste asylansøgere, som ikke medvirker til deres

hjemrejse, som udgangspunkt blive pålagt opholds- og meldepligt.

Ministeriet bemærker endvidere, at det er et bærende princip i ethvert retssamfund,

at myndighedernes afgørelser efterkommes. Derfor er det også kun rimeligt at for-

vente, at udlændinge, som har fået afslag på en opholdstilladelse i Danmark, alene

af den grund samarbejder med myndighederne om deres hjemrejse.

2.3. Ændring af reglerne om kompensation til naboer omkring Udrejsecenter

Kærshovedgård

Bedsteforældre for Asyl

har bemærket, at lovforslaget bør trækkes tilbage, idet

kriminaliteten i området omkring Udrejsecenter Kærshovedgård er faldet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Bed-

steforældre for Asyl, som ikke giver anledning til ændringer af lovforslaget.

SOS Racisme

har anført, at organisationen er uenig i, at naboerne til Udrejsecenter

Kærshovedgård skal kompenseres og anfører, at de indkvarterede udlændinge bør

Side

10/11

L 56 - 2024-25 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt (del 2), fra udlændinge- og integrationsministeren

kompenseres for de særligt belastende forhold, som bl.a. har medført dårlige psy-

kisk helbred, stigning i vold på udrejsecentret m.v.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningerne fra SOS

Racisme, som ikke giver anledning til ændringer af lovforslaget.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

Lovforslagets del 2.6 og 2.7 adskiller sig herefter, foruden mindre tekniske og re-

daktionelle ændringer, ikke fra det udkast, der har været sendt i høring.

Side

11/11