L 55 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Retsudvalget 2024-25
L 55 Bilag 1
Offentligt

4. september 2020

Sag

Titel:

Sagsbehandler:

Sagsnummer:

Oprettet:

Opdateret:

Udvalget om revision af auktionslederloven og loven om handel med brugte

genstande samt pantelånervirksomhed

Abulfaz Melikov, 951ABME

2017-7723-0001

02-10-2017 00:00:00

30-08-2022 00:00:00

Sagparter

Revision af auktionslederloven og lov om handel med

brugte genstande samt pantelånervirksomhed , U-249

Sagspart

Dokumenter

Titel

Høringssvar fra

Forbrugerombudsmanden: Med

bemærkninger

Tilstand

ARK, Arkiveret

Type

I, Indgående

Aktnr.

369

DKR_Høringssvar_vedr_betænkning

ARK, Arkiveret

_nr1580

Høringssvar - Lov om brugte

genstande Betænkning nr. 1580

Høringssvar - Brugte genstande

Rigspolitiets besvarelse af høring

ARK, Arkiveret

I, Indgående

L 55 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

From:

Jacob Linkis <[email protected]>

Sent:

29-04-2022 10:55:19 (UTC +02)

To:

Justitsministeriet <[email protected]>; Abulfaz Melikov <[email protected]>

Cc:

Louise Black Mogensen <[email protected]>; Mai Robrahn Hansen

<[email protected]>

Subject:

SV: Høring over betænkning nr. 1580/2022 om revision af auktionslederloven og

lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed - j.nr. 2017-7723-0001

Til Justitsministeriet, att.: Abulfaz Melikov

På betænkningens side 173 står følgende (vores understregning):

”I den forbindelse bemærkes, at kreditaftaleloven ikke finder anvendelse på kreditaftaler,

ifølge hvilken kreditten skal betales tilbage inden 3 måneder, og som kun er forbundet med

ubetydelige omkostninger, jf. kreditaftalelovens § 3, stk. 1, nr. 2, 1. pkt.

Af betænkning nr. 1509 af 1. november 2019 om gennemførelse af forbrugerkreditdirektivet

fremgår, at vurderingen af, om der er tale om ubetydelige omkostninger, må bero på en

konkret vurdering, hvori både den absolutte størrelse af omkostningerne og omkostningerne

set i forhold til kredittens størrelse skal indgå. Korte forbrugslån, herunder kviklån, vil dog

ofte være forbundet med ubetydelige omkostninger, hvis lånene ikke misligholdes. Sådanne

lån vil dermed være undtaget fra kreditaftaleloven.”

Det er ikke korrekt, at såkaldte ”korte forbrugslån, herunder kviklån” ofte vil falde uden for

kreditaftaleloven, hvis de har en løbetid på under 3 måneder. Betegnelsen ”kviklån” – der i øvrigt ikke er et

begreb, der anvendes i nogen lovbestemmelser – anvendes nemlig typisk om lån, der har særdeles

høje

kreditomkostninger. Derfor vil sådanne lån i praksis altid være omfattet af kreditaftaleloven, uanset om

løbetiden er på under 3 måneder.

Vi står naturligvis til rådighed, hvis ovenstående giver anledning til spørgsmål eller uddybning.

Med venlig hilsen

På Forbrugerombudsmandens vegne

Jacob Tanderup Linkis

Chefkonsulent, cand.jur., ph.d., procedør

Direkte tlf.: 4171 5066

E-mail:

[email protected]

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlf. +45 4171 5151

Se vores privatlivspolitik på

forbrugerombudsmanden.dk.

L 55 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Fra:

Justitsministeriet <[email protected]>

Sendt:

17. marts 2022 16:27

Emne:

Høring over betænkning nr. 1580/2022 om revision af auktionslederloven og lov om handel med

brugte genstande samt pantelånervirksomhed - j.nr. 2017-7723-0001

Se venligst vedhæftede.

Med venlig hilsen

Formueretskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 55 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

28. april 2022

Høringssvar

–

Høring over betænkning nr. 1580/2022 om revision af auktionslederloven

og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed

Ved en mail af den 17. marts 2022 har Justitsministeriet anmodet Det Kriminalpræventive Råd om

eventuelle bemærkninger til betænkning nr. 1580/2022 om revision af auktionslederloven og

marskandiserloven.

I den anledning skal DKR udtale, at vores mission er at skabe tryghed ved at oplyse om og forebygge

kriminalitet.

DKR anser det for væsentligt, at lovgivningen på området gøres tidssvarende, så den i højere grad afspejler

det moderne brugthandels- og auktionsmarked, der i dag er langt mere digitaliseret, end da loven sidst blev

revideret.

I DKR’s seneste analyse af det danske hælermarked

vurderes det, at 250.000 danskere hvert år køber

stjålne varer for i alt to milliarder kroner. Det dækker over 600.000 hælervarer om året. Der omsættes både

genstande stjålet fra virksomheder og fra privatpersoner, og hver fjerde genstand anslås at stamme fra

indbrud i private hjem. En effektiv bekæmpelse af hæleri vil dermed reducere motivationen til at begå

indbrud og tyveri betydeligt.

Etablering af et kosterregister

Det foreslås i betænkningen, at der, til afløsning af Rigspolitiets nuværende kosterdatabase, etableres et

elektronisk søgbart register over stjålne genstande, hvortil bl.a. professionelle handlende med brugte

genstande, herunder auktionsledere og forsikringsselskaber, gives adgang. DKR deler opfattelsen af, at et

kosterregister kan minimere salget af tyvekoster. Behovet for et kosterregister skal også ses i lyset af, at

indbrudsniveauet i Danmark er markant højere end i vores nabolande.

DKR’s undersøgelser viser, at det er vigtigt for danskerne ikke at købe stjålne varer

–

men også, at borgerne

synes, det er svært at vurdere, om en vare er stjålet. Vores anbefaling er derfor, at der gives almindelig

adgang til registeret, så enhver borger kan undersøge, om en genstand er registreret stjålet. Vores analyser

af hælermarkedet viser, at borgernes køb og salg af stjålne genstande via sociale medier og

handelsplatforme er et område i vækst. At undlade at give borgere søgeadgang vil betyde, at det fortsat vil

være relativt risikofrit for hælere at sælge stjålne varer via online handelsplatforme som fx facebook. Et

åbent kosterregister vil også gøre det lettere for ansvarlige, danske onlinehandelsplatforme som fx dba og

GulogGratis at hjælpe deres brugere med at sikre sig mod at købe hælervarer.

Udvalget bag betænkningen nævner, at en borgeradgang kan indebære en risiko for misbrug. Her vil DKR

gøre opmærksom på, at udenlandske erfaringer indikerer, at risikoen er begrænset, da mistænksom adfærd

kan monitoreres, og vi finder, at evt. risici i høj grad opvejes af fordele ved et åbent register, herunder at

borgere ser en interesse i at få registreret stjålne genstande i et register, der har en bredere betydning, end

hvis det kun kan benyttes af professionelle handlende.

Hollandske erfaringer viser, at et kosterregister med borgeradgang er et virksomt redskab mod hæleri og

indbrud. Holland etablerede et digitalt kosterregister i 2014, som politi, borgere og forretninger anvender.

L 55 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Ifølge de hollandske myndigheder har registreringen af tyvekoster forbedret politiets efterforskning og øget

forbrugernes bevidsthed om hæleri.

Det er afgørende, at et nyt, digitalt kosterregister etableres i et tæt partnerskab mellem myndigheder og

andre relevante aktører, som fx forsikringsbranchen, auktionshuse, relevante erhvervsdrivende mv., så det

sikres, at løsningen gør det lettere for borgere, myndigheder og virksomheder at forebygge og opklare

hæleri bedst muligt.

Afskaffelse af forretningsbøger mv.

I betænkningen foreslås det, at en række administrative krav ophæves og erstattes af de almindelige regler

i bogføringsloven. Konkret lægges der op til afskaffelse af forretningsbøger, hvor fx guldsmede registrerer

opkøb af guldsmykker fra private.

Vi anbefaler i stedet, at forretningsbøgerne digitaliseres efter hollandsk model. Det vil for det første give

politiet et effektivt tilsynsredskab, hvis det bliver muligt i de digitale forretningsbøger at tjekke, om et

smykke, som en indbrudstyv stjal i weekenden, er dukket op hos en guldsmed

–

ikke bare den lokale

guldsmed, men i hele landet. For det andet vil det øge den positive effekt af et digitalt kosterregister, da

varer der registreres i de digitale forretningsbøger automatisk kan tjekkes i et nyt kosterregister.

Den administrative byrde, der er forbundet med registrering af varer i en digital forretningsbog, svarer til

den eksisterende byrde og adskiller sig ikke nødvendigvis markant fra udvalgets forslag om, at

virksomhederne skal slå varer op i et digitalt kosterregister.

Forretningsbøger i digital form vil øge den oplevede opdagelsesrisiko for hælere og styrke muligheden for

at opklare tyverier, indbrud og hæleri. En digitalisering vil dermed svække hæleres mulighed for at afsætte

stjålne varer hurtigt via legale virksomheder.

Udvalget foreslår endvidere, at der fremover kun skal være krav om, at sælger identificerer sig overfor en

virksomhed der køber brugte varer, når købsværdien overstiger kr. 2.000. Der bør gennemføres en

nærmere analyse af, hvor stor en del af hælermarkedet der er omfattet af denne grænse, således at der

kan tages stilling til, om grænsen er fastsat rigtigt. DKR bidrager gerne hertil.

Endelig skal det påpeges, at udvalgets forslag om at ophæve bestemmelsen om, at købte genstande skal

opbevares (intakte) i et vist tidsrum efter modtagelsen, risikerer at reducere muligheden for at efterforske

og opklare hæleri. Det bør derfor overvejes, om bestemmelsen kan opretholdes, for fx smykker og andre

typiske koster, som det vil være vanskeligt at identificere i bogføringsmateriale grundet manglende

serienumre.

Vi skal i det hele opfordre til, at der tages udgangspunkt i de eksisterende hollandske erfaringer med en

helhedsorienteret digitalisering af samfundets indsats mod hæleri. Danmark er generelt et meget

digitaliseret samfund. Det er væsentligt, at vi også udnytter dette i bekæmpelsen af hæleri, og dermed

tyveri og indbrud hos borgere og virksomheder.

Venlig hilsen

Anna Karina Nickelsen

Sekretariatschef, Det Kriminalpræventive Råd

L 55 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Til Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10 1216 København K.

Att. Abulfaz Melikov

20. maj 2022

Sagsnummer 2017-7723-0001

Høring over Betænkning om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte

genstande samt pantelånervirksomhed

–

Betænkning nr. 1580

Justitsministeriet har den 17. marts 2022 udsendt Betænkning om revision af auktionslederloven

og lov om handel med brugte genstande.

Danske Guldsmede og Urmagere har følgende bemærkninger:

Indledningsvist undrer det, at Danske Guldsmede og Urmagere som repræsenterer en væsentlig

del af handlen med brugte genstande i form af opkøb af ædelmetal, ikke står på høringslisten til

denne betænkning. Af denne årsag har vi ikke før nu fået mulighed for at sende bemærkninger og

tidspresset gør det vanskeligt at udføre et tilbundsgående arbejde.

Generelle bemærkninger

Set fra guldsmedebranchen er det vigtigt, at man i videst muligt omfang forebygger muligheden

for hæleri.

Branchen handler med varer, der har høj værdi og kan være relativt let omsættelige, så for i videst

muligt omfang at begrænse risiciene for røveri, indbrud og røveriske overfald er det helt

afgørende at besværliggøre og reducere muligheden for at få afsat varerne efterfølgende.

Danske Guldsmede og Urmagere, Frederiksholms Kanal 30, bygn. A5, 1. sal, 1220 København K

Telefon 4583 5211 | www.guldsmed.dk | [email protected]

L 55 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Vi ser derfor med stor tilfredshed på, at der nu foreligger forslag om, at internethandlende skal

behandles på lige fod med erhvervsdrivende, der handler med brugte genstande fra en fysisk

butik. Risikoen for hæleri og hurtig omsætning oplever vi er langt større online end i den fysiske

butik, idet der netop ikke har været krav om tilladelse eller krav om en forretningsbog eller anden

dokumentation.

Ligeledes finder vi det rimeligt, at lovens anvendelsesområde udvides til at omfatte private

personer, således at handel med brugte genstande opfattes som værende i erhvervsmæssig

øjemed, når handlen ikke kun er lejlighedsvis.

Ovenstående stramninger af den nuværende lov vil være helt i tråd med branchens ønsker og

forventninger, hvor alle interessenter, der handler med brugte genstande i erhvervsmæssigt

øjemed ligestilles og man derved undgår muligheden for konkurrenceforvridning.

Danske Guldsmede og Urmagere står selvfølgelig til rådighed for uddybende spørgsmål.

Med venlig hilsen

Trine Thorning

Direktør

Danske Guldsmede og Urmagere, Frederiksholms Kanal 30, bygn. A5, 1. sal, 1220 København K

Telefon 4583 5211 | www.guldsmed.dk | [email protected]

L 55 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Justitsministeriet

Att.: Abulfaz Melikov

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt til

[email protected]

Den 2. juni 2022

Høring over betænkning nr. 1580/2022

Justitsministeriet har den 17. marts 2022 fremsendt betænkning nr. 1580/2022 om revision af

auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed i høring.

Dansk Erhverv har følgende bemærkninger til betænkningen:

Vi bifalder, at disse meget gamle regler bliver revideret, så de bliver forenklede og tidssvarende,

og at det gøres lovligt at sælge brugte varer ved e-handel. Vi kan også tilslutte os, at internetaukti-

oner ikke bliver omfattet af auktionslederlovens regler.

Det er vigtigt for indsatsen for at komme tyveri og hæleri til livs, at der oprettes et digitalt søgbart

en bestemt vare er stjålet.

Tyveri fra arbejdspladser, butikker, varelagre, byggepladser mv. er et stort problem. Det er derfor

formålstjenligt, hvis også genstande, der er stjålet fra erhvervsdrivende, herunder nye genstande,

der ikke altid er omfattet af loven, vil have mulighed for at blive optaget i registret.

Vi kan tilslutte os, at almennyttige og velgørende foreningers salg af bruge varer undtages fra lo-

vens anvendelsesområde.

For så vidt angår betingelserne for at opnå bevilling, tillader vi os at gå ud fra, at betingelserne er

sædvanlige og proportionale svarende til kravene i tilsvarende regulering.

Det foreslås i

udkastet til bekendtgørelse,

at lovens kapitel 3 om tilsyn og anmeldelsespligt skal

finde anvendelse på ”anden selvstændig virksomhed” end den, der efter lovens § 1, stk. 1 og stk. 2,

Deres ref.: 2017-7723-0001

[email protected]

tmn/TMN

Side 1/2

L 55 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

DANSK ERHVERV

er omfattet af loven. Det er uklart, hvilken anden selvstændig virksomhed, der herved også vil el-

ler kan blive omfattet at lovens kapitel 3. Der bør derfor i bemærkningerne gives eksempler på,

hvilke virksomheder der vil blive omfattet af reglerne.

Med venlig hilsen,

Tina Morell

Chefkonsulent

Side 2/2

L 55 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Formueretskontoret

J.nr.: 2022-095311

Dato: 19. juli 2022

RIGSPOLITIET

Politiområdet

Juridisk afdeling

Center for efterforskning,

beredskab og udlændinge

Sektion for beredskab og

forebyggelse

Ejby Industrivej 125 - 135

2600 Glostrup

Telefon: 3314 8888

Rigspolitiets besvarelse af høring over betænkning nr. 1580/2022 om revision af auk-

tionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed

Justitsministeriet nedsatte den 2. maj 2017 Udvalget om revision af auktionslederloven og

lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed (herefter udvalget). Ud-

valget har foretaget en samlet gennemgang af auktionslederloven og lov om handel med

brugte genstande mv. (herefter marskandiserloven) samt de administrative forskrifter knyt-

tet hertil.

I betænkning nr. 1580/2022 om revision af auktionslederloven og lov om handel med

brugte genstande samt pantelånervirksomhed har udvalget fremsat forslag til revision af

lovgivningen på området.

Justitsministeriet har den 17. marts 2022 anmodet Rigspolitiet om eventuelle bemærknin-

ger til betænkningen.

Rigspolitiet har til brug for besvarelsen af Justitsministeriets høring anmodet landets poli-

tikredse og Politiets Administrative Center (PAC) om en udtalelse og skal herefter be-

mærke følgende:

1. Bemyndigelse til varetagelse af politiets opgaver efter marskandiserloven

Udvalget foreslår ved § 13, stk. 2, i udkast til marskandiserloven, at justitsministeren kan

fastsætte regler om, hvilken myndighed inden for politiet, der skal varetage politiets opga-

ver efter loven. Det foreslåede udkast til bekendtgørelse om handel med brugte genstande

samt pantelånervirksomhed ses ikke at fastsætte nærmere regler herom. Det fremgår imid-

lertid flere steder i betænkningen (herunder på side 143, 281 og 282), at udvalget foreslår,

at det er politiet i den politikreds, hvorfra virksomheden drives, der skal behandle sager om

henholdsvis tilbagekald af bevilling og tilsyn.

National

Sammenhængskraft – Robusthed – Parathed

L 55 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Side 6

Rigspolitiet skal i den anledning henlede opmærksomheden på, at det på nuværende tids-

punkt er Politiets Administrative Center (PAC), der varetager en række af disse opgaver,

jf. bekendtgørelse nr. 1096 af 21. august 2018, om ændring af bekendtgørelse om handel

med brugte genstande samt pantelånervirksomhed.

2. Vedrørende udvalgets bemærkninger til lovens anvendelsesområde

2.1 Erhvervsmæssigt øjemed og privatpersoner

Udvalget foreslår i udkast til lovforslag til marskandiserloven, at loven finder anvendelse

på enhver, der i ”erhvervsmæssigt øjemed” driver virksomhed ved en række nærmere an-

givne handler, jf. § 1, stk. 1, nr. 1-4. Det fremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 1, at pri-

vatpersoners handel med brugte genstande også omfattes af loven, hvis den pågældende i

erhvervsmæssigt øjemed erhverver brugte genstande, medmindre handlen sker lejligheds-

vist. Dette foreslås med henblik på at forebygge hæleri ved privates salg af (stjålne) brugte

genstande, ligesom der peges på, at det kan virke konkurrenceforvridende, hvis privatper-

soner, der i erhvervsmæssigt øjemed erhverver brugte genstande med henblik på vide-

resalg, ikke skal overholde de samme krav som erhvervsdrivende, der driver virksomhed

med handel med brugte genstande.

Rigspolitiet anbefaler i den forbindelse, at sondringen mellem handel i ”erhvervsmæssigt

øjemed” og ”lejlighedsvist” defineres nærmere, således at det tydeliggøres, i hvilken ud-

strækning privatpersoner vil være omfattet af loven. Rigspolitiet skal i den forbindelse hen-

vise til bemærkningerne til lovforslaget (betænkningen, side 272), hvor følgende fremgår:

”Privatpersoners afholdelse af eller deltagelse i et loppemarked, hvor der sælges egne eller

nære familiemedlemmers eller bekendtes brugte genstande, vil derimod som udgangspunkt

ikke udgøre handel i erhvervsmæssigt øjemed, når handlen kun sker lejlighedsvist.

Det vil dog som altovervejende hovedregel være handel i erhvervsmæssigt øjemed, hvis en

privatperson på loppe- og kræmmermarkeder, i antikvitets- og marskandiserforretninger,

på onlineauktioner eller via andre salgsplatforme på internettet erhverver varer, som sæl-

ges igen, og i disse tilfælde skal den pågældende overholde lovens krav og pligter, herunder

krav om bevilling mv.”

Rigspolitiet finder i den anledning grund til at henlede opmærksomheden på tidens tenden-

ser, hvor personer køber brugte genstande – eksempelvis eksklusivt mærkevaretøj – med

henblik på at bruge tøjet nogle få gange og herefter videresælge det for at få penge til at

købe noget nyt tøj til sig selv. Et sådant køb og salg med henblik på privat brug vil efter

Rigspolitiets vurdering ikke efter betænkningens ordlyd kunne karakteriseres som handel i

National

Sammenhængskraft – Robusthed – Parathed

L 55 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

erhvervsmæssig øjemed, men eksemplet understreger dog efter Rigspolitiets opfattelse be-

hovet for, at det nærmere defineres, hvad der forstås som handel i erhvervsmæssigt øjemed.

Rigspolitiet bemærker samtidig, at en udvidelse af personkredsen, der er omfattet af lovens

krav om bevilling, vil medføre en stigning i antallet af bevillingssager, herunder sager om

ansøgning, frakendelse, tilsyn o. lign. Dette vil medføre et øget ressourcetræk hos politiet,

idet det samtidig bemærkes, at det ikke fremgår, hvor mange virksomheder og personer

den foreslåede ordning forventes at omfatte.

Endelig vil en udvidelse af personkredsen, der er omfattet af lovgivningen, forventes at

kunne føre til langt flere anmeldelser om overtrædelse af lovgivningen.

2.2 Internethandel og –auktioner

Udvalget har foreslået, at marskandiserloven fremover bør omfatte al onlinehandel med

brugte genstande samt internetauktioner.

Rigspolitiet skal i den forbindelse bemærke, at den foreslåede udvidelse af lovens anven-

delsesområde vil medføre et øget antal bevillingssager samt sager om frakendelse, tilsyn

mv., som vil medføre et øget ressourcetræk hos politiet. Det bemærkes samtidig, at det ikke

på det foreliggende grundlag er muligt at udarbejde et estimat over størrelsen af ressource-

trækket.

Også her må en udvidelse af personkredsen, der er omfattet af lovgivningen, forventes at

kunne føre til langt flere anmeldelser om overtrædelse.

2.3 Bøger og frimærker

Udvalget har foreslået, at bøger og frimærker bliver omfattet af marskandiserloven. Henset

til bøgers og frimærkers værdi og omsættelighed kan Rigspolitiet tilslutte sig dette, idet det

samtidig bemærkes, at en sådan udvidelse af lovens anvendelsesområde vil medføre et øget

ressourcetræk hos politiet.

Der henvises herved til bemærkningerne ovenfor.

3. Vedrørende forslag om oplysningspligt

Udvalget har foreslået, at den, der ønsker at drive virksomhed omfattet af marskandiser-

loven, skal give politiet meddelelse om, hvor virksomhedens regnskabsmateriale og even-

tuelle forretningslokaler befinder sig, samt orientere politiet om eventuelle senere ændrin-

ger i forhold til de tidligere angivne oplysninger. Den erhvervsdrivende skal endvidere efter

anmodning give politiet meddelelse om, hvor virksomhedens varelagre befinder sig.

Side 6

National

Sammenhængskraft – Robusthed – Parathed

L 55 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

3.1 Problemstillinger i forhold til varelageret

Det fremgår af forslaget, at bevilling efter marskandiserloven bl.a. betinges af, at personen

har forretningsadresse i Danmark. Det fremgår imidlertid ikke, om en erhvervsdrivende

lovligt kan opbevare dele af sit varelager i udlandet. Rigspolitiet bemærker hertil for god

ordens skyld, at politiets tilsyn af varelagre forudsætter, at disse er beliggende i Danmark.

Rigspolitiet skal endvidere henlede opmærksomheden på, at der kan opstå bevismæssige

udfordringer i forhold til varernes tilhørsforhold, såfremt flere marskandisere deler samme

varelager, og politiet eksempelvis i forbindelse med tilsyn finder hælervarer på varelageret.

Det bør på den baggrund overvejes at indsætte et krav om, at det i forhold til delte varelagre

skal være muligt entydigt at identificere, til hvilket varelager en given genstand kan henfø-

res.

4. Vedrørende udvalgets forslag om politiets adgang til at føre tilsyn

Udvalget har ved udkast til marskandiserlovens § 10 foreslået, at politiet til enhver tid uden

retskendelse mod behørig legitimation skal have adgang til bevillingshaverens regnskabs-

materiale, eventuelle forretningslokale samt varelager for at føre det nødvendige tilsyn med

virksomheden.

4.1 Marskandiserbogen (forretningsbogen)

Rigspolitiet bemærker, at politiets mulighed for at føre effektivt tilsyn med marskandisere

efter nugældende lovgivning bl.a. er betinget af kontrol med marskandiserbogen. Rigspo-

litiet bemærker i den forbindelse, at såfremt marskandiserbogen gøres elektronisk med

læse- og søgeadgang for politiet, vil det være muligt at udfinde mistænkelige handlemøn-

stre i opkøb fra private. Det er politiets erfaring, at gennemgang af marskandiserbøgerne

ofte har vist, at de samme berigelseskriminelle har solgt smykker, guld og sølv mv. til de

samme opkøbere mange gange i løbet af relativt kort tid, uden at opkøberne har fattet mi-

stanke herom.

Rigspolitiet skal endvidere foreslå, at der indføres en bestemmelse om opbevaringstid for

marskandiserbogen, som svarer til forældelsesreglerne for relevante bestemmelser i straf-

feloven.

4.2 Auktionsbogen

Udvalget har i sit udkast til auktionslederlovens § 16, stk. 2, foreslået, at auktionsbogen

skal opbevares i 3 år. Rigspolitiet skal i den forbindelse bemærke, at det bør overvejes at

fastsættes en længere opbevaringsperiode for auktionsbogen end de foreslåede 3 år, idet

der herved henvises til forældelsesreglerne ved de mere alvorlige straffesager om tyveri og

hæleri i straffelovens § 286 og 290, stk. 2, jf. § 93.

Side 6

National

Sammenhængskraft – Robusthed – Parathed

L 55 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

4.3 Opbevaringstid af regnskabsmateriale

Rigspolitiet skal bemærke, at det bør overvejes at fastsætte regler om længere opbevarings-

tid af regnskabsmateriale og optegnelser end de allerede foreliggende regler i bogførings-

loven. Rigspolitiet skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på, at udgangspunktet

for krav om opbevaring i bogføringsloven er 5 år og henviser i den forbindelse til bemærk-

ningerne ovenfor under punkt 4.2.

4.4 Kunders legitimation

Den næringsdrivende skal efter § 6, stk. 1, i den gældende bekendtgørelse nr. 7 af 9. januar

1969, om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, forlange, at den, der

vil indgå aftale om salg eller pantsætning, legitimerer sig ved pas, kørekort eller danske

pengeinstitutters id-kort. Udvalget har bemærket, at der fortsat bør påhvile handlende med

brugte genstande og pantelånere en sådan pligt. Udvalget har dog foreslået, at pligten alene

bør finde anvendelse ved handel med brugte genstande og lignende, hvis prisen på den

genstand, som salget vedrører, overstiger 2.000 kr.

Rigspolitiet finder, at det - henset til, at genstandene erfaringsmæssigt sælges til en lavere

værdi end deres reelle værdi - bør overvejes, om grænsen for, hvornår pligten skal indtræde,

skal være lavere end de foreslåede 2.000 kr.

4.5 Krav om mærkning

Det følger af bekendtgørelse nr. 7 af 9. januar 1969 om handel med brugte genstande samt

pantelånervirksomhed, at købte genstande skal mærkes med det løbenummer med årstal,

hvormed de er indført i forretningsbogen. Udvalget har overvejet, om bekendtgørelsens

krav om mærkning bør opretholdes.

Rigspolitiet skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på, at såfremt kravet om

mærkning opretholdes, kan det overvejes, om der skal indføres en karensperiode for, hvor-

når genstanden må omsmeltes eller videresælges. Dette henset til, at smykker kan erhverves

med henblik på omsmeltning og efterfølgende videresalg. Ved omsmeltning af smykkerne

vil mærkning heraf miste deres værdi. Såfremt der indføres en karensperiode for, hvornår

omsmeltning og videresalg kan foretages, vil det efter Rigspolitiets vurdering kunne have

en præventiv effekt.

5. Vedrørende udvalgets forslag om udvikling af et nyt kosterregister

Udvalget har foreslået, at der for at minimere salg af stjålne genstande etableres et (offent-

ligt) elektronisk søgbart register over sådanne.

Rigspolitiet skal i den anledning henvise til Rigspolitiets skrivelse af 15. april 2020 samt

til Rigspolitiets supplerende høring af dags dato, hvori Rigspolitiet henledte opmærksom-

National

Sammenhængskraft – Robusthed – Parathed

Side 6

L 55 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

heden på de ikke ubetydelige omkostninger ved udvikling og drift af IT-projekter og Rigs-

politiets muligheder for at gennemføre nye IT-projekter inden for den gældende flerårsaf-

taleperiode.

Rigspolitiet kan henholde sig hertil og har herefter ikke yderligere bemærkninger til iden-

tifikation af registrerede genstande, opretholdelse af aktuelle oplysninger i registeret, ad-

gang til registrering og søgning i registeret samt eventuelle misbrugsrisici ved registeret.

Rigspolitiet skal dog afslutningsvis bemærke, at det eventuelt kan overvejes, om et nyt

kosterregister vil kunne forankres i forsikringsbranchen.

Rigspolitiet skal beklage den sene besvarelse.

Side 6

Med venlig hilsen

Birgitte Buch

sektionsleder

National

Sammenhængskraft – Robusthed – Parathed