L 54 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Retsudvalget 2024-25
L 54 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

9. oktober 2024

Formueretskontoret

Frederik Mathiias Aren-

toft Torp

2022-00398

3423732

KOMMENTERET OVERSIGT

over

høringssvar vedrørende betænkning nr. 1580/2022 om revision af auk-

tionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelå-

nervirksomhed

I. Høringen

Betænkning nr. 1580/2022 om revision af auktionslederloven og lov om

handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed har i perioden fra

den 17. marts 2022 til den 28. april 2022 været sendt i høring hos følgende

myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Advokatsamfundet, Auktionslederforeningen, AutoBranchen Danmark,

Autobranchens Handels- og Industriforening (AUTIG), Business Danmark,

Coop A/S, Copenhagen Business School (Juridisk Institut), Dansk Arbejds-

giverforening, Dansk Detail, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Inkas-

sobrancheforening, Dansk Internet Forum, Dansk IT, Dansk Kredit Råd,

Dansk Markedsføring, Danske Advokater, Danske Annoncører og Mar-

kedsførere, Danske Regioner, Datatilsynet, De Danske Bilimportører, De

Samvirkende Købmænd, Den Danske Dommerforening, Det Finansielle

Ankenævn, Det Kriminalpræventive Råd, Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolsstyrelsen, Finans Danmark, Finans og Leasing, Forbrugerklage-

nævnet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske

Motorejere (FDM), FSR – danske revisorer, HK Landsklubben Danmarks

Domstole, IT-Branchen, Kommunernes Landsforening (KL), Kunst, Antik

og Design Ringen, Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet), Land-

brug & Fødevarer, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigsombudsman-

den i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigspolitiet, Salling

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 54 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Group, SMVdanmark, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Aalborg

Universitet (Juridisk Institut) og Aarhus Universitet (Juridisk Institut).

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Dansk Erhverv, Datatilsynet, Det Krimi-

nalpræventive Råd, Domstolsstyrelsen, Forbrugerombudsmanden, Forbru-

gerrådet Tænk, Kommunernes Landsforening (KL), Rigsadvokaten og

Rigspolitiet.

Justitsministeriet har endvidere modtaget høringssvar fra Danske Gulds-

mede og Urmagere.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger,

der ikke vedrører betænkningen med udvalgets lovudkast, indgår ikke i hø-

ringsoversigten.

II. Høringssvarene

1. Generelt

Østre Landsret, Vestre Landsret, Datatilsynet, Domstolsstyrelsen, For-

brugerrådet Tænk, Kommunernes Landsforening (KL) og Rigsadvo-

katen

har ikke haft eller ønsket at afgive bemærkninger til betænkningen

med udvalgets lovudkast.

Dansk Erhverv

bifalder, at der sker en moderniseringen af auktionsleder-

loven og marskandiserloven.

Det Kriminalpræventive Råd

anser det for væsentligt, at lovgivningen på

området for handel med brugte genstande og auktioner gøres tidssvarende,

så den i højere grad afspejler et moderne og mere digitaliseret marked.

Forbrugerombudsmanden

har påpeget, at en konkret passage i betænk-

ningen, hvor kviklån omtales under gældende ret i forhold til marskandiser-

loven, ikke er korrekt.

L 54 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet har noteret sig høringsparternes generelle bemærkninger

til lovudkastet.

For så vidt angår Forbrugerombudsmandens høringssvar bemærkes, at den

pågældende passage i betænkningen ikke får betydning for lovforslaget.

2. Særlige bemærkninger til auktionslederloven

2.1. Om auktionslederlovens anvendelsesområde

Dansk Erhverv

kan tilslutte sig, at internetauktioner ikke bliver omfattet af

auktionslederlovens regler.

2.2. Om opbevaring af auktionsbogen

Rigspolitiet

bemærker, at det bør overvejes at fastsætte en længere opbeva-

ringsperiode for auktionsbogen end de af udvalget foreslåede 3 år, idet Rigs-

politiet henviser til de strafferetlige forældelsesregler ved de mere alvorlige

straffesager om tyveri og hæleri i straffeloven.

Justitsministeriet bemærker, at lovforslaget er justeret med hensyn til opbe-

varingsperioden for auktionsbøger i forhold til udvalgets lovudkast, der har

været i offentlig høring. I lovforslaget lægges der således op til, at opbeva-

ringsperioden for auktionsbøger – i tråd med bogføringslovens regler om

opbevaring af regnskabsmateriale – fastsættes til minimum 5 år, i stedet for

den af udvalgets foreslåede opbevaringsperiode på minimum 3 år.

3. Særlige bemærkninger til marskandiserloven

3.1. Om marskandiserlovens anvendelsesområde

Dansk Erhverv

kan tilslutte sig, at almennyttige og velgørende foreningers

salg af brugte varer undtages fra lovens anvendelsesområde.

Dansk Erhverv

finder det uklart, hvordan udtrykket ”anden selvstændig er-

hvervsvirksomhed” skal forstås. Der henvises til udvalgets lovudkast til

marskandiserloven. Dansk Erhverv efterspørger eksempler på virksomhe-

der, som (efter administrativt fastsatte regler) vil kunne blive omfattet af

lovens kapitel 3 om tilsyn mv.

L 54 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Danske Guldsmede og Urmagere

ser med tilfredshed på, at det foreslås,

at internethandlende skal behandles på lige fod med erhvervsdrivende, der

handler med brugte genstande fra en fysisk butik. Det findes endvidere ri-

meligt, at lovens anvendelsesområde udvides til efter omstændighederne

også at omfatte private personers handel med brugte genstande.

Rigspolitiet

anbefaler, at sondringen mellem handel i ”erhvervsmæssigt

øjemed” og ”lejlighedsvist” defineres nærmere, således at det tydeliggøres,

i hvilken udstrækning privatpersoner vil være omfattet af loven. Efter Rigs-

politiets vurdering vil der f.eks. ikke være tale om handel i erhvervsmæssigt

øjemed, hvor privatpersoner køber brugte genstande såsom eksklusivt mær-

kevaretøj med henblik på at bruge tøjet selv nogle få gange og herefter vi-

deresælge det for at få penge til nyt tøj til sig selv.

Rigspolitiet

tilslutter sig, at handlen med bøger og frimærker ikke undtages

fra lovens anvendelsesområde henset til disses værdi og omsættelighed.

I forhold til udtrykket ”anden selvstændig erhvervsvirksomhed” fremgår det

af side 275 i betænkningen, at udvalget vurderer, at der fremover også vil

kunne opstå behov for at regulere erhvervsvirksomhed, som ikke omfattes af

lovens anvendelsesområde, f.eks. i tilfælde hvor der i løbet af en kort periode

inden for en bestemt branche konstateres flere tilfælde af tyveri eller hæleri.

Bestemmelsen skal sikre, at justitsministeren, hvis der opstår behov for at

regulere anden selvstændig erhvervsvirksomhed med køb og salg af brugte

genstande, vil kunne bestemme, at den pågældende virksomhed skal omfat-

tes af lovens kapitel 3 om tilsyn mv. Udvalget bemærker herved, at området

for, hvilke varer der typisk er genstand for tyveri, kan ændres over tid.

Dette er i overensstemmelse med – og en videreførelse af – den gældende

marskandiserlov, hvorefter der er en tilsvarende adgang for justitsministe-

ren til at bestemme, at lovens regler om tilsyn mv. skal udvides til at gælde

anden selvstændig næringsvirksomhed.

Lovforslaget indebærer ligesom den gældende marskandiserlov bl.a., at

handel med eller køb af brugte genstande, der netop sker som et sædvanligt

led i en handelsvirksomhed med nye genstande eller i en håndværks- eller

industrivirksomhed, falder uden for lovens anvendelsesområde. En anven-

delse af bemyndigelsen kan f.eks. være relevant i forhold til brancher, der

falder uden for lovens anvendelsesområde af denne grund (forudsat, at der

– i tråd med udvalgets overvejelser – på et tidspunkt måtte opstå et behov

for en udvidelse af anvendelsesområdet inden for en kort periode).

L 54 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet bemærker for så vidt angår sondringen mellem handel i

”erhvervsmæssigt øjemed” og ”lejlighedsvist”, at det fremgår af bl.a. side

133 i betænkningen, at det vil bero på en konkret vurdering, om privatper-

soner omfattes af loven. Der er i betænkningen givet en række retningslinjer

for, hvilke momenter der kan lægges vægt på i den forbindelse. F.eks. vil

privatpersoners afholdelse af eller deltagelse i et loppemarked, hvor der lej-

lighedsvist sælges egne eller nære familiemedlemmers brugte genstande,

som udgangspunkt ikke udgøre handel i erhvervsmæssigt øjemed og dermed

falde uden for lovens anvendelsesområde.

Endvidere bemærkes, at der efter Justitsministeriets opfattelse generelt vil

skulle lægges vægt på, i hvilken hensigt privatpersoner erhverver gen-

stande. Således vil der som anført af Rigspolitiet f.eks. ikke vil være tale om

handel i erhvervsmæssigt øjemed, hvis privatpersoner køber brugte gen-

stande såsom eksklusivt mærkevaretøj med henblik på at bruge tøjet selv

nogle få gange og herefter videresælge det for at få penge til nyt tøj til sig

selv. Omvendt vil der f.eks. kunne være tale om handel i erhvervsmæssigt

øjemed, hvis tøjet alene erhverves med henblik på videresalg.

3.3. Om afskaffelse af kravet om at føre forretningsbøger

Det Kriminalpræventive Råd

finder, at der i stedet for en ophævelse af

kravet om at føre forretningsbøger bør være mulighed for, at forretningsbø-

ger føres i digital form. Efter Det Kriminalpræventive Råds opfattelse vil

det øge den oplevede opdagelsesrisiko for hælere og styrke muligheden for

at opklare tyverier, indbrud og hæleri.

Rigspolitiet

finder, at såfremt forretningsbøger kan føres elektronisk med

læse- og søgeadgang for politiet, vil det være muligt at udfinde mistænkelige

handlemønstre.

Det fremgår af side 176 i betænkningen, at udvalget har vurderet, at reg-

lerne om den daglige drift for handel med brugte genstande og pantelåner-

virksomhed ikke ses at have fulgt med den teknologiske og samfundsmæssige

udvikling, og at reglerne derfor er forældede. På denne baggrund ses der

efter udvalgets opfattelse ikke at være behov for at opretholde bestemmel-

serne om førelse af forretningsbøger. I den forbindelse henviser udvalget

også til, at handlende med brugte genstande og pantelånere allerede er bog-

føringspligtige efter reglerne i bogføringsloven, der stiller videregående

krav til virksomhedens bogføring end de krav, som følger af de gældende

L 54 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

regler udstedt i medfør af marskandiserloven. Herudover giver bogførings-

loven mulighed for at foretage elektronisk bogføring. Efter lovforslaget vil

politiet til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation have ad-

gang til bl.a. bevillingshaverens regnskabsmateriale, f.eks. via en PC eller

et USB-stik .

Justitsministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at foretage æn-

dringer i lovforslaget på dette punkt.

3.4. Om kundeidentifikation

Det Kriminalpræventive Råd

finder, at der bør gennemføres en analyse

af, hvor stor en del af hælermarkedet, der er omfattet af grænsen på 2.000

kr., der er det beløb, som udvalget foreslår som tærskel for, hvornår der skal

kræves legitimation ved handel med brugte genstande.

Rigspolitiet

finder, at det – henset til, at genstande erfaringsmæssigt sælges

til en lavere værdi end deres reelle værdi – bør overvejes, om grænsen for,

hvornår pligten skal indtræde, skal være lavere end de foreslåede 2.000 kr.

I udvalgets lovudkast er der lagt op til, at justitsministeren kan fastsætte

nærmere regler om udøvelse af virksomhed i henhold til marskandiserloven.

Det indebærer bl.a., at det administrativt kan fastsættes, at bevillingshavere

skal kræve, at den, der vil indgå aftale om salg af en genstand, hvis værdi

overstiger et bestemt beløb, skal legitimere sig ved MitID eller gyldig bil-

ledlegitimation, samt regler om, hvor længe dokumentationen skal opbeva-

res. Det fremgår af side 176 i betænkningen, at udvalget anbefaler, at be-

løbsgrænsen fastsættes til 2.000 kr. ud fra en afvejning af på den ene side

hensynet til ikke at pålægge de erhvervsdrivende uforholdsmæssige byrder

over for på den anden side hensynet til at minimere handlen med stjålne

genstande.

Justitsministeriet vil som udgangspunkt følge udvalgets anbefalede beløbs-

grænse, men bemærker, at der kan være behov for løbende at regulere be-

løbsgrænsen i takt med samfundsudviklingen. Det gælder både i ned- og

opadgående retning. Lovforslaget er justeret i overensstemmelse hermed,

så det fremgår, at beløbsgrænsen forudsættes at kunne tilpasses løbende i

forbindelse med fastsættelsen af nærmere regler.

3.5. Om opbevaring af købte genstande

L 54 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Det Kriminalpræventive råd

bemærker, at udvalgets forslag om at ophæve

bestemmelsen om, at købte genstande skal opbevares (intakte) i et vist tids-

rum efter modtagelsen, risikerer at reducere muligheden for at efterforske

og opklare hæleri. Efter Det Kriminalpræventive Råds opfattelse bør det

derfor overvejes, om bestemmelsen kan opretholdes, for f.eks. smykker og

andre typiske koster, som det vil være vanskeligt at identificere i bogførings-

materiale grundet manglende serienumre.

Det fremgår af side 178 i betænkningen, at udvalget har foreslået en ophæ-

velse af opbevaringskravet ud fra en samlet afvejning af flere hensyn. På

den ene side har hensynet til, at kravet er meget byrdefuldt for de erhvervs-

drivende, talt for en ophævelse. På den anden side har hensynet til, at kravet

giver den, der har været udsat for tyveri, mulighed for at anmelde tyveriet,

inden genstanden videreoverdrages, talt imod en ophævelse. Justitsministe-

riet finder på den baggrund ikke anledning til at foretage ændringer i lov-

forslaget.

3.6. Om varelageret

Rigspolitiet

henleder opmærksomheden på, at der kan opstå bevismæssige

udfordringer i forhold til varernes tilhørsforhold, såfremt flere marskandi-

sere deler samme varelager, og politiet eksempelvis i forbindelse med tilsyn

finder hælervarer på lageret.

Justitsministeriet har på baggrund af høringssvaret fra Rigspolitiet justeret

lovforslaget, så det fremgår af bemærkningerne, at det i forhold til delte

varelagre skal være muligt entydigt at identificere, hvilket varelager en gi-

ven genstand tilhører.

4. Om oprettelsen af et elektronisk søgbart register over stjålne gen-

stande (”kosterregister”)

Dansk Erhverv

finder det vigtigt for indsatsen for at komme tyveri og hæ-

leri til livs, at der oprettes et elektronisk søgbart register i regi af Rigspolitiet,

som gør det muligt for de professionelt handlende at undersøge, om en be-

stemt vare er stjålet.

Det Kriminalpræventive Råd

deler udvalgets opfattelse af, at et kosterre-

gister kan minimere salget af tyvekoster, og finder, at behovet for et koster-

højere end i nabolande. Det anbefales på den baggrund, at der gives almin-

L 54 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

delig adgang til registeret, så enhver borger kan undersøge, om en genstand

er registreret stjålet. I forhold til den risiko for misbrug, som omtales i be-

tænkningen, bemærkes, at udenlandske erfaringer efter Det Kriminalpræ-

ventive Råds opfattelse indikerer, at risikoen er begrænset, bl.a. da mistænk-

som adfærd kan monitoreres.

Lovforslagene til auktionslederloven og marskandiserloven indeholder en

bestemmelse, hvorefter justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om

henholdsvis auktionslederens og bevillingshaverens undersøgelse af gen-

stande. Der vil i medfør af bestemmelserne kunne fastsættes regler om, at

henholdsvis auktionsledere og bevillingshavere skal være forpligtet til at fo-

retage relevante søgninger i et elektronisk søgbart register over stjålne gen-

stande.