Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 54:

Forslag til lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed.

Af justitsministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 09.10.2024).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører, er hr. Lasse Haugaard Pedersen fra Socialdemokratiet, som holder sin debutanttale i dag. Velkommen til.

Tak for det. Og tak for ordet. I dag skal vi behandle et vigtigt og nødvendigt lovforslag, som overordnet sigter efter at opfylde to krav: for det første at modernisere loven om handel med brugte genstande og pantelånervirksomhed, og for det andet at bekæmpe køb og salg af hælervarer og derigennem indbrud og tyveri.

Den her lovgivning har efterhånden en del år på bagen. Den er helt tilbage fra 1966 – året, hvor man igangsatte byggeriet af World Trade Center, hvor folk marcherede med Martin Luther King i Chicago, og hvor tronfølgeren, prinsesse Margrethe, forlovede sig med den franske diplomat Henri. Det siger sig selv, at der er sket en del siden 1966. Vores samfund har ændret sig på afgørende områder, og derfor er det bydende nødvendigt, at vi holder lovgivningen ved lige. Handel med brugte genstande er ikke længere forbeholdt fysiske forretninger med fast geografisk lokation. Internettets fremkomst har gjort, at handelen ikke længere altid er synlig i gadebilledet, men nærmere foregår bag skærmen.

På den anden side er der altså stadig væk ting, der er det samme, som da loven blev indført. Når man handler med brugte varer eller bedriver pantelånervirksomhed, er der risiko for, at man får fingrene i tyvekoster og forfalskninger. Nogle kriminelle tjener styrtende, og mange borgere uden onde hensigter kommer uforvarende til at involvere sig i hælervirksomhed. Det skaber utryghed. Med lovforslaget vil man i højere grad end i dag kunne bekæmpe hæleri og skabe tryghed på markedet.

Hvert år køber 250.000 danskere hælervarer for omkring 2 mia. kr. Det fordeler sig på ca. 600.000 genstande, og man anslår, at en fjerdedel af disse stammer fra private husstande, hvor der har været begået indbrud. Når vi bekæmper hæleri, gør vi det ikke bare mere sikkert at handle på markedet; vi mindsker også de kriminelles motivation til at begå indbrud, når tyvekosterne bliver sværere at afsætte. Det handler vi på nu.

Lovforslaget indeholder flere vigtige elementer. Først og fremmest vil det afskaffe det forældede krav om fysiske forretningssteder og politiautoriserede forretningsbøger. Samtidig udvides lovens anvendelsesområde, så det også omfatter onlinehandel med brugte varer og onlineauktioner. Det betyder, at både fysiske butikker og onlineforhandlere vil være underlagt de samme regler, herunder kravet om politiets bevilling til at drive virksomheden. Det er et vigtigt skridt for at sikre lige vilkår og effektiv kontrol med hele markedet. Endelig vil lovforslaget styrke politiets muligheder for at få adgang til regnskaber og varelagre hos bevillingshaverne, og det vil være afgørende i bekæmpelsen af hæleri og salg af forfalskede genstande.

Lovforslaget viderefører med få undtagelser de gode tanker, som det sagkyndige udvalg har gjort sig i deres betænkning fra 2022. Det er vigtigt, at vi har fokus på at skabe et mere moderne og sikkert marked for handel med brugte varer. Dette lovforslag er et skridt i den rigtige retning, og vi mener, det vil gavne både forbrugere, erhvervsdrivende og samfundet som helhed. Derfor støtter Socialdemokratiet selvfølgelig forslaget.

Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Herinde uddeler vi jo ikke stilkarakter, men et anerkendende nik kan der i hvert fald godt komme herfra.

Næste ordfører på talerlisten er hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre.

Tak for det. Ja, det er da sin sag at komme efter sådan en flot gennemgang, som vi lige har hørt. Alt andet lige må jeg jo i hvert fald forvente, at det reducerer de øvrige indlæg. Vi behøver bestemt ikke gentage det, der så fint blev beskrevet her.

De færreste har nok egentlig hørt om marskandiserloven. Jeg havde i hvert fald ikke hørt om den, til trods for at den snart har 60-årsjubilæum her. Men den regulerer, som beskrevet i lovens § 1, handel med brugte genstande og altså også onlineauktion og pengeudlån med pant i de her genstande osv. Så det burde man måske kende. Men forholdet er det, at det kræver en bevilling, og den bevilling udstedes af politiet til at handle med disse brugte genstande offentligt. Meningen med det hele er, som det korrekt blev fremhævet, at denne lov skal vanskeliggøre, at der handles med stjålne genstande, og dermed er der jo altså også en naturlig anmeldelsespligt over for dem, der har bevillingen her, hvis de kommer omkring noget sådant. Politiet har adgang til forretningen, i hvert fald den fysiske forretning, men sikkert også den virtuelle forretning. Det er en modernisering af loven, og den kan vi selvfølgelig kun støtte. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Næste ordfører er fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, formand. Lovforslaget, L 54, handler om modernisering af loven om handel med brugte genstande og pantelånervirksomhed, også kaldet marskandiserloven, og ligesom hr. Preben Bang Henriksen kendte jeg faktisk heller ikke til den inden det her lovforslag.

Markedet for brugte genstande har gennemgået en enorm transformation siden 1960’erne, ikke mindst som følge af internettets indtog. I dag foregår en stor del af handlen online; en udvikling, der både åbner for nye muligheder, men som også giver anledning til nogle udfordringer. Kriminelle har i stigende grad udnyttet markedet for brugte varer til at afsætte stjålne og ulovligt erhvervede genstande.

Derfor er det også helt afgørende, at vi får skabt en lovgivning, der gør det sværere for de kriminelle at udnytte det marked.

Endvidere sikrer forslaget, at bevillingshaver forpligtes til at underrette politiet ved mistanke om, at genstande, der sælges eller stilles som pant, ikke er erhvervet lovligt. Det vil kunne hjælpe politiet i bekæmpelsen af hæleri og gøre det vanskeligere omsætte stjålne varer, så i Danmarksdemokraterne støtter vi forslaget.

Tak for det. Næste ordfører er fru Anne Valentina Berthelsen fra SF.

Tak for det, formand. Jeg er i dag vikar for SF's retsordfører, fru Karina Lorentzen, og jeg kommer til at behandle både den her sag og den næste på dagsordnen, på vegne af SF.

Vi står med et lovforslag, som markerer en væsentlig og god udvikling i kampen mod hæleri og ulovlig handel med brugte genstande. Nogle af de gode elementer, som loven introducerer, er f.eks. oprettelsen af et elektronisk søgbart register over stjålne genstande. Det er et centralt værktøj i indsatsen mod hælere, som også er hovedfokusset i udvalgets forslag. At vi går fra de nuværende manuelle processer til en moderne digital løsning er et rigtig vigtigt skridt i den retning, som vi vil.

Et andet positivt element i loven er indsatsen mod hæleri er indførelsen af legitimationskrav. Det er afgørende, at vi styrker kontrollen med, hvem der køber og sælger brugte genstande, så vi får færre hælervarer er i omløb. Men ligesom Rigspolitiet og Det Kriminalpræventive Råd er vi i SF ikke helt overbevist om den nedre beløbsgrænse på 2.000 kr. Jeg håber ikke, at vi pludselig kommer til at se en stigning i varer til mindre beløb eller bare 1.999 kr.

Vi stiller derfor spørgsmålet, om ministeriet har undersøgt, hvor stort hælermarkedet er for genstande under den her grænse. Det er vigtigt, at vi ikke efterlader et smuthul i loven, hvor hælere kan operere frit, blot fordi værdien af de stjålne genstande er sat lavt.

Desuden er det værd at bemærke de udfordringer, der ligger i regulere online markedspladser som Facebook og eBay. Vi savner en præcis afklaring af, hvordan Justitsministeriet har tænkt sig at håndtere den her problematik fremadrettet, og det er klart, at det er vanskeligt at kontrollere udenlandske onlineforhandlere. Vi skal sikre os, at vi med den her lov ikke bare skubber købere og sælger over på andre platforme.

Rigspolitiet har påpeget, at lovforslaget vil føre til flere anmeldelser og et øget ressourcebehov. Det må vi være opmærksomme på, og vi skal sikre, at politiet har de nødvendige ressourcer til at håndtere den øgede arbejdsbyrde, så vi undgår at skabe nye flaskehalse i systemet.

Afslutningsvis ser vi i SF frem til en fortsat opfølgning på de udfordringer, som måtte opstå under implementeringen. Vi kommer til at holde et vågent øje, især med, om ministeriet formår at løse problematikker, som lovforslaget indeholder. Og her tænker jeg især på reguleringen af onlinemarkedspladser, og at vi ikke kommer til at lægge pres på politiet igen igen.

Alt i alt støtter SF lovforslaget, fordi det er et skridt et skridt i den rigtige retning. Og så skulle jeg hilse fra Enhedslisten og sige, at de også støtter forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for SF. Så er det ordføreren for Liberal Alliance, hr. Steffen Larsen.

Tak, hr. formand. Vi har allerede fået nogle udmærkede gennemgange af nogle af de detaljer, der er ved loven, så jeg skal gøre det ganske kort.

Den her lov finder anvendelse, når det kommer til handel med brugte varer, primært, og pantelånervirksomhed. Der er blevet talt om, hvad den dækker, men jeg synes også, det nogle gange kan være vigtigt lige at nævne, hvad en lov ikke dækker. Og her er det jo bl.a. det, at man kan fritage f.eks. de religiøse foreninger, som laver brugtsalg for at samle ind til et godt formål. De er undtaget fra den her lovgivning. De kan altså fortsætte fuldstændig uden at skulle lave registreringer og krumspring. Det synes jeg egentlig er udmærket og positivt, altså at vi sørger for at fritage dem og andre almenvelgørende og almennyttige foreninger for de her problemer. De har allerede besvær nok med hvidvasklovgivning andet, som også måske burde begrænses. Men i den her omgang vil jeg sige, at det var det, jeg havde, og at vi støtter forslaget.

Tak til ordføreren for LA. Så er det fru Nanna W. Godtfredsen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Det er supervigtigt med lovgivning, der passer til den tid, vi lever i.

Jeg synes, der er al mulig grund til at rose alle mine foregående ordførerkolleger for at have gennemgået det fint, så jeg vil fatte mig i korthed og især henvise til hr. Lasse Haugaard Petersens ordførerindlæg her. Det var virkelig, virkelig flot.

Vi skal holde øje med de forholdvis nye aktører på området inden for køb og salg af brugte genstande. Vi skal betrygge købere, erhvervsdrivende og folket som helhed. Intet er mere effektivt i kriminalitetsforebyggende øjemed end opdagelsesrisikoen, og hvis ikke man kan fange banditterne, kommer vi ikke videre. Moderaterne bakker op.

Tak til ordføreren. Så er det fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti.

L 54 har til hensigt at modernisere markandiserloven fra 1966. Lovforslaget udmønter anbefalinger, som et sagkyndigt udvalg har udarbejdet, efter at det blev nedsat af daværende justitsminister Søren Pape Poulsen, og det har været sammensat af en række forskellige interessenter.

Formålet med lovforslaget er at sikre kontrollen med handel med brugte genstande, herunder videresalg af stjålne, forfalskede eller ulovligt udførte genstande. En af ændringerne er at udvide lovens anvendelsesområde, så det afspejler vores samtid. Det gælder eksempelvis i forhold til internethandel og onlineauktioner.

Da loven blev til, foregik handlen med brugte genstande lokalt i mindre fysiske butikker; i marskandiserforretninger eller på markeder. I dag foregår meget handel med brugte varer på forskellige digitale platforme som eksempelvis GulogGratis, DBA eller auktionsplatforme som lauritz.com.

Marskandiserloven er fra 1966, som det er blevet nævnt, men indholdsmæssigt svarer den til den oprindelige lov fra 1921. Dermed er lovforslaget her en ajourføring og også en forenkling. Der er jo sket en modernisering, for meget er sket siden 1921 og siden 1966, og meget af handlen er rykket online.

For et par uger siden spurgte jeg justitsministeren i en lukket spørgetime, om lovprogrammet i forhold til muligheden for at lave en klientkonto. Jeg er muligvis nok hoppet ned i sådan et kaninhul i forhold til det her lovforslag, men jeg stillede spørgsmålet, om man kunne lave krav om klientkonto i forhold til det lovforslag, vi behandler nu. Det kunne man ikke svare på på stående fod. Jeg stillede også skriftligt spørgsmål, hvor man så svarer, at det finder man ikke lige anledning til.

Men når jeg stiller spørgsmålet skriftligt, er det jo ud fra et ønske om at beskytte de danske forbrugere. For i 2023 gik lauritz.com konkurs, og det betød, at både købere og sælgere stod tilbage med tab; enten kunder, som havde købt og betalt for en vare, de aldrig fik, men også sælgere, som aldrig fik deres tilgodehavende. Og årsagen var jo, at auktionshuset løbende havde udskudt tilbagebetaling til kunder, og at ejerne havde blandet deres egne økonomiske forhold sammen med virksomhedens.

Derfor har branchen, som vedrører auktionsplatformene, jo selv foreslået at gøre det muligt at oprettet de her klientkonti i auktionsvirksomheder for at kunne sikre sælgerens penge. For ved at oprette de her klientkonti kan man altså beholde kundernes penge i et lukket system og undgå, at det bliver blandet sammen med virksomhedens system.

Det ville betyde at man i tilfældet med lauritz.com kunne have sikret sælgerne bedre, hvis det altså havde været muligt at lave den her adskillelse. Så hvis det er korrekt,j ville det jo kunne give en forbrugerbeskyttelse, og derfor kunne det være relevant at se på det ved det her lovforslag, i forhold til om man kunne få det med og dermed sikre forbrugerne bedre.

Nu prøver jeg at hoppe op af kaninhullet igen, selv om jeg har været dybt nede i det. Konservative kommer til at stemme for lovforslaget, men vi vil gerne have boret ud i udvalgsbehandlingen, om vi kan sikre forbrugerne yderligere.

Tak til fru Mai Mercado. Næste ordfører i talerrækken er fru Mette Thiesen fra Dansk Folkepart.

Tusind tak, formand. Jeg er en af dem, som er utrolig glade for at handle brugte genstande, hvad enten det handler om børnecykler, eller det er lørdag i den lokale genbrugsbutik, hvor jeg er på fornavn med langt de fleste i Hillerød, eller om det er på Den Blå Avis eller andre steder. Så det er et marked, som jeg i hvert fald sætter ekstremt stor pris på.

Det er også derfor, jeg har gravet mig virkelig meget ned i den her lovgivning for at sikre, at der i forhold til alle os, som elsker at genbruge og altid har gjort det – jeg har altid sagt at det ikke bare bæredygtighed; det handler om god husføring – bliver taget højde for, at ting kan blive brugt igen, og at alle os, der handler, hvad skal man sige, med gode hensigter, ikke bliver ramt der. Og det synes jeg faktisk at det her lovforslag tager ekstremt fint højde for.

Jeg er fuldstændig enig med de tidligere ordførere, og jeg kommer heller ikke til at holde en meget, meget lang tale, men jeg er glad for eksempelvis det, der også er nævnt, med det her digitale kosterregister.

Det er jo noget, vi kender, eksempelvis fra når man køber brugte cykler, altså at man kan slå stelnummeret op og så tjekke, om cyklen er stjålet. Jeg vil dog stadig væk anbefale, at man får en kvittering med, hvis man handler brugte cykler, men stadig væk er det en rigtig, rigtig god ide, sådan så man hvert fald har langt bedre mulighed for at sikre sig, at det, man køber på nogle af de her onlineplatforme, ikke er stjålet.

Jeg undrer mig også lidt over beløbsgrænsen, som det også er blevet nævnt tidligere, men det tænker jeg at vi får boret ud i udvalgsbehandling.

Så jeg vil egentlig bare glæde mig over, at vi får opdateret den her lovgivning og får tilpasset den til den virkelighed, der er i dag, sådan så alle os, der nyder en lørdag i de lokale genbrugsbutikker, kan fortsætte med det.

Jeg vil i øvrigt også bakke op om det, som blev sagt af en tidligere ordfører, altså at de her foreninger fritages, så de ikke har endnu mere bøvl, og så man kan handle der i fred og vide stadig væk, at pengene går til de gode formål, som der nu er. Dansk Folkeparti bakker op.

Tak til ordføreren. Jeg kigger lige rundt i salen, og jeg kan ikke se, at der er flere ordførere, der ønsker ordet, til stede. Så justitsministeren er den næste på talerstolen.

Tak for ordet, formand, og også tak for de mange positive indlæg, som vi har hørt her i salen i dag. Handel med brugte genstande er mere populært end nogen sinde – og heldigvis for det – og i de seneste år har den teknologiske udvikling virkelig sat skub i tendensen.

I dag er handel med brugte genstande reguleret i lov om handel med brugte genstande samt pantlånervirksomhed. Loven er, som hr. Lasse Haugaard Pedersen også før sagde det, fra 1966, og det siger næsten sig selv, at der er sket en del siden da. Dengang foregik handelen primært i fysiske marskandiserforretninger, og i dag går de fleste af os på internettet, hvis vi skal friske hjemmet op med en ny brugt lampe eller et fint gammel maleri. Den her udvikling er ikke afspejlet i de nugældende regler, og det giver jo det problem, at salget online ikke er reguleret på samme vilkår som salget i de fysiske butikker. Samtidig ser vi også i dag, at der er problemer med videresalg af stjålne og forfalskede genstande, og det er et samfundsproblem, som vi skal til livs. Der har fra både politisk hold og branchens side løbende været interesse for at se på at modernisere lovgrundlaget. Det var også baggrunden for, at daværende justitsminister Søren Pape Poulsen i 2017 nedsatte et sagkyndigt udvalg, der afgav en betænkning i 2022. Det er det arbejde, som altså har været et stykke tid undervejs, som regeringen nu vil sætte punktum for.

Lovforslaget, som vi behandler her i dag, svarer i høj grad til det lovudkast, som det sagkyndige udvalg har lavet, og det har altså to formål, nemlig for det første at modernisere reglerne for handelen med brugte genstande samt pantelånervirksomhed og for det andet at gøre det sværere at sælge stjålne eller forfalskede genstande. Med lovforslaget vil der først og fremmest ske en række sproglige og også praktiske moderniseringer, der vil gøre reglerne mere tidssvarende. Forslaget vil bl.a. ophæve det krav, der gælder i dag, om et fast forretningssted samt kravet om at føre fysiske forretningsbøger, der er autoriseret af politiet. Endvidere vil forslaget udvide anvendelsesområdet til også at gælde onlinehandel med brugte genstande og onlineauktioner. Denne udvidelse vil medføre, at handelen med brugte genstande bliver underlagt de samme regler, uanset hvor det foregår, og om det så er online eller fysisk.

Forslaget vil videreføre det nugældende krav om, at man skal have en bevilling udstedt af politiet for at drive virksomhed omfattet af loven. Bevillingskravet vil nu også gælde for onlinesalg af brugte genstande og onlineauktioner. Udvidelsen vil være med til at sikre, at politiet kan føre et effektivt tilsyn med hele markedet. Bevillingshavere vil ifølge forslaget være underlagt en række krav såsom at være forpligtet til at give politiet besked om genstande, der er mistænkt for f.eks. at være hælervarer. Politiet vil også efter lovforslaget få adgang til bevillingshaveres regnskabsmateriale og et eventuelt varelager.

Så for at opsummere mener regeringen, at vi med lovforslaget skaber et mere moderne og sikkert marked for handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed, ligesom lovforslaget også vil hjælpe med at stoppe videresalg af stjålne og forfalskede genstande. Da udvalget blev nedsat, var der bred opbakning blandt Folketingets partier til at se nærmere på reglerne, og jeg håber selvfølgelig, at lovforslaget vil nyde samme opbakning i dag. Jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget i udvalget, og jeg står naturligvis til rådighed for de spørgsmål, der måtte opstå undervejs. Tak for ordet.

Tak til justitsministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.