Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 53:

Forslag til lov om ændring af lov om tobaksvarer m.v. og forskellige andre love. (Tredje og sidste del af udmøntning af forebyggelsesplanen målrettet børn og unge – tobak, nikotin og alkohol).

Af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde).

(Fremsættelse 03.10.2024).

Forhandlingen er åbnet, og første ordfører er fru Matilde Powers fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet, formand. I denne uge har jeg to dygtige erhvervspraktikanter med mig rundt her på Christiansborg. Den ene, Ellen, som er 15 år og går i 9. klasse i Nordsjælland, sagde til mig forleden: »Jeg er så træt af hele tiden at skulle forsvare og forklare, hvorfor jeg ikke har lyst til at drikke. Det burde være omvendt.«

Ellen er langt fra alene med den holdning. Undersøgelser viser, at 63 pct. af danske piger og 46 pct. af danske drenge i alderen 15-25 år mener, at alkoholforbruget blandt unge på deres alder er for højt. Mange føler sig presset til at drikke alkohol for at være en del af det sociale fællesskab, og mere end halvdelen af alle unge har oplevet, at venner ikke accepterede det, hvis de sagde nej tak.

Jeg besøger jævnligt gymnasier for at tale med de unge om rusmidler, og på et af mine besøg fortalte elevrådsformanden mig, at han, selv om han normalt ikke er bange for at stå på mål for sine holdninger, ofte fylder en tom øldåse med vand, når han er til gymnasiefester, for så slipper han for at forklare og forsvare over for sine venner, at han ikke har lyst til at drikke mere. Det samme princip gælder for nikotinprodukter. De unge vil gerne være en del af fællesskabet, og derfor kræver det utrolig stort mod og styrke at sige fra, ligesom min praktikant Ellen har gjort.

Derfor er det også så vigtigt, at vi hjælper vores børn og unge med at skabe nogle gode og trygge rammer for en sundere ungdomskultur – en kultur, hvor vi ikke længere skal være det land i Europa, hvor børn og unge drikker tidligst og drikker mest; en kultur, hvor vi ikke længere vil acceptere, at nikotinbranchens kyniske markedsføringsmetoder har gjort, at 40 pct. af vores unge i dag bruger mindst ét skadeligt nikotinprodukt; og en kultur, hvor alkohol ikke længere skal koste et ungt menneske livet hver eneste måned.

De unge ønsker vores hjælp til at ændre den her kultur, og derfor er jeg også så glad for og stolt over, at vi nu for alvor gør noget ved det. I november sidste år landede vi nemlig blandt regeringspartierne, SF, Konservative, Danmarksdemokraterne og Alternativet en ambitiøs aftale om en forebyggelsesplan for at udsætte og nedsætte vores børns brug af alkohol og nikotinprodukter – en aftale med hele 30 initiativer for at være sikre på, at vi kommer hele vejen rundt, og i dag starter vi så lovbehandlingen af den tredje og sidste del af aftalen.

I foråret hævede vi priserne på nikotinposer, og vi indførte langt bedre kontrol med ulovligt salg til mindreårige og salg af puffbarer, og med lovforslaget i dag forbyder vi nu også søde smage i nikotinposer, vi standardiserer produkterne, og vi indfører et loft over, hvor meget nikotin der må være i dem. Vi udvider reglerne for røg- og dampfrie miljøer, så det ikke kun omfatter cigaretter, men i fremtiden også e-cigaretter og opvarmet tobak. Vi sænker alkoholprocenten for de 16-17-årige fra de nuværende 16,5 pct. til 6 pct., og vi gør det ulovligt at sælge alkohol til unge under 18 år i detailhandlen i nattelivszoner mellem kl. 22.00 og 08.00. Vi giver flere muskler til Sikkerhedsstyrelsen og Forbrugerombudsmanden, så de har langt bedre mulighed for at kontrollere både butikker og på nettet, og vi forbyder proxysalg, så det ikke længere er lovligt for personer over 18 år at købe alkohol og nikotinprodukter for at sælge dem videre til mindreårige, og ikke mindste indfører vi højere bødestraffe for ulovlig salg af tobak, alkohol, nikotin og puffbarer. Bødeniveauet kommer i udgangspunktet til at starte på 50.000 kr. i fremtiden. Det er tilsammen en super stærk indsats, som jeg er overbevist om kommer til at få en positiv effekt for vores børns sundhed og sikkerhed.

Vi må selvfølgelig ikke glemme, at vi er oppe imod en stærk og kynisk branche, som vil gå meget langt for at blive ved med at tjene penge på at gøre vores børn afhængige af de her produkter. Derfor skal vi fortsat følge udviklingen og gøre mere og andet, hvis det viser sig nødvendigt. Det har vi heldigvis også forpligtet os på i aftalekredsen.

Tak til alle jer partier, der har været med i aftalen, og til ministeren for et rigtig godt samarbejde om den her vigtige sag. Socialdemokratiet og jeg er stolte af resultatet, og derfor bakker vi selvfølgelig op om lovforslaget i dag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Den første, der får ordet, er fru Louise Brown. Værsgo.

Tak for det, og tak til Socialdemokratiets forebyggelsesordfører for talen. Jeg har faktisk lige et øjeblik glemt, hvad det var, jeg ville spørge om – det er lidt pinligt. Jo, nu kan jeg huske det. Jeg tror godt, jeg kender argumentet for at fjerne de søde smage fra bl.a. nikotinposer. Hvad er argumentet for, at det så må smage af tobak, når der nu ikke er tobak i en nikotinpose?

Ordføreren.

Det fulde formål med den her aftale har været at forebygge, at børn og unge bliver tiltrukket af og har adgang til de her produkter. Det, som vi ved, er, at hvis der er produkter med tyggegummi- eller jordbærsmag, så appellerer det i særlig grad til børn, fordi det lyder lidt som slik og smager af noget, det ikke er. Derfor har vi haft fokus på at fjerne de smage, der i høj grad appellerer til børn.

Spørgeren.

Det er jeg med på, men jeg hører stadig ikke et svar på, hvad argumentet er for, at noget skal smage af tobak, hvis det er, at man vitterlig gerne vil have, at unge mennesker og i øvrigt også voksne ikke ryger smøger, som er tobak. Hvad er argumentet så for, at noget, som ikke indeholder tobak, gerne må smage af tobak?

Ordføreren.

Vores fokus i den her aftale har været på at forebygge, at børn og unge begynder på de her produkter, og derfor at fjerne de smage, der appellerer til børn og unge. Vi kan for min skyld godt kigge på en forebyggelsesplan for voksne i fremtiden også, det vil jeg meget gerne være med til.

Den næste spørger er hr. Stinus Lindgren, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det, og tak for ordførertalen. Jeg beklager, at min stemme er lidt rusten, jeg har hostet i en uges tid.

Jeg havde egentlig tænkt mig at spørge om noget andet, men i tråd med fru Louise Browns spørgsmål, når vi snakker om smage i netop nikotinprodukter, kan ordføreren så forklare mig, hvad de mest udbredte smage blandt børn og unge egentlig er i de her nikotinprodukter?

Ordføreren.

Det kan jeg desværre ikke. Jeg har bare fået fremlagt af eksperter og af unge selv, at man har kunnet købe de her produkter med mange forskellige typer smage. Det, der faldt mig særlig for brystet, er, at nogle af de her nikotinprodukter både har appelleret i form og udseende til de unge med flotte pakninger, men også smage, som har kunnet lyde som slik eller lignende, og det har været meget vigtigt for mig, at de kom af hylden, så man ikke var i tvivl om, at de her produkter ikke er for børn.

Spørgeren.

Så kan jeg oplyse ordføreren om, at ifølge §RØG-undersøgelsen er det mentol, pebermynte og spearmint, altså den type smage, som stadig væk er tilladt, som de unge primært benytter sig af. Så spørgsmålet er selvfølgelig, hvad formålet er, når man forbyder de smage, som de i forvejen ikke bruger, i stedet for at forbyde de smage, som de rent faktisk bruger? Hvad er det, man vil opnå, når man træffer et valg, som er imod al den information, vi fik under forhandlingsmøderne?

Ordføreren.

Der har selvfølgelig været snak frem og tilbage om, om vi skulle gøre mere eller mindre på alle de enkelte tredive punkter, der var her. Det er vi nået til enighed om, det er den aftale, der ligger her, for det har været den, der i høj grad har handlet om at få fjernet bl.a. smage, pakninger og andet, som man slet ikke var i tvivl om kunne appellere til børn. Så det er det, vi i første omgang er blevet enige om.

Så står der også, at hvis det viser sig, at det ikke får den fulde effekt – det nævnte jeg også i min tale – vil vi gøre andet og mere, så det vil vi selvfølgelig holde øje med.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak. Den næste ordfører i rækken er hr. Christoffer Aagaard Melson fra Venstre.

Tak for ordet. Blandt danske børn af unge er der stadig alt for mange, der ryger og drikker, og desværre ser vi en eksplosiv stigning i brugen af nikotinprodukter. Det er en meget bekymrende udvikling. Cigaretter, nikotinposer og vapes, som de kaldes, er skadelige nok i sig selv, men de øger også risikoen for senere i livet at udvikle et misbrug af andre rusmidler som alkohol, hash eller hårdere narkotika. Derfor har vi ønsket at styrke indsatsen og forebyggelsen for at forhindre, at børn og unge gør brug af de her produkter.

Nikotin er groft sagt en afhængighedsskabende gift, og forbrug af nikotin blandt unge kan give permanente skader på hjernen, nedsætte koncentrationsevnen og øge risikoen for psykisk sygdom. De nikotinholdige produkter som e-cigaretterne er gjort populære blandt særlig børn og unge gennem tillokkende slik- og frugtsmage. Det vurderer Sundhedsstyrelsen er en af hovedårsagerne til, at unge vælger de her e-cigaretter og andre nikotinprodukter, og vi kan også se, at en meget, meget stor del af dem bliver brugt af netop børn og unge. Derfor skal nikotinprodukter ikke have smage som vandmelon eller tyggegummi, der virker fristende for børnene.

Det er også vigtigt, at lovgivningen fremover håndhæves og overholdes i højere grad. Derfor styrker vi også muligheden for at kontrollere den. Det dækker over flere beføjelser til Sikkerhedsstyrelsen og Forbrugerombudsmanden, højere bøder og stærkere sanktionsmuligheder. Vi må nemlig ikke acceptere, at butikker ulovligt lader børn og unge under 18 år købe tobak, nikotin eller hård spiritus.

Ud over brug af nikotin- og tobaksprodukter er der som nævnt også et højt alkoholforbrug blandt de unge i Danmark. Mange unge stifter bekendtskab med alkohol i en meget ung alder, også meget alkohol med rigtig, rigtig mange procenter i. Senere begynder de at gå til fester, hvor alkohol stille og roligt begynder at blive en del af festkulturen, også i højere grad end de gør i resten af Europa. Vi tror ikke på, at vi med et kan fjerne enhver form for alkohol fra de unge mennesker, men vi kan godt tage tempoet ud alkoholkulturen. Vi mener ikke, at det er ude af proportioner, at en 17-årig tømrerlærling kan købe en sixpack på tanken, så der kan holdes en hyggelig fyraften fredag med kollegaerne for at fejre, at weekenden er kommet. Men vi synes, det er fornuftigt, at vi prøver at udskyde mødet med stærkere alkoholiske varer som f.eks. shots, i højere grad end vi gør i dag. Derfor synes vi, det er et rigtig fint kompromis, der er fundet, i forhold til at vi sænker alkoholgrænsen til 6 pct. for de drikkevarer, som 16-årige kan købe, i stedet for at vi indfører et totalforbud, som vi tror på også vil betyde, at der vil opstå et meget, meget stort sort marked, som de her unge mennesker vil gå ud på.

Vi har en forpligtelse til, at unge ikke skal skades af nikotin- og tobaksprodukter. Derfor er det afsindig vigtigt, at vi hjælper dem, inden de overhovedet kommer i kontakt med tobak og nikotin i første omgang. Selv om produkterne i forvejen ikke er for voksne, er de i særlig grad heller ikke for børn. Yderligere skal udviklingen af unges forhold til alkohol ændres, altså som nævnt ikke gennem totalforbud, tror vi på, men ved at vi nu i første omgang sænker promillegrænsen. Derudover tror vi også på, at vejen til at komme i mål med de her indsatser er, at vi kigger på oplysningsindsatsen, og at vi også tilbyder fællesskaber, hvor alkohol f.eks. ikke er den centrale del til børn og unge.

Med de ord glæder jeg mig over, at vi her at kommet frem til en, synes jeg, rigtig, rigtig god aftale, hvor vi har fundet de rigtige kompromiser, som jeg tror på vil gøre en forskel, særlig i forhold til at vi sikrer, at færre børn og unge i fremtiden bliver afhængige af skadelige stoffer. Så med de ord kan jeg sige, at vi i Venstre støtter lovforslaget, og jeg vil også gerne sige tak for samarbejdet til alle de partier, der er en del af aftalen, for det er et vanskeligt område med en hel masse vanskelige kompromiser og interesser for og imod, som man bliver nødt til at holde op mod hinanden for at komme i mål. Men jeg synes, vi er landet et godt sted.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Den første, der får ordet, er fru Louise Brown fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak, formand, og tak for ordførertalen. Ordføreren lægger vægt på børn og unge ligesom den foregående ordfører på talerstolen, S's forebyggelsesordfører. Det her handler om børn og unge. Kan ordføreren så svare mig på, hvordan det kan være, at man laver en masse tiltag, som går ud over de voksne forbrugere af de her produkter? For de unge mennesker må jo i forvejen ikke købe dem.

Ordføreren.

Aftalen handler primært om børn og unge, men vi synes også – ligesom der har været på cigaretter og andre ting – at der har været nogle ting, hvor de her nye, innovative produkter f.eks. har kunnet indeholde et alt, alt for højt indhold af nikotin. Vi ved, at nikotin er rigtig skadeligt, så når vi nu har været i gang med komplekset, synes vi også, at der har været nogle andre hjørner, hvor det har været nødvendigt at gå ind og kigge på, om der er sket så meget, at vi også har behov for at kigge på nogle ting, der hører med til at beskytte de voksne. Det er ikke kun dårligt; det er ekstra skadeligt for børn og unge at tage f.eks. de her produkter med ekstremt meget nikotin i. Men vi synes også, at der har været nogle ting, hvor det har været relevant at kigge på, om vi kunne gøre det lidt mindre skadeligt for de voksne.

Spørgeren.

Tak. Så ordføreren står og fortæller, at der er lavet en forebyggelsesplan, der er målrettet børn og unge, og hvor man så lige har fået sneget noget ind, der samtidig kan målrettes voksne. På den måde har man ligesom fået lavet noget ekstra lovgivning under en anden forudsætning end det, der var oplægget til at starte med.

Ordføreren.

Jeg tror aldrig, vi har bildt nogen ind, at det her ikke ville have en bredere effekt end børn og unge. Der er f.eks. også voksne, der har købt ulovlige produkter i kioskerne, som er forbudte i Danmark, og som er meget, meget sundhedsskadelige. At vi også sætter ind over for dem, synes jeg aldrig vi har lagt skjul på var noget, vi gerne ville. Men der er heller ingen tvivl om, at det her primært handler om børn og unge. Hvis du går initiativerne igennem, vil du også sige, at der er et flertal af det med børn og unge, men vi synes jo kun, at det er godt, hvis vi laver nogle indsatser, der også hjælper andre end børn og unge.

Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Nu glemte jeg i mit foregående spørgsmål at sige, at der jo også er gode ting i den her aftale; jeg skal jo ikke kun lyde sur. Jeg kunne stille det samme spørgsmål til ordføreren – og tak for talen – som jeg gjorde til Socialdemokratiets ordfører, om at forbyde de smage, altså man forbyder ikke dem, som de rent faktisk bruger. Hvad ordføreren tænker om det?

Lidt i samme tråd, når vi snakker alkohol, vil jeg høre, om ordføreren kan fortælle, hvilke typer alkohol børn og unge primært drikker, og om aftalen her vil gøre en forskel i forhold til de typer alkohol, som de unge primært drikker.

Ordføreren.

Det er jo et ledende spørgsmål. Det er nok alkohol på under 6 pct., som i høj grad bliver drukket af børn og unge. Men det er jo ikke nogen hemmelighed, at der også er et meget, meget stort forbrug af hård alkohol blandt børn og unge. Måske kan man sige, at særlig dem, der har de største alkoholproblemer blandt børn og unge, også drikker hård spiritus. Når de unge har drukket hård alkohol, er det f.eks. også noget, der gør, at de hurtigere kommer ud i mere uoverskuelige og farlige situationer, hvor de ender på sygehuset.

Så derfor tror vi stadig på, at vi ved at lave den her graduering hjælper nogle unge, og at vi måske også forhindrer nogle af de her situationer, hvor det går helt galt, og hvor vi kan se, at unge ikke kan styre det og ender på hospitalet, hvis de har drukket for meget.

I forhold til om man skal forbyde flere smage, altså mentol- og tobakssmag, er der jo også nogle andre hensyn, f.eks. at hele markedet ikke bliver illegalt. Hvis du rammer noget, som mange tusind mennesker bruger, risikerer du også, at du laver et meget, meget lukrativt marked, som vi overhovedet ingen kontrol har med, og hvor de unge jo får lettere adgang til det, for der er altså ingen, der kontrollerer id, hvis hele markedet flytter et illegalt sted hen.

Spørgeren.

Tak. Nu er det så heldigt, at vi ikke behøver at tro på alt muligt, for vi har jo faktisk et ret stort vidensgrundlag at stå på her, hvilket vi også fik præsenteret under forhandlingerne. Der kan vi jo læse, at over halvdelen af det, børn og unge, altså også dem under 15 år, drikker, er alkohol, øl, cider og alkoholsodavand, altså produkter, som stadig vil være lovlige med den her aftale. Dokumentaren på TV 2, mener jeg det var, som vi alle sammen så her for et lille års tid siden, handlede jo om j-dag, og det, der skete der, vil stadig væk være tilladt.

Så hvad tænker ordføreren? Er man med til at blåstemple en kultur, som man jo egentlig godt vil gøre op med, ved at sige: Så længe I drikker jer i hegnet i julebryg, er det okay?

Ordføreren.

Hvis vi taler dem under 15 år, er det jo ikke lovligt, og der sætter vi jo ind over for ulovligt videresalg til børn og unge under 16 år, og vi sætter også ind i forhold til nogle andre ting, f.eks. med nogle initiativer, der kan skabe nogle alkoholfri fællesskaber.

Det her er jo en balance. Når en meget, meget stor del af de unge forbruger alkohol – også for mange – i Danmark i dag, og det er et faktum, så er der jo forskel på, om man tror på eller ikke tror på, at det vil gøre noget godt, hvis man fra den ene dag til den anden forbyder alting. Hvis du gør det, får du bare en meget, meget stor ungdomskultur til at gå under radaren , og det tror vi i Venstre ikke på er en vildt god idé.

Den næste, der har bedt om ordet, er fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tusind tak, og tak til ordføreren for talen. Ordføreren står og nævner de her ekstreme mængder nikotin, der er i nogle produkter. Det er fuldstændig korrekt, at det som regel er dem, der er importeret fra eksempelvis Sverige eller kan købes illegalt i de her kiosker. Men hvor mange milligram nikotin pr. pose er der i sådan en ganske almindelig dåse VELO, som er det mest brugte nikotinprodukt på markedet? Det kunne jeg bare godt tænke mig at høre ordføreren om.

Ordføreren.

Jeg vil uden at vide det tro, at den ikke ligger ret meget højere end den grænse på 9 mg, som vi sætter. Så der er jo også en del produkter, som med modifikationer, i forhold til hvordan de bliver markedsført, stadig vil være lovlige. En hel del ville skulle en lille smule ned i nikotinindhold, men det tænker vi heller ikke er noget, der er noget problem, og det vil ikke være skadeligt. Man vil jo stadig kunne købe de her nikotinprodukter i Danmark. De vil bare ikke kunne markedsføres på lige så, kan man sige eksotiske og børnerettede måder, som de kan i dag, og så vil der i mange af dem være et lidt lavere nikotinindhold, men for mange af dem vil det ikke være voldsomt meget lavere, end det er i dag.

Spørgeren.

Det er 11-12 mg, kan jeg så informere ordføreren om, og det er fuldstændig korrekt, at det er et tal, man har trukket ud af den blå luft. Mig bekendt ligger der ingen evidens bag det, der hedder 9 mg. Men jeg kunne godt tænke mig høre ordføreren om, hvad argumentet er for 9 mg. Det kom bare via en bekendtgørelse; mig bekendt var det heller ikke noget, der lå i aftalen. Er det bare noget, man har fundet på, eller er det noget, man har noget evidensgrundlag for, eller er det bare for at komme lige under de produkter, som er på markedet, og som i øvrigt benyttes af rigtig mange voksne mennesker til f.eks. at komme væk fra rygning?

Ordføreren.

Mig bekendt bygger det jo på en anbefaling, som sundhedsmyndighederne er kommet frem til ved over tid at kigge på, hvad det er, man arbejder med i andre lande, for at lande på et nogenlunde ensartet niveau. Det er også noget, der er holdt op mod en virkelighed, i forhold til hvad det er, der nogenlunde matcher det nikotinindhold, der ligger i produkterne i dag. Men den helt præcise udredning, i forhold til hvad der ligger bagved, kan jeg ikke komme med. Jeg kan bare sige, at jeg synes, det er et fornuftigt balanceret niveau at lande på, fordi det nogenlunde er i tråd med det indhold, der er i dag.

Jeg tror også, at det kommer til at lande cirka der i vores nabolande i fremtiden. Og som en, der er valgt i Syddanmark og har kig på grænsehandelsproblematikker – det er jo især i forhold til Sverige, vi kommer til at se dem – tror jeg også, at det her er et sted, hvor det er fornuftigt at lægge sig, og det er derfor, jeg synes, det er fornuftigt.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Jens Henrik Thulesen Dahl fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Vores tilgang i Danmarksdemokraterne i forhold til brug af tobak, nikotin og alkohol er, at vi ønsker at begrænse unges adgang til at købe det, samtidig med at vi ønsker at respektere voksne menneskers frie valg om at nyde tobak og alkohol. Derfor er vi med i aftalen. Det er, fordi vi mener, at den på afbalanceret vis sætter grænser for unges adgang og sikrer kontrol af salg af både lovlige og ulovlige produkter med henblik på at imødegå ulovligt salg af både lovlige og ulovlige produkter.

Det lovforslag, som vi behandler her, er tredje og sidste del i forhold til at implementere den politiske aftale. Lovforslaget indeholder et generelt forbud mod tobakssurrogater, der har ulovligt kendetegnende aroma eller et for højt nikotinindhold. Lovforslaget giver Sikkerhedsstyrelsen og Forbrugerombudsmanden flere beføjelser til at kunne føre en mere effektiv kontrol. Det skærper reguleringen af salg af alkohol. Alkoholholdige drikkevarer må fremover ikke sælges til 16-17-årige, hvis alkoholprocenten er over 16. Samtidig sikrer forslaget, at der fremover slås hårdere ned på dem, der sælger ulovligt til mindreårige eller indfører tobaks- og nikotinprodukter, som det er ulovligt at markedsføre i Danmark. Det er samlet set fornuftige tiltag for at forebygge forbrug af alkohol, nikotin og tobak blandt mindreårige.

I Danmarksdemokraterne er vi også tilfredse med, at sundhedsministeren i forbindelse med høringsforløbet har imødekommet høringssvar fra erhvervslivet og kritik fra aftalekredsen og bl.a. lempet kravene til placeringen af alkoholholdige produkter i butikker og implementeringsfristen for ny regulering på tobaksområdet, som fremgik af lovforslaget, der var sendt i høring. For det er jo ikke meningen med aftalen, at små købmænd skal forhindres i at have vin i butikken, og det kunne være blevet konsekvensen, hvis forbuddet mod placering af alkohol i indgangspartier var blevet opretholdt. Jeg kender i hvert fald ganske små købmænd langt ude på landet, hvor butikken er så lille, at indgangspartiet jo nærmest er hele forretningen.

Lovforslaget regulerer tobaks- og nikotinprodukter med henblik på at gøre dem mindre attraktive. I den sammenhæng har vi stillet ministeren en række spørgsmål om konsekvenserne af disse reguleringer, for det er vigtigt, at aftalen ikke skrider fra sit formål, som er at forebygge blandt børn og unge. Hvis det her ender med at ramme små butikker, myndige voksne og skabe øget grænsehandel uden nogen form for forebyggelseseffekt, ville jeg tro, at alle kunne være enige om, at det er et dårligt udfald.

Så jeg ser frem til at få gode svar på mine spørgsmål, inden vi skal til andenbehandlingen, og så vil jeg bare sige tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Kirsten Normann Andersen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Det lovforslag, som vi nu skal udmønte, er den sidste del af den aftale om forebyggelse af unges brug af alkohol og nikotin, som en stor del af os sammen har lavet, og jeg vil også gerne starte med at sige tusind tak for samarbejdet omkring den aftale. Det har, synes jeg, været fint, og det har også været rigtig grundigt.

Lovforslaget indeholder mange ting, som allerede er nævnt, men jeg vil alligevel fremhæve et par ting, nemlig spørgsmålet om et forbud mod indførelse, køb, udlevering, modtagelse, fremstilling, forarbejdning og besiddelse af tobakssurrogater, der har ulovlige kendetegnende aromaer eller et højt nikotinindhold. Jeg tror, der var mange af os, der blev både forskrækkede og voldsomt forargede, da vi så, hvordan skolebørn kunne købe puffbars i skolerne med et kæmpehøjt nikotinindhold, og vi ved, at nikotin er et af de mest afhængighedsskabende stoffer, vi overhovedet har. Derfor lærer jeg bare heller aldrig nogen sinde at forstå den kynisme, som markedet udviser, når de målretter så afhængighedsskabende produkter til børn, og i SF kommer vi altid til at bekæmpe den form for marked.

Lovforslaget giver også Sikkerhedsstyrelsen nogle muskler i forhold til at kunne føre en mere effektiv kontrol. Det er både nødvendigt og godt, og jeg synes også, at det på trods af de diskussioner, der har været – og det er godt med noget debat, også om, hvordan tingene fungerer i praksis – og det med de tiltag, der allerede er blevet sat i gang, har vist sig, at det bliver taget godt imod. Jeg elsker f.eks. skiltet nede i mit eget supermarked, hvor der står, at de spørger om ID, og at man, hvis det er sådan, at man synes, at det var forkert, at man blev spurgt, så gerne må tage det som et kompliment. Det synes jeg jo egentlig er en meget sød besked at få.

Lovforslaget skærper også reguleringen af salget af alkohol og alkoholholdige drikkevarer, der fremover ikke må sælges til 16-17-årige, hvis procenten er over 6, og alkoholholdige drikkevarer må ikke sælges til personer under 18 år mellem kl. 22.00 og kl. 8.00 i nattelivszoner. På lige præcis det her område synes jeg jo netop også at branchen har været ekstremt kreativ. Jeg har selv været forarget over, at man kan købe shots, som hedder Dumle, og hvor de får det til at ligne, at det er fredagsslik, man køber, når man i virkeligheden køber stærk alkohol, og jeg forstår ikke den producent, der har syntes, at det her vel nok var en fantastisk god idé. På samme måde har det også været både skræmmende og deprimerende at se, at der nærmest kunne være fri bar i Netto på Strøget om natten for unge mennesker, som egentlig ikke hører til i festlivet i nattelivet, og som jo ikke må gå på diskoteker og købe alkohol på barer.

Lovforslaget regulerer også produkterne i forhold til at gøre dem mindre attraktive, og det er et forslag, vi har taget med os videre, fra da vi lavede den tidligere aftale omkring tobak. Det virkede at fjerne tobakken fra disken og sætte det bag et forhæng, og hvad de nu ellers har gjort rundtomkring, så man som ung ikke kan stå og vælge, hvad det er for et produkt, man skal have. Man skal vide, hvad man skal have, når man skal købe nikotinprodukter, og de kedelige pakker gør også, at det ikke er det, der ligesom bliver afgørende for, om man køber produkterne eller ej.

Jeg synes stadig væk, at der er et stort behov for at regulere markedet, sådan at vi undgår, at nikotinbranchen bliver ved med at forny sig i forhold til at lave produkter, som målretter sig unge, og derfor kommer vi også til at følge aftalen fremadrettet for netop at holde øje med det. Men i første omgang synes jeg, at vi har fået lavet en god samlet aftale, som jeg er stolt af, og som jeg synes er et godt bud på, hvordan vi fremadrettet regulerer, at børn og unge ikke skal udsættes for et pres og for muligheden for at købe produkter, som ikke er sunde for dem.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt med en kort bemærkning. Fru Louise Brown fra Alternativet.

Tak. Jeg kommer fra Liberal Alliance. (Den fg. formand (Birgitte Vind): Undskyld, Liberal Alliance. Beklager!). Pyt med det. Vi har jo haft lidt fællesskaber i dag. Tak for talen til SF's ordfører. Jeg har et par korte bemærkninger. Den ene er, at man altså ikke behøver at være barn for godt at kunne lide det der Dumle, og det gode ved at drikke det er jo, at det ikke hænger fast i tænderne.

En anden ting er, at det jo ikke altid er et kompliment at få at vide, at man er ung. Jeg kan huske, at da jeg blev 18 år gammel, på min 18-årsfødselsdag, gik jeg ind i bussen, skulle bede om en billet, lagde cool den der 20'er op og sagde, at jeg skal have en billet, og så sagde buschaufføren: Hvad skal du have for en billet? Man skulle altså være 12 år for at få en børnebillet, så der var det altså ikke et kompliment.

Når alt det der fis er ude af mine bemærkninger, handler det om det her, som ordføreren nævnte, med bagagerumssalg. Jeg vil gerne give ordføreren ret. Jeg synes også, det er skrækkeligt. Det er skrækkeligt med de programmer, vi har set med de unge mennesker, der står og kan få alle de her produkter ad omveje. Men vil ordføreren ikke give mig ret i, at det jo ikke er de mennesker, der producerer de produkter, vi har her i Danmark, på lovlig vis, der også producerer og sælger de produkter, som de unge mennesker finder i bagagerummet, altså puffbars, for puffbars er ikke lovlige i Danmark og har aldrig været det?

Ordføreren.

Det er fuldstændig rigtigt. Jeg bruger eksemplet for netop også at fremhæve, at der er en interesse på markedet i at producere produkter, som er målrettet børn, og som har et meget, meget højt nikotinindhold. Der er kun en grund til, at man laver produkter med så højt et nikotinindhold, og det er, at man meget hurtigt kan skabe stor afhængighed, som betyder, at de unge selv vil blive nødt til at købe produkterne fremadrettet.

Så synes jeg også, vi har en forpligtelse til at skærme unge mod produkter, som kan være attraktive. Én ting er, at rigtig mange mennesker er nikotinafhængige, og det er ikke dem, vi forsøger at ramme med den her aftale, men målet om at prøve at skærme børn fra at blive udsat for pres og for et marked, der ser smart ud, synes jeg giver ret god mening, når det handler om nikotin.

Fru Louise Brown, Liberal Alliance.

Tak. Men så bliver jeg forvirret, for jeg synes, vi hørte ordføreren for Venstre sige lige før, at det netop var en aftale, som også godt måtte ramme de voksne nikotinbrugere. Det var i hvert fald ikke noget, der gjorde noget, hvis det også var tilfældet. Nu siger SF's ordfører noget andet.

Igen må jeg bare sige, at jeg er helt enig i det med de produkter der bliver solgt ulovligt. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, men det er jo produkter, der bliver fremstillet i Kina og andre lande uden for Danmark. Det er produkter, som jo er ulovlige, og som vi netop ikke har kontrol over hvad der er i, og det jo der, problemet ligger. Det ligger vel ikke i den branche, som laver helt almindelige, lødige produkter, som vi godt kan blive enige om man helst skal holde sig fra?

Ordføreren.

Vi har masser af lovlige produkter også. Altså, vi havde kun lige lavet aftalen om, at vi skulle hæve priserne på cigaretter sidst, før det vrimlede med nye produkter på markedet, bl.a. nikotinposerne, som jo også har et ekstremt højt nikotinindhold. Det bliver også reguleret med den her aftale, men det har de. Formålet med at have et højt nikotinindhold i sine produkter er, at det skaber stor afhængighed, og at der dermed er en chance for, at man kan få de unge til at blive ved med at købe produkterne. Dermed har man måske også skabt nye livsvarige kunder. Det skal vi forsøge at forebygge.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste i ordførerrækken er fru Louise Brown fra Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg satser på at få en plads lidt tættere på snart. Nå, så kom vi til tredje del af forebyggelsesaftalen fra sidste år. Det er en aftale, som vi i Liberal Alliance ikke er en del af; det har vi også hørt tidligere i dag. Det betyder dog ikke, at der ikke er tiltag heri, som vi finder fornuftige, for det er der. Det giver naturligvis mening, at man ikke skal indføre produkter, der er ulovlige, i Danmark. Problemet kan så opstå, når vi sammen skal beslutte, hvad det så er, der skal være ulovligt.

Noget af det, vi gik ind i forhandlingerne med, var at give Sikkerhedsstyrelsen flere beføjelser eller muskler, som jeg tror det blev betegnet dengang. Det giver mening, at der slås hårdt ned på urostiftere og banditter, og de mennesker, der sælger ulovlige produkter, hvad enten det er til børn eller voksne, er nogle banditter. Det samme gør sig gældende for dem, der sælger lovlige produkter, men til mindreårige, selv om der her kan være nogle gråzoner, når vi f.eks. taler om et ungt menneske, der sidder bag kassen i en butik, og som ikke lige får spurgt om id. Her mener jeg så, det er butikkens problem og butiksejeren, der er banditten.

Højere bøder mener vi er et godt greb. Den umoralske butiksejer, der har puffbars liggende under disken, griner jo nok bare af sådan en lille bøde på et par tusind kroner, og han sælger lystigt videre, så snart han har muligheden for det. Her skal bøden jo skrues op, og det ser den også ud til at blive med det her lovforslag. Men i gamle dage grinede vi jo altså lidt af svenskerne, og vi kaldte vores naboer derovre for Forbudssverige. I Danmark brystede vi os af vores sunde fornuft. Vi havde ikke så mange regler og forbud.

Desværre er Danmark nu ved at blive et større forbudsland end Sverige. Den svenske regering undrer sig i et brev til de danske myndigheder over de mange nye danske forbud på nikotinområdet. I brevet spørger den svenske regering om, om de her foranstaltninger egentlig er velbegrundede, og om der måske kunne findes mindre indgribende foranstaltninger for at nå det samme mål. Det er jo gode spørgsmål, som jeg faktisk synes vi bør tænke over. For sagen er jo den, at i Sverige lever de faktisk længere, end vi gør, og er bedre til folkesundhed, end vi er. De bliver i mindre grad ramt af folkesygdomme, og en af de her væsentlige grunde er, at svenskerne ryger mindre. I stedet for bruger de røgfri produkter som snus og nikotinposer. Nu er snus forbudt i Danmark, men det er nikotinposerne jo ikke endnu, men sundhedsministeren er måske godt på vej.

Som jeg har påpeget før, vil man nu for at beskytte de unge indføre et forbud, der rent faktisk rammer de voksne. Det er jo helt ulogisk. Børn og unge må jo i forvejen ikke købe de her produkter, men i stedet for kun at koncentrere sig om at håndhæve de eksisterende regler om salg til unge skal vi til at indføre endnu flere forbud. Med sit forslag om en nikotingrænse på 9 mg pr. nikotinpose vil ministeren i praksis fjerne over 90 pct. af det legale marked for nikotinposer. Nikotinposer er altså mindre skadelige end cigaretter, og hvis vi sådan realistisk set skal nedbringe rygningen i Danmark må vi jo have en eller anden form for alternativ. Jeg forstår godt, at man gerne vil holde igen med nikotinen, men realiteten er, at de fleste nikotinposer i Danmark har et indhold på mellem 10 og 14 mg, som det også er blevet nævnt tidligere.

Så vil sundhedsministeren sikkert sige: Ja, men vi skal jo hindre de unge i at bruge nikotinposer med meget høje koncentrationer. I medierne hører man eksempler på 35 mg og 50 mg, og det tænker jeg også man sagtens kan undgå ved at lægge en grænse, som man f.eks. har gjort det i nogle af de andre lande omkring os. I Finland ligger den på 16,6 mg, og i Sverige tror jeg industrien har sat en grænse på 20 mg. Realiteten er bare, at Danmark er lidt ude af trit med vores naboer, når det kommer til det her, og jeg er altså bange for, at det betyder, at folk begynder at købe deres produkter illegalt. Det kan være fra en eller anden snusket hjemmeside eller fra et bagagerum, og det kan jo også være, der ligger andre illegale varer i det der bagagerum samtidig med.

Jeg tror ikke på, at det her kommer til at hjælpe på forebyggelsen. Jeg tror faktisk desværre, det kommer til at skubbe nogle af de her unge mennesker i en forkert retning. Vi skulle gøre ligesom i Sverige, og som man er på vej til at gøre i Finland, nemlig sikre et velreguleret marked for legale nikotinprodukter, som kan være med til at nedbringe rygningen. Jeg synes ikke, vi skal blive Forbudsdanmark, men at vi skal være Foregangsdanmark. Så lad os nu vise vores naboer, at vi godt kan nedbringe rygningen, ikke ved nogle tankeløse forbud, men ved oplysning og gode incitamenter til at skifte cigaretterne ud med mindre skadelige produkter. Tak.

Første spørger er hr. Christoffer Aagaard Melson fra Venstre.

Tak for talen. Der er den her påstand om, at vi fjerner 90 pct. af det legale marked i Danmark. Ordføreren vil vel anerkende, at langt de fleste, der køber nikotinposer, fremadrettet vil købe et legalt dansk produkt, der bare har en lidt mindre mængde af nikotin. Fordi man går fra et produkt på 10 mg til 9 mg, er det jo ikke sådan, at man går over på det illegale marked. Det håber jeg at ordføreren vil anerkende. 90 pct. af salget forsvinder jo ikke fra de danske butikker. Det er bare lige, for at vi er enige om det.

Så vil jeg høre, om Liberal Alliance anerkender, at det er et kæmpestort problem, at de unge bruger de her produkter i højere og højere grad, og at det også kan føre dem til at bruge andre og endnu mere skadelige produkter. Så er der f.eks. det her forbud mod smage. Mener ordføreren, at de her smage er med til at lokke de unge til at bruge de her produkter, eller har ordføreren nogen eksempler på, at de her smage er noget, som rygere går over til, når de f.eks. vil have et andet produkt end cigaretter?

Ordføreren.

Tak. Jeg har forsøgt at notere alle tingene her, men måske har jeg glemt noget. I forhold til det med salget vil jeg sige, at når indholdet ligger på mellem 10 og 14 mg – der er også nogle, der er højere – og man fjerner muligheden for at sælge de produkter, er de jo ude af handelen. Så på den måde er det jo en kæmpestor del af det salg, der er i dag, der forsvinder, fordi man ikke har mulighed for at købe de produkter længere.

Så var der noget om de unges brug. Var det noget med smage, i forhold til hvordan det kunne lokke til et værre forbrug? Var det sådan, jeg skulle forstå spørgsmålet? Altså, igen må jeg sige, at de unge mennesker jo ikke må købe de her produkter. De her produkter er ikke lavet til unge mennesker. Når der er en eller anden vandmelonsmag, eller hvad det nu kan være, er det stadig væk noget, der er blevet lavet af industrien til voksne mennesker i et forsøg på måske at få dem væk fra cigaretter og smøger. I min optik handler det jo mere om at gøre sådan, at de ikke køber de ting, frem for at gøre sådan, at der ikke er andre mennesker, der kan få glæde af de her smagsstoffer.

Fru Matilde Powers, Socialdemokratiet.

Tusind tak til ordføreren for talen. Man kunne næsten høre ordførerens tale, som om hun synes, at de her lovlige nikotinposer er ganske uskadelige. Virkeligheden er jo den, at vi har set næsten en fordobling af brugen af netop de her lovlige nikotinposer blandt vores unge mennesker fra vel at mærke 15-25 år, altså også dem, der er gamle nok til at kunne købe produkterne. Og virkeligheden er, at de her produkter kan give varige skader på hjernen, altså ikke bare midlertidige skader på hjernen, men skader resten af livet, helt frem til hjernen er færdigudviklet, når man er i slutningen af tyverne. Er det noget, som Liberal Alliance er bekymret for? Og hvad vil Liberal Alliance i så fald gøre for at få nedbragt det her forbrug af nikotinposer blandt vores unge mennesker?

Ordføreren.

Det er helt rigtigt, at nikotin kan være skadeligt, og det er i hvert fald afhængighedsskabende. Igen må jeg bare sige, at når vi taler om unge mennesker under 18 år, er der en lovgivning, der gør, at de ikke må købe de her produkter. Når vi kommer til mennesker over 18 år, er det voksne mennesker, der har et frit valg, og hvis de gerne vil proppe sig med noget, der er skadeligt for dem, så er det ikke min pligt eller ret at forbyde den slags.

Du og jeg kan måske godt blive enige om, at det bør man nok lige tænke over en ekstra gang, og det ville jeg også selv gøre. Jeg vil også råde mit eget barn til at undlade den slags så vidt muligt. Men når hun er 18 år gammel, er det ikke mig, der kan bestemme over hende længere, og så håber jeg, at hun er så fornuftig, at hun er bevidst om de valg, hun træffer, og også om den skadelige virkning, det kan have, hvis hun skulle bestemme sig for at benytte sig af den her slags produkter.

Jeg står slet ikke og forherliger det – overhovedet ikke. Men jeg vil også sige, at der er nogle mennesker, som bruger det til f.eks. rygeafvænning. Der er også nogle, der bare bruger det for hyggens skyld. Og hvis det er voksne mennesker, vi taler om – mennesker over 18 år – så har jeg ikke noget problem med det.

Den direkte tiltale er en uskik i denne forsamling. (Louise Brown (LA): Undskyld).

Fru Matilde Powers.

Ordføreren er tilgivet for den direkte tiltale. Ordføreren får det til at lyde, som om hun ikke er bekymret for vores unge mennesker, når de er over 18 år, og at det ikke er en sag, vi behøver at bekymre os om herinde på Christiansborg, hvorvidt unge mennesker, fra de er 18 år, til deres hjerne er færdigudviklet, bruger nogle meget skadelige produkter. Er det rigtigt forstået? Og gælder det i så fald også alle andre skadelige produkter i denne verden?

Ordføreren.

Det var meget lige sådan at skulle forholde sig til. Altså, jeg vil sige, at når det kommer til nydelsesmidler, er det op til det voksne menneske over 18 år selv at træffe de beslutninger. Og jeg vil bare gentage mig selv og sige, at det ikke er mig, der skal bestemme eller lave regler for, hvad man må, hvis man er over 18 år. Der er jo alle mulige andre stoffer – altså hvis vi taler miljø og ting og sager – som vi måske har en pligt til at gøre noget ved, men når vi taler om de her nydelsesmidler og man kender faren ved dem, så er det jo en risiko, man løber, når man er over 18 år.

Spørgeren. Nej, det er det ikke. Jeg må jo følge bedre med. Så er det til gengæld fru Monika Rubin fra Moderaterne.

Mange tak for talen. Jeg tror gerne, jeg vil følge lidt op på det, ordføreren sagde, for det er jo sådan, at hjernen ikke er færdigudviklet, før man er i midten eller slutningen af tyverne. Så derfor vil jeg bare gerne høre ordføreren en gang til: Har LA slet ikke nogen forebyggelsespolitik på området i forhold til at få færre unge mennesker til at bruge de her produkter? Det gør rigtig stor skade på unge uudviklede hjerner at bruge de der produkter. Vi taler angst, vi taler depression, vi taler andre psykiske problemer, og vi ser jo faktisk en ret stor mistrivselskrise på nuværende tidspunkt. Jeg siger ikke, at de to ting nødvendigvis hænger sammen, men jeg kan ikke lade være med at få den tanke, om der kan være en sammenhæng.

Så ved jeg godt, at Liberal Alliance taler om, at man har en fri vilje, men når man er afhængig af et stof, kan det her med den frie vilje faktisk diskuteres, for så har man en afhængighed, der bestemmer for en. Og skulle vi ikke gøre noget, for at de unge mennesker ikke får den her afhængighed? Hvad vil LA gøre, for at færre unge mennesker får en nikotinafhængighed?

Ordføreren.

Jamen vi bakker op om de tiltag, der er i forebyggelsesaftalen i forhold til at sikre, at Sikkerhedsstyrelsen kan få nogle flere muskler og gøre, hvad de kan, og at give højere bøder til de mennesker, der sælger produkter til unge mennesker. Når man er over 18 år, er man i vores samfund voksen og myndig, og i og med at vi har sat den aldersgrænse, bliver vi også nødt til at stole på, at når man så er 18 år, er man med på, at der er nogle risici ved at benytte sig af sådan nogle produkter her, som er skadelige.

Ordføreren nævner mistrivselskrisen. Altså, jeg er jo ikke læge, men jeg ved ikke, om der er en decideret sammenhæng mellem nikotin og så mistrivsel. Det kunne jo være, at det var omvendt. Det kunne jo være, at man benyttede sig af en eller anden form for nydelsesmiddel, fordi man var i mistrivsel. Så jeg ved ikke, hvad der kommer først, hønen eller ægget.

Der er også nogle mennesker, der bliver dybt afhængige af løb. Man kender til det her fænomen, der hedder runner's high, hvor man løber og løber og får en ekstremt stor udløsning af endorfiner eller dopamin af det. Skal vi så også forbyde det?

Spørgeren.

Altså, nu ved vi jo, at smagsstoffer og hvordan pakker ser ud, appellerer særlig til unge mennesker. Og mennesker, der er over 18 år gamle, er også unge mennesker. Det er jo nogle af de tiltag, vi vil gøre i regeringen for at gøre de her produkter mindre appellerende.

Men jeg hører faktisk stadig væk ikke LA forholde sig til det faktum, at nikotin skaber psykiske problemer hos unge mennesker, når de har et højt forbrug. Skal vi ifølge LA så slet ikke gøre noget for at hjælpe den her befolkningsgruppe med ikke at få den afhængighed af nikotinprodukter?

Ordføreren.

Jeg har ikke set nogen undersøgelser, og det kan selvfølgelig være, fordi jeg er helt væk fra vinduet, der påviser, at nikotin skaber psykisk mistrivsel blandt unge mennesker over 18 år. Dem vil jeg meget gerne se, hvis de findes.

Jeg må stadig væk sige, at hvis man er 18 år, er man myndig, og så ved man, hvad det er, man laver, og hvad for nogle beslutninger man træffer. Altså, vi kan jo gøre, hvad vi kan, for at oplyse om det og fortælle de unge mennesker: Hør her, jeres hjerner er først færdigudviklede i midten af tyverne, så vær opmærksom på det. Men vi har stadig væk givet dem lov til at træffe et valg, når de er 18 år gamle.

Spørgeren. Er det mig, der ikke kan tælle? Beklager! Så er der ikke flere korte bemærkninger. Jeg må have sådan en kugleramme.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Jeg siger tak til ordføreren, og den næste ordfører i talerrækken er fru Monika Rubin fra Moderaterne.

Mange tak. Jeg ville da gerne blive ved med at stille spørgsmål, men jeg tænker, at vi hellere må holde os til protokollen.

Tusind tak for ordet. Det er jo ikke så længe siden, vi stod her og lovbehandlede de første dele af den her politiske aftale, som en bred kreds af Folketingets partier indgik sidste efterår om den her forebyggelsesplan rettet mod unges forbrug af tobak, nikotin og alkohol, og nu gælder det så de sidste dele af aftalen. Det er jo dejligt, for så kan hele forebyggelsesaftalen forhåbentlig snart komme ud at virke, og det er jeg virkelig, virkelig glad for, både som læge og som mor, for vi har altså en utrolig kedelig rekord her i Danmark.

Unge menneske her i landet har desværre længe været europamestre i at drikke sig fulde, og flere unge danskere mellem 15 og 16 år har prøvet at drikke sig fulde, faktisk flere end i andre europæiske lande. Danske unge brillerer også i at rusdrikke – på engelsk kaldet binge drinking – hvilket kort fortalt handler om at drikke sig meget fuld i store mængder alkohol inden for ganske kort tid, og alkoholens formål er altså primært for de her unge mennesker at blive fuld, og det skal gerne gå så hurtigt som muligt.

For at gøre ondt værre er der faktisk forskning, der viser, at der i gennemsnit dør ét ungt menneske om måneden i Danmark på grund af druk, ofte fordi der sker en ulykke. Lad os lige prøve at tygge på det: altså, ét ungt liv om måneden, der går tabt på grund af alkohol! Derfor er det her lovforslag så vigtigt, for det handler om vores børn og unges liv.

Men heldigvis er der ikke kun dårligt nyt, for de unge drikker faktisk mindre i dag, end de gjorde, dengang jeg var ung, og selv om de begynder tidligere, er der faktisk også gang i en modreaktion blandt de unge mennesker i den danske drukkultur. Det handler om, at det er sejt at være klar i hovedet, det er sejt at være ædru, og det er stærkt at kunne sige fra til alkohol, hvis man ikke har lyst til at drikke, og det er usejt at presse andre til at drikke alkohol. Den udvikling skal vi bakke op om. Den skal vi skubbe mere på, for der er også den anden modpol, som vi også hørte Socialdemokratiets ordfører italesætte. Derfor er jeg utrolig glad for, at vi med det her lovforslag skærper reguleringen for salg af alkohol og bl.a. også forbyder salg af stærk alkohol med en volumenprocent på over 6 til unge mellem 16 og 17 år.

Når det kommer til brugen af nikotinprodukter, er lovforslaget også en tiltrængt skærpelse af reguleringen og en opdatering til den virkelighed med udspekulerede nikotinproducenter, som de unge møder den dag i dag. Det er meget muligt, at antallet af unge, som ryger, er blevet nedbragt, men til gengæld kan vi se, at der er flere og flere unge mennesker, der bruger nikotinprodukter. Tobaks- og nikotinbranchen er altså skruppelløse. Derfor ser vi også en stigning i brugen af e-cigaretter og andre former for nikotinprodukter blandt børn og unge, fordi der er flere produkter, der henvender sig til dem.

Omkring hver tredje i alderen 15-29 år bruger et tobaksprodukt eller et nikotinprodukt, enten hver dag eller lejlighedsvis. Det er virkelig mange unge mennesker, der bruger de her produkter. Derfor er jeg utrolig glad for, at lovforslaget på en række punkter gør, at de af tobakssurrogater og nikotinprodukter bliver mindre tilgængelige, mindre attraktive og altså også helt forbudte at indføre i Danmark.

Forslaget vil bl.a. gøre det forbudt at sælge nikotinposer med tillokkende smage af f.eks. Coca-Cola og vandmelon, ligesom det faktisk allerede er, når det gælder e-cigaretter. Der skabes flere røg- og dampfri miljøer der, hvor de unge færdes, og så sættes der ind over for ulovlige tobakssurrogater, hvor nikotinindholdet faktisk kan være så højt, at det kan være til livsfare for de unge mennesker at indtage det, med forbud mod indførelse, besiddelse og køb og bedre kontrol. For vi kan ikke bare længere se til, imens nikotin- og tobaksbranchen som en anden børnelokker finder på nye tiltag, der fokuserer særlig på, hvordan vi får unge mennesker til at blive mere afhængige af de her produkter.

Moderaterne støtter hvert et punktum i det her forslag. Mange tak.

Tak for det. Hr. Stinus Lindgren fra Radikale Venstre.

Tak for det, og tak for ordførertalen, hvor fru Monika Rubin jo opridser mange af de problemer, vi står over for i forhold til børns og unges drukkultur, f.eks. antallet af døde som direkte følge af alkohol osv. osv. Ordføreren nævner, at det går bedre, og det er jo positivt, end da ordføreren selv var ung. En af forklaringerne på det kunne jo være, at man i 2004 indførte en aldersgrænse på 16 år, og at man i 2011 indførte en grænse på 16½ pct. i forhold til salg af alkohol. Så man har jo faktisk gjort nogle lovmæssige indgreb. Og det, man kan se, er, at det rent faktisk virker, når man indfører aldersgrænser.

Nu nævnte ordføreren, at ordføreren er læge, og jeg kunne godt tænke mig høre, om det gør indtryk på ordføreren, når Lægeforeningen kalder det en pinligt tynd aftale, når Kræftens Bekæmpelse kalder det en skuffende aftale, og når Hjerteforeningen kalder det en, hvad var det ordet var, uambitiøs aftale, og jeg kunne blive ved? Gør det indtryk på ordføreren, at alle de lægefaglige eksperter på området siger, at det her simpelt hen er forkert, det er ikke godt nok, og det kommer ikke til at gøre nogen forskel?

Ordføreren.

Mange tak til ordføreren for spørgsmålet. Selvfølgelig gør indtryk. Men som Venstres ordfører også sagde, er den her brede politiske aftale også indgået med en del kompromiser. Og vi indfører faktisk 30 initiativer på forebyggelsesområdet. Jeg synes, det er ærgerligt, at ordføreren ikke er med i den her aftale, selv om man ikke kan få alt det med ind, som man gerne vil.

I Moderaterne tror vi på, at en kulturændring tager tid. Og ja, der er blevet indført nogle ting tidligere, som forhåbentlig har haft en effekt. Vi ved jo ikke direkte, om det er det, der har givet den effekt, eller om det kan være andre kulturelle forandringer. Men nu indfører vi 30 nye initiativer. Og det er klart, at vi kommer til at følge det her, og det kan sagtens være, at vi i fremtiden bliver nødt til at gøre endnu mere. Men på nuværende tidspunkt bakker vi fuldt op om de her initiativer, for det er enormt vigtigt, at vi gør meget mere på forebyggelsesområdet for børn af unge.

Tak.

Jamen det oplagte spørgsmål til det er jo så, om det er vigtigst at gøre mange ting, eller om det er vigtigst at gøre de rigtige ting. For du kunne lave 100 initiativer, men hvis ikke de rammer det rigtige sted, vil det ikke gøre nogen forskel.

I forhold til de 30 initiativer skal jeg være hurtig til at sige, at flere af dem er vi i Radikale Venstre enige i, og det er også derfor, vi bakkede op om de to første lovforslag, der implementerede dele af aftalen, hvilket ordføreren har undret sig over, men det er jo ikke så mærkeligt – man kan godt stemme for ting, man er enig i. Men hvis ikke man gør de rigtige ting, hvis ikke man gør det, som alle eksperter siger er det korrekte at gøre, hvis man rent faktisk vil det her problem til livs, så batter det jo ikke.

Så når nu vi f.eks. kigger på, som jeg nævnte før, at man ikke forbyder de rigtige smagsstoffer, man forbyder ikke de rigtige alkoholprodukter, tror ordføreren så virkelig, at man rammer det rigtige sted?

Spørgeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg synes, det er ærgerligt, at ordføreren siger, at hvis ikke man gør de rigtige ting, så skal man ikke gøre noget som helst. Det her lovforslag er jo netop en hel masse initiativer på én gang, og nogle gange er det også mange bække små, der rent faktisk gør en forskel. Jeg tror på, at den her forebyggelsesaftale kommer til at gøre en rigtig stor forskel. Jeg tror på, at det, at man som ung mellem f.eks. 16 og 17 år ikke kan købe de helt stærke produkter, shots osv., gør, at det også bliver sværere at bingedrinke. Du skal trods alt drikke markant flere øl for at blive meget, meget fuld, end du skal, hvis du bæller en flaske shots eller en flaske vodka.

Fru Louise Brown, Liberal Alliance.

Tak for det, og tak for ordførertalen. Jeg har et kort spørgsmål. Når nu fru Monika Rubin finder, at nikotin er så skadeligt, ønsker ordføreren så at forbyde nikotintyggegummi?

Ordføreren.

Mange tak for spørgsmålet. Nej, nu er det jo sådan, at der faktisk er nogle producenter, som har søgt om, at deres produkter kan blive brugt til rygestop. Det er også derfor, det nogle gange undrer mig, at nikotinbranchen taler så meget om, at deres produkter, nikotinposer, er så vanvittig gode i forbindelse med rygestop. Hvorfor er det, man så ikke søger om, at det bliver rygestopmedicin? For så kan man jo netop give det. Man kan give det til dem, der har brug for at stoppe med at ryge. Så jeg kan simpelt hen ikke lade være med at undre mig over, hvorfor det er, de ikke søger om det her, hvis deres produkter er så gode.

Spørgeren.

Tak for det, formand. Jeg tror, jeg har et enkelt spørgsmål tilbage.

Det må ordføreren spørge nikotinproducenterne om. Jeg ved ikke, hvad svaret er på det. Men hvis ordføreren gerne vil påpege, at nikotin er skadeligt for hjerner, der ikke er udviklet – det er de omkring 25-årsalderen – ønsker ordføreren så at forbyde nikotinprodukter, f.eks. nikotintyggegummi, og tobaksprodukter for mennesker under 25 år? For nikotin er jo nikotin, hvad enten det er i et tyggegummi eller i en nikotinpose.

Ordføreren.

Nu er det, ligesom spørgeren siger, altså at vi har en lovgivning i Danmark, der vurderer, at når man er over 18 år, er man voksen, og det her med at lave reguleringer afhængigt af forskellige aldersgrænser, når man først er blevet voksen, er vi ikke fortalere for i Moderaterne. Men vi vil rigtig gerne gøre meget mere på forebyggelsesområdet, så langt færre mennesker generelt set bruger de nikotinprodukter, der er på markedet. Tro mig, jeg spørger nikotinproducenterne dagligt, ej, ikke dagligt, men jeg har spurgt dem flere gange, hvorfor det er, de ikke får søgt om, at deres produkter bliver klassificeret som brugbare i forbindelse med rygestop, når de påstår, at de er så gode.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører på talerstolen er hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, formand. Se, børn skal jo ikke gøre sig afhængige af nikotin og tobak, og det må de tage stilling til, når de bliver voksne, og vi Konservative har jo haft den dagsorden igennem rigtig lang tid. Nogle vil kunne huske, at det første beslutningsforslag, jeg fremsatte her i Folketingssalen, gik på, at vi skulle hæve prisen på cigaretter fra 40 til 60 kr., og det var faktisk lidt sensationelt, at vores konservative forslag om at hæve prisen fra 40 til 60 kr. blev vedtaget, og det var vi glade for.

Vi har behov for, og det er jo så også, det vi udmønter her, at tage en række initiativer for at undgå, at børn og unge bliver afhængige, og der har jo fra andre ordføreres side været redegjort for mange af tiltagene. Bl.a. er det jo sådan, at lovforslaget giver Sikkerhedsstyrelsen og også Forbrugerombudsmanden flere beføjelser i forhold til en effektiv kontrol. Lovforslaget skærper også reguleringen af salget af alkohol, sådan at de unge på 16-17 år kun må have lov til at købe alkohol med op til 6 pct.s alkoholindhold. Lovforslaget skærper også straffen for salget af tobaks- og nikotinprodukter, der markedsføres i Danmark.

Så har vi jo også syntes, at det ville være rigtig godt og hensigtsmæssigt at indføre en elektronisk aldersverificering, sådan at de kassemedarbejdere, der skal sidde og føre kontrol med, hvad det er, der kommer igennem kassen, også har en reel mulighed for at kunne sikre, at der ikke er nogen, som kommer til at købe noget, som de ikke er gamle nok til. Så den der elektroniske aldersverificering vil være en kæmpe hjælp til de medarbejdere og også i forhold til deres arbejdsmiljø, fordi de jo somme tider bliver udsat for nogle ubehageligheder, når de spørger efter alderen på de købere, der kommer. Og det kommer jo selvfølgelig til at gælde alle de produkter, som der er en aldersgrænse på, altså alkohol, cigaretter, snus, lattergas, nikotinposer og andre sundhedsskadelige produkter.

Så har vi, når vi har kigget i høringssvarene, også kigget lidt på nogle af de bekymringer, som bl.a. Bryggeriforeningen, De Samvirkende Købmænd og også Dansk Erhverv har i forhold til det her med placeringen af varerne i butikkerne. Det er jo sådan, at Alkoholreklamenævnet har opgaven i forhold til at tilse, at man overholder de regler, der er på området, og der synes vi måske nok også at det skal blive ved med at ligge. Men jeg hørte også, at der var en anden ordfører, der havde bemærket, at ministeren også havde efterkommet nogle af de ønsker, der var fra butiksindehaverne, og ellers vil vi jo spørge ind til det i forbindelse med udvalgsbehandlingen.

Men for os er det en glædens dag, at vi nu får implementeret den aftale, som vi indgik for et års tid siden. Det er utrolig vigtigt. I forbindelse med det seneste forslag, vi behandlede her lidt tidligere i dag omkring fertilitet, synes jeg også, det er værd at bemærke, at vi jo har store problemer, i forhold til at der er masser af mennesker, der har behov for fertilitetsbehandling, og at meget af det åbenbart kan henføres til tobaksrygning. Så det er jo utrolig vigtigt, at vi holder fanen højt her og sikrer, at de unge først kommer i gang med at bruge de her produkter, når de er voksne. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører på talerstolen er Dansk Folkepartis ordfører, fru Mette Thiesen.

Tak, formand. Man siger jo, at formålet med den her lov er at beskytte børn og unge, og det lyder rigtig dejligt, og det føles sikkert også rigtig rart i maven, og det smager godt, men det klinger altså en lille smule hult. For hvis den her lov virkelig skulle handle om børn og unge, ville den jo handle om reel forebyggelse og ikke om at forbyde et legalt marked, så børn og unge sendes i armene på kriminelle. Jeg vil faktisk gå så langt som til at sige, at jeg er oprigtigt bekymret for, at den her lov kommer til at fremme salget af illegal tobak og nikotin til børn og unge. Jeg er også ret overbevist om, at den vil fremme grænsehandelen, eksempelvis i forhold til Sverige.

For den her lov vil skabe profitter hos de bander, som vil sælge illegale produkter enten online, hos virksomheder som SnusGiganten, fra et bagagerum på en parkeringsplads eller på sociale medier, og den her lov vil også sikre, at de unge, der gerne vil have fat i nikotinposerne, i bedste fald bare kan hente dem i Sverige, men i værste fald vil kunne købe produkterne det samme sted, som man kan købe hårde stoffer, opioider og andet, som for alt i verden ikke må komme ind i vores børn og unges liv.

Derfor synes jeg ikke, at den her lov er det, som den i hvert fald siger at den skal være. Flertallet bag aftalen siger jo rigtig mange gange, at det her er en lov, der skal beskytte de unge. Men man vil jo så gøre det ved de facto at forbyde nogle nikotinprodukter for alle voksne, som allerede er forbudt for børn, og ikke mindst for de voksne rygere, som gerne vil væk fra cigaretterne. For man kan ikke forbyde nikotinprodukterne for nogle, uden at det rammer alle. Tag f.eks. det mest brugte nikotinprodukt i Danmark, nemlig en dåse Velo, som typisk har 11-12 mg nikotin pr. pose, hvad der er langt, langt fra de gigantiske mængder nikotin, som man ellers tit hører fortalerne for den her aftale tale om at man kan bruge som skræmmebillede. Og selv om smagen af mentol ud over smagen af tobak er den eneste tilladte smag, vil dåsen faktisk være forbudt, fordi den indeholder lidt mere nikotin end den grænse på 9 mg, som man fra ministeriets side egenhændigt har fundet på at fastsætte i en bekendtgørelse.

Så er der egentlig noget, som jeg undrer mig lidt over, og som jeg godt kunne tænke mig at spørge om, nemlig om partierne i forbindelse med forebyggelsesaftalen vidste, at man jo så med det her forbyder ca. 90 pct. af de legale produkter på nikotinmarkedet, og om det fremgik af aftalen – jeg mindes i hvert fald ikke at have set det – eller om det egentlig bare er noget, der kommer fra Sundhedsministeriet, og om man så også er tryg ved, at det er embedsfolkene i ministeriet, der fastsætter grænserne, uden at man ligesom har behandlet det politisk. Det synes jeg er lidt problematisk.

Når man læser den her forebyggelsesaftale, kan man jo se, at der er en interessant lille detalje, og det er, at håndhævelsesindsatsen er finansieret af, at afgiften på en typisk dåse med nikotinposer med 11 mg pr. pose skal sættes op med omkring 12 kr. Men hvordan skal det så kunne ske, når man samtidig forbyder den slags produkter? Så der er nogle ting, som jeg studser en lille smule over, og som jeg kommer til at stille nogle spørgsmål til i udvalgsbehandlingen. I Finland har parlamentet faktisk netop i den her uge vedtaget en lov, som sætter en nikotingrænse på omkring 16 mg, og Finland er – skulle jeg hilse og sige – bestemt ikke et land, der er slapt, når det gælder reguleringen af tobak og nikotin, tværtimod. Men fordi de i Finland har oplevet en massiv grænsehandel fra Sverige, har man sat grænsen op og legaliseret nogle af de her produkter, som før var ulovlige, og det har man faktisk gjort, fordi man ønskede at have kontrol med de produkter, og hvem der køber dem. Det er ikke ligesom i Danmark, hvor man så går den modsatte vej og forbyder produkter fra de små handlende og man egentlig grundlæggende kommer til at ønske, at det så er det sorte marked, der står for den her handel.

Jeg ved også godt, at der ligger nogle initiativer i forebyggelsesaftalen, og jeg er en stor fan af, at vi giver Sikkerhedsstyrelsen flere muskler, men de her bøder på godt 50.000 kr. er altså en lille indtjening for dem, der sælger det på det sorte marked, så det kommer ikke til at afskrække de der virkelig hårdkogte bagmænd, som skruppelløst sælger de her stoffer til børn. Det er jeg bare nødt til at sige. Men man vil til gengæld gøre det vanskeligere for voksne rygere at skifte fra cigaretter til røgfri produkter, og så vil man jo også indirekte fremme bandernes mulighed for at opnå de her store profitter.

Hvis aftalen her virkelig kunne gavne de unge, ville jeg jo klappe i hænderne, men den her tilgang svarer lidt til, at man vil bekæmpe unge vanvidsbilister ved at forbyde et legalt salg af biler, der kan køre mere end 90 km/t. og i stedet lade banderne stå for salget af biler, der kan køre mere end 90 km/t., og det er altså helt ude af proportioner. Så jeg kommer til at stille en del spørgsmål i forbindelse med udvalgsbehandlingen, eller det er nok hr. Peter Kofod, der kommer til det i stedet for mig. Som sagt er der også gode ting i det i forhold til det her med alkoholen, men den her del omkring nikotinprodukterne giver altså ikke nogen mening.

Fru Monika Rubin, Moderaterne.

Tak. Det var søreme en meget, meget stor nejhat, ordføreren fik på her i forhold til hele nikotinområdet. Men jeg kunne rigtig godt tænke mig at spørge ordføreren ind til: Hvad vil Dansk Folkeparti gøre i forhold til forebyggelse af tobaks-, nikotin- og alkoholforbrug blandt børn og unge? Hvad vil I gøre?

Ordføreren.

Først vil jeg sige – og det nåede jeg ikke at få sagt i min tale – at det her i forhold til at sætte alkoholgrænsen ned, sådan at man stadig kan drikke øl og cider, men ikke kan drikke de her hårde shots osv., var sådan en del af det, som vi faktisk godt kunne støtte. Vi ved jo, at tobaksforbruget faktisk er gået ret markant ned for de helt unge og lidt mindre markant for dem, der er lidt ældre, og det er jo rigtig glædeligt. Så er der rigtig mange, der er begyndt at bruge nikotinprodukter, som, ja, bevares, er lidt bedre, men man skulle jo helst komme helt uden om, at man brugte det, og det er hele tiden en drøftelse.

Jeg synes jo grundlæggende set, at meget af det her ligger hos familierne selv. Jeg er selv mor til to drenge, og det er da bl.a. mit ansvar at sikre. Det er da ikke hverken skolens eller statens eller nogen som helst andres ansvar at tage en god snak med min dreng om, hvad der er godt, og hvad der er skidt. Og man ved sådan set, at nogle af de her oplysningskampagner, man har kørt tidligere, nærmest har vækket interessen for det her. Så det er ekstremt svært. Men at forbyde 90 pct. af markedet for voksne mennesker synes jeg ikke giver nogen mening.

Spørgeren.

Så summa summarum er, at vi ikke skal gøre noget som helst for at forebygge nikotinforbruget blandt børn og unge mennesker i Danmark rent politisk.

Ordføreren.

Jo, det skal vi. Og det, vi kunne gøre, var at håndhæve den lovgivning, som allerede er der i dag. Det var faktisk noget af det, jeg anførte, da vi sad og forhandlede det her, for som jeg sagde, også under forhandlingerne, om den der 50.000-kronersgrænse: Små købmænd, som forsøger at overholde lovgivningen, men hvor der er en ungarbejder, der kommer til at tage fejl af et eller andet, skal nok blive ramt rigtig hårdt af det. Men de der skruppelløse kioskejere er fløjtende ligeglade. Der skal nogle helt andre ting til. Det er jo derfor, jeg sagde, at vi er nødt til at slå meget, meget hårdere ned på dem – altså langt hårdere. Luk de kiosker, hvis de sælger de der ulovlige produkter til børn!

Fru Matilde Powers, Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Og tak til ordføreren for talen. Jeg er glad for, at fru Mette Thiesen finder dele af aftalen rigtig positive. Der er dog noget, der bliver sagt i talen, som undrer mig, og det er, at det næsten kunne komme til at lyde, som om det var sådan, at hvis vi bare gjorde de her nye nikotinposer meget mere tilgængelige for alle, ville det nærmest løse alle problemer for vores unge mennesker. Fakta er jo, at cirka en tredjedel af alle unge mellem 15 og 25 år faktisk jævnligt bruger de her nye lovlige nikotinposer i dag. Er det en bekymring, som DF deler med mig, og hvad vil I i så fald gøre for at nedbringe forbruget blandt vores unge mennesker af de her lovlige nikotinposer?

Ordføreren.

Den gruppe, som ordføreren nævner, er den gruppe, hvor der så tilsvarende er et markant fald i forhold til at ryge cigaretter. At helt unge mennesker bruger nikotinposer, er både rigtig dårligt for deres tandkød og for deres tænder, og det er også rigtig dårligt for alt muligt andet. Det er i øvrigt ulovligt i dag, så det handler jo grundlæggende set om at få håndhævet den lovgivning, der allerede er. Så jeg vil sige, at det her med, at man bygger mere og mere lovgivning oven på lovgivningen uden at håndhæve den lovgivning, der allerede er i dag, er den ene ting, man kunne starte med.

Den anden ting handler om dem, som sælger de her produkter, bl.a. også de her Puff Bars, som vi har drøftet tidligere, og som for manges vedkommende er produceret i Kina med en masse dårlige stoffer i. Mange af dem er jo f.eks. de her kiosker osv., og det er der, hvor jeg siger, at hvis du har en indtjening på måske 100.000 kr. eller mere om måneden på at sælge de her produkter til børn, så er du altså lidt ligeglad med, at du måske én gang får en bøde på 50.000 kr. Der skal nogle andre ting til. Problemet er også, at hvis vi lukker ned for det i de her almindelige butikker, vil folk gå et andet sted hen, og det er bl.a. de steder, hvor man også sælger alt muligt andet dårligt, opioider og alt muligt andet.

Spørgeren.

Tak for svaret. Jeg er enig med ordføreren i, at det er meget, meget vigtigt, at vi får håndhævet de aldersgrænser, vi har i dag, som langtfra er blevet håndhævet tidligere. Der er dog stadig et meget, meget stort forbrug at de her lovlige nikotinposer blandt vores 18-, 19-, 20-, 21-årige, som stadig er meget unge mennesker. Er det en bekymring, som DF deler, og hvad vil DF i så fald gøre for at nedbringe forbruget af de her lovlige nikotinposer blandt den aldersgruppe?

Ordføreren.

Når man er over 18 år, er man myndig, og så er det ens eget ansvar, hvordan man lever sit liv, selvfølgelig inden for nogle fastsatte rammer fra staten. Der har vi nogle ret grundlæggende regler for, hvordan man opfører sig. Men derudover vil jeg sige, at om man har lyst til at ryge cigaretter eller man har lyst til at drikke et ekstra glas rødvin eller andet, kommer vi simpelt hen ikke til at blande os i. Vi vil da klart opfordre folk til, at de forsøger at holde op med at ryge. Det er jo også det, mange bruger nikotinposerne til; det er jo faktisk et forsøg på at holde op med at ryge. Men vi kommer ikke til at gå ind og være formynderiske på den måde, som ordføreren lægger op til. Jeg ved godt, at ordføreren er meget optaget af at lave rigtig mange forbud osv.; det er vi ikke i Dansk Folkeparti på det her område.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i talerrækken er hr. Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre.

Tak for ordet, formand. Så kom vi til den tredje og sidste delaftale af den forebyggelsesaftale, som vi jo som bekendt ikke er en del af. Jeg kan forstå, at der både er undren og ærgrelse over, hvorfor vi ikke er med. Jeg håber, det bliver lidt klarere efter min ordførertale her i dag.

Den korte udgave, hvis man ikke kan vente, er, at vi er helt på linje med alle de sundhedsfaglige eksperter, organisationer og selv vores egen Sundhedsstyrelse, der siger, at det her ikke er den rigtige vej at gå. Det er, som citeret før af fru Monika Rubin, uambitiøst, det er tyndt, og det er skuffende, for det er nogle alvorlige problemer, vi står over for, som vi også har hørt tidligere, i forhold til antallet af dødsfald som en direkte konsekvens af rygning og alkohol og af den alkoholkultur, vi desværre har i Danmark blandt børn og unge. Der ligger Danmark jo i top på en meget uheldig måde. For forebyggelse er vigtigt, og det er vigtigt, at vi gør noget, men det er også vigtigt, at vi gør det rigtige.

Det er som sagt den tredje delaftale, og jeg har jo lært, at man skal sige noget positivt, så noget negativt og så noget positivt igen. Så jeg vil starte med at sige, at der er gode ting i den her forebyggelsesaftale. Der var jo en grund til, at vi bakkede op om de to første delaftaler, og der er også dele i det lovforslag, vi står med her i dag, som vi i Radikale Venstre er fuldstændig enige i. Det handler om det, som flere andre har nævnt, nemlig at vi styrker Sikkerhedsstyrelsens beføjelser, gør det muligt at håndhæve loven bedre og straffer dem, der sælger ulovlige produkter. Alt det er fornuftigt og godt og noget, vi i Radikale Venstre gerne vil støtte.

Men så er der selvfølgelig en grund til, at vi ikke er gået med. Jeg kan forstå, at det ikke er alle ordførere, der helt er med på hvorfor, så jeg kan gentage det, jeg også sagde i forhandlingslokalet, for jeg kan i det mindste referere mig selv. Der er tre dele i det her lovforslag, som vi mener enten er ligegyldige eller i værste fald direkte skadelige for den indsats, vi prøver at lave her. Noget af det har jeg været inde på tidligere. Det handler f.eks. om de smagsstoffer i nikotinposer, vi forbyder. Vi er enige i problemet. Børn og unge bruger nikotin, og de bliver afhængige af det, og risikoen for, at de begynder at ryge, er stor – det kan vi se – og rygning er jo den store dræber, som man ikke kan sige noget godt om. Det er en ekstremt kynisk og kreativ branche, vi står over for her. De gør, hvad de kan for at skabe og fastholde deres kunder i afhængighed.

Desværre har man så valgt at forbyde de smagsstoffer, som børn og unge primært ikke bruger. Vi kan jo se i de data, vi alle sammen har fået under forhandlingerne, at det primært er mentolsmagene, som børn og unge bruger. Alligevel er de stadig tilladte. Så hvad er formålet, når man lader de ting, som de unge bruger, være tilladte? Det har jeg meget svært ved at se.

Det samme gælder alkohol. Vi er enige i problemet, men vi mener, det er den forkerte løsning, man har valgt her. Faktisk mener vi, at det er en direkte skadelig løsning, fordi vi risikerer at blåstemple den kultur, som vi alle sammen finder problematisk. Man siger jo, at det er helt okay at drikke sig fuld til j-dag, så længe det bare gælder øl, der er under 6 pct.; så er det helt okay. Men det er ikke rigtigt. Om du bliver fuld af det ene eller det andet er irrelevant. Det er irrelevant, om det er vodka, om det er vin, eller om det er øl. Alkohol er alkohol. Vi kan se, at de produkter, som denne aldersgruppe primært bruger, fortsat vil være tilladte. Det er øl, det er cider, det er alkoholsodavand, det er alt det, som de stadig væk kan købe. Derfor synes jeg, det her er den forkerte vej at gå, og problemet er, at vi så gør noget nu og ikke kommer til at gøre det rigtige senere, for nu har vi jo besluttet noget, som ikke virker.

Så er der nattelivszonerne, som jeg i bedste fald finder en lille smule mystiske. Vi forbyder salg der, altså de må ikke købe noget i nattelivszonen, men de kan jo bare gå et par gader længere væk og købe det i Netto rundt om hjørnet, og så er det fuldt ud lovligt. Jeg har svært ved at se idéen i det. Jeg har svært ved at se, hvad det er for et problem, man prøver at løse. Jeg har også svært ved at se, at det her er en løsning på det problem. Så der er altså nogle elementer her, som vi finder stærkt problematiske, og som vi ikke kan bakke op om.

Så er der andre dele, som jo desværre ikke kom med. Det er rigtig godt, at der står en passus om, at man skal følge op på aftalen. Det, vi jo bad om fra Radikale Venstres side, var at gøre det lidt mere konkret og lidt mere håndfast og sige, hvad det er, vi gerne vil nå, så vi har noget at stå på mål for, og så vi om 1, 2 eller 3 år kan se, om vi har reduceret antallet af unge, der bingedrinker, og om vi har reduceret antallet af unge, der er afhængige af nikotin. På den måde kan man se det, et målbart tal, og hvis vi ikke har nået det mål, gør vi noget mere, men det er jo ikke det, der står. Der står bare, at man vil følge op på det, og det er simpelt hen for vagt til, at vi kan se, at det kommer til at have nogen reel effekt.

Så er der det, vi ikke gør, det, vi burde have gjort. Det er selvfølgelig at indføre en generel aldersgrænse på 18 år for salg af alkohol. Det er det, alle peger på virker. Vi kan se, det virker i andre lande. Vi kunne se, det virkede, da vi indførte en aldersgrænse i Danmark. Som fru Monika Rubin også siger, drak de unge mere tidligere, ja, og det var, fordi vi indførte en aldersgrænse. Vi ved, det virker. Vi ved, det er det, alle eksperter peger på man burde have gjort.

Det samme gælder prisen på tobak. Vi har i vores 2030-plan lagt op til at hæve prisen til i omegnen af 95 kr. for en pakke cigaretter, fordi det er det, vi ved virker. Det er det, der gør, at unge ikke begynder at ryge, altså hvis det er for dyrt. De er meget prisfølsomme. Det er de to vigtigste greb overhovedet. Dem valgte man ikke at gøre brug af. Til gengæld gør man nogle ting, som vi ikke kan se effekten af.

Så vi kommer til at bede om noget. Vi regner ikke med stor opbakning. Hvis vi kan få delt lovforslaget op, så vi kan få taget de tre elementer ud, som vi er uenige i, så vil vi gerne stemme for de ting, vi mener er gode, og imod det, vi mener ikke vil virke.

Her til sidst lovede jeg at hilse fra hr. Peder Hvelplund, der desværre ikke kunne være her, og sige, at han er enig i både opdelingen og min kritik af lovforslaget. Tak for ordet.

Der er en række korte bemærkninger, og den første er fra hr. Christoffer Aagaard Melson, Venstre.

Tak til ordføreren for talen. Forskellen i forhold til de her smage er, at en meget, meget stor gruppe af voksne jo bruger produkter, der f.eks. smager af mentol.

Anerkender ordføreren ikke også, at hvis du fra den ene dag til den anden forbyder et produkt, som rigtig, rigtig mange tusind mennesker bruger, så skaber du med stor sandsynlighed et meget lukrativt stort illegalt marked, hvor der jo ikke bliver spurgt om id, så der altså også er nogle konsekvenser ved at foreslå de her mere drastiske tilgange til det, som ordføreren gør her? Og anerkender ordføreren så ikke, at vi risikerer at skabe et sted, hvor de unge kan gå hen og få det, uden at der bliver spurgt om id, og samtidig blive tilbudt nogle måske endnu værre ting? Så jeg vil bare høre, om ordføreren ikke anerkender, at der er nogle dilemmaer i de her ting?

Ordføreren.

Det anerkender jeg fuldt ud. Min pointe var, at man her vælger at lave et tiltag, som jo bevisligt ud fra de data, vi har fået, ikke vil have en stor effekt, fordi det ikke er de smage, de unge i forvejen bruger. Så man forbyder nogle smage, for at børn og unge ikke skal begynde at bruge det – ja, men I forbyder de smage, som de i forvejen ikke vælger, og så har jeg lidt svært ved at se pointen med det.

Fru Matilde Powers, Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Ordføreren har nævnt et par gange i dag, at man hellere skal gøre de få rigtige ting end mange ting. Jeg tolker heraf, at ordføreren mener, at det var bedre, at vi i stedet for en stor aftale med 30 initiativer havde besluttet, at vi bare lavede en entydig 18-årsgrænse for salg af alkohol. Fakta er, at selv om der i mange år har været en aldersgrænse for salg af alkohol på 16 år, så har langt, langt de fleste børn på 13, 14, 15 år kunnet købe alt det alkohol, de ville. Mener ordføreren, at hvis vi bare havde taget det ene initiativ, en aldersgrænse på 18 år, så havde vi løst alle problemer i Danmark med, at børn og unge under 18 år drak alkohol?

Ordføreren.

Jeg beklager, hvis jeg har formuleret mig uklart. Min pointe var, at du kan lave nok så mange tiltag, og hvis ingen af tiltagene har nogen effekt, er det ligegyldigt. Herved ikke sagt, at tiltagene her er ligegyldige, for der er gode tiltag i pakken. Min pointe var bare, at du jo kan lave 100 tiltag, men hvis de alle sammen er noget, som ikke har nogen effekt, er det irrelevant. Det var det ene. Jeg beklager, hvis jeg ikke fik sagt det klart, for der er gode tiltag i den samlede aftale, som vi jo bakkede op om.

Så spørger ordføreren, om det ville løse alle problemer at lave en 18-årsaldersgrænse. Nej, det ville det ganske givet ikke, men hvis ordføreren spørger om, at hvis jeg kunne have valgt mellem aftalen, som den ligger her, og en aftale med en 18-årsaldersgrænse, ja, så tror jeg, jeg ville have valgt en 18-årsaldersgrænse, fordi det er det, alle peger på som den vigtigste knap overhovedet, når vi snakker alkoholforbrug og de afledte effekter i forhold til kulturen, i forhold til hvor nemt det er at sige fra, i forhold til hvor nemt det er at sætte grænser som forældre, som uddannelsesinstitution osv., og det ville blive markant nemmere.

Vi ved, at aldersgrænser virker. Vi så det i Danmark, da vi indførte en 16-årsaldersgrænse. Det havde af gode grunde en mærkbar effekt på salget til 15-årige, og vi kan se i de andre lande, der har en 18-års aldersgrænse, at det virker.

Spørgeren.

Ordføreren valgte så af de grunde at forlade forhandlingslokalet i stedet for at blive og prøve at påvirke indholdet til at gå i den retning, ordføreren ønskede – det var enten slet ikke at påvirke eller at få det præcist, som man ville have. Mener ordføreren, at han hjælper vores børns og unges sundhed og sikkerhed mere ved at have forladt forhandlingslokalet, end hvis han var blevet og havde prøve at påvirke den aftale, der lå?

Ordføreren.

Faktum er jo, at jeg blev til nærmest det sidste møde, men det, jeg foreslog, blev ikke imødekommet. Jeg foreslog ekesmpelvis, at man skulle sænke alkoholprocenten, og så ville jeg sænke den til 1,2 pct. – det er definitionen på en letøl; så ville jeg gerne have været med. Jeg foreslog, at vi f.eks. lavede nogle håndfaste opfølgningspunkter, så vi kunne sige, at hvis ikke vi har nået det, det og det om et eller andet antal år, i forhold til hvor mange der drikker og hvor mange der ryger, så må vi gør noget mere. Det skal være bindende og ikke bare en passus om, at vi skal følge området, men nogle bindende mål for, hvad vi skal nå. Det var der heller ikke interesse for.

Så jeg har prøvet, men de væsentligste kriterier blev ikke imødekommet, og så vil jeg hellere ikke være med, for jeg mener ikke, at det her kommer til at løse noget. Tværtimod kommer det til at låse Folketinget, for nu har man lavet en aftale. Vi kommer ikke til at lave de reelle greb, for nu har vi en aftale, som man jo kan stå på, uanset om den virker eller ej.

Fru Monika Rubin, Moderaterne.

Tak for ordførerens tale. Nu stiller jeg et spørgsmål, som ordføreren ikke behøver svare på: Hvor mange mandater er det, Radikale har? Det er jo ikke 90. Det er det heller ikke for Moderaterne, og det er det heller ikke for nogen af de andre partier, der indgår i den her aftale.

Normalt synes jeg faktisk, at vi har et rigtig godt samarbejde på sundhedsområdet, og jeg ved, at ordførerens parti går ekstremt meget op i forebyggelse. Derfor undrer det mig bare virkelig stadig væk, at man ikke vælger at gå med i en politisk aftale om forebyggelse målrettet børn og unge i forhold til tobak, nikotin og alkohol. Når man mener, der er rigtig mange af tingene, der faktisk er gode, og man vil gerne have delt lovforslaget op, så man kan stemme for de ting, man mener er gode, synes jeg, det er ærgerligt, at man tager den her hat på, der hedder, at hvis ikke vi kan få det hundrede procent, som vi gerne have det, så vil vi ikke være med.

Så mit spørgsmål til ordføreren er: Hvis nu lovforslaget ender med ikke at blive delt op, hvad kommer ordførerens parti så til at stemme? Kommer ordføreren til at stemme lovforslaget igennem, eller kommer Radikale Venstre til at stemme imod lovforslaget?

Ordføreren.

Som fru Monika Rubin måske husker fra forhandlingerne, så kom jeg med forskellige kompromisforslag, f.eks. – som jeg lige har nævnt – en anden procent for tilladt alkohol til børn og unge på 16-17 år og krav til, hvad vi skulle følge op på for at gøre noget mere, men det blev ikke imødekommet.

Så er der gode ting, men jeg kan ikke stå på mål for en aftale, som jeg mener kommer til at låse os og faktisk kommer til at gøre noget direkte skadeligt. Og jeg mener helt oprigtigt, at det at lave en alkoholprocent på 6 pct. er forkert og sender et forkert signal og kommer til at skade vores vores indsats imod den alkoholkultur, vi er enige om er forkert. Derfor kan vi ikke være med i den samlede aftale. Men det ændrer ikke på, at vi kan støtte nogle tiltag, f.eks. hvordan vi kan føre tilsyn og straffe osv. – det vil vi meget gerne gøre.

I forhold til spørgsmålet om, hvad vi vil gøre, hvis det ikke bliver delt op, kommer vi nok til at stemme gult.

Spørgeren.

Jeg synes, det er superærgerligt, at ordførerens parti kommer til at stemme imod den her forebyggelsesaftalel, som er den største forebyggelsesaftale, vi har lavet i utrolig lang tid.

Det her med, at ordføreren siger, at man låser Folketinget for nogen sinde at tale forebyggelse i fremtiden, tror jeg simpelt hen ikke på. Der står jo også i aftaleteksten, at vi kommer til at følge området. Jeg stod også og sagde på talerstolen, at vi også er åbne for at gøre andre ting i fremtiden, hvis det her viser sig ikke at være nok.

Jeg synes bare, det er superærgerligt, at man ikke er med til at indgå nogle flere kompromiser. De 6 pct. var jo også et kompromis. Der var jo nogle partier, der gerne ville have, at grænsen lå endnu længere oppe. Og Sådan er det politik, det er jo kompromisernes kunst nogle gange. Jeg synes faktisk, at den her aftale med så mange gode initiativer ville klæde De Radikale også at være med i, netop når forebyggelse er så vigtigt.

Ordføreren.

Tak for de gode råd, som jeg bare er uenig i. Så må jeg igen gentage det, for ordføreren har tydeligvis ikke hørt, hvad jeg sagde. Jeg sagde ikke »aldrig«, jeg sagde »i lang tid«. Det her bliver politikken i Danmark i lang tid, før vi kommer til at lave noget som helst i forhold til alkoholprocenten eller aldersgrænsen. Og så sagde jeg rimelig klart, synes jeg, at vi ikke stemmer imod, vi stemmer gult; der er trods alt forskel. For jeg anerkender, der er gode ting i aftalen – bare lige så vi trods alt refererer hinanden korrekt.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Næste og sådan set også sidste ordfører i talerrækken er fru Helene Brydensholt fra Alternativet.

Tak for det. I Alternativet er vi glade for at være en del af aftalen om en forebyggelsesplan, som har et meget klart formål, nemlig at reducere unges forbrug af alkohol, nikotinprodukter og tobak, der kan have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser. Vi ved, at netop disse produkter er særlig skadelige og vanedannende for børn og unge, og det er derfor vores ansvar at skabe bedre rammer, som beskytter og forebygger unges adgang til disse produkter.

Med dette lovforslag sikrer vi bl.a., at aldersgrænsen for køb af stærkere alkohol hæves for 16-17-årige, og vi forbyder salg af alkohol til unge under 18 år i nattelivszoner mellem kl. 22 og 8 om morgenen. Tiltagene har til formål at reducere risikoen for, at unge nemt fristes til at købe og forbruge alkohol. Samtidig bidrager de til at fremme en ansvarlig alkoholkultur, der beskytter unges fysiske og mentale sundhed. Med dette lovforslag regulerer vi også tobaks- og nikotinprodukter for at gøre dem mindre attraktive. Samtidig indfører vi flere røg- og dampfri miljøer for at skabe sundere offentlige rum for alle borgere og beskytte mod passiv rygning.

Ved at skærpe reglerne for salg og markedsføring af tobak og alkohol tager vi et vigtigt skridt mod at sikre vores børn og unge en sundere fremtid, og dette lovforslag giver os mulighed for at beskytte dem i en afgørende periode af livet, hvor de er særlig sårbare over for afhængighedsdannende produkter. Samtidig skaber vi rammerne for, at de kan træffe sundere valg og undgå de langsigtede konsekvenser, som både tobak og alkohol kan have på deres helbred og livskvalitet.

Vi håber samtidig, at den her aftale bliver startskuddet til en bredere samtale om, hvordan vi kan skabe sundere rammer for de kommende generationer, heriblandt alkoholfrie fællesskaber. Tak for ordet.

Tak for det. Der er lidt problemer med teknikken. (Helene Brydensholt (ALT): Det kan være, det har noget med mig at gøre. Det havde det sidste gang). Er der nogen, der ønsker ordet? Jeg kigger rundt fysisk. I stedet for at udsætte mødet træffer jeg den beslutning at sige tak til ordføreren for indlægget. Nu er det indenrigs- og sundhedsministeren, der har ordet, og der kan vi jo nok forvente, at der kommer nogle korte bemærkninger til det. Derfor vil vi i mellemtiden arbejde på at få systemet op at køre igen. Men nu er det indenrigs- og sundhedsministeren, der har ordet.

Tak for det, formand, og tak til ordførerne for bemærkningerne her i forbindelse med førstebehandlingen. I har hørt mig sige det før, og jeg siger det gerne igen: Tobak og nikotin er ikke for børn og unge. Der er tale om sundhedsskadelige og stærkt afhængighedsskabende produkter, og særlig vores børn og unge er sårbare. Vi har i de seneste år set en stor udvikling af nye nikotinprodukter. Og ikke nok med, at der hele tiden kommer flere og flere nye produkter. Mange af dem appellerer tydeligvis særlig til de yngre generationer. Altså, man sidder jo ikke og opfinder nikotinprodukter med vandmelonsmag for at kunne appellere til voksne mennesker. Det er målrettet, at man går efter børn og unge. Hvis ikke man anerkender det, synes jeg simpelt hen at man godt nok er en anelse naiv, når vi snakker markedsføring.

Vi kan se på tallene, at knap 36 pct. af danske unge mellem 15 og 29 år bruger en form for tobaks- eller nikotinprodukt. Det er mere end hver tredje ung – mere end hver tredje! Det må og skal vi lave om på. Og derfor er i dag også et vigtigt skridt i den rigtige retning, som vi tager blandt aftalepartierne. Lovforslaget her er, som I jo ved, den sidste del af udmøntningen af aftalen om en forebyggelsesplan mod tobak, nikotin og alkohol. Det er en aftale, jeg er glad for og stolt af, at regeringen indgik sammen med SF, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti og Alternativet tilbage i november 2023, og tak til partierne for at være med til at tage ansvar.

Jeg er fuldstændig enig med den tidligere ordfører, der tog ordet i forhold til den radikale ordfører: Jeg begriber heller ikke, at fordi man ikke kan komme igennem med alt, hvad man måtte have af ønsker som politisk parti, så går man i hvert fald ikke med i de aftaler, hvor man rent faktisk også anerkender, at her tager man et vigtigt skridt i den rigtige retning. Altså, det virker, som om man så hellere vil være imod og stå uden for, på trods af at man plejer at hævde, at forebyggelse er et vigtigt område. Men det ved jeg ikke om er en del af en eller anden helt særlig radikal logik, som jeg ikke skal prale af nødvendigvis at kunne oversætte og forstå, men jeg forstår oprigtigt ikke, hvorfor man ikke er med.

Men jeg er glad for, at vi nu blandt aftalepartierne jo har en vigtig fælles ambition om, at børn af unges forbrug af tobak, nikotin og alkohol skal vi have nedbragt. Jeg er glad for opbakningen til, at vi tager et stort og vigtigt ansvar for at beskytte vores børn og unge – et ansvar, som man som forældre naturligvis også først og fremmest har, men hvor vi også som samfund har et vigtigt ansvar i forhold til at beskytte vores børn og unge. Og det gælder generelt, men det gælder i særdeleshed i forhold til tobak og nikotin, men også alkohol.

Danske unge er indehavere af en kedelig rekord, nemlig europarekord i druk, og drikker sig mere og oftere fulde end andre europæiske unge. Tilgængeligheden er stor – også for stor. Det er simpelt hen for nemt at få fingrene i alkohol, cigaretter og andre nikotinholdige produkter for alt for mange børn og unge under 18 år. Det er åbenlyst, at det har været meget, meget let at kunne købe det, uden at man er blevet spurgt til identifikation, på trods af at vi efterhånden i det her samfund igennem mange, mange år har haft en 18-årsgrænse for eksempelvis køb af tobak. Og jeg tvivler altså på, at det er forældrene, som lige har været en tur nede i SuperBrugsen at købe smøger til deres børn og unge.

Så tog vi jo et vigtigt skridt med det lovforslag, vi behandlede i foråret, hvor vi satte ind over for de her ulovlige puffbars og gav muligheden for at indføre unge kontrolkøbere, og med det her lovforslag tager vi så de næste vigtige skridt, hvor vi kommer hele vejen rundt med sigtekornet skarpt rettet mod at sikre en bedre beskyttelse af vores børn unge. Jeg anerkender, at vi har med et omfattende lovforslag at gøre. Ud af forebyggelsesaftalens 30 initiativer implementerer vi over halvdelen af dem med lovforslaget, vi behandler her i dag – 16 af dem, for at være helt præcis. Jeg skal undlade at gennemgå det hele i detaljer, men jeg vil alligevel godt tillade mig at lave et par nedslag.

Først stiller vi nu krav til indhold og udseende af flere tobaks- og nikotinprodukter for at gøre dem mindre attraktive. Det gælder særlig i forhold til nikotinposerne, som går under betegnelsen tobakssurrogater. Vi indfører bl.a. et forbud imod smage i nikotinprodukter med undtagelse af tobak og mentol. Det gør vi, da det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at netop smagsstoffer er en af hovedårsagerne til, at børn og unge prøver nikotinprodukterne, og det hører altså ingen steder hjemme, at nikotin bliver solgt med smage af slik eller frugt. Det appellerer, må man sige, temmelig stærkt til børn og unge og særlig også med nogle af de her meget kreative indpakninger, hvor man nærmest kan få indtryk af, at det er en eller anden form for legetøj, man nu kan købe sig. Og derfor er jeg glad for, at vi nu også strammer op på reglerne, så nikotinposer ligesom e-cigaretter ikke må smage af bubblegum, jordbær, cola og den slags.

Så sætter vi også ind i forhold til en øvre grænse for produkternes tilladte indhold af nikotin. Lad mig dermed også give et par bemærkninger til LA's ordfører, der havde en række kommentarer omkring det. Vi sætter ind, fordi med den viden, der findes på området, handler det jo om at begrænse de risici, der er forbundet med nikotin. Vi ved fra cigaretterne, at et lavt nikotinindhold kan bidrage til en reducering i forbrug og nikotinafhængighed. Det er en pointe i sig selv. Og den foreslåede grænse på de 9 mg i nikotin i nikotinposer er jo i øvrigt foreslået i en bekendtgørelse og ikke i lovforslaget, som behandles i dag. Det har været i høring.

Men når det er sagt, er den pågældende foreslåede grænse på de 9 mg jo sat, med henblik på at det her skal have en reel effekt på børns og unges indtag af nikotin, også for at begrænse de risici, der er forbundet med nikotin, fordi vi ved, at børn og unge er særlig følsomme over for de skadelige virkninger af nikotin og hurtigere bliver afhængige end voksne. Socialdemokratiets ordfører havde bl.a. en rigtig vigtig pointe i forhold til, hvordan børn og unges hjerner ikke er færdigudviklede og rent faktisk tager skade af det her.

Det, som Liberal Alliance og Dansk Folkeparti nævner omkring 90 pct. af markedet, synes jeg godt nok er skævt og noget langt ude i forhold til sin argumentation. Der kunne man jo som ordfører fra en af de to pågældende partier overveje, om det ikke kunne tænkes, at man nu som producent er frit stillet til at ændre sit produkt, hvis man gerne vil markedsføre det i et givent land. Skal vi lave den forudsigelse, at dem, der så i dag producerer noget med, lad os sige 20 mg, 16 mg eller 12 mg, mon ikke fortsat gerne vil markedsføre deres produkt og dermed omstiller det til i stedet de 9 mg, som nu er foreslået via en bekendtgørelsesændring? Derfor er det simpelt hen sort at sidde og tale om det der med, at man nu forbyder 90 pct. af det lovlige marked.

Nå. Med lovforslaget indfører vi for det første krav til standardiseret emballage for tobakssurrogater, som vi f.eks. kender det fra cigaretterne, så børn og unge ikke fristes af de her fancy og meget farverige, må man sige, indpakninger.

For det andet sætter vi ind på alkoholområdet ved at gøre det mindre tilgængeligt for børn og unge at indtage stærk alkohol. Fremover må de 16-17-årige kun købe alkoholdige drikkevarer med en alkoholprocent til og med 6 pct. Det gør vi for at understøtte og skabe nogle bedre rammer for en kultur, der i mindre grad er præget af rusdrikning, altså hvor man indtager mange genstande hurtigt.

Men en kultur ændres jo ikke bare ved, at vi her i dag i Folketingssalen nu vedtager et vigtigt lovforslag. Kultur er jo noget, der forandres og skal forandres derude. Det er her, forældreansvaret har en helt afgørende rolle, men også her med forebyggelsesaftalen synes jeg faktisk at det har været rigtig godt og vigtigt, at vi nu også har afsat nogle midler til også at kunne være med til at understøtte og fremme fællesskaber for unge, hvor det ikke er alkoholen, der er i fokus. Også tak til partierne for at bringe det med ind i den samlede aftale.

For det tredje styrker vi kontrollen. Det nytter ikke noget, at vi i Folketinget vedtager en hel masse nye krav og regler, hvis de ikke bliver overholdt. Her giver vi jo kontrolmyndighederne, altså Sikkerhedsstyrelsen og Forbrugerombudsmanden, flere beføjelser. Begge myndigheder får bl.a. hjemmel til nu at kunne udstede administrative bødeforelæg, og med det er hensigten, at der fremover skal være kortere tid fra overtrædelse til konsekvens. Så skruer vi også op for konsekvenserne ved at overtræde reglerne. Det gør vi ved at hæve bødeniveauerne, og vi udvider også Sikkerhedsstyrelsens mulighed for simpelt hen at kunne fratage retten til, at man kan sælge tobaks- og nikotinprodukter.

Med de tiltag, der udmøntes med lovforslaget her, og med forebyggelsesaftalens øvrige initiativer synes jeg at vi i fællesskab blandt aftalepartierne tager et stort og vigtigt skridt i forhold til børn og unges sundhed. Og med de ord vil jeg takke for Folketingets opmærksomhed. Jeg står naturligvis til rådighed i forhold til også den videre udvalgsbehandling med besvarelse af de spørgsmål, som udvalgsmedlemmerne måtte have undervejs.

Inden der er spørgsmål i udvalget, er der et spørgsmål her i salen fra fru Louise Brown, Liberal Alliance.

Tak, formand. Og tak til sundhedsministeren for talen og for opsummeringen. Det er rigtigt, at jeg nævnte smag i forhold til de her produkter, deriblandt smagen af vandmelon. Det er ikke min overbevisning, at de her produkter bliver lavet til børn. Der er altså også voksne mennesker, der benytter sig af de her smage, f.eks. til netop rygeafvænning, eller fordi det smager godt. Og så er det muligt, at jeg er naiv, men jeg vil trods alt hellere være naiv og ordentlig over for mine medmennesker end være dømmende og formynderisk. I forhold til at begrænse risiciene ved at lægge 9 mg i poserne oplever jeg lidt, at det er en arbitrær grænse, der sådan er trukket ud af den blå luft. Hvilken evidens er der er for, at det her kommer til at virke?

Ministeren.

For det første mener jeg, at man må anerkende, at produkter, der smager af vandmelon, cola og bubblegum osv., nok også er lavet særlig for at få nogle til at starte tidligt på noget, man gerne vil have at de så efterfølgende bliver afhængige af, så de dermed bliver forbrugere af det i rigtig lang tid, nemlig børn og unge. Altså, det er nok ikke voksne, der sådan går og tænker: Mmm , i dag skal vi have nogle vandmelonsprodukter!

Men selvfølgelig kan man finde nogle voksne, der sikkert også gerne vil bruge det, og som gerne vil holde op med at ryge. Der vil jeg jo bare anbefale, at man så, hvis man gerne vil holde op med at ryge, køber nogle af de produkter, der medicinsk er godkendt til rygeafvænning. Jeg tror, at man både kan få frugtsmag, lakridssmag og andet, men det er jo netop produkter, som er medicinsk godkendt. Og hvis man mener, at man i nikotin- eller tobaksindustrien mener, at man producerer noget, der er så fantastisk, og som får folk til at holde op med at ryge, så vil jeg varmt anbefale, at nogle af dem også tør indsende en ansøgning om at få godkendt deres produkter medicinsk til rygeafvænning. Det er der ingen der har gjort endnu, og det er der nok en god grund til.

Spørgeren.

Tak for det. Jeg citerer lige fra aftalen, hvor der på side 2 står:

»Aftalepartierne vil forhøje afgiften på nikotinprodukter, så en dåse med nikotinposer stiger med ca. 12 kr. og prisniveauet dermed forventes at være tæt på prisen på en pakke cigaretter.«

Så står der videre på side 6:

»Det kan ikke udelukkes, at der også vil være eksempler, hvor nikotinposer bliver dyrere end cigaretter.«

Det er jo lavet ud fra en beregning, hvor det er 11 mg pr. nikotinpose med en afgift på 10 øre pr. mg. Nu laver man så om på det og gør det til 9 mg i stedet for. Har man regnet på, hvilken effekt det her vil have på provenuet?

Ministeren.

Jeg må først og fremmest gøre opmærksom på, at afgiftsdelen jo ikke er en del af lovforslaget her. Det henhører under skatteministerens ressort. Og vi bliver selvfølgelig ved med at lave den planlagte afgiftsstigning, som vi også har indgået en politisk aftale om blandt partierne bag forebyggelsesaftalen.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundhedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.