L 52b - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2024-25, Sundhedsudvalget 2024-25, Sundhedsudvalget 2024-25
L 52 Bilag 1, L 52 A Bilag 1, L 52 B Bilag 1
Offentligt

L 52b - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

L 52b - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

L 52b - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

22/08/24

Høringssvar til udkast til forslag til ændring af lov om assisteret reproduktion (Fertilitetsbe-

handling til andet barn og lovliggørelse af partnerægdonation uden sundhedsfaglig be-

grundelse)

Danske Bioanalytikere ser positivt på lovforslaget og hilser det velkommen.

Vi vil kort gøre opmærksom på, at bioanalytikere arbejder på alle landets fertilitetsklinikker og en stigning i an-

tallet af fertilitetsbehandlinger vil naturligvis betyde, at det skal sikres, at der er de nødvendige medarbejdere

til at fortage arbejdet vedrørende fertilitetsbehandling.

Venlig hilsen

Martina Jürs

Formand, Danske Bioanalytikere

Sekretariatet

Peter Bangs Vej 7A, 3 etage

2000 Frederiksberg

Tlf: 4422 3246

[email protected]

www.dbio.dk

Jyske Bank

5043-1308159

L 52b - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Høringssvar

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL ÆNDRING AF LOV OM ASSISTERET

REPRODUKTION (FERTILITETSBEHANDLING TIL ANDET BARN OG LOVLIGGØ-

RELSE AF PARTNERÆGDONATION UDEN SUNDHEDSFAGLIG BEGRUNDELSE)

20. august 2024

Sagsnr: 2024-5013

Aktnr: 6032341

Sympatisk forslag om udvidelse af muligheder for fertilitetsbehandling, men har vi det

nødvendige sundhedspersonale?

Lægeforeningen efterspørger en nærmere vurdering eller analyse af lovforslagets personale- og kapacitetsmæs-

sige konsekvenser

Lægeforeningen har stor forståelse for regeringens ønske og forslag om at hjælpe enlige og par, som ønsker at

få barn nummer to i deres familie, men som har fertilitetsudfordringer, samt også at styrke adgangen til fertili-

tetsbehandling for regnbuefamilier. Det giver god mening både på det personlige plan og også set i et bredere

samfundsperspektiv. Ingen tvivl om det.

Lægeforeningen er for så vidt heller ikke i tvivl om, at både Regering og Folketing er bevidste om, at manglen

på uddannet sundhedspersonale er sundhedsvæsenets største udfordring, hvis vi skal leve op til befolkningens

berettigede behov. Og hvis vi skal afbøde situationen, kræver det hårde prioriteringer og afstemning af forvent-

ninger.

Et udbygget tilbud om fertilitetsbehandling vil beslaglægge en betydelig kapacitet inden for specialet gynæko-

logi og obstetrik ikke mindst på speciallæge-niveau. Det er et område, hvor der – som det fremgår af lovforsla-

gets bemærkninger – allerede er flere eller mange måneders ventetid. Derfor er det også klogt, at lovforslaget

ikke indføres med en fastlagt ventetidsgaranti. Det er også fornuftigt af Regeringen at forhandle en udmønt-

ningsaftale med Danske Regioner på plads med henblik på brug af den samlede kapacitet på området, herun-

der de private fertilitetsklinikker.

Men det ændrer dog ikke på at der er tale om et nyt tilbud, som skal tilføres arbejdskraft, hvis det skal give me-

ning. Det er ikke sandsynligt, at der er adgang til en stor uudnyttet kapacitet i de private klinikker. Alternativet,

er længere ventetider. Det gælder ikke kun for enlige og par som ønsker at få barn nummer to, men også for

enlige og par som ønsker at få barn nummer 1. Hvis opgaven primært placeres i privat

Formanden

regi, så vil der være en betydelig risiko for, at de private klinikker rekrutterer offentlig ar-

Domus Medica

bejdskraft på området. Det gælder bl.a. speciallæger ansat på de offentlige fertilitetsenhe-

Kristianiagade 12

der og klinikker og det gælder speciallæger ansat på de mere vagttunge gynækologisk ob-

DK-2100 København Ø

stetriske afdelinger.

Med andre ord så vil en konsekvens af forslaget være, at der er andre opgaver på områ-

det, som så ikke vil blive løst. Det er så spørgsmålet, hvilke opgaver det skal være?

Tlf.: +45 3544 8500

Tlf.: +45 3544 8201 (direkte)

E-post: [email protected]

www.laeger.dk

L 52b - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Lægeforeningen skal i forlængelse heraf, efterspørge en nærmere vurdering eller analyse af forslagets perso-

nale- og kapacitetsmæssige konsekvenser, som pt. ikke fremgår af lovforslagets bemærkninger. Det er ikke nok

at afsætte de nødvendige midler, hvis personalet ikke er til stede.

Lægeforeningen har sympati for forslaget, men er bekymret for ressourcetrækket og har derfor et håb om, at

den politiske beslutning bliver truffet på et oplyst, gennemtænkt grundlag, så man politisk har taget højde for

de afledte konsekvenser af det nye tiltag. Det skylder vi det personale, som i givet fald skal løfte den nye op-

gave.

Styrket forebyggelse – en sikker vinder

Lægeforeningen skal afslutningsvist benytte lejligheden til at fremhæve forebyggelsesperspektivet. Ifølge Sund-

hedsstyrelsen er rygning forklaringen på ca. en sjettedel af alle årlige tilfælde af ufrivillig barnløshed i Danmark.

Rygning påvirker ægløsningen, og noget tyder på at også mandens sædkvalitet forringes af rygning og brug af

nikotinprodukter. En nyere dansk undersøgelse har vist, at selv beskedne mængder alkohol (1-5 genstande om

ugen) kan nedsætte kvinders frugtbarhed betydeligt. Mænds alkoholforbrug ser ud til at være af mindre betyd-

ning, så længe der er tale om et forbrug på mindre end 10 genstande om ugen

. Herudover ved vi at indtag af

tobak og alkohol under graviditeten bl.a. øger risikoen for spontan abort, for tidlig fødsel og lav fødselsvægt.

Derfor virker det oplagt, at der fra politisk hold også i denne sammenhæng sættes fokus på mulighederne for

strukturel forebyggelse. Det kan f.eks. være ved at mindske tilgængeligheden på tobak og alkohol, markant hø-

jere priser samt en højere aldersgrænse for køb af tobak og alkohol. Og på den vis understøtte at hele befolk-

ningen faktisk får en sundhedsgevinst – i stedet for kun at have fokus på at behandle.

Lægeforeningen skal derfor opfordre til at medtænke forebyggelsesmulighederne, som vil kunne afhjælpe en

ikke uvæsentlig del af fertilitetsproblemet og mange andre sygdomme for den sags skyld. Og sidst men ikke

mindst herigennem også medvirke til at frigøre arbejdskraft ikke kun i sundhedsvæsenet, men i samfundet ge-

nerelt.

Med venlig hilsen

Camilla Noelle Rathcke

Formand for Lægeforeningen

Fertilitet og livsstil (hvidovrehospital.dk)

2/2

L 52b - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

LGBT+ Danmarks høringssvar til høring over

udkast til forslag til ændring af lov om

assisteret reproduktion (Fertilitetsbehandling

til

andet barn

og lovliggørelse

partnerægdonation

uden

sundhedsfaglig

begrundelse)

AUGUST 2024

LGBT+ Danmark bifalder,

at partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse nu lovliggøres

således at denne form for fertilitetsbehandling fremover kan tilbydes til par bestående at to kvinder.

LGBT+ Danmark så gerne,

at partnerægdonation som fertilitetsbehandling til to kvinder også blev

omfattet af det offentlige sundhedstilbud og således ikke var omfattet af egenbetaling.

L 52b - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

NOTAT

Danske Regioners bemærkninger til udkast til forslag til ændring af

lov om assisteret reproduktion

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har fremsendt udkast til forslag til ændring af lov

om assisteret reproduktion (Fertilitetsbehandling til andet barn og lovliggørelse af

partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse) i høring. Danske Regioner tak-

ker for muligheden for at komme med bemærkninger og for samarbejdet om udmønt-

ningssaftalen vedrørende vederlagsfri fertilitetsbehandling til andet barn. Danske Re-

gioner har indsamlet bemærkninger fra de fem regioner, og afgiver derfor dette sam-

lede høringssvar.

Danske Regioner anerkender behovet for at tilpasse lovgivningen til samfundets udvik-

ling og de muligheder, som det offentlige tilbud om fertilitetsbehandling har i dag. Det

er Danske Regioners opfattelse, at disse ændringer vil have væsentlig betydning for

mange familier, som ønsker at udvide deres familie ved hjælp af assisteret reproduk-

tion. Samtidig er det afgørende, at ændringerne sker med omhu og respekt for både

de faglige aspekter og kvindernes og parrenes individuelle behov og ressourcer.

Danske Regioner og regionerne bakker op om lovforslaget og hilser det velkomment,

at det i fremtiden bliver muligt at yde fertilitetsbehandling til barn nummer to på of-

fentlige sygehuse. Det gælder også lovændringen vedr. partnerdonation, og at dette

behandlingstilbud udelukkende skal være tilgængeligt i privat sygehusregi.

22-08-2024

1717262

Luna Lundberg Nielsen

Generelle bemærkninger

Vi finder det positivt, at lovforslaget afspejler indholdet i udmøntningsaftalen om ve-

derlagsfri fertilitetsbehandling til andet barn. Samtidig åbner aftalen op for en mere

inkluderende tilgang til fertilitetsbehandling i Danmark, hvilket afspejler en voksende

forståelse og accept af forskellige familiestrukturer i vores samfund. Lovforslaget re-

præsenterer også en positiv udvikling i forhold til lighed i adgangen til behandling, som

regionerne stræber efter at sikre.

Regionerne er i gang med at forberede sig på at udvide det offentlige tilbud om fertili-

tetsbehandling, herunder tilbuddet om fertilitetsbehandling til andet barn og mulighe-

den for op til seks reagensglasbehandlinger til første barn. Målet er at sikre, at de nød-

vendige ressourcer og strukturer er på plads, så snart loven træder i kraft. Det er dog

endnu uvist, hvilken efterspørgsel regionerne vil stå overfor, og dermed hvilket pres

L 52b - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

de offentlige fertilitetsklinikker vil opleve, hvorfor muligheden for at anvende de pri-

vate fertilitetsklinikker bidrager til at håndtere eventuelle kapacitetsudfordringer og

dermed sikre, at ventelisterne forbliver på et håndterbart niveau.

Danske Regioner har, foruden nedenstående, indskrevet enkelte forståelsesmæssige og

tekstnære bemærkninger i det vedhæftede dokument.

Specifikke og faglige bemærkninger

1. Vederlagsfri fertilitetsbehandling til andet barn

Lovforslaget om vederlagsfri fertilitetsbehandling vurderes at være i tråd med de lø-

bende drøftelser mellem Danske Regioner og Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt

udmøntningsaftalen, der er indgået i forbindelse med Økonomiaftalen 2025 om veder-

lagsfri fertilitetsbehandling til andet barn.

Danske Regioner har dog en generel bekymring for, at en øget privat kapacitet kan med-

føre at specialiseret arbejdskraft flytter fra de offentlige til de private klinikker. Det vil i

den forbindelse være af afgørende betydning at de offentlige klinikkers fortsat i fremti-

den kan sikre:

at nedbringe ventetider/udvide den offentlige behandlingskapacitet,

at varetage højt specialiseret behandling inden for fertilitetsområdet, herunder

fx patienter med kræft, patienter med særdeles nedsat sædkvalitet, patienter

med HIV/hepatitis eller andre alvorlige sygdomme,

at uddanne fremtidens arbejdskraft inden for fertilitetsbehandling,

at videreudvikle forskning i fertilitetsbehandling,

at håndtere komplikationer opstået ifm. hormonbehandling, som kræver ind-

læggelse.

Derfor ønsker Danske Regioner, i en fortsat tæt dialog med fagpersonalet og ministe-

riet, at følge anvendelsen af den private kapacitet på fertilitetsområdet. Samtidig er det

væsentlig at der ved brugen af det private tages hensyn til udviklingen inden for områ-

det.

2. Lovliggørelse af partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse

Danske Regioner bemærker, at det er uklart i lovforslaget, hvordan de offentlige klinik-

ker skal forholde sig i følgende situation, som forventeligt vil opstå: Et lesbisk par har

fået hjælp til barn nr. 1 på en offentlig klinik. Der er anvendt donorsæd og parret fik

barn nr. 1 efter reagensglasbehandling, hvor ægget kom fra den kvinde, som også bar

L 52b - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

barnet (var gravid). Parret har efter den pågældende behandling overskydende be-

frugtede æg fra samme kvinde og donor i fryseren på den offentlige klinik. Senere

henvender parret sig til samme offentlige klinik for at gøre brug af fryseembryonerne

til at få barn nr. 2. De ønsker nu, at den kvinde i forholdet, som ægget ikke kom fra,

skal bære barn nr. 2.

Graviditet med donoræg indebærer en anden risiko, end graviditet med egne æg. Der

er bl.a. 2-3 gange øget risiko for udvikling af graviditetsbetinget hypertension, svan-

gerskabsforgiftning, for tidlig fødsel, lav fødselsvægt, blødning efter fødsel og risiko for

kejsersnit. Derfor er er der størst sandsynlighed for en ukompliceret graviditet, hvis

graviditeten bæres af den kvinde, som også er ophav til ægget. Der må derfor tilstræ-

bes graviditet med egne æg, hvor det er muligt. Kvinder med kvindelig partner ville i

mange tilfælde kunne opnå graviditet med insemination, som er mindre indgribende

end ægdonation, der som beskrevet kræver IVF-behandling. Det vurderes således at

være mere risikobetonet at foretage partnerægdonation uden medicinsk indikation.

Aktuelt betragtes donation af æg mellem to kvinder i parforhold (foretaget på medi-

cinsk indikation) ikke som

partnerdonation

men som såkaldt

kendt donation.

Kendte

donorer sidestilles med andre donorer og skal efter anvisning fra Styrelsen for Patient-

sikkerhed håndteres på samme måde med bl.a. genetisk udredning i tre generationer

for at forebygge overførsel af genetiske sygdomme til barnet.

Jf. Vævslovens §11a må en donors kønsceller ikke anvendes, hvis der er konstateret

væsentlig øget risiko for at kønscellerne kan overføre genetisk sygdom eller bærertil-

stand for genetisk sygdom.

Danske Regioner opfordrer til, at det bør fremgå tydeligt af lovbemærkningerne, hvor-

vidt lovændringen vil gøre det lovligt at efterkomme et lesbisk pars ønske om, at det

nu er den anden kvinde, som skal bære barn nr. 2. Alternativt vil parret skulle starte

forfra, hvor den anden kvinde vil skulle igennem hormonstimulation og ægudtagning.

Danske Regioner ser frem til at bidrage med perspektiver og erfaringer i den videre

proces og til at arbejde for at skabe de bedste rammer for implementeringen af lov-

forslaget.

På vegne af Danske Regioners bestyrelse

L 52b - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Sendt til e-mail

[email protected], [email protected], [email protected]

[email protected]

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

MOBIL 91325632

[email protected]

MENNESKERET.DK

DOK. NR. 24/01593-2

22. AUGUST 2024

HØRINGSSVAR OVER LOVFORSLAG OM

FERTILITETSBEHANDLING TIL ANDET BARN OG

LOVLIGGØRELSE AF PARTNERÆGDONATION UDEN

SUNDHEDSFAGLIG BEGRUNDELSE

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ved e-mail af 5. juli 2024 anmodet

om Institut for Menneskerettigheders (herefter instituttet) eventuelle

bemærkninger til udkast til lovforslag om fertilitetsbehandling til andet

barn og lovliggørelse af partnerægdonation uden sundhedsfaglig

begrundelse.

Instituttet anser det for positivt, at der med lovforslaget tilbydes

vederlagsfri fertilitetsbehandling til andet barn i offentligt regi, samt at

partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse lovliggøres.

Instituttet imødeser, at lovforslaget vil være med til at sikre, at flere

fremover kan få hjælp til at danne den familie, som de ønsker.

Instituttet har følgende bemærkninger til lovforslagets del vedrørende

lovliggørelse af partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse:

RETTEN TIL INFORMATION OM SIT GENETISKE OPHAV

MENNESKERETTEN

Rettigheder for donorbørn er en relativt ny menneskeretlig

problemstilling, og der findes endnu ikke en veletableret menneskeret

på området.

De grundlæggende menneskeretlige forpligtelser i Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention (EMRK) og FN’s Børnekonvention blev

vedtaget, før man brugte assisteret reproduktion med donation af æg og

sæd, som er blevet almindeligt i dag.

L 52b - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Retten til respekt for privatliv og familieliv i EMRK’s artikel 8 er imidlertid

blevet fortolket, så den gradvist er kommet til at omfatte nutidens

variation i familiedannelse.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (herefter EMD) har i flere

sager om adoptivbørns rettigheder fastslået, at den personlige identitet

er et centralt aspekt af retten til privatliv i EMRK artikel 8. Herunder er

retten til at kende sit genetiske ophav en del af statens positive

forpligtelser, som myndighederne aktivt skal sikre.

Selvom domstolen

anerkender barnets ret til at modtage information om dets genetiske

ophav, kan staten begrænse denne ret, hvis det er nødvendigt for at

beskytte andres rettigheder og vigtige samfundsinteresser, jf. EMRK

artikel 8, stk. 2.

I 2023 afsagde EMD sin første dom om donorbørns ret til at få viden om

deres genetiske ophav i sagen Gauvin-Fournis og Silliau mod Frankrig

(214224/16 og 45728/17). Sagen angik to (voksne) børn født som et

resultat af kunstig befrugtning ved hjælp af donorsæd. Sagsøgerne tog

som voksne skridt til at undersøge identiteten af deres respektive

biologiske fædre. Det blev modvirket af de dagældende franske regler

om æg- og sæddonation, der i vidt omfang forbød videregivelse af

oplysninger om donorens identitet.

EMD fastslog i sin afgørelse, at Frankrig ikke havde krænket sagsøgernes

ret til privatliv efter konventionens artikel 8, blandt andet fordi den

franske regering og parlament havde gjort meget ud af undersøge og

drøfte spørgsmålet om donoranonymitet, herunder afvejet de forskellige

hensyn over for hinanden (præmis 122-123).

INSTITUTTETS BEMÆRKNINGER

Lovforslaget åbner op for, at langt flere børn vil komme til verden med

dobbeltdonation.

Det fremgår af lovforslaget, at det gældende krav om, at mindst én donor

skal være ikkeanonym, fortsat vil gælde.

Det fremgår ikke af lovforslaget eller de politiske aftaler, der danner

grundlag herfor, at der er foretaget en afvejning af hensynet til barnets

ret til at kende sit genetiske ophav (retten til privatliv) overfor eventuelle

modstående hensyn til fx æg- og sæddonors privatliv eller

samfundshensyn.

Se Institut for Menneskerettigheder (2021),

Donorbørns ret til

identitet.

S. 41.

2/3

L 52b - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

I lovforslagets punkt 2.2.2 berøres spørgsmålet om barnets genetiske

ophav, idet følgende fremgår:

”Behandling med partnerægdonation medfører, at barnet som

udgangspunkt vil få minimum delvist kendskab til dets genetiske ophav,

idet barnet vil være genetisk beslægtet til dets ene mor (den kvinde, som

donerer sit æg), mens det vil blive født af dets anden mor (den kvinde,

som modtager det donerede æg). Dermed er udgangspunktet, at barnet

vil blive opfostret af sin biologiske mor og den kvinde, som har båret

graviditeten og født barnet.”

Det er imidlertid ikke givet, som bemærkningerne fremhæver, at ’barnet

vil blive opfostret af sin biologiske mor og den kvinde, som har båret

graviditeten og født barnet’. Det er heller ikke en selvfølge, at par, hvor

den ene kvinde gennemfører graviditet med den anden kvindes æg,

sikrer barnet kendskab til, at det er kommet til verden ved

dobbeltdonation. Hvis de har valgt ikkeanonymiseret sæd, er der ikke

krav om, at de er åbne om ægdonationen.

Man kan tænke sig, at hvis parret går fra hinanden, mens den ene mor

er gravid, eller hvis ægdonor pludselig dør, vil barnet aldrig få at vide, at

det har en anden genetisk mor

Det er på den baggrund instituttets opfattelse, at lovforslaget bør

redegøre for, hvilke hensyn, der ligger til grund for at bevare kravet om,

at mindst én donor skal være ikkeanonym og dermed begrænse barnets

adgang til at modtage information om sit genetiske ophav.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at ministeriet i

lovforslaget redegør, hvilke hensyn, der ligger til grund for at

begrænse barnets adgang til at modtage information om sit

genetiske ophav.

Med venlig hilsen

Tine Birkelund Thomsen

JURIDISK PROJEKTCHEF

3/3

L 52b - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

LGBT komiteen arbejder med

lovgivning og rettigheder i

relation til LGBT-personer og

er partipolitisk uafhængig

CVR: 40636234

[email protected]

Tina Thranesen

[email protected]

Martin Iversen Christensen

[email protected]

Søren Laursen

[email protected]

komiteen.dk

Facebook

Twitter:

@lgbtkomiteen

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

[email protected], [email protected], [email protected], [email protected]

11. august 2024

Høring: Forslag til lov om ændring af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med

behandling, diagnostik og forskning m.v. (Fertilitetsbehandling til andet barn og lovliggørelse af

partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse)

LGBT komiteen ser med tilfredshed på dette forslag om forbedring af adgang til fertilitetsbehandling. Vi

har ingen bemærkninger til substansen i lovudkastet. Til gengæld finder vi sprogbrugen uheldig.

LGBT komiteen har allerede tidligere rost regeringen for initiativer til forbedring af regnbuefamiliers

forhold, men kritiseret sprogbrugen, ikke mindst i lovbemærkninger, og ikke mindst i forbindelse med den

børnelovsrevision, der vedrørte fastlæggelse af transpersoners forældreskab

. Hvor selve lovteksterne

oftest har en inkluderende sprogbrug, er bemærkningerne til lovene ofte formuleret i en sprogbrug

svarende til ciskønnede forældre.

LGBT komiteen er ganske klar over, at der i lov om assisteret reproduktion i sin tid i forbindelse med

indførelsen af frit juridisk kønsskifte indsattes vendinger, der skulle tilgodese, at transpersoner skulle

være omfattet af denne lov

Det var her § 1, stk. 3 indførtes, der definerer en mand og en kvinde i denne lovs forstand, og med

indsættelsen af disse definitioner blev det undgået, at hele loven skulle skrives om. LGBT komiteen finder

dog, at når nu regeringen har foreslået, og et massivt flertal i Folketinget vedtaget

, at transpersoners

forældreskab er omfattet af lovgivningen – i dette tilfælde af børneloven specifikt – så bør dette afspejles i

den efterfølgende lovgivning.

Bemærkningerne til et lovforslag er fortolkningsbidrag til domstolene, og derfor bør de også være

præcise. I nærværende lovforslag er kønnede roller anvendt noget lemfældigt. Eksempelvis følgende

passus:

Behandling med partnerægdonation medfører, at barnet som udgangspunkt vil få minimum delvist

kendskab til dets genetiske ophav, idet barnet vil være genetisk beslægtet til dets ene mor (den

kvinde, som donerer sit æg), mens det vil blive født af dets anden mor (den kvinde, som modtager

det donerede æg). [p. 12]

Begrebet mor findes ikke i lov om assisteret reproduktion, men kun i børneloven, hvor det betyder den,

der føder barnet. Den citerede tekst har således ikke basis i dansk lov og udgør derfor et uklart

fortolkningsbidrag. Teksten kunne i stedet formuleres:

Regeringens lovforslag lussing til bøssefædre (https://komiteen.dk/?p=1121) – vedr. høringssvar over, hvad der

blev til 2021-22.1 L 65 / LOV nr 227 af 15/02/2022). Se også: LGBT komiteen redder bøssers forældreskab

(https://komiteen.dk/?p=1207), LGBT komiteens Kompendium i inkluderende familieret (https://komiteen.dk/?p=1115)

LOV nr 744 af 25/06/2014

https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l65/index.htm

L 52b - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Behandling med partnerægdonation medfører, at barnet som udgangspunkt vil få minimum delvist

kendskab til dets genetiske ophav, idet barnet vil være genetisk beslægtet til dets ene forælder

(den, som donerer sit æg), mens det vil blive født af dets anden forælder (den, som modtager det

donerede æg).

Denne formulering er inkluderende i forhold til alle forældre, og giver ikke anledning til begrebsuklarkeder.

Et andet eksempel kunne være:

Med den foreslåede ordning vil det være muligt for par bestående af to kvinder at modtage

fertilitetsbehandling med henblik på, at den ene kvinde kan donere æg til sin partner, således at

denne kan bære graviditeten og føde barnet, uden at der er en sundhedsfaglig begrundelse herfor.

[p. 12]

som i stedet kunne formuleres således:

Med den foreslåede ordning vil det være muligt for par bestående af to personer med kvindelige

kønsceller at modtage fertilitetsbehandling med henblik på, at den ene kan donere æg til sin

partner, således at denne kan bære graviditeten og føde barnet, uden at der er en sundhedsfaglig

begrundelse herfor.

LGBT komiteen finder det vigtigt på grund af betydningen i dansk retspraksis, at lovbemærkninger

bidrager til fortolkningen af intentionerne hos lovgiverne. Da vi nu er nået til et sted, hvor transpersoner er

inkluderet i lovgivningen, herunder i familieretten, bør nye loves forarbejder også afspejle dette.

Til en anden gang ønsker LGBT komiteen at være på høringslisten for forslag på vores område.

Med venlig hilsen

LGBT komiteen

Tina Thranesen

Søren Laursen

LGBT komiteen

komiteen.dk

Facebook

Twitter:

@lgbtkomiteen

L 52b - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

L 52b - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Att.

[email protected], [email protected], [email protected]

[email protected]

Høringssvar til forslag til ændring af lov om assisteret reproduktion (Fertilitetsbehand-

ling til andet barn og lovliggørelse af partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrun-

delse)

Sex & Samfund finder det positivt, at regeringen og partierne bag forslaget vil indføre veder-

lagsfri fertilitetsbehandling for barn nummer to samt lovliggøre partnerægdonation uden sund-

hedsfaglig begrundelse. Begge forsalg bidrager til, at det bliver gjort nemmere at skabe den

familie, man drømmer om i Danmark, hvilket er et formål, Sex & Samfund bakker op om.

Nedenfor følger vores uddybende kommentarer til de enkelte forslag.

22. august 2024

Forslag om offentlig finansiering af fertilitetsbehandling til andet barn

Det er glædeligt, at der med aftalen bliver løftet en økonomisk byrde af de forældre, der har

brug for fertilitetsbehandling for at få barn nummer to. Det er godt for familierne, det mind-

sker uligheden i, hvem der kan få børn, og det er en vigtig udvidelse af de offentlige tilbud

vedrørende fertilitet i Danmark. Set fra Sex & Samfunds side er det dog relevant at rejse spørgs-

målet, hvorfor aftalen begrænser sig til kun at omfatte barn nummer to?

På baggrund af lave fødselstal har vi i Danmark en igangværende debat om, hvordan vi for-

bedrer de strukturelle forhold i samfundet, så det bliver nemmere at få børn. Det er en legitim

og nødvendig debat, da der i dag er en række barrierer og forhold, der gør, at mange ikke får

det ønskede antal børn, de drømmer om, og i den henseende er det vanskeligt at se logikken i

begrænsningen ved at kun tilbyde offentlig finansiering til fertilitetsbehandling til barn nummer

to.

I Sex & Samfund er vi selvfølgelig bevidste om, at der med flere behandlinger følger en øko-

nomisk ekstraregning, at det kan give yderligere kapacitetsudfordringer at udvide ordningen,

ligesom der kan være argumenter for at sætte en øvre grænse for antallet af børn per par, det

offentlige finansierer. Men selv med det in mente forekommer det kontraintuitivt med en

grænse på to børn, når man fra politisk hold i meget udtalt grad italesætter ønsket om, at der

bliver født flere børn i Danmark, og når intentionen bag lovforslaget er, ”at flere enlige og par

fremover skal kunne få hjælp til at danne den familie, som de ønsker.” At realisere den inten-

tion vil kræve, at der bliver afsat flere midler til området i tillæg til dem, der allerede er afsat i

forslaget, men også at ordningen går længere end til blot to børn.

En anden faktor, der i forbindelse med dette lovforslag bør overvejes, er den medicinske vur-

dering af de kvinder og pars fertilitet, som opsøger behandling. I Sex & Samfund mener vi

grundlæggende, at infertilitet bør anerkendes som en sygdom på lige fod med andre behand-

lingskrævende sygdomme, hvorfor den medicinske vurdering – fremfor politiske aftaler – bør

afgøre omfanget og antallet af behandlinger, hvilket også vil overflødiggøre den nuværende,

politisk bestemte aldersgrænse, der for nogle er en barriere i at skabe den familie, de drømmer

om.

Endelig bør forebyggelse, oplysning og fertilitetsrådgivning prioriteres yderligere, hvis vi på

samfundsniveau ønsker at stille de bedste vilkår til rådighed, for at alle kan få de børn, de

ønsker sig. Det er selvsagt initiativer, der ligger uden for det konkrete forslag, men det er ind-

satser, vi ved, vil have en effekt på, hvor mange der i den sidste ende vil få behov for at gøre

Side 1 af 2

L 52b - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

brug af offentligt finansieret fertilitetsbehandling. Det er med andre ord både godt for folke-

sundheden og den offentlige økonomi.

Forslag om lovliggørelse af partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse

Det er positivt, at det med forslaget gøres lovligt, at partnere kan donere æg til hinanden og på

den måde skabe præcis den familie, de ønsker. I Sex & Samfund vil vi dog påpege ulighedsdi-

missionen i forslaget, som favoriserer økonomisk bedre stillede par. Formålet med lovforslaget

er ”at styrke adgangen til fertilitetsbehandling for regnbuefamilier”, men så længe det sker mod

egenbetaling, vil muligheden være vanskeligere for nogle par at gøre brug af på grund deres

økonomiske situation. Forslaget om lovliggørelse er dog et vigtigt skridt på vejen, for at mu-

liggøre at flere i Danmark kan skabe præcis den familie, de drømmer om.

Sex & Samfund stiller sig til rådighed og uddyber gerne bemærkningerne.

Med venlig hilsen,

Maria Lindhardt, politisk chef i Sex & Samfund

Side 2 af 2

L 52b - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

L 52b - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Dato:

22. august 2024

Sagsnr.:

2402403

Dok.nr.:

2967980

Sagsbeh.:

MECH.DKETIK

[email protected]

www.etiskraad.dk

Vedrørende høring over udkast til forslag til ændring af lov om

assisteret reproduktion (Fertilitetsbehandling til andet barn og

lovliggørelse af partnerægdonation uden sundhedsfaglig

begrundelse)

Det Etiske Råd takker for modtagelsen af ovennævnte høring, som er blevet

behandlet på et rådsmøde d. 22. august 2024. Det Etiske Råd har ikke

bemærkninger til forslaget om fertilitetsbehandling til andet barn, idet rådet

primært betragter det som udtryk for en politisk-økonomisk prioritering. Rådets

bemærkninger angår derfor udelukkende forslaget om lovliggørelse af

partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse på private fertilitetsklinikker

mod egen betaling.

Overordnede kommentarer til lovforslaget:

Spørgsmålet om dobbeltdonation, som partnerægdonation er en form af, er et, Det

Etiske Råd har beskæftiget sig med over flere omgange, både i 2016 og senest i

forbindelse med rådets udtalelse om Surrogatmoderskab i Danmark fra 2023. Hver

gang rådet har beskæftiget sig med emnet, har rådet været delt, og det er også

tilfældet denne gang.

Alle rådsmedlemmer finder lovforslagets hensigt om at ”anerkende, at der i dag

findes mange forskellige familiemønstre” (s. 11) prisværdig. Det er i dag en

kendsgerning, at familier kan se ud på mange måder, og så længe

familiedannelserne ikke skader de involverede parter på uforsvarlig vis, fortjener

de at blive anerkendt socialt. På trods af denne enighed, ser rådsmedlemmerne dog

forskelligt på det konkrete forslag, idet:

1) Et flertal af rådsmedlemmerne ser positivt på det konkrete forslag som et

middel til at understøtte en styrkelse af lesbiske pars reproduktive frihed.

2) Et mindretal anerkender hensigten om at understøtte lesbiske pars

reproduktive frihed, men finder, at en række konsekvenser – bl.a. for

Side

1 / 4

L 52b - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

barnets tarv - er for uafklarede, til at de kan støtte forslaget i dets

nuværende form.

Uddybende kommentarer til lovforslaget

Ad 1) Styrkelse af reproduktiv frihed

De rådsmedlemmer, som støtter forslaget, ser ikke noget til hinder for, at det i

forbindelse med partnerægdonation bør være op til parret at vurdere, om de finder

det værd at løbe den ekstra sundhedsmæssige risiko, som er forbundet med

ægdonation, for at få opfyldt deres drøm om en familie, hvor begge parter har en

biologisk tilknytning til barnet. Så længe de er tilstrækkeligt oplyst om de relevante

risici og mindst én donor er ikkeanonym, er det nemlig rådsmedlemmernes

vurdering, at risici for både parret og barnet er af en sådan størrelsesorden, at det

ikke kan begrunde en begrænsning af parrets reproduktive frihed. Samtidig finder

rådsmedlemmerne også, at det, at ønsket om at gøre brug af dobbeltdonation ikke

er sundhedsfagligt begrundet gør det fornuftigt, at behandlingen kun kan finde sted

på private fertilitetsklinikker mod egen betaling.

Ad 2) Barnets tarv

De rådsmedlemmer, som ikke kan bakke op om lovforslaget, har i varierende grad

lagt vægt på hensynet til de sundhedsmæssige og/eller identitetsmæssige risici for

barnet. Rådsmedlemmerne anerkender, at det i udgangspunktet står myndige

personer frit for på et oplyst grundlag at gøre, hvad de vil, så længe det ikke skader

andre. Men I det konkrete tilfælde finder de som sagt, at de sundhedsmæssige

og/eller identitetsmæssige risici for barnet er så betydningsfulde, at det ikke kan

opvejes af parrets ønske om en biologisk tilknytning til barnet.

Afsluttende bemærkning om ligestillingsargumenter

Som det fremgår, har ingen af rådsmedlemmerne gjort brug af

ligestillingsargumenter, selvom sådanne argumenter anvendes i lovforslaget, hvor

det bl.a. anføres, at ”med den foreslåede ordning vil den kvinde, som donerer sit

æg til sin kvindelige partner, blive ligestillet med en mand, som i et heteroseksuelt

parforhold donerer sin sæd til sin kvindelige partner” (s. 13). Når

rådsmedlemmerne ikke har gjort brug af den slags ligestillingsargumenter, så

skyldes det, at det efter rådets mening ikke giver mening at tale om, at en mand i

et heteroseksuelt parforhold ’donerer’ sin sæd til sin kvindelige partner. Det er

netop derfor, at lov om assisteret reproduktion definerer

dobbeltdonation

ved, at

ægcellen ikke stammer fra den kvinde, der skal føde barnet, og

sæden ikke stammer

Side

2 / 4

L 52b - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

fra hendes partner.

For det er ifølge loven kun, hvis sæden

ikke

stammer fra

kvindens partner, at man kan tale om sæddonation.

Fordi det anvendte ligestillingsargument er problematisk, rejser forslaget, som

rådsmedlemmerne ser det, et spørgsmål om, hvorvidt en indførsel af en særlig

dispensation for lesbiske par fra det generelle krav om sundhedsfaglig begrundelse

i forbindelse med dobbeltdonation, er diskriminerende mod heteroseksuelle par og

enlige kvinder, for hvem der stadig er et krav om sundhedsfaglig begrundelse i

forbindelse med dobbeltdonation. Hvorfor skal lesbiske par – men ikke

heteroseksuelle par eller enlige kvinder – have lov til at gøre brug af

dobbeltdonation uden, at der foreligger en sundhedsfaglig begrundelse?

En mulig forklaring kunne være, at der er forskel på det menneskesyn, som kan

siges at komme til udtryk i forbindelse med de forskellige former for

dobbeltdonation. Når et lesbisk par vil gøre brug af dobbeltdonation uden

sundhedsfaglig begrundelse synes det dominerende motiv at være et ønske om, at

barnet er et biologisk produkt af begge parter – af deres kærlighed til hinanden. Da

det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at udvikle en sædcelle fra den ene

kvindes celler og bruge en ægcelle fra den anden kvinde, og man ikke kan lave et

barn ud af to ægceller, er deres bedste middel til at komme så tæt på den biologiske

sammensmeltning af to individer, som finder sted ved en graviditet i et

heteroseksuelt par, hvor der ikke anvendes donerede celler, altså at den ene kvinde

donerer et æg til den anden, som så bærer og føder barnet. Og et mere

velbegrundet bud på, hvorfor man bør tillade partnerægdonation kunne netop

være, at det drejer sig om en tilnærmelse til det ideal om en naturlig

sammensmeltning af to ligeværdige parter, som synes at være forudsat i lov om

assisteret reproduktion. Det vil nemlig også kunne forklare, hvorfor det ikke kan

forsvares at tillade enlige kvinder og heteroseksuelle par at gøre brug af

dobbeltdonation uden sundhedsfaglig begrundelse. For hvis en enlig kvinde eller et

heteroseksuelt par ikke ønsker at gøre brug af deres egne kønsceller, selvom de

sundhedsfagligt set ikke fejler noget, så kan det være nærliggende at se det som et

udtryk for, at de ikke betragter sig selv som ligeværdige mennesker, der har lige så

stor ret og grund til at reproducere sig, som alle andre mennesker.

At man kan begrunde en særbehandling af lesbiske par med henvisning til sådanne

ideer, betyder dog ikke, at det etisk set er forsvarligt. For hvis man ikke er enig i det

ideal, som synes forudsat i lov om assisteret reproduktion, kunne man lige så godt

argumentere for, at idealet burde ændres, så der bliver lige adgang til brug af

dobbeltdonation uden sundhedsfaglig begrundelse for både lesbiske par,

heteroseksuelle par og enlige kvinder. Hvilken vej man bør gå, er dog ikke noget,

rådet har taget stilling til i denne omgang, men det vil gerne pege på

problemstillingen, ligesom det afslutningsvis også gerne vil gøre opmærksom på, at

det at mennesker er biologiske væsener nogle gange kan give anledning til svære

etiske dilemmaer, for så vidt som det i visse tilfælde kan gøre det svært på

Side

3 / 4

L 52b - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

konsistent vis at lovgive sig ud af den kendsgerning, at det nogle gange er et

biologisk vilkår, at man ikke kan være biologisk ophav til sit eget barn.

Side

4 / 4

L 52b - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Høringssvar fra Brancheforeningen for æg- og sæddonation: Udkast til

forslag til ændring af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med

behandling, diagnostik og forskning m.v. (Fertilitetsbehandling til andet

barn og lovliggørelse af partnerægdonation uden sundhedsfaglig

begrundelse)

Brancheforeningen for æg- og sæddonation takker for muligheden for at bidrage med vores

bemærkninger til indholdet af forslaget til ændring af Lov om Assisteret Reproduktion, der

udmønter to elementer: Regeringens forslag om, at der fremover skal kunne tilbydes vederlagsfri

fertilitetsbehandling til andet barn samt den politiske aftale om ophævelse af forbud mod

partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse.

I Brancheforeningen for æg- og sæddonation, støtter vi op om de mange gode initiativer,

Regeringen og folketingets partier har taget til gavn for danskernes fertilitet, og vi bakker op om

lovændringens hensigt. Samtidig mener vi, at der er flere punkter, der bør revideres, for at sikre at

flest mulige får den nødvendige behandling i tide og på den mest samfundsmæssige fordelagtige

måde. Vi har været en del af drøftelserne sammen med Dansk Erhverv, og vil gerne henlede til det

høringssvar, der er indsendt via Dansk Erhverv og Sundhed Danmark

Derudover ser brancheforeningen gerne, at det der tilføjes et tredje element til lovændringen af lov

om assisteret reproduktion, der afskaffer §12: ”Det

er ikke tilladt at sælge, formidle salg eller på

anden måde medvirke til salg af ubefrugtede eller befrugtede menneskelige æg”.

Det følger

hensigten i lovændringens øvrige elementer, der har til formål at sikre lettere og mere lige adgang

til fertilitetsbehandling for enlige og par – uagtet familiens sammensætning og reproduktive

udfordringer. Og det er en afgørende faktor for at sikre ligestilling mellem æg- og sæddonation og

således skabe bedre vilkår for både patienterne og ægdonorer.

Paragraf 12 er en særlig dansk model, som er langt mere restriktiv, end hvad vi fx ser i vores

nordiske nabolande, og som medfører en række ulemper:

1) Udvalget af ægdonorer er begrænset

2) Der bliver ikke sat de samme høje screeningskrav til ægdonorer som

sæddonorerne

Donoræg bliver destrueret pga. uhensigtsmæssige retningslinjer

3) Materialet (donorprofilen) der følger ægdonorerne, er mangelfuldt

4) Der er ringere processer i tilfælde af syge børn (Adverse reaction situation)

5) Der er ingen proces for børnene, herunder udlevering af ID data på donorerne til børnene

Dette skaber begrænset valgfrihed for dem, der har brug for en ægdonor, lange

ventelister og en kønsmæssig skævvridning. Hvorfor skal der være så meget bedre

vilkår og muligheder ift. sæddonorer vs ægdonorerne?

L 52b - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Ved at skabe mulighed for at også private aktører kan håndtere, teste og nedfryse donoræg, kan

den mangeårige ekspertise, der allerede ligger indenfor sæddonation anvendes og være med til at

sikre en mere omfattende screening af ægdonorer, flere valgmuligheder for modtagerne og en

langt bedre proces og opfølgning både på børn og donorer. Det vil betyde, at færre danske kvinder

behøver at tage til udlandet for behandling og en general øget patientsikkerhed og fleksibilitet for

alle involverede.

Brancheforeningen for æg- og sæddonation står naturligvis til rådighed for yderligere

bemærkninger.

Med venlig hilsen,

Annemette Arndal-Lauritzen

Formand, Brancheforeningen for æg- og sæddonation

Maja Torp Nielsen

Direktør, Brancheforeningen for æg- og sæddonation

L 52b - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Den 22. august 2024

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Høringssvar til Høring over lovforslag om fertilitetsbehandling til andet barn

og lovliggørelse af partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse

Dansk Erhverv og Sundhed Danmark takker for muligheden for at afgive høringssvar til høring over

lovforslag om fertilitetsbehandling til andet barn og lovliggørelse af partnerægdonation uden

sundhedsfaglig begrundelse.

Dansk Erhverv og Sundhed Danmark arbejder for et velfærdssamfund og et sundhedsvæsen, hvor

borgernes og patienternes selvbestemmelse og sammenhæng, høj kvalitet og tillid er centrum for

udviklingen, uanset om behandlingen foregår i offentligt eller privat regi.

Dansk Erhverv og Sundhed Danmark repræsenterer i denne sammenhæng private fertilitetsklinikker,

sædbanker samt andre private leverandører af sundhed på det danske marked.

Generelle bemærkninger

Helt overordnet vil Dansk Erhverv og Sundhed Danmark gerne rose regeringen for at tage

udfordringerne på fertilitetsområdet seriøst og præsentere konkret politik på området.

Dansk Erhverv og Sundhed Danmark er desuden fortalere for en større politisk og juridisk ”revision” af

hele fertilitetsområdet, da lovgivningen på området ikke afspejler den virkelighed, vi lever i, i dag.

Dansk Erhverv og Sundhed Danmark støtter derfor op om de forslåede lovændringer i høring over

lovforslag om fertilitetsbehandling til andet barn og lovliggørelse af partnerægdonation uden

sundhedsfaglig begrundelse.

Vi er dog stærkt bekymret for, at man ikke kan indfri de gode intentioner og ambitioner om at give

ufrivilligt barnløse, de børn, de så brændende ønsker sig, hvis der ikke samtidig indføres

patientrettigheder på fertilitetsområdet i lighed med de patientrettigheder, vi kender fra andre områder

i sundhedsvæsenet.

Besparelse på 44 mio. kr. ved inddragelse af den private kapacitet

For at sikre en realisering af regeringens ambitioner uden yderligere ventetider og uden for store

ekstraomkostninger, kan man med fordel gøre brug af den private kapacitet på fertilitetsområdet.

Faktisk kan man opnå en

besparelse på ca. 44 mio. kr.,

hvis man udfører de ekstra

fertilitetsbehandlinger, som en lovændring vil medføre, i privat regi fremfor på offentlige klinikker.

Lægges en del af de behandlinger, der på nuværende tidspunkt gennemføres på offentlige klinikker,

også ud til private fertilitetsklinikker, vil besparelsen være endnu større.

Side 1 af 6

L 52b - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

bilag 1

til dette høringssvar findes beregninger udført af Sundhed Danmark og Dansk Erhverv i

samarbejde med professor emeritus, Svend Lindenberg samt lægefaglig direktør hos Aleris, Bent Wulff

Jakobsen. Beregningerne giver et bud på de positive samfundsøkonomiske gevinster, der vil være, ved

at inddrage de private klinikker på fertilitetsområdet. Derudover findes et detaljeret overblik over de

økonomiske omkostninger forbundet med henholdsvis behandling i privat og offentlig regi.

Høringssvaret belyser også, hvordan man sikrer den mest hensigtsmæssige brug af den private

kapacitet til gavn for patienterne og samfundet. Herunder indførelsen af

patientrettigheder

på

fertilitetsområdet.

Ventetid er afgørende i et fertilitetsforløb

På tværs af de forskellige offentlige fertilitetsklinikker er den gennemsnitlige ventetid til første

undersøgelse over 12 uger

. Det er lang tid at vente, når vi ved, at ventetiden er afgørende for, hvorvidt

det lykkes at få et barn eller ej.

Fertilitetsområdet er et af de få områder, hvor patienternes ventetidsgarantier desværre ikke gælder. På

de fleste andre områder i sundhedsvæsenet har man ret til at blive undersøgt eller behandlet i det

private på det offentliges regning, hvis ventetiden er for lang i det offentlige sundhedsvæsen.

Patientrettigheder har generelt ført til kortere ventetider i sundhedsvæsenet. Denne positive udvikling

bør man lade sig inspirere af, når det gælder fertilitetsområdet.

Indfør patientrettigheder for ufrivilligt barnløse

Der bør indføres patientrettigheder på fertilitetsområdet, så patienterne sikres ret til at blive behandlet i

privat regi, hvis ventetiden er for lang i det offentlige.

Behandlingsgarantien på fertilitetsområdet bør være underlagt samme vilkår som øvrige

behandlingsområder – altså samme tidsgrænse på behandlingsgarantien.

I lighed med andre

behandlingsområder, bør taksterne for betalingen af de private klinikker forhandles gennem de såkaldte

DUF-aftaler, der fastsætter takster for Det Udvidede Frie Sygehusvalg.

Fertilitetsbehandling på private klinikker, bør fastlægges som hele, sammenhængende forløb. Det er

afgørende for et vellykket forløb, at kvinder og/eller par har tryghed og sammenhæng i hele

behandlingsforløbet. Derfor bør patienten ikke skifte behandlingssted mellem udredning og

behandling, da man herved kan risikere at springe kvindens cyklusser over, og derved reducerer

muligheden for en vellykket graviditet. Der bør derfor indføres samlede forløb, hvor både selve

fertilitetsbehandlingen er inkluderet, men også hvor de nødvendige blodprøver, behandlinger etc. er

inkluderet i forløbene.

På private fertilitetsklinikker er der gode erfaringer med at udrede fertilitetspatienter hurtigt. Aleris

Fertility oplyser fx, at 90 % af deres fertilitetspatienter udredes indenfor 1 uge til 14 dage, afhængigt af

menstruationscyklus, og fertilitetsbehandlingen kan sættes i gang umiddelbart efter endt udredning.

90% vil således kunne opstarte behandlingen indenfor få uger. Kun et mindretal kan ikke starte

fertilitetsbehandling med det samme grundet andre helbredsmæssige udfordringer, der skal undersøges

og behandles først. Behandling af disse andre helbredsmæssige udfordringer vil kunne igangsættes

Tal fra Esundhed trukket den 24. juli 2024.

Side 2 af 6

L 52b - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

indenfor behandlingsgarantien og selve fertilitetsbehandlingen vil kunne påbegyndes umiddelbart

efterfølgende.

En udbudsmodel er ikke bæredygtig

Regeringen og Danske Regioner indgik i juni 2024 en udmøntningsaftale om hjælp til andet barn

. I

aftalen sættes 1.000 IVF-behandlinger og dertilhørende FER-behandlinger i udbud til private

fertilitetsklinikker.

Det er positivt, at regeringen er villige til at gøre brug af den private kapacitet. I Dansk Erhverv og

Sundhed Danmark anser vi dog ikke udbudsmodellen som den mest hensigtsmæssige metode til at

reducere ventelisterne for patienterne. En udbudsmodel er ikke optimal af følgende årsager:

Ved en udbudsmodel koncentrerer man kræfterne på færre hænder, og derved risikerer man

ikke at kunne matche udbuddet med efterspørgslen. Derved mindskes behovet for et privat

marked med egenbetaling ikke, og man får ikke gjort op med den ulighed i sundhed, der

eksisterer i forhold til dem, der har mulighed for at købe sig til privat behandling og dem, der

ikke har.

Ved en udbudsmodel får man konkurrence

markedet og dermed ikke

markedet. Typisk vil

det kun være en enkelt eller ganske få aktører, der vinder udbuddet, hvorfor aktørerne ikke

konkurrerer indbyrdes om kvalitet.

I udmøntningsaftalen sætter man kun 1.000 behandlinger i udbud. Dette begrænser reelt

mulighederne for at få reduceret ventelisterne, når udbuddet er opbrugt.

Lange ventetider giver ulighed i sundhed

Uligheden på fertilitetsområdet er i dag stor. På grund af de lange ventetider på området, føler mange

patienter sig nødsaget til selv at betale for behandlingen i privat regi – med store personlige,

økonomiske konsekvenser til følge.

I dag foretages ca. halvdelen af alle fertilitetsbehandlinger på private fertilitetsklinikker. For at sikre

lighed i sundhed, bør den private kapacitet udnyttes, så ventetiden på tværs af landet udjævnes. Af den

årsag kan man med fordel indføre patientrettigheder på fertilitetsområdet, så patienter, der ellers

risikerer at vente for længe, i stedet bliver henvist til en privat klinik for at modtage hurtigere udredning

og behandling.

Udmøntningsaftale om hjælp til andet barn.pdf (ism.dk)

Side 3 af 6

L 52b - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Herunder ses figur 1 med en oversigt over ventetider på offentlige klinikker per 24. juli 2024.

Ventetiden er gennemsnitligt 12,2 uger. I det private kan man generelt komme til indenfor

2-3 uger.

Figur 1:

Region:

Region Nordjylland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Region Sjælland

Region Hovedstaden

Gennemsnit på tværs af regioner

Gennemsnitlig ventetid til

undersøgelse:

8 uger

10 uger

13 uger

14 uger

16 uger

12,2 uger

Danskerne ønsker patientrettigheder til ufrivilligt barnløse

En befolkningsundersøgelse foretaget af Dansk Erhverv (figur 2) viser, at ca. halvdelen (47 pct.) af

danskerne ønsker en udvidelse af patientrettighederne, så de fx også gælder på fertilitetsområdet. Til

sammenligning er knap en fjerdedel af danskerne usikre på, om patientrettighederne bør udvides, og

kun 3 ud af 10 er uenige.

Undersøgelsen viser også, at signifikant flest kvinder er tilhængere af en udvidelse af

patientrettighederne sammenlignet med mænd. Her er 53 pct. af kvinderne enige i udvidelsen, mens det

samme gælder for 41 pct. af mændene.

Analysen viser yderligere, at tilslutningen til at udvide patientrettigheder er størst blandt de yngre.

Signifikant flest danskere under 30 år mener, at patientrettighederne bør udvides sammenlignet med

danskere over 40 år.

Der er altså

en stor andel af danskerne, der mener, at patientrettighederne bør udvides,

så man også

får mulighed for at blive behandlet i privat regi, når ventetiden til fx fertilitetsbehandling er for lang i

det offentlige.

Side 4 af 6

L 52b - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Figur 2:

Geografisk fordeling af fertilitetsklinikker sikrer lige adgang

De private fertilitetsklinikker ligger på tværs af Danmark godt spredt. Det vil sige, at tilgængeligheden

er høj. Derudover dækker de private fertilitetsklinikker også områder, som de offentlige klinikker ikke

dækker i dag.

I Region Midtjylland har man fx kun to offentlige fertilitetsklinikker – en i Skive og en i Horsens. Hvis

patienterne bor vest for Herning og ønsker at komme i fertilitetsbehandling, er der derfor langt til

nærmeste behandlingssted, hvis man udelukkende gør brug af den offentlige kapacitet. Hvis man

derimod også gør brug af den private kapacitet, vil de patienter, der bor vest for Herning nemt kunne

modtage behandling tæt på deres hjem, idet der ligger en privat fertilitetsklinik i Herning.

Derudover kan det også nævnes, at mange af de større private fertilitetsklinikker i Danmark har

såkaldte ”satellitklinikker” rundt om i landet. Det betyder, at selvom en klinik har hovedsæde i fx

København, så har klinikken satellitter rundt omkring i landet, hvor du også kan modtage behandling.

Disse satellitter består af aftaler, som hovedklinikken har med fx gynækologiske klinikker rundt om i

landet, som foretager behandlinger på vegne af ”hovedklinikken”.

Alt andet lige får man altså en bedre dækning for patienter på tværs af landet, hvis man gør brug af både

den offentlige såvel som den private kapacitet på området.

Personaleflugt er ikke trussel

Ofte hører man en politisk bekymring om, at indførelsen af patientrettigheder på fertilitetsområdet vil

dræne det offentlige sundhedsvæsen for sundhedsmedarbejdere. Ser man på fakta og statistikker, taler

de dog sit tydelige sprog; intet tyder på, at personaleflugt bliver tilfældet.

Først og fremmest fordi, der allerede er tilstrækkelig sundhedspersonale på de private klinikker til at

varetage de ekstra opgaver, som patientrettigheder vil medføre.

Side 5 af 6

L 52b - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Derudover kan det nævnes, at den private sundhedssektors træk på medarbejderressourcer i forvejen er

meget beskedent. I henhold til oplysninger fra Danmarks Statistik var der i april 2023 kun 3.379 ansatte

indenfor alle faggrupper på privathospitalerne, hvilket svarer til 2,68% af de samlede antal ansatte på

hospitalerne. Kigger man specifikt på sygeplejersker, er det kun ca. 1% af alle autoriserede

sygeplejersker, der arbejder på et privathospital, mens ca. 10% arbejder i andre brancher.

Selvom en del af sundhedspersonalet med primær beskæftigelse på offentlige afdelinger bijobber i

private sundhedsvirksomheder, betyder dette dog ikke, at denne del af sundhedspersonalet vælger det

offentlige fra for at arbejde i det private. Det ses også, når man ser på Forsikring & Pensions opgørelse,

der viser, at blot 431 ud af de 18.601 læger, der arbejder på et hospital, arbejder fuldtid på et

privathospital.

Afsluttende bemærkninger

Ovenstående bemærkninger samt beregningerne i bilag 1 viser altså, at brugen af privat kapacitet på

fertilitetsområdet kan sikre, at man får

mest mulig sundhed for pengene

og derved får hjulpet flest

mulige patienter, indenfor den økonomiske ramme, der er til rådighed. Faktisk kan man opnå en

besparelse på 44 mio. kr.,

hvis man udfører de ekstra fertilitetsbehandlinger i privat regi fremfor på

offentlige afdelinger – lægges en del af de behandlinger, der på nuværende tidspunkt gennemføres på

offentlige afdelinger også ud til private sundhedsvirksomheder, vil besparelsen være endnu større.

Man sikrer altså den bedste brug af samfundsressourcerne ved at

indføre en patientrettighed til

ufrivilligt barnløse,

der giver dem ret til at blive behandlet på private klinikker, når ventetiden er for

lang i det offentlige. Derudover har en patientrettighed for ufrivilligt barnløse også en

positiv effekt på

uligheden i sundhed

– både den sociale, økonomiske og geografiske ulighed. Derimod vurderes en

udbudsmodel

ikke

at være optimal til at realisere regeringens ambitioner og initiativer på

fertilitetsområdet.

Både samfundet og patienterne har interesse i, at vi gør brug af den samlede kapacitet på tværs af

offentlige og private fertilitetsklinikker. Derfor opfordrer vi i Dansk Erhverv og Sundhed Danmark til, at

man fra politisk side fokuserer på, hvilke løsninger der bidrager til, at vi kan hjælpe flest mulige

mennesker, der lider af infertilitet. Løsningen ligger i et stærkt offentligt-privat samarbejde med

patientrettigheder for ufrivilligt barnløse som omdrejningspunkt.

Dansk Erhverv og Sundhed Danmark opfordrer ligeledes til, at man fra politisk påbegynder

udarbejdelsen af en national strategi/handlingsplan for fertilitetsområdet, der inkluderer alt fra

forebyggelse til behandling. Vi står naturligvis til rådighed med viden og sparring i en sådan proces.

Vi står naturligvis også til rådighed for uddybning af dette høringssvar.

Med venlig hilsen

Signe Bøgevald Hansen

Politisk konsulent i Sundhed Danmark

Sarah Lindegaard

Fagchef for Life Science i Dansk Erhverv

Side 6 af 6

L 52b - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Att: [email protected], [email protected], [email protected] og [email protected]

København den 22-08-2024

Vedrørende høring over udkast til forslag til ændring af lov om assisteret

reproduktion (Fertilitetsbehandling til andet barn og lovliggørelse af

partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse)

Jordemoderforeningen har modtaget høringsmaterialet vedrørende lovændring om assisteret

reproduktion. Det foreliggende udkast rummer et forslag om at muliggøre offentlig

finansiering af fertilitetsbehandling til andet barn, samt et forslag om at lovliggøre

partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse på private fertilitetsklinikker mod

egenbetaling.

Det påpeges i den uddybende tekst, at forslaget desuden forventes at ville bidrage til, at der

fødes flere børn i Danmark.

Jordemoderforeningen kan kun understøtte, at kvinder – og deres eventuelle partnere - har

mulighed for at få det antal børn, som de ønsker at få. En muliggørelse af

fertilitetsbehandling til andet barn vil understøtte disse ønsker i højere grad, end tilfældet er i

dag. Jordemoderforeningen kan derfor overordnet bifalde forslaget om en udvidelse af

fertilitetsbehandling til andet barn.

Lovforslaget synes dog at have flere aspekter, som vi finder, kræver yderligere overvejelser.

Indtænk det kommende barns sundhed

Vi finder det betryggende, at det påpeges, at tilbuddet om hjælp til anden barn fortsat skal

bero på en sundhedsfaglig vurdering, både i forhold til, om behandlingen vurderes udsigtsløs,

men også hvis behandlingen vurderes at ville udsætte kvinden for en øget helbredsmæssig

risiko.

Desværre synes det kommende barns sundhed ikke at være indtænkt i denne sammenhæng.

Dette er især relevant for den del af lovudkastet, der omhandler muligheden for

partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse. Dansk Fertilitetsselskab påpeger i

deres guideline ’Oocytdonation og dobbeltdonation’

, at graviditet efter ægdonation

bør

betragtes som en højrisiko graviditet primært på grund af en to til tre gange øget risiko for

graviditetsinduceret hypertension og præekslampsi [svangerskabsforgiftning], men også på

grund af den øgede risiko for præterm fødsel, lav fødselsvægt og blødning efter fødslen.

https://fertilitetsselskab.dk/wp-content/uploads/2024/04/Version2_oocytdonation-og-

dobbeltdonation_170319.pdf

Jordemoderforeningen – Svend Aukens Plads 11 - 2300 København S

Telefon 4695 3400 –

www.jordemoderforeningen.dk

- [email protected]

L 52b - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Som det fremgår af denne guideline, er det altså forbundet med øget risiko for barnet (for for

tidlig fødsel og lav fødselsvægt) at blive født af en mor, der har gennemgået en ægdonation.

Vi ser ikke, at disse overvejelser afspejles i lovudkastet.

Indtænk støtte og omsorg i en krævende proces

Det kan være en både fysiologisk og psykologisk meget krævende proces at gennemgå

fertilitetsbehandling, hvorfor vi håber, at der i tilstrækkelig grad også medtænkes støtte og

omsorg til kvinderne og deres eventuelle partnere.

Fornødne ressourcer i sundhedsvæsenet?

Lovforslaget vil medføre et betydeligt øget behov for sundhedsfaglige ressourcer til

fertilitetsbehandlingen.

Det er vigtigt at indtænke personalekapacitet, sådan at de nødvendige ekstra ressourcer til

fertilitetsbehandlingen ikke sker på bekostning af personaledræn fra især det gynækologiske

og obstetriske speciale, fra offentligt til privat regi.

Indtænk sundhedsfremme og forebyggelse

Det påpeges, at lovforslaget antages at bidrage til, at der fødes flere børn i Danmark.

Fertilitetsbehandling er dog ikke ensbetydende med opnået graviditet, og som tidligere anført

kan det være forbundet med store udfordringer at gennemgår fertilitetsbehandlinger.

Jordemoderforeningen vil derfor gerne opfordre til, at det store potentiale, der ligger i at

styrke sundhedsfremmende og forebyggende indsatser i befolkningen generelt og i

særdeleshed for de personer, der ønsker af få børn, indtænkes og udnyttes i højere grad.

Dette vil kunne mindske behovet for fertilitetsbehandlinger og tillige styrke folkesundheden

generelt.

Med venlig hilsen

Anne-Mette Schroll

Forsknings- og Udviklingskonsulent

Jordemoderforeningen

L 52b - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

DSOGs høringssvar til lovudkast om fertilitetsbehandling

Odense 29.08.2024

DSOG bakker op om lovforslaget og hilser det velkomment, at det i fremtiden bliver muligt at yde

fertilitetsbehandling til barn nummer 2 på offentlige sygehuse.

Det er uklart, om der skal anvendes privat sygehuskapacitet såfremt den offentlige kapacitet er stor nok til

at tilbyde fertilitetsbehandling til barn nummer 2, herunder om de omtalte 1.000 IVF- og dertilhørende

FER-behandlinger er et ét-årigt supplement eller varigt.

Vi støtter også som udgangspunkt op om lovændringen vedr. partnerdonation, og at dette

behandlingstilbud udelukkende skal være tilgængeligt i privat sygehusregi, da der ikke er tale om

behandling på medicinsk indikation. Dog bør det indskærpes at der er/kan være sundhedsmæssige

udfordringer ved ægdonation som risiko for at få graviditetsrelateret forhøjet

blodtryk/svangerskabsforgiftning, sukkersyge i graviditet, føde for tidligt samt instrumentel

forløsning(kejsersnit) (

www.dsog.dk/

obstetrisk guideline/ægdonation). Disse risici kan forhøjes såfremt

modtager f.eks er ældre (>40 år), har højt BMI eller i forvejen har medicinske sygdomme som forhøjet

blodtryk og sukkersyge. Vi vil opfordre til at der holdes løbende kontrol med behandlingerne og at det

indskærpes at privatklinikker følger samme retningslinier for hvad der undersøges for forud for evt.

ægdonation som de offentlige klinikker.

DSOG ønsker at henlede opmærksomheden på vores speciales samlede dimensionering af speciallæger set

i lyset af at fertilitetsområdet øger driftsaktiviteten samlet set med op til 50%. Det kan have konsekvenser

for vores samlede indsats på det Gynækologiske-Obstetriske område da der givetvis vil gå flere

speciallægestillinger ind i fertilitetsområdet og flere der vil vælge det private område, med . Uddannelsen

inden for fertilitetsspecialet tager tid, ca. 2 år.

Der er derudover en stor bekymring for at en øget privat kapacitet vil medføre udsivning af specialiseret

arbejdskraft fra de offentlige til de private klinikker, hvilket vil have en negativ indflydelse på de offentlige

klinikkers mulighed for i fremtiden at varetage højt specialiseret behandling indenfor fertilitetsområdet

(feks. cancerpatienter, HIV, nedsat sædkvalitet). En udtynding af speciallæger i offentligt regi vil også kunne

påvirke videreudvikling af forskning indenfor området, og give udfordringer med at håndtere

komplikationer der opstår i forbindelse med hormonbehandling som er indlæggelseskrævende. Derudover

L 52b - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

kan det for de afdelinger der har fertilitetslæger med i vagtberedskabet give udfordringer med udtynding af

dette.

På vegne af bestyrelsen

Lise Lotte Torvin Andersen

Formand DSOG