Sundhedsudvalget 2024-25, Sundhedsudvalget 2024-25, Sundhedsudvalget 2024-25
L 52 Bilag 2, L 52 A Bilag 2, L 52 B Bilag 2
Offentligt
Til Sundhedsudvalget
Jeg skriver på vegne af Cryos International og vil gerne anmode om foretræde for Sundhedsudvalget vedr.
L52, ændring af lov om assisteret reproduktion (fertilitetsbehandling til andet barn og lovliggørelse af
partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse), der netop er blevet fremsat.
Cryos er verdens største sæd- og ægbank, der er grundlagt og har hovedsæde i Århus. Vi er meget glade for
den positive udvikling med stigende politisk fokus på fertilitetsområdet, og vi støtter varmt op at sikre
fertilitetsbehandling til andet barn og mulighed for partnerægdonation, som lovændringen implementerer.
Hjælp til de danskere, der har brug for en donor for at stifte familie – Danmark halter efter nordiske
nabolande
Der skal fødes flere børn i Danmark, og i Cryos er det vores fornemmeste opgave at hjælpe dem, der gerne
vil stifte familie, men har brug for en donor. Her ser vi, at der endnu er lavthængende frugter at plukke: Der
er et stort umødt behandlingsbehov blandt de borgere, der ønsker fertilitetsbehandling med donoræg, med
lange ventelister og en markant større efterspørgsel end fertilitetsklinikkerne kan møde.
Vi vil derfor gerne anmode om at komme i foretræde og fortælle nærmere om de barrierer, vi som
leverandør til de danske offentlige og private fertilitetsklinikker oplever, samt de muligheder, vi ser for, at vi
kan spille en rolle i at knække ventelisterne og hjælpe de patienter, der har brug for danske donoræg til
deres fertilitetsbehandling.
En problemstilling for både Sundhedsudvalget og Ligestillingsudvalget
Konkret udfordres vi af, at der i lov om assisteret reproduktion gøres forskel på mandlige og kvindelige
kønsceller i den forstand, at man gerne må handle med sæd, men ikke med æg. Det forhindrer os i at kunne
hjælpe flest mulige danske kvinder på vores hjemmemarked, mens mandlige og kvindelige donorer for
længst er blevet ligestillet i vores nordiske nabolande Sverige, Norge og Finland. Derfor er der også en stærk
ligestillingsmæssig dimension i problemstillingen, hvorfor det kan være relevant også at invitere
Ligestillingsudvalget med til foretrædet, såfremt det er muligt.
Jeg håber, at I har mulighed for at imødekomme min anmodning.
Venlig hilsen,
Jakob Axel Nielsen
L 52a - 2024-25 - Bilag 2: Henvendelse af 3/10-24 fra Cryos International
2918115_0002.png
Venlig hilsen / Best regards
Jakob Axel Nielsen
CEO
Cryos International ApS
Address:
Vesterbro Torv 3, 5th floor, DK-8000 Aarhus C
Phone:
+45 7025 0021 |
Mobile:
+45 2931 0000 |
Fax:
+45 7014 1474
Company registration no.:
29 42 18 38 |
Website:
www.cryosinternational.com