Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 52:

Forslag til lov om ændring af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. (Fertilitetsbehandling til andet barn og lovliggørelse af partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse).

Af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde).

(Fremsættelse 03.10.2024).

Forhandlingen er åbnet, og første ordfører er fru Lea Wermelin fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Jeg er topklar til at behandle det her forslag i Folketingssalen i dag. Det er jeg bl.a., fordi jeg er ny sundhedsordfører for Socialdemokratiet, så jeg har glædet mig rigtig meget til ikke bare at mødes med mine kolleger i ministeriet og i udvalget, men sådan set også her på talerstolen, for der er masser at se til, når det handler om vores sundhedsvæsen, der er en af kronjuvelerne i vores velfærdssamfund. Jeg har også glædet mig, fordi det, vi så skal behandle, er et rigtig vigtigt forslag.

Det er kun ca. 9 måneder siden, vi alle sammen tunede ind for at høre statsministerens nytårstale, og i den sagde hun noget, som vi i dag debatterer for at gøre til det virkelighed her den 1. december, altså mindre end et år efter at det blev sagt. Det, som statsministeren talte om, var alle de mennesker i vores samfund, som drømmer om at skabe liv, men som desværre står med krævende behandlinger og også usikker ventetid, fordi de bærer rundt på en hjemløs kærlighed. Det er altså problemet med at være ufrivilligt barnløs.

Det er et stort problem i Danmark. Det har også været stigende. Hvert ottende barn kommer i dag til verden efter fertilitetsbehandling, og det er jo kun ca. 40 år siden, at det første barn kom til verden på den måde. Vi ved, at op imod en fjerdedel af de barnløse, som ønsker at få børn, har svært ved at blive gravide, og jeg tror, vi alle sammen har mødt det på vores vej; man kender nogen, der har stået i det, og måske har man også selv gjort det.

Det kan være familie og venner, og det kan også være nogle, der kommer her til os politisk. For det er jo lidt af et paradoks, når vi også her i Folketinget taler om, at vi står i en fertilitetskrise, eller at der i hvert fald ikke bliver født så mange børn, som vi kunne ønske os som samfund, hvis vi gerne vil opretholde den befolkningsstørrelse, vi har i dag. Det kan jo aldrig blive vores opgave her fra talerstolen at fortælle folk, om de skal have børn, og hvornår de skal have børn, men det, som jeg synes er en meget, meget vigtig del af vores velfærdssamfund, og som jeg har glædet mig til at tale om i dag, er jo, hvordan det så bliver en del af vores velfærdssamfund og vores opgave at hjælpe dem, der gerne vil have børn, men ikke kan få dem.

Så lad os gå til det konkrete forslag, vi behandler i dag. Med det her lovforslag vil vi indføre offentligt finansieret fertilitetsbehandling til barn nr. 2. Det vil sige, at man kan få en lillesøster eller en lillebror uden krav om egenbetaling, og det er et rigtig stort fremskridt. Regeringen har været lidt på forkant, så i økonomiaftalen med regionerne er der afsat penge til, at man kan tilbyde fertilitetsbehandling til andet barn. Den del er sådan set på plads, men det kræver også en lovændring, og det er jo derfor, vi står her med forslaget i dag.

Vi har allerede tidligere givet en ekstra hjælpende hånd i forbindelse med fertilitetsbehandling; vi har hævet antallet af behandlingsforsøg fra tre til seks forsøg, og vi har også fjernet reglen om, at kvinders æg kun måtte være nedfrosset i 5 år. Så det er et område, der fylder og skal fylde i det, vi taler om, når vi diskuterer sundhedspolitik her i salen. Jeg glæder mig rigtig meget til, at det bliver til virkelighed, og jeg håber også, der er rigtig mange partier, der vil bakke op om lovforslaget.

Så er der den anden del, som lovforslaget også handler om, og det er i samme boldgade og også meget vigtigt. For det handler om at gøre det muligt at lave partnerægdonation, også der, hvor der ikke er en medicinsk begrundelse for det. Det vil sige, at man som lesbisk kvinde kan donere sit eget æg til en kvindelig partner, som så kan blive gravid og føde barnet, og det kan jo gøre det til en endnu større fælles oplevelse. I dag er det så kun muligt, hvis det er sundhedsfagligt begrundet, altså hvis man ikke kan blive gravid med egne æg.

Så jeg synes, det her virkelig er et klart signal til alle dem, der ønsker at skabe en familie, som de drømmer om, uanset hvilken familiekonstellation man har. Det har været rigtig dejligt, at vi er et bredt flertal af partier, som har lavet den aftale, og som nu i fællesskab her i salen i dag både kan debattere det, men også om kort tid beslutte det. Tusind tak for ordet.

Tak for det. Den første spørger er fru Mai Villadsen fra Enhedslisten.

Tak for det. Jeg har fået lov til at være vikar her i dag på et meget, meget dejligt lovforslag, som jeg til fulde deler ordførerens begejstring for. Hvor er det bare dejligt, at vi giver flere familier mulighed for at få endnu et barn. Så tak for det, tak til regeringen for rigtig god politik - man skal også huske at rose, når man er enig, og det gør jeg hermed.

Så vil jeg spørge: , Hvorfor egentlig stoppe der? For der er jo nogle familier, som måske godt kunne tænke sig et tredje barn. Skal vi ikke også bakke op om, at det bliver en mulighed at få det offentliges hjælp til det?

Ordføreren.

Jamen tak for det. Jeg har lyst til at svælge i rosen fra Enhedslisten. Det er jo i hvert fald dejligt, når der dels er opbakning til den politik, som regeringen fører, og også, at man her kan se, at vi sådan set gør noget i fællesskab. Og det lyder jo også til, at ordføreren og hendes parti vil bakke op om det, når vi skal trykke på knappen.

Så kan man jo altid diskutere, hvornår man skal stoppe med at levere den gratis, offentlige hjælp. Det er jo ikke, fordi der er nogen sådan Berlinmur imellem et andet og et tredje barn. Jeg tror, at det, der har været vigtigt for os at sige, er dels, at vi vil tage skridtet videre, og samtidig er der også en anerkendelse af, at der kan være pres på antallet af sundhedspersonale, der er tilgængeligt i forhold til fertilitetsbehandling, og vi har haft et stort fokus på at nedbringe ventelisterne. Så det er jo også et spørgsmål om, hvad det muliges kunst er der, hvor vi står i dag.

Kan man i fremtiden gøre noget mere? Det kan sagtens være. Jeg tror, at det, der er vigtigt for os lige nu, er at sige, at nu åbner vi op, også med privat kapacitet, i forhold til andet barn.

Næste spørger er fru Kirsten Normann Andersen, SF.

Tak for det, og også tak fra mig for talen. Jeg deler til fulde fru Mai Villadsens roser til lovforslaget isoleret set. Alligevel synes jeg, at det er lidt halvt. For en ting er, at vi behandler helt rigtige og alvorlige problemer, men noget andet er jo, at antallet af voksne, som ikke er i stand til at reproducere sig selv, er stigende. Det er der jo en forklaring på, men vi ved ikke nødvendigvis præcis hvilken. Og jeg vil egentlig spørge Socialdemokratiet, om Socialdemokratiet vil være med til, at vi går forrest i forhold til også at sikre forskning og forebyggelse i forhold til barnløshed, måske i en kommende folkesundhedslov?

Ordføreren.

Tak for den varme velkomst; hvor er det dejligt at stå på talerstolen.

SF's ordfører rammer sådan set også noget, der er et hjertebarn for mig. Nu har jeg tidligere haft fornøjelsen af at være miljøminister, og det er klart, at noget af det, som vi bare kan se i forhold til fertilitet og hormonforstyrrende stoffer, er, at der bare er rigtig meget, vi ikke ved. Men vi ved trods alt, at det er noget af det, som påvirker mænds sædkvalitet og os alle sammen, hvis ikke vi finder en måde at regulere det bedre på.

Spørgsmålet er, hvordan vi så skaber de helt rigtige rammer for forskning. Der er jo allerede puttet flere penge i lige præcis det her område for at prøve at finde ud af, hvad det egentlig er, der gør, at fertiliteten falder. Kan vi blive klogere på det? Skal det med i en folkesundhedslov? Skal det høre til andre steder? Det kan vi jo både starte op på i debatten om det her lovforslag i udvalgsbehandlingen, men jeg tænker også i de jeg fremadrettede drøftelser, som der også lægges op til. Så det tager egentlig bare som en udstrakt hånd.

Spørgeren.

Tak for det. Jeg synes jo umiddelbart, det er sjovere, og det er helt sikkert også sundere selv at lave sine børn, end at man skal have hjælp til det med alt, hvad det indebærer af hormoner og andet. Så jeg spørger bare igen: Mener Socialdemokratiet ikke også, at vi skal bruge flere ressourcer på at forhindre barnløshed i den grad, som vi ser det lige nu, altså den stigning, som vi ser lige nu, ved f.eks. aktivt at gå ind og forbyde stoffer, vi ved påvirker fertiliteten?

Ordføreren.

Jamen jeg kan sagtens skrive under på, at det også er en voldsom behandling, som mange skal igennem for at få de børn, de gerne vil have, og det ville da være sjovere, hvis man kunne lave dem helt uden hjælp; det tror jeg også alle ville sige. Jeg selv bliver 40 her næste år, og der er jo mange i min omgangskreds, som jeg taler med privat, og som har stået i det her. Så hvis man kan undgå det, er det da langt bedre.

I forhold til hvordan man præcis skal gøre det, er det jo ikke et helt konkret forslag. Skal vi bruge ressourcer? Ja. Hvordan skal vi bruge dem? Skal der flere et sted frem for et andet? Det er jeg helt med på at diskutere.

Hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Stort tillykke med, at ordføreren er blevet sundhedsordfører. Det er jo et af de fineste ordførerskaber, man kan have.

Jeg tænker lidt på noget i forhold til det her med partnerægdonation. Det er jo sådan, at vi på fertilitetsområdet har begrænset kapacitet, der er også lange ventelister, og jeg tænker lidt på, om den gestus, vi gør der, i forhold til at man kan aflevere æg til en anden, en partner, og man måske kunne være blevet gravid, optager kapacitet, og om ikke den kapacitet, det optager, bekymrer ordføreren. For alt andet lige giver det jo et pres på kapaciteten, når man åbner for nye metoder.

Tak for velkomsten i klubben. Det er dejligt at komme ind i en klub, hvor man kan mærke at folk er glade for at være. Så har man ligesom også sådan nogle positive vibrationer omkring det. Så det vil jeg bare kvittere for; det er dejligt.

I forhold til det konkrete spørgsmål, og om det bekymrer mig, vil jeg sige, at nej, det gør det egentlig ikke. Jeg synes, at det, der jo er skillelinjen her i forhold til den anden del, er, at man åbner op for, at det bliver en mulighed, men det er jo med egenbetaling og i privat regi, så jeg synes, der er en forskel der. Det er klart, at det er et obspunkt, hvordan vi i det hele taget sikrer nok ressourcer på fertilitetsbehandlingsområdet, men jeg tror, at det, der i hvert fald er vigtigt at få sagt, også her fra talerstolen, er, at den anden del af det, som er vigtigt, og som mange også vil blive glade for, er for egen regning og i privat regi.

Spørgeren.

Tak. Det er også lidt i forhold til forebyggelse. Jeg kan se, at Lægeforeningen skriver, at Sundhedsstyrelsen antager, at rygning er forklaringen på hvert sjette årlige tilfælde af ufrivillig barnløshed i Danmark. Nu var fru Kirsten Normann Andersen inde på det i forhold til lovgivningen fremadrettet, men hvordan ser ordføreren på den problemstilling?

Ordføreren.

Rygning er årsag til mange dårligdomme og påvirker så også det her område. Jeg synes, det vil være rigtig godt, hvis vi i højere grad kan tale forebyggelse. Lige om lidt, uden at foregribe dagsordenen, kommer der jo også til at være et punkt på med et lovforslag her i salen, som følger op på den store aftale, der er blevet lavet omkring netop forebyggelsespolitik. Så jeg synes, vi også har gjort os bestræbelser på lige præcis at gribe ind over for noget af det, som vi ved skader vores sundhed, og hvor vi også kan gøre mere og regulere mere fra dansk side i forhold til at gribe ind over for nogle af de problemstillinger, der bliver rejst her.

Så jeg er helt enig i, at vi skal forebygge, og at sundhedsindsatsen altid må gå på to ben.

Tak for det. Skærmen heroppe er gået ned, men fra hukommelsen mener jeg, at fru Helene Brydensholt fra Alternativet er den næste på listen. (Mikrofonen tænder ikke).

Vi udsætter mødet i 10 minutter på grund af de her tekniske udfordringer. Det var 10 minutter, så vi starter igen kl. 11.47.

Mødet er udsat. (Kl. 11:37).

Mødet er genoptaget.

Jeg giver ordet til fru Helene Brydensholt fra Alternativet.

Tak for det. Jeg vil også benytte lejligheden til at byde ordføreren hjertelig velkommen i sundhedsordførerklubben. Jeg er selv forholdsvis ny her, og jeg kan bare sige, at det er en fornøjelse at debattere sundhedspolitik sammenlignet med mange andre ordførerskaber, som jeg jo også har. Man er altid meget enige om, hvor man vil hen. Nogle gange er der forskellige veje derhen, men der er altid en ret god tone og meget velvillighed til at opnå målene.

Men det er selvfølgelig ikke det, mit spørgsmål skal handle om. Det er delen i lovforslaget, der handler om partnerægdonation. Det er vi rigtig glade for i Alternativet nu bliver lovliggjort, og vi har jo også en lille aktie i det. Jeg vil høre ordføreren, om ordføreren og ordførerens parti er villig til at kigge på at gå skridtet videre og gøre det gratis ligesom ægdonation, altså partnerægdonation, for som loven bliver nu, er det stadig på privatklinikker og med egenbetaling.

Ordføreren.

Tak for det. Jeg er i tvivl om, om det er al kærligheden herinde, der får systemet til at bryde sammen; det kan slet ikke håndtere det. Jeg er i hvert fald glad for den varme velkomst.

Til spørgsmålet vil jeg sige, at vi jo egentlig synes, vi har fundet en god balance, hvor vi både imødekommer et stærkt ønske, der kan være, i forhold til at man kan bære en graviditet på den måde og med partnerægdonation, men vi samtidig også tager højde for noget af det, som vi har diskuteret her lidt tidligere i dag, nemlig at der også er pres på fertilitetsbehandling. Det her er jo par, hvor der ikke er en sundhedsfaglig begrundelse, så det er et ønske, man har, og det er jo helt fair; det vil vi gerne imødekomme. Men vi synes så, at snittet med, at det så er for egen regning, er en fornuftig balance.

Spørgeren.

Tak for svaret. Nu skal loven jo lige ud at virke, og så tænker jeg, der begynder at komme nogle tal ind på, hvor mange der egentlig gør brug det her. Så selv om ordføreren ikke lige i første omgang er villig til at gøre det gratis eller skattebetalt, vil ordførerens parti så følge det og se på det? For jeg forestiller mig faktisk, at det ikke er et helt enormt antal par, der kommer til at bruge det her, og hvis det ikke er det, er det måske ikke noget, der vælter systemet helt omkuld.

Så vil man følge tallene og se på det, når vi har noget data for, hvor mange der vil bruge det?

Ordføreren.

Jeg synes altid, det er helt oplagt, at vi følger den lovgivning, vi laver. Jeg kan i hvert fald også for min egen del sige, at jeg kommer til at bruge en del tid på hele det her fertilitetsområde. Jeg synes, det er enormt vigtigt, fordi det er så tæt på det, der er det allervigtigste for os mennesker, nemlig at man kan få de børn, man gerne vil have, og vi samtidig kan se, at der er en samfundsudvikling, som går den anden vej. Så at se på, hvad vi kan gøre for at hjælpe og fjerne barrierer, synes jeg må være noget, der også en del af vores opgave her. Så lad os endelig følge det, men som sagt synes jeg egentlig, vi har fundet en god balance.

Fru Louise Brown, Liberal Alliance.

Tak, formand. Det er glædeligt at se en kær kollega i formandsstolen, så tillykke med den post, og også tillykke til den nyudnævnte sundhedsordfører, fru Lea Wermelin. Velkommen i klubben.

Det er et lovforslag, som jo rummer to dele. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi i Liberal Alliance er glade for i hvert fald den ene del af lovforslaget, som rummer det her med partnerægdonation. Det tror jeg ikke at vi kan blive uenige om er en god idé. Med hensyn til den anden del, som handler om det her med to forsøg i forhold til at få hjælp til at få børn, kunne jeg godt have mine bekymringer i forhold til ventelister. Så hvad har Socialdemokratiet tænkt sig at gøre ved det? Jeg kan se, at der kommer lidt hjælp fra ministerens side her, men hvad tænker Socialdemokratiet om ventelisterne?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Det er jo rigtigt, at i og med at vi nu åbner op for, at man også kan få hjælp til sit andet barn – ikke bare et andet forsøg; vi har jo udvidet fra tre til seks forsøg – så kommer der jo også til at være flere, som kommer til at henvende sig, og der kan blive behov for noget kapacitet dér. Der står vi jo samtidig i en situation, hvor vi har nogle fastholdelses- og rekrutteringsudfordringer og også noget kapacitet, der er presset.

Så noget af det, som vi har lavet en aftale med regionerne om, er jo bl.a. at bruge den private kapacitet, der er i forbindelse med fertilitetsbehandling til andet barn. Det er også første gang, vi har lavet den type aftale med de private fertilitetsklinikker, og det synes jeg egentlig er et godt samarbejde, i forhold til at vi sikrer, at ventelisterne bliver bragt ned.

Spørgeren.

Tak. Det glæder mig meget at høre, at man vil kigge ud i det private. For vi ved jo rent faktisk, at der er en stor kapacitet derude, og at de netop gerne vil hjælpe til på det her område. En lille udfordring er jo, at vi allerede nu ser store og lange ventelister, og vi ved, at tid er så afgørende, når det handler om fertilitetsbehandling.

Kunne man ikke risikere med det her forslag, som jeg i øvrigt tænker er ret sympatisk, at man måske kom til at stikke blår i øjnene på nogle af de her mennesker, som vitterlig og virkelig ønsker sig et barn, men nu oplever, at ventetiden bliver endnu længere, fordi der er dét flere mennesker, der gerne vil have hjælp? Men altså, jeg hører jo, at ordføreren siger, at man gerne vil fjerne barriererne.

Ordføreren.

Jeg er lidt i tvivl om, hvad spørgsmålet var, men det gik i hvert fald på det her med, om der er en bekymring, når vi nu åbner op. Jeg synes jo, det er et stort fremskridt. Jeg synes også, at vi som velfærdssamfund skal have det som en del af det offentlige tilbud, at man kan få hjælpen til det andet barn, og så må det være vores opgave at arbejde på den anden del, som handler om kapaciteten.

Det, man kan se på tallene, er jo, at ventelisterne er blevet markant reduceret det seneste halve år, og det er jo også, fordi vi virkelig har prioriteret det her område. Så det er klart, at når man beslutter at gøre det her, må man jo også på den anden side arbejde for, at det for dem, der gerne vil gå ind ad den dør, også kan lade sig gøre. Det er noget af det, som vi jo også blandt regeringspartierne har prioriteret meget højt, og det kan man så også se på de konkrete tal.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører på talerstolen er hr. Christoffer Aagaard Melson fra Venstre.

Tak for det. Vi ser desværre fortsat en stigning i antallet af par, der oplever problemer med at blive forældre uden hjælp. Det er en rigtig, rigtig hård situation at stå i, og derfor har det også længe været en prioritet for Venstre at sikre, at den her gruppe får nogle bedre vilkår og nogle bedre muligheder for hjælp.

Derfor gik vi bl.a. til valg på, at man skulle have flere forsøg til at få det første barn, altså at man i stedet for tre forsøg fik seks forsøg. Det blev til virkelighed den 1. oktober, så det er vi selvfølgelig stolte af. Vi gik også til valg på, at man fremover også skulle have mulighed for at få hjælp til andet barn som ufrivilligt barnløs, og det er jo så det, der forhåbentlig bliver til virkelighed nu, efter at vi har behandlet det her lovforslag i Folketingssalen. Vi er også rigtig stolte af, at der med det her lovforslag bliver lagt op til, at man for første gang inddrager den private kapacitet for at få bragt ventelisterne ned på det her område, og det bliver forhåbentlig også til virkelighed nu.

Den anden del af lovforslaget går ud på, at man ophæver det her forbud mod partnerægdonation uden medicinsk indikation. Det synes vi også er et rigtig, rigtig godt liberalt forslag. Vi tror på, at den enkelte familie ved bedst, hvad der er det rigtige for dem i den situation, hvor de gerne vil have et barn og bringe et barn til verden, og derfor er vi helt trygge ved, at det fremover bliver op til dem at beslutte, hvad der er det rigtige for dem. Det er meget komplekst at beslutte sig for, hvad der er det rigtige, og vi tror simpelt hen på, at det ligger bedre i familierne, end det ligger her i Folketinget. Så vi er også rigtig, rigtig glade for den anden del af det her lovforslag.

Med de ord kan jeg jo bare sige, at vi i Venstre bakker fuldtonet op om det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Medmindre teknikken driller, er der ikke nogen indtegnet til korte bemærkninger. Den næste ordfører på talerstolen er hr. Jens Henrik Thulesen Dahl fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, formand. Helt grundlæggende har vi en udfordring i Danmark og i store dele af verden med, at der fødes alt for få børn. Vi hørte også statsministeren i åbningstalen for nylig udtrykke, at vi skal have flere børn, ja, nærmestat vi skulle tage tiltag til at øge lysten, om jeg så må sige. Nu tror jeg ikke, at nogen her ønsker at tvinge folk til at få flere børn, men vi kan godt gøre noget for at gøre det nemmere, og i den kontekst skal man se det her lovforslag.

Lovforslaget har to forskellige elementer. Med den første del udvides det offentlige serviceniveau sådan, at de regionale sygehuse fremover kan tilbyde enlige kvinder og par fertilitetsbehandling til både første og andet barn, og det er et forslag, som vi i Danmarksdemokraterne godt kan bakke op om.

Den anden del af lovforslaget gør det muligt for par bestående af to kvinder at få fertilitetsbehandling, med henblik på at den ene kvinde kan donere æg til sin partner, hvorefter denne kan bære graviditeten og føde barnet, uden at der er sundhedsfaglig begrundelse for behandlingen. Den del af lovforslaget gennemfører en aftale fra januar, som Danmarksdemokraterne også er med i. Aftaleparterne er enige om, at partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse alene skal tillades i privat regi mod egenbetaling. Betalingen vil således ikke blive finansieret af det offentlige.

Danmarksdemokraterne støtter begge forslag, fordi de styrker mulighederne for at stifte familie, ligesom de styrker familiers adgang til fertilitetsbehandling og dermed mulighederne for barn nummer to. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen indtegnet. Den næste ordfører i talerrækken er fru Kirsten Normann Andersen fra SF.

Tak for det. Mange kvinder og mænd har oplevet et tidspunkt i livet, hvor man brændende ønsker sig et barn. Jeg kan selv huske, hvor vigtigt det var, og hvor meget det fyldte i min bevidsthed. Jeg så barnevogne alle vegne, og jeg tror, der er rigtig mange, der har oplevet det samme, som jeg har oplevet. Men det er ikke givet, at ønsket uden videre går i opfyldelse. Faktisk må flere og flere opleve, at det ikke er tilfældet, og det kan være enormt sorgfuldt. Derfor er det også afgørende vigtigt, at vi fortsat udvikler og forbedrer sundhedsvæsenets evner til at hjælpe mænd og kvinder med reproduktion.

Barnløshed er derfor et rigtigt og meget vigtigt indsatsområde. Det er også et område, som kræver højt specialiserede kompetencer, for årsagerne til barnløshed er ofte meget forskelligartede. Derfor er det også vigtigt, synes jeg, at årsagen til barnløshed afdækkes så tidligt som muligt, så vi kan sikre barnløse den rigtige hjælp fra starten. Jeg ser fertilitetsbehandling som et højt specialiseret område, og derfor bør vi også søge at samle kræfterne mere, end vi skal sprede dem. Det gør vi ikke ved at udbyde opgaven til mange aktører, men ved at styrke specialerne. Men ikke mindst er det afgørende, at vi fortsætter forskning i årsagerne til barnløshed, og vi skal være langt mere offensive i kampen mod farlige stoffer, som er mistænkt for at forårsage barnløshed. De problemer bør adresseres.

Ønsket om at få børn er ikke forbeholdt bestemte mennesker, og der er derfor også god grund til, at vi udvider mulighederne for, at flere kan få de børn, de ønsker. Det bakker vi også op om i SF. Alligevel vil jeg også flage et børneperspektiv, for i takt med at vi kan mere, bør vi også søge at beskytte børn, som har brug for at kende deres biologiske ophav. Det kan vi, hvis vi sikrer, at oplysninger om biologisk ophav faktisk er tilgængelige for de børn, som kommer til verden ved hjælp af donorer. For lige så meget som jeg anerkender forældres ønske om at få børn, lige så meget skal vi respektere, at forældre ikke ejer deres børn, og vi bør altid være på barnets side, når det gælder retten til egne data.

Men alt i alt støtter SF forslaget. Jeg håber, at nogle af de andre problemstillinger er nogle, som vi også i fællesskab kan adressere fremadrettet, for de er vigtige.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak og byder velkommen til den næste ordfører i rækken, fru Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Mange tak, formand. I dag er en god dag. I disse smukke rammer, hvor solen pibler ind igennem vinduerne, står jeg med et lovforslag i hænderne, som jeg også rigtig godt kan lide. Jeg vil faktisk kalde det en romantisk dag. Hvad er større end kærligheden, der også gerne vil forenes i at skabe nyt liv?

Folketinget består af 179 medlemmer. Vi er forskellige, men hver og en af os har det tilfælles, at vi engang har været helt nye på Christiansborg. For nogle af os var det ikke for så længe siden. Før jeg fik min daglige gang herinde, havde jeg mange forestillinger om, hvordan folketingsarbejdet måtte være, og virkeligheden ville vise sig at være lidt en anden, både på godt og ondt.

Det er stort set umuligt at kunne forestille sig det reelle billede af den politiske verden, før man har prøvet at være i den. Forandring, man tror på, kan være rigtig svær at gennemføre og kan tage tid. Vi møder ikke altid opbakning til vores fikse idéer, og det kan frustrere gevaldigt. Men er der noget, jeg også har lært, så er det, at vi en gang imellem er flere, som sidder pusler med samme ønske om forandring, og når vi tør række ud til hinanden, kan vi rykke kraftigt og stærkt.

Det er tilfældet med forslaget om at lovliggøre partnerægdonation. Med ordet partnerægdonation slår man nemt knuder på tungen, og de fleste ved næppe intuitivt, hvad det er for noget. Et engelsk begreb om samme emne er shared motherhood, på dansk delt moderskab, som jeg hellere vil vælge at betegne dagens emne. Delt moderskab går i al sin enkelthed ud på, at par bestående af to kvinder kan donere æg til hinanden, så de kan stifte familie sammen; den ene kvinde bærer barnet igennem graviditeten, og den anden kvinde er genetisk beslægtet til barnet.

Med det her forslag og den brede opbakning til aftalen bag forslaget bliver delt moderskab en mulighed allerede om nogle måneder. Det sker på baggrund af et samarbejde på kryds og tværs herinde, bl.a. via et beslutningsforslag, som vi fremsatte i Liberal Alliance med Alternativet. Jeg vil i den sammenhæng sende en særlig tak til Alternativets ordfører, som har været på sagen, fru Christina Olumeko, for et rigtig fint samarbejde.

Men vi var ikke de første til at få øjnene op for denne forhindring i lovgivningen, og jeg ved godt, at vi her i salen skal henvende os til hinanden, ikke til seerne derude og ikke til tilskuerne oppe på tilskuerpladsen. Men hvis jeg kunne gøre det, ville jeg sende en stor tak til Helene Josefine Aagaard Lykke, som sammen med andre gode kræfter ihærdigt har kæmpet for at få et borgerforslag ind i denne sal om lovliggørelse af delt moderskab. Borgerforslaget blev løftet til beslutningsforslag, og lige inden vi skulle behandle det i salen, blev det aflyst af en politisk aftale med Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet. Det var et stort og bredt flertal, og med det kom en virkeliggørelse af den forandring, som flere af os puslede med, og som vi sammen kunne føre ud i livet.

Jeg er ikke Liberal Alliances sundhedsordfører; den tjans har vi meget dygtige Louise Brown til at varetage, men i vores parti giver vi også plads til, at vi kan beskæftige os med sager, som optager os særligt hver især, også selv om de ikke behandles i regi af vores ordførerskaber. Processen med hele det her forslag er derfor noget, som i nogen grad har fået mig til at se det smukke i den her dag.Der har været et eksemplarisk samarbejde i mit parti og på tværs af det politiske skel, helt over til Alternativet og ikke mindst ud til den rigtige verden og Helene Lykke, og til sidst udmøntes en bred politisk aftale igennem sundhedsministeren.

I en verden, hvor vi desværre ser homoseksuelles rettigheder til at leve og stifte familie med dem, de elsker, som ikkeeksisterende i nogle lande, ja, nogle steder kan det endda føre til dødsstraf, så er jeg stolt af, at vi i Danmark generelt og bredt er enige om at bakke op om kærligheden, også for dem, som elsker en og har samme køn.

Lovforslaget indeholder også et forslag om at lave andet forsøg for ufrivillig barnløshed statsfinansieret eller skattefinansieret. Det er et sympatisk forslag. Vi i Liberal Alliance har, som vores ordfører flere gange har nævnt, en stor opmærksomhed på den balance, der skal holdes, så vi også sikrer, at ventetiden bliver bragt ned og det ikke kun bliver symbolsk, men faktisk også kommer til at hjælpe derude.

I og med at det her forslag egentlig ikke er beslægtet, så vi i Liberal Alliance gerne, at man delte det op, så vi særskilt kunne behandle det ene forslag, som der er flere partier der politisk har lavet en aftale om at stemme for, i modsætning til det andet forslag, som der ikke er lavet en politisk aftale om på samme måde.Det ville være bedre, hvis vi her i Folketingssalen fik lov til at forholde os særskilt til det. Det håber jeg at ministeren vil overveje. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak. Den næste ordfører i rækken er fru Monika Rubin fra Moderaterne.

Tak for ordet. I Danmark ønsker langt de fleste af os på et eller andet tidspunkt i livet at få børn, hele 97 pct. Det vil altså sige, at der kun er cirka 3 ud af 100, der helt bevidst vælger ikke at sætte børn i verden. Samtidig kan vi konstatere, at der er flere og flere, der oplever fertilitetsproblemer og har brug for hjælp til at få deres ønskebørn. En af grundene til det er, at førstegangsfødende i Danmark bliver ældre. Jeg var selv 30 år, da jeg fik mit første barn, og det er lige en my over gennemsnitsalderen for førstegangsfødende, og jeg tør godt afsløre, at jeg, nærmest allerede inden projekt baby gik i gang, var hunderæd for, om jeg kunne blive gravid på den naturlige måde. Det findes der faktisk et ord for: fertilitetsangst. Det havde jeg, og jeg er langtfra den eneste.

Min mand og jeg kunne heldigvis godt selv, men det er der rigtig mange der ikke kan. Jeg har mange venner og bekendte, der har været igennem fertilitetsbehandling, og jeg skulle hilse og sige, det er virkelig hårdt. Det er hårdt for kroppen at skulle igennem de omfattende behandlinger. Det er hårdt for parforholdet og endnu hårdere, hvis det ikke virker, og det er ufattelig hårdt at miste midt i en graviditet. Uanset årsagen til ufrivillig barnløshed er det hårdt at stå i, og vi er derfor nødt til at tage et større politisk ansvar. For vores biologi følger ikke med samfundsudviklingen, men vi har jo så den mulighed at indrette lovgivningen efter samfundsudviklingen, og det synes jeg at vi gør med lovforslaget, som vi behandler i dag.

Med det her lovforslag ønsker regeringen at styrke hjælpen til dem, der ufrivilligt oplever barnløshed, og give dem mulighed for at få hjælp til at få børn. Lovforslaget handler bl.a. om at give mulighed for at realisere drømmen om en familie på folks egne præmisser. Det handler om at fjerne de forhindringer, der tidligere har stået i vejen for, at kvinder uanset deres relation, seksualitet eller baggrund kan få de samme muligheder som alle andre. At give familien en lillebror eller en lillesøsterer at giveflest mulige par og enlige kvinder muligheden for at skabe den familie, de drømmer om.

I januar 2024 blev der præsenteret et forslag om at tilbyde fertilitetsbehandling til andet barn på de regionale sygehuse. Fertilitetsbehandling er dyrt, og det kan være et stort indhug i en helt almindelig husholdningsøkonomi at skulle igennem. Derfor er jeg glad for, at man nu kommer til at kunne få hjælp til at få en lillebror eller lillesøster på statens regning, hvis man kan sige det på den måde, så det ikke er de økonomiske ressourcer, der er en hindring for at skabe en familie. Fertilitetsbehandling må ikke kun være for de økonomisk velstillede. Så nu tager regeringen ansvaret på sig og sikrer, at adgang til behandlingerne er lige for alle, og mindsker uligheden.

Med lovforslaget lovliggør vi også partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse, og den her del af lovforslaget er jeg virkelig, virkelig glad for. For som reglerne er i dag, er lesbiske kvinder afskåret muligheden for at bruge såkaldt dobbeltdonation, altså at bruge den ene partners æg i den anden partners livmor. Det er ærgerligt, for dobbeltdonation gør det muligt for to kvinder at have en form for biologisk tilknytning til et fælles barn, og det betyder utrolig meget for nogle par at kunne sikre den her form for tilknytning i en graviditet og en tilknytning til barnet. Det er faktisk også lovligt i en hel del af de lande, vi ellers sammenligner os med til daglig, så derfor er det altså godt, at vi i Danmark nu også ændrer reglerne, og derfor støtter Moderaterne selvfølgelig hele lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Helene Brydensholt. Værsgo.

Tak for det. Mit spørgsmål går på den del af lovforslaget, der handler om partnerægdonation. Ordføreren kommer jo i den del af sin tale, der handler om de gratis forsøg til andet barn, ind på netop det her med de økonomiske udfordringer. Det kan være dyrt at være i fertilitetsbehandling, og derfor vil man jo også lave det her for at mindske uligheden.

Jeg vil starte med at sige, vi er enormt glade i Alternativet for, at vi nu lovliggør partnerægdonation, men der vil jo også være et element af ulighed: Nogle vil have råd til det, og andre vil ikke have råd til det. Så derfor vil jeg høre ordføreren, om ordføreren og ordførerens parti vil være villige til – hvis ikke nu, så med tiden – at kigge på, om man kan fjerne den her brugerbetaling, så man f.eks. også kan gøre brug af partnerægdonation i det offentlige.

Ordføreren.

Tusind tak for spørgsmålet, som jeg synes er virkelig relevant. Som ordføreren også selv siger, ved vi ikke, hvor mange der kommer til at gøre brug af det her, og som Socialdemokratiets ordfører også sagde på talerstolen, er det enormt vigtigt, at vi generelt også følger den lovgivning, vi udmønter her i Folketingssalen. Det er vi ikke altid så supergode til.

Jeg synes, det er helt oplagt, at vi følger det her lovforslag meget nøje og ser, hvordan udviklingen er. Er der nogle, der så risikerer ikke at lave den her partnerægdonation, fordi der er nogle kæmpestore økonomiske barrierer, så er vi i Moderaterne åbne for at kigge på det og tale sammen. Men lad os følge det tæt, og lad os holde dialogen. Det er vi helt åbne for i Moderaterne.

Ønsker spørgeren en anden kort bemærkning? Nej. Så siger vi tak til ordføreren, og så byder vi velkommen til den næste i ordførerrækken, hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, formand. Se, det er vigtigt, at vi hjælper barnløse med at blive forældre, og der er jo også taget en række initiativer igennem årene i forhold til at afhjælpe den problemstilling. Lovforslaget her udvider jo det offentlige serviceniveau således,at de regionale sygehuse fremover kan tilbyde enlige kvinder og par fertilitetsbehandling til både det første og det andet barn, og det er jo en rigtig god udvikling. Jeg synes sådan set, at hvis det var sådan, at der var kapacitet nok på området, kunne man også godt kunne gå skridtet videre og ikke bare stoppe ved det andet barn. For der er jo også familier, som gerne vil have mere end to børn.

Lovforslaget gør det også muligt for par bestående af to kvinder at få fertilitetsbehandling, med henblik på at den ene kvinde kan donere æg til sin partner, hvorefter denne kan være gravid og føde barnet, altså partnerægdonation, uden at der er en sundhedsfaglig begrundelse for behandlingen. Vi Konservative er store tilhængere af at udvide adgangen til fertilitetsbehandling, så par kan få hjælp til både første og andet barn. Men grunden til, at vi Konservative ikke er med i selve aftalen, er vores modstand imod at give en generel adgang til partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse.

Der er jo rent faktisk kapacitetsudfordringer på området, og derfor synes vi, at det er uhensigtsmæssigt, at man på den måde bruger noget kapacitet, som kunne have været anvendt til at sikre graviditet til andre. Derfor har vi også et ønske om at få lovforslaget splittet op i to, sådan at vi har mulighed for at stemme både for og imod i forhold til partnerægdonation. Og så kan jeg heller ikke lade være med at dyrke forebyggelsesforslaget lidt. For Lægeforeningen skriver jo i deres høringssvar, at man bør benytte lejligheden til forebyggelsesaktiviteter. De skriver:

»Ifølge Sundhedsstyrelsen er rygning forklaringen på ca. en sjettedel af alle årlige tilfælde af ufrivillig barnløshed i Danmark. Rygning påvirker ægløsningen, og noget tyder på at også mandens sædkvalitet forringes af rygning og brug af nikotinprodukter. En nyere dansk undersøgelse har vist, at selv beskedne mængder alkohol ... kan nedsætte kvinders frugtbarhed betydeligt.«

Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en række spørgere, der har indtegnet sig til korte bemærkninger, og den første, der får ordet, er fru Lea Wermelin fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Jeg er bare lidt nysgerrig, og jeg kan jo også stadig væk påberåbe mig at være lidt ny på området, så det kan jo være, at Konservative har forklaret det i andre sammenhænge. Men det er jo rigtigt, at der ud over det med at give retten til fertilitetsbehandling til det andet barn, så også er spørgsmålet omkring partnerægdonation, og jeg kunne bare ikke på ordførerens tale helt forstå, hvad det egentlig er, der er begrundelsen for, at man ikke vil være med i den del af det.

Men jeg kan jo også se, at partiet ikke er med i den politiske aftale, vi har her i Folketinget. Så jeg skal bare forstå, om det er en principiel modstand mod partnerægdonation, Konservative har, eller om det alene er et spørgsmål om en praktisk kapacitetsudfordring. Hvad er ligesom argumentationen for, at Konservative ikke vil give den rettighed til kvinder, at man kan donere et æg til sin partner?

Ordføreren.

Det er i bund og grund og mest af alt et spørgsmål om, at man har en begrænset kapacitet på området. Vi synes jo som udgangspunkt, at man skal sikre, at den kapacitet, der så trods alt er til rådighed, bliver brugt til så mange graviditeter som muligt, og det er jo klart, at det, når man går ind og laver en fertilitetsbehandling, så kan diskutere, hvor nødvendigt det er. Vi ser altså gerne så mange graviditeter som muligt, og der man kan man så sige, at det her med partnerægdonation som udgangspunkt ikke bringer flere børn til verden.

Spørgeren.

Jeg synes stadig, at det er sådan lidt uklart. For der bliver sagt »mest af alt«, og jeg synes jo, det er helt fair, at der er politiske forskelle. Men det er, ligesom om det bliver sådan et argument til lejligheden. For der bliver først sagt, at det også kunne være, at vi kunne bruge fertilitetsbehandlingen til et tredje barn i det offentlige regi, men at der er nogle kapacitetsudfordringer.

Så lad os sige, at vi jo allerede har fået nedbragt ventelisterne markant med den indsats, der også allerede er blevet lavet, fordi det har været en politisk prioritet. Hvis de ventelister var væk, ville Konservative så være for, at man på den måde kunne lave partnerægdonation?

Ordføreren.

Nu er situationen jo så den, at vi giver adgang til det for barn nummer to, og det vil jo alt andet lige gøre, at der kommer yderligere pres på kapaciteten. Så alene af den grund synes jeg heller ikke, at det er hensigtsmæssigt, at man så bruger noget af den kapacitet, der er til rådighed, til partnerægdonation, altså i forhold til at vi må forvente, at der kommer et øget pres på fertilitetsbehandlingen i det hele taget.

Tak. Den næste spørger er fru Mai Villadsen fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak til ordføreren for talen. Først er vi sådan set i Enhedslisten enige med ordføreren i, at det vil være fornuftigt at udvide muligheden for at få børn med støtte, ikke bare til et barn nummer to, men også til flere børn, men jeg skrev mig nu på for at få ordet af en anden grund.

Nu er jeg heller ikke ordfører på området, men jeg blev faktisk virkelig overrasket over, at Konservative ikke bakker op om elementet om partnerægdonation. I virkeligheden synes jeg, det der med familiedannelse er sådan en ret konservativ grundtanke, og her handler det om to kvinder, der gerne vil danne familie og begge to vil have biologi indblandet, og så bruger ordføreren kapaciteten som undskyldning. Men undskyld mig, det her handler om utrolig få mennesker. Så jeg kan næsten ikke tænke andet, end at det lidt må være en dårlig undskyldning for, at Konservative ikke bakker op om lesbiske kvinders rettighed til partnerægdonation.

Hvis vi nu i et tænkt eksempel tager det med kapaciteten ud og vi siger, at det overhovedet ikke handler om kapacitet, og at det ikke påvirker det, bakker man så op om partnerægdonation – ja eller nej?

Ordføreren.

Ja, hvis det var sådan, at der var en ubegrænset kapacitet, så ville jeg ikke have noget imod, at man havde den mulighed. Men jeg synes bare, det er problematisk, når nu vi har et kapacitetsproblem, som givetvis vil vokse, i og med at vi jo nu giver en mulighed for, at folk kan få finansieret en ret mere til et barn nummer to, og at det så også er mest hensigtsmæssigt, at man sikrer, at der bliver født så mange børn som overhovedet muligt.

Spørgeren.

Det kunne jo tænkes, at der var nogle børn, der kun blev født som følge af det her. Så det bidrager jo også til, at der bliver født flere børn, at nogle kvinder ønsker at donere et æg til deres partner. Så det undrer mig virkelig, at Det Konservative Folkeparti stiller sig sådan i det her spørgsmål.

Jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren, om ordføreren er klar over, hvor mange børn der bliver født som følge af det her, og hvor meget det gør ved kapaciteten.

Ordføreren.

Nej, det er jeg ikke bekendt med.

Tak. Den næste spørger er fru Monika Rubin fra Moderaterne.

Mange tak for talen. Jeg har simpelt hen nogle opklarende spørgsmål. Det her handler jo om partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse, som de facto vil ske selvbetalt i det private. Det er sådan med de kapacitetsudfordringer, der er på fertilitetsområdet i forhold til fertilitetsbehandling, at det er meget i det offentlige. I det private står man faktisk og siger: Vi har ledig kapacitet. Det er også derfor, at det private rigtig gerne vil have, at der bliver indført en behandlingsgaranti på fertilitetsbehandling bredt set, for de siger: Vi har kapaciteten.

Så jeg forstår ærlig talt ikke helt ordførerens argumentation her. Vil ordføreren uddybe det en gang til for min skyld? For det private siger, at de har ledig kapacitet til at fertilitetsbehandle, og det er de her kvinder, som de ville kunne hjælpe.

Ordføreren.

Vi synes som udgangspunkt, at al den kapacitet, der er til rådighed, skal bruges til fertilitetsbehandling på vanlig vis, kan man sige, sådan at der kan reproduceres så mange børn som muligt. Den kapacitet, som du nævner der, vil jo alt andet lige ikke være til rådighed, for det offentlige har jo mulighed for at købe fertilitetsbehandlinger på de klinikker, som tilbyder det.

Så den samlede kapacitet er under pres, og hvis man bruger noget af kapaciteten til partnerægdonation, laver man jo en fertilitetsbehandling, der sandsynligvis ikke er nødvendig i sådan bogstaveligste forstand. Så kapacitetsudfordringen er et problem for dem, som ønsker at blive gravide.

Er der et andet spørgsmål? Ja.

Jeg må indrømme, at jeg simpelt hen synes, at ordføreren står og vrøvler en lille smule på talerstolen. Jeg står og siger, at det private siger, at de har ledig kapacitet til fertilitetsbehandling. De ville rigtig gerne have, at vi indførte en behandlingsgaranti. Der har vi i regeringen så valgt at sige, at det gør vi ikke. Det vil sige, at den ledige kapacitet er der sådan set på nuværende tidspunkt, men ordføreren bruger argumentationen med, at det her vil påvirke behandlingskapaciteten. Det vil det jo ikke, når den er ledig.

Så jeg forstår simpelt hen ikke ordførerens argumentationsrække i det her. Det giver ingen mening i mine ører. Så jeg må alt andet lige konstatere, at det må være, fordi ordføreren har en ideologisk holdning til, at kvinder ikke skal kunne få partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse.

Ordføreren.

Fakta er, at vi har en offentlig kapacitet og vi har en privat kapacitet. Hvis det er sådan, at vi bruger al den kapacitet, der er, vil man kunne nedbringe ventelisterne eller i hvert fald holde dem på et rimeligt niveau. Sagen er jo den, at der er lange ventelister i øjeblikket, og jeg synes, det er hensigtsmæssigt, at man bruger den kapacitet, der er i både det offentlige og i det private, til at sørge for, at der fødes så mange børn som overhovedet muligt.

Det kan godt være, at spørgeren ikke kan forstå det, men jeg synes faktisk, det er rimelig enkelt. Der er den kapacitet i Danmark, som der er til rådighed, noget i det private og noget i det offentlige, og hvis man bruger hele kapaciteten på at frembringe så mange børn som muligt, synes jeg, at det er ganske fornuftigt.

Tak. Den næste ordfører i rækken er fru Helene Brydensholt.

Tak. Jeg må indrømme, at jeg godt nok også blev noget overrasket, da jeg så, at Konservative ikke var med i den her aftale og ikke vil være med til at lovliggøre partnerægdonation. Jeg opfatter egentlig Konservative som et parti, der har rykket sig rigtig meget på den her lgbt+-dagsorden de seneste år, og ser egentlig Konservative som et lgbt+-venligt parti.

Jeg hører ikke, at ordføreren anerkender de ting, som både Enhedslistens ordfører og Moderaternes ordfører siger her, som jo netop er pointen med, at der er kapacitet i det private til at hjælpe med partnerægdonation. Det, jeg til gengæld hører ordføreren sige – og jeg må sige, at det er sådan, jeg selv tager det ned som værende lgbt+-person – er, at det er vigtigere for ordførerens parti, at der bliver født flere børn, end at vi giver lgbt+-personer flere rettigheder. Kan ordføreren bekræfte, at det bliver taget rigtigt ned?

Ordføreren.

Jamen altså, det vigtigste for os er – rigtigt forstået – at der bliver født så mange børn som muligt til alle de par og forældre, der har lyst til det. Det er fuldstændig rigtigt forstået.

Spørgeren.

Så ordføreren vil ikke give lgbt+-personer rettigheden til partnerægdonation, selv om der er rigeligt med kapacitet til det på de private klinikker? Ordføreren vil hellere sikre sig, at der, hvis der skulle blive brug for det i fremtiden, er ledig kapacitet til, at der kan blive født flere børn? Det er det, ordføreren siger?

Ordføreren.

Jeg har sagt, at jeg synes, at det er mest hensigtsmæssigt, at man bruger den kapacitet til fertilitetsbehandling, der er, til at få skabt så mange børn som muligt, og det synes jeg faktisk er rimelig legitimt. Hvis det så er sådan, at vi på et tidspunkt kommer i en situation, hvor man kan sige, at nu er ventelisterne bragt ned, er det jo ikke sådan, at jeg på nogen måde vil forhindre, at der er nogen, som benytter sig af en mulighed for partnerægdonation. Jeg synes bare, at vi skylder alle dem, der har lyst til at få børn og nu også få barn nummer to, hvilket alt andet lige vil give et pres i forhold til kapaciteten, at vi prioriterer det højere end andre ting.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Der røg et enkelt »du« igennem mikrofonen på et tidspunkt, men det er sådan, det går, når man har en følelsesladet diskussion.

Vi siger tak til ordføreren og byder velkommen til den næste, og det er fru Mai Villadsen fra Enhedslisten.

Mange tak for det. Jeg har den fornøjelse at være vikar i dag for vores ordfører, Peder Hvelplund, som ikke kunne være her, men sikke en dejlig dag at få lov til det, for det er jo helt fantastisk at få lov til at stå her og behandle et forslag, som giver retten til fertilitetsbehandling til et barn nummer to, en søskende, til dem, der ønsker det, og til lovliggørelse af partnerægdonation. Jeg var selv i den meget, meget lykkelige situation at blive forælder for første gang for lidt over et år siden og kan virkelig sætte mig ind i, hvor hårdt det må være for de familier, der går rundt og ser gravide maver og barnevogne overalt, men ikke selv lykkes med at blive gravide. Derfor synes jeg, det er så vigtigt og så fantastisk, at man endelig tager det her skridt, for det kan ikke være rigtigt, at det er pengepungen, der skal definere, hvor mange børn man får, hvis biologien forhindrer, at man kan selv.

Det, der bliver vedtaget, er klar Enhedslisten-politik, så derfor er vi rigtig stolte. Vi mener også, at man ikke bør stoppe ved barn nummer to, men lad det ligge i den her omgang, for det, man vedtager i dag, er rigtig godt. Det her synes jeg også lidt er et pragteksemplar på, at det, velfærden omfatter i dag, ikke er statisk. Vi kan godt vælge at bruge vores fælles skattekroner på at udvide velfærden til at omfatte flere. Det, vi vedtager i dag, er jo, at enlige kvinder, homo- eller heteropar, kan få bedre ret til fertilitetsbehandling. Det er jeg rigtig glad for.

Men vi ser rigtig lange ventelister til fertilitetsbehandling. Det er også et stort problem, fordi tid er en faktor, når det drejer sig om at få børn. Der er ikke på nuværende tidspunkt tilstrækkelig kapacitet i det offentlige, og derfor har regeringen så lavet en aftale med private, som kan stå for noget af fertilitetsbehandlingen. Det er jo positivt, at de par, der har brug for fertilitetsbehandling, hurtigere kan komme til. Vi så hellere, at man styrkede det offentlige og sikrede større kapacitet der, og derfor vil vi følge nøje med kapaciteten og midlerne, men bakker op om det her forslag.

Et andet og lige så vigtigt område, som den her lov ændrer, er lovliggørelsen af, at en kvinde kan donere æg til sin partner, også selv om der ikke er en sundhedsfaglig problemstilling, der ligger til grund for dette. Det bliver muligt, hvis parrene ønsker det, og det synes jeg faktisk er en stor ligestillingsmæssig landvinding og rigtig, rigtig dejligt. Det er kun lykkedes med et stort pres fra nogle enkeltpersoner og grupper, som har presset på for både denne her regelændring, men også den anden rigtig fornuftig ændring, som er lavet, og som handler om, at man nu kan have sine æg nedfrosset i mere end 5 år. Derfor vil vi også gerne fra Enhedslistens side sige en stor tak til alle dem, som har presset på og været med til at rykke alle os på Christiansborg. Det har haft stor betydning.

Det at få børn og antallet af børn, man kan få, skal ikke afhænge af ens pengepung. Og vi ved, at regningerne til fertilitetsbehandling faktisk kan vokse sig skyhøje, og det giver uden tvivl en stor social ulighed. Det er vi meget optaget af, og derfor vil vi også i forbindelse med udvalgsarbejdet forsøge at stille et ændringsforslag om, at partnerægdonation fra én kvinde til en anden også vil blive omfattet af det offentlige sundhedstilbud, sådan at det ikke er omfattet af egenbetaling. Men derudover bakker vi varmt op om forslaget fra regeringen og er rigtig glade for, at det er fremsat. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Velkommen til den næste ordfører i talerrækken, fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti.

Tak skal du have. Jeg tror, at vi alle sammen kender nogle familier – jeg kender i hvert fald en del – hvor enten mor eller far har rigtig svært ved at hjælpe den anden part, kan man sige, med at blive forældre. Far kan have nedsat sædkvalitet, eller mor har måske endometriose eller andet, der gør, at man ikke selv kan blive gravid.

Derfor er vi i Dansk Folkeparti også rigtig, rigtig glade for og støtter varmhjertet det her med, at man også kan få andet forsøg i fertilitetsbehandling betalt i gode, sunde danske familier, som egentlig bare ønsker sig et barn nummer to. Derudover bakker vi sådan set også op om, at det her forslag bliver delt op, fordi det jo er to forslag, der er slået sammen i et. Og der er partier, som ikke er med i det andet forslag. Så det er egentlig bare en opbakning til, at man deler det her op.

Familiepolitik er jo Dansk Folkepartis kerneland. Vi er hele Danmarks familieparti, og derfor er vi også rigtig glade for, at man giver mulighed for, at flere danske familier kan få hjælp til at få barn nummer to. Og vi bakker op om, at forslaget deles op.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Monika Rubin fra Moderaterne. Værsgo.

Tusind tak for talen. Nu siger ordføreren, at Dansk Folkeparti er hele Danmarks familieparti. Jeg hørte bare slet ikke ordføreren forholde sig til den anden del af lovforslaget, altså lovliggørelse af partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse. Det er jo sådan set en del af det her lovforslag. Så vil ordføreren ikke bare sige, hvad Dansk Folkeparti mener om det delelement i lovforslaget? Er det noget, Dansk Folkeparti støtter, eller noget, Dansk Folkeparti ikke støtter? Og hvis man ikke støtter det, hvorfor støtter man det så ikke?

Ordføreren.

Vi er ikke med i den aftale, der ligger til grund for den del.

Spørgeren.

Så det må jeg tolke som, at man ikke støtter partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse.

Ordføreren.

Jeg vil sige, at det er en klart formildende omstændighed, at det er for egenbetaling og i privat regi. Men i Dansk Folkeparti har vi også et sundhedsudspil, hvor vi gerne netop vil sikre, at alle danskere kan tage deres penge med også over i det private. Så den ledige kapacitet, der er i det private, er jo så der, man også kan bruge de ventelister, der nu er i det offentlige i forhold til fertilitetsbehandling.

Vi er ikke med i den aftale, som er der, og jeg har sådan set ikke gjort det endelig klart – det er jo heller ikke mig, der er sundhedsordfører længere – om vi stemmer for det samlede lovforslag, når det så kommer dertil, hvis denne her del også er med. Men jeg synes, det er fuldstændig legitimt og fair at bede om at få det delt op, når den ene del af det er en del af en aftale, som der er nogle partier her i Folketinget der ikke er en del af.

Den næste spørger er fru Mai Villadsen. Værsgo.

Jeg mener også, det altid er legitimt at bede om at dele lovforslag op, men jeg synes også, det er ens pligt at sige, hvad man så mener om de opdelinger, når man står på talerstolen, og det hørte jeg ikke noget svar på til fru Monika Rubin. Hvad mener Dansk Folkeparti om lovliggørelsen af partnerægdonation? Det synes jeg kunne være interessant at vide, særlig når man som parti kalder sig hele Danmarks familieparti, kan jeg forstå. Ellers må man jo sætte en eftersætning på, der lyder: hele Danmarks familieparti, bare ikke lige de lesbiskes.

Ordføreren.

Man har rigtig mange muligheder i dag, også som lesbisk, for at få et barn. Jeg vil sige om den del med partnerægdonation: Fru Mai Villadsen sagde faktisk selv, at man ville have det ind i det offentlige. Jeg kan så sige med det samme, at det kommer vi ikke til at støtte i Dansk Folkeparti. Det kommer vi til at stemme imod. Som jeg sagde før: Hvis man ønsker det her, som jo i princippet ikke er nødvendigt, er det en formildende omstændighed, at man så selv betaler for det i det private system. Det synes jeg bestemt er en formildende omstændighed. Men jeg synes, det er helt legitimt og fair at bede om, at et lovforslag, som indeholder to elementer, hvoraf det ene er en aftale, som nogle partier i Folketinget er med i og andre ikke er med i, ønsker man opdelt, sådan at man kan tage stilling til begge forslag hver for sig. Hvordan vi så kommer til at stemme, når det kommer til, om de er samlet eller delt, vil jeg ikke tage stilling til nu, fordi det ikke er mig, der er sundhedsordfører længere. Men altså, nej, det er sådan set det, der er holdningen fra Dansk Folkeparti.

Spørgeren.

Ordføreren siger, at det i princippet ikke er nødvendigt for de her familier at få partnerægdonation. Nej, det er det ikke for at få et barn. Det var heller ikke nødvendigt for mig, at det var min kærestes sæd, der blev brugt til at lave et barn. Jeg kunne godt have fået et barn med donorsæd, men det ønsker jeg da ikke, fordi vi har en familie. Det er jo det samme for de lesbiske. De danner par og vil gerne have, at den ene kvinde bærer den andens æg. Det forstår jeg ikke at man ikke anerkender, og at man bare siger: Det er der ikke behov for.

Ordføreren.

Jeg vil stadig væk holde fast i, at det ikke er nødvendigt, for medmindre der er en sundhedsfaglig begrundelse herfor, kan både den ene og den anden kvinde jo sagtens blive gravide af sig selv. Så det er jo, fordi man ønsker at lave den her sammenblanding. Som sagt er det en formildende omstændighed, at det så sker for egenbetaling i det private regi. Altså, vi ønsker, at man kan tage pengene med sig, at man har en behandlingsgaranti, kan man sige, på noget og så kan tage pengene med sig over i det private – de skattepenge, man har betalt ind. Og der er altså ret store ventelister i det offentlige. Dem vil vi gerne have bliver endnu mere udjævnet i det private. Så det er sådan set det, der er det vigtigste for os. Men vi vil gerne have det opdelt.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så siger vi velkommen til den næste ordfører i rækken, nemlig fru Helene Brydensholt fra Alternativet. Værsgo.

Tak. Det er en rigtig stor dag i dag for mig personligt, for lgbt+- bevægelsen og politisk for Alternativet, og jeg vil starte med at sige et par ord om det personlige, inden jeg går videre til det lidt mere politiske.

For 8 år siden havde min kæreste og nu kone og jeg været sammen i 4 år, og som så mange andre unge par, der er forelskede, begyndte vi at have nogle seriøse samtaler om at få børn sammen. Og når man er to personer af det samme biologiske køn, der gerne vil have børn sammen, så bliver der lagt lidt flere lag til familiedannelsessamtalen, og der er en del praktiske omstændigheder, der skal på plads, altså hvem der skal bære barnet, hvilken slags donor vi ønsker, om vi skal skrive os på venteliste til det offentlige eller vi skal springe køen over og gå til det private, og om vi har vi råd til det, osv. osv. Vi talte også om muligheden for, at min kone kunne bære barnet med mit befrugtede æg, så vi var lidt mere biologisk forbundne, og da vi besluttede os for endelig at gå videre med den plan, fandt vi hurtigt ud af, at det faktisk ikke var lovligt, og det var vi meget overraskede over. Det gav faktisk ingen mening for os at blive nægtet det ønske i lovgivningen, og personligt kunne jeg mærke den her nagende og sådan lidt ubehagelige følelse, som jeg har mærket hele mit liv, og som er følelsen af, at jeg som lgbt+-person ikke har de samme rettigheder eller bliver anerkendt på den samme måde i lovgivningen som mine heteroseksuelle venner og medborgere. Ikke at have retten til partnerægdonation kan måske lyde som en lille detalje i det store billede, men for en lgbt+-person er det endnu en perle på snoren af manglende anerkendelse og rettigheder og negative konsekvenser ved at være den, man er, og elske den, man elsker.

For nu at gå over til det mere politiske er der I 2024 officielt anerkendt 37 forskellige måder at være børnefamilier på i Danmark, og en væsentlig andel af disse er regnbuefamilier, hvor mindst én forælder er en lgbt+-person. Det kan f.eks. være et par bestående af to biologiske kvinder ligesom min familie, der har fået børn ved hjælp af IVF-behandling, eller familier, hvor der er fire voksne, der er gået sammen om at dele forældreskabet. Desværre er det også sådan, at vores system, selv om der eksisterer et væld af familieformer i Danmark, langt hen ad vejen er bygget op omkring den klassiske kernefamilie med far, mor og børn, og den heteronormative opbygning af samfundet har konsekvenser, som kan mærkes på flere måder. Det kan mærkes, når lgbt+-personer ikke får den nødvendige støtte og rådgivning i deres familiedannelsesproces, fordi sundhedspersonalet ikke er klædt godt nok på til at vejlede regnbuefamilier; det kan mærkes, når homoseksuelle mænd må rejse til udlandet for at få hjælp af sundhedspersonalet til befrugtningen af en surrogatmor; og det kan også mærkes, når sociale forældre ikke kan få ret til at tage sygedage med deres børn, få adgang til deres børns sundhedsdata eller gå med til lægen.

Det her er jo blot et par af de udfordringer og barrierer, som lgbt+-personer kan støde på, når de vil starte en familie eller de har dannet en familie, og det er en tung byrde, som vi fra politisk hold endnu ikke har været gode nok til at løfte, men i dag tager vi et vigtigt skridt for at anerkende lgbt+ familier og give dem flere rettigheder. Med det her lovforslag bliver det muligt, at par kan donere æg til hinanden, så den ene partner kan bære barnet med den anden partners æg, uden at der behøver at være en sundhedsfaglig begrundelse for det, og det er vigtigt at se lovliggørelsen af partnerægdonation fra et bredt perspektiv. For selv om Danmark er et foregangsland for lgbt+ rettigheder, er der stadig mange områder, hvor lgbt+-personer ikke har opnået fuld ligestilling, og hvor deres mistrivsel er markant højere end hos den resterende del af befolkningen.

Som gruppe oplever lgbt+-personer generelt et lavere uddannelsesniveau, lavere beskæftigelse, lavere livstilfredshed, mere ensomhed, et dårligere fysisk og psykisk helbred og en højere risiko for vold og diskrimination, og lovliggørelsen af partnerægdonation er en vigtig sejr for ligestillingen i det danske samfund. Jeg og Alternativet vil derfor gerne sende en personlig tak til sundhedsministeren og til regeringen for at gøre forslaget om lovliggørelse af parterægdonation til virkelighed, og jeg vil også gerne rette en varm tak til Liberal Alliance for det tætte samarbejde om udarbejdelsen af beslutningsforslaget, som ministeren greb og omfavnede, og til sidst vil jeg også gerne rette en tak til aktivist Helene Lykke, som jeg ikke må sige sidder deroppe, der sidste år fremsatte det borgerforslag, der tændte ild til debatten om partnerægdonation.

Mange tak for ordet, og Alternativet støtter selvfølgelig lovforslaget om en lovliggørelse af partnerægdonation, og hvis jeg havde mere tid, ville jeg også have sagt noget om den anden del af lovforslaget, som vi også bakker hundrede procent op om.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger. Den første, der får ordet, er fru Monika Rubin, Moderaterne.

Tak til ordføreren for talen. Nu hørte vi jo både De Konservative og Dansk Folkeparti sige, at vi kan diskutere, hvor nødvendigt det her er. Der vil jeg bare gerne takke ordføreren for at bringe sig selv og ordførerens egen historie ind i Folketingssalen, for det understreger jo netop, at det er nødvendigt, at vi kigger på lovgivningen her.

Det er tydeligt, at vi nok er nogle partier her i Folketingssalen, der er mere eller mindre liberale og går mere eller mindre op i ligestilling, så derfor er det bare nogle gange nødvendigt også at have de her personlige historier med ind, når vi lovbehandler. Så jeg vil bare sige tusind tak til ordføreren for at bringe sig selv i spil her.

Ordføreren.

Selv tak. Som ordføreren måske kunne mærke, var jeg faktisk også lidt nervøs. Jeg plejer ikke at være så nervøs under en tale, men det er jo selvfølgelig det, at man sætter sig selv lidt i spil. Men jeg synes også, det er nødvendigt, for jeg tror ikke, at man, hvis man ikke selv har stået i den situation, egentlig forstår de følelser, som det skaber indeni, så nogle gange er vi jo også bare som politikere nødt til at bringe os selv lidt i spil.

Jeg blev egentlig også følelsesmæssigt påvirket, og der skal jeg måske øve mig som politiker. Nu er jeg også ret ny politiker, men jeg blev lidt påvirket af, ja, mest Konservatives svar på nogle af de spørgsmål, der blev stillet, og det er jo, fordi der ikke skal særlig meget til, for at man bliver følelsesmæssigt påvirket, når man som lgbtq+-person har været igennem et langt liv, hvor man har skullet anerkende sig selv, måske møde diskrimination og alt muligt andet. Så tak for at anerkende, at jeg bruger mig selv personligt. Det gør jeg så tit ellers.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er fru Louise Brown. Værsgo.

Tak for det, formand. Ligesom den tidligere spørger har jeg faktisk heller ikke noget spørgsmål, men jeg vil også gerne bruge anledningen til at takke ordføreren for en meget, meget rørende tale. Jeg blev også selv berørt.

Man kan godt gå og føle sig anderledes som heteroseksuel, men jeg tror, det er meget, meget svært at sætte sig ind i, hvordan det føles for vores gruppe af homoseksuelle mennesker i vores befolkning. Det er netop det her med udskamning og tanker som: Er jeg anderledes? Føler jeg mig anderledes? Bliver jeg set på anderledes? Så det er ekstremt vigtigt, at der er repræsentanter, der også tør stille sig frem, som ordføreren gør her. Det har jeg kæmpekæmpestor respekt for, og jeg ville også rette en tak til ordføreren – ja, jeg er også selv berørt.

Ordføreren.

Tak for det. Jeg tror også, at det vigtigste for mig at sige og understrege i den her henseende egentlig er, at i hvert fald for mig – nu skal jeg ikke tale på alles vegne – er det egentlig det her med at blive anerkendt i lovgivningen for den familie, man er, eller den familie, man gerne vil skabe. Og det er jo det, vi gør med det her lovforslag.

Så kan vi diskutere, om det også skal være skattebetalt i det offentlige. Det synes jeg er en fair nok diskussion. Men det der med, at det er ulovligt gerne at ville donere et æg til hinanden, når ægdonation ellers er lovligt, bliver bare sådan en våd klud i ansigtet eller et slag i maven, ikke? Så det er jo egentlig bare den her anerkendelse af lgbt+-familier, der er det allervigtigste, i hvert fald for mig.

Tak for det. Den næste, der har bedt om ordet, er fru Mai Villadsen. Værsgo.

Jeg skrev mig også på spørgerlisten for at sige meget af det, som allerede er blevet sagt rigtig godt, synes jeg, af de to foregående spørgere. Tak for at dele historien, men også tak for at vise os andre, at selv om vi har en flertalsregering, kan man jo faktisk godt påvirke. Det er virkelig dejligt, at der bliver lyttet, og det viser jo, at når man har en sag og står sammen på tværs af partier, kan man faktisk gøre en forskel. Så ja, bare tak for det.

Ordføreren.

Ja, jeg vil også gerne endnu en gang sige tak til ministeren for at gøre det her i første omgang borgerforslag og i anden omgang beslutningsforslag til virkelighed så hurtigt. Så tak for det.

Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Christoffer Aagaard Melson fra Venstre.

Nu bliver jeg jo en mere i en lang række, men jeg vil også bare sige tak for at gøre det her konkret og illustrere, hvad det er, der er på spil, og hvorfor det her er vigtigt. Og så fik jeg det ikke gjort i min tale, men jeg vil også gerne sige tak til både stillerne af borgerforslaget, men også til Alternativet og Liberal Alliance for initiativet og for samarbejdet i den her sag. Det er dejligt, når vi i en konstruktiv dialog kan finde frem til nogle gode løsninger, der har stor indflydelse på rigtige mennesker derude, der får nogle løsninger, som kommer til at passe bedre i forhold til deres familiesituation. Så tak for det.

Ordføreren.

Jeg er meget enig. Det er en dejlig dag i dag på mange måder, hvor der er en god stemning.

Tak til ordføreren. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi er nået igennem ordførerrækken, så den næste, der får ordet, er indenrigs- og sundhedsministeren.

Tak, formand. Tak for en, synes jeg, rigtig god debat. Lovforslaget, som vi har drøftet her i dag, handler jo grundlæggende om frihed og om ligestilling – om friheden til selv at vælge, om friheden til at kunne forfølge sine drømme om den familie, man måtte ønske sig at have, om friheden til at vælge uanset økonomisk formåen og om ligestilling af kvinders mulighed for at få hjælp til at få børn. Op til en fjerdedel af dem, som i dag inderligt ønsker sig et barn, har svært ved at blive gravide. Og hvis man brændende ønsker sig et barn, men ikke kan få det, er det ofte også forbundet med stor smerte, som kan farve hele tilværelsen for de berørte, og dem er der desværre mange af, fordi nedsat fertilitet er en udbredt sygdom.

Derfor er det afgørende for os som regering at hjælpe flere med at skabe den familie, som de drømmer om at få. I første omgang har vi allerede fra regeringens side taget initiativ til at give ufrivilligt barnløse mulighed for op til dobbelt så mange forsøg, fra tre til seks. Det er en mulighed, som trådte i kraft den 1. oktober her i år, og det vil for mange markant øge chancen for at blive gravid. Men regeringen ønsker også at give flere friheden og muligheden for at skabe den familie, som man brændende ønsker sig. Rigtig mange drømmer om at give deres barn en lillebror eller en lillesøster, og derfor ønsker regeringen at gøre det muligt at få hjælp til at blive gravid med barn nummer to med reagensglasbehandling.

Det er netop det, som vi foreslår med den første del af det lovforslag, vi behandler her i dag, altså at vi vil skabe bedre og mere lige adgang til fertilitetsbehandling, så også dem, der ikke har råd til behandling til barn nummer to, kan få den nødvendige hjælp. På den måde giver vi enlige og par friheden til at vælge uanset deres økonomiske situation – friheden til også at få hjælp til at stifte familie med søskende. Det vil forhåbentlig betyde, at endnu flere kan få opfyldt deres drøm om at blive forældre. Vi ved, at behandlingen især virker for dem, som tidligere har fået et barn ved hjælp af fertilitetsbehandling, og derfor giver det også rigtig god mening at udvide behandlingen for denne gruppe. Jeg er derfor også oprigtigt glad for, at der er meget bred opbakning her i Folketinget til den del af regeringens lovforslag.

Med den anden del af lovforslaget foreslår regeringen, at vi gør det lovligt for et lesbisk par, at den ene partner donerer æg til sin partner, og på den måde bliver det muligt for alle kvinder, der gerne vil være gravide med deres partners æg, at få hjælp på private fertilitetsklinikker med egenbetaling. I dag gælder det jo udelukkende kvinder, som ud fra en sundhedsfaglig begrundelse ikke kan blive gravide. Det ændrer vi på nu, så begge parter i forholdet kan føle sig biologisk tilknyttet barnet, og så vi også kan hjælpe de kvinder, der gerne vil være gravide med deres partners æg, uden at det behøver at være ud fra en sundhedsfaglig begrundelse. På den måde ligestiller vi også kvinders reproduktive rettigheder med fokus på selvbestemmelse, og på den måde styrker vi kvinders adgang til fertilitetsbehandling uanset seksualitet.

Derfor vil jeg også gerne slutte af med at sige tak til de borgere, der har stillet borgerforslaget om at gøre partnerægdonation lovligt. Tak til Liberal Alliance og Alternativet, som løftede borgerforslaget ind i Folketingssalen ved at fremsætte et beslutningsforslag. Til Alternativets ordfører vil jeg sige, at der ikke er noget i vejen for at blive berørt, når man holder en vigtig tale, for det er jo med til at understrege pointen om, at det her handler om mennesker; det handler om rigtige mennesker, rigtige familier, for hvem det her har en stor betydning. Så derfor vil jeg også sige tak for en rigtig stærk og god ordførertale.

I fremsatte sammen med LA beslutningsforslaget på baggrund af borgerforslaget, som jeg omtalte før, og det var et forslag, jeg synes var så grundlæggende godt, at jeg tog initiativ til, at vi lavede en hurtig politisk aftale herom, som nu bliver omsat til lovgivning. Tak også til aftalepartierne, som bakkede op omkring det.

Men tilbage til første del af lovforslaget, for der er det helt afgørende, at par og enlige nu også får flere og bedre muligheder for at få hjælp, både til barn nummer et og til barn nummer to. Det bliver muligt med lovændringerne, som vi nu har lagt frem her i dag, og hertil kommer de tidligere initiativer, som regeringen har taget på hele fertilitetsområdet. Jeg husker faktisk ikke, at der i nyere tid er sket så mange positive forbedringer på hele fertilitetsområdet som dem, den her regering har taget initiativ til. Jeg er rigtig stolt af og glad for, at vi virkelig har fået løftet den her dagsorden.

Vi forventer, at offentligt betalt hjælp til andet barn kan træde i kraft allerede den 1. december i år, og lovliggørelse af partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse træder i kraft den 1. januar 2025.

Med de ord vil jeg takke Folketinget for opmærksomheden. Jeg ser frem til den videre udvalgsbehandling, og traditionen tro står jeg naturligvis til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, som udvalget måtte have. Tak, formand.

Tak til ministeren. Der er ingen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundhedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)