L 51 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
L 51 Bilag 1
Offentligt

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

Forslag til Lov om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der

er fordrevet fra Ukraine (Forlængelse af opholdsgrundlag efter Ukraine-særloven)

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har i perioden fra den 22. juli 2024 til den 23. august 2024 været sendt

i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Advokatrådet (Advokatsamfundet), Akademikerne, Amnesty International, Anke-

styrelsen, AOF Danmark, Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag, Astra

–

Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed, Asylret, Bed-

steforældre for Asyl, Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspædago-

gernes Landsforbund (BUPL), Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund

(BUPL)

–

lederforening, Børnenes Bureau, Børnerådet, Børns Vilkår, Børnesagens

Fællesråd, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, CEPOS, CEVEA, Daghøjsko-

leforeningen, Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO), Danes Worldwide,

Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Statistik

(DST), Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), Danmarks Idrætsforbund, Danmarks

Lærerforening, Danmarks Private Skoler

–

grundskoler og gymnasier, Danmarks

Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Byg-

geri, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp,

Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Friskoleforening, Dansk Gymnastik- og

Idrætsforening, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri , Dansk Magisterforening,

Dansk Metal, Dansk Oplysnings Forbund, Dansk Psykolog Forening, Dansk Skole-

idræt, DFUNK

–

Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dansk Socialrådgiverforening,

Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske Døves Landsforbund, Dan-

ske Erhvervsskoler og

–Gymnasier –

bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og

–

Gymnasier

–

lederne, Danske Forlag, Danske Gymnasier, Danske Gymnasieelevers

Sammenslutning, Danske Handicaporganisationer, Danske HF og VUC- bestyrel-

serne, Danske HF og VUC

–

lederne, Danske Landbrugsskoler, Danske Musik- og

Kulturskoler, Danske Professionshøjskoler, Danske Rederier, Danske Regioner, Dan-

ske Revisorer, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler

–

be-

styrelserne, Danske Undervisningsorganisationers Samråd, Datatilsynet, De Private

Sociale Tilbud (LOS), Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den

Katolske Kirke i Danmark, Den uvildige konsulentordning på handicapområdet

(DUKH), Det Centrale Handicapråd, Det Nationale Integrationsråd, Det Kriminal-

præventive Råd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur, Efterskoleforeningen, Erhvervsskolernes Elev Organisa-

tion, Erhvervsstyrelsen

–

Team Effektiv Regulering, Fag og Arbejde (FOA), Fagbevæ-

gelsens Hovedorganisation, FGU Danmark, Finans Danmark, Finanssektorens Arbej-

Side 1/9

10. oktober 2024

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Asyl og visum

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Sagsbehandler

Patricia Schrieder

Tel.

Mail

Sags nr.

Akt-id

61 98 35 02

[email protected]

2024 - 5082

2811802

L 51 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

dersgiverforening, Firmaidrætten, Flygtningenævnet, FOBU, Folkehøjskolernes For-

ening i Danmark, Folkeligt Oplysningsforbund, Fora, Foreningen af Døgn og Dagtil-

bud for udsatte børn og unge (FADD), Foreningen af forstandere og direktører ved

AMU-centrene, Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen af katolske skoler i Dan-

mark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Offentlige Anklagere, Forenin-

gen af Social-chefer i Danmark, Foreningen af Tekniske og Administrative Tjeneste-

mænd (TAT), Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Foreningen for Forældre til

Elever i Fri- og Privatskoler, Foreningen til gavn for børn og unge (FOBU), Forenings-

fællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og Pension, Forældre-

nes Landsorganisation (FOLA), Frie Skolers Lærerforening, Friskolerne, FSR

–

danske

revisorer, Færøernes landsstyre, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasiesko-

lernes Lærerforening, Naalakkersuisut (Grønlands

selvstyre),

Handelsskolernes

Lærerforening, HK/Danmark (Kommunal, Stat, Privat), HvorErDerEnVoksen, IFFD

–

Idræts- og Fritidsfaciliteter i Danmark, ICORN, Indvandrermedicinsk klinik - Odense

Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder,

International Organization for Migration (IOM), Justitia, Kirkernes Integrationstje-

neste, KL

–

Kommunernes Landsforening, Klagenævnet for Specialundervisning,

Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kraka, Kvinfo, Kvindernes Internationale Liga

for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Københavns Byret, Landbo Ungdom, Land-

brug og Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Adoption & Sam-

fund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen af 10. klasseskoler i

Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsforeningen

”Et barn To

forældre”,

Landsforeningen for Socialpædagoger, Landsorganisation af kvindekri-

secentre (LOKK), Landsorganisationen Danske Daginstitutioner, Landsorganisatio-

nen af Foreninger for Selvstændige Børnepassere, Landssammenrådet for PPR-che-

fer, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lederforeningen for VUC, Le-

derne, Lederne af ungdoms- og voksenuddannelserne, Ledersamrådet, LGBT Asy-

lum, Lilleskolerne, LOF, Lærernes Centralorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke,

Mino Danmark, Modstrøm

–

Foreningen for FGU-elever og unge omkring FGU, Net-

værket for kostafdelinger, OpenDenmark, Ordblindeforeningen, Plejefamiliernes

Landsforening, Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed (tidl. Fredsfonden),

Private Gymnasier og Studenterkurser, PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret,

Præsidenten for Østre Landsret, RED Rådgivning, Red Barnet, Reden Stop Kvinde-

handel, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Rigsrevisionen, Røde Kors, Rådet

for Børns Læring, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU),

Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Voksen og Efteruddannelse (VEU-Rådet), Sa-

marbejdsgruppen om Børnekonventionen, Sammenslutningen af Steinerskoler i

Danmark, Sammenslutningen af Unge Med Handicap, Selveje Danmark, Selvejende

og private institutioners forening (SPIFO), Skolelederforeningen, Skole og Forældre,

SMV danmark, Socialpædagogernes Landsforbund, SOS Racisme, Studievalg Dan-

mark, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Team Danmark, Tekniq, Ud-

dannelsesforbundet, Uddannelseslederne, Udlændingenævnet, Ungdomsringen,

Ungdomsskoleforeningen, Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UNHCR (Re-

gional Representation for Northern Europe), United Nations Childrens Fund (UNI-

CEF), VUC

–

Bestyrelsesforeningen, Ældresagen, Ægteskab uden grænser, Økono-

mistyrelsen, Aarhus Kommune

–

Socialforvaltningen, Aarhus Kommune

–

Børne og

Unge, 3 F, 3F Privat Service, Hotel og Restauration (3F PSHR)

Side 2/9

L 51 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar med bemærk-

ninger fra:

Bedsteforældre for Asyl, Danmarks Lærerforening, Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Flygtningehjælp, Danske Regioner, Fagbevægelsens Hovedorganisation,

Flygtningenævnet, KL

–

Kommunernes Landsforening, Red Barnet, Refugees Wel-

come, Røde Kors, SOS Racisme og UNHCR (Regional Representation for Northern

Europe).

Følgende har afgivet høringssvar, men har ikke haft bemærkninger til lovudkastet

eller har ikke ønsket at udtale sig herom:

Ankestyrelsen, Børne- og Kulturchefforeningen, Centralorganisationernes Fælles-

udvalg, Danes Worldwide, Danske Erhvervsskoler og

–Gymnasier,

Den Katolske

Kirke i Danmark, Friskolerne, Københavns Byret, Præsidenten for Vestre Landsret,

Præsidenten for Østre Landsret, Rigsrevisionen og Udlændingenævnet.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter af indholdsmæssig karakter i de

modtagne høringssvar så vidt muligt opdelt efter den struktur, der er i lovforslagets

bemærkninger. Under hvert emneområde angives de enkelte myndigheders eller

organisationers hovedsynspunkter samt Udlændinge- og Integrationsministeriets

kommentarer hertil. Udlændinge- og Integrationsministeriets kommentarer til hø-

ringssvarene er anført i

kursiv.

Bemærkninger af teknisk og generel politisk karakter samt bemærkninger, der ikke

vedrører lovudkastet, indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge- og Integrations-

ministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvise til

høringssvarene, som er sendt til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.

2. Høringssvarene

2.1. Generelle bemærkninger

Danske Regioner

bakker op om lovforslaget, men noterer, at de økonomiske kon-

sekvenser fortsat er under udarbejdelse. Danske Regioner lægger til grund, at regi-

onerne som hidtil kompenseres for de afledte merudgifter som følge af lovforsla-

get.

Kommunernes Landsforening (KL)

finder det positivt, at Udlændinge- og Integrati-

onsministeriet med lovforslaget vil forlænge ukrainernes opholdstilladelse. KL an-

fører, at der er mangel på billige boliger i mange kommuner, og at mange indkvar-

teringsløsninger, som er etableret med ifbm. særloven, ikke længere vil være lov-

lige, hvis/når særloven udløber. KL bemærker endvidere, at de fleste kommuner

oplever, at mange ukrainere rejser frem og tilbage mellem Danmark og Ukraine,

hvilket skaber udfordringer i forhold til kommunernes indsats over for de pågæl-

dende. Endelig anfører KL, at der i økonomiaftalen for 2025 er afsat en samlet

ramme på 900 mio. kr. til modtagelsen af fordrevne fra Ukraine i 2024, og at KL

forudsætter, at kommunerne bliver kompenseret for udgifter til ukrainere i 2025,

såfremt særloven forlænges.

Side 3/9

L 51 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig de generelle bemærkninger,

der ikke giver anledning til ændring af lovforslaget. For så vidt angår KL’s bemærk-

ning om mangel på billige boliger bemærkes, at en så markant tilstrømning selvsagt

vil medføre et pres i forhold til bl.a. anvisning af boliger. Kommunerne har derfor

også en række værktøjer i forhold til at skaffe tilstrækkelige boliger. Med særloven

for fordrevne fra Ukraine har kommunerne således mulighed for at fravige bygge-

lovgivningen, når f.eks. eksisterende bygninger tages i brug til midlertidig indkvar-

tering af fordrevne fra Ukraine, og de har mulighed for at anvise fordrevne fra Ukra-

ine et midlertidigt opholdssted eller en bolig i udsatte boligområder. Kommuner

med akut behov for midlertidige opholdssteder kan endvidere på visse betingelser

fravige planlovens almindelige regler og give dispensationer fra bl.a. lokalplaner og

støjregler.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

anfører, at det er centralt, at det sikres,

at særloven ikke kan bruges til at udnytte fordrevne og sårbare ukrainere til under-

betalt arbejde, idet der er set eksempler på ukrainere, der bliver tilbudt job, som

ikke lever op til danske løn- og arbejdsvilkår. FH opfordrer til, at det tilføjes i særlo-

ven, at aflønning af ukrainere med opholdsgrundlag efter særloven skal være sæd-

vanlig efter danske forhold. og at Styrelsen for International Rekruttering og Inte-

gration skal føre kontrol hermed.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at det overordnede formål med

særloven er at tilvejebringe et særligt og midlertidigt opholdsgrundlag til personer,

der er fordrevet fra Ukraine, så de pågældende under deres ophold i Danmark sikres

de bedst mulige forudsætninger for hurtigt og effektivt at kunne fortsætte deres liv

og aktivt være en del af det danske samfund. Det er derfor ministeriets opfattelse,

at udlændinge omfattet af særloven skal have nem og fleksibel adgang til arbejds-

markedet, hvorfor de er fritaget fra krav om arbejdstilladelse.

2.2 Adgang til permanent opholdstilladelse

Dansk Flygtningehjælp

anfører, at ukrainere med opholdstilladelse efter særloven

bør ligestilles med personer, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens §§

7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, stk. 2 eller 3, i forhold til adgangen til permanent ophold,

idet ukrainere ligesom andre flygtninge har brug for tryghed og stabile fremtidsud-

sigter.

Red Barnet

udtrykker bekymring for, at børn og unge på flugt fra krigen i Ukraine

opholder sig i Danmark på en kortvarig, midlertidig opholdstilladelse, som ikke på

sigt giver adgang til permanent ophold. Red Barnet anbefaler, at det sikres, at op-

hold efter særloven tillægges betydning ved beregningen af antal års lovligt ophold,

når der ansøges om permanent opholdstilladelse.

Røde Kors

anbefaler, at de år, en udlænding har haft lovligt ophold under særloven

indgår i beregningerne af opholdskravet, hvis der med tiden ansøges om perma-

nent ophold. Røde Kors anfører, at det vil være rimeligt, at de mange ukrainske

flygtninge ligestilles med de flygtninge, der har opholdstilladelse efter udlændinge-

lovens §7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, stk. 2 eller 3.

Side 4/9

L 51 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

UNHCR (Regional Representation for Northern Europe)

er bekymret for, at de fo-

reslåede ændringer vil føre til en forskelsbehandling mellem personer med midler-

tidig opholdstilladelse efter særloven og personer med opholdstilladelse efter ud-

lændingeloven, med hensyn til den periode, hvor de kan få permanent opholdstil-

ladelse. UNHCR anbefaler derfor, at Danmark genovervejer den potentielle for-

skelsbehandling med hensyn til perioden for permanent opholdstilladelse og fore-

slår, at det overvejes at ændre lovforslaget, således at perioden for ophold i hen-

hold til særloven medregnes i forbindelse med opnåelse af permanent opholdstil-

ladelse.

Udlændige- og Integrationsministeriet bemærker, at formålet med særloven er at

tilvejebringe et særligt og midlertidigt opholdsgrundlag for de personer, der er for-

drevet fra Ukraine som følge af den russiske invasion. Opholdsgrundlaget efter sær-

loven indgår derfor ikke ved beregningen af den periode, hvori en udlænding skal

have haft opholdstilladelse for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse efter ud-

lændingeloven.

2.3. Forlængelse af opholdsgrundlag efter Ukraine-særloven

Bedsteforældre for Asyl

anfører, at de anser den midlertidige forlængelse for pro-

blematisk, idet en udlændings uvished omkring sit opholdsgrundlag kan nedbryde

den pågældende.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

støtter op om en forlængelse af de midlertidige

opholdstilladelser og bakker op om, at udlændinge- og integrationsministeren

fremover vil kunne forlænge opholdsgrundlaget yderligere, hvis der viser sig at

være behov herfor.

Refugees Welcome

tilslutter sig, at opholdstilladelser efter særloven forlænges

med endnu et år, og at myndighederne vil forlænge af egen drift og uden krav om

fornyet optagelse af biometri, hvilket ligger i tråd med EU’s direktiv og den aktuelle

situation i Ukraine.

Dansk Flygtningehjælp

er enig i behovet for at forlænge opholdsgrundlaget efter

særloven og finder det positivt, at Udlændingestyrelsen kan træffe afgørelse i for-

længelsessagerne af egen drift. Dansk Flygtningehjælp finder det endvidere fornuf-

tigt, at sagsbehandlingen af forlængelsessagerne vil blive prioriteret, dog opfordres

dette til ikke at gå unødigt ud over de mange andre sager i Udlændingestyrelsen,

hvor der i visse sagstyper allerede er en meget lang sagsbehandlingstid.

Kommunernes Landsforening (KL)

gør opmærksom på, at kommunernes arbejde

med at integrere børn og unge fra Ukraine i skole og ungdomsuddannelser nogle

steder er præget af det midlertidige opholdsgrundlag. Uvisheden og krigens varig-

hed har medført øget skolefravær, lavere motivation og langsom indlæring af

dansk. At særloven alene forlænges med ét år, bidrager til denne grundlæggende

Side 5/9

L 51 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

uvished og vanskeliggør kommunernes arbejde med ukrainerne. KL ønsker, at lov-

giver overvejer, hvor mange gange det er hensigtsmæssigt at forlænge særloven

med blot ét år.

Røde Kors

anfører, at man er enig i, at der er behov for at forlænge opholdsgrund-

laget, da situationen i Ukraine fortsat er meget usikker og ustabil, og bakker op om

at finde fælles europæiske løsninger. Røde Kors finder det ligeledes positivt, at for-

slaget muliggør yderligere forlængelse. Røde Kors finder det dog uholdbart, at der

fremover alene kan forlænges med et år ad gangen, idet uvished og midlertidighed

i en længere periode er ødelæggende for mennesker. Ifølge Røde Kors kan og bør

Danmark gå forrest i Europa ved at afsøge forskellige muligheder for længereva-

rende opholdsgrundlag, såfremt behovet for beskyttelse fortsat er til stede inden

for de kommende år. Røde Kors understreger vigtigheden af at have vished om eget

opholdsgrundlag, hvorfor Røde Kors opfordrer til, at der med lovforslaget sættes

tilstrækkeligt ressourcer af til sagsbehandlingen af disse sager.

UNHCR

anfører, at det er positivt, at der med forslaget lægges op til at forlænge

opholdsgrundlaget efter særloven med et år.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at formålet med særloven er at

tilvejebringe et særligt og midlertidigt opholdsgrundlag for de personer, der er for-

drevet fra Ukraine som følge af den russiske invasion. Det er ministeriets opfattelse,

at der skal findes EU-fælles løsninger i forhold til modtagelsen af fordrevne fra Ukra-

ine, hvorfor forlængelse af opholdsgrundlaget for fordrevne fra Ukraine i Danmark

bør være tilsvarende, som det besluttes i EU. Som det fremgår af lovforslagets pkt.

2.3, lægges der i den forbindelse vægt på, at forlængelse vil være i overensstem-

melse med linjen om EU-fælles løsninger i forhold til modtagelsen af fordrevne fra

Ukraine, og at forskellige beslutninger i hhv. Danmark og EU herom vil kunne med-

føre sekundære bevægelser, hvilket vil kunne påvirke samarbejdet med EU negativt.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker endvidere, at som det fremgår

at lovforslagets pkt. 3.2, er det ministeriets opfattelse, at reglerne for forlængelse

ikke bør være unødvendigt ressourcekrævende for udlændingemyndighederne og

bør sikre et tilstrækkeligt grundlag for en effektiv sagsbehandling. Som det fremgår

af lovforslagets pkt. 3.3, forudsættes det, at udlændingemyndighederne prioriterer

sagsbehandlingen af sager om forlængelse, således at sagerne i videst muligt om-

fang vil kunne færdigbehandles inden den 17. marts 2025, hvor opholdstilladelser

meddelt efter særloven udløber. Forlængelsessager, som ikke når at blive færdigbe-

handlet inden den 17. marts 2025 vil blive tillagt opsættende virkning, således at

udlændingen vil bevare sine rettigheder efter særloven under behandlingen af for-

længelsessagen.

2.4. Berostillelse af asylsagsbehandling

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

bakker op om, at igangværende asylsager sættes

i bero for ukrainerne, der har ophold efter særloven.

Side 6/9

L 51 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Dansk Flygtningehjælp

anfører, at der er særlige rettigheder forbundet med at

blive meddelt asyl sammenholdt med andre opholdsgrundlag, herunder efter Ukra-

inesærloven. Dansk Flygtningehjælp finder ikke, at der er saglige grunde til at bero-

stille asylsagsbehandlingen, hvorfor de i lovforslaget anførte argumenter er proble-

matiske. Dansk Flygtningehjælp har henvist til, at et fortsat velfungerende asyl- og

modtagesystem kan sikres på andre måder, og selvom nogle lande har berostillet

asylsagsbehandlingen, er der også lande, der ikke har. Dansk Flygtningehjælp har

herved bemærket, at der ikke foreligger oplysninger om, at asylsystemerne i disse

lande skulle være særligt belastede af denne grund. Dansk Flygtningehjælp har end-

videre anført, at såfremt forslaget fastholdes, bør det begrænses mest muligt, f.eks.

således at berostillelsen alene kan foretages i forbindelse med en konkret risiko for

overbelastning af asylsystemet, og at den kun kan gælde for op til 6 måneder ad

gangen.

Flygtningenævnet

noterer sig, at forslaget indebærer mulighed for at berostille

asylsager for udlændinge omfattet af særloven, og at det efter Udlændinge- og In-

tegrationsministeriets opfattelse vil være forenelig med Danmarks internationale

forpligtelser, herunder flygtningekonventionen og Den Europæiske Menneskeret-

tighedskonvention.

Refugees Welcome

anfører, at retten til asyl er indiskutabel og skal være helt uaf-

hængig af politiske hensyn. Refugees Welcome advarer derfor mod en direkte po-

litisk styring af adgangen til asyl i form af at tildele Udlændinge- og Integrationsmi-

nisteriet ret til at berostille asylsager for personer, som er berettiget til opholdstil-

ladelse efter særloven. Refugees Welcome henviser endvidere til, at det ikke er kor-

rekt, at udlændinge omfattet af særloven i vidt omfang er stillet som udlændinge

med asyl, eftersom de ikke sikres rettighederne efter konventionerne, ligesom op-

holdstilladelse ikke tæller med i beregningen af antal år, som man skal have haft

opholdstilladelse for at kunne opnå permanent ophold og statsborgerskab i Dan-

mark.

Røde Kors

anfører, at adgangen til asylsagsbehandling er en grundlæggende ret-

tighed, og der knytter sig særlige rettigheder til at have asyl frem for andre opholds-

tilladelser. Røde Kors mener derfor, at berostillelsen ikke er proportional holdt op

imod behovet for at sikre rettighederne for mennesker på flugt.

UNHCR

finder det positivt, at der i forslaget er taget stilling til Danmarks internati-

onale forpligtelser efter flygtningekonventionen. UNHCR finder imidlertid, at bero-

stillelsen af asylsager rejser spørgsmål omkring overholdelsen af Danmarks inter-

nationale forpligtelser i forhold til diskrimination, navnlig da opholdsgrundlaget ef-

ter særloven ikke tæller med i det antal år, man skal have haft opholdstilladelse for

at kunne opnå permanent opholdstilladelse i Danmark. UNHCR anfører endvidere,

at midlertidige opholdsgrundlag kan være en praktisk løsning i forbindelse med

massetilstrømning, men at en sådan ordning bør indebære et minimum af rettighe-

der, der gradvist forbedres i forbindelse med, at ordningen forlænges. UNHCR fin-

der det derfor bekymrende, at forslaget vil skabe et skel mellem opholdsgrundlaget

efter særloven og de danske regler for asyl.

Side 7/9

L 51 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at det er et grundlæggende for-

mål med de danske så vel som de europæiske regler for etableringen af et særligt

opholdsgrundslag for fordrevne fra Ukraine, at asylsystemerne ikke overbelastes.

Som det fremgår af lovforslagets pkt. 3.2, finder Udlændinge- og Integrationsmini-

steriet, at det aktuelle hensyn til, at det danske asyl- og modtagesystem ikke unø-

digt overbelastes, taler for, at asylsagsbehandlingen for nu berostilles for udlæn-

dinge omfattet af særloven. Dette skal navnlig ses i lyset af den aktuelle situation i

Europa i forhold til modtagelse af fordrevne personer fra Ukraine og andre landes

berostillelse af asylsager.

Den foreslåede berostillelse vil være midlertidig og vil alene kunne opretholdes så

længe de pågældende er berettiget til opholdstilladelse efter særloven, og forhol-

dene i øvrigt tilsiger det.

Som det fremgår af lovforslaget pkt. 4 er det Udlændinge- og Integrationsministe-

riets vurdering, at den foreslåede ordning vil være forenelig med Danmarks interna-

tionale forpligtelser, herunder flygtningekonventionen og Den Europæiske Menne-

skerettighedskonvention. Der skal herved navnlig henvises til det ovenfor nævnte

hensyn, som særloven bygger på, og at asylansøgere fra Ukraine må anses at be-

finde sig i en særlig situation, der adskiller dem fra asylansøgere fra øvrige lande,

da de har mulighed for at opnå et særligt opholdsgrundlag.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal endelig henvise til, at udlændinge med

opholdstilladelse efter særloven i vidt omfang er stillet som udlændinge med op-

holdstilladelse efter reglerne om asyl. Dette indebærer, at de pågældende ligesom

flygtninge har adgang til sociale ydelser, arbejde og uddannelse, ligesom de pågæl-

dendes grundlæggende rettigheder, herunder i forhold til princippet om non-re-

foulement, naturligvis vil skulle respekteres.

2.5 Ændring reglerne om særlige pasnings- og undervisningsmuligheder til for-

drevne børn og unge fra Ukraine fsva. ophævelsestidspunktet af de pågældende

regler

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker generelt, at ministeriet har ind-

hentet bidrag fra Børne- og Undervisningsministeriet til kommentering af hørings-

svar modtaget for så vidt angår reglerne om særlige pasnings- og undervisningsmu-

ligheder til fordrevne børn og Unge fra Ukraine.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

bakker op om, at der sikres parallelitet mellem

Børne- og Undervisningsministeriets regler om særlige pasnings- og undervisnings-

muligheder til fordrevne børn og unge fra Ukraine og Udlændinge- og Integrations-

ministeriets regler om midlertidig opholdstilladelse.

Side 8/9

L 51 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Danmarks Lærerforening

anfører, at det ikke er hensigtsmæssigt med yderligere

forlængelse af særloven om undervisning af fordrevne med endnu et år, da ukrain-

ske elever tilbydes en undervisning med lavere kvalitet end andre nyankomne ele-

ver, og dermed bliver de ukrainske elevers danskkundskaber dårligere ved overgan-

gen til almentilbuddet, ligesom behovet for at følge området tæt med evaluering

og den forslåede etårige forlængelse af særloven heller ikke er hensigtsmæssig ift.

skolernes planlægning og økonomi.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at regeringen har besluttet at frem-

sætte lovforslaget om at forlænge reglerne på Børne- og Undervisningsministeriets

område indtil den 17. marts 2026. Dette skal sikre, at der fortsat er parallelitet til

Udlændinge- og Integrationsministeriets regler om opholdstilladelse for fordrevne

ukrainere, og at kommunerne har de nødvendige redskaber, hvis Ruslands krig mod

Ukraine blusser op, og tilstrømningen igen stiger. Aftalekredsen bag aftale om øget

fleksibilitet i modtagelsen af fordrevne børn og unge fra Ukraine på børne- og un-

dervisningsområdet har tilsluttet sig regeringens beslutning. Det har ikke været ak-

tuelt med justeringer af det nærmere indhold af de midlertidige regler på børne- og

undervisningsområdet.

Det bemærkes, at lov om kommunale særlige grundskoler for børn og unge, der er

fordrevet fra Ukraine, ikke blev forlænget efter den 1. august 2024.

Dansk Flygtningehjælp

opfordrer til, at kommunerne fortsat er meget opmærk-

somme på at arbejde med integrationsspor herunder danskundervisning, så børn

og unge fra Ukraine har gode muligheder for at fortsætte deres skolegang og ud-

dannelse ligesom andre børn og unge i Danmark.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at lovforslaget ikke lægger op til ju-

steringer af det nærmere indhold af de midlertidige regler på børne- og undervis-

ningsområdet. Det forventes derfor, at kommunerne anvender det regelsæt for for-

drevne børn og unge, der allerede er gældende med hensyn til undervisning m.v.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

Lovforslaget har siden den eksterne høring gennemgået enkelte justeringer og præ-

ciseringer, ligesom der er foretaget en række lovtekniske og strukturelle ændringer.

Side 9/9