L 50 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 7: MFU spm. om ministeren vil give en klar forsikring om, at projektets fulde reversibilitet er dokumenteret og kan efterprøves?

Kulturudvalget 2024-25
L 50
Offentligt

§25 tilladelse

Nybyggeri på

Slotsholmen i

Nyborg

2023-17389

Maj 2024

L 50 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 7: MFU spm. om ministeren vil give en klar forsikring om, at projektets fulde reversibilitet er dokumenteret og kan efterprøves?

Indhold

1.

1.1

1.2

2.

2.1

2.2

3.

4.

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

4.7

4.8

4.9

4.10

4.11

5.

5.1

5.2

5.3

6.

Afgørelse, § 25-tilladelse til Nybyggeri på Slotsholmen i Nyborg

Baggrund

Espoo

Beskrivelse af projektet

Anlægsarbejdet

Drift af projektet

Vilkår for tilladelsen

Begrundelse for afgørelsen

Visuelle forhold

Kulturarv og arkæologi

Støj og vibrationer

Trafik

Lys

Overfladevand

Grundvand og drikkevand

Beskyttet natur

Beskyttede arter

Natura 2000

Miljøuheld

Alternativer og kumulative forhold

Alternativer

Kumulative forhold

Samlet vurdering

Overvågning

3

3

3

4

6

7

7

8

9

9

11

12

13

14

15

15

16

18

19

20

20

20

20

21

BILAGSOVERSIGT

Bilag 1

Miljøkonsekvensrapport

2

Miljøstyrelsen / Emne / Titel på rapportNybyggeri på Slotsholmen i Nyborg

L 50 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 7: MFU spm. om ministeren vil give en klar forsikring om, at projektets fulde reversibilitet er dokumenteret og kan efterprøves?

1. Afgørelse, § 25-tilladelse til

Nybyggeri på Slotsholmen i

Nyborg

Hermed meddeles tilladelse efter Miljøvurderingslovens

1

§ 25 stk.1 til etablering og drift af

Nybyggeri på Slotsholmen i Nyborg. Tilladelsen meddeles til Slots- og Kulturstyrelsen, der

er bygherre for projektet.

Afgørelsen er truffet i henhold til § 25 stk. 1 i Miljøvurderingsloven og meddeles på

baggrund af bygherres ansøgning, den offentliggjorte miljøkonsekvensrapport, Ny-

borg Kommunes lokalplan, samt resultaterne af de gennemførte offentligheds-,

parts- og myndighedshøringer.

Det er en forudsætning for nærværende tilladelse at bygherre etablerer og driver pro-

jektet inden for de fysiske og miljømæssige rammer og forudsætninger, der fremgår

af miljøkonsekvensrapporten. Herunder skal de projektindbyggede forudsætninger,

der er anført i rapporten etableres, ligesom vilkårene i nærværende tilladelses afsnit 3

skal overholdes.

Miljøstyrelsen træffer afgørelse i sagen, jf. § 3 stk. 1 nr.1 i miljøvurderingsbekendtgø-

relsen

2

, da staten er bygherre.

1.1

Baggrund

Nyborg Slot og Nyborg by er et velbevaret og unikt kulturarvsmonument fra Dan-

marks middelalder. I dag kan det være vanskeligt at opleve og forstå kulturarven om-

kring Nyborg Slot. Derfor blev der i marts 2015 gennemført en projektkonkurrence,

om forslag til tydeliggørelse af dette stykke Danmarkshistorie. Vinderforslaget fra

2016 med forskellige ændringer indgår i det planlagte projekt, Det er ambitionen, at

genopføre bygninger svarende til omridset af slottet fra middelalderen og derved gen-

skabe oplevelsen og forståelsen af slottet og byen som en sammenhængende historisk

helhed.

1.2

Espoo

Miljøstyrelsen har grundet projektets karakter, uden væsentlige emissioner eller ud-

ledninger samt afstanden til øvrige lande vurderet, at anlæg og drift af projektets ak-

tiviteter ikke kan have en grænseoverskridende påvirkning. Der er derfor ikke gen-

nemført en Espoo-proces for projektet.

1

2

LBK nr. 4 af 03/01/2023 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

BEK nr. 806 af 14/06/2023 Bekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete

projekter.

Miljøstyrelsen / Nybyggeri på Slotsholmen i Nyborg

3

L 50 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 7: MFU spm. om ministeren vil give en klar forsikring om, at projektets fulde reversibilitet er dokumenteret og kan efterprøves?

2. Beskrivelse af projektet

I det planlagte projekt skal historien om borgen, som et fire-fløjet borganlæg frem-

hæves og gøres umiddelbart forståelig for alle. Derfor (gen)opføres der nye fløje, og

vagttårnet forhøjes og restaureres, så det oprindelige middelalderanlæg bliver gen-

kendeligt i sin ydre form, uden at der er tale om en rekonstruktion, og borgen vil igen

komme til at fremstå som et markant element i bymidten.

Projektet omfatter:

















Opførelse af en nordfløj, der indrettes til en ny udstillingsfløj

Restaurering og forhøjelse af vagttårnet midt på den østlige fløj

En ny partiel ringmur mod øst og mod syd

Ny bro mellem Slotsholmen og Biblioteksholmen til erstatning for den nuvæ-

rende, der fjernes.

Bearbejdning af landskabet på Slotsholmen, herunder etablering af en Slotsgård,

en bearbejdning af brinkerne omkring slottet, samt sparsom regulering af be-

plantningen.

Etablering af en afsætningsplads for busser sydvest for Nyborg Slot.

Nedrivning af militære bygninger langs nordsiden og langs sydsiden af den op-

rindelige borg (er fjernet for at åbne for arkæologiske undersøgelser)

Indre restaurering af Kongefløjen, inkl. nyt tag på bygningen (er påbegyndt)

Figur 1: Skitse af det planlagte projekt, set fra nordøst. Man ser den nye adgangsbro, det forhøjede vagt-

tårn, nordfløjen der anvendes til udstillinger og den genopbyggede ringmur til venstre for vagttårnet. Ba-

gerst ses den oprindelige Kongefløj, der er adskilt fra de nye bygninger. Kilde: Projektforslaget (Jaja

Arkitekter, m. fl. , 2020).

L 50 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 7: MFU spm. om ministeren vil give en klar forsikring om, at projektets fulde reversibilitet er dokumenteret og kan efterprøves?

Nordfløjen

Den ny nordfløj opføres adskilt fra den eksisterende, oprindelige fløj mod vest, Kon-

gefløjen. Den opføres i et udtryk, der er søgt tilpasset stedet og indrettes som udstil-

lings- og museumsbygning. Ud mod voldgraven opføres den i teglsten, mens den

mod gårdspladsen vil fremstå med bræddebeklædning stående på en base af granit

og glaspartier i stueetagen. Bygningens øvrige sider vil være af tegl med enkelte dør-

og vinduesåbninger. Bygningen forbindes med Vagttårnet og Kongefløjen via stål-

broer.

Vagttårnet

Det eksisterende vagttårn mod øst forhøjes. Forhøjelsen skal gøre det muligt at visua-

lisere borganlægget og forstå borgens funktion - både set fra jorden og oplevet fra

platformen på toppen, hvor man som gæst kan se ud over byen, fjorden og bæltet.

Vagttårnet hører til blandt Danmarks største borgtårne med en murtykkelse på 3,8-

3,9 meter. I dag fremstår det nedskåret og med en pyramideformet tagdækning. Det

er planen at forhøje tårnet med ca. 9 meter, så det samlet set får en højde på 17,1 me-

ter set fra Slotsgården og 18,5 meter set fra Biblioteksholmen. Forhøjelse og nye faca-

der videreføres som teglmure, opbygget i teglsten og i et nyudviklet forbandt. Det er

hensigten at forhøjelsen vil virke naturligt sammenhængende med det eksisterende

murværk, men det vil samtidigt være nemt at skelne nyt fra gammelt.

Ringmur

Den nye ringmur mod øst og syd, syd for Vagttårnet og mellem ringmurens sydøst-

lige hjørne og kongefløjens sydlige ende planlægges genopført i teglsten som den øv-

rige nye bygningsmasse.

Slotsbroen og Biblioteksholmen

Den nye fodgængerbro skal erstatte den nuværende, og etableres foran vagttårnet, fra

Biblioteksholmen til Slotsholmen. Den bliver 3 meter bred og følger stort set forløbet

af den oprindelige bro fra middelalder og renæssance, der dengang var adgangen til

slottet. Broen ”knækker” foran Vagttårnet, ligesom den oprindelige bro gjorde det.

Dette design kaldtes en ”Tvinger”, dvs. en konstruktion, der gjorde det vanskeligt for

fjender at angribe og trænge ind i borgen, fordi de blev sårbare fra siden.

Det omgivende landskab og Slotspladsen

Slotspladsen vil blive dækket af grus, og langs bygningerne vil der blive etableret pig-

stensbelægning, der dels opsamler tagvandet i en vandrende og dels markerer over-

gang mellem gårdsplads og bygninger. På indersiden af Nordfløjen etableres der ter-

rasse med serveringsområde.

Der skal udføres landskabelig bearbejdning af Slotsholmen. Uden for slottet justeres

og bearbejdes brinkerne til voldgraven. Træerne på Slotsholmen bevares, mens krat-

tet mellem slottet og voldgraven ryddes, hvilket vil fremhæve den middelalderlige ka-

rakter af slottet på borgholmen. Brinken reguleres i en bredde på en meter, og kan-

tens forløb oprettes og kantes med ikke-synlige egestolper og med tværgående bræd-

der.

Miljøstyrelsen / Nybyggeri på Slotsholmen i Nyborg

5

L 50 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 7: MFU spm. om ministeren vil give en klar forsikring om, at projektets fulde reversibilitet er dokumenteret og kan efterprøves?

Afsætningsplads for busser

Parkeringsplads for handicappede samt afsætningsareal for busser med gangbesvæ-

rede og handicappede gæster til slottet etableres på et areal i Slotsgade ved volden

vest for slottet.

Kongefløjen og nedtagning af de militære bygninger

Kongefløjen er allerede renoveret, der har været en omfattende renovering af det in-

dre og taget er blevet udskiftet. Desuden er de to militære bygninger fjernet for at

åbne for arkæologiske undersøgelser og skabe plads til projektet.

2.1

Anlægsarbejdet

Adgangsvej

Adgangen til byggepladsen på Slotsholmen vil, for at undgå en eventuel påvirkning af

de mange fredede bygninger ved Slotsgade og den indre Nyborg by, skulle ske via

Dronningensvej og alt trafik til og fra byggepladsen skal afvikles via Dronningensvej.

Der er fra 2017 allerede udført dele af det planlagte projekt, i form af nedrivningen af

de to garnisionsbygninger fra 1850´erne. Ligeledes har der været udført en omfat-

tende restaurering af Kongefløjen og den nederste del af Vagttårnet. Arbejderne er

udført med overdækning og beskyttelse af fortidsminderne, samt med anvendelse af

køreplader på hele arbejdspladsen, ud til adgangsvejen (Slotsgade via Dronnin-

gensvej). Dette vil også være tilfældet for de resterende anlægsarbejder.

Fundering og gravearbejder

Der er i forbindelse med de allerede udførte nedrivnings- og renoveringsarbejder ud-

ført omfattende undersøgelser af forekomsten af ruinrester i projektområdet. Der er

til den nordlige udstillingsfløj valgt en pælefundering, der gør det muligt, at funderin-

gen ”svæver” over fortidsminderne, der på den måde kan forblive urørte i undergrun-

den. Pælene nedbores, og der vil ikke blive anvendt særligt støjende eller vibrations-

givende anlægsmetoder, som f.eks. nedramning af spuns eller funderingspæle. Fun-

deringsmetoden vurderes at være den bedst mulige til at eliminere risikoen for sæt-

ningspåvirkede revner.

De arkæologiske udgravninger under Ringmur Syd har gjort det muligt at udføre fun-

dering direkte i jord uden pæle. Dog med den undtagelse, at ringmurens østlige fa-

cade mod Torvet funderes direkte på velbevarede dele af den oprindelige ringmur.

Arbejdstider og varighed

Projektet er omfattet af en anlægslov, denne ventes forelagt Folketinget i andet halvår

2024. Selve anlægsarbejdet forventes at foregå i 2025-2028.

Anlægsarbejderne vil som udgangspunkt ske inden for almindelige arbejdstider.

L 50 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 7: MFU spm. om ministeren vil give en klar forsikring om, at projektets fulde reversibilitet er dokumenteret og kan efterprøves?

2.2

Drift af projektet

Langtidsparkering af busser skal foregå ved Transportcentret på Storebæltsvej. Der

er afsætningsplads for busser ved havnen. Ved større events anvendes Eksercerplad-

sen (nordøst for slottet) som parkeringsareal for busser og biler. Parkeringsplads for

handicappede samt afsætningsareal for busser med gangbesværede og handicappede

gæster til slottet etableres på et areal i Slotsgade ved volden vest for Slottet.

Ud over parkering og afsætningsforhold, vil der i den efterfølgende drift foregå vare-

levering, der vil skulle benytte den samme adgangsvej til Nyborg Slot som i anlægsfa-

sen, Slotsgade via Dronningensvej.

3. Vilkår for tilladelsen

Det er en forudsætning for tilladelsen, at Slots- og Kulturstyrelsen gennemfører pro-

jektet inden for de fysiske og miljømæssige rammer og forudsætninger, herunder af-

værgeforanstaltninger, der fremgår af miljøkonsekvensrapporten. Herudover skal

bygherre gennemføre projektet i overensstemmelse med nedenstående vilkår.

Trafik

1. Trafik i anlægsfasen samt varelevering i driftsfasen skal afvikles via

Dronningensvej.

Overfladevand

2. For at sikre recipienter mod påvirkning fra anlægsarbejdet, skal der etableres fil-

terduge (siltgardiner) i hele anlægsfasen.

Flagermus

3. Erstatningsbiotoperne, i form af flagermuskasser, skal opsættes 6 måneder inden

vagttårnet gøres utilgængeligt for flagermus.

4. Krudtmagasinet, skal gøres tilgængelig for flagermus 6 måneder inden vagttårnet

gøres utilgængelig for flagermus, så det kan anvendes som erstatningsbiotop.

Beredskabsplaner

5.

Bygherre skal udarbejde en beredskabsplan for anlægsarbejdet, der indeholder

beskrivelser og procedurer for tiltag, der skal iværksættes, for at stoppe og be-

grænse en eventuel forurenings udbredelse i de forskellige naturtyper, vandom-

råder og jordbundsforhold ved uheld. Beredskabsplanen skal fremsendes til Mil-

jøstyrelsen på forlangende.

Bygherre skal udarbejde en procedure, der sikrer, at tilsynsførende, entreprenører

og deres medarbejdere, er bekendt med beredskabsplanen for miljøuheld. Proce-

duren skal fremsendes til Miljøstyrelsen på forlangende.

Miljøstyrelsen / Nybyggeri på Slotsholmen i Nyborg

7

L 50 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 7: MFU spm. om ministeren vil give en klar forsikring om, at projektets fulde reversibilitet er dokumenteret og kan efterprøves?

6. Ved miljøuheld i anlægsfasen, der potentielt enten direkte eller indirekte påvir-

ker beskyttet natur og arter, samt målsatte vandforekomster, skal Miljøstyrelsen

straks orienteres herom. Senest 5 hverdage efter uheldet (med mindre andet afta-

les), skal bygherre fremsende en redegørelse til Miljøstyrelsen om uheldet. Rede-

gørelsen skal som minimum indeholde følgende oplysninger:

















Uheldets art (hvad (produkt/indhold/omfang/mængder), hvordan og

hvorfor er uheldet sket).

Tidslige udstrækning.

Vurdering af påvirkning på miljøet.

Hvad der er foretaget for at begrænse påvirkningen.

Hvad der er gjort for at bringe det påvirkede område tilbage til det

oprindelige.

Hvad der er aftalt med miljøvagten.

Hvordan det sikres, at et tilsvarende uheld ikke sker igen.

Hvordan arbejdet kan fortsættes uden yderligere påvirkning af mil-

jøet.

Ved miljøuheld i anlægsfasen, der ikke direkte eller indirekte påvirker beskyt-

tet natur og arter, samt målsatte vandforekomster skal bygherre sende rede-

gørelsen for uheldet til Miljøstyrelsen senest 5 hverdage efter uheldet.

4. Begrundelse for afgørelsen

Bygherre har med udgangspunkt i Miljøstyrelsens afgrænsningsudtalelse udarbejdet

en miljøkonsekvensrapport, som Miljøstyrelsen har modtaget i endelig udgave i maj

2024. Rapporten er udarbejdet på vegne af Slots- og Kulturstyrelsen, der er bygherre

for projektet.

Miljøstyrelsen har gennemgået bygherres miljøkonsekvensrapport og fundet, at

denne opfylder kravene i § 20 i miljøvurderingsloven, og at de deri indeholdte oplys-

ninger, som er væsentlige for afgørelsen, er korrekte. Der udestår en endelig afklaring

vedr. direkte udledning af overfladevand.

Med undtagelse af ovennævnte udestående er det Miljøstyrelsens vurdering, at ny-

byggeriet på Slotsholmen i Nyborg og driften heraf kan ske uden uacceptable påvirk-

ninger af mennesker, miljøet, samfundet mv., når rammerne for projektet er, som be-

skrevet i miljøkonsekvensrapporten og vilkårene for tilladelsen, jf. afsnit 3, overhol-

des. Vurderingen er foretaget på baggrund af miljøkonsekvensrapporten, Miljøstyrel-

sens vurderinger, de indbyggede afværgeforanstaltninger samt de stillede vilkår.

Miljøstyrelsen har i vurderingen om afgørelse lagt vægt på nedenstående begrundel-

ser.

L 50 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 7: MFU spm. om ministeren vil give en klar forsikring om, at projektets fulde reversibilitet er dokumenteret og kan efterprøves?

4.1

Visuelle forhold

Af bygherres miljøkonsekvensrapport fremgår det, at området omkring Nyborg Slot i

anlægsfasen vil bære præg af at være byggeplads, med byggerier, maskiner, kraner og

anlægstrafik. Anlægsarbejdet vil dog være afgrænset til en kort periode, og på den

baggrund vurderer bygherre, at den visuelle påvirkning i anlægsfasen vil have en mo-

derat påvirkning.

For at vurdere den visuelle påvirkning i driftsfasen, er der som en del af miljøkonse-

kvensrapporten udarbejdet visualiseringer fra fire standpunkter. Det fremgår af visu-

aliseringerne, at når projektet er færdigt, vil der være en markant påvirkning i for-

hold til i dag. Borganlægget vil være genskabt med sine fire længer og vagttårnet gen-

opført i ca. 18 meters højde. Samlet vil projektet være et markant indslag i bykernen

og ændrer Nyborg Slots samlede fremtoning, som følge af bygningsmassen, forhøjel-

sen af tårnet og nye bygningsværker. Projektet vil dog ikke ændre i Nyborg Bys sky-

line set fra havnen og fra motorvejsafkørslen. Bygherre vurderer, at der vil være en

væsentlig visuel påvirkning af projektet i driftsfasen, hvilket er centralt for projektets

formål om formidling af slottets historie.

Projektområdet ligger indenfor åbeskyttelseslinjen, og fortidsbeskyttelseslinjerne

omkring Nyborg Slot. For begge beskyttelseslinjer stilles der, som en del af beskyttel-

sen, krav om at der tages visuelle hensyn. I relation til fortidsmindebeskyttelseslinjen

vurderer bygherre, at projektet vil have en væsentlig påvirkning, der vil kræve di-

spensation fra bestemmelsen. Det gælder både for anlægsfasen, selv om påvirkningen

er tidsbegrænset samt for driftsfasen. Anlægsarbejdet kræver desuden dispensation

for åbeskyttelseslinjen, og også her vurderer bygherre, at den visuelle påvirkning er

væsentlig.

Nærmeste udpegning af bevaringsværdige landskaber findes ca. 900 meter mod vest

i form af et større sammenhængende landskabsområde. Ændringen vil ikke være

synlig fra de nærliggende bevaringsværdige landskaber, og vil dermed ikke forringe

de visuelle og oplevelsesmæssige værdier. Det er bygherres vurdering, at der ingen

visuel påvirkning er af bevaringsværdige landskaber.

Miljøstyrelsen er enig i vurderingerne vedrørende de visuelle forhold, og stiller ikke

vilkår til forholdene.

4.2

Kulturarv og arkæologi

Anlægsfasen

Af bygherres miljøkonsekvensrapport fremgår det, at fortidsmiderne både over og

under terræn potentielt kan blive påvirket i forbindelse med anlægsarbejdet i projekt-

området. Der er i projektområdet udført omfattende arkæologiske undersøgelser, der

danner grundlag for udformningen af projektforslaget med hensyn til såvel placering

af bygninger og enkeltdele, samt etablering af beskyttelseslag og andre tiltag for at

beskytte fortidsminderne.

Alt anlægsarbejde skal udføres under størst mulig hensyntagen til de beskyttede for-

tidsminder, i dette indgår en række design og udførelsesprincipper som ses nedenfor:

Miljøstyrelsen / Nybyggeri på Slotsholmen i Nyborg

9

L 50 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 7: MFU spm. om ministeren vil give en klar forsikring om, at projektets fulde reversibilitet er dokumenteret og kan efterprøves?



Der må ikke afgraves eller graves dybere, end hvad der er angivet som nødvendigt i

forhold til gennemførelse af de enkelte projektdele. Traceerne til nye kloak- og for-

syningsledninger skal derfor være så smalle som muligt.



Maskiner må aldrig køre på ikke afdækket jordoverflade, men skal benytte bygge-

pladskøreveje udlagt til formålet.



Slotspladsens enligt beliggende bevarede ruin af et højmiddelalderligt hus, de beva-

rede ruiner af et tårn og en underjordisk tunnel i det sydøstlige hjørne samt alle de

bevarede ruiner af konstruktionsdele tilhørende de oprindelige brofæster og ad-

gangssystemer beliggende øst og syd for vagttårnet må ikke indgå i byggeplads- og

arbejdspladsområde. Arealerne skal afspærres med byggepladshegn i mindst 2 me-

ters afstand fra ruiner. Huset på slotspladsen samt tårn og underjordisk tunnel af-

spærres desuden med kampesten.



Ruiner og/eller andre faste konstruktioner må ikke gennembrydes eller fjernes i

forbindelse med anlægsarbejdet. Påtræffes udokumenterede ruiner eller andre fa-

ste konstruktioner, skal arbejdet standses og Slots- og Kulturstyrelsen, Center for

Kulturarv (Fortidsminder) kontaktes.



Sand/grusblandingen skal være af rent tilført materiale (grusgravsmateriale).



Alt anlægsarbejde skal foregå under arkæologisk overvågning af Østfyns Museer.

Eventuelt fremkomne udokumenterede arkæologiske spor skal undersøges og regi-

streres i det omfang, Østfyns Museum skønner det nødvendigt og efter nærmere af-

tale med Slots- og Kulturstyrelsen, Center for Kulturarv (Fortidsminder). Udgiften

til den arkæologiske overvågning og eventuelle undersøgelser afholdes af bygher-

ren.



Skader på fortidsmindet opstået i forbindelse med arbejderne skal retableres med

regning til ejer og efter konkret anvisning fra Østfyns Museer. Retableringen skal

desuden godkendes af Slots- og Kulturstyrelsen, Center for Kulturarv (Fortidsmin-

der).



Udlægning af de angivne beskyttelseslag på oprindeligt murværk samt opmuring på

beskyttelseslag skal foregå med den yderste nøjagtighed og præcist overholde de

angivne lagtykkelser.



Tegltypen skal godkendes af Slots- og Kulturstyrelsen., Center for Kulturarv (For-

tidsminder)



Det skal sikres at oprindelige murværk og andre faste konstruktioner, kan absor-

bere og holde til opbygningen af nyt murværk.

Det er bygherres vurdering, at med disse tiltag vil der være lav risiko for skader på

fortidsminder og fredede bygningsdele. Miljøstyrelsen er enig i bygherres vurdering,

og stiller ikke vilkår til dette forhold.

Det fremgår af bygherres miljøkonsekvensrapport, at kulturmiljøet inden for projekt-

området vil være præget af det konkrete anlægsarbejde, herunder synlige stilladser,

køreplader, skurby, byggehegn med mere. Der vil ikke være offentlig adgang til områ-

det i anlægsperioden, der forventes at have en varighed på 2,5 år. Det er bygherres

vurdering, at påvirkningen vil være moderat, da projektområdet er en mindre del af

det samlede kulturmiljø, og at anlægsarbejderne foregår i en afgrænset periode. Mil-

jøstyrelsen er enig i bygherres vurdering.

Driftsfasen

Af bygherres miljøkonsekvensrapport fremgår det, at der i projektet er lagt stor vægt

på at balancere hensynet til både at genskabe Nyborg Slot som et firefløjet anlæg, og

samtidig bevare og tydeliggøre særligt de historiske dele af slottet. Alle tilføjelser og

nybyggeri udføres derfor, så de i princippet er fuldt reversible, og dermed kan fjernes

uden at volde skade på fortidsminder og de fredede bygninger. Hensigten er dog at

L 50 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 7: MFU spm. om ministeren vil give en klar forsikring om, at projektets fulde reversibilitet er dokumenteret og kan efterprøves?

projektets nybyggeri bliver en værdifuld tilføjelse, og forventningen er, at de nye byg-

ninger bliver stående i mange hundrede år.

Det fremgår af miljøkonsekvensrapporten, at der i driftsfasen vil være flere besø-

gende til Nyborg Slot end tidligere og det vil betyde et større slid. Der er i designet ta-

get hensyn for at begrænse påvirkningen, bl.a. er der valgt robuste gulvmaterialer og

Slotsgården vil blive anlagt med en pigstensvandrende, så arealerne holdes afvan-

dede og robuste.

Kulturmiljøet er en udpegning i kommuneplanen af en samlet enhed, med udgangs-

punkt i kulturfortællingen omkring Nyborg Slot. Bygherre vurderer, at projektet bi-

drager til forståelsen og formidlingen af det bestående kulturmiljø, og at dette gøres

uden at stedet mister autentisitet, og uden at der gås på kompromis med de bærende

elementer i udpegningen af kulturmiljøet. Bygherre vurderer på den baggrund, at

projektet ikke vil være i strid med beskyttelsesinteresserne for kulturmiljøet, som

fastlagt i Nyborg Kommuneplan og at påvirkningen af kulturmiljøet vil være positiv.

Bygherre vurderer i en samlet afvejning, at de mange påvirkninger indebærer en po-

sitiv virkning, navnlig i kraft af formidlingen af fortidsmindet, men også med vægt på

at nybyggeriet arkitektonisk udskiller sig fra, og underordner sig de bevarede gamle

bygningsdele, ligesom der er taget højde for at arkæologiske værdier ikke beskadiges.

Miljøstyrelsen finder, at det er en vanskelig balance at skulle formidle noget historisk

via nybyggeri. I dag opleves den historiske del af slottet meget tydeligt ved indkørslen

fra Landporten. Efter gennemførelse af projektet vil det være nybyggeriet, der ople-

ves mest tydeligt. Ligeledes noterer styrelsen sig, at man har valgt at formidle en

epoke af slottet, hvorved andre epoker og historiske fortællinger træder i baggrun-

den. Således fortalte de nedrevne to gule militærbygninger også en historie, som nu

risikerer at blive glemt eller træde i baggrunden, og det samme kan man sige om

vagttårnet. Samlet set er der tale om en væsentlig påvirkning. Miljøstyrelsen finder

samtidig, at der er gjort grundige overvejelser om materialevalg mv., så nyt kan skil-

les fra oprindeligt og har forståelse for det samlede løsningsforslag. På den baggrund

stilles ikke vilkår til påvirkningen af kulturarv.

4.3

Støj og vibrationer

Anlægsfasen

Støj fra byggepladser/anlægsarbejder reguleres i henhold til miljøbeskyttelsesloven

og miljøaktivitetsbekendtgørelsen. I henhold til miljøaktivitetsbekendtgørelsen skal

midlertidige bygge- og anlægsarbejder senest 14 dage inden påbegyndelse anmeldes

til kommunen, hvorefter kommunen kan fastsætte vilkår og rammer for aktiviteten.

Kommunerne kan jf. miljøaktivitetsbekendtgørelsen vedtage kommunale forskrifter

til regulering af bygge- og anlægsarbejder. Nyborg Kommune har ikke vedtaget en

forskrift, der indsættes dog sædvanligvis tekst i kommunens byggetilladelser, hvor

det fremgår, at støjende aktiviteter kun må foregå på hverdage kl. 7.00-18.00 og lør-

dage kl. 7.00-14.00. Derudover vil gener i form af støj og støv fra de enkelte anlægs-

arbejder, blive i mødegået ved krav til tidspunkter for anvendelse af særligt støjende

aktiviteter samt krav til indretning og placering af arbejdspladserne.

Miljøstyrelsen / Nybyggeri på Slotsholmen i Nyborg

11

L 50 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 7: MFU spm. om ministeren vil give en klar forsikring om, at projektets fulde reversibilitet er dokumenteret og kan efterprøves?

Af bygherres miljøkonsekvensrapport fremgår det, at selve anlægsarbejdet fra bygge-

riet ikke vil give anledning til væsentlige støjgener, eftersom der ikke vil blive an-

vendt særligt støjende eller vibrationsgivende anlægsmetoder, som fx nedramning af

spuns eller funderingspæle. Det fremgår ligeledes af bygherres miljøkonsekvensrap-

port, at alt trafik til og fra byggepladsen skal afvikles via Dronningensvej for at undgå

en eventuel vibrationspåvirkning af de mange fredede bygninger ved Slotsgade og

den indre Nyborg by. I forbindelse med transport til byggepladsen kan der fore-

komme gener i form af støj og vibrationer, generne vil forekomme i dagperioden og

med en kort varighed, og vurderes derfor ikke væsentlige. Bygherre vurderer på den

baggrund, at anlægsarbejdet vil have en lille miljøpåvirkning grundet støj og vibratio-

ner. Miljøstyrelsen er enig i denne vurdering og stiller ikke vilkår til forholdet.

Driftsfasen

Det fremgår af bygherres miljøkonsekvensrapport, at den forventede stigningen i tra-

fikken, som følge af projektet vil ændre støjniveauet med ca. 1 dB(A) på en række

veje, dog vil den øgede trafik på Nørrevoldgade ved Rådhuset og Dronningensvej give

en stigning på 2 dB(A), hvilket svarer til en netop hørbar ændring.

Støjen fra busholdepladsen betragtes som virksomhedsstøj, da det er en integreret

del af slottets aktiviteter, og derved en del af virksomhedsstøjen fra slottet. Af bygher-

res miljøkonsekvensrapport fremgår det, at der på en travl dag i højsæsonen på bus-

holdepladsen vil være et støjniveau på 44 dB(A). Hermed er grænseværdien for virk-

somhedsstøj på 45 dB(A), som er den laveste grænseværdi i dag- og aftentimerne

overholdt.

På baggrund af ovenstående vurderer bygherre, at projektets støjpåvirkning i drifts-

fasen vil være lille. Miljøstyrelsen er enig i denne vurdering og stiller ikke vilkår til

forholdet.

4.4

Trafik

Anlægsfasen

Af bygherres miljøkonsekvensrapport fremgår det, at adgangen til byggepladsen på

Slotsholmen skal ske via Dronningsvej, og at alt trafik til og fra byggepladsen skal af-

vikles via Dronningensvej. Herved undgås tung trafik gennem den centrale by, og en

eventuel vibrationspåvirkning af de mange fredede bygninger ved Slotsgade og den

indre Nyborg by.

Der vil i nærområdet til Slotsholmen forekomme gener fra den tunge trafik. Da denne

trafik kun vil forekomme i dagperioden på hverdage og er begrænset til anlægsperio-

den, er det bygherres vurdering, at påvirkningen fra trafikken i anlægsfasen vil være

lille. Miljøstyrelsen er enig i denne vurdering, og for at sikre, at trafikken i anlægsfa-

sen afvikles via Dronningensvej, stiller Miljøstyrelsen vilkår 1 herom.

Driftsfasen

Det fremgår af bygherres miljøkonsekvensrapport, at besøgstallet til Nyborg Slot for-

ventes at blive 100.000 besøgende pr. år. Inden lukningen i 2017 var besøgstallet

20.000-30.000 besøgende pr. år. Derudover forventes det, at der afholdes særlige ar-

rangementer et par gange om året, her forventes antallet af besøgende at være ca.

25.000 pr. arrangement.

L 50 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 7: MFU spm. om ministeren vil give en klar forsikring om, at projektets fulde reversibilitet er dokumenteret og kan efterprøves?

Bygherre har i miljøkonsekvensrapporten gennemgået modelberegninger for trafik-

udviklingen for de to situationer, og vurderet på fremkommelighed, parkering og tra-

fiksikkerhed. Vurderingen i miljøkonsekvensrapporten for den almindelige driftssitu-

ation er, at der vil være en moderat påvirkning på dage med mange besøgende. For at

imødegå dette har Nyborg Kommune gennem forbedret skiltning forsøgt at flytte tra-

fikken til de veje, der bedst kan håndtere den og på samme måde forsøgt at reducere

søgetrafik for parkering. Nyborg Kommune har oplyst, at dette er gennemført, og

fungerer efter hensigten. Kommunen har ligeledes oplyst, at planlægning og tiltag

vedrørende parkeringsarealer indgår som en del af kommunens fortsatte arbejde

med trafikafvikling.

Endvidere fremgår det af miljøkonsekvensrapporten, at der ikke bliver parkerings-

plads for turistbusser ved slottet, der etableres en afsætningsplads på Slots-

gade/Dronningensvej, der kan anvendes til dårligt gående. Øvrige turistbusser skal

afsætte passagerer andre steder, f.eks. på Nyborg Havneparkering, hvorfra turisterne

skal gå ca. 600 meter gennem byen til slottet. Det forventes derfor, at der maksimalt

kommer 2-3 turistbusser til Nyborg Slot på en travl dag i højsæsonen. Det meste af

året vil det være væsentlig lavere med ca. en turistbus om ugen. Hvad angår afsæt-

ningspladsen på havnen, kan der opstå problemer i forhold til trafiksikkerheden,

fordi det vil være nødvendigt for busserne at bakke. Forholdet indgår i kommunens

fortsatte arbejde med vejnet og trafikregulering i Nyborg.

Trafikken i forbindelse med særlige arrangementer kan få betydning for trafikafvik-

lingen i byen. De særlige arrangementer vil oftest falde på dage (oftest lørdage), hvor

den generelle trafik i byen er mindre end hverdagstrafikken. På disse dage vil der dog

være en væsentlig påvirkning af trafikafviklingen, for at afhjælpe dette vil der være en

særlig planlægning, med trafikregulering samt anvisning af midlertidige parkerings-

pladser på bl.a. Eksercerpladsen.

Samlet set vurderer bygherre, at med de udførte tiltag, Nyborg kommunes videre fo-

kus på trafikafviklingen samt særlig planlægning af trafikafvikling og parkering ved

events, vil trafikken i forbindelse med projektet ikke have en væsentlig påvirkning i

driftsfasen. Miljøstyrelsen er enig i vurderingen, og stiller ikke vilkår til dette.

4.5

Lys

Anlægsfasen

Af bygherres miljøkonsekvensrapporten fremgår, at der vil være almindelig bygge-

pladsbelysning i anlægsfasen. Belysningen afskærmes så den ikke virker generede for

beboere i området. På den baggrund vurderer bygherre, at påvirkningen i anlægsfa-

sen vil være ubetydelig. Miljøstyrelsen er enig i denne vurdering og stiller ikke vilkår

til forholdet.

Driftsfasen

Det fremgår af bygherres miljøkonsekvensrapport, at slotsgården vil blive oplyst ved

lysinstallationer i den nye ringmur og den nye udstillingsfløj. Borgens indre vil her-

med lyse op og ringmuren stå mørk og tung. Lyssætningen vil hermed understøtte

den visuelle formidling af Nyborg Slot som borganlæg.

Bygherre vurderer, at eftersom belysningen vil være opadrettet og ringmuren vil

fremstå mørk, vil belysningen i driftsfasen medføre en ubetydelig lyspåvirkning af

naboer og omgivelser i driftsfasen. Miljøstyrelsen er enig i denne vurdering og stiller

ikke vilkår til forholdet.

Miljøstyrelsen / Nybyggeri på Slotsholmen i Nyborg

13

L 50 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 7: MFU spm. om ministeren vil give en klar forsikring om, at projektets fulde reversibilitet er dokumenteret og kan efterprøves?

4.6

Overfladevand

Vandrammedirektivet har til formål at tilvejebringe en god økologisk og kemisk til-

stand for grundvand, vandløb, søer og de kystnære farvande i alle EU medlemslan-

dene. Den praktiske gennemførelse af vandrammedirektivet sker i Danmark gennem

de statslige vandområdeplaner. Disse er udarbejdet i henhold til Lov om vandplan-

lægning, som implementerer vandrammedirektivet i Danmark. Miljømålene i vand-

områdeplanerne omfatter økologisk og kemisk tilstand. I miljøkonsekvensrapporten

er der redegjort for projektets potentielle direkte eller indirekte påvirkninger af vand-

løb, søer og kystvande.

Ved Nyborg Slot findes et kraftigt modificeret vandløb uden navn (DK Vandområde

ID: o3025_x), der er tilknyttet Slotssøen og strækker sig over en vandløbslængde på

4,15 km fra Hjulby sø til Nyborg fjord. Grundet manglende data såsom vandføring og

koncentrationer af miljøfremmede stoffer, er der anvendt data fra Ladegård Å.

Anlægsfasen

Af bygherres miljøkonsekvensrapport fremgår, at potentielt spild af materialer og

brændstof i forbindelse med anlægsarbejder vil blive opsamlet øjeblikkeligt og med

orientering af myndigheden, efter de standardregler der er fastsat i beredskabsplanen

for bygge- og anlægsarbejderne.

Der vil ikke ske sænkning af, eller udledning af grundvand til nedstrøms beliggende

recipienter, herunder Slotssøen, vandområde o3025_x og Nyborg fjord. Alle anlægs-

arbejder vil i videst muligt omfang foregå med anvendelse af køreplader. Risikoen for

overfladeafstrømning til voldgravssøen af blotlagt jord på selve Slotsholmen vurderes

derfor at være ubetydelig.

Sø- og vandløbsbrinken på Slotsholmen skal reguleres til at fremstå med en kant af

egetræsbrædder/pæle. Dette medfører risiko for udvaskning af sediment til vandlø-

bet, hvilket potentielt kan påvirke nedstrøms. Der vil blive etableret filterduge (silt-

gardiner) i hele anlægsfasen for at sikre, at der ikke sker udvaskning af sediment.

Bygherre vurderer, at påvirkningen af overfladevand med denne afværgeforanstalt-

ning vil være lille. For at sikre dette stiller Miljøstyrelsen vilkår 2 om, at bygherre skal

sikre recipienter mod påvirkning fra anlægsarbejdet.

På baggrund af bygherres miljøkonsekvensrapport vurderer Miljøstyrelsen, at der

ikke vil være en væsentlig påvirkningen for nærliggende vandløb og søer samt ned-

strøms liggende vandløb og søer. Dette begrundes i, at der ikke vil være risiko for, at

målsatte vandløb ændrer tilstandsklasse eller hindres i målopfyldelse grundet an-

lægsarbejdets karakter.

Driftsfasen

Af miljøkonsekvensrapporten fremgår det, at der i driftsfasen vil være en direkte ud-

ledning af overfladevand. Der udestår en endelig afklaring af, hvordan det præcist

kommer til at foregå. Bygherre vil sammen med Nyborg Kommune, der er myndig-

hed, finde en løsning, der sikrer at vandløb, søer og kystvande ikke ændrer tilstands-

klasse eller hindres i målopfyldelse. Endelig vurdering udestår.

L 50 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 7: MFU spm. om ministeren vil give en klar forsikring om, at projektets fulde reversibilitet er dokumenteret og kan efterprøves?

4.7

Grundvand og drikkevand

I miljøkonsekvensrapporten er der redegjort for grundvandsforekomster i projekt-

området, samt deres nuværende tilstand, målsætning og hvordan grundvandsfore-

komsterne forventes påvirket. Af vandområdeplanerne 2022-2027 fremgår det, at

der findes en terrænnær grundvandsforekomst og en regional grundvandsforekomst

inden for projektområdet. Den terrænnære grundvandsforekomst er i god kvantitativ

tilstand og i ringe kemisk tilstand, og den regionale grundvandsforekomst er både

kvantitativ og kemisk i ringe tilstand.

Derudover er der redegjort for at projektet er placeret uden for boringsnære beskyt-

telsesområder (BNBO) og nærmeste vandindvinding foregår ca. 500 meter fra pro-

jektområdet.

Anlægsfase

Af bygherres miljøkonsekvensrapport fremgår det, at der ikke er behov for grund-

vandssænkning under anlægsarbejdet, da der ikke vil være gravearbejde under

grundvandsspejlet. Bygherre oplyser derudover, at ved eventuelle spild af olie eller

brændstof vil der omgående ske en opsamling af forureningen, og som følge af lerla-

get under udgravningsniveau vil der ikke ske nedsivning af forurening til grund-

vandsforekomster.

På denne baggrund vurderer bygherre, at der ikke vil være en påvirkning af grund-

vandsforekomsternes kvantitative eller kemiske tilstand, herunder opfyldelse af fore-

komsternes mål. Miljøstyrelsen er enig i denne vurdering, og stiller ikke vilkår om

forholdet.

Driftsfasen

Af bygherres miljøkonsekvensrapport fremgår det, at der i driftsfasen ikke vil fore-

komme aktiviteter, der kan påvirke grundvands- og drikkevandsforekomster. Byg-

herre vurderer på den baggrund, at grundvands – og drikkevandsforekomster ikke vil

blive påvirket i driftsfasen. Miljøstyrelsen er enig i bygherres vurdering og stiller ikke

vilkår om forholdet.

4.8

Beskyttet natur

Det fremgår af bygherres miljøkonsekvensrapport, at der ikke er § 3-beskyttet natur

på Slotsholmen. Slotsholmen er omgivet af Slotssøen, der er kortlagt som både § 3-

beskyttet sø og § 3-beskyttet vandløb.

Anlægsfasen

Af bygherres miljøkonsekvensrapport fremgår det, at Slotssøens brink reguleres for

at give Slotsholmen et mere præcist forløb. Kantens forløb oprettes og kantes med

egestolper og tværgående egebrædder over en strækning på ca. 220 meter. Brinkve-

getationen omkring selve Slotsholmen vil blive fjernet, hvilket medfører en stigning i

vandstanden på 25 cm.

Endvidere nedlægges den eksisterende slotsbro og der etableres en ny bro, med to

bropiller i voldgravssøen.

Rydning af brinkvegetationen, den højere vandstand ved den fremtidige brink, samt

nedrivning og opbygning af den nye bro over voldgravssøen vil påvirke §3 natur og

medføre en tilstandsændring, men ikke en indskrænkelse af §3 området. Inden arbej-

det påbegyndes, skal der søges dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 hos Ny-

borg Kommune.

Miljøstyrelsen / Nybyggeri på Slotsholmen i Nyborg

15

L 50 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 7: MFU spm. om ministeren vil give en klar forsikring om, at projektets fulde reversibilitet er dokumenteret og kan efterprøves?

For at begrænse påvirkningen i anlægsfasen er der i miljøkonsekvensen beskrevet, at

der i forbindelse med ændringen af brinken skal anvendes siltgardin, for at undgå en

sediment påvirkning på voldgravssøen og vandløbet nedstrøms søen.

Bygherre vurderer ud fra ovenstående, at påvirkningen af beskyttet natur vil være

moderat, da der sker en tilstandsændring af en § 3-beskyttet sø. Miljøstyrelsen er

enig i denne vurdering, og stiller for at fastholde afværgetiltaget, vilkår 2 om anven-

delse af siltgardin.

Driftsfasen

Det fremgår af bygherres miljøkonsekvensrapport, at der ingen påvirkning af beskyt-

tet natur vil være i driftsfasen. Miljøstyrelsen er enig i denne vurdering.

4.9

Beskyttede arter

Det fremgår af bygherres miljøkonsekvensrapport, at der er gennemført detaljerede

vurderinger for følgende arter og artsgrupper: padder, markfirben, odder, nordlig

fugleedderkop og flagermus, der kan forekomme i og omkring projektet jf. afsnit 10.2

i bygherres miljøkonsekvensrapport. Lokaliteterne, hvor de nævnte arter er registre-

ret eller potentielt kan forekomme er ligeledes beskrevet i miljøkonsekvensrapporten.

Anlægsfasen

Af bygherres miljøkonsekvensrapport er der redegjort for, at der ikke er aktiviteter i

anlægsfasen, der kan udgøre en risiko for markfirben og padder, da de ikke er tilstede

i projektområdet. Der vil heller ikke være en påvirkning af nordlig fugleedderkop, da

gårdspladsen ikke er egnet som levested. Påvirkningen af odder vurderes at være

ubetydelig, da projektområdet ikke udgør et relevant område for arten, hverken for

fødesøgning eller som yngleområde.

Det fremgår af miljøkonsekvensrapporten, at der er udført flagermusundersøgelser i

2023. I forbindelse med kortlægningen er der registreret 8 arter af flagermus ved Ny-

borg Slot.

Sydflagermus

Det er ved undersøgelserne i 2023 registreret, at enkelte hanner af arten sydflager-

mus benytter vagttårnets kælder og/eller stueetage i forbindelse med deres dagsrast i

yngleperioden. Selvom der ikke skal foretages anlægsarbejde i denne del af vagttår-

net, kan det ikke udelukkes, at anlægsarbejdet vil have en væsentlig påvirkning af

dagrastende sydflagermus. Påvirkningen kan både være risiko for at skade enkeltin-

divider og risiko for at områdets økologiske funktionalitet ikke kan opretholdes for

sydflagermus i anlægsfasen.

Bygherre vurderer, at der derfor er behov for implementering af afværgetiltag i form

af forudgående aflukning af vagttårnet og opsætning af flagermuskasser, der vil

kunne fungere som midlertidigt rastehabitat for enkelte individer af dagrastende syd-

flagermus. Erstatningsbiotoperne, i form af flagermuskasser, skal opsættes så tidligt i

anlægsfasen som muligt, så de er funktionelle før vagttårnet, gøres utilgængeligt for

flagermus. Miljøstyrelsen er enig i bygherres vurdering, og stiller vilkår 3 om, at fla-

germuskasserne skal opsættes 6 måneder inden vagttårnet gøres utilgængelig for fla-

germus.

Vandflagermus

Der er ligeledes registreret vinterrastende vandflagermus i vagttårnets kælder og/el-

ler stueetage, og det kan ligeledes ikke udelukkes at vandflagermus vil blive påvirket

L 50 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 7: MFU spm. om ministeren vil give en klar forsikring om, at projektets fulde reversibilitet er dokumenteret og kan efterprøves?

væsentligt i forbindelse med projektets anlægsfase, både hvad angår risikoen for at

skade enkeltindivider og risikoen for at områdets økologiske funktionalitet ikke kan

opretholdes for vandflagermus gennem projektets anlægsfase.

Bygherre vurderer, at der også her er, behov for implementering af midlertidige af-

værgeforanstaltninger for at afbøde en potentiel påvirkning af vinterrastende vand-

flagermus. Tårnet skal være aflukket i hele anlægsperioden og der skal etableres en

erstatningslokalitet. Krudtmagasinet i voldanlægget ved Nyborg slot, er egnet til at

understøtte artens præferencer for overvintringshabitater. Brug af krudtmagasinet til

andre forhold samt affugtning af magasinet skal derfor afsluttes i god tid, inden vagt-

tårnet gøres utilgængelig for flagermus. Miljøstyrelsen er enig i denne vurdering, og

stiller vilkår 4, om at krudtmagasinet skal gøres tilgængeligt for flagermus 6 måneder

inden vagttårnet lukkes for flagermus.

Brun langøre

Flagermusarten brun langøre benytter i yngleperioden hovedbygningens loft som

ædeplads. Loftet på hovedbygningen berøres ikke af anlægsarbejdet og loftets funk-

tion som ædeplads for brun langøre vurderes at kunne opretholdes uændret gennem

hele anlægsfasen.

Bygherre vurderer i miljøkonsekvensrapporten, at ifølge flagermusundersøgelserne,

har de resterende registrerede arter hverken ynglehabitat, mellemkvarter eller over-

vintringshabitat i hovedbygningen, Vagttårnet eller i nogle af træerne på slotsøen.

Det vurderes ligeledes at slotsområdet kun i mindre grad benyttes som fouragerings-

habitat. Ved forudgående aflukning af vagttårnet, opsætning af flagermuskasser til

sydflagermus, samt egnet erstatningslokalitet i krudtmagasinet, så vandflagermus

har mulighed for at finde alternative overvintringshabitater, vurderes den økologiske

funktionalitet for områdets flagermus opretholdt i anlægsfasen, ligesom der ikke vil

være en øget risiko for enkeltindivider (ved forudgående aflukning). Miljøstyrelsen

er enig i denne vurdering.

Tidligere udførte arbejder

Det fremgår af bygherres miljøkonsekvensrapport, at der i forbindelse med de tidli-

gere udførte arbejder på projektet, restaurering af kongefløjen samt nedrivning af

bygninger er foretaget undersøgelser for flagermus. Bygherre vurderer ud fra under-

søgelserne, at de udførte dele af projektet ikke har forringet flagermusaktiviteten.

Bygningerne, der er nedrevet, vurderes på baggrund af de tætte samlinger mellem

murværk og tag, ikke at have været egnede som levested for flagermus. Miljøstyrelsen

er enig i denne vurdering.

Driftsfasen

Det er bygherres vurdering at projektet i driftsfasen ikke vil forringe den generelle

flagermusaktivitet. Der anvendes kun lyskilder, der vides ikke at påvirke de lysføl-

somme arter af flagermus. Efter anlægsfasen bliver vagttårnet (kælder og stueetage)

igen tilgængeligt for syd og vandflagermus. Miljøstyrelsen er enig i denne vurdering,

og stiller ikke vilkår om dette forhold.

Endvidere vurderer bygherre, at der ikke er øvrige bilag IV-arter eller fredede arter,

herunder fugle der vil blive væsentligt negativt påvirket af projektet på baggrund af

projektets karakter. Miljøstyrelsen er enig i bygherres vurdering og stiller ikke vilkår

om forholdene.

Miljøstyrelsen / Nybyggeri på Slotsholmen i Nyborg

17

L 50 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 7: MFU spm. om ministeren vil give en klar forsikring om, at projektets fulde reversibilitet er dokumenteret og kan efterprøves?

4.10

Natura 2000

I bygherres miljøkonsekvensrapport er der udført væsentlighedsvurdering for nærlig-

gende Natura 2000-områder. Det fremgår, at det nærmeste Natura 2000-område er

nr. 116 Centrale Storebælt og Vresen. Området er udpeget som habitatområde nr. 100

Centrale Storebælt og Vresen samt fuglebeskyttelsesområde nr. 73 Vresen og havet

mellem Fyn og Langeland og fuglebeskyttelsesområde nr.98 Sprogø og Halskov Rev.

Øvrige Natura 2000-områder vurderes på baggrund af projektets karakter og afstand

hertil, ikke at kunne blive påvirket af projektet.

Udpegningsgrundlaget for Natura-2000 område nr. 116 kan ses herunder:

De to fuglebeskyttelsesområder i N116 er udpeget for at beskytte i alt syv arter af

fugle.

Anlægsfasen

Det fremgår af miljøkonsekvensrapporten, at den eneste potentielle påvirkning, der

kan forekomme af arter og/eller naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura

2000-område N116 i anlægsfasen, vil være som følge af overfladevandshåndteringen.

I anlægsfasen håndteres overfladevand som under eksisterende forhold, og eventu-

elle udvaskninger af sediment fra blotlagt jord vil blive bundfældet i selve Slotssøen,

og ikke udgøre en påvirkning af Natura 2000-området. I forbindelse med anlægsar-

bejdet med regulering af sø- og vandløbsbrinken på Slotsholmen, vil der blive etable-

ret filterduge (siltgardiner) i hele anlægsfasen for at sikre, at der ikke sker udvask-

ning af sediment.

L 50 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 7: MFU spm. om ministeren vil give en klar forsikring om, at projektets fulde reversibilitet er dokumenteret og kan efterprøves?

Bygherre konkluderer på denne bagrund, at projektet ikke vil hindre opnåelsen af

gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget som følge af

projektets udførelse. På baggrund af bygherres miljøkonsekvensrapport og vilkår 2

om etablering af filterduge, vurderer Miljøstyrelsen at en væsentlig påvirkning på ud-

pegningsgrundlaget for Natura 2000-område N116 kan udelukkes.

Driftsfasen

Af miljøkonsekvensrapporten fremgår det, at eneste potentielle påvirkning i driftsfa-

sen, der kan forekomme af arter og/eller naturtyper på udpegningsgrundlaget for Na-

tura 2000-område N116 er som følge af overfladevandshåndteringen. I afsnit 4.6 om

overfladevand fremgår det, at den endelige afklaring omkring udledning af overflade-

vand udestår, det fremgår endvidere, at løsningen ikke må hindre den fremtidige

målopfyldelse af de konkrete miljømål i vandområdeplanerne.

4.11

Miljøuheld

I forbindelse med anlægsarbejdet kan der ved uheld forekomme spild af olie eller lig-

nende. Ved uheld skal det sikres, at påvirkningens omfang mindskes mest muligt.

Dette sikres dels ved at uheldet stoppes hurtigst muligt, og at der iværksættes tiltag

med det samme, som kan begrænse udbredelsen af uheldet. Dette forudsætter, at en-

treprenørerne er gjort bekendt med hvilke tiltag, de skal iværksætte ved uheld. Der

stilles derfor vilkår 5 om, at bygherre skal udarbejde beredskabsplaner. Beredskabs-

planerne skal som minimum indeholde beskrivelser og procedurer for håndtering af

miljøfremmede stoffer, spild mv., så forurening herfra begrænses. Beredskabsplanen

skal anvise metoder til begrænsning af spredning af forureningen i de forskellige na-

turtyper, vandområder og jordbundsforhold.

For at sikre beredskabsplanens anvendelse stiller Miljøstyrelsen i vilkår 5 ligeledes

krav til, at bygherrerne skal udarbejde en procedure, der sikrer, at alle tilsynsførende,

entreprenører og deres medarbejdere, er bekendt med, hvad der skal foretages ved et

uheld og hvilke tiltag, der skal sættes i værk. Derudover skal proceduren bl.a. inde-

holde oplysninger om kontakt til den kommunale miljøvagt, og at afværgetiltag skal

aftales med miljøvagten.

Ved miljøuheld i anlægsfasen, der enten indirekte eller direkte påvirker beskyttet na-

tur og arter, samt målsatte vandforekomster, skal Miljøstyrelsen straks orienteres

herom. Senest 5 hverdage efter uheld (med mindre andet aftales), skal bygherrerne

fremsende en redegørelse til Miljøstyrelsen herom. Redegørelsen skal som minimum

indeholde oplysningerne listet i vilkår 6. Ved andre miljøuheld, skal bygherre sende

redegørelsen over uheldet til Miljøstyrelsen senest 5 hverdage efter uheldet.

Det gøres opmærksom på at spild af olieprodukter mv. skal indmeldes til den berørte

kommune.

Miljøstyrelsen / Nybyggeri på Slotsholmen i Nyborg

19

L 50 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 7: MFU spm. om ministeren vil give en klar forsikring om, at projektets fulde reversibilitet er dokumenteret og kan efterprøves?

5. Alternativer og kumulative

forhold

5.1

Alternativer

Visionen for projektet er at genetablere slottet som et firefløjet anlæg, for dermed at

styrke forståelsen af Nyborg Slot og Nyborg By som en sammenhængende historisk

helhed, og hertil forbedre tilgængeligheden og rammerne for formidling af slottet til

offentligheden. Dette vil medføre en ændring af slottets nuværende fremtoning, men

projektets formål har fra starten været, at ændringerne samlet set skulle styrke ople-

velsen af Nyborgs kulturhistoriske værdier, samt at de nye tiltag skal kunne gennem-

føres uden at fortidsmindet lider overlast.

Projektets nuværende form er resultatet af en lang og grundig proces, herunder om-

fangsrige arkæologiske forundersøgelser og dialog med både fortidsminde- og byg-

ningsfredningsmyndigheden, hvor projektet er blevet tilpasset og justeret i forhold til

at sikre fortidsmindet mod negative påvirkninger.

Alternativer, der minimerer nybyggeri, herunder 0-alternativet, vil have mindre på-

virkning på miljøet men ses vanskeligt at kunne forenes med den ønskede formidling

af slottet. Miljøstyrelsen finder, at der er redegjort for muligheder samt at der med

materialevalg og udformning af det valgte projekt i rimeligt omfang er lavet de nød-

vendige afvejninger. Miljøstyrelsen vil på den baggrund ikke stille vilkår om valg af

alternativer.

5.2

Kumulative forhold

Hvis flere anlægsprojekter er sammenfaldende tidsmæssigt og geografisk kan der op-

stå kumulative effekter. Der er kendskab til, at kommunen i et separat projekt plan-

lægger at hæve vandstanden i voldgraven med op til 25 cm, idet vandstanden i denne,

særligt imellem Biblioteksholmen og Torvet, er lav, og i nogle år helt udtørrer. Ny-

byggeriet på Slotsholmen er designet med dette i tankerne, og dette fremgår blandt

andet af de planlagte terrænændringer og ændringer af brinkhold.

Der er ikke kendskab til yderligere planer eller projekter, som kumulativt med dette

projekt kan medføre en væsentlig påvirkning af miljøet. Miljøstyrelsen er enig i byg-

herres vurdering og har ikke kendskab til øvrige projekter, der kan have kumulative

effekter.

5.3

Samlet vurdering

Miljøkonsekvensrapporten viser, at projektet ikke vil skade de arter og naturtyper,

der er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 166, som omfatter habi-

tatområde nr. 100 samt fuglebeskyttelsesområde nr. 73 og nr. 98.

Miljøkonsekvensrapporten viser ligeledes, at projektet ikke vil beskadige eller øde-

lægge yngle eller rastområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der

L 50 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 7: MFU spm. om ministeren vil give en klar forsikring om, at projektets fulde reversibilitet er dokumenteret og kan efterprøves?

er optaget i habitatdirektivets bilag IV. Projektet vil heller ikke påvirke hverken mål-

satte vandløb eller søers målsætninger eller hindre deres målopfyldelse, dog udestår

en endelig afklaring vedr. håndtering af overfladevand.

Det er Miljøstyrelsens samlede vurdering, at der ikke er uacceptable miljømæssige

forhold som følge af projektet, når de stillede vilkår overholdes. Endvidere vurderes

projektets miljøpåvirkninger ikke at have en sådan karakter eller omfang, der gør at,

projektet ikke kan realiseres.

6. Overvågning

Når projektet gennemføres med de stillede vilkår, vurderer Miljøstyrelsen, at det ikke

vil have væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet. Der stilles derfor ikke vilkår

om overvågning.

Miljøstyrelsen / Nybyggeri på Slotsholmen i Nyborg

21

L 50 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 7: MFU spm. om ministeren vil give en klar forsikring om, at projektets fulde reversibilitet er dokumenteret og kan efterprøves?

§ 25-tilladelse

Nybyggeri på Slotsholmen i Nyborg

Miljøstyrelsen

Tolderlundsvej 5

5000 Odense C

www.mst.dk