L 50 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om kommentar til henvendelse fra Kultur & Arv, jf. bilag 14?

Kulturudvalget 2024-25
L 50
Offentligt

Kulturministeren

Folketingets Kulturudvalg

Christiansborg

1240 København K

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

Tlf

: 33 92 33 70

E-mail : [email protected]

Web

: www.kum.dk

18. december 2024

Folketingets Kulturudvalg har stillet mig følgende spørgsmål nr. 29 ad (L 50), som jeg

hermed besvarer.

Spørgsmål:

Vil ministeren venligst kommentere henvendelse fra Kultur & Arv, jf. L 50 - bilag 14?

Svar:

L 50, bilag 14 indeholder tre dokumenter. For det første fremgår en henvendelse fra for-

eningen Kultur & Arv til Folketingets formand, Søren Gade. Foreningen Kultur & Arv

mener bl.a., at lovforslaget L 50 er i strid med grundloven og internationale forpligtel-

ser.

Jeg har bedt Justitsministeriet om bidrag til besvarelse af forholdet til grundlovens § 3.

Justitsministeriet oplyser følgende:

”Det kan generelt bemærkes, at anlægslove er almindeligt forekommende, herunder sær-

ligt på Transportministeriets område. Sådanne love, der i sagens natur vedrører et be-

stemt projekt, rejser ikke i sig selv spørgsmål i relation til grundlovens § 3, 3. pkt., hvoraf

fremgår, at den dømmende magt er hos domstolene. Det forhold, at en anlægslov måtte

medføre en anden retstilstand end den, der måtte være fastslået ved en administrativ af-

gørelse eller ved dom, rejser heller ikke i sig selv spørgsmål i forhold til grundlovens § 3,

3. pkt. Der kan eksempelvis henvises til lov nr. 617 af 11. juni 2024 om anlæg af ny vej-

forbindelse mellem Tingbjerg og Husum i Københavns Kommune.

Grundlovens § 3, 3. pkt., sætter visse grænser for, i hvilket omfang lovgivningsmagten

kan træffe bestemmelse om enkelte personers retsforhold (singulær lovgivning). Der kan

herom henvises til Højesterets dom af 19. februar 1999 i sag I 295/1998, som optrykt i

Ugeskrift for Retsvæsen, 1999, s. 841 ff. (den såkaldte Tvind-dom), hvor Højesteret fandt,

Dok. nr. 200411

L 50 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om kommentar til henvendelse fra Kultur & Arv, jf. bilag 14?

at en lov, der bl.a. indebar, at der ikke kunne ydes visse statslige og kommunale tilskud

til en række nærmere angivne skoler, var ugyldig som stridende mod grundlovens § 3, 3.

pkt., da lovindgrebet

–

der havde som konsekvens, at en række konkret opregnede skoler

blev afskåret fra domstolsprøvelse af deres tilskudsberettigelse

–

reelt var en endelig af-

gørelse af en konkret retstvist mellem Tvind-skolerne og Undervisningsministeriet.

Om grænserne for lovgivningsmagtens kompetence fremgår bl.a. følgende af Jens Peter

Christensen m.fl., Grundloven med kommentarer, 1. udgave (2015), s. 82:

”Grænsen for lovgivningsmagtens

kompetence til at fratage visse tilskudsmodtagere ret-

ten til fremtidige tilskud synes at gå, hvor fratagelsen reelt er foranlediget af en tvist om,

hvorvidt de pågældende hidtil har vist og fremover vil vise vilje til at opfylde tilskudslov-

givningens betingelser, og hvor alle andre tilskudsmodtagere samtidig behandles efter de

almindelige, generelle regler. Den nævnte tvist behøver ikke at foreligge som en ved dom-

stolene allerede anlagt - end sige afgjort - sag. Det er tilstrækkeligt, hvis det kan doku-

menteres, at der har foreligget mistanke hos lovgivningsmagten om regelbrud, og at det

er denne mistanke, der reelt har begrundet loven.”

Det fremgår endvidere af Jens Peter Christensen m.fl., Dansk Statsret, 4. udgave (2024),

s. 179 f., at grundlovens § 3, 3. pkt., sætter grænser for lovgivningsmagtens muligheder

for at gribe ind i verserende eller afgjorte retssager gennem singulær lovgivning. Det

fremgår endvidere, at det på baggrund af Tvind-sagen, hvor den afgørende præmis for at

erklære loven grundlovsstridig

var, at loven ”[…] reelt [var] en endelig afgørelse af en

konkret retstvist […]”,endvidere må antages, at singulær lovgivning med det formål eller

den virkning at afskære en ellers nærliggende domstolsprøvelse af et konkret retsspørgs-

mål, kan være i strid med grundlovens § 3, 3. pkt. Som det videre refereret af Jens Peter

Christensen m.fl., a.st., s. 81 f, anførte Højesteret om Tvind-lovens § 7, at det af bemærk-

ningerne til forslaget til Tvind-loven fremgik, at begrundelsen for bestemmelsen var, at

undervisningsministeren

–

på baggrund af visse undersøgelser

–

ikke havde tillid til at

Tvind-skolerne ville anvende offentlige tilskud til formål, som Folketinget og regeringen

ønskede at fremme med støtten.

Om rækkevidden af Tvind-dommen kan henvises Jens Peter Christensen og Michael

Hansen-Jensen, Ugeskrift for Retsvæsen, 1999B.227, s. 234, hvoraf bl.a. følgende frem-

går:

”Sammenfattende

synes Højesterets dom at have en temmelig begrænset rækkevidde.

Som noget principielt væsentligt

–

og afklarende i forhold til den tvivl, der hidtil har væ-

ret i den forfatningsretlige litteratur

–

lægges det til grund, at grundlovens § 3 sætter en

grænse for singulære lovindgreb. I dommen trækkes denne grænse imidlertid - naturligt

nok - i tæt tilknytning til den konkrete sag: Grænsen for lovgivningsmagtens kompetence

til at fratage visse tilskudsmodtagere retten til fremtidige tilskud synes at gå, hvor frata-

gelsen reelt er foranlediget af en tvist om, hvorvidt de pågældende hidtil har vist og frem-

Side 2

L 50 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om kommentar til henvendelse fra Kultur & Arv, jf. bilag 14?

over vil vise vilje til at opfylde tilskudslovgivningens betingelser, og hvor alle andre til-

skudsmodtagere samtidig behandles efter de almindelige, generelle regler. Den nævnte

tvist behøver ikke at foreligge som en ved domstolene allerede anlagt

–

end sige afgjort

–

sag. Det er tilstrækkeligt, hvis det kan dokumenteres, at der har foreligget mistanke hos

lovgivningsmagten om regelbrud, og at det er denne mistanke, der reelt har begrundet

loven.

Man kan afslutningsvis spørge, hvilke konsekvenser Højesterets dom

–

der vedrørte

spørgsmålet om de grundlovsmæssige grænser for lovregulering af statstilskud

–

har for

lovregulering i almindelighed. Et kort svar herpå må være, at det på tilsvarende måde

må antages at være i strid med grundlovens § 3, hvis lovgivningsmagten vedtager bebyr-

dende lovregulering af enkeltpersoners forhold begrundet i en opfattelse af, at de pågæl-

dende ikke hidtil har og fremover ikke vil overholde den lovgivning, der gælder og frem-

over skal gælde for alle andre. I øvrigt vil der i denne situation kunne foreligge ekspro-

priation efter grundlovens § 73

–

forudsat der gøres indgreb i et ejendomsgode, der nyder

beskyttelse efter denne bestemmelse.”

Justitsministeriet kan i øvrigt henvise til den daværende justitsministers besvarelse af

24. februar 1999 af samrådsspørgsmål AC fra Folketingets Uddannelsesudvalg. Af sam-

rådstalen, der blev oversendt til Uddannelsesudvalget som svar på spørgsmål nr. 94 fra

udvalget (Alm. del

–

bilag 351), fremgår bl.a. følgende:

”Når Højesteret kom til et andet resultat

[i Tvind-sagen, tilføjet her] end Justitsministe-

riet og landsretten, kan det således skyldes, at lovindgrebet for Højesteret i højere grad

har fremstået som en bebyrdende reaktion på påståede overtrædelser af tilskudsreglerne

end som en udøvelse af bevillingsmyndighed.”

Det kan således ikke udledes af Tvind-dommen, at en efterfølgende lovændring, der med-

fører en ændring af en retstilstand, der er fastslået ved en administrativ afgørelse eller

en dom, i sig selv rejser spørgsmål i forhold til grundlovens § 3, 3. pkt., uanset at den ef-

terfølgende lovgivning måtte indeholde bestemmelser om enkelte personers retsforhold

(singulær lovgivning), herunder efter omstændighederne en anlægslov.

Det vurderes på denne baggrund ikke, at L 50 rejser spørgsmål i forhold til grundlovens

§ 3, 3. pkt.”

Jeg kan henholde mig til Justitsministeriets udtalelse.

Det fremgår endvidere af L 50, § 6, at søgsmål til prøvelse af tilladelser og afgørelser ef-

ter denne lov skal være anlagt inden seks måneder efter, afgørelsen er meddelt til

adressaten, eller at afgørelsen er offentligt tilgængelig. Der er således adgang til prø-

velse i henhold til grundlovens § 63.

Side 3

L 50 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om kommentar til henvendelse fra Kultur & Arv, jf. bilag 14?

Lovforslaget er således i overensstemmelse med Aarhuskonventionen, da det lever op til

kravene i konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningspro-

cesser samt adgang til klage og domstolsprøve på miljøområdet.

Det andet dokument i bilag 14 vedrører miljøkonsekvensrapporten.

Jeg har bedt Slots- og Kulturstyrelsen om en udtalelse. Slots- og Kulturstyrelsen oply-

ser følgende:

”Kultur

& Arv påpeger i deres notat, at der foreligger to forskellige miljøkonsekvensrap-

porter. Der er dog ikke tale om indholdsmæssig forskel, men alene en forskel i formate-

ring og sideantal. Dette skyldes, at der er opstået en formateringsfejl i den version der

ligger på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside, hvilket er årsagen til afvigelsen i side-

antallet. Den version, der er sendt i offentlig høring via Høringsportalen, og som er sendt

til Folketinget, har den korrekte formatering.

Kultur & Arv har anført en række tekstnære bemærkninger omhandlende side 8, 17, 18,

19, 20 og 22 i miljøkonsekvensrapporten, som omhandler rapportens beskrivelse af bl.a.

de historiske forhold omkring Nyborg Slot. Slots- og Kulturstyrelsen har ikke fundet an-

ledning til at besvare hvert enkelt forhold særskilt, da Kultur & Arvs bemærkninger vur-

deres primært at berøre to overordnede emner

–

dels en påpegning af sproglige upræcis-

heder, og dels en fremhævning af visse historiske og arkæologiske faglige uenigheder.

Til det første emne hører bl.a., at der to steder i rapporten står 'Ringborg' i stedet for

'Ringmursborg'. Sidstnævnte må siges at være den historisk korrekte betegnelse, som

også anvendes de fleste andre steder i rapporten. Til det andet emne hører bl.a. diskussi-

onen om, hvorvidt en håndfæstning er at betragte som en slags forløber for grundloven.

Slots- og Kulturstyrelsen anerkender, at beskrivelsen af slottets historiske kontekst skal

være korrekt og så præcis som muligt, og at der fagligt er forskellige udlægninger af slot-

tets historie. Slots- og Kulturstyrelsen skal dog samtidig understrege, at ingen af de to

nævnte forhold har haft indflydelse på rapportens konklusioner. Slots- og Kulturstyrel-

sen skal hertil bemærke, at miljøkonsekvensvurderingen ikke omhandler selve den histo-

riske formidling af Nyborg Slot, men alene bygge- og anlægsprojektet.

Kultur & Arv har ligeledes en bemærkning til miljøkonsekvensrapportens afsnit 4.5. De-

monteringsfase, hvor følgende fremgår: ”En evt. demontering er ikke behandlet yderligere

i rapporten, idet det vurderes, at demonteringen generelt vil indebære de samme miljøpå-

virkninger som i anlægsfasen, og at den genopførte kongeborg skal blive på stedet i al

overskuelig fremtid. Tilbygningerne er designet på en sådan måde, at disse tydeligt kan

adskilles fra fortidsminderne.”

Kultur & Arv anfægter, at afsnittet ikke indeholder en udførlig teknisk dokumentation af

hvordan projektet kan demonteres.

Side 4

L 50 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om kommentar til henvendelse fra Kultur & Arv, jf. bilag 14?

Slots- og Kulturstyrelsen skal dog understrege, at afsnit 4.5 Demonteringsfase ikke har

til formål at anvise en fuld teknisk beskrivelse af, hvordan projektet kan demonteres,

men alene at vurdere miljøpåvirkninger i forbindelse med en eventuel demontering. Der

henvises til afsnit 8.2.10 Konklusion, i forhold til, hvorvidt projektet vurderes at være re-

versibelt. Forholdet er efter gældende ret og praksis blevet faglig vurderet på et veloplyst

grundlag af Slots- og Kulturstyrelsens eksterne rådgivere, og Miljøstyrelsen har som

myndighed ikke betvivlet hverken den faglige vurdering eller vidensgrundlaget.

Kultur & Arv har ligeledes fremsendt en række kommentarer til "8.2.6 Konsekven-

ser/virkninger i anlægsfasen" side 75, 77, 78, 79, 81, 82 og 88. Slots- og Kulturstyrelsen

har ikke fundet anledning til at kommentere forholdene enkeltvis, da Kultur & Arvs be-

mærkninger vurderes primært at omhandle principper for fundering og mødet mellem

nyt og gammelt. Hertil skal det bemærkes, at der i projektet skelnes mellem fundering af

nyt byggeri og opførelsen af nye bygningsdele på eksisterende bygninger og fundamenter,

da begge dele forekommer i projektet. Hvor der er tale om nyt byggeri på nye fundamen-

ter (som f.eks. den nye udstillingsfløj), udføres disse uden at komme i kontakt med for-

tidsmindet, og hvor der er tale om nye bygningsdele på eksisterende bygninger og funda-

menter (som f.eks. forhøjelsen af vagttårnet), udføres disse med mellemliggende lag (et

såkaldt 'offerlag'), der både sikrer at fortidsmindet beskyttes, og at de nye tilførte lag kan

fjernes igen, uden at fortidsmindet beskadiges.

Vedrørende de eksisterende konstruktioners bæreevne er der i forhold til det aktuelle

stade af projektet udført grundige forundersøgelser og fastlagt konstruktionsprincipper

og forudsætninger. Alle forudsætninger og beregninger for konstruktionsprojektet skal

godkendes af en certificeret statiker, som ethvert andet projekt både for nybyggeri og re-

staurering. Dette forhold ændres ikke med anlægsloven, og dermed vil projektet skulle

overholde de samme krav til eksisterende konstruktioners bæreevne som ethvert andet

projekt.”

Jeg henholder mig til Slots- og Kulturstyrelsens udtalelse.

Det tredje dokument i bilag 14 indeholder en udtalelse fra Europa Nostra, som også

indgik i spørgsmål 14 ad (L 50). I svaret herpå indgik en henvisning til en udtalelse fra

Slots- og Kulturstyrelsen, hvor der bl.a. var henvist til miljøkonsekvensrapportens af-

snit om, at

”Alle tilføjelser og nybyggeri opført på fortidsminder

udføres derfor, så de i

princippet er fuldt reversible

–

og dermed kan fjernes uden at volde skade på fortidsmin-

der og de fredede bygninger.”

Jeg kan derfor henvise til besvarelsen af spørgsmål 14 ad

(L 50), hvori der henvises til besvarelsen af spørgsmål 1 ad (L 50).

Det er Kultur & Arv, der har nomineret Nyborg Slot til optagelsen på listen ”7

Most En-

dangered Programme”.

Jeg anerkender, at der er mange forskellige holdninger til pro-

jektet, som afspejler forskellige tilgange til kulturarv, samt mange holdninger til brug

af en anlægslov. Jeg vil dog tilføje, at Europa Nostra Danmark ikke mener, at anlæg af

Side 5

L 50 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om kommentar til henvendelse fra Kultur & Arv, jf. bilag 14?

en formidlingsbygning på Nyborg Slot hører til på en liste over de mest truede kultur-

arvssteder i Europa, hvilket de skriftligt har gjort Slots- og Kulturstyrelsen opmærksom

på.

Med venlig hilsen

Jakob Engel-Schmidt

Side 6