Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
18. november 2024
Folketingets Kulturudvalg har den 15. november 2024, efter ønske fra Sascha Faxe
(ALT), stillet mig følgende spørgsmål 18 ad (L 50), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Projektet Nyborg Slot er et endog meget dyrt projekt, og de økonomiske rammer virker
uklare. Vil ministeren redegøre for allerede opdagede fordyrelse i anlægsfasen såvel i
tal som i begrundelse herfor? Kan ministeren desuden redegøre for, hvem der hæfter for
budgetoverskridelser og hvordan den fremtidige drift er finansieret?
Svar:
Jeg har bedt Slots- og Kulturstyrelsen om en udtalelse. Slots- og Kulturstyrelsen oply-
ser følgende:
”Projektet
er fuldt finansieret med en forventet samlet udgift på 286,8 mio. i 2024 priser,
eller 327,6 mio. i løbende priser (forudsat en gennemsnitlig årlig prisudvikling på 5 pct.).
Der er ikke konstateret fordyrelser, men budgettet indeholder en reserve på 15 pct. af en-
trepriseudgifterne til uforudsete udgifter svarende til 27,1 mio. kr. (2024 priser). Det er i
udgangspunktet staten, der bærer risikoen for eventuelle budgetoverskridelser.
Den fremtidige drift er finansieret ved, at staten overdrager brugsretten til Nyborg Kom-
mune mod, at kommunen afholder alle udgifter til drift og vedligehold, dog undtaget det
udvendige vedligehold af de fredede bygninger, der som hidtil vil varetages af staten. Ny-
borg Kommune har hertil en aftale med Østfyns Museer, som vil varetage museumsdrif-
ten og formidlingen af slottet.”
Jeg henholder mig til Slots- og Kulturstyrelsens udtalelse.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Dok. nr. 195153