Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
18. november 2024
Folketingets Kulturudvalg har den 15. november 2024, efter ønske fra Sascha Faxe
(ALT), stillet mig følgende spørgsmål 17 ad (L 50), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Hvilken miljøvurdering er blevet udført for projektet, og hvordan vil ministeren sikre,
at det opfylder kravene i miljølovgivningen og tager hensyn til kulturarv og reversibili-
tet?
Svar:
Jeg har bedt Slots- og Kulturstyrelsen om en udtalelse. Slots- og Kulturstyrelsen oply-
ser følgende:
”Som
en del af de lovforberedende arbejder er der udført en fuld miljøkonsekvensvurde-
ring efter miljøvurderingsloven. I miljøkonsekvensrapporten er det identificeret, hvilke
afværgeforanstaltninger der er nødvendige for at undgå væsentlige negative påvirknin-
ger af miljø og kulturarv. Miljøkonsekvensrapporten, inkl. de beskrevne afværgeforan-
staltninger, er en del af grundlaget for anlægsloven, og de implementeres således i pro-
jektet gennem vedtagelsen af loven.”
Jeg henholder mig til Slots- og Kulturstyrelsens udtalelse.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Dok. nr. 195153