Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
15. november 2024
Folketingets Kulturudvalg har 14. november 2024, efter ønske fra unavngiven spørger,
stillet mig følgende spørgsmål 10 ad (L 50), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren i forlængelse af drøftelserne under 1. behandlingen redegøre for, hvorfor
der er fremsat en anlægslov for at realisere projektet, når Folketinget enstemmigt ved-
tog en række ændringer af museumsloven den 8. juni 2022, bl.a. for at give det fornødne
retsgrundlag til etableringen af projektet ved Nyborg Slot?
Svar:
Formålet med en anlægslov er at skabe sikkerhed om projektets rammer. Anlægsloven
udgør således det fornødne retlige grundlag for projektet, så kulturministeren kan ud-
føre de fysiske arbejder og indgreb, som er en forudsætning for at gennemføre projektet.
På den måde bliver der sat tydelige mål for projektet, og komplikationer og forsinkelser,
som kan gøre projektet dyrere, undgås.
Uden en anlægslov vil en klage i visse tilfælde kunne have eller kunne tillægges opsæt-
tende virkning for projektet. I det tilfælde at rekursinstansen måtte finde grundlag for
at hjemvise en afgørelse, ville myndigheden efter praksis være nødsaget til at meddele
afgørelse om standsning af anlægsarbejdet, hvis det pågår. Anlægsarbejdet ville heref-
ter skulle afvente, at myndigheden genbehandler sagen (fysisk eller retlig lovliggørelse).
Klagesager kan derfor indebære betydelige risici og usikkerheder for anlægsprojektet i
form af forsinkelse og fordyrelse.
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Dok. nr. 194368