Kulturudvalget 2024-25
L 50 Bilag 1
Offentligt
2916025_0001.png
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
[email protected]
[email protected], [email protected]
Jep Loft ([email protected])
Høringssvar vedrørende forslag til lov om anlæg af formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot.
31-07-2024 16:43
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre,
medmindre du stoler på afsenderen.
Høringssvar vedrørende forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot.
De forvaltningsretlige forhold i sagen om Nyborg Slot var langt under det niveau, som man må forvente hos
danske myndigheder. Slots- og Kulturstyrelsens habilitetsproblemer i et projekt, som stred mod en
forbudsregel i en lov, som styrelsen administrerer, burde have ført til indgriben fra Kulturministeriets
departement. Alligevel var der ingen fortrydelse, da den ydmygende kendelse fra Miljø- og
Fødevareklagenævnet forelå.
Folketinget vil nu supplere med et forfatningsretligt angreb på det basale princip om magtadskillelse i
Grundlovens §3. Den lovgivende magt vil bevæge sig ud på et skråplan. Med en såkaldt ”anlægslov” vil man i
en enkelt sag tilsidesætte andre love, herunder museumsloven. Betegnelsen ”anlægslov” tjener til at skjule det
virkelige forhold: at der er tale om en særlov eller speciallov, som skal korrigere en afgørelse, truffet af den
dømmende magt. Der var jo ikke påtænkt nogen anlægslov, da projektet først blev søsat. Behovet for en sådan
opstod kun, fordi projektet blev kendt ulovligt.
En anlægslov skal vel normalt bevilge penge til et projekt. Det gør denne lov ikke. Men hvem hæfter, hvis
projektet - som så mange andre offentlige byggerier - bliver dyrere end budgetteret? Fondene gør næppe.
Forslaget om en anlægslov kommer på et tidspunkt, hvor befolkningens tillid til myndighederne befinder sig
på et historisk lavpunkt. Folketinget bør ikke med denne særlov gøre ondt værre.
Med venlig hilsen
For Arkitekturoprøret
Jep Loft. formand.
www.arkitekturoproeret.dk
https://www.facebook.com/arkitekturoproret
https://www.instagram.com/arkitekturoproret/
[email protected]
Tlf. 5378 0123
Arkitekturoprøret er en folkebevægelse, der nu er etableret i 20 lande. Dets mission er at bevare og beskytte
 L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2916025_0002.png
de ældre bymiljøer og genindføre den klassiske, traditionelle byplanlægning og byggestil i de nye byområder.
Efter 100 år med modernistisk byggeri har Arkitekturoprøret stillet sig i spidsen for et opgør med den
upopulære ’moderne’ arkitektur. Mellem en kvart og en halv million deltager på de sociale medier. Den
danske facebookgruppe har ca. 13.000 medlemmer. På hjemmesiden
www.arkitekturoproeret.dk
ligger over
250 artikler og radio- og TV-klip af eller om Arkitekturoprøret i Danmark.
 L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2916025_0003.png
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
[email protected]
[email protected], [email protected]
[email protected] ([email protected])
Høringssvar vedr. forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot
08-08-2024 08:17
image001.png; image003.png;
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre,
medmindre du stoler på afsenderen.
Kulturministeriet har den 28. juni 2024 sendt forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning mv. på fortidsmindet
Nyborg Slot i høring.
Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr. 101
af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens opgaver.
Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det/den ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten
eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.
Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.
Med venlig hilsen
Mette E. Matthiasen
Specialkonsulent
Landgreven 4
DK-1301 København K
Tlf. +45 33 92 84 00
Dir.+45 33 92 85 73
[email protected]
www.rigsrevisionen.dk
Læs om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger
her
Fra:
Vinoth Palm Paramasamy <[email protected]>
Sendt:
28. juni 2024 15:02
Til:
BM Postkasse <[email protected]>; Ligestillings- og Kirkeministeriet <[email protected]>; 1-DEP Erhvervsministeriets officielle
postkasse <[email protected]>; Finansministeriets postkasse <[email protected]>; DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>;
Justitsministeriet <[email protected]>; Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet <[email protected]>; MIM - Miljøministeriets
Departement <[email protected]>; Social- Bolig- og Ældreministeriet <[email protected]>; Mail TRM <[email protected]>;
Udenrigsministeriet <[email protected]>; Økonomiministeriet <[email protected]>; EM NH Hovedpostkasse
<[email protected]>; SLKS FP Center for Kulturarv <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Advoksamfundet
<[email protected]>; Info-Akademiraadet <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected];
Danske Advokater <[email protected]>;
 L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2916025_0004.png
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Danmarks
Naturfredningsforening <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Dansk Erhverv (info) <[email protected]>;
[email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected];
Danmarks Naturfredningsforening <[email protected]>;
[email protected];
Dansk Transport og Logistik
(DTL) <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected];
Danske Regioner <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Faglig Fælles Forbund 3F
<[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected];
Kommunernes Landsforening <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
NST - Naturstyrelsens
hovedpostkasse <[email protected]>; NOAHs Sekretariat (noah) <[email protected]>;
[email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected];
Rigsrevisionen <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]
Cc:
Morten Christiansen <[email protected]>
Emne:
(Frist: 23/8): Høring over forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot
Til høringsparterne
Se venligst vedhæftede høringsbrev, udkast til lovforslag samt høringsliste.
Lovforslaget indeholder bemyndigelse til at gennemføre et anlægsprojekt på fortidsmindet Nyborg Slot.
Lovforslaget udgør samtidig en miljøgodkendelse af projektet på baggrund af de udførte
miljøkonsekvensvurderinger.
Parallelt med lovforslaget har Slots- og Kulturstyrelsen sendt en miljøkonsekvensrapport i høring, som kan findes via
dette
link.
Høringsfristen udløber fredag den 23. august 2024.
Svar bedes sendt til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
og
[email protected].
Vinoth Palm Paramasamy
Fuldmægtig
Kulturministeriet | Nybrogade 2 | 1203 København K
+45 21 63 81 06 |
[email protected]
|
www.kum.dk
 L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2916025_0005.png
[email protected]
www.havehistoriskselskab.dk
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
NYBORG SLOT
HØRINGSSVAR VEDRØRENDE FORSLAG TIL LOV OM ANLÆG AF EN
FORMIDLINGSBYGNING MV.
Vi har gennemlæst det omfattende og meget gennemarbejdede
materiale, hvoraf det meste ikke umiddelbart angår vores selskabs
fagområde, så derfor alene nogle overordnede betragtninger.
Det kan undre, at høringsfristen lidt uvant strækker sig hen over
sommeren.
Forslaget vækker bekymring om værdien af den meget store indsats.
De planlagte store bygningsarbejder forekommer betænkelige og en
mærkelig sammenblanding mellem fortidsminder og nyanlæg, som vil
forrykke balancen mellem det historiske og det nyskabte.
Udstillingsfløjen vil være dominerende og fremmed i forhold til
grund- stemningen, den risikerer også over tid at blive et
turistcentrum i kontrast til og ødelæggende i forhold til »stedets
ånd«. Vagttårnet kan man fristes til at kalde en parafrase over
noget som (måske)var engang. Ringmurene, som skal bidrage til at
skabe rum, fremstår som en slags kulisser i forhold til det, der
var engang.
 L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2916025_0006.png
En mulighed, til at visualisere de historiske bygningsværker kunne
være at plante trærækker, evt. søjleeg, som erstatning for de
tidligere ringmure og klippede hække, måske taks, som markering af
garnisonstidens bygninger. På den måde ville hele borganlægget
fremstå mere ægte, men stadig let-opfatteligt.
De forskellige haveelementer er i forslaget beskrevet meget
overordnede, for eksempel anføres træer ikke med artsnavn og alder
samt overvejelser om evt. genplantning.
Formidlingscenteret kunne opføres et andet sted i Nyborg, men
selvsagt på et egnet std i borganlæggets nærhed.
Vi håber at vores bemærkninger tages til overvejelse.
Venlig hilsen
Havehistorisk Selskab
Lone van Deurs . formand for selskabet
 L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
Holckenhavn den 23. august 2024
Høringssvar fra Foreningen For Nyborg Forskønnelse
til
miljøkonsekvensrapport og anlæg af en formidlingsbygning m.v. på
fortidsmindet Nyborg Slot.
(Foreningen tillader sig at samle de to høringssvar i ét, da såvel anlægslov som
miljøkonsekvensrapport ikke kan adskilles.)
Så skal vi til det igen. Det er vist det, man kalder en copy paste. Den samme gentagelse. Den
samme leg med paragraffer og forsøg på bortskaffelser af forhindringer samt en masse
krumspring. Intet nyt under solen siden sidste gang, det var tid for et høringssvar i.f.t en
anlægslov om Nyborg Slot. Den alt for korte høringsfrist over sommeren trækker tråde til seneste
høringsfrist tilbage i 2022, hvor det dengang var
ændring af museumsloven og lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet (Ændring af regler på fortidsmindeområdet),
der var sendt til høring
henover julen.
KORT HØRINGSFRIST
En høringsfrist denne gang på blot 2 måneder og vel at mærke i en periode, hvor folk er svære at
få fat i for faglige input, og hvor folk har brug for ferie, eller hvor selvstændige, som også tæller
Foreningen for Nyborgs Forskønnelses medlemmer, ingen fri har overhovedet, må endnu engang
ses som en bevidst handling fra en tabende parts side. Den vindende part – de mange forenede
stemmer i et stærkt forenings Danmark, som fortalere for at redde Nyborg Slot fra overgreb,
magtfuldkommenhed, nutidige luner og underkendelse af enhver retspraksis med respekt for
demokratiet, skal gerne lukkes ned én gang for alle. En manøvre man ikke forventer af sine egne.
Af sine egne folkevalgte. Af sine politiske repræsentanter. Det er uhørt. Det er skammeligt. Det er
trist og dybt bekymrende, når et demokrati ikke kan rumme modstand og vægtige argumenter og
forsøger at gøre sine modstandere ”tavse”.
Den korte hørings svar frist afslører dog allermest én ting: en ringeagt for kulturarv og det Slot,
som anlægsloven foregiver at have som centrum for sit formidlingsprojekt.
AL KLAGEADGANG FORHINDRES
Det forestående lovforslag, der drukner i paragraffer og henvisninger, så selv erfarne
embedsmænd må betakke sig i.f.t at bevare et overblik, er nemlig utvetydigt på ét eneste punkt:
enhver klageadgang skal fremover forhindres. Faktisk er det det eneste, der ikke pakkes ind.
Almindelige borgere som et forstyrrende element, skal ikke hindre andres ambitioner i at kunne
føres ud i livet. Ja vi bor i Danmark! Og ja man bliver faktisk i tvivl! Men en ny retning for dansk
debat kultur, beslutningskompetencer og inddragelse for borgere i statslige anliggender med
1
 L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2916025_0008.png
betydning for fremtidige generationer er sat, når flere fortalere for at gøre det nuværende Nyborg
Slot, Kongefløjen til blot en parentes, til en vedhæftning til et monumentalt byggeri, som en
eventuel anlægslov vil give uhindret afgang til at bygge, ynder i medierne at kalde sig selv for
”slotsmafiaen”.
I forslaget til anlægsloven kan i bemærkningerne læses følgende i stk. 7: ”Med lovforslagets § 4
afskæres klageadgange for borgerne i forhold til myndighedernes afgørelser vedrørende
anlægsprojektet, hvilket primært vedrører plan-, miljø- og naturlovgivningen. Forslaget om
afskæring af klageadgangen er fundet nødvendig af hensyn til anlægsprojektet fremdrift og
økonomi samt for at skabe sikkerhed for vilkårene for både projekt og beboere m.v. i
anlægsperioden.”
Fundet nødvendig? Særdeles interessant bemærkning, der afslører sig selv.
Ministeren og Staten ønsker ikke at bringes i knæ endnu engang af borgere, der i øvrigt positivt og
kraftfuldt samler Danmark på tværs af geografiske skel og faglig baggrund, som tæller noget af
DK’s største historiske og antikvariske fagkundskab samt helt almindelige mennesker, hvis
retsopfattelse og faglighed tillades at trædes under fode. Men stor faglighed og ihærdighed er
svær at styre. Tilmed når man har retten på sin side. Det ved Ministeren. Det ved Slots- og
Kulturstyrelsen (SLKS), der er både ejer, bygherre og affrednings myndighed på et og selvsamme
sted. Ikke noget kønt syn, der vækker tillid til en myndigheds habilitet.
MANGLENDE ANSVAR FOR KULTUR ARV / MAGTFULDKOMMENHED
Den 17.12 2019 fik vi som én af 4 klagende kultur og arv foreninger medhold i af et af DKs
fremmeste ankeinstanser igennem mere end 80 år Miljø- og Fødeklagenævnet, at bagmændene bag
Nyborg Slots formidlings projekt havde graverende mangler, og at formidlingshensyn ikke kunne
tilsidesætte fredningshensyn og ødelæggelse af et fortidsminde. Et ydmygende nederlag er svært.
En skamstøtte er dog værre. Men i det mindste får man sit monument.
Og det er præcist det, man med rette kan rejse for beslutningstagere, der måske interesserer sig for
kultur, men som ikke bekymrer sig om KULTUR ARV. Der ikke bekymrer sig om det, vi er sat i
verden til at værne om og passe på og sat til at formidle uden indgriben eller angreb på et
uerstatteligt fortidsminde. Private ejere af historiske ejendomme kender alt for godt til, at
lovgivning stopper selv de mindste ændringer på en fredet ejendom. Mens Staten dispenserer for
sig selv. Forskellen er åbenlys, beskæmmende og tankevækkende.
Vi må forudsætte at Ministerens lovforslag bygger på saglighed, og at alt kan berigtiges og
verificeres og dette i særdeleshed, når man sætter al øvrig lovgivning, der har indflydelse på en
gennemgribende ødelæggelse af Nyborg indre by, ud af kraft. Når man med det ny lovforslag
overgiver al magt til en tilfældig ministers forgodtbefindende, som er ensbetydende med
ubegrænset magt til Ministeren, så har DK tabt. Så har borgerne tabt. Så er de regler, vi alle spiller
efter, sat ud af kraft.
2
 L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2916025_0009.png
ET ULOVLIGT PROJEKT
Ikke ét eneste sted i lovteksten står, at anlægsloven dækker over et projekt, der er kendt ulovligt.
Ret så meget værd at bemærke.
For os der elsker Nyborg og kultur arv, som elsker dagligt at gå på de smukke volde, og som kan
forstå den middelalderlige fortælling med vores indre blik - for alle os bidrager kønsløse
firkantede kasser ikke til formidling. Lige nu står Kongefløjen istandsat og knejser med nakken og
til skue fra alle sider på indre Slotsholm. Et smukt og uhindret syn og til glæde for alle beboere,
der nyder det stolte syn. Det er det syn, den oplevelse og den historie, man nu fra Ministerens side
og nogle fynske politikere som fortalere, vil tillade sig at ødelægge. For alle regler er sat ud af spil.
Alle. Vi brugte som 4 foreninger år på at gennemlæse 10.000 sider af sagsakter. Vi vandt kampen.
Med et pennestrøg blev den tabende parts nederlag ændret til en beskæmmende anlægslov, som
er beregnet til infrastruktur og motorveje – normalt. Fordi man ikke ville acceptere en af vores
hidtil fremmeste ankeinstansers beslutning om, at det ny forsøg på byggeri er ødelæggende for
fortiden – og fremtiden.
Vi andre går til domstolene eller retter ind, hvis vi taber. Det gælder IKKE Staten, politikere og et
magtapparat.
3
 L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2916025_0010.png
Lad os i øvrigt gøre opmærksom på følgende citat fra SLKS’s egne rækker nemlig redegørelse af
21. januar 2021 side 7 (Jour. nr. 21/00427), der kom i kølvandet på Miljø- og Fødeklagenævnets
afgørelse og afvisning af SLKS’s ønsker om affredning. Her kom man ind på eventuelle
formidlingshensyn over for bevaringshensyn ved eventuel ændret lovgivning:
”En således ændret lovgivning vil imidlertid også indebære en øget risiko for, at besøgende i større
grad mister muligheden for en autentisk oplevelse af fortidsminderne i deres uforstyrrede og
autentiske form, således at den besøgende med udgangspunkt i mere beskedne formidlingsgreb
4
 L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2916025_0011.png
og egen fantasi selv kan skabe fortælling og oplevelse. En anden risiko kan være, at massive og
måske irreversible formidlingsgreb kan være præget af aktuelle strømninger/tendenser. Store
formidlingstiltag, der er interessante på anlægstidspunktet, kan vise sig at være utidssvarende i
forhold til eftertidens fortolkning af fortidsmindet.”
Med den mere end 200 sider miljø konsekvens rapport som afgørende forudsætning for, at en
anlægslov kan se dagens lys må man undre sig over mange ting.
5
 L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2916025_0012.png
6
 L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2916025_0013.png
7
 L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2916025_0014.png
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
[email protected] (Vinoth Palm Paramasamy)
[email protected], [email protected].
Foreningen af Rådgivende Ingeniører ([email protected])
SV: (Frist: 23/8): Høring over forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot
20-08-2024 15:38
image003.png; image004.png; image005.png;
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre,
medmindre du stoler på afsenderen.
FRI takker for muligheden for at afgive høringssvar på ovenstående høring.
Vi har ingen bemærkninger til den, da den ikke direkte påvirker rammebetingelserne for rådgivende
ingeniørvirksomheder.
Med venlig hilsen
Ulrik Ryssel Albertsen
Erhvervspolitisk Chef
Foreningen af Rådgivende Ingeniører
Fra:
Vinoth Palm Paramasamy <[email protected]>
Sendt:
28. juni 2024 15:02
Til:
BM Postkasse <[email protected]>; Ligestillings- og Kirkeministeriet <[email protected]>; 1-DEP Erhvervsministeriets officielle
postkasse <[email protected]>; Finansministeriets postkasse <[email protected]>; DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>;
Justitsministeriet <[email protected]>; Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet <[email protected]>; MIM - Miljøministeriets
Departement <[email protected]>; Social- Bolig- og Ældreministeriet <[email protected]>; Mail TRM <[email protected]>;
Udenrigsministeriet <[email protected]>; Økonomiministeriet <[email protected]>; EM NH Hovedpostkasse
<[email protected]>; SLKS FP Center for Kulturarv <[email protected]>; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; Advoksamfundet
<[email protected]>; Info-Akademiraadet <[email protected]>; [email protected];
[email protected]; [email protected]; Danske Advokater <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; Danmarks
Naturfredningsforening <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Dansk Erhverv (info) <[email protected]>; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; Danmarks Naturfredningsforening <[email protected]>; [email protected]; Dansk Transport og Logistik
(DTL) <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; Danske Regioner <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Faglig Fælles Forbund 3F
<[email protected]>; Foreningen af Rådgivende Ingeniører <[email protected]>; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; Kommunernes Landsforening <[email protected]>; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; NST - Naturstyrelsens hovedpostkasse <[email protected]>; NOAHs
Sekretariat (noah) <[email protected]>; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
 L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2916025_0015.png
[email protected]; [email protected]; [email protected]
Cc:
Morten Christiansen <[email protected]>
Emne:
(Frist: 23/8): Høring over forslag til lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot
Du får ikke ofte mails fra
[email protected]. Få mere at vide om, hvorfor dette er vigtigt
Til høringsparterne
Se venligst vedhæftede høringsbrev, udkast til lovforslag samt høringsliste.
Lovforslaget indeholder bemyndigelse til at gennemføre et anlægsprojekt på fortidsmindet Nyborg Slot.
Lovforslaget udgør samtidig en miljøgodkendelse af projektet på baggrund af de udførte
miljøkonsekvensvurderinger.
Parallelt med lovforslaget har Slots- og Kulturstyrelsen sendt en miljøkonsekvensrapport i høring, som kan findes via
dette
link.
Høringsfristen udløber fredag den 23. august 2024.
Svar bedes sendt til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
og
[email protected].
Vinoth Palm Paramasamy
Fuldmægtig
Kulturministeriet | Nybrogade 2 | 1203 København K
+45 21 63 81 06 |
[email protected]
|
www.kum.dk
 L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2916025_0016.png
Kulturministeriet
København, den 22. august 2024
Vedr. Høringssvar / Nyborg Slot anlægslov
1. Indledning
Indledningsvis skal det bemærkes, at vi finder høringsperioden 28. juni 2024 – 23. august
2024 stærkt kritisabel, da den periode bruges til sommerferie for langt de fleste med interesse
for lovforslaget. Høringsperioden må således antages at være designet til at undgå
høringssvar eller i hvert fald grundigt bearbejdede høringssvar.
Vi har af samme årsag været nødsaget til at begrænse vores bemærkninger til følgende.
Af afsnit 2 i bemærkningerne til lovforslaget fremgår baggrunden for lovforslaget. Den er
stærkt misvisende. Den eneste årsag til lovforslagets tilvejebringelse er Miljø- og
Fødevareklagenævnets (herefter Nævnet) afgørelse af 17. december 2020, hvor Nævnet slog
fast, at Nyborg Slot-projektet var i strid med gældende lovgivning. Havde Nævnet ikke
truffet denne afgørelse i sagen, var Folketinget med al sandsynlighed aldrig blevet bedt om at
vedtage dette lovforslag, da projektet ikke ville have haft behov for et ændret retsgrundlag.
Baggrundsafsnittet bør derfor retteligt indeholde oplysninger om afgørelsen af 17. december
2020.
Grundlæggende set indeholder lovforslaget ingen materielle ændringer af Nyborg Slot-
projektet, der altså efter det daværende retsgrundlag var ulovligt.
Afsnit 2 i vores høringssvar vil derfor påpege de mest intensive og skadelige indgreb i
fortidsmindet Nyborg Slot som fortsat forventes gennemført, og som Nævnet i 2020
vurderede til at være i strid med dansk lovgivning.
Ydermere vil lovforslaget fravige en række af de mest centrale retsprincipper og
retstraditioner i dansk ret. Disse vil blive kommenteret i afsnit 3 af vores høringssvar.
2. Projektets materielle skader på fortidsmindet ved Nyborg Slot
At man i den gamle hovedfløj, også kaldet kongefløjen, mod vest på voldstedet har et
uvurderligt historisk monument med central betydning i Danmarkshistorien som mødested
for Danehoffet berettiger en høj interesse for stedet. Renoveringen af denne bygning og en ny
udstilling er som led i projektet allerede gennemført på bedste vis.
1
 L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
Problemet er, at man i sin iver efter at tiltrække publikum er forfaldet til at genskabe en slags
nyfortolket ridderborg på et sted, hvor der ikke måtte bygges. Som bekendt er der fortilfælde
for byggerier på fredede fortidsminder, eksempelvis ved at anlægge en trappe og opstille
skilte på et voldsted o. lign. På Nyborg Slot er visionerne løbet løbsk.
En ny nordfløj af nogenlunde samme omfang som kongefløjen skal rumme ekstra
aktivitetsmuligheder og servicefunktioner. Det er den bygning, som betegnes
formidlingsbygningen. En sådan bygning er i dag en naturlig del af de store museale
besøgssteder – eksempelvis på Hammershus. Her har man dog sørget for at lægge den uden
for selve slotsruinen. På Vordingborg Slot har man lagt en moderne udstillingsbygning helt
ude i et hjørne af slotsterrænet og gravet den delvis ned. På Nyborg Slot overvejer man end
ikke diskretion. For at være parat til byggeriet af servicebygningen skal der eksempelvis
hamres et større antal betonstøttepiller ned i det fredede voldterræn. Dette har foreningen
allerede tidligere påpeget i sine kritiske udtalelser. – Det er i øvrigt ikke god skik at udgrave
hele et område på én gang. Som regel efterlader man noget til eftertiden, da fremtidige
metoder kan åbne for nye resultater.
Foreningen til gamle Bygningers Bevaring erkender, at en ny bygning til disse formål er
nødvendig, men den kunne både være mindre og ideelt set placeret et sted i nærheden – uden
for selve voldterrænet. Desværre har man som led i projektet tilladt sig at nedrive to mindre
længer på slotsvolden, som i 1800-tallet var opført til brug for militæret, der da havde
hjemme her. De ville have kunnet understøtte fortællingen om den virkelige historie på stedet
og være benyttet til de forskellige servicefunktioner. Men de passede ikke ind i
”drømmen/visionen”, så de er bortskaffet. I øvrigt uden ordentlig sagsbehandling!
Alt andet lige erkender Foreningen til gamle Bygningers Bevaring som nævnt, at en
servicebygning principielt er nødvendig for stedets funktion, ligesom der skal etableres en ny
adgang til kongefløjen.
Men resten af byggeriet er en hån mod alle hidtil håndhævede principper for byggeri på
fredede fortidsminder. At ville opføre en nyfortolket ringmur på de gamle fundamenter i syd
og øst og lade denne omslutte en nyanlagt borggård er ren pastiche. – Med andre ord en leg
på en af Danmarks mest symbolladede lokaliteter uden nogen som helst forståelse for stedets
ånd – GENIUS LOCI. I det østlige afsnit af ringmuren - ind mod byens torv - vil den komme
til at støde op til den bevarede rest af det gamle vagttårn. For at gøre dette til en bedre brik i
iscenesættelsen, skal der bygges en etage oven på ruinen, så folk kan stå på toppen og kigge
ud over Storebælt. Denne plan om at bygge ovenpå en fredhellig historisk ruin er fagligt totalt
uacceptabel, ja, direkte skammelig.
Foreningen til gamle Bygningers Bevaring har jo som andre kendskab det oplæg, som Slots-
og Kulturstyrelsen i marts måned 2021 fremlagde for Kulturudvalget efter Nævnets dom.
Heri ses 4 skitser til et reduceret byggeprojekt. Alle uden ringmur og vagttårnsforhøjelse – og
med forskellige varianter af en mulig, formindsket formidlingsbygning samt et eksempel på
fjernelse af denne fra selve voldterrænet.
I stedet for at overveje en reduktion af anlægget efter Nævnets dom, gik man dog i
Kulturministeriet – sammen med de lokale politiker- og museums-samarbejdspartnere
2
 L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
målrettet i gang med at ændre så vel klagenævnets sammensætning som museumsloven, så
det i dag er tilladt at bygge på et fredet fortidsminde til formidlingsbrug. Men at genskabe en
firlænget ridderborg, hvor kun ¼ af byggeriet er ægte og ¾ er nyfortolket nybyggeri, bør ikke
komme til at danne præcedens for, hvordan vi passer på vores kulturarv. Det er ikke udtryk
for en seriøs føling med historien, men ren turismetilpasning. I stedet har man valgt at benytte
en anlægslov som ramme om byggeriet, hvori det udtrykkeligt præciseres, at alle andre love
hermed er sat ud af kraft, da ingen seriøs brug af museumsloven vil kunne rumme dette
”svindelnummer”.
3. Projektets processuelle skader på den danske retsstat
Som nævnt i afsnit 1 ovenfor er lovforslagets intention at sikre en anden retlig ramme for
Nyborg Slot-projektet frem for at sikre mindre intensive og skadelige indgreb i fortidsmindet.
Den intention fremkommer af Nævnets afgørelse af 17. december 2020, hvis begrundelse her
kort resumeres.
På baggrund af klage fra os med flere blev Nævnet bedt om at forholde sig til, om den række
af intensive dispensationer som Slots- og Kulturstyrelsen som myndighed havde givet Slots-
og Kulturstyrelsen som bygherre, var i overensstemmelse med reglerne for bevaring af
fortidsminder.
Et flertal af nævnets medlemmer, bl.a. bestående af professor ved Aarhus Universitet Birgitte
Egelund Olsen og landsdommer Henrik Twilhøj, konkluderede, at det at give dispensationer
inden for egen myndighed i denne sammenhæng ikke var i strid med dansk rets
habilitetsregler, men at det - bl.a. på baggrund af praksis fra Folketingets Ombudsmand - bør
give en strengere vurdering af dispensationernes overholdelse af lovgivningen for af sikre
sagligheden i dispensationerne.
Det fandtes ikke at være tilfældet, fordi dispensationerne accepterede et skadeligt og intensivt
indgreb i fortidsmindet, der langt oversteg, hvad der sædvanligvis gives tilladelse til.
Dette var også vores synspunkt og bunder blandt andet i erfaringer med dispensationer til
indgreb i andre fortidsminder. Således vil Slots- og Kulturstyrelsen kunne bekræfte, at der
igennem mange år er givet afslag på dispensationer og påbud om fjernelse af hindringer for
privatejede fortidsminder, som ikke er i nærheden af den intensitet og skadesvirkning, der
findes i dette projekt.
I det danske retssamfund ville en tabende myndighed normalt gøre en af to ting efter sådan
en afgørelse.
1) tilrette projektet til overholdelse af gældende lovgivning.
2) gå videre med domstolsprøvelse af afgørelsens indhold.
3
 L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
Allerede her ses et gennemgående tema for lovforslaget, nemlig betydelige fravigelser af
centrale retsprincipper og retstraditioner, for som lovforslaget anfører, er der ikke tiltænkt
nogle ændringer i projektet, ligesom domstolsprøvelse aldrig skete.
I stedet fremsættes et lovforslag, hvor særligt to særkender ses.
I. Afskæring af nævnsprøvelse
Af lovforslagets § 4, stk. 1 med tilhørende bemærkninger skal afgørelser i forbindelse med
projektet nu i videst muligt omfang afskæres nævnsprøvelse. § 4 kan ikke ses som andet end
en slet skjult kritik af Nævnets afgørelse fra 2020 og Nævnets kompetence i almindelighed.
Konsekvensen er primært, at organisationer som vores er afskåret fra adgang til en
omkostningseffektiv prøvelse af afgørelserne ved en uafhængig instans, ligesom
Kulturministeriet fritages for en saglig og uafhængig vurdering af deres håndtering af
projektets vanskeligheder, herunder af handlinger af natur,- miljø og kulturarvsmæssig
karakter.
Der er tale om en fravigelse af så normale og faste retstraditioner inden for dette retsområde,
at vi anbefaler, at lovforslaget fjerner fravigelsen af nævnsprøvelsen, således at det
retssystem, som Folketinget i øvrigt har vedtaget på området, fastholdes. Alternativt bør
lovforslagets § 6, stk. 2 omformuleres til at have en forudsætning om fri proces for
interesseorganisationer som vores i forhold til projektets afgørelser, medmindre afgørende
økonomiske forhold hos sagsøgeren taler imod.
II. En uhørt og historisk magtkoncentration ved kulturministeren
Efter vores opfattelse har lovforslaget en så kraftig og hidtil uset magtkoncentration ved
kulturministeren, at den mere har karakter af en forskrift fremlagt af Nyborg Slots aktive
brugere i middelalderen end af et lovforslag i et moderne demokrati og dertil hørende retsstat.
Således fremgår det af lovforslagets § 3, stk. 3, at kulturministeren bedst og som den eneste
varetager samtlige hensyn relevante for projektets færdiggørelse.
Af § 4, stk. 2 fremgår det, at kulturministeren er den eneste og bedste til at vurdere klager
over kommunalbestyrelsers afgørelser vedrørende Nyborg Slot.
Af § 4 s,tk. 3 fremgår det, at kulturministeren i øvrigt er den bedste til at varetage
kommunernes beføjelser inden for dette område, hvis kulturministeren selv synes det.
Efter vores opfattelse er det ikke at gå for langt at konkludere, at lovforslaget her har
enevældens karakter.
Det er slet ikke i overensstemmelse med basale retsstatsprincipper at lægge kompetencen til
at sagsbehandle, afveje, afgøre og agere klageinstans ved en og samme myndighed, som
samtidig er tillagt retten til at udføre projektet, i øvrigt uden adgang til nævnsprøvelse.
4
 L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
Risikoen for vilkårlighed og magtmisbrug er betydelig ved en sådan koncentration af magt.
Det er i den forbindelse os uforståeligt, at respekterede filantropiske organisationer støtter
projekter med den type af retsgrundlag.
Den eneste anbefaling er derfor at fjerne denne kompetenceoverførsel til kulturministeren og
fastholde den retlige struktur, som allerede findes, og som er et kendetegn for den danske
retsstat. Alternativt bør en intensiv og løbende afrapportering pålægges kulturministeren som
en del af loven, således at Folketingets Kulturudvalg og interesseorganisationer som vores
løbende kan vurdere om hensyn, afvejninger og afgørelser også foregår på en saglig og
relevant måde.
På vegne af Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring
Claus M. Smidt
bestyrelsesformand
5
 L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2916025_0021.png
HØRING
SSVAR
HØRING
SSVAR
fra
fra
Kultur &
Arv
Kultur
Arv
A
O K
G
O B
S
E
T 2
0 2
2
3
4
U
T
U
R 2
0
Det ‘revitaliserede’ kulturmiljø i Nyborg ifølge Slots- og Kulturstyrelsens offentliggjorte
visualiseringer. Øverst: Nyborgs - ifølge samme styrelse - uforståelige købstadsmiljø, som det så ud.
ILLUSTRATION
:
 L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2916025_0022.png
HØRINGSSVAR
Til
Kulturministeren
Slots- og Kulturstyrelsen
digitalt indgivet via [email protected] og [email protected]
Kopi sendes til Statsministeriet
Eftersendes til Folketingets kulturordførere og miljøordførere
København, 23. august 2024
Kultur & Arvs bemærkninger til høringer om anlægslov vedrørende Nyborg Slot,
miljøkonsekvensvurdering af byggeprojektet m.v..
Indledning
Det forekommer, at kulturminister Jakob Engel Schmidt har glemt reglerne i god
forvaltningsskik om at administrere efter armslængdeprincippet og valgt at lukke ørerne for
landets højeste fredningsnævns vurderinger! Af hensyn til pågældende kulturminister og de
folketingsmedlemmer, der deltager i lovbehandlingen af nærværende lovudkast må det følgelig
være på sin plads at begynde nærværende høringssvar med at gentage en advarsel formuleret i
et notat til den daværende kulturminister i 2021 af Slots- og Kulturstyrelsen som et led i
embedsværkets overvejelser, efter at Kulturministeriets ulovlige byggeprojekt, som man nu vil
gennemtvinge ved en særskilt lov, blev underkendt:
Side 1 af 39
 L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2916025_0023.png
HØRINGSSVAR
Projektet kan
“…indebære en øget risiko for, at besøgende i større grad mister muligheden for en
autentisk oplevelse af fortidsminderne i deres uforstyrrede og autentiske form, således at den
besøgende med udgangspunkt i mere beskedne formidlingsgreb og egen fantasi selv kan skabe
fortælling og oplevelse. En anden risiko kan være, at
massive og måske irreversible
formidlingsgreb kan være præget af aktuelle strømninger/tendenser. Store formidlingstiltag,
der er interessante på anlægstidspunktet, kan vise sig at være utidssvarende i forhold til
eftertidens fortolkning af fortidsmindet.”
1
(Kultur & Arvs fremhævning)
Dernæst skal bemærkes, at Kultur & Arv til fulde tilslutter sig det af 22. august 2024 indsendte
høringssvar fra Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring (GBB), særligt for så vidt angår det
forkastelige i lovforslagets afskæring af offentlighedens klageadgang og koncentrationen af al
magt og råderet i denne sag hos kulturministeren, hvis underlagte styrelse er tabende part i
samme sag..
Kultur & Arv vil med nærværende skrivelse gøre gældende, at der findes alternativer, der er
både nænsomme, miljømæssigt bæredygtige og mulige at opføre inden for rammerne af den
restriktive, danske miljø- og kulturlovgivning. Det vil i klar tale betyde, at Nyborg Slot kan få
tidssvarende museumsfaciliteter, der ikke ødelægger noget, uden juridiske og
lovgivningsmæssige krumspring, hvis blot der er vilje til at overveje det.
Kultur & Arv gør gældende, at nærværende anlægslov vedrørende Nyborg Slot handler om at
gennemføre et omfangsrigt betonbyggeri på et fortidsminde, der er fredet af et tredobbelt
lovkompleks, der netop har til hensigt at sikre Nyborg Slot mod den form for projekter.
Projektet strider mod museumsloven, bygningsfredningsloven og naturbeskyttelsesloven, som
ministeren nu vil sætte ud af kraft. Kulturminister Jakob Engel Schmidt burde tone rent flag og i
bemærkningerne til loven vedkende sig, at denne anlægslov skyldes, at kulturministeren ikke vil
acceptere, at Slots- og Kulturstyrelsens projekt i 2020 blev underkendt af statens øverste
klageinstans på fredningsområdet. Klageinstansen, Miljø- og Fødevareklagenævnet, er en
lovsikret, domstolslignende myndighed. Sagen var indbragt for Miljø- og Fødevareklagenævnet
1
Slots- og Kulturstyrelsen: “NOTAT Til Kulturministeren”, Redegørelse for Nyborg Slot projektet i anledning af Miljø- og
Fødevareklagenævnets afgørelse”, 21. januar 2021, Jour. nr. 21/00427.
Side 2 af 39
 L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2916025_0024.png
HØRINGSSVAR
af fire organisationer, herunder Kultur & Arv, der fik ret, mens Kulturministeriets styrelse tabte
sagen. Denne forhistorie fremgår ikke af lovforslagets bemærkninger. Det er en en uskøn
udeladelsessynd og både faktuelt forkert og uanstændigt ikke at oplyse almenheden om, at
man først er tyet til særlovgivning efter at have forsøgt at gennemføre projektet inden for
rammerne af gældende lov.
Det bør derfor fremgå ærligt og utilsløret af teksten, at forslaget om en anlægslov er opstået på
baggrund af afgørelsen fra Miljø- og Fødevareklagenævnet den 17. december 2020, der fandt,
at Nyborg Slot-projektet stred mod gældende dansk lov. Tilsvarende bør det derfor også
fremgå, at forslaget om en anlægslov har til hensigt at omgå denne afgørelse, idet der ikke er
ændret nævneværdigt på projektet siden.
I bilagene til lovforslaget bør rammerne for projektet fremgå. Dette er ikke tilfældet, og
således er det reelt umuligt for almenheden at kontrollere, hvad lovforslaget tillader. Der
synes at være tale om en blanko-check, hvor kulturministeren vil kunne bygge meget.
Kultur & Arv mener, at det må være i alles interesse, at vi kan gennemføre et godt og helstøbt
formidlingsinitiativ i Nyborg. Kultur & Arv vil anføre, at det burde være lovgivernes agt at
fremme miljømæssigt bæredygtige og kulturhistorisk nænsomme løsninger, der samler i stedet
for at splitte, og som kan gennemføres inden for rammerne af den gældende, restriktive
lovgivning, der indtil projektet på Nyborg Slot har fungeret glimrende. Projektet er som nævnt
allerede fundet for voldsomt, og det er tidligere blevet afvist, fordi det ikke ville kunne realiseres
indenfor rammerne af museumsloven. Hertil kommer projektets øvrige konflikt med
bygningsfredningsloven og naturbeskyttelseslovens §18. Det vil kræve et bevidst og mærkbart
opgør med mere end 100 års praksis for naturbeskyttelse og -fredning, hvis Nyborg Slot skal
bebygges, sådan som Østfyns Museer, Slots- og Kulturstyrelsen og nu ministeren drømmer om.
Vi plæderer for en mere følsom, nænsom og hensigtsmæssig tilgang til formidling og bevaring
af fortidsminder, end den det genbrugte og afviste projekt lægger op til.
Vedrørende den miljøkonsekvensvurdering, der er i høring samtidig med lovudkastet, slår
Kultur & Arv fast, så det er kendt for Folketinget, de øvrige statstlige myndigheder og den brede
offentlighed:
Side 3 af 39
 L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2916025_0025.png
HØRINGSSVAR
-
1.
Den restaureringstrængende ”Kongefløj” på Nyborg Slot (vestfløjen) er i det
store og hele fornemt færdigrestaureret og har været det længe
2
. Sagen drejer
sig alene om nybyggeri. Enhver tale om renovering eller restaurering er på
nuværende tidspunkt vildledning.
-
2.
Hvis man vil formidle, findes der mere nænsomme og miljøvenlige
alternativer, og disse fortjener overvejelse, behandling og sammenligning i
miljøkonsekvensrapporten. Det valgte projekt er ikke reversibelt.
-
3.
Det er fuldt muligt at forløse det udtrykte behov for “museumsfaciliteter” på en
nænsom måde, der tillige er mere miljøvenlig og mindre omkostningsfuld og
fremfor alt ikke kræver skæmmende indgreb i den enestående og fredede
kulturhistoriske helhed, som det voldomkransede købstadsmiljø i Nyborg udgør.
En sådan løsning burde alle kunne samles om.
-
4.
Ovenstående betyder også, at en såkaldt ”0-alternativs-løsning“, ikke er
ensbetydende med, at Nyborg Slot ikke kan forløse et potentiale som
turistattraktion. Renoveringen har allerede fundet sted. 0-alternativs-løsningen
ville følgelig indebære, at der ikke vil blive opført nybyggeri midt i
hovedattraktionen, og konsekvensen bør beregnes herudfra. Henset til de
omfattende digitale formidlingsmuligheder idag, kan behovet for moderne
bygningskroppe (bortset fra et nyt trappetårn) på slotsholmen bortfalde.
-
5.
Der er stor bekymring for byggeriets konsekvenser for Nyborgs gamle,
bevaringsværdige og i visse tilfælde fredede bygninger. Nok står slottet på fast
grund, men mange af Nyborgs indre gader er anlagt på opfyld, hvilket er at
betegne som blød bund. Med den viden er det beskæmmende, at man i
miljøkonsekvensrapporten har fravalgt at lave geotekniske undersøgelser af
samt fastsætte grænseværdier for belastning og vibrationer i området omkring
slottet, hvor gader både under og efter byggeriet vil blive stærkt belastede af
tung trafik. Endvidere ses det ikke ud fra rapporten godtgjort, at regulering af
vandstanden i voldgraven mv. ikke kan have utilsigtede konsekvenser for
grundvandsspejlet og dermed på de førnævnte omkringliggende ejendomme.
2
https://slks.dk/omraader/slotte-og-ejendomme/slotte-og-haver/nyborg-slot
Side 4 af 39
 L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2916025_0026.png
HØRINGSSVAR
Som sådan kunne høringssvaret ende her.
Kultur & Arv ønsker imidlertid at medvirke til, at sagens omstændigheder i videst muligt omfang
fremgår af det offentliges akter, til gavn og oplysning for samtid og eftertid. Således uddyber vi i
det følgende betragtningerne fra første side – både henset til sagens kompleksitet, men i høj
grad også henset til sagens fremstilling fra myndighedernes side.
Kulturministeren ønsker at få vedtaget en lov, der reelt giver ham uindskrænket magt til at
tilsidesætte Nævnets afgørelse og gennemføre det underkendte projekt, hvilket ikke kan ske
uden at medføre omfattende skader:
Materielle skadevirkninger:
Der er tale om et irreversibelt, dvs. uopretteligt, ødelæggende
projekt. Projektet indebærer bygning af en ny formidlingsbygning i beton med støbt kælder,
som kræver betonpiller i det fredede voldterræn, og bygning af en nyfortolket ringmur på de
gamle fundamenter. Der er ingen saglig eller faglig grund til dette byggeri. De ønskede
museumsfaciliteter kan etableres på mere nænsom vis, i overensstemmelse med
fredningslovenes hensigt og almindelig praksis på området i øvrigt.
Skadevirkninger på retstilstanden i samfundet:
Lovforslaget omgår væsentlige
retsprincipper, herunder afskæring af nævnsprøvelse og koncentration af magt hos
kulturministeren. Denne magtkoncentration må kritiseres, idet den i praksis gør
kulturministerens vilje til lov i sagen om Nyborg Slot. Det er beskæmmende.
Dette er temaet for nærværende skrivelse, i det det bemærkes, at høringsperioden på akkurat to
måneder henover sommerferien (28. juni–23. august 2024) må kritiseres som værende
prohibitivt kort, hvilket sætter en naturlig grænse for grundige svar. Det bemærkes, at det er et
lovkrav med minimum 2 måneder for den miljøkonsekvensvurdering, der tillige er sendt i
høring med samme frist, og altså kun akkurat er nået. Henset til sagens alvor og vigtighed er det
useriøst.
Samme uge som høringsfristens udløb meddelte Jakob Engel Schmidt, at han afholder
forældreorlov frem til 17. november, hvilket er 14 dage inden, loven ifølge udkastet forventes at
træde i kraft. Betyder det, at Jakob Engel Schmidt vil udsætte lovbehandlingen af dette
kontroversielle og meget indgribende lovforslag, til han vender tilbage fra orlov?
Side 5 af 39
 L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2916025_0027.png
HØRINGSSVAR
Eller betyder det reelt, at Jakob Engel Schmidt ikke vil stå til rådighed for demokratiets
spørgmsål, mens det lovforslag realitetsbehandles, der skal give ham uhørt vide magtbeføjelser
til at ændre på fortidsmindet Nyborg Slot? Dvs. overlader han det til sin stedfortræder at stå på
mal?
Indholdsoversigt
I det følgende vil de ovennævnte pointer blive uddybet fra side 6-15. Der vil være et særligt
fokus på de problematiske aspekter af den magtfuldkommenhed, som lovforslaget antyder,
samt på den historik, der ligger bag forslaget. Dette inkluderer en tilsidesættelse af ikke blot
god forvaltningsskik, men også hele to afgørelser fra Danmarks højeste fredningsnævn.
Efterfølgende, på side 15-22, vil selve byggeprojektets tilblivelse og udformning blive
behandlet, herunder det tvivlsomme faglige grundlag og den manglende opbakning fra
fagfæller. Dernæst vil der fra side 22 blive præsenteret to skånsomme og bæredygtige
alternativer (side 28 - 34), som fuldt ud er i stand til at varetage den essentielle
formidlingsopgave. Slutteligt behandles projektets forhold til gældende love og ånden bag
disse fra side 34, inden der på side 39 gøres afsluttende bemærkninger.
Kultur & Arvs interesse i sagen
Kultur & Arv blev stiftet i 2018 med deltagelse af centrale skikkelser i det danske bevaringsmiljø
og har siden engageret sig som fortaler for almen pietetsfølelse i en række profilerede sager om
kulturarv, herunder spørgsmålet om det lovstridige, statslige byggeprojekt på Nyborg Slot.
Som en landsdækkende forening, der kerer sig om natur og miljø med særlig fokus på det
byggede og levede miljø, var vi en af de aktører, der ad den lovsikrede klageadgangs vej i
2019-20 var med til at standse ødelæggelsen af Nyborg Slot ved at anvende de af Folketinget
vedtagede ankemuligheder i rigets øverste fredningsnævn.
Vi er drevet af frivillige kræfter, vi tjener ingen anden herre end kulturarven, og vi har som
bestemmelse at gøre det på et sobert, sagligt og fagligt oplyst grundlag. Vores modstand mod
det ulovlige projekt er alene funderet i den omstændighed, at projektet er et uopretteligt
Side 6 af 39
 L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2916025_0028.png
HØRINGSSVAR
ødelæggende og unødvendigt projekt, tilblevet i en alliance mellem projektmagere og
kapitalinteresser, hvor de ansvarlige myndigheder ikke har evnet at sige fra på vedholdende vis.
Siden har projektet vokset sig for stort til at standse. Gennemgang af tusindvis af sider i
projektet via aktindsigter dokumenterer dette synspunkt.
Det er nedslående, at det projekt, som af rigets højeste ankenævn er blevet standset og kendt
ulovligt i en lovbestemt klageproces, nu blot summarisk genopstår – tilsyneladende uden
nogen form for selvransagelse over årsagen til projektets standsning hos Slots- og
Kulturstyrelsen og de øvrige projektmagere.
Mafiøse tilstande og en de facto særlov
Kulturministerens anlægslov kan reelt betragtes som en særlov med tilbagevirkende kraft, en
Lex Nyborg,
der har til hensigt at tilsidesætte både ånd og bogstav i eksisterende, dansk lov og
underkende en domstolslignende afgørelse. Man kan næsten høre kulturministren sige: “Vi har
ikke fået lov, så nu laver vi en lov, så vi får lov.”
Denne skammelige proces blev bramfrit bekræftet af de folketingspolitikere, der ledsagede
Jakob Engel Schmidt på et pressemøde i Nyborg den 4. maj 2024.
Med både smil og bifald fra kulturminsteren bekræftede Trine Bramsen (S) sagsgangen over for
offentligheden:
“Undervejs var det lidt bøvlet. Vi måtte etablere en decideret mafia, vi kaldte os
slotsmafiaen, for at komme igennem. Den lovgivning, vi normalt bruger til at sikre sådan nogle
projekter, den blev pludselig underkendt, og så måtte vi jo etablere en anlægslov, som vi ellers
normalt bruger, når vi laver infrastrukturprojekter. Den er i hvertfald sjældent brugt, når vi laver
slotsprojekter, anlægsloven. I Transportministeriet, der bruges den ofte. Nu bruges den så også i
Kulturministeriet.”
(Kultur & Arvs transskription fra pressemødet, TV2 Fyn, 4. maj 2024)
Der må med Trine Bramsens uimodsagte udlægning konkret være tale om, at kulturministeren
ønsker, at Folketinget skal levere et forfatningsretligt angreb på det basale princip om
magtadskillelse i Grundlovens §3. Betegnelsen ”anlægslov” tjener til at skjule det virkelige
forhold: at der er tale om en særlov eller speciallov, som skal korrigere en afgørelse, truffet af
den dømmende magt. Der var jo ikke påtænkt nogen anlægslov, da projektet først blev
lanceret. Tværtimod har det hele tiden heddet fra Slots- og Kulturstyrelsen og kulturministeren,
Side 7 af 39
 L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2916025_0029.png
HØRINGSSVAR
at alt ville kunne rummes indenfor rammerne af den eksisterende, restriktive
fredningslovgivning. Det afviste projekt har fra begyndelsen været ulovligt, da det indebærer
nybyggeri på et fredet fortidsminde, hvilket er ulovligt ifølge gældende dansk lov.
Det kom derfor ikke som en overraskelse for nogen i kulturhistoriske kredse uden for
Kulturministeriet, at projektet ikke kunne lade sig gøre. Og alligevel vil Jakob Engel Schmidt nu
gennemføre den mest omfattende overgreb på et fredet fortidsminde nogensinde ved at
tilsidesætte såvel museumslovens, bygningsfredningslovens og naturbeskyttelseslovens
bestemmelser. Uden nævneværdig, gyldig grund.
Folketinget har et historisk ansvar i denne sag
Kultur & Arv plæderer for, at den eksisterende, fredede kulturarv tillægges forrang i den aktuelle
lovbehandling! Der er ikke tale om et standardprojekt, der kan behandles summarisk, men om
en af de største og mest kontroversielle kulturpolitiske beslutninger i Danmarkshistorien!
Folketinget opfordres på denne baggrund til at udvise største grundighed, omhu og
agtpågivenhed i lovbehandlingen. Dette gælder i forhold til at sikre lødigheden af det faglige,
faktuelle og argumentatoriske grundlag, som bygherre og minister legitimerer projektet med.
Det bemærkes i den forbindelse, at de arkæologiske undersøgelser, som bygherre støtter sig til,
alene er udført af Østfyns Museer med det specifikke formål at fremme og muliggøre projektet.
Eftersom Østfyns Museers tidligere direktør, Erland Porsmose, er både idémand til og en af de
drivende kræfter bag projektet, må man være sig bevidst, at der her altid vil være tale om et
partsindlæg. Museets nuværende direktør, der for nylig blev ansat i stillingen uden opslag, og
som privat danner par med den tidligere direktør, kan ikke forventes at være uenig i det
eksisterende partsindlægs narrativ. En uvildig fagkundskab bør involveres i lovarbejdet.
Er sagen tilstrækkeligt oplyst for alle parter?
Kultur & Arv peger på det grundlæggende princip i den offentlige forvaltning, at en myndighed
har pligt til at undersøge en sag tilstrækkeligt, så den kan træffe den rigtige afgørelse. Det er
Side 8 af 39
 L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2916025_0030.png
HØRINGSSVAR
vigtigt at sikre sig, at så ubestridelige hensyn gør sig gældende, at projektet kun tillades, hvis
det er tvingende nødvendigt, fordi opgaven ikke kan løses på anden måde.
Dette hensyn må gælde i forhold til nybyggeriet og forhøjelsen af en fredet bygning med ni (9!)
meter. Er det nødvendigt? Er der så bærende formidlingsmæssige interesser på spil, at der ikke
kan anvises en alternativ løsning? Kan den brede offentlighed virkelig ikke bringes til at forstå,
at der engang har ligget en større borg lige her på anden måde end ved at etablere 2.000
kvadratmeter nybyggeri? Og hvis det er tilfældet, betyder det så, at kulturministeren også
fremover vil bygge, hver gang der er noget, danskerne ikke forstår? Og endelig: hvilken
formidlingsmæssig rolle spiller det cafeteria med støbt kælder, som udgør en meget stor
procentdel af nybyggeriet? Og hvad er Jakob Engel Schmidts begrundelse for, at dette cafeteria
kun kan ligge på fortidsmindet?
Når Jakob Engel Schmidt tager så egenhændige skridt, må man formode, at han har taget alle
skridt til at sikre sig, at sagen hviler på et solidt historisk grundlag. Især når ord som "troværdig"
indgår i bemærkningerne til lovudkastet. Kultur & Arv forbeholder sig retten til at holde
ministren og hans ministerium op på denne formodning.
En lovgivningsproces indebærer et historisk ansvar for at sikre, at den aktuelle fase ikke
gummistempler Slots- og Kulturstyrelsens lovstridige og afviste projekt, selvom der eventuelt
måtte være politisk stemning for at gennemtvinge det ved særlovgivning. Snarere burde man
gå til varetagelsen af denne sag med minimum samme skyldige og grundige hensyn, som
lovgivningsarbejde almindeligvis fordrer.
Den omstændighed, at der er tale om et ulovligt projekt, der ønskes fremmet af en statslig
myndighed, burde ikke betyde, at lovgiverne slækker på procedurer for objektivitet og
grundighed.
Projektet genstartes
Det fortjener gentagelse, at dette høringssvar er nødvendiggjort af, at den nuværende
kulturminister Jakob Engel Schmidt tilsyneladende ønsker at ignorere den domstolslignende
afgørelse, der standsede det projekt, som Kulturministeriet havde iværksat som bygherre i regi
af Slots- og Kulturstyrelsen. Vi bemærker, at staten havde en seks måneders frist for at indbringe
Side 9 af 39
 L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2916025_0031.png
HØRINGSSVAR
den omtalte afgørelse for domstolene, men ikke gjorde det. Afvisningen af projektet står derfor
stadig ved magt: Der må ikke anlægges betonbyggeri midt i det fredede fortidsminde Nyborg
Slot.
Som en af de klagende parter bemærker vi, at ethvert tilløb til at sætte de velfungerende
lovbestemte fredningsinstrumenter ud af kraft gennem særlovgivning er et politisk skråplan, og
at denne form for indblanding udsætter kulturarven for fare. Kommende generationer kommer
til at lide på grund af en kortsigtet og bedrevidende tilgang til nationens fælles goder, hvis
projektet tillades i sin aktuelle udformning.
Det skal bemærkes, at når kulturministeren viser vilje til at tilsidesætte Miljø- og
Fødevareklagenævnets domstolslignende afgørelse, jf. hans orientering til Folketingets
finansudvalg af 21. juni 2023, kommer han måske nok sin egen styrelse til undsætning. En
styrelse, der har spildt et stort millionbeløb på at gamble med tilladelser i en proces, hvor der
var en kendt, stor risiko for en standsning. Han hjælper også den private forening Realdania, der
har penge og prestige på højkant i projektet. Derfor fortjener det at blive gentaget, at han ved
at blande sig lader hånt om hele fredningsinstrumentet. Han gør sig til ultimativ dommer over
kulturarven i en uigennemskuelig hensyntagen, der næppe kan være andet end usaglig.
Nærværende høringsproces indebærer også en høring om miljøkonsekvenserne, og denne
undersøgelsen til et afvist, dvs. ulovligt projekt, har ifølge det offentliges oplysninger kostet
skatteborgerne 2,5 mio. kr. For de penge må befolkningen kunne forvente at få en
tilbundsgående og fyldestgørende analyse af projektets miljømæssige indvirkninger, der ikke
ignorerer mulige alternativer. Dette er desværre ikke tilfældet. For 2,5 mio. kr. må skatteyderne
endvidere kunne forvente, at der er tale om et lødigt, grundigt arbejde. Desværre er
miljøkonsekvensrapporten behæftet med påviselige fejl og udeladelser, men det må stå for
Slots- og Kulturstyrelsens regning, idet den ringe tidsfrist ikke har levnet tid til en grundigere
gennemgang.
Spørgsmålet er, om det er forsvarligt af en minister på den måde at engagere sig i enkeltsager,
og især når stærke penge- og lobbyinteresser som her agerer imod miljøets og kulturarvens
Side 10 af 39
 L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2916025_0032.png
HØRINGSSVAR
tarv. Lovforslagets koncentration af al magt og råderet til ministeren gør ikke sagen enklere at
håndtere.
Og det er ikke kun en enkelt afgørelse, som kulturministeren lader hånt om, men hele to.
Det er nemlig ikke første gang, at staten har måttet opgive et stort anlagt statsligt byggeprojekt
i slottets nærhed. En tidligere afgørelse stadfæstede allerede for mere end 30 år siden Nyborg
Slots ukrænkelighed. Denne afgørelse og risikoen for et afslag har hele tiden været kendt.
Byggeri ved Nyborg Slot er kendt ulovligt på højeste niveau
to
gange
Vi tillader os at gøre lovgiverne opmærksom på, at danske myndigheder tidligere har standset
et lignende, fremskredent statsligt byggeprojekt ved Nyborg Slot, uden at det som her skulle
medføre en gennemførelse ved en anlægslov. Dengang blev projektet tværtimod skrinlagt, som
myndighederne normalt har for vane, hvis de da ikke indbringer afgørelsen for domstolene,
som reglerne foreskriver.
Den domstolslignende instans, der underkendte byggeriet på Nyborg Slot i 2020, har eksisteret
siden 1917 og hed oprindelig Overfredningsnævnet, siden Naturklagenævnet, så Natur- og
Miljøklagenævnet, og senest Miljø- og Fødevareklagenævnet. Nævnets afgørelsen er i øvrigt
helt i tråd med tidligere afgørelser, og klagenævnet har 80 års afgørelsespraksis at læne sig op
ad. Forbudsparagraffen har beskyttet fortidsminder siden 1937. Det var selvsamme nævn, der i
1989, efter 15 års projektering, standsede et offentligt byggeri på den anden side af slotssøen i
Nyborg, lige over for slottet.
Denne afgørelse kendte Slots- og Kulturstyrelsens, da de gik i gang, og de vidste, at der i
forvejen var 50% risiko for standsning i et klagenævn, netop pga. klageadgangen. Det har hele
tiden været en forudsætning for Nyborg Slot-projektet, at der ville kræves vidtrækkende
dispensationer. Desuden havde Slots- og Kulturstyrelsen godtgjort, at styrelsen behandlede en
fredningssag, hvor den selv var bygherre, ved at understrege, at der “er
klageadgang for en bred
gruppe af interesseorganisationer og at sagen vil få en særlig intensiv prøvelse i klagenævnet.”.
3
3
Slots- og Kulturstyrelsen, Notat om myndighedshabilitet, 2016
Side 11 af 39
 L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2916025_0033.png
HØRINGSSVAR
1989 – Overfredningsnævnet nedlægger forbud mod byggeri ved Nyborg Slot
Miljømyndighederne spillede i 1988-89 en afgørende rolle i at standse et statsligt byggeprojekt
nær Nyborg Slot med henvisning til slottets ukrænkelighed. Miljøministeriets
fortidsmindekontor var kraftigt imod, og i 11. time blev byggeprojektet stoppet, ganske som
det blev det i december 2020.
Sagen handlede om en planlagt 80’er-tilbygning til Nyborgs politistation (også kaldet ting- og
arresthus) fra 1920, der ligger på den nordlige bred af slotssøen. Byggeriet blev, trods godt 15
års forarbejde og planlægning, til sidst standset af Overfredningsnævnet efter klage fra
Danmarks Naturfredningsforening og udtalelser fra bl.a. Miljøministeriet og Nationalmuseet. En
dispensation blev ændret til et afslag med henvisning til det nødvendige hensyn til Danmarks
ældste kongeborg. Danmarks Naturfredningsforening betragtede dengang standsningen af
byggeriet som en stor sejr, der blev fejret i foreningens blad 'Natur og Miljø' under overskriften:
"Godt
vi har Overfredningsnævnet".
Hvor man dengang fejrede fredningsinstrumentets funktion, gør man i dag krumspring fra
loven, ignorerer en nævnsafgørelse og lægger an til at gennemføre særlovgivning.
Forskellige myndigheder vs. en og samme myndighed
Der er talrige paralleller fra afgørelsen i 1989 til afgørelsen i 2020. I dag er det som bekendt
Kulturministeriet, der ønsker at bygge gennem sin styrelse Slots- og Kulturstyrelsen. Slots- og
Kulturstyrelsen er både ejer, bygherre og fredningsmyndighed. Dengang var det
Justitsministeriet, der som bygherre ønskede at gennemføre en større udvidelse af
politistationen lige over for slottet. Det kulturhistoriske kontor under Skov- og Naturstyrelsen,
der havde ansvaret for tilsynet med fortidsminderne, var modstander. Det samme var den
ansvarlige myndighed for bygningsfredning, Planstyrelsens bygningsfredningskontor. Nyborg
Slot var dengang ejet af Nationalmuseet, som var indædt modstander af nybyggeriet. Denne
modstand blev udtrykt af direktøren for Nationalmuseet, den estimerede rigsantikvar Olaf
Olsen, samt myndigheden Rigsantikvarens Arkæologiske Sekretariat. Også dengang blev man
først meget sent i projektets forløb, efter ca. 15 års projektering, klar over, hvad der var ved at
ske. Som det fremgår af dokumenterne, skrev rigsantikvar Olaf Olsen flere breve om emnet. I
hans breve er udtrykt følgende synspunkter:
Side 12 af 39
 L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2916025_0034.png
HØRINGSSVAR
Nationalmuseets brev til Fredningsnævnet for Fyns Amt af 6. januar 1989
"Nationalmuseet, der ejer Nyborg Slot, deler ganske Skov- og Naturstyrelsens betænkeligheder ved
det projekterede nybyggeri, der med sin bastante udformning og dominerende beliggenhed helt ud
til voldgraven ville være en alt for påtrængende nabo til Danmarks eneste bevarede middelalderlige
kongeslot. Jeg skal derfor indtrængende henstille til fredningsnævnet at undlade at godkende det
fremsendte projekt.”
RIGSANTIKVAR OLAF OLSEN
Nationalmuseets brev til Skov- og Naturstyrelsen af 8. februar 1989
“... jeg må fastholde, at den nye bygning vil få en urimeligt dominerende beliggenhed i forhold til
slotsbanken. Der vil efter min opfattelse herved ske en helt uforsvarlig forringelse af det historiske
miljø omkring det middelalderlige slot, der både af historiske, æstetiske og topografiske årsager
måtte kunne forvente at blive forskånet for en så påtrængende nabo (...). Nyborg Slot er vor eneste
bevarede middelalderlige kongebolig, og jeg kan tilføje, at både slottets egne bygningshistoriske
kvaliteter og de mange historiske bygninger med beskedne dimensioner, som netop denne del af
byen rummer, bør anspore til den yderste tilbageholdenhed med opførelsen af bygningskomplekser,
der ved deres bygningsmasse giver sig til at konkurrere med slottet.”
RIGSANTIKVAR OLAF OLSEN
Dengang – Det gamle projekt ‘Tilbygning til Politistation’
Det kulturhistoriske kontor under Skov- og Naturstyrelsen, der havde ansvaret for tilsynet med
fortidsminderne, var modstander. Den ansvarlige myndighed for bygningsfredning,
Planstyrelsens bygningsfredningskontor, var ligeledes betænkelig ved byggeri så tæt på slottet.
Ejeren af Nyborg Slot, Nationalmuseet, var den største kritiker.
Nu – Det nye projekt ‘Tilbygning til Nyborg Slot’
I modsætning til i 1989 er de tre ovennævnte instanser, hhv. fortidsmindemyndighed,
bygningsfredningsmyndighed samt ejerskab af Nyborg Slot samlet under Kulturministeriet i
Slots- og Kulturstyrelsen. På utrolig vis er kritikken forstummet. Alt er vendt på hovedet.
I dag vil ejeren af Nyborg Slot (Kulturministeriet) gerne bygge 2.000 kvadratmeter nye lokaler på
Nyborg Slot. Tilsynet med fortidsmindefredningen (Kulturministeriet) synes, at det er er god idé
Side 13 af 39
 L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2916025_0035.png
HØRINGSSVAR
at bygge midt i fortidsmindefredningen, og bygningsfredningsmyndigheden (Kulturministeriet)
har heller ikke indvendinger. Eneste kongruens i sagen er, at både dengang og nu foranledigede
bygherren, at to bevaringsværdige bygninger i det historiske kulturmiljø blev nedrevet!
Overfredningsnævnets afgørelse i 1989
Afgørelsen af 16. november 1989 lød dengang således:
”Overfredningsnævnet
skal udtale:
Nyborg Slot er Danmarks eneste bevarede kongeborg fra middelalderen. Slottet og
slotsanlægget er velbevaret og fremtræder markant i bybilledet.
Uanset den arkitektoniske værdi af en tilbygning i overensstemmelse med det foreliggende
projekt, og selv om der ved facadeudformningen er tilstræbt harmoni med de historiske
omgivelser, findes tilbygningen at ville fremkalde en samlet kompakt bygningsmasse, som er
vanskeligt forenelig med hensyn til slottets fremtræden i bybilledet. Hertil kommer, at
tilbygningen agtes opført med en beliggenhed indtil et par meter fra den nuværende
voldgrav og til dels på et opfyldt areal, som tidligere har udgjort en del af voldgraven.
Hensynet til omgivelserne for de enestående fortidsminder på stedet, som er genstand for
beskyttelsen efter naturfredningslovens § 53, må tillægges større betydning end hensynet til
at muliggøre en varig løsning af politiets behov for lokaler i overensstemmelse med det
forståelige ønske om at samle politiets funktioner. Den påtænkte tilbygning kan derfor ikke
tillades opført. Det kan ikke føre til andet resultat, at Justitsministeriet efter erhvervelsen af
naboejendommene til ting- og arresthuset har ladet den ældre bebyggelse på disse
ejendomme nedrive i forventning om at kunne opføre tilbygningen.”
De citerede vurderinger fra Rigsantikvaren og Overfredningsnævnets kendelse må stadig have
gyldighed. Hverken lov, praksis eller bærende bevaringsprincipper er ændret. Tværtimod er
behovet for at værne om vores fortidsminder kun blevet større.
Slottet er i den mellemliggende periode blevet 30 år ældre, og byggeriet er, i stedet for at ligge
på 80 meters afstand af Nyborg slot i 1989 (omfattet af den meget restriktive
fortidsmindebeskyttelseslinie), nu rykket ind på selve den fredede slotsholm (omfattet af den
meget restriktive museumslov).
Side 14 af 39
 L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2916025_0036.png
HØRINGSSVAR
Danmark har ikke fået flere middelalderborge siden 1989, og bygningsarkæologiske
undersøgelser har i mellemtiden kun forstærket Nyborgs status som et enestående og
umisteligt mindesmærke.
Hvis der er lighed for loven og kongruens i myndighedernes tilgange og afgørelser, så kan
“Justitsministeriet" som bygherre i ovenstående ordlyd ændres til “Kulturministeriet”, “politiet" til
"Østfyns Museer og/eller Kulturministeriet” og "politistation" til "museum". Sagerne er identiske
én til én. Afgørelsen af 17. december 2020 nåede – ikke overraskende – frem til et lignende
resultat. Det resultat, som kulturministeren og slotsmafiaen ikke vil acceptere.
Folketinget må vedkende sig miljømyndighedernes tidligere stillingtagen
Kultur & Arv henstiller til, at den lovgivende magt vedkender sig de hensyn, der medførte at
forskellige myndigheders varetagelse af relevante fredningsinteresser bragte projektet i 1989 til
standsning. Lovgiverne bør ikke undlade at tage stilling til datidens holdning og kendelse, når
de affærdiger Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse fra 2020.
Både Overfredningsnævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet har lagt til grund, at et projekt
med nybyggeri nær Nyborg Slot har for voldsom indvirkning på kulturmiljøet. Når sagen
allerede er afgjort flere gange, bør lovgiverne ikke se igennem fingre med disse vurderinger af
et byggeprojekts påvirkning af det stedlige kulturmiljø i Nyborg. Man kan ikke med nogen god
samvittighed hævde, at det afviste projekt vil have positiv indvirkning på hverken
naturbeskyttelsesinteresser, områdets visuelle udtryk, arkæologi, arkitektur eller kulturarv.
Anlægslovens byggeprojekt kan ikke undgå at gå ud over kulturarven og det
sammenhængende, fredede købstadsmiljø, der i dansk sammenhæng er fuldkommen
enestående – som det er.
Kun een “nedtaget militær bygning” lå i vejen for projektet
Vi hæfter os i den forbindelse ved, at Slots- og Kulturstyrelsen undervejs har søgt at give indtryk
af, at deres ændring af kulturmiljøet ved den fortidsmindefredede slotsholm er dikteret af
nødvendigheder. Men projektet er først og fremmest et smagsspørgsmål, og det er alene
Side 15 af 39
 L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2916025_0037.png
HØRINGSSVAR
projektmageri, der gør, at man går så hårdhændet og ødelæggende frem. Vi henleder
opmærksomheden på de nedrevne, gule garnisonslænger, der indtil for nylig var en del af den
samlede fortidsmindefredning, og hvor den ene, sydlige længe lå kendeligt uden for det
ønskede byggefelt og derfor på alle måder kunne og burde være blevet skånet.
Miljøstyrelsen, der må have fået sine oplysninger fra Slots- og Kulturstyrelsen, skrev i efteråret
2023 i forbindelse med høringen til miljøundersøgelsen på side 7 under overskriften
“Kongefløjen og nedtagning af de militære bygninger”
følgende:
“disse dele af projektet er allerede
udført i tidligere etaper, hvor man har påbegyndt den indre restaurering af Kongefløjen.
[…]
Desuden er de to militære bygninger ernet for at
åbne
for arkæologiske undersøgelser og skabe
plads til projektet.
“ (Kultur & Arvs fremhævning)
Dette er simpelthen ikke korrekt. Det er et ubestrideligt faktum, at den sydlige længe ikke lå i
vejen for projektet, og at dens bevaring ville
have været både til gavn for kulturmiljøet
og for forståelsen af slottets og byens
udviklingshistorie. Om ikke andet burde
den have været ukrænkelig i kraft af
fortidsmindefredningen!
Slots- og Kulturstyrelsen fastslog faktisk for
tre år siden lakonisk, at det forholdt sig
mere brutalt i sit notat til kulturministeren
af 21. januar 2021, s. 3:
“Den sydlige gule
bygning lå uden for byggefeltet, men skulle
ikke indgå i det samlede projekt og blev derfor
nedrevet samtidigt med den nordlige
bygning.”
. Også den forklaring har man
ændret i mellemtiden.
Ovenfor dokumenteres manglende kongruens i små, men væsensafgørende detaljer i Slots- og
Kulturstyrelsen udmeldinger. Bygningerne blev ikke ernet eller nedtaget, men væltet med
bulldozer på en måde, som man heller ikke er vant til at se på et sårbart fortidsminde.
Side 16 af 39
Billedtekst
Fortidsmindefredede gule militære bygninger fjernes
med bulldozer (her den nordlige længe).
 L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2916025_0038.png
HØRINGSSVAR
Reversibel i praksis eller blot i princip?
Ikke alene nedrivningen af garnisonsbygningerne, men også udformningen og ikke mindst den
varslede opførelse af det foreslåede byggeri synes direkte brutal, når man betænker at vi har at
gøre med et fredet fortidsminde. Miljøkonsekvensvurderingen oplyser da også flere steder, at
projektets påvirkning af miljøet vil være “væsentlig”, især når det kommer til de indgreb, der jf.
gældende lov kræver dispensation.
I og med at det er Slots- og Kulturstyrelsen, der har rekvireret miljøkonsekvensvurderingen og
sendt den i høring for at realisere kulturministerens ønske om en anlægslov, må Kultur & Arv
tage det væsentlige forbehold, at man må regne med at Slots- og Kulturstyrelsen har tilsikret, at
miljøkonsekvensvurderingen er sandfærdig og dækkende, samt at styrelsen og ultimativt
Kulturministeriet tager ansvar for indholdets rigtighed.
I miljøkonsekvensvurderingen side 78-79 fremgår det:
“Det vurderes, at en realisering af projektet
ikke vil betyde uoprettelige ødelæggelser af fortidsmindet. Der er gennemført omfattende
arkæologiske undersøgelser, som har kortlagt projektområdets fortidsminder, både over og under
terræn. Resultaterne af disse undersøgelser har haft afgørende indflydelse på ud- formningen af
projektet med hensyn til såvel placering af bygningerne som enkeltdele, og de har desuden medført
krav om beskyttelseslag netop for at beskytte fortidsminderne. Da projektet under normale
omstændigheder ville fordre en dispensation efter museumsloven vurderes påvirkningen vurderes
dog at være væsentlig.”
Kultur & Arv opfordrer myndigheden til at dokumentere dette, herunder til at oplyse hvorledes
projektet vurderes som værende “i princippet reversibelt” i
Miljøkonsekvensvurderingen oplyser (side 27): “Den
ny nordfløj opføres adskilt fra den
eksisterende, oprindelige fløj mod vest, Kongefløjen. Den opføres i et udtryk, der er tilpasset stedet og
indrettes som udstillings- og museumsbygning. Ud mod voldgraven opføres den i teglsten, mens den
mod gårdspladsen vil fremstå med bræddebeklædning stående på en base af granit og glaspartier i
Side 17 af 39
 L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2916025_0039.png
HØRINGSSVAR
stueetagen. Bygningens øvrige sider vil være af tegl med enkelte dør- og vinduesåbninger. Bygningen
forbindes med vagttårnet og Kongefløjen med stålbroer.”
Vurderingen tegner – antagelig med Slots- og Kulturstyrelsens ord – et billede, der ikke er i
overensstemmelse med sandheden. Nybyggeriet på Nyborg Slot kan ikke realiseres uden
betragtelige mængder beton. Slots- og Kulturstyrelsen, der videregiver oplysningerne,
forsømmer desværre at oplyse, at bygningen opføres med et tykt, såkaldt selvbærende
betondæk med støbt kælder, der igen hviler på talrige betonpæle i undergrunden. Oprindeligt
var der tale om ca. 60 pæle i jern og ca. 60 i beton. Tallet er måske reduceret, det er ikke endeligt
offentliggjort, men faktum er, at projektmagerne agter at gennemhulle slotsholmen i Nyborg
med støbte pæle i en oplyst diameter på op mod 60 centimeter – samme bredde som et
komfur! Det er hård kost for et fortidsminde i et land, der bryster sig af restriktiv lovgivning. Det
er umuligt at iværksætte sådan en manøvre uden at beskadige fortidsmindets arkæologiske
levn i undergrunden. Og hvis man en dag skulle ønske at erne bygningen igen, jævnfør de
normalt gældende regler for reversibilitet, så vil det i klart sprog være fuldkommen umuligt
uden at ødelægge det hele. Desuden tager projektet slet ikke stilling til, hvordan de forskellige
jordlag vil reagere, når der under anlægsfasens boringer og støbninger vil tilføres ilt. Og hvad
med risikoen for stigende vandstand? Alligevel hævder teksten i lovforslagsdokumentet, at
dette er i praksis reversibelt! Hvilken praksis tænker kulturministeren her på? Det må være en
meget tvivlsom een af slagsen!
Kultur & Arv insisterer på, at Kulturministeren i lovforslaget fremlægger den seneste
funderingsplan fra Slots- og Kulturstyrelsen og indhenter uvildige beregninger og vrueringer af
dens effekt på undergrunden fra antikvarisk kyndige videnskabsfolk. Der mindes om, at
slotsholmen i Nyborg udgør et af Danmarks vigtigste arkæologiske områder, hvis skæbne
de
facto
vil besegles for tid og evighed, hvis man bygger som kulturministeren agter.
Endelig stilles spørgsmålet: Hvordan kan man med nogen samvittighed og faglig integritet
hævde, at en sådan nyopførelse er
“i princippet reversibel”
som det står i lovforslaget, når det
drejer sig om pælefunderet betonbygning med cafeteria, industrikøkken og støbt kælder, og
hvordan kan det nogensinde fremføres som en nødvendighed at bygge den slags på et fredet
fortidsminde? Svaret er soleklart: Det er det ikke! Bygningen er ikke nødvendig, hverken som
Side 18 af 39
 L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2916025_0040.png
HØRINGSSVAR
illustration af en middelalderborg eller for forståelsen af Nyborg Slots rolle i Danmarkshistorie i
øvrigt. Det er en gøgeunge af et projekt, som Folketinget bør have mod til at sige fra overfor.
Hvem skal dikterere læsningen af Danmarkshistorien?
Vender vi tilbage til de militære garnisonsbygninger, blev disse nedrevet, fordi de
repræsenterede en del af Nyborg Slots historie, som projektmagerne ikke havde interesse i at
fortælle; nemlig den om Nyborgs rolle som militærgarnison i tiden fra enevældens indførelse
over grundloven og kvinders valgret til året før første verdenskrig. 253 år af slottets historie – en
betragtelig del af fæstningens samlede historie på ca. 800 år, og ikke mindst en væsentlig del af
Danmarkshistorien.
Der henvises til Kultur & Arvs høringssvar til Kulturministeriet af januar 2022, hvori det gennem
aktindsigter er dokumenteret, at fredningsmyndighederne forud for arkitektkonkurrencen i
2015
ikke
ønskede bygningerne nedrevet. Men det gjorde projektmagerne til gengæld, og
sådan blev det. (side 69-72, bilag E, "Kulturstyrelsens aftaler og udfordringer vedr. Nyborg Slot-
projektet”, 30.04.15). Som tidligere nævnt lå den sydlige garnisonslænge ingenlunde i vejen for
det afviste projekt, så den kunne og burde have overlevet. Bygningerne var ubestrideligt en
samlet del af det historiske ensemble, og det må gentages, at de var omfattet af den samlede
fortidsmindefredning, hvorfor de burde have været ukrænkelige.
Imidlertid blev bygningerne nedtaget. Det på baggrund af smagsdommeri, og de ansvarlige er
Østfyns Museer, Nyborg Kommune, Slots- og Kulturstyrelsen, A.P. Møller Fonden og Realdania.
Denne manøvre til at censurere og radere i historien vidner så rigeligt om det afviste projekts
indskrænkede historiesyn.
På samme måde som de nedrevne bygninger var omfattet af fortidsmindefredningen, vil også
de nyopførte bygninger være det. Det vil sige, at vi hænger på dem. Den klump af murværk, der
skal forhøje østtårnet med yderligere ni meter, vil endvidere være omfattet af
bygningsfredningsloven. Kulturministeren må virkelig holde af moderne arkitektur, men det må
være et ufravigeligt krav at der indføres i lovteksten, at anlæggets eventuelle nytilføjelser ikke
pr. automatik omfattes af fredning. Alt andet er grotesk.
Side 19 af 39
 L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2916025_0041.png
HØRINGSSVAR
Der er ikke bred, faglig opbakning til nybyggeri på Nyborg Slot
Kulturministeriet gøres hermed – igen – opmærksom på, at det afviste projekt ikke nyder
opbakning i fagkredse. Ikke én af de etablerede, landsdækkende frednings- og
bevaringsforeninger i Danmark har udtalt sig positivt om projektet. Det bør i sig selv kalde på
overvejelser af rimelige alternativer. Hvis man i en fagligt oplyst, transparent og demokratisk
proces havde spurgt en bred faglighed, om det var forsvarligt at bygge på Nyborg Slot, ville
man have fået meget klare tilkendegivelser imod projektet.
Men tendensen er klar: Når man ser bort fra få modernistiske arkitekter og få kultur- og
historiefagligt kyndige, der for de flestes vedkommende på den ene eller anden måde står i et
(lønnet) samarbejdsforhold med kredsen bag det afviste projekt, så har det antikvariske
Danmark holdt vejret i lige dele skræk, forbavselse og undren.
Kultur & Arv har observerer, at der hersker en kultur i museale og kulturfaglige kredse, hvor
mange – motiveret af hensynet til egen karriere – tøver med offentligt at udtrykke kritik af
statsanerkendte museer, kulturmyndigheder og donorer. Logikken er, at miljøet er lille, og man
ved ikke, hvem man møder i næste ansættelses- eller bevillingsrunde. Disse realiteter gør
desværre, at vægtige fagstemmer ikke ofte kommer offentligt til orde, før nogen beslutter sig
for at spørge direkte i en tryg sammenhæng.
Det havde klædt kulturministeren at søge sagen oplyst gennem inddragelse af den fornødne,
uvildige faglighed. Opgaven kunne i lyset af den magtkoncentration, der nu lægges op til, også
varetages af en undersøgende journalist.
Pensionerede museumsfolk behøver heldigvis ikke bekymre sig om karrieremuligheder, og
derfor har to af Danmarks mest profilerede museumsdirektører, der har ubestridelig faglig viden
og erfaring med at røgte statslige slotte, ikke tøvet med i klart forståelige vendinger at tage
afstand fra det ulovlige projekt i Nyborg.
Side 20 af 39
 L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2916025_0042.png
HØRINGSSVAR
Kammerherre Niels-Knud Liebgott, der er middelalderarkæolog og tidligere museumsdirektør
for De Danske Kongers Kronologiske Samling på Amalienborg og Rosenborg, har overfor
Folketingets Kulturudvalg i januar 2020 kaldt projektet for “en
voldtægt af et fortidsminde.
”
Det bramfrie udsagn kan ikke været gået de folkevalgte forbi, og det burde foranledige en vis
eftertanke, hvorfor det også gengives i nærværende høringssvar. Niels-Knud Liebgott afløste i
sin slutstilling som Nationalmuseets leder rigsantikvar Olaf Olsen, der, som tidligere omtalt i
nærværende høringssvar, i sin tid også fastslog Nyborg Slots ukrænkelighed i en lignende sag.
Niels-Knud Liebgott udtaler sig med erfaring fra Det arkæologiske nævn, Fortidsminderådet,
Det særlige Bygningssyn og Statens Museumsnævn. Han var i to perioder præsident for ICOMOS
Danmark og er i dag medlem af flere bevaringsforeningers bestyrelser, herunder Kultur & Arvs,
samt af Europa Nostras internationale
Scientific Council
og af præsidiet for den internationale
borgforskerkongres ’Chateau Gaillard’.
Projektets fortalere har det med at affeje kritikken af deres afviste projekt som misforstået, men
der er intet at være i tvivl om. Den kritik, der opsummeres som “en voldtægt af et fortidsminde”
hviler på et sagligt og fagligt oplyst grundlag. Vil Jakob Engel Schmidt stå fadder til en voldtægt
af et fortidsminde?
Lederen af Koldinghus gennem en menneskealder, fhv. museumsdirektør Poul Dedenroth-
Schou, der også er aktiv i Kultur & Arvs bestyrelse, har udtalt sig kritisk til Folketingets
Kulturudvalg, 20. januar 2020:
“Man kan ikke legitimere ødelæggelsen af Nyborg Slot med, at det jo
gik godt på Koldinghus. Det giver ingen mening overhovedet. Nyborg og Koldinghus er to vidt
forskellige ting. Alt for ofte hører jeg, at man tror Nyborg-byggeriet svarer til det, vi gjorde med
Koldinghus. Men det kunne ikke være mere forkert. På Koldinghus stod vi med en ruin, der måtte
stabiliseres, og vi handlede i stor respekt for al original substans på stedet. Alt, hvad vi har udført, kan
føres tilbage igen, hvis man skulle fortryde. Det, man ville lave i Nyborg, kan aldrig ernes igen på
nogen nænsom måde. Nyborg-projektet er i min optik fuldstændig uansvarligt.”
I et brev til Miljø- og Fødevareklagenævnet i juni 2020 skrev Koldinghus-direktøren endvidere:
“Det
er af national betydning, at Nyborg Slot ikke bliver ødelagt”
og
“Jeg skal tillade mig at henvise
til, at Nyborg Slots ukrænkelighed blev fastslået af Overfredningsnævnet i 1989.
Side 21 af 39
 L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2916025_0043.png
HØRINGSSVAR
Overfredningsnævnet forhindrede dengang opførelsen af et stort, statsligt nybyggeri overfor slottet
med henvisning til netop slottets enestående kulturhistoriske værdi. Jeg har derfor svært ved at se
logikken i, at man 30 år senere skulle kunne tillade et så stort nybyggeri midt i selve kernen af
fortidsmindet klos op ad de bevarede dele af slottet. Det harmonerer efter min opfattelse ikke med
vores fredningslovgivning og ånden bag denne lovgivning.”
Med disse udsagn fra to af landets erfarne museumsdirektører på estimerede slotsmuseer, vil vi i
det følgende se på mulighederne af nænsomme, alternative løsninger til anlægslovens projekt.
Projektet vil ved sin indvielse i 2030 være utidssvarende
Byggeriet
Projektet om at opføre en ny formidlingsbygning på Nyborg Slot vil ved sin indvielse i 2030
fremstå håbløst utidssvarende. Intet kan ændre på, at tiden for længst er løbet fra dette
byggeprojekt. Projektet blev konciperet i perioden 2011-2015, hvor megaprojekter var
populære, men det tager ikke højde for nutidens fokus på bæredygtighed og grøn omstilling,
som er afgørende i 2024 og kun vil blive mere væsentligt. Moderne teknologiske fremskridt gør
det unødvendigt at opføre nye bygninger for at formidle historie. Slots- og Kulturstyrelsens
egen redegørelse fra januar 2021 fremhæver endda, at projektets arealkrav til en
formidlingsbygning kan opfyldes andre steder i Nyborg, hvor det ikke kompromitterer
slotsholmens historiske integritet. Citatet lyder: "En
ny museumsbygning vil principielt kunne
etableres et andet sted i Nyborg end på det fortidsmindefredede slotsanlæg og vil i så tilfælde ikke
være begrænset af museumslovens regler"
(Redegørelse til kulturministeren, januar 2021).
At bygge nyt på slotsholmen i Nyborg indebærer allerstørste risiko for at underminere områdets
kulturelle og historiske integritet. Store, irreversible byggetiltag kan forstyrre muligheden for
autentiske oplevelser, hvor besøgende selv kan bruge deres fantasi til at opleve historien.
Desuden viser erfaringer fra andre af Realdanias store, kontroversielle projekter, at brugerne –
borgerne – har svært ved at forstå den gode intention, når projekterne står færdige. Nyborg-
Side 22 af 39
 L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2916025_0044.png
HØRINGSSVAR
projektet risikerer at blive endnu et eksempel på en misforstået filantropisk indsats, hvor
nybyggeri i historisk kontekst resulterer i uoprettelige fejl og tab af kulturel autenticitet.
Endelig kommer, at ingen vil kunne se, at der er tale om en borg. Hvordan en middelalderlig
fæstning skulle kunne gøres forståelig ved at opføre moderne byggeri, der ikke har nogen
fortifikatoriske kvaliteter, men reelt bare er en ukurant samling af bygningskroppe og muforløb i
forskellige højder med spinkle låger og en masse huller. Hvad skal nogen lære af det? Det stiller
flere spørgsmål, end det besvarer, og det er akademisk betragtet noget frygteligt vrøvl, uanset
hvad man prøver forklare det med!
Formidlingen
Formidling af Nyborg Slots historie behøver ikke involvere nybyggeri. Også her er tiden for
længst løbet fra projektet. Moderne teknologi giver mulighed for at præsentere historien på en
langt mere fleksibel og bæredygtig måde. Eksempler fra historiske steder som Rom, Athen og
Persepolis har vist, at digital formidling via smartphones eller virtual reality er både effektive og
skånsomme metoder til at formidle fortidens historie. Dér ville man aldrig bygge for at forklare!
Sådanne teknologier vil tillade besøgende at opleve Nyborg Slots forskellige historiske perioder
uden at skulle bygge nye fysiske strukturer, som kan forstyrre oplevelsen af det autentiske miljø.
Tænk, hvis man med hjælp af moderne informationsteknologi tilrettelagde projektet således, at
både nybegyndere og eksperter kunne lære noget på Nyborg Slot.
Med moderne informationsteknologi kan formidlingen fremover tilpasses den enkelte
besøgendes videns- og interesseniveau, hvilket skaber en mere engagerende og personlig
oplevelse for alle. Det præsenterede byggeri står i skarp kontrast til denne tilgang, da det
kræver, at besøgende skal kunne abstrahere fra moderne bygningsstrukturer for at forstå
fortiden. Det håner også den del af befolkningen, der har mere end en overfladisk viden om
anlægget. En digital løsning, der både er tilpasset nutidens teknologiske muligheder og
fremtidens behov, vil være en mere tidssvarende og respektfuld måde at formidle Nyborg Slots
historie på. Det er den bedste måde at sikre, at både nybegyndere og eksperter kan lære og
blive inspireret, samtidig med at slotsholmens integritet bevares.
Side 23 af 39
 L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2916025_0045.png
HØRINGSSVAR
Moderne informationsteknologi vil i de næste tyve år transformere museumsformidling ved at
skabe mere interaktive, personlige og tilgængelige oplevelser. Det er allerede i gang ude i
verden. Virtual Reality (VR) og Augmented Reality (AR) vil gøre det muligt for besøgende at
opleve historiske begivenheder og miljøer på en immersiv måde, mens AI-algoritmer vil tilpasse
oplevelserne til den enkelte besøgendes interesser og viden. Dette kan for eksempel indebære,
at besøgende kan "gå rundt" i en digital rekonstruktion af Nyborg Slot og opleve slottets
forskellige perioder eller endda vigtige enkeltbegivenheder i historien som specifikke nedslag.
Såkaldt gamification er allerede ved at være en aktiv del af moderne læring, og teknologiske
løsninger kan anvendes til bæredygtig formidling, der både bevarer den kulturelle integritet og
reducerer miljømæssige fodaftryk. Digitalisering af samlinger vil gøre det muligt at udforske
objekter i detaljer i 3D, mens virtuelle rundvisninger kan tiltrække besøgende globalt. Sådanne
teknologier skaber også muligheder for at inkludere
besøgende med særlige behov, hvilket gør oplevelsen mere
tilgængelig for alle. Samlet set ser vi en opblomstring af
teknologier, der kan forbedre museernes evne til at formidle
historie på en mere dynamisk og tidssvarende måde, hvilket
gør det overflødigt at bygge nye, permanente strukturer på
historisk følsomme steder som Nyborg Slot.
Endelig er der også muligheden for at opstille en
gennemsigtig illustration, som den her afbillede. Den slags
kan publikum også forstå, og de kan opdateres i takt med, at
man får ny viden. Det kan en betonbygning ikke.
Kommende generationer tages som gidsler
Slots- Og Kulturstyrelsen har selv erkendt risikoen for, at kommende generationer vil begræde
projektet.
Slots- og Kulturstyrelsen: “…massive
og måske irreversible formidlingsgreb kan være præget af
aktuelle strømninger/tendenser. Store formidlingstiltag, der er interessante på anlægstidspunktet,
kan vise sig at være utidssvarende i forhold til eftertidens fortolkning af fortidsmindet.”
en øget
Side 24 af 39
 L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2916025_0046.png
HØRINGSSVAR
risiko for, at besøgende i større grad mister muligheden for en autentisk oplevelse af
fortidsminderne i deres uforstyrrede og autentiske form, således at den besøgende med
udgangspunkt i mere beskedne formidlingsgreb og egen fantasi selv kan skabe fortælling og
oplevelse. En anden risiko kan være, at “massive
og måske irreversible formidlingsgreb kan være
præget af aktuelle strømninger/tendenser. Store formidlingstiltag, der er interessante på
anlægstidspunktet, kan vise sig at være utidssvarende i forhold til eftertidens fortolkning af
fortidsmindet.”
4
Ingen kender dagen i morgen. Slet ikke projektets førstemand, pensioneret museumsdirektør
Erland Porsmose, der blev født i 1953, og som er
brede offentlighed.
Byggeprojektet på Nyborg Slot vil med overvejende sandsynlighed tage kommende
generationer af videnskabsfolk og borgere som gidsler ved at låse fremtidens historieformidling
fast i utidssvarende rammer, der ikke kan ændres. Ved at opføre nye bygninger på en historisk
grund, erner man fremtidens mulighed for at anvende og udvikle nye, innovative måder at
forske, fortolke og formidle kulturarv på. Det begrænser videnskabelig frihed og låser
offentligheden fast i en bestemt form for museumsoplevelse, som måske ikke matcher
fremtidens forventninger om fleksibilitet, interaktivitet og videnskabelig nøjagtighed.
Endvidere kan fysisk byggeri skade den miljømæssige og kulturelle integritet af området, hvilket
påfører kommende generationer byrden af de valg, der træffes i dag, hvilket fredningslovene
netop skulle forhindre. Ved at overbebygge risikerer man også at
erne den autentiske
oplevelse, hvor besøgende kan skabe deres egen forståelse af historien gennem direkte kontakt
med uforstyrrede fortidsminder. I stedet vil oplevelsen blive filtreret gennem forældede rammer,
der ikke længere ræsonnerer med nutidens og fremtidens teknologiske muligheder. På denne
måde reduceres fremtidens potentiale for både forskning og offentligt engagement, hvilket gør
kommende generationer til gidsler af nutidens beslutninger.
hovedmanden bag det utidssvarende
argument om, at kun en tillempet borg i beton og murværk kan gøre historien forståelig for den
44
Slots- og Kulturstyrelsen: “NOTAT Til Kulturministeren”, Redegørelse for Nyborg Slot projektet i anledning af Miljø- og
Fødevareklagenævnets afgørelse”, 21. januar 2021, Jour. nr. 21/00427.
Side 25 af 39
 L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2916025_0047.png
HØRINGSSVAR
Det præsenterede byggeri er hverken den bedste måde at fortælle historien på, eller den mest
nænsomme. Det er meget sandsynligt den på alle måder værste.
Ingen kan med garanti sige, at anlægslovens byggeprojekt ikke ad åre vil fremstå som et
docerende diktat fra en forstokket fortid: En skamstøtte over fejlslagen kulturpolitik og forældet
historieformidling.
Der findes både nænsomme og bæredygtige alternativer!
Der har ikke på noget tidspunkt i det sidste årti været overvejet alternativer til at bygge midt i
hovedattraktionen i Nyborg. Arkitekterne fik ikke mulighed for at præsentere forslag med
alternative placeringer eller alternative volumener. Det var en stillet opgave, der ikke levnede
tvivl om, hvad og hvor der skulle bygges. Byggefeltet var fastlagt med placering og definitioner
af murforløb, størrelse af bygningskrop og en specifik, ønsket forhøjelse af østtårnet. Derfor fik
man også kun forslag, der indebærer byggeri på selve Nyborg Slot.
Slots- og Kulturstyrelsen har efter klagenævnets afslag selv oplyst, at projektet vil kunne føres til
dørs med en forsimplet udgave af projektet, der friholder slotsholmen i Nyborg for andet
byggeri end en trappe- og elevatorbygning til Kongefløjen, reelt set en langt mindre
indgribende løsning i forhold til det samlede projekt. At trappen overhovedet er nødvendig
skyldes, at Kongefløjen er restaureret på en sådan måde, at de interne trapper i huset ikke er
tilstrækkelige.
Kultur & Arv har identificeret to gangbare alternativer, og der findes forventeligt flere. Kultur &
Arv har tidligere sørget for at informere såvel Kulturministeriet, Folketingets Kulturudvalg, Miljø-
og Fødevareklagenævnet, Slots- og Kulturstyrelsen og Nyborg Kommune om eksistensen af
sådanne alternativer. Kulturministeriet modtager med dette høringssvar atter en gang denne
oplysning , så også Folketingets politikere ved det.
Slots- og Kulturstyrelsen oplyste selv i sin redegørelse til kulturministeren i januar 2021, at det
ulovlige projekts arealkrav til en formidlingsbygning uproblematisk vil kunne indfries
Side 26 af 39
 L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2916025_0048.png
HØRINGSSVAR
andetsteds i Nyborg, herunder på steder, der ikke er omfattet af museumslovens
forbudsbestemmelser: “[...]
en ny museumsbygning vil principielt kunne etableres et andet sted i
Nyborg end på det fortidsmindefredede slotsanlæg og vil i så tilfælde ikke være begrænset af
museumslovens regler.
”
5
Kultur & Arv erkender, at Kongefløjen i dag er færdigrestaureret ud fra den forudsætning, at
adgang på to etager skal ske via eksterne trapper eller elevator. En sådan, mindre bygning må
forventes tilladelig, og vil under alle omstændigheder udgøre et væsentligt mindre indgreb end
det samlede byggeri.
55 5
Slots- og Kulturstyrelsen: “NOTAT Til Kulturministeren”, Redegørelse for Nyborg Slot projektet i anledning af Miljø- og
Fødevareklagenævnets afgørelse”, 21. januar 2021, Jour. nr. 21/00427.
Side 27 af 39
 L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2916025_0049.png
HØRINGSSVAR
Folketinget har mulighed for at overveje to alternativer til de e erspurgte
arealkrav (Slotsprojektet), som ikke har været i spil, og som hverken
kræver anlægslov eller dispensationer fra museumsloven
Der eksisterer i dag minimum to oplagte muligheder til imødekommelse af det afviste projekts
ønske om et “formidlingscenter" på 2.000 kvadratmeter tæt på slottet. Begge alternativer ligger
som nærmeste nabo til Nyborg Slot. Men endnu vigtigere: Ingen af placeringerne er
fortidsmindefredede, og derved bortfalder behovet for at dispensere fra Museumsloven eller at
vedtage en anlægslov.
Med andre ord, hvis man vælger en af disse rimelige og nænsomme alternativer er sagen løst:
Loven kan overholdes, kulturmiljøet lider ikke skade og politikerne undgår det uskønne forløb
med særlovgivning. Følgelig fortjener alternativerne overvejelse.
Konkret foreslås at anvende Nyborgs gamle politigård, der er nærmeste nabo til slottet på
modsatte søbred (grøn markering), eller hvis man meget gerne vil bygge nyt, at gøre det på et
velegnet, ubebygget felt lige bagved slottet (blå markering). Begge alternativer fremgår af
nedenstående illustration og vil blive udviklet på omstående sider.
Billedtekst
Det afviste projekt med alternative placeringer til formidlingsfaciliteter indtegnet:
1)
BLÅT
ubebygget felt på 4.000 m
2
lige ved siden af Kongefløjen
2)
GRØNT
eksisterende politigård på 2.000 m
2
lige overfor Kongefløjen
Side 28 af 39
 L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2916025_0050.png
HØRINGSSVAR
På illustrationen ses de to alternative løsninger indtegnet på Slots- og Kulturstyrelsens officielle
visualisering af det afviste projekt.
M at r i k e l k o r te t h e r v i s e r, at b e g g e
alternativer (vist med grønt og blåt) ligger
meget tæt på slottet.
Nyborg Slot, dvs. Kongefløj og østtårn er
fremhævet med rødt, og det
fortidsmindefredede areal er markeret med
lyserød farve. Mod nord ses med grønt den
gamle politigård. Lige syd for slottet ses
med blåt det store og ubebyggede felt på
4.000 m².
ALTERNATIV 1
Bæredygtig genanvendelse af Nyborgs gamle politigård over for slottet
Det første alternativ er bæredygtigt, nemlig at genanvende eksisterende, tilgængelig
bygningsmasse i Nyborg. Den gamle politigård (markeret med grønt i illustrationerne), også
kaldet ting- og arresthuset, ligger lige over for Nyborg Slot. Politigården har en helt enestående,
prominent placering i byen med uhindret udsigt til slottet, volden og det historiske
købstadsmiljø fra flere sider.
Billedtekst
Politigården for 100 år siden (t.v.), og den uhindrede udsigt fra politigården mod slottet i dag (t.h.).
Side 29 af 39
 L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2916025_0051.png
HØRINGSSVAR
Fordele ved at vælge politigården opsummeres herunder i punktform:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Kræver ikke dispensation fra Museumsloven
Har mageløs udsigt til hovedattraktionen, Nyborg Slot
Ligger lige over for slottet på modsatte søbred, ved den historiske byport
Rummer mere end de 2.000 m², som man ønsker at opføre
Ejet af Nyborg Kommune siden 2016
Allerede stillet til rådighed for museet
Velegnet og præsentabelt nyklassicistisk byggeri fra 1920
Indeholder en stor mængde forskellige, gode og store rum
Kulturhistorisk oplagt, bæredygtigt løsning
En løsning med indretning af politigårdens eksisterende bygninger vil kunne etableres
både nænsomt og prisbilligt uden at opføre nybyggeri
Kan etableres langt billigere end det afviste projekt
Udfordringer
•
Østfyns Museer vil pege på, at man i dag bruger bygningen til bl.a. arkiv og
administration. Nyborgs kommunens rummer imidlertid ifølge borgmesteren mange
gode erhvervslokaler, og administration og arkiv må forventeligt helt uproblematisk
kunne henlægges hertil
ALTERNATIV 2
Stor ikke-fredet, ubebygget grund lige ved siden af slottet . Nybyggeri på ikke-fredet voldterræn.
Den anden løsning er at gøre brug af et 4.000 m² stort areal, der i
dag er frilagt (blå markering) lige syd for slottet: en oplagt
mulighed for at realisere byggedrømme helt tæt på Nyborg Slot
i et område, der ikke er fortidsmindefredet.
Det samlede areal udgøres af to matrikler, som allerede ejes af
Nyborg Kommune, hhv. matrikel 330a
(3.052 m²)
og 555b
(1.028
m²),
beliggende mellem Slotsgade / Dronningensvej 48-50 / Kgs.
Bastionsvej.
Side 30 af 39
 L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2916025_0052.png
HØRINGSSVAR
På den mindste matrikel (1.000 m²) har kommunen for nylig nedrevet en villa (se billede
herunder af frilagt grund). På den store matrikel (3.000 m²) er der i dag parkeringsplads.
På hele eller dele af arealet ville der
uproblematisk kunne opføres et raffineret
nybyggeri, som lever op til både alle ønsker om
moderne formidling og arkitektur i særklasse –
og det kan være såvel over som under terræn.
Det må kunne tilfredsstille både donorer og
bygherre.
Billedtekst
Kig mod slot og vold fra “Alternativ 2”
Som det fremgår af den blå markering på det
historiske kort til højre, er arealet en del af den
tidligere "Kongens Bastion”. Kongens Bastion
og et stykke af volden blev sløjfet i 1850’erne,
da man anlagde et gasværk på stedet.
Gasværket har ødelagt fredningsværdierne, og
derfor er området
ikke
en del af Nyborgs
samlede fortidsmindefredning. Der kræves
derfor ikke dispensation fra museumsloven ved
nybyggeri.
En kort opsummering af alternativ 2:
•
•
•
•
•
Nærmeste nabo til slottet
Kræver ikke dispensation fra Museumsloven
4.080 kvadratmeter oplagt byggefelt, hvoraf 1.000 kvadratmeter er ryddet og 3.000
kvadratmeter er parkeringsplads
Rigelig plads til at opføre et raffineret nybyggeri efter alle kunstens regler
25 meters afstand til Kongefløjen, ved den tidligere Kongens Bastion
Side 31 af 39
 L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2916025_0053.png
HØRINGSSVAR
•
Der vil kun skulle tages hensyn til fortidsmindebeskyttelseslinjen på 100 meter, som
omfatter næsten alle ejendomme i Nyborg centrum, og hvor der allerede er praksis for
dispensation
•
På hele eller dele af dette byggefelt er der righoldige muligheder for at etablere et
moderne formidlingscenter, der ikke beskadiger Nyborg Slot
Udfordringer:
•
Kommunen vil indvende, at arealet er udlagt til parkering og biltrafik
og henvise til
behovet for turistbusser. Dette kan løses, bl.a. ved at henvise til den grønne "excercerplads"
på ydersiden af voldterrænet, som allerede i dag i lokalplan 282
6
er udpeget som
parkeringsplads for slottet.
•
Her ville man nemt kunne imødekomme
parkering på et grønt areal. Moderne
metoder eksisterer, der kan bidrage til at
pladsen fortsat vil fremstå som en gen
plæne, der kan tåle trafik. Publikum kan
herfra gå ind til slottet gennem den
spektakulære, dybe byport, eller blive kørt i
små golf-vogne eller motoriserede "tog",
som man kender det fra andre steder, hvor
Excercerpladsens grønne areal til højre, set mod byporten
biltrafik er uønsket af hensyn til de kulturhistoriske interesser. Man kunne sågar ride i
hestevogn, hvis man ønsker at give middelaldertemaet fuld gas. Mulighederne er talrige,
og parkering er ikke en hindring for at bygge på dette felt, kun en udfordring.
Billigere alternativ til at bygge på selve slotsbanken
Intet taler imod, at et formidlingscenter som ovenfor beskrevet vil kunne opføres inden for den
eksisterende økonomiske projektramme. En sådan bygning vil med al sandsynlighed være langt
billigere at etablere, eftersom bygningen ikke ville skulle opføres på slotsholmen, hvorved man
undgår kostbar punktfundering, og vigtigst af alt risikerer man ikke at beskadige det skrøbelige
slotsanlæg, levnene i undergrunden og det sammenhængende købstadsmiljø. En sådan
6
https://www.nyborg.dk/media/mw0gxk5h/22-lokalplan-nr-282-torvet-og-biblioteksholmen-aod.pdf
Side 32 af 39
 L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2916025_0054.png
HØRINGSSVAR
formidlingsbygning vil være nænsom, ligge i umiddelbar forlængelse af Kongefløjen, og vil
ubesværet kunne passes ind i Nyborgs eksisterende købstadsmiljø, f.eks. som en gendigtning af
voldforløbet.
Et nyt "Nyborg Vold" – et museum dækket af græs
Hvis man ville vælge at anlægge det perspektiv, at et
nybyggeri skulle underordne sig Nyborg bys historiske
kulturmiljø og ikke visuelt påkalde sig opmærksomhed,
sådan som lovgivningen normalt dikterer, så muliggør
denne alternative placering i forlængelse af den høje
vold bag Kongefløjen, at man for eksempel kunne
Byggefeltet begynder på modsatte side af Slotsgade, hvor volden
slutter.
tilpasse den nye formidlingsbygning til de eksisterende
voldes fysiske fremtoning. Det ville være oplagt på
denne måde at dække nybygningen med græs, så den
kom til at fremstå i forlængelse af volden og ikke konkurrerede med hverken slottet eller
omgivelserne. En sådan løsning kender vi for eksempel fra stadsarkivet i Vadstenas fæstning, der
i 1990’erne blev opført netop inde i en genskabt vold. Græs er sundt, godt og passer til
købstadsmiljøets volde.
Udover, at det visuelt harmonerer med voldomgivelserne i Nyborg, har græs tillige den fordel, at
det reducerer trafikstøj, binder CO2, forbedrer luftkvaliteten og understøtter biodiversitet. Hertil
kommer en række opnåelige fordele inden for isolering og temperaturregulering. En græsbelagt
bygning i Nyborg er ikke kun en hyldest til byens og fæstningens rige kulturarv og historie, men
også en visionær måde at formidle den på.
Mulighed for at vise de skiftende tiders udvikling i volden
Ihukommende bygherres store ønske om visuelt at formidle borgens historie kunne man sågar
lade den “nye vold” have forskellige udformninger, så den viser Nyborg Volds skiftende udtryk
og fysiske udvikling over tid. På den måde kunne man visuelt formidle, hvordan byens
forsvarsværk ville have taget sig ud f.eks. i højmiddelalderen (ca. år 1200), i renæssancen (ca. år
1550) og i enevældens højbarok (ca. år 1700): Tre vigtige stadier i Nyborgs udviklingshistorie,
der også markerer den dansk-europæiske fæstningstraditions udvikling.
Side 33 af 39
 L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2916025_0055.png
HØRINGSSVAR
Ved at vælge denne løsning ville man få formidling, som både komplimenterer det historiske
bymiljø og fremmer bæredygtig byudvikling. Det er et stort potentiale at forløse i denne idé,
som rigtig eksekveret også ville kunne danne skole og være med til at sætte Nyborg på
verdenskortet på flere fronter.
Fhv. kulturminister, Joy Mogensen, adspurgte på et møde i 2021 Kultur & Arv om foreningens
holdning til alternative projekter. Ministeren blev præsenteret for de her ovenfor skitserede
muligheder og viste interesse for løsningsforslaget. Folketingets Kulturudvalg er også blevet
gjort bekendt med muligheden for alternativ placering under et foretræde den 27. januar 2020
af de tidligere museumschefer for Rosenborg/Amalienborg og Koldinghus samt Kultur & Arvs
formand..
Kultur & Arv henstiller til lovgiverne, donorer og myndigheder, at man grundigt udforsker
mulighederne for en alternativ, nænsom placering af det ønskede formidlingsbyggeri i Nyborg.
Kulturministeren lader hårdt om ånden bag fredningslovene
Det, at man i 1920’erne kunne bygge om på slottet, fremhæves her hundrede år senere som et
argument for at man idag skal bygge videre. Men så er man slet ikke klar over sin historie. For
det sidste hundrede år har handlet om at passe på det, som vi ved er værdifuldt. Vi har værnet
om vores arv og indrettet loven derefter. I 1918 fik bygningsfredningsloven. I 1937 blev vi
opmærksomme på værdien af vores fortidsminder og sikrede dem ved lov, så de ikke gik til. I
takt med velfærdsstatens fremmarch fik vi øget byggeri selv i øde områder, så vi lagde en
beskyttelseslinie på 100 meter rundt om vores mindesmærker, så de også for eftertiden kunne
opleves i deres historiske sammenhæng. Da Østfyns Museer for nogle år siden fik igangsat en
nedrivning på Nyborg Slot af de gule længer, ernede man de synlige vidnesbyrd fra de 253 år
fra enevælden til 1913, hvor Nyborg var en militærgarnison. Kulturministerens nybyggeri
samme sted vil ikke være en tilføjelse, men et direkte angreb, der udraderer alt det, de sidste
100 års historie har værnet om. Man udraderer de tegn på forstandighed, som har sikret, at vi
netop har et Nyborg Slot i dag, overleveret gennem otte omskiftelige århundreder.
Side 34 af 39
 L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2916025_0056.png
HØRINGSSVAR
Også af den årsag ville det klæde kulturministeren med agtpågivende armslængde.
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur (også kaldet By & Land) har redegjort
koncist og fyldestgørende for denne omstændighed i april 2018, hvilket citeres her in toto:
“Nyborg Slot med dets voldanlæg har stor, national betydning.
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur har samtidig stor forståelse for, at
Nyborg Slot har stor betydning for Nyborg
ko m m u n e o g d e m a n g e b o rg e r e i
kommunen, der gerne ser flere turister og
betydning.
anlæg har stor, national
Nyborg Slot med dets vold
at Nyborg Slot har stor
tidig stor forståelse for,
Landskabskultur har sam
e ser flere turister og
reningen for Bygnings- og
Landsfo
i kommunen, der gern
mune og de mange borgere
aktion.
betydning for Nyborg kom
ætning og generelle attr
det lokale handelsliv, bos
i byen, bl.a. for at styrke
besøgende
digvis
voldanlægget ikke nødven
idlingen af Nyborg Slot og
n mener imidlertid, at form
in.. Det er en skam at
borgru
Landsforeninge
e byggeri på den gamle
smule til
det skitserede, meget stor
og dermed overlade en
behøver at ske igennem
får lov til at tale for sig selv
gen.
oriske bygningsværk ikke
formidlin
dette gamle, hist
kan forløse en stor del af
e briller og dygtige guider,
fantasien. Et par virtuell
et fortidsminde,
Slot kan bygges på et fred
ænkeligt, at der på Nyborg
t
ingen finder det meget bet
t mindre omfang og lang
Landsforen
aktiviteter, som er af lang
inder afvises byggeri og
når der på andre fortidsm
mindre indgribende.
r bevares med så
at fredede fortidsminde
hidtidige praksis været,
s
ingen forstår det, har den
old tilstede, før der give
Som Landsforen
være ganske særlige forh
muligt. Der skal således
til. Typiske
ringer som overhovedet
skal søges dispensation
få ænd
grænse for, hvad der
er og der er ingen bagatel
af skilte, borde og bænke,
dispensation til ændring
af ledninger, opsætning
f.eks. være nedlægning
er af fortidsminder kan
ation gives kun i de særlige
ændring
og fornuftigt. Dispens
ensation til. Det er godt
og forbedre forholdene
som der alle skal søges disp
øres for at vedligeholde
vendig ændring, der udf
hvor der er tale om en nød
tilfælde,
for fortidsmindet.
r
bygninger og fortidsminde
vidt angår vores fredede
n af dispensationer for så
inge
Det er vigtigt at forvaltn
tninger.
de principper og forudsæ
sker på grundlag af ensarte
ende
r og andre stiller sig uforstå
af fredede fortidsminde
igt, at såvel private ejere
er på Nyborg Slot, når
tilfældet
Det er derfor forståel
fattende nybyggeri som
gives tilladelse til et så om
volden i Christiania.
overfor, hvordan der kan
nke eller nedrive huse på
på at flytte f.eks. havebæ
de selv har fået besked
n og
som kommuner går fora
forvente, at såvel staten
danske stat. Vi må kunne
indeanlæg, i
den
sejet fortidsm
Ejeren af Nyborg Slot er
er ikke rimeligt, at et stat
kt
idsmindefredninger. Det
følge statens regler til pun
efterlever reglerne for fort
ensationer, når andre skal
gælder
kan få vidtrækkende disp
n,
et, hvad enten det
formidlingens hellige nav
for fredningsinstrument
gå at svække forståelsen
og prikke. Det kan ikke und
er.
fortidsminder eller bygning
riktive regler for
ærende udmærkede, rest
at
Styrelsen til at følge de nuv
Alt andet kan ikke undgå
reningen opfordrer derfor
Landsfo
dispensation til byggeriet.
inder og således ikke give
ændringer på fortidsm
præcedens.
skabe en meget uheldig
besøgende i byen, bl.a. for at styrke det
lokale handelsliv, bosætning og generelle
attraktion.
Landsforeningen mener imidlertid, at
formidlingen af Nyborg Slot og
voldanlægget ikke nødvendigvis behøver
at ske igennem det skitserede, meget store
byggeri på den gamle borgruin. Det er en
s ka m a t d e t t e g a m l e, h i s t o r i s ke
bygningsværk ikke får lov til at tale for sig
selv og dermed overlade en smule til
fantasien. Et par virtuelle briller og
dygtige guider, kan forløse en stor del af
formidlingen.
Landsforeningen finder det meget
betænkeligt, at der på Nyborg Slot kan
Karen Margrethe Olsen
8
Præstø, den 29. april 201
bygges på et fredet fortidsminde, når der på andre fortidsminder afvises byggeri og
aktiviteter, som er af langt mindre omfang og langt mindre indgribende.
Side 35 af 39
 L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2916025_0057.png
HØRINGSSVAR
Som Landsforeningen forstår det, har den hidtidige praksis været, at fredede fortidsminder
bevares med så få ændringer som overhovedet muligt. Der skal således være ganske særlige
forhold tilstede, før der gives dispensation til ændringer og der er ingen bagatelgrænse for,
hvad der skal søges dispensation til. Typiske ændringer af fortidsminder kan f.eks. være
nedlægning af ledninger, opsætning af skilte, borde og bænke, som der alle skal søges
dispensation til. Det er godt og fornuftigt. Dispensation gives kun i de særlige tilfælde, hvor
der er tale om en nødvendig ændring, der udføres for at vedligeholde og forbedre forholdene
for fortidsmindet.
Det er vigtigt at forvaltningen af dispensationer for så vidt angår vores fredede bygninger og
fortidsminder sker på grundlag af ensartede principper og forudsætninger.
Det er derfor forståeligt, at såvel private ejere af fredede fortidsminder og andre stiller sig
uforstående overfor, hvordan der kan gives tilladelse til et så omfattende nybyggeri som
tilfældet er på Nyborg Slot, når de selv har fået besked på at flytte f.eks. havebænke eller
nedrive huse på volden i Christiania.
Ejeren af Nyborg Slot er den danske stat. Vi må kunne forvente, at såvel staten som
kommuner går foran og efterlever reglerne for fortidsmindefredninger. Det er ikke rimeligt,
at et statsejet fortidsmindeanlæg, i formidlingens hellige navn, kan få vidtrækkende
dispensationer, når andre skal følge statens regler til punkt og prikke. Det kan ikke undgå at
svække forståelsen for fredningsinstrumentet, hvad enten det gælder fortidsminder eller
bygninger.
Landsforeningen opfordrer derfor Styrelsen til at følge de nuværende udmærkede, restriktive
regler for ændringer på fortidsminder og således ikke give dispensation til byggeriet. Alt
andet kan ikke undgå at skabe en meget uheldig præcedens.”
Side 36 af 39
 L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2916025_0058.png
HØRINGSSVAR
Det er værd at gentage, at ingen af Danmarks kulturarvs-, frednings eller bevaringsforeninger
har udtalt sig
til fordel for
projektet, med undtagelse af en Nyborgs lokalafdeling af førnævnte
By- & Land, hvor der viste sig et ikke uvæsentligt personsammenfald mellem Østfyns Museers
bestyrelse og lokalforeningens ditto.
Det synes også formålstjenligt at give ordet til Birthe Iuel, der som direktør i Historiske Huse og
formand for Bygningsfredningsforeningen "BYFO", interesseorganisationen for ejerforvaltere af
fredet bygningsmasse i Danmark, påpeger at statens adfærd underminerer borgernes
retsfølelse. Hun skriver i en kronik til Byrumsmonitor, 10 marts 2021, under titlen “Det ville klæde
kulturministeren at sluge den bitre pille, det er at få et afslag":
“Denne redegørelse kom 21. januar, og den peger på, at projektet eventuelt kan gennemføres, enten
ved en ændring af museumsloven eller ved at lave en anlægslov, som man typisk bruger ved
motorveje, jernbaner og broer – en lov, der tromler hen over fortidsmindefredningen.
I Nyborg Slot-sagen er staten både ejer, bygherre og myndighed og har undervejs givet sig selv flere
dispensationer for at kunne gennemføre projektet.
Men når den endelige afgørelse spænder ben, vil man ændre loven for at få et andet resultat. Det er
undergravende for den almindelige retsbevidsthed, hvis staten på den måde lader hånt om
lovgivning og retsproces. Det bekræfter en opfattelse af, at der er et sæt regler for stat og
myndigheder og et helt andet for alle os andre.”
og
“Hvis et politisk flertal nu tvinger en lovændring igennem, alene fordi man ikke vil acceptere en
afgørelse fra den nedsatte klageinstans, kan man kun konkludere, at man føler sig hævet over sin
egen lovgivning.
Den lovgivning, som man selvfølgelig mener, at almindelige borgere skal rette sig efter."
En række folketingspolitikere på tværs af partiskel fremførte lignende synspunkter i en artikel i
Politiken fra 29. januar 2021 under overskriften "Bananrepublik-tilstande".
Side 37 af 39
 L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2916025_0059.png
HØRINGSSVAR
Den konservative kulturordfører, Birgitte Bergman blev citeret for, "at,
[her]
nærmer man sig
»bananrepublik-tilstande«, hvis man skrotter nævnets afgørelse:
»Lad os nu se, om man ikke kan tilpasse projektet, så det passer med loven og ikke omvendt«."
Christian Juhl fra
Enhedslisten "påpeger,
at systemet er bygget
på armslængde mellem
politikerne og den slags
beslutninger.
»Dem, der har sat projektet i gang, må så
levere noget, der kan komme igennem«,
siger han, og SF’s Mette Broman Mølbæk
b a k k e r o p . »V i h a r p r i n c i p p e r o m
armslængde. Hvilke faglig kompetencer har
vi politikere til at sige, hvem der har ret
her?«."
Side 38 af 39
 L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat
2916025_0060.png
HØRINGSSVAR
Afslutning
Afslutningsvis gøres opmærksom på, at sagen substantielt og materielt er afgjort i en
inappellabel kendelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet i 2020.
Folketinget vil med nærværende lov derfor skulle underkende og tilbagevise en afgørelse, som
en domstolslignende myndighed har truffet.
Kultur & Arv skal indtrængende opfordre Kulturministeriet og Folketinget til at udvise skyldig
opmærksomhed på projektets meget voldsomme og uoprettelige indvirkning på kulturarven.
Hvis sagen gennemføres, vælger man med åbne øje og mod bedre vidende den mest invasive,
uopretteligt ødelæggende, mindst bæredygtige, men samtidig ubestridt dyreste løsning.
At skatteyderne skal hænge på en ekstraregning, når det samlede projekt over årene er gået fra
ca. 200 millioner kroner til snart en halv milliard, må være op til politikernes samvittighed.
Når man inddrager Folketinget som legitimeringsinstrument for Slots- og Kulturstyrelsens
afviste projekt, må man forventeligt som borger i Danmark kunne have tillid itl, at Folketinget
står som garant for projektets ubestridelige lødighed på alle punkter, især hvis det skulle vise
sig, at kulturminister Jakob Engel Schmidt, der har fremsat lovforslaget, ikke selv vil.
På bestyrelsens vegne,
FREDERIK SIEMSSEN
Formand for Kultur & Arv
“…massive og måske irreversible
formidlingsgreb kan være præget af
aktuelle strømninger/tendenser.
Store formidlingstiltag, der er
interessante på anlægstidspunktet,
kan vise sig at være utidssvarende i
forhold til eftertidens fortolkning af
fortidsmindet.”
Slots- og Kulturstyrelsen:
Side 39 af 39