L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Kulturudvalget 2024-25
L 50 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 50

Folketinget 2024-25

Fremsat den 3. oktober 2024 af kulturministeren (Christina Egelund, fg.)

Forslag

til

Lov om anlæg af en formidlingsbygning m.v. på fortidsmindet Nyborg Slot

Kapitel 1

Anlægsprojektet

§ 1.

Kulturministeren bemyndiges til at gennemføre et

anlægsprojekt på og omkring Nyborg Slot ved at foretage

følgende:

1) Anlægge en nordfløj som formidlingsbygning.

2) Anlægge en partiel ringmur mod øst og mod syd.

3) Fjerne den gamle bro mellem Slotsholmen og Biblio-

teksholmen og etablere en ny bro i stedet for den gam-

le.

4) Restaurere og forhøje Vagttårnet midt på den østlige

fløj.

5) Bearbejde landskabet på Slotsholmen og brinkerne om-

kring slottet, herunder regulere beplantningen og eta-

blere en slotsgård.

Stk. 2.

Kulturministeren bemyndiges til at foretage de

dispositioner, som er nødvendige med henblik på gennemfø-

relsen af anlægsprojektet nævnt i stk. 1.

Stk. 3.

Kort over anlægsprojektet, der er nævnt i stk. 1,

fremgår af lovens bilag 1-3.

Kapitel 2

Rammerne for projektets miljømæssige påvirkninger

§ 2.

Anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, skal gennemføres

inden for rammerne af de udførte vurderinger af projektets

indvirkninger på miljøet.

Kapitel 3

Fravigelse af anden lovgivning og klageadgange

§ 3.

Anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, kræver ikke

tilladelse eller dispensation efter § 28, stk. 1 og 3, i lov om

miljøbeskyttelse, § 65, stk. 1 og 2, i lov om naturbeskyttelse

eller § 17 i lov om vandløb.

Stk. 2.

Reglerne om kommune- og lokalplaner i lov om

planlægning, kapitel 3 i lov om bygningsfredning og beva-

ring af bygninger og bymiljøer samt kapitel 8 og 8 a i

museumsloven finder ikke anvendelse ved gennemførelsen

af anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1.

Stk. 3.

Hensynene bag de bestemmelser, der er nævnt i

stk. 1 og 2, varetages af kulturministeren ved gennemførel-

sen af anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1.

§ 4.

Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende an-

lægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, som træffes efter bygge-

loven, lov om miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse, lov

om vandløb samt regler udstedt i medfør af disse love, kan

ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog stk.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende an-

lægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, i henhold til de love og

regler, der er nævnt i stk. 1, kan påklages til kulturministe-

ren.

Stk. 3.

Kulturministeren kan beslutte at overtage kommu-

nalbestyrelsens beføjelser efter de love, der er nævnt i stk.

1, i en nærmere bestemt sag, der vedrører anlægsprojektet

nævnt i § 1, stk. 1.

Stk. 4.

Kulturministeren kan pålægge kommunalbestyrel-

sen at tilvejebringe oplysninger til brug for en vurdering af

forhold, der reguleres efter lovene nævnt i stk. 1, inden for

Nyborg Kommune, herunder pålægge, at oplysningerne skal

afgives i en bestemt form til brug for behandlingen af sager

efter stk. 2 og 3.

§ 5.

Bestemmelserne i §§ 3 og 4 finder tilsvarende anven-

delse på ændringer i anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1.

Kapitel 4

Domstolsprøvelse

§ 6.

Søgsmål til prøvelse af tilladelser og afgørelser efter

denne lov skal være anlagt inden seks måneder efter, afgø-

relsen er meddelt til adressaten, eller afgørelsen er offentlig-

gjort.

Stk. 2.

Ved søgsmål om miljøforhold, der er omfattet af

denne lov, skal retten påse, at omkostningerne ved sagen

ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter.

DokumentId

Journalnummer

L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Kapitel 5

Ikrafttræden

§ 7.

Loven træder i kraft den 1. januar 2025.

L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Bilag 1

Kort over projektets delelementer og deres betegnelser

L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Bilag 2

Kort over projektet og fredninger

L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Bilag 3

Kort over projektet og beskyttede naturtyper

L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Anlægsprojektet

3.1.1. Anlæg af nordfløj som formidlingsbygning

3.1.2. Anlæg af partiel ringmur mod øst og mod syd

3.1.3. Fjernelse af bro mellem Slotsholmen og Biblioteksholmen og etablering af ny bro

3.1.4. Restaurering og forhøjelse af vagttårn

3.1.5. Bearbejdning af landskabet på Slotsholmen og brinkerne omkring slottet

3.1.6. Ændringer i forhold til projektbeskrivelsen

3.2. Miljømæssige vurderinger

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.3. Fravigelse af anden lovgivning og klageadgange

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5.1. Anlægsøkonomi og tidsplan

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Klimamæssige konsekvenser

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9.1. Planforhold

9.2. Støj, vibrationer, lys og trafik

9.2.1. Eksisterende forhold

L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

9.2.2. Påvirkninger i anlægsfasen

9.2.3. Påvirkninger i driftsfasen

9.2.4. Afværgeforanstaltninger

9.3. Plante- og dyreliv

9.3.1. Eksisterende forhold

9.3.2. Påvirkninger i anlægsfasen

9.3.3. Påvirkninger i driftsfasen

9.3.4. Afværgeforanstaltninger

9.4. Visuel påvirkning

9.4.1. Eksisterende forhold

9.4.2. Påvirkninger i anlægsfasen

9.4.3. Påvirkninger i driftsfasen

9.4.4. Afværgeforanstaltninger

9.5. Kulturarv og arkæologi

9.5.1. Eksisterende forhold

9.5.2. Påvirkninger i anlægsfasen

9.5.3. Påvirkninger i driftsfasen

9.5.4. Afværgeforanstaltninger

9.6. Grundvand

9.6.1. Eksisterende forhold

9.6.2. Påvirkninger i anlægsfasen

9.6.3. Påvirkninger i driftsfasen

9.6.4. Afværgeforanstaltninger

9.7. Overfladevand

9.7.1. Eksisterende forhold

9.7.2. Påvirkninger i anlægsfasen

9.7.3. Påvirkninger i driftsfasen

9.7.4. Afværgeforanstaltninger

10. Forholdet til EU-retten

L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

10.1. VVM-direktivet

10.2. Udbudsdirektivet

10.3. Vandrammedirektivet og grundvandsdirektivet

10.4. Habitatdirektivet

10.5. Århuskonventionen

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

12. Sammenfattende skema

1. Indledning

Nyborg Slot er Danmarks ældste bevarede kongeborg og

kan spores tilbage til begyndelsen af 1200-tallet. Slotsruinen

står i dag over for et projekt, der skal sikre kulturarven for

eftertiden og gøre formidlingen af slottets historie tilgænge-

lig for offentligheden. Formålet er at styrke fortællingen om

slottet og give offentligheden mulighed for at få fornemmel-

sen af Nyborg Slot som det firfløjede forsvarsanlæg, det

engang har været.

Med lovforslaget bemyndiges kulturministeren til at gen-

nemføre et anlægsprojekt ved, på og omkring Nyborg Slot

på Slotsholmen i Nyborg. Lovforslaget giver således hjem-

mel til at anlægge en nordfløj til formidlingsbygning og at

anlægge en partiel ringmur mod øst og mod syd. Lovforsla-

get giver herudover hjemmel til at fjerne den gamle bro mel-

lem Slotsholmen og Biblioteksholmen og etablere en ny bro

i stedet for den gamle. Endelig giver lovforslaget hjemmel

til at restaurere og forhøje Vagttårnet midt på den østlige fløj

samt at bearbejde landskabet på Slotsholmen og brinkerne

omkring slottet, herunder ved at regulere beplantningen og

etablere en slotsgård.

Det er hensigten, at kulturministeren vil delegere sin kompe-

tence til Slots- og Kulturstyrelsen, som står for den egentlige

gennemførelse af projektet.

Loven vil udgøre miljøgodkendelsen af projektet på bag-

grund af de udførte miljøkonsekvensvurderinger.

Til brug for anlægsprojektet indeholder lovforslaget også en

række bestemmelser, som vil regulere projektet i forhold

til kultur-, natur- og miljøbeskyttelsesforhold, klageadgang,

domstolsprøvelse m.v. Lovforslaget indeholder således på

nogle punkter en fravigelse af regler i kultur, plan-, natur- og

miljølovgivning, herunder afskæring af klageadgange.

Selvom lovforslaget indeholder bestemmelser om fravigelse

af anden lovgivning, vil de planlægningsmæssige, kulturhi-

storiske, miljømæssige hensyn m.v., som ligger bag de fra-

vegne bestemmelser, fortsat blive søgt varetaget af kulturmi-

nisteren i anlægsprojektet efter reglerne i lovforslaget.

2. Baggrund

Det er ambitionen at gennemføre et anlægsprojekt svarende

til omridset af slottet fra middelalderen og derved genskabe

oplevelsen og forståelsen af slottet og byen som en sammen-

hængende historisk helhed. Slottet og omgivelserne med de-

res enestående kulturarv skal på den måde i spil til glæde for

lokalsamfundet i Nyborg og det nationale og internationale

publikum.

Nyborg Slot er Danmarks ældste bevarede kongeborg, som

kan spores tilbage til begyndelsen af 1200-tallet. Slottet har

en central plads i dansk historie som stedet, hvor Danehoffet

blev afholdt, der fungerede som middelalderens rigsforsam-

ling. Det var her, Erik Klippings håndfæstning blev under-

skrevet.

Slottet blev hårdt medtaget under Karl Gustav-krigene

(Svenskekrigene) i 1650’erne og mistede sin status som

kongebolig. Nyborg Slot blev herefter overdraget til gar-

nisonen, som anvendte slottet som materiellager og våben-

kammer frem til 1913. I denne periode blev nordfløjen og

andre bygninger nedbrudt og anvendt som byggemateriale

til byens fæstningsbyggeri. Nyborg Slot stod således som

en gammel forfalden borg, da det blev overdraget til Natio-

nalmuseet i 1913. I perioden 1917-25 foretog Nationalmuse-

et omfattende arkæologiske undersøgelser af Nyborg Slot

og restaurerede Kongefløjen under ledelse af Mogens Clem-

mensen, hvorefter slottet blev åbnet for publikum.

Hvor Nyborg Slot i middelalderen havde fire fløje, står kun

Kongefløjen og Vagttårnet tilbage i dag. Som borganlægget

ser ud i dag, er det således vanskeligt at opleve og forstå den

helt enestående kulturarv omkring Nyborg Slot.

I 2011 vedtog Nyborg Byråd et visionsoplæg fra Østfyns

Museer under titlen ”Nyborg som verdenskulturarv – En vi-

sion”. Visionen gik ud på at genskabe forståelsen af Nyborg

Slot og byen som Danmarks middelalder-hovedstad.

Derfor blev der i marts 2015 gennemført en projektkonkur-

rence om forslag til tydeliggørelse af visionen. Vinderforsla-

L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

get fra 2016 med forskellige ændringer indgår i det planlag-

te projekt, og der blev vedtaget en lokalplan for projektet,

Nyborg Kommunes lokalplan nr. 281 fra 2018.

Slots- og Kulturstyrelsen gav den 18. juni 2019 Slots- og

Kulturstyrelsens restaureringsenhed, Center for Restaurering

og Projekter, dispensation til at gennemføre projektet i med-

før af museumsloven § 29 j, stk. 1, hvorefter der kan gøres

undtagelse for forbuddet mod at foretage ændringer i tilstan-

den på fortidsminder efter lovens § 29 e, stk. 1. Afgørelsen

blev påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagerne

mente bl.a., at det ansøgte projekt ville påføre fortidsmindet

uoprettelige skader. Et flertal i Miljø- og Fødevareklagenæv-

net fandt, at Slots- og Kulturstyrelsens afgørelse om at give

dispensation til projektet burde ændres til et afslag.

Museumsloven blev ændret ved lov nr. 900 af 21. juni

2022. Her blev der tilføjet bestemmelser om hvilke særlige

tilfælde, der kan tillægges positiv vægt ved vurderingen af,

om der kan gøres undtagelse fra forbuddet i museumslovens

§ 29 e, stk. 1. I dag følger det således af museumslovens §

29 j, stk. 3, nr. 4, at særlige forhold, der sikrer og styrker

formidling og tilgængelighed af fortidsmindet, kan tillægges

positiv vægt ved vurderingen af, om der kan gøres undtagel-

se fra forbuddet mod at ændre tilstanden af fortidsminder.

Det aktuelle projekt er resultatet af en bearbejdning af vin-

derprojektet og en tilpasning til de finansielle rammer, der

er givet for projektet. Som en del af projektet indgik en gen-

nemgående restaurering af den oprindelige kongefløj, der

blev gennemført og afsluttet i 2022, og som havde til formål

at føre kongefløjen tilbage til dens oprindelige udtryk. An-

lægsloven har således til formål at sikre færdiggørelsen af

den del af vinderprojektet, som vedrører anlæg af tilbygnin-

ger på fortidsmindet Nyborg Slot.

Det er hensigten, at Østfyns Museer skal drive museum på

Nyborg Slot, når anlægsprojektet er færdigt. Såvel de gamle

som nybyggede bygninger er tiltænkt som rammer for muse-

umsdrift.

Nyborg Slot er statsejet. Ansvaret for at gennemføre projek-

tet vil blive delegeret til Slots- og Kulturstyrelsen. Nyborg

Kommune er tiltænkt til at overtage brugsretten til slottet,

mens Østfyns Museer forventes at skulle drive museum og

udstilling i bygningerne. Det forventes, at anlægsprojektet

vil være færdigt til brug i 2028.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Anlægsprojektet

3.1.1. Anlæg af nordfløj som formidlingsbygning

Det foreslås at opføre en ny nordfløj adskilt fra Kongefløjen,

som er den eksisterende, oprindelige fløj mod vest.

Nordfløjen foreslås opført i et udtryk, der er tilpasset

stedet og kan indrettes som formidlings- og museumsbyg-

ning. Bygningen forbindes med Vagttårnet og Kongefløjen

via stålbroer, herunder af hensyn til at skåne Vagttårnet og

Kongefløjen.

3.1.2. Anlæg af partiel ringmur mod øst og mod syd

Det foreslås at opføre ny ringmur mod øst og syd, syd for

Vagttårnet og mellem ringmurens sydøstlige hjørne og Kon-

gefløjens sydlige ende.

Ringmuren er et centralt element i en genopbygning af

Nyborg Slot som en borg. Da byggeriet af ringborgen

blev påbegyndt i slutning af 1100-tallet / begyndelsen af

1200-tallet, blev ringmuren bygget først. Kort derefter blev

der opført bygninger på den indvendige side af ringmu-

ren. Ringmuren foreslås derfor placeret der, hvor arkæologi-

ske udgravninger har påvist, at der siden borgens begyndelse

i middelalderen har været opført et omkransende forsvars-

værk i teglsten.

Ringmuren skal fysisk afgrænse Slotsgården, der i dag har

delvis åbne sider mod nord, syd og øst. Derved kædes

ringmuren, Kongefløjen og Vagttårnet sammen og danner

tilsammen en lukket gård.

Overordnet vil der ikke ske indgreb i eksisterende bygnin-

gers facader i koblingspunkterne, men de nye ringmure og

støttemure bliver etableret helt op ad eksisterende bygnin-

ger.

3.1.3. Fjernelse af bro mellem Slotsholmen og Biblioteks-

holmen og etablering af ny bro

Det foreslås, at der etableres en ny bro foran Vagttårnet fra

Slotsholmen til Biblioteksholmen. Den nye bro skal erstatte

den nuværende, som derfor foreslås fjernet.

Brodækket forventes at være tre meter bredt og udført som

en stålbjælkebro. Broens fulde længde ud fra centerlinje

forventes at blive 61 meter. På Biblioteksholmen vil den nye

bro forbindes med en stiforbindelse til den eksisterende sti

fra Nyborg Bibliotek.

3.1.4. Restaurering og forhøjelse af vagttårn

Vagttårnet mod øst ligger direkte overfor Kongefløjen og

hører til blandt Danmarks største borgtårne med en murtyk-

kelse på 3,8-3,9 meter. I dag fremstår det nedskåret med en

pyramideformet tagdækning og opfattes mest af alt som et

isoleret, kvadratisk punkthus. Det pyramideformede tag er

en senere tilføjelse, som ikke fandtes under middelalderen.

Det eksisterende vagttårn foreslås forhøjet. Forhøjelsen skal

gøre det muligt at visualisere borganlægget og forstå bor-

gens funktion - både set fra jorden og oplevet fra platformen

på toppen, hvor man som gæst kan skue ud over byen,

fjorden og bæltet.

Det er forventningen, at tårnet forhøjes med ca. 9 meter, så

L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

det samlet set får en højde på 17,1 meter set fra Slotsgården

og 18,5 meter set fra Biblioteksholmen. Det er hensigten,

at forhøjelsen skal virke naturligt sammenhængende med

det eksisterende murværk, men det vil samtidig være let at

skelne nyt fra gammelt.

Det foreslås, at udformning af forhøjelsen tager udgangs-

punkt i tårnets ældre skikkelse, der ifølge kilder fremstod

med en betydelig højde, så de historiske spor synliggøres

som en del af den arkitektoniske oplevelse.

Det foreslås, at murværket i den murede forhøjelse af tårnet

vil få selvstændige kvaliteter, og der vil være tydelig adskil-

lelse af nye murværk og den fredede bygning.

3.1.5. Bearbejdning af landskabet på Slotsholmen og brin-

kerne omkring slottet.

Det foreslås, at der foretages landskabelig bearbejdning af

Slotsholmen. Uden for slottet justeres og bearbejdes brinker-

ne til voldgraven, hvilket vil fremhæve den middelalderlige

karakter af slottet på borgholmen.

3.1.6. Ændringer i forhold til projektbeskrivelsen

Den ovennævnte beskrivelse af projektet er baseret på den

nuværende projektering, og der kan inden for den nuværen-

de bemyndigelse til anlægsprojektet ske ændringer heraf,

uden at der af den årsag skal vedtages en ny lov.

Der henvises desuden til punkt 3.2.2 nedenfor.

3.2. Miljømæssige vurderinger

3.2.1. Gældende ret

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13.

december 2011 om vurdering af visse offentlige og private

projekters indvirkning på miljøet, som ændret ved direktivet

2014/52/EU af 16. april 2014 (VVM-direktivet), indeholder

minimumskrav til proceduren for tilladelse til offentlige pro-

jekter, som kan forventes at få væsentlig indvirkning på

miljøet.

Det følger af artikel 2, stk. 5, i VVM-direktivet, som ændret

i 2014, at medlemsstaterne, med forbehold for artikel 7,

i tilfælde, hvor et projekt vedtages ved en særlig national

lov, kan fritage dette projekt fra direktivets bestemmelser

om offentlig høring, forudsat at målene med direktivet op-

fyldes. Denne bestemmelse indebærer, at VVM-direktivets

almindelige regler også gælder for projekter, der vedtages

ved en særlig national anlægslov, men at der i disse tilfæl-

de er hjemmel til at fravige bestemmelserne om offentlig

høring, bortset fra reglerne om inddragelse af offentlighe-

den og myndigheder i andre medlemsstater i projekter med

grænseoverskridende miljøeffekter, jf. direktivets artikel 7.

Det fremgår desuden af artikel 8 a, stk. 6, i VVM-direkti-

vet, at miljøkonsekvensvurderingerne af et projekt skal være

tidssvarende.

Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring

af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet)

pålægger medlemslandene at bevare en række arter og na-

turtyper, som er sjældne, truede eller karakteristiske ved at

udpege særlige områder, hvor disse arter og naturtyper er

beskyttede. Habitatområder indgår i det sammenhængende

europæiske, økologiske netværk, der betegnes Natura 2000.

Det følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, at der i

forbindelse med bl.a. anlægsprojekter skal gennemføres en

vurdering af projektets virkninger på Natura 2000-områder,

hvor disse arter og naturtyper er beskyttede.

Efter habitatdirektivets artikel 12 skal medlemsstaterne træf-

fe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng

beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de

dyrearter, der er omfattet af bilag IV, litra a, med forbud

mod bl.a. forsætlig forstyrrelse af disse arter og beskadigelse

eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder.

Habitatdirektivets artikel 12 er gennemført i dansk ret i bl.a.

naturbeskyttelsesloven § 29, a, stk. 1, hvorefter nærmere an-

givne arter ikke forsætligt må forstyrres med skadelig virk-

ning for arten eller bestanden. I tilknytning hertil fremgår

det af naturbeskyttelseslovens § 29 a, stk. 2, at yngle- eller

rasteområder for de arter, der er nævnt i bilag 3 til loven,

ikke må beskadiges eller ødelægges.

Slots- og Kulturstyrelsen har foretaget en offentlig høring

over projektets konsekvenser for miljø og natur.

3.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Det foreslås, at kulturministeren med Folketingets vedtagel-

se af anlægsprojektet bemyndiges til at gennemføre anlægs-

projektet i overensstemmelse med lovforslagets § 1, lovens

bilag, projektbeskrivelsen i dette lovforslag og miljøkonse-

kvensrapporten.

Efter vanlig praksis for statslige anlægsprojekter, der ud-

møntes via anlægslove, og i overensstemmelse med VVM-

direktivet, er der gennemført de nødvendige miljøkonse-

kvensvurderinger på baggrund af det konkrete anlægspro-

jekt. Anlægsprojektets indvirkning på miljøet er beskrevet

og vurderet i de miljømæssige undersøgelser, dvs. miljøkon-

sekvensrapporten. Anlægsprojektet skal gennemføres inden

for rammerne af vurderingen af anlægsprojektets indvirk-

ninger på miljøet, jf. lovforslagets § 2. Det vil påhvile kul-

turministeren at sikre, at anlægsprojektets indvirkninger på

miljøet holdes inden for rammerne af vurderingerne i de

miljømæssige undersøgelser af anlægsprojektet.

Som det fremgår af miljøkonsekvensrapporten, er der ikke

konstateret væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder i

forbindelse med anlægsprojektet. Der er konstateret påvirk-

ning af bilag IV-arterne vandflagermus og sydflagermus,

hvorfor der i forbindelse med anlægsprojektet er fastsat af-

værgeforanstaltninger herfor, som er beskrevet nærmere i

miljøkonsekvensrapporten.

L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

På baggrund af de gennemførte miljømæssige vurderinger af

anlægsprojektet er det således vurderingen, at anlægsprojek-

tet kan gennemføres inden for rammerne af artikel 6, stk.

3, i habitatdirektivet. Lovforslagets vedtagelse udgør god-

kendelsen af anlægsprojektet i forhold til habitatdirektivets

artikel 6, stk. 3.

Det foreslås i § 1, at kulturministeren bemyndiges til at

gennemføre anlægsprojektet, jf. § 1, stk. 1, nr. 1-5, samt til

at foretage de dispositioner, som er nødvendige med henblik

på at gennemføre anlægsprojektet.

Det foreslås i § 2, at anlægsprojektet nævnt i § 1 skal gen-

nemføres inden for rammerne af de udførte vurderinger af

projektets indvirkninger på miljøet.

Hvis der måtte blive behov for at ændre projektet efter lo-

vens vedtagelse, skal miljøvurderingslovens procedure for

ændringer iagttages. Sådanne ændringer kan således god-

kendes administrativt af VVM-myndigheden inden for den

overordnede bemyndigelse i § 1. Kulturministeriet vil være

VVM-myndighed for eventuelle ændringer og udvidelser af

projektet, der forudsættes ansøgt af Slots- og Kulturstyrel-

sen som forventet bygherre. En ansøgning om eventuelle

ændringer og udvidelser skal således gives til Kulturministe-

riet, som vil tage stilling til, om der skal gennemføres yderli-

gere miljøvurderinger inden ændringerne, eller udvidelserne

kan tillades.

Til brug for gennemførelse af anlægsprojektet indeholder

lovforslaget herudover en række bestemmelser, som regu-

lerer anlægsprojektet i forhold til kultur, miljø og planlæg-

ning, varetagelse af naturhensyn, m.v.

Lovforslaget indeholder på nogle punkter fravigelse af reg-

lerne i kultur-, natur-, miljø- og planlovgivningen, herunder

en afskæring af klageadgange. De nævnte hensyn varetages

af kulturministeren efter den foreslåede § 3, stk. 3.

Hvor bestemmelserne i de nævnte love indeholder skøns-

mæssige beføjelser for myndigheden, og hvor der efter disse

kan tages hensyn til bygherrens interesser og samfundets

interesser i et givent projekt, er det den generelle vurdering,

at hensynet til projektet kan indgå med betydelig vægt.

Der henvises til punkt 9 om miljø- og naturmæssige konse-

kvenser.

Der henvises til punkt 3.3 om forholdet til anden lovgivning

og til lovforslagets §§ 3 og 4 samt bemærkningerne hertil.

3.3. Fravigelse af anden lovgivning og klageadgange

3.3.1. Gældende ret

Gennemførelsen af et anlægsprojekt forudsætter efter af

gældende ret som udgangspunkt godkendelser, tilladelser

eller dispensationer efter kultur-, plan-, natur- og miljølov-

givningen m.v. Konkret for anlægsprojektet gælder desuden,

at Nyborg Slot har status som fredet bygning med fredede

umiddelbare omgivelser og som beskyttet fortidsminde efter

henholdsvis bygningsfredningsloven og museumsloven.

I naturbeskyttelseslovens kapitel 2 er der endvidere fastsat

en række forbud mod tilstandsændringer eller bebyggelse

inden for en række arealer og beskyttelseslinjer.

Det følger af naturbeskyttelseslovens § 3, at der ikke må

foretages ændring i tilstanden af naturlige søer med et areal

på over 100 m2 eller af vandløb eller dele af vandløb, som

er beskyttede, ligesom der ikke må foretages ændringer i

tilstanden af større naturlige søer, beskyttede vandløb, heder,

moser og lignende, strandenge, strandsumpe, ferske enge

samt biologiske overdrev.

Det følger af naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 1, at der

ikke må etableres bebyggelse, dvs. om- og tilbygninger, ter-

rænændringer og lignende, inden for 150 meter fra søer over

3 ha og visse vandløb. Forbuddet omfatter også opstilling af

campingvogne og lignende.

Det følger endvidere af naturbeskyttelseslovens § 18, stk.

1, at der ikke må foretages ændring i tilstanden af arealet

inden for 100 m fra fortidsminder, der er beskyttet efter be-

stemmelserne i museumsloven. Der må ikke etableres hegn,

placeres campingvogne og lignende.

Nyborg Slot Bybefæstning blev omfattet af den automatiske

beskyttelse af fortidsminder den 1. juli 1937, hvor reglerne

om beskyttelse af fortidsminder efter den dagældende natur-

fredningslov trådte i kraft, jf. lov nr. 140 af 7. maj 1937 om

naturfredning.

Ifølge naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1, kan kommunal-

bestyrelsen gøre undtagelse fra bl.a. bestemmelsen i § 16,

stk. 1. Herudover kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfæl-

de gøre undtagelse fra bl.a. bestemmelserne i § 3, stk. 1-3,

og 18, stk. 1.

Miljøbeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 48 af 12.

januar 2024, indeholder regler om bl.a. forebyggelse og be-

kæmpelse af forurening af luft, vand, jord og undergrund

samt vibrations- og støjulemper. Loven indeholder også be-

stemmelser om at begrænse anvendelse og spild af råstoffer

og andre ressourcer samt fremme af genanvendelse og be-

grænsning af problemer i forbindelse med affaldshåndtering.

Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 27, stk. 1, at stof-

fer, der kan forurene vandet, ikke må tilføres vandløb, sø-

er eller havet, ligesom sådanne stoffer ikke må oplægges

således, at der er fare for, at vandet forurenes. Kommunal-

bestyrelsen kan ifølge lovens § 28, stk. 1, give tilladelse

til, at spildevand føres til vandløb, søer eller havet. Kom-

munalbestyrelsen kan ligeledes give tilladelse til tilslutning

af spildevandsforsyningsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, i

lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold

samt dertil hørende udløbsledninger under overholdelse af

tilladelsen i stk. 1.

Det følger af § 17 i vandløbsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

1217 af 25. november 2019, at regulering af vandløb kun må

reguleres efter vandløbsmyndighedens bestemmelse. Ved re-

gulering af vandløb forstås ændring af vandløbets skikkelse,

jf. vandløbslovens § 16.

Ifølge planloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 223 af 1. marts

2024, skal der udarbejdes lokalplaner, når det er nødvendigt

for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse samt forud for

større byggerier og anlægsarbejder. Af planlovens § 19, stk.

1, følger bl.a., at kommunalbestyrelsen kan dispensere fra

bestemmelser i en lokalplan m.v., hvis dispensationen ikke

er i strid med principperne i planen eller tidsbegrænses til

maksimalt 3 år.

Det følger af bygningsfredningslovens § 3, at kulturmini-

steren kan frede bygninger af væsentlig arkitektonisk og

kulturhistorisk værdi, som er over 50 år gamle. Hvis en

bygnings umiddelbare omgivelser m.v. er en del af den

samlede beskyttelsesværdige helhed, kan fredningen omfatte

omgivelserne.

Det følger af bygningsfredningslovens § 4, at bygninger op-

ført før år 1536 uden særlig beslutning er fredet efter loven.

Bygningsfredningslovens kapitel 3 indeholder bestemmelser

om retsvirkningerne ved fredning af en bygning. Det følger

bl.a. af bygningsfredningslovens § 10, stk. 1, at alle byg-

ningsarbejder vedrørende en fredet bygning kræver tilladel-

se fra kulturministeren, hvis arbejderne går ud over almin-

delig vedligeholdelse. Efter bygningsfredningslovens § 10,

stk. 2, kan tilladelsen gøres betinget af, at der gennemføres

foranstaltninger, som ikke er omfattet af ansøgningen.

Kongefløjen og Vagttårnet fik status som fredede bygninger

i 1918, hvor den første bygningsfredningslov blev vedtaget,

jf. lov nr. 137 af 12. marts 1918. Nyborg Volde, herunder

befæstningsanlægget med græsklædte og beplantede jord-

volde, blev samtidig fredet i 1918 efter samme regler. Fred-

ningerne blev tinglyst 9. juli 1918.

Beskyttelse af fortidsminder er reguleret i museumsloven,

jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014 med senere

ændringer. Lovens kapitel 8 indeholder bestemmelser om

sikring af kultur- og naturarven i forbindelse med den fysi-

ske planlægning og forberedelse af jordarbejder m.v., herun-

der arkæologiske og naturhistoriske undersøgelsesopgaver i

tilknytning hertil. Lovens kapitel 8 a indeholder bestemmel-

ser om bevaring af fortidsminder.

Museumslovens kapitel 8 regulerer sikring af kultur- og

naturarven i forbindelse med den fysiske planlægning og

forberedelse af jordarbejder m.v., herunder arkæologiske

og naturhistoriske undersøgelsesopgaver i tilknytning her-

til. Ifølge museumslovens § 25 har bygherre eller den, for

hvis regning et jordarbejde skal udføres på landjorden, mu-

lighed for at anmode om en udtalelse fra et kulturhistorisk

museum forud for igangsætning af et jordarbejde. Når mu-

seet har modtaget en anmodning, skal det komme med en

udtalelse med stillingtagen til, hvorvidt det arbejde, som

anmodningen vedrører, indebærer en risiko for ødelæggelse

af væsentlige fortidsminder. Såfremt museet vurderer, at en

sådan risiko foreligger, skal sagen forelægges kulturministe-

ren.

Ifølge museumsloven § 27, stk. 2, skal et jordarbejde stand-

ses i det omfang det vedrører fortidsminder, hvis der under

jordarbejdet findes spor af fortidsminder. Fortidsmindet skal

straks anmeldes til kulturministeren eller det nærmeste stats-

lige eller statsanerkendte kulturhistoriske museum. Ifølge §

27, stk. 3, beslutter kulturministeren snarest, om arbejdet

kan fortsætte, eller om det skal indstilles, indtil der er foreta-

get en arkæologisk undersøgelse.

Museumslovens kapitel 8 a regulerer beskyttelsen af fortids-

minder. Det følger af museumslovens § 29 e, stk. 1, at

der ikke må foretages ændring i tilstanden af fortidsminder,

medmindre ændringen er af underordnet betydning. Der må

heller ikke foretages udstykning, matrikulering eller areal-

overførsel, der fastlægger skel gennem fortidsminder.

Ifølge museumslovens § 29 j, stk. 1, kan kulturministeren

i særlige tilfælde gøre undtagelse for lovens § 29 e, stk.

1, og meddele dispensation, herunder hvis forholdet sikrer

og styrker formidling og tilgængelighed af fortidsmindet, jf.

museumslovens § 29 j, stk. 3, nr. 4.

Det følger af museumslovens § 29 f, at der på og inden for

en afstand af 2 meter fra fortidsmindet ikke må foretages

jordbehandling, gødes eller plantes. Der må heller ikke an-

vendes metaldetektor.

Slots- og Kulturstyrelsen kan i særlige tilfælde gøre undta-

gelse fra reglerne i § 29 e, stk. 1, og § 29 f, jf. § 29 j,

stk. 1. Ved meddelelse af dispensation kan der stilles vilkår,

herunder bl.a. om, at der for ansøgerens regning skal udføres

en arkæologisk undersøgelse. Det kan bl.a. tillægges posi-

tiv vægt ved vurderingen af, om der foreligger et særligt

tilfælde efter § 29 j, stk. 1, at forholdet sikrer og styrker

fortidsmindets bevaring, eller at forholdet sikrer og styrker

formidling og tilgængelighed af fortidsmindet, jf. § 29 j, stk.

3, nr. 3-4.

Nyborg Slot og Nyborg Slotsholm er et beskyttet fortids-

minde under det fredede areal for Nyborg Bybefæstning

(fredningsnummer 3718:35).

3.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Det foreslås, at anlægsprojektet omfattet af dette lovforslag

vedtages i alle dets enkeltheder ved lov, hvilket bl.a. inde-

bærer, at anlægsloven skal udgøre det fornødne retsgrundlag

for, at kulturministeren kan udføre de fysiske arbejder og

indgreb, som er en forudsætning for at gennemføre projek-

tet.

Bemyndigelsen i lovforslagets § 1 indebærer således, at kul-

turministeren kan gennemføre de fysiske indgreb, som er

nødvendige for at realisere anlægsprojektet. Disse indgreb

gennemføres i overensstemmelse med anlægslovens bestem-

L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

melser og inden for rammerne af de udførte miljømæssige

vurderinger.

Påvirkningen af miljøet som følge af de fysiske arbejder

og indgreb, som loven indebærer, er beskrevet og vurderet

i de miljømæssige undersøgelser af projektet, herunder i

den udarbejdede miljøkonsekvensrapport, og anlægsprojek-

tet skal gennemføres inden for disse rammer, jf. forslagets §

2. Der henvises også til punkt 9 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

For at skabe klarhed om, at anlægsloven således udgør

det fornødne retlige grundlag for projektet, foreslås det i

lovforslagets § 3, at en række konkrete bestemmelser og

tilladelseskrav i miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelseslo-

ven, vandløbsloven, planloven, bygningsfredningsloven og

museumsloven fraviges med anlægsloven.

Fravigelsen af anden lovgivning vil ikke medføre, at

de planlægningsmæssige, kulturhistoriske og miljømæssige

hensyn m.v., der ligger bag de pågældende bestemmelser,

ikke varetages i projektet. De nævnte hensyn søges i stedet

varetaget af kulturministeren, der kan delegere kompetencen

til Slots- og Kulturstyrelsen som anlægsmyndighed, jf. den

foreslåede § 3, stk. 3. De bestemmelser i anden lovgivning,

som ikke finder anvendelse som følge af anlægsloven, jf.

lovforslagets § 3, stk. 2, omhandler forhold, som er behand-

let og vurderet i miljøkonsekvensrapporterne, hvilket giver

det fornødne faglige grundlag for, at det pågældende hensyn

varetages og reguleres direkte med anlægsloven. Anlægs-

projektet skal gennemføres efter anlægslovens bestemmelser

og i overensstemmelse med bemærkningerne i dette lovfor-

slag samt inden for rammerne af vurderingerne af projektets

indvirkning på miljøet.

I forbindelse med udførelsen af anlægsprojektet vil der skul-

le findes en balance mellem på den ene side fremdriften af

projektet samt omkostninger forbundet hermed og på den

anden side miljømæssige hensyn i forhold til projektet.

Den øvrige plan-, natur- og miljølovgivning m.v. vil fortsat

gælde for projektet i det omfang, disse regler ikke udtryk-

keligt er fraveget ved anlægsloven. Det forhold, at den

almindelige lovgivning, som ikke er fraveget, fortsat vil

gælde for projektet, betyder, at der vil blive truffet en række

konkrete afgørelser om tilladelser og godkendelser over for

Kulturministeriet samt dennes entreprenører. De kompeten-

te myndigheder har fortsat tilsynskompetencen, for så vidt

angår de bestemmelser, som ikke er udtrykkeligt anført i

forslaget til § 3, og det kan ikke udelukkes, at der vil blive

meddelt påbud, forbud m.v. vedrørende overholdelsen af

de afgørelser eller den direkte gældende lovgivning, som

fortsat finder anvendelse på projektet. Disse afgørelser kan

have betydning for projektets fremdrift.

Tilladelser eller dispensationer vil efter den gældende lov-

givning kunne påklages administrativt bl.a. til Miljø- og

Fødevareklagenævnet af enhver, som har en retlig interesse,

og i henhold til de fastlagte procedurer i den pågældende

lovgivning. I visse tilfælde vil en klage kunne have eller

kunne tillægges opsættende virkning for projektet. I det til-

fælde at rekursinstansen finder grundlag for at hjemvise en

afgørelse, vil myndigheden efter praksis være nødsaget til at

meddele afgørelse om standsning af anlægsarbejdet, hvis det

pågår. Anlægsarbejdet vil herefter skulle afvente, at myndig-

heden genbehandler sagen (fysisk eller retlig lovliggørelse).

Klagesager kan derfor indebære betydelige risici og usikker-

heder for anlægsprojektet i form af forsinkelse og fordyrel-

se.

Det foreslås derfor i § 4, stk. 1, at kommunalbestyrelsens

afgørelser vedrørende anlægsprojektet, som træffes efter

byggeloven, naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven, miljø-

beskyttelsesloven samt regler udstedt i medfør af disse love,

ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Det foreslås i § 4, stk. 2, at kommunalbestyrelsens afgørel-

ser vedrørende anlægsprojektet i henhold til reglerne nævnt i

stk. 1 kan indbringes for kulturministeren. Kulturministeren

vil som øverste ansvarlig for anlægsprojektet have en kon-

kret viden om rammerne for det samlede projekt, som vil

kunne inddrages ved stillingtagen til konkrete klagesager.

Af samme grund foreslås det i § 4, stk. 3, at kulturministeren

kan beslutte at overtage efter lovene nævnt i § 4, stk. 1, i

sager, der vedrører anlægsprojektet.

Bestemmelserne i § 4 vedrører alene afgørelser, som skal

træffes i forhold til arbejder m.v. til brug for gennemførelse

af selve anlægsprojektet. Når anlægsprojektet er gennemført

og afsluttet, finder bestemmelserne ikke anvendelse, uanset

om der også efter etableringen måtte være behov for afgørel-

ser efter de i stk. 1 nævnte regler i forbindelse med driften af

anlæggene.

Forslaget ændrer ikke ved, at afgørelserne som hidtil skal

træffes efter reglerne i de nævnte love. Der ændres således

ikke på de krav, som en ansøgning vil skulle indeholde,

og de krav, der vil skulle opfyldes, førend de pågældende

arbejder kan blive foretaget, samt de vilkår, som vil kunne

blive stillet i tilladelserne.

Med lovforslaget vil klageadgangen blive afskåret i forhold

til myndighedernes afgørelser vedrørende anlægsprojektet,

som kan blive truffet efter lovforslagets § 4, hvilket primært

vedrører plan-, miljø- og naturlovgivningen. Der vil fortsat

være mulighed for at indbringe sagen for domstolene, dog

med en frist på seks måneder af hensyn til projektets frem-

gang. Der vil fortsat være almindelig adgang til at klage til

Folketingets Ombudsmand, som ikke har opsættende virk-

ning.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 3 og 4 og bemærk-

ningerne hertil.

4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s Verdensmål

Lovforslaget vurderes at understøtte opfyldelsen af FN’s

L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

verdensmål 11 om bæredygtige byer og lokalsamfund. An-

lægsprojektet har positive konsekvenser for så vidt angår

delmål 11.7. (universel adgang til sikre, inkluderende og

tilgængelige, grønne og offentlige rum, især for kvinder

og børn, for ældre mennesker og for personer med handi-

cap). Anlægsprojektet har bl.a. til formål at sikre tilgænge-

lighed for gangbesværerede.

Anlægsprojektet kan herudover have både positive og ne-

gative konsekvenser for opfyldelse af delmål 11.4. om ind-

satsen for at beskytte og bevare verdens kultur- og natu-

rarv. Projektet vil kunne fremtidssikre fortidsmindet Nyborg

Slot gennem tiltag som restaurering af Vagttårnet. Der vil

dog samtidig blive foretaget en række indgreb, som vil ænd-

re det samlede udtryk på og omkring fortidsmindet, der dog

vil skulle ske på en måde, som tager hensyn til beskyttelse

af fortidsmindet, herunder Kongefløjen og Vagttårnet.

Der henvises til punkt 9 om miljø- og naturmæssige konse-

kvenser.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

5.1. Anlægsøkonomi og tidsplan

Anlægsoverslaget bygger på to uafhængige overslag fra

de eksterne rådgivere Sweco og Kosmos/Quantity Sur-

veyors. Disse er efterfølgende konsolideret og bearbejdet af

Slots- og Kulturstyrelsen.

Anlægsoverslaget er opgjort til 286,8 mio. kr. (2024-pl). En

del af udgiften finansieres med støtte fra ekstern side. Det

drejer sig om donationer fra A. P. Møller og Hustru Chastine

Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Realdania og

Nyborg Kommune.

Da de eksterne donationer ikke bliver indekseret i takt med

prisudviklingen, vil prisstigninger afledt af inflation blive

finansieret af staten.

Der er afsat en reserve på 15 pct. af entrepriseudgifterne til

uforudsete udgifter svarende til 27,1 mio. kr. (2024-pl). Pro-

jektet er ikke færdigprojekteret og udbudt, hvorfor projek-

tets budget kan ændre sig.

Projektet vil kunne gennemføres på ca. fire år og forventes

afsluttet i 2028.

Det anslåede afløb for projektet ser således ud:

År

Projektafløb, 2024-priser

(mio. kr.)

2,7

7,3

13,7

2026

2027

2028

I alt

75,2

141,1

46,8

286,8

Slots- og Kulturstyrelsen er bygherre på projektet.

Slots- og Kulturstyrelsens rådgivere fører tilsyn med entre-

prenørernes arbejde for at sikre, at det aftalte arbejde leveres

i den aftalte kvalitet og til den aftalte tid og pris.

Anlægslovforslaget medfører ikke i øvrigt økonomiske- og

implementeringskonsekvenser for det offentlige.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konse-

kvenser for erhvervslivet m.v.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Med lovforslagets § 4 afskæres klageadgange for borgerne

i forhold til myndighedernes afgørelser vedrørende anlægs-

projektet, hvilket primært vedrører plan-, miljø- og naturlov-

givningen.

Forslaget om afskæring af klageadgangen er fundet nødven-

dig af hensyn til anlægsprojektets fremdrift og økonomi

samt for at skabe sikkerhed for vilkårene for både projekt og

beboere m.v. i anlægsperioden. Afgørelserne vil som altid

kunne indbringes for domstolene, dog med de frister, der

fremgår af lovforslagets § 6, stk. 1, ligesom der fortsat vil

være mulighed for at klage til Folketingets Ombudsmand.

Derudover har lovforslaget ikke negative administrative

konsekvenser for borgerne.

8. Klimamæssige konsekvenser

Der skal anvendes råmaterialer, herunder f.eks. teglsten, træ,

stål og beton, til anlægsprojektet. I anlægsfasen skal der

desuden anvendes entreprenørmaskiner, der udleder CO

og luftforurenende stoffer og støv. Endeligt kan projektet

indebære løbende udledninger fra ændringer i det samlede

trafikale billede og løbende drift og vedligehold af anlægget.

Der er udført en indledende livscyklusvurdering (LCA) for

projektet, og der vil blive udført yderligere LCA beregnin-

ger i løbet af projekteringen, med henblik på at projektets

klimapåvirkning holdes under det gældende krav på 12 kg

CO₂e/m²/år, jf. bygningsreglementets (BR18) § 297. Da det

opvarmede etageareal blot udgør ca. 2.000 m², vil der såle-

des være tale om en samlet klimabelastning på ca. 24 ton

/år.

2023

2024

2025

L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Klimabelastningen ved anlægsprojektet skønnes således at

være særdeles begrænset, og i øvrigt sammenlignelig med

andre byggeprojekter i samme skala. Det skønnes yderlige-

re, at projektet ikke vil ændre mængden af trafikalt arbejde

væsentligt, mens den løbende drift og vedligeholdelse af

anlægget vurderes at indebære begrænsede udledninger.

Lovforslaget skønnes derfor ikke at medføre nævneværdige

klimamæssige konsekvenser.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9.1. Planforhold

Hele projektet er beliggende inden for de kystnære dele af

byzonen. Nyborg Kommune vedtog den 5. april 2018 Lokal-

plan nr. 281 – Slotsholmen, Nyborg Slot. Lokalplanområdet

er sammenfaldende med projektområdet. ¬¬Formålet med

lokalplanen er at give mulighed for nybyggeri på Slotshol-

men, herunder et tårn, og at give mulighed for et firfløjet

anlæg. Det var herudover formålet at sikre tilgængelighed

og adgang til et af de vigtigste kulturarvsmonumenter fra

Danmarks middelalder og renæssance, og at sikre, at Slots-

holmen fortsat er en sammenhængende del af byens grønne

og rekreative struktur. Endelig var det formålet at fastholde

de væsentligste stiforbindelser og adgang til området.

Nyborg Kommune har udtalt, at anlægsprojektet kan rum-

mes inden for lokalplanens bestemmelser og derfor ikke

kræver ny lokalplanlægning.

9.2. Støj, vibrationer, lys og trafik

9.2.1. Eksisterende forhold

Nyborg Slot genererer ikke i sig selv støjgener til omgivel-

serne, idet der ikke forekommer støjende aktiviteter som

følge af slottets normale drift. Slottet er dog centralt belig-

gende, og slottet bidrager til byens normale støjbillede, i

form af trafik fra de ca. 20-30.000 besøgende per år. Områ-

det er ikke kortlagt som støjbelastet område.

Dette antal af besøgende stammer fra miljøvurderingen af

lokalplan 281 og anses som antallet af besøgende før reno-

veringen og nedrivningen af de to garnisonsbygninger på

Slotsholmen. Eksisterende forhold er aktuelt anderledes, da

der ikke p.t. er offentlig adgang til Slotsholmen, hvorfor

besøgstallet siden 2018 er tæt på nul.

Nyborg Slot fremstår i dag uden belysning. Belysningen fra

de to gule garnisonsbygninger, som blev nedlagt i 2018, har

svaret til belysningen fra de øvrige eksisterende bygninger i

området.

Før renoveringsarbejdet begyndte i 2018, var der trafik i

Nyborg med relation til de 20-30.000 årlige besøgende til

slottet. Denne trafik antages at have benyttet vejnettet i

Nyborg, herunder de tilgængelige parkeringsmuligheder på

Torvet og ved Dronningensvej. Efter 2018 har slottet været

lukket for offentligheden, hvilket har reduceret trafikken og

parkeringen på grund af de manglende besøgende.

9.2.2. Påvirkninger i anlægsfasen

I forbindelse med anlægsfasen på Slotsholmen opsættes lo-

gistik på byggepladsen på den sydlige del af Slotsholmen og

umiddelbart vest for Kongefløjen. Adgangen til byggeplad-

sen på Slotsholmen vil skulle ske via Dronningensvej og alt

trafik til og fra byggepladsen skal afvikles via Dronningens-

vej.

Der vil derfor i nærområdet til Slotsholmen forekomme ge-

ner i form af støj og vibrationer fra den tunge trafik. Da

denne trafik kun vil forekomme i dagsperioden på hverdage

og kun vil forekomme periodisk med en kort varighed, er

det kommunens vurdering, at generne ikke vil være væsent-

lige. For at reducere generne for omgivelserne vil der over

for entreprenørerne blive anvist køreruter samt tidspunkter

for kørsel med tung trafik.

Selve anlægsarbejdet forventes ikke at give anledning til

væsentlige støjgener, da selve omfanget af byggeriet er be-

grænset, idet der opføres ca. 2.000 m² etageareal. Støjen fra

anlægsarbejdet af udstillingsfløjen vil hovedsageligt påvirke

beboere omkring Slotssøen, da anlægsarbejdet foregår på

den nordlige del af Slotsholmen. Beboerne syd for Nyborg

Slot vil i højere grad blive påvirket af anlægget af ringmu-

ren, hvor støjniveauet dog forventes at være lavt, og af

aktiviteten på skurbyen, som er opsat på den sydlige del af

Slotsholmen.

Der vil ikke skulle nedrammes pæle, der i stedet nedbores,

hvilket også begrænser støjpåvirkning af lokalområdet.

Der kan desuden af kommunen stilles krav om begrænsning

af tidspunkter for særligt støjende og vibrationsgivende ak-

tiviteter; krav til indretning og placering af arbejdspladser

i forhold til forureningsfølsomme omgivelser, f.eks. boli-

ger; krav om afhjælpende foranstaltninger mod støvgener,

krav om køreruter og kørselstidspunkter for tung transport.

Af hensyn til at undgå en eventuel vibrationspåvirkning af

de mange fredede bygninger i Nyborg fra den tunge trans-

port, vurderes det, at adgangsvejen skal være via Dronnin-

gensvej.

Dele af de planlagte anlægsarbejder ikke blev udført som

planlagt i perioden 2018-2020, (formidlingsbygningen, par-

tiel ringmur, broen og forhøjelsen af Vagttårnet), hvorfor

disse nye dele af anlægsprojektet omfattet af denne anlægs-

lov og den igangværende miljøkonsekvensvurdering katego-

riseres særskilt. Der vil ikke blive anvendt særligt støjende

eller vibrationsgivende anlægsmetoder, som f.eks. nedram-

ning af spuns eller funderingspæle.

Det vurderes derfor, at anlægsfasen vil medføre en lille støj-

påvirkning af næromgivelserne og Nyborg By.

Der vil være almindelig byggepladsbelysning i anlægsfa-

sen. Arbejdspladsbelysning indrettes, så dette lever op til

de nødvendige sikkerhedskrav, herunder evt. natbelysning

af hensyn til sikkerhed/overvågning (der arbejdes ikke om

L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

natten), men afskærmes sådan, at den ikke virker blændende

for beboere i omgivelserne.

9.2.3. Påvirkninger i driftsfasen

Den forventeligt øgede trafik fra op til 100.000 besøgende

årligt kan give anledning til et øget støjniveau fra vejtrafik-

ken ved indfaldsvejene og på udvalgte strækninger i den

centrale by. En stor del af de forventede trafikstigninger i

og omkring byen tilskrives den almindelige trafikudvikling,

men en del tilskrives også projektet og genåbningen af Ny-

borg Slot.

Generelt vil ændringerne ifølge miljøvurderingen af lokal-

planen være meget begrænset og ikke hørbar, idet ændringer

i støjniveauet vurderes at være under 1 dB. På enkelte stræk-

ninger forventes en stigning på lige under 2 dB, hvilket

svarer til en netop hørbar ændring.

Der vil være begrænsede støjgener fra varelevering, etc., der

vil skulle benytte ankomstvej til Nyborg Slot via Dronnin-

gensvej. Der vil dog være tale om væsentligt mindre gener

end i anlægsfasen og hovedsageligt i forbindelse med større

arrangementer.

Det nye kørespor på Torvet er anlagt i en brostensbelæg-

ning, der mindsker støjpåvirkningen fra trafikken ift. kon-

ventionelle brosten. Dette forhold kombineret med et store

fald i trafikken på torvet – pga. omdirigering af trafikken,

som er håndteret i lokalplanen for Torvet – betyder, at der

kun forventes en stigning i støjniveauet på 2 dB. Det svarer

til en netop hørbar ændring.

Slotsgården forventes at blive oplyst ved lysinstallationer

i den nye ringmur og den nye formidlingsbygning. Det på-

tænkes at supplere platformen med lys- og flagstandere, der

ved særlige lejligheder ydereligere kan betone Vagttårnet

som vartegn.

Idet belysningen vil være opadrettet, og at ringmuren vil

fremstå mørk udadtil, vurderes det, at projektet vil medføre

en ubetydelig lyspåvirkning af naboer og omgivelser i drifts-

fasen.

9.2.4. Afværgeforanstaltninger

I anlægsfasen skal anlægstrafikken anvende bestemte ru-

ter. De samme ruter skal i driftsfasen anvendes til vareleve-

ring.

Der vurderes ikke at være behov for yderligere afværgefor-

anstaltninger.

Der vurderes ikke, ud over de normale krav til indretningen

af byggepladser, at være behov for fastsættelse af vilkår

eller afværgeforanstaltninger med hensyn til lyspåvirkninger

i hverken anlægs- eller driftsfasen.

9.3. Plante- og dyreliv

9.3.1. Eksisterende forhold

Fæstningsanlægget, bastionerne og voldgraven vest for pro-

jektområdet er i Kommuneplan 2021 udpeget til Grønt Dan-

markskort, som består af særlige naturbeskyttelsesinteresser

og økologiske forbindelser samt lavbundsarealer i Kommu-

neplan 2021 Nyborg Kommune.

Udpegningerne overlapper i mindre grad med den vestligste

del af projektområdet.

Slotsholmen, hvorpå Nyborg Slot er beliggende, er omgivet

af Slotssøen (som også omtales voldgravssøen), som er kort-

lagt som både beskyttet sø og som beskyttet vandløb efter

naturbeskyttelseslovens § 3, jf. lovens bilag 3.

Vandløbet er stærkt modificeret. Ved den relevante stræk-

ning til projektområdet er det en voldgravssø. Der er foreta-

get besigtigelser af denne sø.

Søen er ved besigtigelse i juli 2023 vurderet at være en

næringsrig sø i moderat naturtilstand med kantsætning i sten

og med en artsrig rørskov, samt lettere grumset vand og

vanddybde over to meter. Søen er på grund af kantsætningen

og tilstedeværelsen af mange fisk ikke paddeegnet.

Træerne på Slotsholmen er ikke naturfredede.

Der har været flere undersøgelser for flagermus og det kan

på baggrund heraf konkluderes, at vandflagermus benytter

Vagttårnet ved Nyborg Slot som overvintringshabitat. Det

vurderes ligeledes, at enkelte hanner af arten sydflagermus

benytter Vagttårnet i forbindelse med deres dagsrast i yngle-

perioden, og at flagermusarten brun langøre i samme perio-

de benytter hovedbygnings loft som ædeplads.

Data tyder ikke på, at de resterende registrerede arter hver-

ken har ynglehabitat, mellemkvarter eller overvintringshabi-

tat i hovedbygningen, Vagttårnet eller i nogle af træerne

på slotsøen. Det vurderes ligeledes, at slotsområdet – ikke

mindst slotsøen – kun i mindre grad benyttes som fourage-

ringshabitat.

Der er ikke bestande af markfirben, frøer eller andre padder

indenfor eller i nærheden af projektområdet.

Nordlig fugleedderkop (atypus affinis) er Danmarks eneste

fugleedderkop-art og har kun dokumenteret forekomst få

steder i Danmark. Arten forekommer på sydvendte skrånin-

ger med sparsom vegetation, hvor betingelserne er til stede

for denne varmekrævende art.

Der er på arter.dk registreret validerede fund af arten uden

for projektområdet på de sydvendte dele af Nyborg Slots

bastion umiddelbart vest og nordvest for projektområdet.

Der er i projektet taget højde for den mulige påvirkning af

Natura 2000-området. De nærmeste af disse områder, N115

og N116, rummer såkaldte habitatområder bestående af H99

Østerø Sø på Knudshoved og H100 Centrale Storebælt og

Vresen, samt enkelte fuglebeskyttelsesområder længere ude

i Storebælt.

L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

9.3.2. Påvirkninger i anlægsfasen

Som en del af projektet vil der mellem bygningerne og

voldgraven blive ryddet krat og der vil blive terrænreguleret,

så bygningskomplekset fremstår enkelt på en græsvold med

store, enkeltstående træer. Brinken rettes ud med en kant be-

stående af egestolper og med tværgående brædder, så kanten

står som et præcist møde mellem vand og græs. Der er tale

om en brinkstrækning på ca. 220 meter.

Det vurderes, at Slotsholmen ikke udgør levested for den

nordlige fugleedderkop på grund af Slotsholmens vegeta-

tion og kontinuitet samt fraværet af solrige og sydvendte

skråninger. Selve bastionerne, som fremstår med sydvendte

skråninger, hvor arten er registreret, bliver ikke påvirket i

hverken anlægs- eller driftsfasen. Projektet vurderes derfor

ikke at medføre nogen påvirkning af nordlig fugleedderkop i

anlægsfasen.

Selvom der ikke skal foretages anlægsarbejde i denne del

af Vagttårnets kælder og stueetage, kan det ikke udelukkes,

at anlægsarbejdet vil have en væsentlig påvirkning af dagra-

stende sydflagermus, både med hensyn til risikoen for at

skade enkeltindivider og risikoen for, at områdets økologi-

ske funktionalitet ikke kan opretholdes for sydflagermus i

anlægsfasen.

Da der ligeledes er registreret vinterrastende vandflagermus

i Vagttårnets kælder og/eller stueetage, kan det ikke udeluk-

kes, at vandflagermus vil blive påvirket væsentligt i forbin-

delse med projektets anlægsfase, både hvad angår risikoen

for at skade enkeltindivider og risikoen for at områdets øko-

logiske funktionalitet ikke kan opretholdes for vandflager-

mus gennem projektets anlægsfase.

For de resterende flagermusarter er der hverken registre-

ret yngle-, raste- eller overvintringshabitater ved Nyborg

Slot. Slotsholmen benyttes i begrænset omfang som foura-

geringshabitat for flagermus men da der ikke vil blive fældet

træer eller fjernet anden større beplantning, vurderes områ-

dets økologiske funktionalitet for fouragerende flagermus at

kunne bibeholdes gennem hele anlægsfasen.

Særligt Myotis-arter, herunder vand- og frynseflagermus,

samt brun langøre er stærkt påvirket af lys, og derved hol-

der sig fra at benytte arealer der er belyst. Anlægsarbejdet

foregår udelukkende i dagtimerne og der vil derfor ikke

være forstyrrelser i form af støj eller lysforurening, der

kan påvirke de arters brug af området. Ved implementering

af afværgeforanstaltningerne, vurderes områdets økologiske

funktionalitet for flagermus at kunne bevares gennem hele

anlægsfasen, ligesom der ikke er forhold i anlægsfasen, der

øger risikoen for individdrab på flagermus.

Der er ingen forventelige direkte påvirkninger af Natura

2000-områderne N115 og N116 på grund af afstanden til

områderne.

9.3.3. Påvirkninger i driftsfasen

Efter anlægsarbejdet vil Slotsholmen fortsat fremstå uden

forekomst af beskyttet natur, og der vil ikke ske yderligere

ændringer af søens brinker i driftsfasen. Der vil derfor ikke

være påvirkning af beskyttet natur i driftsfasen.

Det bemærkes, at kommunen i et separat projekt planlægger

at hæve vandstanden i voldgraven med op til 25 cm, da

vandstanden i voldgraven, særligt mellem Biblioteksholmen

og Torvet, er lav, og i nogle år helt udtørrer. Nybyggeriet på

Slotsholmen er designet med dette i tankerne.

Etablering af ringmuren vurderes ikke at påvirke mulighe-

den for at flagermus benytter området som fourageringsha-

bitat, da den opføres i åbent habitat og derfor ikke vil

have en barriereeffekt for flagermus. Ringmuren vurderes

at kunne øge fourageringsmulighederne, primært for arter-

ne frynseflagermus og brun langøre. Arter som dværg- og

pipistrelflagermus vil ligeledes kunne fouragere langs med

og inden for ringmuren, hvor der formentligt vil være læ,

som akkumulerer de insekter, som flagermusene præderer

på. Projektet vil ikke påvirke fourageringsmuligheder for

syd- og brunflagermus, da de begge primært fouragerer i de

højere luftlag.

Det vurderes, at driftsfasen ikke vil forringe den generelle

aktivitet af fouragerende flagermus i området, og at områ-

dets økologiske funktionalitet (både som fouragerings- og

rasteområde) kan bevares i projektets driftsfase ved imple-

mentering af de nævnte afværgeforanstaltninger.

9.3.4. Afværgeforanstaltninger

Der anvendes siltgardin i forbindelse med anlægsforarbej-

derne til ændringerne af brinkerne.

Inden projektets anlægsfase vil der blive foretaget en afluk-

ning af Vagttårnet. Aflukningen vil ske i perioden primo-

medio maj, og der vil blive foretaget en besigtigelse af

Vagttårnet inden aflukning for at sikre, at der ikke findes

rastende flagermus i Vagttårnet inden aflukning. Som erstat-

ning for sydflagermushannernes brug af Vagttårnet som ra-

stehabitat, vil der blive opsat to egnede flagermusekasser

enten på selve Vagttårnet eller i de større træer ved slottes

gårdsplads.

Der skal ligeledes skabes erstatningshabitater for vandfla-

germus, som de kan benytte til overvintring. Som erstatning

for vandflagermusenes anvendelse af vagttårnet til overvint-

ring skal krudtmagasinet i bastionen anvendes.

Efter anlægsfasen vil Vagttårnets kælder og stueetage atter

blive gjort tilgængeligt for syd- og vandflagermus.

I projektets driftsfase vil der som afværgeforanstaltning ale-

ne blive benyttet lyskilder til oplysning af Slotsholmen og

ringmuren, som ikke påvirker de lysfølsomme arter af fla-

germus.

For så vidt angår Natura 2000-områderne N115 og N116

kan det ikke forventes, at naturtyperne eller arterne kan

L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

påvirkes via afledning af overfladevand fra projektområdet

dels på grund af afstanden og dels fordi afvandingen af

slottet håndteres via et regnvandsbassin. Der henvises til

punkt 9.7 for en nærmere beskrivelse af håndteringen af

overfladevand.

9.4. Visuel påvirkning

9.4.1. Eksisterende forhold

Slottet har fra midten af 1800-tallet frem til 2017 fremstået

som en samling af fire bygninger, der omkranser en slots-

plads. Fra 1925 har plantede hække antydet borgens form. I

forbindelse med de arkæologiske undersøgelser er de to gar-

nisonsbygninger revet ned, og græsplænen samt de hække,

der viste borgens fløje, er fjernet og erstattet af en grusflade.

Nyborg Slot, byen og fæstningsanlægget kobles sammen

af vandet, der omslutter og gennemløber den ældre byker-

ne. Voldsystemet i det centrale Nyborg udgør et markant og

karakteristisk bylandskab med Slotsholmen som fokuspunkt.

Vandet kommer fra Vindinge Å, der via en kunstig kanal

fra begyndelsen af 1200-tallet ledes til Hjulby Sø og Lade-

gårdsåen i ådalen vest for Nyborg, og derfra til det bearbej-

dede fæstningsanlæg med bastioner og voldgrave omkring

Nyborg Slot den ældre del af Nyborg by og frem til udløbet

i Nyborg Fjord. Det samlede forløb udgør et unikt træk

med store landskabelige, kulturhistoriske og arkitektoniske

kvaliteter.

Brinken rundt om Nyborg Slot fremstår tilgroet og med

en upræcis afslutning ned mod voldgraven. Der er to store

træer på den nordlige brink og et på den østlige brink, syd

for Vagttårnet.

9.4.2. Påvirkninger i anlægsfasen

I anlægsfasen vil både indsyn til og udsyn fra fortidsmindet

være enten forhindret eller skæmmet af byggehegn, stillad-

ser og lignende.

I anlægsfasen vil der ske permanente terrænændringer og

rydning af beplantning.

I anlægsfasen vil de visuelle konsekvenser bestå af synlige

anlægsarbejder, der visuelt vil indvirke på de nærmeste om-

givelser, herunder Biblioteksholmen og Torvet foran Nyborg

Rådhus.

Inden for projektområdet anvendes arealer til midlertidige

byggepladsarealer, adgangsveje samt oplag af byggemateria-

ler og overskudsjord. Området være præget af mobilkraner,

stilladser, store maskiner og tung trafik.

Af hensyn til sikkerheden vil der opstilles byggepladshegn

omkring arbejdsarealerne.

I anlægsfasen vil der ligeledes ske anlægsarbejder mellem

bygningerne og voldgraven, i forbindelse med regulering af

terrænet, herunder brinken og rydning af den lave beplant-

ning.

Det eksisterende terræn på Slotsholmens østlige vold beva-

res generelt og hæves, hvor det er nødvendigt for at dække

fundamenterne på broen.

Det eksisterende terræn på Slotsholmens sydlige vold beva-

res generelt. I det sydvestlige hjørne møder volden Slotssø-

en i en eksisterende stensætning. Denne reduceres i højden,

så der skabes en naturlig og niveaufri overgang fra slots-

søens stenkant langs Slotsgade til brinken på Slotsholmen.

Den eksisterende slotsbro nedlægges, og der opføres en ny

med forløb begyndende syd for Vagttårnet og derefter over

voldgravssøen foran Vagttårnet, ca. 20 meter syd for den

eksisterende bros forløb. Broen etableres med to bropiller i

voldgravssøen.

Det forventes, at brinkvegetationen omkring selve Slotshol-

men vil blive fjernet, men ikke i resten af voldgravssø-

en. Den fremtidige vanddybde nær den nye brink vil stige

med ca. 25 cm.

Rydning af brinkvegetationen, den højere vandstand ved den

fremtidige brink, samt nedrivning og opbygning af ny bro

over voldgravssøen vil påvirke § 3-beskyttet natur og kan

medføre en tilstandsændring, men ikke en indskrænkning af

søens areal. Påvirkningen vurderes at være moderat.

Terrænet på Slotsholmens nordlige vold hæves generelt og

med hensyntagen til de to eksisterende træer, hvor eksister-

ende terræn bevares.

De tre store træer, der står på Slotsholmen, bevares og påvir-

kes ikke i anlægsfasen.

Under anlægsfasen vil Nyborg Slot vil ikke have den samme

visuelle betydning i bymiljøet. Projektområdet vil komme til

at fremstå som en byggeplads. Da anlægsfasen regnes med

at vare 2,5 år, vurderes påvirkningen at være moderat.

9.4.3. Påvirkninger i driftsfasen

Reguleringen af beplantningen vil bestå i en betydelig op-

rydning langs brinken og i bevarelsen af tre træer. Regule-

ringen af beplantningen og af brinken vil medføre en væ-

sentlig ændring af Slotsholmens nuværende visuelle udtryk.

Projektet ændrer ikke på landskabstrækket fra Vindinge Å

og frem til Nyborg Slot.

9.4.4. Afværgeforanstaltninger

Der indarbejdes ikke yderligere projektjusteringer eller af-

værgeforanstaltninger i forhold til påvirkningen af de visuel-

le forhold.

9.5. Kulturarv og arkæologi

9.5.1. Eksisterende forhold

L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Projektområdet indeholder Nyborg Slot, som er et fredet

fortidsminde med tilhørende fortidsmindebeskyttelseslinje.

Hele området omkring Nyborg Slot med tilhørende fæst-

ningsanlæg, voldgrave og bastioner samt Nyborg middelal-

derbykerne er omfattet af den statslige udpegning af kul-

turarvsarealer og er udpeget som værdifuldt kulturmiljø i

Nyborg Kommuneplan 2021.

Kongefløjen og Vagttårnet er begge fredede bygninger og

er udpeget som kulturhistorisk bevaringsværdig i kommune-

planen. ¬Der er af flere omgange foretaget jordarkæologiske

undersøgelser på Nyborg Slot. De tidligste kendte undersø-

gelser blev foretaget i 1896. I forbindelse med den meget

omfattende rekonstruktion af Kongefløjen i 1920’erne blev

der også foretaget arkæologiske undersøgelser.

Først i 2009 blev der igen foretaget egentlige jordarkæolo-

giske undersøgelser på Slotsholmen. Ved strategisk udlagte

søgefelter blev omfanget at bevarede ruinrester i søgefelter-

ne undersøgt og dokumenteret i perioden 2009 til 2014. Un-

dersøgelsernes resultater gav et grundlag for at revidere for-

ståelsen for borgbankens oprindelige topografi og borgens

udvikling gennem tid.

Østfyns Museer foretog i perioden 2016 til 2018 (samt sup-

plerende registreringer i 2019 og 2020) undersøgelser på

Nyborg Slot forud for renovering og nybyggeri inden for

det fredede fortidsminde. De sonderende undersøgelser var

omfangsrige og udgjorde et areal på i alt 4178 m².

Store dele af Slotsholmen på Nyborg Slot har været afdæk-

ket til et niveau, hvor der enten fandtes ruinlevn, eller til un-

dergrundsniveau, hvor ingen ruinlevn fandtes. Kendskabet

til de bevarede ruinlevn er således omfangsrigt og danner et

godt udgangspunkt for risikovurdering ved fremtidigt jord-

arbejde.

Nyborg Slot ligger fortsat som et fredet fortidsminde under

det fredede areal for Nyborg Bybefæstning. Jordarbejder vil-

le derfor normalt, uanset vurderingen af muligheden for at

påtræffe ruinlevn, forudsætte dispensationer fra lovgivnin-

gen.

Undersøgelserne har sammen med undersøgelseskampag-

nerne 2009-2014 fortrinsvist, fraregnet forborgsområdet øst

for Vagttårnet, været foretaget inden for de ydre rammer for

ringmursfundamenterne. Hvor arealet inden for ringmuren

må regnes for godt belyst, må de ydre rammer ”uden for

ringmuren” regnes for mindre belyste og kan gemme på

omfattende ruinlevn.

Nyborg Slot og slotsbanken er et fredet fortidsminde, og

hele slotsbanken med eksisterende bygninger, volde, grave

og en del af glaciset (skråningen) er beskyttet efter reglerne i

museumsloven som en del af Nyborg Bybefæstning.

Nyborg Slot blev bygningsfredet i 1918 og gennemgik her-

efter en gennemgribende restaurering og rekonstruktion i

1917-23 ledet af Mogens Clemmensen. Bygningsfredningen

omfatter kun Kongefløjen og Vagttårnet. De to gulkalkede

garnisonsbygninger mellem Kongefløjen og Vagttårnet var

ikke fredet og blev nedrevet i 2017.

De bærende fredningsværdier af Nyborg Slot knytter sig

til de bevarede dele af det gamle borganlæg bestående af

Kongefløjen og Vagttårnet med deres lukkede og massive

facader opført i grundmur med varierende murstenstyper

og stort set ubrudte tagflader af tegl, Kongefløjens markan-

te hjørnetårne og heltagene af tegl. Hertil kommer samtli-

ge muråbninger herunder vinduer, døre, luger og samtlige

bygningsarkæologiske spor. Rester af ringmuren og vægter-

gang både i Kongefløjens vestside og i vagttårnets tykke

mure. Endelig knytter de bærende fredningsværdier sig til

den traditionelle materialeholdning, herunder tegl, træ og

kalk.

Indvendigt knytter de bærende fredningsværdier sig til de

ældre, enkle planer på alle etager. Hertil kommer rummenes

detaljering, såsom dekorerede vægge, kaminer og hemme-

ligheder, der gør, at de forskellige etagers tidligere funkti-

oner stadig er aflæselige, alle typer tømmerkonstruktioner

på alle etager. I tagetagen gælder dette desuden det synlige

tagværk og det understrøgne tag. Endelig knytter de bære-

nde fredningsværdier sig i det indre og til den traditionelle

materialeholdning.

Nyborg opstod i 1200-tallet som borgby til Nyborg Slot. Ny-

borg Slot er sammen med den centrale del af Nyborg by

udpeget som kulturmiljø i Nyborg Kommuneplan 2021. Den

kulturhistoriske værdi knytter sig Nyborg Slots oprindelige

funktion som borganlæg, i dag repræsenteret ved Kongeflø-

jen, resten af Vagttårnet, slotssøen, voldgraven, og Slotshol-

men med sine mange arkæologiske spor. Nyborg Slot, her-

under især Kongefløjen, har været skueplads for væsentlige

begivenheder i Danmarkshistorien, som f.eks. det middelal-

derlige parlament, Danehoffet. Dermed har stedet også høj

symbolværdi.

Der er ikke kirkebyggelinje inden for projektområdet, og der

er ikke registreret beskyttede sten- og jorddiger inden for

projektområdet.

9.5.2. Påvirkninger i anlægsfasen

Fortidsminderne befinder sig både over og under terræn, og

vil potentielt kunne blive påvirket i forbindelse med anlægs-

arbejdet i projektområdet.

Det vurderes, at projektområdet er velundersøgt både med

hensyn til arkivarisk kontrol og arkæologiske undersøgel-

ser. Det vurderes derfor mindre sandsynligt, at der i forbin-

delsen med anlægsarbejdet vil blive gjort nye fund.

Projektforslagets design og de foreslåede konstruktioner tag-

er hensyn til de fundne ruinlevn, hvorfor nedgravning og

fundering ikke vil forstyrre eller bortgrave disse.

Fortidsminderne under terræn er sårbare over for tryk fra

tunge køretøjer og sårbare over for det egentlige anlægsar-

L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

bejde, herunder etablering af nye fundamenter og terrænre-

guleringer.

Der er i projektet lagt stor vægt på at balancere hensynet

til både at genskabe Nyborg Slot som et firfløjet anlæg og

samtidig bevare og tydeliggøre særligt de historiske dele af

slottet. Alle tilføjelser og nybyggeri opført på fortidsminder

udføres derfor, så de i princippet er fuldt reversible – og

dermed kan fjernes uden at volde skade på fortidsminder og

de fredede bygninger. Nybyggeriet funderes derfor imellem

– ikke oveni – eksisterende bygningslevn og fortidsminder,

og der vil være en tydelig adskillelse mellem ny-tilføjede

bygværker og de historiske bygninger og ruiner. Hensigten

er dog, at projektets nybyggeri bliver en værdifuld tilføjelse,

og ambitionen er, at de nye bygninger bliver stående i man-

ge hundrede år.

Da både fortidsminder og fredede bygninger er strengt be-

skyttet, og at nyt byggeri oven på og i direkte forbindelse

med fortidsminder og fredede bygninger efter gældende reg-

ler ville kræve dispensation efter museumsloven og tilladel-

se fra fredningsmyndigheden, vurderes påvirkningen at være

væsentlig.

9.5.3. Påvirkninger i driftsfasen

For anlægsfasen er der beskrevet en række påvirkninger,

som er varige og derfor vil fortsætte i driftsfasen. Behand-

lingen af disse gentages ikke i dette punkt.

Formålet med projektet er at genskabe fortællingen om Ny-

borg Slot ved at genskabe et borganlæg, der i højere grad

end i dag kan formidle slottets tidligere omfang og domi-

nerende rolle, som slottet tidligere har indtaget, i forhold

til omgivelserne, Nyborgs og Danmarks historie. Dertil vil

projektet også øge tilgængeligheden til slottet markant.

Som fortidsminde påvirkes slottet og omgivelserne på en

række forskellige områder, positivt og negativt. Positivt med

hensyn til formidling og den visuelle oplevelse af fortids-

mindet samt den øgede tilgængelighed til slottet. Samtidigt

vurderes det, at en realisering af projektforslaget ikke vil

betyde uoprettelige ødelæggelser af fortidsmindets struktu-

rer. Der er gennemført omfattende arkæologiske undersø-

gelser, som har kortlagt deres placering over og under ter-

ræn. Resultaterne af disse undersøgelser er grundlag for

udformningen af projektforslaget med hensyn til såvel pla-

cering af bygninger og enkeltdele, og etablering af beskyt-

telseslag og andre tiltag for at beskytte fortidsminderne. På-

virkningen vurderes dog at være væsentlig, da projektet ville

have krævet dispensation fra museumsloven.

Projektet ændrer Nyborg Slots samlede fremtoning, på byg-

ningsmassen ved forhøjelsen af tårnet og ved bygning af to

nye bygningsværker med kongefløjen. Overordnet vil pro-

jektet derfor påvirke formidling og oplevelse af fortidsmin-

de, kulturarvsareal, kulturmiljø og fredede bygninger. Om-

fanget af denne påvirkning er stort og påvirkningen vurderes

samlet at være en væsentlig positiv virkning.

De arkæologiske interesser ligger til grund for Kulturmi-

nisteriets udpegning af projektområdet som kulturarvsare-

al. Projektområdet er særdeles velundersøgt og i undersø-

gelsesrapporten fra 2022 konkluderes det, at der udenfor

ringmursforløbet kan være rig mulighed for ved fremtidige

undersøgelser at påtræffe bygninger og øvrige konstruktio-

ner – ikke blot teglbyggede, men også lettere konstruktioner.

De steder, hvor der sker anlægsarbejder, er de arkæologiske

interesser kortlagt, og projektforslagets design og konstruk-

tioner valgt således, at beskadigelse af arkæologiske struktu-

rer og værdier undgås eller minimeres. Strukturerne bevares,

selv om mange indkapsles. Dette anses for en væsentlig

påvirkning.

En fredet bygning må gerne vedligeholdes, men der må efter

gældende regler ikke foretages egentlige ændringer uden

tilladelse. Projektet indeholder egentlige ændringer af hele

den bestående bygningsmasse som beskrevet under anlægs-

fasen. Ændringerne vurderes derfor at være væsentlige.

Kulturmiljøet er en udpegning i kommuneplanen af en sam-

let enhed, med udgangspunkt i kulturfortællingen omkring

Nyborg Slot. Projektet vurderes derfor at bidrage til forstå-

elsen og formidlingen af det bestående kulturmiljø. Det

vurderes, at dette gøres, uden at stedet mister autenticitet,

og uden at gå på kompromis med de bærende elementer i

udpegningen af kulturmiljøet. Projektet vurderes derfor ikke

er være i strid med de beskyttelsesinteresserne for kulturmil-

jøet, som fastlagt i Nyborg Kommuneplan. Påvirkningen af

kulturmiljøet vurderes derfor at være positiv.

I en samlet afvejning vurderes de mange påvirkninger at

indebære en positiv virkning, navnlig i kraft af formidlingen

af fortidsmindet, men også med vægt på at nybyggeriet arki-

tektonisk udskiller sig fra, og underordner sig de bevarede

gamle bygningsdele, ligesom der er taget højde for at arkæ-

ologiske værdier ikke beskadiges. Dertil tilføjer projektet

en væsentlig forbedring af tilgængeligheden på det samlede

anlæg.

9.5.4. Afværgeforanstaltninger

Alt anlægsarbejde skal udføres under størst mulig hensyn-

tagen til det beskyttede fortidsminde. I anlægsarbejdet på

fortidsminder vil der kunne blive stillet vilkår og krav

om afværgeforanstaltninger i forbindelse med anlægsarbej-

det. Disse vilkår og afværgeforanstaltninger kan f.eks. være

som beskrevet i det følgende.

Der må ikke afgraves eller graves dybere, end hvad der er

angivet som nødvendigt i forhold til gennemførelse af de

enkelte projektdele. Traceerne til nye kloak- og forsynings-

ledninger skal derfor være så smalle som muligt.

Maskiner må aldrig køre på ikke afdækket jordoverflade,

men skal benytte byggepladskøreveje udlagt til formålet.

Slotspladsens enligt beliggende bevarede ruin af et højmid-

delalderligt hus, de bevarede ruiner af et tårn og en un-

L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

derjordisk tunnel i det sydøstlige hjørne samt alle de beva-

rede ruiner af konstruktionsdele tilhørende de oprindelige

brofæster og adgangssystemer beliggende øst og syd for

vagttårnet må ikke indgå i byggeplads- og arbejdspladsom-

råde. Arealerne skal afspærres med byggepladshegn i mindst

2 meters afstand fra ruiner. Huset på slotspladsen samt tårn

og underjordisk tunnel afspærres desuden med kampesten.

Ruiner og/eller andre faste konstruktioner må ikke gennem-

brydes eller fjernes i forbindelse med anlægsarbejdet.

Sand/grusblandingen skal være af rent tilført materiale.

Anlægsarbejdet udføres med inddragelse Østfyns Museer

i relation til arkæologiske forhold. Eventuelt fremkomne

udokumenterede arkæologiske spor skal undersøges og regi-

streres i det omfang, Østfyns Museer skønner det nødven-

digt og efter nærmere aftale med Slots- og Kulturstyrelsen.

Det sikres i videst muligt omfang, at eventuelt fremkomne

udokumenterede arkæologiske spor undersøges og registre-

res i det omfang, Østfyns Museum skønner det nødvendigt.

Skader på fortidsmindet opstået i forbindelse med arbejder-

ne skal retableres efter anvisning fra Østfyns Museer.

Udlægning af de angivne beskyttelseslag på oprindeligt

murværk samt opmuring på beskyttelseslag bør foregå med

den yderste nøjagtighed og præcist overholde de angivne

lagtykkelser.

Tegltypen vælges i samarbejde med Slots- og Kulturstyrel-

sen.

Det skal sikres at oprindelige murværk og andre faste kon-

struktioner, kan absorbere og holde til opbygningen af nyt

murværk.

9.6. Grundvand

9.6.1. Eksisterende forhold

Nyborg Slot-projektet er beliggende i udkanten af et områ-

de med almindelige drikkevandsinteresser og er beliggende

omgivet af voldgrav og Nyborg by. Der er to grundvands-

forekomster i området.

9.6.2. Påvirkninger i anlægsfasen

Der vil ikke ske grundvandssænkning i anlægsfasen, da der

ikke vil forekomme gravearbejde under grundvandsspejlet,

eller andre aktiviteter, der kan påvirke grund- eller drikke-

vandet. Den dybeste udgravning vil være i forbindelse med

etablering af et underjordisk regnvandsbassin. Ved gravning

dybere end 4 meter under terræn kan der evt. træffes et hæn-

gende vandspejl i niveau med voldgravens vandspejl. Da

gravning sker i leret fyld og moræneler, vil der ikke ske

tilstrømning af grundvand til udgravningen.

Der vil ikke foregå aktiviteter, der kan medføre forringel-

se af grundvandets kvantitative eller kemiske tilstand, eller

være til hindring for målopfyldelsen om god tilstand. Ved

eventuelt spild af olie eller brændstof foretages opsamling

af forurening og jord omgående, og som følge af lerlaget

under udgravningsniveau vil der ikke ske en nedsivning af

forurening til grundvandsforekomsterne.

På den baggrund vurderes påvirkningen fra anlægsaktivite-

terne, herunder etableringen af regnvandsbassinet, at være

ubetydelig.

9.6.3. Påvirkninger i driftsfasen

Der vil ikke foregå nogen dræning eller andre aktiviteter, der

kan medføre forringelse af grundvandets kvantitative eller

kemiske tilstand eller være til hindring for målopfyldelsen

om god tilstand. Der vil ikke blive anvendt pesticider på

området i driftsfasen.

Påvirkningen af grundvandet i driftsfasen vurderes derfor at

være ubetydelig.

9.6.4. Afværgeforanstaltninger

Det vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger

i forhold til grundvandet.

9.7. Overfladevand

9.7.1. Eksisterende forhold

Projektområdet omkranses af vandområde o3025_x, der

ifølge Basisanalyse for vandområdeplanerne 2021-2027 har

godt økologisk potentiale og ukendt kemisk tilstand. Miljø-

målene for vandområdet er hhv. godt økologisk potentiale

og god kemisk tilstand.

Datagrundlaget for vandområde o3025_x er dog mangel-

fuldt, og derfor anvendes data for det opstrøms beliggende

vandområde o10385_c, der ifølge basisanalysen har ringe

økologisk tilstand og ikke-god kemisk tilstand.

Det nationalt specifikke stof zink giver i Basisanalyse for

vandområdeplanerne 2021-2027 anledning til overskridelse

af miljøkvalitetskrav for miljøforurenende stoffer. Der er

i årene efter basisanalysen udført yderligere målinger i

vandområdet. Disse målinger ligger under miljøkvalitetskra-

vet. Idet også disse værdier indregnes i en gennemsnitsbe-

regning, er resultatet, at miljøkvalitetskravet for udledning

af zink overholdes.

Det nedstrøms beliggende marine vandområde Nyborg

Fjord har, jf. Basisanalyse for vandområdeplanerne

2021-2027, ringe økologisk tilstand og ikke-god kemisk

tilstand. Miljømålene for vandområdet er god økologisk til-

stand og god kemisk tilstand.

9.7.2. Påvirkninger i anlægsfasen

Afvandingen fra projektområdet vil i anlægsfasen ledes ud

i voldgravssystemet og videre gennem Ladegård Å, Nyborg

Fjord og Storebælt.

L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

I anlægsfasen kan der forekomme en moderat påvirkning

af søen og vandløbet i forbindelse med regulering af brin-

kerne. Der vurderes at forekomme en påvirkning fra forstyr-

relse af sedimentet ved reguleringen af brinkerne, men ved

afværgetiltag såsom filterduge vil denne påvirkning være

lille.

9.7.3. Påvirkninger i driftsfasen

Afvandingen fra projektområdet vil i driftsfasen som ud-

gangspunkt ledes ud i voldgravssystemet og videre gennem

Ladegård Å, Nyborg Fjord og Storebælt.

For driftsfasen vurderes det, at der skal etableres afværge-

foranstaltninger for at hindre en væsentlig udledning af mil-

jøproblematiske stoffer.

9.7.4. Afværgeforanstaltninger

For at hindre udledningen af miljøproblematiske stoffer sær-

ligt fra driftsfasen skal der etableres afværgeforanstaltninger.

Som afværgeforanstaltning kan der etableres et vådt regn-

vandsbassin (BAT), som kan rense og forsinke vandet inden

udledningen til voldgraven, og et filterbassin samt erosions-

sikring med udledningspunktet.

I bassinerne vil størstedelen af de miljøproblematiske

forbindelser bundfældes, før vandet fortsætter til voldgra-

ven. Herefter vil koncentrationerne for alle stoffer overholde

hhv. miljøkvalitetskravene og vejledende grænseværdier.

Alternativt kan overfladevandet udledes direkte til kloak. I

så fald vil overfladevandet ledes til rensningsanlæg, som vil

overholde projektets miljøkrav. Slotsholmen er i forvejen

kloakeret, og projektets spildevand ledes til kloak.

10. Forholdet til EU-retten

10.1. VVM-direktivet

Det følger af artikel 2, stk. 5, i VVM-direktivet som ændret

ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af

16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU, at med-

lemsstaterne, med forbehold af artikel 7, i tilfælde, hvor et

projekt vedtages ved en særlig national lov, kan fritage dette

projekt fra direktivets bestemmelser om offentlig høring,

forudsat at målene med direktivet opfyldes.

Denne bestemmelse indebærer, at VVM-direktivets almin-

delige regler også gælder for projekter, der vedtages ved

en særlig national anlægslov, men at der i disse tilfælde er

hjemmel til at fravige bestemmelserne om offentlig høring,

bortset fra reglerne om inddragelse af offentligheden og

myndigheder i andre medlemsstater i projekter med grænse-

overskridende miljøeffekter (artikel 7).

Projektet, som således er forberedt til Folketingets vedtagel-

se i enkeltheder ved lov, fremgår af lovforslagets § 1, stk. 1,

lovforslagets bilag 1 og projektbeskrivelsen i lovforslagets

almindelige bemærkninger. Projektets indvirkninger på mil-

jøet er beskrevet og vurderet i de miljømæssige undersøgel-

ser af projektet i miljøkonsekvensrapporten, herunder vurde-

ringen af projektets indvirkning på Natura 2000-områder.

Miljøkonsekvensrapporterne er udarbejdet i overensstem-

melse med de krav, som VVM-direktivet stiller til en almin-

delig miljøkonsekvensvurdering efter direktivet. Lovforsla-

gets punkt 12 indeholder en sammenfatning af de i miljø-

konsekvensrapporten vurderede påvirkninger af miljøet. Der

er endvidere gennemført høringer af myndigheder og offent-

ligheden over miljøkonsekvensrapporten for projektet, som

opfylder direktivets almindelige krav til sådanne høringer,

herunder om inddragelse af offentligheden og myndigheder.

Med Folketingets vedtagelse af lovforslaget bemyndiges

kulturministeren til at gennemføre projektet i overensstem-

melse med denne beskrivelse af projektet. Anlægsloven ud-

gør den VVM-tilladelse, som projektet ellers skulle have

haft i henhold til den administrative procedure. På grund

af de fravigelser af anden lovgivning, som er anført i lov-

forslaget, vil projektet kunne gennemføres uden tilladelser,

godkendelser eller dispensationer og uden hensyn til umid-

delbart gældende forbud mod ændringer i tilstanden eller

etableringen af fysiske anlæg i den af lovforslagets § 4

omfattede natur- og miljølovgivning m.v.

De gennemførte miljøundersøgelser og høringer opfylder

kravene i VVM-direktivet som ændret ved Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om

ændring af direktiv 2011/92/EU, for så vidt angår offentlig

deltagelse og adgang til klage eller domstolsprøvelse.

10.2. Udbudsdirektivet

Projektet er underlagt EU-reglerne vedrørende udbud, her-

under direktiv 2004/18/EF (udbudsdirektivet) og direktiv

2004/17/EF (forsyningsvirksomhedsdirektivet), implemen-

teret ved henholdsvis bekendtgørelse nr. 712 af 15. juni

2011 og bekendtgørelse nr. 936 af 16. september 2004, der

finder anvendelse for varer, tjenesteydelser og bygge- og

anlægsopgaver.

EU’s udbudsregler gælder statslige og lokale myndigheder

samt offentlige virksomheder. Endvidere gælder direktiver-

ne for organer, der er kontrolleret af det offentlige - de

såkaldte offentligretlige organer - der er oprettet specielt

med henblik på at imødekomme almenhedens behov, dog

ikke behov af industriel eller kommerciel karakter.

EU’s udbudsregler indebærer en pligt for ordregivere til at

følge bestemte procedurer ved indgåelse af visse offentlige

kontrakter. Det er kun gensidigt bebyrdende aftaler, hvor en

ordregiver over for en økonomisk aktør indvilliger i at beta-

le en aftalt sum penge eller en anden form for økonomisk

modydelse for en ydelse, der er omfattet af udbudsdirekti-

verne.

Det følger af gensidighedsbegrebet, at relationerne mellem

parterne typisk vil hvile på et privatretligt grundlag. Direkti-

verne finder således kun anvendelse på ydelser, der udføres

L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

på grundlag af tildeling af ordrer. Ydelser, der udføres på et

andet grundlag, f.eks. love eller administrative bestemmel-

ser, er som udgangspunkt ikke omfattet, forudsat det ikke

er nødvendigt at udfylde lovgrundlaget med en kontrakt, der

beskriver aktørens præcise pligter.

De kontrakter, som kulturministeren m.v. vil kunne indgå

som følge af denne lov med eksempelvis rådgivende inge-

niører, entreprenører og eksterne konsulenter, vil derimod

skulle udbydes efter de gældende nationale regler, der im-

plementerer EU-reglerne herom.

10.3. Vandrammedirektivet og grundvandsdirektivet

Det følger af vandrammedirektivet (Europa Parlamentets og

Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fast-

læggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske for-

anstaltninger), at medlemsstaterne skal forebygge forringel-

se af tilstanden for alle målsatte overfladevandområder og

grundvandsforekomster og beskytte, forbedre og restaurere

alle overfladevandområder og grundvandsforekomster med

henblik på at opnå god økologisk og god kemisk tilstand

for overfladevandområder og god kemisk og kvantitativ til-

stand for grundvandsforekomster senest 2015. Denne frist

kan under visse betingelser forlænges for de enkelte vand-

forekomster til 2021, henholdsvis 2027. Fristforlængelse og

grundlaget herfor skal fremgå af vandområdeplanen.

EU-Domstolen har i en principiel dom (C-461/13 Weser)

fastslået, at der foreligger en forringelse den økologiske til-

stand af et overfladevandområde, hvis et eller flere kvalitets-

elementer (f.eks. ålegræs, klorofyl eller bundfauna) falder

en klasse – f.eks. fra god til moderat tilstand – selvom det

ikke betyder, at hele vandområdet falder en klasse. Hvis

vandområdet allerede befinder sig i den laveste klasse (dår-

lig tilstand), vil enhver yderligere forringelse af dette vand-

område udgøre en forringelse i direktivets forstand.

Direktivet er blandt andet implementeret i dansk ret ved lov

om vandplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 26.

januar 2017, med tilhørende bekendtgørelser.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12.

december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forure-

ning og forringelse (herefter grundvandsdirektivet) fastsæt-

ter nærmere bestemmelser med henblik på at opfylde vand-

rammedirektivets artikel 17 om strategier til forebyggelse

og kontrol med forurening af grundvandet. Grundvandsdi-

rektivet supplerer således vandrammedirektivet med mere

specifikke kriterier for vurdering af grundvandets kemiske

tilstand.

Grundvandsdirektivet omfatter kriterier for vurdering grund-

vandets kemiske tilstand. Formålet med grundvandsdirekti-

vet er at forebygge og bekæmpe forurening af grundvan-

det. Direktivet indeholder procedurer til vurdering af grund-

vandets kemiske status og foranstaltninger til at reducere

niveauet af forurenende stoffer. Med direktivet skal der

endvidere tages hensyn til grundvandsforekomsternes ind-

virkninger på indbyrdes forbindelse med tilknyttede over-

fladeområder og terrestriske økosystemer, som ligeledes

skal beskyttes. Grundvandsdirektivet fastsætter samtidig for-

anstaltninger til at forebygge og kontrollere forurening af

grundvandet.

Konkrete miljømål er herved fastlagt ved bekendtgørelse

nr. 448 af 11. april 2019 om miljømål for overfladevandom-

råder og grundvandsforekomster. Fravigelse kan kun ske

inden for rammerne af § 4 i bekendtgørelsen og/eller § 7 i

bekendtgørelse nr. 449 af 11. april 2019 om indsatsprogram-

mer for vandområdedistrikter. Bestemmelserne implemente-

rer vandrammedirektivets artikel 4, stk. 7, omhandlende fra-

vigelser.

EU-Domstolen har i Weser-dommen (C-535/18) fastslået, at

principperne i afgørelsen C-461/13 om forringelse af tilstan-

den for overfladevandområder også gælder for grundvands-

forekomster.

EU-Domstolene har i dommene i C-461/13 og C-535/18

endvidere fastslået, at kompetente myndigheder ikke kan

træffe en afgørelse, der indebærer en forringelse af målsatte

vandforekomster, medmindre de strenge betingelser i vand-

rammedirektivets art. 4, stk.7, litra a-d, er opfyldte, og at

myndighedens vurdering af, om et projekt m.v. vil indebære

en forringelse, skal være gennemført, inden myndigheden

kan træffe afgørelse.

Udgangspunktet fremgår af § 8 i bekendtgørelse om indsats-

programmer for vandområdedistrikter, hvorefter myndighe-

der ved administration af øvrig lovgivning, herunder også

dette lovforslag efter vedtagelse, skal forebygge forringelse

af vandområders tilstand og sikre, at opfyldelse af deres

miljømål ikke hindres.

Fravigelse af ovenstående udgangspunkt kan kun ske inden

for rammerne af § 4 i bekendtgørelse om miljømål og/eller

§ 7 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer, hvorefter det,

under en række skærpede betingelser, kan undlades at gen-

nemføre eventuelle foranstaltninger fastlagt for det konkrete

vandområde og/eller fravige miljømålet:

– fravigelsen skal skyldes ændringer af et overfladevan-

dområdes fysiske karakteristika eller ændringer i en

grundvandsforekomsts niveau,

– den skadelige indvirkning på vandforekomstens tilstand

skal mindskes mest muligt,

– ændringerne skal være begrundet i væsentlige samfunds-

interesser, og

– der må ikke være alternativer, som er en miljømæssigt

væsentlig bedre løsning.

Fravigelse kræver Miljøstyrelsens tilladelse.

I forhold til overfladevand og grundvand viser miljøkonse-

kvensrapporten, at der ikke findes særlige risici med hensyn

til frigørelse af forurening af grundvand eller drikkevand, og

at projektet ikke vil påvirke vandkvaliteten ved udledning.

Det vurderes i miljøkonsekvensrapporten, at afvandingen fra

L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

projektområdet vil lede ud i voldgravssystemet og videre

gennem Ladegård Å, Nyborg Fjord og Storebælt.

Som afværgeforanstaltning i anlægsfasen anvendes bl.a. fil-

terduge for at reducere udvaskning af sedimentet.

For udledninger relateret til driftsfasen etableres der et vådt

regnvandsbassin (BAT) og et filterbassin, som kan rense og

forsinke vandet i fornødent omfang inden udledningen.

Anlægsprojektet vil derfor ikke medføre en forringelse af

tilstanden i målsatte vandforekomster eller hindre opfyldel-

sen af de fastsatte mål for forekomsten i strid med vandram-

medirektivet.

10.4. Habitatdirektivet

I medfør af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992

om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planer (habi-

tatdirektivet), er der i Danmark udpeget en række særlige

beskyttelsesområder (Natura 2000-områder).

Det følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, at der i

forbindelse med bl.a. anlægsprojekter skal gennemføres en

vurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området

(konsekvensvurdering). Hvis konsekvensvurderingen viser,

at projektet kan påvirke Natura 2000-området (udpegnings-

grundlaget) væsentligt, kan projektet ikke gennemføres,

medmindre betingelserne i direktivets artikel 6, stk. 4, for

at fravige beskyttelsen af Natura 2000-området er opfyldt.

Habitatdirektivets artikel 12-16 indeholder bestemmelser

om beskyttelse af visse dyre- og plantearter, som er optaget

på direktivets bilag IV (bilag IV-arter).

Efter habitatdirektivets artikel 12 skal medlemsstaterne træf-

fe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng

beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de

dyrearter, der er omfattet af bilag IV, litra a) med forbud

mod bl.a. forsætlig forstyrrelse af disse arter og beskadigelse

eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder.

Habitatdirektivets artikel 12 er gennemført i dansk ret ved

en række bestemmelser, herunder det generelle forbud i na-

turbeskyttelseslovens § 29 a.

Vedtagelsen af anlægsloven udgør godkendelsen af projektet

i forhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3. Der er derfor

i forbindelse med VVM-undersøgelserne af anlægsprojektet

udført de nødvendige vurderinger af projektets påvirkninger

af Natura 2000-områder.

De nærmeste af disse områder, N115 og N116, rummer

såkaldte habitatområder bestående af H99 Østerø Sø på

Knudshoved og H100 Centrale Storebælt og Vresen, samt

enkelte fuglebeskyttelsesområder længere ude i Storebælt.

VVM-undersøgelsen har vist, at projektet er beliggende i

for stor afstand til nærmeste Natura 2000-område til, at der

kan ske direkte påvirkning af arter eller naturtyper på udpeg-

ningsgrundlaget. Undersøgelsen har også vist, at der vil ske

en påvirkning af flagermus, hvorfor der etableres afværge-

foranstaltninger. Det er herefter vurderingen, at der ikke vil

ske skade eller ødelæggelse af yngle- og rasteområder.

I anlægsfasen håndteres overfladevand som under eksister-

ende forhold, og eventuelle udvaskninger af sediment fra

blotlagt jord vil via afværgetiltag som brug siltgardin være

inddæmmet/sedimenteret i selve voldgravssøen. Det vil der-

for ikke udgøre en påvirkning af Natura 2000-området.

I driftsfasen viser beregninger af overfladevandshåndterin-

gen, at overfladevandshåndteringen skal ske via etable-

ring af regnvandsbassin efter BAT (best available techno-

logy). En væsentlig påvirkning af Natura 2000-området i

driftsfasen kan derfor udelukkes, da projektet under alle om-

stændigheder vil skulle opnå en udledningstilladelse, hvor-

efter miljøkvalitetskravene vil være overholdt. Der er derfor

ikke behov for at fastsætte afværgeforanstaltninger med hen-

syn til Natura 2000.

Efter de beskrevne tiltag i relation til overfladevand vurde-

res det derfor, at der ikke vil være en væsentlig påvirkning

af Natura 2000 områder som følge af projektet, og at der

ikke vil være konflikter i forhold til den fremtidige målop-

fyldelse af de konkrete miljømål i vandområdeplanerne.

10.5. Århuskonventionen

Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 2, skal enhver part

under konventionen inden for rammerne af dens nationale

lovgivning sikre, at medlemmer af den berørte offentlig-

hed, som har tilstrækkelig interesse, har adgang til ved en

domstol og/eller et andet ved lov etableret uafhængigt og

upartisk organ at få prøvet den materielle og processuelle

lovlighed af enhver afgørelse, handling eller undladelse,

der er omfattet af bestemmelserne i konventionens artikel

6. Hvad der udgør tilstrækkelig interesse, fastsættes i over-

ensstemmelse med dansk rets almindelige regler og i over-

ensstemmelse med det mål at give den berørte offentlighed

vid adgang til domstolsprøvelse inden for rammerne af kon-

ventionen. Ikke-statslige organisationer, der arbejder for at

fremme miljøbeskyttelse, og som imødekommer alle krav

efter national lovgivning, anses for at have tilstrækkelig in-

teresse, jf. også konventionens artikel 2, stk. 5.

Det følger af konventionens artikel 9, stk. 3, at medlemmer

af offentligheden, der opfylder eventuelle kriterier i national

ret, skal have adgang til administrative eller retslige proce-

durer for at anfægte private personers og offentlige myn-

digheders handlinger eller undladelser, der er i strid med

nationale bestemmelser, der vedrører miljøet. Også denne

forpligtelse anses i relation til nærværende lovforslag for

at være opfyldt ved dansk rets almindelige adgang til at

anlægge et civilt søgsmål.

Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 4, må procedurer

omfattet af bestemmelsens stk. 1-3 stille tilstrækkelige og

effektive retsmidler til rådighed, inklusive foreløbige rets-

midler, hvor dette findes passende, der skal være rimelige og

retfærdige, betimelige og ikke uoverkommeligt dyre.

L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Processen ved danske domstole forudsættes at leve op til

kravene i Århus-konventionen. Efter dansk praksis kan en-

hver, der har retlig interesse efter dansk rets almindelige reg-

ler, herunder også organisationer omfattet af Århus-konven-

tionens artikel 2, stk. 5, således bl.a. indbringe spørgsmålet

om en anlægslovs forenelighed med EU-retten for de dan-

ske domstole. I lyset af EU-Domstolens dom af 13. februar

2014 i sag C-530/11, Kommissionen mod Storbritannien,

præciseres i forslagets § 6, stk. 2, at retten ved søgsmål om

forhold vedrørende miljøet, der er omfattet af loven, skal

påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt

høje for de berørte parter. Forpligtelsen påhviler samtlige

retsinstanser.

Lovforslaget lever op til kravene i konventionen om adgang

til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser

samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet

(Århuskonventionen). EU er kontraherende part under År-

huskonventionen, og konventionen er derfor også gennem-

ført i EU-retten, jf. herved Europaparlamentets og Rådets

direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for of-

fentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse

planer og programmer på miljøområdet og om ændring af

Rådets direktiv 85/337/EØF (det tidligere VVM-direktiv) og

96/61/EF, for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til

at klage og domstolsprøvelse.

Konventionen finder endvidere anvendelse på anlægslo-

ven. Behandlingen og vedtagelse af anlægsloven lever op

til kravene om offentlighedens inddragelse efter Århuskon-

ventionen.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. juni 2024

til den 23. august 2024 (57 dage) været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

92-gruppen, A. P. Møller Fonden, Advokatrådet, Advokat-

samfundet, Akademirådet, Akademisk Arkitektforening, Ar-

kitektskolen Aarhus, Arkitekturoprøret, Brancheforeningen

Danske Advokater, Business Danmark, BYFO/Foreningen

Historiske Huse, Bygherreforeningen, Danmarks Kultur-

arvs Forening, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk ar-

bejdsgiverforening, Dansk Botanisk Forening, Dansk Byg-

geri, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Erhverv, Dansk Er-

hvervsfremme, Dansk Handicap Forbund, Dansk Historisk

Fællesråd, Dansk Industri Byggeri, Dansk Lokalhistorisk

Forening, Dansk Metal, Dansk Militærhistorisk Selskab,

Dansk Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Fore-

ning, Dansk Transport og Logistik (DTL), Dansk Vand- og

Spildevandsforening, Danske Arkitektvirksomheder, Danske

Handicaporganisationer, Danske Landskabsarkitekter, Dan-

ske Museumsforeninger, Danske Regioner, Danske Slotte

og Herregaarde, Det Centrale Handicapråd, Det Kongeli-

ge Akademi – Arkitektur, Design, Konservering, DI Trans-

port, DOCOMOMO Danmark, Domstolsstyrelsen, Europa

Nostra Danmark, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH),

Fagligt Fælles Forbund – 3F, Foreningen af Rådgivende In-

geniører, Foreningen for Nyborgs Forskønnelse, Foreningen

til Gamle Bygningers Bevaring, Friluftstrådet, Greenpea-

ce Danmark, Havehistorisk Selskab, ICOM Danmark, ICO-

MOS Danmark, Kommunernes Landsforening (KL), Kultur

& Arv, Kulturmiljørådet Fyn, Landdistrikternes Fællesråd,

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Lan-

gelands Museum, Livet med Handicap (LEV), Lokale og

Anlægsfonden, Middelfart Museum, Museum Odense, Mu-

seum Sydfyn, Museum Vestfyn, Museumsudvalget for Kul-

turhistorie, Nationalmuseet, Naturstyrelsen, NOAH, Nordisk

Konservatorforbund Danmark, Nyborg Kommune Nyborg,

Museumsforening, ODM – Organisationen Danske Muse-

er, Realdania, Region Syddanmark, Rigsrevisionen, Rådet

for Grøn Omstilling, Sammenslutningen af Lokalarkiver,

Selskabet for Arkitekturhistorie, Visit Denmark, WWF Ver-

densnaturfonden, Øhavsmuseet, Østfyns Museer, Miljø- og

Fødevareklagenævnet, Det Særlige Bygningssyn, Slots- og

Kulturstyrelsen, Assens Kommune, Faaborg-Midtfyn Kom-

mune, Kerteminde Kommune, Langeland Kommune, Mid-

delfart Kommune, Nordfyns Kommune, Nyborg Kommune,

Odense Kommune, Region Syddanmark, Svendborg Kom-

mune og Ærø Kommune.

12. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgif- Negative konsekvenser/merudgifter

ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, an-

anfør »Ingen«)

før »Ingen«)

Staten bidrager med 100,9 mio.

kr. (2024-pl) og Nyborg Kommune

med 53,4 mio. kr. (2024-pl) til byg-

geprojektet.

Ingen

Økonomiske konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Der afskæres administrative klage-

adgange for borgerne i forhold til

afgørelser om anlægsprojekterne in-

den for visse dele af plan- og miljø-

lovgivningen.

Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at med-

føre nævneværdige klimamæssige

konsekvenser.

Miljø- og naturmæssige konsekven-

Forstyrrelser af befolkning, natur,

ser

landskab og kulturmiljø.

Forholdet til EU-retten

De gennemførte miljøkonsekvensvurderinger og de offentlige høringer

opfylder kravene i EU-retten. Ingen fuglebeskyttelses- eller habitatområ-

der (Natura 2000-områder) i henhold til Rådets direktiver bliver hverken

direkte eller indirekte berørt af anlægsprojektet. Det vil gennem afværge-

foranstaltninger og kompenserende tiltag blive sikret, at de arter, der er

omfattet af habitatdirektivets bilag IV, ikke påvirkes negativt af anlægs-

projektet. Det vil blive sikret, at projektet gennemføres i overensstemmel-

se med vandrammedirektivet

På baggrund af de gennemførte miljømæssige vurderinger er det vurde-

ringen, at gennemførslen af projektet kan ske inden for rammerne af

habitatdirektivet og vandrammedirektivet.

Nej

[X]

Administrative konsekvenser for

borgerne

Er i strid med de fem principper

for implementering af erhvervsret-

tet EU-regulering (der i relevant om-

fang også gælder ved implemente-

ring af ikke-erhvervsrettet EU-regu-

lering) (sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås i

stk. 1,

at kulturministeren bemyndiges til at

gennemføre et anlægsprojekt på og omkring Nyborg Slot.

Efter den foreslåede bestemmelses nr. 1 bemyndiges kultur-

ministeren til at anlægge en ny nordfløj.

Nordfløjen foreslås opført i et udtryk, der er tilpasset

stedet og kan indrettes som formidlings- og museumsbyg-

ning. Bygningen forbindes med Vagttårnet og Kongefløjen

via stålbroer, herunder af hensyn til at skåne Vagttårnet og

Kongefløjen.

Efter den foreslåede bestemmelses

nr. 2

bemyndiges kultur-

ministeren til at anlægge en partiel ringmur mod øst og mod

syd.

Ringmuren foreslås placeret der, hvor arkæologiske udgrav-

ninger har påvist, at der siden borgens begyndelse i mid-

delalderen har været opført et omkransende forsvarsværk i

teglsten.

Ringmuren skal fysisk afgrænse Slotsgården, der i dag har

delvis åbne sider mod nord, syd og øst. Derved kædes

ringmuren, Kongefløjen og Vagttårnet sammen og danner

tilsammen en lukket gård.

Efter den foreslåede bestemmelses

nr. 3

bemyndiges kultur-

ministeren til at fjerne den gamle bro mellem Slotsholmen

og Biblioteksholmen og etablere en ny bro i stedet for den

gamle.

Brodækket forventes at være tre meter bredt og udført som

en stålbjælkebro. Broens fulde længde ud fra centerlinje

forventes at blive 61 meter. På Biblioteksholmen vil den nye

bro forbindes med en stiforbindelse til den eksisterende sti

fra Nyborg Bibliotek.

Efter den foreslåede bestemmelses

nr. 4

bemyndiges kultur-

ministeren til at restaurere og forhøje Vagttårnet midt på den

østlige fløj.

Forhøjelsen skal gøre det muligt at visualisere borganlægget

og forstå borgens funktion - både set fra jorden og oplevet

fra platformen på toppen, hvor man som gæst kan skue ud

over byen, fjorden og bæltet.

Det er forventningen, at tårnet forhøjes med ca. 9 meter, så

det samlet set får en højde på 17,1 meter set fra Slotsgården

og 18,5 meter set fra Biblioteksholmen. Det er hensigten,

at forhøjelsen skal virke naturligt sammenhængende med

L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

det eksisterende murværk, men det vil samtidig være let at

skelne nyt fra gammelt.

Det foreslås, at udformning af forhøjelsen tager udgangs-

punkt i tårnets ældre skikkelse, der ifølge kilder fremstod

med en betydelig højde, så de historiske spor synliggøres

som en del af den arkitektoniske oplevelse.

Det foreslås, at murværket i den murede forhøjelse af tårnet

vil få selvstændige kvaliteter, og der vil være tydelig adskil-

lelse af nye murværk og den fredede bygning.

Efter den foreslåede bestemmelses

nr. 5

bemyndiges kultur-

ministeren til at bearbejde landskabet på Slotsholmen og

brinkerne omkring slottet, herunder regulere beplantningen

og etablere en slotsgård.

Der henvises i øvrigt til punkt 3.1. i de almindelige bemærk-

ninger og til lovens bilag 1.

Det foreslås i

stk. 2,

at kulturministeren bemyndiges til at

foretage de dispositioner, som er nødvendige med henblik

på gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i stk. 1.

Som anlægsmyndighed vil Kulturministeriet være forpligtet

til at iværksætte afværgeforanstaltninger i det omfang, det er

nødvendigt for at modvirke eventuel skadelig virkning som

følge af anlægsprojektet, og hvis det vurderes nødvendigt af

hensyn til de EU-retlige forpligtelser, der følger af habitatdi-

rektivet. For at tilgodese disse hensyn vil der gennem loven

blive iværksat afværgeforanstaltninger bl.a. for i nødvendigt

omfang at medvirke til, at anlægsarbejdet ikke har en skade-

lig virkning for habitattyperne, arterne og bestandene.

I miljøkonsekvensrapporterne er beskrevet de afværgefor-

anstaltninger, som vil blive iværksat. Andre mulige afvær-

geforanstaltninger end de, der er nævnt i miljøkonsekvens-

rapporterne, vil kunne blive identificeret i forbindelse med

projektets gennemførelse. Sådanne andre afværgeforanstalt-

ninger vil kunne træde i stedet for dem, der er beskrevet i

miljøkonsekvensrapporterne, i det omfang disse i øvrigt ikke

vil kunne skade andre dele af miljøet. Såfremt det ikke er

muligt at foretage tilstrækkelige undersøgelser, vil forsigtig-

hedsprincippet skulle bringes i anvendelse.

For en sammenfatning af de gennemførte miljøkonsekvens-

vurderinger henvises til punkt 9 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Den foreslåede § 1, stk. 2, vil ikke i sig selv medføre, at de

omtalte anlæg og dispositioner kan udføres uden nødvendi-

ge godkendelser, tilladelser, dispensationer eller vurderinger

i henhold til anden lovgivning, medmindre anden lovgivning

er fraveget eksplicit ved denne lov, jf. lovforslagets § 4.

Der henvises til punkt 3.3 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i

stk. 3,

at henvise til bilag 1-3, der indeholder

kort over anlægsprojektet, der er nævnt i stk. 1. Kortet på bi-

lag 1 viser projektets delelementer og deres betegnelse. Kor-

tet på bilag 2 viser projektområde, fredede bygninger, are-

al for både fortidsmindebeskyttelsen og fredede bygninger,

areal for beskyttet fortidsminde og beskyttelseslinjer for be-

skyttet fortidsminde. Endelig viser kortet på bilag 3 projekt-

område. § 3-beskyttede søer og § 3-beskyttede vandløb efter

naturbeskyttelsesloven.

Til § 2

Det følger af miljøvurderingslovens § 17, stk. 7, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 4 af 3. januar 2023 om miljøvurdering af

planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), at

vedkommende minister fastsætter, hvem der er myndighed

for behandling af projekter, der vedtages i enkeltheder ved

lov.

Det fremgår af bemærkningerne til miljøvurderingslovens §

17, stk. 7, at bestemmelsen angår de tilfælde, hvor en anden

end transportministeren fremsætter forslag til en anlægslov,

der omhandler projekter omfattet af bilag 1 eller 2, og som

vedtages i enkeltheder ved det pågældende lovforslag, jf.

Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 147 som fremsat,

side 81.

Anlægsprojektet er omfattet af miljøvurderingslovens bilag

2 punkt 10 b om anlægsarbejder i byzoner, herunder opførel-

se af butikscentre og parkeringsanlæg.

Det foreslås i

§ 2,

at anlægsprojektet nævnt i § 1 skal gen-

nemføres inden for rammerne af de udførte vurderinger af

projektets indvirkninger på miljøet.

Kulturministeren vil blive bemyndiget til at gennemføre

projektet i overensstemmelse med bestemmelserne i lovfor-

slagets § 1, jf. lovens bilag 1-3, og projektbeskrivelsen i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Projektets indvirkninger på miljøet er beskrevet og vurderet

i de miljømæssige undersøgelser af projektet, dvs. miljøkon-

sekvensvurderingerne.

Anlægsloven vil være den samlede tilladelse for kulturmini-

steren til at igangsætte projektet. Anlægsloven træder såle-

des i stedet for den administrative tilladelse, som projektet

ellers skulle have haft i henhold til de almindelige VVM-

regler. Ved meddelelse af en tilladelse efter de almindelige

regler ville det være en forudsætning, eventuelt formuleret

som et vilkår, at projektet etableres i overensstemmelse med

de forudsætninger, der er lagt til grund i miljøkonsekvens-

vurderingerne, og således holder sig inden for de miljømæs-

sige vurderinger, der fremgår af redegørelsen.

Bestemmelsen i lovforslagets § 2 vil have et tilsvarende

formål i forhold til gennemførelsen af projektet. I henhold til

denne bestemmelse vil det således påhvile kulturministeren

at udføre anlægsarbejdet på en sådan måde, at indvirknin-

gerne på miljøet holdes inden for rammerne af de udførte

vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet.

Hvis der efter lovens vedtagelse sker ændringer i projek-

tet, indebærer bestemmelsen i § 2 ikke en begrænsning i

L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

adgangen til at gennemføre ændringer eller udvidelser af

anlægsprojektet, når dette i anlægsfasen sker i overensstem-

melse med VVM-reglerne og inden for rammerne af lovens

§ 1. Lovforslaget vil heller ikke være til hinder for, at an-

dre anlægsmetoder med andre afledte miljømæssige konse-

kvenser end dem, som er beskrevet i loven, anvendes. Nye

anlægsmetoder med andre miljømæssige konsekvenser end

dem, der allerede er belyst i loven, vil i så fald skulle vurde-

res i overensstemmelse med VVM-reglerne.

Hvis der måtte blive behov for at ændre projektet efter lo-

vens vedtagelse, skal miljøvurderingslovens procedure for

ændringer iagttages. Sådanne ændringer vil således kunne

godkendes administrativt af VVM-myndigheden inden for

den overordnede bemyndigelse i § 1.

Kulturministeriet vil være VVM-myndighed for eventuelle

ændringer og udvidelser af projektet, der forudsættes ansøgt

af Slots- og Kulturstyrelsen som forventet bygherre. En an-

søgning om eventuelle ændringer og udvidelser vil således

skulle gives til Kulturministeriet, som vil tage stilling til,

om der vil skulle gennemføres yderligere miljøvurderinger

inden ændringerne eller udvidelserne kan tillades.

Der henvises til bemærkningerne til § 1 og punkt 3.1 i de

almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af

anlægsprojektet.

Til § 3

De arealer, hvorpå anlægsprojektet skal gennemføres, er

omfattet af en række bestemmelser i den almindelige kul-

tur-, plan-, natur- og miljølovgivning, herunder bl.a. byg-

ningsfredningsloven, naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttel-

sesloven, museumsloven og planloven, som regulerer ad-

gangen til at foretage fysiske arbejder eller indgreb på area-

ler, herunder bestemmelser om spildevand, vandløb, beskyt-

telseslinjer for vandløb, beskyttelseslinjer for fortidsminder

og regulering af vandløb samt bestemmelser i tilfælde af

forekomst af fortidsminder.

Nyborg Slot og Nyborg Slotsholm er et beskyttet fortids-

minde efter museumsloven, og

Kongefløjen og Vagttårnet har status som fredede bygninger

efter bygningsfredningsloven. Nyborg Volde, herunder be-

fæstningsanlægget med græsklædte og beplantede jordvol-

de, har status som fredede umiddelbare omgivelser til disse

bygninger efter bygningsfredningsloven.

Det foreslås i

stk. 1,

at anlægsprojektet ikke kræver dispen-

sation eller tilladelse efter § 28, stk. 1, og stk. 3, i miljøbe-

skyttelsesloven, § 65, stk. 1-3, naturbeskyttelsesloven, eller

§ 17 i vandløbsloven.

Bestemmelsen indebærer, at kulturministeren vil blive und-

taget fra at indhente dispensation og tilladelse efter de

nævnte bestemmelser i stk. 1 ved gennemførelsen af anlægs-

projektet.

Forslaget har til formål at regulere forholdet mellem anlægs-

loven og de anførte regler, der stiller krav om dispensation

eller tilladelse m.v. inden foretagelse af fysiske dispositioner

i beskyttede områder.

Selvom anlægsprojektet ikke kræver dispensation eller tilla-

delse efter de anførte regler, skal det stadig sikres i anlægs-

projektet, at hensynene til miljøbeskyttelse efter EU-retlige

forpligtelser fortsat iagttages, herunder i forhold til regule-

ring af vandløb.

De bestemmelser og krav om tilladelse, godkendelse eller

dispensation i den øvrige lovgivning, som ikke udtrykkeligt

fraviges, vil stadig finde anvendelse for anlægsprojektet,

herunder også reglerne i lovene om tilsyn, håndhævelse og

straf. Tilsvarende gælder for andre regler, f.eks. om erstat-

ning eller om miljøskade i de respektive love. Forslaget til §

4 finder dog efter omstændighederne anvendelse på afgørel-

ser, herunder afgørelser vedrørende tilsyn, håndhævelse og

straf vedrørende anlægsprojektet, truffet efter denne bestem-

melse.

Bestemmelsen vil alene finde anvendelse i anlægsfasen af

projektet. Ved den efterfølgende administration efter de

nævnte love vil det skulle lægges til grund, at anlægget kan

drives og vedligeholdes på normal vis, når anlægsprojektet

er gennemført. Hvis der som led i driftsfasen skal foretages

nye ændringer i tilstanden i f.eks. et fredet område, en fredet

bygning eller et naturområde, vil de sædvanlige regler finde

anvendelse.

Der henvises til punkt 3.3 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i

stk. 2,

at reglerne om kommune- og lokalpla-

ner i planloven, kapitel 3 i bygningsfredningsloven, samt

kapitel 8 og 8 a i museumsloven ikke finder anvendelse ved

gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1.

Lovforslaget vil udgøre den retlige ramme for anlægsprojek-

tet, og gennemførelsen af anlægsprojektet vil derfor ikke

kræve fysisk planlægning efter planloven. Det vil derfor

heller ikke være påkrævet at vedtage nye planer eller ændre

i eksisterende planlægning for at kunne gennemføre anlægs-

projektet.

Den foreslåede bestemmelse indebærer herudover, at det

ikke er nødvendigt at indhente en dispensation fra kultur-

ministeren, hvis der skal udføres aktiviteter, der strider

mod f.eks. forbuddet mod at ændre tilstanden af fortidsmin-

der. Dog forventes hensyn bag museumsloven så vidt muligt

søgt varetaget af kulturministeren under anlægsprojektet.

Den foreslåede § 3, stk. 2, indebærer endvidere, at der ikke

i forbindelse med projektets berøring af fredede dele vil

skulle ansøges om tilladelse til arbejder hos kulturministe-

ren. Dette vil dog ikke medføre, at arbejdet ikke vil blive

udført med respekt for fredningen og det forventes, at hen-

synene bag bygningsfredningsloven vil blive søgt varetaget

af kulturministeren.

L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Der henvises til punkt 3.3 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i

stk. 3,

at hensynene bag de bestemmelser, der

er nævnt i stk. 1 og 2, varetages under gennemførelsen af

anlægsprojektet af kulturministeren efter denne lov.

Selv om lovforslagets § 3, stk. 1 og 2, vil indebære, at dele

af den almindelige kultur-, plan-, natur- og miljølovgivning

m.v. fraviges, vil hensynene bag disse regler stadigvæk blive

varetaget i projektet ved, at kulturministeren ved udførelsen

af projektet vil skulle overholde anlægsloven og de retnings-

linjer, der fremgår af lovforslagets bemærkninger, samt ram-

merne i de miljømæssige undersøgelser. Bestemmelsen vil

således samlet sikre en varetagelse af de hensyn, som nor-

malt ville blive varetaget gennem de fravegne bestemmelser

efter stk. 1 og 2.

Der henvises til punkt 3.3 i de almindelige bemærkninger.

Til § 4

Efter § 48, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, jf.

lovbekendtgørelse nr. 69 af 23. januar 2024 med senere

ændringer, fører Ankestyrelsen tilsyn med, at kommunerne

overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige

myndigheder. Det følger af styrelseslovens § 48, stk. 3, at

tilsynet viger, hvis der er særlige klage- eller tilsynsmyndig-

heder, der kan tage stilling til den pågældende sag.

Det foreslås i

stk. 1,

at kommunalbestyrelsens afgørelse ved-

rørende anlægsprojektet nævnt i § 1, som træffes efter byg-

geloven, lov om miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse,

lov om vandløb eller regler udstedt i medfør af disse love,

ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog

stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at reglerne om kla-

geadgang, klagemyndighed og opsættende virkning af klage

over afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen vedrørende

anlægsprojektet, som træffes efter byggeloven, naturbeskyt-

telsesloven, vandløbsloven, miljøbeskyttelsesloven eller reg-

ler udstedt i medfør heraf fraviges. Klage over afgørelser

efter de nævnte love i forbindelse med arbejder til brug

for anlæggelsen af Nyborg Slot vil således ikke følge de

normale regler i de respektive love, men afskæres.

Kommunens afgørelser vil fortsat kunne indbringes for

domstolene efter de almindelige regler herom. Bestemmel-

sen vil også omfatte andre afgørelser efter de nævnte love,

når disse påvirker adgangen til at gennemføre projektet eller

kan medføre forsinkelse eller lignende.

Behandlingen af sagerne vil fortsat være reguleret af de

nævnte love, hvor disse ikke er fraveget efter lovforslagets

§ 3, dvs. at de regler, der gælder for ansøgninger, regler om

tilsyn og straf og om fremgangsmåden ved afgørelser lige-

ledes gælder uændret. Tilsvarende gælder de krav og betin-

gelser, som gælder for tilladelser, dispensationer m.v. efter

lovene. Hvor bestemmelserne i de nævnte love indeholder

skønsmæssige beføjelser, og hvor der efter disse kan tages

hensyn til bygherrens interesser og samfundets interesser i et

givet projekt, er det den generelle vurdering, at hensynet til

anlægsprojektet vil kunne indgå med betydelig vægt. Dette

kriterie vil kulturministeren i givet fald også kunne lægge

tilsvarende vægt på ved behandling af klagesager eller sager,

hvor ministeren har overtaget kompetencen.

De miljømæssige konsekvenser af anlægsprojektet er be-

skrevet og vurderet i miljøkonsekvensrapporten. Kommu-

nalbestyrelsen bør tage udgangspunkt heri, når der i tilladel-

ser skal fastsættes krav og vilkår efter de respektive love.

Afskæring af klageadgangen vil alene gælde under anlægs-

fasen for Nyborg Slot og vil dermed ikke længere finde

anvendelse, når projektet er anlagt, uanset om der herefter

måtte være behov for afgørelser efter de nævnte love. An-

lægsfasen anses for at være afsluttet, når projektet tages i

brug.

Der henvises til punkt 3.3.2 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i

stk. 2,

at kommunalbestyrelsens afgørelser

vedrørende anlægsprojektet i henhold til de love, der er

nævnt i stk. 1, kan påklages til kulturministeren.

Ankestyrelsen, der normalt fører tilsyn med kommunerne,

vil således ikke være kompetent til som tilsynsmyndighed at

tage stilling til spørgsmål vedrørende anlægsprojektet, som

kan påklages til kulturministeren, herunder de spørgsmål om

kommunens sagsbehandling, som kan efterprøves af kultur-

ministeren som led i klagesagsbehandlingen.

For så vidt angår kommunens tilsynspligt efter de love, der

er nævnt i stk. 1, vil Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed

fortsat have kompetence til at føre tilsyn med kommunens

overholdelse af tilsynspligten.

Rammerne for Ankestyrelsens sagsrejsning fremgår af kom-

munestyrelsesloven § 48 a, hvorefter Ankestyrelsen selv

beslutter, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en

tilsynssag.

Kulturministerens behandling af disse klagesager vil efter

stk. 2 fortsat være reguleret af de nævnte love, dvs. at

de krav og betingelser, som gælder for tilladelser, dispen-

sationer m.v. efter lovene, fortsat vil gælde. Hvor det ved

udøvelsen af et skøn er muligt efter de pågældende love at

inddrage hensynet til en ansøger, en bygherre eller et sam-

fundsmæssigt hensyn til anlægsprojektet, vil kulturministe-

ren også kunne inddrage og lægge afgørende vægt på disse

hensyn ved afgørelse af klagesagen. Ministeren vil i den

forbindelse kunne udnytte sin viden om anlægsprojektet.

Det foreslås i

stk. 3,

at kulturministeren kan beslutte at over-

tage kommunalbestyrelsens beføjelser efter de i stk. 1 nævn-

te love i en nærmere bestemt sag, der vedrører anlægspro-

jektet. For sager, der vedrører anlægsprojektet, bemyndiges

kulturministeren med bestemmelsen til at kunne overtage

kommunalbestyrelsens beføjelser i enkeltsager efter lovene

L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

nævnt i stk. 1. Adgangen vedrører alene kompetencen til

at træffe afgørelse i en nærmere bestemt enkeltsag (call in-

sager), som verserer hos kommunalbestyrelsen efter lovene

nævnt i stk. 1.

Bestemmelsen vil bl.a. kunne blive udnyttet, hvis en sag på

grund af væsentlige hensyn til fremdriften i byggeriet kræ-

ves behandlet og afgjort af en myndighed, der har betydelig

indsigt i sammenhængen og rammerne for projektet. Det

kan være tilfældet, når behandlingen af en byggetilladelse

eller anden tilladelse for projektet forsinkes væsentligt. Be-

stemmelsen kan endvidere være relevant med hensyn til stk.

2, hvis en kommune ikke træffer afgørelse i en sag, der er af

væsentlig betydning for fremdriften i anlægsprojektet.

Kulturministeren vil - ligesom efter stk. 2 - skulle træffe

afgørelse efter bestemmelserne i de love, der er nævnt i stk.

1., idet hensynet til anlægsprojektet kan tillægges betydning,

herunder hensynet til at undgå væsentlig forsinkelse eller

fordyrelse af anlægsprojektet, hvis det er muligt efter de

pågældende love.

Såfremt kulturministeren beslutter at træffe afgørelse i en

nærmere bestemt sag, vil denne beslutning ikke ændre på de

almindelige regler om tilsyn og håndhævelse. Kulturmini-

steren vil dog også kunne beslutte at overtage kompetencen

i en tilsynssag.

Det foreslås i

stk. 4,

at kulturministeren til brug for behand-

lingen af sager efter stk. 2 og 3 kan pålægge kommunalbe-

styrelsen en pligt til at tilvejebringe oplysninger, herunder

pålægge, at oplysningerne skal afgives i en bestemt form

til brug for en vurdering af forhold, der reguleres i lovene

nævnt i stk. 1, inden for Nyborg kommune.

Bestemmelsen indebærer, at kulturministeren kan pålægge

kommunalbestyrelsen at tilvejebringe oplysninger til brug

for en vurdering af forhold, der reguleres efter lovene nævnt

i stk. 1, inden for Nyborg kommune til brug for ministerens

behandling af klagesager eller call in-sager efter stk. 2 og 3.

Bestemmelsen skal sikre, at kulturministeren kan få de op-

lysninger, som kommunalbestyrelsen har – eller som kom-

munalbestyrelsen med rimelighed kan pålægges at tilveje-

bringe – til brug for kulturministerens behandling af sagen.

Bestemmelsen vil blive udmøntet på samme måde som mil-

jøbeskyttelseslovens § 83, hvorefter miljø- og fødevaremi-

nisteren kan pålægge kommunalbestyrelser at tilvejebringe

oplysninger til brug for en vurdering af forhold, der regu-

leres efter loven, inden for den enkelte kommunes områ-

de. Oplysningerne vil kunne forlanges afgivet i en bestemt

form.

Til § 5

Det foreslås i § 5, at bestemmelserne i §§ 3 og 4 tilsvarende

finder anvendelse på ændringer i anlægsprojektet nævnt i §

1, stk. 1.

Bestemmelsen vil bl.a. medføre, at tilladte projektændringer

og -udvidelser, herunder nye eller ændrede afværgeforan-

staltninger, også kan gennemføres uden anvendelse af den

i § 3 nævnte lovgivning, og at klageadgangen efter de i §

4 nævnte love tilsvarende er afskåret for afgørelser, som

vedrører ændringen eller udvidelsen af anlægsprojektet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 3 og 4 og bemærk-

ningerne hertil.

Til § 6

Retsplejeloven indeholder regler for prøvelse af sager ved

domstolene, jf. lovbekendtgørelse nr. 250 af 4. marts 2024

med senere ændringer. Ifølge retsplejelovens § 311, stk. 1,

skal omkostninger forbundet med den konkrete sag skal be-

tales af sagens parter, medmindre der er bevilget fri proces

efter reglerne i retsplejelovens kapitel 31.

Det følger af retsplejelovens § 312, stk. 1, at den tabende

part erstatter de udgifter, som den vindende part har afholdt,

forudsat disse har været fornødne til sagens forsvarlige ud-

førelse. Udgifter til bistand af advokat m.v. erstattes med et

passende beløb, og de øvrige udgifter erstattes fuldt ud. I

medfør af retsplejelovens § 312, stk. 3, kan retten dog af

egen drift bestemme, at den tabende part ikke eller kun del-

vist skal erstatte modparten de påførte udgifter, hvis særlige

grunde taler for det.

Det foreslås i

stk. 1,

at søgsmål til prøvelse af afgørelser

efter denne lov skal være anlagt inden seks måneder efter, at

afgørelsen er meddelt adressaten eller offentliggjort.

Med den foreslåede søgsmålsfrist vil det blive sikret, at der

efter en vis periode ikke kan rejses sager ved domstolene

om rigtigheden af en afgørelse efter loven. Fristen vil gæl-

de ethvert søgsmål mod myndighederne, der vil forudsætte

prøvelse af den pågældende afgørelse. Søgsmålsfristen vil

ikke kunne fraviges af den myndighed, der har truffet den

pågældende afgørelse.

Alle afgørelser i medfør af loven vil – i anonymiseret form

i det omfang det vurderes hensigtsmæssigt – blive bekendt-

gjort på afgørelsesmyndighedens hjemmeside.

Søgsmålsfristen regnes fra dagen, hvor afgørelsen bekendt-

gøres eller er meddelt den pågældende afhængig af, hvilket

tidspunkt der ligger sidst. Det betyder i praksis, at hvis der

eksempelvis opstår et tilfælde, hvor afgørelsen er dateret til

en mandag, men afgørelsen først offentliggøres om torsda-

gen i samme uge, da vil fristen skulle regnes fra torsdagen,

da det tidspunkt ligger sidst.

Der henvises til punkt 3.3.2 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i

stk. 2,

at ved søgsmål om miljøforhold, der er

omfattet af denne lov, skal retten påse, at omkostningerne

ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med reglerne i rets-

L 50 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

plejeloven om, at den tabende part ikke eller kun delvist

skal erstatte modparten de påførte udgifter, hvis særlige

grunde taler for det. Sådanne grunde vil kunne foreligge,

hvis omkostningerne i modsat fald vurderes at ville være

uoverkommeligt høje for den pågældende, hvor der i hen-

hold til lovgivningen eller internationale forpligtelser m.v.,

er et krav om, at de tilgængelige retsmidler ikke må være

uoverkommeligt dyre. Samtidig skal bestemmelsen ses i

sammenhæng med reglerne i retsplejelovens kapitel 31 om

bl.a. retshjælp og fri proces.

Bestemmelsen skal forstås i overensstemmelse med Århus-

konventionens krav om, at de tilgængelige retsmidler ikke

må være uoverkommeligt dyre, VVM-direktivet samt EU-

Domstolens praksis, der knytter sig hertil, jf. herved bl.a.

EU-Domstolens domme af henholdsvis 11. april 2013 i sag

C-260/11, Edwards og Pallikaropoulos, og 13. februar 2014

i sag C-530/11, Kommissionen mod Storbritannien.

Til § 7

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2025.