L 48 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
L 48 Bilag 1
Offentligt

20. juni 2024

Til Børne- og Undervisningsministeriet

Høringssvar

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) takker for muligheden for komme med høringssvar på forslag til lov

om ændring af dagtilbudsloven, der udspringer af regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra 2022 om

frisættelse af den offentlige sektor.

Der er i forslaget til lovændring fremsat tre punkter:

1) Fjernelse af kravet om, at den pædagogiske læreplan i dagtilbud skal være skriftlig samt

evalueringen af arbejdet med den pædagogiske læreplan

2) Ophævelse af kravet om, at kommunerne skal beskrive tilrettelæggelsen af tilsyn med dagtilbud

3) Fjernelse af reglerne om, at forældre under barsel skal have tilbudt en 30-timersplads til søskende

mod nedsat forældrebetaling.

Børne- og Kulturchefforeningen bakker op om punkt 2 og 3.

Punkt 1 er en anden sag, for det giver i vores optik ikke mening at have en læreplan, der ikke er skriftlig.

Skriftligheden er blevet både et godt samtale- og udviklingsværktøj i de enkelte dagtilbud og deres

pædagogiske praksis. Det er samtidig en måde at sikre kvalitet og videndeling internt i en kommune over

tid.

Vi mener, ideen om at fjerne den skriftlige læreplan, kommer af et behov for at lade det skriftlige finde et

andet niveau, og det vil vi gerne komme med forslag til her:

Kan man vælge lokalt at bortlægge skabelonen, så det akademiske krav bliver mindre?

Kan man koble læreplan og evaluering på kravet til byrådene om prioritering hvert andet år?

Kan man lægge evalueringsdelen ind i de kommunale udviklingsplaner og -samtaler? Der vil være

kommuner, hvor man kan undvære læreplaner på grund af disse udviklingssamtaler, og den måde

de afholdes på.

Vi ser altså frem til at holde fast i skriftligheden i dagtilbudsloven i en eller anden form. Gerne med plads til

lokale tilpasninger.

Med venlig hilsen

Rasmus Byskov-Nielsen

Vicekommunaldirektør, Ikast-Brande Kommune

Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Merete Villsen

Dagtilbudschef, Aalborg Kommune

Formand for Børne- og Kulturchefforeningens Dagtilbudsnetværk

Børne- og Kulturchefforeningen · Ikast-Brande Kommune · Bellisvej 2 · 8766 Nørre Snede

CVR 12612575 · EAN 5797200112149 · TLF 41 75 06 60 · MAIL [email protected] · Side 1 af 1

L 48 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

København 24.06.2024

Høringssvar fra BUPL og Lederforeningen i BUPL til udkast til forslag til lov om ændring af

dagtilbudsloven (Regelforenklinger aftalt i samarbejdsprogram).

BUPL og Lederforeningen i BUPL takker for muligheden for at afgive høringssvar til den

påtænkte ændring af dagtilbudsloven som led i Regeringens samarbejdsprogram med KL.

Vi noterer os positivt erklæringen om, at formålet med frisættelsen er, at man lokalt har

frihed under ansvar til at yde en faglig indsats. Det er dog vores opfattelse, at det kun i meget

begrænset grad er centralt fastsatte regler, men snarere kommunalt fastsatte regler, der gør

det svært for pædagogerne at bruge deres faglighed i praksis.

Der er derfor behov for, at regelforenklingsbestræbelserne også kommer til at omfatte

kommunerne, så man også her forpligtes til at reducere, forenkle og give rum til faglig frihed.

For eksempel bruges der mange ressourcer på dokumentation af pædagogisk arbejde til den

kommunale forvaltning, som ikke udspringer af krav i lovgivningen, men af lokale

kommunale beslutninger. Det kan fx være div. indberetninger i systemer som ”Hjernen og

Hjertet” eller dokumentation foretaget i forbindelse med kommunalt pålagte koncepter som

fx ”Kompetencehjulet”.

Vi ved fra en undersøgelse blandt BUPL’s medlemmer, at nogle pædagoger pålægges at

arbejde med op til seks koncepter på samme tid, og at det opleves som spild af tid, fordi

koncepterne er overlappende, af dårlig kvalitet og skal bruges på målgrupper og i situationer,

som pædagogerne fagligt vurderer, ikke er relevante. Vi ved desuden, at lederne oplever, at

kommunerne sætter mange projekter i gang, som institutionerne skal arbejde med, og som

tager tid og fokus fra den meget vigtige pædagogfaglige ledelsesopgave på de enkelte

arbejdspladser.

Opfordringen fra BUPL og Lederforeningen i BUPL er derfor, at man fra politisk hold sikrer sig,

at frisættelsen ikke stopper ved rådhuset, men føres helt ud i de enkelte institutioner. Det vil

desuden være en fordel, at alle relevante parter inddrages tidligt i kommende overvejelser,

sådan at det sikres, at forslagene kvalificeres bedst muligt. BUPL og Lederforeningen i BUPL

stiller sig gerne til rådighed for dette arbejde.

L 48 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Hvad angår de konkrete forslag til lovændringer, er BUPL og Lederforeningen i BUPL

overordnet enige i, at det er fornuftigt at se på reglerne, så pædagogerne bruger deres tid på

det rigtige. Med enkelte forbehold - som er nærmere beskrevet i det følgende - kan vi derfor

også bakke op om de foreslåede ændringer.

Fjernelse af krav om skriftlighed til den pædagogiske læreplan samt evalueringen af arbejdet

med den pædagogiske læreplan

Det er BUPL’s opfattelse, at omfanget af og formen på skriftlighed i det pædagogiske arbejde

skal være styret af lederes og pædagogers behov i forbindelse med udviklingen af det

pædagogiske arbejde snarere end bureaukratisk tænkning. Vi er derfor positivt indstillet

overfor en afskaffelse af det centrale krav om skriftlighed i arbejdet med pædagogisk

læreplan og evaluering heraf. Det er dog vigtigt, at kommunerne også fremover sikrer

ressourcer i institutionerne til en skriftlig dimension i arbejdet med den pædagogiske

læreplan, ligesom der bør prioriteres ressourcer til at udvikle og evaluere den pædagogiske

læreplan i det omfang og på de måder ledere og medarbejdere vurderer, er relevante for

deres arbejde som led i den fortsatte udvikling af en praksisforankret evalueringskultur.

Det er Lederforeningen i BUPL’s opfattelse, at det er problematisk at fjerne kravet om

skriftlighed til den pædagogiske læreplan samt evalueringen af arbejdet med den

pædagogiske læreplan. Forskeren Søren Voxted

peger i sin bog ”Ledelse af dagtilbud” (2024)

på, at skriftlighed er udslagsgivende for den pædagogisk kvalitet i dagtilbud. Han identificerer

i sin forskning mangelfuld eller behov for bedre skriftlighed i hvert tredje børnehus ud af

undersøgelsens i alt 126 børnehuse. Skriftlighed er måden, hvorpå både pædagoger og

pædagogfaglige ledere kan fastholde data som grundlag for egen og kollegial faglig refleksion.

Derudover er skriftlighed en vigtig del af formidlingen til egen leder, dagtilbuddets forældre,

bestyrelse og forvaltningen om dagtilbuddets udvikling og kvalitet. Voxted peger på, at

ledernes vurdering af høj kvalitet i eget børnehus er proportionelt med lederens vurdering af

de ansattes skriftlighed. En velfungerende skriftlig praksis er med andre ord en forudsætning

for implementering af den styrkede pædagogiske læreplan og høj faglig kvalitet. I den optik

Lektor ved det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Institut for Virksomhedsledelse, Syddansk Universitet

L 48 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

mener Lederforeningen i BUPL, at det er uhensigtsmæssigt at ophæve netop kravet om

skriftlighed.

Ophævelse af krav om, at kommunerne skal beskrive, hvordan tilsynet med dagtilbuddene

tilrettelægges og forenkling af regler om inddragelse af data i tilsyn

BUPL og Lederforeningen i BUPL mener, at det er uhensigtsmæssigt i forhold til den

demokratiske dialog om kvaliteten og udviklingen i institutionerne at afskaffe det skriftlige

grundlag for det kommunale tilsyn. Uden et skriftligt tilsynsgrundlag vil det være vanskeligt

for samfundet at forvisse sig om, hvordan kommunerne arbejder med at sikre kvaliteten -

tilsynet vil blive en ”black box”, hvor det ikke er muligt for udenforstående få indblik i,

hvordan der føres tilsyn, og hvad der lægges vægt på. Dertil kommer, at det er vigtigt at ledere

og pædagoger ved, hvilke præmisser deres arbejde bliver vurderet på og ikke mindst hvordan,

der vil blive arbejdet med at rette op på evt. kvalitetsbrister. Det er desuden vores opfattelse,

at offentliggørelse af et skriftligt tilsynsgrundlag næppe heller repræsenterer en stor

administrativ byrde – dels har mange kommuner allerede udarbejdet det, dels må det

formodes, at det også bidrager til at lette det faktiske tilsynsarbejde at have et fælles,

nedskrevet grundlag for arbejdet. En samlet afvejning bør derfor falde ud til fordel for en

fortsat gennemsigtighed i tilsynsarbejdet.

En lempelse af datagrundlaget for tilsyn vil forventeligt betyde, at kommuner i langt mindre

grad vil bruge observationer af praksis i forbindelse med tilsynsarbejdet, da det er mere

ressourcekrævende end kvantitative indberetninger. Det vil alt andet lige give kommunerne

et dårligere indblik i kvaliteten og udviklingsbehov i institutionerne, hvilket set i lyset af

resultaterne af kvalitetsundersøgelsen på 0-2-års-området, næppe er ønskeligt. Her var det

netop observationer af det pædagogiske arbejde, der viste, at kvaliteten var noget ringere end

antaget. Det vil desuden være afgørende for indsigten i kvaliteten, at strukturelle data såsom

pædagogandel og normering fortsat indgår i tilsynet.

Fjernelse af reglerne om, at forældre under barsel skal have tilbudt en 30-timersplads til

søskende mod nedsat forældrebetaling

Vi har ingen bemærkninger til den foreslåede ændring.

L 48 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Afskaffelse af opgørelse af data om normeringer på institutionsniveau

Endelig bemærker vi, at en af de mest fremtrædende regelforenklinger ikke er en del af

høringen, nemlig afskaffelse af opgørelse af data om normeringer på institutionsniveau.

Denne regelforenkling er blevet gennemført uden inddragelse af Folketinget til trods for, at

den har vidtrækkende konsekvenser og kobler til den politiske aftale om

minimumsnormeringer. Selv om der ikke er truffet beslutning om normeringer på

institutionsniveau på nuværende tidspunkt, er en sådan opgørelse afgørende for

gennemsigtigheden for forældre og parter i forhold til den strukturelle kvalitet på området,

ligesom en opgørelse vil udgøre et kvalificeret beslutningsgrundlag både i den enkelte

kommune og på nationalt niveau. Da det desuden er stærkt tvivlsomt, hvor mange ressourcer

der ville skulle medgå i de enkelte kommuner for at tilvejebringe de nødvendige data, er det

svært ikke at se denne afskaffelse som en politisk manøvre, snarere end en reelt

betydningsfuld afbureaukratisering og forenkling.

L 48 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven

(Regelforenklinger aftalt i samarbejdsprogram)

Dansk Sundhed og Velfærd (DSV) modtog den 24. maj 2024 udkast til forslag til lov om ændring af

dagtilbudsloven (Regelforenklinger aftalt i samarbejdsprogram). DSV, en branchesektion under

Dansk Industri (DI), repræsenterer private virksomheder inden for sundhed og velfærd.

Lovforslaget indeholder en række forenklinger på dagtilbudsområdet, som KL har anbefalet i

samarbejdsprogrammet. Lovudkastet foreslår:

•

Afskaffelse af kravet om, at den pædagogiske læreplan i dagtilbud skal være skriftlig og

evalueres hvert andet år.

•

Ophævelse af kravet om, at kommunerne skal beskrive tilrettelæggelsen af tilsyn med

dagtilbud.

•

Afskaffelse af regler om, at forældre under barsel skal have tilbudt en 30-timersplads til

søskende mod nedsat forældrebetaling.

Formålet med ændringerne er at reducere unødvendigt bureaukrati på dagtilbudsområdet, hvilket

giver mere lokal frihed under ansvar til at yde en faglig indsats.

DSV ser positivt på forslaget om at afskaffe kravet om skriftlige pædagogiske læreplaner i

dagtilbud. Lovforslaget kan skabe mere tid til børnene, da udformningen af skriftlige lærerplaner

kan være tidskrævende. DSV vurderer, at lovforslaget vil give daginstitutionerne frihed til at

arbejde med læreplanerne i en form, der er meningsfuld for børn, forældre og personale. Samtidig

vil DSV understrege vigtigheden af at arbejde med pædagogiske læreplaner i praksis, da disse

planer øger kvaliteten i det pædagogiske arbejde med børns trivsel og læring.

DSV mener også, det er positivt at afskaffe kravet om, at arbejdet med den pædagogiske læreplan

skal evalueres mindst hvert andet år, da det er dagtilbudsledernes opgave at sikre en sund

evalueringskultur. Der er derfor ikke behov for nidkære regler for evalueringen af lærerplaner. DSV

vil dog igen understrege vigtigheden af en løbende evaluering af læringsplaner, så de tilpasses det

enkelte barn.

DSV støtter principielt fjernelsen af unødig og ressourcekrævende administration i kommunerne.

Samtidig er DSV dog imod, at man vil fjerne kravet om, at kommunerne skal beskrive

tilrettelæggelsen af tilsyn med dagtilbud og at man vil fjerne de klare regler for inddragelse af data

i tilsynet. Forslaget er problematisk for dagtilbuddenes retssikkerhed, da de bør kende rammerne

for de tilsyn, de er underlagt. For den enkelte institution kan tilsynet i sidste ende være afgørende

H. C. Andersens Boulevard 18

1553 København V

Danmark

(+45) 3377 3377

[email protected]

di.dk

CVR-nr.: 16077593

L 48 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

for, om man kan drive sit dagtilbud eller ej. Derfor er det kun rimeligt, at dagtilbuddene er

informeret om, hvordan tilsynene tilrettelægges, og hvordan kommunen sikrer uvildighed i

tilsynet.

DSV ser med stor bekymring på, at lovforslaget vil give de kommunale tilsyn frihed til at inddrage,

hvad de vurderer er

”relevante data”

uden yderligere gennemsigtighed. Det kan betyde, at

tilsynene tilrettelægges tilfældigt alt efter, hvilken kommune man driver dagtilbud i. Forslaget vil

alt andet lige føre til uens tilsynspraksis, da fortolkningen af, hvad der er relevant at inddrage, kan

variere mellem tilsynsførende, fra kommune til kommune og fra år til år. Det stiller

daginstitutionerne i en vanskelig situation. DSV mener derimod generelt, at der er behov for en

ensretning af tilsynspraksis, da forskelligheder fører til unødig administration og øgede

omkostninger for dagtilbuddene. Det kan opnås gennem klare nationale tilsynsregler. Ministeriet

kunne med fordel se til den nye ældrereform, hvor tilsyn forenkles og samordnes.

Med venlig hilsen

Astrid Standly Henriksen

Konsulent, Dansk Industri

L 48 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Daginstitutionernes Lands-Organisation, DLO

Høffdingsvej 34, 2500 Valby

Tlf. 70275520 * [email protected] * www.dlo.dk

Valby, 24. juni 2024

DLOs høringssvar angående udkast til lovforslag om ændring af dagtilbudsloven vedrørende

regelforenklinger aftalt i samarbejdsprogram

DLO ser som udgangspunkt positivt på tiltag, der skal reducere administrative opgaver i daginstitutioner,

hvor det pædagogiske arbejdes kerneopgave i direkte kontakt med børnene bør gives bedst mulige

rammebetingelser. DLO anbefaler, at den lokale ledelse i videst muligt omgang gives rum og metodefrihed

til selv at tilrettelægge, på hvilken måde den pædagogiske praksis planlægges, udføres og evalueres.

DLO finder det samtidig væsentligt at sikre den pædagogisk kvalitet gennem et tilsyn, som er uvildigt,

kvalificeret og konsistent. Heri indgår blandt andet, at det pædagogiske tilsyn bør tilrettelægges, så det er

ens for alle typer af dagtilbud, og at man som ledelse i en daginstitution eller i en privat pasningsordning

kan få viden om, hvad der nærmere føres tilsyn med, hvordan delene af tilsynet vægtes, samt hvordan et

tilsynsbesøg vil forløbe.

For selvejende og private daginstitutioner, hvor et tilsyn kan få konsekvenser for driftsoverenskomst eller

for fortsat godkendelse, er det af retssikkerhedsmæssige årsager helt afgørende at få adgang til

ovennævnte viden. DLO advarer derfor mod at fjerne kommunens pligt til at levere oplysninger om indhold

og proces for tilsyn.

Den administrative byrde for kommunal forvaltning ved at skulle beskrive nævnte kan næppe være så

overvældende i forhold til andre forvaltningsopgaver, at det, sammenholdt med konsekvenserne for

samarbejdet med de enkelte dagtilbud, herunder landets over 1000 selvejende og private dagtilbud,

fremstår proportionelt at fjerne netop denne opgave.

Det er i denne sammenhæng ikke uvæsentligt, at kommunernes tilsyn overfor selvejende og private

daginstitutioner ikke er egnet til at fremstå som uvildigt, allerede fordi det udføres af samme myndighed,

som er kontraktpart eller godkendelsesmyndighed af den ikke-kommunale daginstitution, og som samtidig

er ansvarlig for de kommunale daginstitutioner, der kan opleve en slags konkurrent i den selvejende eller

privat daginstitution.

Ydermere skal DLO gøre opmærksom på, at en væsentlig administrativ byrde for alle daginstitutioner

består i de dokumentationskrav, som indirekte pålægges via tilsynets tilrettelæggelse gennem bl.a.

skemaer mv. med snævert definerede kategorier for kvalitetsmåling. DLO anbefaler derfor, at der i

dagtilbudslovens rammer for tilsyn sker en tydeliggørelse af et grundlæggende princip om metodefrihed,

herunder at arbejdet med lovens læreplanstemaer kan ske via en mangfoldighed af pædagogiske tilgange.

L 48 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

DLO har set eksempler på, at et dagtilbud får anmærkninger for en efter tilsynets opfattelse utilstrækkelig

mængde af legetøj, uagtet at det konkrete dagtilbud arbejdede kvalificeret med en pædagogik, som netop

vægter enkle og få legeredskaber i en understøttelse af børnenes fantasi. DLO ser endvidere talrige

eksempler på, at dagtilbud møder specifikke konceptkrav gennem blandt andet tilsyn, hvor kravets bidrag

til at højne den pædagogiske kvalitet fremstår tvivlsom.

DLO finder en langt større mulighed for at reducere administrative opgaver -uden kompromis med en

kvalificeret pædagogik- gennem en fjernelse af disse dokumentationskrav, end ved at fjerne en samlet

beskrivelse af tilsynets gennemførelse.

Venlig hilsen

Tanja Krabbe

Sekretariatschef

Daginstitutionernes Lands-Organisation, DLO

Tlf. 93399065

L 48 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Børn og Undervisningsministeriet

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven

(Regelforenklinger aftalt i samarbejdsprogram)

FOA takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende udkast til forslag

til lov om ændring af dagtilbudsloven (Regelforenklinger aftalt i

samarbejdsprogram).

Ad. 2.1. Fjernelse af krav om skriftlighed til den pædagogiske læreplan samt

evalueringen af arbejdet med den pædagogiske læreplan.

Vi er bekymrede for, at forslaget om at fjerne kravet om skriftlighed til den

pædagogiske læreplan samt evalueringen af arbejdet med den pædagogiske

læreplan, vil betyde en forringet kvalitet i det pædagogiske arbejde i

dagtilbuddene. Vores bekymring bunder i at kravet om skriftligheden betød at

mange dagtilbud fik drøftet alle hjørner af det pædagogiske arbejde, og vi er

bekymrede for, at de drøftelser forsvinder, når kravet fjernes. Det er altså

systematikken i de pædagogiske drøftelser, der risikerer at gå tabt.

Vi er klar over, at dagtilbuddene stadig skal leve op til kravene i den styrkede

pædagogiske læreplan, men det er vores overbevisning, at mange fik øjnene op

for nogle blinde punkter i pædagogikken, da de begyndte at skulle skriftliggøre

deres pædagogiske arbejde. Da de første læreplaner kom for 20 år siden, var

reaktionen i mange dagtilbud, at de krav levede de da allerede op til.

Efterhånden som dagtilbuddene begyndte at skulle beskrive, hvordan de

arbejdede med temaerne i de pædagogiske læreplaner, gik det på for mange, at

de fik genoplivet den pædagogiske samtale. Det er altså ikke det at fjerne kravet

om skriftlighed i sig selv, der bekymrer os, men processen vi frygter går tabt.

Vi har også svært ved at se, at skriftligheden i arbejdet med den styrkede

pædagogiske læreplan er en stor administrativ opgave. Vi er helt uforstående

overfor KL’s opfattelse af, at det kan være et stort arbejde for det enkelte

dagtilbud at udarbejde en skriftlig læreplan. Det blev netop understreget i alle

Dato:

17-06-2024

Dokumentnummer:

24/220107-3

Ref.:

Birgit Stechmann

FOA Politik, Strategi og

Ledelse

I202

Telefon:

46972506

L 48 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

-2-

ministeriets udgivelser om den styrkede pædagogiske læreplan. Fra side 10 i

publikationen ”Den styrkede pædagogiske læreplan”:

”Det er ikke hensigten, at den pædagogiske læreplan skal være en lang rapport,

som i detaljer beskriver dagtilbuddets arbejde med det pædagogiske

læringsmiljø og børns læring…

… Læreplanen skal således indeholde nogle overordnede relevante refleksioner

over og eksempler på, hvordan det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet

inddrager børnenes perspektiv og børnefællesskabet og tager højde for den

konkrete børnegruppes sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger

og behov. Eksemplerne skal være retningsgivende for personalet i det daglige

pædagogiske arbejde med børnene.”

Tilsvarende, stod der på side 51, om evalueringen:

”Som led i at kunne evaluere sammenhængen mellem det pædagogiske

læringsmiljø i dagtilbuddet og børnegruppens trivsel,

læring, udvikling og

dannelse kan der fokuseres på elementer i det pædagogiske læringsmiljø. På den

ene side fx,

hvordan barnesynet, børneperspektivet og arbejdet med dannelse

kommer til udtryk i det daglige pædagogiske arbejde, og på den anden side

eksempelvis:

•

Børnegruppens trivsel og læring

Børn i udsatte positioners trivsel og læring

Tosprogede børns trivsel og læring

Det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse”.

Heller ikke her var kravet en evaluering af alt pædagogisk arbejde, hvilket også

var tydeligt i den skabelon til evaluering, som Danmarks Evalueringsinstitut

–

EVA, udarbejdede for ministeriet til kommunerne.

Vi er enige i, at kravet om evaluering minimum hvert andet år ikke understøtter

en evalueringskultur, hvor dagtilbuddene løbende skal tilpasse den pædagogiske

praksis efter børnegruppens sammensætning og behov.

Måske er opgaven for svær for mange. Måske er det ikke tydeligt nok, at der

både med hensyn til læreplan og evaluering er tale om kortfattede dokumenter,

hvor der skal

vælges noget ud fra praksis, som dagtilbuddet er nysgerrigt på, og

som det særlig vil arbejde med fx børn i udsatte positioners trivsel og læring.

Men, så var det dét arbejde, der skulle i gang i stedet for. Så skulle opgaven i

stedet gøres tydeligere.

L 48 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

-3-

Vi risikerer nu at smide barnet ud med badevandet. Hvis ikke det længere skal

skriftliggøres, hvordan der arbejdes med faglig udvikling i hvert dagtilbud, så

risikerer vi, at den pædagogiske samtale i dagtilbuddene bliver sat 20 år tilbage i

tiden, hvor der mange steder mest blev talt om det praktiske og om enkeltbørn

på personalemøderne. Det vil være rigtigt ærgerligt

for børnene og personalet.

Og så vil det være tilsynets opgave at afdække manglende udvikling i det

pædagogiske arbejde. Det vil kræve langt

hyppigere tilsyn og mere tid til tilsyn.

Ad. 2.2

Fjernelse af regler om 30 timers plads til søskende mod en reduceret

forældrebetaling

FOA har ingen bemærkninger.

Ad. 2.3 Ophævelse af krav om, at kommunerne skal beskrive, hvordan tilsynet

med dagtilbuddene tilrettelægges og forenkling af regler om inddragelse af

data i tilsyn

har svært ved at forstå ophævelsen af dette krav. Kommunerne kan ikke føre

tilsyn efter loven uden at have en beskrivelse af, hvornår der føres hvilke tilsyn og

i hvilke dagtilbud. Det er næppe selve oﬀentliggørelsen der er administrativt

tung.

Så der er ingen lettelse af den administrative byrde i dette forslag.

Beskrivelsen er desuden statens eneste mulighed for at føre tilsyn med tilsynet.

Forenklingen af regler om inddragelse

af data er ﬁn. Data skal selvfølgelig være

relevant,

og ikke indsamles bare for at leve op til et krav om både kvalitative og

kvantitative data.

Venlig hilsen

Kim Henriksen

Sektorformand

L 48 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af

dagtilbudsloven

Fjernelse af kravet om, at den pædagogiske læreplan i dagtilbud skal være skriftlig samt evalueringen af

arbejdet med den pædagogiske læreplan

FOBU finder det positivt, at det foreslås at fjerne formkravet om, at den pædagogiske læreplan skal

udarbejdes skriftligt. FOBUs erfaring er, at læreplaner bedst lever på den eller de måder, som

institutionerne i forvejen arbejder på. At fjerne kravet om skriftlighed betyder jo ikke, at der ikke skal

udarbejdes læreplaner, men at metodefriheden gives tilbage til de enkelte institutioner, og der er mulighed

for at indrette læreplanen i en form, der kan gøre den levende for børn, forældre og personale i stedet for,

at den kun eksisterer på skrift af hensyn til et formkrav.

I FOBU står vi klar til at sparre med vores 150 medlemmer bestående af private og selvejende dagtilbud.

Deres ambition er fortsat at levere en høj pædagogisk kvalitet i den daglige praksis, og udsigten til at kunne

udarbejde deres pædagogiske læreplan på andre måder end den skriftlige vil kun være en velkommen

mulighed.

Ledelserne ude i de enkelte dagtilbud har i forvejen fokus på en sund evalueringskultur. Derfor finder FOBU

det helt i orden, at et ’dobbeltkrav’ foreslås fjernet, og at den pædagogiske læreplan evalueres som en

naturlig del af institutionens løbende evaluering af den pædagogiske praksis.

København, 1. august 2024

fobu

Enghavevej 31, 1

1674 København V

3324 8100

[email protected]

fobu.dk

Ophævelse af kravet om, at kommunerne skal beskrive tilrettelæggelsen af tilsyn med dagtilbud samt

forenkling af regler om inddragelse af data i tilsyn

FOBU støtter principielt forslaget om at fjerne kravet om, at kommunerne skal beskrive tilrettelæggelsen af

tilsyn, da FOBU er enige i, at det er kommunerne, der kender deres område bedst, og ved hvilke data det

giver mening at inddrage ved tilsyn. Faren ved at kommunerne fremover bliver bedt om at inddrage

”relevante data” åbner for, at der kan forekomme uens tilsynspraksis selv indenfor, men særligt på tværs af

kommunegrænserne, da fortolkningen af, hvad der er relevant at inddrage, kan variere fx kommune til

kommune og fra år til år, og dermed sætte de enkelte institutioner i en svær situation, da de ikke længere

kender rammerne for de tilsyn, som de enkelte kommuner stadig er forpligtede til at gennemføre.

Alle ønsker en høj kvalitet i de pædagogiske læringsmiljøer rundt omkring i landets institutioner – ikke

mindst institutionerne selv – så hvis man arbejder hårdt for at sikre udviklende læringsmiljøer for børnene,

blot for at blive mødt af en forvaltning med en uensartet fortolkning af ”relevante data”, så ender vi ikke

med at sætte kommunerne fri, men risikerer i stedet at skabe usikkerhed for de enkelte institutioner. Det er

som at sende studerende til eksamen uden at lade dem kende rammerne for, hvordan og på hvilke

parametre de vil blive bedømt på.

L 48 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

København d. 24-06-2024

Høringssvar vedr.

udkast til forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven

(Regelforenklinger aftalt i samarbejdsprogram)

FOLA bakker naturligvis op om, at de ansattes tid alene skal bruges på arbejde, der kommer børnene til

gode. Der skal bruges tid

med

børn og tid

børn for at sikre den samlede kvalitet i det enkelte

dagtilbud.

Vi finder dog ikke at de foreslåede regelforenklinger, hvad angår ændring af formkrav til pædagogiske

læreplaner samt bortfald af krav om beskrivelse af tilrettelæggelsen af tilsyn vil frigive tid og ressourcer

for ledere og pædagogisk personale i dagtilbuddene til andet og mere relevant arbejde.

Ændring af procedurer for arbejdet med pædagogiske læreplaner

I FOLA bakker vi op om intentionerne, som ligger til grund for de pædagogiske læreplaner.

Det er vores erfaring, at arbejdet med læreplanerne - også i den skriftlige form - kan være et godt

redskab for forældrebestyrelserne i forhold til forståelse for den lokale pædagogiske praksis.

Det er ikke afgørende, om arbejdet med læreplanerne foreligger i skriftlig form. FOLA kan derfor bakke

op om at, ’fjernelse af formkrav til den pædagogiske læreplan ophæves’, så der fremover er frihed til, at

de enkelte dagtilbud kan udtrykke den pædagogiske læreplan, som det lokalt giver mening, dog finder

vi det afgørende at bestyrelsen inddrages i dialogen herom.

Det afgørende er, at de pædagogiske intentioner, som læreplanstemaerne angiver, indfries og at det

pædagogiske personale kan redegøre for arbejdet hermed f.eks. overfor forældrebestyrelsen i en form

der giver mening også for forældrene.

FOLA bakker op om, at der i samme tråd ikke nødvendigvis behøver at foreligge en skriftlig evaluering

af arbejdet med læreplanen. Det er afgørende, at det pædagogiske arbejde jævnligt evalueres med

henblik på at sikre dagtilbuddets kvalitet. Bestyrelsen bør fortsat inddrages i afrapportering og

evaluering af den pædagogiske læreplan.

Vi finder dog denne regelforenkling temmelig omsonst, da alle dagtilbud i dag formodes allerede at

have beskrevet arbejdet med den pædagogiske læreplan, og det er vores erfaring, at evalueringen af

arbejdet ikke just er en unødvendig tidsrøver.

Bortfald af krav om procedurebeskrivelse for tilsyn

Vi finder det beklageligt, at man allerede inden arbejdet med tilsyn er velforankret i alle kommuner, vil

ændre i de foreliggende procedurer. Der er brug for, at der er klare retningslinjer i de enkelte

kommuner, som sikrer at tilsynene udføres ensartet ude i dagtilbuddene. Hvis det bliver op til de enkelte

dagtilbud selv at tilrettelægge, hvad og hvordan tilsynet udføres, kommer man ikke til at kunne bruge

data fra tilsynene i arbejdet med kvalitetsudvikling i kommunerne.

For forældrene vil den manglende skriftlighed i forhold til udførelse af tilsyn føre til at procedurerne

bliver ugennemsigtige, hvilket kan gøre det vanskeligt at forholde sig til tilsynets kvalitet. I vores optik

skal tilsynene netop sikre forældrene en gennemsigtighed i forhold til kvaliteten. Forældre skal have

adgang til tilsynene, så de også har mulighed for at bruge disse i forhold til valg af dagtilbud.

Vi finder det meget beklageligt, hvis der fremover ikke skal være en nøje beskrevet procedure i de

enkelte kommuner for hvorledes en proces for iværksættelse af skærpet tilsyn og for udarbejdelsen af

L 48 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

en handleplan tilrettelægges. I situationer med skærpet tilsyn er der brug for, at forældre kan orientere

sig i nøje beskrevne krav til hvordan det skærpede tilsyn udføres og hvordan en handleplan

tilrettelægges.

Desuden må man forvente, at alle kommuner på nuværende tidspunkt har beskrevet procedurerne for

arbejdet med tilsyn, og at der foreligger skriftlige vejledninger til arbejdet med disse. I mange kommuner

har ændring af tilsynsprocedurer været i høring, og der er udarbejdet vejledninger til såvel personale

som forældre. Derfor finder vi heller ikke denne ændring relevant i forhold til intensionen om at

regelforenkle for at ville frigive tid og ressourcer for ledere og pædagogisk personale i dagtilbuddene til

andet og mere relevant arbejde.

Nedsat tid til forældre på barsel

I udgangspunktet bakker FOLA op om forældres ret til deltidsplads i dagtilbud. Men vi er bekendte med,

at deltidspladserne skaber underskud i de enkelte dagtilbud, og at de derfor belaster institutionernes

budgetter. Deltidspladsbørn udnytter oftest pladsen fuldt ud, og 'deltidsbørnene' er der midt på dagen,

hvor der er spidsbelastning. Hvis der skal være deltidspladser, så skal institutionerne modtage samme

beløb som til fuldtidspladserne; det bør alene være taksten, som er reduceret. Det er ikke forholdsvis

billigere for institutionerne at varetage pasning af et barn på deltid (der skal være det samme legetøj,

adgang til de samme udflugter, samme ledelse, samme husleje, etc.). Tværtimod er deltidspladserne

bureaukratiske og optager tid, da personalet skal sikre, at pasningstiden ikke overskrider

deltidspladsens timetal.

FOLA kan derfor bakke op om, at retten til deltidspasning for forældre på barsel annulleres i den

nuværende form.

Signe Nielsen, formand for FOLA, Forældrenes Landsorganisation

L 48 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Høringssvar

FRISKOLERNE

[email protected]

Friskolernes Hus

Middelfartvej 77

5466 Asperup

62 61 30 13

[email protected]

www.friskolerne.dk

Høring regelforenkling på Dagtilbudområdet

Jonas Barlyng.

FRISKOLERNE takker for muligheden for at afgive høringssvar i ovenstående høring.

FRISKOLERNE imøderser adminstrative forenklinger – og herunder at fjerne kravet om

skriftlighed i såvel læreplaner som evaluering - som positive og nødvendige tiltag, der kan

sikre mere tid og opmærksomhed til kerneopgaven i nærværet og arbejdet med børn i

dagtilbuddene. Vi er optaget af, at flest mulige ressourcer rettes mod en daglige pædago-

giske praksis.

FRISKOLERNE er særligt optaget af ophævelsen af kravet om, at kommunerne skal beskrive

tilrettelæggelsen af tilsyn med dagtilbud:

Ud af FRISKOLERNES 280 medlemsskoler, fordelt ud over hele landet, primært i landdi-

striktern og mindre bysamfund, har de 122 tilknyttet et privat dagtilbud. Mange af vores

dagtilbud er tillige meget små.

Vi erfarer, at der er meget stor kommunal variation i tilsynspraksis af de private dagtilbud.

Vi erfarer, at der kan opstå en interessekonflikt ifht kommunale dagtilbud og private dag-

tilbud – at tilsynet med private dagtilbud kan opfattes mere omfangsrigt end, hvad der er

tilfældet med kommunale dagtilbud. Begrundelsen for forskelligtartet tilsyn kan skyldes,

at private dagtilbud ses om en konkurrent til de kommunale dagtilbud.

Vi finder det derfor vigtigt at sikre et princip om armslængde mellem tilsynsmyndighed, og

sanktionsmyndighed, for på den måde at skabe gennemsigtighed i tilsynet med private

dagtilbud.

FRISKOLERNE kan derfor ikke bakke op om ophævelse af kravet om ophævelse af beskri-

velse af tilsynet. Vi vil derimod pege på nødvendigheden af en række tiltag, der bør ind-

drages i det videre arbejde med udvikling af tilsynet:

•

Sikre uvildighed i tilsynet

At tilsynet udfører et fagligt begrundet tilsyn.

At tilsynets ærinde er, at undersøge pædagogisk kvalitet i dagtilbuddet.

At tilsynet understøtter dagtilbudslovens metodefrihed.

At tilsynet er opmærksom på og tydelig omkring eget mandat. Dette foreslår vi kom-

munikeres på kommunens hjemmeside.

At det er gennemskueligt for dagtilbuddet, hvordan tilsynet skal foregå, hvad tilsynet

har som fokus og hvornår og hvordan man får en tilbagemelding.

L 48 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

•

At kommunikationen omkring tilsynet er tydelig, at dagtilbuddet har mulighed for at

foreberede sig, og indgå i et konstruktivt og fagligt samarbejde med tilsynet.

At kommunen indkalder de private dagtilbud og orienterer om tilsynet, hver gang der

er en ny runde, et nyt koncept eller et nyt fokusområde. På den må vil man styrke

samarbejdet og sikre kvaliteten af tilsynet.

At der er lige adgang til de ressourcer (f.eks evalueringsværktøjer), som dagtilbuddet

bliver målt på. Alternativt at man ikke måler private dagtilbud på samme måde, som

kommunale tilbud.

Vi opfordrer til en særlig opmærksomhed på, at finde en rimelig balance mellem den

administrative byrde og effekten af tilsynet.

At der fremover vil være mulighed for at anke en tilsynserklæring eller udtalelse.

Vi indgår meget gerne i det fortsatte arbejde med regelforenklinger på dagtilbudsområdet.

Venlig hilsen

Peter Bendix Pedersen

Formand for FRISKOLERNE

Maren Skotte

Kommunikationschef

i Friskolernes hus.

L 48 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

NOTAT

Høringssvar vedr. regelforenkling i dagtilbudsloven

Børne- og Undervisningsministeriet har den 24. maj 2024 sendt forslag til lov

om ændring af dagtilbudsloven (Regelforenklinger i regi af

samarbejdsprogrammet) i høring. Lovændringen indebærer tre

regelforenklinger.

KL kvitterer for, at regeringen har taget KL’s regelforenklingsforslag til

efterretning, så kommuner og dagtilbud kan fokusere ressourcer på at drive

dagtilbud af høj pædagogisk kvalitet frem for at bruge ressourcer på unødig

administration og bureaukrati.

Fjernelse af kravet om, at den pædagogiske læreplan i dagtilbud skal være

skriftlig samt evalueringen af arbejdet med den pædagogiske læreplan

KL er enige i, at den pædagogiske læreplan er et pædagogisk redskab, der

understøtter det pædagogiske personale og ledelsens arbejde med at skabe

læringsmiljøer, der styrker børns læring, trivsel, udvikling og dannelse.

Dagtilbudslovens skriftlige formkrav er ikke en forudsætning for dette

arbejde. KL er derfor positiv overfor at fjerne det skriftlige formkrav til det

enkelte dagtilbuds læreplan, da det giver frihed til lokalt at tilrettelægge

arbejdet med den pædagogiske læreplan på en meningsfuld måde og

dermed i højere grad understøtte, at arbejdet med den pædagogiske

læreplan sker i samspil med dagtilbuddets evalueringskultur. KL bemærker,

at dagtilbudslovens krav til det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddene er

uændret, og afsættet for kvalitetsvurdering i tilsynet dermed også er

uændret.

KL er ydermere positive overfor fjernelse af kravet om, at den pædagogiske

læreplan skal evalueres hvert andet år. Etablering af en evalueringskultur i

dagtilbud er et vigtigt element i at udvikle pædagogiske læringsmiljøer, der

løbende kvalificeres. Evaluering og pædagogisk udvikling foregår løbende i

det enkelte dagtilbud og med understøttelse af kommunernes pædagogiske

konsulenter. KL vurderer ikke, at et statsligt krav om at gennemføre og

offentliggøre en evaluering af den pædagogiske læreplan minimum hvert

andet år er afgørende for kvalitetsudviklingen. Derimod fjerner reglerne tid

fra lederne, der kunne anvendes bedre på at understøtte faglig

kvalitetsudvikling.

Ophævelse af kravet om, at kommunerne skal beskrive tilrettelæggelsen af

tilsyn med dagtilbud og forenkling af regler om inddragelse af data i tilsynet

KL er positive overfor ophævelsen af kravet om, at kommunen skal beskrive

tilrettelæggelsen af tilsynet med dagtilbud. Beskrivelsen af de kommunale

tilsynsmodeller har været en stor og ressourcekrævende opgave i

kommunerne, og det er unødvendig styring, at kommunerne skal beskrive,

hvordan man lever op til lovgivningen. Derfor hilser KL det velkomment, at

der ikke fremover stilles krav om en sådan beskrivelse.

Dato: 6. juni 2024

Sags ID: SAG-2024-02271

Dok. ID: 3465072

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3693

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 2

L 48 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

NOTAT

KL er enig i vigtigheden af en kommunal tilsynspraksis af høj kvalitet. Det

pædagogiske tilsyn spiller en vigtig rolle i en løbende kvalitetsudvikling af

kommunernes dagtilbud.

Dagtilbudsloven beskriver imidlertid en lang række detaljerede krav til den

kommunale tilsynspraksis ud fra en tænkning om, at øget regulering fører til

styrket kvalitet i tilsynet. Der er behov for et grundlæggende opgør med den

form for detailstyring, særligt i en tid med et stigende administrativt

bureaukrati, der lægger beslag på vigtige ressourcer, der bør anvendes til

velfærdsservice. KL er derfor enige i behovet for at forenkle reglerne for

datainddragelse i tilsynet, sådan at kommunerne fremadrettet inddrager

relevante data.

Fjernelse af reglerne om, at forældre under barsel skal have tilbudt en 30-

timersplads til søskende mod nedsat forældrebetaling.

Reglen om, at forældre under barsel har ret til en deltidsplads på 30 timer til

en eventuel søskende i alderen 26 uger indtil skolestart mod reduceret

forældrebetaling er administrativ tung for kommunerne at løfte. Det skyldes,

at kommunerne arbejder med forskellige timemoduler for deltidspladser, fx

25 timer og 32 timer. Konkret betyder et fast defineret timemodul på 30 timer

derfor, at der skal oprettes parallelle deltidsmoduler i kommunens it-

systemer, hvilket trækker administrative ressourcer. KL er derfor positiv

overfor fjernelsen af retten til deltidspladser på et fast defineret timetal, da

regelforenklingen vil frigive administrative ressourcer i kommunerne.

Høringssvaret afgives med forbehold for politisk behandling.

Med venlig hilsen

Peter Pannula Toft

Børn og Skolechef

Dato: 6. juni 2024

Sags ID: SAG-2024-02271

Dok. ID: 3465072

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3693

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 2

L 48 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

LANDS0RGANISATIONEN

DANSKE DAGINSTITUTIONER

Allerod d. 20-6-24

Borne- og Undervisningsministeriet

Att. Jonas Barlyng, Juridisk Chefradgiver

Horing - Regelforenkling pa dagtilbudsomradet

LIZ' s bemmrkninger til udkast til forslag til lov om cendring of dagtilbudsloven

(Regelforenklinger aftalt i samarbe jdsprogram)

Landsorganisationen banske baginstitutioner, LDD, har kommentarer til folgende to

ud of tre dots:

•

Fjernelse of kravet om, at den pcedegogiske Icereplan i dagtilbud skal vicere

skriftlig saint evolueringen of arbejdet med den pcedagogiske Icereplan (2.1)

•

Ophcevelse of kravet om, at kommunerne skal beskrive tilrettelceggelsen of

ti Isyn med dagti Ibud (2.2)

LDD noterer sig, at ofscettet for horingsmaterialets indhold og onske om

effektuering er, som beskrevet i indledningen, at:

o "Regeringen vil gennemfore en omfottende friscettelse of den offentlige

sektor, som skal forandre den made, velfcerden i dog styres, dokumenteres,

kontrolleres og leveres og, hvor man lokolt har frihed under ansvar til at yde en

faglig indsats"

(hoved-argument)

o "Regeringen og KL har med aftalen om kommunernes okonomi for 2024 aftalt at

indga et flerarigt somarbejdsprogram, som skal understotte kommunernes

arbejde med at reducere udgifterne til administration og udvikle den

borgerncere velfcerd"

(del-argument).

I forhold til disse to argumenter kan scerligt det forstncevnte udfordres ved at

udtrykke en bekymring om

frihed under ansvar til at yde en faglig indsats

vil blive

effektueret kvalificeret (nok) omsat konkret ude i dogtilbuddene.

Her tcenkes pa elementer vedr. det nuvicerende og eksisterende dagtilbudsomrade,

hvor der blandt andet hersker rekrutteringsudfordringer omkring den uddannede

P/Hejrevang 21 D

3450 Allerod

Rolundvej 23,1,

5260 Odense S.

Telefon: 32 95 32 30

Fax:

32 95 32 65

[email protected]

www.ldd.dl<

L 48 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

LAN DSORGANISATIONEN

DANSKE DAGINSTITUTIONER

foglighed, den komplekse faglige ledelsesopgave, stigning i antallet of barn i udsotte

positioner m.m., der alle toler ind i, at netop den

faglige indsots

krcever

prof essionalisme, malrettethed og et kontinuerligt, fokuseret pcedagogisk arbejde

for at kunne lykkes.

Hvis, dogtilbuddets arbejde herunder losning of kerneopgaven ift. bornene skal ske

indenfor en ramme med

frihed under ansvar, so'

kan den beskrevne kompleksitet let

blive praktiseret vicesentligt - og givetvis for - forskelligt ude i de respektive

dogtilbud, nar den ministerielle rammescetning generelt - men ogsa kommunalt- over-

og omsazttes ud i den lokale proksis.

Der kan med andre ord forventes og effektueres mange og meget forskellige

fortolkninger og udmontninger of

"frihed under ansvar".

Intentionen fra Regeringens side fremstar i udgangspunktet positiv og god, men

virkeligheden kan pa bekymrende vis forudses at blive en ganske anden - med en

forudsigelig, mulig ringe kvolitet omkring det pcedagogiske Iceringsmiljo omkring

bornene ti folge.

Stor tilbagegang i en ellers positiv udvikling

Et skridt frem fra den oprindelige pcedagogiske Icereplan (2004) til den styrkede

pcedagogiske Icereplan (2018) - men to skridt tilbage, hvis den kommende (svage)

pcedagogiske Icereplan besluttes og effektueres med ofscet i de sakaldte

regelforenklinger (2025).

Dette er - groft sat op - en sommenfattende vurdering fra LDD of den ministerielle

ambition om den pcedagogisk Icereplan pa dagtilbudsomradet udsot for den vorslede

regelforenkling.

-rdien of formkravet om skriftlighed opleves

Begreber og formuleringer som

"hvis vG-

at were begrcenset, vil det efter ministeriets opfattelse were hensigtsmcessigt at

fjerne formkravet"

"frihed under ansvar"

"det skal give lokol bedst mening"

saint

"opleves relevant og meningsfuldt"

prcesenteres i horingsmaterialet. Begreber

og formuleringer, der efter LDD' s vurdering, frembringer bekymring.

Regeringen (ministeriet) hor med ofsmt i de ovenfor beskrevne formuleringer og som

afsender of horingsmaterialet givetvis en tillidsbaseret og onerkende tilgang til

modtagerne (Ices: dagtilbuddet), men omsat til den virkelige proksis ligger der en

bekymring for, at modtagerne kan have vidt forskellige opfattelser of, hvordan

X/Hejrevang 21 D

3450 Allerod

Rolundvej 23,1,

5260 Odense S.

Telefon: 32 95 32 30

Fax:

32 95 32 65

[email protected]

www.ldd.dk

L 48 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

LAN DSORGANISATIONEN

DANSKE DAGINSTITUTIONER

frihed under onsvor praktiseres og, hvad der er meningsfuldt og relevant herunder,

hvad der giver bedst mening.

Med sa bred en ministeriel rommescetning og brug of formuleringer, kan en lige sa

bred over- og omscettelse blive en real itet lokolt, hvorfor vi i f remtidens dagtilbud

kan komme til at opleve meget forskellig kvalitet i det pcedagogiske arbejde rundt

omkring og med meget forskellige losninger of kerneopgaven.

Bekymring vedr. fjernelse of skriftlighed og formkrav

Den pcedagogiske Icereplan er efter LM)' s opfattelse en faglig kontrakt som,

dagtilbuddet i uprioriteret rcekkefolge:

anscetter ledelse og ovrigt pcedagogisk personale pa

etablerer et kvalif iceret pcedagogisk Iceringsmiljo omkring bornene pa

bedriver pcedagogisk proksis med fokus pa barns leg, fcellesskaber, trivsel,

dannelse, Icering og udvikling pa

samorbejder med forceldrene om bornenes brede Icering pa

fares ti Isyn of kommunen pa.

Og sidst, men ikke mindst, er den styrkede pcl?dagogiske Icereplan ogsa en faglig

kontrakt som, dagtilbuddet har med det danske somfund, hvor Icereplanen er en vigtig

del of den borgerncere velfcerd. Denne kontrakt ma og skal sta pa et solidt fundament

med en klar og tydelig rommescetning,

den ikke risikerer at blive baseret pa

subjektivitet, antagelser formodninger, oplevelser og mundtlighed.

Scerligt sidstncevnte - der handler om fjernelse of formkravet vedr. en skriftlig

pcedagogisk Icereplan og gore den til en mundtlig form, udtrykker LDD en bade stor

forundring og dyb bekymring omkring.

Forundring,

fordi alle danske dagtilbud i skrivende stund allerede

har

udarbejdet en

skriftlig pcedagogisk Icereplan, hvorfor det saledes ikke giver mening at fjerne et

krav, der allerede er opf yldt.

Bekymring,

fordi en mundtlig faglig kontrakt i og omkring dogtilbuddets drift og virke

bade er vanskelig at fagligt lede ud fra, effektstyre efter saint pa ingen made har

den samme tyngde og vicerdi som, en skriftlig version har.

Argumenterne, der prcesenteres i horingsmaterialet (fro KL) om,

at "det kan were et

stort arbejde for det enkelte dagtilbud at udarbejde en skriftlig pcedagogisk

I,i/Hejrevang 21 D

3450 Allerod

Rolundvej 23,1,

5260 Odense S.

Telefon: 32 95 32 30

Fax:

32 95 32 65

[email protected]

www.ldd.dk

L 48 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

LAN DSORGANISATIONEN

DANSKE DAGINSTITUTIONER

Icereplan" saint, at

"vicerdien of den

skri

f tl ige pcedagogiske Icereplan kan were

begrcenset", stiller LDD stort sporgsmalstegn ved og udtrykker bade uenighed og

bekymring omkring.

Den pmdagogiske Icereplan i netop en skriftlig form er en bydende nodvendighed med

meget hoj vicerdi. Og, som ncevnt tidligere, har alle dagtilbud allerede udarbejdet en

skriftlig Icereplan, hvorfor dette specif ikke argument ikke giver mening.

LDD bemcerker i ovrigt, at Ministeriet omtoler den pcedagogiske Icereplan som et

"pcedagogisk redskab",

hvilket efter LDD" s opfattelse fremstar ufyldestgorende og

ikke er en dcekkende (nok) betegnelse for Icereplanens virke. Efter LDD' s vurdering

burde den pcedogogiske Icereplan opkvalif iceres fra at betegnes som et redskab til at

vicere en (faglig) kontrakt. Og herof omtales med en langt storre vicerdifylde end,

tilfceldet er.

Sommenfattende onsker LDD hermed at

udtrykke

dyb bekymring

for, at bade

skriftlighed og formkrav if m. udarbejdelse of den pcedagogiske Icereplan lokalt ude i

dagtilbuddene onskes fjernet.

Evalueringskultur med en svicekket ramme samt kilde til indholdsforvirring

Horingsmaterialets argumenter byder if t. evalueringskulturen pa modscetningsfulde

perspektiver og en hoj grad of kompleksitet.

Pa den ene side onskes en fastholdelse of evalueringskulturen som en opgove for

lederen (lokalt) i og of dagtilbuddet, men samtidig star der, at "den

foresldede

cendring

vil medfore,

lederen of et dagtilbud ikke vil skulle foretage en evoluering

of arbejdet med den pcedagogiske Icereplan

hvert andet or" og, at

"lederen ikke vil

skulle offentligg:ore den pcedagogiske Icereplan"

saint, at

"lederen ikke Icengere vil

were onsvorlig for

sikre en lobende pcedagogisk dokumentation

of sommenhcengen

mellem det pcedogogiske Iceringsmilj:o og b,ornenes trivsel,

dannelse,

Icering og

udvikling".

LDD" s onsker at udtrykke stor bekymring omkring det foresldede med folgende

kommentarer samt modargumenterende sporgsmal;

Intervallet med hvert andet or opleves som en rimelig tidsromme, dagtilbuddet

som minimum kan og bor udarbejde en evaluering of det pcf dagogiske arbejde

omkring. Hvorfor fjerne et bade vigtigt krov og en rimelig tidsramme? Hvorfor

fjerne en struktur, der netop nu er i gang med at blive etableret og

g/Hejrevang 21 D

3450 Allerod

Rolundvej 23,1,

5260 Odense S.

Telefon: 32 95 32 30

Fax:

32 95 32 65

[email protected]

www.ldd.dk

L 48 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

LAN DSORGANISATIONEN

DANSKE DAGINSTITUTIONER

effektiviseret ude i dagtilbuddene - og herof (endnu engang) at forstyrre en

igangvicerende proces i opbygning of en evalueringskultur?

Systematisk pcedagogisk dokumentation er forudscetningen for en brugbor og

valid foglig vurdering of kvaliteten ift. det pG--dagogiske Iceringsmil jo - man kon

ikke evaluere pa noget, der ikke er dokumenteret, og som ej heller er skriftligt

beskrevet i en pcedagogisk Icereplan. Pcedagogisk dokumentation i dogtilbuddet

foregar pa tre niveauer (mundtligt, skriftligt og visuelt), og det foregar med

bade bornene, forceldrene og det pcedagogiske personale indbyrdes herunder i

forholdet mellem leder og medarbejdere. Pa den ene side star der i

horingsmaterialet, at

"forslaget cendrer ikke pa, at lederen of dogtilbuddet

efter gceldende regler er onsvorlig for

etablere en evalueringskultur i

dogtilbuddet"

og pa den anden side star der, at

"lederen ikke lo~!ngere vil were

ansvarl ig for

sikre

lobende pcedagogisk dokumentation".

Hvordan kan denne meget modstridende ordlyd og de forskelIige krav forsvares i

sammenhceng med den onskede regelforenkling?

Hvordan forestiller Ministeriet sig, at lederen skal etablere og praktisere en

evalueringskultur uden at sikre systematisk pcedagogisk dokumentation, der er

forudscetningen for i det hele taget at evaluere?

Hvordan forestiller Ministeriet sig, at en kvalificeret evalueringskultur konkret skal

se ud i dagtilbuddene med de foreslaede cendringer?

Hvad er det lederen i sin faglige ledelse omhandlende evalueringskulturen konkret

skal - og ikke skal?

5ammenfattende onsker LDD hermed at

udtrykke en dyb bekymring

for, at

ivicerkscette de onskede cendringer om regelforenkling if m. evalueringskulturen.

Kommunal definitionsmagt og uigennemsigtighed for dogtilbuddet

Ophcevelse of kravet om, at kommunerne skal beskrive tilrettelceggelsen of tilsyn

med dogti Ibud (2.2).

Ministeriet argumenterer i horingsmaterialet for, at

"det er kommunerne, der kender

de lokole forhold og derfor er bedst til at vurdere, hvilket datogrundlag der skol

donne

udgangspunkt for det pcedagogiske tilsyn med dagtilbuddene",

herunder at

kravet om tilsynet med dagtilbuddene skal cendres,

"so kommunerne skal inddroge de

data i tilsynet med dagtilbuddene, der vurderes relevante".

X/Hejrevang 21 D

3450 Allerod

Rolundvej 23,1,

5260 Odense S.

Telefon: 32 95 32 30

Fax:

32 95 32 65

[email protected]

www.ldd.dk

L 48 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

LAN DSORGANISATIONEN

DANSKE DAGINSTITUTIONER

Ligeledes star der, at KL har foreslaet at cendre reglerne om kommunernes tilsyn med

dagtilbud med afscet i at

"fjerne kravet om, at kommunerne skal fastscette og

offentliggore rammerne for kommunens tilsyn med dogtilbuddene og beskrive den

kommunale tilsynsramme og praksis pa dagtilbudsomradet".

De ovenfor ncevnte argumenter stiller LDD sig meget kritisk overf or, og LDD onsker

at udtrykke

dyb bekymring for, at det omscettes til konkret virkelighed.

Man kan som skrcekscenarie forestille sig, at der med landets 98 kommuner dels

opstar 98 forskellige kommunale tilsynskoncepter, at der dels gives en bred og (for)

stor kommunal definitionsmagt if t. tilsynets "ramme - retning - raderum - relation -

rolle" saint, at det dels kan vicere meget (kommunalt) individuelt, hvad der vurderes

som vicerende sakaldt "relevant" if m. data- inddragelse mv.

Der er lagt op til en alvorlig og meget uhensigtsmcessig cendring, som kan fa store

konsekvenser for dagtilbuddet og ikke mindst lederen, da der med forslaget Icegges

op til, at kommunerne ikke Icengere skal off entliggore deres rammer for tilsynet

herunder beskrive selve tilsynsrammen for dagtilbuddet.

Hvordan skal lederen i sin faglige ledelse kunne arbejde kvalificeret med tilsynets

afscet/indhold/praksis/vurdering, hvis dette effektueres?

Sammenfattende onsker LDD hermed at

udtrykke en dyb bekymring

for, at de

onskede mndringer om regelforenklinger vedr. tilsynet effektueres.

Med venlig hilsen

Landsorganisationen Danske Daginstitutioner, LDD

. Dorthe Filtenborg, Pceda

isk Udviklingskonsulent

Ni/Hejrevang 21 D

3450 Allerod

Rolundvej 23,1,

5260 Odense S.

Telefon: 32 95 32 30

Fax:

32 95 32 65

[email protected]