L 48 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
L 48 Bilag 1
Offentligt

Høringsnotat om forslag til lov om ændring af

dagtilbudsloven (Regelforenklinger aftalt i

samarbejdsprogram)

Indholdsfortegnelse

1. Høringen

1.1. Høringsperiode

1.2. Hørte myndigheder m.v.

2. Høringssvarene

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget

2.2.1. Fjernelse af krav om skriftlighed til den pædagogiske

læreplan

2.2.2. Ophævelse af kravet om, arbejdet med den pædago-

giske læreplan skal evalueres hvert andet år

2.2.3. Ophævelse af krav om, at kommunerne skal beskrive,

hvordan tilsynet med dagtilbuddene tilrettelægges

2.2.4. Forenkling af regler om inddragelse af data i tilsyn

2.2.5. Fjernelse af reglen om 30 timers plads til søskende

mod en reduceret forældrebetaling under forældres barsel

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

Den 15. august 2024

Sagsnr.: 24/22678

Juridisk Kontor

jgb

Departementet

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

Telefon: +45 33 92 50 00

Mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR-nr.: 20453044

1. Høringen

1.1. Høringsperiode

Et udkast til forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven (Regelforenk-

linger aftalt i samarbejdsprogram) har i perioden fra den 24. maj til den

24. juni 2024 (32 dage) været sendt i høring hos en række myndigheder,

organisationer m.v.

Udkastet til lovforslag blev den 24. maj 2024 endvidere sendt til Folketin-

gets Børne- og Undervisningsudvalg til orientering.

Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen

den 24. maj 2024.

L 48 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og orga-

nisationer m.v.

Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modta-

get høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger

til udkastet til lovforslag.

Det bemærkes, at KL’s høringssvar er afgivet med forbehold for politisk

behandling.

Høringspart

Hørings-

svar mod-

taget

ADHD-Foreningen

Advokatsamfundet

Ankestyrelsen

Autismeforeningen

Børne- og Ungdomspæda-

gogernes

(BUPL)

(1)

Børne- og Ungdomspæda-

gogernes

Landsforbund

(BUPL) – Lederforening

(1)

Børnenes Bureau

Børne-

eningen

Børnerådet

Børnesagens Fællesråd

Børns Vilkår

CEPOS

Cevea

Daginstitutionernes Lands-

Organisation (DLO)

Danmarks Private Skoler –

grundskoler & gymnasier

Danmarks Statistik

Dansk Blindesamfund

Dansk Erhverv

Dansk Handicap Forbund

Dansk Industri

Danske Advokater

Danske Dagbehandlingstil-

buds Netværk

Danske

bund

Danske Forlag

Døves

Landsfor-

Kulturcheffor-

Landsforbund

Bemærk-

ninger

Ingen

ger

be-

Side 2/18

mærknin-

L 48 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Danske Handicaporganisati-

oner

De Anbragtes Vilkår

DEA

Det Centrale Handicapråd

Deutscher Schul- und Spra-

chverein für Nordschleswig

EVA - Danmarks Evalue-

ringsinstitut

Fag og Arbejde (FOA)

Foreningen af Døgn og

Dagtilbud for udsatte børn

og unge (FADD)

Foreningen af katolske sko-

ler i Danmark

Foreningen af Kristne Fri-

skoler

Foreningen for Forældre til

Elever i Fri- og Privatskoler

Foreningen til gavn for børn

og unge (FOBU)

Foreningsfællesskabet Lige-

værd

Forældrenes

sation (FOLA)

Frie Skolers Lærerforening

Friskolerne

Gentofte Børnevenner

HK/Kommunal

HvorErDerEnVoksen

Institut for Menneskeret-

tigheder

Justitia

Landdistrikternes Fællesråd

Landsforeningen for Social-

pædagoger

Landsforeningen Livsværk

Landsorganisationen

Lilleskolerne

OpenDenmark

Ordblindeforeningen

Plejefamiliernes

ening

Red Barnet

Rigsrevisionen

Rådet for Børns Læring

Landsfor-

Dan-

ske Daginstitutioner (LDD)

Landsorgani-

Side 3/18

L 48 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Rådet for Socialt Udsatte

Sammenslutningen af Stei-

nerskoler i Danmark

Selveje Danmark

Selvejende og private insti-

tutioners forening (Spifo)

Sjældne Diagnoser

SMVdanmark

Socialpædagogernes

Landsforbund

Udviklingshæmmedes

Landsforbund (ULF)

(1) Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) og Lederforening i BUPL har givet udtryk for

deres respektive synspunkter i et fælles høringssvar.

Side 4/18

2. Høringssvarene

Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar

om udkastet til lovforslag. Elementer i høringssvarene, som ikke angår

lovforslaget, er ikke medtaget i notatet.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger til høringssvarene,

herunder om der er foretaget ændringer i anledning af høringssvarene, er

skrevet med kursiv.

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) og Leder-

foreningen i BUPL

er overordnet enige i, at det er fornuftigt at se på reg-

lerne, så pædagoger i dagtilbud bruger deres tid på det rigtige, og par-

terne kan med enkelte forbehold derfor bakke op om de foreslåede æn-

dringer. BUPL og Lederforeningen i BUPL ser samtidig positivt på erklæ-

ringen om, at formålet med frisættelsen er, at man lokalt har frihed under

ansvar til at yde en faglig indsats. Det er dog BUPL og lederforeningens

opfattelse, at det kun i meget begrænset grad er centralt fastsatte regler,

men snarere kommunalt fastsatte regler, der gør det svært for pædago-

gerne at bruge deres faglighed i praksis. BUPL og lederforeningen i BUPL

mener derfor, at der er behov for, at regelforenklingsbestræbelserne også

kommer til at omfatte kommunerne, så kommunerne også forpligtes til at

reducere, forenkle og give rum til faglig frihed. Det vil desuden ifølge

BUPL og lederforeningen i BUPL være en fordel, at alle relevante parter

inddrages tidligt i kommende overvejelser, så det sikres, at forslagene

kvalificeres bedst muligt. BUPL og Lederforeningen i BUPL stiller sig gerne

til rådighed for dette arbejde.

Daginstitutionernes Landsorganisation (DLO)

ser som udgangspunkt

positivt på tiltag, der skal reducere administrative opgaver i daginstitutio-

ner, hvor det pædagogiske arbejdes kerneopgave i direkte kontakt med

børnene bør gives bedst mulige rammebetingelser. DLO anbefaler, at den

lokale ledelse i videst muligt omgang gives rum og metodefrihed til selv

L 48 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

at tilrettelægge, på hvilken måde den pædagogiske praksis planlægges,

udføres og evalueres.

Forældrenes Landsorganisation (FOLA)

bakker op om, at de ansattes

tid alene skal bruges på arbejde, der kommer børnene til gode, men fin-

der ikke, at de foreslåede regelforenklinger, der angår ændring af form-

krav til pædagogiske læreplaner og bortfald af krav om beskrivelse af til-

rettelæggelsen af tilsyn, vil frigive tid og ressourcer for ledere og pæda-

gogisk personale i dagtilbuddene til andet og mere relevant arbejde.

KL,

hvis høringssvar er afgivet med forbehold for politisk behandling,

kvitterer for, at regeringen har taget KL’s regelforenklingsforslag til efter-

retning, så kommuner og dagtilbud kan fokusere ressourcer på at drive

dagtilbud af høj pædagogisk kvalitet frem for at bruge ressourcer på

unødig administration og bureaukrati.

Landsorganisationen Danske Daginstitutioner (LDD)

udtrykker bekym-

ring for, om frihed under ansvar til at yde en faglig indsats i tilstrækkelig

grad vil blive effektueret på kvalificeret måde ude i dagtilbuddene. Dagtil-

buddene oplever bl.a. rekrutteringsudfordringer ift. fagligt uddannet per-

sonale, en kompleks faglig ledelsesopgave, en stigning i antallet af børn i

udsatte positioner m.m. LLD anfører, at hvis dagtilbuddets arbejde, herun-

der løsning af kerneopgaven ift. børnene, skal ske indenfor en ramme

med frihed under ansvar, så kan dette let blive praktiseret væsentligt og

for forskelligt kommunalt og ude i de enkelte dagtilbud. LDD mener, at

intentionen fra regeringens side i udgangspunktet fremstår som positiv

og god, men at virkeligheden kan blive en ganske anden og føre til en

ringe kvalitet i det pædagogiske læringsmiljø for børnene.

LDD anfører herudover bl.a., at regeringen og ministeriet givetvis har en

tillidsbaseret og anerkendende tilgang til dagtilbuddene. LDD er dog be-

kymret for, at dagtilbuddene i praksis kan have vidt forskellige opfattelser

af, hvordan frihed under ansvar praktiseres, og af hvad der er menings-

fuldt og relevant, herunder hvad der giver bedst mening og anfører, at

man derfor i fremtiden kan komme til at opleve meget forskellig kvalitet i

det pædagogiske arbejde og meget forskellige løsninger af kerneopga-

ven.

Friskolerne

indgår meget gerne i det fortsatte arbejde med regelforenk-

linger på dagtilbudsområdet. Friskolerne imødeser administrative forenk-

linger, herunder at fjerne kravet om skriftlighed i såvel læreplaner som

evaluering, som positive og nødvendige tiltag, der kan sikre mere tid og

opmærksomhed til kerneopgaven i nærværet og arbejdet med børn i

dagtilbuddene. Friskolerne er optaget af, at flest mulige ressourcer rettes

mod en daglige pædagogiske praksis.

Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig de anførte bemærkninger

og henviser i øvrigt til gennemgangen af de enkelte punkter i lovforslaget,

jf. afsnit 2.2.

Side 5/18

L 48 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget

2.2.1. Fjernelse af krav om skriftlighed til den pædagogiske læreplan

Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL)

er positivt

indstillet over for afskaffelsen af det centrale krav om skriftlighed i arbej-

det med den pædagogisk læreplan og evaluering heraf. BUPL henviser

herved til, at omfanget af og formen på skriftlighed i det pædagogiske

arbejde skal være styret af lederes og pædagogers behov i forbindelse

med udviklingen af det pædagogiske arbejde, snarere end bureaukratisk

tænkning. BUPL mener dog samtidig, at det er vigtigt, at kommunerne

også fremover sikrer ressourcer i institutionerne til en skriftlig dimension i

arbejdet med den pædagogiske læreplan. BUPL skriver endvidere, at der

bør prioriteres ressourcer til at udvikle og evaluere den pædagogiske læ-

replan i det omfang og på de måder, ledere og medarbejdere vurderer, er

relevante for deres arbejde som led i den fortsatte udvikling af en praksis-

forankret evalueringskultur.

Dansk Sundhed og Velfærd (DSV) i Dansk Industri

ser positivt på for-

slaget om at afskaffe kravet om skriftlige pædagogiske læreplaner i dag-

tilbud og anfører, at forslaget kan skabe mere tid til børnene, da udform-

ningen af skriftlige lærerplaner kan være tidskrævende. DSV vurderer, at

lovforslaget vil give daginstitutionerne frihed til at arbejde med lærepla-

nerne i en form, der er meningsfuld for børn, forældre og personale, og

DSV understreger samtidig vigtigheden af at arbejde med pædagogiske

læreplaner i praksis, da disse planer øger kvaliteten i det pædagogiske ar-

bejde med børns trivsel og læring.

Foreningen til gavn for børn og unge (FOBU)

finder det positivt, at det

foreslås at fjerne formkravet om, at den pædagogiske læreplan skal udar-

bejdes skriftligt. FOBU bemærker, at foreningens erfaring er, at læreplaner

bedst lever på den eller de måder, som institutionerne i forvejen arbejder

på, og at en fjernelse af kravet om skriftlighed ikke betyder, at der ikke

skal udarbejdes læreplaner, men at metodefriheden gives tilbage til de

enkelte institutioner. FOBU bemærker desuden, at der er mulighed for at

indrette læreplanen i en form, der kan gøre den levende for børn, foræl-

dre og personale i stedet for, at den kun eksisterer på skrift af hensyn til

et formkrav.

Side 6/18

Forældrenes Landsorganisation (FOLA)

finder ikke, at det er afgørende,

om arbejdet med læreplanerne foreligger i skriftlig form, og organisatio-

nen kan derfor bakke op om, at formkravet ophæves, så der fremover er

frihed til, at de enkelte dagtilbud kan udtrykke den pædagogiske lære-

plan, som det lokalt giver mening. FOLA finder dog, at det vil være afgø-

rende, at bestyrelsen inddrages i dialogen herom. FOLA anfører, at det af-

gørende er, at de pædagogiske intentioner, som læreplanstemaerne an-

giver, indfries, og at det pædagogiske personale kan redegøre for arbej-

det hermed f.eks. over for forældrebestyrelsen i en form, der giver me-

ning også for forældrene.

L 48 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Side 7/18

Friskolerne

anser administrative forenklinger – herunder at fjerne kravet

om skriftlighed i såvel læreplaner som evaluering – som positive og nød-

vendige tiltag, der kan sikre mere tid og opmærksomhed til kerneopga-

ven i nærværet og arbejdet med børn i dagtilbuddene. Friskolerne er op-

taget af, at flest mulige ressourcer rettes mod en daglige pædagogiske

praksis.

er enig i, at den pædagogiske læreplan er et pædagogisk redskab, der

understøtter det pædagogiske personale og ledelsens arbejde med at

skabe læringsmiljøer, der styrker børns læring, trivsel, udvikling og dan-

nelse. Dagtilbudslovens skriftlige formkrav er ifølge KL ikke en forudsæt-

ning for dette arbejde. KL er derfor positiv overfor at fjerne det skriftlige

formkrav til det enkelte dagtilbuds læreplan, da det giver frihed til lokalt

at tilrettelægge arbejdet med den pædagogiske læreplan på en menings-

fuld måde og dermed i højere grad understøtte, at arbejdet med den pæ-

dagogiske læreplan sker i samspil med dagtilbuddets evalueringskultur.

KL bemærker, at dagtilbudslovens krav til det pædagogiske læringsmiljø i

dagtilbuddene er uændret, og afsættet for kvalitetsvurdering i tilsynet

dermed også er uændret.

Lederforeningen i BUPL

mener, at det er problematisk at fjerne kravet

om skriftlighed til den pædagogiske læreplan og evalueringen af arbejdet

med planen. Lederforeningen peger bl.a. på, at en velfungerende skriftlig

praksis er en forudsætning for implementering af den styrkede pædago-

giske læreplan og høj faglig kvalitet.

Børne- og Kulturchefforeningen

finder ikke, at det giver mening at

have en pædagogisk læreplan, der ikke er skriftlig. Skriftligheden er ifølge

Børne- og Kulturchefforeningen blevet et godt både samtale- og udvik-

lingsværktøj i de enkelte dagtilbud og deres pædagogiske praksis, lige-

som det er en måde til at sikre kvalitet og videndeling internt i en kom-

mune over tid.

Børne- og Kulturchefforeningen finder, at man bør holde fast i skriftlighe-

den i en eller anden form, gerne med plads til lokale tilpasninger, og fin-

der, at følgende forslag bør overvejes:



Kan man vælge lokalt at bortlægge skabelonen, så det akademi-

ske krav bliver mindre?

Kan man koble læreplan og evaluering på kravet til byrådene om

prioritering hvert andet år?

Kan man lægge evalueringsdelen ind i de kommunale udviklings-

planer og -samtaler? (Der vil ifølge Børne- og Kulturchefforenin-

gen være kommuner, hvor man kan undvære læreplaner på

grund af disse udviklingssamtaler og den måde, de afholdes på).

L 48 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Fag og Arbejde (FOA)

er bekymret for, at forslaget om at fjerne kravet

om skriftlighed til den pædagogiske læreplan samt evalueringen af arbej-

det med den pædagogiske læreplan, vil betyde en forringet kvalitet i det

pædagogiske arbejde i dagtilbuddene. Ifølge FOA har kravet om skriftlig-

heden betydet, at mange dagtilbud har fået drøftet alle hjørner af det

pædagogiske arbejde, herunder genoplivet den pædagogiske samtale og

fået øjnene op for blinde punkter i pædagogikken. FOA er bekymret for,

at disse afledte virkninger af kravet om skriftlighed forsvinder, hvis kravet

fjernes.

FOA har også svært ved at se, at skriftligheden i arbejdet med den styr-

kede pædagogiske læreplan er en stor administrativ opgave. FOA er helt

uforstående over for KL’s opfattelse af, at det kan være et stort arbejde

for det enkelte dagtilbud at udarbejde en skriftlig læreplan. FOA anfører,

at dette netop blev understreget i alle ministeriets udgivelser om den

styrkede pædagogiske læreplan og henviser til det daværende Børne- og

Socialministeriums publikation ”Den styrkede pædagogiske læreplan” fra

2018, hvor følgende er anført på side 10:

”Det er ikke hensigten, at den pædagogiske læreplan skal være en lang

rapport, som i detaljer beskriver dagtilbuddets arbejde med det pædago-

giske læringsmiljø og børns læring /…/

Læreplanen skal således indeholde nogle overordnede relevante refleksi-

oner over og eksempler på, hvordan det pædagogiske læringsmiljø i dag-

tilbuddet inddrager børnenes perspektiv og børnefællesskabet og tager

højde for den konkrete børnegruppes sammensætning og børnenes for-

skellige forudsætninger og behov. Eksemplerne skal være retningsgi-

vende for personalet i det daglige pædagogiske arbejde med børnene.”

FOA mener, at man bør tydeliggøre, at en kortfattet, skriftlig læreplan er

tilstrækkelig snarere end ophæve kravet om skriftlighed.

Landsorganisationen Danske Daginstitutioner (LDD)

udtrykker stor

forundring og dyb bekymring for fjernelsen formkravet vedr. en skriftlig-

pædagogisk Iæreplan og ”gøre den til en mundtlig form”. LDD anfører

herved, at alle danske dagtilbud allerede har udarbejdet en skriftlig pæ-

dagogisk Iæreplan, og at det således ikke giver mening at fjerne et krav,

der allerede er opfyldt. LDD anfører desuden, at en mundtlig faglig kon-

trakt i og omkring dagtilbuddets drift og virke både er vanskelig fagligt at

lede ud fra og effektstyre efter, og at dette på ingen måde har den

samme tyngde og værdi, som en skriftlig version har.

LDD er bekymrede over og uenige i samt sætter spørgsmålstegn ved det

anførte i lovforslaget om, at det kan være et stort arbejde for det enkelte

dagtilbud at udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan, og at værdien

heraf kan være begrænset. Efter LDD’s opfattelse er den pædagogiske

læreplan i netop en skriftlig form en nødvendighed med meget høj værdi.

Side 8/18

L 48 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

LDD bemærker herudover bl.a., at ministeriet omtaler den pædagogiske

Iæreplan som et "pædagogisk redskab” i lovforslaget. Efter LDD’s opfat-

telse er dette ufyldestgørende og ikke en tilstrækkelig dækkende beteg-

nelse for Iæreplanens funktion. Ifølge LDD skal den pædagogiske Iære-

plan i stedet betegnes som en faglig kontrakt og således ”omtales med

en langt større værdifylde en, tilfældet er”.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at forslaget har til formål at

fjerne formkravet til den pædagogiske læreplan. Det vil herefter være op til

det enkelte dagtilbud at beslutte formen for arbejdet med den pædagogiske

læreplan inden for kommunalbestyrelsens rammer for dagtilbud, så den lo-

kalt giver mening, herunder om den skal udarbejdes skriftligt eller ej.

2.2.2. Ophævelse af kravet om, arbejdet med den pædagogiske læreplan

skal evalueres hvert andet år

Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL)

er positivt

indstillet over for afskaffelsen kravet om, arbejdet med den pædagogiske

læreplan skal evalueres hvert andet år. BUPL finder samtidig, at der bør

prioriteres ressourcer til at udvikle og evaluere den pædagogiske lære-

plan i det omfang og på de måder, ledere og medarbejdere vurderer, er

relevante for deres arbejde som led i den fortsatte udvikling af en praksis-

forankret evalueringskultur.

Friskolerne

anser administrative forenklinger – herunder at fjerne kravet

om skriftlighed i såvel læreplaner som evaluering – som positive og nød-

vendige tiltag, der kan sikre mere tid og opmærksomhed til kerneopga-

ven i nærværet og arbejdet med børn i dagtilbuddene. Friskolerne er op-

taget af, at flest mulige ressourcer rettes mod en daglige pædagogiske

praksis.

er positiv over for fjernelse af kravet om, at den pædagogiske lære-

plan skal evalueres hvert andet år. Etablering af en evalueringskultur i

dagtilbud er et vigtigt element i at udvikle pædagogiske læringsmiljøer,

der løbende kvalificeres. Evaluering og pædagogisk udvikling foregår lø-

bende i det enkelte dagtilbud og med understøttelse af kommunernes

pædagogiske konsulenter. KL vurderer, at et statsligt krav om at gennem-

føre og offentliggøre en evaluering af den pædagogiske læreplan mini-

mum hvert andet år ikke er afgørende for kvalitetsudviklingen. Derimod

fjerner reglerne tid fra lederne, der kunne anvendes bedre på at under-

støtte faglig kvalitetsudvikling.

Dansk Sundhed og Velfærd i Dansk Industri (DSV)

finder, det er posi-

tivt at afskaffe kravet om, at arbejdet med den pædagogiske læreplan

skal evalueres mindst hvert andet år, da det er dagtilbudsledernes opgave

at sikre en sund evalueringskultur. DSV anfører, at der derfor ikke er be-

hov for nidkære regler for evalueringen af lærerplaner, men understreger

samtidig vigtigheden af en løbende evaluering af læringsplaner, så de til-

passes det enkelte barn.

Side 9/18

L 48 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Foreningen til gavn for børn og unge (FOBU)

finder, at det er helt i or-

den, at kravet om, at arbejdet med den pædagogiske læreplan skal evalu-

eres mindst hvert andet år, foreslås fjernet. FOBU henviser til, at den pæ-

dagogiske læreplan evalueres som en naturlig del af institutionens lø-

bende evaluering af den pædagogiske praksis, og at ledelserne ude i de

enkelte dagtilbud i forvejen har fokus på en sund evalueringskultur.

Fag og Arbejde (FOA)

er enig i, at kravet om evaluering minimum hvert

andet år ikke understøtter en evalueringskultur, hvor dagtilbuddene lø-

bende skal tilpasse den pædagogiske praksis efter børnegruppens sam-

mensætning og behov.

FOA anfører samtidig, at evalueringsopgaven måske har forekommet

mange for svær, fordi det ikke har været formidlet klart nok, at en evalue-

ring i form af et kort dokument, der ikke nødvendigvis dækker alt pæda-

gogisk arbejde, men fokuserer på en række relevante emner, vil være til-

strækkeligt. FOA har i den forbindelse henvist til Skrivbar skabelon til

skriftlig evaluering af arbejdet med læreplanen, som Danmarks Evalue-

ringsinstitut – EVA, udarbejdede for ministeriet til kommunerne, og til det

daværende Børne- og Socialministeriums publikation ”Den styrkede pæ-

dagogiske læreplan” fra 2018, hvor følgende er anført på side 51:

”Som led i at kunne evaluere sammenhængen mellem det pædagogiske

læringsmiljø i dagtilbuddet og børnegruppens trivsel, læring, udvikling og

dannelse kan der fokuseres på elementer i det pædagogiske læringsmiljø.

På den ene side fx, hvordan barnesynet, børneperspektivet og arbejdet

med dannelse kommer til udtryk i det daglige pædagogiske arbejde, og

på den anden side eksempelvis:



Børnegruppens trivsel og læring

Børn i udsatte positioners trivsel og læring

Tosprogede børns trivsel og læring

Det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse”.

Side 10/18

Børne- og Kulturchefforeningen

finder, at det bør overvejes at lægge

evaluering af den pædagogiske læreplan ind i de kommunale udviklings-

planer og -samtaler, og anfører i tilknytning hertil, at der vil være kommu-

ner, hvor man vil kunne undvære læreplaner på grund af disse udviklings-

samtaler og den måde, de afholdes på.

Forældrenes Landsorganisation (FOLA)

bakker op om, at der ikke nød-

vendigvis behøver at foreligge en skriftlig evaluering af arbejdet med læ-

replanen, om end organisationen finder denne regelforenkling omsonst.

Organisationen anfører i den forbindelse, at alle dagtilbud i dag formodes

allerede at have beskrevet arbejdet med den pædagogiske læreplan, og

at det er organisationens erfaring, at evalueringen af arbejdet ikke er en

unødvendig tidsrøver. FOLA bemærker desuden, at det afgørende er, at

det pædagogiske arbejde jævnligt evalueres med henblik på at sikre dag-

tilbuddets kvalitet, og at bestyrelsen fortsat bør inddrages i afrapporte-

ring og evaluering af den pædagogiske læreplan.

L 48 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Landsorganisationen Danske Daginstitutioner (LDD)

udtrykker

dyb bekymring over de påtænkte regelforenklinger i relation til evalue-

ringskulturen, hvor lederen af et dagtilbud ikke længere mindst hvert an-

det år vil skulle foretage en evaluering af arbejdet med den pædagogiske

læreplan samt offentliggøre planen, og hvor lederen heller ikke Iængere

vil være ansvarlig for at sikre en løbende pædagogisk dokumentation af

sammenhængen mellem det pædagogiske Iæringsmiljø og børnenes triv-

sel, dannelse, Iæring og udvikling. LDD anfører bl.a., at intervallet med

hvert andet år opleves som en rimelig tidsramme, inden for hvilken dag-

tilbuddet som minimum kan og bør udarbejde en evaluering af det pæ-

dagogiske arbejde, og at kravet er vigtigt. LDD spørger bl.a., hvorfor det

foreslås at fjerne en struktur, der netop nu er i gang med at blive etable-

ret og effektiviseret ude i dagtilbuddene, og bemærker, at man herved

endnu engang forstyrrer en igangværende proces i forhold til opbygning

af en evalueringskultur.

LDD påpeger desuden, at systematisk pædagogisk dokumentation er for-

udsætningen for en brugbar og valid faglig vurdering af kvaliteten af det

pædagogiske Iæringsmiljø, og at man ikke kan evaluere noget, der ikke er

dokumenteret, og som ej heller er skriftligt beskrevet i en pædagogisk

Iæreplan. LDD bemærker bl.a., at pædagogisk dokumentation i dagtil-

buddet foregår pa tre niveauer – mundtligt, skriftligt og visuelt – og både

med børnene, forældrene og det pædagogiske personale indbyrdes, her-

under i forholdet mellem leder og medarbejdere.

LDD mener desuden, det er modstridende, at det fremgår, at "[lov]forsla-

get [ikke] ændrer /…/ på, at lederen af dagtilbuddet efter gældende reg-

ler er ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet", samti-

dig med, at "lederen ikke længere vil være ansvarlig for at sikre en lø-

bende pædagogisk dokumentation". LDD spørger bl.a., hvordan dette kan

forsvares i sammenhæng med den ønskede regelforenkling, og hvordan

lederen skal etablere og praktisere en evalueringskultur uden at sikre en

systematisk pædagogisk dokumentation, der er forudsætningen for i det

hele taget at foretage en evaluering. LDD spørger endvidere, hvordan en

kvalificeret evalueringskultur konkret skal se ud i dagtilbuddene med de

foreslåede ændringer, og hvad lederen i sin faglige ledelse ift. evalue-

ringskulturen konkret skal og ikke skal gøre.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at lederen af dagtilbuddet

efter de gældende regler fortsat vil være forpligtet til at etablere en evalue-

ringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske

læringsmiljø. Forslaget om, at arbejdet med den pædagogiske læreplan

ikke skal evalueres minimum hvert andet år, ændrer ikke herpå.

2.2.3. Ophævelse af krav om, at kommunerne skal beskrive, hvordan

tilsynet med dagtilbuddene tilrettelægges

Side 11/18

L 48 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Foreningen til gavn for børn og unge (FOBU)

støtter principielt forsla-

get om at fjerne kravet om, at kommunerne skal beskrive tilrettelæggel-

sen af kommunens tilsyn med dagtilbuddene.

er positiv over for ophævelsen af kravet om, at kommunen skal be-

skrive tilrettelæggelsen af tilsynet med dagtilbud. Beskrivelsen af de kom-

munale tilsynsmodeller har været en stor og ressourcekrævende opgave i

kommunerne, og det er unødvendig styring, at kommunerne skal be-

skrive, hvordan man lever op til lovgivningen. Derfor hilser KL det velkom-

ment, at der ikke fremover stilles krav om en sådan beskrivelse.

KL er enig i vigtigheden af en kommunal tilsynspraksis af høj kvalitet. Det

pædagogiske tilsyn spiller en vigtig rolle i en løbende kvalitetsudvikling af

kommunernes dagtilbud.

Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) og Leder-

foreningen i BUPL

mener, at det er uhensigtsmæssigt i forhold til den

demokratiske dialog om kvaliteten og udviklingen i institutionerne at af-

skaffe det skriftlige grundlag for det kommunale tilsyn. BUPL og Lederfor-

eningen i BUPL bemærker, at uden et skriftligt tilsynsgrundlag vil det

være vanskeligt for samfundet at forvisse sig om, hvordan kommunerne

arbejder med at sikre kvaliteten, og det vil ikke være muligt for udenfor-

stående få indblik i, hvordan der føres tilsyn, og hvad der lægges vægt

på. BUPL og Lederforeningen i BUPL peger desuden på, at det er vigtigt,

at ledere og pædagoger ved, hvilke præmisser deres arbejde bliver vur-

deret på og ikke mindst hvordan, der vil blive arbejdet med at rette op på

evt. kvalitetsbrister.

BUPL og Lederforeningen i BUPL skriver videre, at offentliggørelse af et

skriftligt tilsynsgrundlag næppe heller repræsenterer en stor administrativ

byrde. Dette skal ses i sammenhæng med, at mange kommuner allerede

har udarbejdet dette, og fordi det må formodes, at det også bidrager til

at lette det faktiske tilsynsarbejde at have et fælles, nedskrevet grundlag

for arbejdet. BUPL og Lederforeningen i BUPL finder, at en samlet afvej-

ning derfor bør falde ud til fordel for en fortsat gennemsigtighed i tilsyns-

arbejdet.

Daginstitutionernes Landsorganisation (DLO)

finder det væsentligt at

sikre den pædagogisk kvalitet gennem et tilsyn, som er uvildigt, kvalifice-

ret og konsistent. Heri indgår blandt andet, at det pædagogiske tilsyn bør

tilrettelægges, så det er ens for alle typer af dagtilbud, og at man som le-

delse i en daginstitution eller i en privat pasningsordning kan få viden

om, hvad der nærmere føres tilsyn med, hvordan delene af tilsynet væg-

tes, samt hvordan et tilsynsbesøg vil forløbe.

Ifølge DLO er det af retssikkerhedsmæssige årsager helt afgørende for

selvejende og privatinstitutioner at få adgang til denne viden, eftersom et

tilsyn kan få konsekvenser for en driftsoverenskomst eller for fortsat god-

kendelse. DLO advarer derfor mod at fjerne kommunens pligt til at levere

oplysninger om indhold og proces for tilsyn.

Side 12/18

L 48 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Side 13/18

Den administrative byrde for kommunal forvaltning ved at skulle beskrive

nævnte kan ifølge DLO næppe være så overvældende i forhold til andre

forvaltningsopgaver, at det, sammenholdt med konsekvenserne for sam-

arbejdet med de enkelte dagtilbud, herunder landets over 1000 selv-

ejende og privatinstitutioner fremstår proportionelt at fjerne netop denne

opgave.

Det er efter DLO’s opfattelse ikke uvæsentligt i denne sammenhæng, at

kommunernes tilsyn over for selvejende og privatinstitutioner ifølge DLO

ikke er egnet til at fremstå som uvildigt, fordi det udføres af samme myn-

dighed, som er kontraktpart eller godkendelsesmyndighed af den ikke-

kommunale daginstitution, og som samtidig er ansvarlig for de kommu-

nale daginstitutioner, der kan opleve en slags konkurrent i den selvejende

eller privatinstitution.

DLO påpeger endvidere, at en væsentlig administrativ byrde for alle dag-

institutioner består i de dokumentationskrav, som indirekte pålægges via

tilsynets tilrettelæggelse gennem bl.a. skemaer mv. med snævert define-

rede kategorier for kvalitetsmåling. DLO anbefaler derfor, at der i dagtil-

budslovens rammer for tilsyn sker en tydeliggørelse af et grundlæggende

princip om metodefrihed, herunder at arbejdet med lovens læreplanste-

maer kan ske via en mangfoldighed af pædagogiske tilgange.

DLO har set eksempler på, at et dagtilbud får anmærkninger for en efter

tilsynets opfattelse utilstrækkelig mængde af legetøj, uagtet at det kon-

krete dagtilbud arbejdede kvalificeret med en pædagogik, som netop

vægter enkle og få legeredskaber i en understøttelse af børnenes fantasi.

DLO ser endvidere talrige eksempler på, at dagtilbud møder specifikke

konceptkrav gennem blandt andet tilsyn, hvor kravets bidrag til at højne

den pædagogiske kvalitet fremstår tvivlsom.

DLO finder en langt større mulighed for at reducere administrative opga-

ver – uden kompromis med en kvalificeret pædagogik – gennem en fjer-

nelse af disse dokumentationskrav, end ved at fjerne en samlet beskri-

velse af tilsynets gennemførelse.

Dansk Sundhed og Velfærd i Dansk Industri (DSV)

er imod fjernelsen

af kravet om, at kommunerne skal beskrive tilrettelæggelsen af tilsyn med

dagtilbud og af de klare regler for inddragelse af data i tilsynet. DSV me-

ner, at forslaget er problematisk for dagtilbuddenes retssikkerhed, da til-

buddene bør kende rammerne for de tilsyn, de er underlagt. DSV anfører,

at for den enkelte institution kan tilsynet i sidste ende være afgørende

for, om man kan drive sit dagtilbud eller ej, og at det derfor kun er rime-

ligt, at dagtilbuddene er informeret om, hvordan tilsynene tilrettelægges,

og hvordan kommunen sikrer uvildighed i tilsynet.

Fag og Arbejde (FOA)

har svært ved at forstå ophævelsen af dette krav.

Kommunerne kan efter FOA’s opfattelse ikke føre tilsyn efter loven uden

L 48 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

at have en beskrivelse af, hvornår der føres hvilke tilsyn og i hvilke dagtil-

bud. FOA anfører, at det næppe er selve offentliggørelsen, der er admini-

strativt tung, og at der af samme årsag ingen lettelse er af den admini-

strative byrde i dette forslag. Beskrivelsen er desuden ifølge FOA statens

eneste mulighed for at føre tilsyn med tilsynet.

Forældrenes Landsorganisation (FOLA)

finder det beklageligt, at man

allerede inden arbejdet med tilsyn er velforankret i alle kommuner, vil

ændre i de foreliggende procedurer. Det er ifølge organisationen meget

beklageligt, hvis der fremover ikke skal være en nøje beskrevet procedure

i de enkelte kommuner for, hvorledes en proces for iværksættelse af

skærpet tilsyn og for udarbejdelsen af en handleplan tilrettelægges. FOLA

bemærker desuden, at der i situationer med skærpet tilsyn er brug for, at

forældre kan orientere sig i nøje beskrevne krav til, hvordan det skærpede

tilsyn udføres, og hvordan en handleplan tilrettelægges.

FOLA mener, at der er brug forklare retningslinjer i de enkelte kommuner,

som sikrer, at tilsynet udføres ensartet ude i dagtilbuddene. FOLA be-

mærker, at hvis det bliver op til de enkelte dagtilbud selv at tilrettelægge,

hvad og hvordan tilsynet udføres, kommer man ikke til at kunne bruge

data fra tilsynet i arbejdet med kvalitetsudvikling i kommunerne.

Ifølge FOLA vil den manglende skriftlighed i forhold til udførelse af tilsyn

for forældrene føre til, at procedurerne bliver ugennemsigtige, hvilket kan

gøre det vanskeligt for forældrene at forholde sig til tilsynets kvalitet.

FOLA mener, at forældre skal have adgang til tilsynet, så de også har mu-

lighed for at bruge disse i forhold til valg af dagtilbud.

FOLA bemærker herudover bl.a., at det må forventes, at alle kommuner

på nuværende tidspunkt har beskrevet procedurerne for arbejdet med til-

syn, og at der foreligger skriftlige vejledninger til arbejdet med disse,

samt at der i mange kommuner er udarbejdet vejledninger til såvel perso-

nale som forældre. FOLA finder derfor heller ikke, at ændringen er rele-

vant i forhold til intensionen om at regelforenkle for at ville frigive tid og

ressourcer for ledere og pædagogisk personale i dagtilbuddene til andet

og mere relevant arbejde.

Friskolerne

kan ikke bakke op om ophævelse af kravet om ophævelse af

beskrivelse af tilsynet.

Det er Friskolernes erfaring, at der er meget stor kommunal variation i til-

synspraksis af de private dagtilbud. Det er endvidere Friskolernes erfaring,

at der kan opstå en interessekonflikt mellem kommunale dagtilbud og

private dagtilbud, og at tilsynet med private dagtilbud kan opleves som

mere omfangsrigt, end hvad der er tilfældet med kommunale dagtilbud.

Som mulig årsag hertil anfører Friskolerne, at private dagtilbud ses som

en konkurrent til de kommunale dagtilbud.

Side 14/18

L 48 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Friskolerne finder det derfor vigtigt, at der sikres et princip om arms-

længde mellem tilsynsmyndighed og sanktionsmyndighed for på den

måde at skabe gennemsigtighed i tilsynet med private dagtilbud.

Friskolerne finder, at følgende tiltag er nødvendige og bør inddrages i det

videre arbejde med udvikling af tilsynet:



Sikre uvildighed i tilsynet

At tilsynet udfører et fagligt begrundet tilsyn.

At tilsynets ærinde er, at undersøge pædagogisk kvalitet i dagtil-

buddet.

At tilsynet understøtter dagtilbudslovens metodefrihed.

At tilsynet er opmærksom på og tydelig omkring eget mandat.

Dette foreslår vi kommunikeres på kommunens hjemmeside.

At det er gennemskueligt for dagtilbuddet, hvordan tilsynet skal

foregå, hvad tilsynet har som fokus og hvornår og hvordan man

får en tilbagemelding.



At kommunikationen omkring tilsynet er tydelig, at dagtilbuddet

har mulighed for at forberede sig, og indgå i et konstruktivt og

fagligt samarbejde med tilsynet.



At kommunen indkalder de private dagtilbud og orienterer om

tilsynet, hver gang der er en ny runde, et nyt koncept eller et nyt

fokusområde. På den må vil man styrke samarbejdet og sikre kva-

liteten af tilsynet.



At der er lige adgang til de ressourcer (f.eks evalueringsværktø-

jer), som dagtilbuddet bliver målt på. Alternativt at man ikke må-

ler private dagtilbud på samme måde som kommunale tilbud.



Vi opfordrer til en særlig opmærksomhed på, at finde en rimelig

balance mellem den administrative byrde og effekten af tilsynet.

At der fremover vil være mulighed for at anke en tilsynserklæring

eller udtalelse.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at kommunalforvaltningen i

lighed med andre forvaltningsmyndigheder er underlagt de almindelige,

uskrevne regler om saglighed i forvaltningen, herunder kravet om iagtta-

gelse af principperne om sagsoplysning, proportionalitet og ligebehandling.

Sådanne regler gælder også for offentlige tilsynsmyndigheders varetagelse

af deres tilsynsforpligtelser.

Den foreslåede lovændring vil ikke afskære en kommune fra at nedfælde

og evt. offentliggøre retningslinjer for tilsynets tilrettelæggelse, hvis den

måtte skønne dette formålstjenligt. Der vil blot ikke fremover gælde et krav

herom. Ligeledes vil en kommunen skulle redegøre for sin tilsynspraksis,

hvis der adspurgt af en institution er i tvivl om, hvordan et tilsyn tilrette-

lægges.

Side 15/18

L 48 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

2.2.4. Forenkling af regler om inddragelse af data i tilsyn

Fag og Arbejde (FOA)

finder, at forenklingen af regler om inddragelse af

data er fin, eftersom data være relevante og ikke indsamles bare for at

leve op til et krav om både kvalitative og kvantitative data.

anfører, at dagtilbudsloven beskriver en lang række detaljerede krav til

den kommunale tilsynspraksis ud fra en tænkning om, at øget regulering

fører til styrket kvalitet i tilsynet. Der er ifølge KL behov for et grundlæg-

gende opgør med den form for detailstyring, særligt i en tid med et sti-

gende administrativt bureaukrati, der lægger beslag på vigtige ressourcer,

der bør anvendes til velfærdsservice. KL er derfor enig i behovet for at

forenkle reglerne for datainddragelse i tilsynet, sådan at kommunerne

fremadrettet inddrager relevante data.

BUPL og Lederforeningen i BUPL

anfører, at en lempelse af datagrund-

laget for tilsyn forventeligt vil betyde, at kommuner i langt mindre grad

vil bruge observationer af praksis i forbindelse med tilsynsarbejdet, da det

er mere ressourcekrævende end kvantitative indberetninger. BUPL og Le-

derforeningen i BUPL anfører, at dette alt andet lige vil give kommunerne

et dårligere indblik i kvaliteten og udviklingsbehovet i institutionerne.

BUPL og Lederforeningen i BUPL bemærker samtidig, at dette næppe er

ønskeligt set i lyset af resultaterne af kvalitetsundersøgelsen af kommu-

nale dagtilbud for 0-2-årige børn fra 2023, hvoraf det fremgik, at det

netop var observationer af det pædagogiske arbejde, der viste, at kvalite-

ten var noget ringere end antaget. BUPL og Lederforeningen i BUPL fin-

der, at det desuden vil være afgørende for indsigten i kvaliteten, at struk-

turelle data såsom pædagogandel og normering fortsat indgår i tilsynet.

Dansk Sundhed og Velfærd i Dansk Industri (DSV)

ser med stor be-

kymring på, at lovforslaget vil give de kommunale tilsyn frihed til at ind-

drage, hvad de vurderer er ”relevante data” uden yderligere gennemsig-

tighed. DSV anfører, at det kan betyde, at tilsynene tilrettelægges tilfæl-

digt alt efter, hvilken kommune man driver dagtilbud i.

DSV anfører ligeledes, at forslaget alt andet lige vil føre til uens tilsyns-

praksis, da fortolkningen af, hvad der er relevant at inddrage, kan variere

mellem tilsynsførende, fra kommune til kommune og fra år til år, og at

dette vil stille daginstitutionerne i en vanskelig situation. DSV mener der-

imod generelt, at der er behov for en ensretning af tilsynspraksis, da for-

skelligheder fører til unødig administration og øgede omkostninger for

dagtilbuddene, og at dette kan opnås gennem klare nationale tilsynsreg-

ler. DSV bemærker endvidere, at Børne- og Undervisningsministeriet med

fordel kunne se på den nye ældrereform, hvor tilsyn forenkles og samord-

nes.

Foreningen til gavn for børn og unge (FOBU)

bemærker, at der kan

ligge en fare i, at kommunerne fremover bliver bedt om at inddrage ”rele-

vante data”. Det skyldes, at der derved kan forekomme uens tilsynspraksis

indenfor og særligt på tværs af kommunegrænserne, da fortolkningen af,

Side 16/18

L 48 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

hvad der er relevant at inddrage, kan variere fx fra kommune til kommune

og fra år til år. Dermed bliver de enkelte institutioner i en svær situation,

da de ikke længere kender rammerne for de tilsyn, som de enkelte kom-

muner stadig er forpligtede til at gennemføre, hvilket risikerer at skabe

usikkerhed for de enkelte institutioner.

Landsorganisationen Danske Daginstitutioner (LDD)

giver udtryk for

en dyb bekymring for, at de ønskede ændringer om regelforenklinger

vedrørende kommunernes tilsyn med dagtilbud. LDD anfører bl.a., at hvis

forslagene omsættes til konkret virkelighed kan man forestille sig, at der

dels opstår 98 forskellige kommunale tilsynskoncepter, og dels gives en

bred og for stor kommunal definitionsmagt ift. tilsynets ramme, retning,

råderum, relation og rolle, samt at det også kan være meget individuelt,

hvad der i de enkelte kommuner vurderes som værende "relevant" ifm.

data- inddragelse mv.

LDD mener, at der lægges op til en alvorlig og meget uhensigtsmæssig

ændring, som kan få store konsekvenser for dagtilbuddet og ikke mindst

lederen, da der med forslaget lægges op til, at kommunerne ikke Iængere

skal offentliggøre deres rammer for tilsynet, herunder beskrive selve til-

synsrammen for dagtilbuddet. LDD spørger, hvordan lederen i sin faglige

ledelse i givet fald skal kunne arbejde kvalificeret med tilsynets afsæt, ind-

hold, praksis og vurdering, hvis ændringerne gennemføres.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker i relation til BUPL og Leder-

foreningen i BUPL kommentar, at forslaget ikke ændrer ved, at kommu-

nerne som led i et tilsynsbesøg efter gældende regler skal foretage observa-

tioner i dagtilbuddet. Kommunalforvaltningen er i lighed med andre for-

valtningsmyndigheder underlagt de almindelige, uskrevne regler om sag-

lighed i forvaltningen, herunder kravet om iagttagelse af principperne om

sagsoplysning, proportionalitet og ligebehandling.

Sådanne regler gælder også for offentlige tilsynsmyndigheders varetagelse

af deres tilsynsforpligtelser.

2.2.3. Fjernelse af regler om 30 timers plads til søskende mod en reduceret

forældrebetaling under forældres barsel

Forældrenes Landsorganisation (FOLA)

kan bakke op om, at retten til

deltidspasning for forældre på barsel annulleres i den nuværende form.

FOLA anfører bl.a., at organisationen i udgangspunktet bakker op om for-

ældres ret til deltidsplads i dagtilbud, men at organisationen er bekendte

med, at deltidspladserne skaber underskud i de enkelte dagtilbud og der-

for belaster institutionernes budgetter, da deltidspladsbørn oftest udnyt-

ter pladsen fuldt ud og er i dagtilbuddet i spidsbelastningstiden midt på

dagen.

bemærker, at reglen om, at forældre under barsel har ret til en deltids-

plads på 30 timer til en eventuel søskende i alderen 26 uger indtil skole-

Side 17/18

L 48 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

start mod reduceret forældrebetaling er administrativt tung for kommu-

nerne at løfte. Det skyldes, at kommunerne arbejder med forskellige time-

moduler for deltidspladser, f.eks. 25 timer og 32 timer. Konkret betyder et

fast defineret timemodul på 30 timer derfor, at der skal oprettes parallelle

deltidsmoduler i kommunens it-systemer, hvilket trækker administrative

ressourcer. KL er derfor positiv over for fjernelsen af retten til deltidsplad-

ser på et fast defineret timetal, da regelforenklingen vil frigive administra-

tive ressourcer i kommunerne.

Børne- og Undervisningsministeriet har ikke bemærkninger hertil.

Side 18/18

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

Det fremsatte lovforslag indeholder ikke indholdsmæssige ændringer i

forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring.

Der er foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk karakter.