Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 48:

Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven. (Regelforenklinger aftalt i samarbejdsprogram).

Af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 03.10.2024).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Thomas Skriver Jensen fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet, formand. Lovforslaget, som vi skal behandle her, er en del af den omfattende frisættelse af den offentlige sektor, som denne regering har sat sig i spidsen for. Som led heri har vi på dagtilbudsområdet indgået en aftale med KL om et flerårigt samarbejdsprogram, som skal reducere administrationstiden og udgifterne med henblik på at frigive ressourcer til omsorg og tid med børnene.

Med lovforslaget her udmønter vi en række af de regelforenklinger, som vi på KL's opdrag og som led i samarbejdsprogrammet har aftalt på dagtilbudsområdet. Konkret omfatter lovforslaget et forslag om at fjerne kravet om, at de pædagogiske læreplaner skal være skriftlige og skal offentliggøres. Der holdes fast i, at det er vigtigt, at der udarbejdes pædagogiske læreplaner, og der ændres ikke ved indholdskravene. Som det andet ben i lovforslaget her foreslås det at ophæve kravet om en evaluering af den pædagogiske læreplan efter en fast kadence. Det er stadig forventningen, at lederen af dagtilbuddet udvikler, kvalificerer og evaluerer læringsmiljøet efter behov, men kravet om en fast kadence fjernes.

Som det sidste foreslås det med lovforslaget her at fjerne en række proceskrav til kommunernes tilsyn med dagtilbuddet. Forslaget her vil betyde mere tillid til pædagogik og pædagogernes faglige vurdering af behov. Det kan kun lade sig gøre, hvis vi her fra Christiansborg udviser en grundlæggende tillid til, at kommunerne lever op til deres ansvar for at sikre kvaliteten i dagtilbuddene, og at lederen af dagtilbuddet og det pædagogiske personale hver dag gør deres bedste for børnene i dagtilbuddet.

Hos Socialdemokratiet udviser vi gerne den tillid, så det pædagogiske personale, dagtilbuddenes ledere og kommunen kan bruge mindre tid og færre gode kræfter på administration, dokumentation og papirarbejde og mere tid og flere gode kræfter på dem, det handler om, nemlig børnene, og derfor støtter vi lovforslaget.

Der er et par spørgsmål her fra bl.a. fru Karina Adsbøl, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak. Jeg er helt enig i, at bureaukrati, hvor det ikke er nødvendigt, er det rigtig, rigtig fint at fjerne, men jeg undrer mig alligevel over noget. For i 2017 ... [Lydudfald] ... en bred aftale herinde i Folketinget, og Socialdemokratiet var også med. I den aftale står der jo netop, og jeg citerer: ret til at vælge deltidstilbud for forældre på barsel eller forældreorlov. Så undrer det mig, at man med det her lovforslag vil fjerne det, altså den deltidsplads på 30 timer, der netop tager hensyn til forældrenes ønske om reduceret betaling, børnenes mulighed for at deltage i de pædagogiske aktiviteter og indgå i et børnefællesskab og netop personalets mulighed for at tilrettelægge det pædagogiske arbejde meningsfuldt for børnefællesskabet.

Hvad er baggrunden for, at Socialdemokratiet nu står her og vil afskaffe det her? Mener Socialdemokratiet, at det er godt for børnefamilierne?

Ordføreren.

Jamen den mulighed kommer, også efter det her lovforslag, stadig væk til at være der. Altså, det bliver stadig væk en mulighed ude i virkelighedens verden. I de tilfælde, hvor det er nødvendigt, tror jeg stadig væk den mulighed bliver givet til børnefamilierne, så jeg ser det ikke som et problem.

Fru Karina Adsbøl.

Men det står der jo netop i lovforslaget, så jeg forstår ikke, at ordføreren ikke ser det som en problemstilling eller rejser en bekymring i forhold til det her, altså at det her kan ramme børnefamilierne, i forhold til netop den brede aftale, der blev indgået i sin tid. Venstre var bl.a. også med i den aftale, så Venstres ordfører kan jo tænke over det spørgsmål, der også kommer til ordføreren dér.

Rejser det ikke en bekymring, netop i forhold til at være fleksible over for børnefamilierne?

Ordføreren.

Jeg mener bare, at den mulighed stadig væk kommer til at være der i fremtiden. Jeg tror ikke, der er nogen, heller ikke ude i vores kommuner, der går på arbejde hver dag for at gøre det svært for børnefamilierne, og muligheden er der stadig væk, også efter det her lovforslag. Så jeg ser ikke den samme problemstilling som fru Karina Adsbøl.

Fru Theresa Berg Andersen.

Jeg har jo nøjagtig de samme bekymringer, som fru Karina Adsbøl udtrykker her om det der med at fratage børnefamilier noget: Der er jo ikke et parti, der ikke har været fremme her i sommerferien med en rigtig god familiepolitik. Mener ordføreren ikke, at man fratager forældrene muligheden for måske også at få lidt ekstra i pengepungen, når det er sådan, at de vælger at gå på nedsat tid med deres barn derhjemme?

Ordføreren.

Nej, man fratager dem ikke muligheden. Det kommer stadig væk til at være en mulighed lokalt at give det. Så jeg mener ikke, man fratager dem den mulighed.

Spørgeren.

Ja, det er en mulighed i nogle kommuner. Jeg vil spørge, om ordføreren ved, hvor mange kommuner der egentlig tilbyder en deltidsplads, altså hvor det er muligt at få en deltidsplads. Og hvis jeg skal hjælpe ordføreren lidt på vej – jeg har været inde at researche lidt – så viser det sig faktisk, at det kun er 33 kommuner ud af 98, der tilbyder en deltidsplads. Det er da problematisk, at man ikke har mulighed for at sige, at man gerne vil have en deltidsplads, men bliver tvunget til en fuldtidsplads. Hvad synes ordføreren om det?

Ordføreren.

Jeg skal ikke gå ind og konkret vurdere på, hvad de enkelte kommuner vurderer. Jeg har tillid til, at kommunerne foretager den rigtige vurdering ude lokalt. Jeg kan bare konstatere, at der ikke er noget i det her lovforslag, der fratager kommunerne den mulighed, der er også i dag.

Fru Mai Villadsen, Enhedslisten.

Jeg vil følge lidt op i det spor, som de forrige spørgere har påbegyndt, for jeg tror sådan set, vi alle sammen har tillid til kommunerne. Udfordringen er jo, at kommunerne sidder stramt i det. Det må ordføreren også erkende. Og det her er noget af det, som har en omkostning. Man mister jo en indtægt, når beløbet for, hvad børnefamilierne betaler for at sende børn i daginstitution, falder. Så derfor vil jeg høre, hvis det viser sig – hvis det her bliver gennemført, og det gør det jo unægteligt – at der kommer dårligere vilkår derude bredt set for børnefamilierne, og hvis det her er en problemstilling, som kommunerne simpelt hen ikke evner at løfte inden for de rammer, om ikke ordføreren vil tilkendegive, om det så er noget, man vil gå i dialog om mellem regeringen og Folketinget. For vi kan jo alle sammen, som det er blevet nævnt, se, at børnefamilierne er presset.

Ordføreren.

Det her er jo et bud på at fjerne nogle administrative byrder. Det er ikke et forslag, som skal gøre det sværere at være børnefamilie i Danmark. Det er klart, at hvis det så har en negativ effekt for den enkelte børnefamilie, må vi jo kigge på det. Den her regering og i særlig grad, synes jeg, Socialdemokratiet har ikke som formål at gøre det sværere at være børnefamilie i Danmark, snarere tværtimod.

Fru Mai Villadsen.

Jeg tror sådan set heller ikke, at intentionen er dårlig, hverken fra kommunernes eller regeringens side, men jeg er bange for, at der er en effekt, som er til skade for børnefamilierne.

Jeg vil spørge til noget andet, for der bliver jo rejst ret mange bekymringer i de høringsnotater og svar, vi har fået fra forskellige organisationer om tilsynet. Man påpeger, at det er underligt, hvorfor det ikke kan blive offentliggjort, hvordan man fører tilsyn med institutionerne derude, og at det ikke burde medføre så stor en administrativ byrde. Hvad er ordførerens svar til organisationerne på det?

Ordføreren.

Vi har et ønske om at fjerne nogle administrative byrder, som i dag ligger til last. Der kan jeg bare konstatere, at det er noget af det, KL har peget på er et administrativt problem. Derfor synes jeg, vi skal kigge på at lave det om, og det er derfor, vi foreslår det.

Så er der ikke flere spørgsmål til ordføreren fra Socialdemokratiet. Tak til ordføreren. (Birgitte Bergman (KF) haster ind i salen og hen til sin plads og anmoder om en kort bemærkning). Det er godt nok i sidste øjeblik, men vi forsøger. Fru Birgitte Bergman.

Tak for det, og tak for talen. Jeg vil godt følge lidt op på de andre ordførere (Birgitte Bergman lyder forpustet) – og gud, hvor er jeg i dårlig form. Jeg synes, ordføreren slipper lidt for let omkring at sige, at det bare er op til kommunerne derude, for økonomien er svær i kommunerne. Den er rigtig svær, også på grund af at vi har en urimelig udligning, som rammer skævt i rigtig mange kommuner. Så jeg kan ikke forstå det, når ordføreren stadig mener, stadig går ind for, at børnefamilierne skal have fleksibilitet og smidighed osv. Jeg synes tværtimod, at det her lovforslag jo netop viser, at regeringen – Socialdemokratiet og alle de andre partier i regeringen – gør det modsatte med det her lovforslag. Så hvorfor er det, at man vælger at tage det her ud, hvis det alligevel ikke er den store bureaukratiske byrde for kommunerne?

Ordføreren.

Jeg anerkender ikke nødvendigvis den præmis, at det er en stor bureaukratisk byrde, for så var det nok noget, Kommunernes Landsforening havde peget på som værende et bureaukratisk problem. Jeg kan jo bare, som jeg har efterhånden har gjort et par gange, konstatere, at der jo ikke er noget i det her lovforslag, der i fremtiden kommer til at fratage kommunerne muligheden for at foretage den rigtige vurdering. Og der har jeg bare tillid til, at fru Birgitte Bergman og også andre gode kommunalpolitikere derude lokalt og kommunerne kan tage de rigtige beslutninger.

Spørgeren.

Jeg er overbevist om, at kommunerne godt kan tage de rigtige beslutninger. Jeg synes bare, at den rigtige beslutning herindefra ikke er at fjerne de 30 timer og muligheden for at skabe fleksibilitet og bedre, rimelige vilkår for børnefamilierne. Så det er bare min kommentar til det, og jeg har flere spørgsmål til det, når vi når dertil. Tak.

Ordføreren.

Jeg hørte det bare som en kommentar, så det har jeg ikke noget svar på.

Så kan spørgeren puste ud, og det kan ordføreren i virkeligheden også. Så går vi videre til næste ordfører, som er fru Anni Matthiesen fra Venstre.

Tak for ordet. KL har foreslået en række regelforenklinger på dagtilbudsområdet, som vi så også vælger at imødekomme med det her lovforslag. De justeringer vil vi i Venstre gerne være med til at bakke op om, særlig fordi vi i langt de fleste tilfælde sagtens kan se logikken i at fjerne og forsimple lovene og dermed også nogle af de krav og regler, der er. For at give et eksempel kan jeg sige, at KL skriver følgende om kravet til kommunerne, som skal beskrive tilrettelæggelsen af tilsyn med dagtilbud:

»Ifølge KL er beskrivelsen af kommunens tilsynsramme og -praksis administrativ tung, ligesom den ikke i sig selv styrker kvaliteten af det kommunale tilsyn, men i stedet tjener som kontrolelement, der lægger unødigt beslag på administrative ressourcer i kommunerne.«

I det ligger altså, at de ressourcer, man bruger, og det, man får ud af det, slet ikke følges ad. Med andre ord bruges der alt for mange penge og alt for meget tid på noget, som faktisk ikke har den ønskede effekt. Derfor er jeg også glad for, at jeg faktisk bemærkede, at der i det her forslag ikke mindre end fire gange står, at vi nu fjerner nogle krav. For de mennesker, som sidder derude og skal udføre det her arbejde, melder egentlig ind til os, at det her slet ikke giver mening, og at man bruger både rigtig mange timer og rigtig mange penge på at kontrollere noget, som faktisk ikke har en effekt.

Derfor bakker vi i Venstre selvfølgelig op om at fjerne unødvendigt bøvl og papirarbejde og unødvendige regler. Det er sådan, at der faktisk er flere af Venstres ministre, som har sat sig i front i forhold til også at kigge deres ministerier efter for at se, om der er steder, hvor vi har skabt en række unødvendige regler og bøvl, som sagtens kan fjernes, uden at det faktisk påvirker hverdagen derude. Derfor er det her noget, som Venstre støtter, og som vi faktisk også har en forventning om at fortsætte med at gøre, altså at fjerne unødvendige regler og bøvl. Tak for ordet.

Fru Karina Adsbøl, Danmarksdemokraterne.

Jeg må sige, at jeg undrer mig meget over Venstre i den her debat, for jeg hørte jo også fra Venstres landsmøde, at nu vil man gøre så meget for børnefamilierne, men i det her lovforslag står der, at det foreslås at afskaffe kravet om, at forældre, hvoraf en eller begge afholder fravær i medfør af barselsloven, skal tilbydes en deltidsplads på 30 timer om ugen i dagtilbud til søskende mod en reduceret egenbetaling. Det er jo det, som man med det her lovforslag ønsker at fjerne; det er det, som Venstre kalder regler og bureaukrati. Men det her er jo netop vedtaget i sin tid med Venstre i en aftale herinde på Christiansborg med et bredt flertal for at gøre det bedre og mere fleksibelt for børnefamilierne, og nu står Venstres ordfører så og taler varmt for at afskaffe det. Altså, jeg må bare sige, at jeg undrer mig dybt over Venstres ageren i den her sag.

Ordføreren.

Jeg kan sige så meget, at Danmarksdemokraternes ordfører ikke behøver at undre sig, for der er jo stadig væk forskellige steder, hvor vi må erkende, at vi har skabt noget, som har været fuldstændig unødvendigt. Jeg tror, at hvis vi kiggede alle regler og love efter i sømmene, ville vi kunne fjerne rigtig meget. Jeg ved bl.a., at transportministeren, altså Venstres transportminister, har sat sig i spidsen for nu at ville kunne fjerne en række unødvendige regler. Og jeg har stadig væk tillid til, at vores kommunalpolitikere selvfølgelig – og det håber jeg da at alle partier her i Folketingssalen er enige med mig i – udfører tingene på en god måde.

Spørgeren.

Men altså, i den aftale, som Venstre stod bag, står der jo netop i aftaleteksten, at ved at fastsætte en deltidsplads til 30 timer tages der hensyn til forældrenes ønske om reduceret betaling, børnenes mulighed for at deltage i de pædagogiske aktiviteter og indgå i børnefællesskabet samt personalets mulighed for tilrettelægge det pædagogiske arbejde meningsfuldt for hele børnefællesskabet. Det, man indførte, ville altså tilgodese familierne.

Det er jo ikke første gang, Venstre laver en kovending på ingen tid, men jeg må bare sige, at jeg undrer mig.

Ordføreren.

Ordføreren kan blive ved med at undre sig; det kan jeg jo ikke ændre på. Men jeg kan sige så meget, som at jeg da tænker: Hvorfor skal det lige være 30 timer? Hvad nu, hvis vi kunne komme i tanke om noget, der faktisk var endnu bedre? Hvad nu, hvis de enkelte kommuner faktisk har nogle endnu bedre idéer til, hvordan det skal være lokalt, end det, vi dikterer her fra Christiansborg? Det er derfor, jeg holder af, at vi nogle gange faktisk træder et skridt tilbage her på Christiansborg og giver øget frihed til, at man også lokalt kan sætte en dagsorden.

Fru Theresa Berg Andersen, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Jeg undrer mig bare over, hvorfor et liberalt parti ikke ser muligheder i at støtte deltidspladser, når det her kan give fleksibilitet, men også kan give en økonomisk frihed for de forældre, som står i en situation, hvor man har barsel og bare gerne vil nyde tiden hjemme og en lillebror eller en lillesøster skal nydes fuldt ud. Jeg forstår det simpelt hen ikke. Jeg synes, det her er så klokkeklar liberal politik, så jeg kan slet ikke genkende Venstre i lige nøjagtig det her forslag.

Ordføreren.

Jeg kan høre, at der er mange ordførere, der undrer sig i dag, og det er jo rigtig godt at undre sig lidt. Det, jeg stadig væk vil holde fast i, er jo, at når man påpeger, at det her giver rigtig meget administrativt bøvl rundtomkring i vores kommuner og man bruger et hav af timer og dermed også skattekroner på egentlig at udføre noget kontrol, som faktisk ikke giver mening, så håber jeg da, at det er noget, som man synes man bør ændre på, og at man ikke bare vil fastholde det for enhver pris. Det kunne jo være, som jeg også svarede den anden spørger, at der faktisk var kommuner, der havde andre tanker om fleksibilitet.

Spørgeren.

Jeg er også spændt på, om kommunerne har andre muligheder, for jeg har aldrig set dem. Men jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren om, hvad det er for et bøvl, der er. Jeg har selv været daginstitutionsleder, inden jeg kom her, i 15 år, og det er ikke mig, der sidder og administrerer det her. Så når vi tager den her tid væk fra noget administrativt, måske en pladsanvisning, går den her tid så ekstra til børnene? Fjerner man den her tid fra pladsanvisningen og giver den tilbage til daginstitutionerne? Det kunne jeg godt tænke mig at vide. Hvad er det for noget administrativt bøvl, der ligger i det her?

Ordføreren.

Altså, uanset hvad kan jeg sige så meget som, at fra de næsten 19 år, jeg selv arbejdede med børne- og undervisningsområdet i en kommune, ved jeg, hvor irriterende det var, når man fra Christiansborg dikterede, hvordan vi skulle føre kontrol derude. Jeg ved, hvor mange timer jeg har brugt på i mine øjne unødvendigt arbejde. Derfor vil jeg også sige, at jeg personligt glæder mig over, at vi nu faktisk giver mere frihed til, at man kan bruge timerne forhåbentlig på børnene i stedet for at bruge dem på papirarbejde.

Fru Mai Villadsen, Enhedslisten.

Tak for det. Jeg vil gå ned ad et lidt andet spor. I det høringsnotat, vi har fået, bl.a. fra BUPL, synes jeg, der bliver rejst en kritik af noget andet, som jeg tror ordføreren ville kalde bureaukratisk bøvl, nemlig det bøvl og bureaukrati, der bliver opfundet ude i kommunerne. For ude i kommunerne opfinder de jo selv rigtig meget bureaukrati, som de lægger ned over institutionerne. De kalder det koncepter, mange af dem er rigtig fancy og også ret dyre at indkøbe faktisk, og de tager faktisk meget tid fra pædagogernes arbejde med børnene ude i institutionerne. Jeg er sådan set ret uenig i flere af de tiltag, der er heri, som regeringen laver, men jeg kunne godt tænke mig at høre, om vi så til gengæld kunne blive enige om, at ude i kommunerne er der altså noget bureakrati, man godt kunne skrue ned for.

Ordføreren.

Det kan jeg svare kort og godt på: Ja, det er der. Der er rigtig mange kommuner, som også skal huske at kigge indad og også fjerne bureaukrati. Det er jo bl.a. det, vi også har oplevet, da vi valgte at lave frisættelsesprojektet, hvor vi frisatte både på ældreområdet og på skoleområdet, altså at kommunerne fik øje på, at der faktisk var meget unødvendigt bøvl, de selv havde skabt, og ja, derefter forhåbentlig kunne kigge indad og så fjerne noget af det administrative bøvl.

Fru Mai Villadsen.

Tak for den tilkendegivelse, det håber jeg vi kan sætte lidt mere loop på herinde fra Christiansborg. For jeg synes, det er lidt skammeligt, at man her vender hver en side og får fjernet noget, som jeg egentlig reelt ikke mener bidrager til særlig meget bureaukrati, når man kan se, at der derude er koncept på koncept på koncept, fordi nogle får nye idéer uden at være ude i virkeligheden. Det sidste, jeg vil kommentere på, er spørgsmålet om tilsyn, som der bliver råbt op om er utrygt for pædagoger og for dagtilbudsledere ikke at vide, hvad de bliver målt og vejet på, fordi det skriftlige grundlag fra tilsynene bliver fjernet. Deler ordføreren med baggrund på børneområdet ikke min bekymring her?

Ordføreren.

Nej, det gør jeg faktisk ikke. Som jeg sagde før, synes jeg også, at vi en gang imellem her fra Christiansborg skal turde at træde et par skridt tilbage. Altså, jeg har faktisk stor, stor tillid til det personale, som befinder sig rundtomkring i vores daginstitutioner, og også de ledere, der er der. Jeg synes faktisk, at det at have styr på tingene også er et ledelsesansvar og en ledelsesopgave. Der tænker jeg igen, at uanset hvor mange kontroller vi satte ind, er jeg ikke sikker på, at det i sidste ende ville blive bedre, tværtimod tror jeg på, at mere tillid kan sikre en større glæde i forhold til i det hele taget at bestride de jobs derude.

Fru Birgitte Bergman, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Der er ingen tvivl om, at vi selvfølgelig går stærkt ind for, at vi skal fjerne en masse bureaukrati. Der er vi jo rigtig enige. Der er meget bøvl rundtomkring og specielt også ude i kommunerne, og tillid er nok noget af det bedste, vi kan give hinanden herfra og ud til kommunerne og vice versa.

Men det ærgrer mig bare, at Venstre, som jo var med til at indføre netop den her regel og den her ret, nu dækker sig lidt ind under, at det skal være mere frihed til kommunerne. For det, vi gerne ville med det her, var jo at lette hverdagen for børnefamilier og for forældre på barsel og familie- eller forældreorlov, som det hed dengang, og give noget større fleksibilitet og ikke mindst også sikre, at der ikke blev skabt så stor ulighed, for der er trods alt forældre med en bedre indkomst, som har mulighed for at flekse ind og ud. Så jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren uddybe endnu en gang, hvad det lige præcis er, der skulle gavne børnefamilierne derude, når vi fjerner det her.

Ordføreren.

Jeg vil egentlig gerne starte med at sige, at selv om vi nu fjerner den her kontrol, udelukker det jo ikke at arbejde videre og få skabt bedre muligheder for børnefamilierne, for det er noget af det, der betyder rigtig meget for os i Venstre, og det arbejder vi faktisk med. Så derfor synes jeg ikke, det helst skal være sådan, at man så næsten er nødt til at indføre mere kontrol for at sikre, at børnefamilierne får det bedre. For hvad nu, hvis det så betyder, at der så er mindre tid til børnene? Altså, så bliver det jo en ond cirkel. Hvis man skal bruge tiden på kontrol og papirarbejde i stedet for faktisk at bruge tiden sammen med børnene, så er det jo ikke til gavn for børnefamilierne.

Spørgeren.

Det er lige der, jeg bliver i tvivl, og det er der, jeg har nogle spørgsmål til udvalgsbehandlingen, for hvor meget bureaukrati er der egentlig i det her? Jeg tror, det var fru Mai Villadsen, der nævnte, at det var 33 kommuner, som netop udøvede den her ret til at få passet børnene på 30 timer. Så jeg er lidt nysgerrig på, om det holder stik i det hele taget. Så kunne jeg også godt tænke mig at vide: Vi kender jo godt kommunernes økonomi derude; den er rigtig presset. Så når man nu også fjerner den har ret, hvad tror ordføreren så der sker i kommunerne?

Ordføreren.

Jeg tror næsten, den konservative ordfører godt kan gætte, hvad det er, jeg vil svare. Inden længe er der kommunalvalg. Så kære borgere, husk nu at sætte kryds ved nogle af dem, som tager et ansvar, også på det her område. Der tror jeg da især, at man så kan appellere til børnefamilierne. For jeg må igen sige: Hvis vi begynder at miste tilliden til den kommunale verden og til vores egne byrådsmedlemmer, synes jeg vi spiller fallit. Jeg synes simpelt hen, at vi i stedet for bør give dem øget frihed og troen på, at de håndterer de her opgaver, som de er sat i verden for.

Dermed tak til ordføreren fra Venstre. Den næste ordfører er fru Karina Adsbøl fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, formand. Det her lovforslag udmønter en række såkaldte regelforenklinger på dagtilbudsområdet, som er aftalt i regi af KL, dvs. i et samarbejdsprogram mellem KL og regeringen, som er en del af aftalen om kommunernes økonomi. Lovforslaget fjerner kravet om, at den pædagogiske læreplan skal udarbejdes skriftligt, og krav i forhold til evalueringen af denne. Herudover fjerner det kravet til kommunernes beskrivelse af tilrettelæggelsen af tilsynet med dagtilbud, det forenkler kravet om inddragelse af data i kommunernes tilsyn, og det fjerner kravet om 30-timerspladser til søskende mod nedsat forældrebetaling under forældrenes barsel.

Danmarksdemokraterne bakker op om at se på reglerne, så pædagogerne i dagtilbud bruger deres tid på det pædagogiske arbejde og børnene frem for på administration og bureaukrati, og samtidig er det også fornuftigt, at bureaukratiske byrder, der er fordyrende for kommunerne, fjernes, når det ikke går ud over kvaliteten af velfærden og børnefamilierne. Derfor vil vi også godt hejse en række bekymringsflag i forhold til bl.a. det, vi har debatteret i dag, nemlig kravet om kommunernes beskrivelse af tilrettelæggelsen af tilsynet med dagtilbud samt det at forenkle kravet om inddragelse af data i forbindelse med kommunernes tilsyn. Jeg synes da også, der er brug for at have fokus på tilsynene, og at der også er gennemsigtighed i forhold til kvaliteten af disse, og at det også er vigtigt for både forældre og også politikere med henblik på netop på at kunne vurdere kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer.

Jeg vil også godt rejse et bekymringsflag i forhold til, at forældre på barsel og forældreorlov mister muligheden for selv at vælge, om de vil nøjes med at gøre brug af en deltidsplads på 30 timer om ugen i dagplejen, vuggestuen eller børnehaven for ældre søskendebørn mod tilsvarende nedsat forældrebetaling. Der var jo, som jeg tidligere har nævnt her, en aftale, der blev indgået herinde med et bredt flertal den 9. juni 2017, for netop at gøre det mere fleksibelt for børnefamilierne, og i min optik har det her ikke noget med tillid at gøre. Men jeg mener faktisk, at man fratager de her familier en ret, som man tidligere har givet dem i forbindelse med den aftale, og tidligere er det også blevet til et lovforslag herinde, som alle partier har bakket op om. Når der så har ligget den her aftale, kan man jo derfor også undre sig over, at regeringen og KL i en økonomiaftale så bare kan aftale at fjerne det, og det har vi desværre også set på flere andre områder.

Vi har også set det på socialområdet, hvor en række partier har aftalt noget, og man lige pludselig kan finde det som et spareforslag i en aftale med regeringen og KL. Det synes jeg faktisk er bekymrende, også i forhold til demokratiet, og jeg synes ikke, det handler om tillid, når Venstres ordfører nævner det. For sådan synes jeg bare ikke lige det hænger sammen. Selvfølgelig er det vigtigt, at man tænker på, hvad det er, vi lovgiver om herindefra, også i forhold til hvor meget kommunerne selv kan gøre, men det her er jo faktisk ment sådan, at det skal gøre det bedre og nemmere for børnefamilierne, og der fratager man dem så en rettighed om det. Derfor påtænker vi netop også at komme med et ændringsforslag i forhold til det her.

Men det er jo også klart, at ministeren – og der synes jeg også, at ministeren skal lytte godt efter – skal tage det alvorligt i forhold til børnefamilierne. For der er jo mange partier, der har været ude at sige, at de ville gøre noget for børnefamilierne, og det første, der snart sker på det her område, efter at Folketinget er sat, er så netop, at man forringer mulighederne i forhold til den 30-timersplads, de har mulighed for i dag.

Så det var ordene her fra Danmarksdemokraterne, og jeg ser frem til den videre debat.

Den starter allerede her. Fru Anni Matthiesen, Venstre.

Tak for det. Nu vil jeg gerne have lov at undre mig lidt, for det kunne jeg jo høre der var nogle af ordførerne der gjorde før. Jeg kunne godt tænke mig at stille et spørgsmål til Danmarksdemokraterne: Har Danmarksdemokraterne på det her område nogle forslag til regelforenklinger? For jeg synes jo egentlig, det er helt, helt naturligt, at man spørger dem, som har fingrene nede i det til hverdag, som vi jo så har valgt at gøre, for måske at få de bedste input til regelforenklinger. Der kunne jeg godt tænke mig at høre, om det er noget, som Danmarksdemokraterne selv har valgt at gøre, sådan at vi kunne få nogle nye bud på, hvor Danmarksdemokraterne så vil lave regelforenklinger.

Ordføreren.

Altså, det er et meget interessant spørgsmål, der kommer fra fru Anni Matthiesen, netop i forhold til at regeringen så har valgt at spørge KL. Man kunne jo vende det om og spørge, hvorfor man ikke spørger dem, det handler om. Hvorfor spørger man ikke børnefamilierne om det?

Så har der også været den her debat omkring regelforenklinger, og vi ved jo alle godt, at meget af det bureakrati, der er skabt, er noget, kommunerne selv har skabt. Så er der nogle ting, som kommer herindefra, og det ved jeg Venstre og regeringen er godt i gang med at arbejde med. Der kan vi mødes, og der giver det god mening med regelforenklinger, men når det sker på bekostning af familier og vi ser det ske på bekostning af retssikkerheden, som vi ser det på socialområdet, hvor man har siddet og indgået aftaler, fordi man vil gøre noget godt for mennesker, så synes jeg bare, at man rammer skævt.

Fru Anni Matthiesen.

Jeg har lige brug for at sige her, at man jo fortsat har muligheden. Det håber jeg også Danmarksdemokraterne godt vil bekræfte fra talerstolen, for ellers kan man næsten fremstille et billede af, at nu er det forbudt. Kunne Danmarksdemokraterne ikke godt bekræfte, at man jo faktisk har muligheden fortsat?

Ordføreren.

Jeg vil godt citeres for det, der står i bemærkningerne til det her forslag, der er fremsat. Der står der:

»Det foreslås at afskaffe kravet om, at forældre, hvoraf en eller begge afholder fravær i medfør af barselsloven, skal tilbydes en deltidsplads på 30 timer om ugen i et dagtilbud til søskende mod en reduceret egenbetaling.«

Det er det, der står, og så ved vi jo godt, hvad det betyder, når man går fra »skal« til »kan«.

Så er det hr. Rasmus Lund-Nielsen, Moderaterne.

Jeg vil også meget gerne som fru Anni Matthiesen have lov til at undre mig. Jeg vil starte med at undre mig over, at ordføreren vil gøre det til et demokratisk problem, at vi laver de her regelforenklinger. Altså, vi behandler det jo her i Folketingssalen, så hvordan kan det være et demokratisk problem, at vi foretager de her administrative ændringer?

Ordføreren.

Det er der flere årsager til. Herinde i Folketinget indgår en række partier en aftale. Det kan være reserven ovre i Socialministeriet, eller det kan være her på det her område, men der er nogle partier, der indgår en aftale. Så kan man så se, at de aftaler bliver overrulet af en aftale, regeringen indgår med KL. Så lige pludselig betyder de aftaler, man har indgået her i Folketinget og med et bredt flertal, ingenting, fordi man bare kan lave en økonomiaftale mellem regeringen og KL og fremsætte det her i Folketingssalen. Det synes jeg faktisk er en kæmpe udfordring.

Spørgeren.

Det kan jo kun komme igennem, hvis der er et flertal for det.

Derudover vil jeg også gerne undre mig over det her med, at der er så mange partier, der holder skåltaler om, at vi skal mindske bureaukratiet og administrationen, men når det så bliver konkret, siger man: Nej, der er lige de her sideeffekter ved det. Så jeg synes, det er et dybt relevant spørgsmål fra fru Anni Matthiesen: Hvad er det for nogle områder, Danmarksdemokraterne vil regelforenkle på?

Ordføreren.

Men som jeg lige sagde, også til fru Anni Matthiesen: Når man snakker om regelforenklinger, og det kan man godt gøre, hvor det ikke giver mening, handler det jo netop om, hvor det ikke giver mening. Men i forhold til de her regelforenklinger, som der er indgået aftale mellem regeringen og KL om, betyder det noget for familierne; man fratager dem noget. Det har vi også set på socialområdet. Vi har på socialområdet indført, at man skulle fremvise straffeattest, når man skulle ansættes i botilbud. Lige pludselig kan vi se, at det også står som en regelforenkling, så jeg synes jo bare, vi skal have en diskussion om, hvad regelforenklinger er.

Hr. Thomas Skriver Jensen, Socialdemokratiet.

Tak for det. Jeg har faktisk rigtig stor respekt for fru Karina Adsbøl i lige præcis den her debat. Og det er jo det, det er, altså det er jo en debat, hvorman kan komme på banen med de forslag, man selv har. Derfor vil jeg bare følge en lille smule op på det, fru Anni Matthiesenspørger om. For det er jo rigtigt, at man kan vælge at spørge KL. Det har vi gjort, for det er dem, der har problemerne i hverdagen. Man kan også spørge børnefamilierne, det er fuldstændig korrekt. Nu vælger vi så at spørge Danmarksdemokraterne: Hvis ikke det skal være sådan her, hvad skal vi så gøre? Hvad er jeres bud?

Ordføreren.

Det var det, jeg også sagde i min ordførertale, i forhold til at vi jo kommer med et ændringsforslag. Så er det meget, meget interessant at høre, at man snakker om tillid i den her Folketingssal. Hvis vi skal have tillid til dem, det handler om, er det jo også dem, vi skal lytte til i forhold til regelforenklinger. Så synes jeg bare, at der er kæmpestor forskel på, om man er i en kommune, eller om man er i en børnefamilie i forhold til interesserne, og i forhold til hvad man taler om, når man taler om regelforenklinger. Kommunerne har jo en interesse i, at der er ret mange regelforenklinger, tænker jeg, også nogle, som jeg mener kommer til at ramme borgerne, bl.a. i forhold til retssikkerheden.

Jeg kan nævne det, og jeg kan nævne det igen i forhold til det, der ligger i den økonomiaftale; det gælder også på socialområdet og på handicapområdet, hvor man vil fratage nogen noget, kan man sige; man sløjfer lige, at unge med et handicap skal have hjælp fra de er 16 år; så man sløjfer altså det at ville sikre dem en overgang til voksenlivet. Det er sådan nogle ting. Hvis det er gode regelforenklinger i Socialdemokratiets øjne eller i Venstres øjne, må det jo stå for jeres egen regning. Det mener jeg bare ikke det er i Danmarksdemokraternes øjne.

Spørgeren.

Jamen det er jeg helt med på. Det var også derfor, jeg startede med at sige, at jeg har stor respekt for selve intentionen, som Danmarksdemokraterne har. Men når jeg lytter til Danmarksdemokraterne udtale sig om bureaukrati, er det mit indtryk, at I også mener, der er for meget af det. Det var egentlig bare derfor, jeg stillede mit spørgsmål nu her i salen, hvor vi har debatten. Kunne fru Karina Adsbøl så ikke bare komme med et bud eller to på, hvad gode regelforenklinger så er, altså hvad kan vi så gøre? Ministeren sidder her, regeringsordførerne sidder her, vi vil rigtig gerne lytte på det. Vi er oprigtigt nysgerrige. Kunne fru Karina Adsbøl ikke allerede nu åbne lidt op for lågen?

Ordføreren.

Jeg kan godt tydeliggøre for spørgeren, at når vi snakker regelforenklinger og bureaukrati, er det vigtigt for mig som ordfører, at det ikke går ud over borgernes retssikkerhed eller borgernes hjælp, som vi jo har set at nogle af de her regelforenklinger, der er fremsat forslag om, gør. Intentionen med det her lovforslag i dag er netop at fratage familierne nogle muligheder i forhold til en 30-timers deltidsplads.

Fru Mai Villadsen, Enhedslisten.

Jeg synes, det er en interessant debat, der udspiller sig, for på den ene side står der en regering og taler om bureaukrati og regelforenklinger, og på den anden side står en ordfører oppe på talerstolen og taler om familierne og de vilkår, man oplever derude. Derfor vil jeg bare gerne bede ordføreren om at bekræfte, at med det her lovforslag – hvis man stemmer det, som regeringen har fremlagt, igennem – bliver det for nogle børnefamilier dyrere at være børnefamilie.

Ordføreren.

Ja, det har ordføreren fuldstændig ret i, og det er jo derfor, der netop er forskel på regelforenklinger og bureaukrati. Det kan jeg så forstå at der er nogle ordførere der har svært ved at forstå. Det her kommer til at betyde noget for familierne. Det er noget, man fratager familierne at have mulighed for, og det undrer mig bare, for jeg synes netop, at vi – apropos de mange skåltaler – har hørt, hvad man vil gøre for børnefamilierne. Så jeg vil bare rejse den bekymring her, og jeg tror, at vi i fællesskab måske i opposition kan lave et ændringsforslag til det her lovforslag, hvor vi i hvert fald kan påpege, at der måske er forskel på, hvad vi ser som regelforenklinger og bureaukrati, og sikre, at børnefamilierne kan bevare den her bestemmelse.

Spørgeren.

Det vil vi i hvert fald gerne være med til fra Enhedslistens side. Og så vil jeg bare spørge, om ikke ordføreren ligesom mig synes, det er paradoksalt, at en af regeringslederne, nemlig udenrigsministeren, i sommers udtalte, at vi selvfølgelig også være parate til at fjerne nogle af de barrierer, der gør det komplekst og dyrt at etablere sig som familie, og at man så 2 måneder efter fremsætter et lovforslag, der gør det dyrere at være familie.

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig med Enhedslistens ordfører – fuldstændig. Det samme så vi jo faktisk også på Venstres landsmøde, hvor man ville gøre så meget for børnefamilierne, og så står vi her i dag med det her lovforslag, som i hvert fald ikke gavner børnefamilierne. Jeg må bare sige, at jeg er fuldstændig enig.

Dermed tak til ordføreren for Danmarksdemokraterne. Næste ordfører er fru Theresa Berg Andersen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det, tak for ordet. Hvor er det bare skønherligt at stå her som nyt medlem i udvalget og høre debatlysten. Det betyder jo, at det her virkelig er noget, der ligger os på sinde.

Jeg vil starte ud med at sige, at jeg er meget stor tilhænger at fjerne alt, hvad der hedder administrativt bøvl og bureaukrati i vores daginstitutioner – den tid, som tager opgaver eller tid væk fra vores børn, specielt, når den her tid også er knap. Samtidig er det også vigtigt, at vi går klogt og rigtigt til opgaven, så vi ikke ender med at fjerne nogle krav, som har stor pædagogisk værdi for vores børn. Selv har jeg været dagtilbudsleder i Vesthimmerlands Kommune i 15 år, jeg har siddet med flere i de her elementer, som det her lovforslag egentlig også indeholder. Jeg har bl.a. været med til at udforme de allerførste læreplaner – jeg tror, det var i 2004 – og dengang, det indrømmer jeg gerne, var jeg enormt skeptisk.

Jeg var skeptisk, fordi læreplanerne blev implementeret, og lige pludselig skulle vi til at skrive noget faglighed ned på et stykke papir, og jeg spurgte mig selv: Jamen har man ikke tillid nok til, at pædagogerne kan deres faglige stof? Men jeg bliver også nødt til at indrømme, at de her læreplaner gennem tid var af stor værdi, også fordi det blev tydeligt for mig, at vi igennem det her fik et stort og fagligt fælles sprog. Med læreplanerne fik vi det her fælles sprog, vi satte tid af til det pædagogiske arbejde, og vi fik tid til i fællesskab at reflektere over de her pædagogiske redskaber, der er. Samtidig lærte jeg også at sætte pris på, at de her læreplaner var skriftlige. Skriftlighed giver et fælles pejlemærke, så man kan gå tilbage på et tidspunkt og kigge på, om vi også gør det, vi tror vi gør.

I SF går vi derfor til forslaget her om at fjerne skriftligheden med en vis ambivalens, men jeg erkender også, at den her skriftlighed selvfølgelig tager tid og ressourcer. Derfor tror jeg også, at vi skal sætte det her i søen, men vi skal følge det med en vis skepsis. Vi er i SF klar til at bakke op om den del, men vi kommer som sagt til at følge det – også det her med evaluering hvert andet år.

Den næste halvdel af det her lovforslag handler om at afskaffe retten til en deltidsplads, hvor man reducerer forældrebetalingen, mens begge forældre er på barsel. Her er vi meget mere skeptiske. Flere og flere partier har været på banen med deres familiepolitik, og det er positivt. Vi ser, hvordan det her skaber mere fleksibilitet i forældrenes hverdag. Når man afskaffer den her ret giver man også kommunerne selv mulighed for at vurdere behovet for en deltidsplads, men vi er bange for, at muligheden for at få en deltidsplads kan komme til at afhænge af, hvilken kommune man bor i. Med andre ord risikerer vi, at nogle forældre får mulighed for at investere i deres hverdag på det her område, mens andre ikke gør. Vi synes, at det skal give mere fleksibilitet til familierne at have et valg. Af den grund ønsker vi også i udvalgsbehandlingen at spørge ind til, hvad kommunernes praksis er i forhold til tildelingen af deltidspladser generelt, og om der eksisterer nogle forskelle blandt kommunerne, for det mener vi der gør.

Sidst lovforslagets sidste del her handler om, at kommunerne ikke længere skal beskrive, hvordan tilsynet med dagtilbuddene udføres, samtidig med at kommunerne får større frihed til at vælge, hvilke data der skal ligge til grund for tilsynet. Her har vi i SF's særlig hæftet os ved de høringssvar, hvor samtlige institutioner og organisationer er imod på nær KL. Ligesom i BUPL mener vi faktisk, det er vigtigt at have en vis gennemsigtighed i tilsynsbesøgene, så daginstitutionerne ved, hvordan proceduren er, når de skal vurderes. Derfor kan vi ikke bakke op om den her del af forslaget.

Vi kunne godt have tænkt os, at ministeren havde inviteret os ind til drøftelse af lige nøjagtig de her elementer for at kvalificere det bud, der ligger i dag.

For at opsummere vil jeg sige, at det er vigtigt for SF at undersøge konsekvenserne af dele af lovforslaget i udvalgsbehandlingen, før vi tager endelig stilling til disse. I den forbindelse skal vi tage højde for, om der i lovforslaget ligger en samlelovsproblematik. Det kunne jo være, at vi skulle dele lovforslaget op. Jeg skal hilse fra De Radikale og sige, at de stemmer gult til det her forslag.

Så er det fru Mai Villadsen, Enhedslisten.

Tusind tak. Der var noget, som jeg brugte lup for at finde i det her lovforslag, men ikke fandt, og det handler om afskaffelsen af opgørelsen af nomineringer på institutionsniveau eller normeringer i det hele taget i kommunerne. For det er jo en regelforenkling, som også er lavet, men som undrer mig at vi ikke skal behandle i Folketinget.

Det er noget, som ordføreren har været enormt optaget af, for sammen med SF ved jeg, at man har presset enormt meget på for at etablere minimumsnormeringer, og med de normeringer vil man jo også have en opgørelse af, hvordan det ser ud derude. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre ordføreren, om ordføreren har haft samme lup fremme, og hvad ordføreren tænker om, at det er noget, ministeren bare selv gennemfører, og at det ikke er noget, vi faktisk får lov at diskutere og behandle i folketingssalen.

Ordføreren.

Jeg havde også den helt store lup fremme. Normalt bruger jeg briller, når jeg læser de her forslag, og jeg kunne jo godt se, at BUPL skrev, at de var meget skeptiske over for det her. Så jeg læste lovforslaget en gang til for at spørge, om der ikke var ændringer i det her, og det kan jeg ikke se i det her. Så jeg har en forventning om, at der kommer et nyt forslag fra ministeren lige nøjagtig på den her del, og det er måske, fordi det skal have en yderligere drøftelse. Men vi kan også se frem til det samråd, som jeg har kaldt ind til sammen med ordføreren.

Spørgeren.

Man kunne jo håbe, at det handler om, at ministeren faktisk har droppet det element. For en ting er, at man gerne vil afbureaukratisere. Alle ønsker jo selvfølgelig at få unødvendigt bureaukrati ud fra kommunerne og fra institutionerne. Men det her skaber jo en tryghed for forældrene og en, mener jeg, åbenhed og vished om, hvordan det ser ud ude i min kommune. Kan jeg være sikker på, at der er ordentlige normeringer derude? Så tak til SF for samarbejdet på det her område. Det ved jeg vi kommer til at fortsætte.

Ordføreren.

Det er helt korrekt, at det giver en synlighed, og at det giver en gennemsigtighed, ganske som ordføreren siger, i forhold til hvad forældrene kan forvente. Men det giver også os politikere en mulighed for at kigge ind i det og se på, om kvaliteten er god nok, især når uheldet er ude. Hvor er det så, vi skal skrue, og hvad for nogle fejl kan der ligge til grund for, at vi kan hjælpe med at forbedre kvaliteten ude i vores dagtilbud. Derfor mener jeg, det er enormt vigtigt, at der er en synlighed i, hvad man kan forvente som forælder, når man sender det allerbedste, man har, afsted i en daginstitution.

Hr. Rasmus Lund-Nielsen, Moderaterne.

Jeg vil gerne sige tak til ordføreren for at dele, at hun indledningsvis var skeptisk, da kravet om pædagogiske læreplaner blev indført tilbage i 2004. Jeg kan så forstå, at ordføreren endte med at være glad for de her pædagogiske læreplaner. Anerkender ordføreren, at der kan være andre ledere af daginstitutionstilbud, som måske ikke synes, det er det bedste med det her krav om skriftlighed? F.eks. kan jeg nævne, at min egen mor i 2004 også var leder af en daginstitution og havde det meget svært med at skulle udfylde det her pludselig efter ikke at have skullet gøre det i mange, mange år, og hun endte med at bede sin teenagesøn om faktisk at hjælpe hende med det. Så der er jo nogle pædagoger, der ikke synes, det er det fedeste.

Ordføreren.

Lige nøjagtig, og det er jo derfor, ledelse er så pokkers vigtigt. For det skal ikke være en teenagesøn, der sidder og laver det her for en meget kvalificeret og dygtig daginstitutionsleder. Derfor skal man holde fokus på lige nøjagtig ledelse, for det tror jeg gør en verden til forskel.

Når det er sagt, anerkender jeg også, at det faktisk er rigtig, rigtig svært for nogle at finde tid til det her, for pædagoger har ikke tid at lægge tid i det her, som lærere måske har. Så derfor anerkender jeg også, at ja, det kan være rigtig svært at finde tid til. Men vi må ikke underkende, at vi får et fælles fagligt sprog og et fælles fodslag, når vi går ind i lige nøjagtig evalueringer.

Vi anerkender også i SF, og det håber jeg også jeg gjorde klart i min tale, at det her kommer vi til at stemme ja til, hvis vi kan få delt lovforslaget op. Men vi kommer også til at følge det med en vis skepsis, fordi kvaliteten er så pokkers vigtig, og fordi et fælles fagligt sprog for pædagoger er vigtigt for at kunne lave den kvalitet, som jeg er sikker på er så nødvendig.

Spørgeren.

Tak for det. Jeg er også enig i, at kvalitet er absolut det vigtigste. Jeg mener så også, at den kvalitet kan sikres på mange forskellige måder. Ordføreren nævner også, at hun er bekymret for, om det så kun bliver nogle kommuner, der tilbyder den her deltidsplads. Men er det egentlig ikke meget fint, at der er nogle kommuner, der vælger at prioritere det, og så kan borgerne i den enkelte kommune jo stemme på de politikere, der vælger at prioritere det?

Ordføreren.

Dertil kan jeg bare svare klart nej. Nu sidder jeg også som formand i Indenrigsudvalget, og jeg har siddet i byrådet i Vesthimmerlands Kommune i knap 10 år, og jeg ved, at der er kæmpestor forskel på, hvad man kan i kommunerne i forhold til deres økonomi. Så jeg mener, at det her selvfølgelig kommer an på, hvor kommunerne er. Er det nogle kommuner, der står økonomisk stærkt, har man måske mulighed for at lave de her halvtidspladser, for det koster for en kommune. Så i forhold til det mener jeg faktisk, at det giver en skævvridning mellem vores kommuner. Nogle kommuner har råd til at give en deltidsplads, og andre kommuner har ikke, og det rammer børnefamilierne.

Fru Anni Matthiesen fra Venstre.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Nogle gange har jeg det svært med det med, at man på en eller anden måde her centralt fra jo netop skal styre tingene helt nøjagtigt og i nogle bestemte kasser. Jeg kan sige, at i de mere end 18 år, hvor jeg selv sad med det her område i en kommune, irriterede det mig også, at man altid sagde, at en deltidsplads var 30 timer. For hvad, hvis nu der er nogle steder og nogle børnefamilier, der faktisk synes mere om, at en deltidsplads skulle være på 25 timer eller 32 timer?

Så jeg kunne godt tænke mig lige at spørge ordføreren lidt ind til det. Synes man ikke, at man på den her måde faktisk nu giver en øget frihed til, at man nogle steder kunne sige, at i vores kommune er der faktisk mere behov for 25-timerspladser, og at man ikke lige nøjagtig skal tilbyde 30-timerspladser?

Ordføreren.

Det er jeg da ganske enig med ordføreren i, men kan ordføreren så nævne nogle eksempler på steder, hvor man har set det her? Jeg har ikke set dem. Når man fastsætter det til at være 30 timer, og det er det, vi kan se at der er nogle kommuner der gør – ikke engang halvdelen af landets kommuner gør det her – er der jo ikke noget i vejen for at sige, at okay, i den her uge bruger jeg kun 20 timer, men i næste uge skal jeg selv til tandlæge eller læge, og så kan jeg bruge 30 timer. Så det giver en fleksibilitet for forældrene, men jeg anerkender det da, hvis man vil sætte prisen endnu mere ned. Men jeg siger også, at kommunerne er maks. pressede på økonomien, så jeg er bange for, at det der er et drømmescenarie, men jeg vil kramme det alt, hvad jeg kan, hvis der kommer et forslag fra en kommune, der gerne vil prøve det. Med 30 timer får børnefamilierne sat økonomien lidt ned, man får lidt mere til det sjove og det nødvendige, og så kan man køre lidt op og ned til de 30 timer. Det synes jeg faktisk er en rigtig fin mulighed.

Spørgeren.

Ja, og sådan kan vi finde rigtig mange områder, hvor vi synes vi åbenbart skal være klogere herinde, end man skal være lokalt.

Jeg vil egentlig bare til sidst spørge ordføreren: Anerkender ordføreren ikke, at der faktisk er mange byråd, som også er dygtige til selv at finde nogle gode løsninger og dermed måske næsten kan finde bedre løsninger end dem, vi så skal diktere herindefra?

Ordføreren.

Jo, det er jeg helt enig med ordføreren i, men når jeg hører Venstre gå ud at sige, at her er der kun en mulighed fremadrettet, og at det er fuld tid, hvis ikke kommunalbestyrelserne eller byrådene vælger det andet, så mener jeg faktisk, man stiller de kommuner, hvor det her er blevet et krav, over for noget totalt urimeligt, som rammer vores børnefamilier.

Tak til ordføreren. Den næste på talerlisten er Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance.

Tak for det. Bureaukrati og atter bureaukrati hæmmer mange af de danske virksomheder, men i den grad også vores velfærdstilbud. Regeringen fortjener ros for at have taget hul på at gøre noget ved bureaukratimonsteret, selv om vi i LA så, at man havde håbet på en bindende bureaukratilov, som jeg ved vil have opbakning fra resten af den blå blok. Det er godt at fjerne kravet om skriftlighed i de pædagogiske læreplaner. Det er også okay at fjerne ophævelsen af krav om beskrivelse af, hvordan tilsynet med dagtilbuddene skal tilrettelægges. Jeg synes bare generelt, at tilsynene er for dårlige, og det har jeg talt om mange gange før, især når det kommer til det private. De bruger rigtig meget tid på det derude og slås med det, fordi det simpelt hen er for firkantet. De bliver målt på, hvor mange legoklodser de har, og også på, om de er i nok farver. Det er svært nogle gange, hvis man f.eks. er en Rudolf Steiner-børnehave, at skulle slås med den firkantethed, der er i vores tilsyn. Så det synes jeg man skulle gå ind at kigge på, så de ikke behøver at bruge så meget tid på at bøvle med for firkantede tilsyn.

Vi kan have vores bekymringer om at fjerne kravet om en 30-timersplads mod nedsat forældrebetaling. Jeg synes, det går lidt imod den politiske dagsorden, der fylder blandt mange af os partier lige nu. Liberal Alliance så hellere, at vi kiggede i retning af, at man kun skulle betale for den tid, ens barn går i dagtilbud. Når man ser opgørelsen over de sidste mange år, og hvor meget tid pædagogerne bruger på børnene, kan man se, at den er faldet og faldet. At fjerne bureaukrati fra kommunekontorerne er vigtigt, men det er altså lige så vigtigt og nok vigtigere at fjerne bureaukratiet ude i dagtilbuddene, så pædagogerne kan bruge mere tid med det vigtigste, nemlig børnene.

At kommuner lægger børnesyn og koncepter ned over dagtilbuddene, mener vi i LA ikke er en kommunal opgave. Det er en opgave for en dagtilbudsleder. I år 2017 kom der en økonomisk analyse af, at kommunerne havde brugt mindst 41 mio. kr. på at anskaffe fem af de kommercielle koncepter, der bliver brugt mest i Danmark. Samtidig kan man læse, at flere pædagoger føler sig låst af bureaukrati og koncepter.

Så lad os være ambitiøse med at få fjernet bureaukratiet i dagtilbuddene og samtidig have øje for, at det ikke må gå ud over børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Jeg har ikke holdt en tale om dagtilbuddene, hvor jeg ikke lige har nævnt det skæve tilbud, der bliver givet – skævhed mellem de private og de offentlige – og det her skal heller ikke være en undtagelse. Jeg vil igen gerne opfordre regeringen til seriøst at kigge på det her med, at de offentlige og private dagtilbud ikke er på lige vilkår i de tilskud, de får.

Liberal Alliance kan godt støtte forslaget, men vi kommer nok også til at støtte det ændringsforslag, som Karina Adsbøl har talt om. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Næste ordfører i talerrækken er hr. Rasmus Lund-Nielsen fra Moderaterne.

Tak for det, formand. Vi behandler i dag et lovforslag, der gør op med unødig administration i vores dagtilbud og skaber større frihed for dem, der arbejder med vores børn til daglig. Lovforslaget indeholder tre hovedændringer.

For det første fjerner vi kravet om, at den pædagogiske læreplan i dagtilbud skal være skriftlig. Det betyder ikke, at vi sænker kravene til kvaliteten, men vi giver dagtilbuddene friheden til at beslutte, hvordan de vil arbejde med læreplanerne på den måde, der giver bedst mening lokalt.

For det andet afskaffer vi unødvendige administrative krav til kommunerne i forbindelse med tilsyn. Fremover vil kommunerne ikke være forpligtet til at beskrive, hvordan tilsynet med dagtilbuddene skal tilrettelægges i detaljer, men kan i stedet fokusere på at sikre kvalitet i samspil med de lokale behov.

Endelig fjerner vi de relativt rigide regler om 30-timers deltidspladser til søskende under forældres barsel, hvilket vil frigøre ressourcer til i dagtilbuddene at fokusere på børnenes trivsel og udvikling snarere end på administration.

Hvorfor er det godt på den her måde at skære i administration? For det første, fordi vi jo mangler arbejdskraft. Det skal ses i forhold til det. Vi skal binde så lidt arbejdskraft op i administration som overhovedet muligt, og det er altså ikke sådan, situationen er i dag. Der er bundet alt for meget arbejdskraft op i administration.

For det andet har der været nogle ganske groteske eksempler på, at vores velfærdssamfund efterhånden er blevet inficeret af et bureaukratisk monster. Sidste år kunne TV 2 eksempelvis afdække fyringen af dagplejer Charlotte Christensen, og det var, på trods af at hun i årevis havde passet børnene uden problemer og var vellidt blandt forældrene. Alligevel blev hun afskediget, fordi hendes arbejde ikke passede ind i de rigide administrative krav fra kommunerne. Maja Rahbek Berg Nielsen var forælder til et barn hos dagplejeren og udtrykte i forbindelse med sagen ganske præcist, hvad vi med det her lovforslag ønsker at gøre. Hun sagde til TV 2:

»For mig handler det meget om børnenes trivsel frem for alt det skriftlige. For mig kan det der papirnusseri rende og hoppe. Jeg vil hellere have mundtlige overleveringer og glade børn, end at min dagplejemor skal sidde og udfylde alt muligt.«

Det citat synes jeg indrammer kernen af, hvorfor vi skal skære i administrative krav og reformere den måde, vi i det hele taget styrer vores dagtilbud på. Det er børnenes trivsel, der skal være i fokus, og ikke papir og skemaer. Og med det her lovforslag giver vi dagplejere og pædagoger muligheden for at bruge lidt mere tid på børnene – det, som jo tæller allermest.

Lovforslaget er et skridt i retningen af at frisætte vores nære velfærdsinstitutioner og fokusere på resultater frem for proceskrav. Forhåbentlig kan vi i det her Folketing enes om at tage mange flere skridt i den retning. Moderaterne støtter forslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Først er det fru Mai Villadsen fra Enhedslisten.

Tusind tak. Moderaterne har en intention om at gøre det lettere at være børnefamilie. Det synes jeg er fornuftigt. Moderaternes formand, hr. Lars Løkke Rasmussen, udtalte på et sommergruppemøde:

Selvfølgelig skal vi så også være parat til at fjerne nogle af de barrierer, der gør det komplekst og dyrt at etablere sig som familie og være børnefamilie.

Det er fornuftigt. Men hvordan hænger det så sammen med, at Moderaterne, der sidder i regering, nu med det her forslag unægtelig gør det dyrere for nogle børnefamilier, nemlig dem, der bor i en kommune, der ikke har råd til at etablere deltidstilbud for forældre på barsel? Hvordan hænger det sammen med det, Moderaterne sagde for blot et par måneder siden om, at det skal være billigere at være børnefamilie?

Ordføreren.

Jamen det hænger ganske godt sammen. Vi har jo bl.a. et forslag om at indføre en familiekonto, har vi kaldt det, som vil udstrække den betaling, man i dag har som forældre til bl.a. en plads i en daginstitution, hvor man jo betaler ret mange penge i de år, hvor børnene er små. Der har vi så et forslag om, at de penge i virkeligheden kan betales over eksempelvis 18 år, og det vil jo så gøre, at det beløb, man betaler, er langt mindre og også vil være mindre end den forskel, der vil være, i forhold til om man vælger at tage imod det her deltidstilbud.

Spørgeren.

Men lige nu taler vi ikke om Moderaternes udmærkede forslag om en familiekonto. Lige nu taler vi om at gennemføre en lov i Folketinget, der gør det dyrere at være børnefamilie, fordi det bliver dyrere at betale for en institutionsplads. Hvordan harmonerer det med Moderaternes politik om at gøre det billigere at være børnefamilie?

Ordføreren.

Nu er det jo ikke sådan, at det bliver dyrere for alle børnefamilier. Det lyder på ordføreren, som om vi gør det dyrere for alle børnefamilier med det her lovforslag. Det gør vi jo ikke. KL har anbefalet, at vi fjerner den her ret. Kommunerne kan stadig væk vælge at prioritere det, hvis de vil. Desuden har vi også spurgt nogle forældre – vi kan jo ikke spørge alle, men vi har spurgt nogle. Vi har i hvert fald under vores høring spurgt FOLA, og de går faktisk ind for, at vi går mod det her. For de siger, at personalet i daginstitutionen faktisk bruger ret meget administration på det her med at sikre, at de lige præcis holder sig inden for pasningstiden på grund af de her deltidspladser. Så det kommer til at kunne frigøre tid til at fokusere på børnene.

Fru Karina Adsbøl, Danmarksdemokraterne.

Jeg må også bare igen sige, at vi kan se, at der er forskel på, hvad Moderaterne siger, og hvad man så gør her. For der står jo netop her, at det foreslås at afskaffe kravet om, at forældre, hvoraf en eller begge afholder fravær i medfør af barselsloven, skal tilbydes en deltidsplads på 30 timer om ugen i dagtilbud til søskende mod en reduceret egenbetaling. Det er jo det, man vil fjerne, og det er så det, som Moderaternes ordfører står på talerstolen og siger vil give større frihed, mindske bureaukratiet og frigøre ressourcer.

Men lad os så få at vide: Hvad frigør det her af ressourcer? Altså, hvad frigør det her af ressourcer, og hvordan hjælper det præcis børnefamilierne, at man fjerner netop lige det her? Når Moderaterne har stået og sagt, at de vil gøre noget for børnefamilierne, synes jeg bare, at det godt nok er meget mærkværdigt at komme med det her lovforslag.

Ordføreren.

Der kan vi jo kigge på de høringssvar, vi har fået. KL nævner i forbindelse med det her, at »kommunerne arbejder med forskellige timemoduler for deltidspladser, fx 25 timer og 32 timer. Konkret betyder et fast defineret timemodul på 30 timer derfor, at der skal oprettes parallelle deltidsmoduler i kommunens it-systemer, hvilket trækker administrative ressourcer. KL er derfor positiv over for fjernelsen af retten til deltidspladser«.

FOLA nævner, at de her deltidspladser er »bureaukratiske og optager tid, da personalet skal sikre, at pasningstiden ikke overskrider deltidspladsens timetal«, og videre står der: »FOLA kan derfor bakke op om, at retten til deltidspasning for forældre på barsel annulleres i den nuværende form.«

Det kommer jo til at kunne gøre, at patienterne ikke skal sidde og bruge tid på administration, men kan bruge tid på at være sammen med børnene, og det går vi ind for i Moderaterne.

Spørgeren.

Helt ærligt! Jeg spurgte efter, hvor mange ressourcer det frigav. Det synes jeg ikke at jeg fik noget svar på. Vi ved jo godt herinde, at man kan have elektronisk udstyr til timeoptælling. Jeg ved faktisk, at mange stempler ind og stempler ud i forhold til sådan et kort. Det kan man jo nemt og enkelt gøre. Så det holder ikke i forhold til argumenterne. Det her gør det dyrere at være børnefamilie. Det er det, som Moderaterne så støtter op om, og man fratager børnefamilierne ret til en deltidsplads.

Ordføreren.

Nå, så ordføreren vil have mig til at nævne, præcis hvor mange timer i den enkelte daginstitution eller i den enkelte kommunale administration der går til det her? Det tror jeg ikke vi lige umiddelbart har det præcise tal på.

Men jeg kan sige, at det jo er en del af, at vi i første omgang vælger at skære 1.000 årsværk væk, hvilket vil frigøre et provenu på en halv milliard kroner, mener jeg at det er, og det kan netop gå til værdi for borgerne i stedet for administration. I forgårs var jeg til et morgenmøde i DA, som har lavet en analyse, der viser, at vi kan spare 50 mia. kr. i 2040, hvis vi mindsker administrationen igennem AI. Så der er jo nok at tage fat på, og der er en del ressourcer, der kan spares ad den her vej.

Fru Theresa Berg Andersen, SF.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at gå lidt videre i fru Karina Adsbøls spørgsmål. Jeg vil gerne vide – ja eller nej – får børnene mere tid med voksne, når vi fjerner den mulighed, der hedder, at forældre kan vælge 30 timer?

Ordføreren.

Ja.

Spørgeren.

Det er jo fantastisk. Det tror jeg pædagogerne bliver rigtig glade for at høre, og det håber jeg selvfølgelig at det her kommer til at leve op til.

Så kan jeg også høre, at ordføreren er meget optaget af, om man kan fjerne andet bureaukrati. Jeg har lidt tænkt: Okay, vi skal fjerne 1.000 årsværk, som det bliver sagt. 1.000 årsværk betyder, at den forvaltning skal fjerne det, at det område skal fjerne noget andet. Kunne man forestille sig, at man på det her område måske skulle fjerne lidt mindre og måske noget andet på socialområdet? Kunne man forestille sig, at man kiggede sådan på det i stedet for at fordele det jævnt ud og sige, at 1.000 årsværk skal fordeles efter, hvordan regnemodellerne går op?

Ordføreren.

Det kunne man sagtens forestille sig. Og til det første, du nævner, vil jeg lige gentage og uddybe noget af det, der jo står i vores høringssvar. Det er ikke forholdsvis billigere for institutionerne at varetage pasning af et barn på deltid. Der skal være det samme legetøj, adgang til de samme udflugter, samme ledelse, samme husleje. Tværtimod er deltidspladserne bureaukratiske og optager tid, da personalet skal sikre, at pasningstiden ikke overskrider deltidspladsens timetal. Det betyder jo, at når man ikke længere har det her administrative krav, kan man bruge mere tid med børnene. Så har du da ret i, at de forældre, der tager imod det her, sikkert har mindre tid med deres børn, hvis de vælger det her.

Jeg minder lige om, at der ikke må bruges direkte tiltale. Den sidste indtegnede for nuværende er fru Birgitte Bergman fra De Konservative.

Tak for det. Jeg kunne egentlig også godt tænke mig at følge lidt op på det, som fru Karina Adsbøl nævner her. Jeg er nemlig også nysgerrig på i udvalgsbehandlingen at finde ud af, hvor meget bureaukrati der egentlig er med det her. For der er jo rigtig meget af det her lovforslag, som giver rigtig god mening, og vi er meget enige i, at vi skal fjerne bureaukrati og forenkle – det er der ingen tvivl om. Men i forhold til lige præcis dem med 30-timersretten synes vi ikke det er at fjerne bureaukrati, tværtimod er det at fjernet en ret for børnefamilier. For os Konservative er det vigtigste at skabe de bedste fleksible rammer for at kunne være en børnefamilie og i det hele taget for familielivet. For mig at se virker det her mere som en slags sparerunde. Man har kun spurgt KL. Nu sidder jeg også som kommunalpolitiker, så jeg ved også godt, hvorfor KL kommer med det her – tænker jeg i hvert fald. Jeg kunne bare godt tænke mig at vide, om det virkelig er moderat politik, man vil skabe dårligere vilkår for børnefamilierne og ikke blive ved med at give dem den her ret?

Ordføreren.

Det er i hvert fald moderat politik, at vi går så langt, vi overhovedet kan for at mindske det her bureaukratiske monster, der har inficeret vores velfærdssamfund. Derfor vil vi gerne frisætte daginstitutioner og også frisætte kommunerne til at prioritere det, de mener kan skabe mest værdi for borgerne. Det kunne jo godt indebære, at nogle kommuner siger, at de gerne vil have, at i deres kommune har alle borgerne ret til den deltidsplads; så kan de jo vælge at prioritere det.

Spørgeren.

Det er der jo ingen tvivl om, og det kan de sådan set også i dag, de kan lave alle mulige andre regler. Men vi ved godt, at hvis vi herindefra ikke lovgiver om nogle ting, så ved vi også godt, hvad der sker, for kommunerne er hamrende pressede på deres økonomi derude. Så det her, når jeg ser på det med mine kommunale briller og også med mine Folketingsbriller, bliver jo en spareøvelse derude, og det bliver en forringelse for rigtig mange børnefamilier og specielt for de børnefamilier, som ikke har råd til selv at kunne betale for at hive deres børn ud af daginstitution eller give noget mere fleksibilitet på den måde.

Ordføreren.

Tak for den kommentar.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører på talerstolen er fru Birgitte Bergman fra De Konservative.

Tak for det. I dag behandler vi lovforslaget om regelforenkling i dagtilbudsloven. Dette er et centralt skridt for at sikre, at vores samfund fortsat fungerer effektivt og med mindst muligt bureaukrati. Vi skal sikre, at vores institutioner kan fokusere på deres kerneopgaver, nemlig at levere høj kvalitet til børnene frem for at drukne i unødvendige regler. Lovforslaget indeholder vigtige forenklinger, der reducerer administrative byrder for både institutioner og medarbejdere. Dette er noget, vi Konservative længe har kæmpet for. Vi tror generelt på, at en slankere og smartere offentlig sektor fører til mere tid til det, der virkelig tæller: børnene i vores dagtilbud.

Ved at gøre reglerne enklere skaber vi en mere smidig og fleksibel hverdag for pædagoger og ledere, så de kan fokusere på omsorg og læring i stedet for papirarbejde. Vi bakker op om at fjerne formkravet den pædagogiske læreplan, at den skal udarbejdes skriftligt, samt at fjerne kravet om evaluering hvert andet år. Vi er for at forenkle og fjerne de administrative byrder. Hvis den enkelte kommune eller daginstitution ønsker at fastholde skriftligheden og dokumentere, fordi de mener, det giver værdi, skal det stå dem frit for, men det er ikke noget, vi skal diktere fra centralt hold. Vi kan også godt bakke op om at fjerne kravet om kommunernes beskrivelser af tilrettelæggelsen af tilsyn med dagtilbud samt at forenkle kravet om inddragelse af data i forbindelse med kommunernes tilsyn.

Men vi har store betænkeligheder ved at fjerne kravet om 30-timersplads til søskende mod nedsat forældrebetaling. Jeg tror, at det er rigtigt, at det meget vel kan lette administrative byrder i kommunerne og på daginstitutionerne, hvilket er positivt. Men for os og hos os Konservative er det en kerneværdi og gennemgående politik, at vi skal lette hverdagen og skabe friere og fleksible rammer for familielivet og ikke mindst for børnefamilierne, og i det lys giver det ikke mening at fjerne den ret.

Reglen om ret til at vælge deltidstilbud blev indført under VLAK-regeringen og med en konservativ socialminister. Formålet var netop at sikre bedre rammer for forældre på barsel eller forældreorlov, og alle partier bakkede op. Jeg står tilbage uafklaret, i forhold til at det må være muligt at forenkle reglerne uden at svække familiernes ret til at få et pasningstilbud på deltid, når en af forældrene er på barsel. Jeg vil også gerne vide, i hvor stort omfang denne ordning har været udbredt. Hvis den ikke har, er der nok ikke de store administrative byrder at spare på. Hvis ordningen ikke har været anvendt i det omfang, den var tiltænkt, skyldes det så måske mangelfuld information til forældrene om deres muligheder?

På den baggrund ser jeg frem til, at vi kan få behandlet det under udvalgsbehandlingen og få afklaret en masse spørgsmål, som jeg i hvert fald har, og det er også tiltænkt, at vi selvfølgelig er med i et ændringsforslag til det her lovforslag. Tak for ordet.

Fru Anni Matthiesen fra Venstre.

Tak for ordførertalen. Nogle gange kan jeg være lidt i tvivl om, hvor vi egentlig har Konservative i forhold til det her med det kommunale selvstyre og at værne om den frihed, som jeg synes, det er vigtigt, vi giver til vores byråd i forhold til også selv at kunne agere. Kunne ordføreren eventuelt sige, om man i det her tilfælde værner om det kommunale selvstyre?

Ordføreren.

Jeg synes, det er rigtig vigtigt at værne om børnefamilierne og for mig at se handler det her om en ret til børnefamilien, som Venstre selv var med til at indføre. Det handler om at give nogle muligheder og nogle fleksible rammer. Og jeg synes, det er vigtigt, at vi også herindefra er med til at statuere et eksempel på, at det er det, vi mener, og det er det, vores politik går ud på – det er kernepolitik for Det Konservative Folkeparti. Betyder det så, at vi ikke skal give lempeligere regler til kommunerne i forhold til bureaukrati og forenkling af regler? Nej, selvfølgelig ikke, der er rigtig mange områder, vi kan gøre det på. Det er selvfølgelig også med et langt stykke hen i det her lovforslag.

Spørgeren.

Der, hvor jeg synes, der er en balance, er jo netop det der med – som jeg også sagde i min ordførertale – at vi ikke dikterer herfra, hvordan det helt nøjagtigt skal være, men også giver frihed til lokal forskellighed. Kunne det tænkes, og det er måske en kommentar til det, jeg gerne vil have, at der faktisk er flere kommuner, som faktisk har bedre vilkår end det, vi dikterer i forhold til børnefamilierne? Nu kan jeg hilse at sige, at jeg lige fik et eksempel her bagfra fra en af mine kollegaer, hvor man faktisk er gået længere i forhold til at give tilbud til børnefamilierne om forskellige typer af deltidspladser.

Ordføreren.

Hvor er jeg glad for, at fru Anni Matthiesen tager det op, for der er ingen tvivl om, at Venstre og Socialdemokratiet lavede en udligningsreform, som i den grad har vist sig at være rigtig skæv og rammer kommunerne rigtig skævt. Derfor er der kommuner, som ikke har de samme muligheder som andre kommuner. Det er da helt sikkert. Det er også helt sikkert, at det stadig i dag er op til kommunerne at kunne lave mange forskellige ordninger, men hvis vi fjerner den her 30-timersregel tror jeg også godt, ordføreren ved, hvad det er, der kommer til at ske, for mange kommuner er pressede derude, og for os Konservative handler det altså om god familiepolitik, og det værner vi om.

Hr. Rasmus Lund-Nielsen fra Moderaterne.

Jeg vil gerne høre, hvordan ordføreren forholder sig til FOLAs høringssvar. Det er jo forældrene, som de organiserer. De skriver bl.a.: »... vi er bekendte med, at deltidspladserne skaber underskud i de enkelte dagtilbud, og at de derfor belaster institutionernes budgetter.« Og de skriver: »Tværtimod er deltidspladser bureaukratiske og optager tid, da personalet skal sikre, at pasningstilbud ikke overskrider deltidspladser timetal.«

Så det vil jo både frigive noget økonomi til de her daginstitutioner og noget tid til børnene. Hvordan forholder ordføreren sig til det?

Ordføreren.

Jeg synes, det er lidt sjovt, at Moderaterne nu går ind for at passe på kommunernes økonomi og for den enkelte daginstitutions økonomi. For os Konservative handler det her om at sikre en ret til børnefamilierne, at sikre, de har større fleksibilitet, og ikke mindst at alt, at alle familier kan være med. Det handler jo ikke om, at vi skal sidde herinde og detailstyre kommunernes økonomi. Det synes jeg vi skal tage i udligningsreformen, og jeg håber, der snart kommer nogle bedre tal og analyser af, hvordan vi kan gøre det, for kommunerne er blevet ramt skævt derude. Det er der ingen tvivl om. Men for det her lovforslags vedkommende kan jeg simpelt hen ikke se, at det skal give mening over for de børnefamilier, det kommer til at handle om. Den ret skal de have mulighed for at have.

Spørgeren.

Så kunne jeg godt tænke mig at høre ordføreren blive konkret på, hvilke steder ordføreren mener vi kan spare på det administrative, uden at der er nogen som helst negative sideeffekter ved det? Der vil jo ofte være en eller anden form for ret, der måske kommer til at flimre en lille smule, hvis man fjerner noget administration. Vi kan fjerne ekstremt meget administration, men det kræver jo, at vi ligesom siger, at det må være det at fjerne administration, der er det vigtigste, og så accepterer vi, at der kan være enkelte negative sideeffekter.

Ordføreren.

Der er rigtig mange steder, man kan gå ind og skære på administration. Det er der ingen tvivl om. I Helsingør Kommune har vi lige skåret næsten 25 pct. på administration, for det har vi være tvunget til. Men det ændrer ikke ved, at vi stadig går ind for fra Det Konservative Folkepartis side, at vi skal have nogle ordentlig fleksible rammer for det at kunne være børnefamilie i Danmark. Derfor synes jeg, det er rigtig ærgerligt, at man nu vælger at smide sådan et forslag ind, som intet har med virkeligheden at gøre. Det vil jeg i hvert fald gerne have afklaret under udvalgsarbejdet, altså hvor meget bureaukrati der i virkeligheden ligger i det her. Det er derfor, jeg også stiller nogle spørgsmål til det, og jeg ser frem til den udvalgsbehandling.

Hr. Christoffer Aagaard Melson.

Tak for det. Ordføreren siger, at det koster penge for kommunerne at tilbyde flere deltidspladser. Sådan hørte jeg argumentet for, hvorfor det ikke vil ske automatisk. Jeg vil bare af ren nysgerrighed spørge ordføreren, hvor hun har det fra, for det er ikke en virkelighed, jeg kender til som kommunalpolitiker – der er det nærmere omvendt.

Ordføreren.

Nu skal jeg lige være helt sikker på, at jeg hørte ordføreren rigtigt: Sagde du, at det kostede penge, eller hvad? (Christoffer Aagaard Melson (V): Ordføreren sagde, at det kostede penge, sådan som jeg forstod det). Jamen det er da klart, at hvis man skal have retten til at kunne have sine børn 30 timer om ugen i institution og få nedsat forældrebetaling, vil det da alt andet lige i sidste ende koste kommunerne penge. Altså, det vil da ikke give det samme, som hvis du har dit barn på fuld tid i institution. Så det var egentlig det, der var svaret på det.

Spørgeren.

Så vil jeg bare til oplysning sige, at i den kommune, jeg kommer fra, Vejle Kommune, er oplevelsen, at de forældre, der vælger de her deltidspladser, som vi altid har haft, også bruger daginstitutionen mere. Og eftersom to tredjedele af betalingen for, at et barn kommer i daginstitution, ligger hos kommunen – det er jo kun cirka en tredjedel, der er forældrebetaling – så sparer kommunen faktisk alt andet lige penge ved at tilbyde de her deltidspladser, og samtidig kan man jo faktisk hæve normeringerne en lille smule for de øvrige børn. Så det er i hvert fald vores erfaring der, hvor jeg kommer fra.

Ordføreren.

Du skal være rigtig glad for, at du kommer fra Vejle Kommune, som har en rigtig sund og god økonomi, og som også får 112 mio. kr. i udligning. Men lad det nu ligge. Og det skal være mit svar.

Der var lidt meget brug af direkte tiltale her og der. (Birgitte Bergmann (KF): Ja, undskyld). Men vi forbedrer os løbende, og tak til ordføreren.

Den næste ordfører i talerrækken er fru Mai Villadsen fra Enhedslisten.

Tak for det. Tirsdag i sidste uge var en stor dag. Folketinget åbnede, men for mig var det noget andet, der fyldte. For min dreng startede i vuggestue, og som forældre ønsker man jo alt andet lige, at ens barn har masser af dejlig tid med pædagoger og pædagogiske ansatte, når de er i vuggestue og børnehave. Derfor synes jeg også, at det er en pligt for os politikere at sørge for, at så meget som overhovedet muligt af tiden bliver brugt på børnene ude i institutionerne frem for på papirarbejde og bureaukrati.

Så derfor ros til regeringen for intentionen, og vi bakker for så vidt også op om elementet om evalueringen af læreplaner og at fjerne kravet om skriftlighed i læreplaner, og vi synes, det er fornuftigt. Vi er dog kritiske over for flere elementer i lovforslaget, bl.a. det element, som handler om kommunernes tilsyn. Jeg kan ikke se, at der skal være så store administrative byrder forbundet med, at kommunerne offentliggør, hvordan de laver tilsyn, og min reelle bekymring kan være, at mængden af, graden og indholdet i tilsynene bliver faldende, og at vi dermed simpelt hen får en dårligere kvalitet ude i institutionerne. Og det sidste, nogen af os herinde og nogen i det hele taget, tror jeg, ønsker sig, er jo, at vi finder ud af, at der er en dårlig kvalitet i institutionerne, fordi vi opdager det i en tv-dokumentar eller igennem pressen. For det skal selvfølgelig være noget, man derude kommunalt finder ud af og holder styr på. Når det samtidig er krydret med, at man i regeringens finanslovsforslag foreslår at fjerne det statslige tilsyn, gør det mig simpelt hen utryg ved kvaliteten, når man gennemfører den her såkaldte afbureaukratisering.

Derudover synes jeg, at det, når vi nu diskuterer bureaukrati, er værd at bemærke det høringsnotat og de fortællinger, vi gang på gang får fra bl.a. pædagogerne. For de siger jo, at ja, der er alt for meget bureaukrati og for mange krav derude, men de kommer altså primært fra kommunerne. Vi har det ene koncept efter det andet, ofte købt i dyre domme og også tit af bl.a. udenlandske producenter, fordi nogen havde en eller anden fiks idé om, hvordan man skal lave en vuggestue eller en børnehave her, og det tager tid fra det arbejde, man har med børnene. Så det vil vi meget gerne have at man fra regeringens side ser på. Så der er jo masser af potentiale i at fjerne bureaukrati og sikre mere tid til arbejdet med børnene. Men vi mener, at man her ser forkert på det.

Sluttelig vil jeg gerne bemærke, at den måske mest omdiskuterede regelforenkling ikke er en del af det her lovforslag, og det er den regelforenkling, som handler om opgørelsen af normeringer i vores institutioner. Det var en opgørelse, vi fik indført med loven om minimumsnormeringer, og som det åbenbart ser ud til bliver fjernet uden en inddragelse af Folketinget, og det er selvfølgelig noget, vi vil høre ministeren om. For det kan jeg simpelt hen ikke forstå, når det er noget, vi mener er så væsentligt for gennemsigtigheden for befolkningen i forhold til, hvordan det ser ud i institutionerne. Så Enhedslisten vil også gerne opfordre til, at man deler det her lovforslag op, for der er væsentlige elementer, vi ikke kan bakke op om.

Der er et spørgsmål fra Rasmus Lund-Nielsen, Moderaterne.

Jeg vil bare høre ordføreren, hvor Enhedslisten har konkrete forslag til at vi kan spare på administration.

Ordføreren.

Jeg synes, man skal læse høringsnotatet – og det kan jeg i øvrigt også notere mig at ordføreren har gjort – hvor bl.a. BUPL påpeger, at der er væsentlige muligheder for at skære ned på bureaukratiet i kommunerne, hvor de har et væld af konceptpædagogik, som ikke har særlig meget med den pædagogik, som de har lyst til at udfolde ude i institutionerne, at gøre. Men det er noget, der kommer top down fra kommunerne og ned i institutionerne, og det er krav, som pædagogerne ikke selv har bedt om, og som lederne ikke selv har bedt om, og det synes jeg man bør fjerne.

Derudover synes jeg, det er rigtig fint, at man fjerner det element om evalueringerne af læreplanerne og kravet om skriftlighed i læreplanerne. Det synes jeg er rigtig fornuftigt.

Der er ingen yderligere kort bemærkning fra spørgeren? Så siger jeg tak til ordføreren. Den næste ordfører på talerstolen er fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti.

Tusind tak. Jeg kan egentlig tilslutte mig ret meget af det, der er sagt både af Det Konservative Folkeparti og flere andre. For vi er jo sådan set alle sammen interesserede i en regelforenkling, men det skal jo ikke være sådan, at regelforenklingen bliver så fjollet, at det sådan går ud over de helt grundlæggende rettigheder, man eksempelvis har som familie. Vi støtter i Dansk Folkeparti også helhjertet, at man kan lave de her 30-timerspladser, altså det, at man har muligheden for at have barnet i institution på deltid, og derfor mener vi ikke, at det er oplagt at skære det væk.

De andre ting med læreplaner osv. kan vi fuldt ud bakke op om, og det skal pædagogerne overhovedet ikke bruge deres tid på, og det giver rigtig god mening. Men det er også fuldstændig rigtigt, som der også er blevet sagt her fra talerstolen, at mange af de bureaukratiske benspænd, der bliver gjort for institutionerne, altså er nogle, som er blevet vedtaget ude i de enkelte kommuner. Så vi er jo fra Dansk Folkepartis side helt enige i, at man skal have frigjort de dygtige medarbejdere til deres kerneopgave, nemlig at tage sig af de her børn og ikke at sidde og holde møder. Jeg kan som skolelærer også sige, at der bliver holdt utrolig mange ligegyldige møder, der kunne være klaret med en e-mail, osv. osv.

Så der er også rigtig mange ting, hvor man kunne spare tiden for de her pædagoger, så de kan bruge deres tid på kerneopgaven. Men vi mener ikke, at det er særlig hensigtsmæssigt, at man sparer på de her 30-timerspladser. For det er en mulighed for danske familier for at have en deltidsplads i et dagtilbud, sådan at man har mulighed for at være mere sammen med sine børn, og det synes vi er en rigtig, rigtig god mulighed. Så det kommer vi også til at stille nogle spørgsmål til i udvalgsbehandlingen, og vi ville rigtig gerne have, hvis den del kunne blive skilt ud fra det samlede lovforslag. Tak

Tak til ordføreren. Den sidste ordfører er fru Christina Olumeko fra Alternativet.

Jeg er her på vegne af vores børneordfører, Helene Brydensholt, som desværre ikke kunne være her lige nu, men som er på vej med toget. Det her er ikke mit ordførerskab, men jeg har fået en tale med, som jeg vil læse højt.

I Alternativet støtter vi generelt initiativer, der sigter mod at reducere de administrative opgaver i daginstitutioner, så det pædagogiske arbejde med børnene kan komme i centrum. Vi har et ansvar for at indrette dagtilbuddene på en måde, der gavner børnene og understøtter deres udvikling og trivsel. Det er vigtigt, at der er tid og overskud til nærvær og omsorg i landets dagtilbud. Derfor ser vi også positivt på, at kommuner og dagtilbud kan fokusere ressourcerne på at levere en høj pædagogisk kvalitet frem for at bruge dem på administrative byrder.

Som flere andre ordførere også har nævnt fra talerstolen i dag, deler vi også bekymringen om – hvad flere organisationer også fremhæver i høringssvarene – at man med ophævelsen af kravet til kommunerne om at beskrive, hvordan tilsynet med dagtilbuddene tilrettelægges samt forenkling af reglerne for inddragelse af data i tilsynet, skaber nogle uhensigtsmæssigheder.

Risikoen er set fra vores stol, at man risikerer, at kommunernes tilsynspraksis fremover kan variere betydeligt. Det er vigtigt, at der etableres klare retningslinjer inden for hver kommune for at sikre, at tilsynene gennemføres ensartet på tværs af dagtilbuddene. Desuden mener vi også, det vigtigt, at der er en beskrivelse af kommunens tilsynsramme for at sikre, at pædagoger og personale er bevidste om de kriterier, deres arbejde vurderes ud fra. Set i et demokratisk perspektiv er det også problematisk, hvis offentligheden ikke kan få indsigt i, hvordan tilsynet udføres. Derfor rejser den her del af lovforslaget bekymring.

Som andre ordføreren har nævnt fra talerstolen bakker vi også op om, at den del af lovforslaget, der handler om deltidspladser, udskilles fra lovforslaget og behandles separat. Jeg kan forstå, at der vil komme ændringsforslag fra Danmarksdemokraterne under udvalgsbehandlingen. Jeg kan ikke på vegne af Helene Brydensholt sige, om vi støtter et ændringsforslag, men vi vil tage stilling til det, når det kommer.

Så grundlæggende er vi ikke begejstrede for lovforslaget her. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Så er vi nået til børne- og undervisningsministeren.

Tak til alle ordførere for en god debat. I regeringen ønsker vi en omfattende frisættelse af den offentlig sektor. Det er derfor, vi har aftalt med Kommunens Landsforening, at vi vil lave et flerårigt samarbejdsprogram om netop det. Det er et samarbejdsprogram, der skal udvikle den borgernære velfærd, understøtte kommunernes arbejde med at reducere administrationsudgifterne og i det hele taget sikre, at ressourcerne bruges tættest muligt på borgerne.

Lovforslaget her udmønter en række regelforenklinger på dagtilbudsområdet, som KL har foreslået i regi af det her samarbejdsprogram. Med de regelforenklinger, regeringen foreslår med lovforslaget, giver vi mere plads til den pædagogiske faglighed. Frisættelsen handler ikke om at slippe tøjlerne. Kommunernes ansvar for at sikre kvalitet i dagtilbuddene er fortsat det samme. Frisættelsen handler om at vise tillid til kommunernes varetagelse af en central velfærdsopgave og til det pædagogiske personale, som hver dag arbejder med at sikre kvalitet for vores børn.

I dag gælder der et krav om, at den pædagogiske læreplan skal være skriftlig, og at den skal offentliggøres. De krav foreslår vi fjernet, så dagtilbuddene kan bruge mindre tid på administration og mere tid på at være sammen med børnene. Dagtilbuddene skal fortsat udarbejde en pædagogisk læreplan, og indholdskravene er de samme, men det vil ikke længere være et lovkrav, at den skal nedskrives og offentliggøres. Vi foreslår af samme årsag at ophæve kravet om, at den pædagogiske læreplan skal evalueres efter en lovfæstet minimumskadence.

Lovforslaget ændrer ikke på, at lederen af et dagtilbud fortsat skal etablere en evalueringskultur, der udvikler og kvalificerer det pædagogiske læringsmiljø. Regeringen foreslår bl.a. også at fjerne proceskrav til kommunernes tilsyn med dagtilbuddene, fordi det medfører administration i kommunerne.

De foreslåede regelforenklinger skal ses i sammenhæng med den omfattende frisættelse af den offentlige sektor, som regeringen ønsker at gennemføre. Det er en frisættelse, som skal forandre den måde, velfærden i dag styres på, dokumenteres på, kontrolleres på og leveres på. Jeg vil gerne takke for debatten i dag, og jeg ser frem til eventuelle spørgsmål under udvalgsbehandlingen – og selvfølgelig her.

Fru Karina Adsbøl, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. I Danmarksdemokraterne er vi egentlig enige i, at frisættelse kan være godt, og det kan regelforenkling også være, og det kan også være rigtig godt at afskaffe en masse unødvendig bureaukrati. Men udfordringen opstår jo så bare, når man fratager nogen noget. Når man fremsætter det her forslag, skal man jo tænke på, hvem det egentlig er, vi gør det for. Hvem er det egentlig, vi skal frisætte for? Hvem er det, vi skal regelforenkle for? Hvem er det, vi skal mindske bureaukratiet for? Det handler jo lidt om borgerne, tænker jeg, altså dem, der har valgt os til at varetage deres interesser.

Med det her lovforslag foreslår regeringen netop at afskaffe det her krav om, at forældre har en mulighed for at få en deltidsplads. Det er jo det, der står i det her lovforslag. Så jeg vil egentlig bare høre ministeren, hvordan regeringen vil varetage familiernes behov i forhold til det her, og om ministeren er villig til at kigge på det, såfremt hele oppositionen, som jeg næsten kan høre det er, gerne vil have det her ændret for netop at sikre familierne fleksibilitet, så de har mulighed for fortsat at få en deltidsplads.

Ministeren.

Ja, vi mødes jo for at diskutere lovforslaget. Jeg synes selvfølgelig, det er helt legitimt, at vi diskuterer lovforslagets enkelte elementer. Vores udgangspunkt som regering vil jo være, at vi synes, at vi skal fjerne det her specifikke krav om en 30-timersplads. Men jeg vil også godt sige, at Kommunernes Landsforening jo i regi af samarbejdsprogrammet har indsendt en række forslag, og det er ikke dem alle sammen, vi som regering bare imødekommer. Så vi har jo foretaget en politisk afvejning af, hvorvidt vi mener, det vil være fornuftigt at gå i den retning.

Når det handler om den her deltidsplads, mener jeg egentlig, det er sagt meget godt af Venstres ordfører, fru Anni Matthiesen, nemlig at det er uhensigtsmæssigt – det synes vi – at det her rigide krav om en 30-timersplads er besluttet her fra Folketingssalen. Vi synes, det er mere formålstjenligt, at man i den enkelte kommunalbestyrelse afvejer, hvordan man vil tilrettelægge tilbuddet i den enkelte kommune. Nogle steder kan det være, at man f.eks. vil lave en 25-timersplads, og andre steder kan det være, at der er nogle familier, der har behov for lidt mere. Den beslutning mener vi skal træffes tættere på borgerne end her fra salen.

Spørgeren.

Det lyder jo alt sammen meget godt, men i det ændringsforslag, jeg taler om, tænker jeg også, vi kan blive enige om at skrive, at man stadig væk skal tilbydes en deltidsplads ved behov, og at timerne kan vurderes ud fra familiernes behov. Det kan man jo godt. Det kan man fortsat gøre. Hvis det er det, der er problemet, vil jeg bare opfordre ministeren til at kigge på sådan et ændringsforslag, hvor man varetager familiernes behov. Det er måske afhængigt af, om familierne har brug for 25 timer, 30 timer eller 10 timer.

Ministeren.

Jeg skal måske også som en tilføjelse til det første spørgsmål sige, at jeg jo også synes, det er interessant, at det høringssvar, der faktisk kommer fra Forældrenes Landsorganisation, afsluttes med, at de skriver, at de kan bakke op om retten til, at deltidspasning for forældre på barsel annulleres i den nuværende form, fordi de også betragter det sådan, at det faktisk ikke er til gavn for institutionen og dermed for de børn, der er på institutionen, at der er den her regel. Vi lytter selvfølgelig til alt, hvad der bliver sagt.

Fru Mai Villadsen, Enhedslisten.

Nu står der så i den første sætning fra Forældrenes Landsorganisation, at de bakker op om retten til en deltidsplads. Så jeg håber også da, at ministeren læser det og måske i stedet kommer med et forslag til Folketinget om, at man kan lave fleksible deltidspladser, at der er ret til deltid, og at kommunerne selv må indrette det, sådan som de ønsker det. På den måde fjerner man bureaukrati og opretholder stadig en rettighed til forældrene. Så kan kommunerne vælge, om det skal være 20, 25, 30 eller 32 timer.

Men nu gjorde jeg noget, der var retorisk dumt, fordi jeg kommenterede på noget, der egentlig ikke var det, jeg ville spørge om. For jeg vil nemlig spørge om noget, der ikke står i det her lovforslag, og det undrer mig. For ministeren har jo bebudet, at ministeren ønsker at fjerne opgørelsen af normeringer på institutionsniveau. Derfor vil jeg høre, om det er noget, ministeren har droppet – det håber jeg selvfølgelig det er – eller om det er noget, ministeren gennemfører uden Folketinget, og at det derfor ikke fremgår af det her lovforslag.

Ministeren.

Det er ikke et lovkrav og derfor ikke noget, der skal behandles i Folketinget, og derfor noget, regeringen har tænkt sig at gennemføre uden lovbehandling, for det kræver ikke lovbehandling.

I forhold til det første, altså det her med, hvad der skal defineres i lovgivningen, og hvad der skal besluttes i en kommunalbestyrelse på rådhuset, vil jeg sige, at jeg nogle gange synges, at man i den her sal opfører sig lidt som landets største kommunalbestyrelse. Altså, vi trækker nogle beslutninger herind, som burde træffes lokalt, men som vi så – 179 mennesker – sidder og stemmer om her, f.eks. hvordan deltidspladser skal skrues sammen. Det synes jeg burde være diskuteret og besluttet lokalt.

Jeg vil så også sige, at det med de regelforenklinger, vi laver på skole- og dagtilbudsområdet, bliver mere spændende at stille op til det næste kommunalvalg, altså det vigtigste kommunalvalg i mands minde, fordi flere beslutninger nu skal træffes i kommunalbestyrelserne, og jeg tror, at man får truffet bedre beslutninger, når det sker tættere på, hvor opgaven skal løses.

Spørgeren.

Det udgangspunkt er jeg for så vidt enig i, altså at det er bedst at træffe beslutninger tættest på borgeren. Det er også derfor, at en pragmatisk løsning på det her kunne være, at man sagde, at retten var retten til en deltidsplads, og at kommunen så selv kan indrette det, hvordan de ønsker det. Nogle kommuner vil have 25 timer og andre vil have 32 timer, men vi gør det stadig lettere for forældrene.

For virkeligheden er jo nu den, at der kommer til at være forældre, som bor i fattige kommuner, som ikke længere får ret til en deltidsplads, hvorimod der vil være forældre, der bor i rigere og mere velstående kommuner, som har en ret til det, og det er en skævhed, som jeg egentlig ikke troede Socialdemokratiet kunne bakke op om.

Ministeren.

Både i kommuner med noget på kistebunden og i kommuner, der kæmper mere med økonomien, tror jeg gerne man vil have muligheden for lokalt at foretage prioriteringer af, hvor økonomien skal glide hen. Altså, er det deres plejehjem, der mangler penge? Er det daginstitutionen? Er det skolen? Og jo mere vi binder det herindefra, jo mere vi leger kommunalbestyrelse herinde, jo mindre albuerum er der, og jo sværere bliver det også at få økonomien til at hænge sammen i en kommunalbestyrelse, og jo hårdere rammer det særlig også de økonomisk ramte kommunalbestyrelser. Altså, jo flere bindinger vi har på det her, jo sværere bliver det faktisk også at få et kommunalt budget til at gå op på en fornuftig måde.

Så hvis vi er optaget af kommunal økonomi, synes jeg, at vi på Christiansborg burde træde et skridt tilbage og overlade et beslutningsrum lokalt.

Fru Birgitte Bergman, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Vi i Det Konservative Folkeparti er jo meget enige med regeringen i, at vi skal regelforenkle. Så langt, så godt. Jeg er sådan set meget enig, når ministeren siger, at nu skal vi passe på ikke at trække for meget ned over hovedet på kommunerne herindefra med for mange regler, lovgivning osv., og det er jeg også som kommunalpolitiker.

Men når jeg lige rejser mig og tager ordet her, er det, fordi jeg vil spørge: Hvordan hænger det egentlig sammen med de minimumsnormeringer, som den forrige regering med bl.a. Socialdemokratiet, som ministeren jo selv er repræsentant for, jo indførte? Altså, i forhold til de 30 timer og en ret til nedsat daginstitutionsplads til familierne er der bare lige sådan noget modsatrettet for mig. Og så er der det næste spørgsmål, men det tager jeg i næste omgang – så det her vil jeg bare godt lige høre.

Ministeren.

Det er jo rigtigt, som ordføreren siger, at minimumsnormeringer ikke er frisættelse. Den lovgivning har vi så valgt at fastholde, fordi vi syntes, det var et vigtigt skridt fremad for kvaliteten i daginstitutionerne.

Nu ved jeg jo også, at ordføreren sidder i en kommunalbestyrelse i en kommune, der faktisk har været frisat på dagtilbudsområdet igennem nogle år, og jeg synes, det var interessant at se den opgørelse fra Helsingør Kommune af, hvor mange regler de egentlig var bundet af, som var statsligt besluttet, og hvor mange der var kommunalt besluttet. Langt, langt de fleste regler, som daginstitutionerne i Helsingør Kommune var bundet af, var beslutninger, der var truffet på rådhuset, hvor jeg også formoder at ordføreren har en god dialog og kontakt med borgmesteren fra ordførerens eget parti.

Så lad os starte med at bede de kommunale forvaltninger om at få lagt frem på bordet, hvad der er truffet af kommunalpolitiske beslutninger. Og så vil jeg opfordre landets kommunalpolitikere til virkelig at gå den liste igennem med en tættekam og overveje, om ikke der er nogle af de kommunalpolitiske beslutninger, man kunne fjerne med henblik på at frigøre energi, pædagogik, ressourcer og opmærksomhed til børnene, så vi ikke har den samme opmærksomhed rettet mod måske meget gamle kommunalpolitiske beslutninger.

Spørgeren.

Det er jeg jo fuldstændig enig med ministeren i. Der ligger et kæmpe arbejde, ikke kun i Helsingør Kommune, men i rigtig mange kommuner, ingen tvivl om det. Men det fjerner jo ikke det essentielle i det her lovforslag. Det er jo familierne, som vi tænker på – som jeg tænker på, og som Det Konservative Folkeparti tænker på. Det er jo den ret til, at man netop har den her 30-timersregel.

Kan ministeren ikke anerkende, at der en gang imellem er behov for, at vi fastsætter nogle regler og noget lovgivning herindefra for netop at få den politik ud, som vi ønsker? Og lige præcis her handler det jo om at skabe noget mere fleksibilitet for børnefamilier, og den ret fjerner man nu.

Ministeren.

Jo, det anerkender jeg, og det er også derfor – jeg tror, at jeg sagde det til fru Karina Adsbøl – at vi jo ikke skal gøre det her til religion. Det er det heller ikke for regeringen. I de forslag, der er kommet fra KL, er der også kommet forslag, hvor vi har sagt, at nej, her vil vi gerne fastholde nogle bindinger i lovgivningen, fordi vi mener, at det har værdi for borgerne.

Det kan vi selvfølgelig også godt diskutere i forhold til 30-timersreglen. Jeg vil bare sige, at regeringens udgangspunkt der er, at vi synes, at bevisbyrden vender lidt omvendt. Altså, medmindre man virkelig kan argumentere sagligt for, at det er vigtigt for familierne at have lige præcis en 30-timersregel, så synes vi som udgangspunkt, at vi bør fjerne den. For det er ikke afgørende for familierne, at den beslutning bliver truffet i Folketingssalen; den kan lige så vel blive truffet i kommunalbestyrelsessalen, hvor man også må formode, at borgerne har lidt lettere adgang til at påvirke den, end de har her.

Tak.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.