L 47 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvilken dokumentation der skal foreligge, for at en kommune kan træffe afgørelse om skoleskift for et barn på krisecenter uden den anden forælders samtykke

Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
L 47
Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget

Christiansborg

Svar på L 47

–

spørgsmål 3

I brev af 28. oktober 2024 har udvalget efter ønske fra Karina Adsbøl (DD)

stillet mig følgende spørgsmål:

L 47

–

spørgsmål 3:

”Vil

ministeren redegøre for, hvordan processen for en kommunes afgø-

relse om skoleskift for et barn på krisecenter uden den anden forælders

samtykke vil foregå? Herunder hvem kontakter kommunen for at få en af-

gørelse om et midlertidigt skoleskift, på hvilken baggrund træffes denne

afgørelse og skal kommunen indhente oplysninger fra børnehusene og

andre?”

Svar:

Efter den foreslåede bestemmelse i § 54, stk. 3, er det den forælder, som

barnet opholder sig hos på krisecenteret, som kan anmode kommunen

om at træffe en afgørelse om midlertidig fratagelse af den anden foræl-

ders rettigheder i henhold til § 54, stk. 1, 1. pkt. I praksis kan denne foræl-

dre naturligvis give fuldmagt til f.eks. en advokat for så vidt angår kontakt

til kommunen.

Afgørelsen vil skulle træffes på baggrund af en eventuel udtalelse fra det

relevante krisecenter samt andre relevante oplysninger fra f.eks. politiet

eller de sociale myndigheder om vold i familien mv. Efter praksis udsteder

krisecentre en erklæring om baggrunden for opholdet. Foreligger der en

sådan krisecentererklæring, der samtidigt indeholder oplysninger om bar-

net og barnets perspektiv på baggrund af volden m.v., vil den oftest

kunne danne grundlag for at træffe en midlertidig afgørelse om frata-

gelse af rettigheder efter § 54, stk. 1, 1. pkt.

Men jeg vil derudover gerne understrege, at kommunen konkret vil skulle

foretage en afvejning mellem karakteren af volden og dennes betydning

for barnet samt hensynet til den anden forælders rettigheder. Efter om-

stændighederne er det meget vigtigt, at kommunen indhenter supple-

rende oplysninger til sagen fra f.eks. politiet og/eller de sociale myndig-

heder for at vurdere karakteren af volden og dens betydning for barnets

sikkerhed og trivsel med fokus på barnets mulighed for sikker skolegang.

Børne- og Undervisningsministeriet

5. november 2024

Sagsnr.: 24/34161

L 47 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvilken dokumentation der skal foreligge, for at en kommune kan træffe afgørelse om skoleskift for et barn på krisecenter uden den anden forælders samtykke

Af hensyn til elevens krav på skolegang er det hensigten, at en anmod-

ning efter bestemmelsen vil skulle færdigbehandles inden 7 arbejdsdage

efter modtagelsen, medmindre dette på grund af sagens kompleksitet

undtagelsesvist ikke er muligt.

Det bemærkes, at en afgørelse, der træffes i medfør af det foreslåede §

54, stk. 3, vil være en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Det betyder

bl.a., at den forældremyndighedsindehaver, hvis rettigheder frataget, vil

have en række partsbeføjelser, herunder ret til partsaktindsigt og parts-

høring, og at der stilles en række krav til selve afgørelsen, herunder om

begrundelse.

Der fastsættes ikke regler om klageadgang i forhold til kommunalbesty-

relsens afgørelse, som derfor vil være endelig. Der er lagt vægt på, at af-

gørelsen alene har virkning til, der træffes afgørelse efter forældrean-

svarsloven. Det lægges til grund, at en afgørelse om midlertidig forældre-

myndighed vil kunne træffes inden for perioden på seks måneder. Heref-

ter er det ikke hensigtsmæssigt at lade regler i folkeskoleloven regulerer

forældrenes indbyrdes retsstilling. Det er således væsentligt, at en afgø-

relse efter folkeskoleloven ikke træder i stedet for en afgørelse om mid-

lertidig eller endelig placering af forældremyndigheden efter forældrean-

svarsloven. Dette er baggrunden for begrænsning på 6 måneder.

Det bemærkes, at der af hensyn til barnets krav på skolegang i disse sa-

ger som udgangspunkt vil skulle fastsættes en kort frist i forbindelse med

partshøringen, medmindre der i den konkrete sag foreligger helt særlige

omstændigheder, som nødvendiggør, at den anden forælder får mere tid

til at sætte sig ind i det relevante materiale og fremkomme med en udta-

lelse.

Med venlig hilsen

Side 2/2

Mattias Tesfaye