L 47 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
L 47 Bilag 1
Offentligt

Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om

folkeskolen (Midlertidig fratagelse af en forælders

rettigheder efter folkeskoleloven ved en elevs ophold på

krisecenter)

Indholdsfortegnelse

1. Høringen

1.1. Høringsperiode

1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v.

2. Høringssvarene

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

2.2. Lovforslagets anvendelses område

2.3 Lovforslagets rækkevidde

2.4 Sagsbehandlingskompetence, vejledningsmateriale mv.

2.5 Øvrige bemærkninger

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

1. Høringen

1.1. Høringsperiode

Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Mid-

lertidig fratagelse af en forælders rettigheder efter folkeskoleloven

ved en elevs ophold på krisecenter) har i perioden fra den 4. april

2024 til den 13. maj 2024 været sendt i høring hos en række myn-

digheder, organisationer m.v.

Udkastet til lovforslag blev den 4. april 2024 endvidere sendt til

Børne- og Undervisningsudvalget til orientering.

Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringspor-

talen den 5. april 2024.

1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v.

17. juni 2024

Sagsnr.: 24/18155

LHE

Departementet

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

Telefon: +45 33 92 50 00

Mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR-nr.: 20453044

L 47 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder, or-

ganisationer m.v.

Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er

modtaget høringssvar, og om høringsparten i givet fald havde be-

mærkninger til udkastet til lovforslag.

Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de

hørte myndigheder, organisationer m.v., men på egen foranledning

har sendt bemærkninger til udkastet til lovforslag. Sådanne interes-

senter er i oversigten markeret med *.

Høringspart

Advokatsamfun-

det

Adoption og Sam-

fund

Ankestyrelsen

Børne- og Ung-

domspædagoger-

nes Landsforbund

(BUPL)

Børne- og Ung-

domspædagoger-

nes Landsforbund

(BUPL) – Lederfor-

ening

Børne- og kultur-

chefforeningen

Børnerådet

Børnesagens Fæl-

lesråd

Børns Vilkår

CEPOS

Cevea

Danmarks Lærer-

forening

Danmarks Private

Skoler – grund-

skoler & gymna-

sier

Danmarks Statistik

Dansk Arbejdsgi-

verforening

Dansk Blindesam-

fund

Høringssvar

modtaget

Bemærknin-

ger

Ingen

be-

Side 2/16

mærkninger

L 47 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Dansk Center for

Undervisnings-

miljø

Dansk Erhverv

Dansk Flygtninge-

hjælp

Dansk

Forbund

Dansk Industri

Dansk

forening

Dansk Metal

Dansk Oplysnings

Forbund

Dansk

Forening

Dansk Socialråd-

giverforening

Danske Advokater

Danske

Døves

Landsforbund

Danske Handicap-

organisationer

Danske Regioner

Danske Skoleele-

ver

Danske Undervis-

ningsorganisatio-

ners Samråd

Datatilsynet

Den uvildige kon-

sulentordning på

handicapområdet

(DUKH)

Det Centrale Han-

dicapråd

Det Kriminalpræ-

ventive Råd

Det Nationale In-

tegrationsråd

Deutscher Schul-

und Sprachverein

für Nordschleswig

DJØF

Efterskoleforenin-

gen

Psykolog

Magister-

Handicap

Side 3/16

L 47 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Erhvervsstyrelsens

Område for Bedre

Regulering (OBR)

EVA - Danmarks

Evalueringsinstitut

Finans Danmark

Finanssektorens

Arbejdsgiverfor-

ening

Fag og Arbejde

(FOA)

Foreningen

Døgn og Dagtil-

bud for udsatte

børn

(FADD)

Foreningen af ka-

tolske

skoler

Danmark

Foreningen

Kristne Friskoler

Foreningen af So-

cial-,

mark

Foreningen

for

Forældre til Elever

i Fri- og Privatsko-

ler

Foreningen

Fagskoler

Foreningen

unge (fobu)

Foreningsfælles-

skabet Ligeværd

Forsikring og Pen-

sion

Frie Skolers Lærer-

forening

Friskolerne

Institut for Men-

neskerettigheder

Justitia

Kostskoler.dk

Kraka

Kriminalforsorgen

til

gavn for børn og

Frie

Sundheds-

Arbejdsmar-

unge

Side 4/16

kedschefer i Dan-

L 47 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Landsforeningen

af 10. Klasseskoler

i Danmark

Landsforeningen

af Ungdomsskole-

ledere

Landsforeningen

for

goger

Landssamråd

PPR-chefer

Lederne

Lilleskolerne

OpenDenmark

Ordblindeforenin-

gen

Plejefamiliernes

Landsforening

Red Barnet

Rigsrevisionen

Rådet for Børns

Læring

Rådet for Socialt

Udsatte

Sammenslutnin-

gen af Steinersko-

ler i Danmark

Samrådet for Spe-

cialskoleledere

Sjældne Diagno-

ser

Skole og Forældre

Skolelederfor-

eningen

SMVdanmark

Socialpædago-

gernes Landsfor-

bund

Udbetaling

mark

Uddannelsesfor-

bundet

Uddannelsesle-

derne

Ungdomsskole-

foreningen

Økonomistyrelsen

Dan-

for

Socialpæda-

Side 5/16

L 47 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Landsorganisatio-

nen af kvindekri-

secentre*

Danner*

Lev Uden Vold*

Side 6/16

2. Høringssvarene

Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne hørings-

svar om udkastet til lovforslag.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger til høringssva-

rene er skrevet med kursiv.

Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i

forhold til det udkast, som har været i høring. Her omtales også æn-

dringer, som ikke har baggrund i modtagne høringssvar, men er fo-

retaget på Børne- og Undervisningsministeriets egen foranledning.

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

Børns Vilkår

støtter forslaget, da ændringen vil have stor betydning

for de mange børn og unge, der opholder sig på landets krisecentre

med deres ene forælder. Forslaget vil give denne gruppe børn mu-

lighed for at deltage i folkeskolen på lige fod med jævnaldrende og

dermed give dem en pause fra livet i skjul på krisecenteret.

FRISKOLERNE

bakker op om lovforslaget, der vil understøtte børns

mulighed for kontinuerlig skolegang i vanskelige livsomstændighe-

der. Foreningen bakker også op om tiltag, der så vidt muligt ligestil-

ler mænd med kvinder på kvindekrisecentre.

Skole og Forældre

bakker op om intentionen bag lovforslaget om

at sikre lettere adgang til fortsat skolegang for børn på krisecentre

og anerkender, at det i enkelte tilfælde af hensyn til barnets

sikkerhed eller velfærd kan være nødvendigt midlertidigt at suspen-

dere den ene forældres rettigheder som forældremyndighedsinde-

haver i henhold til folkeskoleloven.

DANNER

bemærker, at barnets tarv og ret til beskyttelse bør altid

vægte højere end hensynet til voldsudøvende forældres rettigheder.

Derfor finder foreningen, at det er positivt, at ministeriet med lov-

forslaget fastslår, at man i fremtiden ikke har pligt til at orientere

begge forældre, i den tid hvor børnene og den ene forælder

opholder sig på et krisecenter. DANNER mener, at vurderingen af

barnets sikkerhedssituation altid skal være udfaldsgivende.

L 47 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

LOKK

bakker op om initiativet til at ændre folkeskolelovens regler

med henblik på at sikre bedre adgang til skoleskift for børn, der op-

holder sig på krisecentre. Dette er et vigtigt skridt i retning af at be-

skytte sårbare børn og sikre deres ret til uddannelse. LOKK tror på,

at dette vil medvirke til at sikre børn på krisecentre deres ret til sko-

legang og dermed skabe en større grad af normalitet i deres hver-

dag.

Lev Uden Vold

bakker op om lovforslagets hensigt ift. at sikre sko-

legang for børn, der har ophold på et krisecenter med en voldsudsat

forælder.

Børne og Kulturchefforeningen (BKF)

er glade for muligheden for

fratagelse af den ene forældres rettighed, når det kommer barnet til

gavn.

deler intentionen i lovforslaget om at give hjemmel til, at kom-

munalbestyrelsen efter anmodning fra en forælder, som opholder

sig på et krisecenter sammen med sit barn, midlertidigt kan fratage

den anden forælders rettigheder efter folkeskoleloven

BKF

hæfter sig desuden ved, at det er aftalepartiernes opfattelse, at

det fortsat bør være udgangspunktet, at eleven fortsætter på sin hid-

tidige skole. Danmarks Statistik har i en undersøgelse fra 2020 be-

skrevet, at elever med mange klasseskift generelt opnår et lavere ka-

raktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse end

elever med få klasseskift. Blandt andet derfor bør det af hensyn til

barnet altid være et bærende princip, at der tilstræbes færrest mu-

lige afbrydelser i skolegangen. BKF anerkender dog, at det i enkelte

tilfælde af hensyn til elevens sikkerhed eller velfærd vil være

nødvendigt, at eleven ikke fortsætter skolegangen på sin hidtidige

skole.

Børnerådet

mener, at hensynet til barnets sikkerhed skal komme i

første række. Hvis det kan godtgøres, at der er risiko for barnets sik-

kerhed, anerkender foreningen derfor, at et skoleskift uden den an-

den forælders viden, kan være det rigtige. Det er dog vigtigt, at sko-

leskiftet sker til barnets bedste. I forbindelse med ophold på et

krisecenter er barnet i en forvejen sårbar situation, og det er vigtigt,

at der skabes så meget stabilitet og tryghed omkring barnet som

overhovedet muligt. I det omfang det er sikkerhedsmæssigt forsvar-

ligt, kan en fortsat skolegang bidrage hertil. Børnerådet appellerer

derfor også til, at muligheden for midlertidig fratagelse af den anden

forælders rettigheder i medfør af folkeskoleloven kun benyttes i til-

fælde, hvor der er en konkret sikkerhedsrisiko for barnet ved at fort-

sætte sin hidtidige skolegang.

Skolelederforeningen

bemærker, at den foreslåede ændring i fol-

keskoleloven vil bidrage til at beskytte eleven og den medfølgende

Side 7/16

L 47 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

forældres anonymitet under opholdet, så den anden forældre ikke

får kendskab til deres opholdssted. Dog vil det kræve, at oplysninger

om krisecentrets eller tilbuddets navn, beliggenhed og beliggen-

hedskommune ikke oplyses til den anden forældre i forbindelse med

afgørelsen om midlertidigt at fratage rettigheder i forbindelse med

skoleskift.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at den offentlige hø-

ring viser en positiv modtagelse af lovforslaget.

Endvidere bemærkes, at det fremgår direkte af lovudkastet, at det fort-

sat bør være udgangspunktet, at eleven fortsætter på sin hidtidige

skole. Det giver færrest afbrydelser i elevens skolegang, og det sikrer,

at eleven går på den skole, som elevens forældre er enige om, er bedst.

Der er således fuld opmærksomhed omkring, at det bærende princip

for barnet bør være færrest muligt afbrydelsen i skolegangen.

Aftalekredsen bag lovforslaget anerkender dog samtidig, at det i en-

kelte tilfælde af hensyn til elevens sikkerhed eller velfærd vil være nød-

vendigt, at eleven ikke fortsætter skolegangen på sin hidtidige skole

for at beskytte elevens eller den medfølgende forældres anonymitet

under opholdet på krisecenteret, således at den anden forældre ikke

får kendskab til deres opholdssted.

Det fremgår ligeledes direkte af lovforslaget, at det af hensyn til bar-

nets sikkerhed og trivsel foreslås det indsat i bestemmelsen, at oplys-

ninger, der kan tjene til at identificere barnets opholdssted, ikke

vil kunne oplyses til den forælder, hvis rettigheder begæres frataget

under sagens behandling, herunder i forbindelse med den endelige

afgørelse. Det betyder, at disse oplysninger hemmeligholdes under sa-

gens behandling, herunder i forbindelse med partshøringen mv. De

relevante oplysninger vil i praksis være krisecenterets navn, beliggen-

hed, herunder beliggenhedskommune mv.

2.1 Lovforslagets anvendelses område

Foreningen Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymna-

sier

undrer sig over, at lovforslaget kun skal gælde elever i folkesko-

len (folkeskoleloven). Beslutning om skolevalg / skoleskift er en væ-

sentlig (fælles) beslutning vedr. barnet for forældre, der har fælles

forældremyndighed. Forældrene skal være enige om indmel-

ding/udmelding. Dette gælder også på frie grundskoler. Det vil dog

ikke være muligt for den frie grundskole i praksis at opretholde sam-

arbejdet, hvis eleven ikke kommer på skolen (skolen vil ikke kunne

varetage undervisningspligten), eller hvis der f.eks. over en periode

ikke bliver betalt skolepenge.

Side 8/16

L 47 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Børnerådet

anbefaler, at det kortlægges, om der er brug for en lig-

nende lovændring eller tiltag på dagtilbuds- og ungdomsuddannel-

sesområdet.

opfordrer til, at intentionerne i lovforslaget også medtænkes i

øvrig lovgivning, herunder på dagtilbuds- og fritidstilbudsområdet.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at dette lovforslag im-

plementerer en politisk aftale af 15. december 2023 om lettere adgang

til skoleskift under ophold på krisecentre. Aftalen er en opfølgning på

initiativ 16 i regeringens ”Handlingsplan mod partnervold og partner-

drab 2023-2026, som har følgende ordlyd”:

”Bedre beskyttelse af børn, der har ophold på krisecenter og skifter

skole. Regeringen vil sammen med folkeskoleforligskredsen undersøge

muligheden for at ændre folkeskolelovens regler, så skoler kan und-

lade at orientere begge forældremyndighedsindehavere om et skole-

skift, hvis barnet er med en forælder på krisecenter, og det er vurderet,

at barnet af hensyn til sin egen eller forælderens sikkerhed bør skifte

skole til distriktsskolen.”

Aftalen, som ligger til grund for dette lovforslag, er således en udløber

at dette initiativ, og fokus i både initiativ og aftale er bedre mulighed

for skoleskift til en folkeskole i forbindelse med ophold på krisecentre.

Det er vurderet, at skift til krisecentrets distriktsskole er det mindst

indgribende alternativ i forhold til at lade barnet fortsætte på sin hid-

tidige skole, som ellers bør være udgangspunktet.

Spørgsmål om dagtilbudsområdet, det frie områder mv. falder uden

for rammerne af initiativet og aftalen, som kun vedr. folkeskolen, og

dermed dette lovforslag. Ministeriet har dog generelt fokus på områ-

det.

2.2. Lovforslagets rækkevidde

Skolelederforeningen

bemærker, at I henhold til godtgørelse af, at

opholdet skyldes vold eller trusler om vold, ønsker foreningen at

rette en opmærksomhed på psykisk vold, hvor der ofte ikke forelig-

ger en skadestuerapport eller hvor den udsatte forældre ikke har

haft kapacitet eller mod til at foretag en politianmeldelse. Forenin-

gen finder, at godtgørelsen i disse tilfælde bør kunne foretages af

krisecentret, så elever udsat for eller vidne til denne voldsform

sidestilles med udsatte for fysisk eller seksuel vold og derved sikres

bedre adgang til skoleskift.

Lev Uden Vold

bemærker, at lovforslaget kun omfatter vold eller

trusler om vold fra den anden forælder. Lovforslaget bevæger sig

således inden for en traditionel opfattelse af partnervold. Foreningen

Side 9/16

L 47 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

anfører, at det er mere hensigtsmæssigt at bruge ”vold i nære rela-

tioner” som ordlyd i loven, hvilket også er den terminologi, der an-

vendes i den reviderede § 109 i serviceloven. Foreningen anfører, at

sikkerhedssituationen - og udøvelsen af vold – kan være mere kom-

pleks end vold fra en forælder mod en anden forælder (og børnene).

Udøvere af vold kan i nogle tilfælde være andre, fx andre familie-

medlemmer eller bekendte, og vold kan også i nogle tilfælde udøves

af en tredjepart på foranledning af en forælder. Dette er også at be-

tragte som vold i nære relationer, hvilket fremgår af bemærknin-

gerne til den reviderede § 109 i serviceloven, og det bør derfor lige-

ledes afspejles i det lovforslag, der her er i høring.

Lev Uden Vold

bemærker, at enhver afgørelse bør hvile på et solidt

fagligt og sagligt grundlag - uanset hastighedshensyn – så risikoen

for fejlafgørelser mindskes. Lev Uden Vold peger derfor på, at der

bør fastlægges minimumskrav lovgivningsmæssigt, før en sådan af-

gørelse kan træffes. Det kan fx være et krav om udarbejdelse

af en risikovurdering, der sammen med en krisecentererklæring kan

opfattes som obligatorisk grundlag for afgørelsen. Høj faglighed og

sagligt funderede afgørelser er afgørende for at sikre validiteten af

en afgørelse, og her kan en professionel risikovurdering være et væ-

sentligt bidrag.

peger på, at den forælder, som midlertidigt får ophævet

sin forældremyndighed, mister mulighed for at have indflydelse på

også mere vidtgående beslutninger vedr. barnets skolegang i for-

hold til blandt andet specialskole, hjemmeundervisning (hjemta-

gelse af undervisningen), valg af ungdomsuddannelse, praktikforløb

og beskæftigelse i stedet for skolegang efter paragraf 9 eller 33

(med tiden også juniormesterlære) eller at gå et klassetrin om. Det

bør overvejes, om der kan findes løsninger, som reducerer ikke-til-

sigtede potentielle negative konsekvenser af ophævelsen af foræl-

drerettighederne i relation til visse af disse beslutninger.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår af lov-

udkastet, at afgørelsen vil skulle træffes på baggrund af en udtalelse

fra det relevante krisecenter samt evt. andre relevante oplysninger fra

fx politiet eller de sociale myndigheder om vold i familien mv. Defini-

tionen på vold er udvidet med vedtagelsen af loven om ligestilling af

krisecentertilbud til mænd m.v., således at vold i henhold til § 109 i lov

om social service omfatter flere forskellige former for vold; psykisk vold

herunder stalking, fysisk vold, seksuel vold, økonomisk vold, materiel

vold, digital vold, og æresrelateret vold. Lovforslagets bemærkninger

er tilrettet i overensstemmelse hermed.

Konkret vil der i øvrigt være tale om en afvejning mellem karakteren

af volden og dennes betydning for barnet, samt hensynet til den anden

forældres rettigheder.

Side 10/16

L 47 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Såfremt der træffes afgørelse om at fratage en forældre rettigheder

efter folkeskoleloven, vil der ganske rigtigt være tale om, at alle ret-

tigheder i henhold til folkeskolelovens § 54, stk. 1, 1. pkt., med afgø-

relsen vil blive frataget. Den anden forældre vil derfor heller ikke læn-

gere medvirke til eller få øvrige oplysninger om barnets skolegang.

Dette skønnes nødvendigt for at hemmeligholde, hvilken skole eleven

nu bliver indskrevet på, og herunder elevens opholdssted sammen-

holdt med, at barnet herved får mulighed for at kunne fortsætte sko-

legangen på lige fod som andre, herunder adgang til specialundervis-

ning, praktik eller andet uden at skulle frygte for sin sikkerhed i denne

forbindelse.

2.3. Mulighed for forlængelse af fratagelsen af en forældres rettighe-

der udover seks måneder samt spørgsmålet om klageadgang

Børns Vilkår

bemærker, at der med forslaget lægges op til, at den

midlertidige dispensation for at skulle indhente tilladelse fra den an-

dre forælder skal vare i seks måneder. Da der er tale om at tage en

rettighed fra den ene forælder, finder foreningen, at det kan give

god mening med en så relativt kort frist. Foreningen bemærker dog

samtidig, at det for det enkelte barn vil det kunne betyde mindre

stabilitet og ro, hvis aftalen om skoleskift kun sker for seks måneder.

Børns Vilkår foreslår derfor, at der er i hvert enkelt tilfælde tages stil-

ling til, om det vil være gavnligt for barnets trivsel, at aftalen om

midlertidigt skoleskift uden godkendelse af den ene forælder, kan

ske for en længere periode end seks måneder.

Skole og Forældre

finder, at den foreslåede ordning med en tids-

begrænsning på maksimalt seks måneder, eller indtil der er truffet

afgørelse om midlertidigt eller endelig placering af forældremyndig-

heden, forekommer rimelig. Foreningen har dog en bekymring for

barnets situation, hvis der ikke er truffet en afgørelse om forældre-

myndigheden, inden der er gået seks måneder, og henstiller derfor

til, at det gøres muligt at forlænge den midlertidige suspension i de

situationer, hvor myndighederne ikke har været i stand til at træffe

de nødvendige beslutninger inden for tidsfristen på seks måneder.

LOKK

er bekymrede for, hvilke sikkerhedsmæssige konsekvenser

der vil være, hvis der ikke er truffet en afgørelse om midlertidig eller

endelig forældremyndighed, inden der er gået 6 måneder fra den

midlertidige fratagelse af den ene forælders rettigheder. Foreningen

bemærker, at sagsbehandlingstiden i forældremyndighedssager kan

være længere end 6 måneder. Derfor henstiller LOKK til, at der i lo-

ven skabes mulighed for forlængelse af perioden i de sager, hvor der

endnu ikke er kommet en afgørelse fra familieretshuset ud fra et

hensyn til barnet, således at barnet ikke igen risikerer at opleve at få

afbrudt sin skolegang.

Side 11/16

L 47 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

DANNER

bemærker, at afgørelser efter den foreslåede bestem-

melse kan træffes for en periode på op til 6 måneder, eller indtil der

er truffet afgørelse om midlertidig eller endelig placering af

forældremyndigheden efter forældreansvarsloven. Danner mener,

det er afgørende, at der bliver mulighed for forlængelse ud over de

6 måneder, da det i dag ofte tager længere tid, før der er er truffet

afgørelse om midlertidig eller endelig placering af forældremyndig-

heden efter forældreansvarsloven.

LOKK

ønsker yderligere klarhed omkring adgangen til at klage, og

undrer sig over, at man på et så for barnet afgørende område har

valgt ikke at åbne op for klageadgang, uanset praksis på skoleom-

rådet.

DANNER

finder det væsentligt, at der i det nye lovforslag fastsættes

regler om klageadgang for at sikre, at voldsudøver ikke

uretmæssigt kan indlogere sig på et krisecenter med barnet og ef-

terfølgende flytte barnet til en anden folkeskole.

Danske Advokater

finder det bekymrende, at de omfattede med

det fremlagte udkast, mister den klageadgang, der i dag findes ved

afgørelser truffet af Familieretshuset, der har klageadgang til Fami-

lieretten.

Lev Uden Vold

opfordrer til, at der etableres en klageadgang og

mulighed for indsigelse efter de seks måneder, samt at der tages

højde for, at nogle sager kan have behov for forlængelse ud over

denne periode. Desuden bør der være klare retningslinjer for, hvad

der skal ske efter de seks måneder, hvor afgørelsen er gældende.

Det er nødvendigt, da nogle børn kan opholde sig med en forælder

på krisecentre i en periode ud over seks måneder. Det er afgørende

at sikre, ikke blot er en midlertidig løsning, men en langsigtet og

helhedsorienteret tilgang til at beskytte de berørte børn mod vold

og sikre deres skolegang, trivsel og sikkerhed.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at forslaget forventes

at betyde hurtigere afgørelser for det enkelte barn i sager om skoleskift

ved ophold på krisecentre, idet en flytning uden samtykke fra

den anden forældremyndighedsindehavere ikke længere vil skulle af-

vente en afgørelse om midlertidig forældremyndighed i henhold til

forældreansvarsloven.

Sagsbehandlingen skal tilrettelægges, så en afgørelse kan træffes hur-

tigt samtidig med, at den anden forældres retssikkerhed tilgodeses.

Der fastsættes ikke regler om klageadgang, da afgørelsen alene har

virkning til, der træffes afgørelse efter forældreansvarsloven.

Side 12/16

L 47 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Det lægges til grund, at en afgørelse om midlertidig forældremyndig-

hed vil kunne træffes inden for perioden på seks måneder. Herefter er

det ikke hensigtsmæssigt at lade regler i folkeskoleloven regulerer for-

ældrenes indbyrdes retsstilling. Det er således væsentligt, at en afgø-

relse efter folkeskoleloven ikke træder i stedet for en afgørelse om mid-

lertidig eller endelig placering af forældremyndigheden efter foræl-

dreansvarsloven. Dette er baggrunden for begrænsning på 6 måneder.

2.4. Sagsbehandlingskompetence, vejledningsmateriale

Danske Advokater

anbefaler, at sager af denne alvorlige karakter

afgøres af Familieretshuset. Ved fastsættelse af den midlertidige for-

ældremyndighed i Familieretshuset, vil det give ro for børnene til at

fungere i skolen under hele sagen, da afgørelsen er gældende, til der

forligger en endelige afgørelse i familieretten.

Danske Advokater

bemærker således, at de anser det for afgø-

rende, at barnets interesser varetages bedst muligt, at retssikkerhe-

den for alle involverede parter iagttages, samt at systemet under-

støtter en hurtig beslutningsproces. Det er Danske Advokaters op-

fattelse, at det nuværende system i Familieretshuset rummer denne

mulighed, og foreningen stiller sig derfor undrende overfor, at kom-

munerne med udkastet tildeles en ny kompetence. Foreningen fin-

der det uhensigtsmæssigt og unødvendigt, at endnu en myndighed

skal træffe afgørelser i sager, som ligger inden for Familieretshusets

og Familierettens kompetenceområde. Til støtte for dette synspunkt

henledes opmærksomheden på, at Familieretshuset allerede i dag

har en hjemmel til at træffe en midlertidig afgørelse jf. forældrean-

svarslovens § 26. Det er et af Familieretshusets kerneområder at

træffe midlertidige afgørelser, når forældre med fælles forældre-

myndighed er uenige om væsentlige forhold vedrørende barnet,

herunder om nødvendigt ved uenighed om skolevalg og skoleskift -

uanset årsag.

Skolelederforeningen

anmoder om, at der udarbejdes handle-

guides og skabelon til afgørelser med henblik på at minimere fejl i

den kommunale sagsbehandling, da beskyttelse af oplysninger er

afgørende for elevens sikkerhed. Handleguiden bør i særdeleshed

understøtte, at der sker korrekt afvejning mellem karakteren af vol-

den/truslen om vold og dens betydning for eleven, samt hensynet

til den anden forældres rettigheder.

Skolelederforeningen

bemærker i forlængelse heraf at for at give

skolen optimale vilkår for at handle korrekt og undgå at den udsatte

forælder bliver videnbærer, opfordres til, at skolen gøres bekendt

med afgørelsen rettidigt, så skoleledelsen omgående kan informere

medarbejderne om den andens forældre begrænsede rettigheder.

Meddelelsen bør indeholde en uddybning af den betydning, som

afgørelsen medfører i skolens praksis.

Side 13/16

L 47 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Side 14/16

Børns Vilkår

bemærker, at der i hvert tilfælde tages afsæt i det

enkelte barn og barnets behov. Og at barnet selv derfor også bør

høres og inddrages i beslutningen.

Børnerådet

finder, at der bør være en særlig opmærksomhed på at

inddrage barnet, så beslutningen om et eventuelt skoleskift beror på

en samlet vurdering af barnets bedste.

LOKK

hilser indførelsen af en 7 dages frist for kommunes behand-

ling af denne type sager velkommen, da det anerkender akutheden

i situationen.

Børnerådet

ser gerne, at Social- og Boligstyrelsen udarbejder vej-

ledningsmateriale til krisecentrene, så det sikres, at loven administre-

res efter hensigten og altid til barnets bedste.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at hensigten med

dette lovforslag som nævnt ovenfor er at bedre skabe rammer for hur-

tigere afgørelser for det enkelte barn i sager om skoleskift ved ophold

på krisecentre, idet en flytning uden samtykke fra den anden foræl-

dremyndighedsindehavere ikke længere vil skulle afvente en afgørelse

om midlertidig forældremyndighed i henhold til forældreansvarslo-

ven.

Sagsbehandlingen skal tilrettelægges, så en afgørelse kan træffes hur-

tigt samtidig med, at den anden forældres retssikkerhed tilgodeses.

Dette ændrer dog ikke ved, at der vil være tale om en afgørelse som

naturligvis skal efterleve forvaltningslovens regler, principperne i bør-

nekonventionen om inddragelse af barnet i fornødent omgang mv.

Det er korrekt, at kommunerne ikke har Familieretshusets ekspertise i

forhold til familieretlige sager, men der er konkret tale om at en mid-

lertidig afgørelse på et snævert retsområde, nemlig folkeskoleområ-

det, som henhører under kommunernes kompetence. Det vurderes

derfor fuldt forsvarligt at overlade denne afgørelseskompetence til

kommunerne. Det skal i øvrigt understreges, at afgørelsen, som det

fremgår af lovteksten, kun kan træffes for en periode på op til 6 må-

neder, eller indtil der er truffet afgørelse om midlertidig eller endelig

placering af forældremyndigheden efter forældreansvarslov.

For så vidt angår ønske om vejledningsmateriale vil ministeriet påse,

at den generelle vejledning på hjemmesiden opdateres i forhold til de

nye regler.

2.5. Øvrige bemærkninger

L 47 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

Datatilsynet

bemærker, at forholdet til databeskyttelsesreglerne

ikke ses at være behandlet i lovforslaget.

DANNER

bemærker, at det af Social-, Bolig- og Ældreministeriets

fremsatte lovforslag om ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.

er vedtaget i Folketinget. Derfor er det Danners opfattelse, at dette

lovforslag bygger på forældet lovgivning.

LOKK

finder, at der fortsat bør være et stærkt fokus på kønsdimen-

sionen i vold i nære relationer og understrege, at det stadig i langt

højere grad er kvinder, som udsættes for partnervold og vold i nære

relationer ligesom kvinder udsættes for langt grovere vold og farli-

gere vold.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærke, at det er bopælskom-

munen, som er den dataansvarlige i forhold til de behandlinger af per-

sonoplysninger, som indgår i kommunens afgørelsessag. Kommunen

skal derfor, som vanligt iagttage overholde af GDPR, når de træffer

afgørelser, hvor der indgår behandling af personoplysninger. Der er

derfor ikke særlige bemærkninger til forholdet til databeskyttelsesreg-

lerne.

Som det fremgik af ministeriets høringsbrev af 4. april 2024, er mini-

steriet er opmærksomt på det af Social-, Bolig- og Ældreministeriets

fremsatte lovforslag om ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v.,

som på tidspunktet for udsendelsen af høringsmaterialet fortsat var

under behandling i Folketinget. Lovforslaget er nu vedtaget. Som det

også fremgik af høringsbrevet, vil der derfor ske justeringer af dette

lovforslag, for så vidt angår henvisninger til serviceloven samt frem-

stillingen af gældende ret på Social-, Bolig- og Ældreministeriets om-

råde.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

Høringssvarene har ikke i sig selv givet anledning til væsentlige æn-

dringer i lovforslaget.

Der er derimod foretaget en del ændringer som følge af en lovæn-

dring på Social-, Bolig- og Ældreministeriets område (lov om æn-

dring af lov om social service og forskellige andre love (Ligestilling

af krisecentertilbud til mænd m.v.)).

Denne lovændring betyder bl.a., at henvisning til § 110 i lov om social

service i aftalen om lettere adgang til skoleskift under ophold på kri-

secentre ikke er medtaget i dette lovforslag, da de mandekrisecen-

tre, som i dag er § 110-tilbud og hvor børn opholder sig med deres

far, forventes at omregistrere sig til § 109-tilbud (krisecentre) efter

ikrafttrædelsen af lovforslaget om ligestilling af krisecentertilbud til

Side 15/16

L 47 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og undervisningsministeren

mænd m.v. den 15. april 2024. Efter lovændringen gælder § 109 for

både kvinder og mænd.

Ligeledes er definitionen på vold udvidet med vedtagelsen af loven

om ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v., således at vold i

henhold til § 109 i lov om social service omfatter flere forskellige

former for vold; psykisk vold herunder stalking, fysisk vold, seksuel

vold, økonomisk vold, materiel vold, digital vold, og æresrelateret

vold. Lovforslagets bemærkninger er tilrettet i overensstemmelse

hermed.

Der er herudover alene foretaget enkelte ændringer af sproglig, re-

daktionel og lovteknisk karakter i lovforslaget.

Side 16/16