Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af lovforslag nr. L 47:

Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen. (Midlertidig fratagelse af en forælders rettigheder efter folkeskoleloven ved en elevs ophold på krisecenter).

Af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 03.10.2024).

Forhandlingen er åbnet. Første ordfører er fru Sara Emil Baaring, Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for ordet. Gennem mine 12 år som lærer har jeg desværre mødt elever, som enten selv har oplevet vold, eller som i deres hjem har oplevet vold. En elev, som jeg husker særlig tydeligt, kom til mig ved den årlige skolefest, flere år efter at vedkommende var stoppet på skolen. Vi endte med at sidde på en træbænk ude i skolens have og tale hele aftenen. Eleven fortalte om volden i hjemmet i barndommen, og jeg var faktisk meget rystet over den fortælling og må i dag med skam indrømme, at jeg ikke havde se tegnene. Eleven var altid glad i skolen, havde aldrig sygedage og var enormt flittig i sit skolearbejde. Men som min tidligere elev sagde: Sara, det var jo mit fristed.

Jeg tror, at for mange børn, der er udsat for vold, eller som oplever kaos og mistrivsel derhjemme, kan skolen være et fristed. Her er der orden og ro, og der er voksne, som gerne vil dem. Derfor er jeg rigtig glad for det lovforslag, som vi nu behandler.

I december 2023 indgik regeringen en aftale med Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om at ændre folkeskolelovens regler for at støtte lige netop disse børn. Med lovforslaget sikrer vi, at kommunerne ikke skal orientere begge forældre ved et skoleskift, når den ene forælder opholder sig på et krisecenter. Det betyder, at børn, som står midt i deres værste krise, stadig kan komme i skole, når det f.eks. af hensyn til barnets sikkerhed kan være nødvendigt at skifte skole. Det skal selvfølgelig ikke være udgangspunktet, at man skal skifte skole, når man bor på et krisecenter, men der kan være tilfælde, hvor det af hensyn til elevens sikkerhed eller trivsel kan være nødvendigt, at eleven ikke fortsætter sin skolegang på sin hidtidige skole. I sådan en svær situation skal vi med denne nye bestemmelse sikre gode muligheder for et trygt skoleskift for eleven.

Derfor kan vi i Socialdemokratiet bakke op om dette lovforslag.

Tak. Der er en kort bemærkning til fru Karina Adsbøl, Danmarksdemokraterne.

Tak. Jeg er fuldstændig enig med ordføreren i forhold til intentionen med det her lovforslag, og at man selvfølgelig skal beskytte børn, der af den ene eller den anden grund er udsat for vold eller overgreb eller andet. Men jeg har alligevel en bekymring i forhold til det her lovforslag, og det er også blevet rejst i høringssvarene. Der er flere ting, men jeg vil lige her nævne den manglende klagemulighed for den anden part og den manglende retssikkerhed. Danske Advokater skriver i deres høringssvar, at det faktisk er muligt i dag. Det er Familieretshuset, der træffer afgørelse, og så kan man have alle mulige holdninger og meninger om Familieretshuset, men det er jo der, kompetencen ligger. Og de mener sådan set, at det, der bliver foreslået med det her lovforslag, kan man allerede i dag.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig lige at høre ordførerens tanker omkring det, og om det i hvert fald ikke er noget, vi skal have undersøgt i udvalgsbehandlingen.

Ordføreren.

Jeg har også læst høringssvarene, og det vil vi være ganske åbne over for. Men på den anden side vil jeg også sige, at der kan gå en rum tid, inden man får det igennem systemet, og der skal vi bare huske, at nogle gange er det, vi synes ikke er så lang tid, alligevel i et barneliv utrolig lang tid.

Ønsker spørgeren den anden kort bemærkning? Ja, så skal man huske at trykke sig ind. Fru Karina Adsbøl.

Jamen jeg har trykket mig ind, men måske ikke hårdt nok.

Men bekymrer det ikke ordføreren i forhold til retssikkerheden? Vi sidder i øjeblikket og er ved at indgå en aftale på socialområdet, der bl.a. handler om forældrefremmedgørelse. Vi har set de her sager med børn som våben og dokumentarer om det, og derfor synes jeg, det er vigtigt, at vi som lovgivere i hvert fald er sikre på det retssikkerhedsmæssige i det her. Ét er, at vi skal beskytte børnene, men altså, der er ingen klagemulighed, og jeg ved ikke engang, om der overhovedet kommer en partshøring.

Ordføreren.

Jeg må også bare tro på, at når man ender på et krisecenter med sit barn, må der være en grund til det. Og jeg vil egentlig gerne have, at vi står vagt om børnene. Så kan det være, at der bliver noget i udvalgsbehandlingen, men for mig er det vigtigt, at vi værner om børnene og det fristed, som de har ved at kunne komme i skole.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Sara Emil Baaring, Socialdemokratiet. Næste ordfører er fru Anni Matthiesen, Venstre.

Tak For ordet. Lovforslaget her er vigtigt. Det omhandler jo sårbare børn og måske, kan man sige, endda nogle af de mest sårbare børn, nemlig de børn, som opholder sig på krisecentrene, typisk jo sammen med en af deres forældre.

Formålet med lovforslaget er, at disse børn får bedre adgang til undervisning, når deres livssituation kræver et skoleskift. Det handler om, at alle børn skal føle sig trygge og kunne gå i skole, også når de står i en rigtig svær situation og befinder sig i en svær tid på et krisecenter. Man kan sige, at lovforslaget udmønter den politiske aftale, som er indgået tidligere.

Jeg har selv besøgt flere krisecentre og også oplevet, hvordan det kan mærkes, hvis man som f.eks. mor befinder sig på et krisecenter og har et barn eller to med sig og måske også lever med frygten for, at der står en og holder øje med en uden for krisecenteret. Derfor har jeg stor forståelse for, at vi er nødt til at give en mulighed for, at de her børn hurtigere kan få et skoleskift, og at det kan foregå mere anonymt, end det kan, som reglerne er i dag.

Derfor bakker vi i Venstre også op om forslaget.

Der er ingen korte bemærkninger, så tak til fru Anni Matthiesen, Venstre. Næste ordfører er fru Karina Adsbøl, Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Tak for det, formand. Jeg skal lige have læsebrillen på, så går det lidt bedre. Det her lovforslag udmønter jo en politisk aftale, der blev indgået i folkeskoleforligskredsen i 2023, og med forslaget her ændrer man folkeskolelovens regler, så kommunerne fremover ikke har pligt til at orientere begge forældremyndighedsindehavere om et skoleskift, så længe den ene forælder opholder sig på et krisecenter. Det betyder, at en forælder, som opholder sig på et krisecenter sammen med et barn, efterfølgende uden den anden forælders viden og samtykke kan flytte barnet til en anden folkeskole. Det skal sikre, at børn, der er på et krisecenter, kan komme i skole, når det af hensyn til barnets sikkerhed vil være nødvendigt at skifte skole for at beskytte barnet eller den medfølgende forælders anonymitet under opholdet på krisecentret. En forælders rettigheder i forhold til eget barn i denne forbindelse kan højst fratages i 6 måneder, og indgrebet vil falde bort, hvis der inden dette tidspunkt er truffet afgørelse om midlertidig eller endelig placering af forældremyndigheden hos den ene forælder, eller hvis barnet fraflytter et krisecenter til egen bolig.

I Danmarksdemokraterne er vi fuldstændig enige i intentionerne i det her lovforslag, og såfremt et barn er i fare grundet vold, seksuelle overgreb eller andet, skal det jo helt klart beskyttes. Så vi forstår sådan set godt, hvad intentionerne er bag partiernes aftale. Men jeg ønsker også at hejse nogle bekymringsflag, også i forhold til det, der er rejst i høringssvarene. For er kommunerne de rette til at varetage den her kompetence? Familieretlige sager hører jo under Familieretshuset, og ifølge Danske Advokater og Danske Familieadvokaters høringssvar vurderer de, at Familieretshuset har den mulighed i dag. Samtidig rejser de også en række andre bekymringer, for de anser jo sager vedrørende fratagelse af en forældremyndighedsindehavers rettigheder som alvorlige sager til det, der hedder § 7-sager. Og det er jo det, der beror på højkonfliktsager, hvor konfliktniveauet er så højt, og derfor er afgørelsen af alvorlig og også omfattende karakter. Det er også sådan, at retssikkerheden skal være på plads. Og de nævner også den manglende klagemulighed i det her, og det er der også andre høringsparter, der gør.

En bekymring fra min side kan også være, at det desværre kan være, at man kan anvende det som et redskab i en skilsmissesag, og det er jo også det, jeg lige nævnte før. Vi sidder netop og drøfter det ovre i et andet ministerium, og vi deler de bekymringer, der er rejst, for det er indgribende at fratage børn retten til begge deres forældre. Og det kan det her forslag potentielt medvirke til, såfremt de retssikkerhedsmæssige ting ikke er på plads.

Jeg kunne godt nævne nogle af de ting, der rejser bekymring. Der står i lovudkastet:

»Opholder en elev sig i en boform efter § 109 i lov om social service med den ene forælder, og godtgøres det, at opholdet skyldes vold som defineret i § 109 i lov om social service ..., kan kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor eleven senest var folkeregisteret, hvis det er påkrævet af hensyn til elevens sikkerhed og trivsel efter anmodning fra den forælder, som barnet opholder sig hos, med henblik på skoleskift træffe en midlertidig afgørelse ...«

Altså, jeg synes bare, at det er lidt bekymrende i forhold til den dokumentation, der også skal være. Vi ønsker ikke, at en krisecentererklæring kan stå alene. Vi ønsker, at det også skal indeholde udtalelser fra politi. Der kan jo være anmeldelser om vold. Det er sådan i dag, at hvis børn er udsat for vold, skal kommunerne anvende børnehusene. De skal bruges. Men derfor står der jo i lovudkastet, at afgørelsen vil kunne træffes på baggrund af en udtalelse fra et relevant krisecenter. »Foreligger der en sådan krisecentererklæring, der samtidigt indeholder oplysninger om barnet og barnets perspektiv på baggrund af volden«, så vil man kunne danne grundlag for at træffe den her beslutning. Så det er sådan lidt: Hvad ligger der i ordet godtgøres? Altså, hvad skal der helt præcis foreligge af dokumentation, før man kan fratage en forælder rettigheder? Er der polititilhold?

Så vi deler fuldstændig intentionerne omkring det her. Vi har simpelt hen bare en række bekymringer, og dem vil jeg sørge for at få belyst under udvalgsbehandlingen. Og så må vi derefter tage stilling til, hvordan vi ender i forhold til det her lovforslag.

Der er ingen korte bemærkninger, så tak til fru Karina Adsbøl, Danmarksdemokraterne. Den næste ordfører er fru Sofie Lippert, Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet. Når et barn på grund af et krisecenterophold må flytte skole, er det en meget alvorlig sag. Det handler i mange tilfælde om barnets sikkerhed og om den forælder, barnet opholder sig på krisecenteret meds, sikkerhed. Det er vigtigt, at børns sikkerhed er højt på dagsordenen i de her situationer, og derfor bakker vi i SF helhjertet op om intentionen i lovforslaget.

Det skal ikke være sådan, at man som den forælder, der sidder tilbage, kan bruge viden om barnets skolegang til at påvirke eller opsøge hverken barnet eller den forælder, der er på krisecenteret.

Derfor hilser vi i SF det her forslag meget velkomment, og vi kommer til at stemme for, og jeg skal hilse fra Enhedslisten og Radikale og sige, at de gør det samme.

Der er ingen korte bemærkninger, så tak til fru Sofie Lippert, SF. Den næste ordfører er fru Helena Artmann Andresen, Liberal Alliance. Velkommen.

Tak for det. Det er så umådelig trist, når børn vokser op i et hjem med vold, og også når de ender på krisecentre. De børn fortjener de bedst mulige rammer for at få tryghed og stabilitet i en svær tid. Derfor er vi i Liberal Alliance også en del af den aftale for at sikre bedre adgang til skoleskift til elever, der opholder sig på krisecentre. For mange børn vil det være det bedste at fortsætte på deres sædvanlige skole med den stabilitet, der ligger i det. At fastholde hverdagen kan være uundværligt, når alt andet er kaotisk.

Men der er også tilfælde, hvor barnets sikkerhed og trivsel kræver et skoleskift for at beskytte både barnet og den medfølgende forælders anonymitet. I de situationer, hvor der er en risiko for, at den voldelige forælder kan finde barnet, er det afgørende, at skoleskiftet sker uden forælderens vidende. Det er vigtigt i de situationer, når den ene forælder mister retten til at vide, hvor barnet går i skole, at der er belæg for, at det skyldes vold, med relevante udtalelser fra et krisecenter og politiet, som der også står i lovforslaget.

Så Liberal Alliance støtter det her lovforslag.

Der er ingen korte bemærkninger, så tak til fru Helena Artmann Andresen, Liberal Alliance. Den næste ordfører er hr. Rasmus Lund-Nielsen, Moderaterne.

Tak for det. Det lovforslag, vi behandler, handler om at sikre, at børn, der opholder sig på et krisecenter med en voldsudsat forælder, kan få adgang til skoleskift, uden at den voldelige forælder skal involveres. Helt konkret foreslås det, at en kommune midlertidigt kan fratage en forælders rettigheder efter folkeskoleloven i op til 6 måneder, hvis barnet opholder sig på et krisecenter på grund af vold fra den anden forælder.

Det er afgørende, at vi sikrer børn i sårbare situationer den stabilitet og tryghed, som skolen kan give dem. Børn, der vokser op med vold i hjemmet, har ofte et større behov for en stabil hverdag, og skolen kan være et åndehul for børnene, hvor de kan få en pause fra de uroligheder, de oplever derhjemme.

Det, at de trygt kan gå i skole uden en frygt for at blive opsøgt af den voldelige forælder, er en væsentlig del af deres trivsel. Børn, der lever med vold i hjemmet, er nogle af de mest sårbare i vores samfund, og det er derfor afgørende, at vi giver dem de bedst mulige betingelser for en tryg skolegang. Med dette forslag kan vi sikre, at børn, som opholder sig på et krisecenter, hurtigt kan skifte skole og fortsætte deres skolegang uden afbrydelser og med den nødvendige beskyttelse.

Moderaterne støtter derfor lovforslaget.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er hr. Frederik Bloch Münster. Værsgo.

Tak, formand. Formålet med dette lovforslag er at beskytte børn, der opholder sig på krisecentre. Lovforslaget giver mulighed for midlertidigt at fratage en voldelig forælder dennes rettigheder over barnets skolegang, hvis det er nødvendigt for barnets sikkerhed og trivsel.

Ved at sikre, at barnets opholdssted holdes skjult, og give den forælder, barnet opholder sig hos, mulighed for at træffe beslutning om skoleskift, sikrer vi, at skolen kan være et trygt og stabilt frirum, der skaber den nødvendige beskyttelse for barnet.

Derfor kan Det Konservative Folkeparti støtte forslaget.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så mange tak til ordføreren. Jeg ser ikke, at Enhedslistens ordfører er til stede, og så går vi videre til Dansk Folkeparti ordfører, og det er hr. Alex Ahrendtsen. Værsgo.

Tak, formand. Først en tak til fru Sara Emil Baaring for den meget bevægende tale om en tidligere elev og grunden til, at vedkommende var så glad i skolen, men alligevel var udsat for vold i hjemmet. Jeg synes, det er meget sigende. Tak for det. Det er altid rart at med historier fra det virkelige liv her i Folketingssalen.

Dansk Folkeparti er med i aftalen, og vi støtter selvfølgelig lovforslaget. Men under læsningen af lovteksten og lovbemærkningerne er jeg blevet lidt i tvivl om, hvorvidt vi ikke har behov for en lille præcision. Det kan godt være, at ministeren kan forholde sig til det, når han kommer på talerstolen, og det drejer sig om den del, hvor skolelederen på basis af vurderinger fra krisecenteret samt politiet og andre kan afgøre, at man kan flytte barnet anonymt uden at varsko den forælder, der på en eller anden måde er anklaget for vold.

Jeg er lidt i tvivl om, om det betyder, at skolelederen udelukkende kan basere sig på vurderinger fra krisecenteret. For så er jeg altså bange for, at det ikke er nok; der skal mere saglige og objektive grunde til, at man træffer sådan en beslutning. Men det kan være, at jeg har læst teksten lidt overfladisk – jeg er ikke jurist – og det er muligt, at ministeren kan svare på det, og hvis ikke, vil jeg selvfølgelig også stille et udvalgsspørgsmål i forbindelse med udvalgsbehandlingen, så vi kan få det oplyst. Jeg afventer selvfølgelig ministerens svar på det. Tak for det.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så er det Alternativets ordfører, fru Christina Olumeko. Værsgo.

Tak for ordet. Det lovforslag, vi behandler her i dag, handler om at skabe bedre adgang til skoleskift for elever, som sammen med en forælder opholder sig på et krisecenter. Det betyder, at en forælder, som opholder sig på et krisecenter sammen med sit barn efterfølgende uden den anden forælders viden og samtykke kan flytte barnet til en anden skole. Desværre er der alt for mange familier i Danmark, hvor vold er en del af hverdagen. Vi har et politisk ansvar for at sørge for, at det sker i mindst muligt omfang. Når det så alligevel sker, skal vi sørge for, at der er trygge rammer for ofrene, og her spiller landets krisecentre en helt afgørende rolle i at støtte de mennesker, det handler om.

I Alternativet er vi rigtig glade for det her lovforslag, og vi kommer selvfølgelig til at støtte det. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så er vi igennem ordførerrækken, og vi kan nu give ordet til børne- og undervisningsministeren. Værsgo.

Tak til formanden for ordet og til alle ordførere for en god debat.

Regeringen indgik i december 2023 en aftale med Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om at ændre folkeskolelovens regler, så der bliver sikret bedre adgang til skoleskift for elever, som opholder sig på et krisecenter. Børn, der vokser op i hjem med vold, har øget risiko for at mistrives og for at klare sig dårligere i skolen end deres jævnaldrende, og når børn flytter med en voldsudsat forælder på krisecenter, er stabilitet i dagligdagen helt afgørende. Det er en vigtig del af den stabilitet, at barnet trygt kan gå i skole. Skolen er ofte et åndehul for børn, der oplever vold og trusler mellem forældrene.

Vi ønsker derfor at ændre folkeskolelovens regler, så kommunerne fremover ikke har pligt til at orientere begge forældremyndighedsindehavere om et skoleskift, så længe den ene forælder opholder sig på et krisecenter. Det skal sikre, at børn, der er på et krisecenter, stadig kan komme i skole, når det af hensyn til barnets sikkerhed bliver nødvendigt at skifte skole. Det vil beskytte barnets eller den medfølgende forældres anonymitet under opholdet på krisecenteret.

Det foreslås at indsætte en ny paragraf i folkeskoleloven, så en kommune får mulighed for efter anmodning at fratage en forældremyndighedsindehaver rettigheder efter § 54, stk. 1, 1. pkt. En afgørelse om at fratage en forældremyndighedsindehaveres rettigheder i henhold til den her § 54, stk. 1, 1. pkt. vil betyde, at en forælder, som opholder sig på et krisecenter sammen med et barn, kan flytte barnet til en anden folkeskole uden den anden forælders viden og samtykke. Ændringen skal beskytte barnets eller den medfølgende forælders anonymitet under opholdet på krisecenteret, så den anden forælder ikke får kendskab til deres opholdssted.

Som udgangspunkt bør eleven fortsætte på sin hidtidige skole. Det giver færrest afbrydelser i elevens skolegang, og det sikrer, at eleven går på den skole, hvor eleven har kammerater, og som forældrene er enige om er bedst. Men i enkelte tilfælde vil det af hensyn til elevens sikkerhed eller trivsel været nødvendigt, at eleven ikke fortsætter sin skolegang på sin hidtidige skole.

Den nye bestemmelse i folkeskoleloven skal sikre et trygt skoleskift for barnet. Der er tale om et indgreb i en forælders rettigheder i forhold til eget barn, og derfor foreslås det også, at rettigheder efter den her § 54, stk. 1, 1. pkt. højst vil kunne fratages i 6 måneder. Indgrebet vil falde bort, hvis der inden da er truffet afgørelse om midlertidig eller endelig placering af forældremyndigheden hos den ene forælder efter forældreansvarsloven, eller hvis barnet fraflytter krisecenteret til egen bolig.

Børn, som lever med vold i hjemmet, er blandt nogle af de mest sårbare medborgere, vi har, og jeg er derfor glad for, at vi kan fremsætte det her lovforslag, som giver dem bedre adgang til skoleskift ved ophold på et krisecenter.

Jeg vil gerne takke for debatten og ser frem til eventuelle spørgsmål – jeg kan høre, der allerede er nogle på vej.

Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Karina Adsbøl.

Jeg vil bare lige høre, om ministeren ikke deler noget af den bekymring, der har været rejst i høringssvarene netop i forhold til det retssikkerhedsmæssige, herunder klageadgangen, og om ministeren er villig til at få kigget på det i forhold til det her lovforslag.

En ting er, at vi har Advokatsamfundet og familieadvokater, der siger, at det kan man i forvejen. En anden ting er, at hvad der lige præcis ligger i forhold til godtgørelse, og hvad det er, der præcis skal foreligge af dokumentation.

Jeg deler fuldstændig intentionerne. Vi skal beskytte børn mod vold. Selvfølgelig skal vi det. Der er bare også nogle andre aspekter, som godt kan bekymre mig lidt, i forhold til at det måske kunne bruges i forhold til en eller anden højkonfliktsag i en skilsmisse. Det er bare for at få alle de der ting belyst og på plads. Så er ministeren villig til at ændre noget i forhold til det her?

Ministeren.

Jeg er glad for, at Danmarksdemokraterne deler intentionen i lovforslaget. Jeg kan også sige, at vi i regeringen også deler den opmærksomhed, vi kan høre at der er hos Danmarksdemokraterne.

For husk på, at man også har retsgarantier; man er også borger med rettigheder i det her land, selv om ens ekskæreste eller ekskone eller -mand er flyttet på krisecenter med ens barn. Derfor er det også relevant at have den her diskussion.

Det, som Familieretshuset træffer afgørelse om, er midlertidig eller permanente afgørelser omkring forældremyndighed. Det, som vi lægger op til her, er langt mindre indgribende, for det er kun en ændring af folkeskoleloven og angår dermed kun de forældrerettigheder, man har, som følge af at ens barn går i skole. Så det er mindre indgribende, end hvis det er den fulde forældremynighed, vi taler om.

Tiden rinder ud, kan jeg se, men jeg svarer gerne på den anden del af spørgsmålet, når jeg får ordet igen.

Fru Karina Adsbøl.

Som sagt forstår jeg godt intentionen, men der er altså nogle bekymringer i forhold til det her lovforslag. Derfor skal vi bare være sikre på, at det her er den rigtige model. For det er netop sådan i dag, at det er Familieretshuset, der sidder og afgør sagerne, og så kan man være enig eller ej i, om de gør det godt i Familieretshuset. Her lægger man en kompetence over til kommunerne, og der er ingen klagemulighed. Så man kan sige: Hvad får den modsatte part i forhold til at forsvare sig selv mod noget, vi ikke ved, der – forstå mig ret – er beviser for? Hvad skal der foreligge præcis i forhold til de skøn, der også står noget om i lovgivningen?

Ministeren.

Før det første vil jeg sige, at der fortsat skal være mulighed for aktindsigt og partshøring. Når der ikke er lagt op til klageadgang, er det, fordi det er en parentes. Det er en meget midlertidig afgørelse, der træffes, indtil Familieretshuset har truffet en afgørelse om forældremyndigheden. I bemærkningerne til lovforslaget står der:

»Afgørelsen vil skulle træffes på baggrund af en eventuel udtalelse fra det relevante krisecenter samt andre relevante oplysninger fra f.eks. politiet eller de sociale myndigheder om vold i familien mv.«

Det kan være, at det er den sætning, der er behov for at få foldet lidt mere ud og måske også få optrykt til betænkningen, så vi er sikre på, at det, kommunalbestyrelsen træffer afgørelse på baggrund af, er et ordentligt grundlag, hvor man ser sagen fra alle sider og ikke kun fra en enkelt side. Det er jeg meget indstillet på.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ministeren. Da der ikke flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget

Det er vedtaget.